Klimatilpasning - marts 2024

KLIMATILPASNING

Flodbyen - klimatilpasning i Randers

Klimasikring og klimatilpasning - to sider af samme sag

Når du kigger på forsiden af dette magasin, hvor vi sætter fokus på både klimasikring og klimatilpasning, ser du et flot luftfoto af Randers, der allerede for flere år siden tog initiativ til at sikre og tilpasse byen til de klimaændringer, vi alle mærker i hverdagen.

Det kan man vel godt tillade sig at kalde for rettidig omhu, men Randers er langt fra alene. I magasinet kan du også læse om de tiltag, man har taget i Fredericia, og fælles for begge projekter er, at de ikke kun handler om at bygge høje diger og flygte fra vandet.

De handler i lige så høj grad også om at udvikle byerne og byrummene til fremtiden. Klimasikring handler i sagens natur meget konkret om at sikre sig mod oversvømmelser, mens klimatilpasning handler om at tænke i nye baner.

Der skal nytænkning til, hvis vi skal kunne tilpasse os, så det er muligt at bo, leve og arbejde i en hverdag, hvor klimaet definerer helt nye grænser for de udfordringer, vi møder som borgere. Det er artiklen om et af landets største forandringsprojekter, Taastrupgaard, et godt eksempel på.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

De bedste hilsner

Hele teamet i Dagens Byggeri

Forsidefoto: Randers Kommune

Side 2 foto: Werner Karrasch

Kontakt

Dagens Byggeri

Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup

+45 44 45 60 00

Redaktion

Henrik Malmgren redaktion@dagensbyggeri.dk

Salg

Sales Manager

Christian Tegner

+45 33 26 07 61 cgt@byggefakta.dk

Key Account Manager Mikkel Saabye

+45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager

Adam Berg

+45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk

Key Account Manager

Lars Heilmann

+45 35 25 05 18 lars.heilmann@byggefakta.dk

Så langt er kommunerne kommet med strategisk klimatilpasning

En ny rapport fra tænketanken Concito ser nærmere på kommunernes klimatilpasningsplaner. Konklusionen er, at de er blevet mere opmærksomme på behovet for klimatilpasning, at de har fået et mere retvisende risikobillede, samt at det er vigtigt, at deres planer opdateres løbende.

Af Henrik Malmgreen

Klimaforandringerne i Danmark betyder højere temperaturer, mere regn og mere ekstremt vejr. Det er en udfordring, der både kalder på, at CO2-udledningen reduceres, og at samfundet tilpasser sig. For at bistå det klimaarbejde i kommunerne igangsatte Realdania, Kommunernes Landsforening, regionerne og tænketanken Concito i 2019 DK2020-indsatsen. Den har til formål at sætte skub i implementeringen af Parisaftalens mål, så kommunerne bliver klimaneutrale og klimarobuste i 2050.

Det er foreningen Realdania der, sammen med det internationale bynetværk C40, står bag DK2020 Gennem indsatsen har kommunerne fået rådgivning og sparring til at udvikle lokale planer, der både lever op til Parisaftalens målsætning og viser, hvorledes den enkelte kommune bør tilpasse sig klimaforandringerne. 96 af landets kommuner har tilsluttet sig initiativet, og langt de fleste har på nuværende tidspunkt udarbejdet forpligtende klimahandlingsplaner i regi af DK2020.

Arbejdet stopper ikke her

Den nye rapport ‘Klimatilpasning i danske kommuners klimahandlingsplaner’, der blev offentliggjort i november 2023, samler op på kommunernes arbejde med klimatilpasning gennem DK2020 og vurderer potentialet for fremtidige forbedringer frem mod et klimarobust samfund.

- Det er positivt, at stort set alle kommuner i Danmark har en plan for deres klimatilpasning. Men arbejdet stopper ikke her. Nu skal planerne omsættes til konkret handling, og planarbejdet skal helst fortsætte. For klimaændringerne vil blive ved med at forandre vores byer mange år frem. Samtidig er det vigtigt at tage højde for, at livet i byerne skal give mening - også på dage, hvor vejret viser sig fra sin ekstreme side, siger projektchef i Realdania, Mikkel Suell Henriques.

Rapportens hovedbudskaber

Det kræver et større samarbejde på tværs af aktører, og det tager længere tid, men på lang sigt giver det også højere værdi. Både når det gælder selve klimatilpasningen og ambitionen om at sikre en fortsat høj livskvalitet i byerne. Rapporten præsenterer tre hovedbudskaber:

• DK2020 har engageret stort set alle kommuner, fra både større byer og mindre bysamfund. I dag har kommunerne et mere retvisende risikobillede i forbindelse med klimaforandringerne, og de har vedtaget initiativer, der kan afhjælpe klimaforandringernes konsekvenser.

• Ekstreme vejrhændelser såsom oversvømmelser, ekstrem nedbør, hedebølger og tørker øger kommunernes opmærksomhed på behovet for klimatilpasning.

• Det er vigtigt, at klimatilpasningsplanerne løbende opdateres og indsatserne revurderes, så de kan rettes til, i tilfælde af ny viden, nye finansieringsmuligheder eller forandringer i den politiske opbakning.

Fælles retning og prioritering Rapporten kommer desuden med en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan arbejde videre med klimatilpasningen. Her er blandt andet en opfordring til, at relevante aktører og myndigheder skaber et fælles sprog og målbillede for klimatilpasningsindsatsen samt en påmindelse om, at der fortsat er brug for mere viden om faren for og konsekvenser ved tørke, varme- og hedebølger.

- Der skal sikres en fælles retning for og prioritering af, hvordan vi sammen skaber et klimarobust samfund. Der er behov for løbende kapacitetsopbygning og styrket samspil imellem forskning og praksis samt koordination mellem stat og kommuner, så det sikres, at planlægningen altid bygger på et opdateret vidensgrundlag. Derfor er det vigtigt, at rammebetingelserne er i orden, herunder for den fremadrettede arealanvendelse i og på tværs af kommunerne, siger Mia Holmbo Lind, der er klimaanalytiker i Concito og en af forfatterne bag rapporten.

En ny rapport fra Danmarks grønne tænketank Concito ser nærmere på kommunernes klimatilpasningsplaner. Konklusionen er, at de er blevet mere opmærksomme på behovet for klimatilpasning.

Foto: Stefano Ghezziz

Alle Kronospans NOVOPAN gulvspånplader er CE-mærkede eller MK-godkendte og forsynet med en specialudviklet kantprofil, som gør det nemt at lime dem korrekt. Og så er pladerne godkendte til samling mellem strøerne (flyverstød), hvilket sikrer en optimal udnyttelse. NOVOPAN gulvspånplader kan udlægges i almindeligt opvarmede rum (anvendelsesklasse 1) i såvel nybyggeri som ved renoveringsopgaver. Gulvspånpladerne kan både anvendes til bærende undergulv på strøer og som svømmende undergulv på beton eller isoleringsplader.

Miljøvenlig profil både i produktion og anvendelse

Hos Kronospan, Danmarks eneste producent af spånplader, har man en markant ambition om genanvendelighed. Hvert år forvandler man mere end 300.000 ton brugt træ til nye spånplader, hvilket rent faktisk gør Kronospan til en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder

Af Henrik Malmgreen

Selv om vi i byggeriet anvender spånpladeprodukter i store mængder, findes der reelt kun én producent af spånplader i Danmark. Nemlig Kronospan. Modsat mange andre producenter, som de kendes fra f.eks. Norge og Sverige, hvor der er masser af frisk træ at tage af, har Kronospan i Danmark valgt at koncentrere produktionen omkring genanvendt træ.

Det betyder, at mere end 90 % af råvarerne udgøres af udtjent træ fra f.eks. kasserede køkkener og gulve opsamlet på danske genbrugspladser, mens resten er udtyndingstræ fra danske skove samt fraskær fra træindustrien. Desuden lægger man vægt på, at selve procesenergien primært kommer fra det træ, man ikke kan anvende i produktionen, f.eks. bark, trærester og frasorteret træ.

Ikke en uudtømmelig ressource - Selv om træ i sig selv er en CO2-neutral råvare, er den ikke uudtømmelig som ressource.

Blandt andet derfor anvender vi primært udtjent træ med henblik på at beskytte vores skovressourcer, forklarer Country Manager Per Mortensen fra Kronospan, hvis danske fabrik ligger i Pindstrup på Djursland.

Det er efterhånden gået op for flere og flere, at det at tænke bæredygtigt og cirkulært ikke behøver gå ud over forretningen. Tværtimod. I tilfældet Kronospan er det faktisk en forudsætning for at kunne drive forretning i Danmark, for hvis ikke man havde anlagt produktion på genanvendt træ, ville den ganske enkelt ikke være konkurrencedygtig.

Et konkurrenceparameter - Kigger vi på konkurrencen fra f.eks. Norge og Sverige, er energien billig på grund af de to landes vandkraft, mens arbejdskraften er billig i f.eks. Polen. Men i dag, hvor der er mere og mere fokus på den cirkulære økonomi, kan man sige, at det faktum, at vi arbejder med genanvendt træ har ændret sig

fra at være noget, vi gør af nød, til at være et konkurrenceparameter, siger Per Mortensen videre.

Kronospan er en international virksomhed, der på årsplan producerer mere end 19 mio. kubikmeter træbaserede plader i forskellige produktkategorier, hvilket gør koncernen til en af de største aktører i dette segment på verdensplan. I Danmark udgør den årlige produktion 400.000 kubikmeter, og på den danske fabrik produceres udelukkende NOVOPAN spånplader.

Miljøvenlig

Per Mortensen fortæller videre, at man hvert år forvandler mere end 300.000 ton brugt træ til nye møbel- og byggeplader, hvilket rent faktisk gør Kronospan til en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder. Han fortæller videre, at alt udtyndingstræ og resttræ fra træindustrien er FSC- eller PEFC-certificeret.

NOVOPAN SPAANDEX K-GULV er spånplader med profilerede kanter og anvendes som bærende, strøopbygget undergulv og som svømmende undergulv til opvarmede lokaler.

Samtidig påpeger han, at klimamæssigt er strøgulve med spånplader en bedre løsning end EPS- betongulve. Et af Kronospans produkter er således det såkaldte NOVOPAN Klimagulv, hvor pladerne anvendes til at etablere gulvvarme. Det er en gulvvarmeløsning, der er udlagt direkte i spånpladerne under gulvet. Hvilket betyder, at reguleringstiden for temperaturen er helt nede på 1-2 timer i modsætning til 8-10 timer for en betonløsning.

Er blevet en attraktiv ressource - Egentlig kan man vel sige, at både vores produktion af spånplader og vores anvendelse af dem på den måde er med til at styrke den grønne profil samt mindske belastningen på miljøet, forklarer Per Mortensen.

Han føjer til, at meget af det brugte træ, man modtager til genanvendelse kommer fra genbrugspladserne i landets kommuner, og Kronospans forretningscase dokumenterer med al tydelighed, at kasseret træ, som ingen for blot få år siden gad røre ved, i dag har fået ny værdi og reelt udgør en attraktiv ressource.

Nu skærpede krav til byggeriet

På koncernplan leverer man som nævnt til både møbel- og byggeindustrien, men i Danmark er det primært møbel- og køkkenindustrien, der er aftager af spånpladerne. Et er, at man kan levere en energivenlig løsning til gulvvarme, men også selve produktionen af pladerne er vigtig i forhold til de krav, der i dag stilles til byggeriet, når det krav til dokumentation for bæredygtighed.

Ved årsskiftet 2022-2023 trådte skærpede krav til LCA-beregninger i kraft (Life Cycle Assesment), og de vil blot blive øget over tid. Det er forhold, som hele byggebranchen er nødt til at forholde sig til, og som stiller krav til CO2-aftrykket fra de enkelte produkter, der indgår i et byggeri. Derfor gør Kronospan da også meget ud af at stille netop den dokumentation til rådighed.

Også en god løsning til renovering Mange bygherrer med især pensionskasserne og de institutionelle investorer i spidsen har en klar målsætning om, at deres byggerier skal kunne bæredygtighedscertificeres efter eksempelvis DGNB-ordningen. Men også når det f.eks. gælder renovering, kan

der spares markant på klimaaftrykket ved at tænke sig om.

- Vores spånplader og gulvløsning er således i mange tilfælde en langt bedre løsning, der med fordel kan lægges oven på et eksisterende betongulv i stedet for at begynde at bryde den gamle beton op. Man kan sagtens isolere oven på gulvet, forklarer Per Mortensen.

Kan finde al dokumentation online Opgaven kan løses ved f.eks. at lægge trykfast EPS (flamingo) og så et NOVOPAN Klimagulv oven på.

Dermed lever løsningen op til en af tidens tendenser, nemlig at det ofte kan svare sig at renovere i stedet for at rive ned. Som nævnt gør Kronospan meget ud af at kunne dokumentere, at produkterne rent miljømæssigt lever op til de foreskrevne krav.

- På vores hjemmeside kan man således hente såvel vores miljøcertifikater som vores ydeevnedeklarationer og ikke mindst vores miljøvaredeklarationer i form af EPD’er (Environmental Product Declaration). Således er alle vores produkter som nævnt FSCcertificeret og kan Svanemærkes, slutter Per Mortensen.

NOVOPAN KLIMAGULV EN312 P6 er en 22 mm. MK-godkendt gulvspånplade med fræsede spor til nedlægning af aluvarmefordelingsplader og varmeslanger. NOVOPAN KLIMAGULV er en gennemarbejdet og komplet løsning til installering af vandbaseret gulvvarme. NOVOPAN KLIMAGULV fås også som 25 mm og 38 mm.

Skal stå færdigt i 2030:

2018 tog Wissenberg som totalrådgiver, i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten, hul på det store projekt. Det samlede projekt er planlagt til at stå færdigt i løbet af 2030. Den samlede plan gennemføres i et tæt samarbejde mellem Boligselskabet AKB Taastrup, KAB og Høje-Taastrup Kommune. Projektet støttes af Landsbyggefonden.

Grøn balance i Taastrupgaard

Frem mod 2030 gennemgår bebyggelsen Taastrupgaard omfattende ændringer. Almene boliger bliver renoveret og ombygget, og planen indeholder både en ny skole og nye, private boliger. Det hele er samlet under en beboerdrevet vision, hvor klimasikring og biodiversitet spiller en afgørende rolle.

Af Henrik Malmgreen

Selvom de færreste har besøgt boligområdet Taastrupgaard på den københavnske vestegn, kender de fleste nok til området af omtale. Ofte fordi navnet har været fast inventar på listerne over udsatte boligområder. Men når helhedsplanen er gennemført, er der en helt anden grund til at lægge vejen forbi. Nye teknologier sænker nemlig energiforbruget til et minimum, og takket være et engageret beboerdemokrati

er det lykkedes at skabe et projekt, der åbner området for alle.

Et af hovedgrebene i helhedsplanen, som er støttet af Landsbyggefonden, er at reducere antallet af almene boliger, mens området til gengæld tilføres en skole og private ejerboliger. Energirenoveringen af de resterende almene boliger er i fuld gang, og i et fremskudt pilotprojekt i en enkelt blok har der vist sig et opsigtsvækkende besparelsespotentiale. Ved hjælp af blandt andet aktive solcelletage og nye facader kan man nemlig spare op mod 86 % af energien.

Omdrejningspunktet for helhedsplanen har det mantra, at man skulle omdanne det grå betonudtryk til en grøn invitation, hvor man fremover bliver mødt af en langt mere varieret skala, præget af træ- og teglfacader og udearealer med plads til både fællesskab, ophold og leg.

Mere fokus på klimasikring Ud over energirenoveringen er projektet formet af to af tidens meget aktuelle emner, nemlig klimasikring og biodiversitet. I Taastrupgaard vil man derfor opleve en blanding af haver, engmiljøer og fællesarealer, der ikke kun fremtidssikrer området mod kommende klimaudfordringer, men også inviterer nye arter indenfor. Eksempelvis bier, der allerede nu producerer honning, som sælges i områdets såkaldte ‘Det grønne hjørne’.

Der har i boligafdelingen været stort fokus på at gøre klar til de øgede mængder regnvand, vi skal håndtere i fremtiden. Wissenbergs ingeniører har derfor udarbejdet en model, der får tag- og overfladevand væk fra bygningen så hurtigt som muligt.

- Princippet for klimatilpasning af området har været at genanvende så meget af det eksisterende system som muligt, med henblik på at reducere klimaaftrykket, mens vi stadigvæk holder vandet væk fra bygningerne, lyder det fra ingeniør Jacob Matzen Nordstrøm, der er ansvarlig for kloak- og regnvandshåndteringen på Taastrupgaard.

Her et blik op ad det såkaldte Kulturstrøg set mod den nye skole. Visualisering: Vandkunsten

Der bliver plads til en masse spændende haverum, hvor der skal være fokus på biodiversiteten. Visualisering: Vandkunsten

Når projektet står færdigt, bliver Taastrupgaard ganske enkelt ikke til at kende. Visualisering: Vandkunsten

En katalysator for forandring Netop de åbne render og overfladebassinerne understøtter boligafdelingens høje ambitioner inden for biodiversitet.

- De engbiotoper, vi etablerer i renderne, vil helt klart øge livsbetingelserne for insekter og bestøvere, forklarer Jacob Matzen

Han påpeger, at udearealerne, der fra starten har været et kerneelement i projektet, fremover vil være både langt nemmere og billigere at drifte. Wissenbergs projektleder Klavs K. Jakobsen tilføjer:

- Man indså tidligt, at der skulle gøres noget radikalt ved området, hvis Taastrupgaard skulle åbnes op. Vores opgave er at fremtidssikre afdelingen socialt, økonomisk samt klimamæssigt, og i den sammenhæng fungerer området omkring bygningerne som en katalysator for forandring.

Beregninger på fremtidens regnvand Han fremhæver samarbejdet med beboerdemokratiet som afgørende og fortæller, at der er en imponerende drivkraft i projektet. Havde det ikke været for blandt andre beboerne, kunne man slet ikke have løftet afdelingen til det nye niveau, mener han. For Jacob Matzen Nordstrøm har dialogen med kommunen været alfa og omega.

- I forbindelse med projektet på Taastrupgaard har vi blandt andet lavet en lang række beregninger på, hvorledes regnvandet i fremtiden skal håndteres i bebyggelsen, og jeg synes selv, at vores samarbejde med

Et af landets største forandringsprojekter:

Det er omfattende forandringer, som det store boligområde, Taastrupgaard, vest for København, står over for i de kommende år, nemlig både nedrivning, renovering og nybyggeri. Alt sammen forandringer, der skal resultere i, at bebyggelsen om nogle år ikke længere er på regeringens ghettoliste. De i alt 913 almene familieboliger i Taastrupgaard reduceres til 587 boliger, mens nybyggeri af private ejerboliger og erhverv vil tilføre området i alt 275 boligenheder.

Helt konkret omfatter projektet:

• Nedskalering og selektiv nedrivning.

• Salg af grunden fra nedrevne blokke til kommunen, der her opfører et børnekulturhus med skole og daginstitutioner.

• Ombygning af ca. 40 ældreboliger med elevator.

• Bedre parkeringsforhold.

• Mere grønt, lys og luft til boligområdet.

• Infrastrukturprojekt med omlægning af stier, friarealer, belysning mv.

• Facade- og gavlrenovering samt nye vinduer i de resterende blokke.

• Omlægning af den eksisterende fjernvarmeforsyning til et energieffektivt lavtemperaturanlæg, flytning af undercentraler og bygværker samt omlægning/ sløjfning af alle øvrige tekniske installationer, hvor boligblokke nedrives.

kommunen og forsyningen har fungeret godt, lyder det fra ingeniøren, som fortsætter:

- På trods af, at vi kender området, er der alligevel tale om meget tæt og intens kontakt med kommunen, netop fordi det aktuelle projekt også omfatter klimasikring. Vi skal jo sikre os, at vi ender med den bedste løsning for såvel kommunen som bygherren. Jeg har således haft megen kommunikation med kommunen og forsyningen for at finde ud af, hvordan vi kan overholde de specifikke krav, der er til blandt andet spildevandsplanen.

Det samme gør sig gældende i samarbejdet med bygherren, Boligselskabet AKB Taastrup. Første fase af projektet er klar til igangsætning, og hele projektet, som i alt udgør 86.000 kvm. skal stå færdigt i 2030.

Klimasikring er en adgangsbillet

Hos Wissenberg møder man stadig oftere krav om ekspertise i klimasikring, hvilket betød, at firmaet for fem år siden oprettede en egentlig afdeling for bæredygtighed og klimatilpasning. Blandt andet fordi, at jo hurtigere de rette kompetencer kommer på banen, jo bedre slutresultat opnår man.

Sådan kommer en blok til at tage sig ud i Taastrupgaard. Et noget andet udtryk end det, man kender. Visualisering: Vandkunsten

Gårdrummene kommer til at spille en markant rolle i hele strukturen for området. Visualisering: Vandkunsten

Hos Wissenberg vil man imidlertid meget gerne lade sig udfordre og kunne egentlig godt tænke sig, at bygherrerne, såvel offentlige som private, vil stille større krav, når det gælder om at tænke ud af boksen i bæredygtighedens og klimasikringens navn. Fra Wissenbergs salgschef Christian Larsen er vurderingen:

- Vi forventer, at efterspørgslen på kompetencer inden for bæredygtighed og klimatilpasning stiger voldsomt i de kommende år, og vi tror på, at det bliver en adgangsbillet til, at man som rådgivende ingeniørvirksomhed har en berettigelse til at være på markedet. Den første pilotblok er afleveret, og rådgiverholdet glæder sig til at vise resultaterne frem. Der er nok ikke mange, der har Taastrupgaard øverst på deres liste over udflugtsmål. De bør dog planlægge et besøg - i hvert fald, når projektet står færdigt. Men allerede nu kan projektleder Klavs K. Jakobsen anbefale en tur i området. Så kan man også tage en tur hen i det grønne hjørne og købe et glas såkaldt ghetto-honning med hjem, påpeger han med et smil.

Klimaændringer kræver helt ny tilgang til vedligeholdelse af grusveje

Efter et år med rekordhøje nedbørsmængder er det blevet tydeligt for enhver, at der kræves nytænkning i forbindelse med vedligeholdelse af vores infrastruktur. Især når det gælder grusstier og grusveje.

Der er næppe nogen, som vil benægte, at klimaændringerne har holdt deres indtog, og som følge deraf satte 2023 en bemærkelsesværdig rekord. Året blev nemlig officielt det vådeste, der nogensinde er målt i Danmark, idet den samlede mængde nedbør for 2023 nåede op på 905,7 millimeter. Ifølge klimanormalen for 19912020 skulle Danmark i gennemsnit få 759 millimeter nedbør om året, men normalen er altså ikke normal længere.

De store vandmængder belaster infrastrukturen hårdt, og især veje samt stier uden fast belægning, f.eks. grusveje og grusstier, har det rigtig svært med de store vandmasser. Selv 100-års hændelser er ikke længere en sjældenhed, og derfor er det nødvendigt at gentænke den måde, hvorpå veje og stier skal vedligeholdes. Kort sagt kan man sige, det er nødvendigt at gå mere i dybden end tidligere, blandt andet ved hjælp af en vejfræser.

- Vi er kommet til en tid hvor kravene stiger og belastninger øges, både med nedbørsmængder og øget trafik af tungere elbiler, pakketransport og håndteringer af vores affald samt sorteringen af dette, siger leder af Grusvej.dk, Lars-Henrik Jensen.

Vejene fra ‘dengang’

I 1920’erne opstod begrebet ‘Feddet’, der var stedet udenfor byen, hvor velhavende forretningsfolk opførte smukke boliger til sommerbrug. Adgangen til disse ejendomme foregik som oftest på jordveje beregnet til cykler og grisehandlerens bil. Disse veje blev opgraderet ved at hjulsporet blev fyldt med sten fra stranden samt skidt og skrammel, der sluttelig blev overhældt med grus. Mange af disse veje har ikke evnen til at tåle den øgede mængde regn eller at bære nutidens øgede trafikmængde. Derfor skal disse veje have en kærlig hånd.

- Det kaldes opklassificering. Der skal gøres noget effektivt for at skabe den nødvendige energi og holdbarhed i vejen, fortæller LarsHenrik Jensen videre.

Nedklassificering

Grusvej.dk er specialister i anlæg, genopretning samt vedligeholdelse af grusveje og naturstier. Metoderne er både effektive og klimavenlige. De gamle veje knuses på stedet

for at få findelt tidens indlagte materialer, hvorefter vejen stabiliseres med lignin eller cement. Efterfølgende udlægges et mindre supplerende bærelag/slidlag på vejen.

Til arbejdet anvender Grusvej.dk tungt specialmaskineri samt det 100 % naturlige bindemiddel Dustex, som er et restprodukt fra papirproduktion. Fuldstændigt giftfrit og uden påvirkning af naturen går Dustex i forbindelse med jord- og støvpartikler og binder materialerne til en hård, ultraholdbar overflade.

- At gøre det modsatte ved f.eks. de gamle hullede og bumpede asfaltveje, kan dog også være en fordel, det kaldes nedklassificering, siger Lars-Henrik Jensen og han forklarer den historiske baggrund:

- Kommunerne havde store udfordringer med vejnettet i efterkrigsårene. Der var rigtig mange dårlige grusveje, opgaven var stor og pengene begrænsede. Problemerne blev klaret ved, at vejen blev rettet af med lidt grus og på toppen, hvorefter kom et lag asfalt. En kortsigtet løsning, som slet ikke kan modstå de tryk, nutidens klima- og trafikbelastninger udsætter dem for.

Alle disse mange veje på landet, private fælles veje eller veje i sommerhusområder trænger til en kærlig men gennemgribende overhaling, og der ligger en stor opgave i at få dem til at bære.

- Hertil kommer gevinsten for de mennesker som bor og færdes i nærheden af vores veje. Trafikken kaster vej- og asfaltstøv, skidt og møg op i luften, som så bæres rundt af vinden i de omkringliggende områder. Herved får legende børn, havefolket og alle andre som opholder sig udendørs, en masse skadelige mikropartikler ind i kroppen. Med effektiv

Fordi det i dag er muligt at stabilisere jordlag og binde overfladen, er grusveje blevet et godt alternativ til f.eks. ældre asfaltbelagte veje. Både etablering og vedligehold er væsentligt billigere, mens effekten er betydelig.

Foto: Grusveje.dk

støvbinding bliver sundhedsskadelige stoffer derimod liggende, forseglet i de komprimerede jordlag, tilføjer Lars-Henrik Jensen.

Mangel på råstoffer

Vores råstoffer er blevet knappe, så vi skal spare og/eller finde nye løsninger. Stabilisering er en af de nye metoder, som vil blive anvendt. Med tilførsel af kalk eller cement i råjorden øges bæreevnen ligesom tilførsel af cement eller ligning i bundsikrings- og bærelaget vil reducere forbruget af råstoffer og dermed reducere vores CO2-forbrug væsentligt, påpeger Lars-Henrik Jensen.

Denne vejstabilisering skal, ifølge grusvejsspecialistens overbevisning, helt ind i de bynære områder, langs veje og jernbaner - helt uden støvgener.

- Vi skal desuden gøre os meget større tanker om at reducere CO2- og råstofforbrug når det gælder vores mange grusveje. Vi står lige nu midt i udfordringen. Store mængder regn, oversvømmelser og jordskred er daglige hændelser som kræver nytænkning og sund fornuft, slutter Lars-Henrik Jensen.

Ved etablering af en grusvej anvender Grusvej.dk som en af de eneste entreprenører i Danmark tysk specialmaskineri, som i få arbejdsgange knuser, jævner og komprimerer lagene i vejen. Vejprofil og kanter rettes til, så vandet kan ledes behørigt bort. Foto: Grusvej.dk

Specialister i etablering og

vedligeholdelse af grusveje

• Grusveje

Som en af de eneste i DK tilbyder GRUSVEJ.DK etablering og genopbygning af grusveje med en ny og revolutionerende bæredygtig teknik, der sikrer holdbare grusveje og stier.

• Naturstier

• Støvbekæmpelse

• Stabilisering

• Vandafledning

Vejprofilen komprimeres med højt tryk til holdbar styrke

Støvfri jordstabilisering til bynære miljøer, kabel- og ledningsgrave, mindsker sætninger, hvor der er stor trafikbelastning.

Klimavenligt fordi..

Stor råstofbesparelse ved genanvending af eksisterende vejmaterialer.

Lav CO2 udledning fordi transport af materialer stort set er overflødigt.

Arbejdet udføres med specialmaskiner i få og koncentrerede arbejdsgange.

Stabilisering med DUSTEX mindsker støvgener. DUSTEX er 100% klimaneutral og organisk.

Evt. behandling med DUSTEX stabiliserer, hærder og støvsikrer grusvejen

Læs mere om klimavenlige løsninger på www.grusvej.dk

Det gamle vejfundament knuses og granuleres i en arbejdsgang

En ny vejprofil trækkes og der etableres evt. nye grøfter til vandafledning

Det knuste materiale antager stabilgrus form og genbruges direkte på stedet

Fredericia blæser til kamp for det klimasikre og CO2-venlige byggeri

Kanalbyen er en helt ny bydel i Fredericia, der både har markeret starten på et omfattende klimasikringsprojekt og et projekt, der skal sætte fokus på byggeriets klimaaftryk.

Af Henrik Malmgreen

Fredericia er en by i rivende udvikling. Her har man blandt andet etableret Kanalbyen, der ligger lige midt mellem Lillebælt og Fredericias historiske centrum med byliv, handel og kultur. Som i mange andre danske havnebyer har Fredericias centrum gennem en lang årrække været afskåret fra vandet, idet hele byens havnefront har været optaget af industri. Samtidig har Fredericia en særlig udfordring i forhold til at håndtere kommende havvandsstigninger og stormflodshændelser.

På grund af byens beliggenhed ud til Lillebælt har bymidten gentagne gange været ramt af storme, der har presset vandet fra Lillebælt op over kajen ved Gammel Havn lige der, hvor Kanalbyen bygges. Udviklingen af Kanalbyen skal derfor vise, hvordan den tidligere industrihavn kan udvikles til en attraktiv ramme for menneskers liv og trivsel. Et sted man kan bo og besøge og som samtidig beskytter Fredericias historiske centrum mod oversvømmelser.

Partnerskab for klimasikring Kanalbyen udvikles på et 20 hektar stort område omkring Gammel Havn i Fredericia. Fuldt udbygget vil den nye bydel kunne

rumme omkring 2.800 arbejdspladser og 1.200 boliger. Bag udviklingen står partnerskabet Kanalbyen i Fredericia P/S, som ejes af Realdania By & Byg og Fredericia Kommune. Det tidligere industriområde bliver udviklet som en kanalby med inspiration fra Frederik den 3.s byplaner fra 1600-tallet.

Kanalbyens klimasikringsløsning kan give inspiration til andre kystbyer, der er udfordret af stormflod og havvandsstigninger. I Fredericia har man etableret et dige hele vejen rundt om bunden af Gammel Havn i cirka 2,5 meters højde over dagligt vande. Diget er bygget sammen med promenadeforløbet langs kanalen, så der opstår et sammenhængende rekreativt forløb omkring havnen og kanalen. Det er udformet med trapper og ramper, så alle fortsat kan komme helt ned til vandet.

Byggematerialer under lup

Direkte klimasikring er ikke det eneste initiativ, der er sat i værk. Kanalbyen er nemlig også ramme om et projekt initieret af Realdania By & Byg, der har fokus på, hvilke materialer vi skal bygge med, hvis vi skal reducere klimaaftrykket fra nybyggeri samtidig med, at vi bygger funktionelle samt komfortable boliger. Det sker helt konkret gennem opførelse og sammenligning af tre monomaterielle etagebyggerier i henholdsvis træ, tegl og beton.

Byudviklingsselskabet Kanalbyen i Fredericia blev etableret i 2008 med det formål at udvikle en ny bydel i det tidligere industriområde langs havnen og samtidig klimasikre hele bymidten. Foto: Andreas Omvik

Udover de tre såkaldte MiniCO2 Etagehuse med fokus på materialer opfører Realdania

By & Byg to byggerier med fokus på at begrænse CO2-udledningen fra byggeprocessen via henholdsvis digitalisering og præfabrikation. Her undersøges det, hvor meget man kan reducere fejl og spild i byggeriet ved brug af digitale samarbejdsmodeller og brug af præfabrikerede moduler. Det ene byggeri har fokus på digitalisering af byggeprocessen og opføres i traditionel byggeskik med betonbagmur og teglskalmur. Det andet byggeri er under planlægning og sigter mod maksimal anvendelse af præfabrikerede moduler.

- Flere af husene er færdige, og de fem huse kommer til at ligge skulder ved skulder i Kanalbyen. Der er tale om et komparativt studie, hvor vi gerne skulle blive bedre til at håndtere såvel materialer som processer. Det er jo vigtigt at huske på, at CO2 - eller rettere et mindre CO2-aftryk - er blevet en form for valuta, vi er nødt til at forholde os

Sådan forventes byggeriet i tegl at komme til at se ud. Visualisering: Realdania By & Byg

Kanalbyen i Fredericia byder både på et omfattende klimasikringsprojekt og spændende eksperimenter med mere bæredygtigt byggeri.

Foto: Realdania By & Byg

Her ses byggeriet MiniCO2 Etagehus Digital. Foto: Claus Fisker

til, blandt andet på baggrund af den nye EUtaksonomi, forklarer projektchef Jørgen Søndermark fra Realdania By & Byg.

Et sjette byggeprojekt ser måske dagens lys på et senere tidspunkt, men hvad det kan komme til at indeholde, har man endnu ikke lagt sig fast på. De fem udviklingsbyggerier opføres i Kongensstræde. For at kunne sammenligne alle byggerierne opfører Realdania By & Byg alle fem huse i samme format og under enslydende rammevilkår. De vil sige, de bliver ens i størrelse med et samlet, opvarmet bruttoareal på ca. 600 kvm i fem etager og med 4-5 boliger under samme lokalplan.

I gang med LCA-beregninger

Alle fem huse opføres til bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld. Endelig skal de leve op til gængse forventninger til komfort og praktisk indretning af moderne boliger, som skal lejes ud på markedsvilkår. Målet

er ikke at finde en vinder, men at udfolde de styrker og svagheder, hvert materiale fremviser, så de på sigt kan anvendes optimalt set i en klimakontekst. Ideen er at udvikle nye løsninger, som alle andre bygherrer og rådgivere kan plukke frit fra.

Formålet med at bygge tre monomaterielle huse på samme gade og med samme grundplan er at skabe mulighed for at sammenligne dem på tværs. Til det formål vil der blive lavet LCA-beregninger over CO2udledningen for hvert enkelt hus. Der vil være fokus på sammenligning af de enkelte bygningsdele, idet forskellige materialer kan have hver deres styrker og svagheder. Dertil vil det blive kortlagt, hvor lang tid det tager at opføre husene, hvordan materialerne fungerer i diverse delkomponenter, hvad det har kostet at opføre husene, og hvordan de er at leve i.

At køre el er en helt naturlig del af den grønne omstilling

Over det seneste år har Iveco lanceret et komplet sortiment af eDaily modeller, der specifikationsmæssigt fuldstændig matcher sortimentet af dieselbiler. Foto: Iveco

Salget af el- og hybridbiler i personvognssegmentet har nu overhalet salget af benzin- og dieselbiler. Helt så stærkt er det ikke gået i varebilssegmentet, men tendensen er tydelig - stadig flere varevognskunder vælger el.

Af Henrik Malmgreen

Vi lever ikke i en verden, hvor vi kan tillade os at sige, at vi bare fortsætter som hidtil. Alle er nødt til at forholde sig til den grønne omstilling, og det er vi naturligvis også som producent af vare- og lastbiler. Det siger Business Line Manager Kåre Neergaard fra Iveco Danmark. Han er udmærket klar over, at køretøjer, der drives af fossile brændstoffer, er ved at være udskældte, men han er også klar over, at vi ikke kan undvære varebilen som transportredskab. Eller rettere sagt, håndværkerne kan ikke.

Udfordringen har imidlertid været at kunne tilbyde en el-baseret produktpalet med samme funktionelle egenskaber, som håndværkerne har været vant til. Den udfordring er det lykkedes for Iveco at løse.

- Med eDaily-sortimentet matcher vi vores kendte Daily-dieselsortiment, hvilket betyder, at den enkelte håndværker ikke behøver gå på kompromis, uanset om behovet er en kassebil, en ladbil eller f.eks. en mandskabsvogn med dobbeltkabine. Totalvægten behøver man heller ikke spekulere på, for selv om bilernes batterier vejer pænt til, går det ikke ud over den samlede nyttelast, da batteriernes vægt bliver lagt til bilens totalvægt.

Klar med et komplet sortiment Ligeledes kan en eDaily trække en anhænger på 3,5 ton - det samme som en dieselversion, uddyber Kåre Neergaard. Han fortæller videre, at mulighederne for montering af f.eks. lift, køleanlæg eller kran på eDaily ligeledes er de samme som for en dieselversion, så

Iveco tilbyder et komplet sortiment af eDaily modeller.

- Jeg tror, det er et vigtigt argument i motivationen for at skifte til el, at kunderne ikke føler, de er nødt til at gå på kompromis, forklarer Kåre Neergaard og tilføjer, at der desuden er fleksible muligheder, når det gælder konfigurationen af batteripakken i bilen. Her er der ikke mindre end fire forskellige pakker at vælge imellem alt efter krav til rækkevidde i kilometer.

Når det gælder opladning, kan det ske enten hjemme hos håndværkeren selv eller i virksomheden, og opladning til 80 % kapacitet kan faktisk ske på blot en halv times tid ved hurtigladning. Så når alt kommer til alt, mener Kåre Neergaard at Iveco faktisk kan tilbyde et særdeles attraktivt sortiment, når det gælder el-drevne varebiler. Et sortiment, der betyder, at den enkelte håndværker ikke behøver at spekulere over ændringer i hverdagen.

Investeringen er prisen værd Ud over at dagligdagen skal fungere, er prisen naturligvis også af betydning. Sammenlignet med en dieselbil koster en elvarebil i omegnen af 200.000 kr. mere, men hvis man regner omkostningen ud på månedsbasis, inklusive besparelsen ved at lade el i stedet for at tanke diesel, er forskellen omkring 1.000-2.000 kr. afhængig af brug og kørselsmønster, forklarer Kåre Neergaard:

- Der er dog også en anden ting, man skal holde sig for øje. Nemlig omverdenens syn

på dem, der kører el og mindst lige så vigtigt dem, der ikke gør det. Den grønne omstilling er over os for fuld kraft, og selv om man som mindre håndværksvirksomhed måske ikke skal kunne levere et grønt regnskab, er det måske et krav fra kunderne, siger han.

Bliv valgt eller bliv valgt fra Med indførelsen af den nye EU-taksonomi skal i første omgang store virksomheder dokumentere, at deres aktiviteter er grønne. Det vil senere også komme til at gælde en række andre virksomheder, formentlig også de offentlige, og det vil komme til at smitte af ned gennem hele værdikæden forstået på den måde, at det bliver et konkurrenceparameter om man kører grønt eller ej. Det kan ganske enkelt betyde forskellen på, om man bliver tilvalgt eller fravalgt som leverandør.

- I dag er det helt naturligt, også for håndværkere, at køre el. Faktisk kan det være et konkurrenceparameter for, om man bliver tilvalgt eller fravalgt som leverandør, siger Kåre Neergaard fra Iveco Danmark. Foto: Iveco For yderligere information: www.iveco.dk

Her er

bæredygtighedsindsatsen

dybt afhængig af data

Hos DOMU i Vissenbjerg, der har specialiseret sig i præfabrikeret modulbyggeri, er data den afgørende faktor for at kunne leve op til de krav til lavt CO2-aftryk, som i dag stilles til nybyggeri. Dermed er bæredygtighedsindsatsen nærmest sat på formel.

Af Henrik Malmgreen

Netop i disse år arbejdes der intenst i byggebranchen på at gøre byggeri både mere effektivt, mere rentabelt og ikke mindst så bæredygtigt som muligt. Sidstnævnte ikke mindst fordi dokumentationskravene til netop bæredygtighed, grøn omstilling og cirkularitet til stadighed øges såvel nationalt som i EU-regi. Et af redskaberne til at styre udviklingen i denne retning er data, og det er noget, man for alvor har taget til sig hos firmaet DOMU i Vissenbjerg på Fyn.

Her har man specialiseret sig i modulbyggeri, hvor man er blandt de første med en standardiseret, uorganisk samt præfabrikeret modulløsning, der gør det muligt at bygge kvalitetsboliger med høj komfort og godt indeklima. Daginstitutioner til kommuner, kontorbyggeri, hotelværelser, mindre studieboliger, lejligheder og fælleshuse til f.eks. boligforeninger har man ligeledes på programmet. Konceptet er skabt af Nikolai Røjkjær, der er uddannet både bygningssnedker og bygningskonstruktør og har stor erfaring fra byggebranchen.

- Jeg gik i gang med at udvikle konceptet i 2015, og i 2020 startede vi så produktionen

her i Vissenbjerg. Vi hører således til blandt de unge i branchen, men det er samtidig vores styrke, da vi fokuserer på nogle områder, der i høj grad tænker ind i fremtiden og dermed giver os en konkurrencefordel, siger Nikolai Røjkjær.

Her tænker han især på data, for konceptet er så struktureret, at det er muligt at finde information på selv den mindste komponent. Netop data samt ikke mindst mulighederne for udveksling af data er noget, man taler meget om i byggebranchen. Udfordringen er og har været, at branchen er meget siloopdelt mellem forskellige faggrupper og platforme, der gør det svært at udveksle data.

Opfylder alle dokumentationskrav Nikolai Røjkjær ser sig imidlertid ikke som en konkurrent til entreprenørerne, for DOMU er en produktionsvirksomhed, der bygger modulerne efter ordre på fabrikken og kører dem ud på byggepladsen i færdig tilstand.

- Vi har ikke nogen udfordringer på byggepladsen, men producerer i et lukket system på vores fabrik i samarbejde med vores leverandører. Samtidig arbejder vi med et standardiseret modulprodukt, der godt nok kan kombineres i en række forskellige sammenhænge, men som grundlæggende er ens. Jeg ved således, at et standardmodul består af 12.895 komponenter, som alle er dokumenteret ned til mindste detalje, forklarer Nikolai Røjkjær.

Modulerne fra DOMU byder på høj grad af boligkomfort, især når det gælder sådan noget som isolering. Både i forhold til varme og lyd, hvilket er med til at placere modulerne højt på interesselisten hos bygherrer og arkitekter. Foto: DOMU

DOMU producerer alle moduler på egen fabrik i Vissenbjerg på Fyn. Herfra er der nem transport til såvel ind- som udland, blandt andet via udskibning fra f.eks. havnen i Fredericia eller via tog fra logistikcenteret i Taulov. Foto: DOMU

Al produktion sker indendørs i opvarmede haller, hvilket giver optimale muligheder for at styre kvalitetskontrollen. Da der desuden er tale om uorganiske modulkoncept, opstår der ikke senere bekymringer som hverken svamp, insektangreb eller skimmel. Foto: DOMU

Standardiseringen betyder, at det er nemt at styre økonomien, men nok så væsentligt er det også nemt at opfylde alle dagens dokumentationskrav, når det gælder et byggeris CO2-aftryk. 1. januar 2023 blev kravene til LCA-beregninger skærpet. LCA (Life Cycle Assesment) er en livscyklusvurdering, og for nærværende skal alt nybyggeri på mere end 1.000 kvm. kunne dokumentere, at der maksimalt udledes 12 kg CO2e (ækvivalenter) pr. kvm. pr. år i hele byggeriets levetid.

Lever allerede op til 2030-kravene Kravene skærpes over tid, både når det gælder selve aftrykket og størrelsen af byggeri, idet de også kommer til at gælde byggeri under 1.000 kvm. Derfor er Nikolai Røjkjær glad for at kunne fortælle, at man på et projekt på 330 boligenheder på Vestsjælland har bistået bygherre samt arkitektfirma, og er nået helt ned på et aftryk på 6,4 kg CO2 pr. år. Det svarer til, at man allerede nu lever op til de krav, der kommer til at gælde i 2030.

- Det er blandt andet muligt, fordi vi er så fokuseret på data og har helt styr på, hvilke materialer, der kommer fra hvilke leverandører. Det betyder endvidere, at den dag, man politisk beslutter, at byggebranchen skal arbejde med et egentligt materialepas i stedet for de nuværende EPD’er (Enviromental Product Declaration, red.), ja så er vi også klar til det, lige som vi også har helt styr på sådan noget som LCC (Life Cycle Costing) for et byggeri, uddyber Nikolai Røjkjær.

Alt er certificeret lige fra designfasen Set med hans øjne er der ingen tvivl om, at man gennem anvendelsen af data tilføjer byggerierne en værdiskabende faktor. Det er noget, man har brugt mange penge samt megen tid på, og det er noget, man også fremadrettet har fokus på. Således arbejdes der med planer om at integrere QR-koder i modulerne således, at hvis der f.eks. skal skiftes et vindue i en bolig, er det blot at tage et billede af koden samt vinduet. Så ved bygningsadministratoren straks, hvad der skal bestilles hjem.

Kortere byggetid og hurtigere godkendelse

Alle de materialer DOMU anvender, er valideret i samarbejde med We Build Danmark samt BygherrePartner således, at man fremadrettet kan dokumentere modulernes miljøaftryk samt totaløkonomiske forhold helt fra den tidlige designfase. Ved at have udført LCA- og LCC-beregninger af de præfabrikerede moduler har BygherrePartner eksempelvis identificeret områder, hvor der er størst potentiale for f.eks. at forbedre miljøpræstationer og reducere miljøpåvirkninger.

- Jeg kan blandt andet nævne, at vi løbende kigger på materialer med lavere CO2-aftryk. Vi arbejder med et stålbaseret koncept, og derfor er vi naturligvis vågne over for de muligheder, der eksempelvis ligger i anvendelsen af XCarb stål, hvori indgår genanvendt stål. Det giver mulighed for yderligere en markant reduktion af CO2-aftrykket, siger Nikolai Røjkjær, der også procesmæssigt kigger ind i optimering, blandt andet i forhold til anvendelse af robotter i produktionen.

Nikolai Røjkjær tilføjer, at der er mange andre fordele i DOMU’s modulkoncept. Blandt andet understreger han muligheden for at sikre optimal kvalitetskontrol af byggeriet, idet alle enheder produceres i opvarmede haller, hvor der ikke skal tages højde for vejr og vind. Ligeledes reduceres spild til et minimum, da alle komponenter bestilles hjem på mål, lige som den standardiserede proces både giver markant kortere byggetid og ikke mindst mulighed for hurtigere myndighedsgodkendelse.

Meget fleksible byggemuligheder

Modulerne fra DOMU kan anvendes i en række forskellige sammenhænge. De kan stables i op til fire etager med mulighed for at åbne byggeriet op såvel horisontalt som vertikalt, hvorved byggegeometrien kan styres optimalt. På det seneste er et nyt, attraktivt marked dukket op, nemlig muligheden for at montere modulerne på eksisterende byggeri; f.eks. på en etageejendom, hvor man ønsker at udnytte tagetagen. Mulighederne inden for såkaldt udfyldningsbyggeri er mange, da det med modulernes punktlastkarakteristik er forholdsvis enkelt at håndtere belastningen og altså integrere dem i eksisterende byggeri. Ved traditionelt byggeri kan modulerne monteres på såvel traditionelt betonfundament som stålskruefundament, og da der er tale om et uorganisk modulkoncept, opstår der ikke senere bekymringer om hverken svamp, insektangreb eller skimmel.

Det er muligt at eftermontere flere forskellige facade- og tagtyper, herunder en spærkonstruktion, da modulerne kan optage præcis de samme kræfter, som hvis der var tale om et traditionelt byggeri. DOMU leverer et apteret råhus med alle tekniske installationer. Et interessant aspekt i konceptet er, at det lever op til tanken om Build for Disassemble. Det betyder, at modulerne forholdsvis enkelt på et senere tidspunkt kan nedtages, skilles og flyttes til en anden lokation.

www.domu.dk

Montagen på byggepladsen er enkel. Takket være modulernes punktfundament er der stor fleksibilitet i forbindelse med montagen, og byggeriet kan åbnes op såvel horisontalt som vertikalt, hvorved byggeriets geometri kan udnyttes optimalt. Foto: DOMU

FÅ ADGANG TIL BYGGEBRANCHENS STÆRKESTE B2B MARKETING-SETUP

Og ram relevante beslutningstagere – præcist og effektivt

Mange ved det ikke ... men hos Byggefakta får du:

Î Databaserede marketingløsninger med udgangspunkt i Danmarks største projektdatabase

Î Afgørende viden om marked og målgrupper

Î Adgang til skræddersyede målgrupper, så du undgår spildte marketingkroner

Î Unikke løsninger, så du når branchens beslutningstagere på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt

Î Tilstedeværelse på flere af branchens største marketingplatforme

Î Branchens bedste værktøj til at identificere leads og evaluere (ROI) på kampagnen

Få helt styr på CO2-aftrykket

Skal CO2-aftrykket være lavere?

Plader og profiler fra Alumeco kan fås i en CO2-reduceret version, som er produceret på vedvarende energi eller genanvendt aluminium.

Læs mere her:

Når du vælger aluminiumplader og -profiler med EPD, kan du dokumentere CO2 i forhold til kravene i BR18.

Vi tilbyder et stort udvalg af facadeplader, facadeprofiler og montageprofiler med EPD.

De leverer granit og skærver til kystsikring over hele landet

Dansk Natursten har gennem mere end 15 år været leverandør af granitskærver til beton- og asfaltindustrien samt til jernbaneprojekter. Men allerede for år tilbage kom der endnu et ben på forretningen, nemlig materialer til kyst- og klimasikring - noget der nu er mere brug for end nogensinde før.

Af Henrik Malmgreen

For nylig kunne man i nyhederne høre, at landets kloakmestre bestormes af parcelhusejere, der ønsker at få lavet omfangsdræn med henblik på at sikre sig mod oversvømmelser på grund af, at grundvandsspejlet hæver sig. Men også andre steder kan man mærke virkningerne af klimaforandringerne. Blandt andet i vores infrastruktur, hvor udfordringen er den, at vandstanden over tid har hævet sig.

- Vi har således leveret sten til såvel Øresundsforbindelsen som Storebæltsforbindelsen, hvor man har været nødt til at sikre sig mod oversvømmelse ved nedkørslen til de underjordiske tunneller, forklarer projektdirektør René Elgaard fra firmaet Dansk Natursten. Disse infrastrukturprojekter er projekteret i en tid, hvor man ikke kunne tage højde for den hævede vandstand.

Deltager i projekter over hele landet Rundt omkring i landet er der mange andre steder god brug for de granitskærver, som Dansk Natursten henter hjem, typisk fra norske og svenske granitbrud. Oprindelig leverede man til betonindustrien, asfaltindustrien samt jernbaneprojekter, men har de

seneste 12-14 år fået yderligere et ben på forretningen.

- Vi arbejder ligeledes med rigtig mange kystbeskyttelsesprojekter, og de årlige leverancer af sten til den danske entreprenørbranche udgør mange tusinde tons. Vi har

- Vi har leveret sten til såvel Øresundsforbindelsen som Storebæltsforbindelsen, hvor man har været nødt til at sikre sig mod oversvømmelse ved nedkørslen til de underjordiske tunneller, forklarer projektdirektør René Elgaard fra Dansk Natursten. Her billeder fra arbejdet på Sprogø. Foto Dansk Natursten

Dansk Natursten på arbejde ved Nørlev Strand. Foto Dansk Natursten

Projektleder Thomas Kørup, projektleder Henning Munkholm, projektdirektør René Elgaard samt projektleder Hans Chr. Andersen fra Dansk Natursten har rigtig travlt i øjeblikket. Både med at levere materialer til tidens store infrastrukturprojekter og i forbindelse med forskellige klima- samt kystsikringsprojekter. Foto Dansk Natursten

blandt andet leveret til mange høfdeprojekter på den jyske vestkyst, ligesom vi har levereret til rigtig mange havne over hele landet, hvor der eksempelvis er brug for at sikre havneindløb eller diger, siger René Elgaard videre.

Intet for småt og intet er for stort Dansk Natursten påtager sig ikke selv at lægge sten ud. Man er udelukkende leverandør til entreprenørbranchen, som man qua mange års samarbejde kender rigtig godt, så René Elgaard tøver ikke med at kalde firmaet for et af de førende på sin front. Ikke blot når det gælder skærver fra Norge og Sverige, de såkaldte sprængsten, men også runde natursten, der især er efterspurgt i Nordsjælland.

Af og til er der dog også brug for noget, der er større, så granitsten på op til måske 30 tons, kan man også håndtere. Det siger sig selv, at det kræver grej i den velvoksne klasse, men det er ikke noget problem for Dansk Natursten, der samarbejder med de pramme og skibe, som anvendes til at fragte materialerne frem til destinationen.

Fokus på økonomi og bæredygtighed

Typisk er der tale om så store projekter, at entreprenørerne lader Dansk Natursten stå for fragten. I stedet for at lade lastvognstog køre frem og tilbage er det både mere økonomisk

og mere miljøvenligt at sejle materialerne til havne så tæt som muligt på kundens projekt.

- I vores daglige arbejde med kunderne gælder det om i videst mulige omfang at få økonomi og bæredygtighed til at gå hånd i hånd, så derfor gælder det også om at minimere selve håndterings- og transportprocessen, uddyber Rene Elgaard.

De runde natursten kan høstes i visse danske grusgrave, blandt andet omkring Kalundborg, mens granit fra Bornholm også findes i sortimentet. Men som nævnt kommer langt de fleste materialer fra Norge og Sverige.

Overskudsprodukter fra arealudvikling I vid udstrækning er der tale om materialer, der bliver i overskud ved svenske og norske projekter, f.eks. ved en havneudvidelse, hvor

det er nødvendigt at sprænge noget fjeld væk. Det er altså ikke sådan, at man bare sprænger frisk fjeld væk blot for at tilgodese danske behov. Derfor har Dansk Natursten et omfattende netværk og får ad den vej løbende tilbudt forskellige former for materialer, når de bliver tilgængelige.

- Netop det, at vi langt hen ad vejen anvender det, man kan kalde for overskudsprodukter fra arealudvikling forskellige steder i Norge og Sverige, har stor betydning for vores forretning, som vi løbende kan udvikle. Det giver os nemlig mulighed for at matche udbud og efterspørgsel bedst muligt, både når det gælder rentabilitet og tanken for miljøet rent transportmæssigt, forklarer René Elgaard.

Stor travlhed i det sydlige Danmark Især i det sydlige Danmark har man haft travlt siden den seneste oversvømmelse, men selv om behovet for kyst- og klimasikring er åbenlyst, er det ikke altid sådan lige at få lov til at komme i gang. Dels er der det økonomiske aspekt, og dels er der lovgivningen, som kan byde på mange juridiske udfordringer, før et projekt kan sættes i gang.

- Man kan ikke bare bestille en masse sten eller skærver og smide dem på stranden. Det kan være en ganske lang og sej proces at få myndighedernes tilladelse til hård kystsikring. Jeg er sikker på, at både mange kommuner og mange grundejere godt kunne tænke sig, at sagsbehandlingen går lidt hurtigere, siger René Elgaard.

Her er det en opgave ved Skanderborg Søbad, som Dansk Natursten er ved at løse. Foto Dansk Natursten

Skæretråden er næsten dobbelt så tyk som på traditionelle skæremaskiner. Dermed kan der også sendes dobbelt så meget strøm igennem, hvilket giver meget høj skærehastighed og meget længere levetid. Foto: Polycut

Polycut flamingoskærer er den mest alsidige på markedet

Rødkjær Smed og Montage aps har udviklet en flamingoskærer - Polycut - der har taget kunderne med storm. Den kan holde til det hårde liv på byggepladsen og klare pladetykkelser på op til 680 mm. Og førende grossister har givet den et stort skub bagi.

Den enestående pulse-funktion på Polycuts flamingoskærer løser alle problemer med flamingoen på byggepladsen. Det har flere af de største grossister erfaret. Maskinen har cementeret sin rolle som en af de mest effektive løsninger, når flamingo skal skæres med snorlige nøjagtighed.

Det skyldes blandt andet den enestående pulse-funktion. Pulse Edition-modellerne giver nemlig nøjagtige udskæringer på al slags flamingo - såvel vådt som tørt.

- Jeg er naturligvis glad for, at entreprenørbranchen har taget godt imod maskinen, hvilket har bevirket, at den i dag er anerkendt som et driftssikkert værktøj. Faktisk har to af

mine kunder, nemlig entreprenørvirksomhederne K.G. Hansen og A. Enggaard, flere af maskinerne i drift, forklarer Mikael Rødkjær.

Ingen andre kan klare 680 mm.

Polycut har da også en række egenskaber, man ikke ser hos andre skæremaskiner. Blandt andet kan den uanset pladens hårdhed som den eneste skære flamingoplader i op til 680 mm. tykkelse. Og sådanne forskelle kan mærkes i på en omskiftelig byggeplads. Samtidig er den ergonomisk, da den som den eneste af den type maskiner tilskærer flamingoen på et fladt arbejdsbord.

Maskinen skærer med sin egen vægt, hvilket betyder, at den er meget betjeningsvenlig, samt både hurtig og enkel at anvende uden,

at der skal bruges unødige kræfter. Det betyder meget for arbejdsgangen, og da den samtidig skærer millimeterpræcist, sparer den desuden såvel tid som materiale. Når der f.eks. skæres i smig, kan afskæret sagtens anvendes andre steder i konstruktionen, hvilket er godt for bæredygtigheden.

Flamingoskæreren giver derfor tydelige besparelser – både på strøm og tid.

Tre hurtige om Polycut

Da maskinerne er danskudviklet og dansk produceret, er der også dansk service, hvilket vil sige, at det altid er muligt at få råd og vejledning, hvis et problem mod forventning skulle opstå. De kan samtidig justere maskinen efter kundernes forskellige behov.

På salgssiden har STARK Danmark, Ernfred Pedersen og 3Aktive.dk nu også skæremaskinen i deres salgssortiment. I Norge forhandles maskinen hos Bricon Tools, lige som man er på vej ind på det tyske marked.

I samarbejde med flamingovirksomheden Sundolitt har man desuden eksperimenteret med flamingoskæreren fra Polycut. Det betyder, at man nu kan skubbe flamingoen igennem skæretråden, så den deles på langs.

I fællesskab med flamingoproducenten Sundolitt og byggeentreprenøren GMB har Polycut fundet en løsning, så det er muligt at skære 680 mm. funderingsblokke. Foto: Polycut

Mange danske kommuner tænker alt for kortsigtet

En ny rapport fra Københavns Universitet sætter fokus på, hvorledes danske kommuner arbejder med udfordringerne fra det stigende havvand.

Den dokumenterer, at man i for høj grad tænker klimasikring og glemmer klimatilpasning set med fremtidsbrillerne på.

Af Henrik Malmgreen

Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har i december 2023 måned offentliggjort rapporten ‘Man vil jo gerne en byIndsigter fra 19 pilotkommuners arbejde med udvikling af kystbyer i lyset af det stigende havvand’. Den er udarbejdet som en del af projektet ‘Byerne og det stigende havvand’ med støtte fra Realdania i et samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Danmarks Tekniske Universitet.

Rapporten har til formål at give et indblik i de danske kommuners arbejde med byudvikling og håndtering af oversvømmelser fra havet. Den er gennemført gennem samtaler med repræsentanter fra i alt 19 kommuner, der har fået støtte af Realdania til at udvikle helhedsorienterede løsninger i en serie af i alt 18 pilotprojekter. Samtidig er der gennemført feltbesøg med besigtigelse af by- og kystområderne i 15 af de 18 pilotprojekter.

Tænker ikke så meget på havet Som udgangspunkt har pilotkommunerne stort fokus på stormflod som den primære udfordring, mens tilpasning til det stigende havvand er mere sekundær. Samtidig er der en prioritering af beskyttelse som den dominerende løsning frem for at imødekomme det at leve med vandet, tilbageføring i form af udfasning af bebyggelse samt friholdelse, som går ud på at undgå nybyggeri i områder, der er udsat for oversvømmelse.

13 ud af 18 kommuner står i en situation, hvor der skal tages stilling til, hvordan der skal byudvikles i lavtliggende kystnære områder som f.eks. tidligere erhvervshavne.

Der sker dog en modningsproces i kommunerne, hvilket betyder, at forståelses- og løsningsrammen bliver nuanceret over tid, lige som der er en bevægelse fra teknologidiskussioner frem mod mere helhedsorienteret kystudvikling med et mere processuelt fokus.

Skal kigge længere ind i fremtiden Aktuelt slutter planlægningshorisonten i år 2100, mens en mere grundlæggende diskussion om den meget langsigtede byudvikling og de langsigtede klimatilpasningsbehov flere hundrede år ud i fremtiden endnu ikke er inddraget. Tilbageføring opfattes som en kontroversiel tilgang og indgår som udgangspunktet ikke aktivt som en del af løsningsrammen.

Sammenfattende arbejdes der i pilotprojekterne med relativt kortsigtet beskyttelse og stormflodssikring frem for langsigtet og dynamisk tilpasning af byerne til stigende havvand. Der er således behov for at udvikle viden og modeller, der kan kombinere flere tidsperspektiver og flere divergerende hensyn i planlægningen og udviklingen af kystbyer samt kystområder generelt.

Anbefalinger til Danmark som samfund

Baseret på konklusionerne af denne undersøgelse er anbefalingerne, at vi i Danmark bliver bedre til at:

• Læse landskabet i byudviklingsprocesser, så vi fremover kan undgå eller mindske oversvømmelser fra havet eller de negative konsekvenser ved erosion. Der

er et potentiale i at bruge terrænforholdene og de underliggende hydrologiske betingelser som rammesætning for den fysiske udvikling og transformation af byerne.

• Tænke langsigtet, og dermed bliver bedre til at balancere de kortsigtede økonomiske gevinster og de langsigtede menneskelige og miljømæssige omkost ninger, både lokalt og nationalt. Det er ikke nok at tænke få år frem i tiden, når det handler om stigende havvand. Det handler om at sigte mod flere årtier og gerne flere hundrede år.

• Tænke i dynamisk foranderlige byud viklingsprocesser, så fremtidens byer er tilpasningsdygtige i forhold til klima forandringer og andre ændrede ram mebetingelser. Som eksempel kan en højvandsmur give god mening på kort sigt, mens midlertidig byudvikling kan være relevant på mellemlang sigt. Men overvej samtidig, hvad der skal ske på lang sigt og hvordan der evt. kan skiftes spor over tid fra én løsningsramme til en anden.

• Arbejde med en national kompetence opbygning, der understøtter systematisk videns- og relationsopbygning i forbin delse med udviklingen af kystbyer og andre kystområder.

Hver af disse anbefalinger udfoldes mere i rapporten ‘Kysten nu - Perspektiver på bag grund af 19 kommuners arbejde med kyst byer og stigende havvand’.

Randers er af de byer, hvor man gennem flere år har tænkt aktivt

Facadens livscyklus?

Den har vi styr på!

Med STAC BOND-facadeplader er du garanteret, at facaden kan skilles ad og genanvendes til nye produkter, når bygningen er udtjent

Levetid: 50+ år

STAC skiller materialerne ad og genanvender dem til nye facadeplader

Læs mere på Alumeco.dk:

Loven gør det op ad bakke for vores klimavenlighed

Med en lastvognsflåde, der tæller 54 af de helt store køretøjer på de danske veje, kunne Dansk Specialtransport A/S reducere sin CO2udledning anseligt, hvis ikke dansk lovgivning stod i vejen for de ellers så gode hensigter. Virksomhedens direktør forklarer nærmere i denne kommentar.

Dette er en kommentar, som alene udtrykker skribentens holdning.

Af Jørgen Rørby Johansen, direktør, Dansk Specialtransport

Som vognmandsvirksomhed lever vi hos Dansk Specialtransport blandt andet af at fragte meget store mængder af grus på tværs af Danmark. Vi har eksisteret i årtier, og vi vil gerne følge med tiden ved at give vores bidrag til den grønne omstilling, men det er en udfordring at komme med på vognen, om man så må sige.

Vores vognpark kan vi desværre ikke gøre grønnere end Euronorm 6, som alle vores biler er, da der ganske enkelt ikke eksisterer eldrevne køretøjer på markedet, som kan trække de mange tons, vi transporterer. Vi anvender naturligvis biodiesel, der som bekendt produceres af plantemateriale eller affald fra f.eks. slagterier og landbrugsproduktion.

To problemer

Vi kunne gøre den danske transportbranche væsentlig mere miljøvenlig, hvis vores politikere ville træffe to beslutninger:

1. Vi har brug for flere grusgrave i Danmark.

2. Vi skal have lov til at køre med tungere læs.

Det danske råstof

Vi har stor mangel på råstoffer i Danmark af både grus og sten. Problemet er bare, at regionerne, der har det politiske ansvar for

landets grusgrave, er for langsomme med at give grønt lys til etablering af nye råstofgrave, hvilket medfører spildkørsel og lange, unødvendige transporter.

Grus og sten anvendes blandt andet til at lave asfalt og beton, som bruges til byggeri af veje og huse. Som transportvirksomhed oplever vi manglen på grus hver dag, når vi kører grus fra den ene ende af landet til den anden. Det er udtryk for tvivlsomt politisk håndværk, at vi er nødt til at brænde så meget diesel af på vejene, fordi man flere steder i landet er løbet tør for grus.

Man er begyndt at tale om, at Danmark skal til at importere grus fra udlandet. Den idé er der sikkert nogle transportvirksomheder, som gnider sig i hænderne over, men det vil naturligvis være skidt for miljøet.

Så lad os få etableret nogle flere råstofgrave af hensyn til miljøet og klimaet.

Tungere læs

For nogle år siden indtraf en mindre revolution i den danske transportbranche. Med ny lovgivning fik vi mulighed for at køre med længere vogntog.

’Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk’ indeholder mange gode elementer, f.eks. at vi må

køre med trailer selv efter de største vogne, men på ét punkt bør politikerne foretage en justering af loven.

Ja, vi har fået lov til at køre med længere vogntog, men den mængde af f.eks. grus, vi må have med fra Gedser til Skagen, er stadig den samme. Uagtet at vi har plads til mere end 56 tons, som er loftet, må vi ikke have mere en de 56 tons med. Vi kunne øge totalvægten til 62 tons og derved sparre meget C02, uden at gå på kompromis med sikkerheden. Som det er i dag, svarer det til, at Mærsk sejlede jorden rundt med halvtomme containerskibe. Det ville ingen have interesse i.

Jo vist, tungere vogntog slider mere på vejene, men vi kunne reducere antallet af kørte kilometer med ti procent, hvis vi måtte fylde vores vogne helt op.

Klimatilpasning

Hos Dansk Specialtransport vil vi rigtig gerne bidrage til klimatilpasningen, men indtil videre forbliver det desværre i det små; vi planlægger blandt andet vores kørsler, så vi sjældent kører med tomme vogne. Men for at vi som virksomhed og branche for alvor kan komme ind i klimakampen, skal vi have politikerne på banen først.

Dansk Specialtransport A/S vil gerne køre grønnere, men lovgivningen står i vejen.

Jørgen Rørby Johansen, der er direktør i Dansk Specialtransport, opfordrer i klimaets navn politikerne til at etablere flere grusgrave og lempe reglerne for totalvægt på vogntog.

Klimafokus i hotelbranchen

De kommende år byder på nye EU-lovkrav om ESG-rapportering for mange virksomheder. I hotelbranchen er man godt i gang med forberedelsen, og hos Danske Hoteller A/S, der driver 26 kroer og hoteller, følger man udviklingen tæt.

Af Jacob

DEgevang

e nye krav til bæredygtighedsrapportering, der netop er trådt i kraft, gælder i første omgang børsnoterede virksomheder med mere end 500 medarbejdere. Fra 2025 skal alle øvrige store virksomheder med på vognen, og fra 2026 omfattes tillige børsnoterede SMV’er.

Børsnotering eller ej; det giver mening for de fleste virksomheder at skærpe fokus på ESG-arbejdet, fordi store virksomheder mere og mere vil efterspørge dokumentation af bæredygtighed fra deres samarbejdspartnere. Og så er der naturligvis øget fokus fra kunderne, herunder hotelgæsterne, om, at der er styr på ESG.

- Vi følger udviklingen tæt, og vi ser frem til, at vores brancheorganisation, Horesta, til sommer udkommer med en vejledning til ESG-arbejdet på landets hoteller, fortæller Jørgen Christensen, der er Chief Commercial Officer hos Danske Hoteller. Han fortsætter:

- Vi har naturligvis været i gang i flere år med at tilpasse vores hoteldrift for at bidrage til reduktionen, ligesom vi arbejder med flere af FN’s 17 verdensmål.

Gæsterne er med på idéen

Danske Hoteller har igennem længere tid arbejdet på at implementere verdensmål nummer 3 om sundhed og trivsel, nummer 7 om bæredygtig energi samt nummer 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

- Hos os handler sundhed og trivsel om, at vores medarbejde blandt andet har ordnede forhold omkring pension, sundhedsforsikring og efteruddannelse. På energifronten arbejder vi f.eks. med varmepumper, begrænsning af vandforbrug samt miljøvenlig renovering på vores matrikler. På forbrugsfronten indkøber vi mest muligt lokalt, vi prioriterer økologi, vi arbejder sammen med To Good To Go, ligesom Daka løbende afhenter restaffald til genanvendelse, fortæller Jørgen Christensen.

Som et andet konkret tiltag hos Danske Hoteller, bliver gæsterne ved indtjekning spurgt, om de vil have skiftet sengelinned og håndklæder hver dag.

- Det er jo de færreste, der skifter sengelinned og håndklæder hver dag derhjemme, så vi oplever faktisk, at de fleste af vores gæster er med på idéen om at spare på vasketøjet.

Hotelbranchens økomærke Ligesom danskerne i mange år har købt mælk og æg efter det røde økomærke, kan vi også holde øje med Green Key-mærket, når vi booker hotelophold. Green Key startede i Danmark for mere end 30 år siden og er i dag turismens mest udbredte miljømærke i over 60 lande.

- Som led i Danske Hotellers tiltagende arbejde med bæredygtighed, er 5 af vores 26 kroer nu på vej til at blive Green Key-certificerede. Målet er, at alle matrikler de kommende år går samme vej, fortæller Jørgen Christensen.

For at blive Green Key-certificeret skal det enkelte hotel leve op til en lang række kriterier fordelt på kategorier som f.eks. miljøledelse, medarbejderinddragelse, gæsteinformation, affaldshåndtering, grønne aktiviteter og CSR.

www.danske-hoteller.dk.

Danske Hoteller arbejder på at implementere 3 af FN’s 17 verdensmål i virksomhedens daglige drift. For yderligere information: www.danske-hoteller.dk

Danske Hoteller er en landsdækkende kæde med kroer og hoteller, der imødegår alle typer af gæster fra gourmander til golfentusiaster. Her det charmerende Hotel Kryb i Ly ved Fredericia med i alt 77 værelser.

Hotel Limfjorden i Thisted er et af Danske Hotellers 26 hoteller og kroer over hele landet.

Green Key er turismens internationale miljømærke, der tildeles til turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet. www.greenkey.dk.

Dagsmøder fra kr. 395,pr. person

DET PERFEKTE MØDESTED KORTE MØDER en bid mad & en god kop kaffe

KURSER MED AKTIVITETER & TEAMBUILDING

Vi inkluderer den skønne natur i mange af aktiviteterne og sender alle ud i den frisk luft

EL-LADESTANDER FRI PARKERING

• Tidlig morgenmad

• Madpakke til dagen

ANSVAR FOR MILJØET

Vi har fokus på reducering af miljøbelastningen på vores 26 hoteller

Læs mere på danske-hoteller.dk

SKIFTENDE ARBEJDSLOKATIONER BENYT 26 HOTELLER

RUNDT OM I LANDET

GOD MAD OG SKØNNE VÆRELSER

26 HOTELLER OG KROER RUNDT OM I DANMARK EN GOD NATS SØVN TIL DIG...

på farten. Beliggenhed tæt på små og store trafikårer

Vores 26 hoteller og kroer ligger naturskønt tæt på sø, skov, hav og strand – og nogle med bynærhed. Er du ofte på farten eller har du medarbejdere på forskellige lokationer, som skal have mulighed for at overnatte, så kontakt os for aftale om en fornuftig pris. Vi inkluderer et godt måltid mad morgen og aften og tilbyder en god seng på hyggelige, lyse og velindrettede værelser.

Står hygge og nærvær samtidig højt på listen, er de charmerende rammer på vores stemningsfyldte hoteller og kroer et oplagt valg.

Kontakt det hotel tættest på den lokation du skal arbejde på og og hør, hvad vi kan tilbyde netop dig og din virksomhed

Se mere på

DANSKE-HOTELLER.DK/ ERHVERV

Klimatilpasning på den store klinge

Regeringens klimatilpasningsplan skal sikre de danske kyster, byer og landets infrastruktur mod konsekvenserne af klimaforandringerne. Det har skabt travlhed hos den Svendborg-baserede virksomhed DBB Dredging, hvis skibe og pramme skaber konkret klimatilpasning hver dag over hele landet.

Af Jacob Egevang

DBB

Dredging befinder sig dagligt ude på fronten, når det gælder klimatilpasning langs de danske kyster og i landets havne. Virksomheden har eksisteret i cirka 40 år og har i dag en flåde på 11 fartøjer, der både tæller graveskibe, splitpramme samt en såkaldt multicat til blandt andet kystsikring.

- Vi er vokset støt og roligt og har udbygget vores flåde løbende. Siden 2018 har der især været stor aktivitet, ikke mindst fordi behovet for klimatilpasning er taget til, fortæller DBB Dredgings Chief Operating Officer, Alex Schmidt Larsen.

Nødvendig kystsikring

Som ét af Europas fladeste lande, og tilmed som et land med mere end 500 øer, er Danmark i særlig grad udsat, når havene stiger og stormfloder tager til som følge af klimaforandringerne. De fleste genkalder sig nemt tv-billeder af sommerhuse, der styrter i havet ved vesterhavskysten, eller flytningen af Rubjerg Knude Fyr, der i 2019 blev flyttet 70 meter ind i terrænet for at sikre dets overlevelse.

- Vi bidrager til kystbeskyttelsen ved løbende at sikre, at der er sand, som havstrømmene kan spise af. Landets mange sejlrender bliver ofte fyldt med sand. Det graver vi op, men i stedet for at dumpe det længere ude på havet, spreder vi det langs kysten på havbunden, så havstrømmene spiser af det, og ikke af strandene, forklarer Alex Schmidt Larsen.

Udbygning af havne

Danmark har de senere år oplevet vandstandsstigninger af hidtil uset omfang. De indre farvande bliver ved med at slå sine egne rekorder for vandstand. Senest i efteråret 2023, hvor både Roskilde Fjord, Køge Bugt og især den vestlige del af Østersøen måtte se til, mens havet påførte havne og boligområder alvorlige skader.

DBB Dredging udfører oprensning og reparation af sejlrender og moler efter storme og høje vandstande, ligesom virksomheden udfører en lang række forebyggende opgaver med at fremtidssikre havne og kyster.

- Vi arbejder både som hovedentreprenør og underleverandør til store infrastrukturprojekter, f.eks. i samarbejde med Per Aarsleff og MT Højgaard. Vi bidrager i disse sammenhænge til at uddybe havne og etablere beskyttende moler rundt omkring i landet.

I 2021 gennemførte DBB Dredging et omfattende projekt på Rønne Havn med at

udbygge en mole, så øen fremover kan modtage de stadig større vindmølleskibe.

- På sådan et projekt bygger vi de forskellige lag af granitsten op i molen. Fjerde fase af det projekt påbegynder vi her i foråret 2024 i samarbejde med MT Højgaard, fortæller Alex Schmidt Larsen.

Som et af de større projekter, har DBB Dredging endvidere bidraget til etablering af stendæmningen omkring første fase af Lynetteholmen i København.

- Vi var travlt beskæftiget i et par år på Lynetteholmen som underentreprenør til Per Aarsleff, og vi skal snart i gang med de næste faser. Her har vi bidraget til at etablere den 2.000 meter lange stendæmning ud mod Øresund.

Efterspørgsel i udlandet

Alex Schmidt Larsen og hans cirka 30 kolleger i DBB Dredging arbejder også uden for landets grænser.

- Vi har på det seneste oplevet stor efterspørgsel på uddybning og udbygning af havne i Tyskland. Vi er i øjeblikket i gang i Mukran Port på den tyske østersøkyst. Efter man har kappet gasforbindelsen til Rusland, har tyskerne brug for større og dybere havne for at kunne modtage store tankskibe med gas ombord. Det bidrager vi gerne til, slutter Alex Schmidt Larsen.

DBB Dredging arbejder dagligt med klimatilpasning langs landets kyster og i de danske havne.

DBB Dredging i gang med molebyggeri. For yderligere information: www.dbbdredging.dk

KLIMATILPASNING

DBB Dredging står altid til rådighed for en dialog og sparring på jeres projekt.

Vi har en alsidig flåde af skibe, som kan tilpasses mange typer projekter, hvor vi arbejder både som hovedentreprenør og underleverandør.

Kontakt os på email info@dbbdredging.dk eller telefon 8730 8400.

• FREMTIDSSIKRING

• MOLEFORNYELSE

• EROSIONSBESKYTTELSE

• KNOWHOW & SPARRING

• Uddybning / oprensning

• Miljøgravning

• Kabelrender

• Stenrev

• Molebyggeri

• Afretning med plov

• Nedbrydning

• Nedvibrering af pæle

• Indpumpning

• Bjærgning

Løsninger til et klimavenligt og klimatilpasset byggeri

Når vi bygger parcelhuse og villaer, er vi i stigende grad nødt til at sikre dem mod de øgede regnmængder som følge af klimaforandringerne. Kerneforretningen i Niss Sørensen og Søn A/S er dækelementer i fremtidens beton, men virksomheden tilbyder også løsninger til klimatilpasset afvanding fra boligen.

Af Jacob Egevang

Klimatilpasning handler ikke alene om kyst- og havnesikring. Når vi bygger nye parcelhuse og villaer, er vi ligeledes nødt til at tilpasse boligerne til fremtidens vejr. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er den årlige nedbør i gennemsnit steget omkring 100 mm de seneste 150 år.

Fremtidens beton

I byggebranchen er de fleste bekendt med, at betonproduktionen globalt står for omkring syv procent af verdens CO2-udledning. Hos Niss Sørensen og Søn producerer man Leca Lyddæk i beton iblandet leca-granulat. Det holder vægten per kubikmeter nede på 1.800 kilo i modsætning til betons normale rumvægt på 2.400 kilo. Dækelementerne har samtidig en suveræn lyddæmpnings- samt isoleringsevne og byder på stor brandsikkerhed, hvilket gør dem til et godt valg som etageadskillelse i både det traditionelle og det klimavenlige byggeri med brug af trækonstruktioner.

- Vi er naturligvis bevidst om at sætte så begrænset et CO2-aftryk som muligt. Derfor er vi også i dialog med Aalborg Portland om at indfase deres FUTURECEM, som i produktionen kan give op til 30 procents reduktion af CO2-udledningen sammenlignet med konventionel cement, fortæller Niels Erik Sørensen, der er direktør i Niss Sørensen og Søn.

Den 15 mand store virksomhed i Spøttrup producerer lyddæk og leverer ligeledes huldæk samt filigrandæk til blandt andet typehusfirmaer såsom Hybel, Eurodan og Skanlux. Produkterne kan købes og bestilles hos landets største trælasthandlere.

Under produktionen af betonelementerne har virksomheden fokus på at minimere materialespildet, at hærde betonen uden brug af opvarmning samt ikke mindst at producere uden brug af kemiske additiver.

Afvanding i en regntid

Niss Sørensen og Søn tilbyder desuden en række meget relevante løsninger til afvanding omkring både erhvervs- og boligbyggeri.

- Vi har opbygget en stærk produktportefølje inden for afvanding. De fleste er klar over, at mængden af voldsomme regnskyl er steget de senere år. I den sammenhæng er det naturligvis vigtigt, at man som villaejer eller bygherre er opmærksom på at håndtere de øgede regnmængder og sikre sig mod oversvømmede kældre.

Dette højvandslukke fra Niss Sørensen og Søn beskytter kældre mod oversvømmelser forårsaget af tilbagestrømmende regn- og spildevand.

For yderligere information: www.nssas.dk

Niss Sørensen og Søn tilbyder desuden en række meget relevante løsninger til afvanding omkring både erhvervs- og boligbyggeri.

Niss Sørensen og Søn forhandler udendørs afløbsrender fra Mea og Wolfa - begge gode tyske producenter og leverandører. Afløbsrenderne er fremstillet i glasfiberforstærket polyester og er modstandsdygtig over for slitage, frost, rust og kemikalier såsom salte, syre, olie, benzin, asfalt og gylle. De er godkendt i henhold til EN 1433-standarden, har en hurtig gennemstrømningshastighed og en god selvrensningsevne.

- Vi er desuden leveringsdygtige i effektive sokkelrender til facadeafvanding, som fås i forskellige størrelser. De er fremstillet i galvaniseret stål og er nemme at montere, fortæller Niels Erik Sørensen.

Til villaer med kældre har Niss Sørensen og Søn en efterhånden uundværlig løsning til at holde oversvømmelser på afstand. Virksomhedens CE-mærkede højtvandslukke - eller returventil - beskytter kældre mod oversvømmelser forårsaget af tilbagestrømmende regn- og spildevand. Derudover har ventilen den sidegevinst, at den er udstyret med en effektiv beskyttelse mod rotter i bygningens rørsystem.

Niss Sørensen og Søn blev etableret i 1969 og drives stadig i dag med Niels Erik Sørensen i direktørstolen.

Niss Sørensen og Søn A/S producerer dækelementer til hele skandinavien - også til trækonstruktioner

Bedre

Dækelementer

Afvandingsrender Lyskasser Trapper

Den nye museumsbygning er placeret på byggefeltets vestligste punkt. På denne måde sikres det, at der fortsat vil være frit udsyn til fjorden samtidig med, at offentligheden har adgang til vandet. Den langstrakte, let krumme bygningskrop udspænder den vigtige akse mellem Roskilde By og fjorden og leder de besøgende mod vandet samt indgangen til museet. Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter og KVANT-1

Vikingeskibene får et nyt hjem og den eksisterende hal klimasikres

Frem mod 2030 skal hele det område, der i dag rummer det eksisterende Vikingeskibsmuseum i Roskilde klimasikres. Det betyder blandt andet etablering af en ny museumsbygning højt hævet over vandenes hærgen og klimasikring af den eksisterende museumsbygning, der skal konverteres til nye formål.

Af Henrik Malmgreen

Det er efterhånden ikke så få gange, at vi danskere i almindelighed og museumsfolk i særdeleshed har måttet se bekymret til, mens vejrets rasen har udgjort en alvorlig trussel mod Vikingeskibsmuseet i Roskilde og dets dyrebare indhold, nemlig de skrøbelige, mere end 1.000 år gamle vikingeskibe, der i sin tid blev fundet ved Skuldelev. Over årene er vandet flere gange trængt ind i museet, og så sent som ved stormen Pia i december 2023 var den gal igen.

Når vandet står højt lige uden for, og bølgerne hamrer mod bygningen, kræves der en næsten overmenneskelig indsats for at holde vandet ude, og det er altså heller ikke altid, det er lykkedes. Derfor har både museet og Roskilde Kommune over en årelang periode arbejdet på at finde en løsning, der dels skal sikre den uerstattelige kulturarv, dels være med til at klimasikre hele området. Nu er resultatet af en plan for fremtiden så lagt frem.

Ikke længere fredet - men bevares

Det skete præcist den 11. januar, hvor det blev offentliggjort, at Lundgaard & Tranberg Arkitekter skal skabe et nyt, klimavenligt hjem til Vikingeskibene, hvilket skal ske i samarbejde med Marianne Levinsen Landskab, Christoffer Harlang Architects, Aaen Engineering, Niras Engineering og JAC Studios. Nok så interessant er det også at

notere sig, at ud over at der bygges et helt nyt museum, bevarer man den eksisterende museumsbygning - selv om den ikke længere er fredet.

Den er tegnet af arkitekt Erik Christian Sørensen i 1968, og siden museet åbnede året efter, har den markeret sig som et stykke unik betonarkitektur. Undervejs i forløbet har der imidlertid været røster fremme, der satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt den var værd at bevare, men ifølge Malene Hjortsø Kyndesen og Mikkel Kjærgård Christiansen, der begge er arkitekter og partnere i Lundgaard & Tranberg Arkitekter, har der ikke været nogen tvivl i deres sind.

En lykkelig og salomonisk løsning - Inden konkurrencen blev udskrevet, var der ingen, der vidste, hvad der skulle ske med bygningen, men det var vores klare holdning, at hvis ikke det lå i planerne, at den skulle bevares, ønskede vi ikke at deltage, forklarer

Lundgaard & Tranberg Arkitekter har valgt, at den nye museumsbygning skal være i træ. Det er et materiale, som knytter sig til fortiden med vikingetidens huse og skibe. Det skaber også forbindelse til nutidens bygninger på Museumsøen og livet på havnen. Træbygningen er tegnet ud fra idéen om, at materialet skal bruges ærligt med synlige konstruktioner og med en lige så stor byggeteknisk klarhed som ses i den eksisterende Vikingeskibshal i beton fra slutningen af tresserne. Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter og KVANT-1

Malene Hjortsø Kyndesen. Siden tankerne begyndte om det, der i dag er blevet til et helt arealudviklingsprojekt, har utallige forslag og kombinationsmuligheder været fremlagt, men gennem en årrække var bygningen fredet, hvilket i princippet var en klods om benet.

I 2018 affredede daværende kulturminister Mette Bock bygningen efter en ansøgning fra Vikingeskibsmuseet, der - meget forståeligt - mere tænkte i sikring af kulturarven end betonarkitektur. Hvorvidt man kunne forestille sig en situation, hvor bygningen rent faktisk ville blive revet ned til fordel for et nybyggeri, står i dag hen i det uvisse, men resultatet er altså lykkeligvis blevet en salomonisk løsning, hvor vikingeskibene flyttes til en ny hal, mens den gamle bevares.

Nyt og gammelt skal virke sammen

I dag kan det synes ganske dristigt at placere en museumsbygning direkte på vandkanten

Her ses en oversigt over såvel den nye som den eksisterende museumsbygning. Den nye er placeret på områdets højeste punkt i kote 3.20 over daglig vande. Den er desuden godt beskyttet af en mole i lystbådehavnen. Som det ses, er den eksisterende bygning langt mere eksponeret, men bliver fremadrettet blandt andet beskyttet af en støbt brystning. Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter og KVANT-1

ned til Roskilde Fjord, men i slutningen af 60’erne havde man næppe fantasi til at forestille sig risikoen for de vandstandsstigninger og oversvømmelser, vi oplever i dag. Både den blotte placering og de mange gange, bygningen efterhånden har måttet stå model til elementernes rasen i dette utaknemmelige miljø, har naturligvis tæret godt og grundigt på betonkonstruktionen.

Men ganske som vikingeskibene har en kulturhistorisk værdi, har den gamle betonbygning det også. Museet har med det nye projekt nu mulighed for at gå til fondene for at få finansieret den bedst tænkelige løsning for Vikingeskibshallen, der skal realiseres frem mod 2030. Det øvrige museumsprojekt er allerede finansieret. Reelt har affredningen betydet, at man kunne komme videre i et projekt, hvor Lundgaard & Tranberg Arkitekter har arbejdet fokuseret på at skabe sammenhæng mellem nyt og gammelt.

Placeret godt og tørt højt oppe

Det nye Vikingeskibsmuseum bliver så at sige placeret tørt og godt på områdets højeste punkt, nemlig 3,20 meter over daglige vande, så ifølge Malene Hjortsø Kyndesen er den passive sikringskote høj, ligesom den nederste del af terrændækket fungerer som en beskyttende barriere omkring skibene. Helt bevidst er den nye bygning lagt på områdets højeste punkt, men desuden er der beskyttelse fra en mole ved den nærliggende lystbådehavn.

Både hun og Mikkel Kjærgård Christiansen er lykkelige for at få lov til at arbejde med projektet, der jo i virkeligheden både er et

Sådan kommer vikingeskibene til at tage sig ud i den nye museumshal. Man har fundet ud af, at træet i de gamle skibe kun dårligt tåler dagslys, og derfor er der skabt en hal uden vinduer, men hvor man til gengæld kan bruge væggene som en del af udstillingsmiljøet. Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter og KVANT-1.

Dette foto er taget under stormen Bodil i 2013 på et tidspunkt, hvor vandstanden var 1,5 meter over daglig vande. Da den toppede senere på natten, var den 2,06 meter over daglig vande. Nogle vil måske spørge sig selv, hvorfor man ikke tidligere har gennemført den klimasikring af bygningen, som gennemføres nu, men frem til 2018 var bygningen fredet, og siden har man så arbejdet på den helhedsudvikling af området, der altså nu sættes i værk. Foto: Werner Karrasch

Tidslinje for projektet:

2023:

Arkitektkonkurrence.

2024-2025: Lokalplan og projektering.

2025- 2027:

Byggeriet af ny bygning til skibene og ankomsthal.

2028: Vikingeskibene flyttes til den nye bygning.

2028-2030: Transformation af Vikingeskibshallen og landskabsdesign.

arkitektonisk og et kulturhistorisk projekt, og begge har en god fornemmelse af, at de endelige tanker er blevet godt modtaget i lokalområdet og ikke mindst af de mennesker, der til daglig færdes i det. En af tankerne er nemlig ikke blot at skabe et nyt museum, men også at skabe et nyt møde- og samlingssted i Roskilde.

Helt nyt liv til den gamle beton

- Selvfølgelig har det været spændende at være med til at skabe noget nyt, men det har også været spændende at være med til at definere det nye liv, der venter den gamle museumsbygning og aflæse, hvad den kan anvendes til i fremtiden, siger Mikkel Kjærgård Christiansen. Faktisk var det en del af arkitektkonkurrencen, at der skulle bydes ind

med forslag til ikke alene klimasikring af den eksisterende betonbygning, men også den fremtidige anvendelse af den.

- Helt konkret laver vi en påstøbning på soklen, der medvirker til at bølgerne brydes tidligere og vi har også tilføjet en støbt brystning bag glasset. Derudover sikrer vi hallen nedefra ved at støbe et nyt terrændæk, der betyder, at bygningen ikke løfter sig af vandtrykket, forklarer Mikkel Kjærgård Christiansen videre. Senere rykker områdets café ind i bygningen, lige som i gavlene åbnes op med nye vinduespartier således, at den bliver både mere lys og luftig. Den skal desuden være tilgængelig for alle og altså ikke kun museets gæster.

Er du klar, næste gang vandet presser sig på?

VEJ-EU faciliterer kurser og uddannelser for blandt andet de kommunale teknikere, men undrer sig over, at der ikke er mere pres på de forløb, som klæder de professionelle på i forhold til at tackle de stigende udfordringer med vand og klima.

Året 2023 satte nedbørsrekord. Allerede i november kunne det forudses, at gamle rekorder fra 1999 og 2019 ville blive slået. Ved årsskiftet kunne årets regnmængde opgøres til næste 70 mm over den gamle rekord og mere end 25 procent over normalen.

Og regnvandet er ikke det eneste vand, der driller. Stormen i oktober står nok klar i erindringen hos de fleste med en forhøjet vandstand syd for Lillebælt og langs kysterne ud mod Østersøen. Også stormen i december skabte voldsomme problemer mange steder.

For sådan er vejret blevet. Rekorder holder ikke længe og hundredårshændelser bliver som begreb mere og mere meningsløst.

- Vi burde derfor – med disse mange hændelser i frisk erindring – kunne forvente et stormløb mod viden om, hvordan man kan afhjælpe problemerne med vand, som igen og igen viser sig steder, hvor det ikke hører hjemme, siger sekretariatschef Eva Kartholm, VEJ-EU, der står for en stor del af infrastrukturbranchens efteruddannelser.

Hverdagen vender tilbage

Ifølge Eva Kartholm er det svært at få øje på en nødvendig øget interesse for de kompetencegivende kurser og uddannelser, som kan øge forståelsen for, hvordan man håndterer klimaændringerne.

- Interessen for og tilslutningen til kurser med særligt fokus på klima og miljø inden for vejområdet bør jo være overvældende i lyset af klimaændringerne. Det er bare ikke tilfældet. Det ser tværtimod ud til, at også specialister og fagfolk meget hurtigt – når den massive mediedækning driver over – finder tilbage til hverdagen. Der er ikke den store interesse for at være på forkant med næste gang, som kommer før vi aner, siger Eva Kartholm.

Det er bekymrende, fordi vi netop gennem mediernes reportager får syn for sagen, når ekstreme vejrforhold sætter landet på den anden ende og – ikke mindst – sætter infrastrukturområdet under pres og politiske krav om at finde holdbare løsninger.

- Vi ser en stigende interesse for at forstå vejrfænomener, men der er stadig et stykke vej, når det kommer til proaktivt at engagere sig i uddannelse og forberedelse af ‘næste gang’. Jeg forstår, at der er travlt i branchen, og at det kan være svært at prioritere. Men har vi virkelig råd til ikke at prioritere uddannelse og viden om klimatilpasning?, spørger Eva Kartholm.

Appel til branchen

Opsangen til branchen fra VEJ-EU handler ifølge Eva Kartholm ikke om at pege på brister eller fejl hos nogen, men at sætte lys på vigtigheden af at være forberedt og velinformeret:

- Når vejret raser og lokale områder oversvømmes, stiger bevågenheden næste lige så hurtigt som vandet. Men når vandet trækker sig tilbage, ændrer vi fokus og andre problemstillinger tager over, indtil regn og blæst igen lammer vitale dele af vores infrastruktur.

Der er med andre ord en meget stor opgave at få løst for alle, der beskæftiger sig med infrastruktur, om det så handler om veje, havne, jordskred på baner og veje eller vandafledning i byer og lavtliggende områder.

- Det er vigtigt at være klædt på til klimaet – også professionelt. Og det mest professionelle og effektive man kan gøre, er at bruge energien mellem vandhændelserne til at dygtiggøre sig, så man kan gøre sit bedste for at forebygge og undgå de problemer, som igen vil ramme os alle i større eller mindre grad, slutter Eva Kartholm.

Der er brug for klimaløsninger i fremtiden

Vi skal i fællesskab løse den store opgave, der følger med klimaforandringerne. Til gavn for både den enkelte og for samfundet.

Det kræver ny viden og nye kompetencer

VEJ-EU holder kurser og konferencer på miljø- og klimaområdet, og påtager sig ansvar for at uddanne branchen til fremtidens opgaver.

Flodbyen - klimatilpasning i Randers

Det centrale Randers og området omkring byens havn vil de kommende år undergå en omfattende forandring, der skal sikre byen mod fremtidens forhøjede vandstand og stormfloder. Samtidig anlægges et nyt, rekreativt byrum, der skal åbne midtbyen ud mod vandet og naturen. Flodbyen og Klimabåndet vil blandt andet omfatte udflytning af byens aktive industrihavn, opførelse af nye boliger, etablering af rekreative områder ved vandet samt opførelse af endnu en broforbindelse over Gudenåen.

Af Jacob Egevang

Randers er blandt de mange danske byer, hvor klimatilpasning er højt placeret på den politiske dagsorden. Med Flodbyen og Klimabåndet vil man beskytte byen mod fremtidens forhøjede vandstand, stormfloder og skybrud som resultat af klimaforandringerne samt samtidig gøre byen endnu mere attraktiv at bo og drive virksomhed i.

Indtil videre er de omkring 100.000 randrusianere sluppet for alvorlige klimahændelser, men byen og dens borgere har været tæt på flere gange.

- Vi har ikke i de senere årtier haft nogle af de voldsomme stormflodshændelser, som er set andre steder i landet. Men vi har områder i byen, som har været tæt på at blive oversvømmet, og hvor enkelte gader har stået under vand. Byen er generelt i stor risiko for oversvømmelser ved stormflod og stigende havvand, og den er i dag kun lige præcis sikret med midlertidige foranstaltninger. Det er derfor afgørende, at der i midtbyen, hvor de fleste værdier findes, etableres klimasikring

langs Gudenåen, som netop er en essentiel del af Flodbyen, fortæller Malene Lauge Nielsen, der er udviklingschef på projektet.

Klimabåndet

Udsigten til ekstreme vejrhændelser er udgangspunktet for Klimabåndet, der på én og samme tid skal skabe sammenhæng i byen,

grønne områder, nye bebyggelser, opholdsrum ved vandet samt naturligvis sikre byen mod ekstreme vejrhændelser. Med sin placering i bunden af Randers Fjord - med Gudenåens vande løbende gennem byen - og med sine kuperede omgivelser vil Randers være udsat i fremtiden.

- Randers er udfordret af den smalle fjord og vandet fra Gudenåen, og så er der det bakkede landskab omkring byen, hvorfra regnvandet løber ned, samt det stigende grundvand. Derfor er den langsigtede klimasikring og håndteringen af såvel hverdags- som skybrudsregn vigtig, fortæller udviklingschefen.

Som et centralt led i udvikling af Flodbyen etablerer man et såkaldt klimabånd på begge sider af åen, uden at skabe fysiske barrierer mellem byen og vandet. På den ene side integrerer man således vandet i byen, og på den anden side sikrer man byen, når vandet i perioder trænger sig ekstra på.

I Flodbyen etableres ligeledes nye boliger. I det første byggeområde, Brotoften, skal et dige beskytte området mod høj vandstand. På diget placeres boligerne på pæle, så man kan åbne helt op til vandet og skabe et meget vandnært byrum, der understøtter biodiversiteten i området, men altså samtidig sikrer boligerne mod oversvømmelser.

Andre steder langs klimabåndet etableres tilsvarende arealer, hvor diget skubbes så langt ind i landskabet, at det med fuldt overlæg oversvømmes ved højvande. Dermed skabes et naturskønt område i dagligdagen, der ved voldsomme vejrfænomener eller øget vandstand kan fungere som klimasikring.

Fra havn til rekreativt rum

Et af de store delprojekter handler om udflytning af Randers’ industrihavn. Man er kommet så langt med etablering af et nyt havneområde øst for byen, at havnekontoret i første omgang flytter ud i foråret 2024.

Flodlejet bliver et nyt samlingspunkt: Flodlejet bliver en grøn plads på Bolværksgrunden mellem Havnegade, Randers Bro, havnebassinet og Randers Street Food-bygningen. Det ligger fast, at der centralt på pladsen kommer til at ligge en bygning kaldet Bolværket med en forventet størrelse på omkring 7.700 etagemeter. Derudover lægges der op til, at:

• Flodlejet skal skabe liv med plads til f.eks. vandleg og naturformidling.

• Der skal skabes mulighed for SUP paddles, kajakroning og flodbad.

• Der skal beplantes med inspiration fra Gudenå og Randers Fjord.

• En del af området skal hæves ca. 1,5 meter for at sikre det mod oversvømmelser. Det skal samtidig være muligt at komme ned til vandet via forskellige terrasser med beplantning og siddepladser i forskellige niveauer.

• Der skal være gode forbindelser til midtbyen.

Læs mere: www.flodbyen.dk.

Derefter følger selve havnefaciliteterne i 2028 og i 2036.

- Det er svært at byudvikle i nærheden af en aktiv erhvervshavn, men vi har et rigtig godt samarbejde med havnen, hvor vi forsøger at finde løsninger sammen i forhold til havnens aktiviteter og realiseringen af Flodbyen. Kommunen har f.eks. etableret en ny havnevej ud til det nye havneområde, fortæller Malene Lauge Nielsen.

Hvor havnen ligger i dag, skal i de kommende år anlægges et rekreativt område. Flodlejet anlægges med et nyt kultur- og fælleshus, kaldet Bolværket, i tilknytning til det eksisterende pakhus, som i dag huser et street food-marked, ligesom der er planer om musik- og teateraktivitet, restaurant, erhvervslokaler med mere. Visionen er et blågrønt område med flodbad, formidlingssted for naturoplevelser samt ophalerplads for kanoer og kajakker.

- Der er generelt god opbakning til planerne blandt randrusianerne. Borgerne kan se, at det er et projekt for alle; med café- og restaurantliv, mulighed for nye aktiviteter både på vandet, på land og med nye grønne områder

langs Gudenåen, samt ikke mindst mulighed for at bo ved vandet for dem, der ønsker det, fortæller Malene Lauge Nielsen.

Ny broforbindelse

Flodbyen kommer med Klimabroen også til at løse en række trafikale udfordringer i og omkring Randers. Der er i dag to forbindelser over Gudenåen, nemlig Randers Bro, der krydser åen ved Randers. Den anvendes hver dag af 42.000 bilister, hvilket nogenlunde svarer til den daglige trafik på Storebæltsbroen. Den anden vejforbindelse er motorvej E45.

Som led i projektet med Flodbyen vil man anlægge endnu en forbindelse over Gudenåen. Den er døbt Klimabroen og får to spor i hver retning, lige som den samtidig giver plads til cyklister og fodgængere. Den nye bro, der føres hen over havnepieren syd for fjorden, vil med en sluse kunne lukkes i tilfælde af høj vandstand i fjorden og dermed bidrage til, at vandet bibeholdes i det nordlige havnebassin. Når vandstanden så falder i fjorden, kan man åbne slusen og lede regnvand fra det sydlige havnebassin ud i fjorden.

Klimatilpasning og visionær byudvikling i og omkring Randers. Foto: Randers Kommune

Store ting flyttes bedst ad søvejen

NH Towage i Svendborg har specialiseret sig i at flytte store tonnager, der ikke ville kunne lade sig gøre på landevejen.

Især det sydlige Danmark, blandt andet det sydfynske øhav, blev grumme ramt, da storm og oversvømmelser hærgede i efteråret. Det mærkede man heldigvis ikke så meget til hos firmaet NH Towage i Svendborg, hvor indehaveren Niels Ove Henriksen har udvist rettidig omhu ved at sikre sit domicil. Således er firmaets hovedsæde i stand til at klare halvanden meter højvande, uden at nogen af medarbejderne får våde fødder.

Ejendommen ligger på havnen i Svendborg, hvor den i forvejen er placeret højt, men derfor er der jo ikke nogen grund til at tage chancer i en tid, hvor vejret bestemt ikke opfører sig, som det plejer. De ændrede vejrforhold påvirker ligeledes vores infrastruktur, hvilket betyder, at det ofte giver god mening at transportere især store laster ad søvejen i stedet for ad landevejen. Samtidig er det ligeledes mere miljøvenligt, da der kan transporteres større tonnager ad gangen.

Ekspert i at flytte store ting NH Towage er eksperter i at flytte ikke bare store ting, men rigtig store ting. F.eks. sådan noget som vindmøllevinger, der jo i hvert fald i visse egne af landet er ved at blive lidt af en infrastrukturel udfordring, dels fordi de belaster vejnettet i ekstrem grad, dels fordi der efterhånden kommer en del klager fra de borgere, der bor langs de ruter, hvor vingerne transporteres. Men NH Towages forretning spænder over mere end som så.

- Vi har f.eks. også transporteret materialer til en række forskellige kystsikringsprojekter samt infrastrukturprojekter, blandt andre Storebæltsforbindelsen, hvor opgaven har været at transportere granit fra både Norge og Sverige, fortæller Niels Ove Henriksen, der understreger, at virksomheden er frisk på stort set alle typer af opgaver.

Dækker store dele af verden

NH Towage råder i dag over fem slæbebåde samt to store pramme, hvor den ene er 70 x 20 meter, og den anden er 50 x 18 meter begge med aftagelige støtteben, og opererer også internationalt lige fra Grønland i nord til Brasilien i syd, hvilket vil sige stort set hele Atlanterhavet.

Virksomheden blev stiftet af Niels Ove Henriksens far tilbage i 1977 som Svendborg

Bugser og har dermed mere end 40 års historie at kigge tilbage på. Når man i dag taler med kunder i udlandet, er det en kende mere mundret at sige NT Towage end Svendborg Bugser.

- Vores kundemasse spænder meget bredt, og vi har rigtig mange alsidige opgaver, hvad enten, der er tale om transport, eller vi f.eks. skal hjælpe til i forbindelse med konstruktionsopgaver til søs, f.eks. etablering af infrastrukturprojekter såsom havne og broer eller sådan noget som vindmølleparker, forklarer Niels Ove Henriksen, hvis virksomhed har 24-timers vagtservice, og derfor kan opleve at blive kaldt ud til nye og spændende opgaver på alle tider af døgnet.

NH Towage råder i dag over fem slæbebåde samt to store pramme, hvor den ene er 70 x 20 meter, og den anden er 50 x 18 meter. Man servicerer kunder i både ind- og udland og er altid frisk på at prøve kræfter med nye typer af opgaver. Foto: NH Towage

Slæbebådsløsninger

The key to success of the Danish family-owned

45 års erfaring fra ind- og udland

veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea. Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. the polar circle around the year requires knowledge and familiarization with the weather situations occurring during the

Med service og fleksibilitet

The family-owned firm have also worked some of the biggest and most challenging struction projects such as the Great Belt connecting the islands of Zealand and 16 km bridge from Denmark to Sweden cently the Crown Princess Mary Bridge ing important infrastructure north of gen. But also working outside Denmark part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far Yara Sea, Northern Russia where the tugs with installation of a gas pipeline.

Strong traditional values

- finder vi en løsning som passer til dit projekt

• Bugsering

• Havneudvidelse

• Sværgodstransport

• Passagertransport

NH Towage upholds traditional Danish such as delivering on time and at the and with a great success. Mr. Henriksen, a master mariner himself, explains “We determined to innovate when required can change or adapt quickly to any situation needed”

• Udlejning af mandskab

As well as bridges, NH Towage also works assembly of wind turbines, piers, jetties, harbour extensions. Other services they

Frederiksø 8 · DK-5700 Svendborg

Phone: +45 6222 2911

E-mail: info@nhtowage.dk

www.nhtowage.dk

Deltag i Tysklands største folkefest

Vil I give jeres medarbejdere eller samarbejdspartnere en oplevelse med et overflødighedshorn af tyske traditioner, underholdning og god stemning? Kombinér jeres næste konference, messe eller grupperejse med Tysklands største folkefest.

Hvad enten I er til verdens største folkefest i München eller en af de ”mindre” bierfester, holder hele Tyskland fest i oktober. Millioner af gæster fra både ind- og udland besøger hvert år de mange autentiske folkefester. Det er ikke uden grund. For med et besøg på en af de enorme festpladser, får I masser af stemning og uforglemmelige oplevelser fra start til slut.

På pladsen vil I opleve de mange telte, hvor festerne med den helt unikke stemning bliver holdt. Syng med på ”Ein Prosit, ein Prosit, der Gemütlichkeit” og nyd noget af det meget omtalte flydende guld, som er alle festernes omdrejningspunkt.

Oplev de mange tusinde folk, som er klædt ud i de helt rigtige lokale folkedragter og smag på den gode og solide tyske mad lavet på enkle og gode råvarer. Tag

med og oplev en fest-by med masser af boder, mad, øl, spil og tivoliforlystelser.

Folkefesterne holdes overalt i Tyskland Nogle af de største og mest berømte er: Oktoberfest i München – Verdens største Canstatter Wasen i Stuttgart Freimarkt i Bremen

Den Reimkirmes i Düsseldorf

Rejseforslag til folkefest i Stuttgart

Dag 1 Afrejse fra Billund eller Kastrup Indkvartering på Premier Inn Stuttgart Bad Canstatt

Dag 2 Morgenmad – Bordreservation i festteltet Grandls Festbetreibe

Dag 3 Morgenmad

Afgang fra Stuttgart til Billund eller Kastrup

Pris pr. person fra kr. 4.500,Prisen inkluderer:

∙ Fly med direkte forbindelse fra København på økonomiklasse

∙ Hotel 2 x overnatning inkl. morgenmad i delt dobbeltværelse Bordreservation i festtelt inkl. øl og mad

∙ Transfer til og fra lufthavnen i Stuttgart

Priserne kan variere alt efter tidspunktet for rejsen samt gruppens størrelse og ønsker.

Læs mere på vr-travel.com eller kontakt os på +45 7642 9999 og info@vr-travel.com