Mestring i skolen
Muligheder og udfordringer
EINAR M. SKAALVIK & SIDSEL SKAALVIK
OVERSAT AF KÅRE DAG JENSEN
Muligheder og udfordringer
DAFOLO
Einar M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik
Mestring i skolen
Muligheder og udfordringer
1. udgave, 1. oplag, 2025 © 2025 Dafolo A/S og forfatterne
Copyright © 2024 by Vigmostad & Bjørke AS All Rights Reserved
Oversat fra norsk af Kåre Dag Jensen efter Mestring i skolen – Muligheter og utfordringer
Forlagsredaktion: Sophie Hill
Omslagsdesign og grafisk layout: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8321
ISBN 978-87-7234-463-8
Indledning
Læring i skolen har både et her-og-nu-perspektiv og et mere langsigtet perspektiv. Begrebet mestring står centralt i begge perspektiver. At udvikle elevernes evne til og forventning om mestring er også et klart udtrykt mål for arbejdet i skolen, og begrebet mestring går igen i flere politiske målformuleringer. I den overordnede del af den norske læreplan fremhæves det, at skolen skal give eleverne tro på egen mestring. Stortingsmelding 28 (2015-2016) præciserer også, at udfordringer og at opleve mestring er afgørende for læring og lærelyst. En central langsigtet målsætning, som er udtrykt i både formålsparagraffen i den nye Opplæringslov (§ 1-3) og i Stortingsmelding 28 (2015-2016), er at ruste eleverne til at mestre deres egne liv.
Den vigtigste kilde til at tro på egen mestring er tidligere erfaringer med mestring. At udvikle og styrke elevernes tro på egen mestring forudsætter derfor et læringsmiljø, hvor alle elever oplever mestring. Ingen læreplaner eller Opplæringsloven1 kan sikre et sådant læringsmiljø. Det er lærernes opgave. Det stiller høje krav til lærerne og illustrerer, at betydningen af professionelle og kompetente lærere næppe kan overvurderes, men det gør også lærerrollen meningsfyldt, spændende og givende.
Som vi vil vise i denne bog, er oplevelsen af mestring uløseligt knyttet til arbejdet med udfordringer. Det er ved at mestre nye udfordringer, at eleverne styrker deres tro på fremtidig mestring. Ideelt set bør alle elever i skolen have udfordringer, som de med en rimelig indsats er i stand til at mestre. Det vil vi betegne som realistiske udfordringer. Hvor krævende det er for en lærer at sikre dette, afhænger af flere faktorer, blandt andet af rammevilkår som hvordan
1 Den norske Opplæringsloven gælder grundskole, erhvervsuddannelse og gymnasiale uddannelser, herunder undervisningspligt, elevrettigheder og specialundervisning.
læringen i skolen er organiseret, adgang til læremidler, samarbejdet i lærergruppen, skolens ledelse og lærernes professionelle autonomi.
Det er ikke kun i skolen, eleverne møder udfordringer, det gør de gennem hele livet. Det centrale er derfor, hvordan de møder udfordringerne. Det er ved at arbejde med og mestre nye opgaver, at vi udvikler både os selv og samfundet.
Ved at arbejde med og mestre nye udfordringer får vi ny viden, finder nye løsninger og ser nye sammenhænge.
Skolen er en arena, hvor fundamentet for at mestre udfordringer senere i livet lægges. Det handler dels om, at eleverne tilegner sig relevant viden og færdigheder, og dels om evnen til at bruge disse i nye situationer. En nok så vigtig del af fundamentet lægges dog igennem elevernes positive erfaringer med mestring – at de udvikler og styrker troen på deres egne evner til at mestre nye udfordringer, udvikler en udforskende læringsadfærd, lærer sociale færdigheder og udvikler evnen til samarbejde.
Enkle udfordringer mestrer vi uden videre på egen hånd. Andre opgaver kan kun mestres gennem viden og færdigheder, som vi endnu ikke har. Vi kan så vælge at skaffe os de nødvendige kompetencer til at mestre udfordringerne. Det er en indstilling til udfordringer, som også kan udvikles i skolen. Endelig har vi udfordringer, der er så komplekse, at de ikke kan mestres af en enkelt person. Klimakrisen illustrerer behovet for at løse komplekse problemer ved fælles indsats, men også hvor vanskeligt det kan være.
De udfordringer, vi møder, kræver, at vi har eller skaffer os viden og færdigheder, som er relevante for at mestre dem, men også at vi formår at se, hvordan viden og færdigheder kan bruges i nye situationer. Lige så vigtigt er det, at vi har motivation og udholdenhed til at arbejde med opgaverne, og at vi har troen på (eller en forventning om), at vi kan klare dem. Det sidste kaldes i faglitteraturen mestringstro eller mestringsforventning (se kapitel 1 og 3). Når mennesker, der har store mestringsforventninger, står over for en ny udfordring, har de en tendens til at se den som en mulighed. Mennesker med ringe mestringsforventninger ser i højere grad begrænsninger. De kan have en mere pessimistisk og passiv tilgang til de muligheder og udfordringer, de møder. At ruste eleverne til at mestre nye udfordringer kræver derfor langt mere end viden og færdigheder. Det kræver, at eleverne udvikler personlige egenskaber, udholdenhed, evne til selvregulering og tro på egen evne til at mestre nye opgaver.
I denne bog vil vi se nærmere på mestringsbegrebet, både på mestring i sig selv og på forventningen om mestring. Dernæst vil vi vurdere, hvad der er vigtige betingelser for, at eleverne kan forvente og opleve mestring i skolen. Vi
vil også vurdere skolens mulighed, sådan som den er organiseret, for at give alle elever troen på og erfaringer med egen mestring. Hvad der kræves for at give alle elever en oplevelse af mestring i skolen, ændrer sig ikke ved politiske beslutninger og formuleringer. Nye formuleringer og lovændringer kan i bedste fald ændre skolens mulighed for at tilrettelægge, at alle elever kan opleve mestring, men uden stærke tiltag kan denne målsætning blive en ønsketænkning.
