LÆRINGSMILJØER I DAGTILBUD

LÆRINGSMILJØER I DAGTILBUD
af professionelle
Fra ny viden til nye handlinger i praksis
Stine Elverkilde
Stine Elverkilde
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud Fra ny viden til nye handlinger i praksis
1. udgave, 1. oplag, 2019
© 2019 Dafolo A/S og forfatteren
Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt
Forlagsredaktion: Mette Johnsen Elbeck
Illustrationer: Kaia Ødegaard/farsott.no
Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn
Svanemærket trykkeri 5041 0826
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24
9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
Fax 9843 1388
E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk
Varenr. 7904
ISBN 978-87-7160-811-3
Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.
med særlig høj pædagogisk kvalitet
Kapitel 3 • Viden i pædagogisk praksis
”Glem de der teorier, det er kun noget, I skal bruge på uddannelsen”
Oversættelseskompetence som professionel kompetence
Viden i praksis: erfaring, intuition og rutiner
Læring i praksis
Bevidst professionel kompetence
Data som læringsforstyrrelse
Ledelse af transfer i praksis
Understøttende strukturer for læring
fokus på medarbejdernes læring
som rollemodel
som fælles fagligt grundlag
Hvad er næste skridt?
Kapitel 5 • Retningsskabende ledelse – fælles
Vision og værdier – hvorfor, hvad og hvordan?
Præsentation af case: Distribueret ledelse som fælles læringsfokus for det kollegiale samarbejde
Fra tavs viden til fælles fagligt grundlag
Fælles fokus på børnenes læring
Fælles fokus på den kollegiale læring
Når læringsforstyrrelsen bliver for stor
Kapitel 7 • Kollaborativ ledelse – deprivatisering af praksis
At fremme teamkultur
relationer
Forskellige tilgange til organisatorisk tillid
Ledelsesmæssig sårbarhed
Kapitel 8 • Pædagogisk ledelse – understøttende strukturer
Ledelse af refleksiv praksis
Præsentation af case: Understøttende strukturer for læring og refleksiv praksis
”Vi kan ikke opfinde hele tiden, vi skal være sammen med børnene” 184
Understøttende strukturer for fælles ansvar for praksis
”Alle børn er alles børn”
Hvor kommer tiden fra?
Understøttende strukturer for fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
Fra årshjul til fokusord
Ledelse i hverdagspraksis
Kapitel 9 • Fra viden til handling i praksis
. 186
Mål og målinger i kvalitetsperspektiv for kerneopgaven
Børneperspektiv
Mål og målinger i børneperspektiv
og målinger i det
Lærings- og vækstperspektivet
Appendiks
Kulturanalyse
Strategikortlægning
Litteratur
Om forfatteren
”Hvad nu hvis vi anlagde et andet perspektiv, der satte læringen i sammenhæng med vores levede erfaring og deltagelse i verden?
Hvad nu hvis vi antog, at læring i lige så høj grad som det at spise eller sove er en del af vores menneskelige natur, at læring er både livsopretholdende og uundgåelig, og at vi er ret gode til det – hvis vi får chancen? Og hvad nu hvis vi desuden antog, at læring dybest set er et fundamentalt socialt fænomen, der afspejler vores egen dybt sociale natur som mennesker med evnen til indsigt? Hvilken slags forståelse ville et sådant perspektiv give med hensyn til, hvordan læring finder sted, og hvilken støtte der er nødvendig?”
(Wenger, 1998, s 13)
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud – fra ny viden til nye handlinger i praksis er en bog om det fortsatte arbejde med kvalitetsudvikling i pædagogisk hverdagspraksis . Bogen har fokus på ledelse af medarbejdernes læring og den ledelsesmæssige opgave med at skabe organisatoriske forudsætninger for, at ny viden kan blive til nye handlinger i praksis .
I en tid, hvor dagtilbud er dybt optaget af arbejde med den styrkede læreplan, kan det måske opleves som en forstyrrelse også at skulle forholde sig til professionelle læringsfællesskaber . Men pointen i denne sammenhæng er netop, at den styrkede læreplan skal fungere som en ramme for arbejdet med kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer . Kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer afhænger af medarbejdernes faglighed og deres muligheder for at sætte denne i spil . Derfor bør der også være et særskilt fokus på medarbejdernes læring i arbejdet med den styrkede læreplan .
Dagtilbudsområdet har de seneste år oplevet en bølge af forskningsmæssig evidens, der synes endegyldigt at have flyttet forståelsen af den pædagogiske hverdag fra pasning af børn til at være et dybt professionelt anliggende, der kan gøre en forskel for børn i et livsperspektiv . Dette har medført en optimisme og faglig stolthed på dagtilbudsområdet Men det har også samtidig skabt en fornyet interesse for professionel viden og læring .
Læring er i sig selv lige så kompleks som den pædagogiske praksis . Bevidst faglig viden og kompetence kræver et vedvarende fokus, der i en travl hverdag nogle gange kan tabe kampen til hverdagens gøremål .
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud – fra ny viden til nye handlinger i praksis bygger blandt andet på antagelsen fra citatet; at læring er en del af den menneskelige natur, et socialt fænomen, der har sammenhæng med den menneskelige evne til indsigt, samt at vi er gode til det, hvis vi får chancen . I et professionelt perspektiv gør det læring endnu mere central, fordi den knytter sig til vores evne og motivation for vores fag og opgaven med at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse .
Netop fordi læring er et socialt fænomen, er fokus på professionelle læringsfællesskaber ikke endnu en opgave oven i opgaven . Det er derimod en vigtig forudsætning for at sikre det faglige fundament for kvaliteten af læringsmiljøerne, der afhænger af medarbejdernes mulighed for at sætte deres faglighed i spil .
At skabe muligheder for medarbejdernes læring er derfor en vigtig del af den ledelsesmæssige kerneopgave, som mange ledere har arbejdet målrettet med Men selv om forskningen har bidraget til et mere samlet pædagogisk vidensgrundlag, så har mange dagtilbudsledere stået tilbage med et stigende behov for svar på spørgsmålet:
HVORDAN BLIVER NY VIDEN TIL NYE HANDLINGER I PRAKSIS?
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud – fra ny viden til nye handlinger i praksis er et bud på, hvordan der ledelsesmæssigt kan skabes en rød tråd fra arbejdet med den forskningsmæssige viden og den styrkede læreplan, gennem et fokus på medarbejdernes organisering i professionelle læringsfællesskaber .
”Pædagogisk kvalitet er målrettet, bevidst pædagogisk praksis, hvor de professionelle voksne er optaget af deres reelle indflydelse på børnenes udvikling, læring og trivsel på både kort og langt sigt . Pædagogisk kvalitet handler i denne kontekst ikke bare om at have en intention, men om reelt at gøre en relevant forskel i børns liv” (Elverkilde, 2017, s . 6) .
Pædagogisk kvalitet skabes af medarbejdere, der er inspirerede og passionerede: inspirerede af uddannelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer og passionerede i udøvelsen af deres fag . Det afspejler sig i en glæde i fordybelse
i læreprocessen, følelsen af at være involveret i børnenes udviklings- og læreproces og en villighed til at involvere sig selv i en bevidst praksis for at opnå forståelse af egen rolle i relationen (Elverkilde, 2017) .
Da forskningsmæssig evidens peger på den nære relation som kernen i den pædagogiske kvalitet, har fokus i høj grad været rettet mod denne relation . Forudsætningen for at skabe læringsmiljøer, der gør den største forskel for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, er kort sagt, at medarbejderne kan lære i mødet med børnenes læring, og at de i et systemisk perspektiv kan tilpasse de pædagogiske læringsmiljøer, så det er muligt for børnene at udvikle deres potentialer .
Men der er også forskning (for eksempel af Viviane Robinson og Robert Marzano), der netop peger på, at medarbejdernes forudsætninger for at lykkes i den nære relation styrkes, hvis de forskellige aktører har det samme fokus, men fra forskellige positioner, der hver især har forskellige roller og ansvar i relation til kerneopgaven
Denne forskning blev i min forrige bog, Ledelse af kvalitet i pædagogisk praksis. Synlig læring og kvalitetsudvikling i dagtilbud (Elverkilde, 2017), opsummeret i en ledelseskæde, der både understreger det fælles ansvar og rollefordelingen for de forskellige aktører i den pædagogiske sektor .
Figur 1: Ledelseskæden. Læringsledelse har størst effekt, når alle ledelsesled har det samme fokus på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse .
Ledelseskæden er kvalitetsarbejdets røde tråd . Den forskningsbaserede evidens viser, at sandsynligheden for kvalitet øges, hvis alle led i den ledelsesmæssige læringskæde arbejder målrettet med fokus på kerneopgaven som den fælles røde tråd .
Hvor arbejdet med kvalitet indtil nu i høj grad har haft fokus på ledelse af den faglige relation i kædens to sidste led og det relationelle arbejde mellem medarbejdere og børnene, vil Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i dag-
tilbud – fra ny viden til nye handlinger i praksis gå dybere ind i den ledelsesmæssige relation mellem leder og medarbejdere . Bogen er således et bud på en organisatorisk og ledelsesmæssig tilgang til arbejdet med den styrkede læreplan .
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud – fra ny viden til nye handlinger i praksis præsenterer først, hvorfor vi skal beskæftige os med en evidensbaseret kvalitetsdagsorden, herunder en kort præsentation af det forskningsmæssige fundament for bogens kvalitetsforståelse .
Dernæst præsenteres de professionelle læringsfællesskaber som svaret på, hvad der i denne sammenhæng udgør det faglige fundament for at omsætte den forskningsbaserede viden til kvalitet i praksis .
Resten af bogen uddyber og bidrager med eksempler på, hvordan der ledelsesmæssigt kan arbejdes med at sikre den røde tråd, både indholdsmæssigt og for at sikre medarbejdernes forudsætninger for at omsætte deres faglighed i arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer .
Kapitel 1, ”Kvalitet i kerneopgaven”, sætter fokus på det store fælles hvorfor og den forskningsbaserede viden om pædagogisk høj kvalitet som den pædagogiske opgaves faglige fundament . Kapitlet inddrager de tidligere erfaringer med pædagogiske læreplaner og dokumentation og data i pædagogisk praksis som perspektiv på det fremadrettede arbejde med den styrkede læreplan .
Kapitel 2 , ”Professionelle læringsfællesskaber”, præsenterer en teoretisk forståelse af, hvad professionelle læringsfællesskaber er, herunder sammenhængen med medarbejdernes motivation . I kapitlet bidrager medarbejdere, der arbejder i et professionelt læringsfællesskab, med fortællinger om læring i hverdagen, om overvindelsen i og værdien ved en fælles tilgang til praksis, hvor man også skal kunne tale om fejl og usikkerhed .
Kapitel 3, ”Viden i pædagogisk praksis”, går i dybden med forståelsen af, hvad viden og læring er i praksis, herunder hvordan data kan bidrage som læringsforstyrrelse og understøtte den ledelsesmæssige opgave med at sikre transfer og udvikle medarbejdernes professionelle kompetence . I kapitlet bidrager de samme medarbejdere som i kapitel 2 med eksempler på deres erfaring med viden i praksis og med at fastholde kvalitet i både læringsmiljøer og de kollegiale relationer .
Kapitel 4 , ”Ledelse af professionelle læringsfællesskaber”, præsenterer fire forskningsbaserede ledelsestemaer: retningsskabende ledelse, distribueret ledelse, kollaborativ ledelse og pædagogisk ledelse . Disse fire temaer bygger på forskning i, hvilken type ledelse der kendetegner institutioner med pædagogisk høj kvalitet . Kapitlet uddybes med eksempler på, hvordan den styrkede læreplan kan bruges til at omsætte temaerne i ledelsen af professionelle læringsfællesskaber .
Kapitel 5, ”Retningsskabende ledelse – fælles vision og værdier”, uddyber den retningsskabende ledelse , og hvordan arbejdet med at formulere den fælles opgave med udgangspunkt i den lokale kerneopgave kan gribes an . I kapitlet inviteres vi ind i et lederteams overvejelser i opstart af dets arbejde med at skabe en fælles vision og værdier i en fusioneret institution .
Kapitel 6, ”Distribueret ledelse – udvikling af kollektiv kompetence”, uddyber, hvordan der kan arbejdes med at udvikle medarbejdernes kompetence til distribueret ledelse . I kapitlet inviteres vi ind i en ny leders møde med en institution og medarbejdere, der har været vant til et andet ledelsesmæssigt udgangspunkt .
Kapitel 7, ”Kollaborativ ledelse – deprivatisering af praksis”, uddyber den kollaborative ledelse og arbejdet med tillid, og hvordan medarbejdergrupper kan udvikles til teams . I kapitlet inviteres vi ind den ledelsesmæssige sårbarhed, der kan opstå i det ledelsesmæssige arbejde med at skabe en kulturforandring i en institution, hvor tilliden ikke er til at få øje på .
Kapitel 8 , ”Pædagogisk ledelse – understøttende strukturer”, uddyber den pædagogiske ledelse med særligt fokus på udvikling af rammer, men også arbejdet med ledelse af medarbejdernes læring og udvikling i en refleksiv praksis . I kapitlet inviteres vi ind i en organisatorisk struktur med eksempler på, hvordan organisering og struktur, der understøtter de faglige krav til medarbejdernes arbejde, konkret kan udformes .
Kapitel 9, ”Fra viden til handling i praksis”, er det afsluttende kapitel, der opsamler bogens viden og pointer i en strategisk, operationel model, der kan understøtte det videre arbejde med at sikre den røde tråd – i den ledelsesmæssige tilgang, medarbejdernes kompetencer og samarbejde om kvalitet i læringsmil-
jøerne – ud fra vores viden om, hvad der fremmer børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse .
Som den første bog vil Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud –fra ny viden til nye handlinger i praksis også forsøge at bygge bro mellem forskningsbaseret viden og pædagogisk hverdagspraksis . Bogen vil derfor også lægge sig i det didaktiske felt mellem teori og praksis og forsøge at understøtte en praksisnær tilgang til transfer mellem den forskningsbaserede viden og kvalitetsudvikling i praksis .
Det betyder, at der ikke er dybdegående redegørelser for de forskellige forskningsresultater og teoretiske tilgange, men læseren kan med fordel lade sig inspirere til at fordybe sig i den faglige kompleksitet i de originale forskningsprojekter, der ikke kan rummes i denne bog .
Begrebsapparatet i denne bog bygger videre på forståelsen fra min første bog, det vil sige med begreber, der ikke længere er så fremmede i en pædagogisk kontekst, men som for en god ordens skyld lige skal præciseres her .
At handle evidensinformeret betyder i denne sammenhæng at handle på baggrund af forskningsbaseret og systematiseret erfaringsmæssig viden om, hvad der øger chancerne for at skabe kvalitet for de konkrete børn i egen praksis . Effektiv pædagogik handler om, at de pædagogiske læringsmiljøer reelt gør en positiv forskel for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse . Datakultur handler om at skaffe viden om indvirkningen på børnenes trivsel og udviklingsmæssige progression, så den er tilgængelig for en fælles faglig refleksion med kollegaer, forældre eller andre og kan danne grundlag for kvalitetsudvikling .
Bogen er blevet til med væsentlige bidrag fra ledere og pædagoger, der generøst har delt deres viden og erfaringer fra praksis . Deres bidrag skal illustrere og give indblik i, hvordan arbejdet med at omsætte viden til handling kan opleves i den pædagogiske hverdagspraksis fra medarbejder- og ledelsesperspektiv .
Bidragene er ikke ”glansbilleder” eller ”10 hurtige råd og genveje” til effektivt at indføre pædagogiske læringsfællesskaber . Bidragene er et indblik i praksis, der skal bidrage til at perspektivere den evidensbaserede viden om, hvad der har vist sig at øge chancerne for at skabe kvalitet, ud fra erfaringsbaseret viden På den måde tilføjer de et perspektiv på arbejdet med at omsætte viden til praksis .
Bidragene er fra ledere og medarbejdere, som åbent deler ud af deres erfaringer for at hjælpe med at belyse den ledelsesmæssige kompleksitet i den alt andet end lige vej mod at skabe pædagogisk høj kvalitet i læringsmiljøer med fokus på at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse .
Tak til
Anne Brunvig, Lene Jacobsen Nielsen, Karina Hedegaard, Søren Olsen, Malene Hilmer Christensen, Sara Naomi Nissen, Leah Rohde Neuer, Kasper Janus Jensen, Kathrine Vorting, Michael Lauridsen, Hanne Hildebrandt, Rikke Penthien, Anne Beck Lisberg og Charlotte Wiitanen .
Uden jeres åbenhed, refleksioner og mod til at dele ville der ikke være nogen bog!
Også tak til Trine Winkel, Maibritt Iversen, Pia Gelardi og Janne Sort, der undervejs har bidraget med kritisk læsning og perspektiver .
Hvordan skaber vi dagtilbud af høj kvalitet? Hvordan får vi ny viden til at blive til nye handlinger i praksis?
I en tid, hvor der kontinuerligt produceres ny viden om god pædagogisk praksis, og hvor dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan stiller nye krav, er disse spørgsmål væsentlige at stille sig selv – både som pædagogisk leder, dagtilbudsleder, områdeleder eller som leder eller konsulent på forvaltningsniveau.
I denne bog præsenteres professionelle læringsfællesskaber som en del af svaret på disse spørgsmål.
Her stilles der skarpt på ledelse af medarbejdernes læring og den ledelsesmæssige opgave med at skabe organisatoriske forudsætninger for, at ny viden kan blive til nye handlinger i praksis. Herved sikres det fortsatte arbejde med kvalitetsudvikling i pædagogisk hverdagspraksis til gavn for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Bogen ser nærmere på centrale byggesten i professionelle læringsfællesskaber, og hvordan de kan oversættes til fire specifikke ledelsesformer:
• Retningsskabende ledelse – fælles vision og værdier
• Distribueret ledelse – udvikling af kollektiv kompetence
• Kollaborativ ledelse – deprivatisering af praksis
• Pædagogisk ledelse – understøttende strukturer
Undervejs præsenteres tankevækkende cases, der har til hensigt at vise kompleksiteten i ledelsesopgaven – ikke blot glansbilledet. I bogens appendiks findes desuden konkrete værktøjer til at arbejde videre med udviklingen af professionelle læringsfællesskaber og dagtilbud af høj kvalitet.
Læringsmiljøer af høj kvalitet gør en forskel for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Serien ”Læringsmiljøer i dagtilbud” sætter spot på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge stærke læringsmiljøer, der tilgodeser både barnet og børnefællesskabet, såvel som leg og læring. Målet er at skabe gode betingelser for børns udvikling og dermed styrke og lægge grunden for deres nysgerrighed og glæde ved at lære.
Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.
I serien er blandt andet udkommet Ledelse af kvalitet i pædagogisk praksis – synlig læring og kvalitetsudvikling i dagtilbud af Stine Elverkilde og Professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud af Ane Qvortrup, Majbritt Skriver Laustsen og Lotte Langaa Tjalve.
ISBN 978-87-7160-811-3
ISBN 978-87-7160-811-3