__MAIN_TEXT__

Page 1

Bogen henvender sig både til lærerstuderende og til nyuddannede såvel som erfarne lærere, der ønsker en konkret og overbliksskabende introduktion til fagenes indhold og arbejdsformer og til, hvordan man kan undervise i dem. Den er således tænkt som en håndbog til dem, der ønsker didaktisk og undervisningsmæssig inspiration til og viden om netop et eller flere af disse fag. De tre kapitler i bogen, der præsenterer hvert sit fag, er bygget op om otte spørgsmål, der omhandler fagenes formål, indhold, elevforudsætninger, arbejdsformer og evaluering:

KULTURFAGENES DIDAKTIK

Denne bog er skrevet med henblik på undervisning i grundskolen, og den præsenterer en didaktik for tre af skolens kulturfag: historie, kristendomskundskab og samfundsfag.

KULTURFAGENES DIDAKTIK HISTORIE, KRISTENDOMSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG

1. Hvad er formålet og hvorfor undervise i faget? 2. Hvordan kan kompetencer og kompetencemål forstås i faget? 3. Hvad ved vi om eleverne og deres forudsætninger for faget? 4. Hvilke arbejdsformer og metoder er vigtige og relevante i faget? 5. Hvilket indhold er vigtigt i fagets kompetenceområder og på tværs af dem? 6. Hvilke læremidler er relevante, og hvordan skal de bruges? 7. Hvordan kan evaluering se ud i faget? 8. Hvordan tilrettelægges den afsluttende prøve? Kapitlerne er beregnet til at kunne stå alene, men læst i sammenhæng giver de et billede af tre skolefag, der har rigtig meget til fælles, men som også på hver deres måde og med hver deres metode kan bidrage til den demokratiske dannelse af vores børn. Bogen er skrevet af Anders Stig Christensen, Lars Allan Haakonsen, Hans Krab Koed og Annika Hvithamar, der alle har stor og bred erfaring med undervisning i de pågældende fag, enten fra grundskolen eller på læreruddannelsen.

ANDERS STIG CHRISTENSEN, LARS ALLAN HAAKONSEN, HANS KRAB KOED OG ANNIKA HVITHAMAR ISBN 978-87-7160-472-6

ISBN 978-87-7160-472-6

Varenr. 7680

9 788771 604726

UNDERVISNING OG LÆRING — DIDAKTIK


Anders Stig Christensen, Lars Allan Haakonsen, Hans Krab Koed og Annika Hvithamar

KULTURFAGENES DIDAKTIK HISTORIE, KRISTENDOMSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG


Anders Stig Christensen, Lars Allan Haakonsen, Hans Krab Koed og Annika Hvithamar Kulturfagenes didaktik Historie, kristendomskundskab og samfundsfag 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktion: Astrid Hjorth Balle Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen, ph.d. Finn Wiedemann, ph.d. Simon Skov Fougt, ph.d. Mads Bo-Kristensen og professor Jeppe Bundsgaard. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ undervisning. Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 5041 0816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259 Varenr. 7680 ISBN 978-87-7160-472-6


Indhold Historie, kristendomskundskab og samfundsfag – en didaktisk treenighed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Af Anders Stig Christensen

Historiefaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Af Lars Allan Haakonsen

Kristendomskundskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Af Hans Krab Koed og Annika Hvithamar

Samfundsfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Af Anders Stig Christensen

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112


Historie, kristendomskundskab og samfundsfag – en didaktisk treenighed? Af Anders Stig Christensen At sammentænke historie, samfundsfag og kristendomskundskab under betegnelsen ”kulturfag” er på samme tid fornuftigt og helt absurd. På den ene side har de tre fag ikke monopol på at være kulturfag, fx ville både dansk- og engelsklærerne nok være kede af ikke at være inkluderede, og der er mange områder, hvor de enkelte fag er forskellige, og nogle, hvor de måske har mere til fælles med helt andre fag, eksempelvis samfundsfag med geografi og biologi. På den anden side har fagene en fælles opgave i den demokratiske dannelse, og ud over at de har en fælles historie, har de også på flere områder en fælles tilgang til at arbejde med menneskelige forhold i samspillet mellem kultur, religion, samfund og historie – og den enkeltes identitet i forhold til et fællesskab. Når vi taler om kulturfagenes didaktik, handler det således om fagdidaktikker for de enkelte fag, der både har særegne træk og fællestræk.

Fælles om demokratiske mål Ifølge formålsparagraffen skal folkeskolen forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre, og skolens hverdag skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. De tre fag har i deres formålsformuleringer også demokratiet med. For historie gælder det, at eleverne opnår ”forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund”, fordi de forstår, ”hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte” (EMU, 2015a). I kristendomskundskab skal eleverne kunne ”bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund” (EMU, 2015b), og i samfundsfag skal de ”opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund”. Desuden skal de i samfundsfag kunne ”forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet” (EMU, 2015c). Fagene er således fælles om at bidrage til den demokratiske dannelse, som er udtrykt i folkeskolens formålsparagraf. Det gælder for så vidt alle skolens fag, men i denne bog er vi interesserede i, hvordan disse tre fag hver især, og til sammen, kan bidrage.

5


Fagenes områder Hvad der udgør et ”fag”, er ikke noget, der på forhånd er givet. Alle fag er således på en eller anden måde sociale konstruktioner og dermed foranderlige. Man kan skelne mellem videnskabsfag, som er de fag, der udøves og forskes i på universiteterne, og skolefag, som der undervises i i skolen, og som er defineret i skolelovgivningen. Videnskabsfag, og dermed til dels også skolefag, kan defineres ud fra deres særlige indholdsområder og ud fra deres særlige metoder. Således kan man sige, at historiefaget beskæftiger sig med historien, det vil sige fortiden, kristendomskundskabsfaget med kristendom og religion i det hele taget, og samfundsfaget med samfundet, det vil sige sociale og politiske relationer i nutiden. I forlængelse heraf kunne man hævde, at historiefaget blandt andet bruger kildekritiske metoder til at undersøge tolkninger om fortiden for at finde ud af, hvad der ”i virkeligheden skete”, kristendomskundskabsfaget bruger religionsvidenskabelige, filosofiske og teologiske metoder til at undersøge og diskutere, hvad religion er og betyder i dag, og samfundsfag bruger samfundsvidenskaberne til at gøre os klogere på samfundet. Det er dog alt for enkelt at se det på den måde, både i forhold til videnskabsfagene og i forhold til skolefagene. Hvis man ser på Fælles Mål efter 2015, har fagene tre eller fire kompetenceområder hver: Kristendomskundskab har: ”Livsfilosofi og etik”, ”Bibelske fortællinger”, ”Kristendom” og ”Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser”. Historie har: ”Kronologi og sammenhæng”, ”Kildearbejde” og ”Historiebrug”, og samfundsfag har ”Politik”, ”Økonomi”, ”Sociale og kulturelle forhold” og ”Samfundsfaglige metoder”. Derudover har fagene en række forskellige indholdsområder. For kristendomskundskab er det ”Filosofi og etik”, ”Kristendom” og ”Ikke-kristne religioner”. I fagformålet for faget hedder det, at eleverne skal blive i stand til at ”forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre” (EMU, 2015b). Historiefagets kompetenceområder er i mindre omfang indholdsområder: ”Kildearbejde” og ”Historiebrug” peger i retning af at forstå, hvordan man kan arbejde med historie – her er kildearbejde en klassik disciplin for historikere – og hvordan historie bruges i nutiden. For området ”Kronologi og sammenhæng” er målet, at eleverne skal have et kronologisk overblik, som de kan bruge til at ”forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger”. Fagformålet for historie pointerer, at eleverne skal have et kronologisk overblik og kunne bruge dette ”i deres hverdags- og samfundsliv” (EMU, 2015a).

6


Samfundsfagets områder minder meget om faget, som det ser ud i ungdomsuddannelser (gymnasiet) og på universitetet. Politik, økonomi og sociologi er fagets discipliner, så der er en vis genkendelighed i faget gennem de forskellige uddannelsesniveauer. I kompetencemålene tales der om, at eleverne skal ”kunne tage stilling” og ”handle” eller ”komme med forslag til handling” i forhold til politiske og økonomiske problemstillinger og i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger (EMU, 2015c).

Fagenes historie og nutid Hvis vi ser skolehistorisk på fagene, var religion og historie væsentlige fag fra den første skolelov i 1814. Samfundslære blev beskrevet som en del af historiefaget fra 1903, og samfundsfaget blev et selvstændigt fag i gymnasiet i slutningen af 1960’erne. Med folkeskoleloven fra 1975 bliver forberedelse til demokrati en del af skolens formål, undervisningen i kristendomskundskab bliver sekulariseret, og samtidsorientering bliver indført som selvstændigt fag, der skal give eleverne indblik i ”nogle væsentlige lokale, nationale, globale samtidsproblemer” (Undervisningsministeriet, 1977). Hvor historiefaget og kristendomskundskabsfaget frem til 1975 havde mere forskellige dannelsesmål, er det med 1975-loven en fælles opgave for de tre fag at forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det var dog først med loven fra 1993, at samfundsfag fik sit nuværende navn og efterhånden fik en tættere sammenhæng med samfundsfag, som det folder sig ud på universiteter og i gymnasiet. Samtidig med at de tre fag er fag, der anses for at have betydning for den demokratiske dannelse, er det tre fag, hvis områder, historie, religion og samfund, har gennemgået voldsomme forandringer de sidste 30 år. I 1987 kunne Margaret Thatcher sige, at ”there is no such thing as society”, i 1989 erklærede den amerikanske forfatter og professor Francis Fukuyama historien for afsluttet, og sekulariseringen har betydet, at mange afskrev religionens betydning i de postmoderne samfund. I modsætning hertil har begivenheder som Murens fald i 1989 og EU’s udvidelse i 2004 (og krise foreløbigt kulminerende med den britiske Brexit-afstemning) vist os, at historien ikke bevæger sig i én forudsigelig retning. Religion har heller ikke i de senere år vist sig som et område, der mister betydning, og samfundet og dets indretning er lige så omstridt og komplekst, som det nogensinde har været.

7


Bogens opbygning Bogens tre kapitler er bygget op om otte grundlæggende spørgsmål til fagene, der omhandler deres formål, indhold, elevforudsætninger, arbejdsformer og evaluering: 1. Hvad er formålet og hvorfor undervise i faget? 2. Hvordan kan kompetencer og kompetencemål forstås i faget? 3. Hvad ved vi om eleverne og deres forudsætninger for faget? 4. Hvilke arbejdsformer og metoder er vigtige og relevante i faget? 5. Hvilket indhold er vigtigt i fagets kompetenceområder og på tværs af dem? 6. Hvilke læremidler er relevante, og hvordan skal de bruges? 7. Hvordan kan evaluering se ud i faget? 8. Hvordan tilrettelægges den afsluttende prøve? I kapitel 1 om historiefaget tager Lars Allan Haakonsen udgangspunkt i spørgsmålet, som udspringer af fagets formål, om hvordan sammenhængsforståelse og kronologisk overblik kan blive til noget, som eleverne kan bruge i deres eget hverdags- og samfundsliv, og hvordan faget kan være med til at give kompetencer til livet og ikke kun til skolefaget. Han diskuterer blandt andet betydningen af at arbejde med kilder og problemstillinger og tydelige læringsmål i undervisningen. I kapitel 2 om kristendomskundskab skildrer Hans Krab Koed og Annika Hvithamar et kristendomskundskabsfag, som er omdiskuteret i forhold til dets navn og indhold, men som kan være med til at give eleverne viden og kundskaber til at forstå og fortolke religion i det hyperkomplekse senmoderne samfund og forstå samfundets historiske og kulturelle rødder. I kapitel 3 om samfundsfag beskriver Anders Stig Christensen et samfundsfag, hvor fagets kompetencemål er en del af elevernes demokratiske dannelse, der kan være med til at give dem en forståelse for den enkeltes forhold til samfundet, og hvordan man selv kan være med til at påvirke den samfundsmæssige udvikling. Kapitlerne er beregnet til at kunne stå alene, da det er få lærere, der underviser i alle tre fag. Men læst i sammenhæng giver de et billede af tre skolefag, der har mange fælles træk, men også på hver sin måde og med hver sine metoder kan bidrage til den demokratiske dannelse, blandt andet ved at man opnår kompetencer til at forholde sig til og handle både i forhold til religioners betydning for mennesker og i forhold til historien og samfundet, som man er en del af – og selv er med til at forme i fremtiden. God læselyst! 8


Litteratur EMU (2015a). Fagformål for faget historie. Lokaliseret den 5. juli 2017 på: http:// www.emu.dk/sites/default/files/Historie%20-%20januar%202016.pdf EMU (2015b). Fagformål for faget kristendom. Lokaliseret den 5. juli 2017 på: http://www.emu.dk/sites/default/files/Kristendomskundskab%20-%20januar%202016.pdf EMU (2015c). Fagformål for faget samfundsfag. Lokaliseret den 5. juli 2017 på: http://www.emu.dk/sites/default/files/Samfundsfag%20-%20januar%202016. pdf Undervisningsministeriet (1977). Samtidsorientering, Undervisningsvejledning for folkeskolen 3. København: Undervisningsministeriet.

9


Bogen henvender sig både til lærerstuderende og til nyuddannede såvel som erfarne lærere, der ønsker en konkret og overbliksskabende introduktion til fagenes indhold og arbejdsformer og til, hvordan man kan undervise i dem. Den er således tænkt som en håndbog til dem, der ønsker didaktisk og undervisningsmæssig inspiration til og viden om netop et eller flere af disse fag. De tre kapitler i bogen, der præsenterer hvert sit fag, er bygget op om otte spørgsmål, der omhandler fagenes formål, indhold, elevforudsætninger, arbejdsformer og evaluering:

KULTURFAGENES DIDAKTIK

Denne bog er skrevet med henblik på undervisning i grundskolen, og den præsenterer en didaktik for tre af skolens kulturfag: historie, kristendomskundskab og samfundsfag.

KULTURFAGENES DIDAKTIK HISTORIE, KRISTENDOMSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG

1. Hvad er formålet og hvorfor undervise i faget? 2. Hvordan kan kompetencer og kompetencemål forstås i faget? 3. Hvad ved vi om eleverne og deres forudsætninger for faget? 4. Hvilke arbejdsformer og metoder er vigtige og relevante i faget? 5. Hvilket indhold er vigtigt i fagets kompetenceområder og på tværs af dem? 6. Hvilke læremidler er relevante, og hvordan skal de bruges? 7. Hvordan kan evaluering se ud i faget? 8. Hvordan tilrettelægges den afsluttende prøve? Kapitlerne er beregnet til at kunne stå alene, men læst i sammenhæng giver de et billede af tre skolefag, der har rigtig meget til fælles, men som også på hver deres måde og med hver deres metode kan bidrage til den demokratiske dannelse af vores børn. Bogen er skrevet af Anders Stig Christensen, Lars Allan Haakonsen, Hans Krab Koed og Annika Hvithamar, der alle har stor og bred erfaring med undervisning i de pågældende fag, enten fra grundskolen eller på læreruddannelsen.

ANDERS STIG CHRISTENSEN, LARS ALLAN HAAKONSEN, HANS KRAB KOED OG ANNIKA HVITHAMAR ISBN 978-87-7160-472-6

ISBN 978-87-7160-472-6

Varenr. 7680

9 788771 604726

UNDERVISNING OG LÆRING — DIDAKTIK

Profile for Dafolo Forlag

Kulturfagenes didaktik  

Denne bog er skrevet med henblik på undervisning i grundskolen, og den præsenterer en didaktik for tre af skolens kulturfag: historie, krist...

Kulturfagenes didaktik  

Denne bog er skrevet med henblik på undervisning i grundskolen, og den præsenterer en didaktik for tre af skolens kulturfag: historie, krist...