Væredygtighed - Indersiden af bæredygtighed

Page 1



VÆREDYGTIGHED Indersiden af

VÆREDYGTIGHED

BÆREDYGTIGHED INDERSIDEN AF

YDERSIDEN AF

BÆREDYGTIGHED Center for Væredygtighed (red.)



C E N T E R F O R VÆ R E D Y G T I G H E D ( r e d . )

VÆREDYGTIGHED INDERSIDEN AF

YDERSIDEN AF

BÆREDYGTIGHED DAFOLO


Center for Væredygtighed (red.), Jacob Aremark, P.C. Asmussen, Anders Holst Bodin, Stine Clasen, Rasmus Ejrnæs, Hans Fink, Jeppe D. Graugaard, Camilla Gregersen, Finn Thorbjørn Hansen, Nina Tofte Hansen, Steen Hildebrandt, Christina Baluna Hostrup, Lars Josephsen, Ole Fogh Kirkeby, Gull-Maja la Cour, Preben Mejer, Steen Møller, Holger Bech Nielsen, Anne Marie Pahuus, Katherine Richardson, Shadman Salih, Freja Schaumburg-Müller Pallesen, Laura Storm Væredygtighed Indersiden af bæredygtighed 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Omslagsdesign: Hjalte Thalund, Dafolo Layout: Louise Glargaard Perlmutter/ Louises design Grafik/akvareller: Leanne Marie Kolpin, Center for Væredygtighed Forlagsredaktion: Mette Johnsen Elbeck Fagredaktion: Christian Dietrichsen og Villum Lassen, Center for Væredygtighed Rådgivende redaktør: Steen Hildebrandt Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8113 ISBN 978-87-7234-051-7


INDHOLD INTRODUKTION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Af Center for Væredygtighed VÆREDYGTIGHED I ET FILOSOFISK PERSPEKTIV . . . . . 20 Af Hans Fink VÆREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Af Ole Fogh Kirkeby ÅND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 KÆRLIGHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Af Anne Marie Pahuus KROPSLIG VÆREDYGTIGHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Af Jacob Aremark MEDITATION – EN VEJ TIL INDRE OG YDRE BÆREDYGTIGHED? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Af Gull-Maja la Cour

UNDRING MOTIVERER TIL ØGET BÆRE- OG VÆREDYGTIGHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Af Finn Thorbjørn Hansen KVANTEMEKANIK – HAR DEN ET FILOSOFISK BUDSKAB? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Af Holger Bech Nielsen


AT VÆRE VERDENS­BORGER I DEN ANTROPOCÆNE TIDSALDER KRÆVER VÆRDIÆNDRINGER . . . . . . . . . . . 108 Af Katherine Richardson NATUR-LIV-MENNESKE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Af Rasmus Ejrnæs BYNATUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Af Nina Tofte Hansen FRI OS FRA RATIONALITETENS JERNBUR . . . . . . . . . . . . . 134 Udpluk af samtale med Steen Møller FREMTIDENS DANNELSE ER VÆREDYGTIG . . . . . . . . . . . 144 Af Jeppe D. Graugaard BÆRE-, VÆRE- OG LÆREDYGTIGE RUM I DEN PÆDAGOGISKE VERDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Af Christina Baluna Hostrup og Stine Clasen AT HJÆLPE ER AT ELSKE – KIERKEGAARD I SOCIALT ARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Af Shadman Salih SPØRGSMÅL FRA EN CIRKUSDIREKTØR . . . . . . . . . . . . . . 180 Af P. C. Asmussen RØDE FLAG I DEN DIGITALE UDVIKLING . . . . . . . . . . . . . 194 Af Preben Mejer ALLE SKAL HAVE DIGITAL DANNELSE . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Af Camilla Gregersen VÆKST I FREMTIDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218 Af Lars Josephsen


REGENERATIV LEDELSE – LEDELSE INSPIRERET AF LIVETS LOGIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 Af Laura Storm VÆREDYGTIGHED – I ET SPÆNDINGSFELT MELLEM PRIVAT VÆREN OG POLITISK HANDLING? . . . . . . . . . . . . 250 Af Freja Schaumburg-Müller Pallesen DEN UKENDTE KUNSTNERS (POLITISKE) GRAVSKRIFT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 Af en ukendt kunstner ALT I VERDEN ER FORBUNDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 Af Steen Hildebrandt HÅB I KLIMAKRISENS TIDSALDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 Af Anders Holst Bodin


INTRODUKTION Af Center for Væredygtighed


Verden og menneskeheden står overfor en række sammenvævede lokale og globale kriser – blandt andet i forhold til klima, biodiversitet, ulighed, stress og økonomi. Kriserne kalder på fundamentale korrektioner af de paradigmer, vi har skabt og lever efter som individer og kollektiver. Med denne bog – og med begrebet væredygtighed – vil vi gerne bidrage med bud på en „indre dimension“ til de „ydre løsninger“. Bogen er et forsøg på at indramme begrebet væredygtighed, men gøre det på en måde, hvor der stadig er rum til fortolkning. Denne tilgang er valgt, fordi vi helt dybt nede tror på, at mening og indhold i dette nye begreb bedst udvikles i fællesskab. Og så mener vi i øvrigt, at betydningen af begreber aldrig bør cementeres 100 procent, men bør bibeholde en vis fleksibilitet i forhold til brugeren af begrebet og den kontekst, det slippes løs i. Vi håber, at bogen kan inspirere dig, og at du måske kan bruge den som et element til at hjælpe andre på rejsen – uanset om det er på din arbejdsplads eller i dine personlige cirkler.

9


Hvad er væredygtighed? Vi kan spore brugen af ordet væredygtighed til filosoffen John Engelbrecht, der i 2009 skrev om bæredygtighed, læredygtighed og væredygtighed. Siden har andre taget begrebet op og tillagt det betydning. Vi vil gerne opfordre til, at du selv giver det mening, krop og sjæl i forhold til dit liv. I hver enkelt tekst i bogen kan du som læser finde bud på, hvordan man kan gå til begrebet overordnet set, eller hvordan det kan udfoldes i en konkret sammenhæng. Bogens titel afspejler Hans Finks definition af væredygtighed som „indersiden af bæredygtighed“, som han også udfolder i sit bidrag her i bogen. Det er måske det korteste og mest kondenserede bud på, hvad væredygtighed er i relation til bæredygtighed: To sider af samme realitet, en slags uløselig enhed af – og påvirkning mellem – det indre og det ydre.” Vi er i Center for Væredygtighed i gang med at udvikle en række væredygtighedsmål som et supplement til FN’s 17 Verdensmål. Indtil videre er det blevet til 9 Væredygtighedsmål, som du kan se på næste side eller på bogens omslag. De er tænkt som en kvalitativ tilføjelse til verdensmålenes kvantitative delmål og indikatorer. De er et forsøg på at inspirere til, at indre aspekter inddrages i udviklingen af ydre løsninger. Du er velkommen til at gøre brug af væredygtighedsmålene og eventuelt udvikle videre på dem.

10 VÆREDYGTIGHED


De 9 Væredygtighedsmål 1. Øve dig i at agere i en kompleks verden. Simple svar og løsninger er sjældne. 2. Øve dig i at se, hvordan forskellige processer (indre og ydre) er gensidigt afhængige. Ser du det store perspektiv? 3. Lære dig selv bedre at kende. Ofte er det indre strukturer, som står i vejen for din egen omstilling. 4. Øge evnen til selvrefleksion. Det er sundt at stille spørgsmål, også til dig selv og om dig selv. 5. Øge kropslig tilstedeværelse. Fx at kunne mærke, hvis du er på vej ud i stress, angst eller depression. 6. Udvikle empati, forståelse og hjertelighed. Hvis ikke vi forstår og respekterer hinanden, kan vi ikke samarbejde om den nødvendige omstilling. 7. Øve dig i at sætte egne overbevisninger og dags­ ordener på standby. Når du tager beslutninger for det fælles bedste. 8. Øve dig i at huske det lange perspektiv. Når du agerer i din aktuelle situation. 9. Udvikle bevidstheden om, at mennesket er en integreret del af naturen. Alt, hvad du er, gør, tænker og føler, er natur.

INTRODUKTION 11


Væredygtigheden kan bidrage til den bæredygtige omstilling, men det kan også være undersøgelse, der ikke nødvendigvis skal føre noget specifikt sted hen eller løse en konkret problemstilling. Det kan være en søgen efter noget, som er svært at sætte ord på – de store spørgsmål i livet, den dybere mening med at være til. Denne undersøgelse kan støttes af – og faciliteres gennem – et fællesskab, men det, man finder, vil være individuelt. Det er måske også værd at nævne, at væredygtighed ikke er noget, man opnår eller bliver færdig med. Ligesom man nok skal være varsom med at definere det perfekte væredygtige menneske.

„Et problem kan ikke løses på det bevidsthedsniveau, hvor det er skabt.“ Dette statement er essentielt. Det er på en måde bogens udgangspunkt. „Problemet“ kunne være det konglomerat af sammenvævede problemer, som blandt andet er formuleret i – men ikke afgrænset til – FN’s 17 Verdensmål: klimakrise, biodiversitetskrise, fattigdom, ulighed m.m. „En kalibrering af bevidstheden“ starter med en undersøgelse af, hvad menneskeheden er drevet af – enkeltvist og kollektivt – og om der er grund til en mindre eller større korrektion af dette. Hvilken tænkning? Hvilket mindset? Hvilket selvbillede? Hvilket verdensbillede? Hvilke overbevisninger? Hvilken livsforståelse? Hvilket formål? Hvilken indre tilstand? Og måske, som en slags underliggende faktor, hvilken bevidsthed? (Tilføj gerne din egen definition af begrebet „bevidsthed“). 12 VÆREDYGTIGHED


Denne bog er så at sige en invitation og forhåbentlig en inspiration til, at du som læser kan (gen)overveje dit eget udgangspunkt i livet og måske inspirere andre til det samme. Håbet er, at en sådan indre omstilling samtidig kan understøtte den nødvendige ydre omstilling. Tilbage til citatet „et problem kan ikke løses på det bevidsthedsniveau, hvor det er skabt“. Hvis man spørger Googles søgemaskine, er ophavsmanden til ordene ingen ringere end Albert Einstein. Men da vi spurgte en professor udi fysikkens historie, der ved meget om Einstein, så var han knap så sikker på, at ordene kommer fra Einsteins mund eller pen. Lige dér opstår en lille tvivl: Hvad er sandt? Hvem har ret? 1.000 søgeresultater på Google eller en universitetsprofessor? Tvivl er spændende. Tvivl rummer et potentiale. Tvivl er en potentiel åbning til en dybere forståelse. Men tvivl kan også være ødelæggende for handlekraft og sammenhængskraft. Einsteins eget største tvivlsspørgsmål (eller i hvert fald det bedst beskrevne) manifesterer sig i en sporvogn i København i året 1920, hvor han befinder sig i dyb samtale med den danske fysiker Niels Bohr. Faktisk er samtalen så intens, at de misser flere muligheder for at stå af ved det stoppested, der var deres destination. Sporvognen bevæger sig, og verden omkring dem bevæger sig, men Bohr og Einstein ænser det ikke, for de er opslugte af et paradoks. Her er et forsøg på at gøre deres lange og komplicerede samtale ... kort. En ny fysikteori, kvantefysikken, er blevet „opdaget“, og den er ikke helt logisk at have med at gøre. Kvantefysikkens matematiske modeller postulerer blandt andet, at en partikel INTRODUKTION 13


kan være flere steder på én gang (stop eventuelt lige selv læsningen her et øjeblik, og dvæl ved dét udsagn). Bohr er på kvantefysikkens side. Einstein nægter at godtage, at det kan være sandt; det er simpelthen for ulogisk for ham. Hverken dén dag eller senere bliver de to enige, og det siges, at Einstein tog sin modstand mod kvantefysikteorien med sig i graven (han døde i 1955). I dag er alle fysikere med respekt for sig selv på Bohrs hold angående kvantefysikken. Teorien om, at en partikel kan være flere steder på én gang, er endda blevet bevist i praktiske forsøg flere gange (stop eventuelt her læsningen igen, og dvæl ved dén sætning; lad det synke ind) – første gang i 1980’erne og senest i 2015. Konklusionen er klar: Bohr havde ret, og Einstein tog helt grundlæggende fejl. Måske kan man sige, at Einstein ikke var klar til eller i stand til, at ændre sin grundlæggende verdensforståelse eller sin bevidsthed, om man vil. Her må vi lige understrege, at kvantefysikken ikke umuliggør de mange teorier, som Einstein har tilvejebragt fra den „gamle“ fysiks verden. De teorier står til troende den dag i dag, og Einstein fortjener stadig den allerhøjeste anerkendelse. Det er måske også værd at nævne, at fysikerne efter egne estimater p.t. kun kan redegøre for cirka fem procent af al den energi og masse, der findes i universet. Og i øvrigt, at man historisk til alle tider har måtte revurdere, videreudvikle eller bygge oven på eksisterende teorier.

Superpositionel tænkning Når en partikel er flere steder på samme tid, siger man, at den er i superposition. Tilstanden af superpositionen ophører i det 14 VÆREDYGTIGHED


øjeblik, man „spørger“ partiklen, hvor den er (eller vil være) ved at måle på den. I dét øjeblik „vælger“ den kun at være ét af stederne. Dette superpositionfænomen har forskerne kun genskabt i forsøg på partikelniveau – altså i ekstremt lille skala, som fx ved et atom. Kvantefysikkens mystiske egenskaber har straks sværere ved at udfolde sig på en størrelsesskala, som vi mennesker umiddelbart kan opleve med vores sanser. Matematikken bag teorien levner godt nok en – næsten uendelig lille – mulighed for, at superposition kan forekomme med større objekter. Men forskerne er ikke i nærheden af at kunne bevise dette, og det betragtes som noget nært umuligt, at det kan forekomme. Der er simpelthen for stor sandsynlighed for, at noget forstyrrer en eventuel superposition i/af et større objekt. Superpositionfænomenet kan med andre ord ikke bare lige overføres til fx en fysisk vanddråbe, en hoppebold eller et menneske. Men det er nu alligevel nærliggende at lade sig inspirere til at foretage et lille filosofisk tankeeksperiment (med streg under både tanke og eksperiment). Lad os forestille os, at superposition kunne gøre sig gældende som en slags tænkning eller måske en måde at gå til livet på. Hvad ville der ske, hvis vi i større grad tillod os selv at være mere i „superposition“, når livet præsenterer os for scenarier med mere end én valgmulighed eller ét syn på sagen? Hvis vi i højere grad tillod os selv, og måske endda øvede os i, at stå i et mulighedsrum uden at forfalde til holdning eller handling? Måske dét er en tilstand, vi bør iklæde os, når vi træder ind

INTRODUKTION 15


i paradokser, fastlåste situationer, polariserede diskussioner eller usikkerhed? Set fra et væredygtigt perspektiv giver det muligvis god mening at værne om og nære menneskehedens „superpositionelle tænkning“? Men superpositionel tænkning skal ikke blive en ligegyldighedens sovepude. At bibeholde en åbenhed bør ikke være ensbetydende med, at ingenting har værdi, eller at alt kan være lige meget. Så hvis man skulle definere superpositionel tænkning helt kort, kunne det måske se ud på følgende måde. Superpositionel tænkning er: • evnen til at kunne hvile i et mulighedsrum mellem forskellige holdninger og/eller handlinger. Superpositionel tænkning er ikke: • ligegyldighed og apati. Byt gerne ordet „tænkning“ ud med „tilstedeværelse“, hvis du synes, det passer bedre. Det giver eventuelt en mere meditativ, kropslig eller holistisk forståelse. Måske støder du i denne bog på noget, du opfatter som paradoksalt eller bare fejlagtigt. Hvis det sker, skal der herfra lyde en opfordring til at træne din superpositionelle tænkning. Forsøg at hvile i mulighedsrummet og se, hvad der sker. På en god dag kan det eventuelt føre til en nødvendig erkendelse eller måske endda en bevidsthedsændring. 16 VÆREDYGTIGHED


Men alt med måde – således også brugen af superpositionel tænkning. For både menneskeheden, samfundet og planeten har også brug for, at vi enkeltvist og kollektivt, fx i akutte krisesituationer, tager grundigt stilling, bestemmer os for, hvilket ståsted vi har, og handler resolut derudfra.

Læsevej(vild)ledning og ansvarsoverdragelse Bogen kan enten læses som et samlet værk fra ende til anden, eller som en samling af isolerede tekster, et opslagsværk, et puslespil, som man kan sætte sammen på sin egen måde. Vi har inviteret en række indsigtsfulde mennesker til at bidrage med noget af det, de brænder mest for inden for et udvalg af relevante tematikker. Der vil være tekster, der – stillet op overfor hinanden – vil præsentere fælles fodslag, og andre, der optegner et felt af divergerende synspunkter. Det er på sin plads at pointere, at de enkelte skribenter kun skal tages til indtægt for deres egen tekst. Den enkelte skribent skal således heller ikke tages til indtægt for den samlede „stemning“ eller „retning“ i bogen, hvis du som læser måtte opfatte en sådan. Bogen er overvejende skrevet i en dansk kontekst. Det vil sige, at de fleste refleksioner og konkrete ideer spejler sig i realiteterne i Danmark. Dog vil der være enkelte afstikkere til et mere globalt eller international udsyn. Bogen henvender sig i princippet til alle danskere (og andre, der behersker det danske sprog). Denne bredde giver nogle udfordringer i forhold til at gøre indholdet relevant for den enkelte, fordi vi alle har forskellig viden og forskellige refeINTRODUKTION 17


rencerammer med os. Der vil fx være tekster, der for nogle vil virke banale, og der vil være tekster, der for nogle vil virke komplicerede eller på anden vis svært tilgængelige. Opfordringen herfra lyder, at man prøver at finde visdom i det banale, og at man gør en ekstra indsats for at sætte sig ind i eventuelle nye tanker. Og så er man desuden hjertens velkommen til at „plukke“ i temaerne og springe de tekster over, man ikke føler behov for at læse. Kort sagt, vi opfordrer til, at du selv tager ansvar for, hvad du søger at få ud af bogen. Lidt ligesom livet selv, der jo tilbyder en bred vifte af muligheder og umuligheder på flere planer. Vi håber således, at du med bogen i hånden (og ånden) bliver inspireret til at skabe din egen forståelse og brug af begrebet væredygtighed. God læselyst.

18 VÆREDYGTIGHED




Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.