Page 1

ANNE LINDER (RED.) BOGENS FORFATTERE

Overordnet set er ambitionen for det pædagogiske virke at sikre, at børn udvikler sig til at blive psykologisk robuste, og at de befinder sig godt i verden. Resiliente eller livsduelige børn formår, ligesom tumlingen, at rejse sig op og møde verden igen – selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab. Livsduelighed er ikke statisk, men kan forandres og påvirkes gennem hele livet. For at udvikle en sådan duelighed og mestring af livet har børn først og fremmest brug for relationel støtte fra de voksne, der omgiver dem til daglig.

CLAUS HOLM, ph.d., lektor og konstitueret institutleder for Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. RIKKE NØRREGAARD JENSEN, arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og konsulent. ANNE LINDER, cand.pæd.psyk., forfatter og stifter af og centerchef for Dansk Center for ICDP. JØRGEN LYHNE, psykolog, lektor på VIA University College, Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling, samt ekstern lektor på Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

I denne bog kredser en række engagerede fagpersoner omkring livsduelighedens pædagogik. Der gives ingen entydige svar på, hvad det vil sige ”at du i livet”, men gennem bogens kapitler kommer læseren et spadestik dybere i forhold til at forstå, hvordan vi kan bruge det relationelle forhold som platform for børns læring, trivsel og udvikling – og dermed deres livsduelighed. Mange af kapitlerne inddrager ICDP som en metode til at nå dette mål.

REGITZE RAHBEK, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, ekstern konsulent ved Dansk Center for ICDP samt adjunkt på VIA University College.

Bogen er egnet for fagpersoner og studerende i den pædagogiske verden, som ønsker en bred introduktion til livsduelighedens pædagogik, og som samtidig er interesseret i nye, faglige beskrivelser af begrebet ”pædagogisk relationsprofessionalisme”.

ANNE GARDØ STEENSEN, uddannet lærer og arbejder som udviklingskonsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Halsnæs Kommune. MICKI SONNE KAA SUNESEN, grunduddannet lærer, PD og kandidat i pædagogisk psykologi, chef i Center for Medieret Læring og Inklusion, CEMELI. ANNE THERKILDSEN, cand.mag. i psykologi og pædagogik fra Roskilde Universitet samt pædagogisk konsulent i Dansk Center for ICDP.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

ULLA SCHØDT, socialpædagog, pædagogisk konsulent i Halsnæs Kommune. Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Faglige pointer til den relationsprofessionelle

Bogen er redigeret af cand.pæd.psyk. Anne Linder. Anne har gennem en årrække arbejdet med og publiceret artikler og bøger inden for pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik.

”Livsduelighed handler om at holde balancen i livet og have evnen til at gå imod odds og få succes på trods af modgang. Livsduelighed drager vores opmærksomhed mod vækst i svære stunder og hjælper os med at genvinde fodfæstet, når vi har mistet balancen. Derfor er tumlingen en god metafor. Tumlingen kan et øjeblik blive slået ud af kurs eller miste sit fodfæste – men formår at rejse sig igen. ’Shaken, not stirred’. Rystet, men ikke blæst omkuld.” Anne Linder, citat fra bogen.

Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med. ISBN 978-87-7160-079-7

Varenr. 7426

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

HVAD VIL DET SIGE AT DU I LIVET?

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK

JESPER GREGERSEN, cand.mag. i pædagogik og psykologi, udviklingschef i Dansk Center for ICDP og indehaver af JG Erhvervspsykologi.

9 788771 600797


LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK Faglige pointer til den relationsprofessionelle

Redigeret af Anne Linder

1


Jesper Gregersen, Claus Holm, Rikke Nørregaard Jensen, Anne Linder (red.), Jørgen Lyhne, Regitze Rahbek, Ulla Schødt, Anne Gardø Steensen, Micki Sonne Kaa Sunesen og Anne Therkildsen Livsduelighedens pædagogik. Faglige pointer til den relationsprofessionelle 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket tryksag 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk – www.dafolo-online.dk

Varenr. 7426 ISBN 978-87-7160-079-7

2


Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Del 1: Livsduelighed og relationer Kapitel 1 • Pædagogisk relationsprofessionalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Af Anne Linder Kapitel 2 • ICDP som model i det tværfaglige arbejde med børn, unge og deres familier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Af Ulla Schødt og Anne Linder Kapitel 3 • Relationsbaseret ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Af Jesper Gregersen Kapitel 4 • Relationel læringsledelse og flow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Af Regitze Rahbek Kapitel 5 • Rum til relationer – et relationelt og arkitektonisk blik på institutionernes fysiske miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Af Anne Therkildsen og Rikke Nørregaard Jensen

Del 2: Livsduelighed og hjernens foranderlighed Kapitel 6 • Neuropædagogik og livsduelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Af Jørgen Lyhne Kapitel 7 • At du i livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Af Micki Sonne Kaa Sunesen

Del 3: Det pædagogiske arbejde med livsduelighed Kapitel 8 • Styrkebaseret pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .129 Af Anne Linder

3


Kapitel 9 • Venskab og følelser – relationel støtte til en pigegruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Af Anne Gardø Steensen Kapitel 10 • Et bud på en relationsbaseret livsduelighedsmodel med fokus på selvværd og selvtillid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Af Anne Linder

Del 4: Livsduelighed – i et samfundsanalytisk perspektiv Kapitel 11 • Den rige personlighed er livsduelig . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Af Claus Holm Bogens forfattere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197

4


Forord Af Anne Linder

“Helbred er hvordan man har det. Modstandskraft er som man tar det.” (Hein 2000, s. 57)

Begrebet ”livsduelighed” er på en gang meget enkelt og meget svært. Begrebet forekommer simpelt og komplekst på samme tid. Simpelt, fordi man spontant og intuitivt har en ide om dets betydning. Man forstår det sådan, at det må handle om ”at du i livet”, altså at kunne klare sig i forskellige skiftende situationer af med- og modgang. Komplekst, fordi det ved nærmere eftertanke alligevel ikke er helt klart og tydeligt, hvad det præcist vil sige at du i livet. Hvad er det, man skal kunne for at klare sig i livet, i hverdagen, i samfundet og i verden som helhed? Hvem vurderer, hvem der er livsduelige – og ud fra hvilke kriterier? Er det i det hele taget muligt at definere og indkredse dette begreb en gang for alle? Disse meget relevante spørgsmål stilles i denne bog af Micki Sonne Kaa Sunesen som en introduktion til kapitlet At du i livet. Han spørger afslutningsvist, om det er muligt at indkredse begrebet en gang for alle – og det enkle svar er ”nej”. Denne bog kan derimod ses som en række forskellige bud på at besvare spørgsmålene. Set fra et pædagogisk perspektiv kan det forekomme både overvældende og uhyre vanskeligt at finde mening og harmoni i komplekse begreber, men handlingslammelse og reduktion af det pædagogiske engagement hos de professionelle kan ifølge Knoop (2013) holdes på afstand, hvis de oplever vækst og balance. Det må være op til dig som læser at bedømme, om det er lykkedes for antologiens forfattere at beskrive livsduelighedsbegrebet på en måde, så du oplever vækst – føler dig klogere, mere indsigtsfuld – og er blevet

5


præsenteret for nogle analyser og beskrivelser undervejs, der er afbalancerede og spænder fra begejstring til kritisk analyse. Ingen af antologiens forfattere hævder at kunne give entydige forklaringer på begrebet ”livsduelighed”, men som en af kompleksitetsteoriens fædre Mihaly Csikszentmihalyi hævder, må den viden, vi søger, have sandheden i sig, selvom den ikke indeholder hele sandheden (2008, s. 91). Han skriver også: ”Vi skal nyde at søge læringen, det er en kreativ proces på linje med andre kreative processer som at male et billede, skabe et måltid eller komponere en melodi” (Csikszentmihalyi 2008, s. 90). Opgaven er, siger han, for både videnskabsmanden, læreren og eleven – og man kunne tilføje ”forfatteren” – at skabe nye måder at se verden på og herigennem skabe små universer af mening. Alle bogens bidragsydere har skabt deres egne ”små universer af mening” og deler deres livsdueligheds-meningsunivers med dig som læser, så du forhåbentlig, trods mangfoldigheden og kompleksiteten, oplever den røde tråd i kapitlerne. Alle forfatterne er inviteret som bidragsydere til denne antologi, fordi de er engagerede fagpersoner, der er optaget af at professionalisere det relationelle forhold. Drivkraften til bogen udspringer af mange års samarbejde med fagpersoner i den pædagogiske sektor. Fagpersoner, der har været drevet af den samme nysgerrighed som jeg: Hvad sker der i mellemrummene mellem mennesker? Hvordan kan vi bruge det relationelle forhold som platform for børns læring, trivsel og udvikling? Samfundets ønsker til børnenes kompetencevifte er bred: Der efterspørges faglige kundskaber, for det at kunne læse er selvsagt en basal forudsætning for at kunne tilegne sig kundskaber inden for stort set alle fagområder. Men det er lige så vigtigt, at børn udvikler deres personlighed for at kunne klare sig i livet, favne hverdagslivets kompleksitet og mestre livets aktuelle – og ikke mindst fremtidige – udfordringer. Børn har først og fremmest brug for relationel støtte for at kunne udvikle deres duelighed og mestring af livet.

Fra resiliens til livsduelighed Første gang, jeg stødte på begrebet ”livsduelighed”, var i undervisningsminister Christine Antorinis projekt Ny Nordisk Skole (2014, s. 2), hvor det beskrives, at Ny Nordisk Skole skal ”fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv”. Rent sproglig gik begrebet direkte ind på min faglige lystavle – det ramte lige ned i min faglige ”ursuppegryde”, der hele tiden står og småkoger og samler

6


kraft og saft til mit arbejde med ICDP. ICDP er ”maggiterningen” i min forståelse af det professionelle relationsarbejde (hvis du er ukendt med ICDP, får du en kort introduktion på side 27). Livsduelighed og professionelt relationsarbejde er to sider af samme sag. Det er utænkeligt at have fokus på det professionelle relationsarbejde uden at forstå dette arbejde i et livsduelighedsperspektiv, og samtidig er det umuligt at arbejde med det relationelle forhold i det meget store udviklingsperspektiv uden at have et fælles sprog for hverdagslivets mikroskopiske samspilsprocesser. Vi har stor viden om, hvilke risici og farer der fastholder børn og familier i socialt udsatte positioner – her tænker jeg på eksempelvis socioøkonomiske faktorer, arbejdsløshed, etnicitet og sygdom. Men med positivpsykologiens teorifelt (for eksempel Csikszentmihalyi 2008) har vi også fået sat fokus på, hvilke faktorer der skaber robuste og livskraftige individer og fællesskaber. Positivpsykologien støtter en bevægelse fra fokus på risikofaktorer til fokus på livsduelighed. Begrebet ”sårbarhed” – forstået bredt – giver plads til begrebet ”livsduelighed”, der overordnet set har fokus på de faktorer, som beskytter individet. Livsduelighedsbegrebet udspringer af den forskning, der interesserer sig for, hvilke beskyttende faktorer der indvirker positivt på børns udvikling. Garmezy og Rutter (1988) har påvist, at beskyttende faktorer har en større indvirkning på børns sunde udvikling end risikofaktorer. Deres forskning dokumenterer, at der er tre sæt af faktorer, som beskytter sårbare børn og unge og letter deres vej frem mod mental sundhed. Det drejer sig om: —— Det enkelte individs karakteregenskaber —— Oplevelse af formål —— Kvaliteten af støttende relationer. Livsduelighedsbegrebet tager afsæt i af denne psykologiske resiliensforståelse. Ordet ”resiliens” er en fordanskning af det engelske udtryk resilience, der betyder elasticitet og refererer til evnen til at kunne vende tilbage til sin oprindelige form efter at have været udsat for et deformerende pres. Som nævnt har den traditionelle del af psykologien været mest optaget af, hvilke risikofaktorer der skaber menneskelig sårbarhed og mental skrøbelighed. Studiet af resiliens og resiliensfaktorer har været nedtonet. Resiliensforskningen fokuserer derimod på de tanke- og handlemønstre, der kan facilitere og fremme livet – også det liv, der indimellem opleves som sorgfuldt, svært og uretfærdigt. Ifølge Zand (2014, s. 282) er resiliensforskerne ikke fremme med en entydig definition af

7


begrebet, men er dog enige om, at vi kan betragte resiliens som et dynamisk begreb, som er: —— Et personligt karakteristikum —— En kompetence, alle kan udvikle i de rette omgivelser —— En kombination af personlige potentialer og udviklingsmuligheder —— Erfaringer, som individet har oparbejdet på baggrund af egne handlinger. Psykologisk velbefindende er et velegnet succeskriterium som vurdering af en persons resiliens. WHO definerer på deres hjemmeside, at psykologisk velbefindende (well-being) er en tilstand af velbefindende, hvor individet realiserer egne færdigheder, klarer hverdagslivets stress, kan arbejde målrettet og produktivt til sit eget og fællesskabets bedste. Fredrickson (2010) har påpeget, at der er en sammenhæng mellem positive emotioner, positiv kognition og konstruktiv social adfærd. Individer med en positiv indstilling til livet er ikke (nødvendigvis) problemfornægtende og snæversynede. De har derimod en mental åbenhed, der gør det nemmere at finde kreative og fleksible løsninger på hverdagslivets store og små udfordringer. Sommer (2001) hævder, er der ikke er tale om, at barnet enten er sårbart eller resilient, men at der er tale om skiftende forhold i udviklingsprocessen, hvor barnet skifter mellem følsomhed over for påvirkninger i dets miljø og evnen til at kompensere over for belastende forhold i opvæksten. Sommer mener, at enkeltstående traumer samt negative hændelser er betydningsfulde for barnet, mens de foregår. Dette giver dog ikke et billede af, hvordan det går for barnet på sigt. Derimod kan langvarig stress og de negative relationelle påvirkninger, som barnet oplever i barndommen, påvirke dets udviklingsproces. Han mener, at begrebet er dynamisk og dermed ikke et absolut begreb. Resiliens er både sprogligt og indholdsmæssig et abstrakt begreb. Det danske begreb ”modstandsdygtig” eller ”robust” beskriver nogle af de samme elementer som resiliensbegrebet, men begge mangler det positive og udviklingsmæssige twist, som livsduelighedsbegrebet rummer. Styrken i at anvende dette begreb er, at det sætter direkte fokus på det ”at du i livet” og umiddelbart associeres med livskraft og positive emotioner, hvorimod de øvrige begreber kan tolkes som noget langt mere statisk – noget man er eller ikke er.

8


”Resiliens refererer til færdigheder, der gør det muligt at komme igennem belastninger på en sådan måde, at en person efterfølgende oplever velbefindende og ’aktiv’ vækst. Dette indebærer, at personen med kendskab til sig selv og egne færdigheder fungerer adækvat i sin aktuelle omverden. Resiliens er ikke statisk, men må forstås som en løbende udviklingsproces, der er kontekstbetinget og i overensstemmelse med personens motivation og interesseområder.” (Zand 2014, s. 293)

Ud fra ovenstående definition giver det rigtig god mening at bruge tumlingen som metafor (se bogens forside). Resiliente eller livsduelige børn formår, ligesom tumlingen, at rejse sig op og møde verden igen – selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab. ”Livsduelighed handler om at have evnen til at gå imod odds og få succes på trods af modgang. Livsduelighed drager vores opmærksomhed mod vækst i farens nærvær, mod hvad der hjælper os til at få succes i stedet for, hvad der holder os tilbage.” (Cefai 2009, s. 16) Når unge mennesker søger at finde fodfæste som selvstændige og succesfulde borgere i en verden, der konstant forandrer sig, er de nødt til at have opnået de fornødne kompetencer og ressourcer til at nå deres mål på en måde, der både kan tjene dem selv og det store fællesskab. De skal kunne indgå i relationelle forhold og have mod og lyst til samt viden om, hvordan de opbygger støttende netværk. Overordnet set er ambitionen for det pædagogiske virke, uanset hvad vi kalder det, at sikre, at de unge, der forlader skolen, er psykologisk robuste og befinder sig godt i verden.

Det relationelle forhold Det ligger i sagens natur, at de professionelle skal kunne indgå i relationer med børn, forældre og kollegaer. Mennesker indgår hele tiden i relation med hinanden, og samspillet kan – lidt forenklet formuleret – enten være udviklingsstøttende eller udviklingshæmmede. Relationsbegrebet er svært at håndtere, fordi det er så bredt. Hvem som helst kan siges at være relationskompetent, hvis man bare forstår relationskompetence som det at kunne indgå i samspil med andre.

9


”Når relationsbegrebet vinder indpas i den pædagogiske verden, kan det hænge sammen med, at pædagogikken har mistet sine pejlingspunkter og ikke længere kan vise sammenhæng mellem, hvad det er pædagoger gør med brugerne, og hvor det er de skal hen med deres gøren. (…) Det er i relationen, det pædagogiske arbejde må finde sin begrundelse.” (Pécseli 2000, s. 16) Den relationelle bølge er kraftfuld, og der er bred faglig enighed om, at det kan have positive konsekvenser, når enkelte fagpersoner eller hele institutioner vælger at optimere kvaliteten af det relationelle forhold mellem børn og voksne. Det er via det relationelle samspil, at vi udvikler barnets positive selvfølelse, der er knyttet til begreberne ”selvværd” og ”selvtillid”. Ifølge den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie (2013) er høje, udfordrende og passende forventninger den mest betydningsfulde faktor i forhold til udbyttet af det pædagogiske tilbud. Oversat til denne antologi betyder det, at livsduelighedsbegrebet må finde sin begrundelse i et relationelt forhold, hvor sådanne forventninger understøttes. Samfundets ønsker til de professionelles kompetencevifte er bred: Der efterspørges både relationelle, fagdidaktiske og ledelsesmæssige kompetencer hos de professionelle (Nordenbo m.fl. 2008). Men for at kunne optræde relationsprofessionelt må der være en fælles faglighed, der kan matche kompleksiteten i de pædagogiske udfordringer. Antologiens første kapitel folder begrebet ”relationsprofessionalisme” ud og gør op med den antagelse, at relationsarbejdet primært går på den emotionelle dialog og barnets følelser og oplevelse af trivsel og tryghed. Den gode relation er ikke et mål i sig selv, men en nødvendig platform for barnets læring.

Præsentation af bogens kapitler Livsduelighed som fagligt begreb handler om det særlige ansvar, der påhviler den pædagogiske sektor. Livsduelighed er den tematiske paraply, der forener antologiens bidrag. Antologiens kapitler kredser alle omkring relationsbegrebet og ”projekt livsduelighed” ud fra forskellige perspektiver: Del 1: Livsduelighed og relationer I kapitel 1 Pædagogisk relationsprofessionalisme belyser Anne Linder dette begreb, der er uklart og mudret. Kapitlet konkluderer, at det, der adskiller pæ-

10


dagogiske relationsprofessioner fra andre relationsprofessioner, er forholdet til læring. Kapitel 2 ICDP som model i det tværfaglige arbejde med børn, unge og deres familier af Ulla Schødt og Anne Linder beskriver, hvordan ICDP kan danne udgangspunkt for en tværfaglig, helhedsorienteret indsats. Kapitel 3 har overskriften Relationsbaseret ledelse og er skrevet af Jesper Gregersen. Kapitlet giver et bud på, hvordan en ledelsesfilosofi, der udspringer af en relationsforståelse, kan bidrage til en høj professionalitet. Pointen er, at gode relationer og gode resultater gensidigt vil forstærke hinanden og bidrage til, at både kvaliteten og relationerne i det pædagogiske arbejde udvikles. Kapitel 4 Relationel læringsledelse og flow af Regitze Rahbek belyser, hvordan begreberne ”klasseledelse” og ”professionel relationskompetence” smelter sammen i begrebet ”relationel læringsledelse”, og hvordan denne ledelse kan understøtte elevernes oplevelse af flow. Kapitel 5 Rum til relationer – et relationelt og arkitektonisk blik på institutionernes fysiske miljø er skrevet af Anne Therkildsen og Rikke Nørregaard Jensen. I kapitlet belyser de to forfattere, hvordan relationelle og arkitektoniske invitationer kan understøtte børn og unges læring, trivsel og udvikling. Del 2: Livsduelighed og hjernens foranderlighed Jørgen Lyhne har skrevet kapitel 6: Neuropædagogik og livsduelighed. Kapitlet redegør for, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med neuropædagogik og neuroscience, når læseren nu er nysgerrig efter at finde ud af, hvad livsduelighed er for et fænomen. Kapitel 7 At du i livet er skrevet af Micki Sonne Kaa Sunesen. Kapitlet giver et bud på, hvordan en kombination af neuropsykologi, socialpædagogik og didaktik kan bidrage til at optimere lærings- og deltagelsesmulighederne for alle børn i den pædagogiske sektor. Del 3: Det pædagogiske arbejde med livsduelighed I kapitel 8 om Styrkebaseret pædagogik præsenterer Anne Linder de 24 VIAstyrker, der har potentiale til at skabe sammenhæng mellem børns læring, deres personlige udvikling og deres mentale sundhed.

11


Bogens kapitel 9 Venskab og følelser – relationel støtte til en pigegruppe af Anne Gardø Steensen beskriver, hvordan forfatteren som PPR-konsulent konkret har arbejdet med et særligt fokus på metoderne: fortællinger, breve, videofilm og ICDP. I kapitel 10 giver Anne Linder Et bud på en relationsbaseret livsduelighedsmodel med fokus på selvværd og selvtillid. Modellen tager udgangspunkt i den antagelse, at det relationelle forhold skaber et indre mentalt stillads, som individet kan anvende til at bygge sin identitet op omkring. Del 4: Livsduelighed – i et samfundsanalytisk perspektiv I kapitel 11 – Den rige personlighed er livsduelig – runder Claus Holm bogen af. Her beskrives livsduelighedsbegrebet ud fra en marxistisk samfundsanalyse, og analysen kobles sammen med de aktuelle konflikter om folkeskolens primære pædagogik og individideal.

Målgruppe og læsevejledning Som nævnt belyser bogen livsdueligheden ud fra en relationel forståelse. Forfatterne er blevet bedt om at beskrive, belyse og/eller at reflektere over begrebet ud fra netop deres faglige position, hvorfor bogen bidrager med en række forskellige definitioner af livsduelighedsbegrebet. Det betyder, at begreber og forklaringer ikke nødvendigvis anvendes på samme måde gennem bogen. Forfatterkredsen er bred og spænder fra de teoritunge forskere til PPR-konsulenten, der giver en praksisrelateret beskrivelse af, hvordan hun konkret har arbejdet med det ”at du i livet” med en pigegruppe i 4. klasse. Rækkefølgen i bogens kapitler rummer en vis form for logik, men det betyder ikke, at man ikke kan læse de enkelte kapitler hver for sig. Det er naturligvis muligt at sammensætte sin egen ”cocktail”, så læseoplevelsen bliver så relevant som muligt for den enkelte. Bogens målgruppe er studerende på de pædagogiske uddannelser, lærere, pædagoger, PPR-konsulenter, ledere og andre, der er optaget af pædagogik og relationer. Som læser inviteres du med på en erkendelsesmæssig opdagelsesrejse, hvor kapitlerne forhåbentlig kan understøtte og udvikle dine egne små meningsuniverser omkring begrebet ”livsduelighed”. God læselyst! Anne Linder Næstved, januar 2015

12


Litteratur Cefai, C. (2009): Frem elevens livsduelighed. Dansk Psykologisk Forlag. Csikszentmihalyi, M. (2008): Selvet i et evolutionært perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag. Fredrickson, B. (2010): Positivitet. Kilder til vækst i livet. Dansk Psykologisk Forlag. Garmezy, N. & Rutter, M. (1988): Stress, Coping, and Development in Children. Johns Hopkins University Press. Hattie, J. (2013): Synlig læring. For lærere. Dafolo. Hein. P. (2000): Gruk fra alle årene. Borgen. Knoop, H.H. (2013): Positiv psykologi. Aarhus Universitetsforlag. Nordenbo, S.E.; Larsen, M.S.; Tiftikçi, N.; Wendt, R.E. & Østergaard, S. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Ny Nordisk Skole (2014): Mål, manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole. Lokaliseret den 30.10.2014 via http://nynordiskskole.dk/Om-Ny-Nordisk-Skole/ Historien-bag-Ny-Nordisk-Skole. Pécseli, B. (2000): ”Pædagogen i det moderne”. I Madsen, B. m.fl. (red.): Tæt på relationen. Betydningsdannelse i det pædagogiske arbejde. Pædagogisk bogklub. Sommer, D. (2001): At blive en person. Forældreskab og børns tidlige følelser. Hans Reitzels Forlag. Zand, F. (2014): ”Resiliens. En ny tilgang”. I Nørby, S. & Mysak, A. (red.): Positiv Psykologi. En introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Hans Reitzels Forlag.

13


14


ANNE LINDER (RED.) BOGENS FORFATTERE

Overordnet set er ambitionen for det pædagogiske virke at sikre, at børn udvikler sig til at blive psykologisk robuste, og at de befinder sig godt i verden. Resiliente eller livsduelige børn formår, ligesom tumlingen, at rejse sig op og møde verden igen – selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab. Livsduelighed er ikke statisk, men kan forandres og påvirkes gennem hele livet. For at udvikle en sådan duelighed og mestring af livet har børn først og fremmest brug for relationel støtte fra de voksne, der omgiver dem til daglig.

CLAUS HOLM, ph.d., lektor og konstitueret institutleder for Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. RIKKE NØRREGAARD JENSEN, arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og konsulent. ANNE LINDER, cand.pæd.psyk., forfatter og stifter af og centerchef for Dansk Center for ICDP. JØRGEN LYHNE, psykolog, lektor på VIA University College, Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling, samt ekstern lektor på Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

I denne bog kredser en række engagerede fagpersoner omkring livsduelighedens pædagogik. Der gives ingen entydige svar på, hvad det vil sige ”at du i livet”, men gennem bogens kapitler kommer læseren et spadestik dybere i forhold til at forstå, hvordan vi kan bruge det relationelle forhold som platform for børns læring, trivsel og udvikling – og dermed deres livsduelighed. Mange af kapitlerne inddrager ICDP som en metode til at nå dette mål.

REGITZE RAHBEK, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, ekstern konsulent ved Dansk Center for ICDP samt adjunkt på VIA University College.

Bogen er egnet for fagpersoner og studerende i den pædagogiske verden, som ønsker en bred introduktion til livsduelighedens pædagogik, og som samtidig er interesseret i nye, faglige beskrivelser af begrebet ”pædagogisk relationsprofessionalisme”.

ANNE GARDØ STEENSEN, uddannet lærer og arbejder som udviklingskonsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Halsnæs Kommune. MICKI SONNE KAA SUNESEN, grunduddannet lærer, PD og kandidat i pædagogisk psykologi, chef i Center for Medieret Læring og Inklusion, CEMELI. ANNE THERKILDSEN, cand.mag. i psykologi og pædagogik fra Roskilde Universitet samt pædagogisk konsulent i Dansk Center for ICDP.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

ULLA SCHØDT, socialpædagog, pædagogisk konsulent i Halsnæs Kommune. Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Faglige pointer til den relationsprofessionelle

Bogen er redigeret af cand.pæd.psyk. Anne Linder. Anne har gennem en årrække arbejdet med og publiceret artikler og bøger inden for pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik.

”Livsduelighed handler om at holde balancen i livet og have evnen til at gå imod odds og få succes på trods af modgang. Livsduelighed drager vores opmærksomhed mod vækst i svære stunder og hjælper os med at genvinde fodfæstet, når vi har mistet balancen. Derfor er tumlingen en god metafor. Tumlingen kan et øjeblik blive slået ud af kurs eller miste sit fodfæste – men formår at rejse sig igen. ’Shaken, not stirred’. Rystet, men ikke blæst omkuld.” Anne Linder, citat fra bogen.

Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med. ISBN 978-87-7160-079-7

Varenr. 7426

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

HVAD VIL DET SIGE AT DU I LIVET?

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK

JESPER GREGERSEN, cand.mag. i pædagogik og psykologi, udviklingschef i Dansk Center for ICDP og indehaver af JG Erhvervspsykologi.

9 788771 600797

Profile for Dafolo Forlag

Livsduelighedens pædagogik  

I denne bog kredser en række engagerede fagpersoner omkring livsduelighedens pædagogik. Der gives ingen entydige svar på, hvad det vil sige...

Livsduelighedens pædagogik  

I denne bog kredser en række engagerede fagpersoner omkring livsduelighedens pædagogik. Der gives ingen entydige svar på, hvad det vil sige...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded