Grønnere Byggeri - Uge 41 2025

Uge 41 - 2025

GRØNNERE BYGGERI

Mere

træ i byggeriet – ikke kun på facaden men også i konstruktionen

Forskere og branchefolk peger i stigende grad på anvendelse af mere træ i byggeriet.

Ikke blot til pæne facader, lyddæmpende lamelelementer og robuste gulvløsninger.

Interessen er også stigende, når det gælder konstruktion og etagedæk.

Læs mere side 36-37

Dagens Byggeri Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00

Redaktion:

Henrik Malmgreen Jacob Egevang redaktion@dagensbyggeri.dk

Salg:

Head of Media Group

Christian Tegner +45 33 26 07 61 cgt@byggefakta.dk

Er bæredygtighed kun for

jurister?

Iforåret holdt Forbrugerombudsmanden en række informationsmøder omkring, hvorledes man undgår Green Washing og dermed forkerte markedsføringsudsagn i byggebranchen. Dagens Byggeri deltog i det møde, der blev afviklet i København, og hvis vi skal være helt ærlige, forlod vi mødet næsten mere forvirret og desorienteret, end da vi kom.

Vi kan nok blive enige om, at man som virksomhed ikke må markedsføre sine produkter eller ydelser på et forkert eller usandt grundlag. Men selv om vi som journalister er trænet i og vant til at afkode komplicerede budskaber, var der efter mødet stadig usikkerhed omkring, hvornår man må og især, hvornår man ikke må bruge ordet bæredygtigt i forbindelse med aktiviteter eller produkter i byggebranchen.

Blandt andet blev der efter juristernes indlæg spurgt: ’Når nu der er så strenge regler for anvendelsen af ordet bæredygtighed - hvorfor har vi så et organ, der hedder Rådet for Bæredygtigt Byggeri?’ Det afløste en række øh-bøh svar fra det panel, der på vegne af Forbrugerombudsmanden deltog i informationsmødet.

I virkeligheden opsummerer spørgsmålet meget fint den kritik, som den rådgivende ingeniørvirksomhed Djurs Consult retter mod netop Forbrugerombudsmanden. Ikke som institution, men som selvudnævnt ekspert på området bæredygtigt byggeri. Lige præcis de grimme ord, hverken producenter af byggematerialer eller vi som medie, der formidler viden om byggematerialer, åbenbart må anvende uden ledsagende jura på højt plan.

Forbrugerombudsmanden er som institution - og som navnet helt klart antyder - oprettet med henblik på at beskytte forbrugerne. Det er rigtig fint. Men er det i virkeligheden den rette institution, der skal håndtere bæredygtighed i en professionel B2B byggebranche? Blandt andet fordi det åbenbart sker på baggrund af ren marketingjura frem for dedikeret branchekendskab?

Dette og meget mere kan du læse om i denne udgave af Grønnere Byggeri.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

De bedste hilsner

Hele teamet i Dagens Byggeri

Sales Manager Mikkel Saabye +45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager Adam Berg +45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk

Key Account Manager Lars Heilmann +45 35 25 05 18 lars.heilmann@byggefakta.dk

Key Account Manager Jesper Milandt +45 33 27 91 34 jesper.milandt@dagensbyggeri.dk

Produktion: Andreas Helstrup Kærbo materiale@dagensbyggeri.dk

Layout og opsætning: Thomas Kyed - KyedDesign kyeddesign.dk

Tryk: Toptryk Grafisk Distribution: DAO

ISSN 2794-8595 (trykt udgave) ISSN 2794-8609 (online)

Grønnere Byggeri

Ambitionen om at vi på sigt når det klimaneutrale samfund er stor. Historisk set har byggebranchen været en af de største CO2-syndere, men fra at være en del af problemet, er byggebranchen nu blevet en del af løsningen. Nye processer og ikke mindst ny teknologi er med at til bane vejen for en langt grønnere branche, der viser ansvar for de kommende generationer.

Fotos: Woodconstruction

Cirkulær

økonomi

ved et tilfælde

Fermacell fibergips er et populært produkt i den danske byggebranche. Opfundet i 1960’erne nærmest ved et tilfælde kombinerer det cirkulær økonomi med høj produktkvalitet.

Af Henrik Malmgreen

Nogle gange opstår en god forretningsidé ved en ren og skær tilfældighed. Det er blandt andet tilfældet med Fermacell fibergips, som i Danmark markedsføres af James Hardie, der leverer en hel palet af produkter til den danske byggebranche. Denne fibergips har været på det danske marked siden år 2000, hvor James Hardie, som dengang hed Fermacell, etablerede kontor i Danmark, men blev i virkeligheden opfundet i Tyskland i 1960’erne, hvor man fandt ud af at kombinere papiraffald med gips og vand.

- Det blev til en vægplade, hvor 20 % af indholdet bestod af gammelt avispapir. Gipsen var i starten naturgips, men blev siden leveret som et affaldsprodukt fra industrisektoren, så alt i alt var der tale om et ganske banebrydende produkt, som var med til at løse et stadigt voksende affaldsproblem.

Det forklarer Niels-Jørgen Pallesen, der er administrerende direktør for James Hardie i Skandinavien.

Siden har Fermacell udviklet sig, så i dag er papiraffaldet suppleret med store mængder affaldspap.

3 kilo affald pr. kvadratmeter Niels-Jørgen Pallesen skønner, at i omegnen af 30 % af de lette vægge, der i dag opføres i dansk byggeri, monteres med Fermacell, og når hver eneste kvadratmeter fibergipsplade rummer cirka 3 kilo affald, er der tale om ganske store mængder. På det danske marked skønner direktøren således, at der

anvendes mere end 10.000 ton pap- og papiraffald årligt.

- Det svarer til mængden fra i omegnen af 250.000 danske husstande, så man kan sige, at James Hardie har sat fokus på den cirkulære økonomi i byggeriet, inden det overhovedet var noget, man talte om. Vi har altså prøvet at være frontløber i en branche i forandring. Samtidig arbejder vi desuden løbende på, hvorledes vi kan forbedre vores produkter samt ikke mindst fortsat reducere vores CO2-aftryk, forklarer Niels-Jørgen Pallesen.

Flere produktmæssige fordele

James Hardie har således lanceret et gulvprodukt, der er specielt udviklet til montering af gulvvarme, som rummer ikke mindre end 6 kilo pap- og papiraffald pr. kvadratmeter. Det interessante er imidlertid, at såvel vægsom gulvprodukter ikke blot udmærker sig ved at genanvende affald, men ligeledes byder på en række konstruktionsmæssige fordele til f.eks. lette etagedæk.

- Hvis du f.eks. sammenligner Fermacell fibergips med en traditionel gipsplade, kan man nøjes med en 1-lags løsning samtidig med, at produktet har en densitet, der gør det særdeles skruefast. Desuden vejer det mere, hvilket dæmper lydgennemtrængning effektivt, lige som produktet kan opfylde de

Den høje andel af pap- og papiraffald i Fermacell fibergips betyder, at kigger man på EPD’en, udmærker den sig ved CO2-negativ værdi i produktionen. Det danske marked håndteres i øvrigt fra et 16.000 kvadratmeter stort lager ved Kolding.

Da Fermacell, som i dag er James Hardie, etablerede sig i Danmark i 2000, solgte man Fermacell fibergips for cirka 15 millioner kroner, men væksten har været støt år for år. I dag har man således en samlet omsætning på et trecifret millionbeløb.

- Vores primære kunde er den tømrermester, der arbejder på et byggeri, og som sætter en ære i faglig stolthed – det vil sige anvende materialer i en god kvalitet, siger administrerende direktør for Fermacell i Skandinavien Niels-Jørgen Pallesen.

fleste krav til brandsikring. Samme gode egenskaber gør sig gældende for vores nye gulvprodukt, hvor sådan noget som støjdæmpning også er relevant, uddyber Niels-Jørgen Pallesen.

Udvikler løbende for fremtiden James Hardie har gennem en årrække haft fabrikker i Tyskland, Holland samt Spanien og har netop investeret 140 millioner euro i en udvidelse af produktionsfaciliteter i Spanien. At være på forkant med produktudviklingen er en ressourcetung investering, hvilket formentlig er en af årsagerne til, at man er stort set enerådende med denne produkttype i Europa, der er virksomhedens primære marked. Samtidig er det en produkttype, der er en stigende interesse for.

- Jeg synes godt, vi kan kalde det for et produkt med perspektiv. Blandt andet fordi vi løbende arbejder med dels at udvikle nye produkttyper, dels arbejder med, hvorledes det i fremtiden vil være muligt at øge andelen af affald i vores produkter. Samtidig vil vores fokus fortsat være at levere kvalitetsprodukter, der gør håndværkerne i stand til at yde et stykke arbejde, som lever op til deres ambition om faglig stolthed, slutter Niels-Jørgen Pallesen.

Stål Plus Tagrender påvirker

klimaet mindre

Plushusene fik opsat de elegante Stål Plus Arkitekt Tagrender fra Plastmo i et projekt certificeret til DGNB-guld.

Plushusene er et stort nyligt opført bofællesskab med 225 boliger i et område med fredet natur, eng og fredskov i Køge Nord. Husene i bofællesskabet er monterede med Stål Plus Arkitekt Tagrender fra Plastmo A/S. Den store kvartrunde tagrende er særligt populær hos arkitekter for sit flotte udtryk, når den sidder helt tæt op ad muren. De små skure ved boligerne har monteret en mindre udgave af Stål Plus tagrenden.

Lavest dokumenterede CO2-aftryk Marketingchef Mia Vinge Krogh, Plastmo, forklarer, Stål Plus Tagrenden hjælper med til at holde byggeriets CO2 aftryk under grænseværdierne i bygningsreglementets fastlagte CO2 grænseværdier. Tagrendens lave klima-aftryk tiltaler både arkitekter, rådgivere, entreprenører, bygherrer, som søger nye veje for at nedbringe byggeriets klimabelastning - ikke mindst efter, at de nye skrappere krav til CO2-grænseværdier i bygningsreglementet trådte i kraft 1. juli i år.

- Stål Plus Tagrenden har en meget stærk produktspecifik EPD med det laveste dokumenterede CO2-aftryk for en tagrende i metal på markedet, påpeger marketingchefen.

Tagrenderne fra Plastmo er godkendt til at indgå i DGNB-guld certificerede byggerier som Plushusene.

Et klassisk tagrende-look

Stål Plus Tagrender har et klassisk skandinavisk look som de gamle zink-tagrender. Tagrendesystemet er blankt fra begyndelsen og får med tiden den eftertragtede grålige matte patina.

Med Stål Plus Tagrenden er der ingen risiko for udledning af tungmetal, som eksempelvis fra zinktagrender, til omgivelserne, og det var vigtigt for byggeriet af Plushusene, da der i Køge Kommune er restriktioner i forhold til zinktagrender.

Stål Plus Tagrenden og også Plastmos sorte tagrende Sort Stål kan begge opsættes i kommuner, der af miljømæssige årsager har et forbud mod zink ved nybyggeri med lokal afledning af regnvand.

Flere faggrupper kan montere tagrender Udover de miljømæssige fordele så har tagrenderne i stål den fordel, at de limes fast og kan monteres af flere faggrupper.

Plastmo har til byggeriet af Plushusene beregnet materialer til tagrenderne, og en del af tagrenderne blev leveret på mål, hvilket gjorde montering endnu nemmere.

- Vi hjælper gerne med beregninger, og vi vil gerne være med til at sikre et godt forløb ved at have god dialog med de udførende om, hvordan materialerne skal bruges, siger salgschef Morten Post, Plastmo.

God vejledning fra producenten Tømrermester Christian Tidemand fra Tidemand Aps monterede tagrenderne på husene i Køge Nord. Det var første gang, han arbejdede med Stål Plus Tagrender, og han oplevede, at monteringen var nem, og det hele gik problemfrit.

- Hvis vi kom i tvivl om for eksempel mængden af tagrendelim på samlestykker eller tudstykker, så brugte vi monteringsanvisningerne fra Plastmo. Det er gode monteringsvideoer og vejledninger, som enkelt og præcist guider dig, hvis du er i tvivl, siger tømrermesteren.

Dennis Engstrøm, byggeleder hos totalentreprenøren Nordstern, fortæller ligeledes, at virksomheden har været glad for at kunne trække på den faglige ekspertise hos Plastmo i forløbet.

- Vi har fået hurtige svar på de spørgsmål, der dukkede undervejs, og vi er glade for det endelige resultat, siger byggelederen.

Plushusene i Køge Nord

Plastmo Stål Plus tagrende-systemet patinerer i årenes løb på samme måde som zink.

Byggeleder Dennis Engstrøm fra Nordstern (til højre) i samtale med distriktschef Patrick Kraglund fra Plastmo.

Tømrermester Christian Tidemand.

4 / Dagens Byggeri - Grønnere

Scan QR kode

BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK

Restriktioner mod brugen af zink i byggeriet indføres i fortsat flere kommuner. Det har bl.a. givet udfordring ved nybyggeri med lokal afledning, hvor der er ønske om zinktagrender. Derfor har Plastmo udviklet Stål Plus Tagrenden, som et stærkt alternativ til zinktagrender.

Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender. Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med zinkrestriktioner.

Stål Plus kan uden restriktioner benyttes til DGNB certificerede projekter.

Træløsninger projekteres i tæt samarbejde med ZÜBLIN Timber, hvor alle former for træelementer og CLT-konstruktioner produceres på fabrikken i München. ©ZÜBLIN Timber

Genbrug, lavemissionsbeton, træ og data gør byggeprojekter grønnere

Hos ZÜBLIN Danmark er genbrugsmaterialer, CO2-reduceret beton, træelementer fra egen produktion og byggepladser med skærpet miljøstyring blevet en integreret del af hverdagen. Her har man altså fokus på klimaet gennem hele værdikæden.

Når ZÜBLIN Danmark går ind i et nyt projekt, starter arbejdet ofte med en detaljeret gennemgang af, hvilke materialer der kan genbruges eller erstattes af mere bæredygtige valg. Processen er systematisk, idet blandt andet teknisk egnethed, sporbarhed, dokumentation og funktionskrav bliver vurderet. Desuden bliver projektets juridiske forhold afdækket i tæt dialog med bygherre og rådgivere.

Denne tilgang gør det muligt at genanvende materialer, som ellers ville være kasseret - også når de ikke har et traditionelt datablad eller er omfattet af garanti. Det kræver åbenhed og samarbejde, men erfaringerne viser, at resultaterne helt konkret kan måles både i form af reduceret CO2-aftryk og i en økonomiske gevinst. Et aktuelt eksempel på dette er selektiv nedrivning, hvor materialer skilles ad med henblik på genbrug. Således kan stålbjælker, trægulve og facadeelementer få nyt liv i andre projekter, lige som affaldsmængden fra byggepladsen falder markant.

CO2-reduktion med lavemissionsbeton I forhold til betonarbejder tilbyder ZÜBLIN Danmark nu CO2-reduceret beton, der er udviklet i samarbejde med STRABAG-koncernen, som virksomheden er en del af. Ved at erstatte dele af cementindholdet med alternative bindemidler og optimere produktionsprocesserne kan udledningen reduceres med 30-50 % sammenlignet med konventionel beton.

- Betonens styrke og holdbarhed er altid en forudsætning. Den går vi aldrig på kompromis med. Vi ved, at erstatningsmaterialer som f.eks. flyveaske især i kolde perioder kan betyde ændringer i betonens egenskaber. Derfor kræves god planlægning i dialog med bygherre og rådgiver med henblik på at finde frem til den rette løsning. Netop i den

Genbrugsmaterialer, støbning med lavemissionsbeton samt anvendelse af CLTtræelementer fra egen produktion og ikke mindst grøn byggepladsdrift er nogle af redskaberne i ZÜBLINS værktøjskasse med henblik på at gøre byggeprocessen grønnere. ©Niels Schubert

proces er ZÜBLIN’s TEAMCONCEPT værdifuldt, fordi bæredygtige valg kan træffes i fællesskab uden, at det går ud over hverken tid eller økonomi, forklarer direktør Anders Medin Feldbæk.

Som en del af STRABAG-koncernen har ZÜBLIN etableret ZÜBLIN Timber, der er en specialiseret enhed med egen produktion af præfabrikerede træelementer og CLT-konstruktioner. Her ses en visualisering fra et aktuelt projekt, nemlig opførelsen af en kirke i Ørestad. Visualisering: ©Henning Larsen Architects

Et andet væsentligt aspekt er transportafstanden. Hvis materialerne skal fragtes langt, kan den samlede CO2-besparelse blive reduceret. Derfor indgår logistik og forsyningskæde altid i vurderingen, når lavemissionsbeton vælges. Metoden afprøves allerede på større infrastrukturprojekter i Tyskland, som f.eks. metrostrækningen U5 i Hamborg, hvor lavemissionsbeton har reduceret projektets samlede CO2-aftryk med mange tusind ton. Det samme princip bringes nu ind i danske byggeprojekter lige fra fundering til in situ støbte konstruktioner.

Bygger i træ fra egen produktion Som en del af STRABAG-koncernen har ZÜBLIN etableret ZÜBLIN Timber, der er en specialiseret enhed med egen produktion af præfabrikerede træelementer og CLT-konstruktioner.

Det betyder, at man kan levere store og præcist tilpassede trækomponenter direkte fra fabrik til byggeplads lige klar til montage.

Træet er hovedsaligt fældet tæt på produktionsstedet fra PEFC-certificerede skove, og denne løsning kan kombinere høj arkitektonisk kvalitet med markant lavere CO2-aftryk

sammenlignet med traditionelle konstruktioner. Andre fordele er hurtigere byggetid og mindre støjgener for omgivelserne, lige som CLT samt træelementer er et oplagt valg, når både æstetik, holdbarhed og bæredygtighed skal gå hånd i hånd.

Byggepladser med høj standard - I Tyskland tilbyder ZÜBLIN en DGNB-certificeret byggeplads, hvor alt lige fra materialelogistik og energiforbrug til arbejdsmiljø og nabohensyn bliver styret efter stramme miljøkrav. I Danmark kan man ikke certificere byggepladser som selvstændige enheder, da denne del typisk indgår i selve bygningscertificeringen, men ZÜBLIN Danmark arbejder alligevel efter de samme principper. Det betyder blandt andet løbende monitorering af transport, brændstofforbrug og energiforbrug, optimering af materialestrømme og minimering af affald, fokus på arbejdsmiljø samt sikkerhed og nabohensyn, siger Anders Medin Feldbæk videre.

Grøn strøm og energieffektive løsninger anvendes på byggepladsens skurby og i produktionen. For ZÜBLIN handler det ikke om papirerne, men om klimaet. Tiltagene gennemføres, fordi de reducerer miljøpåvirkningen her og nu - ikke fordi et certifikat kræver det.

Datadrevet overblik over LCA-krav De skærpede LCA-krav i BR18 omfatter særskilte grænseværdier for modul A4 (transport) og A5 (byggeplads), som kræver præcise data. Her samarbejder ZÜBLIN Danmark med Acembee, en platform til registrering og

Under byggefasen bruger ZÜBLIN Acembee til intelligent styring og overvågning af energiforbrug. Systemet giver overblik over forbrug om mulige forbedringer og samtidig indsamles miljødata til LCA-fase A4 og A5 automatisk, hvilket giver et solidt grundlag for CO₂-rapportering og hurtig indsats ved afvigelser. På billedet ses en graf over affaldsfraktionerne på byggepladsen. ©Acembee

dokumentation af forbruget på byggepladsen. Løsningen gør det muligt at indsamle og strukturere data for transport, brændstoffer, energi og materialeforbrug, så tallene kan indgå direkte i bygherrens LCA-beregninger.

Bygherren får dermed et løbende overblik via et digitalt dashboard, der giver overblik lige fra månedlige CO2-opgørelser til dataudtræk, som kan anvendes i DGNB- og LCA-værktøjer. Det giver mulighed for at justere indsatsen, mens projektet er i gang i stedet for, at eventuelle overskridelser først kommer som en ubehagelig overraskelse ved projektets aflevering.

Tænker altid i bæredygtighed - Uanset om projektet er et træbyggeri, et komplekst betonanlæg eller en renoveringsopgave tænker vi altid i bæredygtighed lige fra starten. Med støtte fra STRABAG’s internationale erfaring og teknologiske udvikling kan ZÜBLIN Danmark tilbyde løsninger, der både lever op til de nyeste krav og bidrager til en reel CO2-reduktion. Som entreprenør er vi ikke i tvivl. Den grønne omstilling i byggeriet sker ikke af sig selv. Den kræver, at man tager ansvar, og at man gør det rigtige - også når ingen kigger med, slutter Anders Medin Feldbæk.

Tarkett indsamler forskellige fraktioner af installationsspild og post-use gulvmaterialer: Linoleum, LVT, vinyler samt tæppefliser og genanvender dem i produktion af nye gulve.

Nye regler kalder på mere genanvendelse af byggeaffald

Med skærpelsen af bygningsreglementet pr. 1. juli 2025 er grænseværdien for CO2-udledning på byggepladsen sænket med omkring 50 %. Desuden stilles der krav til byggeprocessen, hvor håndtering af byggeaffald, herunder gulvaffald, er et område, hvor der virkelig kan hentes en CO2-besparelse.

Hovedentreprenører samt bygherrer arbejder effektivt med at dokumentere og nedbringe udledningen fra både materialeforbrug, transport og energiforbrug. Ét område, der dog ofte viser sig at veje tungt i klimaregnskabet, er byggepladsens affald. Ifølge gulvproducenten Tarkett repræsenterer affaldet op mod 40 % af byggepladsens samlede CO2-udledning.

Den udfordring påtager Tarkett sig medansvar for at løse med sit take-back-program, der er døbt ReStart.

En helt gratis returordning

Med ReStart opstiller Tarkett bure med bigbags til indsamling af gulvaffald. Alt fra installationsspild til beskadigede materialer samt visse udtjente gulve, der afmonteres i forbindelse med renoveringsbyggeri, kan placeres i disse, hvorefter Tarkett afhenter og sender affaldet til genanvendelsescenteret på sin fabrik i den svenske by Ronneby. Alt sammen uden beregning.

- Vi kan dokumentere 1-1 genanvendelse; det betyder, at vi ikke bare omdanner gamle gulve til f.eks. havemøbler, men at materialet reelt indgår i produktionen af nye Tarkett-gulve, fortæller Jørgen Baden, der er Technical Manager hos Tarkett Danmark.

For entreprenørerne betyder det en nem og gratis løsning, der ligeledes reducerer risikoen for fejlsortering og bøvl med blandede fraktioner.

Fra spild til besparelse

Ved installation af f.eks. LVT-klikgulve ender op mod 8 % som afskær, hvilket for 5.000 kvadratmeter gulv bliver til omkring 400 kilo affald. Med ReStart håndteres denne mængde på en måde, der kan spare bygherre for op til fire ton CO2.

- Det er en udfordring for entreprenørerne at få sorteret affaldet. Hvis bare fire PVC-rør

havner i en container med blandet affald, skal hele containeren regnes efter den høje PVC-affaldsfaktor. Så CO2-belastningen bliver nemt uforholdsmæssig stor ved blandede fraktioner. Ved at sortere gulvaffaldet i Tarketts fraktionerede bigbags kan bygherre nedbringe CO2-tallet markant.

Dokumentation via EPD’er Et andet område, hvor Tarkett forsøger at lette en bygherres CO2-afregning, er virksomhedens miljøvaredeklarationer (EPD’er). Tarketts gulvprodukter har EPD’er, der dokumenterer hele livscyklussen lige fra produktion til affaldshåndtering.

- Med vores EPD’er er det blevet nemmere for bygherre at udarbejde klimaregnskabet. Når man regner på CO2-belastningen, er det som bekendt både produktionsfasen, transporten og afskaffelsesforholdene, der tæller. Vi har alle forhold med i vores EPD’er, fortæller Jørgen Baden.

Kombinationen af EPD’er og ReStart-programmet betyder, at bygherre kan dokumentere en reel CO2-reduktion og samtidig sikre sporbarhed i rapporteringen til myndigheder og certificeringsordninger som DGNB, BREEAM eller LEED.

Producenter har stort ansvar Producenter af byggematerialer har ligesom bygherre en lovgivningsmæssig forpligtelse i forhold til deres egen afrapportering til myndighederne, men ifølge Jørgen Baden har producenterne også et ansvar i forhold til at afhjælpe byggevirksomhedernes administrative opgaver.

- Vi arbejder strategisk med take-back, fordi vi opfatter det som en moralsk forpligtelse i forhold til klimadagsordenen, men det gør os også nemme at arbejde sammen med for bygherrer og entreprenører, slutter han.

Tarkett ReStart

Gratis løsning: Tarkett opstiller bure med bigbags, afhenter og sørger for 100 % genanvendelse. Alt sammen uden beregning.

Produkttyper: Vinyl, linoleum, LVT, tæppefliser osv.

CO2-besparelse: Som eksempel kan 5.000 kvadratmeter klikgulve ofte give 400 kilo affald. Den sparede udledning udgør cirka 4 ton CO2.

Tarkett har otte ReStart centre i Europa, hvor materialer sorteres og gøres klar til genanvendelse i nye gulve.

Nye grænseværdier i kg

CO2-ækv. pr. m²/år fra 1. juli 2025

{ Sommerhuse under 150 m2: 4,0 kg.

{ Sommerhuse over 150 m2: 6,7 kg.

{ Enfamiliehuse o.l.: 6,7 kg.

{ Etageboliger og erhvervsbyggeri: 7,5 kg.

{ Institutioner m.v.: 8,0 kg.

{ Byggeprocessen 1,5 kg.

Kilde: Dansk Håndværk og Tarkett

Tarkett ReStart®

Fra byggeaffald til nye gulve.

Vær med til at spare CO2 ved at genanvende værdifulde gulvmaterialer: vinyl, linoleum og tæppefliser.

Tænk ReStart® - Tarketts genanvendelsessystem - ind i dit projekt. Det er cirkulær økonomi i praksis.

Kontakt os når du bygger nyt og renoverer, så stiller vi en big bag op til din sortering.

Tarkett A/S

Teknisk chef Jørgen Baden Mobil: 6163 7484

www.prof.tarkett.dk

Zinktagrender fremhæver de arkitektoniske

detaljer

Zinktagrender er ikke kun funktionelle. De indgår aktivt i en bygnings design, de fremhæver linjer, skaber visuel ro, patinerer smukt over tid og har høj æstetisk værdi. Desuden er zink et materiale med lang levetid.

En god tagrende skal ikke blot lede regnvand væk fra taget. Den skal også holde til det danske vejr i årtier, og i den forbindelse er zinktagrender et populært samt stærkt valg, som mange arkitekter og bygherrer med god grund vælger. En bygnings tagrender udgør en vigtig, arkitektonisk detalje, idet en elegant tagrende i høj kvalitet fremhæver bygningens arkitektoniske linjer og skaber en helhed, hvor detaljerne bidrager til det samlede design.

Zink har i århundreder været en del af det europæiske byggeri, men selv om der i dag er tale om en moderne process og produktion, er opskriften fortsat den samme. Materialet er stadig 99,995 % ren zink helt uden lak, coating eller mikroplast. Der er med andre ord tale om et 100 % naturmateriale, som med høj holdbarhed, naturlig patinering samt fuld genanvendelighed gør zinktagrender til en langtidsholdbar, praktisk og smuk løsning på enhver bygning.

Smuk patinering og lang holdbarhed Zinktagrender skal ikke som så mange andre materialer udskiftes efter 15–20 år, men kan holde i flere generationer. På zinktagrender er der ingen lak, der krakelerer, ingen galvanisering, der nedbrydes og ingen coating, der slides af. Kun zink, der patinerer naturligt og over tid bliver smukkere, hvilket gør det til en investering, der holder i mange år.

Regnvand fra bygninger kan ledes væk på mange måder til f.eks. kloak, faskine eller nedsivningsbed. Uanset type af løsning er der med zinktagrender ikke risiko for at udlede skadelige stoffer i form af eksempelvis

mikroplast, lak eller maling. Som materiale er zink en naturlig del af jord- og vandmiljøet. Derfor er det også et sikkert valg for ansvarlig afvanding.

Stol på fakta frem for myter Zink er et af de bedst undersøgte byggematerialer i Europa med omfattende dokumentation for både miljøpåvirkning og sikkerhed. Zink-branchen går forrest med viden og gennemsigtighed. Med et Rambøll-verificeret værktøj zn-rate.com kan byggebranchen nemt generere miljørapporter for zink på et byggeprojekt. Flere kommuner bruger allerede dette effektive værktøj til dokumenation, lige som det anbefales af Rådet for Bæredygtigt Byggeri i DGNB 2025.

- Så hvorfor gå på kompromis, når den ægte zinktagrende er det bedste valg både af hensyn til arkitektur, kvalitet og miljø, spørger Anders Fredensborg, der er General Manager hos VM Building Solutions Scandinavia A/S, som varetager salget af produkter fra VMZINC i Skandinavien. Zink er endvidere 100 % genanvendeligt og har en meget høj skrotværdi. Det betyder, at indsamling og genvendelse er sat i system, hvilket betyder, at i Europa genanvendes 95 % af alt zink fra tagrender, tage og facader.

Naturmateriale og godt håndværk

Zink er et levende naturmateriale, og den blanke zink patinerer naturligt, hvorved den

Zinktagrender holder i flere generationer. Her ses de monteret på Olympiahusene i Ikast, hvor de bidrager til et harmonisk samspil med bygningens øvrige materialer.

Zink er et levende naturmateriale, og den blanke zink patinerer naturligt, hvorved den danner en karakteristisk grå farve, her monteret på bebyggelsen Høiriisparken, Brabrand.

Zinktagrender til alle behov

VMZINC er producent af zink til tagrender, tage, facader, inddækninger og kviste. Med VMZINC tagrender kan man skræddersy en løsning, så den løfter bygningens arkitektur. Vælg mellem elegante halvrunde, moderne firkantede eller stilfulde kvartrunde tagrender - komplet med nedløb og tilbehør. Tagrenderne fås i klassisk blank zink eller de forpatinerede varianter QUARTZ-ZINC (grå) og ANTHRA-ZINC (skifergrå). Så opnås et look, der både er tidløst og karakterfuldt

danner en karakteristisk grå farve. Zinken har desuden en unik egenskab til selvhealing. Hvis overfladen bliver ridset eller beskadiget, reagere zink med luft og vand og danner et nyt beskyttende lag af patina.

Et gedigent og komplet zinktagrendesystem er ikke kun et stærkt materiale. Det er også resultatet af godt dansk håndværk. De fleste zinktagrender monteres af dygtige blikkenslagere, som med præcision og faglig stolthed sikrer, at arbejdet udføres korrekt. Når tagrenderne loddes sammen, bliver de tætte og ekstremt holdbare - en løsning, der kan modstå årtier med regn, sne og vind, men også en løsning der signalerer kvalitet og høj æstetik.

Zink er et af de bedst undersøgte byggematerialer i Europa med omfattende dokumentation for både miljøpåvirkning og sikkerhed. Billedet er fra en privat villa i Silkeborg.

Originale ZINK tagrender

VMZINC’s produkter er EPD-verificerede og opfylder alle krav til eventuelle ønsker om DGNB Certificering af byggerier.

Tagrendesystemer i zink

Naturlig skønhed og exeptionel elegance. Et naturmateriale, der kun bliver smukkere med årene.

Det ultimative valg til fremtidens byggerier, som stiller krav til ansvarlig håndtering af regnvand.

4 4 4 4

Flere generationers holdbarhed Unik levetid på 80-100 år

100 % naturmateriale ingen coating, mikroplast, lak etc.

100 % genanvendeligt

Lavt CO2 aftryk

Halvrund Firkantet Kvartrund

I Danmark er vi generelt meget glade for trægulve, og det har man naturligvis haft med i overvejelserne hos Timberman i forbindelse med udviklingen af korkgulvet. Derfor får man med Wicanders Wood Natural XL et æstetisk flot gulv i trælook, som kan tåle at blive brugt i hverdagen, og som stadigvæk er et klimavenligt valg.

Moderne korkgulve er klar til fremtidens

byggeri

Timberman Denmark A/S har udviklet et nyt gulv til det skandinaviske marked, Wicanders Wood Natural XL, som er opbygget med kork, men har en overflade, der ligner et trægulv. Korken gør gulvet mere klimavenligt end andre gulvtyper på markedet.

Når den danske byggebranche står for 30 % af landets CO2-udledning, er det vigtigt, at virksomhederne i byggebranchen tænker nyt og udvikler mere klimavenlige materialer. Det gælder også gulve til boliger samt andre former for bygninger. Det forklarer Poul Kristensen, der er Key Account Manager hos Timberman Danmark A/S.

- Da gulve udgør en af boligens største flader, har vi som virksomhed et ansvar for at tilbyde produkter, der matcher bygherrer, entreprenører og arkitekters efterspørgsel på mere klimavenlige materialer, og i den forbindelse er kork meget interessant. Derfor har vi udviklet et gulv, som, via produktinnovation er udviklet til at være mere klimavenligt sammenlignet med andre gulvmaterialer, siger Poul Kristensen.

Et regenerativt materiale Timberman har netop lanceret Wicanders Wood Natural XL, der består af kork, og som ved hjælp af avanceret teknologi til forveksling ligner et klassisk trægulv. Samtidig kan slutbrugeren nyde godt af korkens mange medfølgende egenskaber så som akustikregulering og isolering.

Kork kommer fra barken på korkegetræet, som blandt andet vokser i Montado-skovene

i Portugal og er en regenererbar ressource, hvor man blot høster barken og ikke behøver at fælde træet. Når et korkegetræ er 25 år gammelt, er det klar til at blive høstet, hvilket sker ved håndkraft, og derefter kan det høstes hvert niende år. De fleste korkegetræer bliver omkring 200 år gamle og kan derfor høstes helt op til 19 gange i deres levetid, helt uden at træet skades.

En overset ressource

Korken er et overset byggemateriale, måske fordi nogen er blevet afskrækket, hvis tankerne ledes hen på vinpropper. Men med den rette teknologi kan korken virkelig komme til sin ret i byggebranchen, og det er yderst velegnet som gulv.

- Korkegetræets CO2-optag øges desuden i regenerationsperioden efter afbarkning. Faktisk optager træet fem gange mere CO2 efter høst. En korkegeskov estimeres at optage hele 73 tons CO2 for hvert ton produceret kork, uddyber Poul Kristensen.

Fra høstet bark til gulv

Udover at være et naturmateriale har korken en række egenskaber, som netop gør det særlig anvendeligt som gulvmateriale. Blandt andre kan nævnes lyddæmpningog regulering, lang holdbarhed, god gangkomfort, isoleringsevne samt lun overflade.

Desuden er Wood Natural XL 100 procent fri for PVC.

Mange kender sikkert de karakteristiske korkgulve med proplignende overflade, men for at udvide brugen af kork anvender Timberman avanceret 3D-teknologi, som printer et naturtro træudseende med knaster og årringe på overfladen. Desuden er gulvet slidstærkt, lige som det er godt for et byggeris samlede LCA-regnskab, slutter Key Account Manager hos Timberman Danmark A/S, Poul Kristensen.

Wicanders Wood Natural XL

{ Fremstillet med to lag 100 % kork.

{ Komfort og akustik i verdensklasse.

{ Kork isolerer og føles varm.

{ 100 % fri for PVC.

{ Naturtro 3D-overflade.

{ Slidstærk og modstandsdygtigt.

{ Minimal vedligeholdelse.

{ Certificering: GreenGuard Gold certificeret.

{ Let montering i 2G-kliksystem.

NATURLIGT OG SLIDSTÆRKT KORKGULV MED

FANTASTISK KOMFORT

Wicanders Wood Natural XL er en ny serie af naturlige korkgulve, der ikke går på kompromis med hverken funktionalitet, design, komfort eller sundhed.

Gulvet er 100 procent PVC-frit og har et naturtro træudseende printet direkte på korken – efterfulgt af en slidstærk lak med prægning.

Med Wicanders Wood Natural XL får boligejere og professionelle i byggeriet et korkgulv med fantastisk akustik og fremragende gangkomfort – alle i det naturtro trælook.

Læs mere om gulvene på timberman.dk/wicanders-korkgulve

100 procent fri for PVC

Fantastisk komfort og akustik

Stødabsorberende og isolerende

Op til 18 forskellige plankevariationer

1830 mm lange gulvplanker

Let montering med kliksystem

Wicanders Wood Natural XL Linen Oak, 80003696

CO2-reduktion handler om meget mere end blot materialer og produkter

Hos en af de førende leverandører af betonløsninger til den danske byggebranche, IBF A/S, er en ambitiøs bæredygtighedsstrategi en integreret del af forretningen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at betonbranchen ofte er blevet skældt ud for at være CO2-synder. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at byggebranchen i almindelighed samt måske cement- og betonbranchen i særdeleshed har tegnet sig for et ganske stort CO2-aftryk. Den gode nyhed er i imidlertid, at når vi går sammen om at gøre en indsats i miljøets og klimaets tjeneste, ja så sker der rent faktisk noget.

- Der er sket rigtig meget over de senere år, og vi har i dag en meget ambitiøs bæredygtighedsstrategi, der er en integreret del af hele vores forretning. Der holdes ikke et eneste ledermøde uden, at punktet er på dagsordenen, fortæller Dorthe Aaboe Kallestrup, der er ESG-Chef hos IBF A/S, en af landets førende leverandører af betonløsninger indenfor belægnings- og afløbsprodukter, tagsten, fabriksbeton mm.

Mål om 70 % CO2-reduktion Hos IBF har de desuden et ønske om at være med til at skubbe hele betonbranchen i en retning, hvor der tænkes mere på klimaet og miljøet, og mange gode brancheinitiativer er da også blevet iværksat. Men det er en proces, der tager tid. Det ved de alt om hos IBF, hvor de gennem en årrække har arbejdet på at omlægge produktionen. Med over 35 produktionssteder og fabrikker landet over er det en ganske kompleks opgave.

- Derfor er det glædeligt at kunne konstatere, at vi faktisk er nået et godt stykke

med henblik på at nå vores mål, nemlig at reducere CO2-udledningen med 70 % inden udgangen af 2030. Det gør vi blandt andet ved at optimere recepter, indføre energireduktioner og erstatte cementen i betonen med alternativer, blandt andre GGBS (Ground Granulated Blast-furnace Slag), der er et CO2-neutralt restprodukt fra stålindustrien, siger Dorthe Aaboe Kallestrup videre.

Sparede over 1.680 tons CO2 i 2024 Fordi GGBS som produkt er CO2-neutralt og kan erstatte dele af cementen 1:1, betyder det en markant reduktion i CO2-aftrykket. IBF introducerede dette slaggeprodukt som standard i sit afløbssortimentet i 2024, og tallene viser, at IBF alene det år nåede at producere ca. 44.000 meter afløbsrør med GGBS, hvilket gav en CO2-reduktion på over 1.680 tons sammenlignet med 2021, hvor de fik den første EPD på afløbsprodukterne.

- Det er vigtigt for os at pointere, at vi leverer det samme produkt til den samme pris. Omlægningen i vores produktion skal nemlig ikke gå ud over kunderne, så holdbarhed, kvalitet og styrke er præcis den samme som tidligere. Det er muligt med GGBS, så derfor er vi nu i fuld gang med at udrulle anvendelsen andre steder i produktionen blandt andet i vores fabriksbeton, uddyber Dorthe Aaboe Kallestrup. Samtidig understreger hun, at det er et naturligt og aktivt valg IBF har truffet

på baggrund af den måde, de tænker bæredygtighed og innovation på.

24 forskellige udviklingsprojekter I fabriksbeton benytter IBF allerede mere end 30 forskellige betonrecepter, hvori den CO2-reducerede FUTURECEM-cement indgår, men når de nu også kan anvende GGBS, vil de fremadrettet kunne tilbyde kunderne helt nye muligheder. Således fortæller Dorthe Aaboe Kallestrup, at IBF lige nu har gang i ikke mindre end 24 forskellige udviklingsprojekter, der alle har CO2-reduktion i fokus.

- Vores motto er ’Beton til Tiden’ og med det mener vi ikke blot, at vi skal kunne levere kundernes ordrer til tiden, men også at vi skal kunne levere beton, der passer ind i en tid, hvor bæredygtighedstanken vinder stadig større indpas, siger Dorthe Aaboe Kallestrup. Hun understreger i den sammenhæng, at det ikke kun er hos IBF, der er fokus på den nye dagsorden. Det er der også hos kunderne.

De nye tolagsfliser kombinerer et lavt CO2-aftryk med kvalitet og smukt udseende.

Helt ny generation af belægning

Derfor lancerede IBF i juni måned næste skridt i produktudviklingen, nemlig en helt ny generation af tolags fliser og belægningssten. Her anvender IBF både FUTURECEM og GGBS til at producere bagbetonen, mens toplaget, som er mellem 4 og 10 millimeter tykt, produceres med konventionel cement. Det giver et produkt med samme styrke og ikke mindst frostbestandighed, mens toplaget sikrer den kvalitet og det flotte udseende, kunderne kender.

- Det er en type produkter, der udgør en stor del af vores produktionstonnage inden for belægning, så jeg er ret sikker på, at vi

kommer til at spare kunderne for ganske mange tons CO2 på klimaregnskabet, påpeger Dorthe Aaboe Kallestrup, som videre fortæller at de nye tolagsprodukter lige fra start er blevet rigtig godt modtaget i markedet. Kunderne går nemlig i stadig højere grad op i at kunne dokumentere deres CO2-aftryk.

Kundekrav om CO2-rapporter Kundekredsen spænder vidt, og da de store entreprenører typisk udarbejder klimaregnskaber på koncernbasis, efterspørger de i stadig højere grad muligheden for CO2-rapporter. Det samme gør mange andre kunder på projektbasis, hvilket blandt andet skyldes de LCA-krav, der til stadighed bliver

Større krav til rådgivning

Hvis man som IBF ønsker at placere sig helt i front i bestræbelserne på at kunne reducere CO2-aftrykket mest muligt, kræver det i sagens natur, at man kan dokumentere indsatsen. Derfor har IBF styrket sit EPDteam, som nu beskæftiger 3-4 medarbejdere. Med op mod 5.000 varenumre i sortimentet er dokumentationsindsatsen ganske krævende - især når den skal være gennemskuelig for kunden.

Bestræbelserne på at mindske CO2-aftrykket i byggebranchen handler dog om mere end blot de rå materialer. Det handler også om rådgivning af ingeniører, entreprenører og ikke mindst arkitekter. I et udbud tæller miljø mere og mere på linje med pris samt kvalitet, og bygherre vil stadig oftere vælge det udbud, hvor der er tænkt på miljøet. Derfor tilbyder IBF rådgivning, blandt andet i forbindelse med udformning af udbudstekster.

Kontakt IBF hvis du har behov for projekt EPD’er, CO2-rapporter eller rådgivning til dit projekt.

strammet, hvilket senest skete her i sommeren 2025. Derfor har IBF udviklet et digitalt værktøj, der kan hjælpe kunderne med denne opgave.

- Det er måske lidt forenklet at sige, det kan lade sig gøre ved at trykke på en knap, for det er mange parametre samt ikke mindst data, der skal håndteres, men grundlæggende er det tanken bag konceptet, nemlig at det skal være nemt at konvertere EPD’er, generiske data eller branchedata - alt efter hvad der er tilgængeligt - til en rapport, der giver et aktuelt øjebliksbillede af CO2-aftrykket, slutter Dorthe Aaboe Kallestrup.

Tal på CO2-reduktionen

Fliser med FUTURECEM og GGBS:

• 1 kvadratmeter grå Modulfliser 40x40x5: 8,7 kilo CO2.

Det er en CO2-reduktion på 34 % i forhold til produktionen af samme produkt i 2021 (A1-A3).

• 1 kvadratmeter grå Fortovsfliser 62,5x80x7 cm: 12,2 kilo CO2.

Det er en CO2-reduktion på 35 % i forhold til produktionen af samme produkt i 2021 (A1-A3).

Fabriksbeton med FUTURECEM og GGBS:

• 1 kubikmeter C25/30 fabriksbeton: 127,92 kilo CO2. Det er 102 kilo CO2 mindre end i 2021, hvor C25/30 blev produceret med Rapid cement.

Afløb med GGBS:

• Ø600 afløbsrør med GGBS: 43,59 kilo CO2. Det er 27,01 kilo CO2 mindre end i 2021.

• Ø1000 afløbsrør med GGBS: 117,21 kilo CO2. Det er 74,82 kilo CO2 mindre end i 2021.

har etableret sin egen ladestation ved Ejby på Fyn. Den kan benyttes af alle og giver

IBF

naturligvis mulighed for at oplade el-lastbiler. Ladere til el-lastbiler er stadig en mangelvare, og IBF vil gerne være med til at skubbe til den grønne udvikling på den front. Inden længe vil vi også se de første IBF betonkanoner drevet af el køre rundt på de danske landeveje.

Her har IBF leveret belægning til Butikstorvet i Billund.

Fra genbrug til kvalitet - facade med dokumenterede materialer

Nordisk Profil sætter nye standarder for modulære facadesystemer - CE-mærkede, brandklassificerede og dokumenterede med transparente EPD’er - samt med mulighed for at leve op til de gældende LCA-krav.

Hos Nordisk Profil, der blev grundlagt helt tilbage i 1983, har man en lang tradition for at sætte nye standarder og gå forrest - både når det gælder dokumenterede miljøegenskaber og kvalitet. Begge dele er nemlig dybt forankret i virksomhedens DNA. Nordisk Profil producerer facadeløsninger med lamelbeklædning og forsøger i alle henseender at levere solide samt langtidsholdbare produkter med dokumenterede egenskaber, der er tilpasset lovgivningen og kundens ønsker.

- Dette fokus understøttes af vores CE-mærkning, der sikrer ensartethed og konsistens i produktion og produkter. I Nordisk Profil er vi især stolte af, at vores løsninger er certificerede med transparente EPD’er og er brandteknisk godkendt efter gældende europæiske standarder, samt at vi leverer et high-end og langtidsholdbart produkt, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Det er væsentlige faktorer, vi bedst kan sikre ved at have såvel udvikling som produktion inden for landets grænser, fortæller CEO Jørgen Tøtterup Sørensen.

Tæt samarbejde med kunden

Nordisk Profils rolle stopper ikke ved leverancen af komplette facadesystemer. Virksomheden påtager sig i høj grad også en rådgivende rolle i tæt samspil med bygherre, arkitekt eller entreprenør alt efter, hvor langt facadeprojektet er i processen, fra idé til montering. Nordisk Profil bidrager gerne til

udviklingen af det visuelle udtryk og tilbyder samtidig hjælp til projektering, herunder statiske beregninger for at sikre facadeløsningens vindlast, bæreevne og andre tekniske forhold.

- Vi kan opfylde kundens behov, hvad enten der er tale om et projekt på 100 kvadratmeter eller 10.000 kvadratmeter. Størrelsen på projektet og graden af, hvor stor en rolle vi som facadeleverandør skal påtage os, er ikke afgørende, uddyber Jørgen Tøtterup Sørensen. Han fortæller desuden, at man er repræsenteret på en række andre europæiske markeder - blandt andre det tyske, hollandske, belgiske, irske og engelske - hvor virksomhedens facademuligheder med træ og aluminium er blevet populære.

Bygger på genanvendt aluminium Uanset kundens valg udføres det bærende system altid i genanvendt aluminium - det samme gør sig gældende for valget af aluminiumlameller. Jørgen Tøtterup Sørensen forklarer, at man samarbejder med den finske virksomhed Purso, der gennem mere end 40 år har indsamlet og genanvendt aluminium.

Her står man selv for omsmeltningen, og kunden får et såkaldt Greenline-certifikat, som garanterer og dokumenterer indsamlet og genanvendt aluminium med et lavt CO2-aftryk sammenlignet med primær aluminium. Ligeledes anvendes udelukkende Cradle-to-Cradle-certificeret brandhæmmer

med dokumenterede, brandsikre resultater fra samarbejdspartneren Burnblock.

- Transparens omkring materialernes egenskaber har altid været en integreret del af Nordisk Profils forretning - et fundament, som også danner grundlag for vores strategiske tilgang til udvikling og dokumentation af facadesystemer i dag. Derfor samarbejder vi udelukkende med leverandører, der deler vores høje krav til kvalitet og gennemsigtighed i materialevalget, fortæller Jørgen Tøtterup Sørensen.

Har en pligt til at gå forrest Med mere end 40 års erfaring i branchen ser Nordisk Profil det som en naturlig del af sin rolle at være på forkant med udviklingen. De arbejder målrettet på at dokumentere materialernes egenskaber og skabe løsninger, der kan leve op til de stadig skærpede krav, som byggeriet møder - både i dag og i fremtiden.

- Jeg synes, det er helt i orden, at byggebranchen over tid skal leve op til stadig skrappere miljø- og klimakrav. Som leverandør til byggebranchen har vi en pligt til at bringe byggeriet i den retning, og set i relation hertil mener jeg, at Nordisk Profil står særlig godt rustet takket være vores mangeårige samarbejder med kompetente leverandører, så det er ikke noget problem for os, at værdikæden løbende skal justeres, slutter Jørgen Tøtterup Sørensen.

Regionshospitalet Horsens med Woodfac Click facadesystem. En åben facadeløsning med valgfrie, certificerede og brandsikre trælameller.

Har skabt ’Proof of Concept’

Med mere end 150 gennemførte projekter i Norden og ikke én eneste reklamation føler Nordisk Profil sig godt rustet til fremtidens byggekrav. Man har skabt et ’Proof of Concept’ på det skandinaviske marked, og nu retter man blikket mod eksportmarkeder, hvor man ser de samme behov og krav vokse frem. Virksomhedens fokus på materialernes dokumenterede og genbrugelige egenskaber viser sig dog ikke kun i selve materialerne. Facadesystemerne er nemlig modulære og udviklet med henblik på både nem udvidelse, adskillelse, demontering og genanvendelse.

Nyt arkitektonisk vartegn i Stigsborg i Aalborg, der rummer et

og ungeunivers. Det er opført med anodiserede alu-lameller i form af facadesystemerne Napsu og Alufac Front.

børne-

Det nye domicil og logistikcenter for FTZ er opført primært i indfarvede betonsandwichelementer, dog med undtagelse af shuttlelageret, som er udført i stålsandwichpaneler på en stålkonstruktion.

Øget interesse for grønnere byggeprofil i industrisegmentet

To logistikcentre i henholdsvis Rørup på Fyn og i Hedensted i Jylland har som nogle af de første i landet opnået DGNB Guld certificering. Det beviser interessen for at bygge grønnere også i industrisegmentet.

Hos virksomheden Base Erhverv A/S har man specialiseret sig i erhvervsbyggeri. Kernekompetencen handler således om kontorbyggeri, produktions- og lagerfaciliteter, faciliteter til detailhandel samt institutioner og idrætsanlæg. Senest har man afsluttet et nyt domicil og logistikcenter for Danmarks største autogrossist FTZ Autodele og Værktøj, som grænser op til den Fynske Motorvej E20 i Rørup i Assens Kommune.

Projektet bestod af et 20 meter højt shuttlelager, to manuelle lagre og administration i tre plan.

Administrationen blev opdelt, så 1. og 2. sal blev indrettet som delvist åbent kontorlandskab, og i stueetagen blev der indrettet

kantine og et akademi på ca. 1.150 kvadratmeter, som blev udstyret som autoværksted med lifte med videre, hvor der kan undervises i brugen af FTZ-værktøj og reservedele. Der er opført alt i alt 39.505 kvadratmeter.

Første DGNB Guld til et logistikcenter

At opføre et sådant byggeri er der måske ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige i dette byggeri består imidlertid i, at det lige fra projektstart var meningen, at det skulle opføres, så det kunne opnå DGNB Guld certificering. Base Erhverv har også opført et andet logistikcenter i Hedensted i Jylland, der ligeledes har opnået DGNB Guld certificering, og det er ifølge projektchef Kennet Gregersen et tydeligt tegn på, at ønsket om mere bæredygtigt byggeri nu også har nået industrisegmentet.

- Det er noget, vi mærker efterspørgsel på, især når det gælder de større projekter, og det er tydeligt, at interessen genereres blandt både bygherrer og långivere. Her er ønsket om en grøn profil kommet på dagsordenen,

Tagkonstruktionen på lagerafdelingen er udført i stålgitterkonstruktion med ståltrapez og tagfolie. På administrationsafdelingen er tagkonstruktionen udført i huldæk og folie.

hvilket blandt andet var tilfældet i FTZ’s koncernledelse, forklarer Kennet Gregersen. Han er i øvrigt ret sikker på, at de to nævnte projekter er blandt de første DGNB Guld certificerede logistikcentre i Danmark.

Grøn profil giver en lavere lånerente

Når interessen for en grønnere profil for alvor er vågnet i finanssektoren, hænger det blandt andet sammen med den taksonomilovgivning, der er vedtaget på EU-plan, og helt konkret kan det påvirke hele værdikæden lige fra bygherre til långiver. Hvis ikke bygherre i sit ESG-regnskab (Environment, Social and Governance) kan dokumentere en grøn profil i sine aktiviteter, kan det nemlig betyde højere rente på finansieringen.

- Men det siger sig selv, at også den opstramning, der er sket i de danske krav til livscyklusberegninger spiller en rolle, forklarer Kennet Gregersen videre. Han føjer til, at det at bygge så grønt som muligt stiller krav om et tæt samarbejde med bygherre, og det må man nok sige, man har haft med FTZ. Faktisk har der været tale om en proces, man ikke oplever i ret mange byggeprojekter.

Meget tæt og åben partneraftale

Der har nemlig været tale om en partneraftale, hvor Base Erhverv som totalentreprenør både har stået for køb af matriklen, hvor

byggeriet er opført, lige som man har været i tæt dialog med kommunen i forbindelse med den lokalplan, der skulle udarbejdes. Ligeledes har man arbejdet med åbne bøger, hvilket betyder, at projektets økonomi har været helt transparent lige fra start til slut. Alt i alt en samarbejdsform, man ikke møder hver dag.

- Det er imidlertid en model, vi har valgt at arbejde videre med, og faktisk danner den fundamentet for omkring halvdelen af de projekter, vi involverer os i. På den måde bliver der tale om ikke blot et byggeprojekt, men et projekt, vi udvikler i tæt samarbejde med såvel bygherre som myndigheder, uddyber Kennet Gregersen. Det rådgivende ingeniørfirma Rønslev har været koblet på projektet

for FTZ som rådgiver, for det er nødvendigt med en tovholder, der kan samle trådene.

Rådgiver sikrer dokumentationen

Kennet Gregersen understreger, at når man arbejder med projekter, hvor målet er en DGNB Guld certificering, gælder det ligeledes om at have styr på dokumentationen, så også på den front spiller rådgiveren en stor rolle. Hvis ambitionen om den grønne profil skal følges helt til dørs, kræver det nemlig en seriøs og dedikeret indsats, og Kennet Gregersen er ganske udmærket klar over, at selv om ambitionerne er store, kan man ikke løfte opgaven alene.

- Den grønne byggeproces stiller en række nye krav til os. Vi skal frem for alt kunne dokumentere vores arbejde og, at vi rent faktisk gør det, vi siger, vi gør, hvis vi skal opnå de points, der skal til en certificering. Det kræver naturligvis ikke blot et tæt samarbejde med bygherre, men også med alle vores leverandører af alt lige fra betonelementer til søm og skruer. Der skal med andre ord være EPD’er på alle materialer, slutter Kennet Gregersen.

Omtanke hele vejen rundt

FTZ's nye bygning består af moderne kontorfaciliteter og et højteknologisk logistikcenter, der er udstyret med blandt andet shuttlelager med 132 robotter, avancerede plukkestationer og automatiserede sorteringssystemer. Dertil kommer FTZ Akademiet, som rummer topmoderne uddannelsesfaciliteter for virksomhedens medarbejdere og samarbejdspartnere.

Ifølge projektchef Kennet Gregersen fra Base Erhverv har der ikke kun været fokus på materialer og processer i bestræbelserne på at opnå en DGNB Guld certificering. Man har således også haft fokus på de mere bløde værdier, der har betydning for brugerne af byggeriet, lige som håndtering af affald på en forsvarlig måde spiller en rolle for certificeringen.

kommer til at gælde den fremtidige drift af byggeriet.

På taget af administrationsbygningen er der monteret solceller, hvilket har stor betydning for, at den grønne profil også

FTZ’s domicil og logistikcenter er tegnet af arkitektfirmaet Rum, og ingeniørfirmaet Rønslev har været rådgiver på opgaven. Projektet er udført til DGNB Guld.

Ifølge Steffen Petersen, som er professor, civilingeniør og ph.d. i bygningsvidenskab ved Aarhus Universitet, er der en række lavthængende frugter, som potentielt kan bidrage til at reducere CO2-udledningen markant, og som nemt kunne fremmes ved lovgivning. Blandt andet gennem lovgivning, der begrænser nedrivning.

Foto: Henrik Malmgreen

Sådan gør vi reelt dansk byggeri grønnere

Vi har brug for et paradigmeskifte i byggeriet. I dag ignorer alt for mange de lavthængende frugter, som reelt kan reducere byggeriets alt for store CO2-udledning. Det mener en professor og ingeniør fra Aarhus Universitet.

Det er alment kendt, at byggesektoren er en af de helt store klimasyndere, og at den globalt står for omkring 37 % af verdens samlede CO2-udledning. Vi ved det, og mange gode kræfter i branchen arbejder hver dag på at bringe tallet nedad. Men er det også alment kendt, at kun ni procent af verdens CO2-udledning skyldes produktion af materialer til byggeriet?

- Hvis man tror, det hele handler om nybyggeri, tager man fejl. Byggeproces og materialer står for cirka 10 %, mens vores eksisterende bygningsmasse står for omkring 23 %. Vi er for dårlige til at udnytte de muligheder, der kan reducere energiforbruget i det eksisterende byggeri, fortæller Steffen Petersen, der er professor, civilingeniør og ph.d. i bygningsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Han trækker på smilebåndet i telefonen fra Sydney, hvor han deltager i Building Simulation Conference, til spørgsmålet om, hvorvidt byggebranchen gør nok i forhold til den grønne omstilling.

Fokus på de planetære grænser

- Det absolutte mål for bæredygtighed er den planetære grænse, hvor vi ikke må komme over en grads temperaturstigning i forhold til niveauet før industrialiseringen. Lige nu befinder vi os omkring 1,5 grader, og fremskrivningerne ser ikke ligefrem lyse ud. Hvis vi skruer ned for CO2-udslippet nu til det niveau, vi kan tillade os at have, altså en grad højere i forhold til temperaturen i slutningen af 1800-tallet, vil der gå cirka 200 år, før jordens økosystemer har regenereret atmosfæren, forklarer Steffen Petersen. Han fortsætter:

- I forhold til vores nuværende adfærd taler vi derfor minimum om en halvering af energiforbruget globalt set. Det kan synes håbløst, men også forhåbningsfuldt, for vi har erkendt problemet, og vi ved dybest godt,

Steffen Petersen mener, at bygge- og ejendomsbranchen i dag er alt for dårlig til at gribe de nedhængende frugter med henblik på at reducere CO2-udledningen. På samme måde som vi får synet bilen hver andet år, burde vores bygningers tekniske systemer og isoleringsevne også undergå et syn med jævne mellemrum. Foto: AAU.

hvad der skal til. Men udfordringen, herunder i byggeriet, er at finde et kollektivt svar på, hvordan vil løser problemet.

Vi taler meget om det grønne Steffen Petersen har en fortid som rådgivende ingeniør i byggebranchen. Gennem sine ti år ude på landets byggepladser har

Af Jacob Egevang

Tre ben til fremtidens byggeri

I det tværfaglige forskningsprojekt ASCEND (Advancing Sustainable Circularity for Eco-friendly Net-zero Developments), som Steffen Petersen deltager i frem til udgangen af september 2027, samarbejder forskere på tværs af Danmark og Sverige med byggebranchen om helt konkrete løsninger. ASCEND tager fat tre steder: nybyggeri, eksisterende bygninger og materialer/komponenter.

• NYBYGGERI skal opføres af fornybare materialer og på en måde, så de kan bidrage til fremtidig genanvendelse. Modulært træbyggeri rummer i den sammenhæng et stort potentiale. ASCEND afdækker derfor byggebranchens nuværende tilgang med fokus på at identificere muligheder for bedre ressourceudnyttelse og genbrug af materialer i moduler, ligesom projektet arbejder med principper for demontering og tilpasning af moduler.

- Hvis man tror, det hele handler om nybyggeri, tager man fejl. Byggeproces og materialer står for cirka 10 %, mens vores eksisterende bygningsmasse står for omkring 23 % af CO2-adftrykket i byggebranchen. Vi er dermed for dårlige til at udnytte de muligheder, der kan reducere energiforbruget i det eksisterende byggeri, fortæller Steffen Petersen. Foto: Henrik Malmgreen

• EKSISTERENDE BYGNINGER kan betragtes som materialebanker, men der findes ingen etablerede metoder til at vurdere balancen på kontoen. ASCEND vil derfor arbejde med kortlægning af bygninger og materialer samt risikobaseret beslutningsstøtte for at afgøre, om bygninger bør nedtages eller bevares. Således kan man vurdere, om renovering eller omdannelse til andre formål er bedre end genbrug af materialer og komponenter.

• MATERIALER OG KOMPONENTER skal kunne nedtages sikkert, og deres kvalitet skal være kendt for, at de kan genbruges optimalt. ASCEND vil derfor arbejde med teknikker til sikker nedtagning af bygninger samt klassifikationsmetoder, hvor kvaliteten af genbrugte materialer og komponenter bestemmes gennem ikke-destruktive testmetoder.

han oplevet, at mange er bedre til at tale om den grønne omstilling end til at handle på den.

- Jeg er udmærket klar over, at byggeøkonomien styrer den grønne vilje, men problemet er sådan set heller ikke bygherrens alene. Det er i høj grad også lovgivningen, der ikke er tilstrækkelig ambitiøs. Som eksempel kan nævnes, at grænseværdien for CO2-udslip pr. kvadratmeter ved nybyggeri netop blevet sænket fra 12 til 7,5 kilo for kontorbyggeri. Det lyder jo godt med en 37,5 % lovgivningsmæssig stramning, men virkeligheden er, at det meste nybyggeri i forvejen lå omkring 7,5 kilo. Så stramningen sparker bare en allerede åben dør ind, men det lyder godt med 37,5 %, siger han.

Lobbyisme står i vejen for grøn forandring

I Steffen Petersens optik skal vi afholde os fra at flage for meget med de relative tal, når vi taler om en klimavenlig byggebranche. Det, der ifølge professoren gælder, er absolutte tal. For hvad siger f.eks. 30 % reduktion af CO2-emissionen i forbindelse med nye former for betonproduktion egentlig om den grønne omstilling i byggebranchen? Denne pointe sender Steffen Petersen ikke mindst i retning af de lobbyister, som lever af at skabe mere vækst i byggeriet.

- Lad os være ærlige. Det er kroner og ører, der styrer, og politikerne følger pengene. Det er et reelt samfundsproblem, at vi ikke tør stille de krav, der skal til, fordi nogen råber op om økonomi. Se bare på sommerhusene over 150 kvadratmeter: Hvorfor må de svine

mere, end andre former for byggeri? Jeg kan ikke lade være at tænke, at det er fordi man fra lobbyisternes og politikernes side vil holde gang i økonomien i landets yderområder og i industrien for sommerhusbyggeri. Det er måske fair nok for sammenhængskraften, men den slags giver os ikke en grønnere byggebranche, uddyber Steffen Petersen.

Et paradigmeskifte er nødvendigt Hvis målet er reel forandring, må vi ifølge Steffen Petersen erkende, at vi ikke kan vækste os ud af byggeriets 37 % belastning af den globale klimakonto.

- Vi er nødt til at indstille os på et paradigmeskifte, hvor ikke kun økonomien bestemmer, hvad og hvordan vi bygger, og hvordan vi vedligeholder det eksisterende byggeri. Vi har brug for regenerativ tænkning - altså at reducere vores miljøbelastning til et niveau, hvor de planetære systemer ikke overbelastes og bryder sammen - og måske endda accelerere de planetæres systemers evne til at regenerere ved at give mere, end vi tager, forklarer han.

Ifølge professoren er der en række lavthængende frugter, som potentielt kan bidrage til at reducere CO2-udledningen markant, og som nemt kunne fremmes ved lovgivning. For det første skal vi ved lov begrænse nedrivning, styrke rammerne for genbrug og genanvendelse af byggematerialer og komponenter samt styrke vilkårene for transformation af eksisterende bygningsmasse. For det andet skal vi sætte ind på at reducere den eksisterende bygningsmasses energiforbrug.

Der skal i højere grad sættes ind på at reducere den eksisterende bygningsmasses energiforbrug. Sandheden er, at vi ved at gennemgå tekniske installationer i enhver form for bygning kunne skabe reelle CO2-besparelser her og nu. Det handler om løbende reparationer og justering af f.eks. varmesystemer og ikke mindst om bedre isolering, mener Steffen Petersen. Foto: Henrik Malmgreen

God energi og mindre af den Vores produktion af energi har de seneste årtier været under omlægning væk fra det fossile og i retning af det vedvarende, men vi har ikke for alvor lagt os i selen for at ændre på selve efterspørgslen på eller behovet for energi.

- På samme måde som vi får synet bilen hver andet år, burde vores bygningers tekniske systemer og isoleringsevne også undergå et syn med jævne mellemrum. Med alle de data om energiforbrug og anden bygningsdrift, vi i dag kan samle ind, kunne vi nemt danne os et overblik og rette åbenlyse fejl og mangler i driften af det eksisterende byggeri.

Sandheden er, at vi ved at gennemgå tekniske installationer i enhver form for bygning kunne skabe reelle CO2-besparelser her og nu. Det handler om løbende reparationer og justering af f.eks. varmesystemer og ikke mindst om bedre isolering; det er næsten for enkelt til at være sandt, men dette skulle udgøre det nye paradigme i byggeriet, og det ville reducere byggeriets samlede udledning radikalt, slutter Steffen Petersen.

Gør vand til en ressource i byggeriet

ACO viser vejen for genbrug af gråt spildevand, så det bliver en ressource i stedet for at udgøre en risiko.

Imange år har vand primært været betragtet som et problem, der skulle ledes væk fra byrum og bygninger så hurtigt som muligt. Men i takt med at kravene til grønne byggerier og klimavenlig byudvikling skærpes, er perspektivet ændret. Vand er ikke blot en risiko - det udgør ligeledes en ressource. ACO er blandt de virksomheder, der går forrest i at udvikle løsninger, som ikke blot håndterer regnvand og gråt spildevand effektivt, men også skaber mulighed for genbrug samt merværdi i både byggeri og byrum.

Fra risiko til ressource

ACO har i årtier været kendt for at håndtere ”himlens vand” med riste, linjedræn og faskiner, der leder vand væk fra veje, pladser og tage. De seneste år har virksomheden udviklet en række systemløsninger, der gør det muligt at indsamle, rense, tilbageholde og genbruge vandet, blandt andre ACO WaterCycle. F.eks. kan regnvand opsamles i underjordiske tanke, sive ned via faskiner, filtreres gennem sedimenteringstanke og renses for fedt, olie samt tungmetaller, før det anvendes til sekundære formål som vanding af grønne områder eller toiletskyl.

Reuse i praksis

ACO’s løsninger gør det muligt for rådgivere og bygherrer at tænke vandets kredsløb ind tidligt i projektfasen. Ved hjælp af systemer som ACO Smart kan flow, kapacitet og drift overvåges digitalt. Data indsamles via sensorer og lagres i skyen, hvilket gør det let at dokumentere indsatsen og indfri krav til f.eks. en DGNB-certificering. En praktisk anvendelse ses i projekter, hvor opsamlet vand anvendes til vanding af grønne bede gennem siveslanger og automatiserede pumper.

Denne tilgang kan reducere udgifterne markant. F.eks. koster vanding af et større træ med drikkevand flere tusinde kroner om året - en udgift, der reduceres kraftigt, når man i stedet anvender det opsamlede regnvand.

Teknologi møder arkitektur En af ACO’s styrker er evnen til at forene funktion og æstetik. Vandhåndtering behøver ikke at være skjult, for linjeafvanding samt specialdesignede riste og dæksler kan i stedet integreres som en del af arkitekturen. Eksempler som Kvæsthusmolen, Copenhagen Arena, Københavns Universitet og Ballerup Bycenter viser, hvordan riste både kan fungere som ledelinjer for blinde og som arkitektoniske elementer.

Cirkulære løsninger til fremtidens byer ACO arbejder også med innovative koncepter som ACO Smart og ClimateBoxx, der i praksis er en plantekasse med et vandreservoir i bunden. ClimateBoxx får kun det regnvand, der lander i den, plus én opfyldning en gang om året, og den kan holde liv i et træ året rundt.

- Det er en plantekasse i en helt ny liga. Den opsamler og frigiver vand efter behov, fortæller produktchef hos ACO Nordic, Max Bülow Nielsen.

I flere hollandske byer har virksomheden etableret systemer, hvor regn- og tagvand ledes via sedimentudskilleren Stormsed Vortex til tanke under torve og grønne pladser.

Vand skal ikke kun betragtes som en risiko, men også en ressource. Foto: ACO

Teknologi fra ACO Nordic opsamler regnvand i underjordiske tanke, hvorefter det siver gennem faskiner, filtreres og renses, før det anvendes til blandt andet vanding og toiletskyl. Visualisering: ACO

ClimateBoxx holder liv i et træ året rundt alene ved hjælp af opsamlet regnvand og en enkelt årlig opfyldning.

Foto: ACO

Herfra fordeles vandet automatisk, når sensorer registrerer behovet. Denne cirkulære tilgang bidrager til klimatilpasning og øget biodiversitet, lige som kommunen sparer både vand og penge i processen.

Rådgiverens rolle er central

Ifølge Max Bülow Nielsen kræver grønne byggerier fagfolk, der ser vand som en aktiv ressource frem for en passiv udfordring.

- Et grønnere byggeri handler ikke kun om materialevalg og energi – det handler i høj grad også om, hvordan vi håndterer vandet. Rådgiveren spiller en nøglerolle i at få tekniske løsninger og arkitektoniske ambitioner til at mødes, slutter han.

God plads starter med sunde materialer og kloge valg.

Vores træmoduler kan flyttes, ændres og genbruges, så de vokser med dine behov.

SES VI TIL BUILDING GREEN D. 29.OKTOBER30. I STAND 154?

Vælg os til dit næste byggeprojekt, og støt en grønnere byggebranche.

Bambusbrædder med dokumenteret lang levetid og 25 års garanti

MOSO® Bambus brædder kombinerer bæredygtighed, styrke og designfrihed. Med et højt CSC-tal, hurtig montage og minimal spild er det et grønt valg, der beskytter naturen uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Når man vælger MOSO® Bambus terrassebrædder, vælger man et materiale med en stærk miljø- og klimavenlig profil. Bambus er en af naturens mest fornybare ressourcer og vokser fra spirende skud til fuldt høstklar plante på blot 4-5 år.

Samtidig lagrer MOSO® Bambus mere CO2 under væksten, end der bruges i hele processen fra høst, forarbejdning og transport til montage. Det høje CSC-tal (Construction Stored Carbon) gør terrassebrædderne CO2-neutrale gennem deres levetid, hvilket er et afgørende parameter, når målet er at bygge grønnere uden at fælde regnskovens træer.

Mindre spild og hurtigere montage

MOSO® Bambus terrassebrædder føres nu i farverne amber og smoke hos Byggecenter 10-4 i fire nøje udvalgte længder, nemlig 1.850, 2.775, 3.700 og 4.162,5 millimeter. De sidste tre længder er eksklusive for 10-4. Denne fleksibilitet gør det muligt at tilpasse terrassen optimalt til projektets mål, hvilket reducerer behovet for tilskæring og mindsker materialespild.

Brædderne leveres med fer og not i enderne, der giver mulighed for stødsamling, hvilket giver en flot finish uden synlige samlinger. Det betyder, at brædderne kan monteres tæt og præcist, hvilket både sparer tid og sikrer et elegant resultat.

Skjulte bøjler og 50 % færre fæstninger

Montagen bliver yderligere effektiviseret med det skjulte bøjlesystem, hvor fæstningerne placeres mellem brædderne og derfor er uden synlige skruer i brættet. Det reducerer behovet for skruer med 50 % og eliminerer ligeledes behovet for forboring samt undersænkning.

Resultatet er en hurtigere installation og et ensartet, professionelt udseende. Dernæst minimeres risikoen for, at brædderne revner eller beskadiges under monteringen, hvilket er en vigtig faktor for lang levetid.

Terrassebrædderne kan med anvendelse af montagebøjlen monteres med skjulte samlinger

CO2-neutralt og cirkulært byggeri MOSO® Bambus terrassebrædder gør en forskel i det store klimaregnskab, fordi materialet lagrer store mængder CO2 under væksten samt, at optaget af CO2 overstiger det samlede udslip fra produktion, transport og montage.

Efter endt levetid kan brædderne genanvendes i nye produkter som plader eller andre materialer. På den måde indgår MOSO® Bambus i en cirkulær proces, hvor ressourcerne udnyttes fuldt ud. Få naturlige materialer kan måle sig med denne kombination af hurtig fornybarhed, højt CO2-optag og genanvendelighed.

Byg med omtanke med bambus Ud over terrassebrædder tilbyder MOSO® også lange længder til facadebeklædning. Med de ekstra lange brædder er det muligt at designe facader uden synlige samlinger, hvilket åbner for helt nye arkitektoniske muligheder. Facadeprodukter er kan bestilles ved ATO Supply i forskellige dimensioner og profiler.

Med MOSO® Bambus får man et produkt, der forener styrke, æstetik samt klima- og miljøvenlighed. De lange, fleksible længder giver designfrihed, mens den enkle montering sparer tid og ressourcer.

Med MOSO® Bambus vælges ikke blot et smukt og ekstremt stærkt produkt - der vælges også en løsning, som bidrager til en grønnere fremtid.

MOSO® Bambus føres nu i ekstra lange længder helt op til 4200 millimeter.

Mere Bæredygtigt byggeri

BAMBUS FACADE & TERRASSE

EPD-dokumenteret

Lange længder – op til 4200 mm

Ingen vedligeholdelse

Høj styrke og formstabil

Flere farver og strukturer

TERRASSEFØDDER

EPD-dokumenteret

90 % genanvendt plast

MOSO

Bambus X-treme

Varibo

Steni Reuse facadepladerne er designet og udviklet til mindst tre brugscykler, hvilket giver en estimeret levetid på mere end 100 år. Det er noget, der tæller på pluskontoen, når vi taler grøn omstilling i byggeriet og ikke mindst klimasikring.

Krav om genbrug bør stilles til alle

producenter af byggematerialer

Hos Steni Danmark A/S mener bæredygtighedschef Claus Bøgeskov, at alle materialeproducenter bør kunne leve op til kravet om mindst én genbrugscyklus.

Det er i virkeligheden ikke noget stort skridt, men det er et meget vigtigt skridt i retning af at være med til at mindske CO2-aftrykket i byggebranchen. Det er frem for alt også et skridt, som branchens aktører hurtigt vil kunne tilpasse sig, for selv om det i starten måske bliver en kende dyrere at bygge, er der for mig at se ikke nogen tvivl om, at producenterne af byggematerialer nok skal forstå prismæssigt at tilpasse sig en ny markedssituation.

Således siger Claus Bøgeskov, der er bæredygtighedschef i Steni Danmark A/S, og det

skridt han taler om, går ganske enkelt ud på, at han mener, det skal være et krav i fremtidigt byggeri, at alle materialer skal kunne genbruges mindst én gang. Genbrugstanken er i forvejen grundigt indarbejdet i Steni Danmarks forretningsstrategi, så her har man allerede gennem en årrække tilbudt kunderne et program for genbrug af såvel tag- som facadeplader.

Genanvendelse er håbløst uambitiøst I branchen ser man flere tiltag omkring genanvendelse, men at bygge med materialer, der kun kan genanvendes, mener Claus

Bøgeskov er håbløst uambitiøst. I hans optik er det vigtigt, at byggebranchen på den lange bane i langt højere grad retter fokus mod direkte genbrug. Altså at byggematerialerne nedtages og får nyt liv med præcis samme formål og funktion. Det kan godt ærgre Claus Bøgeskov lidt, at et sådant initiativ ikke allerede for længst er iværksat.

- Det er naturligvis aldrig for sent at komme i gang, men kravet om mindst én gang genbrug efter første brugscyklus burde have været implementeret for mange år siden. Som branche har vi et ansvar for såvel miljøet som klimaet, og vi er ganske enkelt nødt til at tænke på fremtiden samt de kommende generationer, uddyber Claus Bøgeskov, der ikke er i tvivl om, at tanken over tid vil vinde gehør blandt langt de fleste producenter af byggematerialer.

Risiko for at blive diskvalificeret Han er af den opfattelse, at hvis ikke man tager genbrugsbudskabet til sig, kan man risikere at diskvalificere sig selv og sin virksomhed som leverandør. Det at producere

Det må hverken være dyrere eller mere besværligt at anvende genbrugsmaterialer. Det er en væsentlig forudsætning for, at genbrug i byggebranchen for alvor skal batte noget, mener man hos Steni Danmark.

byggematerialer, der kan genbruges direkte - og gerne flere gange - skal ikke kun være et krav. Det bliver ganske enkelt et konkurrenceparameter, mener Steni Danmarks bæredygtighedschef, der ligeledes gerne ser et større fokus på design for genbrug i et byggeris projekteringsfase.

Selv producerer Steni facade-, tag- og sokkelplader. Genbrug skal forstås på den måde, at en plade efter at have siddet på f.eks. en facade eller et tag i måske 40 eller 50 år tages ned og sættes op på en anden bygning, hvilket vil sige, at den genbruges til præcist samme formål, som den oprindelig er produceret til. Genanvendelse derimod betyder, at en plade knuses efter at være nedtaget, hvorefter materialet anvendes til andet formål.

Man modtog en direkte opfordring

Som nævnt har Steni Danmark allerede et program for genbrug af såvel tag- som facadeplader, så da man i 2023 kontaktede Boligselskabet Sjælland for at informere om det nye Steni Reuse koncept, modtog man en interessant og meget relevant udfordring: Kan I også tilbyde at hjælpe med genbrug af de ældre, eksisterende Steni-facadeplader, som allerede findes derude i store mængder på ældre byggerier?

- Vi lyttede med stor interesse og tog udfordringen op med det samme. I 2023 indgik Steni Danmark således et samarbejde med GreenDozer, som er en online markedsplads for salg af genbrugsmaterialer, om håndtering af brugte Steni facadeplader. Samarbejdet gør, at bygherrer med gamle Steni facadeplader kan komme af med facadepladerne på en miljø- og klimavenlig måde. De kan nemlig genbruges 1:1, uddyber Claus Bøgeskov.

Stenis 3-trins koncept

Stikprøver hos Teknologisk Institut

Siden har Steni lyttet til yderlige ønsker fra markedet. Det skal være let at genbruge Steni facadepladerne, det skal være billigere end at bygge nyt, og der skal være garanti på de gamle facadeplader. De to første punkter lykkedes man allerede med i 2023, og i tillæg kan man nu også tilbyde op til 25 års garanti på de gamle facadeplader, hvilket især har været et stort ønske fra den almene sektor.

- Når facadepladerne fra et projekt demonteres med henblik på genbrug, udtages der stikprøver, som sendes til Teknologisk Institut. Prøverne testes og egnetheden for genbrug vurderes, så baggrund af disse testresultater kan de gamle facadeplader gencertificeres, og Steni kan tilbyde op til 25 års garanti, slutter Claus Bøgeskov, idet han føjer til, at Steni Danmark gerne hjælper med beskrivelsestekster, EPD’er på de gamle facadeplader samt gencertificering og garanti.

Steni har tre koncepter, som taler ind i den cirkulære økonomi. Alle produkter leveres med fuldt deklarerede EPD’er med tilhørende LCAbyg-filer - også når det gælder genbrug.

Steni Reuse: Produkterne til facade og tag er jomfruelige og designet for adskillelse til genbrug over de kommende +100 år. Når bygherre ikke skal bruge pladerne mere, tages pladerne retur og sælges på ny, eller de opkvalificeres - i begge tilfælde med ny 25 års garanti.

Steni Genbrug: I samarbejde med GreenDozer kan Steni hjælpe den bygherre, som renoverer og nedtager gamle Steni facade- eller tagplader. Det er muligt at komme af med de gamle plader og undgå omkostninger til affaldshåndtering og de miljømæssige konsekvenser ved deponi. På GreenDozers online platform findes en oversigt over tilgængelige Steni genbrugsmaterialer. Den bygherre, som køber brugte facade- eller tagplader kan hos Steni få 15 eller 25 års garanti og dokumentation for holdbarhed.

Steni Ressourceudnyttelse: På GreenDozer finder man sammen med de gamle facade- og tagplader også så godt som nye Steni materialer, som har været ude på en byggeplads, men som ikke er blevet brugt. Står entreprenøren og mangler nogle enkelte pakker skruer, epdm-bånd, facade- eller tagplader, så kig på GreenDozer og søg efter Steni. Har entreprenøren overskud af Steni materialer fra sit byggeprojekt, kan disse afleveres til gavn for den cirkulære økonomi.

Se mere på www.steni.com/dk

Steni gør genbrug nemt

Nye Steni facadeplader leveres med 60 års garanti og en forventet levetid på mere end 100 år. Alene i Danmark har Steni leveret mere end 5 millioner kvadratmeter facadeplader over de seneste 50 år. En del af disse plader bliver i disse år taget ned, blandt andet fordi bygningen skal efterisoleres. De plader, som tages ned, er typisk 25-50 år gamle og har således lang restlevetid.

Steni gør det nemt at designe for adskillelse til genbrug samt at projektere og bygge med genbrugsmaterialer. Steni udvikler nemlig sine facade- og tagplader med henblik på genbrug, enten direkte, hvor gamle plader nedtages og genopsættes som de er, eller hvor de gamle plader nedtages og får en ny overflade. Alle produkter leveres med fuldt deklarerede EPD’er med tilhørende LCA-byg filer - også når det gælder genbrug.

Genanvendelse er håbløst uambitiøst. Kun krav om direkte genbrug er acceptabelt. Det mener bæredygtighedschef Claus Bøgeskov fra Steni Danmark. Han mener kravet skal stilles til alle producenter.

Denne illustration viser, hvorledes Steni ser det materialemæssige økosystem med fokus på direkte genbrug.

Her ses modulerne på deres gamle placering på Bakkeskolen i Hørning. I foråret blev tilbygningen nænsomt demonteret; først 1. salen, som blev kørt til opbevaring hos JYTAS mens stueetagen blev transporteret til Skovbyskolen. Her er modulerne opført på ny og er blevet restaureret.

Miljøvenligt modulbyggeri

Skole blev flyttet, transformeret og genbrugt

Kan man genbruge moduler fra et skolebyggeri i et andet?

Svaret er ja og endda med et tilfredsstillende resultat.

Skanderborg Kommune forudså et øget elevantal og dermed pladsmangel på Skovbyskolen i Galten. I den forbindelse valgte man en løsning, hvor man har genbrugt og flyttet moduler til en anden placering i kommunen. JYTAS blev valgt som totalentreprenør til at projektere, flytte og transformere moduler fra en tidligere bygning på Bakkeskolen i Hørning og integrere dem som en central del af Skovbyskolens tilbygning i Galten. En LCA-beregning på 2,7 kg. CO2 pr. kvadratmeter vidner om, at byggeriet på Skovbyskolen har mere end overholdt de lovmæssige krav.

Skovbyskolen danner ramme om en ældre bygning fra 1970’erne, opført som ni arkitektoniske huse, der med sine karakteristiske betonmure, indre stiforløb og gårdhaver har et spændende og anderledes skolemiljø. De eksisterende arkitektoniske forhold er udfordret med tilbygningen, hvor et moderne og tidssvarende byggeri nu skaber en flot kontrast til betonmurene.

- Modulbyggeriet er blevet opdateret til det gældende bygningsreglement og er blevet tilpasset arkitekturen samt infrastrukturen på Skovbyskolen. En fælles interesse har bundet kommunen og JYTAS sammen i et godt samarbejde, der har resulteret i nye faciliteter til børnene med et minimalt aftryk på klimaet, siger Michael Nørgaard Dahl, der er bygningsansvarlig hos Anlæg og Ejendomme i Skanderborg Kommune.

En velafprøvet byggeproces I foråret blev tilbygningen nænsomt demonteret; først 1. salen, som blev kørt til opbevaring hos JYTAS mens stueetagen blev transporteret til Skovbyskolen. Her er modulerne opført på ny og er blevet restaureret, så de både følger gældende lovkrav og efterlever bygherres samt arkitektens forventninger. Nogle steder er isoleringen udskiftet, og der er tilføjet ny facadebeklædning af træ og stål med henblik på at gøre modulerne arkitektonisk flotte. Derudover kunne både vægge, gulve og gulvbeklædningen genbruges.

- Vi har udskiftet facadebeklædningen. Den skulle alligevel delvist afmonteres, for at vi kunne flytte modulerne. Nu har vi monteret en flot facadeløsning med sinusplader og træbeklædning, så byggeriet fremstår som helt nyt. I forbindelse med opdateringen af

Nogle steder er isoleringen udskiftet, og der er tilføjet ny facadebeklædning af træ og stål med henblik på at gøre modulerne arkitektonisk flotte. Desuden har man fundet anvendelse for vinduer fra en nedrevet SFO i Virring.

JYTAS’ cirka 110 medarbejdere er specialiseret i miljøvenligt modulbyggeri, som især aftages af landets kommuner. Virksomheden har udviklet et koncept, der i modsætning til de fleste andre modulbyggerier, etableres på bærende konstruktioner af grønt stål. Det betyder, at byggerierne kan sænkes ned i terræn uden risiko for råd i konstruktionen, samt at de selvbærende stålkonstruktioner oftest kun kræver et betonbesparende punktfundament.

modulerne er der også lagt nye linoleumsgulve, lige som der er installeret elevator mellem de to etager, fortæller Martin Maribo, der er bæredygtighedskonsulent hos JYTAS.

Byggeriet er altså tilpasset brugernes behov, hvor decentral ventilation giver god udluftning, store vinduespartier sikrer godt dagslys, gode lydforhold, og akustiske løsninger sikrer et stabilt og behageligt indeklima for såvel børn som personale.

Genbrug og design på højeste plan I bygningen er der fokus på genbrug, indeklima og rummelighed, men særligt skal projektet vise, at modulbyggerier kan genbruges med ganske få ændringer. Konstruktionerne i modulerne har en levetid på mere end 50 år, hvilket giver mange muligheder for genbrug hos de kommuner, der tidligere og fremadrettet får opført modulbyggeri fra JYTAS. Modulerne kan nemlig kombineres på kryds og tværs og let genbruges på nye lokationer, og byggeriet stor klar til årets skolestart.

- Vi bygger efter idéen om Design for Adskillelse, der betyder, at man som virksomhed, skole eller institution kan betragte sin bygningsmasse som en fleksibel størrelse. Når antallet af medarbejdere eller skoleelever stiger eller falder, kan man tilpasse antallet af kvadratmeter, akkurat som man skruer på andre håndtag i sin drift, når der er brug for det. Vi håber, at staten, regionerne og endnu flere kommuner får øjnene op for de mange fordele og muligheder modulbyggeri tilbyder, slutter Martin Maribo.

Byggeriet blev tilpasset brugernes behov, hvor decentral ventilation giver god udluftning, store vinduespartier et godt dagslys, gode lydforhold og akustiske løsninger sikre et stabilt og behageligt indeklima for både børn og personale.

“Modulbyggeri giver kommunerne mulighed for at tilpasse sig et øget børneantal og samtidig imødekomme nutidens og fremtidens bæredygtighedsmål.”

Genbrug og fokus på miljøvenlige tiltag gav et LCA på blot 2,7.

Kontakt os hvis I står med pladsudfordringer og ønsker en uforpligtende snak om jeres muligheder. Tlf.: 8694 6800

VIL DU VIDE MERE?

Christian Torp, Direktør JYTAS A/S

Fra indvielsen, juni 2025.

Sådan kan fremtidens byer håndtere klimaudfordringerne

Fremtidens byer skal kunne modstå både tørke og skybrud. Med de rette intelligente løsninger kan regnvand tilbageholdes, renses og genanvendes - til gavn for både mennesker, byrum og biodiversitet.

Byens infrastruktur er belastet som aldrig før. Det er skræmmende, men ikke desto mindre en realitet. Klimaforandringerne byder på mere og mere ekstreme vejrforhold. Det udfordrer vores måde at designe byer på. Traditionelle kloaksystemer alene kan ikke længere klare presset. Skal udfordringerne takles, kræver det både modstandsdygtighed og innovation.

Vi er nødt til at være på forkant, hvis vi skal sikre fremtidige generationer. Vand kommer til at spille en central rolle i morgendagens byer. Både når der er for meget, og gaderne flyder over, samt når der er for lidt, og plantelivet bliver presset.

Selvom viljen til handling vokser mange steder, er det ikke altid nok. Sandheden er, at klimatilpasning i mange kommuner stadig bare er noget, man taler om, men ikke investerer nok ressourcer i.

Overflade og spildevand

Der er brug for bredere beføjelser og bedre rammer for at håndtere ikke bare spildevand, men også overfladevand, regnvand og alt det vand, som i dag falder mellem systemerne. Vi kan ikke effektivt tilpasse vores byer, hvis vi samtidig ignorerer det overfladevand, som falder uden for kategori. En løsning kunne være at give forsyningsselskabet bredere beføjelser og måske endda et udvidet ansvar for netop den type vand.

Hvis vi tør gentænke ansvaret, åbner det for løsninger, der både kan aflaste systemerne og tilføre en øget værdi til byen. Men det kræver først og fremmest, at vi ændrer vores

Byer skal bygges, så de formår at håndtere regnvand på en intelligent, modstandsdygtig og fremtidsparat måde.

Vi skal tænke cirkulært, når vi tænker regnvand, og vi skal stå sammen om løsningen. På den måde kan regnvand gøres til en vigtig ressource for fremtiden.

" Den blå omstilling venter ikke på, at vi tager os sammen. Den er i gang - med eller uden os. Så spørgsmålet er, om vi vil være med til at forme fremtiden, eller vi vil lade os skylle baglæns ind i den? "

Henrik Falck, Nordic Country Director, Wavin

Vand kommer til at spille en central rolle i morgendagens byer. Både når der er for meget, og gaderne flyder over, samt når der er for lidt, og plantelivet bliver presset.

blik og begynder at se vand som en vigtig ressource, ikke en uoverskuelig udfordring.

Byer skal bygges, så de formår at håndtere regnvand på en intelligent, modstandsdygtig og fremtidsparat måde. Byer skal kunne forsinke og opsamle vand fra ekstreme regnskyl, når de rammer med fuld styrke. Byer skal være i stand til at anvende hver eneste opsamlede dråbe, når der er tørke.

Lige fra tag til trærødder

Derfor er det afgørende at have en smartere og mere cirkulær tilgang til regnvand - og den starter fra toppen. For vi kan udnytte hustage og forvandle dem til intelligente vandreservoirer. Vi kan øge biodiversiteten og samtidig afkøle bygningerne. På gadeplan kan flere træer og bede håndtere regnvand, reducere varmebelastningen og forbedre luftkvaliteten.

Når vi integrerer regnvandshåndtering i byrummet, kan vi skabe pladser, parker og veje, der ikke blot leder vand væk, men også giver opholdsrum for mennesker og bedre levevilkår for dyr og planter. Men det kræver de rette løsninger og de rigtige partnerskaber.

Med den rigtige tilgang og tankegang er det muligt at skabe et mere levende og mangfoldigt bymiljø, som står modstandsdygtigt og klimaparat til en fremtid med oversvømmelser, tørke og ekstreme temperaturer. De rigtige løsninger kan sørge for vandets naturlige kredsløb og for eksempel hjælpe bytræer med at vokse ubesværet mellem gader og bygninger, så de både beskytter og beriger.

Kræver det rette partnerskab - Klimatilpasning er ikke en udfordring, én aktør kan løse alene. Skal ambitionen lykkes, handler det om at tænke i helheder og på tværs af fagligheder. Hos Wavin arbejder vi med regnvandshåndtering fra tagtoppe til trærødder. Vi har indsigterne og løsningerne, så vi sammen kan skabe en fremtid med mere liv og plads til træer, hvor vi ser regnvand på en ny måde, siger Henrik Falck, der er Nordic Country Director i Wavin. Han siger videre:

- Løsninger, som tilbageholder, renser og genanvender regnvand. Vi tænker digitalt og bæredygtigt, fordi vi ved, at implementering af smart city-teknologi bliver alfa og omega, når vi skal designe mere klimaresistente byer og byområder. Vi arbejder med både aktiv og passiv afledning af vand. Vi udvikler løsninger til opsamling, transport og dræning.

Der skal tænkes cirkulært

Med andre ord skal vi tænke cirkulært, når vi tænker regnvand, og vi skal stå sammen om løsningen. På den måde kan regnvand gøres til en vigtig ressource for fremtiden. Det er nu, vi skal bygge byer, der står imod, når naturen slår igen. Byer, som integrerer og udnytter det bedste ved naturen, så vandet får den cirkulære virkning, der gør det til et vitalt aktiv.

Med de rigtige partnerskaber, fra de første streger på tegnebrættet til det færdige byrum, ønsker Wavin således at sikre, at løsningerne bliver både teknisk robuste, æstetisk indbydende og økonomisk holdbare.

vi tør gentænke ansvaret, åbner det for

Hvis

løsninger, der både kan aflaste systemerne og tilføre en øget værdi til byen.

Nu skal kommunerne i gang med at energirenovere

Et nyt EU-direktiv ligger til grund for en massiv kommunal indsats, der frem mod 2030 skal være med til at reducere det offentlige energiforbrug. Nordic Facility Solutions hjælper med at skabe det nødvendige datagrundlag for beslutningen om, hvorledes renovering skal gennemføres.

Fra den 11. oktober 2025 til og med 2030 skal Danmark sikre energibesparelser i offentlige bygninger, hvilket skyldes det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Konkret skal Danmark sikre, at mindst 3 % af de offentligt ejede bygninger på mere end 250 kvadratmeter energirenoveres årligt. Kravet tager afsæt i offentlige bygninger på tværs af både stat, kommuner og regioner, der pr. 1. januar 2024 er klassificeret til at være under niveauet for ’næsten energineutrale bygninger’ (NZEB).

Dette kan man orientere sig om på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside, hvor man kan læse den pjece, der hedder ’Køreplan for Energieffektivitet’, men kravet skal indfris på et oplyst beslutningsgrundlag. Mange regionale og kommunale bygninger er ikke energimærkede, og der er således ikke et tilstrækkeligt overblik over det offentliges bygningsstand. Derfor er der behov for et bedre datagrundlag frem mod, at der træffes en beslutning.

Nu er køreplanen klar

Udarbejdelsen af et bedre datagrundlag vil ligeledes gøre det muligt at kravet kan indfris i sammenhæng med overlappende krav til offentlige bygninger i det netop vedtagne bygningsdirektiv, herunder eksempelvis krav til minimum energimæssig ydeevne i ikke-beboelsesbygninger (MEPS). Hos virksomheden Nordic Facility Solutions ser seniorchefrådgiver Mikkel Behrendtsen frem mod, at køreplanen for energieffektivisering for alvor sættes i værk.

- Vi har tidligere været i kontakt med en række kommuner, men man har været en kende afventende, netop fordi der ikke var nogen køreplan. Nu er den her, og så er det bare med at komme i gang, forklarer Mikkel Behrendtsen. Det er nemlig lige rundt om hjørnet, at kommunerne møder det EU-direktiv om energieffektivitet (EED), der ligger til grund for den kommende indsats. Målet er en årlig reduktion i det offentlige energiforbrug på 1,9 %.

Teknik alene er ikke nok

Hos Nordic Facility Solutions har man specialiseret sig i energiscreeninger, som både omfatter teknisk gennemgang af anlæg og installationer, analyser af driftsaftaler samt fakturering. Målet er dokumenterede forbedringer i driften. En energiscreening giver et præcist billede af, hvor potentialet ligger både i forhold til nye og ældre bygninger, og man har blandt andet screenet installationer på Københavns Professionshøjskole. Lige nu arbejder man med bygningsautomation på Nyt Hospital Nordsjælland sammen med Schneider Electrics.

- Det er i samme boldgade, og potentialet er stort. Fordi en bygning er spækket med elektronik, er det ikke sikkert, at der er styr på energieffektiviteten. Anlæggene skal indreguleres korrekt, og vi skal have adgang til de rigtige data. Nøglen til energieffektivitet handler ganske enkelt om et dynamisk samspil mellem varme, køling, ventilation og strømforbrug. Jeg har oplevet mange steder, hvor der er masser af teknik, men hvor

Bygningsautomatik skal i stigende grad bidrage aktivt til energibesparelser, og BR18 stiller krav om, at automatikken skal være designet og installeret, så den optimerer energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling og belysning.

Der gemmer sig et stort potentiale i den eksisterende bygningsmasse. Kommunerne forvalter cirka 30 millioner kvadratmeter bygningsareal, og mange af bygningerne har forældede installationer.

den ikke er indreguleret rigtigt siger Mikkel Behrendtsen.

Data styrker beslutningen

Han føjer til, at nye, energibesparende tiltag som eksempelvis solceller på taget heller ikke er nok, hvis de resterende tekniske anlæg i bygningen ikke performer optimalt. Mange kommunale investeringer i energibesparelser taber derfor værdi, hvis anlæg og bygningsinstallationerne ikke fungerer effektivt sammen. På baggrund af analyserne udarbejder man således datadrevne rapporter, som klæder kommunerne på til at træffe strategiske beslutninger om energioptimering.

- I forbindelse med en energiscreening kortlægger vi installationerne og går i dybden med både kendte og skjulte driftsudfordringer. Ved at sammenholde data fra blandt andet BMS-systemer, varme- og køleanlæg, flow- og energimålere samt vandforbrug kan vi identificere de store belastninger i bygningens energiforbrug. Ofte ser vi f.eks. ventilationsanlæg, der ikke er korrekt indreguleret og derfor driver CO2- samt energiforbruget i vejret, slutter Mikkel Behrendtsen.

Velkommen til Nordic Facility Solution

Nordic Facility Solution har specialiseret sig i energioptimering.

Vi hjælper med at kortlægge bygningers energidata og redimensionere tekniske anlæg og installationer.

Vi arbejder med det tekniske materiale bag skrivebordet, men også rent praktisk for at kunne skræddersy den mest energieffektive løsning til jer.

Vi er en virksomhed bestående af maskinmestre, ingeniører, installatører m.m. Vores hovedfokusområde er bygningsteknik med alt, hvad det indebærer. Energioptimering, energieffektivitet og ressourcebesparelse er vores vigtigste opgaver.

Vi analyserer og skræddersyr løsninger, der passer præcis til jeres behov.

Book en teknisk bygningsscreening, som tager udgangspunkt i EU-direktiv 2030’s første skridt i Danmarks køreplan, som er en lovpligtig energieffektivisering, der træder i kraft den 11. oktober 2025.

Vær på forkant, og start allerede nu med at automatisere jeres faciliteter.

Nordic Facility Solution ApS Finn Bager Jensens Vej 8, st.tv, 3400 Hillerød

+45 40 92 00 73 mb@nordicfacilitysolutions.com

En stribe moderne rækkehuse i Skousbo i Viby på Sjælland er opført i CLT med omtanke for klima og mennesker. Bygherre er Boligselskab Sjælland.

CLT træ er med til at tegne fremtiden for dansk byggeri

Kontorhuset TRÆ i Aarhus er Danmarks højeste træhus. CLT Denmark har leveret 10.000 kvadratmeter CLT til dækkene og 650 kubikmeter limtræ, som udgør en essentiel del af byggeriet. Dermed har virksomheden helt bogstaveligt markeret sig i toppen af dansk byggeri.

På bare seks år er CLT Denmark gået fra at levere CLT og limtræ til institutioner og boliger til blandt andet at spille en hovedrolle i opførelsen af Danmarks højeste træbyggeri. Med det 78 meter høje højhus TRÆ i Aarhus har virksomheden for alvor markeret sig som totalleverandør og projekteringspartner på store byggerier i massivtræ.

CLT Denmark leverer i dag alt fra CLT og limtræ til beslag og montageplaner og står ligeledes ved en del af projekterne for selve montagen. Virksomheden har gjort det til sin styrke at være med i hele processen fra fastlæggelse af byggesystem over projektering og til færdigt byggeri, hvilket ifølge direktør Per Thomas Dahl ikke bare sikrer kvalitet og præcision, men også fjerner risici for både bygherre og entreprenør.

Hotellet Green Solution House på Bornholm er opført med fokus på cirkulært byggeri og innovative løsninger. Bygherre er Trine Richter, og der er tale om et projekt, hvor der er kælet for løsningerne, og hvor man har optimeret på alle parametre for at gøre CLT så visuelt som muligt. Blandt andet er hver anden væg i værelserne synlig. Altaner samt den specielle tagterrasse er udført i CLT. Foto: 3XN

- Når vi selv står for montagen, kender vi detaljerne og tolerancerne ned til sidste millimeter. Det betyder færre grænseflader og mindre usikkerhed i økonomien. Det er tryghed for hele holdet, lyder det fra direktøren.

Byggesystem i træ og beton Netop det tværfaglige samarbejde i de tidlige faser er en faktor, CLT Denmark fremhæver som afgørende. Jo tidligere virksomheden

bliver inddraget i projektudviklingen, desto bedre kan løsningerne optimeres såvel teknisk og arkitektonisk som økonomisk.

Det handler ikke om at vælge træ for enhver pris, men om at skabe det optimale byggesystem. Et system, hvor CLT og limtræ spiller sammen med andre materialer som beton og stål, og hvor hvert materiale bruges dér, hvor det giver bedst mening.

Med 78 meter i højden og 20 etager er kontorhuset TRÆ ikke blot Danmarks højeste træhus, men et af de højeste træhuse i verden. Bygherre er pensionsselskabet PFA, og højhuset skal teste nye metoder til genbrug af træ, glas og udtjente vindmøllevinger. Her har CLT Denmark levet ca. 10.000 kvadratmeter CLT til dækkene samt 650 kubikmeter limtræ, som udgør en essentiel del af byggeriet. TRÆ er tegnet af Lendager Arkitekter. TRÆ er udviklet i samarbejde med Kilden og Hindby samt Aarhus Kommune, der har støttet byggeriet med 5 millioner kroner fra byens klimafond. Foto: Master Media

Massivtræ i alle skalaer

CLT Denmark har siden 2019 leveret træelementer til mere end 80 projekter i Danmark lige fra rækkehuse og skoler til erhvervsdomiciler, hoteller og kirker. Træet kommer i form af CLT-plader og limtræssøjler- samt bjælker, ofte med præmonterede beslag og tilhørende fugtstrategier.

Særligt erfaringen med limtræ gør det muligt at arbejde med store spænd samt høj kompleksitet, og kombinationen med CLT har vist sig at være både stabil, effektiv og præcis.

både lav- og højhusbyggeri ser CLT Denmark sig selv som en aktiv del af en ny dansk byggetradition, hvor CO2-tunge materialer i stigende grad bliver suppleret eller erstattet af lette, fornybare løsninger.

Samtidig har byggeriets præfabrikerede karakter vist sig at være en fordel på pladser med trange forhold, hvor just-in-time-leverancer og montage i højt tempo er nødvendigt.

- Massivtræ er ikke et kompromis. Tværtimod gør det byggeriet hurtigere og mere præcistofte med et bedre arbejdsmiljø og indeklima som bonus, lyder det fra CLT Denmark.

En helt ny byggetradition

Med en voksende portefølje og erfaring fra

Der er med andre ord sket meget siden de første CLT-leverancer for få år siden. Fra udsigtsposter og tiny houses til højhuse og lejlighedsbyggeri i stor skala. CLT Denmark har været med på hele rejsen og har tænkt sig at blive ved med at skubbe grænserne for, hvad man kan bygge i træ.

Dette sommerhus på 170 kvadratmeter i Tisvilde er opført i CLT for en privat bygherre og fremstår naturligt, robust og varmt i udtrykket. Det er et projekt, der udmærker sig ved, at alt er visuelt CLT indvendigt. Huset blev monteret på én dag, og dagen efter montage var alle vinduer isat. Huset fremstår i dag med blokhusbrædder, træspån på taget (akacie) og kobbertagrender.

Ripple Residence består af 115 boliger i et byggeri på 6 etager i Nordhavn i København. Alt fra terrændæk og opefter er udført i træ. Bygningen på ca. 13.000 kvadratmeter forventes at få en CO2-udledning i omegnen af kun 5 kg. pr. kvadratmeter pr. år, og det er markant under andre danske bygninger over fire etager. Det er Nrep, der er bygherre på det ambitiøse byggeri. Ved at bruge CLT på Ripple Residence betyder det ligeledes færre transporter til og fra byggepladsen, da træ vejer væsentligt mindre end beton. Arbejdet med råhuset gik i gang i marts 2025 og råhusmontagen forventes at tage ca. 8 måneder. Det samlede byggeri forventes at stå klar til indflytning i 2026.

Foto: Master Media

Mere træ i byggeriet – ikke kun på

facaden

men også i konstruktionen

Forskere og branchefolk peger i stigende grad på anvendelse af mere træ i byggeriet. Ikke blot til pæne facader, lyddæmpende lamelelementer og robuste gulvløsninger. Interessen er også stigende, når det gælder konstruktion og etagedæk.

Af Jacob Egevang

Byggeriet er som bekendt en af de største kilder til CO2-udledning både i Danmark og globalt. Traditionelle byggematerialer som blandt andet beton og stål er energitunge i produktionen og bidrager betydeligt til klimaaftrykket i både nybyggeri og renovering. Derfor peger forskere og branchefolk i stigende grad på træ som et afgørende materiale til grønnere byggeri.

Træ har flere fordele. Det lagrer CO2, mens det vokser og fungerer som kulstoflager hele dets levetid. Det forarbejdes til byggematerialer med anvendelse af begrænset procesenergi. Det har stort genbrugs- og

genanvendelsespotentiale. Det giver godt indeklima, og det bidrager markant til æstetikken.

Men for at kunne realisere træets potentiale i større skala er der behov for mere dokumenteret viden om materialets ydeevne samt flere praktiske erfaringer med, hvordan træet integreres effektivt, uden at kompromittere økonomi, brandsikkerhed, robusthed etc.

Testbygning netop indviet Teknologisk Institut har netop indviet en test- og demonstrationsbygning opført i træ og andre biobaserede materialer. Buildin-Wood Demonstrator, som bygningen i Taastrup hedder, er finansieret af instituttet og EU-projektet Build-in-Wood, mens ca. 20 virksomheder har bidraget som sponsorer med materialer og komponenter til bygningen. Formålet er at bane vej for øget brug af træ og andre biobaserede byggematerialer, der kan bidrage til reduktion af klimaaftrykket i fremtidens byggeri.

Woodconstruction rådgiver bygherrer, arkitekter og ingeniører, lige som man producerer og monterer sine systemleverancer af træbaserede råhuse. Foto: Woodconstruction.

Den 340 kvadratmeter store bygning i to etager er baseret på en bærende konstruktion af limtræsøjler og -bjælker samt etagedæk i krydslamineret massivtræ, CLT, samt lette facader af træ. Konstruktionen har særlig fokus på akustik, fugt og brandsikkerhed. Den er dertil designet til adskillelse, så stort set alle bygningsdele kan udskiftes. Denne fleksibilitet giver branchens forskellige parter en enestående mulighed for at afprøve og dokumentere effekten af nye, innovative byggematerialer, bygningskomponenter og -systemer i fuld skala under realistiske forhold.

Build-in-Wood Demonstrator er udstyret med sensorer, som løbende indsamler data om fugt, temperatur, energi og indeklima, og Teknologisk Institut inviterer producenter af byggematerialer til at anvende bygningen til eftervisning samt demonstration af materialer og byggetekniske løsninger.

Har skabt en digital tvilling

Sideløbende med det fysiske byggeri har man etableret en digital tvilling, der følger bygningens tilstand og behov for vedligehold. Tvillingen holder styr på alle detaljer og dokumenterer, hvorledes materialerne

Testbygningen Build-in-Wood Demonstrator er netop blevet indviet hos Teknologisk Institut i Taastrup. Foto: Teknologisk Institut

reagerer over tid i forhold til holdbarhed, brandsikkerhed, akustik og energieffektivitet.

Et af de store spørgsmål, som testbygningen kan give svar på, er, hvordan træ kan anvendes som bærende konstruktion i etagebyggerier. I den sammenhæng afprøves et standardiseret byggesæt af bærende konstruktioner og lette facadeelementer af træ, der udnytter fordelene ved præfabrikation, og som enten kan bruges i sammenhæng eller hver for sig til både nybyggeri, renovering og tilbygninger.

Når det gælder storskala træbyggerier er der ifølge Teknologisk Institut fortsat benspænd og usikkerheder i forhold til fugt, brand og akustik. På disse punkter kan demonstrationsbygningen gøre branchen klogere.

Flere og flere benytter træ Parallelt med forskning og demonstrationsbygninger som Build-in-Wood Demonstrator arbejder flere og flere danske byggevirksomheder med mere og mere træ. En af dem er Woodconstruction, som leverer både rådgivning og systemleverancer af træbaserede råhuse.

- Vi gør egentlig bare det, man har gjort i Danmark i tusindvis af år, nemlig at bygge i træ, fortæller projekterings- og udviklingschef hos Woodconstruction, Mike Holch.

Wood Construction varetager råhusmontagen med CLT og limtræ til Grundfos’ kommende hovedkontor i Bjerringbro. Rendering: AART.

Virksomheden har udviklet en komplet løsning fra idé til montage og leverer færdige råhuse på en bærende konstruktion af limtræssøjler og -bjælker samt etagedæk, tag og vægge af CLT-træ.

- Vi bygger det, der skal bære og stabilisere bygningen, og vi har optimeret vores søjlebjælkesystem samt anvendelsen af CLT-dæk og -vægge på en måde, så vores træbaserede løsninger er konkurrencedygtige i forhold til de traditionelle byggematerialer.

Mike Holch fortæller videre, at byggebranchen ofte projekterer med livrem og seler med et betragteligt materialespild til følge.

- Branchen har det med at overdimensionere i projekteringsfasen for ikke at stå og mangle materialer midt i byggeprocessen. Det resulterer ofte i et unødigt spild og er derfor den forkerte vej at gå. For os og vores samarbejdspartnere går øvelsen ud på at minimere materialeforbruget ved at planlægge minutiøst samt ved at anvende så få kubikmeter træ som muligt. Det sikrer økonomisk bæredygtighed, og det giver mening i forhold til byggeriets klimaregnskab.

Bygherrer med grønne ambitioner

Mike Holch oplever som mangeårig projekterings- og udviklingschef hos Woodconstruction, at branchens bygherrer generelt er ambitiøse i forhold til grønnere byggeri. Men han taler også om, at byggeri forståeligt nok handler om økonomisk optimering på alle parametre, og at det ofte bliver på bekostning af de grønne valg.

Testbygningen Build-in-Wood Demonstrator skal bidrage til fremme anvendelsen træ og andre biobaserede materialer i byggeriet. Foto: Teknologisk Institut.

- Grønnere byggeri drejer sig naturligvis om, at økonomien skal hænge sammen, men vi møder ofte en psykologisk barriere ude i branchen. Man tænker, at grønnere er dyrt. Men det er en fejlantagelse; grønnere byggeri er økonomisk bæredygtigt, hvis man tidligt i projekteringsfasen lader sig udfordre på valg af materialer, siger han og fortsætter:

- Mange projekter udbydes sent, efter de store designbeslutninger er truffet. Det spænder ofte ben i forhold til de grønne ambitioner. Derfor arbejder vi og mange som os på at komme tidligt med i byggeforløbet. Når vi er med helt fra idéfasen, kan vi bringe vores viden og materialer i spil på en helt anden måde og sikre løsninger, der er grønnere og samtidig matcher byggeøkonomien.

Fra idé til færdigt byggeri

Woodconstruction arbejder med en rådgivningsmæssig tretrinsmodel.

- Vi rådgiver først og fremmest bygherrer i forhold til anvendelse af træ som bærende byggemateriale. Vi er eksperter i valg af både kvalitet, behandling og typer af samlinger. Dernæst sparer vi med arkitekterne om designoptimering, unikt udtryk og energieffektive løsninger, og endelig har vi tæt dialog med ingeniørerne om et konstruktionsdesign, der opfylder krav til styrke, sikkerhed, fugtrisici og energieffektivitet, forklarer Mike Holch og slutter:

- Vi følger forskningen i anvendelse af træ som byggemateriale tæt og forsøger hver dag at bidrage til udviklingen ved at kombinere klimaambitioner med økonomisk realisme, robust konstruktionsbyggeri og langtidsholdbare løsninger, som kan genanvendes på den lange bane.

Skræddersyede elementer til byggeriet med lavt klimaftryk sikrer den grønne profil

Prodatek er den eneste BTB virksomhed i Danmark, der leverer præfabrikerede og klimavenlige facadeelementer, tagkassetter og klimaskærme baseret på stålprofiler, som kan anvendes til en række konstruktionsmæssige formål i forbindelse med såvel nybyggeri som renovering.

Hos virksomheden Prodatek i Randers har man et mantra: Uorganisk er det nye sort. I en tid, hvor der forskes meget i nye, organiske byggematerialer skal udsagnet ses i lyset af, at man erkender, at organiske materialer kan være gode til nogle formål, men at de ikke altid er lige velegnede til at bygge med. Til gengæld er Prodateks elementer udviklet på basis af en uorganisk stålramme, hvorved man undgår råd og andet, som ikke hører hjemme i en bygningskonstruktion.

- Vi går op i at fremstille miljøbevidste produkter. Derfor er alt vores stål 100 % genanvendeligt, hvilket understøtter den cirkulære økonomi. Vi producerer på egen fabrik i Randers, så kunden kan være sikker på et produkt, hvor kvaliteten er i top. Desuden er vores produkter økonomisk attraktive og er ofte det foretrukne valg frem for et byggeri, der er baseret på træ. Sådan siger Henrik Koch, der er administrerende direktør i Prodatek.

Tæt partnerskab med B2B-kunden

Prodatek udvikler og producere præfabrikerede elementløsninger og facadeopbygningssystemer, også som råhuse til rækkehusprojekter, baseret på et stålsystem og uorganisk materiale, hvilket som nævnt sker på egen fabrik. Til rækkehusprojekter og indskudte etager leverer man typisk hele råhuse som facadeelementer, tagkassetter, indvendige vægge og etagedæg. Blandt andet har man leveret 85 penthouselejligheder

som råhus til et projekt i Mjølnerparken i København.

- At arbejde i et tæt partnerskab med kunden er et afgørende fokusområde for os i Prodatek. Vi har indgående erfaring i tæt samarbejde med entreprenør, bygherre og rådgiverteam i at optimere projektforslag og udviklingsproces for at kunne sikre løsninger. Det er en proces, vi med succes har gennemført med baggrund i standarder for bygbarhed og erfaring, hvor vi i fællesskab har fundet og udviklet løsninger, baseret på vores konstruktionsstandarder, fortsætter Henrik Koch.

En fordel at være med fra start Hos Prodatek ser man en fordel i at blive inddraget så tidligt i projekterne som muligt.

Arkitekternes designmulighed kan være begrænset af en eventuel lokalplans bestemmelser. Til gengæld kan design også være

forbundet med store omkostninger, hvor Prodatek som elementleverandør, kan være med til at vurdere bygbarhedens omkostninger i forhold til standardkonstruktionen.

- Jo senere vi kommer ind i processen, desto højere kan omkostningerne derfor blive på de ændringer, som er nødvendige i forhold til den endelig løsning, forklarer Henrik Koch, idet han føjer til, at man bidrager til fokus på den grønne omstilling med egne valsede og rustfri galvaniserede stålprofiler baseret på genanvendeligt stål. Prodateks standardkonstruktioner er således skabt på baggrund af LCA- og U-værdier, EU-taksonomi, certificeringsordningerne DGNB og Svanemærket samt FN bæredygtighedsmål.

Dokumentationen skal være i orden Hos Prodatek har man det seneste år arbejdet intenst på at skabe det, som Henrik Koch kalder et principkatalog, hvor der er maksimalt fokus på at gøre byggeriet så

Prodatek leverer ikke kun til Danmark. Her ses et billede fra Sandin projektet på Færøerne, hvor man har leveret facadeelementer til et etagebyggeri med lejligheder ved havnen i Klaksvik.

Prodatek har leveret 85 penthouselejligheder som råhus til et projekt i Mjølnerparken i København.

Alle Prodateks løsninger designes på egen tegnestue i tæt samarbejde med bygherre og entreprenør. Her ses en arkitektmodel af Sandin projektet på Færøerne.

bæredygtigt som muligt. En pakke, der går på tværs af hele produktpaletten, der også indeholder alle standardkonstruktioner, laster og spænd samt samlingsdetaljer, som kunden eller arkitekten også kan downloade. Det er man på plads med nu således, at man med sindsro kan kigge ind i fremtiden og være klar til de yderligere stramninger på myndighedskravene, som vi givet vil se over tid.

- Vi har således også valgt at blive CE-mærket, formodentligt som den eneste prefab producent i Danmark, da vi er overbevist om, at det er et væsentligt konkurrenceparameter for os. Dermed kan vi garantere kunderne, at de får den korrekte kvalitet og dokumentation fra os i forbindelse med et byggeri. Faktorer såsom pris og kvalitet er naturligvis stadig vigtige, men i dag er det mindst lige så vigtigt at kunne give kunderne den nødvendige dokumentation, samt sikre deres grønne profil, uddyber Henrik Koch.

Lette og fleksible løsninger

Ifølge direktøren er Prodatek den eneste virksomhed i Danmark, der ab fabrik leverer præfabrikeret elementer og tagkassetter baseret på stålprofil. Profilen kombineres med andre kendte materialer såsom f.eks Rockwool isolering og Cembrit facadebeklædning, og

Henrik Koch er med rette stolt af sit produkt. Ifølge virksomheden selv ligger produktets LCA-værdi og U-værdi nemlig på linje med træ.

- Det hænger naturligvis sammen med, at vi anvender genanvendt stål, men samtidig slår vi meget på, at der er tale om et uorganisk materiale, hvor der ikke er risiko for hverken råd eller svamp. Der er altså tale om et produkt, der er bedre end træ, og da vi samtidig kan producere løsninger, der er lette samt fleksible, er vi ofte også bedre end beton, fordi vi blandt andet gør det nemt og enkelt at bygge oven på eksisterende byggeri i form af eksempelvis indskudte etager, forklarer Henrik Koch.

Kæler for alle detaljer Prodatek leverer til såvel nybyggeri som renoveringsprojekter over hele landet. Der er mange gode ting ved præfabrikeret elementbyggeri. Blandt andet kan et byggeri opføres

Prodatek har blandt andet leveret til Pakhus 47 i København, der blev kåret til Årets Byggeri 2024. Leverancen har bestået af skræddersyede elementer til det bærende skelet, tagkassetter, der sikrer både styrke og æstetik, samt dæk til en indskudt etage.

Prodatek er i gang med leverancen af i alt ca. 18.000 kvadratmeter klimaskærm og facader til Bellahøj renoveringen i København. Projektet består af syv bygninger på ni etager med fokus på at skabe en energieffektiv løsning, der bevarer bygningens æstetik og samtidigt øge energieffektiviteten.

langt hurtigere sammenlignet med en normal byggeproces, men der er flere fordele. Når man arbejder tæt sammen med såvel bygherre som entreprenør, kan man udnytte kompetencen på tegnestuen til at optimere byggeriet, så bygherre får flest kvadratmeter for pengene samtidig med, at man gennem præfabkoncept er med til at mindske risikoen for fejl på byggepladsen.

Fordelene ved en løsning fra Prodatek

• Mulighed for slankere konstruktioner forøger netto boligarealet.

• Kortere byggetid på pladsen - besparelse på byggepladsen, lavere omkostninger for entreprenøren.

• Hurtigere drifts-igangsættelse - bedre ejendomsøkonomi for bygherre.

• Genanvendeligt stål i vores kerne, LCA- og U-værdier på niveau med træelementer.

• Ingen udtørringsperiode nødvendig.

• Ingen risiko for fugt, svamp eller skimmel.

• Sundt indeklima gennem uorganiske og fugtsikre løsninger med lavt varmetab og lav afgasning.

• Ensartet produktkvalitet - CE certificeret.

• Professionel kvalitetssikringCE certificeret.

• Understøtning af DGNB faktorer.

• Understøtning af Svanemærket.

• Understøtning af EU taksonomi.

• Understøtning af FN Bæredygtighedsmål.

Gennem de seneste to år har Leralliancen undersøgt mulighederne for at anvende stampet ler i byggeriet. Nu er man klar med en publikation, der beskriver mulighederne. Foto: Juul Frost Arkitekter

Stampet ler går en spændende fremtid i møde i byggeriet

I en verden af beton og stål er der meget, som tyder på, at stampet ler kommer til at spille en rolle. Ikke kun som klima- og miljøvenligt materiale, men også som en integreret del af et byggeri.

Stampet ler er ikke et nyt byggemateriale. Det har vores forfædre anvendt gennem århundreder. Men næppe ret mange har forestillet sig muligheden for, at dette materiale ville få en genfødsel i en verden af beton og stål.

Over de senere år har byggebranchen med klima- og miljøkasketten på kigget på biogene materialer som alternativ til eksempelvis traditionel isolering, men bortset fra træ har der ikke været tanker om at anvende dem i konstruktionsmæssig sammenhæng.

Det er for alvor ved at ændre sig. I 2023 så et nyt partnerskab, Leralliancen, dagens lys. Formålet var at undersøge, hvordan vi kan anvende stampet lerjord, der blandt andet bidrager til at reducere CO2-udledningen betydeligt. Alliancen består i dag af PensionDanmark, Kirkbi og CPH Village, deres rådgivere Juul Frost Arkitekter, ReVærk, Engel Architects, samt RAW (Robots at Work), Én jord og DTU samt flere andre.

En helt uendelig ressource Arbejdet blev sat i gang med støtte fra Realdania, og selv om nogle givet mente, og måske stadig mener, at tanken om byggeri i stampet ler ikke har gang på jord, var en af landets store bygherrer, PensionDenmark, allerede dengang af den opfattelse, at den var værd at forfølge. Groft sagt er stampet ler nemlig en uendelig ressource, der ikke kræver andet end en skovl for at blive udvundet.

Helt op til 1930’erne, hvor det industrielle byggeri tog fart, har stampet ler spillet en rolle i byggeriet, og siden 1970’erne har forskellige røster i byggebranchen talt for dette

naturmateriale, lige som forskellige forsøg og eksperimenter har været igangsat. Nu er vi imidlertid nået til det punkt, hvor især to faktorer skal være med til at afgøre om stampet ler kan blive en succes i fremtidens byggeri.

Resultatet af to års arbejde

For det første skal der skaleres op til industriel skala, og for det andet skal det være muligt ikke kun at bygge små enfamilieshuse, men også at anvende materialet til byggeri i højden. Et af de mest kendte bygningsværker, hvor der er anvendt stampet ler, er den kinesiske mur, og den står som bekendt endnu, men det er trods alt en anden verden at skulle anvende stampet ler i elementbyggeri.

Det skal ny viden, partnerskaber i byggebranchen på tværs af rådgivere, forskere, bygherrer og entreprenører samt nye redskaber som eksempelvis robotteknologi være med til at bakke op om. Gennem de seneste to år har Leralliancen arbejdet på at udvikle stampet lerjord til et dokumenteret, standardiseret og skalerbart alternativ til beton, og resultaterne er netop offentliggjort i en ny publikation.

Lovende forsøg i fuld skala

Den præsenterer de første resultater i form tekniske test, fuldskalaforsøg, robotbaseret produktion, internationale erfaringer samt pilotprojekter. For at gøre stampet lerjord anvendelig i stor skala på måder, der matcher byggebranchens krav, arbejder Leralliancen målrettet med at automatisere og effektivisere produktionen. I samarbejde med Robot At Work er der derfor udviklet og afprøvet flere robotstyrede stampningsværktøjer.

Kernen i betonelementet stampes af to omgange med henblik på at gøre konsistensen så ensartet og kompakt som muligt. Processen indebærer derfor stampning af to lag på hver 10 centimeter. Foto: Tim Gudmand-Høyer

Resultatet er et teknologisk gennembrud, der gør lerjord til et realistisk og konkurrencedygtigt alternativ i byggeriet. Analyser viser, at hybridbyggeri med træ og stampet lerjord kan reducere CO2-aftrykket med op til 75 %. Materialet har desuden dokumenterede fordele for indeklimaet, blandt andet fugtregulering, høj termisk komfort og lav toksicitet. Samtidig kan overskudsjord fra byggepladser genanvendes i stedet for at blive deponeret.

Samspil med betonelementer I Leralliancen er man efter eget udsagn ikke religiøse, men plæderer for anvendelsen af

Af Henrik Malmgreen

stampet ler, hvor det giver mening. I den sammenhæng er samspillet med andre og mere traditionelle former for byggematerialer naturlig. I betonindustrien taler man om design- samt materialeoptimering, og lige før sommerferien var der mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med et andet projekt hos en af Leralliancens partnere, nemlig Én Jord.

Det er initieret af Tim Gudmand-Høyer, der er dynamisk statiker hos Rambøll, og går ud på at erstatte kernen i betonelementer med stampet ler. Med henblik på at reducere CO2-aftrykket har en række andre projekter været igangsat, hvor man enten har erstattet kernen med en svagere beton eller dele af genbrugte betonelementer, men Tim Gudmand-Høyer syntes også, det kunne være spændende at prøve stampet ler.

Interesse blandt bygherrerne

En dag ringede han til Johans Klejs fra Én Jord, der sammen med Troels Dam Madsen fra Henning Larsen Arkitekter og Helle Nørgaard Beck fra Heidelberg Materials Precast Danmark er partnere i netop dette projekt. Han ville høre, om Johan Klejs kunne hjælpe med at fylde en betonramme op med stampet ler. Det er et lille års tid siden, og nu er man klar med den første egentlige prototype til et betonelement med lerkerne.

- Jeg kan selvfølgelig ikke love, at planerne bliver realiseret, men vi er i dialog med

Der føles på det nyskabende betonelement med kerne af stampet ler ved et arrangement hos Én Jord lige før sommerferien. Flere spørgsmål gik på, hvorledes man forbinder ler og beton. Det sker i dette tilfælde via en såkaldt uarmeret, fortandet fuge. Foto: Henrik Malmgreen

en bygherre, der har vist interesse for at anvende den slags elementer i forbindelse med opførelse af ungdomsboliger.

Sådan siger Troels Dam Madsen fra Henning Larsen Arkitekter, og han er ser store muligheder for at skabe synergi på tværs af værdikæden, hvor man kan gøre hinanden endnu bedre ved at samle tværfaglige erfaringer.

Slut med overdimensionering

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen, så inden begejstringen tager overhånd, er det nødvendigt at tage myndigheder samt Bygningsreglement i ed. Leralliancen har foretaget lovende belastningstest på DTU, men det er klart, at i det øjeblik stampet ler anvendes til byggeri i højden er det nødvendigt med klokkeklar dokumentation over styrke og robusthed.

Det er netop i emnerne konstruktion og statik, at Tim Gudmand-Høyer finder sit forsøg spændende.

- Jeg er på linje med mange andre, der mener, det er overdreven brug af materialet at arbejde med samme betonstyrke og samme statik i alle et byggeris etager. Blandt andet derfor synes jeg, det er interessant at betragte anvendelsen af stampet ler i byggeriet ud fra en industrialiseret tankegang. Behøver vi så meget styrke, som vi arbejder med i dag, i et byggeris øverste etager? Jeg tror det ikke, siger Tim Gudmand-Høyer.

Velegnet til materialeoptimering Samme holdning har Troels Dam Madsen, der forklarer, at det gælder om at komme tilbage til en tektonik, hvor byggematerialerne anvendes lidt mere nøgternt. Helt på linje med Tim Gudmand-Høyer siger han, at vi slet ikke udnytter betonens kapacitet optimalt.

I hans optik har byggebranchen i lidt for høj grad slået ring om sig selv, så derfor er han glad for, at der nu er velvilje til at kigge på såvel nye materialetyper som nye produktionsformer.

Fordele ved stampet lerjord i byggeri

• Lavt CO2-aftryk og lavt energiforbrug uden brænding eller brug af kemikalier.

• Lokal tilgængelighed og høj grad af cirkularitet. Kan formes, genbruges og tilbageføres til jorden efter brug.

• Gode fugtregulerende og termiske egenskaber.

• Naturligt brandhæmmende.

• Bidrager til sundere indeklima. Kan absorbere luftbårne partikler.

• Mulighed for eksponeret overflade og som bærende konstruktion.

• Potentiale for automatisering og industrialisering via nye teknologier.

Johan Klejs fra Én Jord har i mere end 8 år har arbejdet med produktion af mursten og murblokke i stampet ler. De anvendes allerede i dag til bærende vægge samt skillevægge. Foto: Henrik Malmgreen

Her ses en visualisering af en parkeringsløsning, hvor det nu er muligt at parkere i to plan. På toppen er etableret et rekreativt område i form af en nyanlagt gårdhave.

Når baggården gemmer på ejendommens nye parkeringspladser

Byens baggårde rummer skjulte muligheder. FlexParking har udviklet et koncept, der på en nænsom og klimavenlig måde kan etablere storbyparkering i flere lag – uden at stjæle mere af byens rum, men til gavn for både beboere, boligejere og storbylivet.

Hvis man bor midt inde i byen, kan det være mere end almindelig svært at finde en parkeringsplads, når man kommer hjem fra arbejde ud på eftermiddagen. Mange må bruge unødig tid på at cirkle rundt om blokken, indtil en plads bliver ledig. Samtidig oplever man i flere byer, at de lokale politikere i et forsøg på at begrænse trafikken i bymidten rent faktisk reducerer antallet af parkeringspladser på offentlige arealer.

Det er naturligvis med til at gøre problemet større, så gode råd er dyre, hvis man skal gøre en indsats for beboerne i bykernen. Hos firmaet FlexParking er man for så vidt enig i, at det er en god idé, at få bilerne væk fra gaden, og man har ovenikøbet en løsning, der gør det muligt samtidig med, at man sikrer beboerne deres helt egen, private parkeringsplads. Et koncept, der har eksisteret i mange år, men er banebrydende på den måde vi skal håndtere udfordringerne i storbyparkering.

Intelligent udnyttelse af pladsen Behovet for at kunne tilbyde individuel parkering til beboerne i byerne er stort, og FlexParking har i første omgang rettet øjnene mod København, Odense, Aalborg samt Aarhus, men overordnet set er behovet ligeledes til stede i de fleste større provinsbyer.

Konceptet går i al sin enkelhed ud på at skabe parkeringspladser, hvor der ingen parkeringspladser er. Det kan umiddelbart lyde som lidt af et luftkastel, men hvis man skal tro direktør Niels Bech, er den god nok. Han siger:

- Vores tilgang til parkering er, at det skal være så let og funktionelt som muligt. Samtidig går vi til parkering med et bæredygtigt mindset. Vi tænker genanvendelighed ind i alle projekter, så ressourcerne anvendes bedst muligt, lige som vores leverandører arbejder grønt og miljøvenligt, forklarer han. Det handler dog ikke kun om at tænke i miljø og klima. Det handler også om forståelse for de udfordringer, der følger med urbanisering og et øget behov for intelligent rumudnyttelse.

Kæmpe potentiale i bykernerne

FlexParking har været aktiv som virksomhed en lille håndfuld år, men Niels Bech har arbejdet med parkeringsløsninger i mere end 10 å. Her har han været med til at bygge de systemer, der er rundt i Danmark, blandt andet i den parkeringsløsning, der er installeret i DOKK1 i Aarhus, hvor et sindrigt elevatorsystem sørger for at finde en ledig parkeringsplads under jorden. FlexParking er involveret i både store og små løsning i Danmark.

- Vi har leveret anlæg med op til 300 parkeringspladser, men selv om det er spændende at være involveret i nybyggeri, er det i forbindelse med opdatering af den eksisterende bygningsmasse i byerne, jeg lige nu ser det helt store potentiale. Vi skaffer nemlig ikke blot flere parkeringspladser, vi kan ligeledes hjælpe bygningsejerne til en forøgelse af værdien på deres ejendomme, uddyber Niels Bech.

to eller tre plan, som kan. skjules bag en klimaskærm.

Øger værdien af bygningsmassen

Det at have adgang til egen parkeringsplads har nemlig en pris, hvad enten en lejlighed skal sælges, eller den skal lejes ud. Nu findes der ikke nogen listepriser over hvad det koster at etablere en løsning, ganske enkelt fordi behovet er meget individuelt, men Niels Bech er ikke i tvivl om, at det at kunne konvertere rå kvadratmeter i f.eks. en baggård til parkering i flere plan er en investering, der nok skal tjene sig hjem igen.

- Vi har både løsninger, hvor vi kan gemme bilerne under jorden, og løsninger, hvor vi kan stable dem i flere lag oven på jorden. I forbindelse med etablering af en parkeringsløsning i eksisterende byggeri, er det nok sidstnævnte, der er mest relevant, blandt andet fordi det rent konstruktionsmæssigt er den mest enkle metode, da der f.eks. ikke skal foretages udgravning tæt på eksisterende fundamenter, siger Niels Bech.

Grøn gårdhave oven på parkeringen Samtidig er man fri for at skulle i gang med større støbninger med beton, fordi løsningen, der for størstedelens vedkommende er konstrueret i genanvendt stål, placeres direkte oven på jorden. Ud over den værdiforøgelse,

som etablering af parkeringspladser til beboerne betyder, giver en løsning fra FlexParking ligeledes mulighed for at skabe et rekreativt frirum i baggården, hvilket vil være til fordel for såvel bygherre som beboere.

- Vi kan f.eks. pakke hele løsningen ind i en klimaskærm, hvor vi etablerer en grøn gårdhave på toppen, forklarer Niels Bech. Dermed kan etablering af en løsning med etablering af parkeringspladser også komme til at indgå som en helt naturlig del af et renoveringsprojekt i den indre bykerne, hvor det ofte vil være muligt at udnytte eksisterende kvadratmeter til helt nye formål. Et projekt, hvor det ofte vil give mening at gå i dialog med kommunen.

Forhandler markedets bedste løsning På det her område kan man ikke sige, at one size fits all. Der vil i høj grad være tale om individuelle løsninger, som skabes i samarbejde med arkitekt, bygherre og de offentlige

Tysk

myndigheder. Om der skal vælges et manuelt eller et automatisk anlæg, er ligeledes en faktor, der skal overvejes, men overordnet set handler det altså om at skabe parkeringspladser enten i højden over jorden eller i dybden under jorden.

- Grundlæggende er teknikken ikke så interessant. For os er det langt mere vigtigt at skabe løsninger, som beboerne får glæde af i det daglige. Vi er eneforhandler af løsningerne fra den tyske producent Wöhr, så FlexParking er bindeleddet mellem bygherre samt beboere og de bedste parkeringsløsninger, der er på markedet. Vi hjælper med få etableret innovative, funktionelle og brugervenlige parkeringsløsninger gennem rådgivning, salg og implementering, slutter Niels Bech.

teknologi til danske p-pladser

FlexParking udvikler avancerede parkeringsløsninger, der maksimerer anvendelsen af byrummet gennem intelligente systemer såsom Wöhrs Parkeringssystemer. Disse systemer er designet til at øge antallet af parkeringspladser betydeligt uden det store behov for udgravning. Ved at integrere miljøvenlige funktioner, herunder elbilopladning og cykelparkering, fremmer FlexParking brugen af grønnere transportmidler.

Wöhr Autoparksysteme er en førende innovatør inden for parkeringsteknologi, der tilbyder kompakte og effektive løsninger til urbane miljøer. Med et stærkt fokus på at maksimere pladsudnyttelsen, designes deres systemer til at minimere det fysiske fodaftryk af parkeringsarealer, samtidig med at de øger kapaciteten betydeligt.

FlexParkings vælger partnere og leverandører, som arbejder med grønne og miljøvenlige materialer. Denne tilgang sikrer, at hele værdikæden bidrager til et mindre miljøaftryk og fremmer en grønnere fremtid. Gennem disse tiltag viser vi vejen forn, hvordan virksomheder kan integrere bæredygtighed i deres kerneforretning og samtidig tilbyde innovative løsninger, der imødekommer både kundernes behov og planetens velvære.

Ofte vil det være muligt at etablere en parkeringsløsning på eksisterende, frie kvadratmeter, hvor parkering i flere plan gøres mulig.

Kvalitet

Service

” Vi kan regne med IRON Pump, fordi de er ærlige, og fordi de altid præsenterer os for de løsninger, de ved er bedst for os. Vores samarbejde bygger på tillid, forståelse og gensidig respekt. Ligesom mange andre virksomheder, er vi også interesseret i energireduktion. Med deres løsninger har vi sparet betydelige kilowatt. Det gavner co2 regnskabet.”

Per Bild Hansen

Maintenance Engineer, Scandlines A/S

IRON Pump A/S

Generatorvej 10 · DK - 2860 Søborg

Phone: +45 4491 6788

Visit: ironpump.com

” Vores samarbejde med IRON Pump bygger på fleksibilitet og proaktivitet. De er gode til at finde nye løsninger, og de reagerer hurtigt. Jeg oplever de har en meget moderne forretningstilgang med fuld gennemsigtighed og et ønske om et godt gensidigt samarbejde.”

Julia Moore

Global Category Manager, Alfa Laval A/S

Innovation

IRON Pump er en dansk virksomhed, som producerer og leverer en bred vifte af kvalitetspumper og komponenter over hele verden. Vores mange års erfaring og høje faglighed har gjort os til én af verdens foretrukne partnere til at flytte vand med fokus på effektive

og energirigtige produkter og løsninger. Vi leverer både standard produkter og produkter specielt designet til specifikke behov i tæt samarbejde med vores leverandører og kunder.

Behovsdrevne pumpeløsninger fra IRON Pump gør bygninger

mere effektive

Der er store besparelser at hente ved at opgradere varme- og kølesystemer i ældre bygninger. Hos IRON Pump udvikles pumper, der præsterer langt over EU’s minimumskrav. Nøgleordene er data, dimensionering og digitalt design.

I mange ældre bygninger er pumpeinstallationerne overdimensionerede, ofte for at tage højde for spidsbelastninger. Men det er en dyr løsning. En pumpe, der arbejder langt under sit optimale driftspunkt, bruger mere strøm, slides hurtigere og har kortere levetid.

Med base i Søborg udvikler og producerer IRON Pump nogle af markedets mest avancerede og energieffektive pumper til varme-, køle- og industrisystemer. Skærpede krav til bygningers energieffektivitet øger behovet for smartere bygningsdrift, og her kan intelligent styrede, tilpassede pumpeløsninger bidrage til en betydelig reduktion i forbruget

Udviklingen af IRON Pumps løsninger sker med 3D-modellering, flow-analyse og hurtig iteration, kombineret med mange års ekspertise, for at optimere hver eneste komponent lige fra løbehjul til indløb. Prototyper 3D-printes og testes i realtid hvilket sparer både tid og ressourcer i udviklingsfasen.

- Vi ser mange bygninger, hvor pumperne kører mere end nødvendigt, og det koster unødvendig energi. Det største potentiale ligger i varmepumperne, hvor en korrekt regulering og dimensionering alene kan sænke energiforbruget med op til 60 % uden at gå på kompromis med driftssikkerhed, udtaler Per Gudmand Jensen, Service Manager hos IRON Pump.

Energieffektivitet i topklasse

Ifølge EU’s Water Pump Directive skal pumper til varme og køling efterleve et Minimum Efficiency Index (MEI) på mindst 0,4. Hos IRON Pump arbejder man kontinuerligt med at designe pumper, der ligger på MEI 0,7. Det betyder ikke bare et lavere energiforbrug, men også at pumperne fungerer optimalt ved varierende drift. Jo højere MEI-værdien er, desto mindre energi skal der bruges for at flytte den samme mængde vand. og desto bedre fungerer pumpen under skiftende belastninger i løbet af året.

IRON Pump tilbyder kundespecifikke dataanalyser, hvor driftstal omsættes til præcise og behovstilpassede pumpeløsninger.

IRON Pump og Hvidovre Hospital satte strøm til energibesparelsen

Et konkret eksempel på IRON Pumps tilgang er Hvidovre Hospital, som indgik et samarbejde med IRON Pump om at udskifte varme- og kølepumper i den ældre del af bygningsmassen. Her blev der installeret nye behovsstyrede pumper designet på baggrund af analyse af hospitalets egne driftsdata. Projektet blev realiseret i samarbejde med Copenhagen Engineering, Trium/B. Christensen Maskinfabrik og Region Hovedstadens Center for Ejendomme.

Resultater fra projektet:

• Op til 1 mio. kr. i forventet årlig besparelse på elforbruget

• Otte nye pumper med realtidsregulering af flow og tryk

• Intelligent styring og datadrevet dimensionering af pumperne

• Maksimal virkningsgrad i den daglige drift

IRON Pump er dansk innovation

Med afsæt i 100 års erfaring og moderne udviklingsværktøjer skaber IRON Pump intelligente pumpeløsninger, der matcher nutidens krav til bæredygtighed, økonomi og fleksibilitet. Løsningerne skræddersys i tæt dialog med kunder og leverandører.

Hos IRON Pump er hele udviklings- og produktionskæden forankret i Danmark. Den tætte kobling mellem teknisk udvikling, produktion og rådgivning gør det muligt at levere skræddersyede løsninger med dokumenteret effekt.

Mere info på: ironpump.com

22

% lavere CO2-aftryk på tværs af alle betontyper

Et nyt bygningsreglement stiller nu skrappere krav til CO2-grænseværdierne i byggeriet. Derfor har en af landets største leverandører af fabriksbeton, Unicon, optimeret hele sin produktpalet med nye miljøvaredeklarationer.

Unicon har offentliggjort nye miljøvaredeklarationer (EPD’er) for 38 betonprodukter, der viser et i gennemsnit 22 % lavere CO2-aftryk på tværs af samtlige produkter. Det sker i forbindelse med, at bygherrer nu skal overholde markant skrappere CO2-grænseværdier gennem indførelsen af nyt bygningsreglement.

Byggebranchen står altså over for skærpede klimakrav med indførelsen af det nye bygningsreglement BR25, hvor grænseværdierne for CO2-aftrykket i byggeriet er sænket markant og modsat tidligere omfatter stort set alle typer af bygningskonstruktioner lige

fra fritidshuse til industribygninger. Byggematerialer med lavere klimaaftryk bliver dermed afgørende for både bygherrer, entreprenører og rådgivere.

Nye EPD’er er alt afgørende I den forbindelse kan Unicon nu offentliggøre nye miljøvaredeklarationer (EPD’er) på tværs af hele sin produktportefølje, og de opdaterede EPD’er viser, at virksomhedens betonprodukter i gennemsnit har et 22 % lavere CO2-aftryk sammenlignet med sidste år.

- Med indførelsen af de nye CO2-grænseværdier i byggeriet bliver det helt afgørende,

at der findes tilgængelige produkter med lavere CO2-aftryk. Det er en forudsætning for, at bygherrer, rådgivere og entreprenører kan realisere projekter, der lever op til de nye grænseværdier. Med vores nye EPD’er får branchen et tydeligt billede af, hvordan vores betoner kan indgå i den sammenhæng, siger Ib Bælum Jensen, der er teknologichef hos Unicon.

Dækker 80 % produktionsvolumen

På tværs af produktporteføljen spænder resultaterne fra 16 til 26 % lavere CO2-aftryk sammenlignet med sidste års EPD’er, hvilket understreger, at forbedringen gør sig

Scan QR-koden og få adgang til Unicons opdaterede portefølje af EPD’er på hele 38 betonprodukter.

Unicon er Danmarks ældste og største producent og leverandør af færdigblandet beton med 33 fabrikker og cirka 400 medarbejdere fordelt i hele landet

gældende for samtlige produkter. Sammenligner man med de generiske standardværdier fra bygningsreglementet, man som bygherre er nødt til at bruge, hvis leverandøren ikke har en specifik produkt-EPD, ligger Unicons betoner generelt omkring 30 % lavere.

Desuden er mere end 80 % af Unicons produktionsvolumen i dag dækket af Unicons 38 produkt-EPD’er. Det betyder, at dokumenterede klimaoplysninger er tilgængelige for langt størstedelen af den beton, virksomheden leverer til markedet.

Vigtigt med verificerede data

EPD’erne er i dag et helt nødvendigt værktøj for bygherrer, rådgivere og entreprenører. Når alle led i byggeriet står over for skærpede krav, er det afgørende, at data er både præcise og tredjepartsverificerede. På den måde kan alle parter stole på de beregninger, der ligger til grund for dokumentationen.

- Når så stor en del af vores leverancer allerede er dækket af produkt-EPD’er, kan kunderne trække på verificerede data for langt størstedelen af de betonmængder, de anvender. Det betyder også, at de undgår at skulle basere sig på de generiske værdier fra bygningsreglementet, som typisk angiver et højere CO2-niveau, og som det er nødvendigt at bruge, hvis man som leverandør ikke kan tilbyde en produkt-EPD. For kunderne er det derfor en stor fordel i det samlede CO2-regnskab, at vi kan dække så stor en del af vores leverancer med en produkt-EPD, siger Ib Bælum Jensen.

Om Unicon A/S

Unicon er Danmarks ældste og største producent og leverandør af færdigblandet beton med 33 fabrikker og cirka 400 medarbejdere fordelt i hele landet. Unicon producerer årligt mere end 1 million kubikmeter beton. Færdigblandet beton er en beton, der hos Unicon specialproduceres til den enkelte kundes byggeprojekt. Betonen leveres i friskblandet, formbar og uhærdet tilstand. Unicon er en del af Aalborg Portland Holding, som er ejet af italienske Cementir Group.

- Med indførelsen af de nye CO2-grænseværdier i byggeriet bliver det helt afgørende, at der findes tilgængelige produkter med lavere CO2-aftryk. Det er en forudsætning for, at bygherrer, rådgivere og entreprenører kan realisere projekter, der lever op til de nye grænseværdier, siger Ib Bælum Jensen, der er teknologichef hos Unicon.

Unicon producerer og leverer årligt cirka 1 million kubikmeter beton. Blandt andet til byggeriet af Hængslet i Aarhus. Her et kig ind i det 11 meter høje trappetårn, der indgår i byggeriet. Foto: EMR Murer og Entreprenør

og giver dermed branchens bedste muligheder for at leve op til de skrappere CO2-grænseværdier, der er defineret i BR25.

Belimo optimerer energien i Odenses nye vartegn

Intelligente energiventiler sikrer bæredygtig drift og energistyring i WoodHub.

WoodHub i Odense repræsenterer et markant fremskridt inden for bæredygtigt byggeri i Danmark. Med sine 31.000 kvadratmeter fordelt på seks etager og plads til 1.600 arbejdspladser placeres bygningen på Lerchesgade 35, og det største træbyggeri i landet bliver et flagskib for fremtidens lavemissionskontorhuse.

Bag projektet står Bygningsstyrelsen som bygherre, NCC som totalentreprenør og C.F. Møller Architects som arkitekt, mens Belimo A/S har leveret nøglekomponenter til den tekniske infrastruktur.

En central del af WoodHubs energistrategi er integrationen af Belimos avancerede energiventiler, som er designet til at overvåge, analysere og optimere bygningens energiforbrug i realtid. Energiventilen er en trykuafhængig ventil, der kombinerer tre funktioner i én enhed: flowmåling, temperaturregistrering og energiberegning. Denne kombination muliggør præcis regulering af varme- og kølesystemer og giver samtidig løbende data til bygningens centrale CTS-anlæg, som leveres og integreres af Nordomatic.

Real-time energiovervågning

Energiventilernes indbyggede sensorer fungerer som en kontinuerlig datakilde, der giver driftspersonalet et detaljeret overblik over energiforbruget. Gennem CTS-systemet kan de overvåge forbruget zone for zone, identificere uhensigtsmæssige driftsmønstre og optimere energidistributionen efter behov.

Denne datadrevne tilgang til energistyring gør det muligt at foretage justeringer proaktivt frem for reaktivt. Eksempelvis kan driften hurtigt reagere på spidsbelastninger, overforbrug eller driftsfejl i systemet og dermed reducere både energispild og driftsomkostninger. Salgschef i Belimo, Claes Odgaard, ser virksomhedens energiventiler som en vigtig aktør i den samlede vurdering af WoodHub.

- Klimaaftrykket fra træbyggeriet er i sig selv lavt, men det er i driftsfasen, at de store gevinster skal hentes. Vores energiventiler fungerer som en slags 'sladrehank', der konstant rapporterer om forbruget og gør det muligt at tage datadrevne beslutninger, siger han.

Energidistribution og komfortstyring Overdimensionering eller fejlagtig flowregulering kan føre til energispild eller uensartet temperaturfordeling, hvilket påvirker brugernes trivsel negativt. Med Belimos energiventiler sikres et stabilt og præcist flow, der både minimerer spild og skaber et behageligt indeklima for de 1.600 medarbejdere, der skal have deres daglige gang i WoodHub.

Klimaaftrykket i WoodHub er lavt i sig selv, men det er i driftsfasen, de store gevinster skal hentes, og det bidrager Belimos energiventiler til. Visualisering: C.F. Møller Architects

Med Belimos energiventiler har WoodHub skabt grundlaget for en dataunderstøttet drift. Foto: Belimo A/S

Energiventilerne understøtter desuden brugen af dynamiske driftsstrategier. CTS-systemet kan eksempelvis justere varme- og kølekredse baseret på belastningsprofiler, vejrudsigter eller ændringer i bygningens belægningsmønstre. Dette muliggør en mere fleksibel og energieffektiv drift, hvor kapaciteten udnyttes optimalt.

Bæredygtighed i byggeri og drift

WoodHub er det første danske kontorbyggeri af sin størrelse, der primært er opført i træ, hvilket reducerer CO2-aftrykket markant i byggefasen. Men som Claes Odgaard påpeger, ligger den største del af en bygnings klimaaftryk typisk i driften.

- Vores teknologi sikrer, at energiforbruget i WoodHub forbliver så lavt som muligt uden at gå på kompromis med komforten, fortsætter han.

Samarbejde og implementering

Belimo har leveret energiventilerne i tæt samarbejde med Star VVS og Nordomatic. Star VVS har stået for VVS-installationerne, mens Nordomatic har haft ansvaret for at integrere dem i det samlede CTS-anlæg. Denne integration betyder, at al relevant energidata fra ventilerne tilgår CTS-platformen, hvor den bliver tilgængelig for bygningsdrift og analyse.

Projektet blev igangsat i sommeren 2022, og de første medarbejdere er flyttet ind i løbet af sommeren 2025. Allerede nu fremhæves WoodHub som et fyrtårn for lavemissionsbyggeri, senest med prisen Årets Lavemissions Træbyggeri på Build in Wood-konferencen.

Med Belimos energiventiler som en integreret del af infrastrukturen har WoodHub skabt grundlaget for en dataunderstøttet drift, hvor intelligente løsninger bidrager til både økonomiske og miljømæssige besparelser.

Banebrydende byggeri kræver banebrydende løsninger

I WoodHub i Odense – Danmarks største kontorbyggeri i træ – er der tænkt på både mennesker, miljø og energieffektivitet. Her spiller Belimos Energiventil en afgørende rolle i bygningens energistyring ved at sikre præcis regulering af varme og køling. Resultatet er et behageligt indeklima med minimalt energiforbrug, hvor data giver fuld transparens i driften. Sådan bidrager Belimos teknologi til byggerier, der sætter nye standarder for bæredygtighed, innovation og funktionalitet. Se hele casen her: belimo.dk/referencer

Hør mere og spørg vores support Ring på tlf. 86 52 44 00

GreenLine serien udvides med

Super EPS

BEWI har lanceret efterårets nyhed og udvider GreenLine-serien med en ny generation isolering, nemlig GreenLine Super EPS, der er fremstillet af 100 % genanvendt EPS tilsat grafit med markant lavere klimaaftryk og høj isoleringsevne.

Efterspørgslen på bæredygtige byggematerialer vokser hastigt, og det er nu endnu nemmere for fagfolk at vælge miljøbevidst uden at gå på kompromis med resultatet. BEWI har således introduceret GreenLine Super EPS. Det er en grå EPS-plade, som er fremstillet af 100 % genanvendt Flamingo® (EPS) tilsat det strålereducerende råstof grafit, der sørger for reduceret varmeoverføring og øget isoleringsevne.

GreenLine processen

BEWI Circular sørger for at indsamle brugt EPS og XPS-materiale, komprimere det, og omdanne det til granulater. EPS-granulaterne omdannes herefter til rGPPS (recycled General Purpose Polystyren), som sendes til BEWI Raw, hvor det anvendes til at skabe nyt EPS-materiale.

Siden 2018 har BEWI har investeret ca. 400 millioner kroner i cirkulære initiativer. I 2024 indsamlede BEWI 33.000 tons EPS - svarende til over 2.000.000 kubikmeter færdigvare - hvilket var en stigning på 23 % sammenlignet med 2023.

Dokumenteret CO2-reduktion

GreenLine Super EPS har en CO2-besparelse på 52 % (GWP-total, A1-A3) sammenlignet

med almindelig grå Super EPS i samme trykstyrke og kan dermed være en aktiv hjælp til at nedbringe CO2-udledningen i produktions- og produktfasen (A1-A5).

GreenLine Super EPS kan anvendes 1:1 på samme måde som almindelig Super EPS, uden behov for justeringer eller korrigering af arbejdsgange.

GreenLine Super EPS har høj trykstyrke, lav vandoptagelse, kapillarbrydende effekt og er nemt at bearbejde - præcis som traditionel grå EPS. Den forbedrede isoleringsevne på op til 20 % sammenlignet med den almindelige GreenLine EPS betyder, at samme isoleringsværdi kan opnås med op til 20 % mindre volumen. Det muliggør en slankere bygningsdel, såsom gulv-, facade- eller tagkonstruktion.

Denne volumenreduktion kan give en samlet besparelse både gennem mindre transportbehov, og ved at tilstødende konstruktionselementer kan reduceres eller helt undgås; for eksempel mindre jordudgravning, færre lag af Leca eller fundablokke, eller en lavere murkrone på et fladt tag.

- Vi ved, at den grå variant af GreenLine-serien har været efterspurgt, så vi er naturligvis både stolte og glade over at kunne

præsentere den nye generation. Med de nyligt indførte krav i Bygningsreglementet forventer vi, at lanceringen vil være særligt relevant for de mange fagfolk, der søger løsninger med høj ydeevne og dokumenteret lavere CO2-aftryk, siger R&D Manager i BEWI, Martin Bendix. GreenLine Super EPS er tilgængelig fra oktober 2025.

GreenLine Super EPS, der er fremstillet af 100 % genanvendt EPS tilsat grafit med markant lavere klimaaftryk og høj isoleringsevne.

GreenLine 100% genanvendt EPS fra BEWI

BEWI udvider GreenLine-sortimentet med grå

GreenLine Super EPS!

GreenLine Super EPS er fremstillet af 100% genanvendt Flamingo® (EPS), tilsat det stråle-reducerende råstof grafit, der sørger for reduceret varmeoverføring og øget isoleringsevne.

GreenLine Super EPS reducerer CO₂-udledningen med 53 % i produktfasen (A1–A3) sammenlignet med almindelig grå Super EPS. Samtidig spares der yderligere CO₂ ved endt levetid (C3), da produktet indeholder 20 % mindre materiale.

GreenLine Super EPS fås i trykstyrke 80.

Åben for projektsalg fra oktober 2025.

Her foretages registrering af en dør. Cirkelmærket er klistret på indersiden af døren, og via en QR-kode er der mulighed for at lagre information om den pågældende bygningsdel, samt tilgå dokumentation, som Djurs Consult har udviklet.

Frygt for bøder må ikke dræbe dialogen om bæredygtighed i byggeriet

Det nytter ikke, at Forbrugerombudsmanden bare deler bøder ud. I stedet skal der mere vejledning til samt standardiserede branchevejledninger. Det mener Søren Kjær fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Djurs Consult.

Han siger videre, at konsekvensen er, at vi ser en tilgang fra Forbrugerombudsmandens kontor, hvor man desværre direkte fraråder at kalde et produkt bæredygtigt. Byggebranchen har brug for konkrete retningslinjer for bæredygtighed, og de skal sættes af certificerede fagfolkikke af jurister, mener han. Søren Kjær siger:

- Jeg synes, det er bekymrende, at den essentielle samtale om bæredygtighed bremses af manglende oplysning. Alle skal være trygge ved bæredygtighed, og ESG-rapportering kan være en vej til mere transparens. Med udgangspunkt i de standarder, der allerede findes - eksempelvis ’DS 15941 Bæredygtighed indenfor byggeri og anlæg’ samt ’DS/ EN ISO 14021:2016 Miljømærkning - Egendeklaration af miljøpåstande’ - er det lykkedes for Djurs Consult at lave en verificerbar ESG-rapport.

ESG-rapportering som værktøj ESG-rapportering udført af certificerede rådgivere kan være et værktøj til at dokumentere og journalisere dokumentation for virksomhedens påstande omkring klima, miljø

CFD kan anvendes som dokumentation til at eftervise materialers brandtekniske egenskaber. CFD kan ikke erstatte brandtest, men er et stærkt supplement. En CFDanalyse og anden dokumentation med afsæt i det almene tekniske fælleseje kan aldrig stå alene, men skal altid forankres i en fagansvarlig brandrådgivers vurdering. Hos Djurs Consult udfører man netop sådanne vurderinger.

samt bæredygtighed, men det er essentielt at dokumentationen bliver faktatjekket af certificerede fagfolk. Søren Kjær er klar over at, der findes sorte får i byggebranchen, men det gør der i alle brancher, og han synes, det er urimeligt, hvis de lægger hindringer i vejen for mere bæredygtighed i byggeriet.

- Vi har udgivet en ny kvikguide som forslag til, hvorledes vi bør italesætte netop bæredygtighed. De sorte får, som ikke følger de tilgængelige vejledninger, vil over tid helt automatisk blive sanktioneret og vil dermed opgive at være aktør i eller leverandør til byggebranchen, hvis ikke de har dokumentationen for en grøn profil i orden. Men der skal langt mere oplysning til, siger Søren Kjær.

Svært gennemskuelige retningslinjer Han mener, at standardisering er den rigtige vej at gå. Begreber som LCA, LCC, ESG, CSRD og ikke mindst EU-taksonomi skal gøres letforståelige for menigmand, lige som regel- samt lovtekster skal oversættes til mere tilgængelig form. Det nytter ikke, at forklarende vejledninger bliver for lange, når budskabet om grøn omstilling skal vinde gehør i byggeriets værdikæde.

- De store aktører i branchen har de nødvendige muskler til at takle den udfordring, men det har man ikke altid blandt de mindre og mellemstore virksomheder, og derfor er jeg af den overbevisning, at det er tvingende nødvendigt, at byggebranchen kigger indad og får skabt fælles retningslinjer for, hvad

bæredygtigt byggeri egentlig er. Ellers når vi aldrig i mål med den grønne omstilling, forklarer Søren Kjær.

Frygter censur i byggebranchen

Hans store frygt er, at risikoen for at blive slået oven i hovedet med en bøde udstedt af Forbrugerombudsmandens kontor vil lægge en dæmper på dialogen om bæredygtighed i byggeriet i en sådan grad, at udviklingen videre frem bliver sat på hold. I Djurs Consult har man flere eksempler på kunder, der er på vej med nye tiltag i bæredygtighedens navn, men som ganske enkelt ikke tør gå ud med budskabet.

- I dag er vejledningerne fra Forbrugerombudsmanden og Rådet for Bæredygtigt Byggeri for svære at læse, og vi bør diskutere om de gældende vejledninger er fyldestgørende i forhold til det kvalitetsniveau, vi har brug for. Markedsføringsloven skal naturligvis tages i ed, for man må ikke sige ting, der ikke er rigtige. Men man må gerne italesætte bæredygtighed uden censur, og jeg mener, det er ærgerligt, at man fra Forbrugerombudsmandens kontor direkte fraråder at anvende ordet bæredygtigt, uddyber Søren Kjær.

Tilgangen bør ændres Han betvivler ikke advokaternes kompetence i forhold til, hvorledes man overholder markedsføringsloven, men han ønsker en åben diskussion af, hvilke kompetencer, der bør kræves i forhold til viden om bæredygtigt byggeri.

- I bestræbelserne på at undgå, at frygtbilleder dræber enhver diskussion om bæredygtighed, vil jeg med vores nye kvikguide i hånden, som i øvrigt bliver frit tilgængelig, række ud til Forbrugerombudsmanden med henblik på en dialog om, hvorledes vi kan få skabt en fælles forståelse og ikke mindst transparens for, hvorledes indsatsen for en mere bæredygtig byggebranche skal håndteres, siger Søren Kjær videre.

Cirkelmærket kan lette processen

Han er overbevist om, at gennem transformation og renovering af den eksisterende

- Jeg er helt tryg ved det niveau af transparens og verificerbar dokumentation, som Cirkelmærket gør muligt, men det kræver uddannelse og oplysning at anvende dokumentationen korrekt, og jeg ser meget hellere vejledning end uddeling af bøder, siger Søren Kjær fra Djurs Consult.

bygningsmasse, det digitale materialepas, genbrug samt genanvendelse og selektiv nedrivning kan der virkelig gøres en forskel, når det gælder om at forenkle dokumentationsbyrden. Det er et udsagn, der bygger på mange års erfaring med og arbejde for højere grad af bæredygtighed i byggeriet.

- I efteråret 2024 lancerede vi første version af Cirkelmærket. Det er en ordning under udvikling, der skal være med til at gøre det både nemmere og mere enkelt at fremskaffe samt give adgang til dokumentation på genanvendte byggematerialer i almindelighed og ikke mindst genbrugsmaterialer i særdeleshed. Vi vil på grund af de hårde markedsføringsregler for miljøpåstande undgå udsagn om miljørigtighed, CO2-reducering og bæredygtighed i forbindelse med Cirkelmærket, forklarer Søren Kjær.

Nu fokus på selektiv nedrivning Han er certificeret bæredygtighedsrådgiver, certificeret og fagansvarlig brandrådgiver samt energi- og indeklimakonsulent og arbejder derfor til dagligt med, hvorledes klimaaftrykket i byggeriet kan mindskes. Både når det gælder nybyggeri, og når det gælder renovering af den eksisterende bygningsmasse. Han fortæller videre, at det bliver muligt at blive certificeret som inspektør inden for Cirkelmærkeordningen, men også at blive autoriseret til at håndtere selektiv nedrivning.

- Det kræver nemlig en autorisation for, at man kan godkendes til at vurdere samt kortlægge, hvilke ressourcer i en bygning der kan genbruges. Samtidig er vi blevet medlem af fagudvalget ved Dansk Standard, som udvikler de internationale standarder for Det Digitale Produktpas. Håbet er at gøre det nemmere at sikre kvaliteten af genbrugsmaterialer, da Det Digitale Produktpas for nuværende kommer til at gælde alle nye materialer, som lanceres på det europæiske marked. Vi håber det også kommer til at inkludere genanvendte materialer og genbrugsmaterialer, slutter Søren Kjær.

Her ses det runde Cirkelmærke. Farverne på mærket signalerer FN’s verdensmål. Fremadrettet er det tanken, at Cirkelmærket skal kunne anvendes på stort set alle typer af genbrugsmaterialer til byggeri.

Sådan fungerer Cirkelmærket

Cirkelmærket er en frivillig ordning, som udvikles af Djurs Consult. Ordningen, som til stadighed udvikles, går ud på, at bygherrer, ejendomsadministratorer og ejendomsforvaltere får mulighed for at registrere de enkelte bygningsdele og gemme informationen i Cirkelmærkets QR-kode. Rent fysisk mærkes de enkelte dele med en rund mærkat med en QR-kode, der giver adgang til den lagrede information, som gemmes i en dedikeret mappestruktur.

En der er certificeret i Cirkelmærkeordningen kigger blandt andet efter risikoen for PCB, asbest, bly, cadmium, formaldehyd, plus nu også PFAS, hvilket spiller sammen med intentionerne i Det Digitale Produktpas. Her spiller dokumentation en vigtig rolle, og det samme gælder den QR-kode, der er det centrale omdrejningspunkt for ordningen. Den skal gøre det nemmere at fremskaffe dokumentation på de byggematerialer, der tages ud af eksisterende byggeri og finder vej til nye byggeprojekter.

ESG (Environmental, Social & Governance) er struktureret arbejde med virksomhedens indsats for bæredygtighedsprofilen. Det skal være nemt at implementere ESG, hvorfor man hos Djurs Consult er i gang med koge komplekse beregninger ned til en simpel ESG-score.

Selektiv nedrivning er en genvej til genbrugsguldet

Nye krav om ressourcekortlægning kan blive det startskud, der sætter de cirkulære materialestrømme i bevægelse og gør genbrug til fast praksis i byggebranchen. Det mener to genbrugsspecialister hos ingeniørvirksomheden Artelia, der har uddannet flere miljø- og ressourcekoordinatorer til opgaven.

Ofte er det ikke ambitionerne, der mangler, når det drejer sig om genbrug og genanvendelse. Nej, det er tilgængeligheden af materialer. Der er langt op til den kritiske masse, hvor man får den forsyningssikkerhed, som kan dække behovet. Det hænger uløseligt sammen med, at der mangler en infrastruktur til at

underbygge kredsløbet og fælles metoder til at vurdere de cirkulære materialers anvendelighed.

Netop de problemer adresseres med den nye bekendtgørelse om selektiv nedrivning ved byggerier på mere end 250 kvadratmeter. Selvom der ikke stilles krav om

genbrug, bliver det til gengæld obligatorisk at vurdere materialers egnethed og følge en standardiseret nedrivningsplan. Bygherren er derfor pålagt at benytte en uddannet miljø-og ressourcekoordinator (MRK) til at foretage en ressourcekortlægning og en nedrivningsentreprenør med en uddannet ressourceansvarlig.

Det er et fornuftigt første spadestik, hvis man spørger Emil Eriksen, der er kompetencechef for cirkulære materialer hos Artelia:

- Alene det, at vi peger på potentialerne, skaber bevidsthed hos bygherren. Men det skaber også læring hos os som MRK’ere og hos nedriveren. Det giver erfaringsopsamling på tværs af værdikæden, så vi får standardiserede metoder og indsamlet data, siger han.

Incitamenterne er der

Det er nemt at pege på fordelene. Håndtering af affald udgør en betragtelig udgift,

Hele betondæk køres væk fra en nedrivningssag og gøres klar til genbrug i et nyt projekt.

Dagens Byggeri

Genanvendte murstensblokke fra de gamle

Carlsberg bryggerier er her anvendt i facaden på Ressourcerækkerne i Ørestaden.

der reduceres, når man sender demonterede materialer i kredsløb frem for til affald. Kan man selv bruge materialerne i et nyt byggeri, kan gevinsten tilmed findes i klimaregnskabet. For at motivere mest muligt til cirkulært byggeri er det vedtaget, at genbrugsmaterialer tæller 0 i LCA-beregninger. I den nyeste opdatering af DGNB-systemet bliver de også tillagt større værdi.

Ved nye projekter er det ikke kun den tekniske vurdering af materialerne, som bekendtgørelsen understøtter, men også den æstetiske, fortæller Casper Østergaard, der er uddannet arkitekt og kompetencechef for bæredygtighedsrådgivning hos Artelia. Han siger:

- Den tidlige kortlægning kan give et materialekatalog, der sendes med udbudsmaterialet, så arkitekten kan tegne ud fra de materialer, der er til rådighed. Det er klart at foretrække frem for at gøre det på bagkant.

Sæt det på formel

Solide data og anerkendte vurderinger er helt afgørende og ikke mindst for at svare

på de forsikringsspørgsmål, der længe har været en stor knast, påpeger Emil Eriksen:

- Vi er nødt til at sætte det på formel. Der skal være en fast datastruktur, så vi nemt kan bruge materialerne på tværs af projekterne, og vi skal være enige om, hvordan vi f.eks. vurderer restlevetiden. En stor sidegevinst ved det udviklingsarbejde er, at MRK’erne også bliver videnspersoner, der kan yde værdifuld rådgivning, forklarer han.

Hos Artelia er man godt i gang med at opbygge en struktureret database, som løbende fødes med data fra virksomhedens MRK’ere, der sidder flere steder i landet og høster erfaringer fra vidt forskellige projekter. Artelias specialister indgår sideløbende i netværk med fagpersoner hos andre virksomheder for at bidrage til den fælles vidensdeling og harmonisering af standarder på tværs af branchen.

- Den tidlige kortlægning kan give et materialekatalog, der sendes med udbudsmaterialet, så arkitekten kan tegne ud fra de materialer, der er til rådighed, forklarer fortæller Casper Østergaard, der er uddannet arkitekt og kompetencechef for bæredygtighedsrådgivning hos Artelia.

3D-scanninger og automatisering Et andet spændende perspektiv er brugen af Reality Capture. Artelias specialister på området har gode erfaringer med at scanne bygninger og danne 3D-modeller, som gør det nemt at kortlægge potentialet for genbrug og genanvendelse. Den hastige udvikling inden for datastruktur giver også potentiale for øget automatisering.

- I fremtiden kan vi hurtigt berige de datapunkter, som vores specialister skaber. Derudover viser platformsløsninger sig lovende til databehandling af materialer, og den udvikling ser rigtig spændende ud, slutter Emil Eriksen.

så vi nemt kan bruge materialerne på tværs af projekterne, og vi skal være enige om, hvordan vi f.eks. vurderer restlevetider, siger Emil Eriksen, der er kompetencechef for cirkulære materialer hos Artelia:

for til affald.

- Der skal være en fast datastruktur,

Håndtering af affald udgør en betragtelig udgift, der reduceres, når man sender demonterede materialer i kredsløb frem

Aflukning af dør- og vinduesåbninger er både sund

fornuft og en god forretning

Altiflex er en dansk opfindelse med mere end 20 år på bagen. En opfindelse, der giver store besparelser på både CO2- og energikontoen. En entreprenør kan spare mellem 60 og 80 % på energikontoen ved at anvende de fleksible moduler.

Når man taler om CO2-aftrykket i byggebranchen, er fokus - hvilket er helt naturligt - på materialer og processer. Men hvis man skal tro virksomheden Altiflex A/S, er der endnu en faktor, som kan have endog markant indflydelse på det samlede CO2-aftryk for et byggeri. Men det er en ofte overset faktor, nemlig det energiforbrug, der medgår til at udtørre konstruktionen.

Hvis man skal udtrykke det lidt firkantet, kan man vel sige, at der i alt for mange byggeprojekter fyres for gråspurvene, når et byggeri skal tørres ud, og det er lige præcis i den sammenhæng, at virksomheden Altiflex har fundet sin niche. Dog ikke kun i forbindelse med udtørring af, men også i forhold til det at give håndværkerne rimelige arbejdsforhold med afskærmning for vind og vejr. Kort fortalt handler det om muligheden for at lukke dør- og vinduesåbninger midlertidigt af.

Markant CO2-besparelse

Bjørn Baunbæk, der er administrerende direktør i Altiflex tøver således ikke med at sige, at man kan levere et produkt i byggebranchen,

der kan spare rigtig meget CO2 i byggeprocessen. Ifølge virksomhedens egen hjemmeside har man med sine løsninger i perioden januar til august 2025 således været med til at reducere CO2-aftrykket i byggebranchen med ikke mindre end 718.900 kilo CO2, hvilket må siges at være imponerende.

- Vi leverer interimslukning, altså lukning af vindues- og døråbninger i et byggeri. Man kan meget med lægter og plastafdækning, men det er ikke en særlig holdbar løsning, især ikke når det blæser meget. Derfor er man ofte nødt til at sende folk ud på pladsen gentagne gange for at reparere afdækningen, hvilket kan være ressourcekrævende. Det arbejde slipper man helt for med vores moduler, forklarer Bjørn Baunbæk.

Moduler til enhver opgave

Virksomheden blev etableret for cirka 20 år siden, og selv om konceptet er indlysende, er der mange i byggebranchen, som ikke kender det. Altiflex udvikler, producerer og udlejer fleksible moduler, der er skræddersyet til lukning af facader, og fordelene er mange. Ud over at skabe bedre arbejdsforhold for

de håndværkere, der arbejder på et byggeri, giver de altså ligeledes mulighed for markante besparelser på CO2-regnskabet.

- Udtørring af et byggeri sker jo typisk med varmekanoner, men det siger sig selv, at hvis ikke bygningen er lukket ordentligt af, drøner meget af varmen direkte ud gennem åbningerne, hvilket ganske enkelt er det rene spild. Desuden kan udtørringsprocessen klares væsentligt hurtigere, når en bygning er lukket ordentligt af, hvilket er med til at spare på strømmen, så det at leje vores moduler er en investering, der hurtigt tjener sig hjem, forklarer Bjørn Baunbæk.

Sparer både CO2 og penge

Han vurderer således, at en entreprenør kan spare mellem 60 og 80 % på energikontoen ved at anvende modulerne fra Altiflex, og han er af den overbevisning, at de fleste i branchen, både bygherrer og entreprenører, kan se fidusen i ikke blot at spare på CO2-regnskabet, men også at spare penge på selve byggeregnskabet. Han kunne således godt tænke sig, at man lidt oftere kommer tidligere ind i et byggeris projektfase.

Modulerne fra Altiflex kan genbruges igen og igen, hvilket betyder, at der spares materialer til traditionel afdækning på byggepladsen, lige som man undgår affald. Modulerne giver en effektiv facadeaflukning, der sikrer en god totaløkonomi og sender et professionelt signal, fordi byggeriet allerede tidligt i byggefasen ser præsentabelt ud.

- Vores primære kundegruppe er entreprenørerne, men vi taler også med arkitekter og rådgivere. Vores mål er at få byggebranchen til at tænke mere holistisk, og derfor synes jeg, det vil være en god idé, hvis man allerede tidligt i et byggeprojekt tænker vores løsning ind, forklarer Bjørn Baunbæk fra Altiflex, der har kunder over det meste af landet. Man mærker dog også interesse for løsningen fra udlandet, hvorfor netop nu er i gang med en vækststrategi ud over landets grænser.

Dansk opfindelse med succes Grundlæggende er Altiflex en hæderkronet, dansk virksomhed, og det samme er konceptet, der i tidernes morgen er opfundet af virksomhedens stifter samt ejer, Lasse Ramskov. Som murermester oplevede han gang på gang, hvordan midlertidige aflukninger med lægter og plast skabte problemer på byggepladser med utætte åbninger, fugt, dårligt arbejdsmiljø og høje udgifter til affaldshåndtering til følge.

Sammen med klejnsmed Søren Hansen kombinerede han sin faglige erfaring og egne midler for at udvikle en bedre løsning. Resultatet blev Altiflex-systemet, der altså er et genanvendeligt og fleksibelt modulsystem til midlertidig aflukning af vinduer og døre.

Det blev lanceret i 2004 og er siden blevet anvendt i talrige byggerier landet over. Blandt disse kan nævnes Ørkenfortet, Axel Towers, Kaktustårnene og Ferring bygningen i København samt Bestseller i Brande.

Kigger ind i fortsat vækst

Altiflex blev altså skabt, fordi midlertidige løsninger ikke var gode nok, og opfinderne tænkte længere end den næste byggeopgave, idet de skabte et system, der skaber værdi både på byggepladsen og på bundlinjen. Nu er der selvfølgelig forskel på størrelsen af vindues- og dørhuller, men Altiflex modulerne findes i 22 forskellige versioner, lige som de er justerbare og dermed kan tilpasses enhver opgave.

- Jeg har kun været ansat i virksomheden nogle få måneder og kommer egentlig fra it-branchen. Men jeg blev fascineret af muligheden for at være med på den vækstrejse, som Altiflex er på vej ud på. Flere og flere får øjnene op for konceptet, og da vi har en lang række partnere på såvel montagesom entreprenørsiden, er jeg sikker på, at vi på sigt nok skal blive endnu mere kendt i byggebranchen. Det er i hvert fald vores målsætning, slutter Bjørn Baunbæk.

Stærke

funktioner og fordele:

Interimslukning refererer til midlertidige løsninger, der anvendes til at ’lukke’ åbninger i byggekonstruktioner, såsom vinduer, døre og andre åbninger, før de permanente elementer er installeret. Denne metode bruges til at skabe et tættere og mere kontrollerbart miljø på byggepladsen, hvilket reducerer problemer med træk, kulde og fugt. Interimslukninger er en effektiv måde at forbedre arbejdsmiljøet på, samtidig med at det reducerer op til 63 % på varmeregningen og 63 % på CO2-udledningen.

Modulerne kan kombineres, så de lukker alle størrelsesåbninger i byggeriet. Såfremt der er behov for at etablere en kortvarig åbning, kan et eller flere moduler let demonteres og derefter monteres igen, hvilket giver maximal fleksibilitet i byggeprocessen. Modulerne sikrer en effektiv totalaflukning og muliggør konkrete løsninger til aflukning af eksempelvis vindfang ved hejs.

Modulerne fra Altiflex er interimsaflukning og sikkerhedsrækværk i én arbejdsgang. Blandt fordelene kan nævnes:

• Godkendt som sikkerhedsrækværk i henhold til EN13374.

• Lukker sikkert fra gulv til loft.

• Forbedrer arbejdsmiljøet og er et effektivt værn mod træk og kulde.

• Effektiv aflukning af byggeriet i byggeprocessen forebygger fugtskader, holder på varmen og reducerer udtørringsperioden.

• Ingen løbende vedligeholdelse og intet affald eller bortskaffelse.

• Effektiv beskyttelse mod nedfald af værktøj og materialer.

• Minimerer skader på nye døre og vinduer.

• Tillader gennemstrømning af dagslys.

Naturlige

Fra januar 2027 bliver store dele af de syntetiske kølemidler forbudt eller stærkt reguleret. Unic Air har derfor udviklet COOLHEAT, der er verdens første ventilationsaggregat med integreret CO2-varmepumpe.

COOLHEAT anvender ren CO2, der ikke danner skadelige nedbrydningsprodukter. Samtidig kan den i mange tilfælde reducere behovet for fremføring af fjernvarme til aggregatet og dermed sænke anlægsudgifterne betydeligt.

kølemidler baner vejen for fremtidens grønnere byggeri

Unic Air lancerer COOLHEAT - verdens første ventilationsaggregat med integreret CO2-varmepumpe, der kombinerer varme og køling i én løsning.

Kunstige kølemidler har i årtier været en skjult klimasynder i byggeriet.

Mange af de syntetiske HFC- og HFO-gasser, der anvendes i traditionelle køle- og varmepumpesystemer, har et ekstremt højt globalt opvarmningspotentiale (GWP) og indeholder ofte PFAS, der ophobes i miljøet og forurener både grundvand og fødevarer. Hvis blot ti kilo af kølemidlet R-410A slipper ud, svarer det klimamæssigt til at køre 175.000 kilometer i bil.

Derfor er overgangen til naturlige kølemidler blevet et centralt tema i den grønne omstilling af byggeriet. CO2 er blandt de mest lovende alternativer: Det har en GWP-værdi på kun 1, indeholder ingen PFAS og er ikke underlagt de samme restriktioner i EU’s F-gasforordning, som fra 2027 strammer reglerne markant.

- CO2 er et af de reneste og mest fremtidssikrede kølemidler, vi har. Det udleder markant færre drivhusgasser, og det kan bruges uden risiko for at påføre miljøet de skader, vi ser med syntetiske kølemidler, siger administrerende direktør hos Unic Air, Henrik Hejlemann Jensen.

Køling og varme i én løsning Som pioner inden for brugen af naturlige kølemidler har Unic Air i otte år arbejdet med CO2-baserede løsninger, og nu lancerer virksomheden produktet COOLHEAT - verdens første ventilationsaggregat med integreret CO2-varmepumpe. Løsningen er udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut og er designet til at levere både køling og opvarmning i én samlet enhed.

- Med COOLHEAT har vi nytænkt hele konceptet for, hvordan varmepumper fungerer

i ventilationssystemer. Vi har udviklet et system, der ikke bare overholder de kommende krav - det giver også markante energibesparelser og kan i mange tilfælde helt erstatte fjernvarmeforsyning til COOLHEATaggregatet, fortsætter Henrik Hejlemann Jensen.

Sæsonoptimering sparer energi En af de store nyskabelser ved COOLHEAT er den dobbelte kompressorløsning. Om sommeren anvendes en kraftig kompressor, der kan køle store luftmængder og sikre et behageligt indeklima selv ved høje luftskifter. Om vinteren tager en mindre, energieffektiv kompressor over for at levere varme i perioder, hvor luftskiftet er væsentligt lavere.

- På den måde undgår vi at bruge unødigt store mængder energi i vinterdriften. Før systemet overhovedet producerer varme, udnytter det altid den passive varmegenvinding fra udsugningsluften, hvilket gør driften både økonomisk og bæredygtig, forklarer ingeniør og salgsansvarlig hos Unic Air, Berit Sand.

Teknologi møder fremtidens krav Fra januar 2027 bliver store dele af de syntetiske kølemidler forbudt eller stærkt reguleret, hvilket skaber behov for løsninger, der allerede i dag lever op til de kommende standarder. COOLHEAT anvender ren CO2, der ikke danner de skadelige nedbrydningsprodukter som TFA (trifluoreddikesyre), der risikerer at forurene vores økosystemer.

Unic Air er specialiseret i at udvikle og producere energieffektive aggregatløsninger til både komfortog industriventilation, der passer til den enkelte kundes ønsker og behov.

- Vi har set, hvordan PFAS-problematikken har sat dagsordenen både politisk og i byggebranchen. Med COOLHEAT får rådgivere og bygherrer en løsning, der ikke bare er effektiv her og nu, men også fremtidssikret i forhold til lovgivningen, understreger Henrik Hejlemann Jensen.

En grøn og økonomisk investering For bygherrer og driftsansvarlige handler valget af kølemidler ikke kun om lovkrav, men også om økonomi. Den høje varmeeffektivitet i COOLHEAT kan i mange tilfælde reducere behovet for fremføring af fjernvarme til aggregatet og dermed sænke anlægsudgifterne betydeligt.

- Vi oplever, at kunderne ikke længere kun spørger til pris, men også til den samlede miljøpåvirkning. Her skiller COOLHEAT sig ud, fordi det både er grønnere og billigere i drift over tid, siger Henrik Hejlemann Jensen.

Unic Air forventer, at overgangen til naturlige kølemidler vil accelerere i takt med de skærpede EU-krav og den stigende bevidsthed i byggebranchen. Med COOLHEAT markerer virksomheden et vigtigt skridt mod mere bæredygtige og fremtidssikrede ventilationsløsninger, der kan bidrage aktivt til at nedbringe både energiforbrug og klimabelastning.

COOLHEAT

VERDENS FØRSTE INTEGREREDE

VARMEPUMPE MED CO2 -KØLEMIDDEL

COOLHEAT er en helt nytænkt intelligent varmepumpeteknologi, der er udstyret med to kompressorer tilpasset hvert sit driftsscenarie hhv. sommer og vinter. Det giver en mere økonomisk drift og reducerer energiforbruget.

CO2 er et naturligt kølemiddel med en GWP på 1. CO2 er fri for PFAS og flourstoffer. Det gør COOLHEAT til en fremtidssikret løsning, der også tager et aktivt ansvar i den grønne omstilling.

• Udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut

• Unic Air har otte års erfaring med CO2 -kølemiddel

VERDENSNYHED

Børnehuset Bison i Skanderborg, hvor Sweco har været totalrådgiver, byder på en tagkonstruktion lidt ud over det sødvanlige. Her ses byggeriet, inden tagbeklædningen er lagt på, og hele den fantastiske spærkonstruktion er leveret af Palsgaard Spær.

Her er man klar til at opfylde kundernes ønsker om byggeri i træ

Palsgaard Spær producerer mere end spær. For træ i byggeriet handler om mere end blot tag. Træ er på vej til at blive en markant spiller på en række områder, og den udfordring er Palsgaard Spær parat til at tage op.

Når man taler om træ i byggeriet, er der i sagens natur mange, som tænker på spær. Det er helt naturligt, men i dag anvendes træ ikke blot til spær. Træ anvendes også til vægge, rammer, tagmoduler, ja hele råhuse. Hos virksomheden Palsgaard Spær A/S i Hampen har man mere end hundrede års erfaring i træbyggeri, og man er derfor en virksomhed med en solid baggrund samt ekspertise inden for området.

Palsgaard Spær fremstiller vægrammer, tagmoduler, dækmoduler, Posi-Joist™ bjælker samt alle typer af træspær. PEFC-certificeret træ er den primære råvare, og løsningerne produceres på moderne fabrikker, blandt andet ved hjælp af den nyeste robotteknologi. Palsgaard Spærs dedikerede medarbejdere i salgs- og konstruktionsafdelingerne landet over arbejder sammen om at rådgive kunderne om de rigtige løsninger og de mest pålidelige produkter.

Flere bygherrer kigger på træ Det store fokus på klimavenligt byggeri får flere og flere til at vende sig mod træ som byggemateriale. Træ er ikke blot et naturligt og dejligt materiale at arbejde med. Det er også et klimavenligt materiale, som ikke belaster miljøet med lige så stor CO2-udledning, som mange alternativer gør. Det får flere og flere bygherrer øjnene op for, lyder det fra Klaus S. Berthelsen, der er sælger hos Palsgaard Spær.

- Vi har altid arbejdet meget med træ, og træ er et godt materiale, når det kommer til klimabelastning. Man kan blot tage vores vægrammer af træ som eksempel. Et typisk alternativ vil være gasbeton. Vi bruger træ, og det er langt mere CO2-venligt, hvilket blot

er ét ud af flere tungtvejende salgsargumenter, fortæller han. Han føjer til, at meget har ændret sig siden 70’erne, hvor der blot blev produceret spær efter en fast skabelon.

Nye arkitektoniske muligheder Et af træets store styrker er - ud over, at det er et klimavenligt materiale - at det giver en række spændende arkitektoniske muligheder, hvilket Børnehuset Bison i Skanderborg er et godt eksempel på. Det er et projekt, Sweco som arkitekt og ingeniør har været totalrådgiver på, og her møder man en fantastisk tagkonstruktion, som Palsgaard Spær har været leverandør af. En tagkonstruktion, hvor træets kvaliteter er udnyttet til det maksimale.

- Kundernes behov er individuelle, og vægrammer samt tagmoduler kan specialdesignes og opbygges i samarbejde med bygherre. De egner sig til alt lige fra villaer og rækkehusprojekter til mere komplekse byggerier. Fælles for special- og standardløsningen af tagmoduler er, at de bygges færdige på vores fabrik og leveres klar til montering, og dermed fjerner det besværlige samt tidskrævende opbygningsarbejde ude på byggepladsen. forklarer Klaus S. Berthelsen videre.

Producerer på egne fabrikker

Uanset om kunden vælger individuelle spær, modulløsninger eller et komplet råhus, leverer Palsgaard Spær altid den optimale løsning. Palsgaard Spær kan levere komplette råhuse i træ til opførelsen af f.eks. et nyt rækkehusbyggeri, institutioner, dobbelthuse, parcelhuse, sommerhuse og alt muligt andet. Råhuse kan f.eks. bestå af vægrammer, dækmoduler, Posi-Joist™ bjælker og tagmoduler eller træspær.

- Produkterne bliver leveret fra vores egne fabrikker og kan rejses samt samles hurtigt på byggepladsen. Først rejses alle vægge til stueplan samt dækmoduler, hvis bygningen er i flere plan. Derefter rejses vægrammer til første sal og tagmoduler eller træspær bliver monteret. Et almindeligt parcelhus i to etager kan typisk rejses på blot et par dage, forklarer Kristian Klitgaard, der er teknisk salgskonsulent hos Palsgaard Spær.

Kundens design er i fokus

Denne effektive løsning bidrager til en væsentlig forkortelse af byggetiden, da det hurtigt lukkede råhus skaber optimale betingelser for at holde byggeriet tørt og giver gode arbejdsforhold for de næste skridt i

byggeprocessen. Det giver bygherren mulighed for hurtigt at komme videre og lade håndværkerne fortsætte med det indvendige og udvendige arbejde. Kristian Klitgaard anbefaler derfor, at Palsgaard Spær kommer ind i projekteringsfasen så hurtigt som muligt.

- Dermed kan man med fordel indtænke Palsgaard Spærs standard principdetaljer, som er grundlaget for det samlede råhuskoncept. Som bygherre, ejendomsudvikler eller entreprenør er der mulighed for at skabe og bygge efter ens eget design eller projekt, og i langt de fleste tilfælde kan råhuset realiseres efter Palsgaard Spærs koncept, forklarer Kristian Klitgaard.

Effektiviserer byggeprocessen Udover brug af træ i deres løsninger er Palsgaard Spær ligeledes med til at effektivisere byggeriet. Et eksempel er tagmodulerne og vægrammerne, der kan lukke et råhus på ganske få timer. Det forkorter dermed byggeprocessen markant. Det er en meget effektiv proces, som gør, at man kan lukke et byggeri ekstra hurtigt. Samtidig sikrer det, at materialer ikke bliver ødelagt ved at stå ude i vind og vejr. Alt i alt er det en meget effektiv måde at bygge på.

- Træ er et godt materiale, når det kommer til klimabelastning. Man kan blot tage vores vægrammer af træ som eksempel. Et typisk alternativ vil være gasbeton. Vi bruger træ, og det er langt mere CO2-venligt, hvilket blot er ét ud af flere tungtvejende salgsargumenter, siger Kristian Klitgaard, der er teknisk salgskonsulent hos Palsgaard Spær.

Et Råhus kan bygges på flere måder. Her løst med dækmoduler bygget i Posi-Joist™ bjælker, så der nemt kan trækkes ventilationsrør og andre installationer i etageadskillelsen. Leveres i moduler til hurtig opførelse af råhus, og dermed hurtig lukning og tørt byggeri.

Uanset om kunden vælger individuelle spær, modulløsninger eller et komplet råhus, leverer Palsgaard Spær altid den optimale løsning. Palsgaard Spær kan levere komplette råhuse i træ til opførelsen af f.eks. et nyt rækkehusbyggeri, institutioner, dobbelthuse, parcelhuse og sommerhuse.

- Det er samtidig en god metode til at undgå spild, understreger Klaus S. Berthelsen fra Palsgaard Spær. Han siger afsluttende, at man i virksomheden desuden har et hold af tekniske beregnere, som kan rådgive om den rette spærtype til det specifikke byggeri og sørger for de korrekte dimensioner. Alle spær er desuden PEFC-certificerede, hvilket giver kunderne sikkerhed for, at der anvendes certificeret træ i produktionen.

Bidrager til et grønnere byggeri

Palsgaard Spær er en landsdækkende træproducent med mere end 150 ansatte og 125 år på bagen. Virksomheden er ejet af koncernen Nordic Wood Industries og bidrager til en mere bæredygtig byggebranche med disse tiltag:

• Egen produktspecifik miljøvaredeklaration (EPD), som giver præcise data i en LCA-beregning.

• Klimaregnskab som kortlægger virksomhedens miljøpåvirkning og viser deres indvirkning på miljøet.

• PEFC-certificering, hvilket giver fordele i byggerier med fx DGNB-certificering.

Med ambitionerne om grønnere bygninger følger en række dilemmaer for ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning, som analyseinstituttet Kraka Economics har udarbejdet for EjendomDanmark. Arkivfoto

Store dilemmaer i grøn omstilling af bygninger

En række dilemmaer kan spænde ben for en grøn omstilling af ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning fra Kraka Economics.

Af Henrik Malmgreen

Inden længe skal EU’s bygningsdirektiv omsættes til dansk lovgivning. Men med ambitionerne om grønnere bygninger følger også en række dilemmaer for ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning, som analyseinstituttet Kraka Economics har udarbejdet for EjendomDanmark.

- Vi skal ikke kun skal se på klimagevinsterne ved at lave skrappere regulering. Vi er også nødt til at se på omkostningerne. Sat på spidsen skal man undgå at tvinge tiltag igennem, som er meget dyre, og hvor der samtidig er en meget lille klimaeffekt, siger Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics. Ifølge Energistyrelsen står bygninger for omkring 40 % af Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor spiller ejendomsbranchen en central rolle i den grønne omstilling.

- Det er en vigtig og nødvendig dagsorden. Selvfølgelig skal ejendomsbranchen bidrage til, at samfundet bevæger sig i en mere klimavenlig retning. Nu kan vi sort på hvidt se

nogle af de områder, hvor vi i branchen er nødt til at tænke os grundigt om, siger Peter Stenholm, der er administrerende direktør i EjendomDanmark.

Brug den sunde fornuft Når kravene til bygninger strammes, følger omkostningerne med. Dem ender både ejere, lejere og samfundet med at skulle betale:

- Det er afgørende, at vi træffer velovervejede beslutninger, når EU’s bygningsdirektiv skal implementeres herhjemme. Sund fornuft bør være nøgleordet, siger Peter Stenholm, som bakkes op af Mikael Bjørk Andersen, der er cheføkonom hos Kraka Economics:

- På sigt vil omkostninger vise sig i huslejerne uanset lejeregulering. Så argumentet om at sikre en klog balance mellem klimagevinster og omkostninger i reguleringen af energirenoveringer er i høj grad i lejernes interesse, siger han. Det overordnede mål med direktivet er, at den europæiske bygningsmasse skal være ’zero-emission’ inden 2050.

Dilemmaer i den grønne omstilling

Kraka Economics peger blandt andet på tre udfordringer, ejendomsbranchen skal navigere i.

• Store investeringer med lille klimaeffekt: Energirenoveringer kan på kort sigt føre til en stigning i CO2-udledningen, og i nogle tilfælde overstiger de økonomiske omkostninger de klimamæssige gevinster. Det betyder, at det er svært at forsvare investeringerne - både i et økonomisk og miljømæssigt perspektiv.

• Grøn strøm ændrer regnestykket: Jo grønnere vores energiforsyning bliver, jo mindre bliver klimaeffekten af klassiske tiltag som nye vinduer eller isolering. Især i Danmark, hvor el- og varmesystemet forventes at være klimaneutralt allerede i 2030.

• For lidt viden om omkostninger og effekt: Især når det gælder den eksisterende bygningsmasse, mangler der viden om, hvad det reelt koster at leve op til nye energikrav, og hvor stor klimaeffekten bliver. Det gør det svært at træffe de rigtige beslutninger.

Alle Circues værktøjer testes og integreres løbende i konkrete projekter og i samarbejde med værdikædens aktører, især med fokus på at omstille branchen til at renovere og transformere den eksisterende bygningsmasse frem for at rive ned og bygge nyt. Foto: Steffen Stamp

Adgang til genbrugte byggematerialer på tværs af leverandører

En ny digital platform giver adgang til genbrugte byggematerialer på tværs af leverandører. Platformen samler materialer fra flere af landets førende aktører inden for selektiv nedrivning og genbrug.

Af Henrik Malmgreen

Circue har offentliggjort version 1.0 af en ny digital platform, der som et forsøg giver adgang til genbrugte byggematerialer på tværs af leverandører. Platformen samler materialer fra flere af landets førende aktører inden for selektiv nedrivning og genbrug, herunder Jensen Genbrug, Kingo Genbrug og Partisalg. Den skaber dermed et overblik, som i dag mangler i det professionelle marked.

Det sker i forlængelse af Grand Solution-projekt Circue, som tidligere er støttet af Innovationsfonden og Realdania. Byggebranchen står over for en nødvendig omstilling i takt med skærpede klimamål, nye regler for selektiv nedrivning og øget fokus på ressourceeffektivitet. Alligevel er det stadig svært at arbejde med genbrug i praksis - ikke mindst fordi der mangler et fælles overblik over, hvad der faktisk er tilgængeligt af brugbare materialer.

Skaber helt ny synlighed - Markedet for genbrugte byggematerialer eksisterer allerede, men det er usynligt, fragmenteret og svært at agere i. Med version 1.0 af vores børs for genbrugte byggevarer forsøger vi at skabe det overblik, som bygherrer, entreprenører og rådgivere har efterspurgt længe, siger Thomas Fabian Delman, der er direktør i Circue. Børsen er i første omgang lanceret som en prototype og opdateres dagligt med data fra de deltagende leverandører.

Brugerne kan søge efter varer, se beskrivelser og billeder samt tage direkte kontakt til leverandørerne for køb. Alle transaktioner foregår uden om Circue, idet platformen fungerer som en digital indgang og ikke som en

egentlig handelsplatform. Hos Jensen Genbrug er forventningerne til børsen store. Som en af Danmarks mest erfarne aktører inden for genbrugte byggematerialer har man længe oplevet, at manglende transparens er en barriere for salg.

- Vi har længe haft vores eget system til salg af genbrugte materialer, men Circue Børsen giver en ny synlighed blandt professionelle. Den gør det lettere for bygherrer at finde materialer, og samtidig har den gjort det sværere at have en undskyldning for ikke at benytte sig af genbrug. Når genbrug er gjort så let tilgængeligt, har bygherrer et ansvar for at tjekke børsen, før de leder andre steder, siger Jonas Jensen fra Jensen.

Lagres i fælles datastruktur

Kingo Genbrug, som er specialister i selektiv nedrivning, ser børsen som en brik i en større forandringsproces. Skalering af genbrug

kræver, at aktørerne går fra at have hver sin webshop til samlede udbud. Hos Kingo Genbrug driver man selv webshops med genbrugsvarer og ser børsen som et forrygende supplement, der samler varer fra flere i en fælles udstilling. Den skaber overblik og gør det nemmere at bygge med genbrugsvarer, mener Thomas Hornebo fra Kingo Genbrug.

Børsen er kun ét af flere værktøjer, der er udviklet i Circue-projektet. Projektet har arbejdet med hele værdikæden for cirkulært byggeri lige fra bevaring, renovering og transformation til nedrivning, dokumentation og gensalg. Der er blandt andet udviklet et automatisk screeningsværktøj, som nemt og hurtigt skaber et overblik over indlejrede materialer i eksisterende bygninger, samt en bygnings- og materialebank, hvor data om materialer kan lagres, opdateres og spores i en fælles datastruktur.

Den nye database skaber overblik og gør det nemmere at bygge med genbrugsvarer, mener Thomas Hornebo fra Kingo Genbrug. Foto: Kingo

Kurser hos Dansk Standard

Grønnere byggeri og renovering med Svanemærket

Deltag i vores kurser om svanemærket renovering og byggeri, og få værktøjer til at fremme mere miljø- og klimavenlige praksisser i byggebranchen.

Svanemærket byggeri

Svanemærket renovering

Svanemærket drift

Se mere på ds.dk/byggerikurser

En genvej til nye kompetencer

Kontakt vores kursusafdeling for yderligere information

E-mail: kurser@ds.dk

Telefon: 39 96 61 01