Emil stammer - og det må han gerne

Page 1


Emil stammer

En bog om stammen hos førskolebørn

RASK & ANNE ØRUM KIRKEGAARD

NANNA

Nanna Rask & Anne Ørum Kirkegaard

Emil stammer - og det må han gerne

En bog om stammen hos førskolebørn

1. udgave, 1. oplag, 2025

© 2025 Dafolo A/S og forfatteren

Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi

Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander

Illustrator: Mike Prang

Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

ÆRKET

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition:

Dafolo A/S

Suderbovej 22-24

9900 Frederikshavn

Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8316

ISBN: 978-87-7234-458-4

INDHOLD

Forord

Introduktion

Emil stammer – og det må han gerne

DEL 1

Ideer til dialog med barnet eller børnegruppen

Viden om stammen

Plakat

Observationer og tiltag i pædagogisk praksis

Logopædiske råd

Udsagn fra børn og unge, som stammer

Litteratur

Stammen er en forstyrrelse af talen, som er kendetegnet ved, at den flydende tale ufrivilligt afbrydes.

Afbrydelserne kan være i form af gentagelser af lyde, stavelser og ord, forlængelser af lyde eller blokeringer af talen.

Forord

Denne bog er skrevet med tanke på de børn, der stammer, og alle i deres netværk.

Bogen er blevet til, fordi vi i vores praksis som logopæder har erfaret, at der mangler en bog, som formidler viden om stammen til børn, og som samtidig rummer baggrundsviden og redskaber til netværket omkring dem.

Stammen viser sig oftest i 2-5-årsalderen. Bogen henvender sig derfor primært til pædagogisk personale i daginstitutioner, til logopæder og til andre, som arbejder med børn i førskolealderen. Bogen henvender sig også til jer, der er forældre til børn, der stammer.

Med afsæt i den nyeste viden klæder bogen jer på til at tage hånd om stammen, når den opstår. Bogen er velegnet som materiale til det enkelte barn, der stammer, og/eller som pædagogisk redskab til grupper af børn, hvor et eller flere børn stammer.

Første del af bogen er skrevet til barnet eller børnegruppen. Gennem historien om Emil formidles viden om stammen i børnehøjde. Før og efter historien lægges op til refleksion og dialog om stammen og om gode samtaleregler. Barnet eller børnegruppen vil lære, at man kan tale på forskellige måder, og at stammen er okay – altid og alle steder.

Bogens anden del præsenterer fakta om stammen og giver viden og ideer til, hvordan I kan agere og skabe rammer for gode taleoplevelser. I vil også finde svar på spørgsmål, som ofte dukker op, når man er tæt på et barn, der stammer.

Vi håber, at bogen vil give jer nyttig viden om stammen, og at historien om Emil vil være et godt udgangspunkt for samtaler om stammen med jeres barn eller børnegruppe.

En stor tak til Mike Prang, som har illustreret vores bog. Du har på allerfineste og tålmodigste vis formået at visualisere vores fortælling og ideer, således at bogen har fået præcis det udtryk, vi ønskede.

Tak til logopæd Mona Høvring Broe, som har bidraget med værdifuld faglig sparring. Og til pædagoger i Aalborg Kommune, som har afprøvet bogen med grupper af børn. Jeres feedback har givet os et betydningsfuldt indblik i bogens praksisfunktion.

Tak til Else Asp-Poulsen, som har været en uvurderlig hjælp undervejs. Tak for korrekturlæsning, utallige gennemgange og for at tro på os, bakke os op og vise os på rette vej.

Og sidst, men ikke mindst, skal der lyde en stor tak til Dafolo og til vores redaktør, Anne Marie Vinther Lemuchi, som har taget så godt imod vores manuskript og troet på vores ide. Det har betydet alverden.

Nanna Rask og Anne Ørum Kirkegaard

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.