Relations og ressourceorienteret pædagogik - ICDP

Bogen indledes med et oversigtskapitel af Karsten Hundeide, som var en af initiativ­ tagerne til ICDP-programmet. Herefter følger en række kapitler, som dækker emnerne:  De professionelle voksnes betydning for barnets selvopfattelse  Kvaliteter i samspillet mellem voksen og barn  Inklusion og relationsarbejde  Tilknytningsteori og ICDP  Den professionelle kærlighed som forudsætning for relationsarbejde  At skabe mentaliserende miljøer  Narrativitet og identitet  Implementeringen af ICDP i praksis Bogen henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelsen, lærere, pædagoger og andre professionelle omsorgsgivere, der interesserer sig for relationsog ressourceorienteret pædagogik. Der er også inspiration at hente til professionelle, som er i gang med eller har gennemført en ICDP-uddannelse.

Forfattere Allan Stevn Bach, Berit Bae, Pia Frederiksen, Karsten Hundeide, Mette Høyer, Carina Brøndum Leed, Margit Margrethe Nielsen (red.), Camilla Printz, Nina Wehmeyer og Peter Westmark

ISBN 978-87-7281-894-8

Varenr: 7321

9 788772 818948

Relations- og ressourceorienteret pædagogik – ICDP

Nyere forskning viser, at børns trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet med kvaliteten af den kontakt, omsorg og opmærksomhed, børnene får fra deres nære omsorgsgivere. Formålet med denne bog er at sætte spot på betydningen af den relations- og ressourceorienterede pædagogik i professionelle omsorgsmiljøer via ICDP-programmet.

Relations- og ressourceorienteret pædagogik – ICDP Margit Margrethe Nielsen (red.)

94

Margit Margrethe Nielsen (red.)

Relations- og ressourceorienteret pÌdagogik – ICDP

Allan Stevn Bach, Berit Bae, Pia Frederiksen, Karsten Hundeide, Mette Høyer, Carina Brøndum Leed, Margit Margrethe Nielsen (red.), Camilla Printz, Nina Wehmeyer og Peter Westmark Relations- og ressourceorienteret pædagogik – ICDP 1. udgave, 2. oplag, 2014 © 2013 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff og Signe Hastrup Poulsen Fotos: Tony Engelund Omslag: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 541-816 Materialet i denne mappe er til fri kopiering.

Dette gælder dog kun for den bruger, som har købt materialet.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk

Varenr. 7321 ISBN 978-87-7281-894-8

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1 ICDP-programmet – et relationsorienteret og empatibaseret program rettet mod barnets omsorgsgivere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Karsten Hundeide

1. Omsorgsgiverens opfattelse af barnet og barnet som person . . . . . . . . 14 Zonen for intimitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Hvordan et barn opfattes (defineres) afgør den omsorg, det får . . . . . . . . 16 Redefinering af omsorgsgiverens opfattelse af barnet: lære at se det positive barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 2. Temaerne for et godt samspil og de tre dialoger mellem omsorgsgivere og børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 3. Sensitivering og oplæring af omsorgsgivere i modsætning til instruktion 21 4. Principperne for implementering (gennemførelse) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Ligheder med og forskelle fra andre programmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 5. Udbredelse og dækning af forskellige målgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Kapitel 2 De professionelle voksnes betydning for barnets selvopfattelse . . . . . . . 30 Pia Frederiksen

Hvem er signifikante i individets omgivelser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Betydningsfuldhed og troværdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 De professionelles rolle som betydningsfulde og troværdige voksne . . . . 35 Kapitel 3 Plads til deltagelse?

Om kvaliteter i samspillet mellem pædagog og barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Berit Bae

En mikroetnografisk dagtilbudsundersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Dagtilbud som kontekst for samspil mellem voksne og børn – en dagtilbudsnær forståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Børns måde at henvende sig på og tilpasse sig samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

3

Udfordringer for pædagogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Om rummelige og trange samspilsmønstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Fokus på processer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Nogle kendetegn ved rummelige samspilsmønstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Nogle kendetegn ved trange mønstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Kapitel 4 Inklusion og relationsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Margit Margrethe Nielsen

Inklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 ICDP og inklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Det specielle og det almene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Inklusionsindsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Et boost til barnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Synliggøre barnet i fællesskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Fokus på ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Samarbejdskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Kapitel 5 Tilknytningsteoretiske interventionsprogrammer og ICDP: ligheder og forskelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Mette Høyer

Tilknytningsteorien: et kort historisk overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Tilknytning, menneskelig udvikling og adfærd i relationer . . . . . . . . . . . . . . . 77 Bestemmelse af individuelle tilknytningsmønstre: undersøgelsesmetoder 80 Tilknytningsmønstre og de indre arbejdsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 De indre arbejdsmodeller, stabilitet og variabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Tilknytningsteoretisk baserede praktiske interventionsmetoder i forskellige kontekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Afsluttende refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

4

Kapitel 6 Kærlighed og mentalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Allan Stevn Bach

Om at se . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Tre forskellige synsvinkler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Om at se sig selv udefra og barnet indefra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 At blive set og spejlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 ICDP og mentalisering i samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Den følelsesmæssige dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Den meningsskabende og udvidende dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Den regulerende dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Om måden at blive set på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 ”Kjerlighed er at forudsætte Kjerlighed” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Den menneskelige kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Kapitel 7 At skabe mentaliserende miljøer for børn og voksne gennem ICDP . . . . . . 116 Camilla Printz og Nina Wehmeyer

Mentalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Når mentalisering sættes på prøve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 ICDP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 ICDP og mentalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 ”No man is an island” – at skabe mentaliserende miljøer . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Organisatorisk ansvarlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Indblik i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Konferencer som mentaliserende miljøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Fokus i processen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Video som kickstart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 At loope . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Søren og Mark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Eftertanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Karen og Loui . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Eftertanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 At skabe samspil, hvor barnet får eget sind på sinde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Start-stop-praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Balancen mellem at styrke og at strække . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

5

Kapitel 8 Gode historier og gyldne øjeblikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Peter Westmark

Det reflekterede menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Små og store fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Narrativer og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Refleksion kræver iagttagelse, kommunikation og handling . . . . . . . . . . . . 139 Eksempler på gode historier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Meningsfuldhed og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Den ”opdragende” dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Det store i det små . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Kapitel 9 At implementere ICDP – en praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Carina Brøndum Leed

Det organisatoriske landkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Rejsen i organisationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Vejviseren ICDP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Systematiserende fastholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Køer på vejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Oversigt over rejsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Scrapbogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165

Forord Nyere forskning viser, at børns trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet med kvaliteten af den kontakt, omsorg og opmærksomhed, børnene får fra deres nære omsorgsgivere. I det danske samfund indgår langt de fleste børn i et professionelt omsorgsarrangement af en eller anden slags. Det være sig vuggestue, dagpleje, børnehave, skole, fritidshjem eller skolefritidsordning.

I dagtilbud har den professionelle omsorgsopgave udviklet sig fra at være en pasningsforanstaltning til at være en lærings- og udviklingsforanstaltning, som skal varetages i samarbejde med barnets forældre. I skolen er der skærpet opmærksomhed på, at såvel barnets faglige som sociale færdigheder og kompetencer skal udvikles. Dette stiller store krav til kvaliteten af den omsorg, det enkelte barn modtager fra de professionelle omsorgsgivere som for eksempel pædagoger, lærere og dagplejere.

ICDP-programmet er udviklet af professor Karsten Hundeide og professor Henning Rye ved universitetet i Oslo. ICDP er en forkortelse for International Child Development Programme og er et program, der har til formål at styrke relationerne mellem børn og deres omsorgsgivere. Det er et psykosocialt program, som retter sig mod omsorgsgivere og omsorgsmiljøer. Programmet har fokus på at udvikle den kultur og det miljø, som børn og voksne indgår i sammen, således at børnene får optimale opvækstbetingelser gennem interaktion med relationskompetente omsorgsgivere.

Grundtanken i ICDP-programmet er, at den bedste måde at hjælpe et barn på er ved at hjælpe barnets omsorgsgivere, og at den mest virkningsfulde strategi er at støtte og bevidstgøre det omsorgsnetværk, der er omkring barnet.

ICDP sætter eksisterende forskning om børn og børns udvikling i system. Programmet har tre dialoger og otte temaer for godt samspil som enkle konkrete hjælpemidler til at bevidstgøre omsorgsgivere om vigtigheden af godt samspil med barnet for at sikre barnet en sund følelsesmæssig og mental udvikling.

ICDP-programmet har fokus på at sensitivere barnets nære omsorgsgivere, det vil sige forældre og professionelle, i forhold til barnets behov for nærvær, kontakt og opmærksomhed. Dette sker ved at aktivere omsorgsgiverens empati og sympati for barnet og ved at øge omsorgsgiverens bevidsthed om samspillets betydning for børns psykosociale udvikling. Arbejdet med ICDP er

7

baseret på principperne i FN’s Børnekonvention. Programmet er anerkendt og benyttet af blandt andet UNICEF og WHO. ICDP-programmet er baseret på et eklektisk teorigrundlag. Det betyder, at programmet henter sine faglige begrundelser i psykodynamiske, sociologiske og læringsteoretiske forklaringsmodeller. ICDP transformerer vanskelige teorier til anvendt viden i pædagogisk praksis.

Formålet med denne antologi er at sætte spot på ICDP-programmet og betydningen af den relations- og ressourceorienterede pædagogik i professionelle omsorgsmiljøer. Det er vores mål at præsentere ICDP i et mangfoldigt perspektiv. Kapitlerne vil derfor favne bredt såvel tematisk som teoretisk. Antologien vil belyse nogle af de centrale teorireferencer, som programmet læner sig op ad.

Antologien henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelsen, lærere, pædagoger og andre professionelle omsorgsgivere, der interesserer sig for relations- og ressourceorienteret pædagogik. Vi håber endvidere, at alle de professionelle omsorgsgivere, der gennem årene har gennemført en ICDPuddannelse, vil finde inspiration og interesse i bogen.

Karsten Hundeides kapitel 1, ”ICDP-programmet – et relationsorienteret og empatibaseret program rettet mod barnets omsorgsgivere”, er et oversigtskapitel, som redegør for de vigtigste elementer i ICDP-programmet. Karsten Hundeide var professor i psykologi ved universitet i Oslo og var som nævnt en af initiativtagerne til ICDP-programmet.

Pia Frederiksen giver i kapitel 2, ”De professionelle voksnes betydning for barnets selvopfattelse”, et bud på, hvordan man ud fra klassisk sociologisk teori kan forklare, hvorfor de professionelle voksnes evner til at skabe relationer til børnene er så vigtige i skole og institution. Pia Frederiksen er lektor i pædagogik ved læreruddannelsen i Aalborg og ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet. Hun forsker i samspils- og kommunikationsprocesser i skolens mikromiljø og har gennemført en lang række uddannelsesforløb i ICDP-programmet for lærere, pædagoger og psykologer.

Berit Bae drøfter i kapitel 3, ”Plads til deltagelse? Om kvaliteter i samspillet mellem pædagog og barn”, hvordan kvalitative aspekter i voksen-barn-samspil skaber forudsætninger for børns deltagelse i dagtilbud. Kapitlet bidrager med væsentlige pointer vedrørende de udfordringer, som kan opstå, når der skal etableres et udviklingsstøttende samspil mellem voksne og børn. Berit Bae er professor i pædagogik ved Høgskolen i Oslo.

Margit Margrethe Nielsen kommer i kapitel 4, ”Inklusion og relationsarbejde”, ind på, hvordan pædagogiske medarbejdere kan støtte inklusion af børn i udsatte positioner gennem bevidst og systematisk at arbejde relations-

8

og ressourceorienteret. Margit er lektor i pædagogik ved efter- og videreuddannelsen, University College Nordjylland, og har gennemført en lang række ICDP-uddannelsesforløb for professionelle omsorgsgivere i skoler, dag- og døgntilbud.

I kapitel 5, ”Tilknytningsteoretiske interventionsprogrammer og ICDP: ligheder og forskelle”, skriver Mette Høyer om de tidlige tilknytningsrelationers betydning for barnets emotionelle, kognitive, sociale udvikling og for identitetsdannelsen. Mette er ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Hun har arbejdet med spædbørns udvikling og deres familier, det tidlige samspil og med angstlidelser hos børn i skolealderen.

Allan Stevn Bach beskriver i kapitel 6, ”Kærlighed og mentalisering”, hvordan kærlighed er en forudsætning for evnen til at indgå i relationer med andre, for evnen til at mentalisere og for opbygningen af en stabil personlighed.

Han undersøger, hvordan den måde, vi ser barnet på, har betydning for, hvor sensitivt vi forholder os til det. Han peger endvidere på vigtigheden af at være bevidst om de voksnes udviklingsstøttende kommunikationskompetencer. Allan er lektor i psykologi ved efter- og videreuddannelsen, University College Nordjylland, og ph.d.-stipendiat. Hans ph.d.-projekt handler om, hvordan vi kan gøre ICDP-programmet evidensbaseret gennem systematisk brug af video som observations- og udredningsmetode. Allan har gennemført en lang række uddannelsesforløb i Marte Meo-metoden og ICDP-programmet for blandt andet lærere, pædagoger, psykologer og dagplejere.

Camilla Printz og Nina Wehmeyer undersøger i kapitel 7, ”At skabe mentaliserende miljøer for børn og voksne gennem ICDP”, hvordan ICDP-programmet kan anvendes til at styrke børns og omsorgsgiveres mentaliseringsfærdigheder. Gennem erfaringer og eksempler fra praksis anskueliggør kapitlet, hvordan forfatterne bruger ICDP-programmet til at skabe miljøer, hvor børn og voksne kan øve og udvikle evnen til at mentalisere. Forfatterne arbejder til dagligt på en specialskole og en døgninstitution. I kapitlet tager de udgangspunkt i ugentlige ICDP-konferencer, hvor alle skolens børn og unge løbende drøftes.

Peter Westmark skriver i kapitel 8, ”Gode historier og gyldne øjeblikke”, om forbindelsen mellem narrativitet og identitet. I ICDP-uddannelsen indgår arbejdet med de gode historier som et centralt og væsentligt element. Deltagerne trænes konsekvent i at indsamle stjernestundsfortællinger i egen praksis, som efterfølgende gøres til genstand for analyse og refleksion. I analyse- og refleksionsprocessen udvikler de professionelle oftest et nyt og anderledes syn på barnet, som gennem positiv forstærkning er med til at forandre relationen til barnet. Endvidere øges den professionelles selvindsigt i de kompetencer

9

og virkemidler, som er medvirkende til, at barnet kommer ind i en positiv udviklingsspiral. Peter er lektor i psykologi ved efter- og videreuddannelsen, University College Nordjylland, og har i en årrække som sin hovedbeskæftigelse undervist professionelle omsorgsgivere i ICDP-programmet og udviklet programmet til nye områder inden for menneskeprofessionerne.

Carina Brøndum Leed kommer i kapitel 9, ”At implementere ICDP – en praksisfortælling”, ind på ledelsens rolle, når ICDP skal implementeres i en institution, herunder betydningen af rammesætning og didaktiske overvejelser. Carina er tidligere leder af en daginstitution og er nu ansat ved efter- og videreuddannelsen, University College Nordjylland, hvor hun underviser professionelle omsorgsgivere i ICDP-programmet.

God fornøjelse!

Margit Margrethe Nielsen, juni 2013

10

11

Bogen indledes med et oversigtskapitel af Karsten Hundeide, som var en af initiativ­ tagerne til ICDP-programmet. Herefter følger en række kapitler, som dækker emnerne:  De professionelle voksnes betydning for barnets selvopfattelse  Kvaliteter i samspillet mellem voksen og barn  Inklusion og relationsarbejde  Tilknytningsteori og ICDP  Den professionelle kærlighed som forudsætning for relationsarbejde  At skabe mentaliserende miljøer  Narrativitet og identitet  Implementeringen af ICDP i praksis Bogen henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelsen, lærere, pædagoger og andre professionelle omsorgsgivere, der interesserer sig for relationsog ressourceorienteret pædagogik. Der er også inspiration at hente til professionelle, som er i gang med eller har gennemført en ICDP-uddannelse.

Forfattere Allan Stevn Bach, Berit Bae, Pia Frederiksen, Karsten Hundeide, Mette Høyer, Carina Brøndum Leed, Margit Margrethe Nielsen (red.), Camilla Printz, Nina Wehmeyer og Peter Westmark

ISBN 978-87-7281-894-8

Varenr: 7321

9 788772 818948

Relations- og ressourceorienteret pædagogik – ICDP

Nyere forskning viser, at børns trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet med kvaliteten af den kontakt, omsorg og opmærksomhed, børnene får fra deres nære omsorgsgivere. Formålet med denne bog er at sætte spot på betydningen af den relations- og ressourceorienterede pædagogik i professionelle omsorgsmiljøer via ICDP-programmet.

Relations- og ressourceorienteret pædagogik – ICDP Margit Margrethe Nielsen (red.)