Neuroplay

Neuroplay Neuropædagogisk værktøjskasse til fællesskab, trivsel og læring i klassen

Rikke Gaardsdal Neuroplay Neuropædagogisk værktøjskasse til fællesskab, trivsel og læring i klassen 1. udgave, 1. oplag, 2025 © 2025 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Illustrationer: Laura Skadhauge Skammelsen Omslagsdesign: Simon Zander og Laura Skadhauge Skammelsen Grafisk layout: Simon Zander Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8302 ISBN 9788772344386

INDHOLD Indledning �����������������������������������������������������������������������������������������������6 Del 1: Neuroplays faglige fundament ��������������������������������������������������12 Del 2: Neuroplay i praksis ���������������������������������������������������������������������38 DEL 3: Udvid din Neuroplay-palet ���������������������������������������������������� 50 Del 4: Neuroplay i andre arenaer og perspektiver ���������������������������62 Efterskrift: Leg i dagtilbud og skole - og hvorfor vi har brug for en bro ���������������������������������������������������� 69 Neuroplay-leksikon ��������������������������������������������������������������������������������71 Referencer ����������������������������������������������������������������������������������������������� 75 Om forfatteren ��������������������������������������������������������������������������������������� 77

INDLEDNING

Dengang jeg begyndte som folkeskolelærer, forestillede jeg mig undervisningen som en rolig sejltur ned ad en å, hvor hver elev sad i egen kano. Jeg tænkte, at vi på denne måde kunne sejle afsted sammen – både på de stille strækninger og de steder, hvor strømmen tog fat.

Men virkeligheden viste sig hurtigt at være mere kompleks. Vi sejlede nærmere på en flod, hvor vi ofte endte i et virvar af hvirvler. Fx kom eleverne ofte ind i klassen med vidt forskellige baggrunde og behov, og derfor ”sejlede” de heller ikke i samme tempo – eller retning.

Det er en gave at opleve stor mangfoldighed i klasselokalet. Jeg har altid været meget optaget af at følge mine elever tæt og lade dem ”fortælle” deres egne historier, vise deres styrker og turde vise deres udfordringer. Det er både inspirerende og lærerigt at opleve, hvordan forskelligheden former hverdagen og den pædagogiske praksis.

Men når jeg så ud over eleverne i klasseværelset, stod det klart, at ikke alle var klædt på til flodens udfordringer. Nogle manøvrerede deres kano sikkert og med lethed. Andre kæmpede med oprørte vande, der truede med at kæntre dem. Jeg forstod, at uden støtte og vejledning risikerede de, at forhindringerne blev for store på deres rejse – både fagligt og socialt.

Forskelligheden var særlig tydelig om morgenen, når nogle af eleverne trådte ind ad døren til klasselokalet. Her var nogle allerede præget af indre uro.

Nogle havde svært ved at give slip på kontrol. De holdt så hårdt fast i struktur og rutiner, at de havde svært ved at tilpasse sig nye miljøer. . De forsøgte at styre både sig selv og omgivelserne og havde udfordringer med at indgå i fællesskaber, hvor kompromiser og forhandling var nødvendige. I stedet for at slappe af og flyde med strømmen kæmpede de imod, som om de var fanget i en usynlig hvirvel.

7

Her stod jeg i et dilemma, som jeg tror, de fleste lærere eller pædagoger kender alt for godt: Hvordan kan vi favne de mange forskellige elever, vi møder?

Hvordan kan vi skabe rammer, der giver mulighed for at føle sig som en del af fællesskabet, skabe relationer og opleve, at man hører til? Det er en særlig vigtig opgave, måske faktisk den vigtigste opgave.

Igennem en periode med en del refleksion, udforskning og kreativ praksis oplevede jeg, at nærme mig en mulighed. Jeg fandt nogle greb, nogle værktøjer, som kunne understøtte undervisningen og skabe et inkluderende læringsrum for mine elever. Og det var her, Neuroplay opstod.

Neuroplay – at plante et frø Gennem mit arbejde som lærer og i et forskningsprojekt har jeg haft mulighed for at afprøve Neuroplay i praksis i mange arenaer. Neuroplay bygger videre på Theraplays grundidéer og overfører dem til pædagogiske kontekster som skole, dagtilbud og botilbud. Erfaringerne viste, at selv små legende aktiviteter kan reducere uro, skabe glæde og åbne for nye måder at indgå i relationer på. Metoden har vist sig særligt velegnet til at støtte denne målgruppe, hvor kognitive, sociale og følelsesmæssige udfordringer spiller tæt sammen.

Kort sagt er Neuroplay en samling af lege, som kan styrke fællesskab og trivsel i klassen. Det er en neuropædagogisk metode, hvor leg og kreative aktiviteter bruges til at regulere elevernes nervesystem igennem arousal, så de er klar til at lære og være en del af fællesskabet.

Neuroplay kombinerer viden fra tre stærke teorifelter, som vil blive udfoldet i bogens første del:

8

»

Bruce Perrys Sequential Engagement & Processing-teori (2009), som handler om, at man først kan lære og tænke rationelt, når kroppen og de følelsesmæssige systemer er i ro og regulerede.

»

Theraplay (Booth & Jernberg, 2010), som er en legende og relationsbaseret metode, der styrker tilknytning gennem kropsnær kontakt og glædesfyldte samspil.

NEUROPLAY

»

Neuroaffektiv udviklingspsykologi (Hart, 2024), som kobler hjernens udvikling med dens indflydelse på følelser, relationer og adfærd.

Når man arbejder med Neuroplay, ser jeg det som at plante frø i en have.

Med den rette næring og omsorg kan alt spire og blomstre. Hjernen er plastisk – den kan hele tiden formes og forandres gennem de erfaringer, vi gør os. I børns sociale liv udvikler hjernen sig i samspil med andre, især gennem leg. Når eleverne kan opbygge trygge relationer, begynder frøene at spire i "haven". Det fører til en rig og mangfoldig udvikling – både i fællesskabet og i den enkelte elevs hjerne.

I bogen vil jeg forsøge at beskrive og udvikle en forståelsesramme, der belyser den følelsesmæssige udvikling og viser, hvordan et legende miljø kan støtte elevernes sociale, personlige og følelsesmæssige kompetencer. Denne ramme bygger på, at eleverne er sociale væsener, som har brug for hinanden.

Den kobler biologiske, psykologiske og sociale perspektiver og giver et solidt grundlag for at fremme læring, udvikling og trivsel i skolen.

Bogens målgruppe Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, vejledere og ledere, der ønsker at skabe inkluderende læringsmiljøer med både struktur og nysgerrighed.

Indholdet bygger på mange års erfaring med at anvende Neuroplay i både almen- og specialklasser i folkeskolen. Metoden er afprøvet og videreudviklet i praksis, særligt i indskolingen og på mellemtrinnet.

Legene kan bruges med alle elever – uanset behov og forudsætninger. Det er et arousalværktøj, som hjælper elever med deltagelse i fællesskabet og undervisningen.

Indledning

9

Læsevejledning For at få mest ud af bogen kan du bruge denne læsevejledning som guide.

Del 1: Neuroplays faglige fundament Her får du den teoretiske baggrund for Neuroplay. Du introduceres til neuropædagogik, neuropsykologi, det autonome nervesystem og arousal samt neuroaffektiv udviklingspsykologi med tilknytning og indre arbejdsmodeller.

Til sidst samles teorien i tre konkrete fundamenter: mødeøjeblikke, mikro- og makroregulering og berøring. Efter at have læst denne del ved du, hvordan Neuroplay kan styrke relationer, regulering og trivsel i dit klasselokale.

Del 2: Neuroplay i praksis Her finder du introduktionen til de konkrete lege. Du lærer, hvordan leg kan bruges til at regulere arousal, skabe tryghed og styrke relationer i klassen. Legene er inddelt i tre legedesigns, der passer til forskellige tidspunkter på dagen, og du får trin-for-trin-beskrivelser med illustrationer og videoer. Denne del giver dig et praktisk redskab til at omsætte teorien direkte i hverdagen.

Del 3: Udvid din Neuroplay-palette Her får du inspiration til, hvordan små værktøjer og en fleksibel klasserumsindretning kan bringe mere leg, sanselighed og variation ind i din klasseledelse.

Du møder konkrete eksempler med staffeliet, snurretoppen og naturens lyde, som viser, hvordan selv enkle greb kan regulere arousal, styrke fællesskabet og vække elevernes nysgerrighed. Denne del giver dig idéer til at indrette og bruge dit læringsrum som et aktivt medspil i undervisningen.

Del 4: Neuroplay i andre arenaer og perspektiver Her får du inspiration til, hvordan Neuroplay kan bruges i andre sammenhænge end klasselokalet. Først ser vi på teamsamarbejdet, hvor metoden kan skabe et fælles sprog om regulering, relation og refleksion i den pædagogiske praksis. Dernæst rettes blikket mod arbejdet med voksne med udviklingshæmning,

10

NEUROPLAY

hvor Neuroplay kan styrke trivsel, regulering og livskvalitet. Afslutningsvis finder du et leksikon med bogens centrale begreber, som du kan bruge som opslagsværk. Efter at have læst denne del vil du vide, hvordan Neuroplay kan tilpasses forskellige arenaer og målgrupper, og blive inspireret til at brede metoden ud i nye sammenhænge.

Indledning

11