Synlig læring i gymnasiet og på hf by Dafolo

Bogen giver konkrete anvisninger til den enkelte lærer i forhold til at blive mere effektiv og målrettet i sin undervisning. Samtidig vil skoleledere få et indblik i de faktorer, der har den største positive indvirkning på elevernes læring, og som kan danne afsæt for prioriteringer og beslutninger i relation til lærernes professionelle læring og kompetenceudvikling.

Bogens tilhørende digitale materiale findes på www.dafolo.dk/SynligLæringi Gymnasiet. Herfra kan bogens mange skemaer downloades, ligesom der blandt andet findes et videoklip fra en studietur med skolebesøg på tre newzealandske skoler.

SOPHIE HOLM STRØM

Synlig læring i gymnasiet og på HF Baglæns design af undervisningen med synlige læringsmål, succeskriterier og løbende feedback

Synlig læring i gymnasiet og på HF

Efter en kort introduktion til Hatties forskningsresultater kommer bogen ind på, hvordan man som lærer kan arbejde med at formulere synlige læringsmål, og hvad man helt konkret kan gøre, for at læringsmålene bliver synlige for eleverne. Der gives en række konkrete ideer til, hvordan man ”planlægger undervisningen bagfra” ved at starte sin planlægning med slutmålet for eleven, ligesom der gives eksempler på, hvordan det konkrete design af undervisnings- og læringsaktiviteter i et undervisningsforløb kan understøtte elevernes læreproces. Endelig giver bogen gode råd til, hvordan man kan arbejde med at give eleverne formativ feedback undervejs i læreprocessen.

U N DE RV I S NI NG OG LÆ RING

Denne bog giver en kort teoretisk introduktion til principperne og rationalet bag den newzealandske uddannelsesforsker John Hatties ”synlige læring”. Gennem bogen vil læseren få en indføring i, hvordan synlig læring kan omsættes til umiddelbar anvendelse i gymnasiet og på HF.

UNDERVISNING OG LÆRING

Sophie Holm Strøm er rektor ved Faaborg Gymnasium. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie ”Alt fo r o f te e l e ve ko m m og er i gang med at læse MBA i innovation og foranrn e i s er ko l e f dringsledelse. Hun har i 10 år været lektor ved Sct. o r at s læ re r e e a rb ejd (John Knuds Gymnasium i Odense og har siden arbejdet e.” H a t ti e og G r Yates som afdelingsleder ved HF & VUC Fyn i Svendborg egor y i Syn l æ ri n g lig l æ ri n g o samt som uddannelsesleder ved Nyborg Gymnasium. g ens an a to m i )

ISBN 978-87-7160-128-2

Varenr. 7450

Omslag_7450.indd All Pages

9 788771 601282

27/04/15 14.59

Synlig læring i gymnasiet og på HF Baglæns design af undervisningen med synlige læringsmål, succeskriterier og løbende feedback

synlig læring i gymn_indmad.indd 1

04/05/15 11.49

synlig lĂŚring i gymn_indmad.indd 2

04/05/15 11.49

Sophie Holm Strøm

Synlig læring i gymnasiet og på HF Baglæns design af undervisningen med synlige læringsmål, succeskriterier og løbende feedback

synlig læring i gymn_indmad.indd 3

04/05/15 11.49

Sophie Holm Strøm Synlig læring i gymnasiet og på HF. Baglæns design af undervisningen med synlige læringsmål, succeskriterier og løbende feedback 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatteren Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Illustrationer: Michael Pedersen Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang og ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ undervisning Omslagsdesign: Sisterbrandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259-2015-4 Varenr. 7450 ISBN 978-87-7160-128-2

synlig læring i gymn_indmad.indd 4

04/05/15 11.49

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Oversigt over bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kapitel 1 • Synlig læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Data- og vidensinformeret undervisningsplanlægning og skoleledelse . . . . . . 13 At overvåge ”læringsbyggepladsen” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Eleverne lærer af hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Læring er hårdt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Beskrivelse af elevernes læringsudbytte ved hjælp af SOLO . . . . . . . . . . . . . 22 Kapitel 2 • Synlige læringsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Rationalet bag synlige læringsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Opstilling af synlige læringsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Formulering af succeskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Kapitel 3 • Baglæns design af undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 De ønskede resultater og mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Hvad er elevernes læringsmæssige og faglige udgangspunkt? . . . . . . . . . . . . 40 Kriterier for målopfyldelse – succeskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kapitel 4 • Konkret design af undervisningsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Mindre lærertale, mere elevaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Problemfokuseret undervisningsdesign . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Stilladseret undervisningsdesign . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Opbygge viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Skabe mening og udvikle forståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Anvende forståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Kapitel 5 • Løbende feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Feedback som læringsforstærker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Forskellige feedbackniveauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kapitel 6 • Effekten af undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Microteaching . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Cyklus til undersøgelse af effekten af undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

synlig læring i gymn_indmad.indd 5

04/05/15 11.49

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

synlig lĂŚring i gymn_indmad.indd 6

04/05/15 11.49

Indledning Hvordan sikrer vi den bedst mulige læring for alle vores elever? Det vil sige både for dem med ringe motivation og for de allermest talentfulde og ambitiøse elever? Den uddannelsespolitiske målsætning om, at alle børn og unge skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, lægger netop vægt på, at alle elever skal løftes – uanset deres faglige og sociale udgangspunkt. Dermed bliver den bedst mulige læring forskellig fra elev til elev afhængigt af den enkeltes udgangspunkt. Samtidig har den kvantitative uddannelsespolitiske 95-procent-målsætning for unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse medført en større spredning i elevmassen, idet flere elever fra uddannelsesfremmede hjem søger ind på en ungdomsuddannelse i forhold til tidligere. Begge disse uddannelsespolitiske målsætninger rejser en række udfordringer for såvel lærere som skoleledere på ungdomsuddannelserne, der både skal rumme en stor spredning, løfte alle elever og samtidig sørge for at fastholde og prioritere kvaliteten i undervisningen. Nogle af de kvaliteter, vi ønsker at fremme hos vores elever, relaterer sig til både almendannelse og studieforberedende kompetencer, herunder kreativitet, problemløsningsevner, professionelle færdigheder, kommunikationsevner, samarbejdsevner og en indstilling, der peger i retning af livslang læring (Biggs og Tang 2011). Denne bog giver et bud på, hvordan vi som lærere og skoleledere kan understøtte udviklingen af disse læringskvaliteter hos eleverne. Den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie præsenterer i sin synlig læring-undersøgelse (Hattie 2009) en syntese af en række forskningsbaserede resultater fra hele verden omsat til et påvirkningsbarometer med en skala fra -0,2 til 1,2 i forhold til, hvad der gør en positiv forskel for elevernes læring. Ideen med dette påvirkningsbarometer er at kunne sammenligne resultaterne fra de mange forskellige metaanalyser på en fælles skala med effektstørrelser, som kan danne udgangspunkt for læreres og lederes prioriteringer. Gennemsnitseffekten på påvirkningsbarometeret er 0,4, som svarer til den indvirkning, et barn kan forventes at gennemleve ved at gå i skole i et år. Det giver således god mening som lærer og skoleleder at fokusere sine indsatser på de faktorer, der har en større gennemsnitlig effektstørrelse end 0,4. Et af de væsentligste omdrejningspunkter i synlig læring er, at eleverne er aktive deltagere og ansvarlige i deres egen læreproces og udvikler de kvaliteter, der kendetegner evalueringskompetente elever. Evalueringskompetente elever kender læringsmål og succeskriterier. De kan forklare, hvor de befinder sig i læreprocessen, og de forstår de evalueringsredskaber, vi anvender. Evaluerings-

synlig læring i gymn_indmad.indd 7

04/05/15 11.49

kompetente elever ved, hvad evalueringsresultaterne betyder for deres læring, så de kan planlægge deres næste læringstrin. Et vigtigt budskab hos Hattie er ikke, at man nødvendigvis altid skal vælge en bestemt undervisningsmetode, som ligger i toppen af effektskalaen i relation til påvirkningsbarometeret, men at vælge og variere sit valg af metoder tilpasset undervisningskonteksten, og så evaluere sin egen indvirkning som lærer på elevernes læring. Det handler altså om at diagnosticere, intervenere og evaluere sin indvirkning på elevernes læring for på den måde at træffe evidensinformerede beslutninger på elev-, klasse-, lærer-, ledelses- og skoleniveau. Målgruppen for denne udgivelse er alle lærere og ledere på gymnasiet og HF. Udgivelsen giver både en kort teoretisk introduktion til principperne og rationalet bag synlig læring i undervisningssammenhæng og en indføring i, hvordan synlig læring kan omsættes til umiddelbar anvendelse i undervisningen. Læseren vil undervejs i udgivelsen få en positiv oplevelse af, at meget af den intuitive erfaring fra lærerens eksisterende praksis kan anvendes og udbygges i retning af, hvad der har en positiv dokumenteret effekt. Bogen vil med andre ord bygge videre på en generel praksisforståelse og give konkrete anvisninger til den enkelte lærer i forhold til at blive mere effektiv og målrettet i sin undervisning. Samtidig vil skoleledere få et indblik i de faktorer, der har den største positive indvirkning på elevernes læring, og som kan danne afsæt for prioriteringer og beslutninger i relation til lærernes professionelle læring og kompetenceudvikling. “Den mest værdifulde måde, hvorpå skoleledere kan gøre en forskel for elevernes læring, er at fremme og deltage i deres læreres faglige læring og udvikling. Den gennemsnitlige effekt (0,84) af denne ledelsesdimension på elevernes resultater er dobbelt så stor som virkningen af nogen af de andre ledelsesdimensioner.” (Robinson 2015, s. 106) Som citatet dokumenterer, er det afgørende, at skoleledere fremmer og deltager i lærernes professionelle læring og kompetenceudvikling, hvis de ønsker at opnå den størst mulige positive indvirkning på elevernes læring og præstationer. Citatet er kontroversielt, fordi det gør op med en lang tradition ud i gymnasieledelse, hvor lederen har været den inspirerende, retningsgivende, visionære leder, der har sat den overordnede retning, og som i øvrigt ikke har blandet sig i kerneydelsen. Tendensen, som citatet konkretiserer, går nu i retning af en langt mere pædagogisk orienteret gymnasieledelse, der fokuserer på undervisningsmæssige spørgsmål, foretager klasserumsobservationer og fortolker test-

synlig læring i gymn_indmad.indd 8

04/05/15 11.49

resultater med lærerne, og som altså også er engageret i at fremme og deltage i lærernes professionelle faglige læring og kompetenceudvikling. Udgivelsen er desuden interessant, fordi Undervisningsministeriet er blevet meget bevidste om Hatties forskning og de internationale tendenser i relation til skoleudvikling, der peger i retning af reformer med læringsmål og målstyret undervisning, hvilket også afspejler sig i den nyeste skolereform på folkeskoleområdet. I forlængelse heraf har ministeriet oprettet nye læringskonsulentstillinger, der skal hjælpe skolerne med at implementere en mere ”evidensinformeret” skoleledelse, hvilket blandt andet understøttes af deres ”Skoleudvikling i praksis”- og ”Fagudvikling i praksis”-kurser.

Oversigt over bogens opbygning Første kapitel giver en kort introduktion til Hatties forskningsresultater, som er samlet i synlig læring-undersøgelsen, der har haft fokus på at afdække, hvad der gør en forskel i forhold til elevers læring. Ved at tage afsæt i Hatties metaanalyser af disse forskningsresultater og selv indsamle data omkring elevernes resultater og vores indvirkning på elevernes læring kan vi som undervisere og skoleledere træffe datainformerede beslutninger og fokusere vores indsats og ressourcer og have pædagogiske diskussioner om netop de tiltag, som har en stor positiv indvirkning på elevernes læring i skolens specifikke kontekst. Et af de centrale budskaber i kapitlet er, at vi som lærere kan højne præstationerne og læringen hos vores elever ved at sikre, at vores elever bliver evalueringskompetente, og at de herved ser sig selv som deres egne lærere. SOLOtaksonomien introduceres som et redskab til at synliggøre de forskellige trin i læreprocessen for eleverne. Vi kan som lærere understøtte denne proces ved at gøre læringen synlig for eleverne ved at se undervisningen gennem elevernes øjne. Eleverne skal gøres i stand til at overvåge deres egen læring ved at kunne svare på disse centrale spørgsmål: • Hvad er jeg i gang med at lære? • Hvordan klarer jeg mig i læreprocessen? • Hvad er mit næste læringstrin? Kapitel 2 fokuserer på, hvordan vi som lærere kan arbejde med at formulere synlige læringsmål, og hvad vi helt konkret kan gøre for, at læringsmålene bliver synlige for eleverne. Når læringsmålene er synlige for eleverne og formuleret i et sprog, eleverne forstår, så ved eleverne hele tiden, hvad næste skridt i læringen er, hvilket også kaldes ”feed forward”.

synlig læring i gymn_indmad.indd 9

04/05/15 11.49

Synlige læringsmål giver eleverne et klart billede af, hvor de er på vej hen. De ved, hvad læringsintentionerne er, og hvordan succes ser ud. Eleverne har dermed et klart billede af, hvordan det ser ud, når de har opfyldt læringsmålene, og hvordan de kommer videre med at opfylde læringsmålene på et højere niveau. I kapitel 3 får læseren en række konkrete anvisninger til, hvordan man planlægger undervisningen bagfra ved at starte sin planlægning med slutmålet for eleven – hvad er det, eleven skal kunne som resultat af undervisningen? Baglæns design af undervisningen hjælper læreren med at kunne synliggøre læringsmålene og succeskriterierne for eleverne. Følgende fire trin (Hattie 2013, s. 152), der kan anvendes som udgangspunkt for den baglæns undervisningsplanlægning, gennemgås i kapitlet: 1. Læreren og eleverne må kende de ønskede resultater/mål – hvad skal eleven lære? Undervisningsplanlægningen begynder med slutmålet. 2. Læreren må kende elevernes udgangspunkt. Hvordan er elevens læringsmæssige og faglige udgangspunkt? Hvordan er elevens syn på læring, hvad er elevens faglige forforståelse, hvor er de enkelte elever på en skala fra nybegynder over øvet til kompetent? 3. Læreren skal kende kriterierne for målopfyldelse og kunne forklare eleverne disse succeskriterier på elevsprog på en måde, så eleverne ved, hvad der kendetegner præstationen på de forskellige niveauer. Denne synliggørelse hjælper også eleverne med at blive motiverede for at lære. 4. Læreren skal vide, hvad der skal til for, at eleverne kan komme til at opfylde læringsmålene. Design af øvelser og opgaver skal sikre, at eleverne bliver bevidste om deres fremskridt og opnår viden og kompetencer fra overfladeniveau til dyb viden og begrebslig forståelse i relation til læringsmålene. Kapitel 4 kommer med eksempler på, hvordan det konkrete design af undervisnings- og læringsaktiviteter i et undervisningsforløb kan understøtte elevernes læreproces, så alle eleverne kommer tættere på opfyldelse af de intenderede læringsmål og støttes i at opbygge viden, skabe mening og udvikle forståelse samt anvende denne viden og forståelse. Kapitel 5 handler om, hvordan man kan arbejde med at give eleverne løbende feed forward og formativ feedback undervejs i læreprocessen. Herigennem ved eleverne, hvordan de klarer sig i relation til deres opfyldelse af læringsmålene på henholdsvis et begynder-, øvet og kompetent niveau i læreprocessen. Det afsluttende sjette kapitel fokuserer på effekten af undervisningen. Det handler om, at vi som lærere ser elevernes læring, præstationer og evaluering af undervisningen som feedback til os. Denne feedback fra eleverne er et vigtigt

synlig læring i gymn_indmad.indd 10

04/05/15 11.49

input til, hvordan vi hele tiden kan gøre undervisningen bedre og understøtte, at alle elever lærer mest muligt og klarer sig så godt, som de kan. At fokusere på effekten af undervisningen handler altså om, hvilke tegn vi som lærere kan finde i forhold til, hvor godt eleverne er lykkedes med at opfylde de opstillede læringsmål. Et spørgsmål til løbende refleksion hos den enkelte lærer, mellem kolleger og mellem lærer og ledelse i den forbindelse er, hvordan vi kan vide, at den undervisning, der er gennemført, har haft den tilsigtede virkning hos alle elever. En af de fremgangsmåder, der omtales i kapitlet, og som skoleledere kan tænke ind i deres kompetenceudviklingstiltag, der støtter lærerne i at sætte fokus på kvaliteten i undervisningen, er ”microteaching”. Kort fortalt går ”microteaching” ud på, at lærere i bedste laboratoriestil gennemfører en lektion, som optages og/eller observeres, hvorefter lektionen analyseres som under et mikroskop og gøres til genstand for refleksion og diskussion om lektionen og undervisningens indvirkning på elevernes læring. Denne faglige sparring kan med fordel også indgå i de undersøgelsesmodeller, som kapitlet ligeledes introducerer, og som netop skal hjælpe læreren med at indarbejde en evidensinformeret praksis af løbende diagnose, intervention og evaluering med elevernes læring som det centrale omdrejningspunkt. Bogens tilhørende digitale materiale findes på www.dafolo.dk/SynligLæringiGymnasiet. Herfra kan bogens mange skemaer down loades, ligesom der blandt andet findes et videoklip fra en studietur med skolebesøg på tre newzealandske skoler i Auckland. Det drejer sig om henholdsvis Stonefields School, Clevedon School og Selwyn College, der alle gennem en længere årrække har arbejdet med at gøre læringen synlig for eleverne med afsæt i resultaterne fra Hatties synlig læring-undersøgelse. I bogen henvises især til Stonefields School og Selwyn College, der har arbejdet med forskellige visuelle modeller til at synliggøre de forskellige niveauer i læreprocessen for eleverne. Disse SOLO-inspirerede modeller er gengivet i bogen og tjener til inspiration for udformningen af læringsmål, succeskriterier og løbende feedback med henblik på at synliggøre læringen for eleverne og gøre eleverne evalueringskompetente, så de selv bliver i stand til at overvåge ”læringsbyggepladsen”. God fornøjelse!

synlig læring i gymn_indmad.indd 11

04/05/15 11.49

synlig lĂŚring i gymn_indmad.indd 12

04/05/15 11.49

SOPHIE HOLM STRØM

Synlig læring i gymnasiet og på HF Baglæns design af undervisningen med synlige læringsmål, succeskriterier og løbende feedback

Synlig læring i gymnasiet og på HF

U N DE RV I S NI NG OG LÆ RING

UNDERVISNING OG LÆRING

ISBN 978-87-7160-128-2

Varenr. 7450

Omslag_7450.indd All Pages

9 788771 601282

27/04/15 14.59