og ressourceorienteret. Margit er lektor i pædagogik ved efter- og videreuddannelsen, University College Nordjylland, og har gennemført en lang række ICDP-uddannelsesforløb for professionelle omsorgsgivere i skoler, dag- og døgntilbud. I kapitel 5, ”Tilknytningsteoretiske interventionsprogrammer og ICDP: ligheder og forskelle”, skriver Mette Høyer om de tidlige tilknytningsrelationers betydning for barnets emotionelle, kognitive, sociale udvikling og for identitetsdannelsen. Mette er ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Hun har arbejdet med spædbørns udvikling og deres familier, det tidlige samspil og med angstlidelser hos børn i skolealderen. Allan Stevn Bach beskriver i kapitel 6, ”Kærlighed og mentalisering”, hvordan kærlighed er en forudsætning for evnen til at indgå i relationer med andre, for evnen til at mentalisere og for opbygningen af en stabil personlighed. Han undersøger, hvordan den måde, vi ser barnet på, har betydning for, hvor sensitivt vi forholder os til det. Han peger endvidere på vigtigheden af at være bevidst om de voksnes udviklingsstøttende kommunikationskompetencer. Allan er lektor i psykologi ved efter- og videreuddannelsen, University College Nordjylland, og ph.d.-stipendiat. Hans ph.d.-projekt handler om, hvordan vi kan gøre ICDP-programmet evidensbaseret gennem systematisk brug af video som observations- og udredningsmetode. Allan har gennemført en lang række uddannelsesforløb i Marte Meo-metoden og ICDP-programmet for blandt andet lærere, pædagoger, psykologer og dagplejere. Camilla Printz og Nina Wehmeyer undersøger i kapitel 7, ”At skabe mentaliserende miljøer for børn og voksne gennem ICDP”, hvordan ICDP-programmet kan anvendes til at styrke børns og omsorgsgiveres mentaliseringsfærdigheder. Gennem erfaringer og eksempler fra praksis anskueliggør kapitlet, hvordan forfatterne bruger ICDP-programmet til at skabe miljøer, hvor børn og voksne kan øve og udvikle evnen til at mentalisere. Forfatterne arbejder til dagligt på en specialskole og en døgninstitution. I kapitlet tager de udgangspunkt i ugentlige ICDP-konferencer, hvor alle skolens børn og unge løbende drøftes. Peter Westmark skriver i kapitel 8, ”Gode historier og gyldne øjeblikke”, om forbindelsen mellem narrativitet og identitet. I ICDP-uddannelsen indgår arbejdet med de gode historier som et centralt og væsentligt element. Deltagerne trænes konsekvent i at indsamle stjernestundsfortællinger i egen praksis, som efterfølgende gøres til genstand for analyse og refleksion. I analyse- og refleksionsprocessen udvikler de professionelle oftest et nyt og anderledes syn på barnet, som gennem positiv forstærkning er med til at forandre relationen til barnet. Endvidere øges den professionelles selvindsigt i de kompetencer
9