Multimodalitet i skolen

Simon Skov Fougt og Anne Løvland

MULTIMODALITET I SKOLEN ANALYSE OG PRODUKTION I ET SOCIALSEMIOTISK, SCENARIEDIDAKTISK PERSPEKTIV 4.-10. KLASSE

Simon Skov Fougt og Anne Løvland Multimodalitet i skolen Analyse og produktion i et socialsemiotisk, scenariedidaktisk perspektiv 1. udgave, 1. oplag, 2019 © 2019 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktion: Tatjana Novovic Fougt Bogens norske del af Anne Løvland er oversat af Simon Skov Fougt.

Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator.

Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen, ph.d. Finn Wiedemann, ph.d. Simon Skov Fougt, ph.d. Mads Bo-Kristensen og professor Jeppe Bundsgaard.

Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ undervisning.

Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn

N VA

Milj

EM ÆRK

E T

S

Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

k

Svanemærket trykkeri 5041 0816

k

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259 Varenr. 7842 ISBN 978-87-7160-713-0

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

Indhold Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning og læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1 • Multimodal analyse og produktion gennem rap – en case . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Kapitel 2 • Et multimodalt tekstbegreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29 Multimodalitet i en socialsemiotisk forståelse . . . . . . . . .

Dimensioner i socialsemiotisk analyse . . . . . . . . . . . . . .

Kæder af tekster: transformation og transduktion . . . . . .

Multimodalitet i et didaktisk perspektiv: Scenariedidaktik og modelanalyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . 30 . . . . . . . . . . . 54 . . . . . . . . . . . 59 . . . . . . . . . . . 60 . . . . . . . . . . . 64

Kapitel 3 • Elevernes multimodale tekstkompetence . . . . . . . . . . . 67 Multimodal tekstskabelse for at opdage multimodale muligheder. . . . . . .67 Multimodal tekstskabelse i et læringsperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .74

Kapitel 4 • Kritisk multimodal tekstkompetence . . . . . . . . . . . . . . . 75 Behovet for kildekritik i skolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et skævt visuelt udsnit af verden – islaminfo.dk . . . . . . . . . . . . . . .

Leg med modaliteternes affordans – jydskatomkraft.dk . . . . . . . . . .

Hvem er afsenderen? – abortlinien.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Multimodal kildekritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Internetsøgning – undersøgelser af elevernes kildekritiske bevidsthed Danskfagets rolle i udvikling af elevernes kildekritik. . . . . . . . . . . .

Søgning er multimodal læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En produktiv tilgang til multimodal kildekritik og hjemmesider . . . .

Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . .

. . . . . . . . . .

. . . . . . . . . .

75 77 80 83 85 88 90 91 93 94

Kapitel 5 • Multimodalitet i ikke-fiktive tekster . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Ikke-fiktive og fiktive tekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fagbøger – fodboldspillere, specialstyrker og modelliv .

Diagram – meningsmålinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Reklamefilm: Volvo og Zlatan Ibrahimovic . . . . . . . . . .

Sociale medier – Instagram: Pernille Teisbæk . . . . . . . .

En produktiv tilgang til multimodale ikke-fiktive tekster Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. 96 . 97 .105 .108 . 112 . 118 .122

Kapitel 6 • Multimodalitet i fiktive tekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Computerspil: The House 2 og Slender: The Eight Pages . . . . . . . . . . . . 126 Nye tværmediale formater: Skam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Kortfilm: Pigen med skyklapperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .137 Billedbog: Idiot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Graphic novels: I love you Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Drama – vand og lys: Teaterkoncert Mozart. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 En produktiv tilgang til multimodale fiktive tekster . . . . . . . . . . . . . . . .166 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

Kapitel 7 • Multimodalitet i didaktiske læremidler . . . . . . . . . . . . 177 Læremidlernes danskfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .177 Faglig læsning i naturfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .181 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .188

Leksikon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Referencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Credits . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201

Forord Denne bog er resultatet af et nordisk samarbejde mellem lektor, ph.d., Simon Skov Fougt, Københavns Professionshøjskole, og professor, dr.art., Anne Løvland, Universitetet i Agder.

En række personer har på forskellig vis bidraget med praktisk hjælp, kommentarer, udførelse af forløb, diskussioner mv. Vi vil derfor gerne rette en særlig tak til: • Lektor, ph.d., Rasmus Fink Lorentzen, VIA University College • Lektor, mag.art., Thomas de Thurah, Københavns Professionshøjskole • Lærerne Pernille Kron og Mike Juel Taagehøj samt 5.b på Virum Skole, 20172018 • Lysdesigner Sune André Verdier, b-ql.dk • Lærerstuderende Nadja Novovic, Københavns Professionshøjskole • Lærerstuderende Henrik A. Gregersen, Københavns Professionshøjskole • Lektor, ph.d., Thorkild Hanghøj, Aalborg Universitet • Pædagogisk leder Nana Hirtsgaard Walbum, Skovlunde Skole • Lektor, mag.art., Jan Fogt, Københavns Professionshøjskole • Lektor, cand.pæd., Lise Zarrs Eriksen, Københavns Professionshøjskole • Lektor, cand.scient., Martin Hermansen, Københavns Professionshøjskole • Lærer Marianne Birket-Smith, Rosenlundskolen Vi har bevidst brugt teksteksempler fra Norden, hvor det var muligt. Det er en oplagt måde at møde kravet om inddragelse af nabosprog i undervisningen på, uden at det nødvendigvis skal medføre større gennemgange af sproglige forskelle.

September 2018 Simon Skov Fougt og Anne Løvland

5

Indledning og læsevejledning Denne bog er rettet mod danskundervisning på læreruddannelsens nationale modul 4 i udskolingen, Multimodale tekster. Formålet med dette danskmodul er: ”… at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på 4.-10. klassetrin” (Studieordningen).

Vi starter bogen her – i undervisning, som skal udvikle elevers tekstkompetence. Kapitel 1 udfolder nemlig en case i 5. klasse, tværfagligt mellem dansk og musik, hvor klassen omdigter eventyret om Den Lille Rødhætte til en raptekst, og dernæst skal de producere musikvideoer til deres raptekster. Kapitlet følger elevernes produktionsproces over tre uger.

Modulet Multimodale tekster har fokus på analyse og læsning af multimodale tekster, som i studieordningen udlægges som et samspil mellem skrift, lyd og billede (“sammensatte tekster, hvor skrift, lyd og billede arbejder sammen”).

Denne smalle tilgang til modaliteter er uhensigtsmæssig i et læringsperspektiv, fordi kun tre af flere modaliteter betones. Igennem bogen udfolder vi en tilgang til multimodalitet, hvor fx også farver, kropssprog, musik, scenografi og påklædning mv. kan være modaliteter.

Vi skriver meget bevidst kan. Vi anlægger en opfattelse i bogen, hvor et afgørende kriterium for at definere noget som en modalitet er, at elementet bidrager aktivt til meningsproduktionen i den sociale situation, som teksten kommunikerer i.

Vi udfolder vores forståelse af multimodalitet og dermed bogens teoretiske ståsted i kapitel 2, og dette kapitel er bogens nøglekapitel. Kapitlet har to formål. Dels at indføre læseren i den teori og den tankegang, der ligger bag en socialsemiotisk tilgang til multimodalitet, dels at fremhæve de centrale analytiske begreber, der anvendes i resten af bogens analyser. Socialsemiotik som videnskab er kort fortalt studiet af, hvordan mening skabes i sociale kontekster, og det socialsemiotiske perspektiv er kendetegnet ved en overordnet tilgang til feltet, som derfor også må trække på andre fagdiscipliner, fx billedanalyse, filmanalyse, tekstlingvistik eller lyrikanalyse. Bogen udfolder ikke alle disse analysetilgange detaljeret, men vi henviser løbende til fagspecialiserede analysemodeller.

7

Det anføres i studieordningen, at modulet arbejder både receptivt-analytisk og produktivt fremstillende, og derfor betoner vi løbende gennem bogen både analyse og produktion i et didaktisk perspektiv. Løbende gennem bogen viser vi, hvordan man kan analysere multimodale tekster. Samtidig afslutter vi de analytisk-produktivt orienterede kapitler 4-6 med idéer til, hvordan man kan producere multimodalt i skolen.

For både analyse og produktion er kontekstualisering et afgørende didaktisk begreb. Bogen bygger didaktisk på, at arbejdet med multimodal analyse og produktion skal foregå i det, vi sidst i kapitel 2 udfolder som en scenariedidaktisk ramme. Kort fortalt er udgangspunktet for scenariedidaktik, at undervisning i skolen i højere grad bør afspejle den måde, man gør, anvender eller bruger faglighed på i verden uden for skolen, i hverdagen og i arbejdslivet: Det er ikke særlig meningsfuldt for en elev at gentage procedurer ude af kontekst, fx repetitiv stavetræning, men derimod meningsfuldt for en journalist at stave korrekt.

Det er ikke særlig meningsfuldt at lave gentagne forsøg med kemiske reaktioner ude af kontekst, men det er meningsfuldt for en ingeniør, der gerne vil nedbringe forurening. Det er heller ikke særligt meningsfuldt at skære gulerødder i julienne, hvis man ikke har et formål med det – en anvendelseskontekst.

Scenariedidaktikken tilbyder en ramme at anvende faglighed inden for baseret på viden. Det gælder selvfølgelig også det multimodale. Det er ikke interessant at konstatere, at en reklamefilm anvender fx skrift, billeder og lyd. Det er interessant, hvordan den kombinerer modaliteter og dermed manipulerer i brugssituationen, når vi ser reklamer, og det er interessant, hvordan modaliteterne kombineres, når vi producerer reklamer. Det er vigtigt, at elever i den danske folkeskole lærer at analysere multimodale tekster, fordi de dominerer i verdenen uden for skolen. Det gøres bedst gennem en kombination af analytiske og produktive tilgange.

De analyser af multimodale tekster, vi præsenterer gennem bogen, er såkaldte modelanalyser – dvs. analyser, hvor vi viser, hvordan man kan analysere den pågældende tekst multimodalt. Dermed ikke sagt, at det er mesterfortolkninger. Vi antyder netop vores analyser og lægger op til, at læserne selv arbejder videre med disse analyser. Diskuterer dem, justerer dem, udfolder dem.

Det er således en central idé i bogen, at de studerende/lærerne anvender vores modelanalyser som afsæt for selv at fordybe sig i de valgte tekster, ligesom vi ønsker at støtte studerende og lærere i at anvende modelanalyser for i sidste ende at understøtte eleverne i, hvordan de kan analysere multimodale tekster.

8

Det er selvsagt nødvendigt, at man som læser studerer disse multimodale tekster, som vi løbende henviser til gennem bogen, før og under læsningen af de respektive afsnit. I bogformatet kan vi ikke gengive alle disse tekster hensigtsmæssigt, og derfor er det nødvendigt at se de eksempler, vi henviser til, før man læser vores modelanalyser, og gerne se dem igen under eller efter læsningen. Vi henviser løbende gennem bogen til disse tekster gennem et kortlink (fx kortlink.dk/u35y. Skriv kortlinket i browseren, ikke i søgefeltet) og en QR-kode (som kan scannes med en tablet eller smartphone). I andre tilfælde behandler vi bøger, og disse kan eller bør fremskaffes fra biblioteket.

Vi har også løbende gennem bogen indarbejdet arbejdsspørgsmål (illustreret med et stort spørgsmålstegn, se fx s. 28), som med fordel kan anvendes til at følge op på bogens indhold – både det praktiske kapitel 1, de teoretiske kapitler 2, 3 og 7 og i lige så høj grad de analytisk-produktivt orienterede kapitler 4-6.

Pointen er at understøtte en fordybelse i de analytiske nedslag, vi antyder, med den klare hensigt at forskyde læsningen af bogen fra det deskriptive katalogagtige til det involverende analytisk-refleksive. Der er med andre ord et langt større udbytte af bogen, hvis læseren tænker med og mod og selv fordyber sig i de nedslag, vi præsenterer. Det kræver, at læseren gennemser eksemplerne undervejs. Ligeledes lægges der op til opgaver, der kan tælle som deltagelseskrav i modulet Multimodale tekster.

Arbejdsspørgsmålene er bevidst henvendt i flertal (I skal …), fordi bogen gennem sit socialsemiotiske ståsted er baseret på en samarbejdende tilgang til analyse og produktion. Nogle opgaver laves måske individuelt som led i forberedelsen. Men hvis det på nogen måde er muligt, råder vi til, at også forberedelsen til undervisningen foregår i samarbejde, fx gennem studiegrupper.

Derudover afsluttes de analytisk-orienterede kapitler 4-6 med forslag til konkrete elevaktiviteter med henblik på at illustrere, hvordan bogens tanker kan udmøntes i konkret multimodalt orienteret undervisning. Det er meget langt fra færdige forløb, der præsenteres – kun idéer, som lader læseren tænke videre også her, evt. med henvisninger til undervisningsmaterialer, der udfolder idéerne mere udførligt.

I kapitel 3 udfolder vi begrebet multimodal tekstkompetence, dvs. kompetencen at kunne læse og producere multimodale tekster. Vi påpeger, at eleverne har brug for at udvikle en multimodal brugskompetence. Den produktive tilgang gør det muligt for eleverne at opdage væsentlige træk ved multimodale tekster, særligt affordans og multimodalt samspil, hvor særligt begrebet transduktion er en væsentlig didaktisk metode til dette, dvs. en overføring af en tekst fra en modalitet til en anden (fx fra skrift til oplæsning).

9

I kapitel 4 behandler vi kildekritik i et multimodalt perspektiv med særligt fokus på tre hjemmesider, islaminfo.dk. jydskatomkraft.dk og abortlinien.dk, som alle udfordrer troværdighed, objektivitet, nøjagtighed og egnethed. Søgning på nettet er multimodal læsning, og derfor skal elever selvfølgelig undervises i at læse multimodalt. En bevidsthed om forskellige læseformer kan understøtte dette. Vi inddrager ligeledes nyere undersøgelser, som desværre viser, at denne kildekritiske tilgang er underprioriteret i skolen. Vi afslutter med at give konkrete idéer til en produktiv tilgang til kildekritik.

Kapitel 5 behandler multimodalitet i ikke-fiktive tekster. Kapitlet indledes med en begrebsafklaring (begreberne ikke-fiktive og fiktive tekster), og dernæst fokuserer vi med analytiske nedslag på først fagbogen gennem tre nedslag: De største danske fodboldspillere, Specialstyrker og Model. Herefter fokuserer vi på diagrammer gennem meningsmålinger og efterfølgende reklamefilm, Volvos reklame for XC70. Endelig tager vi en ny genre som Instagram op gennem stylisten Pernille Teisbæk. Igen afsluttes kapitlet med konkrete idéer til, hvordan man kan arbejde med ikke-fiktive tekster produktivt.

I kapitel 6 behandles fiktionsgenrer i et multimodalt perspektiv. Vi kommer ind på computerspil, hvor vi lægger særligt vægt på gysergenren gennem The House 2 og Slender: The Eight Pages. Derefter behandler vi medierevolutionen Skam, som fornyer integrationen af real-time tv og sociale medier, kortfilmen Pigen med skyklapperne, som også inddrages i kapitel 1, billedbogen Idiot og en graphic novel, I love you Danmark. Endelig behandler vi Teaterkoncert Mozart med særligt fokus på lyssætningen og drama, og til sidst præsenterer vi idéer til, hvordan man kan arbejde med de fiktive genrer i et multimodalt produktivt perspektiv i skolen.

Kapitel 7 præsenterer undersøgelser af læremidler i folkeskolen med fokus på det multimodale i danskfaget, men også i naturfag, fordi dansklæreren gennem sin indsigt i multimodalitet har mulighed – og måske ansvar – for at understøtte faglærerne i dette arbejde. Undersøgelserne viser samlet, at arbejdet med det multimodale har trange kår i læremidlerne, og dermed er eleverne prisgivne. Det rejser et stort læreransvar.

Bogen lægger således op til, at man læser de kapitler og/eller afsnit, som er interessante i den konkrete situation, man står i, om end kapitel 2 og 3 bør læses. Bogen kan ligeledes læses i sin helhed som en indføring i multimodale tekster i skolen.

Vi anvender fed, når vi introducerer og forklarer centrale faglige begreber, mens vi anvender kursiv til titler eller til at fremhæve eller betone ord eller vendinger.

10