Grønnere Byggeri - april 2024

GRØNNERE BYGGERI

Byggebranchen går nu målrettet efter at reducere materialeforbruget

Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at tænke grønt

Hvis man skal være lidt firkantet, kan man nok tillade sig at sige, at hvis man kan tænke grønt på Femern Bælt-projektet,, så kan alle tænke grønt. Den 18 kilometer lange sænketunnel bliver Danmarkshistoriens største bygge- og anlægsprojekt.

Femern A/S er et statsejet projektselskab under Sund & Bælt, som allerede har defineret en bæredygtighedsstrategi, og man gør en kæmpe indsats for at skabe en forbindelse mellem Rødby og Puttgarden, der er så grøn og miljøvenlig som mulig.

Som du kan læse i denne udgave af Grønnere Byggeri bliver projektet såvel nationalt som på EU-plan med regeringen samt Erhvervshus Sjælland i spidsen og DI Byggeri på sidelinjen profileret som spydspids og fyrtårn på området.

Det må da tjene som inspiration for resten af byggebranchen, og vi kan fortælle, at arbejdet mod et grønnere byggeri allerede ér i fuld gang. Blandt andet gennem ”Byggeriets Handletank for Bæredygtighed”, der for nylig udgav en grundig rapport om bygge- og anlægssektorens vej mod højere grad af bæredygtighed.

I magasinet kan du også læse om andre spændende tiltag. Blandt andet en indsats fra DI Byggeri for at reducere materialeforbruget i byggeriet samt Bæredygtig Beton initiativet fra Dansk Beton. Desuden runder vi SMV’erne for at tage temperaturen på deres bæredygtighedsparathed - eller måske mangel på samme…?

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

De bedste hilsner

Hele teamet i Dagens Byggeri

Forsidefoto og side 2 foto: Henrik Malmgreen

Kontakt

Dagens Byggeri

Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00

Redaktion

Henrik Malmgren redaktion@dagensbyggeri.dk

Salg

Sales Manager

Christian Tegner +45 33 26 07 61 cgt@byggefakta.dk

Salgsansvarlig

Mikkel Saabye

+45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager

Adam Berg

+45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk

Key Account Manager

Lars Heilmann

+45 35 25 05 18 lars.heilmann@byggefakta.dk

Nu stiller kunderne for alvor krav til betonbranchen

Hos Spæncom, der producerer og leverer betonelementløsninger til den danske byggebranche, opruster man nu den del af organisationen, der arbejder med bæredygtighed. Både større krav til dokumentation ud fra en holistisk tilgangsvinkel og større krav fra kunderne er årsagen til dette.

Af Henrik Malmgreen

Over tid har beton mange gange fået skældud, fordi det er et byggemateriale med et forholdsvis højt klimaaftryk. Det er da også så sandt, som det er sagt, men over de senere år har den danske betonbranche arbejdet intenst på at flytte sig fra at være en del af problemstillingen til at være en del af løsningen. Således også hos Spæncom, der leverer betonelementer til en lang række danske byggeprojekter, hvoraf flere af dem er blevet DGNB-certificeret.

- I dag har vi et meget stort fokus på bæredygtighed som begreb, fordi vi som leverandør til den danske byggebranche ønsker at kunne levere CO2-reducerede betonelementløsninger og dertilhørende omfattende dokumentation, som ny lovgivning kræver. Desuden oplever vi, at vores kunder i stadig større omfang efterspørger netop denne dokumentation, siger Niron Nirmalananthan, der er bæredygtighedschef hos Spæncom.

Klimaet er en del af strategien

Derfor er man netop nu i færd med at styrke organisationen og øge ressourcerne, hvor man, når disse linjer læses, har ansat en bæredygtighedskoordinator, der skal arbejde tæt sammen med bæredygtighedschefen. Hos Spæncom har man som målsætning i strategien, at man vil være den førende leverandør af betonelementer med det laveste klimaaftryk.

- I dag kræver det, at vi ikke kun kigger på selve produktet, altså de betonrecepter og den armering, vi benytter. Nu skal vi også kigge på sådan noget som affaldshåndtering

og energiforbrug, ja, faktisk alt det, der ligger uden om og knytter sig til produktet. Det betyder naturligvis, at vores EPD’er bliver stadig bedre, men det lægger samtidig et vist pres på vores organisation, og det sætter vi nu maksimalt fokus på, siger Niron Nirmalananthan videre.

Dataopsamling kræver ressourcer

I lyset af de skærpede krav i bygningsreglementet bliver især projekt-EPD’erne stadig mere vitale som dokumentationsredskab for kunderne. Hos Spæncom er man klar til at levere den dokumentation, og det sker optimalt set gennem tidlig involvering i byggeprojekterne samt tæt samarbejde, så kunden får det mest optimale byggeri, ikke kun kvalitetsmæssigt, men også i forhold til klimaaftrykket.

- Men det handler ikke kun om os. Det handler også om at kunne dokumentere hele vejen gennem værdikæden, og det er nok der, vi lige nu bruger de største ressourcer. Vores egne produkter har vi helt styr på, både når det gælder materialer og processer, men netop fordi bæredygtighed i dag spænder langt bredere, er det et stort arbejde at opsamle alle de data, som er nødvendige for at have dokumentationen i orden, uddyber Niron Nirmalananthan.

Sammen med hele byggebranchen

Allerede fra næste år skal alle virksomheder

Spæncom har leveret betonelementer til en masse spændende danske byggerier, som er blevet DGNB certificeret, bl.a. Hubnordic i Ørestaden, der er guld certificeret. Foto: KLP Ejendomme

For Spæncoms bæredygtighedschef Niron Nirmalananthan er det vigtigt, at man har en holistisk tilgang til bæredygtighedsindsatsen, så både miljø, mennesker og samfund dækkes bedst muligt. Foto: Spæncom

med mere end 250 ansatte rapportere på bæredygtighed inden for ESG. Det står for Environment, Social and Governance og dækker over henholdsvis miljø, klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd. ESG er altså en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på, som bliver mere og mere udbredt både i danske og udenlandske virksomheder.

- Vi arbejder intenst på at være klar til at udarbejde ESG-rapportering, for vi ønsker ikke blot at levere betonelementer, men at skabe løsninger, som hjælper vores kunder med at opfylde deres mission på en måde, der er ansvarlig over for miljøet og samfundet. Derfor arbejder vi tæt sammen med kunder, leverandører, organisationer samt de forskellige certificeringsorganer om at nå det mål. Sammen kan vi være med til at forme en mere bæredygtig og fremtidssikret byggeindustri, slutter Niron Nirmalananthan.

Spæncoms huldæk udleder op til 31 % mindre CO2 i forhold til branchens gennemsnit. Foto: Spæncom

Tagrender til grønnere byggeri

Plastmo arbejder i udviklingen af tagrender med tre miljøudfordringer, som alle får betydning for fremtidens tagrender, nemlig CO2-regnskabet, udledning af zink samt øgede nedbørsmængder.

Itakt med den øgede fokus på dokumentation af CO2-reduktion i byggebranchen har Plastmo A/S, der er markedsleder inden for tagrender i Danmark, de seneste år arbejdet på at miljøvaredeklarere i første omgang sine ståltagrender.

Lavt CO2-aftryk

EPD-deklareringerne af produkterne Sort Stål og Stål Plus viste et lavt CO2-aftryk, og nu har Plastmo netop fået EPD på sin PVC-tagrende, der viser markedets laveste CO2-aftryk i produktkategorien.

- Vi vil gerne være med til at gøre op med hidtidige fordomme om PVC som materiale. For som PVC-tagrender produceres i dag, er de et mere klimabevidst valg. Vi producerer i Danmark med stort fokus på energiforbruget og mindst mulig transport. Det vil måske komme som en overraskelse for nogle, men PVC-tagrenden har faktisk nogle bemærkelsesværdige tal, som gør den til den tagrende på tværs af materialer, der kan præstere markedets laveste CO2-aftryk, fortæller Niels Ambæk, der er produktingeniør hos Plastmo. Han siger videre:

- Vores PVC-tagrende er produceret af genanvendeligt, blyfrit, hårdt polyvinylklorid uden brug af blødgørende ftalater. Den korroderer ikke, og den går ikke i forbindelse

med andre materialer, så den kan bruges til alle tagtyper. Og så har PVC-tagrenden naturligvis den fordel, at den ikke ruster og dermed har meget lang levetid.

Udleder ikke zink

Flere og flere kommuner har af miljømæssige årsager forbud mod brug af zink i byggeriet. Som erstatning for zinktagrender kan man med fordel opsætte PVC-tagrender med lokal afledning af regnvand til faskiner og lignende.

Men bygherrer, der ønsker et zink-look, kan med fordel også anvende Plastmos tagrender i Stål Plus-serien. I takt med patineringen får disse produkter et zinklook, uden på noget tidspunkt at udlede zink. Ståltagrenderne tilbydes også i en prælakeret serie, Sort Stål.

Begge serier er populære, fordi de kan indgå i eksempelvis et DGNB-certificeret byggeri, hvor der også er restriktioner mod zink og fokus på dokumentation.

Mere og mere vand Udover udfordringerne med CO2 og zinkudledning skal fremtidens tagrender også håndtere og aflede mere og mere regnvand som følge af klimaforandringerne. I 2023 faldt der knap en meter nedbør over

Danmark, hvilket er det højest målte niveau nogensinde. De første måneder i 2024 har også været betydeligt vådere end normalt.

- De øgede regnmængder stiller naturligvis nye kapacitetskrav til vores tagrender, og det faktum, at flere huse i dag opføres med ensidig taghældning, så der kun er tagrender på den ene side af bygningerne, kræver naturligvis tagrender, der kan aflede større mængder af vand.

- Vores halvrunde tagrender er designet, så de kan håndtere 15 % mere vand end lignende tagrender på markedet. Vi oplever en markant stigning i efterspørgslen på disse tagrender; det gælder især Plastmos største halvrunde tagrende på 150 mm samt den store arkitekttagrende Sort Stål og Stål Plus, fortæller produktingeniøren fra Plastmo.

Om Plastmo A/S

Virksomheden er markedsleder i Danmark inden for tagrender og lette tagløsninger. Plastmo markedsfører et bredt sortiment inden for vandhåndtering og udemiljø som tagrender, tagløsninger, rækværk, dræn og faskiner.

Plastmo er en dansk virksomhed, som blev grundlagt i 1958 og har produktion i Ringsted. Foto: Plastmo

Stål Plus Arkitekt tagrender er her monteret i det DGNB Guld-certificerede byggeri Plushusene i Køge. Foto: Plastmo

Produktingeniør i Plastmo, Niels Ambæk (tv) vil gøre op med fordomme om PVC.

/ Dagens Byggeri - Grønnere Byggeri

BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK

– OGSÅ I KOMMUNER MED ZINKFORBUD

Forbuddet mod brugen af zink i byggeriet indføres i fortsat flere kommuner. Det har bl.a. givet udfordring ved nybyggeri med lokal afledning, hvor der er ønske om zinktagrender. Derfor har Plastmo udviklet Stål Plus Tagrenden, som et stærkt alternativ til zinktagrender.

Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender.

Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med zinkforbud.

Det samme gælder ved ambition om DGNB-certificering, da en sådan certificering også har restriktioner mod brugen af zinktagrender.

Unikt hus med fokus på bæredygtighed og innovation

I Tversted ved den nordjyske vestkyst rejser et unikt hus sig. Det er skabt i harmoni med naturen og designet til at skille sig ud.

Tversted House er et bemærkelsesværdigt projekt, hvor arkitekt Jonas Aarsø fra tegnestuen nikolova/aarsø har valgt fermacell® Therm25™ som gulvvarmeløsning til hele huset.

Huset, der tilhører keramiker Dorthe Hansen, er opført med fokus på rene, biobaserede materialer for at skabe en symbiose med den omkringliggende natur. Limtræ, celleglas og andre genbrugsmaterialer udgør fundamentet, og visionen omkring byggeriet har været klar fra begyndelsen.

- Byggeteknisk er det et utroligt spændende projekt for os, da det er første gang, vi demonstrerer potentialet i biobaserede byggematerialer som træfiberprodukter. Fokus har været på det bæredygtige og biobaserede med en ambition om at erstatte konventionelle materialer såsom beton, stål, plast og mineraluld, fortæller Jonas Aarsø.

Innovativ og let gulvvarmeløsning

Da husets fundament er bygget af lette, biobaserede materialer, var det en udfordring for Jonas Aarsø at finde en tilsvarende

løsning til etablering af gulvvarme, der traditionelt indebærer støbning i beton og lang tørretid.

- Jeg havde længe kigget efter en fibergipsløsning til at erstatte den CO2-tunge beton. Jeg blev introduceret for fermacell® Therm25™ og var ikke i tvivl. Det er den oplagte løsning, da pladen - sammenlignet med beton - på en og samme tid er let, har høj styrke og et markant pænere klimaaftryk. Med fibergips får man desuden noget af den masse tilbage i byggeriet, som man ellers vinker farvel til når man arbejder biobaseret, fortæller Jonas Aarsø.

Den innovative gulvvarmeløsning består af lette fibergipsplader med udfræsede spor til gulvarmeslanger. KeKa Byg, der er entreprenør på projektet, noterede sig også produktets nemme håndtering og effektive installation.

En fornøjelse at arbejde med - Det har været en fornøjelse at arbejde med gulvvarmeelementet i fibergips, da den både er nem at håndtere og montere. Samtidig

betyder den 100 % tørre montage, at vi kan arbejde direkte videre på gulvet uden at forholde os til lange tørretider. Det gør arbejdet markant mere effektivt, fortæller tømrer og indehaver, Keld Karlsson.

fermacell® Therm25™ er sammensat af gips og genbrugspap, hvilket ikke kun muliggør genanvendelse af materialerne. Det eliminerer også behovet for varmefordelingsplader.

Denne gulvvarmeløsning har vist sig at være ideel til Tversted House, og hos James Hardie, som fermacell® er en del af, er de stolte af produktets rolle i et projekt som Tversted House.

- Det er altid en stor glæde, når vi får vores produkter ud at leve. Vi er meget tilfredse med, at fermacell® Therm25™ lever op til dens formål om at være en mindre klimabelastende gulvarmeløsning, der samtidig gør montørens arbejde nemmere og mere effektivt, fortæller Rasmus Kokholm, der er salgskonsulent for Nord- og Midtjylland hos James Hardie.

Til det opsigtsvækkende hus og keramikværksted i Tversted har fermacell® leveret i alt 170 kvm fermacell® Therm25™ og omkring 180 kvm fermacell® fibergips.

Projektet forventes at stå færdigt og klar til indflytning i april.

Byggebranchen går nu målrettet efter at reducere materialeforbruget

En af byggebranchens helt store udfordringer er, at et overforbrug af materialer lægger en dæmper på den grønne omstilling. Det er der nu sat fokus på i DI Byggeri, hvor budskabet er, at materialebesparelser er en nødvendighed, hvis ambitionen om en 70 % reduktion af CO2-aftrykket frem mod 2030 skal blive opfyldt.

Af Henrik Malmgreen

Bruges der for mange materialer i bygge- og anlægsprojekter? Det var det store spørgsmål, som i november 2023 blev stillet på en konference i samarbejde mellem DI Byggeri og Dansk Beton. Målet var at afdække, om det er tilfældet, og konklusionen var entydig. Ja, der bruges for mange materialer i de danske byggeprojekter. Men årsagssammenhængen er mere kompleks end som så.

I nogle tilfælde sker der en overdimensionering, fordi der projekteres efter vanens magt, i andre tilfælde er der så stort fokus på sikkerheden, at der lægges lidt ekstra på i dimensioneringen i stedet for at tænke i materialeoptimering. Endelig er der tilfælde, hvor rådgiverne er presset så meget på tid og pengepung, at der ikke er tid til at forfine et byggeprojekt.

Undersøgelse dokumenterer behovet Årsagerne er altså mange, og der kan være flere, end de her nævnte, lige som de kan være mikset sammen i forskellige konfigurationer. Derfor er det heller ikke altid, at årsagskomplekset er enkelt at gennemskue, men den gode nyhed på konferencen var, at ifølge flere af oplægsholderne er der i branchen stor velvilje til både at gøre noget ved problemet og at samarbejde om en løsning.

- DI Byggeri har igangsat en undersøgelse, der viser, at samarbejdet med kommunerne kan være en udfordring. Mange oplever desuden mangel på certificerede statikere, lige som der er forskel på de enkelte rådgiveres holdning til og tolkning af et byggeprojekt. Andre oplever, at sikkerhedsniveauet for brand er for højt, at nybyggeri placeres i for høje konsekvensklasser, lige som bærende konstruktioner nogle gange overdimensioneres, sagde direktør Anders Stouge fra DI Byggeri.

Politik modarbejder ambitionerne

Han understregede desuden, at hvis vi skal nå ambitionen om en 70 % reduktion af CO2-aftrykket frem mod 2030, er materialebesparelser i byggebranchen en nødvendighed. Han refererede videre til det arbejde, der pågår i Byggeriets Handletank, og især to faktorer er altafgørende, nemlig samarbejde samt åbenhed byggeriets parter imellem. Det er dog ikke altid sikkert, at initiativer i værdikæden er nok.

- Vi leverer på det, der er besluttet politisk, men i det daglige oplever vi paradokser og benspænd i de politiske beslutninger. Det sagde kontorchef Lene Solvang Jensen fra Københavns Kommune, Byggeri København, og med det mente hun, at f.eks. det besluttede design af en institution ikke altid er ensbetydende med, at ambitionerne kan opfyldes, når man kigger på projektets bæredygtighed.

Entreprenøren skal mere på banen

Der kan være et misforhold mellem teori og praksis, og den udfordring kan bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen fra entreprenørvirksomheden CG Jensen sagtens sætte sig ind i. Han sagde nemlig, at det er ekstremt vigtigt at fokusere på projekteringsfasen.

- Vi har med denne konference opfyldt ønsket om at samles i branchen og tage debatten om materialeforbrug, sagde direktør i DI Byggeri, Anders Stouge på konferencen. Foto: Henrik Malmgreen

I DI Byggeri er man helt klar i mælet, når man siger, at materialebesparelser i byggebranchen er en nødvendighed, hvis ambitionen om en 70 % reduktion af CO2-aftrykket frem mod 2030 skal blive opfyldt. Dronefoto: Henrik Malmgreen

Det er her, en indsats virkelig kan batte. Han sagde videre, at business-as-usual er uforenelig med klimakrisen, og at det at tage hensyn til CO2-aftrykket er mindst lige så vigtigt som sikkerhedsberegninger.

- Men desværre er rådgiverne skåret ned i både tid og pris, sagde Poul-Erik Olsen videre samtidig med, at han efterlyste, at entreprenøren kommer til at spille en mere aktiv rolle allerede i projekteringsfasen. Desuden efterlyste han øget uddannelse i branchen, lige som den skal turde satse på innovation, især når det gælder anvendelse af nye materialer. Det var sød musik i ørerne hos Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll Danmark.

- Jeg oplever, at materialeproducenterne er meget interesseret i at være med i arbejdet, men det er også afgørende, at vi kigger ind i at revurdere vejledninger samt standarder for, hvad der er praksis. Vi skal med andre ord væk fra vanetænkning, sagde Ib Enevoldsen blandt andet. Han bakkede ligeledes op om en af konklusionerne i undersøgelsen fra DI Byggeri: At der bygges for sikkert med for mange materialer og for stort fokus på konstruktionsklasser.

Bureaukrati bremser innovation

Ib Enevoldsen efterlyste endvidere en højere grad af uddannelse samt samarbejde i byggeriets værdikæde, og det samme gjorde Lars Reimer, der er teknisk chef i CRH Concrete. Han understregede vigtigheden af såvel det brede samarbejde i designfasen som samarbejdet med rådgiversiden. Og så påpegede han i øvrigt, at virksomheden som materialeleverandør for længe siden har optimeret sine produkter og sine løsninger.

- I det daglige kan vi arbejde med armeringsmængde, betonkomposition samt produktionsoptimering. Alt andet er låst. Men kunne vi også få et ord indført, når det gælder om at produktoptimere projektet, materialeoptimere det samt optimere processerne under udførelse, kunne vi nå længere. Men det kræver en tidlig indtræden i projektet, sagde Lars Reimer, idet han påpegede de mange regler og det bureaukrati, der lægger hindringer i vejen for nytænkning og innovation.

Blandt andet fremhævede han det stramme danske regelsæt. Han ønsker hurtige resultater på bæredygtigheden, men de kommer

ikke uden en fleksibel og agil lovgivning. Regler bør understøtte en værdiskabende brug af ressourcerne, påpegede han. Ikke alene indlæggene, men også den efterfølgende debat understregede enighed og klarhed om, at der kan og skal gøres noget, samt at vidensdeling og samarbejde er vejen frem.

Kontraktformer skal revurderes

Efter debatten summerede Anders Stouge fra DI Byggeri dagen op, og han nævnte endnu et muligt indsatsområde, som flere af oplægsholderne også rundede, nemlig nødvendigheden af at se på og revurdere de eksisterende kontraktformer samt det at skabe rum for fleksibilitet og muligheden for at optimere i alle byggeriets faser.

- Vi har opfyldt ønsket om at samles i branchen og tage den vigtige debat om materialeforbrug. Det vil vi gerne bidrage til i DI Byggeri, og vi oplever, at I gerne vil deltage i samarbejdet. Noget af arbejdet vil fremadrettet foregå i Byggeriets Handletank, men problematikken om ressourcer vil vi gerne tage initiativ til at samarbejde om, så vi sammen ser på, hvad der skal tages fat på først, lød konklusionen fra Anders Stouge.

Nyt grundlag for designoptimering Som nævnt var Dansk Beton samarbejdspartner på konferencen, og organisationens chef Dorthe Mathiesen fortæller, at medlemsvirksomhederne har haft fokus på designoptimering, siden man introducerede

2030-planen for CO2-reduktion i 2019. I foråret 2023 udviklede man sammen med fem af de store rådgivere ‘Dialoggrundlag for designoptimering af betonkonstruktioner’ - et værktøj til at få samarbejdet omkring materialebesparelser ind i kontrakterne.

- Men jeg må indrømme, at det først er nu, at alle led i byggeriets værdikæde anerkender, der er et problem. Derfor glæder vi os i Dansk Beton til at tage bolden op i forhold til at finde de helt konkrete løsninger og metoder, som betyder, at det bliver en selvfølgelighed, at man ikke bruger flere materialer end højst nødvendigt, uddyber Dorthe Mathiesen.

Konferencen

‘Bruges der for mange materialer i bygge- og anlægsprojekter?' samlede mange tilhørere, der alle var enige om, at branchen har en fælles udfordring. Foto: Henrik Malmgreen

- Det er afgørende, at vi kigger ind i at revurdere vejledninger samt standarder for, hvad der er praksis. Vi skal væk fra vanetænkning, sagde Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll Danmark. Foto: Henrik Malmgreen

Ifølge bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen fra entreprenørvirksomheden CG Jensen er det vigtigt at fokusere på projekteringsfasen. Foto: Henrik Malmgreen

Den cirkulære omstilling ligger lige for…

Gulvproducenter Tarkett planlægger, at der i 2023 skal der være minimum 30 % genanvendt materiale i virksomhedens produkter.

Aastrup, adm. direktør i Tarkett i Danmark.

Med platformen ReStart® har den globale gulvproducent Tarkett siden 2012 lagt store kræfter i at indsamle installationsspild og udrangerede tæppefliser, linoleums- og vinylgulve med henblik på genanvendelse. Nu lanceres ‘iQ Loop - Join the Loop’, hvor virksomheden inviterer flere aktører ind i et ‘loop’ med nye, visionære tiltag omkring genanvendelse og cirkulær økonomi.

Af Jacob Egevang

Allerede i 1957 begyndte Tarkett at genanvende vinylgulve på sin fabrik i Ronneby i Sverige. Siden da har den globale gulvproducent etableret genanvendelsescentre for tæppefliser, linoleum og LVT-gulve i forbindelse med sine fabrikker i Holland, Italien og Frankrig. Overalt arbejdes der med et strategisk mål henimod en cirkulær økonomi. Tarkett har i alt otte genanvendelsescentre.

I 2023 indsamlede Tarkett sammen med kunder – alene i Norden – 979 tons vinylgulve, tæppefliser og andre gulvmaterialer til genanvendelse via ReStart®. Det betyder en besparelse på 2.629 tons CO2 ekv. Planen for 2024 er 1.200 tons indsamlet materiale i de nordiske lande, og i 2030 er målet, at der skal der være minimum 30 % genanvendt materiale i virksomhedens produkter.

Ny kollektion

I marts 2024 tager Tarkett et stort skridt fremad og lancerer et nyt homogent vinylgulv iQ Loop. iQ-Loop består af minimum 65 % post-use materiale, hvilket gør det til Tarketts vinylgulv med det laveste klimaaftryk til dato (dokumenteret ved produktets 3.-parts verificerede EPD S-P-12403).

På den længere bane er det Tarketts strategi at reducere mængden af jomfruelige råmaterialer, og med det nye projekt iQ Loop har virksomheden sat motoren i højeste gear, når det gælder indsamling af udtjente vinylgulve. Hvor en række producenter i branchen i forhold til CO2-aftryk fokuserer på

scope 1 og 2 – altså selve produktionen – har Tarkett siden 2021 ændret strategi og taget ansvar for hele livscyklussen.

- Vi går hele vejen. Det omfatter også bearbejdning af råmaterialer, altså alt det der sker, før vores produktion går i gang. Og det omfatter også ‘End of Life’, når et gulv er udtjent; her arbejder vi med vores take back-system ReStart® for at undgå, at gulve ender på deponi eller går til forbrænding, forklarer Michael Aastrup, der er adm. direktør i Tarkett i Danmark.

Et stort potentiale

Samtidig med produktlanceringen præsenteres også konceptet ‘Join the Loop’ – en opfordring til bygherrer, entreprenører, arkitekter og installatører om at recirkulere mere materiale i forbindelse med nybyggeri og renoveringer. Entreprenører, bygherrer og arkitekter kan bidrage ved at beskrive og stille krav om recirkulering og lavt CO2-aftryk; installatører ved at tilslutte sig Tarketts ReStart®-ordning.

Projektet er en integreret og helt central del af virksomhedens strategi og daglige drift.

- Vores sælgere arbejder ikke kun med salg; vi belønner også vores salgsstyrke for, hvor meget udtjent gulvmateriale, tæppefliser, linoleum og vinyl, de får hjem til recirkulation, forklarer Michael Aastrup.

Et fælles projekt

Med iQ Loop bestræber Tarkett sig således

på at lukke flere aktører ind i loopet og samarbejde om at eliminere materialespild og genanvende værdifulde ressourcer.

- Det er en stor opgave, vi har stillet os selv. Vi lægger mange kræfter i at give vores kunder incitamenter til at sende udtjente gulve retur. Dels økonomisk fordi de får en konkurrencefordel overfor deres kunder, der vægter klima og CO2-regnskaber højt, dels naturligvis med budskabet om, at det lønner sig i forhold til deres eget CO2-regnskab. Endelig sparer vi dem helt konkret for udgifter ved at opstille big bags til kasserede gulvmaterialer hos dem, som vi afhenter kvit og frit og kører til recirkulering, Heldigvis kan vi mærke en stigende interesse og forståelse for vigtigheden i at deltage. Arbejdet med at lukke loopet fortsætter på alle fronter, slutter Michael Aastrup.

Tarkett opstiller og afhenter big bags til kasserede gulvmaterialer og kører dem til recirkulering.

Michael

This is iQ Loop

Ny cirkulær gulvkollektion fremstillet af minimum 65% post-use materiale.

iQ Loop er et homogent vinylgulv fremstillet af materiale, som er indsamlet af vores kunder og sendt tilbage til os gennem Tarketts retursystem ReStart®

Den nye kollektion iQ Loop har et lavt CO2-aftryk*, den er GVK-godkendt og robust overfor årtiers brug.

Vær med til at spare CO2 ved at genanvende værdifulde materialer og reducer dit klimaaftryk.

Se fortællingen om iQ Loop og ReStart® - Join the Loop!

Ambitionen om bæredygtighed i

alle aktiviteter

er en rejse uden slutdestination

For KE Fibertec handler bæredygtighed om meget mere end EPD’er. Man har begivet sig ud på en lang rejse, hvor også fokusområder som effektiv genanvendelse af affald spiller en vigtig rolle.

Af Henrik Malmgreen

Virksomheden KE Fibertec har succes med ventilationsløsninger baseret på tekstilkanaler. De anvendes både i kontormiljøer, i institutioner, inden for sport og fritid samt i industrien og udmærker sig såvel ved effektiv ventilation som ved nem transport og enkel montage. Dermed er de et fint alternativ til stål. Ganske som andre leverandører til byggebranchen har man i KE Fibertec haft fokus på at udarbejde virksomhedens EPD’er, så kunderne kan danne sig et retvisende og komplet overblik over CO2-aftrykket.

- Men udfordringen er, at vores løsninger ikke er hyldevarer. De skræddersys specifikt til det rum, de skal monteres i, hvilket betyder, at vores løsninger er meget individuelle, og det kan være en udfordring i forhold til udarbejdelsen af en EPD. Vi havde store udfordringer med at finde frem til en måde at løse udfordringen på og overvejede, om vi skulle vælge den nemme løsning og blot udregne CO2-aftrykket fra vores tekstiler pr. kvm. Så havde vi været hurtigt i mål, forklarer udviklingschef Anders Olsen.

En lang rejse er først lige begyndt Den løsningsmodel blev dog hurtigt fravalgt, fordi KE Fibertec havde langt større ambitioner. Ambitioner, der ikke blot gælder præcise

CO2-beregninger af en komplet ventilationsløsning, men også omkring hvorledes virksomheden håndterer affald samt ikke mindst mulighederne for, hvorledes dette kan genanvendes. Ifølge Anders Olsen ser man nemlig affald som en ressource, der enten kan anvendes internt eller sælges til genanvendelse i andre former.

- Vi har været på en lang rejse i bæredygtighedens navn, og rejsen er slet ikke slut endnu, for vi er ikke nået til endestationen. Fremadrettet vil der fortsat være plads til innovative forbedringer, uddyber Anders Olsen. Første del af rejsen har haft fokus på at skabe en løsning, der gør det muligt at arbejde med projektspecifik CO2-dokumentation i et produktsortiment med utrolig mange variable data.

Sparringspartner med hele vejen

Det har været lidt af en kamp, men det er lykkedes i samarbejde med konsulenthuset Viegand Maagøe, der blandt andet arbejder med livscyklusvurderinger (LCA) og

- Selv om vi har oplevet en markant vækst i vores omsætning, er det lykkedes os at reducere vores CO2aftryk markant. Det synes jeg egentlig er meget godt gået, siger udviklingschef Anders Olsen. Foto: KE Fibertec

hjælper virksomheder med at opbygge et solidt datagrundlag til strategiske beslutninger og designvalg på produktniveau. Det handler om at få et overblik over et produkts miljømæssige konsekvenser gennem hele produktets livscyklus lige fra råvareudvinding til bortskaffelse.

- Vores rejse startede i 2012 med en Cradle to Cradle-certificering. Vi besøgte ligeledes udstillingen Building Green i København, og her fik vi virkelig øjnene op for de mange spændende muligheder, der er i at tænke i genanvendelse af affald. Siden kom vi med i forløbet Klimaklar Produktionsvirksomhed under Dansk Industri, hvor

KE Fibertec arbejder løbende med FN’s Verdensmål og gør hele tiden en indsats i bæredygtighedens navn. Blandt andet arbejder man på at materialeoptimere komponenterne i sine løsninger. Foto: KE Fibertec

Det er lykkedes at reducere CO2-aftrykket i Scope 3 med 75 % blandt andet ved ikke længere at købe de aluminiumsskinner, der indgår i ventilationsløsningerne, i Kina, men i Europa. Foto: KE Fibertec

klimadagsordenen og CO2-regnskabet var i fokus. Også under dette forløb var Viegand Maagøe sparringspartner, siger Anders Olsen.

Styres af specialudviklet software Samarbejdet fortsatte, da man arbejdede videre med udformningen af produktspecifikke CO2-beregninger, og da man nåede i mål, blev processen valideret af et tysk certificeringsbureau. Anders Olsen er stolt af, at det er lykkedes at skabe et dynamisk univers, hvor de kundespecifikke løsninger dimensioneres og skræddersys ved hjælp af den specialudviklede software TBV Designer, der håndterer alle parametre såsom systemlayouts, farver, materialer og luftfordeling,

- Det betyder, at vi i dag har en standardskabelon, der kan tilpasses det enkelte projekt og som rummer alle komponenter i kundens løsning lige fra skruer og aluminiumsskinner til ophæng, tekstiler, sytråd, dysser, ja, sågar emballage. For hver komponent, der indgår i løsningen, har vi nogle tolerancer at arbejde inden for, og hvis de overskrides, melder dimensioneringsværktøjet tilbage, så vi kan forholde os til afvigelserne, fortæller Anders Olsen videre.

Vil være helt affaldsneutrale Komplet og specifik CO2-data på hele løsningen er et godt konkurrenceparameter for KE Fibertec, for hvis man havde valgt den nemme løsning og kun udarbejdet EPD’erne på baggrund af den mængde tekstil, der medgår til en given løsning, ville man have fået beregninger meget langt fra virkeligheden. Målt på baggrund af CO2-aftrykket udgør tekstilerne nemlig kun godt og vel 30 % af den samlede løsning.

- Vi synes, det giver god mening at kunne dokumentere CO2-aftrykket på hele løsningen, især fordi vi i dag også arbejder seriøst med affaldshåndtering og har ambitioner, der rækker ind i fremtiden. Således har vi en forventning om, at vi er affaldsneutrale i 2025, lige som vi har en ambition om, at vi skal ramme det runde nul for Scope 1 og Scope 2 i 2030. Scope 3 er noget sværere at håndtere, men vi gør, hvad vi kan, forklarer Anders Olsen.

Samarbejde med leverandørerne

Scope 1 rummer de direkte emissioner fra kilder, som en virksomhed ejer eller kontrollerer. Det kan være fra biler og andre køretøjer. Scope 2 rummer de indirekte emissioner fra f.eks. varme-, køle- og strømforbrug, mens Scope 3 indeholder indirekte emissioner fra aktiviteter, virksomheden ikke selv ejer eller kontrollerer, f.eks. leverandørers aktiviteter, forbrug af materialer samt udledning, der opstår i forbindelse med forbrug eller bortskaffelse af virksomhedens produkter.

De tre Scopes er indeholdt i Green Housegas-protokollen, som er en international standard udarbejdet på baggrund af Paris-aftalen, og en stor del af en virksomheds CO2-aftryk stammer faktisk fra Scope 3. Derfor arbejder KE Fibertec tæt sammen med sine leverandører med henblik på at kunne aflægge det bedst mulige klimaregnskab. Disse deltager således aktivt i den bæredygtighedsrejse, som virksomheden startede tilbage i 2012.

Se mere her: www.ke-fibertec.dk

Indsatsen på LCA-fronten og CO2-data tæller godt i regnskabet, når et byggeri skal DGNB-certificeres. Men desværre er det ikke muligt at opnå den fulde belønning. F.eks. gives der ikke point for den genanvendelse af affald, som KE Fibertec arbejder med. Foto: KE Fibertec

Ser affald som en ressource:

Det er ikke kun i forhold til de ventilationsløsninger, som KE Fibertec producerer, at man har set lyset i bæredygtighedens navn. Gennem genanvendelse af overskudsmaterialer har KE Fibertec sparet mere end 40 ton affald om året og skabt mulighed for, at affaldet kan finde anvendelse såvel internt som eksternt.

F.eks. er man begyndt at anvende restgarner fra spoler i væveriet til at producere en vulst, der bruges til montagen af tekstilkanaler; en vare man tidligere købte af en ekstern leverandør. Ligeledes har man yderligere fundet løsning til, at garnspoler kan granuleres og genanvendes i nye løsninger. Alene sidste år sendte KE Fibertec omkring 50.000 stk. granulerede spoler til ny produktion, hvor 100 % af materialet blev genanvendt til nyt kædeemne hos en virksomhed i Kolding.

Den helt store volumen af restmaterialer til genanvendelse kommer fra virksomhedens laserskærer i produktionen. Her har man indgået et spændende samarbejde med en ekstern virksomhed, hvor omkring 30 tons tekstilaffald genanvendes til at producere absorbentplader til indretning (akustik). Fordelen ved materialet fra KE Fibertec er, at det er gennemdokumenteret med diverse brandtest og produktgodkendelser, så interessen for at aftage virksomhedens affaldsmaterialer fra produktionen er stor.

Rotpunkt har tre Svanemærkede serier at vælge mellem, med 17 forskellige korpusfarver, som alle ligeledes er Svanemærkede. Desuden er produkterne CARB2certificerede samt certificerede efter Cradle to Cradlekonceptet. Foto: Rotpunkt

Her er grøn omstilling og fokus på bæredygtighed en del af forretningsfilosofien

Den tyske producent af kvalitetskøkkener, Rotpunkt, arbejder ud fra en målsætning om, at grundighed og ordentlighed er et helt naturligt omdrejningspunkt med henblik på at mindske aftrykket på miljøet.

Af Henrik Malmgreen

Man kan vel egentlig godt sige, at vi har haft grøn omstilling og fokus på bæredygtighed på dagsordenen lige siden firmaet startede. Vi er nemlig en familieejet virksomhed med tyske rødder, som siden 1930 har produceret kvalitetsprodukter i træ og som siden 60’erne også har haft kvalitetskøkkener på programmet. Det siger Ole Stids-Jønsby fra køkkenproducenten Rotpunkt, og der er en helt speciel årsag til, at han understreger de tyske aner.

I Tyskland har man nemlig en anden køkkenkultur end i Danmark, hvilket betyder, at når en familie flytter, tager man ofte køkkenet med sig. Det stiller krav til kvaliteten, når et køkken skal pilles ned og monteres et nyt sted, blandt andet ud fra den meget simple betragtning, at man skal kunne benytte de samme skruehuller til monteringen. Derfor har Rotpunkt lige fra begyndelsen anvendt en kvalitetsspånplade med en høj densitet, der er mere robust end gennemsnittet.

Tysk kvalitet og dansk design

Hos Rotpunkt arbejder man ud fra en målsætning om grundighed og ordentlighed, lige som grøn omstilling og bæredygtighedsfokus altid har været en del af forretningsfilosofien. Blandt andet blev der udarbejdet EPD’er på de spånplader, man anvender i produktionen, tilbage i 2013, og i produktionen har man anvendt grøn strøm siden 2020. Selvfølgelig har man en ambition om at have en rentabel forretning hos Rotpunkt, men penge er ikke alt.

- Vi prøver at adskille os fra andre på markedet gennem tysk kvalitet og grundighed

blandet med dansk design. Vi har fokus rettet mod bæredygtige byggerier, da vores inventar byder ind med cirkulære og bæredygtige tiltag og samtidig følger med tiden designmæssigt. Vi har allerede et erhvervscenter i Århus og har netop etableret et i Glostrup, da vi gerne vil øge synligheden på erhvervsmarkedet, fortæller Ole Stids-Jønsby videre.

Point til en DGNB-certificering

Man har 12 butikker fordelt rundt i landet, men med det tiltagende fokus på bæredygtighed er der også brug for Rotpunkt på erhvervsmarkedet, selvom det er det mest udfordrende marked. Således kan nævnes, at ejendoms- og udviklingsselskabet NREP har valgt Rotpunkt Erhverv som leverandør til to spændende byggerier med maksimalt fokus på bæredygtigheden, nemlig Torveporten/Umeus i Valby og UN 17 Village i Ørestad, et byggeri der overholder FN’s 17 verdensmål.

- Begge projekter tæller mere end 500 boliger med køkken og garderobeskabe samt fælleskøkkener. Derfor synes jeg, vi har noget at have det i, når vi argumenterer for vores fokus på bæredygtighed. Ud over EPD’er kan vi også dokumentere det med Svanemærkning, CARB2-certificering samt et whitepaper fra Arkitema, der viser, hvor der kan hentes point til en DGNB-certificering ved at benytte Rotpunkt som leverandør, uddyber Ole Stids-Jønsby.

Rotpunkt har blandt andet leveret køkkener til NREP’s UN 17 Village i Ørestad, hvor der er lagt ekstremt fokus på blandt andet bæredygtighed.

Dette byggeri lever nemlig op til alle FN’s 17 Verdensmål. Visualisering: TMRW

Understøtter Cradle to Cradle Fra kundeporteføljen kan desuden nævnes PensionDanmark, der typisk går efter DGNB Guld-certificeringer i forbindelse med nybyggerier, hvorfor det er væsentligt at nævne, at Rotpunkt ligeledes har CO2-neutral produktion på sine fabrikker. Dertil er Rotpunkt certificeret til at overholde Cradle to Cradle, et produktions- og designkoncept hvor det handler om at minimere eventuelle negative effekter fra produkterne.

Endelig kan det nævnes, at køkkenerne fra Rotpunkt indgår i den svenske database Sundahus Miljødata, der har til formål at systematisere arbejdet med at udfase farlige stoffer i en bygnings livscyklus. Her er Rotpunkts køkkener dokumenteret til at have mere end 20 års levetid, og netop det at køkkener kan holde længere, hvis de er i god kvalitet, kunne man godt tænke sig at bygherrer fokuserer mere på. Det er jo godt for både pengepungen og for miljøet.

Se mere her: www.rotpunkt.dk

Rotpunkt - Svanemærket kvalitet

Hos Rotpunkt skiller vi os ud fra mængden. Vi mener, at kvalitet er det vigtigste parameter når det gælder bæredygtige tiltag. Vi har EPD, 3 fuldt svanemærkede serier og en kvalitet der af Sundahus er testet til over t yve års levetid.

Vi har leveret til bl.a. UN17 med 530 lejligheder, og vi dækker hele landet og hele palet ten.

Vi har ingen planer om at være størst - men vi vil gerne være bedst.

www.rotpunkt.dk/erhver v

Ifølge Claus Bøgeskov, der er bæredygtighedschef i Steni, skal vi designe og bygge med materialer, der kan genbruges direkte efter første brugscyklus.

Det er ganske enkelt for uambitiøst at bygge med materialer, der kun kan genanvendes. Foto: Steni

Genanvendelse af byggematerialer er håbløst uambitiøst

Det mener bæredygtighedschef Claus Bøgeskov fra Steni. Han mener, det er vigtigt, at byggebranchen på den lange bane i langt højere grad retter fokus mod direkte genbrug. Altså at materialerne nedtages og får nyt liv med præcist samme formål.

Af Henrik Malmgreen

Vi skal designe og bygge med materialer, der kan genbruges direkte efter første brugscyklus. Det er ganske enkelt for uambitiøst at bygge med materialer, der kun kan genanvendes. Sådan siger bæredygtighedschef Claus Bøgeskov i Steni Danmark A/S. Inden vi går videre i argumentationen, vil det nok være formålstjenligt at få slået en tyk streg under forskellen på de to begreber - genbrug og genanvendelse.

Steni producerer facade-, tag- og sokkelplader. Genbrug skal forstås på den måde, at en plade efter at have siddet på f.eks. en facade eller et tag i måske 40 eller 50 år tages ned og sættes op på en anden bygning, hvilket vil sige, at den genbruges til præcist samme formål, som den oprindelig er produceret til. Genanvendelse derimod betyder, at en plade knuses efter at være nedtaget, hvorefter materialet anvendes til andet formål.

Genbrug sparer megen energi

Men det siger sig selv, at hvis vi virkelig skal sætte skub under CO2-aftrykket i byggebranchen, gælder det om i videst mulige omfang at kunne genbruge byggematerialer 1:1, altså til samme formål uden at det er nødvendigt at tilføre procesenergi til

yderligere bearbejdning. Det er en tanke, der over de senere år er vokset i byggebranchen, hvor man blandt andet ser flere tiltag til direkte genbrug af eksempelvis betonelementer i stedet for at knuse dem og konvertere dem til vejfyld.

- Sammenlignet med genanvendelse sparer genbrug energi, og det er den vej, hele byggebranchen er nødt til at gå, hvis man mener det seriøst med at nedbringe CO2-aftrykket, siger Claus Bøgeskov, som understreger, at når materialer genanvendes, skal der ofte anvendes næsten lige så megen energi på at konvertere dem til nye formål, som da de oprindeligt blev produceret. Altså et rigtig skidt regnestykke.

Et cirkulært materialeøkosystem

De mest bæredygtige kvadratmeter er som bekendt dem, der ikke bliver bygget, men selv om det er så sandt, som det er sagt, er

- Vi kan tilbyde komplet dokumentation, uanset om en af vores stenplader er 10, 20, 30, 40 eller 50 år gammel. Vi kan desuden levere EPD’er på både nye og gamle plader, ligesom vi kan levere med garanti på nye og gamle plader, siger bæredygtighedschef Claus Bøgeskov fra Steni. Foto: Steni

det nok at tage bæredygtighedstanken til ekstremerne. Det er da heller ikke det, som Claus Bøgeskov plæderer for, selv om punktet principielt er i toppen af det, han kalder for Stenis syn på genbrugspyramiden. Under alle omstændigheder kan det nok formuleres på den måde, at man skal overveje om renovering kan erstatte eller supplere nybyggeri.

- Næste trin i pyramiden, og altså det trin jeg fremhæver her, er at vi i langt højere grad skal designe og bygge med genbrug

Det må hverken være dyrere eller mere besværligt at anvende genbrugsmaterialer. Det er en væsentlig forudsætning for, at genbrug i byggebranchen for alvor skal batte noget, mener man hos Steni. Foto: Steni

for øje. Det betyder, at vi skal opfordre til, at der bygges med tilgængelige genbrugsmaterialer. Blandt andet derfor har Steni gjort det let at projektere og bygge med vores brugte plader. Der er fuld dokumentation på de gamle produkter, som f.eks. kan købes gennem GreenDozer. Desuden er der 15 års garanti på Steni genbrugsmaterialer, forklarer Claus Bøgeskov.

Vigtigt at have fokus på fremtiden

Desuden - og det er så trin tre i Stenis genbrugspyramide - er det vigtigt at tænke på, at der skal designes og bygges til fremtidigt genbrug. Det vil nok være lidt utopi og tro, at alt nybyggeri kan opføres udelukkende med genbrugsmaterialer, men vi kan gøre en indsats for, at de nye materialer, vi tilfører byggeriet, ad åre kan genbruges, når den tid kommer. Vi har altså et valg lige nu, der kan få stor indflydelse på vores fremtid.

- Det er vigtigt at designe og bygge med henblik på fremtidigt genbrug og dermed være med til at stoppe det fremtidige overforbrug. Det betyder samtidig, at der ikke skal bruges ekstra energi og ressourcer til genbrug i fremtiden. Materialerne vil umiddelbart kunne anvendes, som de er. Der er ikke nogen tvivl om, at det er lige her, det største potentiale for byggebranchen er lige nu, uddyber Claus Bøgeskov.

Måske materialer skal lejes

De to nederste trin i genbrugspyramiden er, at vi kan designe til fremtidig forbrænding eller fremtidigt deponi - en proces, der naturligvis bør stoppe på sigt, hvis vi skal tænke på de fremtidige generationer. Claus Bøgeskov mener, det er mindst lige så vigtigt, at såvel bygherrerne som deres rådgivere stiller krav til holdbarhed, robusthed samt genbrugsegnethed. En rolle, man også meget gerne påtager sig hos Steni som byggematerialeleverandør.

- Vi kan levere robuste og holdbare materialer til såvel tage som facader og sokler, og vi håndterer allerede i dag genbrugsmaterialer og materialer, der er designet til direkte genbrug, forklarer Claus Bøgeskov, der set med fremtidsbrillerne på sagtens kan se en verden for sig, hvor en bygherre lejer de materialer, der skal anvendes til at opføre et byggeprojekt. Det vil give anledning til at gentænke hele byggeriets forretningsmodel samt ikke mindst udtænke nye forretningsmodeller.

Må ikke være dyrt eller besværligt En af udfordringerne for fremtiden er at kunne dokumentere, at genbrugte byggematerialer er lige så gode som nye byggematerialer, så byggebranchen er nødt til at finde ud af, hvorledes det skal håndteres. Det gælder i princippet alle materialer, men er naturligvis helt essentielt, når vi taler bærende konstruktioner som f.eks. genbrugte betonelementer. Claus Bøgeskov fremhæver imidlertid endnu en udfordring for fremtiden.

- Hvis genbrug for alvor skal batte noget, er det vigtigt, at det hverken bliver dyrere eller mere besværligt at opføre et byggeri. Nu er der naturligvis stor forskel på byggematerialer og hvor nemme de er at håndtere med tanke på genbrug. F.eks. er det mere kompliceret at genbruge mursten end vores plader, fordi murstenene først skal afrenses for mørtel, men jeg er sikker på, vi vil se nye teknologier, der nok skal håndtere den slags udfordringer, slutter Claus Bøgeskov.

Stenis 3-trins koncept

Steni har tre koncepter, som taler ind i bæredygtighed og cirkulær økonomi. Alle produkter leveres med fuldt deklarerede EPD’er med tilhørende LCAbyg-filer - også når det gælder genbrug.

Steni Reuse - Take Back

Produkterne til facade og tag er jomfruelige og designet for adskillelse til genbrug over de kommende +100 år. Når bygherre ikke skal bruge pladerne mere, tager Steni dem retur og sælger dem på ny eller opkvalificerer dem. I begge situationer gives 30 års garanti. Sælges pladerne en tredje gang, giver Steni 15 års garanti.

Steni Genbrug

I samarbejde med GreenDozer kan man hjælpe den bygherre, som renoverer og nedtager gamle Steni facade- eller tagplader. På GreenDozers onlineplatform finder man en oversigt over tilgængelige Steni-genbrugsmaterialer. Den bygherre, som køber de brugte facadeeller tagplader, kan hos Steni få 15 års garanti og dokumentation for holdbarhed.

Steni Ressourceudnyttelse

På GreenDozer finder man sammen med de gamle facade- og tagplader ligeledes så godt som nye Steni-materialer, der har været en tur på byggepladsen, men som ikke er blevet brugt. Det kan enten være hele plader eller afskær af plader samt montageskruer. Hvis entreprenøren har overskud af Steni-materialer fra sit byggeprojekt, kan disse altså afleveres til Green Dozer.

Se mere her: www.steni.dk

Denne illustration viser, hvorledes Steni ser det materialemæssige økosystem med fokus på direkte genbrug. Illustration: Steni

Skærmtegl byder på mange miljømæssige fordele og lang holdbarhed

Skærmtegl er ikke en facadeløsning, der er voldsomt udbredt i Danmark, men det er en løsning, der er et bæredygtigt valg til facader, lige som det er designet til adskillelse samt genbrug og har lang holdbarhed.

Af Henrik Malmgreen

Skærmtegl er ikke blot en æstetisk smuk løsning, det er også en løsning, der tapper ind i den aktuelle bæredygtighedsagenda, da der både er tale om et miljøvenligt, lerbaseret materiale og et produkt med lang holdbarhed, som er velegnet til at blive nedtaget og få nyt liv i et andet byggeprojekt. Bæredygtighed handler nemlig ikke kun om materialer og produktion, men også om, at byggematerialer er designet til adskillelse og genbrug.

- BUILD vurderer, at ydervægge i tegl har en middellevetid på 100 år, mens glaserede tegl kan have en levetid på 125 år med mulighed for at forlænge yderligere 125 år, hver gang produktet vurderes intakt. En rapport fra Teknologisk Institut definerer, at cirkularitet handler om, at det er muligt at adskille byggevaren fra bygningen på en ikke-destruktiv måde, at den har en restlevetid efter nedtagning, som gør genbrug rentabel, og at dokumentation om dens egenskaber er bevaret i videst muligt omfang, siger direktør Jakob Thomsen fra C2 Elements.

Tegl anvendt som byggeklodser Han repræsenterer en tysk og en spansk producent af tegl, som han markedsfører og sælger i Danmark, Norge og Sverige. Han har leveret til en lang række spændende byggeprojekter, og blandt disse kan nævnes LEGO House i Billund, som er et helt unikt projekt, hvor hver tegl er designet ud fra ideen om, at byggeriet fremstår som var det opført i LEGO-klodser. Her er der anvendt tegl såvel udendørs som indendørs.

- Der er altså rig mulighed for at få opfyldt selv de mest krævende ønsker i et materiale, der ikke blot giver en lang række æstetiske muligheder, men også udmærker sig ved at være bæredygtigt. Vores tegl er nemlig fremstillet udelukkende af ler, vand og ild, hvilket gør dem til et meget miljøvenligt materialevalg. Samtidig er produktet 100 % UV-bestandigt og kræver et minimum af vedligeholdelse, da regn og vind holder facaden ren og pæn, siger Jakob Thomsen videre.

Flere fordele ved facadetegl LEGO House, hvor tegl i form af byggeklodser indgår i hele byggeriets konstruktion, hører i sagens natur til de mere sjældne og specielle, idet den typiske anvendelse er som klassisk facadebeklædning. C2 Elements har leveret til såvel boligbyggerier som kontorog erhvervsbyggerier, skole og uddannelsesinstitutioner samt Metroen i København, hvor man kan se de smukke tegl på Nordhavn Station.

- Vi har fået godt fat i markedet, men det er ikke en type facadebeklædning, man oplever så tit i Danmark. Ud over selve materialet er der dog flere andre fordele ved at anvende facadetegl, blandt andet fordi man kan opbygge en ventileret facade, hvor der er luftgennemstrømning mellem teglene og den underliggende konstruktion, som typisk er beton. Dermed kan man opbygge en facade,

der forbliver sund samt tør og ikke holder på fugten, uddyber Jakob Thomsen.

Designet til genbrug

Teglene ophænges i montagesystemer med skjult montage, hvilket betyder, at de er nemme at tage ned, f.eks. i forbindelse med renovering eller vedligeholdelse af et byggeri, lige som det er nemt at genbruge dem i andre sammenhænge. En tanke, der slet ikke er fremmed for Jakob Thomsen, som for nylig blev ringet op af GreenDozer; en handelsplatform for genbrugte byggematerialer til professionelle aktører i byggebranchen.

- Jeg sælger et produkt, som vi ikke kan komme uden om, er energikrævende på produktionstidspunktet, da tegl skal brændes. Men til gengæld er ler et miljøvenligt materiale, lige som de brændte tegl har meget lang holdbarhed. Tegl er faktisk det menneskeskabte byggemateriale med længst holdbarhed, så på den lange bane ser regnestykket meget positivt ud, og kan det ovenikøbet lykkes at få vores tegl ind i et genbrugsloop, synes jeg, det vil være en super idé, slutter Jakob Thomsen.

Se mere her: www.C2elements.dk

C2 Elements har blandt andet leveret tegl formet som byggeklodser til LEGO House i Billund. Et meget spændende projekt, hvor fantasien fik frit løb. Foto: Laurian Ghinitolu

Skærmtegl kan ikke kun finde anvendelse udendørs. Her et kig ind i Nordhavn Metro Station, hvor de rejsende kan nyde det flotte farvespil. Foto: C2 Elements.

Her ses en restaurant i Ikast monteret med smukke og holdbare facadetegl. Foto: C2 Elements

Derfor øger Timberman brugen af kork i sine gulve

Som en af verdens eneste ressourcer, der kan regenerere sig selv, har kork et stort potentiale. Når korken høstes, fjernes barken, mens træet kan blive ved med at optage CO2. Dét er en af flere årsager til, at gulvvirksomheden Timberman bliver ved med at udvide brugen af kork i sine gulve.

Brugen af kork i gulvvirksomheden Timbermans produktsortiment er kun gået én vej gennem årene – og det er op. For korkegetræer har en enestående evne til at regenerere sin bark, når det høstes til blandt andet anvendelse i gulve – og det er der få af verdens ressourcer, som kan.

- Det særlige ved kork er, at det kun er barken, som høstes fra træerne, og derved undgår man at fælde træerne i Portugal. Samtidig øges korkegetræets CO2-optag i regenerationsperioden efter afbarkning –faktisk optager træet fem gange mere CO2 efter høst, end hvis det ikke blev afbarket, og en korkegeskov estimeres at optage hele 73 tons CO2 for hvert ton produceret kork, siger adm. direktør i Timberman, Mogens Fisker.

På den baggrund udvikler og undersøger Timberman løbende mulighederne for at øge korkens bestanddel i virksomhedens gulve og udfase fossile ressourcer til fordel for kork og andre naturlige materialer.

Kan reducere ganglyd med op til 53 % Timberman har længe leveret korkgulve til mange typer projekter, lige fra offentligt byggeri til udlejningsboliger. Med gulve i slidklasse 33 har virksomheden et sortiment, der kan bruges steder, hvor gulvet slides meget, ligesom korken vil bidrage til en god akustik selv i store rum.

- Kork er et blødt materiale, men korkgulvene

er udviklet med en slidstærk overflade, hvilket sikrer holdbarhed og lang levetid. Korken har en lukket cellestruktur, som gør materialet let, men ikke mindst bidrager det til en god akustik – selv ved brug mellem etager – hvilket gør et korkgulv ideelt til etagebyggerier. Sammenlignet med laminatgulve vil korkgulve reducere ganglyd med op til 53 %, forklarer Mogens Fisker.

God for gangkomforten

Foruden de lydabsorberende egenskaber er kork kendt for at være varmeisolerende, hvilket sammen med materialets lette struktur gør det blødt og lunt at gå på.

- Nogle typer gulvbelægning er hårde at gå på, hvilket kan føre til gener over tid. Det er ikke tilfældet med korkgulve, der er stødabsorberende og varmeisolerende takket være korkens tekstur, som består af 40.000.000 korkceller per kubikmeter og hele 60 % gas, siger Mogens Fisker afsluttende.

Du kan opleve Timbermans korkgulve i et af gulvproducents showrooms i Hadsund, Middelfart og Brøndby eller på Timberman.dk

Lovgivningen halter langt efter byggebranchen

CO2-aftrykket i byggeriet skal mindskes markant, men faktisk er byggebranchen selv godt på vej. Nu efterlyser man så blot, at politikerne følger trop.

Ofte oplever man den modsætning, at udviklingen inden for et givent område overhaler den lovgivning, der er på området. På det punkt er byggebranchen ingen undtagelse, og ifølge initiativet Reduction Roadmap er der en kløft mellem netop lovgivningen og klimavidenskaben i dansk byggeri. Man mener ikke, at byggelovgivningen afspejler klimavidenskaben i bestræbelserne på at overholde Paris-aftalen.

Det kræver politisk handling, mener man, og i en tid hvor lovgiverne nu kigger på regelsættet i bygningsreglementet for 2025, har initiativtagerne til Reduction Roadmap været på besøg i Folketingets Boligudvalg, lige som man er inviteret til dialog hos en række politiske partier. Derfor er budskabet, at virksomheder og organisationer netop nu har en unik mulighed for at lade byggebranchens stemme bliver hørt, inden emissionskravene fastlægges.

Er allerede godt med

Både Reduction Roadmap 1.0 og Reduction Roadmap 2.0 peger på, at nybyggeri i gennemsnit skal udlede under 5,8 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år i 2025 for at overholde Paris-aftalen. I dag lyder det politiske emissionskrav på 12. Men ifølge initiativtagerne er byggeindustrien faktisk allerede langt

under 12. En gennemsnitlig bygning udleder 9,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år, og der findes talrige eksempler på byggerier under 5,8.

Byggeriet i Danmark fik en plan med videnskabeligt funderede, årlige CO2-reduktionsmål for byggebranchen, da Reduction Roadmap blev introduceret i 2022. Værktøjet, der i sin første version udelukkende kiggede på nyt boligbyggeri, er nu blevet udvidet, så det omfatter mere end 90 % af alt nybyggeri. Ud over parcelhuse og etageboliger inkluderes institutioner og erhvervsbyggeri som en del af det udvidede målsætningsværktøj Reduction Roadmap 2.0.

Reduktion på en tredjedel

Nye beregninger fra det opdaterede værktøj viser, at hvis vi i Danmark skal lykkes med at indfri Paris-aftalens målsætning, må nybyggeri i gennemsnit i 2025 maksimalt udlede 5,8 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år. Det svarer til en reduktion på omkring en tredjedel af det nuværende CO2-gennemsnit i byggeriet på 9,5, men som nævnt er det et mål, som adskillige danske nybyggerier allerede har nået.

- En vigtig teknisk detalje er, at der i 2025 ligeledes indføres nye emissionsfaktorer for el, fjernvarme og ledningsgas. Når vi

begynder at bruge dem i vores LCA-beregninger, vil vi automatisk trække op mod 1,8 kg fra resultatet i langt de fleste byggerier. Det er også i det lys, man bør vurdere en gennemsnitlig grænseværdi på 5,8 kg CO2, siger Steffen E. Maagaard, markedschef for bæredygtighed hos ingeniørvirksomheden Artelia.

Mange gode eksempler

Det er Artelia, som sammen med arkitektvirksomhederne CEBRA og EFFEKT er initiativtagere til Reduction Roadmap, hvor formålet altså er at belyse, hvor meget CO2 byggebranchen i dag udleder i nybyggeri, samt hvor meget og hvor hurtigt det er nødvendigt at reducere, for at byggeindustrien overholder 1,5 grader-målsætningen fra Paris-aftalen. Reduction Roadmap er finansieret af VILLUM Fonden og Realdania.

- Der findes heldigvis mange gode eksempler på, hvordan vi kan bygge med et lavere klimaaftryk end den politisk bestemte grænse for byggeri - også lavere end det nuværende gennemsnit. I det hele taget er det vigtigt, at alle aktører i og omkring byggeriet deler viden og inspirerer hinanden, for ellers når vi ikke i mål. Det er et arbejde, som vi er involveret i på mange måder, siger projektchef Realdania, Stig Hessellund.

Det er allerede nu muligt at bygge på et niveau under 5,8 kg CO2, viser tal fra BUILD, Aalborg Universitet, der har kortlagt 25 danske best practice-byggerier. Foto: Bjarke Ørsted

Af Henrik Malmgreen

ET GULV MED GOD SAMVITTIGHED

Hos Timberman øger vi hele tiden brugen af kork i vores gulve. Og det er der god grund til.

Kork har en række unikke egenskaber, der forbedrer gulvoplevelsen i boligen, på kontoret eller i undervisningslokalet. Kork er støjdæmpende, varmeisolerende, behageligt at gå på og kan holde til hverdagens slid og stød.

Oplev korkgulvene i vores showrooms i Hadsund, Middelfart og Brøndby eller på timberman.dk

HVORFOR BRUGE KORK I GULVE?

– Korkskove reducerer drivhusgasser og er en vigtig kilde for biodiversiteten – Kork fremstilles af bark fra korkegetræer, som kan regenerere sig selv i op til 200 år – Korktræer optager fem gange mere CO2 efter høst

– Hele ressourcen udnyttes i alt fra korkpropper og gulve til sko og rumfart

Intelligent varmesystem klarer selv afregningen

Ny lovgivning om stadig mere energieffektive varmesystemer driver udviklingen i retning af smartere ventilløsninger. Foto: Belimo

Afhængig af det eksisterende anlæg kan Belimos moderne ventilsystemer reducere varmeregningen med helt op til 50 %. Foto: Belimo

Smarte ventiler fra Belimo sikrer optimal temperatur og minimalt energiforbrug døgnet rundt. Samtidig giver de nye, elektroniske flowventiler med integreret MID-godkendt termisk energimåling fuldt overblik over varmeudgifterne.

Besparelser på både økonomiske ressourcer og CO2-udledning kan opnås ved at implementere intelligente komponenter i større varmesystemer. Belimo A/S tilbyder en optimal løsning ved at kombinere en aktuator, selvregulerende flowventiler samt rumsensorer og brugervenlig software, som i kombination bidrager til at optimere energieffektiviteten i boligselskaber og -foreninger samt virksomheder og institutioner.

Med agenturer over hele verden har schweiziske Belimo også eksisteret i Danmark siden 1981. Ole Fornill har været direktør for Belimo i Danmark i et par årtier, og han har dermed stået i spidsen for en rejse fra de forholdsvis simple lineariserede kugleventiler over de trykuafhængige mekaniske zoneventiler til de elektroniske flowventiler.

Ventilen tænker selv

Sidstnævnte er senest blevet forsynet med integreret MID-godkendt termisk energimåling, trykuafhængigt flow, energieffektivitet, effektstyring og delta T-styring i samme enhed. Det betyder i praksis, at man kan overvåge og optimere systemets energiforbrug i realtid og dermed altid opnå den optimale ydelse. Varmemåleren bliver herefter overflødig, eftersom den elektroniske flowventil selv sørger for afregningen og leverer præcise data til fakturering af energiforbrug direkte fra den MID-godkendte termiske energimåler.

‒ Vi taler her om toppen af poppen, idet ventilen holder øje med flow, effekt og afregningsdata. Den kan levere alle data i skyen, så der er fuldt overblik over energiforbrug og afregning. Derudover kan ventilen hjælpe med at optimere flowet, så der trækkes mest mulig varme ud af vandet, inden det løber retur til fjernvarmen, så man ikke bliver økonomisk straffet, fortæller Ole Fornill.

Møder alle nye lovkrav

Med lovgivning på vej, der tvinger det tilladte energiforbrug længere ned, skal bygninger være stadigt mere energieffektive. Det driver udviklingen i retning af mere smarte ventilløsninger, der giver fuld kontrol, synlighed og overblik. Belimos energiventil med integreret MID-godkendt termisk energimåler bidrager med et intelligent svar på den udfordring.

‒ Dit varme- og køleforbrug skal være helt styret i moderne boliger – og det kan vores energiventiler hjælpe til med. Alle ventiler for en hel ejendom kan monitoreres online, så man har det totale overblik over det samlede energiforbrug. Mens de gamle ventiler intet fortæller om forbruget, er vores energiventil med integreret MID-godkendt termisk energimåler i front med alle de nye krav til boliger, fastslår direktøren.

Store potentielle besparelser

Hvis vandstrømmen ikke reguleres effektivt i et varmesystem, kan det føre til både ustabile temperaturer i bygningens lokaler og unødvendigt varmetab. Belimos intelligente og selvregulerende ventiler styrer flowet i varmesystemet præcist, hvilket sikrer en korrekt fordeling af varmen. Det forhindrer, at visse dele af anlægget optager for meget vand samtidig med, at andre områder ikke modtager tilstrækkeligt.

Afhængigt af beskaffenheden af det eksisterende anlæg har Ole Fornill oplevet helt op til 50 % besparelse ved introduktion af Belimos moderne varmesystemer.

‒ Vi har haft sager med pumper, der kører unødvendigt højt, hvilket koster en masse energi. Samtidig stiger returtemperaturen, som også koster unødigt mange penge for kunden. Med vores varmesystemer kan man drifte en bygning langt mere fornuftigt, siger han.

Den MID-godkendte termiske energimåler Belimo Energy Valve 4 klarer blandt andet selv afregningen. Foto: Belimo

Pålidelige HVACkomponenter giver optimeret drift

Du fastlægger mange års energiforbrug, allerede når du vælger ventiler

Når du vælger komponenter til HVAC, afgør du samtidig mange års energiforbrug. Hvis du vil sikre effektiv og pålidelig drift, bør du vælge dine ventiler og aktuatorer fra Belimos store udvalg. Så får du driftssikre ventiler, der lukker helt tæt – også efter mange år. Og effektive aktuatorer, der er lette at indstille og klar til de mest almindelige busprotokoller og cloud-kommunikation.

Fra den helt basale reguleringsventil og alt indimellem til de effektive, trykuafhængige energiventiler, der giver fuldt overblik, optimeret drift og energiudnyttelse, og som kan spare dig for ekstra pumper, trykudligning og varmemålere.

Spørg Belimo, hvis du vil have den optimale sammensætning af dit næste HVAC-anlæg.

Dornbracht Sustainability

For us, sustainability is a question of attitude

Tiden er moden til elektriske varebiler

De eldrevne varebiler er kommet for at blive, og selvom det støjsvage transportalternativ stadig er nyt for mange virksomheder, er der stor økonomisk gevinst ved at udskifte den dieseldrevne bilflåde.

Den grønne omstilling er noget, vi skal forholde os til nu. Det er et stærkt signal at sende over for omgivelserne, at man aktivt bidrager til klimamæssige forbedringer, siger Mogens Lindahl-Jessen, der er Head of Sales for varebiler hos Mercedes-Benz CPH.

Reducerer driftsomkostningerne.

Der er utroligt meget vundet for virksomhederne ved at lade medarbejderne køre i en elektrisk varebil. Lavere driftsomkostninger og mindre vedligeholdelse er blandt nogle af de stærkeste incitamenter til at sætte skub i overgangen.

- I dag er elektriske varebiler som hovedregel dyrere at indkøbe, men billigere i drift. Holder man en elektrisk varebils forbrug op mod en tilsvarende dieselvarebils forbrug med de aktuelle dieselpriser og tilsvarende elpriser, afgifter og afskrivning er totalomkostningerne identiske. Så det at skifte til en elektrisk varebil ser vi ikke som en ekstraordinær investering, men tværtimod som et meningsfuldt transportalternativ, forklarer Mogens Lindahl-Jessen

Prøv det af og start i det små For mange virksomheder kan det virke uoverskueligt at erstatte hele den eksisterende varebilsflåde med et elektrisk line-up, men en gradvis omstilling er et rigtig godt udgangspunkt for at få en succesfuld udskiftning.

- Vores tilgang hos Mercedes-Benz CPH er, at virksomheden skal give sig tid til at sætte sig ind i den grønne omstilling og få de første elektriske biler kørt ind. Nogle af de helt store spillere med store flåder, som vi er i samarbejde og dialog med, implementerer en gradvis udskiftning inden for de næste 4-5 år. Har virksomheden eksempelvis 10 varebiler, er vores bedste råd at udskifte ca. 20 % i første omgang. Start med en enkelt bil eller to, test elbilens evner af, mærk hvordan det virker for virksomheden, og om der er nogle udfordringer, som skal løses, før virksomheden bevæger sig i retning af en komplet elektrisk flåde, fortæller Mogens Lindahl-Jessen.

Mercedes-Benz CPH’s udbud af elektriske varebiler dækker over en bred pallet af små og store varebiler med eCitan, eVito og eSprinter i spidsen. Bilerne står til rådighed over flere dage ved alle lokationer i henholdsvis City (Sydhavn), Greve, Hillerød og Søborg for brugere, som vil have mulighed for at teste bilernes køreegenskaber på egen hånd.

Brugertest og kørekursus.

Mercedes-Benz CPH gør en del ud af brugertests og stiller altid op med specialiserede medarbejdere inden for anvendelse af elektriske køretøjer, hvis opgave blandt andet er at støtte kunderne i at komme rigtig godt fra start, når de beslutter sig for at gå all in på en elektrisk varebil.

- Vi har specialister ansat til at drive transformationen, både for vores kunder og internt for os selv. De støtter op, giver gode råd og er med på sidelinjen. Vælger man at kaste sig ud i et køb af en elektrisk varebil, får man også et kursus i at køre bilen, fortæller Mogens Lindahl-Jessen.

Læs mere på: www.mercedesbenzcph.dk

EN VIRKELIG STOR NYHED.

Den nye eSprinter er skabt til at gøre din elektriske arbejdsdag nemmere og mere komfortabel. Rækkevidden er op til 440 km i næsten lydløs komfort, nyttelasten er hele 1.540 kg og eSprinter fås nu med anhængertræk, så du kan have op til 2 ton på krogen. Den nye eSprinter har utallige konfigurationsmuligheder og er spækket med masser af komfort- og sikkerhedsudstyr samt indbygget hurtiglader.

Læs mere på mercedesbenzcph.dk og bliv kontaktet.

Mercedes-Benz CPH

Mercedes-Benz eSprinter PRO 113 kWh | WLTP: Strømforbrug: 27,7 kWh/100 km | CO₂-udledning: 0 g/km. Elektrisk rækkevidde: op til 440 km | Ladetid: 10-100 % (AC): Ca. 5,5 - 11 timer; 10-80 % (DC): Ca. 45-90 minutter. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af ekstraudstyr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for tastefejl og ændringer. Læs mere på mercedesbenzcph.dk

Mercedes-Benz CPH. City: Sydhavnsgade 16. Greve: Ventrupparken 12. Hillerød: Heimdalsvej 2. Søborg: Dynamovej 7. www.mercedesbenzcph.dk

18 kilometer betontunnel bliver bygget med bæredygtighedsbrillerne på

I 2029 står Femern Bælt forbindelsen færdig. Ud over at markere sig som Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt vil det såvel nationalt som på EU-plan markere sig som et af tidens mest markante projekter på bæredygtighedsagendaen.

Af Henrik Malmgreen

For nyligt blev det muligt at gå de første meter gennem det, der bliver til den 18 km lange tunnel mellem Rødby og Puttgarden. Der bliver tale om en sænketunnel, hvor produktionen af elementer netop nu er i fuld gang på elementfabrikken i Rødby Havn, men i hver ende støbes nedkørselsportalerne in-situ, altså på stedet. På den danske side er man færdige med støbning af taget således, at portalen nu er lukket og klar til at blive koblet på et tunnelelement.

Der er tale om Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt, men det bliver et projekt, der ikke blot markerer sig på omfang, men også skal lægge retningslinjerne for mere bæredygtigt byggeri og anlæg i den helt store skala. Sammen med en lang række lokale og nationale aktører vil regeringen nemlig gøre Sjælland, Lolland og Falster til et erhvervsfyrtårn på området, netop med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen.

Viden skal fastholdes og udnyttes

Det betyder helt konkret, at man er blevet enige om at arbejde på, at Danmark bliver førende inden for udviklingen af såkaldt bæredygtigt byggeri, f.eks. store infrastrukturprojekter som Femern Bælt, nye grønne byggerier og renovering af bygningsmassen, som kan bidrage til reducere CO2-udledningen fra byggeriet. Fokus skal både være både på byggematerialer, byggeproces, byggepladsen, automatisering, aftaleformer og robotisering af byggeprocessen.

- Det er utrolig vigtigt for regeringen, at vi fastholder og udnytter den viden, der nu skabes. Det kan give frøene til lignende projekter i fremtiden. Derfor er jeg glad og stolt over, at vi har offentliggjort en partnerskabsaftale, hvor regeringen går sammen med stærke lokale og nationale kræfter om gøre bæredygtigt byggeri til et fyrtårn. Det vil være med til at sætte skub i udviklingen af en dansk styrkeposition, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

1 mia. kroner til erhvervsfyrtårne Partnerskabet for det sjællandske erhvervsfyrtårn på Lolland Falster består foruden regeringen af det lokale konsortium, Erhvervshus Sjælland, som udgøres af en række lokale og nationale aktører, og er i partnerskabet repræsenteret ved Anders Stouge, Branchedirektør i DI Byggeri samt Jan Moltzen, Head of DTU Partnerships, Office for Research, Advice and Innovation, DTU. Desuden deltager Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Regeringen har i alt afsat 1 mia. kroner til at udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne. De bygger på anbefalinger fra de regionale vækstteams og skal med udgangspunkt i lokale erhvervsindsatser bidrage til at

Pressechef Jens Villemoes og Construction Area Manager Anders Gert Wede ses her foran en af de færdige armeringskonstruktioner, som skubbes ind i støbehallen. Betonblandeværkerne har en kapacitet på 600 kbm beton i timen, en kapacitet, der dog kan øges til 700 kbm i timen, hvis der er spidsbelastning, men realistisk set anvendes 200-300 kbm beton i timen. Hvert element vejer 73.500 tons. Foto: Henrik Malmgreen

Construction Area Manager Anders Gert Wede står her inde i et friskstøbt tunnelsegment. Man kan stadig mærke varmeafgivelsen fra betonen, som efter 28 dage når sin endelige betonstyrke på imponerende 80 megapascal. De første forme fjernes efter cirka 2 dage, og segmentet er fuldt afforskallet efter 5-7 dage.

Foto: Henrik Malmgreen

Dagens Byggeri - Grønnere Byggeri

opdyrke nye danske styrkepositioner inden for mere bæredygtigt byggeri, Power-to-X, CO2-fangst, biosolutions- og robotteknologi. Med partnerskaberne går regeringen skridtet videre og forpligter sig til at udvikle erhvervsfyrtårnene gennem en række forskellige initiativer.

Har en forpligtelse til biodiversitet

Det er dog ikke kun i samklang med det regionale erhvervsliv, at Femern Bælt tænker i bæredygtighed, grøn omstilling samt ikke mindst biodiversitet. Selv om anlægsarbejdet først er afsluttet i 2029, er Femern A/S allerede nu ved at etablere en række naturtiltag som vandhuller, engarealer, moser, søer og skove for at kompensere for den natur, der bliver berørt i forbindelse med byggeriet af verdens længste sænketunnel.

Ifølge Christian Henriksen, der er myndighedschef i Femern A/S, er målet at skabe både mere og bedre natur. Når natur i Danmark bliver nedlagt på grund af infrastrukturprojekter, er det fast praksis at udlægge arealer til ny natur i forholdet 1:2. Femern-projektet går dog skridtet videre og kompenserer i forholdet 1:3, blandt andet fordi man som statsejet selskab har en særlig samfundsforpligtigelse og gerne vil gøre noget ekstra.

Udpeget som EU-prioritetsprojekt

Det er dog ikke kun biodiversiteten, der er i fokus. Femern A/S er et statsejet projektselskab under Sund & Bælt, der allerede har defineret en bæredygtighedsstrategi. Klimaindsatsen for Femern Bælt-forbindelsen er defineret i fire roller, som dækker anlægs- og driftsfasen og muligheder for at bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren samt bygge- og anlægssektoren. Man følger udviklingen nøje, så klimastrategien kan justeres løbende.

Her ses den in-situ støbte portal på den danske side af Femern Bælt-forbindelsen i Rødby. De første tunnelelementer vil blive nedsænket her og koblet til portalen. Når den er færdig, etableres et dige hen over portalen. Det vil følge kystlinjen, hvorefter det fremskudte dige fjernes, og havvandet lukkes ind i udgravningen. I alt er der anvendt to mio. tons norsk granit til de nye kystlinjer. Foto: Femern Bælt

Lokalt i Rødby er der meget stor interesse for at følge med i projektet. Senere i år håber Femern Bælt således på at kunne indvie udsigtspunktet Pilen, der er præcis lige så langt som et færdigt tunnelelement, nemlig 217 meter. Her vil der være fri adgang for offentligheden og frit udsyn til at følge med i nedsænkningen af de færdige tunnelelementer. Området omkring Pilen indgår endvidere som en del af biodiversitetsstrategien.

Byggeriet vil fjerne en flaskehals i trafikken mellem Skandinavien og Centraleuropa og baner vejen for en ny, grønnere trafikkorridor i Europa. Projektet er derfor udpeget som prioritetsprojekt af EU-kommissionen, der har tildelt det betydelig støtte gennem det såkaldte CEF-program. Programmet har til formål at styrke det indre marked, blandt andet gennem forbedring af transportkorridorerne i Europa.

Entreprenørerne skal forpligte sig På grund af den strategiske placering og det store potentiale i Femern Bælt-tunnelen betragter EU-kommissionen projektet som ét af de vigtigste infrastrukturprojekter i Europa. Forbindelsen er en del af det såkaldte europæiske TEN-T netværk, der har til formål at effektivisere infrastrukturen, så EU’s indre marked kommer til at fungere bedre og med mindre miljøbelastning. Netværket består af ni transportkorridorer gennem Europa.

Entreprenørerne, der bygger Femern Bæltforbindelsen, er underlagt en række forpligtigelser i relation til miljøet. Femern A/S holder øje med, at entreprenørerne opfylder disse forpligtigelser. På miljøportalen ÆGIR, som man finder på projektets hjemmeside, kan man følge entreprenørernes opgørelser af sedimentspild fra gravearbejder og af støj på Lolland fra konstruktionsarbejdet. I begge tilfælde sættes opgørelserne i relation til de udstedte miljøvilkår.

Cirka 2.600 medarbejdere er direkte tilknyttet projektet, heraf 1.500 på selve fabrikken i Rødby. Dertil kommer, at en lang række medarbejdere hos de mere end 700 underleverandører også er involveret i projektet.

Her ses de første segmenter stikke næsen ud af produktionshallen. Hvert tunnelelement er på 217 meter og er sammensat af 9 segmenter. Foto: Femern Bælt

Visualisering: Femern Bælt

Kontor- og hotelbyggeri kan også opnå Svanemærket

Fortsat flere byggerier bliver svanemærkede, og fremover kan endnu flere bygningstyper end tidligere opnå Svanemærket – og det gælder både nybyggeri og renovering.

Byggebranchen har i stigende grad fokus på at opføre svanemærkede bygninger, og også når det kommer til renovering er interessen for Svanemærket stigende. Samtidigt er der nu endnu flere bygningstyper, der kan opnå Svanemærket. Således kan bl.a. bygninger til hoteller og konferencecentre som noget nyt nu svanemærkes.

”Jeg tror, der er mange, der ikke ved, at eksempelvis kontorbyggeri kan svanemærkes – og nu er det også muligt at opnå Svanemærket på bygninger til plejehjem, lægeklinikker, hoteller og konferencecentre, siger Stinus Kappel Andersen, seniorkonsulent i Miljømærkning Danmark, der forventer, at det kan være med til at øge interessen for svanemærket byggeri yderligere.

Vækst i svanemærket byggeri

Der er i dag over 4.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Danmark. Det er mere end en femdobling på fem år.

Målet med svanemærket byggeri er at mindske den samlede miljø- og klimabelastning.

Derfor er der både krav til materialer, til selve byggeprocessen og til brugsfasen – samt til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer. Det er bl.a. med til at fremme cirkulær økonomi og sikre mere effektiv brug af ressourcer.

Flere renoveringer på vej

Også når det kommer til renovering kan det i takt med det øgede fokus på mere cirkularitet og bæredygtighed i byggeriet forventes, at flere og flere får øjnene op for Svanemærket.

- Byggebranchen spiller en essentiel rolle i forhold til den grønne omstilling, og mange bygningsejere, almene boligselskaber og kommuner står overfor en opgave med at skulle renovere dele af deres bygningsmasse. Her er Svanemærket et oplagt redskab til at imødekomme denne opgave og være med til fremme mere bæredygtigt byggeri, lyder det fra Stinus Kappel Andersen.

Svanemærkets krav evalueres og strammes løbende for at afspejle den nyeste viden og udviklingen i markedet – og der er netop lanceret nye skrappere krav til renovering med øget fokus på cirkularitet og klima.

Svanemærket sikrer bl.a., at bygningen er miljøsaneret med fokus på både sundhedsog miljøskadelige stoffer og at nye byggeprodukter og materialer lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Svanemærket sikrer også, at affald fra renoveringen håndteres, så genbrug, genanvendelse og anden materialegenvinding fremmes. Dette er – sammen med en lang række andre krav – med til at sikre, at en svanemærket renovering både er et bedre valg for miljøet og for de mennesker, der skal opholde sig i den renoverede bygning.

Følgende nybyggeri kan svanemærkes:

{ Etagebyggeri

{ Huse, fx parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse.

{ Skoler, daginstitutioner

{ Kontorbyggeri

{ Plejeboliger og plejehjem

{ Sundhedscentre, lægehuse og klinikker

{ Hoteller og anden overnatning

{ Konferencecentre

Følgende bygninger kan opnå en svanemærket renovering:

{ Bygninger til kontorer

{ Institutionsbyggeri (skoler, børnehaver og daginstitutioner)

{ Hoteller og konferencefaciliteter

{ Beboelsesejendomme som parcelhuse, lejligheder, rækkehuse, studieboliger og boliger til ældre eller personer med handicap.

Om Svanemærket:

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og en af verdens skrappeste miljøcertificeringer, Svanemærket er et holistisk mærke. Det betyder, at det ser på alle relevante miljøproblemer i hele produktets livscyklus. Svanemærket tager altså hensyn til både klima, kemikalier, ressourcer og biodiversitet og ser samtidig på hele produktets rejse fra råvarer, produktion og brug til genbrug, genanvendelse og affald.

Læs mere på www.svanemærket.dk

Det er nu muligt at opnå Svanemærke certificering af hotelbyggeri.

Fotokreditering:

C.F. Møller Architects/Julian Weyer

Svanemærket byggeri

- Generation 4

• Livscyklusbaseret

• Klima og CO2 krav

• Lavt energiforbrug

• Fremmer biodiversitet

• Skrappe kemikaliekrav

• Godt indeklima

• Fremmer genbrug og cirkulært byggeri

• Høj byggeteknisk kvalitet

• Uvildig tredjepartskontrol

• Kontorbyggeri – nyhed

Svanemærket – et valg for fremtiden

Svanemærket er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Målet er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor har Svanemærket en holistisk tilgang og evaluerer miljøpåvirk‑ ningen i alle relevante faser af et produkts livscyklus. Svanemærket sætter ambitiøse krav til miljø, klima og kemikalier – og altid med stort fokus på biodiversitet, sundhed og cirkulær økonomi.

På den måde gør Svanemærket det mere enkelt at producere og vælge produkter, der er blandt de miljømæssigt bedste indenfor deres kategori.

Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden, og hele 9 ud af 10 nordiske forbrugere kender mærket.

Det er bl.a. muligt at certificere bygninger med Svanemærket – både boliger, kontorer, skoler og daginstitutioner – og som noget nyt – hoteller, konferencecentre, plejeboliger, parcelhuse, sommerhuse, sundhedscentre m.f. En svanemærket bygning er et godt valg for miljø, klima og beboere. Det er samtidig en fremtidsorienteret investering for ejeren.

SE HVORDAN JERES NÆSTE BYGGERI KAN BLIVE CERTIFICERET

MED SVANEMÆRKET PÅ SVANEMÆRKET.DK/BYGGERI

BLÜCHER har fået en EcoVadis mærkning. Den gør det enkelt og overskueligt for kunderne, når de skal bedømme BLÜCHER som bæredygtig leverandør. Foto: BLÜCHER

Budskabet om bæredygtighed skal være nemt at forstå

Hos afløbsproducenten BLÜCHER har man en filosofi om, at begrebet bæredygtighed skal være tilgængeligt og nemt at formidle til kunderne. Både når det gælder selve produkterne og mulighed for genbrug.

Af Henrik Malmgreen

Grønne budskaber skal være enkle og forståelige, og hos BLÜCHER, der er en af de førende leverandører af afløbssystemer i rustfrit stål, som anvendes i mange forskellige sammenhænge i byggebranchen, er man nået til den erkendelse, at ingeniører og rådgivere er travle mennesker, der ikke har tid til at læse tykke bæredygtighedsrapporter. Derfor har firmaet samlet informationerne på sin hjemmeside, ligesom de kan findes på VVS grossisternes branchekatalog.

Det gør det enkelt og overskueligt for kunderne, når de skal bedømme BLÜCHER som bæredygtig leverandør. Desuden har man en EcoVadis certificering, der regnes som en af de førende indenfor sit område og er anerkendt for sine grundige og detaljerede analyser af virksomheders bæredygtighed baseret på en række forskellige kriterier inden for klima, miljø, arbejds- og menneskerettigheder, etik og indkøb. På den måde får de, der skal evaluere leverandører, nemmere ved at bedømme dem.

I byggebranchen arbejdes der på at få udarbejdet et egentligt materialepas på byggematerialer, men planerne er endnu ikke realiseret, og indtil det sker, har BLÜCHER udarbejdet en bæredygtighedsdeklaration der ligeledes findes på hjemmesiden, og som blandt andet beskriver levetid samt mulighed for såvel genbrug som genanvendelse.

Kan indgå i svanemærket byggeri Produkterne kan således indgå i et Svanemærket byggeri, og det kan endvidere

nævnes, at BLÜCHER har en REACHSVHC leverandørerklæring på hjemmesiden (Registration Evaluation Authorisation and restrictions of CHemicals), der bekræfter, at afløbsprodukterne ikke er registreret i EU SCIP kemikaliedatabasen, som virksomheder er forpligtet til at registrere sig i.

- Nye kemiske stoffer kommer til stadighed på negativlisterne og bliver forbudt. Derfor kan man sagtens forestille sig, at et stof, der er tilladt i dag, ad åre bliver forbudt, hvilket er uheldigt for den bygherre, der troede, at han havde sikret sig et bæredygtigt byggeri med materialer, der kan genbruges. Den bekymring har han ikke med vores løsning, forklarer Business Development Manager Palle Madsbjerg fra BLÜCHER.

Arbejder lige nu på EPD’er Han siger videre, at virksomhedens BLÜCHER® EuroPipe afløbssystem er at finde i LCAbyg. Ligeledes er man i den forberedende fase til udarbejdelse af EPD’er på systemerne. På et senere tidspunkt forventes det at CO2-belastningen kan angives på tilbud og pakkelister, således at kunder og rådgivere kan få indikeret den præcise belastning på enhver given leverance.

- Desuden er det væsentligt at fremhæve, at vores rørprodukter hovedsaligt består af europæisk stål, som indeholder mellem 65 og 85 % genbrugsstål. Derved er det muligt at opnå en betydelig reduktion af klimaaftrykket, idet udvinding og transport er meget mindre energikrævende, uddyber Palle Madsbjerg, idet han yderligere understreger,

- Vores rørprodukter består af europæisk stål, som indeholder mellem 65 og 85 % genbrugsstål, siger Business Development Manager Palle Madsbjerg fra BLÜCHER. Foto: BLÜCHER

BLÜCHER er i fuld gang med at udarbejde EPD’er på sine produkter. Når de er klar, kan kunder og rådgivere få indikeret den præcise belastning på enhver given leverance. Foto: BLÜCHER

at materialets lange levetid ligeledes tæller til den positive side.

Afløbsrør der kan genbruges

BLÜCHERs rørsystemer er særdeles velegnede til genbrug, hvilket både er godt for miljøet og samtidig gør det nemmere for et byggeri at holde sig inden for en given certificeringsnorm, idet genbrugte materialer i Danmark forventes at tælle et stort rundt nul i et byggeris LCA-beregning. Afløbsrørene er produceret efter EN 1124 standarden siden 1999, hvilket betyder, at nye og gamle rør kan monteres i samme installation. På virksomhedens hjemmeside er det muligt at downloade en genbrugsanvisning.

Blücher Afløbssystemer Guide til dokumentation i forbindelse med livscyklusvurderinger for bygninger

DOB Dansk Overfladebelægning har anlagt stierne på IKEA Københavns taghave med plantebaseret overfladebelægning. Foto: DOB

Plantebaseret overfladebelægning til veje, stier og pladser

Dansk Overfladebehandling (DOB) viser vejen frem med Vegecol, der er et plantebaseret bindemiddel til brug ved etablering af overfladebelægning på veje, stier og pladser. Vegecol repræsenterer en CO2-reduktion i forhold til sammenlignelige belægninger.

Af Jacob Egevang

Når entreprenøren har anlagt bærelaget til eksempelvis veje, pladser og stier, træder DOB til over hele landet med etablering af en plantebaseret, 10 mm tyk overfladebelægning, som visse steder kan erstatte det traditionelle sorte asfaltslidlag.

Vegecol er et miljøvenligt bindemiddel, som er udviklet af DOB’s moderselskab Colas. Det er produceret på en kombination af planteolie samt naturharpiks og har de særlige egenskaber, at det er transparent, samt at belægningen kan udføres i farver og former, der kan tilpasses omgivelserne.

- Vegecol er et meget stærkt og effektivt bindemiddel, som kan anvendes på underlag af asfalt eller stabilgrus. Det klistrer på det underliggende lag og til det materiale, der lægges oven på. Resultatet er en hård overflade, som kan leveres med forskellige materialer og visuelle udtryk, fortæller Charlotte Nyeng, der er salgschef hos DOB.

EPD-deklareret

Vegecol-bindemidlet er EPD-deklareret af et certificeret fransk selskab, som har analyseret produktet. Planterne optager CO2 under væksten, hvilket gør at bindemidlet har et negativt CO2-aftryk pr. produceret ton Vegecol.

- Vi arbejder i øjeblikket med at få EPD på den samlede Vegecol-løsning, så det inkluderer alle faser i produktets livscyklus. Vores interne beregninger viser, at med alle faser,

er den samlede CO2-udledning af den færdigudlagte Vegecol belægning forventeligt op til 70 % CO2 reducerende i forhold til sammenlignelige belægninger, fortæller Charlotte Nyeng.

Eneste leverandør i Danmark

DOB har siden 2009 gennemført mange projekter med Vegecol. Virksomheden arbejder over hele landet i sæsonen, der går fra april til oktober; ved anlæggelse af overfladebelægning, skal udetemperaturen nemlig være mindst ti grader.

- Vi arbejder tæt sammen med landskabs-arkitekter, entreprenører og bygherrer. Ofte har

Vegecol og lyse granitskærver Parkeringsarealet ved den Middelfart-baserede virksomhed Interacoustics er etableret i sort asfalt. I kontrast dertil er der anlagt hvide stier af DOB. Den hvide topbelægning er udført med Vegecol og lyse granitskærver. Foto: DOB

de et klart billede af, hvad de gerne vil have, når de henvender sig, men vi har også en god dialog om mulighederne og begrænsningerne inden for de tænkte projekter i forhold til vores løsninger, før vi kører ud med maskinerne og anlægger overfladebelægningen.

DOB har blandt mange andre anlægs- og driftsprojekter med Vegecol anlagt overfladebelægning på stierne på IKEA’s taghave i København, på skolegårde i tre etager på Sluseholmens Skole, i pandaanlægget i Københavns Zoo, samt på parkeringsanlægget i virksomheden Interacoustics’ grønne landskabsrum.

Vegecol og småsten i organisk udtryk Sluseholmens Skole i København er opført med skolegårde i tre etager. DOB har udført arbejdet med overfladebelægning og har ved anvendelse af forskellige typer af småsten skabt et smukt, varieret og organisk udtryk. Foto: DOB

Overfladebelægning til udendørs arealer

Vores overfladebelægning er en innovativ og alsidig løsning, der giver mulighed for en bred vifte af farver og former. Med denne overfladebelægning kan du skabe unikke og tilpassede overflader, der kan anvendes i en række af forskellige projekter. Belægningerne på viste referencer er udført med et plantebaseret bindemiddel Vegecol, som har et negativt CO2 aftryk.

Dansk Overfladebelægning (DOB) blev stiftet i 1981. DOB udfører overfladebelægninger på små og store projekter inden for anlæg og drift af veje, stier og pladser i hele Danmark.

Dansk Overfladebelægning

Rugårdsvej 206

5464 Brenderup

+45

64 44 25 33

info@dob.dk

dob.dk

Sivholmen, København

Ikea v. Fisketorvet, København

Irmabyen i Rødovre

EPD-deklarerede materialer til dansk byggeri

Hos ATO Supply er man for længst holdt op med bare at tale om bæredygtige byggematerialer; den nordjyske producent af blandt andet værn- og facadeløsninger har en klar strategi for miljøvaredeklaration (EPD) af alle virksomhedens produkter.

Ien tid med skærpede krav til byggeriet samt en stigende opmærksomhed på bæredygtighed, CO2-udledning og klimahensyn, står byggebranchen over for en enestående mulighed for at træffe bevidste valg. Hos den nordjyske virksomhed ATO Supply, der blandt andet producerer værnog facadeløsninger, udvikler man ikke kun produkter, der opfylder tekniske standarder og konkrete formål; lige så vigtigt er det for virksomheden, at man mindsker det miljømæssige aftryk med materialerne.

- Vi har investeret stort i at bringe produktionen hjem fra udlandet og få lavet EPD’er på produkterne, og vi har nu de første tre EPD’er offentliggjort hos EPD Norge. Vi ser det som en uundgåelig og langsigtet investering, der for alvor kan bidrage til at skabe den forandring i byggesektoren, vi har behov for, fortæller Paw Andersen, der er administrerende direktør hos ATO Supply.

Fremtidens grænseværdier I dag dikterer bygningsreglementet en grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år, som alt nybyggeri over 1.000 kvm skal overholde. Denne værdi reduceres yderligere de kommende år, og det betyder, at bygherrer i langt højere grad skal tage højde for materialernes samlede miljøpåvirkning, lige fra produktion og installation til nedtagning og genanvendelsesfasen.

ATO Supply er på forkant af udviklingen og har de senere år haft fokus på reducering af CO2. Man har blandt andet set på virksomhedens produktsammensætning, produktionssted og især på værnprodukterne, hvor der var en oplagt mulighed for en kraftig CO2-reduktion.

- Vi har fået ingeniørvirksomheden Refine Consulting til at undersøge forskellen på anvendelse af aluminiumsværn frem for værn

fremstillet i stål. Det ses i den sammenhæng, at stålværnet udleder mellem 2,0-3,8 gange mere CO2, end et tilsvarende værn produceret med vores aluminium. Udover CO2-reduktionen opnås store fordele under montage, håndtering og genanvendelse, hvor aluminiumsværnet kun kræver 5 % energi i forhold til stål, fortæller Paw Andersen.

Miljøvenlige valg

For at imødekomme de kommende stramninger af reglerne i bygningsreglementet bliver det ifølge den administrerende direktør hos ATO Supply nu endnu vigtigere som leverandør af bygningsmaterialer at træffe disse miljøvenlige valg.

- Hos ATO Supply er vi godt forberedt til fremtiden ved at have fået lavet disse EPD’er samt gennem omlægning til en mere bæredygtig produktion. Det koster en del i dag, men vi er sikre på, at det er investeringen værd, og at kunderne vil tage godt imod det, fortsætter Paw Andersen.

Ganske få leverandører inden for værn kan dokumentere deres CO2-aftryk med EPD; det kan ATO Supply, og virksomheden arbejder målrettet på at få endnu flere klar i fremtiden.

Ud over bundskinner og værn til eksempelvis altaner og trapper, leverer ATO Supply EPD-deklarerede løsninger inden for aluminiumsfacadebeklædning og bæredygtige bambusprodukter til blandt andet facader og terrasser.

Af Jacob Egevang

Aluminiumsværn og -bundskinner

EPD dokumenteret

Op til 3,8 gange lavere CO2 aftryk

Lav vægt

Genanvendt aluminium

Dansk produceret

Nem og hurtig montage

Pulverlakeret eller anodiseret

Ingen synlige svejsninger

Dimensioneret til projektet

BEWI genanvender traditionel EPS/Flamingo til Recycled General Purpose Polystyrene (rGPPS) på egne fabrikker. Materialet indgår dermed i det, der principielt er et uendeligt genanvendelsesloop uden, at det går ud over materialets egenskaber. Foto: BEWI

BEWI går forrest med genanvendt flamingoisolering

EPS/Flamingo er velegnet til brug i et cirkulært genanvendelsesloop. Virksomheden BEWI har således lanceret en produktserie til terrændæksisolering, der udelukkende er fremstillet ved brug af genanvendte materialer og halverer CO2-aftrykket sammenlignet med almindelig hvid EPS fra BEWI.

Af Henrik Malmgreen

Ifølge publikationen LCA i Praksis, som er udgivet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, fremgår det med al tydelighed, at terrændæk og tilhørende isolering vejer tungt i CO2-regnskabet, når der bygges nyt. Derfor er det logisk, at det er lige præcis her, der er mulighed for at opnå en rigtig god besparelse ved at tænke sig om og benytte genanvendte materialer. Det har man fået øjnene op for hos BEWI, der i vid udstrækning indsamler brugt EPS/Flamingo til brug i virksomhedens produktserie GreenLine.

- Det forholder sig nemlig sådan, at man meget nemt kan bearbejde og genanvende EPS/Flamingo i stort set et uendeligt loop, endda uden at det kræver store mængder procesenergi. Det siger R&D Manager Martin Bendix fra BEWI Insulation Danmark A/S. Således består GreenLine-serien af 100 % genanvendt materiale med samme gode egenskaber som traditionel EPS/Flamingo, men kun med cirka det halve CO2-aftryk sammenlignet med almindelig hvid EPS fra BEWI.

Forsyningskæden skal opbygges

BEWI indsamler EPS i samarbejde med deres kunder fra bl.a. fiskekasseindustrien. BEWI’s division BEWI Circular sørger for at fjerne al luften fra materialet, hvilket betyder, at virksomheden kan have ca. 400 kg komprimeret EPS på en palle. Dernæst omdannes den brugte EPS til rGPPS (recycled general-purpose polystyren), der kan recirkuleres adskillige gange.

Miljømæssigt er den bedste genanvendelse af rGPPS, at det omdannes til ny EPS.

BEWI indsamler EPS i samarbejde med deres kunder fra bl.a. fiskekasseindustrien. BEWI’s division BEWI Circular sørger for at fjerne al luften fra materialet, hvilket betyder, at virksomheden kan have ca. 400 kg komprimeret EPS på en palle. Foto: BEWI

Med BEWI’s recycled EPS-råvare kan virksomheden producere 100 % genanvendt isolering.

- Vi kan blive meget bedre til at udnytte materialet samt få større fokus på klimaet, og det budskab har vi et ansvar for at bringe videre. Derfor skal vi væk fra tanken om, at flamingo bare skal i containeren med småt brændbart på genbrugsstationen, uddyber Martin Bendix og tilføjer, at det er et materiale, der ligeledes er meget nemt at håndtere.

Kan anvendes igen og igen

Der er reelt kun én forudsætning for genanvendelse, nemlig at materialet indsamles korrekt. Uanset hvor mange gange, det genanvendes, bibeholder det sine gode egenskaber. Naturligvis er andre materialer tilgængelige, ligesom nye typer af organiske isoleringsmaterialer ser dagens lys, men når det gælder opbygning af terrændæk, sokler og kældre, er der i byggebranchen en begrundet bekymring for mulige fugtproblemer med disse.

- Med GreenLine EPS-isolering og en beton med CO2-reduceret cement får bygherren mulighed for at opføre en traditionel og velafprøvet konstruktionstype med væsentligt reduceret CO2-aftryk. Hvis man i tillæg udnytter og indregner bæreevneoverskuddet samt den store styrke og stivhed i

Ifølge R&D Manager Martin Bendix fra BEWI er der ikke kun mange miljømæssige fordele i virksomhedens GreenLine EPS-produktserie. I samarbejde med byggebranchen arbejder man på at skabe helhedsløsninger til terrændæksisolering, der minimerer CO2-aftrykket mest muligt. Foto: BEWI.

EPS-isoleringen, sammenlignet med f.eks. blød isolering, giver det desuden mulighed for at materialeoptimere betondækket og dermed spare yderligere ressourcer, forklarer Martin Bendix.

Samarbejde med hele branchen

Det kan f.eks. kombineres med fiberarmering som erstatning for eller supplement til traditionel stålarmering med henblik på at opnå yderligere reduktion i klimabelastningen. Anvendelse af GreenLine er derfor også oplagt i forbindelse med Svanemærket- og DGNB-certificeret byggeri. Produktet er CE-mærket, og egenskaberne for GreenLine er deklareret i Nordic Ecolabel portalen, som er en database over de produkter, der kan indgå i et Svanemærket byggeri.

- I bestræbelserne på at være med til at reducere byggebranchens CO2-aftryk er vi i dialog med andre aktører i branchen, eksempelvis rådgivere og entreprenører, lige som vi bakker op om initiativet Reduction Roadmap. Over de kommende år skal vi nemlig reducere den nuværende grænseværdi for nybyggeri på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år til under det halve, slutter Martin Bendix.

Opnå dine klimamål med GreenLine-isolering – Genanvendt EPS

GreenLine-isolering er anvendt i miljøcertificerede byggerier

Oplagt i Svanemærket og DGNB-byggeri

Nedbringer CO2-udledningen CO2

Luk loopet med BEWI

Udenfor projekt D Genanvendelse

Komprimeret EPS laves til rGPPS rGPPS laves til GreenLine råmateriale

Endt levetid

C1 Nedtagning/nedrivning

C2 Transport

C3 Forbehandling af affald

C4 Bortskaffelse

Kompression

bewi.com / 7674 1611 / order-dk.insulation@bewi.com

Råmateriale (GreenLine råmateriale)

Produkt

A1 Råmaterialer

A2 Transport

A3 Fremstilling

Genanvendt EPS

Proces

Scan QR-koden for at se mere.

EPS indsamling

Isolering og fiskekasser

Byggeproces

A4 Transport

A5 Opførelse

Brug

B1 Brug

IBF har nu reduceret

CO2-aftrykket i hele sit afløbssortiment

Ikast Betonvarefabrik, der blandt andet producerer afløbs- og kloakrør, har nu udvidet sortimentet af mere CO2-venlige afløbsprodukter.

Af Henrik Malmgreen

Iårevis har betonindustrien anvendt flyveaske som fyldstof i forbindelse med produktionen af beton. Årsagen har været et ønske om at mindske cementindholdet med det formål at reducere betonens CO2-aftryk. Men flyveaske, der er et overskudsprodukt fra de kulfyrede kraftværker, er ved at være en mangelvare i takt med, at der satses mindre på kul. Tilgængeligheden bliver med andre ord mindre.

- Vi har sågar oplevet rationering på flyveaske, hvilket har betydet, at vi i perioder har haft svært ved at opfylde kundernes krav til de betonrecepter, vi skulle levere produkter efter. Derfor begyndte vi for seks-syv år siden at kigge mod alternative løsninger, forklarer afdelingschef Jesper Koppel Kittelmann Bang fra Ikast Betonvarefabrik (IBF).

Er en velkendt teknologi

Valget faldt på formalet, granuleret højovnsslagge, et restprodukt fra stålindustrien. Det kan lyde nyt og spændende, men i virkeligheden er der tale om en velkendt teknologi. Blandt andet i Tyskland har man i årevis anvendt Ground Granulated Blast-furnace Slag, som den officielle betegnelse er. Nu er IBF så klar med et sortiment, hvor cementen delvist er erstattet af højovnsslagger.

Det har resulteret i et standard afløbssortiment med en CO2-reduktion på cirka 40 %

Afdelingschef Jesper Koppel Kittelmann

Bang fortæller, at man hos IBF har en strategisk tilgang til det at arbejde med bæredygtige betonprodukter. Foto: IBF

Udviklingen af de mere CO2-venlige rørtyper er sket i samarbejde med forsyningsselskaberne Aarhus Vand og

HOFOR. Her Jesper Koppel Kittelmann

Bang og Benjamin Christensen fra M. J. Eriksen ved et af IBF’s IG-rør. Foto: IBF

alt efter produkt, men ofte kan der være tale om en væsentlig større reduktion. Alle fakta om reduktionen på de enkelte produkter er naturligvis dokumenteret i de EPD’er, IBF har fået udarbejdet. Det burde være overflødigt at nævne, at IBF i en tid med mangel på flyveaske derfor har sikret sig adgang til de granulerede højovnsslagger år ud i fremtiden.

Alt er som det plejer at være En af de helt store fordele ved at anvende slagger er, at CO2-beregningen ifølge gældende regler alene skal relatere sig til hovedproduktet, som altså er selve stålproduktionen, hvorved slaggerne i sig selv så at sige bliver CO2-neutrale. I første omgang har IBF valgt at tage dem i anvendelse i produktion af afløbs- og kloakrør.

- Kunderne kan ikke mærke nogen forskel, idet alt er, som det altid har været. Formene er de samme, kvaliteten er den samme, levetiden er den samme, varenumrene er de samme, og rørlæggeren skal ikke ændre i sin arbejdsprocedure, siger Jesper Koppel Kittelmann Bang, der understreger, at der heller ikke er pillet ved de gældende priser.

Strategisk tilgang til bæredygtighed Omlægningen er sket, og IBF er allerede lagerførende. Det er takket være en visionær ledelse og et solidt stykke benarbejde, at

udviklingen nu bærer frugt, og ifølge Jesper Koppel Kittelmann Bang kræver de ambitiøse klimamål en styrket indsats, hvorfor man nu for alvor sætter handling bag ordene.

- Hos IBF arbejder vi fortsat strategisk med bæredygtige betonprodukter, og vi har en hel række af udviklingsprojekter i gang, hvilket betyder, at vi kun lige er begyndt på denne rejse, siger Jesper Koppel Kittelmann Bang. Han tilføjer, at en af fordelene ved at anvende betonrør til afløbsarbejde er, at jorden kan genindbygges og altså ikke skal udskiftes ved rørarbejde. Så også her er der tale om en miljøgevinst grundet mindre ressourceforbrug, da jorden ikke skal fornys, og CO2-regnskabet heller ikke belastes af unødig transport.

Tæt samarbejde med kunderne Forsyningsselskaberne Århus Vand og

HOFOR er nogle af de kunder, IBF samarbejder med, når nye produkter skal tages i brug. Udviklingsarbejdet startede med tørstøbning af rør, men på sigt vil det formentlig også blive muligt at benytte beton med slaggetilslag til blandt andet in-situ støbninger. Det vil i sagens natur være med til at udvide anvendelsesområdet markant - også inden for fabriksbeton.

Hvad ved vi om at tænke stort?

Måske ikke meget …

Men vi ved, at vi som en af Danmarks største betonproducenter også har et stort klimaaftryk – og et tilsvarende stort ansvar for at reducere det. Derfor har vi reduceret klimatrykket på hele afløbsprogrammet med cirka 40%. Det gælder fra nu.

Læs mere

De små skure og den store forskel

Design- og byggevirksomheden Næste insisterer på at levere fremtidens byggeri med fortidens træ. Cirkularitet og genbrugte materialer er bundlinjen i fremstillingen af virksomhedens multifunktionelle træskure, som nu også kan langtidslejes i almene boligforeninger.

Af Tomas Skov

For år tilbage byggede arkitekt Niels Jakubiak Andersen blandt andet tagboliger på gamle ejendomme i København. Han var med til at rive gamle tage ned med kernetræsspær, der kunne holde i hundrede år mere, men som byggelovgivningen spænder ben for at genbruge i andet primært byggeri. I stedet bliver de typisk brændt eller i bedste fald reduceret til spånplader. 400.000 ton rent træ fra nedrivningsejendomme lider denne skæbne hvert år, og dette spild ansporede Niels Jakubiak Andersen til idéen om at genbruge bare en brøkdel af de kostbare ressourcer, som man dagligt forvandler til savsmuld eller aske.

- Det er et kæmpe problem, at man reducerer et meget værdifuldt materiale til bare at blive brændt af. Det bliver ‘nyttiggjort’ eller ’genanvendt’, men det bliver ikke genbrugt på grund af blandt andet byggelovgivningens standarder for brandsikkerhed, fortæller han.

Enormt potentiale

Arkitekten førte tankerne videre i kælderen hjemme i privaten. Med hjælp fra vægtige samarbejdspartnere som Enemærke & Petersen og Tscherning samt det almene boligselskab Lejerbo blev tankerne videreudviklet til en egentlig forretningsmulighed, som i 2019 fik støtte fra Realdania. Hermed var design- og byggevirksomheden Næste

blevet til virkelighed, og i 2021 etablerede den sig i Gadstrup syd for Roskilde.

Næste skulle fokusere på at bygge skure af det rigeligt forekommende genbrugstræ. For mens den eksisterende byggelovgivning forhindrer anvendelsen af genbrugt træ i primært byggeri, har sekundært byggeri sin egen kategori, der giver mulighed for at bygge med genbrugsmaterialer. Der bygges intet mindre end 500.000 kvm skure i Danmark om året, så markedet er der tydeligvis. Hovedparten af disse skure bygges typisk af stål eller nyt træ, og det æstetiske ambitionsniveau er ofte på det jævne. Niels Jakubiak Andersen så her en oplagt mulighed for både at hæve æstetikken og bygge skure langt mere bæredygtigt end tilfældet er i dag.

- Man ville kunne spare 60.000-80.000 ton CO2 om året alene ved at bygge landets skure af genbrugstræ. Vi er nødt til at reducere byggebranchens forbrug væsentligt, og det sekundære byggeri er et sted at starte, indtil byggelovgivningen bliver ændret, siger arkitekten.

Stop værditabet

Det er i overensstemmelse med kaskadeprincippet om anvendelse af træbiomasse, som i øvrigt er blevet strammet i 2023. Ifølge dette princip skal træbiomasse netop søges

anvendt i overensstemmelse med den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi. Niels Jakubiak Andersen anerkender, at der kan være gode grunde til ikke at genanvende træ i store byggerier. Imidlertid kan det blive til orangerier og skure, hvor man ifølge arkitekten altid bør tage genbrugsmaterialer i anvendelse.

Ambitionen om 70 % reduktion i udledningen af drivhusgasser fra Klimaloven 2020 vil løbende føre til yderligere krav om hensigtsmæssig genbrug også af træressourcer. Et af håndtagene, man kan skrue på, er ifølge arkitekten at gøre det nemmere og mere skalerbart at kvalitetsbestemme genbrugsmaterialer.

- De aktuelle kvalitetskrav gør, at man sorterer store mængder træ fra, så fede gamle spær bliver kvast til flis eller granulat. Det er byggematerialer af højeste kvalitet, så min mission er at gribe alt det, der bliver frasorteret og skabe smukke skure af det. Man kunne også beslutte at bygge alle skure i genbrug, siger Niels Jakubiak Andersen.

Alle vinder

To skure fra Næste rejser sig ude i virkeligheden hver måned, men ambitionen er at levere et skur dagligt inden for en tidshorisont på to til tre år. Næste beskæftiger i øjeblikket 12 arkitekter, ingeniører, bygningsingeniører,

Træskurene fra Næste er bygget i genbrugt kvalitetstræ fra nedrevne ejendomme, hvilket sikrer dem en lang levetid. Foto: Næste

tømrere og ufaglærte fra kanten af arbejdsmarkedet, mens yderligere to er på vej i job i den voksende virksomhed. Næste har faste aftaler med en lang række store nedrivningsvirksomheder, så medarbejderne har altid et stort lager af materialer ved hånden. Samtidig ser udviklingen inden for branchen i disse år ud til at hjælpe Næste yderligere på vej. EU's taksonomiforordning sikrer incitamenter for dokumentation af bæredygtigt byggeri. Derudover vil ny lovgivning fra sommeren 2024 pålægge nedrivningsfirmaerne dokumentation for, at egnede spær, lægter og gulvplanker bliver genbrugt.

- Det betyder, at en virksomhed som vores ikke får problemer med at skaffe materialerog det kommer til at drive vores virksomhed, at man ikke bare går efter pris. Samarbejdet er sat i system med faste prislister, så man tænker det ind allerede under nedrivningen. På denne måde får man penge for en råvare i stedet for at betale for den som affald. Der skal bruges flere ressourcer på genbrug, men det er til gengæld en ny og interessant forretning for nedrivningsbranchen, fortsætter arkitekten.

Skønhed til fremtiden

Med en leveringstid på 8-12 uger bygges modulerne på fabrikken i Gadstrup, hvorefter de finder vej til kommuner, almene boligselskaber og private ejendomsudviklere, hvor de samles som et LEGO-sæt på stedet. Næste leverer indtil videre over hele Sjælland, men har også kunder i Jylland, der så får samlet skurene af lokale montører. DTU har verificeret, at skure fra Næste har en levetid på minimum 30 år, men i praksis kan de holde i årtier længere, da de er bygget af nedrivningstømmer fra en tid, hvor træerne voksede langsomt og derfor er af

langt højere kvalitet end nutidigt tømmer. Yderligere benytter Næste frasorterede terrasse- og profilbrædder fra træindustrien, hvilket bidrager til holdbarheden og samtidig reducerer affaldsmængden.

- Så vores skure er i praksis et materialelager til fremtiden, som kan høstes igen om en generation, vurderer Niels Jakubiak Andersen.

Han lægger vægt på, at Næste skal kunne skalere på både materialer og arbejdskraft. Der er høj efterspørgsel på faglærte tømrere, så virksomheden har fokuseret på at satse på ufaglært arbejdskraft, som også er lettere at integrere i en industriproduktion baseret på LEAN-principper med fokus på høj kvalitet og velbeskrevne processer.

- Det er ingen kunst at lave et skur, der ser flot ud. Kunsten ligger i at skalere konceptet, hvilket også giver den største

samfundsmæssige fordel. Vi arbejder på at gøre smukke skure mainstream, så enhver boligforening i Danmark har råd til dem, siger han.

Mere end et skur Én boligforening, der fremover kommer til at nyde godt af træskure fra Næste, er Boligselskabet Sjælland. Selskabet, der har 8.000 boliger alene i Roskilde, har imidlertid indgået en alternativ aftale med Næste om langtidsleje på 50-60 år af virksomhedens skure. Boligselskabet opnår på denne måde en længere afdragsperiode, hvilket reducerer de årlige omkostninger og dermed huslejen for beboerne.

Som udgangspunkt er der tale om affaldsskure, men ifølge bæredygtighedschef i Boligselskabet Sjælland, Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, vil skurene i bedste fald blive multifunktionelle uderum, der kan skabe rammen om en række sociale aktiviteter. Han har dog også store forventninger til skurenes positive påvirkning af beboernes adfærd i det daglige.

- Vi kan få skurbygninger af langt højere kvalitet til en pris, der er sammenlignelig med et discountskur. Samtidig får vi stabilitet i driftsomkostningerne samt høj signal- og adfærdsregulerende værdi med skure, som er med til at løfte en hel boligafdeling. Det er vores hypotese, at et skur af affald vil øge incitamentet til at sortere sit affald bedre, idet du bliver mere bevidst om værdien af ressourcer. Det er en hypotese, der skal prøves af, men som vi har en klar forventning til, forklarer bæredygtighedschefen.

Boligforeninger og ejendomsudviklere er blandt kunderne til de æstetiske træskure, der ofte tjener mere end ét formål. Foto: Næste

Arkitekt Niels Jakubiak Andersen samarbejder med store nedrivningsfirmaer, der forsyner Næste med rigeligt genbrugstræ. Foto: Næste

Modulkonceptet er bygget med fokus på Design for Disassembly

2.000 kvm DGNB guldcertificeret daginstitution på otte måneder

I Galten vest for Aarhus skabes modulbyggerier i DGNB Guld klassen, der blandt andet bliver til daginstitutioner og skoler landet over. Et af byggerierne er det 2.000 kvm store børnehus Troldebo i Ballerup.

JYTAS blev etableret for et par årtier siden som en traditionel tømrervirksomhed. I dag er JYTAS’ cirka 100 medarbejdere specialiseret i miljøvenligt modulbyggeri, som især aftages af landets kommuner. Virksomheden har udviklet et modulkoncept, der i modsætning til de fleste andre modulbyggerier, etableres på bærende konstruktioner af grønt stål, hvilket har to vigtige fordele.

For det første betyder det, at byggerierne kan sænkes ned i terræn uden risiko for råd i konstruktionen uden behov for særlig ventilation under bygningerne. Dernæst er de selvbærende stålkonstruktioner medvirkende til, at anvendelsen af beton til bygningernes fundamenter begrænses til punktfundamenter for hver fjerde meter.

- Vi anvender den såkaldte Future Cement, som giver 30 % lavere CO2-udledning sammenlignet med traditionel beton, og desuden er mængden begrænset i modsætning til betonanvendelsen ved randfundamenter, fortæller Peter Snedker Ankjær, der er tegnestueleder hos JYTAS.

DGBN Guld

Ballerup Kommune har engageret JYTAS til at opføre et nyt børnehus på 2.000 kvm, og kravet var, at byggeriet skulle klare en DGNB Guld certificering. DGNB betyder som bekendt Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, der i dansk oversættelse bliver til Tysk Selskab for Bæredygtigt Byggeri.

DGNB er et helhedsorienteret certificeringssystem, der rater byggeri inden for både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Kommunens krav om DGNB Guld

certificering satte JYTAS på ekstra arbejde, der blandt andet indbefattede samarbejde med arkitektrådgivningsvirksomheden Skala Architecture.

- DGNB Guld certificering stiller ikke kun krav til byggematerialerne; den handler også om udenomsarealerne, bygningernes placering på grunden, vedligehold samt blandt andet adgang til offentlig transport, forklarer Peter Snedker Ankjær.

Børnehus på rekordtid

JYTAS igangsatte byggeriet af Børnehuset Troldebo i september 2023 og kan aflevere nøglerne til Ballerup Kommune blot otte måneder senere, i april 2024. Alle børnehusets moduler bygges på JYTAS’ adresse i Galten.

- Vi monterer stålkonstruktionen i vores store byggehal og bygger oven på med skandinaviskproduceret, FSC-mærket konstruktionstræ, danskproducerede A+ energivinduer, gips, tagpap og så videre. Ude på byggepladsen monterer vi modulerne på punktfundamenterne og laver tag- og facadefinish, fortæller tegnestuelederen.

JYTAS kan levere et så stort, 2.000 kvm byggeri på kort tid, fordi der er megen tid at spare ved at bygge i en hal, hvor rutiner, maskiner og mandskab går op i en højere enhed.

- Vi har det hele til rådighed i hallen, og vi kan detailprojektere. Det betyder, at vi har en byggeproces uden de store forsinkende overraskelser. Vores byggerier, som fuldt og helt tåler sammenligning med traditionelt byggeri, opføres desuden uden byggerod på leveringsadressen, forklarer Peter Snedker Ankjær.

Ud over at udvikle arkitekttegnet modulbyggerier til almindeligt salg, tilbyder JYTAS også udlejning af sine mange standardmoduler.

- Leje af modulbyggeri giver ofte god mening for kommuner og virksomheder, der ønsker at brede deres investering i flere bæredygtige kvm ud over en længere periode. Samtidig giver det god mening i klimaperspektiv, idet konceptet er udviklet med øje for Design for Disassembly (design for adskillelse), og at vi naturligvis genudlejer moduler, der har været i anvendelse tidligere. Så får vi modulerne ind i hallen, opdaterer dem og sætter dem i stand, så de passer til nye projekter, slutter Peter Snedker Ankjær.

Af Jacob Egevang

Peter Snedker Ankjær, bygningskonstruktør og tegnestueleder hos JYTAS. Foto: JYTAS

Modulopbygget børnehus i Ballerup Kommune, Troldebo. Rådgivning og visualisering: JJW Arkitekter

(design for adskillelse). Foto: JYTAS

JYTAS opfører fremtidens byggeri med DGNB-certificering

 Trivsel, godt arbejdsmiljø og sunde indendørsforhold

 Visuel komfort og høj kvalitet

 Brug en samarbejdspartner som JYTAS, der har som mål at levere byggerier, der skaber værdi for både brugerne, bygherre og miljøet

The Plus er et pionér projekt inden for grøn innovation

Dybt inde i den norske skov ligger The Plus, en møbelfabrik, der ikke blot producerer møbler, men også skriver historie. Enestående arkitektur og bæredygtigt byggeri er noget der kendetegner The Plus, der har rejst sig som et fornemt eksempel på grøn innovation.

Præfabrikerede ovenlysmoduler spiller en central rolle i The Plus, en af verdens mest miljøvenlige og transparente møbelfabrikker. Disse moduler giver ikke kun dagslys, men sikrer også ventilation og udluftning, hvilket er afgørende for både komfort og sikkerhed i bygningen.

The Plus er ikke kun bemærkelsesværdig grundet bygningens miljøvenlige profil, men også grundet den innovative arkitektur, der hylder møbelproducenten Vestres industrielle arv. Bygningen er formet som et stort plustegn, og dens konstruktion er i overensstemmelse med passivhusstandarder, hvilket betyder, at den er ekstremt energieffektiv.

Ved at kombinere beton med lavt CO2-aftryk, genanvendt stål og en bærende konstruktion af massivt træ har The Plus formået at opnå bemærkelsesværdige energibesparelser. Faktisk overstiger den Paris-aftalens mål ved at reducere energiforbruget med op til 90 %, hvilket er en imponerende præstation.

Under konstruktionen af The Plus var integrationen af naturen vigtig. De træer, der blev fældet for at give plads til bygningen, er blevet genanvendt i konstruktionen. Yderligere er den skovbund, som The Plus er blevet bygget på, blevet løftet op på taget af bygningen for at fremme biodiversiteten.

Byggeprojektet The Plus har hele vejen igennem udvist en banebrydende tilgang til bæredygtigt byggeri, samtidig med at

samarbejdet med VELUX Commercial står som et eksempel på effektivt partnerskab.

- VELUX Commercial er pålidelige og leverer fremragende kvalitet. De tilbyder gode produkter samt al den dokumentation, der er brug for. Desuden er der god feedback og hurtig reaktion, når man stiller tekniske spørgsmål, siger projektleder Jonas Nykänen.

- Et af projektets mål har været at bygge en fabrik, der ikke er i konflikt med miljøhensyn. Bygningen er blevet en integreret del af naturen, samtidig med at den begrænser forstyrrelser af områdets biodiversitet.

Ventilationsmodulerne er automatiske, så de om sommeren forbliver åbne for ekstra komfortventilation for at give et sundt indeklima, og modulerne lukker automatisk, hvis brandalarmen udløses. Det er vigtigt, for hvis ovenlysmodulerne er åbne, forbliver luften naturligt afkølet i lokalerne, hvilket vil betyde, at sprinklersystemet ikke aktiveres.

Kontrolpanelerne er placeret, så de er lette at finde, hvis det bliver nødvendigt at evakuere bygningen. På den måde kan brandvæsenet åbne ovenlysmodulerne manuelt og lukke røgen ud af fabrikslokalerne, før de går ind og begynder at slukke branden, siger Lasse Nilsson, der er produktionschef hos Vestre AS.

Den vellykkede installation af ovenlysmodulerne førte endda til etableringen af en serviceaftale mellem VELUX Commercial og The Plus, der sikrer regelmæssig vedligeholdelse og eftersyn af modulerne.

Alt i alt viser The Plus ikke kun visionen for fremtidens bæredygtige byggeri, men også vigtigheden af effektive partnerskaber og innovative løsninger inden for bygningsindustrien.

OVERVEJELSER VED

RENOVERING AF

OVENLYS

Forventningerne til fremtiden er, at 75% af de bygninger, vi bruger i dag, stadig vil være der i 2050. Som følge heraf er behovet for renoveringer og specifikationer stigende.

Bygningsejere og -forvaltere vil gerne sikre, at deres bygninger ikke kun forbliver funktionelle og sikre, men også, i lyset af det skiftende klima, tilbyder komfort til brugerne.

VELUX Commercial ovenlysløsninger tilbyder fleksibilitet og muligheder for dine renoveringsprojekter med dagslys og naturlig ventilation. Det omfattende udvalg af ovenlysløsninger bruges til at forbedre ydeevne, sundhed, velvære og komforten i eksisterende bygninger.

Renovering af ovenlys

Biobaseret isolering imødegår BR18 i ny brandteknisk test

Fordommene om brandfare ved brug af biobaseret isolering bliver gjort til skamme i en ny undersøgelse fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI). Det glæder virksomheden Nviro, der leverer biobaseret isolering af papir- og træfiber til dansk byggeri.

Idag ligger markedsandelen for biobaserede isoleringsmaterialer angiveligt under 10 %. Det kan undre, at andelen ikke er højere i en dansk byggebranche, som dels møder flere og flere krav i forhold til CO2-reduktion, samt en branche, der i det hele taget ønsker at bygge grønnere.

Ifølge Nviro A/S, der tilbyder en bred pallet af biobaserede isoleringsmaterialer, skal årsagen til den lave andel findes i manglende viden om materialernes anvendelse samt visse fordomme om, at materialerne ikke lever op til bygningsreglementet, når det eksempelvis gælder brandmodstandsevne og indbygning.

- Vi oplever generelt større interesse for biobaserede isoleringsprodukter, og vi har naturligvis med tilfredshed noteret os, at DBI med sin nye test har afprøvet og dokumenteret, at disse materialer lever fuldt op til de ønskede brandfunktionskrav, fortæller Michael Fabrin Clausen, der er teknisk rådgiver hos Nviro.

Stigende efterspørgsel

Med den stigende efterspørgsel i markedet og nu med DBI’s testresultater, er det Nviros mål og forventning, at den samlede branche for biobaserede isoleringsmaterialer inden for de næste ti år vil have en markant større markedsandel inden for bygningsisolering.

- Som forhandler af biobaserede isoleringsmaterialer har vi i årevis vidst, at materialerne havde berettiget gang på jord. Vi har altid leveret kyndig rådgivning til vores kunder, når det blandt andet gælder retningslinjerne for, hvordan vores produkter indgår som brandsikrede elementer i byggeriet, fortæller Michael Fabrin Clausen.

Hidtil har Nviro primært leveret biobaserede isoleringsløsninger til byggerier i mindre skala, eksempelvis enfamilieshuse og efterisoleringsprojekter, men efterspørgslen fra branchens store spillere er støt stigende.

- Nu snakker vi etagebyggerier, kædehuse og rækkehuse, hvor eksempelvis en projektudvikler tager et bevidst valg om grønnere boligudvikling. Biobaserede isoleringsmaterialer er jo fantastiske set i et bæredygtighedsperspektiv. Det hersker der ingen tvivl om. Men det er lidt af en gamechanger, at vi nu også har brandeksperternes ord for, at træfiber- og papirisolering brandteknisk kan indgå på lige vilkår med de mere klassiske isoleringsmaterialer uden, at man går på kompromis med brandsikkerheden, så længe de monteres med eksempelvis gips og lerpuds, fortæller den tekniske rådgiver.

Indsigt og rådgivning

Nviro producerer ikke selv isoleringsmaterialerne. Virksomheden fungerer som bindeled mellem producenterne og de danske bygherrer.

- Vi er en specialiseret salgsvirksomhed, som har dyb indsigt i producenternes materialer og derfor kan rådgive den danske byggebranche på et område, der virkelig kan bidrage til den grønne omstilling i byggeriet, fortæller Michael Fabrin Clausen og fortsætter:

Testet af brandeksperter

For at accelerere det biobaserede byggeri har Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) og entreprenørvirksomheden Logik & Co. for nylig afsluttet det nationale projekt

Wood:UpHigh, der har samlet dokumentation for, at sammensatte biobaserede konstruktioner kan finde bredere og nemmere anvendelse i etagebyggeri.

Wood:UpHigh-testene viser, at en brand i forskellige trækonstruktioner kombineret med biobaseret isolering lever op til de ønskede funktionskrav. Ifølge DBI’s konklusion kan materialerne erstatte de mere klassiske isoleringsmaterialer, hvis de omkranses af eksempelvis gips eller lerpuds.

- Papir- og træfiber er pr. definition brandbare materialer, men bygningsreglementet har i dets form sikret gode anvendelsesmuligheder for de biobaserede isoleringsmaterialer og afstemt sikkerhedsniveauet, så man ikke går på kompromis med brandsikkerheden.

Bred produktpalet

Nviro har mere end 30 års erfaring med biobaserede isoleringsløsninger og forhandler gennemtestede produkter inden for papirisolering i granulat fra ISOCELL, træfiberisolering i granulat og batts fra Hunton, Nviro isolet celluloseisolering fra Ekovilla til udlægning uden isoleringsmaskine samt Isoblow-isoleringsmaskiner og tilbehør fra ISOCELL.

Nviro er en del af koncernen Nordic Wood Industries, der er en af Danmarks førende producenter og leverandører af træbaserede materialer.

Se mere her: www.nviro.dk

Michael Fabrin Clausen, teknisk rådgiver hos Nviro. Foto: Nviro

Af Jacob Egevang

Nviro tilbyder en bred pallet af biobaserede isoleringsmaterialer. Foto: Nviro

Tænk cellulosebaseret isolering ind i dit næste byggeprojekt. Som en af Danmarks stærkeste leverandører af biobaserede isoleringsløsninger står vi klar med professionel faglig sparring, veldokumenterede produkter og kvalitetssikring hele vejen igennem byggeprocessen. Hos os er kvalitet nøgleordet, og vi sørger for, at dine behov og forventninger mødes i hvert byggeprojekt.

Nviro.dk

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Virksomheden 2CTRL importerer, sælger, leverer, programmerer og installerer udvalgte løsninger baseret på de intelligente KNX-systemer, der samler alt strømforbrug ét sted. Senest er virksomheden blevet forhandler af trykknapper i det patenterede og CO2-neutralt producerede materiale Fenix™.

Af Tomas Skov

Med 20 års erfaring er den tekniske virksomhed 2CTRL førende inden for KNX-teknologien, som er den internationale standard, der sikrer effektiv og intelligent kommunikation mellem flere forskellige IBI-systemer. KNX-systemer gør det muligt at styre lys, ventilation og temperatur i bygninger fra ét samlet system samt overvåge forbruget med henblik på øget energioptimering.

Simon Møller Johnsen er stifter af og direktør i 2CTRL, der med lokaler i Karlslunde beskæftiger otte eksperter inden for programmering og installation af den åbne KNX-teknologi. Han er selv uddannet elektriker og har siden videreuddannet sig gennem mange år inden for feltet, så 2CTRL i dag er landets største specialist inden for KNX.

- Vi designer skræddersyede, intelligente løsninger, der gør hverdagen både mere effektiv, komfortabel og bæredygtig. Der stilles stadigt stigende krav til intelligent styring af bygninger og boliger, og mens andre

systemer inden for bygningsautomatik er låst, er KNX-teknologien en åben standard, som taler sammen med andre systemer, forklarer Simon Møller Johnsen.

Et åbent system

2CTRL har installeret KNX-systemer hos en række kunder, herunder blandt andet Kvinde-Barn Centeret på Herlev Hospital, på DTU Life Science & Bioengineering, på Middelgrundsfortet og på Scandic CPH Strandpark samt Ferring Pharmaceuticals. Stifteren af 2CTRL forklarer, hvad der formentlig ligger til grund for ovennævnte institutioners valg af KNX-systemer.

- Du har samlet al bygningsautomatik på ét system i stedet for 4-5 forskellige systemer. Så uanset om du skal skrue ned for lyset, justere temperaturen eller ændre på solafskærmningen, så styrer du det hele fra den samme knap på væggen. Det er nemt, brugervenligt og intuitivt, og mulighederne er ubegrænsede, for du kan strikke det sammen, som du har lyst, siger han.

En RGB-bar signalerer med visuel feedback i farver, så det er nemt for brugeren at anvende systemet. Samtidig har KNX-teknologien den fordel, at den er en åben standard, hvilket helt fjerner producentafhængigheden, som man ser i andre, lukkede systemer.

- Der findes mere end 500 forskellige producenter, der passer til systemet. Så kan du ikke skaffe en reservedel fra den ene, så henvender du dig bare til den næste. Som kunde er du altså ikke låst fast til en enkelt producent, og det giver i sagens natur meget mere fleksibilitet, fortsætter Simon Møller Johnsen.

Trykknapper i nyt materiale

2CTRL importerer og distribuerer fra mere end 15 producenter med over 7.500 certificerede KNX-produkter. Virksomheden har en projektafdeling, hvor medarbejderne designer skræddersyede løsninger til kunderne, og herudover råder 2CTRL over et certificeret træningscenter, hvor medarbejderne uddanner andre elektrikere i at anvende systemerne, lige som virksomheden tilbyder

2CTRL er førende inde for KNX-systemer og tilbyder også undervisning i teknologien. Foto: 2CRTL

rådgivende konsulentarbejde. Den primære forretning ligger dog i projektsalget, som Simon Møller Johnsen vurderer til at udgøre størstedelen af omsætningen.

Senest er 2CTRL blevet forhandler af en spritny serie af KNX-trykknapper i det særligt patenterede materiale Fenix™, som snart bliver tilgængelige på det danske marked.

- Det er en helt CO2-neutral produktion fra italienske Eelectron i et ridsefrit, hårdt og antibakterielt plastmateriale, der stadig føles blødt at røre ved, fortæller direktøren.

Den behagelige overflade med soft touch og supermat finish tager ikke mod hverken fingeraftryk eller bakterier og er ovenikøbet i stand til selv at reparere overfladiske ridser. Serien er netop designet til den KNX-standard, som 2CTRL er specialister i, og materialet er tilgængeligt i en række farver, så de kan tilpasses og skræddersys til kundernes ønsker.

Mange bække små

Den italienske producent har opnået CO2-neutralitet i produktionen af trykknapperne ved at bidrage til CO2-kompenserende projekter baseret på den samlede månedlige mængde af solgte kvadratmeter af materialet. Med i disse beregninger, der er certificeret af en tredjepart, er både udvinding og transport, produktion og i sidste ende bortskaffelse af materialet, når det en dag bliver udskiftet.

- Hvis vi får de små komponenter med også, tager vi skridtet mod at blive fuldt bæredygtige. Trykknapper fylder måske ikke så meget i de store sammenhænge, men hvis du kigger på de store kontorbyggerier, som er udført med KNX, så sidder der 500-1.000 trykknapper i hver bygning, så det løber hurtigt op. Det er mange bække små, og vi skal jo starte et sted, siger Simon Møller Johnsen.

Derudover sparer KNX-teknologien i sig selv strøm, uanset hvilken udformning den kommer i. Standarden hjælper bygningens ejer med at samle hele bygningsautomatikken i ét system, hvilket bidrager til at spare på energiforbruget.

- Du kan reducere dit standby-strømforbrug på de intelligente komponenter i bygningen med op til 60 % i forhold til traditionelle CTS-løsninger, vurderer han.

Hemmeligheden ligger ikke mindst i, at KNX-produkter i gennemsnit har et strømforbrug på 0,28 watt, hvor traditionelle CTS-produkter ofte bruger mindst 0,7 watt. Med lidt hurtig hovedregning vil en bygning med 1.000 strømførende produkter altså alene på standby-forbruget spare i omegnen af 720 kg CO2 om året ved brug af KNX-teknologien.

- Det er så bæredygtigt, som det kan blive - og samtidig er systemet både intuitivt og ligetil. Det ligger i klar forlængelse af vores filosofi i 2CTRL, siger Simon Møller Johnsen.

Den tekniske virksomhed importerer nu også KNXtrykknapper fra italienske Eelectron. Her er det OL-U Swicth Fenix edition blue 8 buttons. Foto: 2CTRL

De italienske trykknapper kommer i forskellige varianter i seks farver. Her er det OL-U switch Fenix edition white 4 buttons. Foto: 2CTRL

Om 2CTRL

Den tekniske virksomhed, som er baseret i Karlslunde, er en af Danmarks største KNX-specialister og arbejder for at udbrede kendskabet til den internationale standard. Grossisten importerer og sælger 7.500 certificerede KNX-produkter fra mere end 15 udvalgte producenter. Med mere end 20 års erfaring i branchen har 2CTRL egne teknikere og vejledere, der udfører programmering af KNX-enheder for kunderne, som typisk er el-installatører, systemintegratorer, arkitekter, rådgivere, bygherrer og konsulenter. Løsningerne designes efter kundernes behov og krav, og grossisten supporterer projekterne i hele forløbet.

Fakta: KNX

KNX-teknologien løser alle typer af styrings- og automatiseringsopgaver i bygninger som f.eks. lys, varme, alarmer, ventilation, overvågning og solafskærmning i et enkelt system. Blandt fordelene ved KNX-teknologien er, at den er energieffektiv, fleksibel og har lave driftsomkostninger.

Fakta: OL-U

En serie KNX-trykknapper fra italienske Eelectron i det særlige, patenterede plastmateriale Fenix™ bliver snart tilgængelig på det danske marked gennem 2CTRL. De elegante trykknapper med knapper og plader i Fenix™ er tilgængelige i seks farver, nemlig Kos White, Alaska White, Arizona Beige, Fes Blue, Bromo Grey og Ingo Black.

Fra diesel til el på tre år

Familievirksomheden Horsens Lift er tæt på at have omlagt sin liftpark med i alt 400 køretøjer fra diesel til el på bare tre år. I dag kører godt 80 % af virksomhedens sax- og bomlifte på strøm. Målet er, at man vil udfase de sidste dieselhakkere i løbet af det næste års tid.

Af Jacob Egevang

Danske byggepladser har i årtier været præget af dieseldrevne saxog bomlifte, der har bidraget til et arbejdsmiljø præget af støj og os. Men som på så mange andre områder af byggeriet, er også brugen af lifte drejet i en miljøvenlig, eldreven retning.

Hos Horsens Lift, der de sidste 30 år har solgt og udlejet blandt andet sax- og bomlifte, har man de sidste tre år gjort en stor indsats for at udskifte virksomhedens mere end 100 forurenende diesellifte med eldrevne.

- Vi er efterhånden oppe på, at 80 % af vores lifte kører på el. De er forsynet med stærke, langtidsholdbare litiumbatterier, der på en enkelt opladning kan køre tre til fire arbejdsdage, fortæller Esben Jensen, der er teknisk chef i Horsens Lift.

Liftene kan på fire til fem timer oplades fra 30 til 80 %, og det er ifølge Esben Jensen en god idé at sjatlade liftene, når man f.eks. går til pause. Det er godt for batterierne med de små doser af opladning i løbet af dagen. Ellers bør det være fast kutyme at sætte liften til opladning ved fyraftenstid, så er den 100 % opladet næste morgen.

Familievirksomhed

Esben Jensen etablerede Horsens Lift sammen med sin svigerfar for 30 år siden. I dag er hustruen CEO, og parrets to døtre har også indfundet sig i medarbejderstaben, der i alt tæller 16 ansatte.

- Vi er som familie og som virksomhed lige så interesserede i at bidrage til en grønnere verden, som så mange andre fornuftige mennesker. Men det er naturligvis også efterspørgslen, der har skubbet på de senere år. Det er faktisk sådan, at flere og flere bygherrer slet ikke tillader dieseldrevne lifte længere. Og de kommunale myndigheder er også obs på, at byggepladserne bliver mere og mere eldrevne. For eksempel i København vil de slet ikke have diesellifte kørende mere, fortæller Esben Jensen.

God instruktion

Ud over sax- og bomlifte, der for nogle køretøjers vedkommende kan række 43 meter op i luften, forhandler og udlejer Horsens Lift også teleskoplæssere, trucks, trailerlifte og meget andet udstyr. Alle køretøjer bliver leveret af virksomhedens erfarne chauffører, som giver kunden grundig instruktion om funktionalitet, drift, opladning og sikkerhed.

- Vores kunder er generelt glade for de eldrevne maskiner, men jeg havde da en enkelt utilfreds kunde for nylig. Han insisterede på, at han ville leje en dieselbomlift. Det havde vi ikke på lager i den pågældende periode, så han blev småsur og måtte tage til takke med en ellift. Da han kom tilbage en måneds tid senere, havde piben fået en anden lyd; nu ville han kun have en ellift, fortæller Esben Jensen med et smil.

Lej dansk Ud over hovedadressen i Horsens har

familievirksomheden bredt sig til lokationer i både Århus og Middelfart og dækker således hele Jylland og Fyn.

- Men vi kommer skam også ofte til Sjælland og København med vores lifte. Vi er en dansk virksomhed, og vi er glade for alle vores kunder fra Gedser til Skagen, fortæller Esben Jensen og tilføjer:

- Flere af vores konkurrenter er ejet af store, multinationale selskaber. De har godt nok flere lifte end os, men som internationale virksomheder efterlader de jo ikke mange selskabsskattekroner i det danske.

Esben Jensen er teknisk chef hos Horsens Lift. Han stiftede virksomheden sammen med sin svigerfar for mere end 30 år siden.

Eldrevne lifte giver et støjfrit arbejdsmiljø

Er din virksomhed på udkig efter en bæredygtig løsning, der ikke kun øger produktiviteten, men også reducerer miljøpåvirkningen?

Så er de 100% elektriske Zoomlion lifte er svaret. Disse lifte er ikke bare en smart investering for din virksomhed, de er også et skridt mod en mere bæredygtig fremtid.

Zoomlion’s elektriske lifte er ikke kun bæredygtige, men de er også støjfrie eller støjneutrale, hvilket giver en række fordele på arbejds- eller byggepladsen.

Traditionelle maskiner kan ofte generere betydelig støjforurening, der ikke kun er forstyrrende for arbejdstagerne, men også belastende for omgivelserne. Dette undgår I ved brugen af eldrevne lifte fra Zoomlion.

Bæredygtighedstanken vinder frem mange steder. På billedet ses vinderen af Betoninnovations Prisen 2023, Fremtidens Gårdhave på Straussvej i København. Ud over at være et klimatilpasningsområde, skabt af Københavns Kommune, er projektet kendetegnet ved, at der i vid udstrækning er anvendt beton med 100 % groft genbrugstilslag i en kombination med genbrugte chaussésten, fortovsfliser og skiferfliser. Foto: Torben Eskerod

Et nyt roadmap tegner en klart grønnere vej for betonindustrien

Dansk Beton, som står bag Bæredygtig Beton-initiativet, er klar med et nyt roadmap, der præsenterer en opdateret ambition om at reducere CO2-aftrykket markant mere end det oprindelig har været planen.

Af Henrik Malmgreen

Iforhold til det første roadmap, som vi lancerede for fire år siden, er der sket meget i byggebranchen i almindelighed, lige som vi er blevet en del klogere i betonbranchen i særdeleshed. Det siger Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton i forbindelse med, at Bæredygtig Beton-initiativet har hævet ambitionsniveauet, når det gælder ønsket om at reducere CO2-aftrykket i betonkonstruktioner.

For fire år siden var ambitionen, at CO2-aftrykket skulle reduceres til 50 % frem mod 2030, men nu er ambitionen en reduktion på 70 %. Dorthe Mathiesen forklarer det nye mål således, at for fire år siden var et skøn det bedste bud på fremtiden, mens man nu, qua branchens mange initiativer til at fremme den grønne omstilling, er i stand til at komme med et mere kvalificeret bud. Blandt andet på baggrund af en hævet målsætning i cementindustrien.

- Vi er blevet i stand til at foretage kvalificerede beregninger, blandt andet fordi de

primære leverandører til betonbranchen for alvor er blevet opmærksomme på klimaudfordringerne. Vi kan ikke garantere, at vi når målet, men vi gør, hvad vi kan for at lægge pres på dem, siger Dorthe Mathiesen videre. Hun understreger samtidig vigtigheden af, at hele værdikæden er med i processen.

Industrien har hævet barren

Dansk Beton har udarbejdet det nye roadmap med hjælp fra Teknologisk Institut. Betonindustriens største aftryk ligger i den cement, der indgår i betonen, så når cementindustrien hæver barren, er det oplagt at genberegne betonindustriens målsætning under antagelse af, at cementindustrien lykkes. Dorthe Mathiesen er meget tilfreds med, at betonbranchen er klar til at revurdere målsætningen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det helt store ryk skal komme fra cementindustrien, og her tænker jeg ikke kun på Aalborg Portland, men på alle leverandører i cementindustrien samt i den indsats, man kan gøre

i hele produktionsprocessen, uddyber Dorthe Mathiesen, idet hun erkender, at det er en stor opgave for producenterne, idet det handler om at få sat så mange optimeringsprojekter i spil som muligt.

Branchen har udviklet sig

Med udtalelsen om, at der er sket meget siden første udgave af roadmap’et, signalerer hun, at betonbranchen har udviklet sig, både når det gælder mere klimavenlige recepter og produktionsmetoder, men hun understreger ligeledes vigtigheden af samarbejde blandt alle parterne i et byggeprojekt, herunder arkitekter, rådgivere og ingeniører, der har en stor opgave i at materialeoptimere uden, at det går ud over kreativitet, holdbarhed eller styrke.

Den 1. januar sidste år trådte nye klimakrav til byggeriet i kraft, idet alt nybyggeri med et etageareal på mere end 1.000 kvm maksimalt må udlede 12 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år, og fra 2025 vil der blive indført tilsvarende grænseværdier for alt

Forudsætningen for det nye roadmap:

• Produktionsmængderne er på niveau som i 2019. Antagelsen bygger på en forventning om, at betonmængden til byggeri vil falde grundet mere ressourceeffektivt byggeri, mens betonmængden til anlæg vil stige grundet behovet for nye anlæg i den grønne omstilling samt klimatilpasning.

• Cementfremstillingen (Scope 3) følger visionerne fra Aalborg Portlands roadmap for 2030, hvor det antages, at der sker en 73 % (Scope 1) reduktion i CO2-udledningen.

• Der opnås 10 pct. CO2-reduktion hos betonproducenterne som følge af optimerede betonrecepter med reduceret cementindhold i betonen.

• Cement importeret fra udlandet (Scope 3) opnår samme CO2-reduktion som visionen hos Aalborg Portland.

• Armeringsfremstilling (Scope 3) opnår 50 % CO2-reduktion, jævnfør roadmap fra stålindustrien.

• Fremstilling af delmaterialer til beton (Scope 3) opnår 50 % CO2-reduktion.

• For betonproducenternes Scope 1 - transport af beton - forventer fabriksbetonindustrien, at en stor del af flåden er elektrificeret. Transport af betonelementer vil være mindre elektrificeret.

• For betonproducenternes Scope 2 - udledning på fabrikkerne - forventes en markant reducering som følge af Energistyrelsens fremskrivning for energiforsyning.

• Samlet set er der regnet med en reduktion for betonproducenterne på 50 % for Scope 1 og 2. De betragtes samlet, da det udgør en mindre del af det samlede aftryk.

nybyggeri uanset størrelse. De nye grænseværdier er endnu ikke fastlagt, men Dorthe Mathiesen hilser stramningen velkommen, da det er med til at sætte endnu mere skub i omstillingen.

Casper Mathiasen, der er bestyrelsesleder i Dansk Beton og direktør i Unicon, er ligeledes glad for det hævede ambitionsniveau i det nye roadmap for betonindustrien. Eksempelvis kan nævnes, at Aalborg Portland frem mod 2030 har en målsætning om at reducere deres Scope 1-udledning med 73 %. Derudover er der opdaterede ambitioner for CO2-reduktion med hensyn til armeringsfremstilling og delmaterialer til beton. Samtidig forventes yderligere elektrificering i betonindustrien.

DRIVHUSGASPROTOKOLLEN

- Den nye målsætning for betonindustrien vil være et pejlemærke for Dansk Betons medlemmer i de kommende år og vil være grundlaget for de aktiviteter, der igangsættes i betonindustrien, siger Casper Mathiasen, der er bestyrelsesleder i Dansk Beton og direktør i Unicon. Foto: Jacob Lerche

Drivhusgasprotokollen er en international regnskabsteknik, der anvendes til at spore, kontrollere og rapportere drivhusgasemissioner. For cementproducenter vil den største udledning typisk ligge i Scope 1, mens den for betonproducenter typisk vil ligge i Scope 3. Illustration: Teknologisk Institut og Dansk Beton

Drivhusgasprotokollen er en international regnskabsteknik, der bruges til at spore, kontrollere og rapportere drivhusgasemissioner for at hjælpe virksomheder med at forstå, kvantificere og styre deres drivhusgasemissioner

Den er inddelt i 3 overordnede Scopes. For cementproducenter vil de st rste udledninger typisk ligge i Scope 1 mens det for betonproducenter typisk vil ligge i Scope 3 (som blandt andet indeholder udledninger fra cementfremstilling).

SCOPE 1

Udledning af drivhusgasser fra kilder som ejes eller kontrolleres af virksomheden, ex:

■ Maskiner og udstyr som drives af fossile brændsler

■ Biler til transport af virksomhedens produkter

SCOPE 2

Udledning af drivhusgasser forbundet med fremstilling af den energi som virksomheden k ber og forbruger, ex:

■ Elektricitet til maskiner, lys, kontorer mv.

■ Energi til opvarmning af fabrik, kontorer mv

SCOPE 3

Udledning af drivhusgasser som opstår i værdikæden men ikke ejes eller kontrolleres af virksomheden, ex:

■ Fremstilling og transport af cement, armering, tilslag og diverse materialer

■ Forbrug af virksomhedens produkter i værdikæden

- Der er ikke nogen tvivl om, at det helt store ryk skal komme fra cementindustrien, og her tænker jeg ikke kun på Aalborg Portland, men på alle leverandører i cementindustrien samt i den indsats, man kan gøre i hele produktionsprocessen, siger chef for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen. Foto: Ricky John Molloy

Sara Sofie Vestergaard ser et stort potentiale i betonelementer med en fleksibel midtsersektion. Blandt andet er det på en både enkel og ikke mindst ressourcebesparende samt CO2-reducerende måde muligt at forlænge bygningers levetid ved at gøre det nemt at konvertere dem til ny funktionalitet. Foto: DTU

Ny formfaktor for betonelementer giver mere fleksibelt byggeri og sparer på CO2-kontoen

Betonelementet, som vi kender det, har lignet sig selv i årtier. Men nu tyder et stort erhvervs-ph.d.-projekt på, at det kommer til at ændre sig. Nemlig gennem konstruktion af betonelementer med en robust rammesektion og en fleksibel midtersektion.

Af Henrik Malmgreen

Betonbranchen er midt i en udvikling, som handler om at opnå ressourcebesparelser og et lavere CO2-aftryk. Nogle gange er det muligt at opnå begge dele, og hvis det desuden er muligt at opnå et mere fleksibelt byggeri, kan det næppe blive meget bedre. Det er perspektiverne for det erhvervs-ph.d.-projekt, som bygningsingeniør Sara Sofie Vestergaard fra DTU Construct og Rambøll er i gang med.

Tanken bag projektet er at skabe betonelementer, der er konstrueret i to dele, nemlig en stærk og robust rammesektion samt en fleksibel midtersektion støbt i en betonkvalitet med mindst muligt cementindhold og armering. Formålet er, at denne sektion nemt kan skæres væk med mulighed for, at byggeriet senere kan konverteres til andre formål end det, som det oprindeligt blev opført til.

Forsøg tegner lovende Eksperimentel verifikation er en central del af projektet og muliggøres af DTU’s faciliteter til mekanisk prøvning af konstruktioner samt materialer. Sara Sofie Vestergaard har gennemført de første belastningsforsøg med en række testelementer, og selv om hun stadig er i gang med at analysere resultaterne, konstaterer hun, at teknologien ser lovende ud.

2024 skal anvendes til analyser og test samt udvikling frem mod et kommercielt koncept.

- Det er for tidligt at sige noget om, hvorledes branchen vil tage imod de nye muligheder, men jeg ser et stort potentiale, siger Sara Sofie Vestergaard om projektet, hvis titel er Design and Analysis of Modifiable Structural Systems for Circular use of Buildings made of Precast Elements. Det er skabt i samarbejde mellem DTU, Rambøll og betonelementfabrikken Heidelberg Materials Precast Denmark. Sara Sofie Vestergaard forklarer:

- Det var mine vejledere fra Rambøll og DTU, der initierede ideen, som grundlæggende har

handlet om, hvordan man kan lave betonkonstruktioner på en ny måde. En traditionel betonvæg er ikke særlig fleksibel, og det er ressourcekrævende, hvis man skal ændre et byggeri til at kunne opfylde andre funktioner. Der skal laves nye beregninger, og den eksisterende konstruktion skal måske forstærkes, hvis der skal laves større åbninger i væggene.

Markante CO2-besparelser

En af tendenserne i tiden er, at det giver mere mening på klimaregnskabet at renovere og bygge om end at rive ned, og derfor er det essentielt, at processen gøres så enkel som mulig. At konceptet med en fleksibel

Med betonelementer med en fleksibel midtersektion er det muligt at skære huller i en betonvæg i et byggeri uden at skulle lave hverken forstærkninger eller foretage nye beregninger for de statiske egenskaber. Rammen er nemlig dimensioneret til at kunne optage lasten efter, at midterzonen er fjernet.

Illustration: DTU

midtersektion i betonelementerne samtidig giver mulighed for en markant besparelse på CO2-aftrykket, er blot yderligere en fordel, og ifølge Sara Sofie Vestergaard er den tydelig.

- Vi går som nævnt efter at støbe den fleksible midtersektion i en beton med mindst muligt cementindhold. De foreløbige analyser indikerer en mulig CO2-besparelse på 25 % til 50 % sammenlignet med traditionelle betonelementvægge. De konkrete besparelser vil afhænge af de specifikke bygningsgeometrier, produktionen samt hvor langt ned det viser sig, vi kan gå i betonstyrke og armering i den fleksible zone, uddyber Sara Sofie Vestergaard.

Løser forskellige behov

Det primære formål er at afdække mulighederne for og konsekvenserne af det nye vægdesign, herunder hvor meget styrken af betonen kan reduceres, hvorledes den stærke og den svage beton i elementerne interagerer samt hvordan det optimale strukturelle design ser ud. Det sker gennem et samspil mellem analyser, mekaniske test og et tæt samarbejde med betonelementfabrikken Heidelberg Materials Precast Denmark, som tester og udvikler produktionen af elementerne.

- Byggerier er forskellige. Derfor skal vi ligeledes afdække mulighederne for at skabe et koncept, der kan opfylde de enkelte bygherrers behov, når det f.eks. gælder elementernes størrelse og deres konstruktion. Det siger Tim Gudmand-Høyer, der er senior chefkonsulent og dynamisk statiker i Rambøll samt medvejleder for Sara Sofie Vestergaard.

Nemt og billigt at ændre Selv om den fleksible midtersektion er omgivet af en ramme, der er dimensioneret til at optage den fornødne last, er samspillet mellem de to betontyper i det enkelte element vigtig, lige som det er en balancegang, hvor langt ned i cementindhold, man kan gå i midtersektionen uden at risikere uønskede brud. Tim Gudmand-Høyer ser imidlertid, ganske som Sara Sofie Vestergaard, et stort potentiale i teknologien.

- Ved ombygning og renovering banker vi i dag masser af huller i væggene i betonbyggeri. Derfor er det en god idé, hvis vi kan

udvikle en metode, der gør det nemmere og billigere at foretage konstruktionsmæssige ændringer. F.eks. hvor rum skal åbnes op og vægge ændres til i højere grad at få en funktion som rammer, siger Tim Gudmand-Høyer videre. Der er imidlertid en produktionsmæssig udfordring, nemlig, hvor hurtigt betonelementerne kan tages af formbordene.

- I visse situationer skal elementerne muligvis ligge lidt længere, men det vil formentlig afhænge af design og betonblanding. Umiddelbart ser jeg dog, at elementer med en fleksibel midtersektion taler godt ind i de nuværende produktionsformer, selv om der måske bliver tale om et par ekstra arbejdsgange sammenlignet med en traditionel betonvæg uden huller. Til gengæld tror jeg, at elementbranchen gerne vil være med til at reducere CO2-aftrykket, siger Sara Sofie Vestergaard.

Det er man helt enig i hos Heidelberg Materials Precast Denmark, hvor man Ifølge chef for teknik og udvikling, Henrik Jakobsen, føler en forpligtelse til at kigge ind i fremtiden med de CO2-reducerende briller på. At kunne reducere cementindholdet er ifølge Henrik Jakobsen nemlig et af de steder, hvor en indsats virkelig batter. Det er også her, betonelementvirksomheden har sat flere andre spændende projekter i søen.

Her ses et eksempel på en prøveopstilling med både lodret og vandret last på DTU. Selv om den fleksible midtersektion er støbt i en beton med et lavere cementindhold og derfor styrkemæssigt er svagere, bevarer betonen sine lydisolerende og brandhæmmende egenskaber. Derfor har den samme tykkelse som den omkringliggende robuste rammesektion. Foto: DTU

Sara Sofie Vestergaards erhvervs-ph.d.-projekt Design and Analysis of Modifiable Structural Systems for Circular use of Buildings made of Precast Elements udføres i samarbejde mellem DTU, Rambøll og Heidelberg Materials Precast Denmark. Projektet er medfinansieret af Innovationsfonden, Realdania og Rambøll Fonden. De mekaniske forsøg udføres på DTU Structural Lab og er finansieret af Realdania og Heidelberg Materials Precast Denmark. DTU Structural Lab er en del af DTU’s center for avanceret mekanisk prøvning af konstruktioner og materialer, CASMaT.

- I forbindelse med ombygning og renovering banker vi i dag masser af huller i væggene i eksisterende betonbyggeri. Derfor synes jeg, det er en god idé, hvis vi kan udvikle en metode, der både gør det nemmere og billigere at foretage konstruktionsmæssige ændringer, siger Rambølls Tim Gudmand-Høyer. Foto: Rambøll

Her

er

Svanemærket en adgangsbillet til projektmarkedet

Trægulvsproducenten BOEN har nu fået Svanemærket på en stor del af sit produktsortiment. Det er en nødvendighed i en tid, hvor stort set alle byggeprojekter stræber efter at blive certificeret.

Som en del af Bauwerk Group er BOEN en af de største producenter af trægulve i verden med en kapacitet på mere end 11 millioner kvm om året. Langt hovedparten af salget, ja, faktisk hele 80 %, går til projektmarkedet, og da langt de fleste bygherrer i dag stræber efter at få deres byggeri certificeret, har det givet rigtig god mening for BOEN at blive Svanemærket. Det er man så blevet for cirka et halvt år siden.

- Der er måske nogen, der vil spørge, hvorfor vi først har fået Svanemærket nu, men det hænger blandt andet sammen med, at der skulle være økonomisk fornuft i det. Vi skal nemlig betale en afgift til Svanemærket pr. solgt kvm gulv, uanset om byggeriet bliver certificeret eller ej, men i dag, hvor det er tilfældet med langt de fleste byggerier, giver det altså nu god mening at være med i ordningen, forklarer Jørgen Jensen, der er Country Manager for BOEN i Danmark.

Leverer til mange kendte projekter

I dag har man således opnået certificering på 600 varenumre inden for lakerede gulve, der udgør 98 % af salget i Danmark, og selv om BOEN ikke er ret kendt på detailmarkedet, er Svanemærket interessant, fordi det er en mærkningsordning, som forbrugerne kender fra andre produkttyper. Derfor er det

et godt argument, når bygherre skal sælge eller udleje sine boliger. Især i en tid, hvor der er fokus på bæredygtighed og indeklima.

- Vi har blandt andet leveret til Grønttorvet og Carlsberg Byen i København, Bølgen i Vejle samt Lighthouse i Aarhus, så vi er et godt og kendt brand på projektmarkedet, hvorfor det altså nu giver rigtig god mening for os at gå efter en Svanemærkning. Det er som bekendt en nordisk mærkningsordning, og vi har ligeledes mærket stor interesse for at få mærket fra vores søsterselskaber i Sverige og Norge, forklarer Jørgen Jensen videre.

Skal være synlig i sit budskab

Et af de seneste projekter, BOEN har været involveret i, er ThurinerHusene, som er ved at blive opført på Thurø ved Svendborg. Dette byggeri er som så mange andre projekter ligeledes Svanemærket, så derfor stiller bygherre naturligvis krav om, at de 3.400 kvm gulv, som BOEN skal levere, naturligvis også er det. Derfor er Jørgen Jensen ikke i tvivl om, at det i dag ganske enkelt er en adgangsbillet til projektmarkedet at have sine produkter certificeret.

- Vi har altid haft den holdning, at der skulle plantes flere træer, end der blev fældet i de skove, hvor vi har købt vores stammer. Det

har sådan default været en del af vores virksomhedskultur, men nu er vi i en tid, hvor det er vigtigt at være tydelig i sit bæredygtighedsbudskab, så derfor giver det rigtig god mening at kunne tilbyde Svanemærkede produkter. Blandt andet fordi det er en ordning, som en del typehusfirmaer i dag tilslutter sig, uddyber Jørgen Jensen.

Strategisk tilgang til bæredygtighed

På det europæiske marked har BOEN fabrikker i Schweiz, Litauen og Kroatien, hvor man ligeledes har fokus på miljø og bæredygtighed. Blandt andet kan nævnes, at man på fabrikken i Kroatien netop nu er ved at installere et større solcelleanlæg, således at man får bedre mulighed for at producere med grøn strøm. Bæredygtighed er nemlig en integreret del af Bauwerk-koncernens strategi, og koncernen følger denne tilgang på alle bæredygtighedsområder.

Se mere her: www.boen.dk

Et af de seneste projekter for BOEN er ThurinerHusene på Thurø, hvortil man skal levere 3.400 kvm gulv. Foto: BOEN

Af Henrik Malmgreen

BOEN Parkett er blevet tildelt det nordiske miljømærke Svanen for de lakerede produkter i eg og ask. Foto BOEN

Fra sildeben til "hvalben" i mønstergulve

Svært at få. Let at vælge.

Nogle gange er det bedre at satse stort.

Det gælder også for gulv: Hvalbensgulve kombinerer de to tendenser sildebensparket og storformat, til et mønstret gulv med meget store og lange brædder. Det nye 209 mm brede og 1045 mm lange sildebensgulve Click Castle imponerer med sit unikke og rummelige udseende og sin evne til at skabe skabe selvsikre, elegante accenter, ikke kun i store rum. Klik-låsesystem garanterer hurtig og sikker installation.

Alle lakerede trægulve og tilbehør i eg og ask er nu Svanemærket.

Læs mere på boen.dk

SVANEMÆRKET få. vælge.

Eik Adagio, Live Pure lakk

Virksomheder kan skære op til halvdelen af varmeregningen væk

Energiselskabet OK hjælper små og mellemstore virksomheder væk fra fossile brændstoffer og over til grønnere varmepumpe-løsninger. Virksomheder kan vælge mellem tre modeller for finansiering.

Mange virksomheder kender Energiselskabet OK som leverandør af gas eller olie. De senere år er mere grønne løsninger dog begyndt at fylde mere i energiselskabets forretning, og selskabet hjælper i dag gerne sine kunder med at sige farvel til olie- eller gasfyret og reducere udslip af CO2.

- Mange små og mellemstore virksomheder vil med fordel kunne anskaffe en varmepumpe, og vi kan hjælpe dem med et nøglefærdigt projekt. De har oplevet os som en seriøs partner og har været glade for samarbejdet om olie eller gas, og nu vil de gerne fortsætte samarbejdet med en grønnere løsning, forklarer markedschef Bo Overgaard, der er OK’s markedschef på området for energiteknik.

Skær i varmeregningen

Virksomheder kan skære op til halvdelen af virksomhedens opvarmningsudgifter bort ved enten at få en varmepumpe som primær varmekilde eller som supplement til det eksisterende varmesystem for eksempel oliefyr, naturgas eller fjernvarme.

- Vi har stor ekspertise på området og sælger den rigtige varmeløsning. Vi kan varetage projektering og beregninger, koordinering af håndværkere, lige som vi har en partner tilknyttet, der kan hjælpe virksomheden med at søge tilskud, uddyber Bo Overgaard.

Tilskud til varmepumper

Virksomheder har mulighed for at ansøge om tilskud til et varmepumpe-projekt.

Energistyrelsen har nemlig åbnet for ansøgninger til Erhvervspuljen, som giver virksomheder mulighed for at gå bort fra oliefyr, gasfyr, biokedel eller elvarme og i stedet få tilskud til luft-vand varmepumper eller jordvarmepumper. Læs mere om mulighederne for at spare energi og få tilskud.

Tre modeller for finansiering OK tilbyder sine erhvervskunder tre forskellige fleksible modeller for at finansiere varmepumpen.

1. Virksomheden kan vælge at betale kontant og få sin besparelse på varmeregningen fra første dag. Her er tilbagebetalingstiden typisk kun 2-6 år.

2. Erhvervsleasing er anden mulighed med årlig service, reservedele og garanti, hvilket er blevet meget populært blandt virksomheder.

3. Derudover har OK en abonnements-løsning – OK Nærvarme – som giver kunden betingelser meget lig fjernvarme.

- Med OK Nærvarme sætter vi varmepumpen op, og kunden køber så kilowatt timer til en fastsat pris, mens vi tager os af alt det praktiske, siger Bo Overgaard. Kunden betaler ved abonnementsløsningen kun for den varme, som virksomheden bruger samt et lille abonnement, mens OK står for at finde den rigtige varmepumpeløsning, overvåge

driften, service, reservedele samt el til drift af varmepumperne.

- De to løsninger med erhvervsleasing og OK Nærvarme er populære hos virksomheder, der gerne vil bruge pengene på drift og helst ikke på varmesystemer, slutter Bo Overgaard.

Naturlige kølemidler

Udover de økonomiske fordele ved en varmepumpe, er den selvkørende, driftssikker og kræver kun minimal vedligeholdelse.

Energiselskabet OK har ti års erfaring med at levere varmepumpe-løsninger til erhvervskunder fra anerkendte producenter. Selskabet kan levere pumper med naturlige kølemidler, som også overholder fremtidige miljøkrav fra EU. Langt de fleste er luft-vand varmepumper, men OK kan også stå for løsninger med jordvarmepumper.

Virksomheder kan opnå store besparelser med en varmepumpe.

Få grønne tal på bundlinjen og i årsrapporten

En varmepumpe er en bæredygtig investering. Også økonomisk. Typisk kan du spare op til 50 % på din varmeregning, uanset om du skal opvarme kontor, butik, lager eller noget helt fjerde. Derudover undgår du fossile brændsler og mindsker CO2udledningen - og det giver ekstra grønne tal i årsrapporten.

Scan og få hjælp til din varmepumpeløsning

Fra sommerhusdrøm til virkelighed på tre måneder

Det modulbyggede sommerhus fra Nova Tegra består af i alt 250 kvm såvel inden- som udenfor. Foto: Nova Tegra

Facader og terrassedæk er bygget med den helt vedligeholdelsesfri konserveringsmetode kaldet Burnt Wood. Foto: Nova Tegra

Nova Tegras træhus med anneks på i alt 99 kvm er sat på skruefundamenter, som består af 75 % genbrugsstål og er produceret på ren solcelle-energi. Byggeriet har vedligeholdelsesfri Burnt Wood-brædder på facader og terrassedæk og er klar fra tegning til færdigt hus på få måneder.

Tegnestuen Nova Tegra har gennem fire år specialiseret sig i bæredygtig modularkitektur, som har manifesteret sig i seniorboliger, annekser, villaer, en studieby med 30 boliger og nu Nova Tegras første sommerhus med tilhørende anneks tegnet som to træmoduler på henholdsvis 72 og 27 kvm. Huset er sat på fire meter lange skruefundamenter, der kan etableres på et par dage, og som kan genbruges inden for en tidshorisont på op til hundrede år. Det ligger på en smuk naturgrund i Kulhuse, og facader samt terrassedæk er bygget med den 800 år gamle, japanske konserveringsmetode kaldet “Shou-Sugi-Ban" eller Burnt Wood, som er helt vedligeholdelsesfri.

Indenfor er både lofter og vægge beklædt med den flotte, rå birkefinér, som går igen på både hems og i husets senge. Vinduer og døre er udført med sorte rammer, mens køkken, badeværelsesmøbel og skabe i huset er skabt i fingertappet egetræ. Et ovenlysvindue i det bageste moduls fulde længde kaster rigeligt dagslys over både

børneværelse, badeværelse og stue, og det gode indeklima forstærkes af to intelligente Duka Ventilationer samt en wi-fi-styret varmepumpe.

Den 140 kvm store terrasse binder hovedhus og anneks sammen, mens et udendørs bad og en større pergola snor sig rundt om begge bygninger, så der skabes et udendørs opholdsrum med mange nicher. Hovedhuset har hele fem udgangsdøre, så hvert eneste rum i sommerhuset har egen adgang til det fri. Når vejret er til det, har man således et samlet areal på 250 kvm terrasse og gulvareal at bevæge sig på.

Bygger i ventetiden

Arkitekt Bo Benzon har en fortid på tegnestuen BIG og startede Nova Tegra i 2019 på sin fascination af bæredygtigt modulbyggeri. Udover den æstetiske værdi og skånsomme byggeproces med lavt CO2-aftryk har modulbyggeriet den oplagte fordel, at det forkorter byggetiden væsentligt.

- De færdige moduler til sommerhuset blev monteret med kran på skruefundamenterne på en formiddag, og et par uger senere var huset til naboernes forundring klar til indflytning. Vores holistiske tankegang gennemsyrer både vores tanker, tegninger og byggeri, og i dette projekt satte vi gang i produktionen af modulerne på fabrikken, mens vi ventede på byggetilladelsen. På denne måde kan vi

faktisk bygge, mens vi venter, fortæller arkitekten, der forventer at kunne komme ned på tre måneder i samlet udvikling fra tegning til færdigt hus.

LEGO-klodsen til den virkelige verden Hos Nova Tegra, der beskæftiger 5-10 mand, tegner arkitekter det enkelte træhus fra bunden, og det kommer ud for at pynte på virkeligheden få måneder efter uden brug af ét eneste gram beton.

- Beton er hverken bæredygtigt eller sundt at bo i. Så tanken er at lave en mere cirkulær LEGO-klods til den virkelige verden. Man har brugt modulbyggerier i hundreder af år, men få har ramt det på en æstetisk fed måde med sunde og bæredygtige materialer, fortsætter Bo Benzon.

Den lynhurtige byggeproces er i øvrigt ikke bare til kortsigtet fordel for den utålmodige kunde, der i løbet af få måneder kan sætte nøglen i døren til sit nye sommerhus. Det kommer også kunden til gode på den lange bane, eftersom traditionelt byggeri giver øget risiko for skimmelsvamp på grund af byggeprocesser på op til et år i det våde, danske vejr. Det er man ude over i det effektive modulbyggeri fra Nova Tegra, der tilsyneladende også er en god investering.

- Vi har nu lavet 13-14 færdige projekter, og både banker og ejendomsmæglere giver dem høje vurderinger, fordi de fortæller, at de sjældent har set noget lignende. Så det er win-win-win for kunden, der starter tilværelsen som sommerhusejer med et både sundt og æstetisk smukt byggeri, som tilmed kommer med en høj friværdi, siger Bo Benzon.

Annekset løftes på plads på de skruefundamenter, der bidrager til at skabe en både hurtig og bæredygtig byggeproces. Foto: Nova Tegra

INNOVÉR - INTEGRÉR

MODUL AR KITEKTUR

Nova Tegra er grundlagt med en vision om at skabe byggeklodsen til den virkelige verden. Midlertidighed er vor tids permanens. Vores byggeri kan stå i 100-200 år, men også flyttes og genbruges på en eftermiddag. En fleksibel tilgang til modulært byggeri, med skræddersyede løsninger, funderet på et værdisæt, hvor opdyrkning af livskvalitet gennem nye og bæredygtige boformer udgør den primære drivkraft. Vi tegner og bygger FSC-certificeret diffusionsåbent træbyggeri på skruefundamenter og bruger dermed hverken beton eller usunde materialer. Vores skabninger har altså en indbygget genbrugsværdi uden de store omkostninger for hverken økonomi eller klima.

Vi tænker anderledes og skaber unikke byggerier med en Walk-The-Talk tilgang samt en logisk og berigende storytelling. Vi har gjort det til vores speciale at skabe holistiske rammer for bedre livskvalitet ved at tale om de 6 bundlinjer: Æstetik, Sundhed, Natur, Økonomi, Fællesskab og Tid. En symbiose der skaber velvære for alle parter i et projekt inkl. moder jord. Vores forståelse og samspil er vores ekstraordinære styrke. Vores byggeklodser er de essentielle grundsten og vi kan derfor designe, tegne, skabe og bygge alt hvad hjertet og behovene begærer. www.novategra.dk

Biodiversitet er en mindst lige så vigtig faktor som CO2-reduktion. Sommariva-projektet på Stadiongrunden i Helsingør er et af de første, hvor PensionDanmarks biodiversitetsstrategi bringes i spil. Den skal være med til at sikre, at udviklingen af nye byområder og ejendomme lever op til EU's taksonomikrav for biodiversitet og økosystemer. Projektet er udarbejdet af tegnestuen Lokal i samarbejde med PensionDanmark, Holscher Nordberg, SLA, Aaen Engineering og Transition.

Ny

handlingsplan

er afsættet for en hel branches fælles rejse mod nye klimamål

Bygge- og anlægsbranchen skal sammen tage ansvaret for en grønnere fremtid. Det er visionen i det første udspil til en handlingsplan, som Byggeriets Handletank for Bæredygtighed nu har færdiggjort.

Af Henrik Malmgreen

Det startede med et projekt, hvor Molio, Byggeriets Videnscenter, og ConTech Lab samlede 17 topledere på tværs af byggeriets værdikæde i en Topleder Handletank. Den havde til opgave at definere konkrete forslag til handlinger, der kan være med til at accelerere den bæredygtige omstilling af byggeriet. I foråret 2023 afsluttede man arbejdet, hvilket mundede ud i 12 konkrete anbefalinger, blandt andet i form af en række nye brancheinitiativer.

Derefter gik stafetten videre til DI Byggeri, der siden har faciliteret arbejdet. Det er sket gennem etableringen af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, hvor man finder topledere fra hele byggeriets cirkulære værdikæde. Ideen er, at den skal tale med én uafhængig stemme og være med til at accelerere den bæredygtige udvikling af byggeriet. I starten af året barslede man så med en egentlig handlingsplan.

Hele værdikæden er med i arbejdet

På baggrund af en grundig vurdering af mulighederne for at opnå den mest markante effekt har handletanken valgt at have fokus på tre centrale miljømål, nemlig at modvirke klimaforandringer gennem CO2-reduktion, overgang til en cirkulær økonomi samt beskyttelse og genopretning af såvel biodiversitet som økosystemer. Den planlagte indsats på disse områder er nedfældet i 33 konkrete, handlingsorienterede anbefalinger.

Handletanken bygger på bidrag fra 88 aktører fra hele bygge- og anlægssektorens værdikæde, og den tager blandt andet sit afsæt i definitionen af EU-taksonomien og miljømæssigt bæredygtige investeringer, der søger at bidrage til at opfylde EU’s klima- og miljømål samt nationale og internationale målsætninger. Arbejdet ledes af en styregruppe på 15 virksomhedsrepræsentanter

Ib Enevoldsen fra Rambøll Danmark fortalte, at når det gælder CO2-aftrykket i nybyggeriet, er man allerede på rette vej og er faktisk nået ganske langt. Foto: Henrik Malmgreen

Med blik på den cirkulære økonomi understregede Katja Viltoft fra JJW Arkitekter nødvendigheden af standardisering af dokumentation for genbrugsmaterialer. Foto Henrik Malmgreen

og understøttes af et sekretariat, der består af seks partnerorganisationer.

På skuldrene af Klimapartnerskabet Ved præsentationen af handlingsplanen sagde Jesper Kristian Jacobsen, der både er adm. direktør i Per Aarsleff og formand for initiativet, at det netop er vigtigt, at der er tale om en handletank og ikke en tænketank. Det er nemlig ikke nok at tænke tanker, uanset hvor gode de kan være. Der skal handling til, og det skal være handling, som hele bygge- og anlægsbranchen kan stå sammen om, understregede han.

- Gennem det lille år, vi har arbejdet med planen, har 60 virksomheder og 130 repræsentanter fra disse deltaget i arbejdet, så det har været en stor holdindsats med henblik på at gøre os mere proaktive i arbejdet, sagde Jesper Kristian Jacobsen, der også tidligere har været formand for Klimapartnerskabet.

Han er af den opfattelse at det arbejde, der nu er igangsat, netop står på skuldrene af Klimapartnerskabet fra 2020.

Stadig mest fokus på CO2-reduktion Dengang var man meget fokuseret på CO2-aftrykket, og han erkendte da også ved præsentationen, at det ligeledes er det, der fylder mest i de tre centrale miljømål, man arbejder med nu. Det er et område, hvor man efter hans udsagn har knækket koden, mens man i langt højere grad er på tynd is, når det gælder mål som cirkulær økonomi og biodiversitet.

Ud af de 33 handlingsorienterede anbefalinger er de 10 prioriteret, og seks af disse omhandler en indsats på CO2-området, mens to ligger inden for området cirkulær økonomi og andre to inden for biodiversitet. Ved præsentationen understregede Katja Viltoft fra JJW Arkitekter og Thomas Holluf Nielsen fra Domea.dk, der fremlagde planerne for den kommende indsats på netop disse to områder, da også kraftigt, at det skal sikres, de ikke går i glemmebogen.

Skal både være ambitiøs og realistisk Ib Enevoldsen, der er adm. direktør i Rambøll Danmark, havde fået til opgave at beskrive den kommende indsats inden for CO2-reduktion, og han vægtede vigtigheden af ikke blot at være ambitiøs, men også at være realistisk. Han pointerede således, at arbejdet har taget udgangspunkt i den politiske virkelighed, nemlig Klimaloven, kravet om 70 % CO2-reduktion i 2030 samt metoderne til rapportering af CO2-reduktion.

- Vi er en branche med stor samfundsmæssig og økonomisk betydning. Derfor har vi en forpligtelse til at gå forrest, men det er afgørende, at vi gør det sammen, sagde Jesper Kristian Jacobsen fra Per Aarsleff. Foto: Henrik Malmgreen

Tre centrale miljømål

- Desuden har vi kigget på en række baselinestudier samt vedtagen lovgivning, blandt andet Energistyrelsens klimafremskrivninger. Det er vigtigt for os på branchens vegne at foreslå handlinger, der reelt kan implementeres, og som er udtryk for realpolitik. Vi må ikke marginalisere os selv ved at komme med forslag uden for rammen eller forslag, der ikke kan implementeres. Så får vi ikke indflydelse, sagde Ib Enevoldsen.

Indsatsen har allerede båret frugt Han understregede, at når det gælder CO2-reduktion, er arbejdet godt i gang. I foråret 2021 lancerede regeringen National Strategi for Bæredygtigt Byggeri med en LCA-beregning, der sagde 7,5 CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år i 2030 for nybyggeri. I dag er det 12 CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år, men allerede nu sigter handletankens anbefalinger mod, at det gennemsnitlige CO2-aftryk i 2025 maksimalt er på 7,2 CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år. Hvis anbefalingerne implementeres, vil det i 20230 blot være 3,25 CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år.

- Det synes jeg faktisk, er flot. På blot to år og ni måneder har vi hentet, hvad vi troede ville tage fem år. Jeg ved godt, at faktorer som elektrificering i produktion af materialer og processer samt reduktion af CO2-aftrykket i ejendomsdrift har givet store gevinster, men det viser under alle omstændigheder, at vi kan løse opgaven i fællesskab, sagde Ib Enevoldsen, idet han samtidig understregede vigtigheden af løbende at opdatere og justere indsatsen.

10 prioriterede anbefalinger

CO2-reduktion:

• Stramning af CO2-krav til bygninger og styrkelse af LCA-metoden.

• Anlægslov med bæredygtighedskrav til anlægsprojekter.

• Regelforenkling med fokus på bæredygtighed.

• Energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse.

• Mindre nedrivning og mere renovering samt transformation.

• Fælles sprog og struktur for bygge- og anlægsdata.

Cirkulær økonomi:

• Handlingsplan for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren.

• Etablering af videns- og datahub.

Biodiversitet og økosystemer:

• Nationalt værktøj til kortlægning af on-site-indvirkning på biodiversitet.

• Værktøj til kortlægning af off-site-indvirkning på biodiversitet.

Ambitionerne for CO2-reduktion

Bygge- og anlægssektoren spiller en afgørende rolle for en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Den udgør i dag:

• 22 % af Danmarks globale CO2-aftryk.

• 33 % af Danmarks samlede materialeforbrug.

• 24 % af Danmarks samlede energiforbrug.

• 40 % af Danmarks samlede affaldsmængde.

Den danske klimalov forpligter det danske samfund til at reducere udledningen af territoriale drivhusgasser ned 70 % i 2030 sammenlignet med 1990. Bygge- og anlægssektoren forventes ikke blot at indfri, men også overgå, denne forventning, nemlig ved at have reduceret sit territoriale CO2-aftryk i 2023 med 88 % sammenlignet med 1990, hvis handletankens anbefalinger gennemføres.

• CO2-reduktion: Handletankens ambition og anbefalinger sigter mod at byggeog anlægssektoren højest giver anledning til et globalt CO2-aftryk på 5,3 mio. tons CO2 i 2030.

• Cirkulær økonomi: Handletanken vil reducere bygge- og anlægssektorens ressourceforbrug markant, blandt andet ved bedre dimensionering, mere genbrug samt reduceret spild og affald.

• Biodiversitet: Handletanken tilslutter sig Nature Positive by 2030, hvilket betyder, at senest i 2030 skal alle bygge- og anlægsprojekter have et positivt nettobidrag til biodiversiteten.

Partnerne i Byggeriets Handletank

Partnerne i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed er Danske Arkitektvirksomheder, Tekniq Arbejdsgiverne, Molio, Byggeriets Videnscenter, Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører samt DI Byggeri.

Et af de steder, man har valgt HyperConnect, er ejendomskomplekset Nordbro på Nørrebro. Foto: DKTV

Intelligente bygninger er gode for bæredygtigheden

Digitaliseringen betyder, at samfundet bliver stadig mere forbundet. Det gælder også bygningsmassen - såvel den eksisterende som den nye. Med HyperConnect kan DKTV levere en løsning, der gør bygninger intelligente, hvilket blandt andet betyder en markant reduktion af energiforbruget.

Af Henrik Malmgreen

Vores samfund bliver til stadighed mere og mere digitaliseret. Det gælder ligeledes ejendomsbranchen, hvor man taler om intelligente bygninger. Smarte bygninger kalder man dem også, men uanset hvilket begreb, man anvender, dækker det over, at bygningsmassen tilføres ny funktionalitet. Det sker gennem opsamling af data, der blandt andet gør det muligt at energioptimere en bygning og dermed reducere ressourceforbruget i den daglige drift.

Det handler imidlertid om meget mere end blot at justere lidt på varmegraderne. Det handler også om, at sensorer forskellige steder i bygningen opsamler data om, hvorledes de forskellige lokaler rent faktisk benyttes således, at f.eks. både varme, ventilation og lys automatisk kan justeres derefter.

Fra kabel-tv til teknologipartner

Men når man nu opsamler data, giver det god mening at tage skridtet fuldt ud. Takket være IoT - Internet of Things - som er enheder, der er forbundet og kan tilgås via en IP-adresse, kan man lige så godt koble sådan noget som overvågning, internet og WiFi, TV- og AV-løsninger samt sikring på. Det gør DKTV, det tidligere Dansk Kabel TV,

gennem sit koncept HyperConnect, der henvender sig til entreprenører, bygningsejere, ejendomsudviklere og boligselskaber.

Fra i mange år ”blot” at have leveret stabilt internet og kabel-tv tilbyder man sig således i dag også som teknologipartner, der så at sige kan binde alle funktioner og services i en bygning eller en hel bygningsmasse sammen på en sikker og tryg måde. For netop sikkerheden er vigtig, når vi i dag taler om indsamling og brug af data.

Fokus på energioptimering Interessen for at gøre bygninger intelligente er stor, ikke blot når det gælder nybyggeri, men også når den eksisterende bygningsmasse skal opgraderes. Potentialet er stort, blandt andet når det gælder bæredygtighed i form af energioptimering, men kunderne går også meget op i sikkerheden.

- Derfor er det vigtigt for os, at vi kan levere en samlet stabil og driftssikker platform,

Vores samfund bliver til stadighed mere og mere digitalt. Derfor ser Martin Nielsen Nørskov, der er kommerciel direktør i DKTV, mange fordele og besparelser for kunderne med virksomhedens HyperConnect løsning, der kan binde alt lige fra vaskemaskiner til videokameraer sammen. Foto: DKTV

hvor også datasikkerheden er i højsæde. I forbindelse med datakriminalitet øges trusselsbilledet konstant, og derfor har kunderne adgang til vores Network Operation Center (NOC), der gør det muligt for os at reagere hurtigt, hvis der skulle opstå et problem, siger Martin Nielsen Nørskov, der er kommerciel direktør i DKTV. I det daglige har kunderne også mulighed for at overvåge løsningen via et softwarebaseret dashboard lokalt hos dem selv.

HyperConnect er en løsning, som ud over energistyring, også kan håndtere eksempelvis dørtelefoni eller overvåge, om vaskemaskinerne i en ejendoms fællesvaskeri fungerer, som de skal. Foto: DKTV

HyperConnect er en løsning, som ud over energistyring, også kan håndtere eksempelvis dørtelefoni eller overvåge, om vaskemaskinerne i en ejendoms fællesvaskeri fungerer, som de skal, og i Martin Nielsen Nørskovs optik er der mange fordele i at have alle funktioner i drift og vedligehold af en ejendom samlet på én platform.

Store ressourcebesparelser

Med HyperConnect sørger DKTV nemlig også for, at selve løsningen i sig selv forbruger mindst mulige ressourcer, blandt andet fordi selve netværket er optimeret på en sådan måde, at antallet af strømslugere minimeres. Der er f.eks. ikke nogen grund til at anvende femten switche og fem routere, når man kan nøjes med langt færre switche og kun en enkelt router, så som totalleverandør sørger DKTV altså også for, at selve løsningens infrastruktur er optimeret.

- Det er mit indtryk, at vores kunder sætter pris på, at vi kan levere et samlet koncept. Det giver dem garanti for, at der er styr på såvel drift og sikkerhed som kvalitet i funktionaliteten. Samtidig har de øje for de ressourcemæssige besparelser, der ligger i at kunne centralisere sådan noget som energiforbrug, for når vi i dag taler om bæredygtighed i byggeriet, handler det ikke kun om at vælge de rigtige materialer, så man f.eks. kan få sit byggeri DGNB-certificeret.

Det handler også om at kunne agere bæredygtigt, når det gælder den daglige drift og vedligehold, uddyber Martin Nielsen Nørskov. I en tid, hvor man i bæredygtighedens navn ligeledes har fokus på renovering i stedet for at rive ned og bygge nyt, understreger han desuden vigtigheden af, at det med en løsning som HyperConnect ligeledes er muligt at opgradere den eksisterende bygningsmasse.

Alle funktioner samlet i ét netværk Et af de steder, man har valgt HyperConnect, er ejendomskomplekset Nordbro på Nørrebro. Her fortæller driftschefen, at han før i tiden skulle tale med flere forskellige leverandører, hvis der opstod et problem, f.eks. hvis vaskeriet ikke virkede. Herfra blev han så ofte skubbet videre til sin bredbåndsleverandør, som så måske skubbede ham tilbage til vaskerileverandøren. Det var både frustrerende og kostede ofte rigtig meget tid.

I dag er alle funktioner samlet i det samme netværk, hvilket betyder, at han kan nøjes

at ringe til DKTV, som så løser problemet. Nordbro har en række services koblet til deres smarte netværk, nemlig WiFi Hotspot, CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol Styring) til overvågning af varmeanlægget, energistyring til overvågning af el, vand og lokal varme, adgangskontrol, dørtelefoni, videoovervågning, lige som vaskeriet som nævnt også er koblet på.

Klar til en spændende fremtid En løsning som HyperConnect betyder ikke kun fordele til bygningsejeren, men også til lejerne. Når en bygning digitaliseres, åbnes der nemlig op for en række nye muligheder. Nordbro har således valgt en løsning, hvor beboerne har energivisualisering på en app. Det betyder, at alle varmemålere er koblet op på løsningen, og på den måde er det nemt at følge med i, hvor meget energi, der forbruges på det enkelte lejemål.

På alle punkter støtter HyperConnect altså op om FN’s klimamål, når det gælder energioptimering, og samtidig er der tale om en løsning, som både har stor kapacitet, kan håndtere stort datamængder sikkert og

enkelt, lige som den er fremtidssikret. Over tid vil vi nemlig se nye typer af services og tjenester, som vi ikke engang har set konturerne af endnu.

- Derfor er det også vigtigt at understrege, at vi ikke kun har løsninger til boligkomplekser. Vi har eksempelvis også hoteller, blandt andre hotelkæden Zleep Hotels, hospitaler, forretninger og butikscentre, plejecentre samt ikke mindst forsyningssektoren på vores kundeliste. Vores brede fokusområde gør det muligt for os at opnå en synergieffekt på tværs af brancher.

Samtidig lægger vi vægt på fleksibilitet, og en HyperConnect løsning kan således skaleres op fra en helt lille og enkel løsning baseret på én enkelt switch og til et stort lukket netværk med lige så mange switches, som der er behov for. Uanset om løsningen er stor eller lille vil fordelene og besparelserne kunne mærkes med det samme, slutter Martin Nielsen Nørskov.

Læs mere: dktv.dk/byggeri

I det daglige har kunderne også mulighed for at overvåge løsningen via et softwarebaseret dashboard lokalt hos dem selv. Foto: DKTV

Små og mellemstore virksomheder har brug for en hjælpende hånd

Byggebranchen har et fælles ansvar for at få SMV’erne med på vognen, når det gælder digitalisering og fokus på mere bæredygtigt byggeri.

Af Henrik Malmgreen

Digitaliseringen i byggebranchen er i fuld gang. Den udvikling er vigtig at være med på, fordi digitalisering er en væsentlig forudsætning for at øge bæredygtigheden i byggeriet. Desværre viser en ny analyse, at 40 % af SMV’erne - de små og mellemstore virksomheder i branchenikke har planer om at blive mere innovative, mens 35 % ikke ser den store gevinst ved digitalisering.

Det er Industriens Fond, Realdania samt ConTech Lab, der er en del af Molio, Byggeriets Videnscenter, som står bag analysen, og den viser med al tydelighed, at der skal mere tempo på bygge- og anlægsbranchens SMV’er, når vi taler innovation, digitalisering og bæredygtighed. Det er tre faktorer, der hænger uløseligt sammen, hvis man som virksomhed ønsker at være relevant.

Har behov for hjælp og rådgivning

Når det gælder barriererne, viser analysen, at 15 % af virksomhederne i SMV-segmentet anser gevinsten af digitalisering som lille eller usikker samt, at 10 % slet ikke ser en gevinst overhovedet. Desuden er der en lav investeringsvillighed i nye processer og nye teknologier. SMV’erne fremhæver, at hjælp og rådgivning er en forudsætning for, at innovation og produktudvikling skal lykkes for dem.

Interessant er det, at de ikke mærker efterspørgsel efter bæredygtige og digitale løsninger, lige som nye lovkrav til bæredygtighedsrapportering endnu ikke har forplantet sig til SMV-segmentet. Derfor konkluderer rapporten, at for at fremme såvel digitalisering som innovation, investeringer og grøn

omstilling i bygge- og anlægsbranchen, er det vigtigt at tydeliggøre fordelene for virksomhederne.

Skal hjælpe hinanden i branchen

Således opfordrer rapporten til samarbejde i branchen. Den tæller en række store virksomheder, der både har visionerne, viljen og ikke mindst økonomien til at implementere innovative samt digitale processer. Erfaringerne herfra skal skaleres, så resten af branchen kan få glæde af dem, lige som branchens organisationer har en opgave i at informere. Det er en betragtning, som Christina Hvid, der er adm. direktør i Molio, er enig i.

- Det er nødvendigt at hjælpe og vidensdele med hinanden, og jeg er sikker på, at der allerede i dag sker vidensudveksling i de byggeprojekter, der er i gang. I Molio har vi fælles brancheværktøjer med indbygget viden og guidance som understøtter det. Men hvis jeg skal pege på et vigtigt indsatsområde, er det den rolle, det offentlige spiller som indkøber og bygherre. Jeg tror, at man fra den side kan være med til at støtte og opkvalificere de små og mellemstore byggevirksomheder, siger Christina Hvid.

Forståelsen breder sig stille og roligt Hun siger videre, at opkvalificering allerede sker på fælles konferencer, webinarer og også i byggemarkederne, hvor kunderådgiverne netop er blevet opkvalificeret til at skubbe i den rigtige retning, så langt hen ad vejen ser hun en branche, hvor man er parat til at tage et fælles ansvar. Grundlæggende tror hun ikke, at SMV’erne som sådan er hverken fremmedgjorte over for

Det siger rapporten

• 62 % af SMV’erne peger på, at de har behov for hjælp til og rådgivning om innovation.

• 52 % af SMV’erne angiver, at lovgivning er en vigtig faktor for arbejdet med innovation.

• 42 % af SMV’erne angiver, at kompetenceudvikling er vigtig for innovation.

teknologi eller teknologiforskrækkede, men at det handler om at række ud til dem på den rigtige måde - men det er svært for de har travlt, og deres fokus er andre steder.

Til spørgsmålet om, hvorvidt SMV’erne i lyset af den nye EU-taksonomi er klar over, at det at kunne håndtere digitale processer, der understøtter de stadig voksende dokumentationskrav i bæredygtighedens navn, er klar over, at det i sidste ende handler om License to Operate, siger hun, at virksomhederne stille og roligt nok skal forstå budskabet, og at det kommer ind under huden på den gode måde. Men hun pointerer også, at jo hurtigere de kan være til at kaste sig ud i arbejdet med digitale processer til at styrke produktivitet og bæredygtighed, jo stærkere vil de stå om et par år. Kommer de ikke ud af starthullerne i dag, vil de være på bagkant i fremtiden.

Og ram relevante beslutningstagere – præcist og effektivt

Mange ved det ikke ... men hos Byggefakta får du:

Î Databaserede marketingløsninger med udgangspunkt i Danmarks største projektdatabase

Î Afgørende viden om marked og målgrupper

Î Adgang til skræddersyede målgrupper, så du undgår spildte marketingkroner Î Unikke løsninger, så du når branchens beslutningstagere på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt

Î Tilstedeværelse på flere af branchens største marketingplatforme

Î Branchens bedste værktøj til at identificere leads og evaluere (ROI) på kampagnen

FØR EFTER

Biologisk baseret støvbindingsmiddel er en klar succes

Støvgener er over de senere år kommet i fokus i den danske byggebranche, men det er ikke altid lige til at forhindre støvet i at hvirvle op på byggepladsen. Et naturprodukt udvundet af norske grantræer har imidlertid den ønskede effekt.

Af Henrik Malmgreen

Det er måske de færreste, der er klar over det. Men rent faktisk bliver støvgener klassificeret som mindst lige så generende som f.eks. støjgener fra en byggeplads. Det betyder, at det er slut med lastbiler, der hvirvler støvet op, når de kører til og fra byggepladsen, og en del kommuner stiller i dag specifikke krav til grænserne for støv. Det gør man eksempelvis i Syddjurs Kommune, hvor entreprenørvirksomheden Færch & Co. har arbejdet. Lige nu er man i gang med at opføre 82 lejligheder ved Ebeltoft, og på denne byggeplads er man også særdeles bekendt med støv, da tilkørselsvejene er meget sandede.

- Vi har tidligere anvendt vanding til at afhjælpe problemet, men det er langt fra altid, det løser problemet ordentligt. Hvis pladsen f.eks. er åben, og der er megen sol, fordamper vandet simpelthen for hurtigt. Derfor er vi i Færch & Co. over de senere år blevet rigtig glade for vores samarbejde med Dustex, der sørger for at sprøjte tilkørselsvejene med

deres støvbindingsmiddel. Det binder støvet effektivt, og det bliver liggende. Selv regn er ikke noget problem, og effekten af midlet forstærkes faktisk blot af lidt vand. Det blødgør det nemlig, hvilket betyder, at støvet bindes effektivt, forklarer entrepriseleder Maja Søndergaard Schmidt fra Færch & Co.

En omkostningseffektiv løsning Som entreprenør har Færch & Co. mulighed for selv at sprede støvbindingsmidlet, men man har altså valgt at lade Dustex stå for opgaven, for det er trods alt dem, der har ekspertisen. Hvor længe effekten holder, afhænger naturligvis af vind og vejr samt ikke mindst jordbundsforholdene, men på pladsen ved Ebeltoft, har det foreløbigt ligget et par måneder. Rent omkostningsmæssigt er det faktisk også en fordel at anvende støvbindingsmidlet fra Dustex, for det er heller ikke gratis at få en slamsuger til at komme og sprøjte med vand, og den skulle formentlig have været på besøg flere gange i den samme periode.

- Vi er altså rigtig godt tilfredse med produktet, som altså også udmærker sig ved at være attraktivt, når vi kigger på omkostningerne, siger Maja Søndergaard Schmidt videre.

En glimrende langtidseffekt

Og hun er ikke den eneste tilfredse kunde. Det er man også hos Skive Kommune, hvor formand Hans Peter Lauritsen fra Teknik, Miljø & Udvikling - Drift & Anlæg - Park & Vej føjer til, at man med stor succes anvender støvbindingsmidlet i blandt andet sommerhusområdet på Fur, på grusveje i boligbebyggelse samt på et par campingpladser. Det har man nu gjort i foreløbig seks sæsoner, og her er det ligeledes Dustex, der sørger for at sprøjte midlet ud.

- Vi beder typisk om at få sprøjtet to gange i en sæson, nemlig forår og efterår, men hvis vi kommer ind i en meget tør periode, kan vi godt finde på at bede om en ekstra sprøjtning i sommerhusområdet. Vi er glade for

Dustex er en både klog og miljørigtig løsning, da det består af lignin, der udvindes fra grantræer. Dermed er Dustex helt miljøneutralt.

Hos entreprenøren Færch & Co. har man anvendt støvbindingsmidlet fra Dustex i nogle år på sine byggepladser

samarbejdet, og faktisk synes jeg, at vi kan notere os en glimrende langtidseffekt. Virkningen bliver faktisk bedre, jo mere vi anvender produktet, idet der dannes en overflade, som meget fint holder på støvet, forklarer Hans Peter Lauritsen fra Skive Kommune, der på den konto kan sende venlige tanker til entreprenør Flemming Søndergaard, der tilbage i 2008 satte sig for at finde frem til et effektivt støvbindingsmiddel.

Et helt naturligt og biologisk produkt Følelsen af at gå eller køre i en støvsky er naturligvis ikke rar, og støvet slider desuden på det dyre entreprenørmateriel, men Flemming Søndergaard ville imidlertid ikke godtage de traditionelle produkter, der var på markedet. Kravet var derfor, at midlet skulle være naturligt, miljørigtigt og effektivt samtidig med, at det ikke måtte være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand. Desuden skulle det være biologisk nedbrydeligt, og løsningen kom fra det norske støvbindermiddel Dustex, som produceres i Sarpsborg af Borregaard.

- Årsagen til at Dustex er en både klog og miljørigtig løsning, skal findes i det, som produktet består af, nemlig lignin. Nordmændene udvinder lignin fra grantræer, som er bindemidlet i disse, og da Dustex er miljøneutral, betyder det, at der ikke opstår skader på hverken maskineri eller materialer. Ved brug

Gennem seks sæsoner har man i Fur Kommune blandt andet anvendt støvbindingsmidlet i de lokale sommerhusområder, hvor midlet sprøjtes ud et par gange om året.

af Dustex har interessen været stor blandt vores kunder, som typisk er entreprenører, pladsfolk og ingeniører. Det bliver vi bekræftet i gennem det faktum, at når de først har prøvet Dustex, ja så kommer de altid igen, fortæller Entreprenør Flemming Søndergaard, som i dag er importør af Dustex til det danske marked.

Ud over at Dustex er en miljørigtig løsning, er der som nævnt kommet øget fokus på arbejdsmiljøet på byggepladsernes. Det er

FAKTA:

• Dustex kan anvendes til at dybdestabilisere kørevej og pladser.

• Den første patenterede brug af lignin til vejforstærkning går helt tilbage til 1912 i USA.

• Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år og mere end 10 år i Danmark.

• Ved at anvende Dustex i stedet for salt i forbindelse med støvbinding kan CO2-udslippet reduceres mere end 70 %.

• Ved at erstatte cement eller bitumen med Dustex i forbindelse med dybdestabilisering af veje, kan CO2-udslippet reduceres med mere end 80 %.

• For hvert 1 kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren.

• Dustex kan hjælpe bygge- og transportsektoren med at opnå store CO2-reduktionsmål.

sket i takt med, at virksomhederne selv er blevet mere miljøbevidste, ligesom der generelt set også stilles større krav til arbejdsklima og arbejdsmiljø. Derfor er det kun naturligt, at virksomhederne i byggeribranchen ser sig om efter alternative metoder til de traditionelle støvbindere, og her har Dustex altså vist sig at have rigtig mange gode egenskaber.

Se mere her: www.dustex.nu

og er glade for det. Blandt andet fordi det både er effektivt og omkostningsmæssigt attraktivt.

Kurser hos Dansk Standard

Mere bæredygtigt byggeri og renovering med Svanemærket

Deltag i vores kurser om svanemærket renovering og byggeri, og få værktøjer til at fremme mere miljøvenlige og bæredygtige praksisser i byggebranchen.

Svanemærket byggeri

Diplomkursus - 2 dage

Svanemærket renovering

Endagskursus

Læs mere om vores kurser her: www.ds.dk/svanemaerketbyggeri

En genvej til nye kompetencer

Kontakt vores kursusafdeling for yderligere information