Kvalitet i dagtilbud

Læseren præsenteres for historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder, ikke mindst empirisk viden om disse, og der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som praksisviden.

Bogen behandler bekendtgørelsens fire kompetenceområder for dagtilbudsspecialiseringen i fire dele: 1) Barndom, kultur og læring 2) Profession og organisation 3) Relation og kommunikation 4) Samarbejde og udvikling

KVALITET I DAGTILBUD

Denne grundbog er til specialiseringen i dagtilbudspædagogik på den nye pædagoguddannelse. Bogen anlægger et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis med det afsæt at præsentere den seneste viden på området af både danske og internationale forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for dagtilbudsfeltet.

KVALITET I DAGTILBUD Grundbog til dagtilbudspædagogik

DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG

Hver del består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. Hvert kapitel indeholder forslag til den studerendes selvaktivitet – både individuelt og i grupper.

Forslag til selvaktivitet findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog.

Ekstern redaktion

Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet.

Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.

Ida Kornerup er lektor og cand. pæd. i almen pædagogik og didaktik. Hun har en ph.d. i uddannelsesforskning fra Roskilde Universitet og er ansat i forskningsprogrammet Læring og Didaktik, UCC, hvor hun blandt andet forsker i børns læring og udvikling af læringsmiljøer.

Torben Næsby er lektor på pædagoguddannelsen ved UCN. Han er uddannet pædagog og cand.mag. i psykologi og pædagogik samt ph.d. i uddannelsesforskning.

ISBN 978-87-7160-120-6

ISBN 978-87-7160-120-6

Varenr. 7445

9 788771 601206

Ida Kornerup og Torben Næsby (red.)

Kvalitet i dagtilbud Grundbog til dagtilbudspĂŚdagogik

Ida Kornerup og Torben NĂŚsby (red.)

Michael Wahl Andersen, Allan Baumann, Stig Broström, Kira Saabye Christensen, Mogens Nygaard Christoffersen, Ole Henrik Hansen, Anna-Katharina Højen-Sørensen, Kim Jerg, Ida Kornerup (red.), Laura Louise Laugesen, Bent Lindhardt, Tanja Miller, Marianne Gilbert Nielsen, Kaare Werner Nielsen, Torben Næsby (red.), Mimi Petersen, Mari Pettersvold, Palle Rasmussen, Selma Barðdal Reynisdóttir, Ida Schwartz, Iram Siraj-Blatchford, Frank Storgaard og Üzeyir Tireli.

Kvalitet i dagtilbud Grundbog til dagtilbudspædagogik 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatterne Serieredaktion: Torben Næsby og Ida Kornerup Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Kapitel 11 af Mari Pettersvold er en bearbejdet og oversat version af artiklen “Demokratiforståelser og barns demokratiske deltakelse”, publiceret i Nordic Studies in Education nr. 2/2014/årgang 34/side 127-147, Universitetsforlaget, Oslo 2014/www. universitetsforlaget.no/ts/np.

Joachim Wrang har oversat kapitel 11 efter artiklen ”Demokratiforståelser og barns demokratiske deltakelse i barnehagen” samt kapitel 16 efter ”A focus on pedagogy” fra Early Childhood Matters (Routledge 2010).

Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Tine Basse Fisker, ph.d. Ole Henrik Hansen, ph.d. Stine Liv Johansen, ph.d. Ida Kornerup, ph.d. Vibe Larsen, ph.d. Üzeyir Tireli, ph.d. Vibeke Schrøder og ph.d. Søren Smidt.

Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/profpædagog.

Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Den professionelle pædagog ISSN 2445-4710-2015-3 Varenr. 7445 ISBN 978-87-7160-120-6

Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Del 1 • Barndom, kultur og læring 1. Didaktik i dagtilbud – historisk og aktuelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Stig Broström

2. Barndom og pædagogisk kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Torben Næsby

3. Børns sproglige udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Ole Henrik Hansen

4. Pædagogers arbejde med matematisk opmærksomhed i dagtilbud . . . 61 Michael Wahl Andersen og Bent Lindhardt

5. Natur og naturfænomener i dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Frank Storgaard

6. Kultur af, med og for børn – især de yngste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Kim Jerg og Kaare Werner Nielsen

Del 2 • Profession og organisation 7. Daginstitutionens betydning for børns udvikling, trivsel og læring . 117 Anna-Katharina Højen-Sørensen og Laura Louise Laugesen

8. Viden og evidens­informeret praksis i uddannelse og i pædagogens arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Torben Næsby

3

9. Evidens og professionel pædagogisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Palle Rasmussen

10. Dagtilbuddenes organisation, ledelse og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Tanja Miller

Del 3 • Relation og kommunikation 11. Demokratiforståelser og børns demokratiske deltagelse i børnehaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Mari Pettersvold

12. Pædagogisk arbejde med børns fællesskaber i overgangen fra børnehave til skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Ida Schwartz og Selma Reynisdóttir

13. Børns involvering i hverdagslivsbeslutninger og forandringsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Ida Kornerup og Mimi Petersen

14. Professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for nul- til femårige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Allan Baumann og Marianne Gilbert Nielsen

Del 4 • Samarbejde og udvikling 15. Familiens udvikling i det 20. århundrede i demografisk belysning . . . 253 Mogens Nygaard Christoffersen

16. Et fokus på pædagogik – casestudier af effektiv praksis . . . . . . . . . . . 273 Iram Siraj-Blatchford

17. Deltagelse, fællesskabelse og læringsmuligheder – om samlingen som læringsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 Kira Saabye Christensen og Ida Kornerup

18. Forældreinddragelse – et kritisk blik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313 Üzeyir Tireli

Bogens forfattere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336

Indledning Målgruppen for denne bog er studerende på pædagoguddannelsen, i specialiseringen i dagtilbudspædagogik (de nul- til femårige børn) og pædagoger, der arbejder i dagtilbud. Indholdet har en kvalitet og faglighed, der gør, at bogen også kan bruges i efter- og videreuddannelsessammenhænge og i praksisfeltet. Hensigten er at give en forskningsbaseret indføring i de specialiseringsfaglige elementer, professionsbacheloruddannelsen retter sig mod.

I den nye pædagoguddannelse (2014) tænkes fagene på en anden måde end hidtil. Den væsentligste forandring er en uddannelsestænkning og -tilrettelæggelse, hvor det er kompetencemål, viden- og færdighedsmål, der skal styre indholdet i uddannelsen. Den ændrede organisering af uddannelsen betyder, at undervisningen skal tilrettelægges på måder, hvor kravet om øget selvaktivitet hos de studerende imødekommes. Dette tænkes ind som en del af bogens anvendelse, blandt andet i form af forslag til studieopgaver og videre læsning på bogens hjemmeside.

Find forslag til selvaktivitet og videre læsning på www.dafolo.dk/profpædagog.

Bogen indgår i serien Den professionelle pædagog. Det er seriens formål at bidrage med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling.

Kvalitet i dagtilbud Børns udbytte af at være i et dagtilbud af høj kvalitet er de senere år internationalt og herhjemme kommet mere i politikeres, i forskningens og i pædagogprofessionens søgelys (Heckman 2006; Esping-Andersen 2008; Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj-Blatchford og Taggart 2010, Nielsen m.fl. 2014). Politikere, forskere og praktikere er optagede af, at den pædagogiske praksis er forankret i den for tiden bedste tilgængelige viden. Det er der ikke noget nyt i, men den stigende samfundsmæssige kompleksitet, fx i mængden af viden og fremkomsten af flere forskellige pædagogiske metoder oftest med et internationalt afsæt, medfører et pres for at kunne vælge i denne mængde af viden og metoder. Ikke al tilgængelig viden er lige brugbar for en pædagog, der udøver sit fag i en dansk kontekst. Men når der politisk og blandt pædagoger i praksis skal træffes beslutninger om indsatser over for bestemte målgrupper, er det naturligvis vigtigt, at beslutningerne træffes på et så velinformeret grundlag som muligt, og at man kan have tillid til den viden, man præsenteres for eller har opsøgt.

7

At sikre, at den pædagogiske forskning altid er en væsentlig del af videngrundlaget, når der træffes beslutninger om de nul- til femåriges trivsel, tryghed, læring og udvikling i dagtilbuddene, uanset hvor i samfundet beslutningerne træffes, må være et afgørende element i en professions grundlag og derfor også et helt fundamentalt element i uddannelsen til pædagog.

Dette er en anden og måske vigtigere begrundelse for netop denne bog. Det kræver nemlig solid faglig viden og gode færdigheder at udvikle kompetencer til at træffe vigtige beslutninger om børn på et så velinformeret grundlag som muligt.

I 2013 vedtog Folketinget en ny lov vedrørende forskning og udvikling på professionshøjskolerne. Her blev der afsat økonomiske midler, og det forpligtede professionshøjskolerne på at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forskningsaktiviteter i tæt kontakt med arbejdsmarkedet, professionsuddannelserne og andre videninstitutioner. Blandt kapitlerne i denne bog er der flere eksempler på, hvilken forskning der for tiden finder sted.

Vi anser i dag barndommen som en selvstændig, grundlæggende og betydningsfuld periode i barnets liv. Det har vi som samfund ikke altid gjort, viser historien (Christoffersen, Højen-Sørensen og Laugesen 2014). Moderne barndom udfolder sig en stor del af tiden i dagtilbud, der er en barndomskontekst i sin egen ret, men samtidig også en grundlæggende del af et sammenhængende samfundsmæssigt uddannelsessystem. I barndommen udvikler børn forudsætningerne for resten af livet (Heckman 2006). Kvaliteten af læringen og af læreprocesserne afhænger af alle de betingelser, der på tværs af niveauer og systemer understøtter eller hæmmer børns trivsel, læring og udvikling. Børn lærer, både når de leger, og når de ikke leger.

Men når de leger, lærer de altid noget. Om det, de leger, eller om sig selv og de andre børn.

De bliver til nogen, og de lærer noget – både om nogen og om noget! Det indhold, der gives mulighed for at lære noget om, og de betingelser, hvorunder det foregår, er altid kulturelt betinget, og kvaliteten af dem i dagtilbuddet er i sidste ende bestemt af pædagogerne.

Muligheder og begrænsninger for trivsel, læring og udvikling set fra børnenes eget perspektiv er vanskeligere at indkredse, men der er nyere forskning (Almqvist og Almqvist 2014; Clark 2005, 2011; Hart 1992), der giver nogle bud på, hvilke udfordringer vi står over for. I en række undersøgelser har børnene selv svaret på, hvordan de oplever deres børnehave inden for områder som trivsel, forholdet til de voksne, deltagelse i aktiviteter og brug af medier og kommunikationsværktøjer med mere. I en undersøgelse i 130 dagtilbud viser børnenes svar vedrørende trivsel, at de generelt trives og har gode relationer til de voksne. Går man nærmere ind på tallene, viser det sig dog, at næsten 20 procent af børnene trives under middel, de går ofte for sig selv, leger alene eller har ikke en god ven i børnehaven (Nordahl m.fl. 2012). At stå uden for fællesskabet på denne måde er en klar indikator for udsathed og mistrivsel og er selvfølgelig det modsatte af at være og opleve sig inkluderet. Både for den sociale og for den personlige udvikling er dette uheldigt. Vi ved, at det berører selvopfattelsen og dermed oplevelsen af mestring og kan føre til social isolation.

Dette peger tydeligt hen mod pædagogernes opgave med og ansvar for et trygt og stimulerende miljø for alle børn. At blive inkluderet i fællesskaber er en meget vigtig faktor i børns

8

liv. Udfordringen er ikke blot at skabe god kvalitet i relationerne mellem børn og voksne og børnene imellem, udfordringen er også at lede og organisere den pædagogiske praksis, så det bliver muligt konstant at have fokus på relationer (Kragh-Müller og Ringsmose 2015; Hansen 2015).

Som pædagog i vuggestue og børnehave spiller man en særlig rolle i børnenes udvikling og læring, og der er meget, man kan gøre, for at understøtte børns lyst til læring. På grundlag af blandt andet John Hattie og Gregory Yates’ forskning (Hattie og Yates 2014) om at gøre læring synlig findes mange eksempler på, hvordan man kan hjælpe børn i dagtilbud med at tage hånd om deres egen læring, give feedback, der hjælper børnene til at lære endnu mere, blive bedre til at stille spørgsmål til børn, der fremmer deres læring, understøtte børns evne til at stille spørgsmål, der skaber læring, blive bedre til at få øje på børnenes læring og være med til at skabe endnu mere glæde og engagement i samspillet med alle børn.

Med denne bog imødekommer vi behovet for, på et forskningsinformeret grundlag, at udvikle vores viden om disse udfordringer, så vi i både uddannelse og pædagogisk praksis og i samarbejde med feltets aktører kan arbejde på, at professionen altid tilbyder alle børn høj ”kvalitet i dagtilbud”.

Bogens opbygning Denne bog skriver sig ind i en dagtilbudskontekst (vuggestue, børnehave og integrerede institutioner, børnehuse med videre), og de enkelte kapitler medtænker såvel de almene som de social- og specialpædagogiske dimensioner, hvilket netop er relevant set i lyset af de samfundsmæssige forpligtelser på tidlig indsats, social inklusion og kulturel mangfoldighed.

Pædagoger med specialisering i dagtilbudspædagogik har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod nul- til femårige. ”De vil”, hedder det i bekendtgørelsen, ”i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv” (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2014, bilag 2).

Bogen er bygget op over bekendtgørelsens målformuleringer og fire kompetenceområder (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2014). De fire kompetenceområder er: 1) Barndom, kultur og læring 2) Profession og organisation 3) Relation og kommunikation 4) Samarbejde og udvikling Hvert kompetenceområde behandles i bogens fire dele, der hver består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. I bogen anlægges et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtil-

9

budspædagogik og pædagogisk praksis med afsæt i at præsentere den seneste viden på området af forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for dagtilbudsfeltet, både nationalt og internationalt. Der præsenteres historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder ud fra empirisk viden om disse, og der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som praksisviden. Til hvert kapitel hører som nævnt forslag til studieopgaver og yderligere læsning på bogens hjemmeside.

Del 1: Barndom, kultur og læring I kapitel 1 af Stig Broström anlægges en dynamisk og flerfaglig tilnærmelse til en mulig ny dagtilbudsdidaktik. Der tages et historisk afsæt med henblik på at fremstille et aktuelt og fremadrettet bidrag til udvikling af en moderne didaktik, der specifikt henvender sig til pædagoger og arbejdet i dagtilbud. Der konstrueres en didaktisk model, en dynamisk og situationsbestemt model, der skal forstås som både et tænke- og planlægningsværktøj, der tager afsæt i de konkrete børn og den konkrete situation. I præsentationen af denne model berøres de væsentlige didaktiske kategorier, såsom formål, mål, indhold, pædagogiske principper, børns læring, dokumentation og evaluering.

De traditionelle diskussioner om, hvilke læringsaktiviteter der bør finde sted hvor i forhold til børns udviklingsforløb, har haft en tendens til at skille læring og social deltagelse ad.

Men børn lærer og udvikler sig sammen med andre børn gennem både selv- og voksenorganiserede lege. I det bio-økosystemiske og interaktionistiske perspektiv, der udfoldes i kapitel 2 af Torben Næsby, beskrives det, hvordan børn lærer og udvikler sig i interaktion og samspil med andre og med kulturelle symboler og artefakter. I de læringsmiljøer, vi tilbyder børn, og som i dag er rammen om en barndom, hvor nærmest alle et- til femårige børn i størstedelen af deres vågne tid opholder sig i et dagtilbud, er lærings- og udviklingsbetingelserne og kvaliteten af dem afgørende for børnenes udbytte.

I kapitel 3 af Ole Henrik Hansen rettes fokus mod børns udvikling af sprog og de relationelle betingelser i børnenes læringsmiljø, der fremmer sproglig udvikling og kommunikation. Sproget og dets udvikling skal efter forfatterens vurdering ses med afsæt i menneskets evne til at dele intentioner og i en sammenhæng mellem menneskets tilblivelseshistorie og trangen til samhørighed. Og så skal man kende barnets udviklingstrin, hvis man ønsker at etablere planlagt sprogtilegnelse.

Hensigten med kapitel 4 af Michael Wahl Andersen og Bent Lindhardt er at sætte fokus på, hvad, hvorfor og hvordan man kan tænke matematik og matematisk opmærksomhed ind i dagtilbud. Indledningsvist begrundes det, hvorfor det er vigtigt at arbejde med matematik i dagtilbud. Derefter gives et bud på, hvordan man kan forstå matematisk opmærksomhed, og

10

hvordan man kan beskrive matematisk udvikling hos børn fra nul til fem år. Til sidst i kapitlet gives et bud på, hvad det matematiske indhold kan være i en pædagogisk praksis.

Pædagogers naturfaglighed er altafgørende for, at børn kan lære noget om naturen. I kapitel 5 af Frank Storgaard argumenteres der for, hvorfor det er vigtigt for pædagoger at have kendskab, viden og indsigt i naturen. I kapitlet gives der et bud på en didaktisk model, der kan hjælpe pædagogen til didaktiske overvejelser og analyse af naturfaglige aktiviteter og forløb.

Det er et pædagogfagligt krav, at man i dagtilbud forholder sig praktisk, teoretisk og reflekterende til børn og kultur. Dette krav er formuleret i dagtilbudsloven i form af et selvstændigt læreplanstema, ”kulturelle udtryksformer og værdier”, og er de sidste mange år blevet udfordret og stimuleret af Kulturministeriets mange initiativer i forhold til at få ”mere kunst og kultur” i børns dagtilbud. Den første del af bogen afsluttes med kapitel 6 af Kim Jerg og Kaare W. Nielsen, der introducerer til børn og kultur i dagtilbud ved at skelne mellem kultur for, kultur med og kultur af børn. Eksemplerne har som omdrejningspunkt de yngste børn (nul til tre år). Med afsæt i kultur af børn vises, hvordan børns kulturelle udtryk og processer adskiller sig fra voksnes. Kapitlet giver konkrete bud på, hvordan pædagogen og den pædagogstuderende bliver bedre til at udveksle og formidle kultur med børn i dagtilbud.

Del 2: Profession og organisation I dag tilbringer næsten alle børn i Danmark en betydelig del af deres tidlige liv i dagtilbud1.

Men hvilken betydning har daginstitutionen egentlig for børns udvikling, trivsel og læring?

Hvad betyder det for samfundet, at vi har vuggestuer og børnehaver af høj kvalitet? Og hvad er i det hele taget en god daginstitution eller højkvalitetsdaginstitution? Disse spørgsmål har forskere i en række lande verden over beskæftiget sig med.

I bogens andel del lægger Anna-Katharina Højen-Sørensen og Laura Louise Laugesen ud med i kapitel 7 at give en gennemgang af mere end 75 års international forskning på daginstitutionsområdet2. De gennemgår nogle af de tidligste undersøgelser og forsøg i vuggestuen og børnehaven som social indsats, der har bidraget til vores viden i dag om betydningen af kvalitet for børns udvikling, trivsel og læring. I Danmark har Socialstyrelsen spillet en aktiv rolle i udbredelse af evidensbaserede forståelser og metoder, og en række kommuner har indoptaget og er begyndt at implementere sådanne metoder inden for dagtilbud og specialtilbud for børn og unge.

I kapitel 8 af Torben Næsby tages tråden op, og her introduceres og udfoldes selve evidensbegrebet. I kapitlet henvises til debatten om evidens, men også mere konkret til pædagoguddannelsen, hvor begrebet nævnes i bekendtgørelsen og derfor presser sig på i forhold til

1 I 2013 blev over 90 procent af alle et- til toårige og 97 procent af alle tre- til femårige i Danmark passet i en offentligt støttet vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution eller dagpleje (Danmarks Statistik 2014).

2 I forskningsgennemgangen indgår udelukkende studier, der har beskæftiget sig med vuggestue- og børnehaveområdet. Derfor anvendes termen daginstitution, der netop ikke omfatter dagplejen (Christoffersen, HøjenSørensen og Laugesen 2014).

11

en afklaring af, hvad vi ved om det, hvilken betydning det har, og hvordan vi i pædagogisk arbejde og i pædagoguddannelsen kan forholde os til det og arbejde med det.

Efterfølgende i kapitel 9 af Palle Rasmussen diskuteres det, hvilke virkninger evidensbaserede metoder har på professionel praksis og på forståelserne af professionalisme. Først skitseres den rolle, som viden og uddannelse har i klassiske forståelser af professioner og professionalisme, og forholdet mellem de klassiske forståelser og idéen om evidensbaseret praksis diskuteres. Derefter fremlægges og diskuteres resultater fra en dansk undersøgelse om brug af evidensbaserede metoder i dagtilbud. Kapitlet afrundes med en bredere diskussion om evidens.

Med den nye bekendtgørelse for pædagoguddannelsen er der også sat fokus på de studerendes viden om dagtilbuddets organisering og ledelse. I kapitel 10 af Tanja Miller præsenteres en indføring i en række teoretiske perspektiver på organisation og ledelse, og der introduceres til forskning på området. Via kapitlet opnås viden om udviklingen i måder, hvorpå dagtilbud bliver og er blevet organiseret i sammenhæng med den generelle samfundsudvikling. Der trækkes på empirisk viden om ændringer i ledelsesstrukturer fra to store kommuner i Danmark.

Del 3: Relation og kommunikation I kapitel 11 af Mari Pettersvold tages afsæt i empirisk materiale om, hvordan pædagoger forstår demokrati, og hvilken betydning det har for børn og deres medvirken i børnehaven. Der kan identificeres tre forskellige måder at forstå demokrati på, når pædagoger fortæller om deres praksis. Forfatteren argumenterer for, at det deliberale demokrati har fordele frem for liberalistisk demokrati og flertalsdemokrati, fordi det tillader børns medvirken og giver dem værdifulde erfaringer med deltagelse i børnehavens fællesskab.

Børnefællesskaber udgør en stor del af børns sociale liv i børnehaven, og derfor har de andre børn stor betydning. Kapitel 12 af Ida Schwartz og Selma Reynisdóttir tager udgangspunkt i forskning, der peger på, at børnefællesskaber udgør en stor del af børns udviklingsbetingelser. Det ser ud til at have stor betydning for børns læring og udvikling, at de hører til og er en del af det sociale liv i en børnegruppe. For børn i udsatte positioner er deltagelse i børnefællesskaber særdeles vigtigt. Kapitlet sætter fokus på, hvordan voksne støtter alle børn i at blive en del af børns ”fælles-skaben”, og der fremlægges bud på, hvordan fællesskaber er med til at forme mulighederne for børnenes overgang til skole.

I dagtilbudsloven lægges der op til børns medbestemmelse og demokratiudvikling. Således bygger kapitel 13 af Ida Kornerup og Mimi Petersen på børns ret til deltagelse og involvering i beslutningsprocesser, og det ser på metoder til at øge børns indflydelse i hverdagen og i vigtige beslutningsprocesser omkring deres eget liv. Kapitlet bygger på forskning om, med og af børn. I kapitlet henvises både til andres og egen forskning på dette område. Kapitlet er

12

bygget op omkring en model for involvering af børn, hvor hver byggesten gennemgås for sig og afsluttes med eksempler på metoder til involvering.

Del 3 rundes af med kapitel 14 af Allan Baumann og Marianne Gilbert Nielsen, der diskuterer profession og organisation. De lægger hovedvægten på idéen om at have en tydelig profession og professionsetik (herunder tilblivelsen af BUPL’s etiske grundlag og Etisk Råd), og der gives praksisnære eksempler på, hvordan det etiske grundlag kan bruges til at drøfte konkrete etik-dilemmaer fra pædagogisk praksis.

Del 4: Samarbejde og udvikling Del 4 indledes med kapitel 15 af Mogens Nygaard Christoffersen, der i et mere sociologisk perspektiv ser på forældre og familier baseret på en demografisk undersøgelse af familieforholdenes udvikling i det 20. århundrede. Moderne familier er måske slet ikke så moderne, når man undersøger sagen nærmere. Velfærdssamfundet har ikke splittet familien ad, og mange mønstre er de samme som for mere end 100 år siden, selv om også fundamentale forhold er ændret. I kapitlet analyseres og diskuteres, om det har været moralisme eller materialisme, der har været katalysator for udviklingen.

I kapitel 16 af Iram Siraj-Blatchford beskrives resultater fra det britiske forskningsprojekt ”The Effective Provision of Pre-School Education Project” (EPPE). I kapitlet defineres, hvordan pædagogik og læreplaner kan forstås, ligesom der reflekteres over nogle af de spændinger, der i disse år eksisterer i europæiske diskurser på dette felt. I nordisk børnehavetradition har arbejdet med demokrati og fællesskab i opbygningen af læringsmiljøer altid spillet en stærk rolle. Denne tilgang ønsker de fleste danske pædagoger bevaret, men samtidig ses, at en læringsorienteret og mere målstyret pædagogik vinder frem. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller, mener forfatteren, men et spørgsmål om, hvordan de to tilgange kan forenes.

I kapitel 17 af Kira Saabye Christensen og Ida Kornerup sættes der med baggrund i et aktuelt forskningsprojekt spot på, hvordan et læringsmiljø kan forstås, hvordan pædagogerne arbejder med både det enkelte barn og børnefællesskaberne, og hvad der ser ud til at fremme eller hæmme børns deltagelse og læringsmuligheder i dagtilbuddets læringsmiljøer. Spørgsmålene eksemplificeres ved at inddrage aktuel forskning i pædagogers udfordringer med at skabe rammer om samlingen som et deltagelseslæringsmiljø og fællesskabende læringsmiljø for alle børn.

Fjerde del af bogen afsluttes med kapitel 18 af Üzeyir Tireli, der stiller spørgsmålet: Hvorfor forældresamarbejde? Kapitlet behandler spørgsmålet ud fra et samfundsmæssigt og sociologisk perspektiv ved blandt andet at komme omkring forskellige diskurser og policy om forældreinddragelse. Ved at bruge dagtilbudsloven som case undersøges det, hvor forældrene har indflydelse, og hvilke beslutningskompetencer de har i forhold til det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

13

Redaktørerne ønsker læserne god fornøjelse med bogen og selvaktiviteterne på hjemmesiden og opfordrer til, at materialet bruges til studiet af, kritiske refleksioner over og udvikling af dagtilbudspædagogikken.

Litteratur Almqvist, A-L. og Almqvist, L. (2014): “Making oneself heard – children’s experiences of empowerment in Swedish preschools”. I Early Child Development and Care. Routledge.

Published online: 24 juli 2014.

Christoffersen, M.N.; Højen-Sørensen, A-K. og Laugesen, L. (2014): Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt. 14:23. SFI. Clark, A. (2005): “Listening to and Involving Young Children: a Review of Research and Practice”. I Early Childhood Development and Care, 175:6, side 489-505. Routledge.

Clark, A. (2011): Ways of seeing: Using the Mosaic approach to listen to young children’s perspectives. www.sagepub.com.

Danmarks Statistik (2014): Nyt fra Danmarks Statistik. 20. marts 2014, nr. 146. http://www. dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR146.pdf.

Esping-Andersen, G. (2008): “Childhood Investments and Skill Formation”. I International Tax and Public Finance, 15(1), side 19-44.

Hattie, J. og Yates, G. (2014): Synlig læring og læringens anatomi. Dafolo.

Hansen, O.H. (2015): Det ved vi om: Betydningen af voksen-barn-kommunikation. Dafolo.

Hart, R.A. (1992): Children’s Participation, From Tokenism to Citizenship. UNICEF. Heckman, J.J. (2006): “Skill Formation and the Economics of Investment in Disadvantaged Children”. I Science, New Series, Vol. 312, No 5782.

Kragh-Müller, G. og Ringsmose, C. (2015): Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner.

En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. AU/DPU. Nielsen, T.K.; Sommersel, H.B.; Tiftikci, N.; Vestergaard, S.; Larsen, M.S.; Ellegaard, T.; Kampmann, J.; Moser, Th.; Persson, S. og Ploug, N. (2014): ”Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6 årige”.

Clearinghouse forskningsserien. 2014:9. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.

Nordahl, T.; Kostøl, A.; Sunnevåg, A.; Knudsmoen, H.; Johnsen, T. og Qvortrup, L. (2012): Kvalitet i dagtilbuddet – set med børneøjne. En kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud. Dafolo.

Sylva, K.; Melhuish, E.; Sammons, P.; Siraj-Blatchford, I. og Taggart, B. (2010): Early Childhood Matters. Evidence from the Effective Pre-School and Primary Education Project.

Routledge/Taylor & Francis.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK nr. 211 af 06/03/2014. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

14

Læseren præsenteres for historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder, ikke mindst empirisk viden om disse, og der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som praksisviden.

Bogen behandler bekendtgørelsens fire kompetenceområder for dagtilbudsspecialiseringen i fire dele: 1) Barndom, kultur og læring 2) Profession og organisation 3) Relation og kommunikation 4) Samarbejde og udvikling

KVALITET I DAGTILBUD

Denne grundbog er til specialiseringen i dagtilbudspædagogik på den nye pædagoguddannelse. Bogen anlægger et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis med det afsæt at præsentere den seneste viden på området af både danske og internationale forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for dagtilbudsfeltet.

KVALITET I DAGTILBUD Grundbog til dagtilbudspædagogik

DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG

Hver del består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. Hvert kapitel indeholder forslag til den studerendes selvaktivitet – både individuelt og i grupper.

Forslag til selvaktivitet findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog.

Ekstern redaktion

Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet.

Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.

Ida Kornerup er lektor og cand. pæd. i almen pædagogik og didaktik. Hun har en ph.d. i uddannelsesforskning fra Roskilde Universitet og er ansat i forskningsprogrammet Læring og Didaktik, UCC, hvor hun blandt andet forsker i børns læring og udvikling af læringsmiljøer.

Torben Næsby er lektor på pædagoguddannelsen ved UCN. Han er uddannet pædagog og cand.mag. i psykologi og pædagogik samt ph.d. i uddannelsesforskning.

ISBN 978-87-7160-120-6

ISBN 978-87-7160-120-6

Varenr. 7445

9 788771 601206

Ida Kornerup og Torben Næsby (red.)