Introduktion til socialkonstruktionisme

Som psykologisk tilgang har socialkonstruktionisme væsentlig betydning inden for det pædagogiske område, idet pædagogikken anvender psykologien som hjælpedisciplin til at forstå fænomener som blandt andet læring og udvikling. Således har socialkonstruktionisme igennem de senere år haft betydning for eksempelvis forståelsen af elevpositioner og muligheder for læring, af skole-hjem-samarbejdet og af mobning. Derudover opfordrer socialkonstruktionismen os til at ændre fokus i de måder, hvorpå vi forstår den pædagogiske praksis såvel som de individer, der indgår heri.

Bogen er tiltænkt studerende på bachelor- og professionsbachelorniveau. Eksemplerne er hentet i den pædagogiske verden med særlig vægtning af grundskolen og har derfor særlig relevans for studerende på disse eller beslægtede uddannelser.

Nanna Koch Hansen er cand.mag. og ph.d.-stipendiat på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Gerd Christensen er ph.d. og lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

UNDERVISNING OG LÆRING NANNA KOCH HANSEN OG GERD CHRISTENSEN

Introduktion til socialkonstruktionisme Videnskabsteori og praksis

Introduktion til socialkonstruktionisme

Bogen giver en introduktion til tilgangens videnskabsteoretiske afsæt, der i sig selv udgør selve grundlaget for at forstå, hvordan man kan anlægge en empirisk undersøgelse med afsæt i den pågældende tilgangs særlige potentialer og udfordringer. Med dette udgangspunkt gennemgås blandt andet den måde, hvorpå den socialkonstruktionistiske tilgang anskuer forholdet mellem individ og omverden, og måden, hvorpå man forholder sig til sandhed og videnskabelighed. Derudover rummer bogen en række eksempler på forskningsarbejde, hvor det socialkonstruktionistiske teorikompleks er anvendt, heriblandt forskning inden for køn, etnicitet, positiv psykologi, anerkendende pædagogik og mobning.

Igennem eksemplerne vises det, hvordan tilgangen giver mulighed for at se verden på nye måder.

U N D E RVISN IN G O G LÆ R ING

Socialkonstruktionisme er en tilgang, der er baseret på den grundlæggende idé, at intet af det, vi regner for virkeligt, kan forstås friholdt af den sociale kontekst, hvori det indgår.

Hermed rummer tilgangen en opfordring til at nytænke alt det, vi mener at vide om verden, hinanden og os selv.

ISBN 978-87-7160-100-8

Varenr. 7438

Intro_socialkonstruk_omslag.indd All Pages

27/05/15 08.21

Nanna Koch Hansen og Gerd Christensen

Introduktion til socialkonstruktionisme Videnskabsteori og praksis

Med bidrag af Rasmus PrĂŚstmann Hansen

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 1

27/05/15 08.15

Nanna Koch Hansen og Gerd Christensen Introduktion til socialkonstruktionisme Videnskabsteori og praksis 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktør: Sophie Hill Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator.

Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen og ph.d. Finn Wiedemann.

Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ undervisning.

Omslagsdesign: Sisterbrandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259-2015-9 Varenr. 7438 ISBN 978-87-7160-100-8

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 2

27/05/15 08.15

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialkonstruktionismens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En antirealistisk tilgang – med modifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En psykologisk tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5 6 7 8

Del 1: Introduktion til teorien Kapitel 1 • Grundlæggende idéer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Vi skaber vore verdener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Al erkendelse går gennem sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Antiessentialisme, diskurs og konstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Magt-viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Fra individ til relation: subjektivering, positionering og identiteter . . . . . 21 Kritisk potentiale: Hvad ”vil” socialkonstruktionismen? . . . . . . . . . . . . . . 23 Kapitel 2 • Metodisk og analytisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Analysegenstanden konstrueres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Diskursanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Analysen holdes på ét plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Fokus på tilblivelsesprocesser og sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Det uventede, brud og paradokser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Empiri: tekster, interviews og observationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Spørgsmål til materialet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kapitel 3 • Kritik: faldgruber og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Er individet determineret af diskurs? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Veje uden om relativisme og ”vulgærkonstruktionisme” . . . . . . . . . . . . . 44 Relativisme og etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Etik: normer for, hvordan vi bør behandle hinanden . . . . . . . . . . . . . . . 47 Kritikken sammenfattet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 3

27/05/15 08.15

Del 2: Teorien i anvendelse At tænke socialkonstruktionistisk i en skolekontekst . . . . . . . . . . . . . . . 57 Kapitel 4 • Køn som social konstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Hvad er køn? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Et socialpsykologisk kønsperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Det genkendelige køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Forhandlinger og reguleringer af kønskategorier i skolekonteksten . . . . . 62 Kapitel 5 • Mobning i et nyt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Hvad er mobning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Et individcentreret perspektiv på mobning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Et socialkonstruktionistisk perspektiv på mobning . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Forskellige perspektiver – forskellige interventionsformer . . . . . . . . . . . . 73 Udfordring af herskende opfattelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Kapitel 6 • Materialitet som social konstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Kapitel 7 • Anerkendelse som et ubetinget gode? . . . . . . . . . . . . . . . . .

Selvindlysende gode? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvori består det anerkendelsesværdige? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den man er? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Magtfuld anerkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anerkendelse i et socialkonstruktionistisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . .

85 86 87 88 90 90

Kapitel 8 • Positiv psykologi – socialkonstruktionisme i praksis? . . . .

Hvad er positiv psykologi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arven fra humanistisk psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialkonstruktionistiske aflejringer i positiv psykologi . . . . . . . . . . . . .

Narrativ psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fordele og ulemper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

93 94 95 96 97 98

Kapitel 9 • Kultur og etnicitet i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Etnicitet som noget, man er? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Etnicitet som noget, vi gør? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Os og de Andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Forviklede kategorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Nye forståelser – nye muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 4

27/05/15 08.15

Indledning Socialkonstruktionismen er baseret på den grundlæggende idé, at intet af det, vi regner for virkeligt, kan betragtes uafhængigt af den sociale kontekst, hvori det indgår. Hermed rummer tilgangen en opfordring til at nytænke alt, hvad vi mener at vide om verden, hinanden og os selv, og til at flytte fokus fra det, der foregår inde i mennesker, til alt det, der foregår imellem dem (Gergen og Gergen 2005). Med den socialkonstruktionistiske tankegang tilstræber man således at forstå elever, relationer etc. på en radikalt anderledes måde end det, man betragter som den gængse hverdagsopfattelse. Socialkonstruktionismen tilbyder hermed også et alternativ til den ofte relativt individfokuserede tankegang, der synes at præge vores hverdagsforståelser og meget af den psykologiundervisning, der har fundet sted gennem tiden. Endvidere har perspektivet væsentlig betydning for de debatter omkring elever, læring, køn, diagnoser, mobning osv., der foregår i nutidens samfund.

Hensigten med denne bog er at give en introduktion til det, der i generel forstand kaldes ”socialkonstruktionisme”. Med denne betegnelse fremstår socialkonstruktionisme som en sammenhængende størrelse; et teorikompleks, som har nogle grundtræk, der gør, at det adskiller sig fra andre teorikomplekser. Dette er for så vidt også hensigten. Bogen rummer således en introduktion til det ”særlige” ved socialkonstruktionisme, herunder en introduktion til tilgangens videnskabsteoretiske afsæt og de særlige potentialer og udfordringer, dette medfører.

Imidlertid er det lidt af en tilsnigelse at betragte socialkonstruktionisme som et sammenhængende teorikompleks. Det er kun i en vis udstrækning, at det kan forstås sådan. Socialkonstruktionisme fremstilles således typisk som en form for samlebetegnelse – eksempelvis som en ”paraply”, der samler en række traditioner (Gergen og Gergen 2005, s. 17), en form for familielighed, hvor forskellige forfattere hver især beskæftiger sig med nogle (men ikke alle) af en række karakteristiske træk (Burr 2003, s. 2) eller en form for mosaik af forskningsindsatser med forskelligartede – men delte – teoretiske og metodiske funderinger og betydninger (Holstein og Gubrium 2008, s. 5).1 1 Af samme grund vil en del af de forfattere/tekster, vi undervejs i bogen refererer til, ikke selv klassificere sig som værende socialkonstruktionistiske, men i stedet som for eksempel socialkonstruktivistiske, poststrukturalistiske og konstruktivistisk interaktionistiske. Fælles for dem er dog, at vi vurderer, at de i tilstrækkelig grad deler det videnskabsteoretiske udgangspunkt, vi her betegner som socialkonstruktionistisk.

5

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 5

27/05/15 08.15

De forskere, der arbejder inden for feltet, har således forskellige måder at tolke og vægte aspekter af konstruktionismen på, hvilket kan betyde, at tilgangen kan antage drejninger og fortolkninger, der kan gøre, at den umiddelbart fremstår ret forskelligartet og mangfoldig. Nogle af disse forskelle vil ligeledes blive behandlet i bogen, ligesom det vil blive forklaret, hvordan de udspringer af den fælles videnskabsteoretiske ramme. På trods af de forskelle i perspektiv, der findes inden for socialkonstruktionismen, kan de teoretiske bidrag, vi her samler under betegnelsen socialkonstruktionisme, dog hævdes at have et fælles videnskabsteoretisk udgangspunkt, som har betydning for, hvordan man forstår såvel verden som de individer, der befolker den.

Når det er nødvendigt at beskæftige sig med en tilgangs videnskabsteoretiske fundament, er det fordi, at dette gør det muligt at forstå, hvordan man kan tænke og arbejde med udgangspunkt i en teoretisk position – som i dette tilfælde socialkonstruktionisme. Det er således igennem videnskabsteorien, at man kan se, hvordan socialkonstruktionisme adskiller sig fra andre beslægtede tilgange. Det er nuancerne i det videnskabsteoretiske fundament, der gør, at analyser udført med to forskellige tilgange kan belyse forskellige aspekter af ”virkeligheden”. Det er således tilgangenes videnskabsteoretiske forskellighed, der berettiger deres eksistens inden for et forskningsfelt.

Ud over de videnskabsteoretiske diskussioner indeholder bogen en indføring i analytisk og ”praksisrettet” anvendelse af de forståelser, som komplekset indeholder. Med den forskydning, som tilgangen tilbyder, er der nemlig basis for at forholde sig på radikalt andre måder til både andres og egen praksis.

Endelig indeholder bogen en indføring i teorikompleksets udvikling igennem tiden. Fokus vil i denne bog være på socialkonstruktionisme som en psykologisk tilgang, der som sådan har væsentlig betydning for pædagogikken.

Bogen henvender sig primært til studerende på bachelorniveau inden for de pædagogiske fag. Derfor er mange eksempler hentet i den pædagogiske verden med særligt fokus på skolen. Herudover kan bogen have relevans for alle, der søger en introduktion til socialkonstruktionismen og/eller har interesse i at tænke teorien ind i en skolesammenhæng.

Socialkonstruktionismens historie Rent videnskabsteoretisk udspringer socialkonstruktionisme af den filosofiske og videnssociologiske tilgang, der kaldes socialkonstruktivisme. Som sådan har socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme et vist slægtsskab uden dog at være fuldstændigt synonyme. Socialkonstruktivisme bygger på den filosofiske grundtanke, at verden er en social konstruktion. Denne tænkning, der første 6

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 6

27/05/15 08.15

gang blev præsenteret i sin fulde sammenhæng af Peter Berger og Thomas Luckmann i bogen The Social Construction of Reality. A Treatise in the Sociology of Knowledge (Berger og Luckmann 1966), fremstår ved første øjekast ganske radikal. Men basalt set er den en konsekvens af en række forståelser, som den tyske filosof Immanuel Kant allerede fremsatte i slutningen af 1700-tallet (Kant 1993a).

Fra at filosofien generelt primært beskæftigede sig med metafysik (ontologi – hvilket vil sige ”læren om det værende”) udviklede Kant som den første en erkendelsesteori (epistemologi – hvilket vil sige læren om den menneskelige erkendelse). Kants brud med metafysikken bestod kort fortalt i, at han mente, at det var meningsløst for filosofien at diskutere, hvad der ”er” i verden, når det, vi ved om det, der ”er”, altid er medieret af den menneskelige erkendelse. Vi kan med andre ord kun opnå viden om vores omverden igennem vores sanse- og erkende-”apparat” – det vil sige syn, hørelse, lugt, smag, de taktile og kropslige sanser samt vores tænkning. Allerede igennem vores erkendelse af omverdenen vil denne være farvet af personen, der erkender. Den er med andre ord ikke friholdt af erkendelse. Hos Kant kom dette til udtryk i en skelnen mellem ”tingen/fænomenet i sig selv” (”das Ding an Sich”) og ”tingen/fænomenet som det fremstår for os” (”das Ding für Uns”).

Det at vi aldrig har direkte og uformidlet adgang til vores omverden har igennem de sidste mange år været en alment anvendt betragtning, som har en væsentlig betydning for ikke bare filosofien, men for alle videnskabelige discipliner. Erkendelsen af at vi ikke har direkte adgang til verden i sig selv var for Kant ikke det samme som at tvivle på, at der eksisterede en ”virkelighed”.

Kant var således ikke socialkonstruktivist i radikal, moderne forstand. For Kant var verdens beskaffenhed garanteret af Gud. Men det at vi ikke har direkte og ikke-medieret adgang til virkeligheden i sig selv udgør forudsætningen for at betragte verden som en social konstruktion. På denne vis kan man sige, at Kants filosofi ikke bare markerede overgangen til moderne tænkning, men også skabte fundamentet for socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme.

En antirealistisk tilgang – med modifikationer Den radikale socialkonstruktivisme og -konstruktionisme hviler på en antirealistisk ontologi, hvilket vil sige den forståelse, at verden ikke eksisterer ”i sig selv”. Sandheden om verden er således ikke noget, som det er muligt at ”afdække”. I stedet konstrueres den igennem sprogbrug. Mens den radikale version er, at (sandheden om) verden skabes igennem sprogbrug, så er den mindre radikale, at verden og de fænomener, den består af, kun får mening igennem 7

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 7

27/05/15 08.15

sprogbrug. Det er for så vidt ligegyldigt, om verden eksisterer eller ej. Det, der har betydning, er de måder, hvorpå fænomener får mening gennem de processer, de indgår i, det vil sige i de sociale mønstre, som sproget udgør.

Den antirealistiske ontologi står i modsætning til en realistisk ontologi, hvilket vil sige den forståelse, at verden eksisterer i materiel forstand (Christensen 2014). Denne forståelse eksisterer i mange varianter, herunder i den dialektiske materialisme, hvilket vil sige den filosofiske tilgang, som marxismen er funderet på. I marxistisk funderede tilgange forstås verden som eksisterende i fysisk og materiel forstand. Her opfatter man verden som bestående af en ”basis”, der udgøres af det økonomiske system, og en ”overbygning”, der udgøres af samfundet med dets institutioner. Dette samfund udgør rammerne for individerne, hvilket vil sige, at samfundet på den ene side begrænser individerne i deres udfoldelser og på den anden side rummer en række muligheder, som er betingede af samfundets struktur.

Samfundsændringer (revolutionen) er således mulige, men i og med at man betragter samfundet som historisk, kulturelt og materielt forankret, er der en betydelig træghed, der vanskeliggør samfundsændringer. Teorier om social arv (herunder blandt andet Pierre Bourdieus habitusbegreb) og lignende vil således hvile på et marxistisk teoretisk fundament. Dette gør sig ligeledes gældende for teorier, der ser individet som forankret i en praksis (det vil sige praksisteorier som blandt andet Bourdieus teori samt Jean Lave og Etienne Wengers teori om situeret læring og kritisk psykologi).

Pointeringen af det materielle fundament og samfundet som en konstituerende faktor finder man ikke i socialkonstruktionismen, hvorfor denne adskiller sig væsentligt fra ovenfor omtalte forståelser. I socialkonstruktionismen fremhæver man i stedet sproget som det, der strukturerer vores forståelser og skaber individernes muligheder. Hvordan dette skal forstås, vil vi løbende vende tilbage til undervejs i bogen.

En psykologisk tilgang Mens socialkonstruktivisme stadig er en term, der anvendes inden for filosofi og videnssociologi, benytter psykologien sig alene af begrebet socialkonstruktionisme. Når konstruktionismebegrebet anvendes inden for psykologien, er det fordi, konstruktivismen her dækker teorier, der blandt andet udspringer af udviklingspsykologen Jean Piagets (1896-1980) teori (Søndergaard 1996a; Gergen 1985). I modsætning til Piaget, der placerer konstruktionen af viden i individets psyke (med særlig vægtning af den individuelle kognition), placeres de af socialkonstruktionister i interaktionen mellem mennesker (ibid; Gergen 1994).

8

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 8

27/05/15 08.15

Dermed vægtes menneskelige relationer og den forhandling, der finder sted i den kommunikative interaktion, højere end enkeltindividet. Det betyder, at de konstruktionsprocesser, som de psykologiske konstruktivister (blandt andre Piaget) placerer i enkeltindividet, for konstruktionisten bliver til i forhandling imellem aktørerne gennem deres varierende tolkninger af virkeligheden inden for et felt (ibid.). Konstruktionismen er således optaget af processer eller tilblivelse, hvilket vil sige, hvordan individer og fænomener bliver til det, som de forstås som på et givent sted og til en given tid. Det primære fokus ligger på sprogets konstruerende funktion, der betragtes som en ubrudt og stadigt flydende strøm af kommunikativ interaktion imellem mennesker (ibid.).

Dermed forskydes psykologiens fokus fra interessen for individets indre tilstande og de måder, hvorpå disse giver sig udslag i handling, til de forhandlinger, der finder sted imellem mennesker. I stedet for at forstå individets psykiske konstitution, følelser og tanker som noget, der er universelt og følger nogle bestemte mønstre (for eksempel forholdet mellem det ubevidste og det bevidste), forstås den individuelle psyke som en proces, der er socialt konstitueret og konstituerbar. Frem for at forstå individet som en ”identitet”, hvilket vil sige en sammenhængende helhed, der er (mere eller mindre) uforanderlig over tid, forstås individet som kontinuerligt skabt og skabende af sin egen subjektivitet.

Hermed knyttes identiteten til konteksten, og det bliver muligt at operere med forskellige identiteter alt afhængigt af situationen.

Den måde, hvorpå individet opfatter sig selv og sine handlemuligheder, forstås således som et produkt af det individuelle møde med de muligheder, der foreligger i kulturen, hvilket forstås som ”sprog” i bred forstand. Hermed fremhæver tilgangen, at individerne kun kan forstå sig selv og dermed blive til på de måder, som forekommer mulige i den kontekst, hvori individet befinder sig, men at individet ikke dermed skal forstås som et fastlagt (determineret) produkt af selv samme kontekst. Det vil altid være et spørgsmål om, hvordan individet forholder sig til den konkrete kontekst. Dette vil vi løbende vende tilbage til undervejs i bogen.

Som en psykologisk tilgang har socialkonstruktionisme væsentlig betydning inden for det pædagogiske område. Det hænger sammen med, at pædagogikken anvender psykologien som hjælpedisciplin til at forstå fænomener som blandt andet læring og udvikling. Således har socialkonstruktionisme igennem de senere år haft betydning for analyser af forholdet imellem etnicitet, køn og skoleliv (Staunæs 2004), for forståelsen af elevpositioner og muligheder for læring (Kofoed 2003), for forståelsen af skole-hjem-samarbejdet (Knudsen 2010) og for forståelsen af fænomener som mobning (Kofoed og Søndergaard 2009).

Dertil kommer teoretiske analyser af de måder, hvorpå pædagogikken italesæt-

9

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 9

27/05/15 08.15

ter individet forskelligt over tid, og den indflydelse, dette har på individets muligheder (Fendler 2001; Walkerdine 1984; Christensen 2008). I løbet af bogen vil vi komme med eksempler på, hvordan tilgangen har udviklet sig, og hvordan den fremstår i dag som tilgang til forskning.

Derudover opfordrer socialkonstruktionismen os til at ændre fokus i de måder, hvorpå vi forstår den pædagogiske praksis såvel som de individer, der indgår heri. Dermed har perspektivet væsentlig betydning for praktisk pædagogik. Dette finder man blandt andet i tilgange som ”anerkendende pædagogik” og narrative tilgange samt i den indflydelse, som positiv psykologi har inden for pædagogikken.

Denne bog er inddelt i to dele. Del 1 fokuserer på socialkonstruktionismens videnskabsteoretiske fundament samt de potentialer og udfordringer, der ligger i at tænke og arbejde på denne måde. Her omtales det filosofiske ophav hos blandt andet Immanuel Kant og den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucault, hvorfra socialkonstruktionsmen henter sin antirealisme og antiessentialisme samt forståelse af magt, viden, diskurs og forhold mellem subjekt og omverden. Som afslutning på denne del omtales de udfordringer, tilgangen rummer, blandt andet i forbindelse med spørgsmålet om normativitet og etik.

Bogens Del 2 rummer en række eksempler på, hvordan forskning inden for det pædagogiske område kan og bliver bedrevet med afsæt i socialkonstruktionisme. Disse eksempler beskæftiger sig med så forskellige fænomener som køn, etnicitet, materialitet (arkitektur), positiv psykologi, anerkendende pædagogik og mobning. Idéen med denne del er at vise, hvordan tilgangen betinger et perspektivskifte i forhold til de måder, hvorpå vi almindeligvis omgås de pågældende fænomener. Et af kapitlerne er et bidrag fra en anden forfatter, postdoc og ph.d. Rasmus Præstmann Hansen, der har forsket i køn ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv. Ligeledes har adjunkt og ph.d. Eva Bertelsen bidraget til kapitlet om materialitet. Som disse forskere har begge bogens forfattere igennem en årrække arbejdet med videnskabsteori og praktiseret forskning inden for det pædagogiske område med afsæt i socialkonstruktionisme, ligesom vi har undervist og vejledt studerende i tilgangen. Som aktive forskere såvel som undervisere har vi oplevet de udfordringer, der ligger i tilgangen, både forståelsesmæssigt og i praksis. Vi håber, at nærværende udgivelse kan kaste mere lys over feltet.

10

Intro_socialkonstruk_indmad.indd 10

27/05/15 08.15

Som psykologisk tilgang har socialkonstruktionisme væsentlig betydning inden for det pædagogiske område, idet pædagogikken anvender psykologien som hjælpedisciplin til at forstå fænomener som blandt andet læring og udvikling. Således har socialkonstruktionisme igennem de senere år haft betydning for eksempelvis forståelsen af elevpositioner og muligheder for læring, af skole-hjem-samarbejdet og af mobning. Derudover opfordrer socialkonstruktionismen os til at ændre fokus i de måder, hvorpå vi forstår den pædagogiske praksis såvel som de individer, der indgår heri.

Bogen er tiltænkt studerende på bachelor- og professionsbachelorniveau. Eksemplerne er hentet i den pædagogiske verden med særlig vægtning af grundskolen og har derfor særlig relevans for studerende på disse eller beslægtede uddannelser.

Nanna Koch Hansen er cand.mag. og ph.d.-stipendiat på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Gerd Christensen er ph.d. og lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

UNDERVISNING OG LÆRING NANNA KOCH HANSEN OG GERD CHRISTENSEN

Introduktion til socialkonstruktionisme Videnskabsteori og praksis

Introduktion til socialkonstruktionisme

Bogen giver en introduktion til tilgangens videnskabsteoretiske afsæt, der i sig selv udgør selve grundlaget for at forstå, hvordan man kan anlægge en empirisk undersøgelse med afsæt i den pågældende tilgangs særlige potentialer og udfordringer. Med dette udgangspunkt gennemgås blandt andet den måde, hvorpå den socialkonstruktionistiske tilgang anskuer forholdet mellem individ og omverden, og måden, hvorpå man forholder sig til sandhed og videnskabelighed. Derudover rummer bogen en række eksempler på forskningsarbejde, hvor det socialkonstruktionistiske teorikompleks er anvendt, heriblandt forskning inden for køn, etnicitet, positiv psykologi, anerkendende pædagogik og mobning.

Igennem eksemplerne vises det, hvordan tilgangen giver mulighed for at se verden på nye måder.

U N D E RVISN IN G O G LÆ R ING

Socialkonstruktionisme er en tilgang, der er baseret på den grundlæggende idé, at intet af det, vi regner for virkeligt, kan forstås friholdt af den sociale kontekst, hvori det indgår.

Hermed rummer tilgangen en opfordring til at nytænke alt det, vi mener at vide om verden, hinanden og os selv.

ISBN 978-87-7160-100-8

Varenr. 7438

Intro_socialkonstruk_omslag.indd All Pages

27/05/15 08.21