Nordatlanten uge 24 - 2024

NORDATLANTEN

Bæredygtighed er fremtidens fundament for det grønlandske erhvervsliv

Hvert andet år finder konferencen Future Greenland sted i Nuuk. 2024-udgaven blev afviklet i midten af maj, og selv om der var mange spændende emner på programmet, var årets overordnede tema med al tydelighed bæredygtighed.

Vel at mærke bæredygtighed i alle dens former, det vil sige såvel klimamæssigt som finansielt og socialt. Lovgivnings- og reguleringsmæssige initiativer er udefra kommende faktorer, der støtter op om klimamæssige og finansielle initiativer, men i Grønland kommer den sociale bæredygtighed langt hen ad vejen indefra.

- Det er en tendens, vi mærker meget tydeligt, og en tendens, vi føler er vigtig, nemlig det faktum, at virksomhederne har et tydeligt aftryk på samfundet. Vi er tæt på hinanden i Grønland, og derfor har det en tydelig og afsmittende effekt, hvorledes vi behandler hinanden, siger Christian Keldsen, der er direktør i Grønlands Erhverv.

Tendensen mærker man helt konkret i entreprenørvirksomheden EMJ-Atcon Greenland, der har besluttet, at man fra og med 2024 vil aflægge et årligt bæredygtighedsregnskab, et ESG-regnskab, hvor der i høj grad vil være fokus på den sociale bæredygtighed.

- Det er sund fornuft, at man behandler sine medarbejdere ordentligt, men i sidste ende er det naturligvis også til gavn for både os som virksomhed, for erhvervslivet og ikke mindst for hele det grønlandske samfund, siger vicedirektør Dan Sørensen Budek.

ESG står for Environment, Social and Government og vil sammen med andre EU-initiativer såsom Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) komme til at præge det grønlandske erhvervsliv. Grønlands Erhverv har i sin strategi for 2025 netop valgt at sætte fokus på, hvordan bæredygtighed og ESG kan indgå i foreningens arbejde til gavn for medlemsvirksomhederne.

Dette og meget mere kan du læse om i denne udgave af Nordatlanten.

Rigtig god fornøjelse,

De bedste hilsner

Hele teamet i Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00

Redaktion

Henrik Malmgreen Jacob Egevang redaktion@dagensbyggeri.dk

Salg

Head of Media Group

Christian Tegner +45 33 26 07 61 cgt@byggefakta.dk

Sales Manager

Mikkel Saabye +45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager

Adam Berg +45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk

Key Account Manager & Projektleder

Lars Heilmann +45 35 25 05 18 lars.heilmann@byggefakta.dk

Forsidefoto: EMJ-Atcon Side 2 fotos: Lars Heilmann

Tre nye lufthavne på vej til Grønland

Lufthavnen i Nuuk udføres med landingsbane, to rulleveje, tårnfunktion i selvstændig tårnbygning og et terminalområde med forplads og byggefelter til terminal- og servicebygninger. Udover landingsbane, rulleveje og forplads omfatter anlægsarbejderne blandt andet:

{ Omlægning af og tilslutning til adgangsveje fra Nuuk by.

{ Parkering i terminalområdet.

{ Udførelse af fundamenter og master til lys.

{ Jordarbejder for kabellægning inden for bane- og terminalområde.

{ Vand- og kloakledning.

{ Omlægning af råvandsledning.

{ Indhegning af lufthavnen.

Kalaallit Airports er bygherre på tre store infrastrukturprojekter i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, der åbner i henholdsvis 2024, 2025 og 2026.

Af Henrik

Malmgreen

Infrastrukturen i Grønland undergår netop i disse år det, man vel nok kan kalde for en forvandling. Således står den nye lufthavn i Nuuk færdig til åbning den 28. november, mens lufthavnen i Ilulissat formentlig vil kunne modtage de første direkte internationale fly i 2025, og lufthavnen i Qaqortoq bliver klar i løbet af 2026. Bygherre er Kalaallit Airports, og det samlede anlægsbudget for de tre lufthavne er 5 mia. gode danske kroner.

Oprindelig var det håbet, at lufthavnen i Ilulissat kunne åbne samtidig med lufthavnen i Nuuk, men den er blevet forsinket og åbner tidligst i 2025. Ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq. AG. er projektet betragteligt bagud i forhold til den kontraktuelle tidsplan. Da politikerne i sin tid besluttede at gennemføre Grønlands største infrastrukturprojekter, var det et krav, at de to lufthavne skulle bygges og stå klar nogenlunde samtidig.

Qaqortoq er også forsinket

Det mødte imidlertid kritik, fordi flere mente, det var bedre at udnytte erfaringen fra byggeriet i Nuuk, før man begyndte det andet anlægsprojekt Ilulissat. Foruden det forsinkede byggeri af lufthavnen i Ilulissat har der ifølge luftfartsmediet Check-In også været visse problemer med tidsplanen ved byggeriet af lufthavnen i Qaqortoq. Således kunne Kalaallit Airports ikke blive enig med MT Højgaard om anlægsprisen for en terminalbygning i lufthavnen.

I midten af oktober 2023 fik man dog en aftale med KJ Greenland, der skal stå for byggeriet af den nye terminal, AFIS-tårnet og servicebygningen i lufthavnen. Det forventes, at bygningerne kan stå færdige til december 2025 med forventet åbning af lufthavnen i begyndelsen af 2026. Dermed bliver projektet kun lettere forsinket i forhold til det oprindeligt planlagte.

Lufthavnen i Ilulissat udføres med landingsbane, to rulleveje og et terminalområde med forplads og byggefelter til terminal- og servicebygninger. Udover landingsbane, rulleveje og forplads omfatter anlægsarbejderne blandt andet:

{ Tilslutning til adgangsvej fra Ilulissat by.

{ Omlægning af slædespor.

{ Parkering i terminalområdet.

{ Udførelse af fundamenter og master for lys.

{ Jordarbejder for kabellægning indenfor bane- og terminalområde.

{ Kloakledning samt indhegning af lufthavnen.

Lufthavnen i Qaqortoq anlægges med en 1.500 m instrument landingsbane på nordsiden af Storefjeld. Landingsbanen placeres således, at den senere kan forlænges op til 1.799 m. Køreafstanden mellem lufthavnen og Qaqortoq by bliver på ca. 6,5 km. Lufthavnen forventes at kunne beflyves med alle flytyper, der benyttes internt i Grønland samt fly, der med fuldt udnyttet kapacitet på 70-100 passagerer kan beflyve de nære oversøiske destinationer som f.eks. Island og Iqaluit.

Kalaallit Airports International A/S og Munck Gruppen A/S har indgået hovedentreprisekontrakterne om anlæggelse af de nye landingsbaner i Nuuk og Ilulissat på 2.200 meter. Landingsbanerne i både Nuuk og Ilulissat vil være udstyret med ILS (Instrument Landingssystem), som er præcisionslandingsudstyr, der muliggør landinger ved nedsat sigtbarhed og som således forbedrer lufthavnenes regularitet.

Uge 24 - 2024 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / 3

Martin & Co yder projekteringsledelse på kommende lufthavne i Grønland

Hos Martin & Co er man stolt over at være tilknyttet to lufthavnsprojekter i Grønland, som har potentialet til at udvikle hele det grønlandske samfund i en positiv retning.

Af Morten Bjerregaard

Det drejer sig om de to kommende lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq, hvor Martin & Co yder projekteringsledelse.

I alt fire medarbejdere fra Martin & Co tager del i projekterne, hvor Søren Hougaard Madsen står i spidsen for projekteringsledelsen.

- Det er en kæmpe ting for grønlænderne at få bygget disse decentrale lufthavne. Som det er nu, kommer der kun indenrigsfly til Ilulissat, mens der aldrig er kommet fly til Qaqortoq – her har det krævet helikopter eller båd det sidste stykke. Så det betyder ekstremt meget, siger Søren Hougaard Madsen.

Udover de to lufthavne bliver der i øjeblikket også bygget en ny international lufthavn i hovedstaden Nuuk.

Vital projekteringsledelse

Martin & Co blev involveret i lufthavnsprojektet i Ilulissat i januar 2023, og her var man allerede i fuld gang med at bygge, selvom projektet stod foran en række udfordringer.

Af den grund var man nødt til at starte hovedprojekteringen om igen, og det har ifølge Søren Hougaard Madsen betydet, at 'man nu er ret godt med, selvom arbejdet endnu ikke er helt i mål'.

I sommeren 2023 henvendte KJ Greenland, der arbejder for bygherren Kalaallit Airports

(KAIR), sig til Martin & Co med et tilbud om at forestå projekteringsledelsen på byggeriet af Qaqortoq Lufthavn, da MT Højgaard trak sig fra projektet.

Det sagde Søren Hougaard Madsen ja tak til og fortsatte med det hold, der oprindeligt var sat.

- Vi står i spidsen for ledelsen af projekteringen. Det vil sige, at vi rækker ud til de projekterende og sørger for, at de får leveret det, de skal, til den tid, som vi har estimeret, det skal tage.

- Derudover holder vi en lang række projekteringsmøder og bygherremøder for hele tiden at have et overblik og få afklaret ting. På disse projekter er der mange leverandører, som er medprojekterende, så at få koordineret med dem er også en kæmpestor del af det, siger Søren Hougaard Madsen.

Godt samarbejdsklima

Samarbejdet med KJ Greenland og især projektchef Bjarke Fuglsang Cortes er noget, som Søren Hougaard Madsen fremhæver som ekstraordinært godt.

- Samarbejdet med KJ Greenland er eminent. Det er fantastisk at være i bås med nogen, der virkelig ved, hvad de har med at gøre. At bygge i Grønland er langt mere komplekst end at bygge i Danmark. Her er der virkelig tale om en positiv alliance.

- Det går også virkelig godt med projekteringsteamet i Qaqortoq. Der har vi virkelig fået nogle hamrende dygtige arkitekter og ingeniører. Der bliver knoklet på.

En bred erfaring

Noget af det, som Martin & Co bidrager med til de grønlandske lufthavnsprojekter, er mange års erfaring på tværs af alle dele af byggebranchen.

Netop den brede erfaring er en af vores helt store styrker i Martin og Co’s.

- Vi har for eksempel alle en fortid som entreprenører, og det gør, at vi kan se på de ting, vi har med at gøre, med entreprenørens øjne. Vi kan gennemskue, om det der projekteres og bliver tegnet, er bygbart.

- Selv har jeg også en fortid som bygherrer og rådgiver. Jeg har været hele møllen igennem i mine snart 50 år i branchen. Så jeg ved godt, hvad det kræver at bygge et hus, lyder det fra Søren Hougaard Madsen.

Rendering af Ilulissat Lufthavn

Foto: Andersen & Sigurdsson

Rendering af Qaqortoq Lufthavn Foto: Zesu Architects

Vesterby Træteknik A/S producerer brandhæmmende og akustikforbedrende træpaneler. Her er det lamelpaneler leveret til Nuuk Skole. Foto: KHR Architecture, arkitekter på projektet

God akustik og høj brandsikkerhed

Vesterby Træteknik A/S producerer EPDdeklarerede lamelpaneler, perforerede paneler og massive paneler i bedste brandklasse og med god akustik. Virksomheden har blandt andet leveret paneler til Nuuk Skole, Nuuk Lufthavn og til Eiõis Musikskole på Færøerne.

Anvendelsen af smukke træpaneler giver bygninger liv og skaber en særlig organisk æstetik, der er efterspurgt i forbindelse med byggeri af alt fra private boliger over kirker og sportshaller til lufthavne og erhvervsdomiciler. Vesterby Træteknik, der blev etableret i 1963, mærker denne efterspørgsel på fabrikken i Vestjylland, hvor virksomhedens 17 ansatte arbejder på højtryk med at producere lamelpaneler, perforerede paneler og massive paneler til byggeri i både Danmark, Grønland og på Færøerne.

Høj brandsikkerhed Vesterby Trætekniks paneler produceres med brandhæmmende materialer, lak og mineraluld, hvilket placerer produkterne i den bedste brandklasse, B-s1,d0 i henhold til DS/ EN 13501-1:2018. Virksomheden har i den sammenhæng udviklet Firestop-serien, der er brandgodkendt jævnfør de europæiske brandklasser, som Bygningsreglementets udspecificeringer af Byggeloven foreskriver.

- B-s1,d0 er den ultimativt sikreste brandklasse, som det offentlige byggeri kræver. Vi har udviklet og patenteret den særlige T-profil, som også bidrager til brandsikkerheden; simpelthen fordi flammerne ikke kan bryde gennem panelerne, når de er samlet med T-profilen, forklarer Tage Vesterby, der er direktør i virksomheden.

Firestop-panelerne består af brandhæmmende finer på 0,55 mm på forsiden og kontrapapir på bagsiden af en brandhæmmende krydsfinerplade. Finér og papir er påspændt med brandhæmmende lim og overfladen er behandlet med først brandhæmmer og dernæst brandneutral lak. Panelerne er på bagsiden desuden monteret med brandhæmmende dug og mineraluld.

God akustik

Vesterby Træteknik har blandt andet leveret paneler til Nuuk Skole, Nuuk Lufthavn og til Eiõis Musikskole på Færøerne. På disse projekter har det – ud over brandsikkerheden –været centralt at etablere god akustik.

- Kombinationen af beton, store glaspartier og hårde gulvflader af enhver art skaber udfordringer med akustikken, fordi disse materialer næsten ikke kan absorbere lyd. Vi har derfor arbejdet intenst med at skabe løsninger, der kan forbedre det akustiske indeklima i selv meget store og højloftede rum. Vores paneler er forsynet med en stærk akustikdug, der sammen med mineralulden har en markant støjdæmpende effekt, forklarer Tage Vesterby.

EPD-deklarerede paneler

Vesterby Træteknik har EPD på alle virksomhedens VFS panelprodukter. Deklareringerne er foretaget af EPD Danmark og

Den vestjyske virksomhed udvikler sine løsninger i tæt dialog med bygherrer, arkitekter og entreprenører. Her vises perforerede paneler til Nuuk Skole. Foto: KHR Architecture, arkitekter på projektet.

Vesterby Træteknik har kapaciteten til at levere unikke løsninger til ethvert formål. Her er det Nuuk Skole. Foto: KHR Architecture, arkitekter på projektet.

således verificeret i henhold til kravene i ISO 14025. Det er også i tråd med, at virksomheden lever op til kravene for at være en Klimaklar Produktionsvirksomhed.

- EPD’en er naturligvis vigtig for os, der som de fleste andre virksomheder i byggebranchen har strategisk fokus på vores miljøbelastning, fortæller Tage Vesterby, der ligeledes understreger nødvendigheden af tæt dialog med samarbejdspartnerne.

- Vi tilbyder en lang række standardiserede løsninger, men de fleste af vores projekter består af unikke leverancer, som er tilpasset bygherrers, arkitekters samt entreprenørers specifikke krav og ønsker. Vi har kapaciteten til at fremstille specielt designede løsninger, der tilmed kan produceres efter særlige brandsikkerhedskrav, og vi lægger også megen energi i et tæt samarbejde med tømrerne ude på byggepladserne, så deres monteringsarbejde forløber nemt og gnidningsfrit, slutter Tage Vesterby.

www.vesterbypaneler.dk salg@vesterbydesign.dk www.khr.dk/projekter/nuuk-skole

Af Jaocb Egevang

Bæredygtighed spiller en stadig større rolle i det grønlandske erhvervsliv. Også i byggebranchen, hvor entreprenøren EMJ-Atcon nu har besluttet, at man fremadrettet vil aflægge et årligt bæredygtighedsregnskab, et ESG-regnskab, hvor der blandt andet er fokus på den sociale bæredygtighed.

Nu er der også fokus på den sociale bæredygtighed i den grønlandske byggebranche

Entreprenørvirksomheden EMJ-Atcon har besluttet, at virksomheden fremadrettet skal aflægge et årligt ESGbæredygtighedsregnskab. I dette vil der blandt andet være fokus på social ansvarlighed.

Bæredygtighedstanken er for alvor slået igennem i Grønland. Både i erhvervslivet i almindelighed og i byggebranchen i særdeleshed. For nogle virksomheder handler bæredygtighed dog ikke kun om klima, miljø og CO2-aftryk, men også om social bæredygtighed. Blandt andre for entreprenøren EMJ-Atcon, der fra og med 2024 har taget ESG-rapportering til sig. ESG står for Environment, Social and Government

Bæredygtighed skal fremover integreres i virksomhedernes kerneforretning gennem strategi, ledelse, værdikæder og innovation, og med EU's nye krav er det målet, at bæredygtighedsindsatsen rapporteres på en transparent samt standardiseret måde, så det bliver nemt at sammenligne og vurdere virksomhedernes grønne profil.

Vi skal passe på medarbejderne EU har nemlig vedtaget nye krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Lovgivningen hedder CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), og den indføres over de kommende år. Et af hovedelementerne i lovgivningen er, at de største virksomheder skal rapportere efter en række emnespecifikke standarder, der kan ligge indenfor E, S og G.

- Det har vi valgt at tage til os, og ESG vil således komme til at få indflydelse på vores fremtidige aktiviteter og byggeprojekter. Som nævnt handler det dog ikke kun om den fysiske bæredygtighed i materialer

og processer, men i høj grad også om den sociale bæredygtighed, altså hvordan vi passer på vores medarbejdere, forklarer Dan Sørensen Budek, der er vicedirektør i EMJAtcon Greenland.

Fokus på diversitet, ligeløn og samfund

Ved at tænke ESG som koncept så tidligt som muligt ind i et byggeprojekt, vil der i hans optik f.eks. være mulighed for at arbejde efter en rimelig tidsplan således, at medarbejderne ikke presses unødigt. Det betyder, at både bygherre og rådgiver skal tages med på råd i bestræbelserne på at tilgodese det liv, medarbejderne har uden for arbejdspladsen.

- Vi vil godt sætte fokus på både det gode arbejdsliv, det gode privatliv og det gode familieliv, så derfor kommer S’et i ESG til at spille en rolle for os i mange sammenhænge. Ud over en arbejdsdag, der ikke er presset, vil vi også have fokus på diversitet og ligeløn, og fra 2024 vil man altså kunne aflæse indsatsen på området i vores ESG-regnskab, uddyber Dan Sørensen Budek,

Skal ikke blot konkurrere på pris

Det kræver naturligvis en indsats i virksomheden med henblik på at analysere og definere, hvorledes den proces skal håndteres, men ifølge Dan Sørensen Budek er det en opgave, man gerne går ind i. Ud over at man naturligvis skal overholde den lovgivning, der gælder for byggebranchen, er det

6 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2024

for ham vigtigt, at EMJ-Atcon ligeledes forholder sig til, hvorledes man behandler sine medarbejdere.

- Vi skal nu i gang med at identificere de forskellige målepunkter, der skal ligge til grund for arbejdet, og vi skal gerne have så mange som muligt med på tanken. Ikke kun vores virksomhed og vores organisationen, men byggebranchen som sådan. Vi skal nemlig ikke kun konkurrere på pris, tid og kvalitet, idet der også er langsigtede gevinster for vores nærsamfund ved at tænke i social bæredygtighed, forklarer Dan Sørensen Budek.

Til gavn for hele samfundet Selv om Grønland ikke er medlem af EU, er EU en vigtig samarbejdspartner, og det kan nævnes, at også Grønlands Erhverv i sin strategi for 2025 har valgt at sætte fokus på, hvorledes bæredygtighed og ESG kan indgå i foreningens arbejde til gavn for medlemsvirksomhederne. Derfor er det helt naturligt for Dan Sørensen Budek at kigge den vej.

- Vi skal både som branche og som virksomhed være på forkant med udviklingen således, at vi kan gøre os attraktive over for omverdenen og blive skarpere i vores egen organisation. For det første er det sund fornuft at man behandler sine medarbejdere ordentligt, men i sidste ende er det naturligvis også til gavn for både os som virksomhed, for erhvervslivet og ikke mindst for hele det grønlandske samfund.

Af Henrik Malmgreen

Det kræver noget særligt at drive entreprenørvirksomhed i et arktisk klima

Betonarbejde

Når det gælder betonarbejde i arktiske egne, har EMJ-ACTON mere end 25 års erfaring.

Nybyggeri

Står du og overvejer et nybyggeri, så tag EMJ-ACTON med på råd allerede i idefasen. Vi står klar til at rådgive dig.

Hos EMJ-Atcon er vi eksperter i at løse opgaver i Grønland, store som små. Med vores erfaring og ekspertise kan vi løse dine projekter effektivt og sikkert.

Contact www.emj-atcon.gl

Nicolaj Sørensen, CEO

(+299) 53 74 44 · nicolaj@atcon.gl

Leverer 20.000 kvm fibergips til

nybyggeri

i Nuuk

James Hardie er en kendt aktør i det grønlandske byggeri. Producentens fermacell® Fibergipsvæg er nemlig blevet et hit til effektiv og modstandsdygtig vægbeklædning.

Over årene har James Hardie fået rigtig godt fat i det grønlandske byggeri. Lige nu er den grønlandske entreprenør Permagreen i gang med et projekt, der omfatter 240 boliger i Nuuk, det såkaldte Vandsøvej-projekt, der bliver til et helt nyt boligområde i udkanten af byen. Til dette benytter man store mængder af den kendte fermacell® Fibergipsvæg fra netop James Hardie.

- Behovet for nye boliger i Nuuk er stort, blandt andet på grund af en rimelig stor tilflytning til byen. Årligt vokser indbyggertallet med cirka 150-200, forklarer Jesper Petersen, der er produktionsdirektør i Permagreen. Til dette byggeri har James Hardie leveret i omegnen af 26.000 kvm fermacell® Fibergipsvæg, som Permagreen i øvrigt også har anvendt til flere andre byggerier over de seneste år. Den mængde, der anvendes i det aktuelle byggeri, er dog ganske stor.

Storleverandør til Grønland

James Hardie har tidligere leveret 14.000 kvm fibergips til den nye lufthavn i Illulisat, men leverancen til Vandsøvej-projektet har altså sat ny rekord. Leverancen er gået gennem Stark Grønland. Det er projektsælger Niels Thimm fra Stark Grønland i Aalborg, der har haft ansvaret for afskibning af leverancen.

- Byggeriet er cirka halvvejs i opførelsesfasen, så der er et stykke vej endnu. For os handler det altså om at have styr på

logistikken og få den rigtige mængde plader pakket i containere og få dem af sted på det rigtige tidspunkt, så de ikke bare ligger og forgår i det barske klima på Grønland. Det er dog ikke kun til Vandsøvej-projektet, vi har afskibet fermacell® Fibergips fra James Hardie, men også til en række andre byggeprojekter i Grønland, siger Niels Thimm.

Håndterer fugt overlegent

En af årsagerne til, at fermacell® Fibergipsvæggen fra James Hardie er blevet så populær, ikke bare i Grønland men i hele den nordatlantiske region, er, at der er tale om en ét-lags løsning, der ikke blot gør transport samt montage mere enkel, men også, at der er tale om en løsning, der er robust set i relation til det grønlandske klima.

- Selv om vores fibergipsplader skal monteres indendørs, stiller klimaet i Grønland andre krav, end vi er vant til fra Danmark. Vores produkter klarer sig rigtig godt under disse forhold og er afgørende for entreprenørens valg af produkt. Det er især blevet relevant grundet klimaændringerne, der blandt andet betyder, at Nuuk er isfri hele året rundt, forklarer Rasmus Kokholm, der er Ares Sales Manager Nord i James Hardie.

Fordelene ved at arbejde med 1-lags fibergips sammenlignet med traditionelle 2-lags løsninger er mange. For det første reduceres materialeforbruget, for det andet lettes logistikken og for det tredje er forbruget af mandetimer markant mindre i monteringsprocessen.

På Kissarneqqortuunnguaq - tidligere kendt som Vandsøvej - har der altid været trafik til og fra sportshaller, fodboldbaner og ungdomsklubber, ligesom gående tager turen over fjeldet som en genvej til Qernertunnguit eller Nuussuaq. Her ses byggeriet med Nuuk i baggrunden.

En 100 % genanvendelig plade Samtidig udmærker fermacell® Fibergipspladerne fra James Hardie sig ved at være baseret på op til 20 % biobaserede materialer, nemlig cellulose fra genbrugspap- og papir. Desuden er det muligt at genbruge dem 100 %, idet mellem 20 og 30 % af indholdet i en ny fibergipsplade kan udgøres af gamle plader.

En LCA-rapport dokumenterer, at klimaaftrykket kan reduceres, hvis man anvender lette fermacell® Fibergipsvæge i stedet for tunge vægkonstruktioner. Resultaterne viser en tydelig tendens til, at klimapåvirkningen fra en let væg er betydeligt mindre end fra en tung væg. Det indikeres, at der for en indervæg kan opnås en reduktion i væggens klimapåvirkning på mellem 63 % og 86 %, og for lejlighedsskel kan der opnås en reduktion på mellem 74 % og 90 %.

Her ses en visualisering af området, hvor Permagreen netop nu er ved at opføre 240 boliger. Afstanden til Nuuk centrum er blot cirka en kilometer.

Af Henrik Malmgreen

Endnu engang succes for konferencen Future Greenland

Grønlands Erhverv har blandt andet ladet sig inspirere af Færøernes arbejde med bæredygtighed. Derfor var Eva Skeel Nolsø fra Faroese Sustainability Initiative på scenen med et indlæg om, hvordan man på Færøerne har fået bæredygtighed ind under huden i SMV'erne. Foto: Lars Heilmann

Future Greenland 2024 satte fokus på den grønlandske bæredygtighedsagenda. En agenda, der berører såvel infrastruktur som byggeri og ikke mindst social bæredygtighed i byggeriet.

Af Henrik Malmgreen

Jeg er en meget træt mand, men jeg er også en meget glad mand. Sammen med teamet her på Grønlands Erhverv, synes jeg godt, vi kan være stolte over afviklingen af Future Greenland 2024. Sådan sagde direktør Christian Keldsen, da Magasinet Nordatlanten fangede ham i en ledig stund efter to travle konferencedage, hvor i omegnen af 50 indlægsholdere og 500 konferencegæster var samlet om dagsordenen ’Potentialet for et bæredygtigt Grønland - hvorfor, hvordan og hvad?’

Konferencen var den niende i rækken og fandt sted i Grønlands kulturhus Katuaq i Nuuk den 14. og 15. maj. Målet med Future Greenland 2024 var endnu engang at åbne dørene til verden samt invitere interessenter og meningsdannere fra såvel Grønland som udlandet til en diskussion om fremtidens liv og erhverv i Grønland. Et centralt omdrejningspunkt var de mange aspekter af bæredygtighedsagendaen, som Grønland kan bygge på.

Skal være åben mod omverden Verden kalder på bæredygtige løsninger og Grønland kan meget vel være i en god position til at levere på mange af disse. Men hvad er Grønlands potentiale, hvorfor skal man overhovedet overveje bæredygtighed som en måde at leve og drive erhverv på? Hvordan kan man kombinere globale tendenser med lokale traditioner og forretningsbehov

med henblik på at realisere det potentiale, der er i Grønland?

- Grønlands Erhverv ønsker, at konferencen gør samfundsdebatten om vores lands udvikling stærkere forankret i en fælles anerkendelse af, at vi ikke kan skabe den nødvendige økonomiske vækst uden et sundt erhvervsliv, flere private virksomheder og en større eksport. Den debat kræver bred involvering af mange organisationer og aktører i samfundet, men den kræver også, at vi påkalder os verdens opmærksomhed og inviterer mulige samarbejdspartnere indenfor, siger Christian Keldsen.

Alle i værdikæden skal med Samarbejdspartnere kan eksempelvis være investorer, og derfor havde årets konference et tydeligt internationalt islæt med repræsentationer fra en række lande. Ud over bæredygtighed er energisektoren også på dagsordenen i Grønland. Et kig i krystalkuglen afslører håbet om infrastrukturprojekter inden for Power-to-X, Carbon Capture and Storage samt øget udnyttelse af vandkraft, en indsats der hænger sammen

Arbejdsgiverorganisationen Grønlands Erhverv, hvor Christian Keldsen er direktør, havde på den niende Future Greenland tiltrukket 70 oplægsholdere og 500 konferencegæster. Bæredygtighed - både økonomisk og social - samt infrastruktur var nogle af de store emner på konferencen. Foto: Grønlands Erhverv

med et generelt ønske om højere grad af bæredygtighed.

- Bæredygtighedstanken er ved at slå igennem i Grønland, og det mærker vi især i byggebranchen. Et af de emner, vi beskæftigede os med på konferencen, var således, hvorledes vi kan få alle de små og mellemstore byggevirksomheder med på vognen. Interessen er der, men vi skal jo også have udbredt de nødvendige teknologier, og i den sammenhæng har vi ladet os inspirere af den indsats, man har gjort på Færøerne, forklarer Christian Keldsen.

Social bæredygtighed er i fokus

Han understreger dog, at bæredygtighed handler om mere end blot CO2-aftryk. Godt nok er man på vej til at implementere

Inooraq Brandt, der er administrerende direktør i Rambøll Grønland, holdt et indlæg om bæredygtighed i fremtidens grønlandske byggeri. Rambøll Grønland er med i den arbejdsgruppe, der netop nu arbejder på, hvorledes en grønlandsk version af DGNB-certificeringsordningen skal se ud.

Foto: Lars Heilmann

Konferencen Future Greenland afholdes hvert andet år. Dette års konference havde 500 deltagere, og dagen før blev der afholdt en speciel ungdomskonference med 450 deltagere, hvor der blev sat fokus på Grønlands fremtid set med ungdommens øjne. Foto: Lars Heilmann

certificeringsordningen DGNB i det grønlandske byggeri, lige som begreber som EU-taksonomi, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og ESG (Environment, Social & Governance) har en afsmittende effekt. Men ifølge Christian Keldsen er det sociale aspekt af bæredygtighed, altså S’et i ESG, mindst lige så vigtigt for fremtiden i den grønlandske byggebranche.

- Det er en tendens vi mærker meget tydeligt, og en tendens, vi føler er vigtig, nemlig det faktum, at virksomhederne har et tydeligt aftryk på samfundet. Vi er tæt på hinanden i Grønland, og derfor har det en tydelig og afsmittende effekt, hvorledes vi behandler hinanden. Potentialet her i Grønland er stort, og det skal vi forstå at dyrke på den bedst mulige måde. Det kan en konference som Future Greenland være med til, uddyber Christian Keldsen.

Her er nærheden drivkraften

Han forklarer det på den måde, at de grønlandske virksomheder virkelig er fokuseret

Generalsekretær i Nordisk Ministerråd, Karen Ellemann, var på scenen med et indlæg med titlen 'Sammen om en bæredygtig fremtid'. Future Greenland 2024 er lykkedes med at involvere både politikere og erhvervsledere. Dette mix er ifølge Grønlands Erhverv med til at få ting til at ske - især når der netværkes i pauserne. Foto: Lars Heilmann

Der er stadig fuld gang i byggeriet i Grønland, men ifølge direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv oplever man lige nu en vis afmatning. Der er dog regionale forskelle på, hvor presset byggeriet er. Foto: Lars Heilmann

på især den sociale side af bæredygtighed, og en af årsagerne til dette er, at man i et samfund som det grønlandske virkelig er tæt på hinanden. Derfor er der et naturligt incitament, der hverken er skabt af pres fra kunderne eller pres fra lovgivningen, men som kommer fra et ønske om samhørighed.

- Det er helt naturligt for det grønlandske samfund, at vi står sammen og kærer os om hinanden, så i forhold til mange andre steder, hvor f.eks. EU-direktiver om bæredygtighedsrapportering er med til at drive udviklingen, er det lidt den omvendte verden hos os. Langt de fleste virksomheder har allerede bæredygtigheden inde under huden og skal nu lære at rapportere på den, siger Christian Kjeldsen videre.

Hele værdikæden skal med Selv om det sociale aspekt af bæredygtighed er vigtigt, er der naturligvis også mange andre faktorer, der fremadrettet skal tages i ed. Men ifølge Christian Kjeldsen er det ligeledes vigtigt at det grønlandske samfund i fællesskab når frem til en mere præcis definering af, hvad bæredygtighed egentlig er, og hvad det omfatter. Der ligger således en stor udfordring i at få alle med og at have fokus på hele værdikæden.

- På sigt bliver et bæredygtighedsregnskab lige så vigtigt som et finansielt regnskab

for virksomhederne, og hvis vi specifikt kigger på byggebranchen, skal vi nu også til at arbejde på, hvorledes vi får implementeret DGNB-certificeringsordningen. Det er vi i fuld gang med, men processen er langt fra tilendebragt endnu, idet frameworket ikke er på plads. Det skal jo ikke bare være en kopi af den danske ordning, forklarer Christian Kjeldsen.

Mange gode tanker sat i gang Hvornår de første grønlandske byggerier formelt kan DGNB-certificeres er således endnu for tidligt at sige noget om. Men en udvikling er sat i gang, og derfor er Christian Kjeldsen glad for den store opbakning Future Greenland fik fra politisk hold. F.eks. holdt parlamentet fri i to dage for at deltage i konferencen, og der var mange gode debatter med både partiledere og borgmestre.

- En konference som Future Greenland er med til at rette verdens øjne mod os, og blandt konferencedeltagerne talte jeg 15 nationaliteter, så vi rakte langt ud over landets grænser til mange udenlandske interessenter. Men selv om det er vigtigt at gøre investorer interesserede i Grønland, er den lokale debat og involvering mindst lige så vigtig. Jeg er sikker på, at både politikere, virksomheder og konferencedeltagere fik et par meget udbytterige dage, slutter Christian Kjeldsen.

Solcellestrøm

til byggepladser

med og uden elnet

AK Sunpower har opfundet og EU-patenteret en løsning, der kan forsyne afsides liggende byggepladser med solcellestrøm. Det transportable solcelleanlæg monteres på under en time og leveres som standard med 10 kW backupbatteri. Med et enkelt anlæg, kan bygherre spare op til 1,5 ton CO2 om året.

Af Jacob Egevang

Fra levering til drift går der under en time, og så er der stabil elforsyning på byggepladsen, uanset hvor langt fra alfarvej der bygges, og uanset om byggepladsen har adgang til det traditionelle elnet eller ej.

I afsidesliggende egne kan det i sagens natur være en udfordring at tilvejebringe stabil elforsyning til byggepladser. Den Viborg-baserede virksomhed AK Sunpower tilbyder en løsning, som uden brug af dieselgeneratorer sætter strøm til enhver byggeplads, der ikke kan tilsluttes et traditionelt forsyningsnet.

- I dag anvender man typisk dieselgeneratorer på byggepladser uden traditionel elforsyning. Afhængig af elbehovets omfang, skal man se vores off-grid solceller som et supplement, der både kan reducere omkostninger og klimabelastning, fortæller Carsten Kriegbaum, der er direktør i AK Sunpower.

Hurtig levering

Fra kunden har bestilt et AK Sunpower solcelleanlæg, går der under en måned, før virksomheden er klar til at afskibe en plug and play løsning, som enhver elinstallatør kan tilslutte på meget kort tid.

Et 10 kW anlæg inklusive inverter, batteri og elskab vejer omkring 2.300 kilo. Anlægget leveres som en færdig løsning på et

vejrbestandigt, helgalvaniseret stel, der nemt foldes ud og placeres på et par containere eller skurvogne. På den måde skabes der som bonus et overdækket arbejdsområde på byggepladsen.

Anlægget består af fire elementer, som på hver side har solceller i skrå position med en kiphøjde på knap en meter. Når anlægget er foldet helt ud, er det samlede areal godt fem gange otte meter.

- Vi har forberedt løsningen hjemmefra, så det ikke kræver særlige elkompetencer at sætte anlægget i drift. Vi leverer alle komponenter samlet i container, og hvis der er behov for særlig mobilitet af anlæggene, har vi også en trailerløsning, så man nemt kan flytte solcellerne rundt på byggepladsen efter behov, fortæller direktøren og beskriver nærmere.

- Vores løsning er desuden forsynet med to løftepunkter, så man på mere uvejsomme byggepladser kan flytte anlægget med helikopter fra den ene lokation til den anden.

C02-reduktion

AK Sunpowers solcelleanlæg leveres som standard med et backupbatteri på 10 kW. Så når anlægget producerer strøm ud over det aktuelle forbrug, lagres en pæn mængde el på anlæggets batteri.

AK Sunpowers transportable solcelleanlæg leveres på et robust, helgalvaniseret stel.

Se mere på: www.ak-sunpower.dk

- Solcellestrøm fra vores anlæg bidrager til at nedbringe CO2-udledningen på byggepladsen med cirka 1,5 ton om året, og med det store backupbatteri er det sjældent, at den producerede strøm går op i den blå luft, fortæller Carsten Kriegbaum og fortsætter.

- Hvis solcelleanlægget er opsat på en byggeplads, som er tilsluttet et lokalt elnet, kan overskudsstrøm også afsættes til elselskabet. På den måde vil man være helt garderet mod spild af den producerede strøm.

AK Sunpower leverer transportable solcelleanlæg til byggepladser langt fra alfarvej.

Noisecare leverer lydabsorberende hegnsløsninger med kerne af glasuld.

Noisecare skaber ro, hvor støjen er størst

Med sine lydabsorberende hegn bidrager

Noisecare til at reducere støjniveauet i miljøer, som er plaget af larm fra trafik og industri. Virksomhedens løsninger modstår desuden voldsomt vejrlig, og så arbejder Noisecare på at gøre alle dele af virksomhedens profiler genanvendelige.

Af Jacob Egevang

Selv om der findes grænseværdier for støj af enhver karakter, er både boligområder, virksomheder, sportspladser og rekreative områder ofte præget af larm fra naboer og trafik. Vejnet, togstrækninger, lufthavne og industrivirksomheder udgør støjkilder, der trods myndighedernes håndhævelse af grænseværdierne ofte sætter sit præg på det miljø, mennesker færdes, arbejder og lever i.

Æstetik og funktionalitet

Den Fredericia-baserede virksomhed Noisecare har siden 2019 udviklet støjhegnsløsninger, der består af færdige moduler klar til montering. Hvert modul er bygget op med en kerne af støjabsorberende materiale beklædt med en diffusionsåben membran, som holdes på plads af et overfladebehandlet rionet med en maskestørrelse på 50 x 200 mm og wirediameter på 6,5 mm.

Noisecares moduler adskiller sig visuelt fra de fleste af markedets øvrige løsninger ved et mere strømlinet, rektangulært design. Det bidrager til en særlig æstetik, som løfter den samlede løsning.

- Vi har siden etableringen af virksomheden fokuseret på løbende produktudvikling. Både når det gælder det visuelle udtryk og den lydabsorberende effekt. Vi har to typer af moduler. De består begge af uld, men det ene er dertil forsynet med en stålkerne mellem uldlagene, fortæller Martin Hestnes, der er salgschef hos Noisecare.

Støjhegn i ren uld har den bedste lyddæmpningsgrad omkring boligområder, mens modulerne med stålkerne er bedst egnede langs f.eks. motorveje, da lydfrekvenser fra tung trafik nemmere lader sig reflektere.

- Langs meget trafikerede veje giver det god mening at anvende kombinationen af uld og stål, fordi det mindsker lydabsorberingsbehovet, når en del af støjen sendes retur, fortæller salgschefen.

Genanvendelse

Hvor andre producenter af støjhegn anvender stenuld, produceres Noisecares moduler med glasuld.

Som de fleste virksomheder i byggebranchen, har man et naturligt fokus på mindst mulig miljøbelastning. Virksomhedens materialer produceres i Danmark og i andre europæiske lande, så transportbelastningen er begrænset.

Fleksibilitet

Noisecares løsninger leveres som samlesæt, der er nemme at montere og tilpasse de landskabsforhold, de opføres under. De varmgalvaniserede stolper måler typisk 4 m, de støjreducerende plader er 2,4 m lange

350 m langt og 3,6 m højt støjabsorberende hegn fra Noisecare omkring boligområde i Hedensted.

Noisecare-hegn monteres omkring skole i København.

og 0,8 eller 1 m høje, mens bundpladerne leveres i 20 og 30 centimeters højde, så hegnets samlede højde kan reguleres efter landskabet.

- For at sikre en hurtig arbejdsgang omkring opførslen af vores hegnsløsninger, tilbyder vi en samlet pakke, hvor monteringsarbejderne ikke skal bruge unødig tid på tilskæring af metalbundpladerne. Alle moduler kan nemt afkortes med sav og afsluttes med tilpasningsstykker, slutter Martin Hestnes fra Noisecare.

Martin Hestnes, salgschef hos Noisecare.

Styrke og stil i ægte messing

Kyner & Co er Danmarks og Nordatlantens førende leverandør af messingbeslag. Virksomheden er lagerførende i alle standardprodukter, og producerer også beslag, hængsler og greb til specialopgaver for byggerier i både Danmark og udlandet.

Som leverandør af messingbeslag til alle formål er Kyner & Co en efterspurgt samarbejdspartner, når bygherrer, arkitekter og udviklere efterspørger beslag med særlig styrke og stil.

Den familieejede virksomhed kører på tredje generation og de tre brødre, som ejer og driver virksomheden i dag, fokuserer både på alle de klassiske beslag, men også på at udvikle nye spændende beslagløsninger.

- Vi gør fortsat det, vi har været blandt de bedste til i de seneste 20 år, nemlig at producere beslag, hængsler og greb i bedste kvalitet. Vi rådgiver arkitekter og bygherrer, og vi er leveringsdygtige i alle former for standardløsninger, og også i helt særlige produkter, fortæller Michael Josephsen, der er direktør i familievirksomheden.

Messing i al slags vejr Kyner & Co leverer hængsler, beslag og greb til en lang række byggerier i Danmark, herunder fredede byggerier som f.eks. Nyboder. Til byggeri i Grønland og på Færøerne er messing også den bedste løsning.

De klimatiske forhold i Nordatlanten er som bekendt både vådere og meget koldere end i syd Danmark, og det stiller helt særlige krav

til byggematerialernes bestandighed og modstandskraft.

- Der er den meget store fordel ved messing, at det ikke ruster. Messing bliver med tiden mere mat og får en smuk mørk patina. Styrken og funktionaliteten påvirkes aldrig.

Forhandlere i Nordatlanten

Kyner & Co leverer allerede sine produkter via forhandlere i både Grønland og på Færøerne, men anbefaler bygherrer og arkitekter, der arbejder med større projekter, at tage tidlig kontakt direkte til virksomheden.

- Jo tidligere vi kommer ind over større byggeprojekter, jo bedre kan vi rådgive og sikre rettidige leverancer. Rådgivningen er en ting, men produkterne skal produceres og nå at være på lager, når kunden skal bruge dem, fortæller Michael Josephsen.

Kyner & Co ligger i Charlottenlund nord for København og beskæftiger 23 medarbejdere. Størstedelen af virksomhedens beslag og greb produceres i Danmark og andre europæiske lande. Det sikrer kort transporttid og begrænset CO2-udledning i den sammenhæng, samt produktionsforhold, der er underlagt EU's miljøgodkendelser.

Kyner & Co er førende grossist af beslag, hængsler og greb i messing til alle formål.

Kyner & Co er leveringsdygtige i alle former for beslag og særlige produkter.

Om Kyner & Co

Kyner & Co drives af de tre brødre Michael, Niels og Jens Josephsen. - Vi er et godt team. Jeg har en lang baggrund som isenkræmmer, og mine to brødre er henholdsvis snedker og økonom, fortæller direktør Michael Josephsen.

Af Jacob Egevang

Green House har specialiseret sig i træhuse, der produceres på egen fabrik. Den voksende medarbejderstab og de fyldte ordrebøger vidner om, at det går godt for den nordjyske virksomhed. I dag eksporterer man to til tre huse om året til Grønland, hvor de ankommer som byggesæt, hvorefter elementerne monteres og samles af lokale håndværkere, forklarer Niels Svendsen, der er direktør i Green House.

Green House leverer klimavenlige træhuse til det grønlandske

marked

Danske Green House har specialiseret sig i træhuse, og siden 90’erne har man også haft kunder i Grønland. Hertil leverer man årligt to til tre skræddersyede huse.

Af Henrik Malmgreen

Green House har specialiseret sig i træhuse, og det er en beslutning, der ikke er helt skæv. Huse i træ er traditionelt set noget, man forbinder med fritids- og sommerhuse, men efterspørgslen på træhuse som helårshuse er stor, og træ er blevet et hit. Klimaforandringer og lagring af CO2 er en del af forklaringen, men også det æstetiske udtryk og de mange arkitektoniske muligheder er gode grunde til, at mange boligejere vælger træ, når de skal bygge nyt eller skal bygge til.

- Samtidig har vi gennem en længere årrække haft foden inden for på det grønlandske marked, hvor der jo historisk er en helt anden tradition for at bygge i træ. I dag eksporterer vi således to til tre huse om året til Grønland, hvor de ankommer som byggesæt, hvorefter de monteres og samles af lokale håndværkere, forklarer Niels Svendsen, direktør i Green House, der har været på det grønlandske marked siden slutningen af 90’erne.

Producerer husene på egen fabrik De huse, der eksporteres til Grønland, opfylder naturligvis de grønlandske normer for byggeri, da klimaet som bekendt er noget mere barsk end i Danmark. På ét punkt ligner Danmark og Grønland dog hinanden - begge steder kan man mærke klimaforandringerne, der på Grønland blandt andet betyder langt mere intens blæst samt ikke mindst langt mere intens nedbør. Det er dog ikke noget problem for et kvalitetstræhus.

- Al produktion sker på vores fabrik i Nordjylland, og råmaterialet er svensk kvalitetstræ. Det sikrer os en høj produktkvalitet, da vi selv har fuld kontrol med hele processen. Samtidig gør det os fleksible og hurtige i vores leveringstid. Siden firmaets start har vi haft stor tiltro til træhusets kvaliteter - både i forhold til æstetik og boligens funktionelle egenskaber, fortæller Niels Svendsen.

Træ er et klimavenligt materiale Træ spiller en helt særlig og afgørende rolle, når det handler om klimaforandringer og lagring af CO2. I forhold til mange andre grønne planter kan træer nemlig binde kulstoffet i flere hundrede år. Siden man etablerede firmaet i 1994, har kurven været opadgående, og kunderne efterspørger i højere grad træ som konstruktionsmateriale til deres huse i dag sammenlignet med, hvad de gjorde for 20 år siden, fortæller Niels Svendsen:

- Kunderne har fået øjnene op for, at træ er et langt mere bæredygtigt materiale end f.eks. stål og beton, når de står over for at skulle bygge nyt. Desuden er der store klimamæssige gevinster ved at bruge træ som konstruktions- og beklædningsmateriale. Træer er gode til at binde CO2, og når de fældes, kan de bruges til f.eks. møbler eller i bygninger, hvor træ er meget mere klimavenligt end stål og beton, som kræver store mængder energi at fremstille, siger han.

Kan skræddersy alle typer af huse

Træhuse fra Green House fremstilles som

nævnt af svensk træ og leveres desuden med lavenergiglas, der bidrager til at trække energiforbruget ned. Det er dog ikke kun præfabrikerede huse, som Green House sælger. Green House har også mulighed for at tilbyde en individuel tegning af kundens kommende hus, så man får lige præcis den løsning, der passer til en. Green House samarbejder nemlig med ONV arkitekter og Tegnestuen Hornbæk, som kan bringe drømme, idéer og visualiseringer til live.

- Vi kan naturligvis også skræddersy huse til det grønlandske marked, og træhuse har jo en helt særlig stemning. Mange sætter pris på de æstetiske muligheder og forbinder træhuse med hygge. Desuden er materialets arkitektoniske muligheder store. Træ er nemt at forarbejde, det er bæredygtigt, og træhuse er billige og hurtige at varme op. Derudover giver træhuse også et fantastisk indeklima, da huset hurtigt fordeler varmen i rummene, forklarer Niels Svendsen.

Martin & Co kommer til Grønland med bred erfaring

i byggebranchen

Gennem flere år har Martin & Co arbejdet med nogle af de største virksomheder i Danmark. Nu tager de turen til Grønland, hvor de hjælper med at bygge lufthavnene i Ilulissat og Qaqortoq.

Hvad har store danske virksomheder som DSB, Vejdirektoratet og DTU til fælles?

De er alle kommet til Martin & Co for at få del i deres store ekspertise, når det blandt andet gælder projekteringsledelse, bygherrerådgivning, kontrahering og økonomi- og tidsstyring på store byggeprojekter.

Vores brede kompetence-palette er også efterspurgt i Grønland, hvor vi i 2023 blev tilknyttet lufthavnsbyggerierne i Ilulissat og Qaqortoq.

- Vi er meget stolte af at være tilknyttet to lufthavnsprojekter, som har potentialet til at udvikle hele det grønlandske samfund i en positiv retning, siger Søren Hougaard Madsen, der leder projekteringen for Martin & Co i Qaqortoq Lufthavn.

Værdifuld erfaring i Grønland Vores projekter i dette smukke land har været

en kilde til stolthed for os, men også givet os en helt særlig indsigt. For når det kommer til byggeprojekter i Grønland, er ekspertise og erfaring afgørende.

Vi forstår de unikke udfordringer og muligheder, der er forbundet med byggeri i Grønland, og vi tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til lokale behov – små som store.

- Vi ser meget frem til at fortsætte og udbygge vores engagement i Grønland, som både er et fantastisk smukt og spændende land. Her er mange muligheder, og vi håber at fortsætte med at bidrage til Grønlands fortsatte udvikling, siger Jan Martin Sørensen, direktør hos Martin & Co.

For Martin & Co er det essentielt at skabe en positiv alliance mellem alle parter i et byggeprojekt, fordi det ud fra vores erfaring giver det bedste resultat. Vi ønsker det gode samarbejde, så alle parter gør en ekstra indsats for at komme i mål med projektet.

Det tilbyder vi Martin & Co tilbyder et omfattende udvalg af services, der kan imødekomme ethvert behov i et byggeprojekt. Vores tjenester inkluderer: Projekteringsledelse: Vi har stor ekspertise i at styre projekteringsprocessen fra ide til færdigt byggeri. For os handler god projekteringsledelse om at skabe et godt samarbejde mellem alle parter i projekteringen, hvilket vores erfarne team er med til at sikre.

Økonomistyring: Budgetstyring er for os forudsætningen for ethvert byggeprojekt. Og derfor har vi hos Martin & Co altid fokus på gennemsigtighed, forudsigelighed og kontrol. Vi har stor ekspertise i at sikre, at projektet forbliver inden for budgettet uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Tidsstyring: Ingen tidsplan, intet overblik. En tidsplan er fundamentet, der sikrer, at budgettet, kvaliteten, arkitekturen og arbejdsmiljøet kommer i mål og bliver overholdt. Vi har stor erfaring i at overholde deadlines og forpligtigelser.

Udbud og kontrahering: Vi har mange års erfaring med indgåelse af kontrakter – både med rådgivere og entreprenører. Derfor ved vi også, hvad vi skal gøre - og hvad vi skal undgå - på vegne af vores kunder.

Kontakt os Har du brug for råd og vejledning til at komme godt i mål med dit byggeprojekt? Så vil Martin & Co gerne være jeres partner på rejsen. Vi er klar til at lytte til jeres behov og komme med skræddersyede løsninger, der passer til netop jeres projekt.

Kontakt os i dag, så vi kan starte samtalen om, hvordan vi sammen kan opnå succes.

Martin & Co – En positiv alliance

Kontaktinformation:

Direktør Jan Martin Sørensen +45 21 76 72 16

Email: jms@martinco.dk Hjemmeside: www.martinogco.dk

Foto: Martin & Co

Ilulissat - Foto: Andersen og Sigurdsson

Af Henrik Malmgreen

Henning Larsen har tegnet et nyt vartegn til den færøske hovedstad

Arkitektfirmaet Henning Larsen er nu cirka halvvejs med masterplanen for Klaksvík City Center. Seneste skud på stammen er et nyt vartegn, der fejrer den færøske sportsarv - et nyt domicil til Klaksvík Roklub.

Af Henrik Malmgreen

Beliggende i en malerisk fjord, der beskytter mod Atlanterhavets barske vinde og giver udsigt til naboøerne, er Klaksvík med sine 5.000 indbyggere den næststørste by på Færøerne med indbyggere. Gennem det seneste årti er denne fiskerihovedstad begyndt på en rejse for at revitalisere sig selv.

Arkitektfirmaet Henning Larsen har ledet designet af den dynamiske byplan, der tillader plads til tilpasning over tid, og de første bygninger blev færdige i 2018. Kernen i planen centrerer sig om mennesker, prioriterer fodgængeradgang og integrerer livlige destinationer såsom en skøjtebane for børn samt ikke mindst roklubben.

Dybt forankret i landskab og kultur Klaksvík Roklub er et vigtigt bidrag til byens fornyede identitet. Roning er Færøernes nationalsport og udgør derfor en betydelig del af den færøske kultur, hvor atleter dedikerer betydelig tid og indsats til træning året rundt og konkurrencer mod nabobyer. Håndværket og brugen af de traditionelle færøske træbåde har eksisteret i århundreder og har følelsesmæssig samt historisk betydning. Traditionelt er de lavet med en enkelt økse, og med rødder tilbage til vikingetiden, er disse både inkluderet på UNESCO's liste over kulturarv for menneskeheden.

- Vores designproces har været dybt forankret i Klaksvíks landskab og kultur. Det skrånende grønne tag og træfacaden hylder den omgivende naturlige skønhed, samtidig med at det refererer til den traditionelle færøske arkitektur; en harmonisk dialog mellem

- Vores designtilgang var dybt forankret i Klaksvíks landskab og kultur. Det skrånende grønne tag og træfacaden hylder den omgivende naturlige skønhed, samtidig med at det refererer til den traditionelle færøske arkitektur, siger Ósbjørn Jacobsen fra Henning Larsen. Fotograf: Nic Lehoux

Det nye domicil for Klaksvík Roklub er tæt forbundet med byen og indgår som en helt naturlig del af byrummet, hvor alle er velkomne. Fotograf: Nic Lehoux

Et smukt syn når man kigger ind i bygningen med portene åbne og samtidig retter blikket videre ind mod byen. Fotograf: Nic Lehoux

Der er nem adgang til vandet, og der er skabt en smuk samt næsten helt transparent forbindelse mellem bygning og naturelement. Fotograf: Nic Lehoux

det byggede miljø og fjordlandskabet, siger Ósbjørn Jacobsen, der er Design Director for Henning Larsen aktiviteter på Færøerne.

Her er besøgende meget velkomne Klubhuset er designet med en forpligtelse til funktionalitet og nydelse. Den 620 kvm. store struktur har en træfacade, der spejler skønheden i det tilstødende landskab og ærer det traditionelle færøske design. Når bådene skal søsættes, åbner store døre fra bådopbevaringsområdet ud til trædækket og vandet, hvilket letter arbejdet, når bådene skal i vandet.

Det åbne træinteriør giver ikke kun rigelig plads til træningssessioner, men er også et indbydende sted for fælles kaffepauser eller et øjebliks afslapning. Store vinduer og et loftsområde tilbyder besøgende en imponerende og naturskøn udsigt samt rigeligt med naturligt lys, uanset om man er engageret i en træning eller blot passerer igennem bygningen.

Et nyt samlingssted for alle i byen Klubhuset fungerer nemlig også som et offentligt sted, der er vært for en række arrangementer og udstillinger samt markerer sig som en bemærkelsesværdig turistattraktion, der stolt fremviser det traditionelle færøske bådehåndværk. I de varme måneder er der masser af plads til at samles udenfor, hvilket skaber et livligt hjørne i byen, som desuden er udstyret med en café.

- Vi ønskede at skabe et rum, der er mere end blot simpel bådopbevaring. De store døre, der åbner ud til trædækket, og det

Om Klaksvik Roklub

Projekt: Idrætsklubhus

Placering: Klaksvik, Færøerne

Byggeår: 2023

Størrelse: 620 kvm

Kunde: Klaksvíkar Kommuna

Arkitekt: Henning Larsen

åbne træinteriør blev designet til at forbedre den fælles brug af rummet, uddyber Ósbjørn Jacobsen. Masterplanen for Klaksvík City Center er nu cirka halvt færdig. Henning Larsens bylayout er designet til at være dynamisk og tillade tilpasning over tid. Således kan nævnes, at byens tidligere posthus nu er købt af kommunen og omdannet til kulturhus.

Indendørs er der så at sige højt til loftet, og huset rummer desuden plads til masser af træningsaktivitet. Fotograf: Nic Lehoux

Der er masser af plads uden for til at ordne og klargøre bådene, inden de sættes i vandet. Fotograf: Nic Lehoux

Inooraq Brandt og Rambøll Grønland holder øjnene åbne mod omverdenen. Både når det gælder bæredygtighed i bred forstand, renovering samt anvendelsen af genbrugte byggematerialer.

Derfor har han også fokus rettet mod, hvad der sker i Danmark på den front.

Nu er DGNB for alvor på

vej ind i Grønland som certificeringsordning

I Aasiaat er Rambøll Grønland netop nu i gang med et større renoveringsprojekt af i alt fem boligblokke. Også her har man for alvor fået øjnene op for, at det i mange tilfælde langt bedre kan svare sig bat renovere frem for at rive ned og bygge nyt - både økonomisk og klimamæssigt.

Rambøll Grønland er med i en arbejdsgruppe, hvor man lige nu er i gang med at definere rammerne for en grønlandsk version af DGNB. En version, der skal have et tydeligt afsæt i de lokale forhold.

Af Henrik Malmgreen

Byggeriet i Grønland er midt i en transformationsfase, og en af de mest markante tendenser er, at man nu i langt højere grad end tidligere har udsynet rettet mod både de regler og love samt ikke mindst muligheder, der gælder i Danmark, og således også i EU. Sidste år i februar måned var Rambøll Grønland medarrangør af en konference, der fungerede som startskuddet for, hvorledes man kan gøre byggeriet mere bæredygtigt.

- Sammen med blandt andre GrønlandsBanken, Danmarks Tekniske Universitet, TNT Nuuk, Inuplan, EMJ-Atcon og Grønlands Selvstyre samt på den finansielle side GrønlandsBanken, Grønlandsbankens Erhvervsfond, Nykredit og Selvstyret er vi i fuld gang med at finde ud af, hvorledes vi kan få etableret en grønlandsk pendant til den danske version af DGNB-certificeringsordningen, forklarer Inooraq Brandt, der er administrerende direktør i Rambøll Grønland.

Skal definere egne måleparametre Foreløbig er selve finansieringen af arbejdet kommet på plads, og nu skal man til at dykke ned i den faglige materie. Ifølge Inooraq Brandt er det dog vigtigt at finde frem til en model, der fungerer på egne præmisser, da der alt andet lige er stor forskel på at bygge i Danmark og i Grønland. At lade sig inspirere er der ikke noget galt i, men dybest set giver

det mest mening at starte på en frisk og tage udgangspunkt i de lokale forhold.

- Vi har ligeledes Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Aalborg Universitet i form af BUILD som samarbejdspartnere, og nu skal vi så have stykket en model sammen, der kan danne skelettet for en grønlandsk version. I den forbindelse er det vigtigt, at vi definerer nogle måleparametre, der giver mening for os således, at vi ikke dokumenterer for dokumentationens skyld, siger Inooraq Brandt.

Selvstyret er også med på vognen Frem for alt er det i hans optik vigtigt, at der skabes værktøjer således, at branchen kan tale sammen på baggrund af det samme grundlag og ikke mindst ens principper, der gør det muligt både at sammenligne og forbedre indsatsen for en mere bæredygtig byggebranche. Han giver udtryk for, at interessen for bæredygtighed nu for alvor har opnået momentum samtidig med, at man i branchen forholder sig langt mere konkret til udfordringerne end tidligere.

- Jeg oplever klart en voksende interesse for at prøve en række nye bæredygtighedstiltag af, hvilket jeg synes er meget positivt. Det er en interesse, der ikke kun har spredt sig blandt byggebranchens private aktører, men også i selvstyret, der har fået sit eget renoveringssekretariat. Det betyder blandt andet

flere af de kommunale boligadministrationsselskaber nu også tænker i de baner, forklarer Inooraq Brandt.

Mere renovering frem for nedrivning

Det er dog ikke kun forståelse for bæredygtighedstanken, der er slået igennem i Grønland. Det samme er forståelsen for, at renovering ofte er en bedre løsning end at rive ned og bygge nyt. Også på det område lader man sig inspirere af omverdenen, og netop nu har Rambøll Grønland gang i et stort boligrenoveringsprojekt i Aasiaat, hvor i alt fem boligblokke skal gennem en omfattende renovering.

- Selv om stort set alle overflader skal pilles ned, kan vi renovere til en pris, der er cirka halvdelen af, hvad det ville koste at rive ned og bygge nyt. Det er et scenarie, jeg tror, vi kan benytte mange andre steder i Grønland, hvor vi bygningsmæssigt har mange gode planløsninger med mulighed for at arbejde inden for de rammer, de bærende konstruktioner definerer, slutter Inooraq Brandt, der ligeledes fremhæver at det er en klar fordel for klimaregnskabet.

Her klarer man strømforsyningen til selv meget øde områder

PM ENERGI har været fast leverandør af generator- og nødstrømsanlæg til Grønland siden 50’erne og kan i dag byde på anlæg, der kombinerer dieselgeneratoren med solceller.

En del virksomheder har været repræsenteret i Grønland gennem rigtig mange år. En af disse er PM ENERGI A/S fra Brønderslev, der har arbejdet i Grønland siden engang i 50’erne. Specialet har været, og er stadig, energiforsyning, og arbejdsopgaverne har blandt andet bestået i etablering af generatoranlæg i bygderne. Men ikke alene bygderne har haft glæde af PM ENERGI’s kompetence. Man har ligeledes arbejdet for Tele Grønland, hvor man har sørget for strøm til den livsvigtige radiokæde i form af nødstrømsanlæg.

- Over årene har vi endvidere leveret en del løsninger til fiskeindustrien og en række andre private erhverv, men en af de store arbejdsopgaver er fortsat at sørge for strøm til især de afsides beliggende bygder. Det siger dog sig selv, at der er sket en teknologisk udvikling således, at de løsninger, vi installerer i dag, ser noget anderledes ud, end de løsninger, der blev installereret tilbage i 50’erne og 60’erne, siger administrerende direktør Carsten Madsen.

Diesel sammen med solceller

Den traditionelle generatorteknologi er stadig i fuld vigør, men i dag kan man ligeledes levere hybridanlæg, hvor der er suppleret med både solceller og batterier til opmagasinering af strømmen. I de større byer har man ofte mulighed for at udnytte vandkraft, men det er en ressource, der ikke altid er tilgængelig i de mindre lokalsamfund, da en sådan løsning hurtigt bliver for kostbar. Derfor er dieselgeneratoren stadig en vigtig sikkerhed for strøm.

- Men da der i sommerhalvåret både er megen sol i Grønland og sol af rigtig god kvalitet, er der i dag fine muligheder for at spare på dieselolien ved at kombinere med solceller og batteri. Ofte leverer vi et anlæg, som f.eks. består af tre dieselgeneratorer

samt solceller og batteri. Det kan f.eks. være et anlæg på 70 kVa, som vi har leveret flere af til især bygderne i Sydgrønland, fortæller produktchef Ib Christiansen.

Det bedste fra to verdener

Dermed kombinerer man det bedste fra to verdener, og fidusen ved et sådant hybridanlæg er, at der er mulighed for at balancere driften mellem diesel og solceller, lige som energien fra solen kan lagres i de batterier, der hører til anlægget. Noget der i sidste ende er til gavn for den grønne omstilling, da det er muligt at skære ned på anvendelsen af dieselgeneratorerne, som jo i øvrigt også larmer en del. Men batteriteknologien giver også andre muligheder.

- De lithiumbatterier, vi forhandler, er marinegodkendt, hvilket udvider anvendelsesmulighederne markant, så vi ser et stort potentiale, både når det gælder nye forretningsområder, og når det gælder om at få de forskellige teknologier til at spille sammen.

Samtidig er det en fordel for kunden, at denne kun skal ringe ét sted for at få den nødvendige rådgivning og vejledning, siger ib Christiansen videre.

Leverer strøm til en vejrstation

En af de helt konkrete opgaver i Grønland har været en generatorløsning til Vejrstationen Danmarkshavn i Nordøstgrønland, der leverer målinger til en række internationale vejrbureauer. Den drives af Tele Greenland, og det er vigtigt at sikre, den har strøm i al slags vejr samt under alle forhold.

- De installerede generatoranlæg sikrer stabil strøm til alle funktioner. En driftssikker strømforsyning har nemlig højeste prioritet, når man befinder sig i Nordøstgrønland, midt i verdens største nationalpark på 972.000 kvm og meget langt fra civilisationen. Vi har været ansvarlige for projektering, design, opbygning og indkøring, herunder også komplet installation af nye anlæg og kursus for driftspersonale, slutter Ib Christiansen.

Af Henrik Malmgreen

PM ENERGI er Danmarks førende leverandør af nødstrømsløsninger med generatoranlæg, UPS-anlæg og dieselmoterer.

Vi sikrer uafbrudt strøm til strømafhængige installationer i erhvervslivet og den o entlige sektor.

Vi leverer både standard og specialdesignede løsninger og kan levere både stationære og mobile enheder, så det opfylder kundens behov og krav til forsyningssikkerhed.

Vores 24-timers service hotline står til rådighed døgnet rundt, så vi kan minimere nedetid ved udskiftning af kritisk udstyr.

ErgoFloor arbejder løbende med produktudvikling, og man har netop lanceret et nyt produkt, nemlig vibrationsdæmpende skumplader. De kan f.eks. lægges oven på et betongulv, hvorefter man kan lægge enten trægulv, gummifliser eller noget helt tredje på toppen.

Succes for danske gummigulve i den nordatlantiske region

Danske ErgoFloor producerer en lang række gulvløsninger på egen fabrik i Vietnam. Især inden for fitnessbranchen har man fået succes med sine løsninger.

Fitness- og motionsbølgen er også kommet til den Nordatlantiske region, og det har den danske virksomhed ErgoFloor i Tørring nydt godt af. Her er man nemlig specialist i produktion og udvikling af blandt andet gummigulve samt gummifliser til fitnessbranchen. Man har dog også en lang række andre produkter i porteføljen til såvel industri som landbrug, så ud over løsninger til fitnessbranchen, leverer man også til disse brancher.

- Det er naturligvis vores succes i Danmark, der har betydet, at vi i den Nordatlantiske region har kunnet introducere vores løsninger med succes, forklarer administrerende direktør Uffe Mølgaard, der sammen med Michael Moric etablerede virksomheden i 2000.

Producerer på egen fabrik I dag har ErgoFloor egne produktionsfaciliteter i Vietnam, og det gennemgående tema for produktionen er at tilstræbe så høj grad af bæredygtighed i produkterne som overhovedet muligt. ErgoFloor leverer blandt andet gummigulve og gummifliser til fitness og legepladser, arbejds- og entrémåtter til industrien samt en række løsninger til landbruget, blandt andet staldmåtter.

- Et af vores helt store områder er vores Everoll gummigulve samt ErgoTile gummifliser, som vi især leverer til fitnessbranchen, samt ErgoPlay gummifliser til faldunderlag på legepladser. ErgoTile og ErgoPlay produceres på egen fabrik i Vietnam og eksporteres til hele verden, forklarer Uffe Mølgaard videre, idet han understreger, at man i dag har udviklet høj grad af ekspertise, når det gælder om at lade genanvendt gummi indgå produktionen.

Succes både i ind- og udland

Såvel genbrugs- som bæredygtighedstanken har også vundet gehør på eksportmarkederne, herunder den Nordatlantiske region, og derfor er egenproduktion, hvor man selv kan sikre kvalitetskontrollen og styre brugen af genanvendt gummi en af årsagerne til, at man har succes i en række lande verden over.

- Især når det gælder fitnessbranchen vælges vi ofte som totalleverandør. Det er blandt andet sket i Danmark, hvor Fit & Sund i Holbæk valgte os, da man skulle indrettet 1.500 kvm i det gamle ridehus. Vi leverede og monterede dels ErgoTile gummifliser, dels Grabo PlankIt designvinylgulve til velkomstområdet, og vi havde et team af kompetente

personer, der er i stand til at træffe hurtige beslutninger. Derfor var vi i stand til at løse opgaven både korrekt og til tiden, uddyber Uffe Mølgaard.

Genanvendt gummi er godt gummi og styrker miljøet ErgoTile produceres som nævnt på ErgoFloors egen fabrik i Vietnam, hvor gamle bildæk bliver granuleret og genanvendt. Det er der to fordele ved. Dels er der fokus på bæredygtighed i produktionen, dels opnås et meget stærkt produkt. Hvis man har styr på produktionsprocessen, bliver genbrugsgummi ifølge Uffe Mølgaard nemlig lige så slidstærkt som nyt gummi.

- Vi tester løbende vores produkter og har styr på både EPD’er og kvaliteten, hvilket gør dem eftertragtede over hele verden. Inden for genanvendt gummi er der forskellige kvaliteter, og man kan ikke altid se forskellen med det blotte øje, men hvis der er sparet i produktionen, risikerer man ganske enkelt, at gulvet falder fra hinanden. Derfor er kvalitetskontrol meget vigtig, slutter Uffe Mølgaard.

Et af de områder, hvor ErgoFloor virkelig har succes, er fitnessbranchen, ikke kun i Danmark, men også i den Nordatlantiske region.

Af Henrik Malmgreen

Præfabrikerede bygningselementer i træ giver god mening i Nordatlanten

Med byggeperioder på under seks måneder i især Grønland er byggehastighed vigtig.

Taasinge Elementer A/S leverer præfabrikerede bygningselementer i bæredygtigt træ, der kan opføres på kort tid, og som kan modstå det nordatlantiske klima.

Af Jacob Egevang

Taasinge Elementer, der siden 1971 har tilbudt præfabrikerede byggeløsninger, producerer årligt i omegnen af 300.000 kvm træelementer til både Danmark, Færøerne og Grønland. De skræddersyede løsninger udvikles på tegnestuerne på Taasinge samt i Silkeborg og Sindal. Elementerne bygges af certificeret træ som det vigtigste materiale på opvarmede fabrikker i Danmark, Norge og Letland.

Taasinge Elementer leverer til alle typer nybyggeri, herunder industri, skoler, idrætscentre, erhvervsbyggeri og ikke mindst tæt-lav boligbebyggelser samt etageboliger. Derudover gennemfører virksomheden mange facade- og tagprojekter, når byggeri fra 1960’erne og 1970’erne trænger til opdatering.

- Vi har i årevis bidraget til renovering af dansk betonbyggeri fra den periode, og vi har gennem årene også leveret til mange projekter i Grønland og på Færøerne, fortæller Allan Nykær Rosenhøj, der er salgschef hos Taasinge Elementer.

I nordatlantiske egne er byggehastighed ofte et vigtigt parameter, fordi byggeperioden er kort på grund af de klimatiske forhold.

Korte byggeperioder

I nordatlantiske egne er byggehastighed ofte et vigtigt parameter, fordi byggeperioden er kort på grund af de klimatiske forhold i især Grønland. Med præfabrikerede byggelementer til både facade, tag, vægge og etagedæk forløber byggeriet i sagens natur hurtigere, end tilfældet er, når alt skal bygges fra bunden on location.

- Jeg var i Grønland så sent som i efteråret, og interessen for præfabrikerede træelementer er stor hos både hjemmestyret og blandt entreprenørerne. Bortset fra arbejdet med fundering og etablering af terrændæk er vi totalleverandør, og vores løsninger leveres som samlesæt med brugervejledninger, der minder lidt om samlevejledningen til et Ikeaskab, fortæller salgschefen og fortsætter:

- Der er desuden den store fordel ved præfabrikerede bygningselementer, at både fejlmargin og spildandel er meget lav. Vores folk på fabrikkerne er specialiserede i hvert deres område og vores produktionsprocesser er stramt styret, så vi leverer løsninger med meget få byggefejl. Dertil er produktionen godt optimeret, så materialespildet er minimalt.

Det materialespild der er, anvendes til opvarmning af Taasinge Elementers produktionshaller eller returneres til leverandørerne med henblik på genanvendelse.

EPD og DGNB

Taasinge Elementers præfabrikerede løsninger

er produceret af certificeret træ fra primært de svenske skove, så transportudledningen er meget lav. Dertil har virksomheden EPD’er på flere af sine tag- og facadeelementer.

- Vi anvender i størst muligt omfang underkomponenter med tilknyttede EPD’er, fordi vi naturligvis har et ønske om at kunne dokumentere vores fokus på bæredygtig produktion. Vi leverer allerede til adskillige DGNB-certificerede og Svanemærkede byggerier, og den del af vores forretning ønsker vi at udvide med endnu flere miljøvenlige byggerier, fortæller Allan Nykær Rosenhøj.

Smart Thinking, Smart Building

Under sloganet Smart Thinking, Smart Building er det Taasinge Elementers ambition at sikre innovativ udvikling af præfabrikerede og skræddersyede elementer, hvor kvalitet og pris går op i en højere enhed.

- Vi vil skabe fremtidens byggeri med fokus på bæredygtighed, nye designs, materialevalg og høj færdighedsgrad, slutter salgschefen, der selv er tømrer og bygningskonstruktør.

Taasinge Elementer har eget montagefirma (TE Montage) og ejer desuden virksomhederne Annebergs Limtræ (Danmark), RVT (Norge) og LV Elements (Letland). Virksomheden har siden 2017 været en del af den børsnoterede koncern Nordic Waterproofing, som også ejer bl.a. Phønix Tag og Hetag i Danmark.

Taasinge Elementer har gennem årene leveret til mange projekter i Grønland og på Færøerne.

Tassinge Elementers salgschef Allan Nykær Rosenhøj

Dagligt fokus på bæredygtighed er en af styrkerne for VERKIS

VERKIS har været aktiv i Grønland gennem mange år og er i dag involveret i en række større infrastrukturprojekter. Blandt andet fungerer man som rådgiver for en af række af de entreprenører, der arbejder på den nye Atlantlufthavn i Nuuk.

Det rådgivende ingeniørfirma VERKIS er en erfaren spiller i den Nordatlantiske region, og især i Grønland er man involveret i en række af de store infrastrukturprojekter. Det fælles omdrejningspunkt er bæredygtighed.

Af Henrik Malmgreen

Netop i disse år undergår infrastrukturen i Grønland en kraftig udvikling. Der er fuld gang i både etablering af nye havne og lufthavne samt udvidelse af eksisterende, lige som der er fuld gang i boligbyggeriet og renovering af den eksisterende boligmasse. En af aktørerne på den scene er det rådgivende ingeniørfirma VERKIS, der har en været repræsenteret i Grønland i en lang årrække, først som dansk virksomhed og i dag som en del af en islandsk koncern.

- Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi set med de lokale øjne er en grønlandsk virksomhed, der, så vidt det lader sig gøre, udelukkende beskæftiger grønlandsk arbejdskraft. Det er ikke altid lige nemt, men heldigvis har vi efter mange år et veludbygget netværk at trække på, siger Michael Karing, der er direktør for aktiviteterne i Grønland. Han fortæller videre, at man som koncern dækker alle ingeniørfagene.

Er med i to store tunnelprojekter Derfor er man heller ikke bange for at give sig i kast med selv større infrastrukturopgaver, og ud over, at man er involveret som rådgiver for en række af de entreprenører, der arbejder på den nye Atlantlufthavn i Nuuk, er man også involveret i to tunnelprojekter i byen. Over de senere år er trafikmængden i Nuuk steget markant, og derfor trænger den eksisterende vejtunnel, der udgør forbindelsen ved Nuussuaq mellem Industrivej og Iggia bådehavn, til en kraftig udvidelse.

- Tunnelen har kun et spor og trafikken styres af en lysregulering. Den skal derfor udvides til to spor samt et spor til lette trafikanter.

Desuden er vi involveret i et tunnelprojekt ved Siorarsiorfik, hvor man finder en række af de mange nye byggefelter i Nuuk. Tunnelen skal gå fra Qinngorput gennem fjeldet Ukkussiaq, som ligger mellem Mitsimmavik i udkanten af Nuuk og det nye byudviklingsområde i Siorarsiorfik, forklarer Michael Karing.

Markant udvidelse af infrastrukturen

Den bliver godt en kilometer lang og skal sikres til i fremtiden at kunne betjene 8.000 køretøjer i døgnet. Projektet støtter målsætningen i Semersooqs kommuneplan, der arbejder ud fra FN’s verdensmål som rettesnor i planlægningen af en bæredygtig og fremtidssikret kommune ved anlæggelse af en tunnel for både biltrafik, cyklister og gående til det nye boligområde. Tunnelen er således en udvidelse af infrastrukturen i Nuuk, som muliggør etablering af det nye boligkvarter.

- Desuden er projektet med til at understøtte den økonomiske vækst i Grønland, samtidig med, at det altså har fokus på bæredygtighed. Netop bæredygtighed er et af fokusområderne i VERKIS, både i forbindelse med de projekter, vi har gang i lige nu, og i forbindelse med de projekter, vi ønsker at træde ind i fremadrettet, uddyber Michael Karing.

Bæredygtigheden er klart i fokus Eksempelvis vil man gerne spille en mere aktiv rolle i vand- og vindkraftprojekter, men også på en række andre områder, er der godt fyldt op i ordrebogen. Blandt andet, når det gælder renovering af den eksisterende boligmasse, som ifølge Michael Karing på

mange områder trænger til en kærlig hånd, især når det gælder energirenovering. Her er der tale om et tydeligt efterslæb, beretter han, og på det punkt har man ligeledes opbygget ekspertise.

- Ud over at rådgive især de offentlige bygherre om energioptimering kan vi også tilbyde at udarbejde CO2-regnskaber. Bæredygtighedstanken er for alvor kommet til Grønland, og på nye projekter bygges der ofte efter det danske Byggereglement, der er væsentlig skrappere end det grønlandske. Jeg kan eksempelvis nævne den nye skole i Nuuk, Atuarfik Inussuk, der bliver topmoderne netop, når det gælder energioptimering, slutter Michael Karing.

VERKIS er involveret i et tunnelprojekt ved Siorarsiorfik, hvor man finder en række af de mange nye byggefelter i Nuuk. Tunnelen skal gå fra Qinngorput gennem fjeldet Ukkussiaq, som ligger mellem Mitsimmavik i udkanten af Nuuk og det nye byudviklingsområde i Siorarsiorfik.

LIP Facadesytem er baseret på pudsemørtler, der indeholder fibre for at sikre mod svindrevner og trykbelastninger fra for eksempel vindbelastning og slagregn. LIP 350 Universalmørtel og LIP 360 Fiberpuds Let indeholder cellulosefibre og ikke plastfibre som andre fiberholdige pudsemørtler. Cellulosefibre er biologisk nedbrydelige og tilfører dermed ikke mikroplast til naturen ved bortskaffelse eller genanvendelse af produktet.

Det nordatlantiske klima stiller helt specielle krav til et byggeris facadesystem

LIP Bygningsartikler kan tilbyde et facadesystem, der er tilpasset det nordisk klima med store vandmængder og vindstyrker. Systemet er frosttestet i opfugtet tilstand, hvilket viser, at det kan modstå store temperatur- og fugtighedsudsving.

Af Henrik Malmgreen

Det kommer næppe bag på nogen, at det nordatlantiske klima er en kende barskere end det danske. Det stiller helt specielle krav til f.eks. de facadesystemer, der anvendes i Grønland, Island og Færøerne, men netop til dette brug har LIP Bygningsartikler A/S udviklet et system, der kan håndtere vejr og vind. Nemlig et system, der både udmærker sig ved at være saltresistent og ved at håndtere fugt på en måde, så byggeriet ikke skades.

- Vi anvender blandt andet en lavalkalisk cement, der ikke er saltnedbrydelig og derfor særdeles resistent mod nedbrydning. Desuden beskytter vores facadesystem effektivt mod den kraftige slagregn i dråbeform udefra, samtidig med at den tillader, at fugt i form af damp indefra kan slippe ud. Det vil sige, der er tale om en positiv afdampning og udtørring af væggene, såkaldt hydrofobering, forklarer salgschef Bo Frederiksen.

Kan tåle alle typer af fugt

Denne gode dampdiffusionsåbenhed har blandt andet den fordel, at grundpudsen ikke nedbrydes. Det er nemlig ikke kun det yderste lag slutpuds, der er udsat. Grundpudsen skal også kunne tåle fugt, og hvis ikke det er tilfældet, kan man over tid ganske enkelt risikere, at den tager skade. Bo Frederiksen forklarer videre, at alle LIP’s facadesystemer er certificeret med en TGA-godkendelse (Teknisk Godkendelse til Anvendelse).

Denne har erstattet den tidligere MK-godkendelse, der kun forholdt sig til én egenskab,

f.eks. vand- eller fugtgennemtrængning, mens TGA-ordningen giver mulighed for at bedømme flere egenskaber i samme produkt, hvorved det er muligt at beskrive hele systemets egenskaber. Endvidere tester man nu i våd tilstand, hvor man tidligere kun testede i tør tilstand, hvilket ifølge Bo Frederiksen giver LIP en fordel i forhold til de øvrige producenter på markedet.

Biomasse i stedet for plast Han fortæller videre, at man nu benytter cellulosefibre i stedet for plastfibre i de produkter, herunder facadesystemerne, der indeholder fibre. Det har ingen betydning for produkternes tekniske beskaffenhed, men betyder, at der ikke frigives mikroplast den dag, produkterne skal nedtages. Begge LIP’s cementbaserede pudstyper indeholder således naturlige genanvendte cellulosefibre, der reducerer CO2-belastningen og dermed også miljøbelastningen.

- Vi anvender nu også cellulosefibre i de øvrige af vores produkter, der indeholder fibre, og vi har over de seneste fire år testet det nye koncept. Vi synes, det er vigtigt at være på forkant med den teknologiske udvikling og hele tiden have øje for, hvad vi kan gøre for miljøet. Over de senere år har vi således optimeret miljødata på hele vores produktportefølje, forklarer Bo Frederiksen,

- Vores facadesystem udmærker sig ved at håndtere udvendig slagregn og indvendig fugt lige godt. Det er blandt andet med til at sikre et godt indeklima i byggeriet, forklarer salgschef Bo Frederiksen fra LIP Bygningsartikler.

som desuden fremhæver, at virksomhedens facadesystemer er med til at sikre et godt indeklima.

Produktspecifikke EPD’er

Kilo for kilo er LIP’s produkter ikke dyrere end traditionelle produkter, og man er i dag en af de leverandører i branchen, der har flest produktspecifikke miljøvaredeklarationer, de såkaldte EPD’er (Environmental Product Declaration). I takt med at der bliver stillet stadig større krav til livscyklusberegninger (Life Cycle Assessment), synes man, det ganske enkelt er en nødvendighed.

- De produktspecifikke miljøvaredeklarationer dokumenterer, at LIP-sortimentet har op til 60 % mindre CO2-indhold end traditionelle produkter, og netop det at tænke på klimaet bliver i stadig højere grad et konkurrenceparameter i byggeriet. Ikke kun i Danmark, hvor stadig skærpede LCA-krav over tid træder i kraft, men også i Grønland, hvor interessen for bæredygtighed ligeledes er i vækst, slutter Bo Frederiksen.

LIP Facadepuds

Langvarig beskyttelse af facaden

Det er sæson for facaderenovering, og med LIPs produkter, kommer du hurtigt i mål med dine projekter!

Sammen med LIP Facadesystem og vores dygtige facadekonsulenter, er du sikret et fantastisk resultat.

Vi hjælper dig hele vejen!

LIP kan kontaktes på: Tlf.: 64 42 13 30 info@lip.dk

Scan QR-koden og kom direkte til LIP Facadesystem/ Udførelsesvejledning

PRODUKTSPECIFIKKE EPD’ER

Med LIP er du sikker på, at dit kommende byggeprojekt lever op til gældende og fremtidige miljøkrav.

LIP har udarbejdet produktspecifikke miljøvaredeklarationer (MVD/EPD) for de fleste af vores klæbe- og fugemasser, folier til vandtætning og opretningsmasser.

Produktspecifik betyder blandt andet, at vores EPD’er er baseret på data helt ned til de enkelte råvarer, der indgår i vores produkter.

Med LIPs produktspecifikke EPD’er får du et mere præcist og korrekt billede end med generiske EPD’er. Dermed har du mulighed for, at give dine kunder en mere nøjagtig beregning af byggeriets miljøpåvirkning.

Læs mere om LIPs miljøarbejde...

Et fluenet er meget mere end blot et fluenet

Fluenet.dk leverer til både private og virksomheder, men især erhvervslivet er interessant for virksomheden, der har specialiseret sig i skræddersyede løsninger. Nu satser man så også på den nordatlantiske region og især Grønland.

Det kan godt være, det lyder som et produkt i den lavpraktiske ende. Et fluenet er vel blot et fluenet. Men især i den nordatlantiske region, hvor fluer og myg kan være en mere end almindelig plage, er det af største vigtighed, at et fluenet slutter tæt. Anvendes det f.eks. i en virksomhed, stilles der desuden store krav til robusthed og holdbarhed.

- Vores primære marked er Danmark samt Norge og Sverige, hvor vi har en række servicepartnere, men vi vil meget gerne være repræsenteret i især Grønland, hvor en lokal tømrervirksomhed har foretaget flere installationer, blandt andet på et hotel. Potentialet er imidlertid langt større, og derfor er vi interesseret i at indgå samarbejde med både en distributør samt forhandlere, der har lokalkendskab, forklarer Helena Ring, der er salgs-, eksport- og udviklingsansvarlig for Fluenet.dk

Store krav til robusthed

På sigt er det ambitionen at blive repræsenteret i hele Skandinavien, for også i en række andre skandinaviske lande kan fluer og myg være en stor plage, og især i fødevareindustrien kan det være en træls affære at holde de små bæster ude. Men som nævnt er et fluenet mere end bare et net. Ofte skal løsningen skræddersys til specifikke behov, og alt efter, om der er tale om døre eller vinduer, er der mange muligheder at vælge imellem.

- Fødevarevirksomheder skal jo leve op til krav fra Levnedsmiddelstyrelsen, så her er der forventning til modstandsdygtighed, når det gælder indtrængen. I den sammenhæng kan jeg nævne, at vi også har net, der ikke blot kan holde fluer og myg, men også rotter ude. Desuden skal der tages højde for, om nettene skal monteres på vinduer eller døre, hvor medarbejderne går ud og ind, hvilket stiller helt specielle krav til robusthed, siger Helena Ring videre.

Både pænt og effektivt

Endelig er der den faktor, at de monterede net helst skal se pæne ud, så når man kigger på det samlede sortiment, er der en bred pallet af net at vælge imellem, både når det gælder døre og vinduer. Der fås således net til både forsatsdøre, skydedøre og rulledøre samt sidehængte og tophængte vinduer samt drejekipvinduer, tag- og skråvinduer. Endvidere findes der såkaldte plisséløsninger til såvel døre som vinduer.

- Det kan sammenlignes med et plisségardin, og denne type kan fås som en duo-plissé løsning, der dæmper sollyset. En sådan løsning er blandt andet velegnet til ovenlysvinduer, forklarer Helena Ring videre. Fluenet. dk er også leveringsdygtig i både rullenet samt net, der er monteret i faste rammer, lige som man også forhandler pollennet, der kan være en god løsning til dem, der lider af allergi. Endelig findes der en løsning, der

hedder Petnet, som kan anvendes til at kattesikre en lejlighed, så Misser ikke stikker af.

Kvalitetsprodukt fra USA

Langt det største forretningsområde for Fluenet.dk er erhvervsmarkedet, og over årene har man leveret til en række virksomheder som Carlsberg, Arla Foods, Coloplast, Gøl Pølser, Glud & Marstrand, Hatting Brød og Restaurant Madklubben. Desuden har man leveret til offentlige institutioner som Haderslev Sygehus, Sønderborg Sygehus, Hobro Sygehus, Randers Tekniske Skole samt Nationalmuseet og Frihedsmuseet.

- Fluenet.dk er etableret i 1994, og vi importerer alle vores produkter fra USA og Holland. Alu-profilerne importeres i hele længder, som herefter opskæres efter mål til den enkelte opgave og samles på eget værksted. Hele produktionen foregår således uden fordyrende mellemled.

Vores hovedleverandør er The RITESCREEN Company fra USA, der med sin mangeårige erfaring og høje kvalitetsniveau er blevet verdens største leverandør af insektnet, slutter Helena Ring.

Fluenet.dk kan tilbyde en række skræddersyede løsninger til både virksomheder og private. Der er tale om særdeles robuste løsninger, der kan holde til lidt at hvert.

Af Henrik Malmgreen

Ny kostskole tilfører både ny arkitektur

og nyt

liv til Klaksvig

Den færøske tegnestue Fuglark har tegnet en ny kostskole, der skal rumme 35 husholdningselever. Den er placeret midt i Klaksvig og bliver på flere måder et fornyende element i byen.

Af Henrik Malmgreen

Samspillet mellem natur og kultur er altid vigtigt for os, når vi går i gang med et projekt, men det har især været vigtigt i forbindelse med den kostskole i form af en husholdningsskole, der netop nu er ved at blive opført midt i Klaksvig. Her skal man blandt andet arbejde med traditionelle færøske husflidsdiscipliner, hvor såvel lokalt design og lokale traditioner indgår. Derfor har vi valgt et visuelt udtryk, der tager udgangspunkt i den færøske kultur. Blandt andet ved at vælge farverne sort og rødt i facadebeklædningen, der matcher farverne i vores folkedragter.

Sådan forklarer arkitekt Svend Sivertsen, der er medejer af tegnestuen Fuglark i Klaksvig, og når man kigger på selve arkitekturen rummer den ligeledes flere af de klassiske, færøske elementer og materialer, blandt andet tørvetaget, der dog i dette projekt ikke udgør selve taget, men etageadskillelsen mellem selve skolen, der befinder sig i stueetagen og

I facadebeklædningen har Fuglark valgt at arbejde med farverne rød og sort, der indgår i de færøske folkedragter. Visualisering: Fuglark

kostdelen, der befinder sig på første sal. Her finder man også en terrasse, der sammen med stedets kantine og fællesareal vender ud mod den bugt, der udgør indsejlingen til havnen i Klaksvig.

Samspil mellem bygning og by Bygherre er en selvejende institution, og selv om Fuglark har stor erfaring i at designe skoler, har det været en både ny og spændende opgave at skulle integrere kostdelen i projektet. Den nye husholdningsskole ligger som nævnt midt i Klaksvig, og derfor har det også været vigtigt at skabe et samspil mellem

bygning, by og ikke mindst de 35 unge mennesker, der skal bo og opholde sig på skolen. Det er blandt andet sket gennem et design, der er åbent samt udadvendt og på den måde er med til at skabe samhørighed.

- Skolen er med til at berige bymidten både i forhold til form og funktion. Det vil sige, der er tale om mere end en blot en bygning. Der er også tale om at skabe nyt liv, hvor skolens elever kommer til at spille en vigtig rolle, forklarer Svend Sivertsen videre, som i det daglige især arbejder for det færøske hjemmestyre og kommunerne. Erfaringen med at

i Klaksvig. Foto: Fuglark

På denne visualisering ses tydeligt selve skolen i bunden af konstruktionen med kostdelen oven på, hvor tørvetaget og den tilhørende terrasse indgår som en naturlig del. Visualisering: Fuglark

opføre skoler har han taget med fra Grønland, hvor han i en årrække boede og arbejdede for tegnestuen TNT Nuuk.

Integration med landskab og natur

Ifølge Svend Sivertsen er moderne arkitektur på Færøerne interessant af flere grunde. For det første arbejder man med integration i landskabet, idet mange, moderne bygninger er designet til at være i harmoni med den dramatiske og ofte barske natur. Mange arkitekter bruger således naturlige materialer som sten og træ i udformningen bygningerne, der ofte følger landskabets konturer.

- Heri indgår en række traditionelle elementer, idet vi ofte inkorporerer traditionel byggeskik såsom græstørvstag, der ikke blot er æstetisk tiltalende, men også funktionelt i forhold til isolering og bæredygtighed. Netop bæredygtighed er der stort fokus på i det færøske byggeri, og det inkluderer ligeledes

energibesparende design i form af brug af lokale materialer og miljøvenlige byggeteknikker. Især med øernes begrænsede ressourcer er dette en vigtig faktor, uddyber Svend Sivertsen.

Blanding af tradition og innovation

Det barske klima på Færøerne kræver desuden innovative, arkitektoniske løsninger for at sikre komfort og funktionalitet. Det har ført til unikke design, der modstår stærke vinde og kraftige regnskyl. Endvidere indgår det, som Svend Sivertsen kalder for den kulturelle refleksion, der rent arkitektonisk ofte afspejler den lokale kultur og identitet. En bygning som Nordens Hus i Tórshavn viser

Tegnestuen Fuglark har designet mange skoler på Færøerne. Nyt i dette projekt er imidlertid integrationen med en kostdel. Visualisering: Fuglark

en kombination af nordisk design og færøsk kultur, hvilket skaber en unik, arkitektonisk, stil.

- Disse aspekter gør moderne arkitektur på Færøerne til en fascinerende blanding af tradition og innovation, med en dyb respekt for både miljøet og den kulturelle arv. Men samtidig har vi som nævnt stort fokus på bæredygtighed, især når det gælder den tekniske side som energistyring og opvarmning.

Vi har jo den lune Golfstrøm lige uden for døren, og derfor bruger vi i vid udstrækning søvarme i vores bygningsmasse, der blandt andet distribueres som fjernvarme, slutter Svend Sivertsen.

Kantine og opholdsarealet på skolen vender ud mod Klaksvig bugten og giver en smuk udsigt. Visualisering: Fuglark

Tegnestuen Fuglark har designet den nye kostskole, der netop nu er ved at blive opført midt

Hvad kan vi lære af rumtoiletter på jorden?

LAUFENs kildeseparerende toilet ’save!’ er en igangværende revolution. Her er nogle eksempler på aktuelle projekter rundt om i verden.

Den måde vi håndterer urin på i spildevandshåndteringen, forårsager et af nutidens store miljøproblemer, nemlig nitratforurening fra kvælstofholdig gødning og eutrofiering af vandmasser, der resulterer i iltfattigt vand kaldet ‘døde zoner’. Alligevel er urin en værdifuld ressource for landbruget, hvis stofferne i den kan adskilles og genanvendes.

Sammen med designteamet EOOS har LAUFEN udviklet verdens første urinseparerende toilet, der opfylder industristandarder i den udviklede verden. Dette innovative toilet kan gradvist komme ind i vores hverdag.

Urin som ressource: Vi kan lære noget fra rumstationen

Toilettet på den internationale rumstation er en højteknologisk maskine med et prisskilt på 159 millioner kroner.

Hvad det har til fælles med save! er udskillelsen af urin i toilettet for derefter at genbruge det som en ressource. I det ydre rum er der dog fokus på de 95 % vandindhold i menneskers urin, der kan bruges til at generere drikkevand. Med save! er det snarere

de øvrige tilbageværende kemiske stoffer nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K), der er af interesse.

På den ene side udgør disse stoffer miljøproblemer, hvis de udledes i naturen. Undersøgelser udført af førende forskningsinstitutioner viser, at for store mængder kvælstof og fosfor udledes i floder og oceaner, hvilket forårsager store algeopblomstring, som er med til at true deres økosystemer.

På den anden side er stofferne også værdifulde næringsstoffer til den gødning, der bruges i landbruget, hvis bare de kan filtreres fra, før de kan komme i kontakt med spildevandet.

Tid til at gentænke spildevandshåndteringen Udfordringen ligger i etablering af urinseparerende toiletter som standard i mange kulturer rundt om i verden. Brugen af urin som en ressource kan tilpasses specifikke kulturelle praksisser og forhold.

I de mest afsidesliggende regioner giver det mening at kombinere urin med visse bakterier for at generere elektricitet – det ville for eksempel kunne være med til at drive en mobiltelefon. I landbrugsområder kan urin behandles til at give vand og næringsstoffer til kunstvanding og gødning. Faktisk er mulighederne mange, når man først går i gang.

Fra det ydre rum til Europa EOOS, et velkendt designteam dedikeret til miljøspørgsmål, er opfinder af ‘urinlåsen’, som bruger adhæsion, også kendt som ‘tekandeeffekten’, til at adskille og separere urin direkte i toiletkummen.

Det første urinseparerende toilet til brug i industrialiserede lande, save!, har været tilgængelig i nogen tid, men for nylig er LAUFEN begyndt at tilbyde den komplette ‘bag-væggen’-installationsteknologi, der passer med toilettet.

De første 100 save!-enheder er blevet installeret og grundigt testet på universiteter og forskningsinstitutioner, og udrulningen er stærkt i gang. Ud over tests, kan det også nævnes, at:

{ Den europæiske rumfartsorganisation ESA snart vil kunne benytte sig af de omkring 80 save!-toiletter, der bliver installeret i sin nye bygning i Paris

{ Den første bygning kun med boliger med save! er ved at blive indrettet i Wien

{ I Stadtregal-projektet bruges den opsamlede urin fra de installerede save!-toiletter til at producere gødning til beplantningen på facaden samt planterne på taget.

SILENT FLUSH

Toilet med Silent Flush

• STOR REDUKTION AF SKYLLESTØJ

• MERE EFFEKTIV SKYLNING

• ØGET HYGIEJNE

LAUFEN.DK/ SILENT-FLUSH

SO LEISE WIE NIE ZUVOR

Idéerne bag Grønlands nye lufthavne

ZESO Architects arbejder tæt sammen med bygherrer og entreprenører om udvikling af Grønlands nye lufthavne. Tegnestuen har udviklet dispositionsforslag for lufthavnene i Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat og er hovedarkitekt på de to førstnævnte.

For at imødegå den rivende udvikling, Grønland har befundet sig gennem de senere år, har ikke mindst etableringen af moderne infrastruktur præget landets byggesektor. Københavnske ZESO Architects vandt i samarbejde med COWI og Masanti i 2018 konkurrencen om udvikling af de tre nye lufthavne i Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat.

ZESO Architects, der har 25 medarbejdere, har siden sin etablering i 2008 tegnet en lang række byggerier i den nordatlantiske region, men som altid bliver der stillet særlige krav til lufthavnsbyggerier.

- Vi har i mange år arbejdet med Københavns lufthavn og andre, mindre lufthavne i Danmark, så det skabte naturligvis glæde på tegnestuen, at vi nu skulle tegne lufthavne i Grønland, fortæller Kelly Andrew Nelson, der er arkitekt og partner hos ZESO Architects, og fortsætter:

- De klimatiske forhold i Grønland er jo noget helt særligt. Det betyder blandt meget andet, at byggesæsonen er kort, at logistikken omkring byggematerialer er krævende, samt at staffing af bygningsarbejdere kræver særlig planlægning.

Qaqortoq Lufthavn terminal og servicebygning set fra luften. Visualisering: ZESO Architects.

Inspireret af naturen og kulturen

ZESO Architects udviklede et overordnet designsystem for alle tre lufthavne, der kunne sikre synergi i byggeprocesserne, samt give rejsende i Grønland en oplevelse af et nationalt infrastruktursystem, som hænger sammen.

- Vi har skabt principperne om, at lufthavnenes eksteriør afspejler landskabet for hver af de tre lokationer, mens indretningen af terminalerne afspejler grønlandsk kultur. Lufthavnenes ydre fremstår derfor hårdt og koldt som landets klima og terræn, mens de indre rammers udtryk er både varme og indbydende som det grønlandske folk, forklarer Kelly Andrew Nelson.

Opgaverne med de nye lufthavne har både handlet om udvikling af god arkitektur og detaljeret airport planning, men samtidig skulle der skabes enkle og robuste byggetekniske løsninger, der nemt kan vedligeholdes og repareres.

- De klimatiske forhold i Grønland kan i vinterhalvåret som bekendt være udfordrende. Derfor bestod vores opgave i at skabe lufthavne, der kunne fungere godt i perioderne med hård frost og store mængder nedbør.

Men vi har samtidig arbejdet på enkelthed i byggerierne, så vedligeholdelsen kan gennemføres af lokale håndværkere og teknikere uden brug af særlige reservedele, der typisk har lange leveringstider, forklarer Kelly Andrew Nelson.

Mere end lufthavnsarkitekter

ZESO Architects er kendt som lufthavneeksperter, men tegnestuen udvikler også mange andre former for byggeri.

- Transformationsprojekter har ligeledes været en af grundstenene i vores arbejde i mere end 15 år. Dertil har vi tegnet mange boligbyggerier, alt fra ungdomsboliger i glas og stål til plejehjem i træ. Vi ser frem til mange flere projekter over hele den nordatlantiske region. Vores erfaringer med både lufthavne, transformationsprojekter og boligbyggeri fra bunden, går godt i spænd med vores ekspertise inden for byggeri under udfordrende klimatiske forhold, uddyber Kelly Andrew Nelson.

Den nye lufthavn i Nuuk åbnes i 2024, mens byggeriet i Qaqortoq afsluttes i efteråret 2025. Nuuk Lufthavn opføres af MT Højgaard, mens byggerierne i Qaqortoq og Ilulissat varetages af KJ Greenland. ZESO Architects har udviklet dispositionsforslag for alle tre lufthavne og været hovedarkitekt gennem hele forløbet omkring Nuuk og Qaqortoq.

Qaqortoq Lufthavn terminalbygning – indgang til bagagesortering. Visualisering: ZESO Architects.

Af Jacob Egevang

Det nordatlantiske team med Henrik Nielson i spidsen er stadig det samme efter Ahlsells køb af Sanistål.

Ahlsell Danmark leverer materialer til både små og meget store byggeprojekter.

Sanistål har skiftet navn til Ahlsell Danmark

og sortimentet har fået vokseværk

Under overskriften ’Vi gør det nemmere at være professionel’ tilbyder Ahlsell Danmark det største sortiment inden for tekniske installationer i Norden. Teamet i Aalborg er stadig det samme; nu blot med endnu flere produkter til nordatlantiske bygherrer og entreprenører.

Det velkendte Sanistål blev i december 2023 købt af svenske Ahlsell og er dermed blevet en del af en vidtfavnende, nordisk koncern. Det har øget rækkevidden, udvidet sortimentet inden for køle-og især el-installationsprodukter samt givet leveranceevnen et ekstra gear. Men ægteskabet betyder også, at man nu kan levere PPE-produkter, f.eks. sikkerhedsfodtøj, der holder på varmen i ned til 40 graders frost, ligesom man blandt andet har rørprodukter med arktisk isoleringsevne på hylderne.

- Vi har årtiers erfaring med at levere løsninger til de nordatlantiske markeder, og vi vil fortsætte med at besøge Færøerne og Grønland med samme intensitet som hidtil. Forskellen er bare, at vi kan levere endnu flere komplette løsninger, fortæller eksportsalgschef Henrik Nielson.

På Ahlsells robotstyrede logistikcenter i Billund udskiber virksomheden koordinerede leverancer til blandt andet den færøske og grønlandske byggebranche.

- Nu, hvor vi hedder Ahlsell, kan vi i endnu højere grad planlægge afskibning af fuldstændige leverancer, så bygherrer og entreprenører i Grønland og på Færøerne kan modtage alle produkter på samme tid. Dette er især i Grønland et vigtigt parameter, fordi afstande og vejrforhold i nogle egne af landet jo kræver særlig fokus på logistikken, og fordi byggesæsonen er noget kortere end i Danmark, fortæller Henrik Nielson.

Nemt at være professionel Ahlsells slogan ’Vi gør det nemmere at være professionel’ kommer således virkelig til sin ret i Nordatlanten, forklarer salgschefen videre.

- Det bliver væsentlig nemmere at være professionel i disse egne, når man rent faktisk har både værktøj og byggematerialer, der matcher arktiske forhold til sin rådighed. Op mod 50 pct. af de varer, vi f.eks. leverer til Grønland, er skaffevarer, og det kræver naturligvis ekstra planlægning af

Ahlsell Danmark leverer materialer inden for VVS, køl, el, stål, industri, beslag, sikkerhedsudstyr med meget mere.

Se mere her: www.ahlsell.dk

leverancerne. Det er vi blevet endnu bedre til nu, hvor vi har en stor koncern i ryggen.

Samme kontaktpersoner

Selv om det nu er et Ahlsell-logo, der pryder det danske hovedkontor i Aalborg, er virksomhedens repræsentanter i det nordatlantiske marked stadig de samme.

- Vi har i flere år haft et stærkt team på seks medarbejdere til at servicere vores mange kunder på Færøerne og i Grønland. Ahlsells overtagelse af Sanistål har ikke rykket noget ved, hvem vores nordatlantiske kunder og forhandlere taler med. Vi er stadig den samme gruppe af folk, der kender vores markeder godt, og som har tætte relationer til både entreprenører, bygherrer og industrien, fortæller Henrik Nielson.

Han forklarer videre, at mange af de nordatlantiske kunder er startet som f.eks. VVS-virksomheder, der siden hen har udvidet med el-installationskompetencer eller andre håndværksmæssige områder.

- Disse kunder behøver kun at gå et sted hen nu, hvor vi som Ahlsell kan levere stort set alt inden for VVS, køl, el, stål, industri, beslag, sikkerhedsudstyr med meget mere. Og vi står fortsat til rådighed på både store og små projekter, fra de første materialeberegninger til endelig levering på byggepladserne. Vi planlægger også containerpakningen i tæt dialog med kunden, så godset kommer i den rigtige rækkefølge, slutter Henrik Nielson.

Af Jacob Egevang

NH Towage

sørger for sikker transport ad søvejen til Grønland

Der er langt til Grønland fra Danmark, og det kan være en barsk tur, men NH Towage har ekspertisen i både de store og de komplekse transporter.

Infrastrukturen på Grønland udvikler sig hastigt i øjeblikket. Det betyder, at der er brug for masser af materialer til opgaven, og det skal naturligvis fragtes til det høje nord. En af de virksomheder, der blandt andet påtager sig den slags opgaver er NH Towage i Svendborg, hvor indehaveren Niels Ove Henriksen har specialiseret sig i at transportere tunge ting ad søvejen, og afstanden til Grønland samt ikke mindst vind og vejrforhold betyder, at man skal vide, hvad man gør.

NH Towage blev stiftet af Niels Ove Henriksens far tilbage i 1977 som Svendborg Bugser. I dag opererer man imidlertid altså ikke kun i de lokale, danske farvande, men også internationalt farvand lige fra Grønland i nord til Brasilien syd, hvilket stort set vil sige hele Atlanterhavet. Når man taler med kunder i udlandet, er det derfor en kende mere mundret at sige NT Towage end Svendborg Bugser, og ifølge Niels Ove Henriksen er man frisk på stort set alle typer af opgaver.

Er klar til job døgnet rundt

- Vi har blandt andet fragtet store kloakledninger til Grønland, men vi har også haft mange andre typer af opgaver og har eksempelvis også fragtet en del udstyr til

fiskeindustrien. Desuden har vi efterhånden fragtet både en del pramme og mindre ledsagefartøjer til Grønland, det vil sige både fartøjer, der ikke kan sejle selv, og fartøjer, der kan. Der er nemlig nogle af dem, der ikke må tage turen for egen motorkraft, og derfor sker det i stedet ofte på en af vores transportpramme, fortæller Niels Ove Henriksen.

Han er efterhånden erfaren ud i den slags transportopgaver og har blandt andet løst en del opgaver til Østgrønland. Han fortæller videre, at kundemassen spænder meget bredt, og at man har rigtig mange alsidige opgaver, hvad enten, der er tale om transport, eller man skal hjælpe til i forbindelse med konstruktionsopgaver til søs, f.eks. etablering af infrastrukturprojekter såsom havne og broer eller sådan noget som vindmølleparker. Da man har 24-timers vagtservice, kan man døgnet rundt opleve at blive kaldt ud til nye og spændende opgaver.

Ingen opgave er for stor

NH Towage er eksperter i at flytte ikke bare store ting, men rigtig store ting. F.eks. sådan noget som vindmøllevinger, der rent transportmæssigt, i hvert fald i visse egne af Danmark, er ved at blive lidt af en infrastrukturel udfordring, dels fordi de belaster vejnettet

NH Towage råder i dag over fem slæbebåde samt to store pramme, hvor den ene er 70 x 20 meter, og den anden er 50 x 18 meter. Man servicerer kunder i både ind- og udland og er altid frisk på at prøve kræfter med nye typer af opgaver.

(Alle fotos: NH Towage)

i ekstrem grad, dels fordi der efterhånden kommer en del klager fra de borgere, der bor langs de ruter, hvor vingerne transporteres. NH Towage råder i dag over fem slæbebåde samt to store pramme, hvor den ene er 70 x 20 meter, og den anden er 50 x 17 meter.

Så hvem ved - den dag vindkraften kommer til Grønland kunne transport af vindmøllevinger dertil måske også blive en opgave for NH Towage, der ikke siger nej til selv komplekse og omfattende opgaver. Man har f.eks. også transporteret materialer til en række forskellige kystsikringsprojekter samt infrastrukturprojekter, blandt andre Storebæltsforbindelsen, hvor opgaven har været at transportere granit fra både Norge og Sverige.

Af Henrik Malmgreen

veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.

pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. the polar circle around the year requires knowledge and familiarization with the weather situations occurring during the

Med service og fleksibilitet

The family-owned firm have also worked some of the biggest and most challenging struction projects such as the Great Belt connecting the islands of Zealand and 16 km bridge from Denmark to Sweden cently the Crown Princess Mary Bridge ing important infrastructure north of gen. But also working outside Denmark part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far Yara Sea, Northern Russia where the tugs with installation of a gas pipeline.

- finder vi en løsning som passer til dit projekt

Strong traditional values

• Bugsering

• Havneudvidelse

• Sværgodstransport

Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

• Passagertransport

NH Towage upholds traditional Danish such as delivering on time and at the and with a great success. Mr. Henriksen, a master mariner himself, explains “We determined to innovate when required can change or adapt quickly to any situation needed”

• Udlejning af mandskab

As well as bridges, NH Towage also works assembly of wind turbines, piers, jetties, harbour extensions. Other services they

Frederiksø 8 · DK-5700 Svendborg

Phone: +45 6222 2911

E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk

Optimeret byggeri til arktiske klimaer: DC-Systems innovative tilgang

Under de arktiske forhold er et skræddersyet byggesystem afgørende på grund af de barske udfordringer, klimaet præsenterer. Hos DC-System har vi over 40 års erfaring med byggeri i Grønland og med vores egne ingeniører kan vi levere en komplet pakke.

Tidligere byggeri i Grønland har kæmpet med fugtproblemer på grund af materialer og konstruktioner, der ikke var tilpasset det barske klima. Dette er nu vores fokus. Vi introducerer innovative byggemetoder, der effektivt eliminerer tidligere udfordringer med skimmelsvamp. Vores system består af cementbundne spånplader og isolering, der forhindrer vandabsorption og garanterer et optimalt indeklima fra starten af.

Indeklimaet bliver meget bedre fra starten

Fra begyndelsen forbedrer vi indeklimaet markant. Siden vores grundlæggelse i 1973 har DC-System været en toneangivende producent i Danmark og en pålidelig leverandør

til Grønland i årtier. Vores ekspertise har ført til udviklingen af et byggesystem skræddersyet til boligbyggeri, der ikke kun garanterer et behageligt indeklima, men også effektiviserer byggeprocessen betydeligt. Med vores simple og effektive metoder kan råhuset opføres hurtigt, hvilket er afgørende - især i de udfordrende arktiske regioner.

Slank konstruktion, stærk isolering: Vores sandwichpaneler i verden Vores sandwichpaneler forener elegant letvægtskonstruktion med enestående isoleringsevne. Med produktionsfaciliteter både i Danmark og Spanien dækker vores paneler et bredt spektrum af anvendelser, lige fra krævende miljøer som fødevareindustri og hospitaler til mere almindelige bygninger som boliger, hoteller og skoler.

Cirka 85 % af vores danske produktion når ud til internationale markeder, herunder levering af køle- og fryserum til virksomheder langs Grønlands kyst. Vores isoleringssystemer er velegnede til enhver situation, hvor en slank konstruktion mødes med behovet for minimalt energiforbrug til opvarmning. Og med en fugtoptagelsesfri konstruktion eliminerer vi risikoen for skimmel og svamp, hvilket gør vores paneler til det ideelle valg, uanset hvor de anvendes.

Vi går ud over blot at levere - vi sætter standarden

Med alle nødvendige godkendelser og ekspertiser in-house tilbyder vi ikke blot byggesystemer men en komplet løsning. Vores dedikerede team af ingeniører og statikere sikrer ikke kun, at konstruktionerne er sikre, men også optimerede til enhver tænkelig situation. Fra rådgivning og tegningsarbejde til supervision på byggepladsen varetager vi alle aspekter af byggeprocessen med præcision og professionalisme.

Og vores engagement stopper ikke der - vi investerer kontinuerligt i produktudvikling for at sikre, at vores løsninger forbliver førende og altid opdaterede. Med os får du ikke blot en leverandør - du får et partnerskab, der leverer den fulde pakke og sætter standarden for fremtidens boligbyggeri

DC-System tilbyder en bred vifte af færdige isoleringspaneler, som kan tilpasses ethvert behov indenfor byggeri, til det nordatlantiske marked

Fælles kendetegn, der er gældende for vores paneler, som bliver fremstillet i Danmark, er følgende:

Tynd uorganisk konstruktion

Høj isoleringsevne

Minimal risiko for skimmel & svamp

Kort byggetid

CE-mærkning

Velegnede til bl.a. boliger, industri, køle- og fryselagre

I over 50 år har vi forsynet byggeprojekter til en lang række destinationer verden over, herunder Grønland, Færøerne og Island. Vores hold af højt kvalificerede medarbejdere står til rådighed for at assistere med design, teknik og gennemførelse af projektet.

For mere information

DC-System Insulation A/S

Nordvestvej 8, DK-9600 Aars

Telefon:+ 45 98 62 42 00

Kontakt: Allan Andersen

E-mail: info@dc-system.dk

Web: www.dc-system.dk

Og ram relevante beslutningstagere – præcist og effektivt

Hør om mulighederne: www.byggefakta.dk/

Mange ved det ikke ... men hos Byggefakta får du:

Î Databaserede marketingløsninger med udgangspunkt i Danmarks største projektdatabase

Î Afgørende viden om marked og målgrupper

Î Adgang til skræddersyede målgrupper, så du undgår spildte marketingkroner

Î Unikke løsninger, så du når branchens beslutningstagere på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt

Î Tilstedeværelse på flere af branchens største marketingplatforme

Î Branchens bedste værktøj til at identificere leads og evaluere (ROI) på kampagnen

Byggefakta A/S

Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup

Telefon: +45 7025 3031 info@byggefakta.dk www.byggefakta.dk

- Vi har allerede en række projekter i ordrebogen, som jeg ser frem til at udvikle, fortæller Design Director Hallgrímur Thor Sigurdsson. Kontoret i Reykjavik åbnede 1. april. Foto: Arkitema

Arkitema har åbnet kontor i Reykjavik

Selv om Arkitema kun har et enkelt projekt i det islandske bagkatalog, er man nu klar til at indtage et marked i en positiv udvikling. Flere projekter er allerede i ordrebogen.

Af Henrik Malmgreen

Med åbningen af et arkitektkontor på Island, hvilket skete den 1. april, forventer Arkitema at få del i et attraktivt marked, med mange spændende projekter i de kommende år. Hallgrímur Thor Sigurdsson kommer til at stå i spidsen for kontoret, der I første omgang bliver placeret sammen med ejeren COWI’s kontor i Reykjavik.

I 2023 købte COWI den islandske ingeniørvirksomhed Mannvit og fik dermed et ben ind i den islandske byggeindustri, en industri, der rummer mange spændende muligheder over de kommende år. Da flere kunder på markedet efterspørger integrerede løsninger fra deres rådgivere, er det derfor naturligt, at Arkitema, som ejes af COWI, har oprettet et kontor i Island.

Et marked i en god udvikling Til at lede kontoret er Hallgrímur Thor Sigurdsson blevet ansat som Design Director, og det er forventningen, at han inden længe vil få følgeskab af flere arkitekter. Således har Arkitema allerede en række konkrete projekter i ordrebogen, ligesom man påtænker at deltage i flere konkurrencer og tilbud.

- Det islandske marked er inde i en rigtig positiv udvikling, og vi ser gode muligheder for at skabe en sund arkitektforretning. Markedet

Hallgrímur Thor Sigurdsson har gennem årene arbejdet på en række spændende projekter i Island, hvor han også er manden bag Arkitemas hidtil eneste projekt i Island, Akureyri Kulturhus, der slog dørene op i 2010. Foto: Arkitema

efterspørger mange af vores kompetencer inden for eksempelvis sundheds- og energibyggeri, og i samarbejde med vores mange nye COWI-kolleger i Island, vil vi komme til at kunne tilbyde gennemprøvede løsninger i høj kvalitet, forklarer Glenn Elmbæk, der er administrerende direktør i Arkitema

Godt kendt i Island

Hallgrímur Thor Sigurdsson, er ikke ny og ukendt i Arkitema. Han har tidligere arbejdet 11 år på Arkitemas kontorer i Aarhus og København, inden han flyttede til Nordic Office of Architecture, hvor han senest har arbejdet som direktør for virksomhedens islandske kontor. Han har gennem årene arbejdet på en række spændende projekter i Island, hvor han også er manden bag Arkitemas hidtil eneste projekt i Island, Akureyri Kulturhus, der slog dørene op i 2010.

Da han gennem de seneste 5 år har arbejdet i Island, har han et indgående kendskab til såvel arkitektmiljøet som byggebranchen generelt, og det er noget, han selv forventer vil være en fordel i opbygningen af Arkitemas nye kontor.

Flere projekter i ordrebogen - Jeg har fået muligheden for at stå i spidsen for en helt unik opgave, hvor jeg ser frem til at kunne hjælpe med at opbygge det nye kontor. Der er en god udvikling i gang i Island, og vi har allerede en række projekter i ordrebogen, som jeg ser frem til at udvikle både i tæt samarbejde med kommende kolleger her på kontoret og med god assistance fra kollegerne i Danmark, fortæller Hallgrímur Thor Sigurdsson.

Nordens førende specifikationsplatform

NBS Nordic er et brugervenligt cloudbaseret værktøj som skaber struktur, overblik og sammenhæng i jeres projekt- og udbudsmateriale.

BIM-modeller

Beskrivelser

LCA-modul

Bygningsdelsjournal

5 gode grunde til at vælge NBS Nordic

Styr på bygningsdele

Klassifikationsstyring, keynote fil, data fra flere modeller

Beskrivelser uden copy and paste

Online dokument-editor, Molio beskrivelser, eget bibliotek

Sammenhængende tilbudslister

Data fra andre moduler, med/uden mængder, eksport til Excel

Tilbudslister

LCA beregninger – hurtigt og enkelt

Enkelt og brugervenligt LCA-modul direkte i platformen

Integrationer for dig der vil mere Revit, Dynamo, Sigma Estimates, Power BI

Opret dig gratis på: NBSnordic.dk

NBS Nordic Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup

Telefon: +45 8877 1770 hello@nbsnordic.dk www.nbsnordic.dk

Stærkest

– I MASKINER TIL

OG MØRTELTEKNIK Salg Service Reservedele

Jørn Glad A/S er forhandler af LIEBHERR concrete technology, Putzmeister Mörtelmachinen, Mai International, Strobl, Sika og PFT

Stor udlejningsafdeling med ovennævnte fabrikater

Jørn Glad A/S

Høgemosevænget 13

DK-8380 Trige

Tel.: +45 86 23 04 66 www.gladas.dk

holder bar’

DEN HURTIGSTE OG MEST ROBUSTE FLAMINGOSKÆRER PÅ MARKEDET

Produceret i Danmark

KONTAKT OS PÅ TELEFON 6065 1950

ELLER LÆS OM DE FORSKELLIGE MODELLER PÅ POLYCUT.DK

Skal vi stå for jeres

Vi har mere end 40 års erfaring indenfor udlejning og salg af containere

Kontakt os på tlf. (+45) 8678 5335 eller e -mail all@pro -trans.dk

www.pro-trans.dk

FORRETNINGSOMRÅDER

CONTAINERE KONTOR- SANITETS- LAGERCONTAINERE PROJEKTER

BRUGTE PAVILLONER BRUGTE LETVOGNE MODULBYGGERI

TRYGHED OG GARANTI

Arctic House med dobbelt klimaskærm tilpasset det grønlandske klima

- leveres individuelt efter dine ønsker og behov

 Historie og høj kvalitet er varemærket.

 Kvalitetshuse til hele det grønlandske folk i mere end 65 år.

 Enfamiliehuse, andelsboliger, dobbelthuse, hytter, klubhuse mm.

 At bygge er en tillidssag – Panbo har erfaringer og viden samt hotline i byggeperioden.

 Vores byggerådgivere rejser rundt i Grønland og tilbyder en uforpligtende byggesnak.

Se mere på christianpanbo.gl og bestil vores katalog

Christian Panbo A/S Egelund 5 · DK - 6200 Aabenraa

Tlf: (+45) 74 62 66 74 post@christianpanbo.com www.christianpanbo.gl