Køn i pædagogisk praksis by Dafolo

KRISTINA AVENSTRUP OG SINE HUDECEK

Køn i pædagogisk praksis – inspiration og handlemuligheder tilbyder en grundlæggende viden om køn og kønsforståelser, samtidig med at der præsenteres en række konkrete værktøjer til pædagogisk refleksion og planlægning samt idéer til aktiviteter med børn i dagtilbud. Bogen er skrevet til pædagoger, pædagogstuderende, pædagogmedhjælpere og pædagogiske konsulenter og ledere, som gerne vil opnå faglige gevinster ved at afprøve nye metoder og reflektere over køn.

Køn i pædagogisk praksis

Denne bog beskriver, hvordan et normkritisk fokus på køn kan fremme pædagogisk kvalitet. Køn er ikke bare et spørgsmål om rent biologisk at være dreng eller pige. Køn er også en kulturel og social konstruktion, som kommer til udtryk i de forskellige forventninger, vi kan have til drenges og pigers adfærd og interesser. I en pædagogisk sammenhæng har vi et ansvar for at tilbyde alle børn flere muligheder for at udfolde og udforske deres identitet. Derfor er det særligt vigtigt, at de professionelle har øje for, hvordan køn og kønsforståelser kan være med til at begrænse eller udvide børnenes deltagelses- og læringsmuligheder.

På www.dafolo.dk/køn findes skemaer og skabeloner til flere af værktøjerne fra bogen. Klar til brug i din pædagogiske praksis.

LÆRING I DAGTILBUD Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-årsområdet. Serien ”Læring i dagtilbud” sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med. I serien er blandt andet udkommet Inklusionsvejledning i dagtilbud (Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen) og Aktionslæring i pædagogisk praksis (Suzanne Krogh og Søren Smidt).

Køn i pædagogisk praksis Inspiration og handlemuligheder

ISBN 978-87-7160-178-7

Varenr. 7476 Omslag_Køn i pædagogik.indd 1

9 788771 601787 14/12/15 12.49

KĂ¸n i pĂŚdagogisk_indmad.indd 70

08/12/15 14.45

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek

Køn i pædagogisk praksis Inspiration og handlemuligheder

Køn i pædagogisk_indmad.indd 1

08/12/15 14.44

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek Køn i pædagogisk praksis Inspiration og handlemuligheder 1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo Forlag og forfatterne Omslagsdesign: sisterbrandt Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Fotos side 83 og 95: Kristina Avenstrup Foto side 80: Sanne Flatau Fotos side 93 og 186: Kamilla Frost Foto side 77: Finn Hauschildt Fotos side 13, 45, 71, 105, 118, 129, 141, 150, 158, 169 samt forsidefoto: Camil Hesse Fotos side 93, 95, 98, 102, 104, 122, 123, 132, 133: Sine Hudecek Foto side 107: Sidsel Holst Jensen Illustrationer side 80 og 82: Jesper Hauschildt Tegning side 181: Sofie Foder Tegning side 182: Emma Pia Avenstrup Tegning side 134 og 175: Thilde Luna Hudecek Olesen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Varenr. 7476 ISBN 978-87-7160-178-7

Køn i pædagogisk_indmad.indd 2

08/12/15 14.44

Indhold Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Fra forskning til praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Den pædagogiske kerneopgave. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Læsevejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Kapitel 1 • Viden om køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 En vej ind i teorien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 De to køn som hinandens modsætninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Dannelse af kønsidentitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Køn er både socialt og biologisk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Normkritisk pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Et kønsperspektiv på deltagelse og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Inklusion i et kønsperspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Den pædagogiske opgave. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Kapitel 2 • Refleksion og planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Fokus på refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Nysgerrighed på praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Kollegial rummelighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Registrering af legemønstre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Registrering af barn-voksen-dialog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Strategiske perspektivskift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Køn i handleplaner for børn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Rollemodeller og arbejdsdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Eksperimenter i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Praksisfortællinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Kapitel 3 • Praktisk pædagogik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Køn i børnebøger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Køn i børnesange. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Køn i pædagogisk_indmad.indd 3

08/12/15 14.44

Køn i legetøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Køn i aktiviteter og rutiner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Køn i sprogbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Køn i indretning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Kapitel 4 • Ledelse og organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 De valgte nedslag i ledelsesopgaven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Ledelsesopgaven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 At skabe betydning og mening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Sproglig rammesætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Modstand mod forandring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Faglig forankring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Aktionslæring som ejerskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Andre aspekter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Kapitel 5 • Forældresamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Et kønsperspektiv på forældresamarbejdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Gensidighed i samarbejdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Information og dokumentation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Håndtering af bekymringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Fokusområder ved forældresamtaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Afrunding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 Pædagogiske værktøjer på bogens hjemmeside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 Læs mere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207

Køn i pædagogisk_indmad.indd 4

08/12/15 14.44

Forord Køn i pædagogisk praksis er blevet til i forbindelse med udviklingsprojektet Et attraktivt arbejdsfelt for alle udført i områdeinstitutionen Børnehusene Kokkedal i Fredensborg Kommune i perioden december 2013 til juni 2015. Udviklingsprojektet var finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennem midler fra en pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner. Udviklingsprojektet sigtede mod at igangsætte refleksioner om medarbejdernes kønsforståelser. Det var der to overordnede formål med: at få øje for, hvordan bestemte kønsforståelser er med til at tegne den pædagogiske professionsidentitet, og at få øje for, hvordan et kønsperspektiv kan medvirke til at højne kvaliteten af den pædagogiske praksis. Som led i projektet deltog alle fastansatte medarbejdere, i alt ca. 100 pædagoger og pædagogmedhjælpere, i et uddannelsesforløb varetaget af professor og kønsforsker Dorthe Staunæs. Dorthe Staunæs indgik også som sparringspartner for projektets styregruppe. Desuden har projektet hentet inspiration hos Børnehaven Jordkloden på Nørrebro i København, som i Danmark er pioner på området og har flere års erfaring med at inddrage et kønsperspektiv i den pædagogiske praksis. Udviklingsprojektet, hvis afrunding falder sammen med redaktionens afslutning, har været en spændende og udfordrende rejse, som har medført ahaoplevelser på mange forskellige niveauer. Men vigtigst er det, at den målrettede, fælles refleksion over kønsforståelsernes betydning har åbnet for nye handlemuligheder i håndteringen af den primære pædagogiske opgave: at understøtte ethvert barns mulighed for at udfolde alle sine potentialer. Erfaringerne fra den proces, som Børnehusene Kokkedal hidtil er gået igennem med udviklingsprojektet, indgår som eksempler bogen igennem. Som eksemplerne viser, har medarbejdergruppen grebet udfordringen med engagement og nysgerrighed. En stor tak til alle for at bidrage til diskussioner og fælles refleksion og for den store åbenhed over for at afprøve nye metoder i praksis! Også tak til rumdesigner Hilda Clausen fra tegnestuen locus lab for at bidrage med inspiration og nuancer til afsnittet om ”Køn i indretning”. Endelig vil vi rette en stor tak til Rikke Voergård-Olesen, cand.mag. i pædagogik og kulturstudier, og Michael Andersen, pædagogisk leder af dagtilbud i Gentofte Kommune, for kritisk og konstruktiv gennemlæsning af det samlede manuskript!

5 Køn i pædagogisk_indmad.indd 5

08/12/15 14.44

Vi håber, at bogen vil medvirke til at forstyrre, inspirere og kvalificere den pædagogiske praksis i danske dagtilbud til gavn for børn, forældre, medarbejdere og for pædagogprofessionen som et attraktivt arbejdsfelt! Kristina Avenstrup og Sine Hudecek December 2015

6 Køn i pædagogisk_indmad.indd 6

08/12/15 14.44

Introduktion Køn i pædagogisk praksis er en praksisrettet inspirationsbog. Bogen er skrevet til pædagoger, pædagogstuderende, pædagogmedhjælpere og pædagogiske ledere, som gerne vil opnå faglige gevinster ved at afprøve nye metoder og reflektere over køn. Bogen tilbyder enkle værktøjer til pædagogisk refleksion og planlægning samt idéer til aktiviteter med børn i dagtilbud.

Fra forskning til praksis Idéen om at arbejde målrettet med køn og kønsforståelser kan måske umiddelbart virke overflødig. Den pædagogiske praksis er jo i forvejen tilrettelagt efter at se børn som individer og at tilbyde dem alsidige udviklingsmuligheder. Forståelsen af drenge og piger som forbundet med forskellige handlemåder og forskellige tankeuniverser, fx drenge som vilde og piger som stille, er dybt forankret i vores kultur og tænkning. Derfor er forståelser af køn oftest ikke noget, vi sætter spørgsmålstegn ved. Hvis en gruppe drenge afviser at lege med et barn med begrundelsen: ”Vi leger ikke med piger,” vil mange pædagoger acceptere dette og måske hjælpe det afviste barn med at finde nogle andre at lege med. Hvis en gruppe lyshårede børn derimod afviser at lege med et barn med begrundelsen: ”Vi leger ikke med sorthårede,” kan man være ret sikker på, at pædagogerne vil prøve at lære børnene, at dette ikke er acceptabelt. Barnet oplever afvisning i begge tilfælde. Eksemplet viser, at kønsforståelser kan farve pædagogiske vurderinger og sætte grænser for børns adgang til fællesskaber. Nyere forskning i drenge og pigers vilkår i dagtilbud viser, at pædagogers forventninger til og forståelser af køn har stor indflydelse på børns deltagelses- og læringsmuligheder (Nørgaard 2011; Olesen m.fl. 2008; Staunæs 2005). Hvordan et barns køn og identitet som pige eller dreng udfolder sig, er i vid udstrækning betinget af, hvad omgivelserne skaber mulighed for (Davies 2003). Der er påvist en række kønsmæssige skævheder forbundet med daginstitutioners praksis. Pædagogers forventninger til drenge og pigers måder at deltage på har ikke alene stor indflydelse på børns trivsel, udviklings- og læringsmuligheder i daginstitutionen, men også for deres uddannelses- og erhvervsmuligheder senere i livet (Christoffersen m.fl. 2014; Hutters 2014; Nordahl 2012; Olesen m.fl. 2008; Staunæs 2005). Når kønsforståelserne er snævre, begrænses børnenes udfoldelsesmuligheder også.

7 Køn i pædagogisk_indmad.indd 7

08/12/15 14.44

Når pædagogers forventninger til ”den gennemsnitlige dreng” og ”den gennemsnitlige pige” ikke gøres til genstand for faglig refleksion, kan forventningerne komme til at handle bag om ryggen på de professionelle. Nuancerede kønsforståelser er en forudsætning for, at den pædagogiske praksis kan tage højde for de mange børn, som ikke svarer til de gængse forestillinger (Staunæs 2005). Samtidig medvirker nuancering af de dominerende snævre kønsforståelser til at udvide handlemulighederne for alle institutionens børn. Køn i pædagogisk praksis lægger derfor op til at sætte fokus på de mange forskellige måder, det er muligt at være pige og dreng på (Kirk 2010; Olesen m.fl. 2008; Staunæs 2004; Kampmann 2003). Med dette afsæt kunne et motto for inddragelse af et kønsperspektiv være: Der er ikke kun to måder at være barn på, men mange hundrede! Når man som daginstitution beslutter at arbejde målrettet med at implementere et kønsperspektiv på den pædagogiske praksis, er det et godt afsæt at starte med at undersøge sin egen praksis. Når man begynder at få øje for, hvor mange områder af praksis der farves af forhåndsforventninger til piger og drenge, udvides det faglige spillerum betydeligt. Arbejdet med at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn får nye og bedre vilkår, og dette kan opleves som en stor faglig tilfredsstillelse.

Den pædagogiske kerneopgave En fælles forståelse af den pædagogiske kerneopgave hjælper med at sætte en overordnet retning for den pædagogiske praksis i daginstitutionen. Et fælles afsæt gør det muligt for alle pædagogiske medarbejdere at trække i samme retning og gør det lettere at evaluere, måle og dokumentere den fælles indsats. Definitionen af den pædagogiske kerneopgave skal tage afsæt i Dagtilbudsloven og Lov om pædagogiske læreplaner fra 2004. Derudover skal den forholdes til kommunale og nationale regler og retningslinjer samt gældende internationale erklæringer, herunder Salamanca-erklæringen fra 1994 om forpligtelsen på at arbejde inkluderende. Der tilføres hele tiden nye politiske initiativer, som skal medvirke til at sætte dagsordenen for indholdet i dagtilbud. Bevægeligheden i de rammer, der sættes for den pædagogiske opgave, gør det nødvendigt som dagtilbud og profession løbende at tage stilling til, hvilken opgave pædagogikken sigter mod at løfte. Indsatsen skal være tidssvarende og i tråd med gældende love og retningslinjer. Pædagoguddannelsen indførte i august 2014 et nyt nationalt modul, Køn, seksualitet og mangfoldighed. De studerende forventes ifølge studieordningen at opnå viden om, ”hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i

8 Køn i pædagogisk_indmad.indd 8

08/12/15 14.44

pædagogisk praksis” (UCC 2014). Dermed lægges der op til, at fremtidens pædagoger blandt andet forholder sig til, hvilken rolle dagtilbud spiller for dannelsen af børns kønsidentitet, og på hvilke måder forskellige kønsforståelser indvirker på den professionelle praksis. Gennem bogen tager vi udgangspunkt i følgende definition af den pædagogiske kerneopgave: At sikre alle børns deltagelse i meningsfulde og mangfoldige fællesskaber samt understøtte ethvert barns potentialer for udvikling og læring. Vi vil kort uddybe, hvad der ligger bag delelementerne i den valgte definition. Formålet er at gøre det gennemsigtigt for læseren, hvilket udgangspunkt der ligger til grund for bogens indhold. Begrebet meningsfulde fællesskaber henviser til, at det er barnets oplevelse af meningsfuldhed, der afgør værdien af et socialt fællesskab. Oplevelsen af mening er en forudsætning for barnets aktive deltagelse, udvikling og motivation for læring. Det er derfor en central pædagogisk opgave at invitere og inspirere børn til fælles oplevelser, som giver mening for den enkelte. Begrebet mangfoldige fællesskaber henviser til fællesskaber på tværs af forudsætninger som alder, etnicitet, køn, fysisk formåen og socioøkonomisk baggrund. Mangfoldighed anses som en værdi i forhold til barnets socialiseringsproces, hvor det at indgå i mangfoldige fællesskaber medvirker til at udvikle alsidige sociale interaktionsformer, nuancerede identifikationsmuligheder, viden om verden, empati, rummelighed over for forskelligheder, evne til tilpasning og kompromiser samt kendskab til demokratiske spilleregler. Mangfoldige fællesskaber henviser også til forskellige typer fællesskaber, fx fællesskaber med jævnaldrende, små fællesskaber i mindre fordybelsesgrupper, store fællesskaber fx ved større arrangementer for hele institutionen, lokalsamfundet, fællesskaber, som involverer børnenes forældre, fællesskaber omkring en fælles interesse eller fællesskaber omkring et fælles ansvar. Det er en del af den pædagogiske kerneopgave at skabe rammerne for denne mangfoldighed af fællesskaber. At sikre alle børns deltagelse henviser til, at dagtilbud med inklusionsdagsordenen har fået en skærpet forpligtelse på at sikre alle børn, uanset forudsætninger, adgang til fællesskaber. I et kønsperspektiv er opgaven at sikre, at alle typer fællesskaber omkring alle institutionens aktivitetstilbud er en reel mulighed for alle børn – uanset køn. Potentialer for udvikling og læring vedrører den pædagogiske opgave, der ligger i at have øje for såvel børns aktuelle som langsigtede udviklings- og læringsmuligheder. I dagtilbud lægges grunden for børns fortsatte udvikling og læring, som griber langt ind i voksenlivet. Derfor skal børns potentialer forstås i et livslangt perspektiv. Begrebet potentialer henviser til det, der endnu ikke

9 Køn i pædagogisk_indmad.indd 9

08/12/15 14.44

er udfoldet, men som kan udfoldes under de rette omstændigheder, som det blandt andet er beskrevet hos den russiske psykolog Lev Vygotskij (1978). Det er derfor også en del af den pædagogiske kerneopgave at handle ud fra et alsidigt, nuanceret og fordomsfrit blik på, hvordan børn, uanset køn, kan udvikle sig, lære og udfoldes som mennesker. At understøtte ethvert barns potentialer handler om at identificere det enkelte barns aktuelle udviklingszone (Vygotskij 1978) i forhold til de seks læreplanstemaer og på denne baggrund understøtte barnets potentialer for alsidig udvikling og læring. Opgaven med at understøtte barnets potentialer indebærer en bestræbelse på at tilrettelægge de mest optimale rammer for det enkelte barns trivsel. Dette forudsætter en høj grad af refleksivitet hos det pædagogiske personale og en høj prioritering af gensidighed i forældresamarbejdet. Det forudsætter desuden, at man ud fra en kritisk stillingtagen tager afsæt i opdateret, forskningsbaseret viden om børns udvikling. Dermed understøttes muligheden for, at professionelle, faglige vurderinger kan træde i forgrunden, så normer og personlige præferencer nedtones. Endelig forudsætter opgaven med at understøtte det enkelte barns potentialer, at man forholder sig kritisk til, hvor man henter sin viden, og hvad det betyder for barnets udfoldelsesmuligheder, hvilke typer viden man inddrager i sin praksis.

Læsevejledning Bogens første kapitel, ”Viden om køn”, introducerer overordnet til nogle centrale teoretiske retninger, som indkredser de sociale aspekter af køn. Her indgår socialpsykologiske, sociologiske og biologiske perspektiver. Der introduceres til normkritisk pædagogik, og det normkritiske element fremhæves som centralt i forhold til det valgte kønsperspektiv. Endelig trækkes der tråde til inklusionsteori. Det videnskabsteoretiske afsæt er socialkonstruktivisme, som anskuer identitet og kønsdannelse som sociale processer. Kapitlet redegør overordnet for, hvordan bogens foreslåede øvelser, værktøjer og aktiviteter er relevante i forhold til børns trivsel og alsidige udvikling. Teori om køn som socialt betinget har et højt abstraktionsniveau, og det teoretiske sprog kan opleves som svært tilgængeligt. Vi har bestræbt os på at formidle teorien i et sprog, som knytter an til pædagogers faglige referenceramme. Tanken med opbygningen af Køn i pædagogisk praksis er, at man sagtens kan afprøve øvelserne i bogens kapitel 2 og 3, før man læser kapitel 1. Ved at afprøve nogle enkle greb på sin egen praksis kan man opnå en indledende forståelse af nogle af de teoretiske pointer, før man læser teorikapitlet. Kapitel 1 kan herefter læses eller eventuelt genlæses. Samtidig vil vi understrege, at indholdet i bogens første kapitel er en

10 Køn i pædagogisk_indmad.indd 10

08/12/15 14.44

vigtig forudsætning for formidling og evaluering af bogens praktiske øvelser og redskaber. Kapitel 1 giver desuden en teoretisk og forskningsbaseret baggrundsforståelse, som er vigtig for at opnå en fælles viden og et fælles sprog om køn i personalegruppen. Bogens følgende to kapitler udgør et inspirationskatalog af refleksionsøvelser, udviklingsværktøjer og pædagogiske aktiviteter, som man kan plukke fra og eksperimentere med. Det er ikke nødvendigt at udføre øvelserne eller afprøve værktøjerne i den anførte rækkefølge, da de også hver for sig kan give anledning til refleksion, nysgerrighed og nytænkning af praksis. Kapitel 2 om ”Refleksion og planlægning” sætter fokus på pædagogers kønsforståelser og på, hvordan man kan få øje på dem og reflektere over dem. Formålet er at understøtte alsidige læringsmiljøer og sikre, at personlige eller snævre forventninger til drenge og pigers adfærd ikke kommer til at modarbejde de faglige målsætninger. Med refleksionsøvelser og praktisk anvendelige greb sættes en ramme, som gør det muligt at se den daglige praksis i et normkritisk kønsperspektiv. Blandt andet introduceres en skabelon til at planlægge, udføre og evaluere eksperimenter i praksis. Kapitel 3, ”Praktisk pædagogik”, er bogens mest omfattende kapitel. Her tilføres et normkritisk kønsperspektiv på nogle af de centrale opgaver i den pædagogiske praksis: arbejdet med læsning af børnebøger, valg af sange og legetøj, udbud af aktiviteter, daglige rutiner, sprogbrug og indretning. De værktøjer og aktiviteter, som præsenteres i kapitlet, har i lige så høj grad fokus på de voksnes som på børnenes læring, og der indgår forslag til konkrete eksperimenter i praksis. Fokus er blandt andet: • Hvordan sikrer vi, at institutionens legetøj, bøger og sange tilbyder alsidige identifikationsmuligheder for både piger og drenge? • Hvordan tager vi højde for, at ikke alle piger har lyst til at være yndige prinsesser, og ikke alle drenge har lyst til at være vilde og seje? • Hvordan arbejder vi med at skabe lige deltagelsesmuligheder for piger og drenge i aktiviteter som fodbold, computerspil, perleplader, borddækning og højtlæsning? • Hvordan skaber vi de bedste betingelser for, at både piger og drenge lærer at stille sig i centrum, sidde stille, udtrykke vrede, løse konflikter verbalt eller opsøge voksennærvær, trøst og kram? I kapitel 4 om ”Ledelse og organisering” sætter vi fokus på ledelsens rolle. Vi giver eksempler på strategier og strukturer, som kan understøtte implementeringen og forankringen af et normkritisk kønsperspektiv i praksis. Aktionslæring

11 Køn i pædagogisk_indmad.indd 11

08/12/15 14.44

foreslås som en egnet metode til udforskning og forandring af praksis, som kan kobles til de eksperimenter i praksis, som blev introduceret i kapitel 2. I bogens sidste kapitel om ”Forældresamarbejde” fremhæves betydningen af gensidighed, information, dokumentation og inddragelse af forældrene som aktive medspillere. Personalets kendskab til mangfoldige familieformer fremhæves som centralt. Der sættes fokus på håndteringen af bekymringer, som kan opstå i relation til køn, fx forældres bekymringer for deres barns udvikling i forhold til ”det normale”. Kapitlet fremhæver en række fokusområder i forhold til forældresamtaler og foreslår refleksionsøvelser til udvikling af personalets kompetencer. Øvelserne skal styrke pædagogens forudsætninger for at forberede sig på forældres spørgsmål med relation til køn, skabe rammen for et tillidsfuldt forældresamarbejde samt varetage forældres synspunkter i samarbejdet. Et centralt fokus i bogens to sidste kapitler er at tilbyde strategier til at synliggøre og begrunde de pædagogiske metoder samt de faglige gevinster, som et normkritisk kønsperspektiv kan medføre. Gennem hele bogen vises tilbage til det teoretiske og forskningsmæssige afsæt, som beskrives i kapitel 1, så der skabes en kobling mellem teori og praksis. Indholdet understøttes af konkrete eksempler, udsagn og praksisfortællinger, som illustrerer pointerne. På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/køn findes en række af de pædagogiske værktøjer, som præsenteres i bogen. Symbolet til venstre viser undervejs i bogen, at materialet er tilgængeligt på hjemmesiden.

12 Køn i pædagogisk_indmad.indd 12

08/12/15 14.44

KĂ¸n i pĂŚdagogisk_indmad.indd 70

08/12/15 14.45

KRISTINA AVENSTRUP OG SINE HUDECEK

Køn i pædagogisk praksis

På www.dafolo.dk/køn findes skemaer og skabeloner til flere af værktøjerne fra bogen. Klar til brug i din pædagogiske praksis.

Køn i pædagogisk praksis Inspiration og handlemuligheder

ISBN 978-87-7160-178-7

Varenr. 7476 Omslag_Køn i pædagogik.indd 1

9 788771 601787 14/12/15 12.49