at skolen kun i ringe grad varetager disse forandringer i elevernes interesser og behov. Elevernes interesser og behov harmonerer derfor mindre og mindre med aktiviteterne i skolen. Dette kan føre til, at en del elever fokuserer på andre ting end det faglige arbejde i skolen. Selv om alle disse forklaringer berører teorier, vi vil diskutere i denne bog, er de ikke udtømmende. De teorier, vi vil gennemgå i denne bog, peger også mod andre forklaringer. Svigtende motivation er et alvorligt problem i skolen, fordi motivation fremmer læring og senere valg. I en gennemgang af seks metaanalyser, som tilsammen omfatter 322 separate studier, fandt Hattie (2009) en klar positiv sammenhæng mellem elevernes motivation og deres skolepræstationer (effektstørrelse 0,48). Dette viser, at motivation har en klar betydning for læring. Men metaanalyserne inkluderer studier, hvor motivation er forstået og målt på forskellige måder, og derfor giver de ikke en uddybende forståelse af, hvad motivation er, hvad der fremmer den, eller hvorfor den har så stor betydning for læring. Det vil vi uddybe i denne bog ved at se på forskellige teorier om motivation. Motivation fremmer indirekte læring gennem indsats, koncentration, udholdenhed og passende læringsstrategier (Berger og Karabenick 2011; Skaalvik og Skaalvik 2011a). Jo mere motiverede eleverne er, desto større indsats yder de. Motiverede elever vil også være mere engagerede og udholdende, når de arbejder med udfordrende opgaver (Skaalvik og Skaalvik 2011a). Motiverede elever er også bedre til at regulere deres egen læringsadfærd og benytter arbejdsstrategier, som er læringsfremmende, fx hjælpsøgende adfærd (Berger og Karabenick 2011). Hjælpsøgende adfærd, at bede om hjælp når man har brug for det, er en vigtig læringsstrategi. Hvis eleverne får passende udfordringer i skolen, vil de også komme i situationer, hvor de har brug for vejledning og støtte for at komme videre. Ikke at søge en sådan hjælp eller vejledning er derfor ensbetydende med ikke at bruge en vigtig læringsstrategi. Motivation har også indflydelse på de valg, eleverne tager (Bandura 1997). I folkeskolen er det begrænset, hvor store valgmuligheder, de har, og for nogle elever består valgene i at yde en stor eller en mindre indsats. På ungdomsuddannelser og videregående uddannelser udvides valgmulighederne, idet eleverne selv kan vælge fag, linjer og fordybelse. Her viser det sig, at mange elever fravælger matematik. Udviklingen af en konstant dalende motivation for at arbejde med matematik tydeliggøres ved, at mange elever fravælger faget, når
10
Motivation for læring_indmad.indd 10
15/12/14 12.51