__MAIN_TEXT__

Page 1

Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Charlotte Andersen, Kirsten Bøgh, Ditte Dalum Christoffersen, Grethe Damon, Barbara Hoff Esbjørn, Sofia Esmann, Tine Basse Fisker, Hans Godske, Anne Haven, Lotte Hedegaard-Sørensen, Ingrid Leth, Camilla Lind Melskens, Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, Mona Miche, Per E. Mortensen, Frank Spring, Heidi Honig Spring, Micki Sonne Kaa Sunesen og Torben Tikjøb.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/inkluderende.

RASMUS ALENKÆR (RED.)

Inklusionsvejlederen 2 · Elev & diagnose

Inklusionsvejlederen 2 – elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle børn har særlige forudsætninger og behov, når det kommer til at deltage i skolens aktiviteter, og derfor er det ligeledes nødvendigt at rette fokus mod specialiserede problemfelter, hvilket denne antologi gør. Bogen behandler det, der specifikt kommer til udtryk hos enkelte elever, når de møder skolehverdagen, og kommer omkring emnerne elevperspektiver, udsatte børn, neuropædagogik, generelle læringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, angst, ADHD, høretab, motoriske udfordringer, synstab, autisme og skriftsprogsvanskeligheder.

Elev og diagnose er den anden af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederens rolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”. Målgruppen er studerende på de pædagogiske grund- og videreuddannelser, ressourcepersoner, psykologer, konsulenter, ledere, beslutningstagere og alle andre, der er interesseret i arbejdet med inklusion.

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Inklusionsvejlederen 2

Elev & diagnose ISBN 978-87-7160-269-2

Varenr. 7492

Omslag.indd 1

9 788771 602692

23/05/16 13.17


7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 74

23/05/16 13.18


INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Rasmus Alenkær (red.)

Inklusionsvejlederen 2 Elev og diagnose

1

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 1

23/05/16 13.18


Rasmus Alenkær (red.), Charlotte Andersen, Kirsten Bøgh, Ditte Dalum Christoffersen, Grethe Damon, Barbara Hoff Esbjørn, Sofia Esmann, Tine Basse Fisker, Hans Godske, Anne Haven, Lotte Hedegaard-Sørensen, Ingrid Leth, Camilla Lind Melskens, Mona Miche, Per E. Mortensen, Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, Frank Spring, Heidi Honig Spring, Micki Sonne Kaa Sunesen, Torben Tikjøb Inklusionsvejlederen 2 Elev og diagnose

1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo Forlag og forfatteren Serieredaktion: Lotte Hedegaard-Sørensen og Susan Tetler Forlagsredaktør: Sophie Hill Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Kirsten Baltzer, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Christian Quvang og ph.d. Maja Røn Larsen. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo. dk/inkluderende. Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Inkluderende læringsfællesskaber ISSN 2445-4729 Varenr. 7492 ISBN 978-87-7160-269-2

2

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 2

23/05/16 13.18


Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Af Rasmus Alenkær 1. Inddragelse af elevperspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Af Ditte Dalum Christoffersen 2. Udsatte elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Af Heidi Honig Spring og Frank Spring 3. N  europædagogik – i et vejledningsperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Af Micki Sonne Kaa Sunesen 4. Generelle læringsvanskeligheder – hvad lærere skal vide . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Af Lotte Hedegaard-Sørensen 5. Socio-emotionelle vanskeligheder – en målrettet indsats . . . . . . . . . . . . . . . 89 Af Grethe Damon 6. Angst – forståelse, afklaring og intervention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Af Barbara Hoff Esbjørn og Ingrid Leth 7. ADHD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Af Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens 8. Høretab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Af Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen 9. Motoriske udfordringer og inklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Af Hans Godske og Mona Miche 10. Synstab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Af Kirsten Bøgh, Per E. Mortensen og Torben Tikjøb

3

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 3

23/05/16 13.18


11. Autisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Af Tine Basse Fisker 12. Skriftsprogsvanskeligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Af Sofia Esmann Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227

4

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 4

23/05/16 13.18


Indledning

Inklusionsvejlederen er afgørende for praksis I efteråret 2015 udkom Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015 – en rapport udgivet af DPU og SFI med blandt andre Niels Egelund og Camilla Dysse­ gaard som forfattere. I rapporten defineres otte faktorer, der har særlig betydning for bevægelsen mod øget inklusion. En af disse faktorer er det, man i rapporten kalder “inklusionsvejledere”. Om end inklusionsvejlederen altså er af særlig betydning for bevægelsen mod øget inklusion, så beskrives der i rapporten en række udtalte problematikker i forbindelse med arbejdet i praksis. Eksempelvis er det en forhindring, at kun 10-12 % af lærerne benytter sig af skolens interne inklusionsvejledere. Endvidere opleves det som vanskeligt for inklusionsvejlederne at opnå faglig autoritet blandt deres kollegaer. Dette kan der være flere årsager til, men en af dem er det forhold, at der på skolerne traditionelt set ikke har været en kultur, der understøtter kollegial feedback og fælles praksis. Samtidig definerer rapporten “kompetenceudvikling” som en central faktor i bevægelsen mod øget inklusion. Hvis opgaven skal løses, må videns- og kompetenceniveauet være højt hos medarbejderne – herunder særligt hos dem, der er tættest på inklusionsudfordringerne. Man kan altså med rette sige, at der er behov for opkvalificering og autorisering af de medarbejdere på skolerne, der skal arbejde med inklusionsudfordringer. Og det er lige netop her, at denne antologi tager fat.

Del 2: Elev & Diagnose Dette er anden del af bogen Inklusionsvejlederen. Første del, som har undertitlen Udvikling af fællesskaber, fokuserer, som titlen antyder, primært på de “almene” udfordringer i skolens praksis – eksempelvis elevfællesskaber, ledelse i undervisningen, forældresamarbejde, teamrefleksion osv. Man kan sige, at del 1 har fokus på “de store størrelser” eller de udfordringer, der almindeligvis opstår, når pædagoger og lærere møder en mangfoldighed af elever i skolens kontekst. Denne anden del fokuserer primært på “særlige” eller specialpædagogiske udfordringer i skolen. Vi kommer nemlig ikke uden om, at nogle børn har særlige forudsætninger og behov, når det kommer til at deltage i skolens aktiviteter. Derfor er det

5

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 5

23/05/16 13.18


ligeledes nødvendigt at rette fokus mod specialiserede problemfelter, hvor navngivne diagnoser og handicap optræder. Hvilket er det, som denne del af Inklusionsvejlederen gør. Således kan man sige, at denne bog behandler “de små størrelser” eller det, der specifikt kommer til udtryk hos enkelte elever, når de møder skolens lærere, pædagoger og elever. I skrivende stund florerer der mange forskellige rammebegreber på det specialpædagogiske og kliniske område: “børn i vanskeligheder”, “børn i udsatte positioner”, “børn i komplicerede læringssituationer”, “specialbørn”, “diagnosebørn”, “inklusionsbørn” og “neuro-atypiske børn” for blot at nævne nogle få. Undertitlen Elev & Diagnose er valgt, fordi den signalerer en adskillelse mellem henholdsvis “elev” og “diagnose”. I dette binds forståelse er eleven altså ikke sin diagnose, om end eleven må betragtes med væsentlig skelen til den diagnostik, som han eller hun er sat i forbindelse med. Hertil giver en række af de betegnelser, der anvendes om den type elever – eksempelvis “diagnosebørn” – lille eller ingen mening i et anerkendende og/ eller kontekstuelt orienteret perspektiv, der er uhyre vigtigt for arbejdet med særlige pædagogiske udfordringer. Det bør understreges, at både “de store” og “de små” størrelser er nødvendige at medtage, hvis man vil arbejde med udvikling af inkluderende fællesskaber. Et isoleret almenpædagogisk fokus indeholder ikke tilstrækkelig specialviden i forhold til arbejdet med børn med særlige forudsætninger. På den anden side lægger et isoleret individorienteret specialpædagogisk fokus ikke nok vægt på gennemgribende forandringer i organisation og kultur. Det er altså nødvendigt, at man interesserer sig for både de store og de små størrelser. Både del 1 og del 2 handler om, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Målgruppen er altså dem, der skal hjælpe andre med at hjælpe andre.

Inklusion Begrebet “inklusion” henviser i denne udgivelse til idéen om, at så mange børn som muligt skal være del af det, man kan kalde for ”det almene fællesskab”. Man skærer altså ned på antallet af segregerede specialtilbud (specialskoler, specialbørnehaver, handicap- og behandlingstilbud m.m.), således at mangfoldigheden i de almene skoler og børnehaver øges. Børn med specialpædagogiske behov skal – sagt meget kategorisk – vokse op sammen med, og lære sammen med, de børn, der ikke har specialpædagogiske behov.

6

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 6

23/05/16 13.18


Der findes flere specifikke definitioner på, hvad begrebet “inklusion” vil sige. Selv refererer jeg i kapitlet “Inklusion – hvad er projektet?” i Inklusionsvejlederen 1 til tre grundlæggende teoretiske projekter, der er styrende for forståelsen af inklusionsbegrebet: 1. Et administrativt projekt, hvor målet er at indskrive så mange elever som muligt i det, der organisatorisk defineres som “alment”. Kvalitet og indhold er mindre vigtigt, så længe at børn og elever er indskrevet. 2. Et traditionelt projekt, hvor målet er at skabe kvalitet for så mange elever som muligt i det, der organisatorisk defineres som “alment”. Den traditionelle pædagogiske og institutionelle organisering bibeholdes i stort omfang, hvilket vil sige, at man eksempelvis stadigvæk har “normalklasser” og “specialklasser”. 3. Et kvalitativt projekt, hvor målet er at skabe kvalitet for så mange elever som muligt der, hvor det giver mest mening. Dette teoretiske projekt byder på et opgør med den traditionelle organisatoriske tænkning og opererer med placering i, uden for og på tværs af det, der kan kaldes alment og særligt. For tiden ser man flere steder (både i litteratur og i praksis) en bevægelse fra det traditionelle projekt til det kvalitative. Det vil sige, at der sker en opblødning af de traditionelle organisatoriske skel, hvorved “fællesskabet” ikke bare er ét stort generelt fænomen, men et differentieret og dynamisk fænomen. Mest radikal er måske min egen teoridannelse i forbindelse med IC3-modellen, der også omtales i del 1 af denne antologi. I praksis er der dog stadigvæk stor fokus på både det administrative og det traditionelle teoretiske projekt. I denne antologi anvendes inklusionsbegrebet primært som noget, der befinder sig et sted imellem det traditionelle og det kvalitative. Det vil sige, at forfatterne anerkender de traditionelle institutionelle arenaer, men – i det omfang, det nu er muligt – er åbne for mere dynamiske organiseringsformer og fællesskaber.

Hvorfor er inklusion en god idé? Der er flere grunde til det aktuelle fokus på inklusion: For det første er segregering eller “eksklusion” (i den fysiske forstand) på kort sigt en væsentlig økonomisk byrde. En plads i en segregeret specialklasse koster relativt mere end en plads i en almen folkeskoleklasse. Det gør den blandt andet, fordi der i en specialklasse er en lavere elevnormering per voksen. Pengene til segregering tages fra det samlede skolebudget, hvorved det økonomiske rådighedsbeløb i det almene skolesystem bliver mindre. Ud

7

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 7

23/05/16 13.18


fra en kortsigtet økonomisk betragtning handler inklusion altså om at udnytte de forhåndenværende midler bedst muligt. For det andet er segregering ligeledes på lang sigt en potentiel økonomisk byrde for samfundet. Sandsynligheden for, at man får sig et arbejde og er i stand til at forsørge sig selv, er højere, hvis man har været en del af det almene skolesystem som barn/ung. Dermed ikke sagt, at man automatisk er i stand til at varetage et arbejde som voksen, blot fordi man har gået i en almen skole. Men sandsynligheden er statistisk set større. For det tredje er de menneskelige omkostninger ved segregering potentielt høje. Nogle børn og unge har så markante specialpædagogiske behov, at de trives bedst i en placering uden for det almene. Ingen tvivl om det. Men andre børn og unge, der har knap så gennemgribende vanskeligheder, kan i nogle tilfælde påvirkes negativt, hvad angår selvværd og selvbillede, i den specialpædagogiske segregering. Når man samler disse børn og unge i segregerede fællesskaber, kan de ofte udvikle en virkeligheds- og normforståelse, der ikke nødvendigvis harmonerer med det øvrige samfund. Derfor kan det for disse børn og unge være svært at forstå den virkelighed og det samfund, de (teknisk set) er en del af. For nogle svært handicappede unge kan en dybere samfundsforståelse måske være mindre vigtig, da de i hele deres levetid vil have behov for at opholde sig i afskærmede miljøer. For andre mindre belastede unge kan det pulserende almene samfund virke overvældende og fremmed i en sådan grad, at resultatet bliver social tilbagetrækning, stofmisbrug, kriminalitet eller depression m.m. For det fjerde er inklusionstanken et oplagt afsæt for udvikling af pædagogisk faglighed. Alt efter hvilken inklusionsteori man anvender, indeholder bevægelsen mod øget mangfoldighed en nødvendighed for konstant og dynamisk redefinering af egen praksis. Eller sagt på en anden måde: Når målgruppen (eleverne) forandrer sig, må man også forandre og tilpasse sin praksis. Dette er sundt. Ultimativt kan man derfor sige, at inklusion i virkeligheden er “institutionsudvikling”.

Vejledning Vejledningsteori og -praksis er et komplekst fagligt område med mange traditioner, skoler, målgrupper, grundforståelser, hensigter og perspektiver osv. Fælles for de fleste retninger er dog, at man taler om tre gennemgående forhold: 1. Vejleder (den, der hjælper) 2. Rådsøger (den, der hjælpes) 3. Genstandsfelt (den opgave, der skal løses).

8

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 8

23/05/16 13.18


I denne antologi kaldes den person, der sætter sig i et fagligt vejledningsforhold til en eller flere personer, for en “vejleder”. Nogle ville måske foretrække betegnelsen “rådgiver”, “konsulent”, “ressourceperson” eller noget helt andet, men betegnelsen “vejleder” er valgt, da den er nogenlunde neutral og derfor kan tilskrives de rettigheder og forpligtelser, man selv finder relevante i den konkrete situation. Vil man hellere kalde sig noget andet, så står det den enkelte helt frit for – så længe at dem, man hjælper, ved, hvad man mener. Antologien er primært rettet mod interne vejledere. Det vil sige lærere, pædagoger eller ledere med konsulent- eller ressourcefunktion i egen institution. Bogen kan naturligvis også læses af eksterne vejledere, eksempelvis PPR-psykologer, konsulenter, UU-vejledere eller socialvejledere. “Rådsøger” defineres i denne antologi primært som lærere, pædagoger, forældre og i et mindre omfang ledere, der arbejder praktisk med almen- og specialpædagogik. Bogen retter sig altså primært mod vejledning af fagfolk og i mindre omfang mod vejledning af forældre og elever. Fokus på vejlederens og rådsøgerens interventionsteoretiske relation er i denne bog nedtonet til fordel for fokus på genstandsfeltet “inklusion”. I hvert kapitel vil der således primært være viden om og redskaber til arbejdet med et specifikt tema inden for inklusionsområdet, eksempelvis autisme, ADHD eller angst. Vil man dykke yderligere ned i interventionsteoriens mange spændende facetter, findes der en del anden litteratur på området.

Læsevejledning Formålet med denne antologi har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, hvor man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et givet emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning imellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederens rolle og redskaber. Det kan anbefales, at man ikke blot læser dette bind, men også kaster sig over del 1, Udvikling af fællesskaber. Til sammen tegner de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”. Der kunne sikkert vælges andre spændende temaer, men man skal jo stoppe et sted. Særligt kan det anbefales, at man læser kapitel 1 i del 1: “Inklusion – hvad er projektet?”. I dette kapitel understreges vigtigheden af, at man som fagperson må interessere sig for de grundlæggende forudsætninger og forståelser, der ligger til grund

9

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 9

23/05/16 13.18


for arbejdet med inklusion. Dette kapitel er mere eller mindre fundamentet for den begrebsanvendelse, der anvendes i antologiens øvrige kapitler.

Antologiens to store udfordringer I arbejdet med denne antologi har der været to særlige udfordringer i forhold til det samlede udtryk. For det første har det været en udfordring at dække hele fagfeltet, hvilket desværre heller ikke lykkes. Dermed ikke sagt, at bøgerne ikke er fagligt dækkende. Men der er helt sikkert emnefelter, der ikke er medtaget eller har fået sit særskilte kapitel. Man kunne måske forestille sig et kapitel omhandlende “eksekutive funktioner”, “multihandicap”, “krigstraumatiseringer”, “ofre for seksuelt misbrug” eller “rusmidler” eller “familiedynamik”. Dette kunne være et muligt emne for en tredje bog på området. For det andet er det svært, eller nærmere umuligt, at skabe et ensartet sprogligt flow i en udgivelse med så mange forfattere som her. Nogle af bidragyderne er rodfæstet i forskning, andre har base i praksis og nogle et sted midt imellem. Nogle er erfarne forfattere, mens andre er mere uprøvede. Alle, hver og en, er dog dygtige på sit fagområde, så i stedet for at tilsigte total sproglig og stilmæssig ensrettethed, har mangfoldigheden fået lov at leve. Sådan skal det vel også være i en antologi, der argumenterer for kvaliteterne ved forskellighed.

Tak En stor tak skal lyde til de mange bidragydere, der har stillet deres store viden til rådighed i denne antologi. Det er en fornøjelse og en stor ære at være i netværk med så kompetente og engagerede folk. Ligeledes tak til Sophie Hill og Peter Andersen på Dafolo. Og slutteligt tak til de mange følgere på min Facebook-side, hvor jeg konstant udfordres, beriges og udvikles i kraft af spændende diskussioner, gode spørgsmål og sjove kommentarer. Alt det bedste Rasmus Alenkær

10

7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 10

23/05/16 13.18


7492_inklusionsvejlederen_2_indmad.indd 74

23/05/16 13.18


Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Charlotte Andersen, Kirsten Bøgh, Ditte Dalum Christoffersen, Grethe Damon, Barbara Hoff Esbjørn, Sofia Esmann, Tine Basse Fisker, Hans Godske, Anne Haven, Lotte Hedegaard-Sørensen, Ingrid Leth, Camilla Lind Melskens, Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, Mona Miche, Per E. Mortensen, Frank Spring, Heidi Honig Spring, Micki Sonne Kaa Sunesen og Torben Tikjøb.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/inkluderende.

RASMUS ALENKÆR (RED.)

Inklusionsvejlederen 2 · Elev & diagnose

Inklusionsvejlederen 2 – elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle børn har særlige forudsætninger og behov, når det kommer til at deltage i skolens aktiviteter, og derfor er det ligeledes nødvendigt at rette fokus mod specialiserede problemfelter, hvilket denne antologi gør. Bogen behandler det, der specifikt kommer til udtryk hos enkelte elever, når de møder skolehverdagen, og kommer omkring emnerne elevperspektiver, udsatte børn, neuropædagogik, generelle læringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, angst, ADHD, høretab, motoriske udfordringer, synstab, autisme og skriftsprogsvanskeligheder.

Elev og diagnose er den anden af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederens rolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”. Målgruppen er studerende på de pædagogiske grund- og videreuddannelser, ressourcepersoner, psykologer, konsulenter, ledere, beslutningstagere og alle andre, der er interesseret i arbejdet med inklusion.

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Inklusionsvejlederen 2

Elev & diagnose ISBN 978-87-7160-269-2

Varenr. 7492

Omslag.indd 1

9 788771 602692

23/05/16 13.17

Profile for Dafolo Forlag

Inklusionsvejlederen del 2  

Inklusionsvejlederen 2 – elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle b...

Inklusionsvejlederen del 2  

Inklusionsvejlederen 2 – elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle b...