Pædagogisk organisering i dagtilbud
Løsninger på hverdagens udfordringer
Sebastian Damkjær-Ohlsen
Pædagogisk organisering i dagtilbud
Løsninger på hverdagens udfordringer
1. udgave, 1. oplag, 2025
© 2025 Dafolo A/S og forfatteren
Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi
Illustrationer: Lisa Marie Lørring Dahl
Grafisk opsætning og omslag: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition: Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8336
ISBN 978-87-7234-493-5
KAPITEL
organiseringen
Fem bud på, hvorfor organiseringen går
Hvad er pædagogisk organisering?
De tre organiseringskomponenter
2 | Den genkendelige hverdag – fra kaos til kvalitet
Klokken 6 00-9 00 Morgenmodtagelse og velkomst af børn og forældre
9�00-9�30
Klokken 9�30-10�45
Formiddagsstund – pædagogisk primetime
Klokken 10�45-11�30
Frokost og overgangen hertil
Klokken 11�15-12�00
Fra frokost til putning i vuggestuen
Klokken 11�30-14�00
Overgang fra garderobe til legeplads i børnehaven
Klokken 12-13�45
Oppestund i vuggestuen
Klokken 14 00-14 30
Eftermiddagsmad
Klokken 14 30-17 00
Eftermiddag og afhentning
KAPITEL 3 | Nyttige skemaer til at få styr på organiseringen
Skema: Observation af nøgleøjeblikke
Skema: Organisering af dagen
Skema: Ugens aktiviteter
DEL
2
Faglige perspektiver på pædagogisk organisering
KAPITEL 4 | At ændre perspektivet og
forstå positionen, rollen og det fælles ansvar
Perspektivskiftet: Se barnet inde- eller udefra
Uddybning af positioner og rollefordeling
Synliggør organiseringen for børnenes skyld
KAPITEL 5 | Rum skaber retning –
Det fysiske miljøs muligheder og begrænsninger
Det fysiske læringsmiljøkompas
KAPITEL 6 | Sæt den faglige dømmekraft i spil
Den faglige dømmekrafts betydning
Udvikling af din pædagogiske organiseringskompetence
Kompetencepyramiden
KAPITEL 7 | Fra fejl til systemansvar
Drop snakken om fejl – tal om svigt i organiseringen
med organiseringen
Stilladsering af den pædagogiske organisering
Ledelsens ansvar for udvikling
De 10 ledelsesbud til pædagogisk organisering
Om forfatteren
I min stræben efter det gode børneliv – gid flere børn må opleve udviklende stunder i dagtilbud, som bygger på god pædagogisk organisering.
Til mine dejlige drenge, som hjælper mig med at bevare glæden og børneperspektivet.
Forord af Anne Linder og Søren Smidt
Forord af Anne Linder
For fire år siden læste jeg Sebastians første bog, Ledelse af kvalitet i daginstitutioner, og blev så begejstret, at jeg kontaktede ham for at give ham min uforbeholdne positive feedback. Det blev starten på et nyt fagligt samarbejde, hvor vi trods vores relative korte bekendtskab har haft travlt.
Sammen har vi udviklet og udgivet et nyt tilsynsmateriale, afholdt fælles webinar og stået skulder ved skulder og holdt oplæg på en landsdækkende konference. Og så har jeg desuden uddannet Sebastian til ICDP-træner.
Så da Sebastian bad mig om at skrive forordet til denne bog, takkede jeg uden betænkeligheder ja – for det er min overbevisning, at vi pædagogisk og fagligt er helt på bølgelængde.
Et af tidens mest betydningsfulde pædagogiske begreber er faglig ledelse, og netop her bidrager Sebastians bog med værdifulde ideer til, hvordan man kan omsætte pædagogiske ledelsesværdier til konkrete organisatoriske tiltag og handlinger, så den pædagogiske praksis bliver værdifuld for børnene. Målet med den faglige ledelse er at skabe optimale rammer for det sensitive og udviklende samspil, som understøtter børns udvikling, trivsel og deltagelse.
Mens mange andre bøger til den pædagogiske sektor handler om, hvorfor man bør understøtte det relationelle forhold, også organisatorisk, sætter denne bog ikke så meget fokus på hvorfor, men beskæftiger sig derimod med, hvordan man gør det. Som en slags pædagogisk og organisatorisk Grønspættebog. I et forord til lige netop Sebastians bog tør jeg godt anvende denne lidt uhøjtidelige metafor, eftersom han selv med et tvist af humor og sit faglige falkeblik introducerer billedskabende metaforer, som er forfriskende og legende. De fleste vil således forstå og huske spørgsmålet “Hvad ville der ske, hvis dagtilbuddet var en Ferrari
og skulle have service på et pitstop?” Eller håndboldholdmetaforen, hvor vi skal forestille os et håndboldhold, som ingen taktik har – hvor deltagerne er uenige om, hvilket mål de skal score på, og livligt diskuterer, hvem der er målmand, hvem der er dommer, og hvor mange bolde de skal spille med, alt imens de løber rundt inde på banen. Metaforerne efterlader tydelige billeder på nethinden af, hvad der sker i den pædagogiske praksis, når der ikke er nogen faglig ledelse. Sebastians sprog og brug af metaforer er let at afkode og stærkt meningsskabende – og gør, at vi husker pointerne, selv lang tid efter vi har lukket bogen.
En særlig styrke ved bogen er, at den har en anerkendende grundholdning til det pædagogiske personale – uden at være tandløs. Sebastian skriver fx: “Når den pædagogiske organisering, eksempelvis omkring frokosten, ikke fungerer, og aftalerne begynder at skride, er det ikke Jyttes eller Tobias’ ansvar alene. Det centrale er, hvordan samarbejdet organiseres. Det handler om evnen til at lede sig selv og hinanden i det daglige samarbejde, hvor man både skal kunne følge de fælles aftaler og samtidig handle fleksibelt, hvis noget uforudset opstår. Dermed bliver det afgørende at have kompetencer til at vurdere såvel sin egen og som sine kollegaers situation og finde frem til, hvordan opgaverne bedst løses – både når planen ryger i vasken, og når den følges til punkt og prikke” (side 11). Sebastian formår gennem bogen at se og forstå de pædagogiske medarbejderes stressede arbejdssituationer, men også at puste liv i medarbejdernes kompetencer – uden at aktivere oplevelsen af skyld og skam, men ved at sensitivere og opmuntre.
Udviklingspsykolog og psykoanalytiker Daniel Stern introducerede begrebet nuværende øjeblikke (present moments) om de mikroskopiske øjeblikke i samspil, hvor menneskelig mening og følelsesmæssig forbindelse opstår. Det er et begreb, som både Sebastian og jeg anvender i arbejdet med ICDP-programmets stjernestunder. Det er forfriskende og skaber en ny og alligevel genkendelig reference, når Sebastian anvender udtrykket dagens organiseringsøjeblikke om den organisatoriske struktur, som påvirker den nære pædagogiske praksis på godt og ondt. Organiseringsøjeblikke henviser til de tidspunkter i løbet af dagen, hvor pædagogisk personale strukturerer, tilrettelægger og koordinerer hverdagen – både med og for børnene. Disse øjeblikke er afgørende for at skabe rytme, tryghed og meningsfuldhed i børnenes dag.
Sebastian er optaget af betydningen af det pædagogiske hverdagsliv, og han har blik for at beskrive sammenbruddet i dagens organiseringsøjeblikke og ikke mindst de konsekvenser, som sammenbruddet har for både de professionelle og børnemiljøet. Men heldigvis formår han mere end det: Han formår at pege på mulige løsninger.
Sebastians bog trækker konsekvent på et relationelt perspektiv, hvilket betyder, at den får en særlig dybde og menneskelig forankring. Dette udspringer ikke kun af en teoretisk forståelsesramme, men også af en kærlig og anerkendende måde at forstå og praktisere pædagogik og ledelse på.
Sebastians bog får mine allerbedste anbefalinger.
Anne Linder, psykolog og centerchef, Dansk Center for ICDP.
Forord af Søren Smidt
Pædagogisk organisering er et vigtigt tema for hverdagen i enhver daginstitution, fordi det er en helt afgørende faktor for at udvikle børnenes dannelse, trivsel, læring og udvikling – og for medarbejdernes trivsel. Derfor er dette en vigtig bog at hente inspiration fra ved at se på sin egen praksis i lyset af de perspektiver og tanker, der formidles i bogen kapitler.
Da jeg læste bogen, kom jeg i tanke om en fortælling fra en vuggestue, hvor lederen på sin gang rundt i huset havde observeret, at et barn på en stue havde haft sutten i munden i længere perioder over et par dage. Der var lige startet en ny medarbejder på stuen, og da barnet virkede trist, havde hun valgt at give barnet lov til at trøste sig med sin sut. Imidlertid havde de i vuggestuen vedtaget en bestemt organisering omkring børn og sutter, som den nye medarbejder ikke kendte til. For at støtte, at børnene var aktive og blev trøstet af de voksne, hvis de havde brug for det og ikke skulle trøste sig selv med en sut, havde personalet vedtaget følgende organisering: I et hjørne stod en stor rund “stillepude”, hvor børnene kunne side og hvile sig eller læse. Ved denne pude var der også et bræt med en sut, som tilhørte hvert barn. Børnene kunne derfor søge hen til puden, selv tage deres sut, hvis de ønskede det, og hænge den tilbage, når de var klar til det. Der var altså ingen børn, som havde sutten hele tiden, mens de var i gang med andre ting. Samtidig var det muligt for børnene at søge deres sut og lægge den fra sig igen på eget initiativ. Fordelen ved denne organisering var også, at det pædagogiske personale kunne følge med i, hvilke børn der søgte deres sut, og hvor længe, så de kunne give børnene den omsorg og trøst, de eventuelt havde brug for.
I forhold til den nye medarbejder blev det besluttet, at en kollega skulle afse tid til at fortælle om denne “sutteorganisering” og de faglige begrundelserne for dens udformning, så medarbejderen kunne støtte børnene bedst muligt og på samme måde som de øvrige kolleger.
Pointen er, at fælles aftaler omkring organisering af alle hverdagslivets udsnit er nødvendige og vigtige. Det er også vigtigt, at organiseringerne er helt –nærmest banalt – konkrete og gennemtænkte. Det kan ofte være en god idé, at aftalerne om organiseringerne er skrevet ned. Samtidig viser denne fortælling, at det ikke altid er tilstrækkeligt at indgå aftaler om organiseringerne, fordi der hele tiden sker ting i hverdagen, som kan sætte de fælles aftaler ud af spillet. Ikke fordi nogen nødvendigvis modarbejder aftalerne, men fordi den travle hverdag konstant sætter den enkelte medarbejder i situationer, hvor der skal træffes valg på få sekunder. Organiseringerne skal derfor vedligeholdes, og en af de overgange, som kræver opmærksomhed i denne sammenhæng, er, når der starter nye medarbejdere.
Søren Smidt, Cand. Psych. Ph.D. Life-lab
