En funktionsbeskrivelse er et nødvendigt, men usexet og tørt stykke papir, der formelt sikrer og berettiger inklusionsvejlederen i organisationen. Ofte er det funktionsbeskrivelsen, der gør, at man har gennemslagskraft og pondus i situationer, hvor kollegaer sætter spørgsmålstegn ved inklusionsvejlederens ret til ”at blande sig”.
Kontekstafklaring Imidlertid stopper behovet for afklaring ikke her. For hver problemstilling, hvortil der skal etableres et vejledningssamarbejde, må der træffes en række valg med hensyn til iscenesættelse og spilleregler. Det er altså ikke nok, at man ved noget om et givent emne. Man skal også forhandle sig frem til, hvordan emnet skal angribes og behandles i det samarbejde, man etablerer med den rådsøgende. Man skal eksempelvis forholde sig til følgende spørgsmål: • Skal vejledningen foregå i en direkte setting? Dette vil sige, at vejlederen møder rådsøgeren på det sted, hvor problematikken udspiller sig. Eksempelvis kan man gå med en lærer ned i selve undervisningslokalet, mens eleverne er til stede. • Skal vejledningen foregå i en indirekte setting? Dette vil sige, at vejledningen foregår som mødeaktivitet, og at inklusionsvejlederen tager ud til et teammøde på det sted, hvor der er brug for vejledning. • I hvor høj grad skal vejledningen have karakter af ekspertvejledning? Her bidrager vejlederen med en særlig viden, som rådsøgeren ikke har, om et givent emne. Det forventes, at inklusionsvejlederen fremsætter en løsning på problemet. • I hvor høj grad skal vejledningen have karakter af faciliterende og procesledende vejledning? Her kommer inklusionsvejlederen i mindre grad med svar og løsninger, men skaber i højere grad rum for refleksion og handling hos den rådsøgende. • I hvilken grad er vejledningen fortrolig? Hvem må vide, hvad der tales om på mødet? Hvem skal være med til mødet? • Hvem har ansvar for opgavens løsning? Er vejledningen et spørgsmål om, at rådsøgeren afleverer en opgave til inklusionsvejlederen, som så skal løse den? Eller er ansvaret for opgaven stadigvæk rådsøgerens, alt imens inklusionsvejlederen fungerer som medhjælper, sparringspartner eller vejleder i processen? • Hvilken grundlæggende erkendelsesteori skal ligge til grund for vejledningen? Arbejder man ud fra eksempelvis et systemisk, et positivt-psykologisk, et psykomedicinsk eller et narrativt perspektiv? • Hvor intim skal vejledningen være? Må inklusionsvejlederen være terapeutisk og komme tæt på den rådsøgendes personlige grænser? Eller skal inklusionsvejlede-
8
7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 8
17/05/16 13.40