Page 1

Lærere og pædagoger bidrager hver især med meget forskellige kernekompetencer i folkeskolen, og det er helt afgørende at fastholde denne forskel, for pædagogerne skal ikke være halvdårlige lærere – og omvendt. Helt centralt er det, at lærer-pædagog-samarbejdet i stedet består af en relevant blanding af de to professioners kompetencer med fokus på både elevernes læring og trivsel.

Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere opnår det bedst mulige samarbejde på skolerne. Bogen er redigeret af Stig Broström, som også har skrevet to af bogens kapitler. Herudover er der bidrag fra Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye.

ISBN 978-87-7160-096-4

Varenr. 7435

9 788771 600964

Pædagoger og lærere i skolen

Med denne bog som inspirationskilde vil vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen forhåbentlig blive lettere at betræde. Kapitlerne peger fremad mod en skole, hvor fantasi, kreativitet, innovation og læring går hånd i hånd, og hvor der er fokus på både den enkelte elevs læring og alsidige udvikling. Her er der plads til forpligtende læringsfællesskaber og mere innovative arbejdsformer, så også elevens trivsel kommer i centrum.

U N D E RVISN IN G O G LÆ R ING

Pædagoger og lærere i skolen. Sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig: samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Forfatterne anskuer et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen som den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen.

UNDERVISNING OG LÆRING STIG BROSTRÖM (RED.)

Pædagoger og lærere i skolen Sammen om elevernes trivsel og læring


Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Stig Broström (red.), Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye

Pædagoger og lærere i skolen Sammen om elevernes trivsel og læring


Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Stig Broström (red.), Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye Pædagoger og lærere i skolen. Sammen om elevernes trivsel og læring 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz Yates og Mette Johnsen Elbeck Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen og ph.d. Finn Wiedemann. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ undervisning. Omslagsdesign: Sisterbrandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259-2015-11 Varenr. 7435 ISBN 978-87-7160-096-4


Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1 • Udvikling af en fælles didaktik og et fælles læringsbegreb . . . 11 Af Stig Broström En fælles didaktisk tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Begrebet didaktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Tre didaktiske tilgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 En fælles didaktisk strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Det dannende indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Udkast til et dynamisk læringsbegreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Et bredt læringsbegreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 En fælles didaktisk læringsplatform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Kapitel 2 • Samarbejde mellem pædagoger og lærere – historisk, aktuelt og i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Af Stig Broström Betænkninger m.v. fra 1970’erne til 2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Folkeskolen år 2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 EVA-undersøgelse 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 ”En god skolestart” 2006 – skolestartudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 De mange eksperimenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Pædagoger og lærere – eksemplet heldagsskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Skolereformen 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Den nye pædagoguddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Samarbejdet tager fart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49


Kapitel 3 • Pædagogen i skolen – nu med loven i ryggen . . . . . . . . . . . . . .51

Af Kirsten Rigbolt Nye opgaver og udfordringer for pædagogen i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Helhedsskoletænkningen er ikke ny . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Resultater fra evalueringer, der belyser pædagogers rolle i helhedsskolen . . . 55 Forskning om lærer-pædagog-samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Elementer af fritidshjemmets og skolefritidspædagogikkens historie . . . . . . . 57 Uddannelsens betydning for pædagogers fag­identitet i skolen . . . . . . . . . . . . 58 Pædagoger i spændet mellem professionalisering og deprofessionalisering . . 59 Fremadrettede opgaver, udfordringer og innovationsbehov . . . . . . . . . . . . . . 60 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Kapitel 4 • Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen . . . . 67 Af Trine Ankerstjerne og Sara Hannibal Overgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Skolestart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Barnets perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Samarbejdet om indskolingsbarnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Et fælles læringsbegreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Tværprofessionel klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Synlig læring i klasserummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Kapitel 5 • To professioner om et fælles tredje – når lærere og pædagoger samarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Af Carsten Andersen og Ole Christensen Innovativ læring på Dyssegårdsskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Erfaringer fra indskolingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Fra udviklingsprojekt til ny praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Kompetenceudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98


Kapitel 6 • Udvikling af et fælles pædagogisk fundament – erfaringer fra praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Af Tina Barbara Pryds og Talita Salqvist Heinel Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Mål for Gladsaxe Skole: at skabe den bedste skole for børnene . . . . . . . . . . 100 Nye muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Lærere og pædagogers faglige udvikling og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Fælles uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Bevægelse i undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Motivation – styrkebaseret pædagogik og positiv psykologi . . . . . . . . . . . . .106 Mestring – tydelige differentierede læringsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 En sammenhængende skoledag – understøttende læringsaktiviteter i SFO’en 112 Digital understøttelse af elevernes læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Udfordringer og muligheder nu og i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Kapitel 7 • Lærere og pædagoger arbejder sammen – erfaringer fra praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Af Helle Saabye og Michael Jørgensen Glostrup Skole – på kryds og tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Fælles læringssyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Vedligeholdelse af projektet – en opgave for den samlede skoleledelse . . . . 126 Perspektivering og afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129


Kapitel 8 • Tværprofessionelt samarbejde i et læringsperspektiv – med nye udfordringer for skoleledelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Af Andy Højholdt Folkeskolereformen – den rette medicin? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Tre initiativer i spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Hvad vi ved om sammenhængen mellem social baggrund og uddannelse . . 133 Den voksende ulighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Den længere skoledag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Den understøttende undervisning og samarbejdet mellem lærere og pædagoger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Et læringsteoretisk blik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Tværprofessionelt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Horisontalt og vertikalt fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Den ekspansive læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Mere end kognition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Det handler om inddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 En tværprofessionel kompetence – udvidelse af relationstænkning . . . . . . . 143 Samarbejde som læring i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Et relationelt blik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Konkrete professionelle overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Kapitel 9 • Fremtidens folkeskole – refleksioner, visioner og perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Af Trine Ankerstjerne og Sara Hannibal Pædagoger og lærere i samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Fælles syn på pædagogik og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Folkeskolens fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157


Forord

Pædagoger, lærere, forvaltning og politikere har gennem årtier ønsket sig et tættere samarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole. Ligeledes har både pædagoger og lærere formuleret ideen om, at pædagoger skulle udgøre en væsentlig del af den samlede personalegruppe på skolen. Mange politiske tiltag, fx udviklingsprojektet Folkeskolen år 2000 og regeringens Skolestartudvalg i 2006 samt en række kommunale tilløb og tiltag til helhedsskole, er forsøgt gennemført i løbet af de seneste ti år. Ideen og perspektivet har været såre enkelt: De to faggrupper har forskellig uddannelsesbaggrund, og ved at bringe begge professioners kompetencer i spil vil skolen og børnene/eleverne få tilført ny energi og nye muligheder. Der er børn i skolen. Der er elever i skolen. Pædagogerne har for vane at tale om børn, og lærerne taler om elever. Barnebegrebet henter inspiration fra humanismens idé om mennesket i centrum og nødvendigheden af, at det enkelte individ får mulighed for at realisere egne behov med skyldig hensynstagen til fællesskabet. Barnebegrebet har gennem tiderne været knyttet til børnehaven, som også i dag fortsat er den samfundsmæssige arena, der tilkender barnet ret til at være barn på egne præmisser, og som tilbyder en vis grad af barnecentrering med plads til barnlige og irrationelle virksomheder. Elevbegrebet antyder, at barnet ikke ses som et individ, der er noget i sig selv, og som hviler i sin egen væren (på engelsk: being), men derimod mere som et individ, der under givne omstændigheder (i skolen) har den samfundsmæssige opgave at tilegne sig kulturens kundskaber og færdigheder; altså en, der er ved at blive noget – en becoming. ”Elevar” betyder at løfte. Og det er elevens opgave: at løfte sig, at tilegne sig viden, kundskaber og færdigheder. Måske vil et frugtbart samarbejde mellem pædagoger og lærere føre til, at de professionelle kan se barnet i eleven og eleven i barnet. Men det er ikke ligetil at forene pædagogernes og lærernes forskellige traditioner. Af mange grunde har de gode hensigter ikke rigtig slået igennem. Der har hver gang været en mistelten, der skulle tages i ed, og politiske, fagpolitiske og også fagprofessionelle kanter skulle slibes af. Men en del knaster blev efterladt hver gang. Derfor er det meget glædeligt, at skolereformen indeholder en række markante pædagogiske perspektiver. Blandt andet er det entydigt markeret, at tiden nu er kommet til, at der skal udvikles et nært og forpligtende fagligt samarbejde mellem pædagoger og lærere til fordel for elevernes trivsel og læring.

7


Fordi et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen måske kan være den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen, sætter nærværende bog fokus på dette samarbejde. Om end skolereformen rejser mange afgørende pædagogiske perspektiver, indsnævrer bogen sig til dette professionssamarbejde og afgrænser sig således fra en række tilgrænsende temaer, fx udvikling af kropslige og idrætsprægede aktiviteter, fagpolitiske drøftelser samt spørgsmålet om, hvad der skal blive af SFO’en. Selvom der i de enkelte kapitler rejses kritiske refleksioner, drejer bogen sig hovedsageligt om mulighederne. Den bidrager både med teoretiske refleksioner og praktisk-metodiske strategier. Bogen dvæler ikke ved de mange udfordringer, skolereformen er løbet ind i, men ser derimod fremad med ambitionen om at få samarbejdet til at fungere. Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over teoretiske udredninger og refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere konkret kan samarbejde på skolerne. I kapitel 1, ”Udvikling af en fælles didaktik og et fælles læringsbegreb”, skitserer Stig Broström nogle karakteristiske og delvist modsatrettede træk ved skole- og fritidspædagogikken med henblik på at forsøge at bringe disse i overensstemmelse med hinanden – og så at sige forene disse i en ny skole- og fritidspædagogik. Her redegøres for nogle forskellige didaktiske tilgange med henblik på at bidrage til udviklingen af en fælles didaktisk plaform; en skoleog fritidsdidaktik, der også rummer et lege-læringsbegreb, som kan være vejledende for såvel pædagoger som lærere. Der følges op på dette afsæt i kapitel 2, ”Samarbejde mellem pædagoger og lærere – historisk, aktuelt og i fremtiden”, hvor Stig Broström redegør for det historiske grundlag. Både betænkninger, undersøgelser og udviklingsprojekter fra 1980’erne og frem til første årti i et nye århundrede bliver fremlagt for at minde om, at vi så at sige ”står på skuldrene” af tidligere pædagogiske pionerer. En række af disse tidligere bestræbelser beskriver Kirsten Rigbolt i kapitel 3, ”Pædagogen i skolen – nu med loven i ryggen”. Hun fremstiller de væsentligste faser og begivenheder vedrørende helhedsskoletænkningen og samarbejdet mellem faggrupperne, der har gjort sig gældende op gennem 1980’erne og 1990’erne, herunder 1990’ernes ”leg og lærings”-diskurs. Endvidere belyses pædagogens rolle i helhedsskolen, som den formuleres i bekendtgørelser, rapporter og evalueringsmaterialer gennem to årtier. Dette, tilsammen med en fremstilling af professionsbegrebet og dets historiske forandring, SFO’ens opkomst samt ændringer i pædagoguddannelsen, ligger til grund for en beskrivelse af,

8


hvordan pædagogens opgaver, udfordringer og innovationsbehov kan defineres, når pædagogen skal indgå i det tværprofessionelle samarbejde. I kapitel 4, ”Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen”, sætter Trine Ankerstjerne og Sara Hannibal fokus på en række faktorer, der nødvendigvis må bringes i spil, hvis de to faggruppers kompetencer skal virke positivt sammen. De anbefaler blandt andet, at man stopper ”grøftegravningen”, og at lederen tager ansvar og klart definerer, hvorfor lærere og pædagoger skal samarbejde, og hvad man vil med indskolingen. Endvidere anbefaler kapitlets forfattere, at man sætter rammer for samarbejdet og definerer, hvad pædagoger og lærere skal samarbejde om. Og endelig, at den enkelte lærer og pædagog afstemmer forventninger om samarbejdet. Hvordan samarbejdet kan udfoldes, beskriver Carsten Andersen og Ole Christensen i kapitel 5, ”To professioner om et fælles tredje – når lærere og pædagoger samarbejder”. Med fokus på hvordan samarbejdet mellem de to faggrupper kan udvikles og blive stærkere, beskriver de et toårigt skoleprojekt i Gentofte Kommune og viser, hvad der skal til, for at samarbejdet lykkes til gavn for elevernes læring. I kapitel 6, ”Udvikling af et fælles pædagogisk fundament – erfaringer fra praksis”, fastholdes det konkrete samarbejdsperspektiv. Her beskriver Tina Barbara Pryds og Talita Salqvist Heinel, hvordan en udviklingsproces på Gladsaxe Skole har bidraget til at skabe et nyt pædagogisk fundament, der samtidig har givet de bedste betingelser for en udvikling af samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Vejen hertil var et fælles uddannelsesforløb og udviklingsarbejde, hvorigennem der blev etableret et fælles teoretisk grundlag og dermed et fælles pædagogisk sprog. Den praktisk-pædagogiske inspiration fastholdes i kapitel 7 af Helle Saabye og Michael Jørgensen fra Glostrup Skole. I kapitlet ”Lærere og pædagoger arbejder sammen – erfaringer fra praksis” beskrives på baggrund af udviklingsarbejdet ”SFO-pædagoger bliver læringsdetektiver”, hvordan samarbejdet mellem pædagoger og lærere kommer til udtryk, og hvordan dette giver støtte til elevernes trivsel og læring. Endvidere redegøres der for lederens rolle. I kapitel 8, ”Tværprofessionelt samarbejde i et læringsperspektiv – med nye udfordringer for skoleledelserne” af Andy Højholdt, beskrives en række forhindringer for samarbejdet mellem pædagoger og lærere. På baggrund af undersøgelser argumenteres der for, at det gode samarbejde mellem fagprofessionelle fordrer, at lederen evner at guide og prioritere effektivt i forbindelse med etableringen af samarbejdskulturer. Efter de foregående kapitler har sat spot på en række teorier, betingelser og praktiske tiltag, diskuterer og opsummerer Trine Ankerstjerne og Sara Hannibal

9


pointer fra bogen i kapitlet ”Fremtidens folkeskole – refleksioner, visioner og perspektiver”. Med denne sløjfe afrundes et af dette årtis væsentligste pædagogiske udfordringer. Dermed ikke sagt, at vi hermed har løst de mange udfordringer, som samarbejdet mellem de to professioner byder på. Men bogen vil forhåbentlig bidrage til at åbne læserens øjne for væsentlige sider og aspekter og dermed gøre det lettere at betræde vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen. Vi ønsker pædagoger og lærere i den danske folkeskole – og andre læsere i øvrigt – god læselyst. Stig Broström, juni 2015

10


Lærere og pædagoger bidrager hver især med meget forskellige kernekompetencer i folkeskolen, og det er helt afgørende at fastholde denne forskel, for pædagogerne skal ikke være halvdårlige lærere – og omvendt. Helt centralt er det, at lærer-pædagog-samarbejdet i stedet består af en relevant blanding af de to professioners kompetencer med fokus på både elevernes læring og trivsel.

Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere opnår det bedst mulige samarbejde på skolerne. Bogen er redigeret af Stig Broström, som også har skrevet to af bogens kapitler. Herudover er der bidrag fra Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye.

ISBN 978-87-7160-096-4

Varenr. 7435

9 788771 600964

Pædagoger og lærere i skolen

Med denne bog som inspirationskilde vil vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen forhåbentlig blive lettere at betræde. Kapitlerne peger fremad mod en skole, hvor fantasi, kreativitet, innovation og læring går hånd i hånd, og hvor der er fokus på både den enkelte elevs læring og alsidige udvikling. Her er der plads til forpligtende læringsfællesskaber og mere innovative arbejdsformer, så også elevens trivsel kommer i centrum.

U N D E RVISN IN G O G LÆ R ING

Pædagoger og lærere i skolen. Sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig: samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Forfatterne anskuer et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen som den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen.

UNDERVISNING OG LÆRING STIG BROSTRÖM (RED.)

Pædagoger og lærere i skolen Sammen om elevernes trivsel og læring

Pædagoger og lærere i skolen  

Pædagoger og lærere i skolen. Sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har...

Pædagoger og lærere i skolen  

Pædagoger og lærere i skolen. Sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har...

Advertisement