__MAIN_TEXT__

Page 1

Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Stephanie Bäckström, Kirsten Baltzer, Janne Hedegaard Hansen, Andy Højholdt, Charlotte Riis Jensen, Louise Klinge, Mette Molbæk, Kim Martin Nielsen, Marta Padovan-Özdemir, Vibeke Petersen, Susan Tetler og Christian Varming.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/inkluderende.

Udvikling af fællesskaber er den første af i alt to bøger med titlen Inklusions­ vejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederens rolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”. Målgruppen er studerende på de pædagogiske grund- og videreuddannelser, ressourcepersoner, psykologer, konsulenter, ledere, beslutningstagere og alle andre, der er interesseret i arbejdet med inklusion.

RASMUS ALENKÆR (RED.)

Inklusionsvejlederen 1 • Udvikling af fællesskaber

Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Inklusionsvejlederen 1

Udvikling af fællesskaber ISBN 978-87-7160-268-5

Varenr. 7491

Omslag_inklusionsvejlederen.indd 1

9 788771 602685

17/05/16 13.48


7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 12

17/05/16 13.40


INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Rasmus Alenkær (red.)

Inklusionsvejlederen 1 Udvikling af fællesskaber

1

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 1

17/05/16 13.40


Rasmus Alenkær (red.), Stephanie Bäckström, Kirsten Baltzer, Janne Hedegaard Hansen, Andy Højholdt, Charlotte Riis Jensen, Louise Klinge, Mette Molbæk, Kim Martin Nielsen, Marta PadovanÖzdemir, Vibeke Petersen, Susan Tetler og Christian Varming Inklusionsvejlederen 1 Udvikling af fællesskaber 1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo Forlag og forfatterne Serieredaktion: Lotte Hedegaard-Sørensen og Susan Tetler Forlagsredaktør: Sophie Hill Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Kirsten Baltzer, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Christian Quvang og ph.d. Maja Røn Larsen. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo. dk/inkluderende. Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Inkluderende læringsfællesskaber ISSN 2445-4729 Varenr. 7491 ISBN2 978-87-7160-268-5

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 2

17/05/16 13.40


Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1. Inklusion – hvad er projektet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Af Rasmus Alenkær 2. Coaching og inklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hvordan kan kollegial coaching understøtte arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer? Af Stephanie Bäckström og Kim Martin Nielsen 3. Narrativ Team-refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 En introduktion Af Rasmus Alenkær 4. Samarbejde med forældrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Inklusionsvejlederen som facilitator i skolens samarbejde med forældre Af Vibeke Petersen 5. Nysgerrighed er den tværprofessionelles drivkraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Af Andy Højholdt 6. Multikulturelle udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Af Marta Padovan-Özdemir 7. Undervisningsdifferentiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Af Kirsten Baltzer 8. Co-teaching – det flerfaglige samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Af Janne Hedegaard Hansen 9. Træning af sociale færdigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Af Christian Varming

3

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 3

17/05/16 13.40


10. Elev-lærer-relationer i klassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Af Louise Klinge 11. Inkluderende klasseledelse – en samskabende proces mellem lærer og inklusionsvejleder . . . . . . . . . . . 185 Af Charlotte Riis Jensen, Mette Molbæk og Susan Tetler Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199

4

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 4

17/05/16 13.40


Indledning

Inklusionsvejlederen er afgørende for praksis I efteråret 2015 udkom Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015 – en rapport udgivet af DPU og SFI med blandt andre Niels Egelund og Camilla Dysse­ gaard som forfattere. I rapporten defineres otte faktorer, der har særlig betydning for bevægelsen mod øget inklusion. En af disse faktorer er det, man i rapporten kalder “inklusionsvejledere”. Om end inklusionsvejlederen altså er af særlig betydning for bevægelsen mod øget inklusion, så beskrives der i rapporten en række udtalte problematikker i forbindelse med arbejdet i praksis. Eksempelvis er det en forhindring, at kun 10-12 % af lærerne benytter sig af skolens interne inklusionsvejledere. Endvidere opleves det som vanskeligt for inklusionsvejlederne at opnå faglig autoritet blandt deres kollegaer. Dette kan der være flere årsager til, men en af dem er det forhold, at der på skolerne traditionelt set ikke har været en kultur, der understøtter kollegial feedback og fælles praksis. Samtidig definerer rapporten “kompetenceudvikling” som en central faktor i bevægelsen mod øget inklusion. Hvis opgaven skal løses, må videns- og kompetenceniveauet være højt hos medarbejderne – herunder særligt hos dem, der er tættest på inklusionsudfordringerne. Man kan altså med rette sige, at der er behov for opkvalificering og autorisering af de medarbejdere på skolerne, der skal arbejde med inklusionsudfordringer. Og det er lige netop her, at denne antologi tager fat.

Del 1: Udvikling af fællesskaber Dette er den første af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Den første del, Udvikling af fællesskaber, har primært, men ikke udelukkende, fokus på udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. Den anden del, der har undertitlen Elev & Diagnose, retter sig som udgangspunkt mod “særlige” eller specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det bør understreges, at begge fokusser er nødvendige. Et isoleret almenpædagogisk fokus indeholder ikke tilstrækkelig specialviden til at arbejde med børn, der har særlige forudsætninger. På den anden side lægger et isoleret individorienteret specialpædagogisk fokus ikke nok vægt på gennemgribende forandringer i organisation og

5

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 5

17/05/16 13.40


kultur. Det er altså nødvendigt, at man interesserer sig for både de store og de små størrelser. Både del 1 og 2 fokuserer på, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Målgruppen er altså dem, der skal hjælpe andre med at hjælpe andre. Antologien har primært fokus på genstandsfeltet “inklusion”, hvilket anskues ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Begge bøger anvender en forholdsvist løs definition på fænomenet “vejledning”, der reduceres til at være det, der sker, når en ressourceperson på den ene eller anden måde “udvikler faglighed” eller “finder løsninger på et problem” i samarbejde med enten en kollega (internt) eller en anden faggruppe eller pårørende (forældre) eksternt. Vejlederens position i forhold til rådsøgeren, det vejledningsteoretiske afsæt samt vejlederens formelle magt i relationen kan variere. I arbejdet med antologien har vi truffet et valg om at nedtone interventionsteorien som selvstændigt genstandsfelt og i stedet holde blikket rettet på viden i forhold til en række væsentlige psykologiske og pædagogiske emner. I de forskellige kapitler vil der i varierende grad inddrages teori om vejledning som genstandsfelt i sig selv, men kun i mindre grad. Man kan diskutere, om man måske skulle have brugt begrebet “inklusionsrådgiver” eller “inklusionskoordinator”. “Vejleder” og “vejledning” er valgt, fordi det er nogenlunde neutrale begreber. Er man mere til at kalde funktionen for noget andet i egen praksis, skal man være velkommen – så længe man bare er tydelig i sin funktionsbeskrivelse (jf. nedenstående). Der er altså i denne antologi kun lidt fokus på interventionsteori, men relativt meget fokus på specialviden i forhold til en række psykologiske og pædagogiske emner. Man kan med held dykke ned i interventionsteoriens mange spændende facetter i andre bøger.

Antologiens to store udfordringer I arbejdet med denne antologi har der været to særlige udfordringer i forhold til det samlede udtryk. For det første er det en udfordring at dække hele fagfeltet, hvilket desværre heller ikke lykkes. Dermed ikke sagt, at bøgerne ikke er fagligt dækkende. Men der er helt sikkert emnefelter, som ikke er medtaget, eller som ikke har fået et særskilt kapitel. Man kunne måske forestille sig et kapitel omhandlende “eksekutive funktioner”,

6

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 6

17/05/16 13.40


“multihandicap”, “krigstraumatiseringer”, “ofre for seksuelt misbrug”, “rusmidler” eller “familiedynamik”. Dette kunne være mulige emner for en tredje bog på området. For det andet er det svært, eller nærmere umuligt, at skabe et ensartet sprogligt flow i en udgivelse med så mange forfattere som her. Nogle af bidragyderne er rodfæstet i forskning, andre har base i praksis, og nogle er et sted midt imellem. Nogle er erfarne forfattere, mens andre er mere uprøvede. Alle, hver og en, er dog dygtige inden for deres fagområde, så i stedet for at tilsigte en total sproglig og stilmæssig ensrettethed har mangfoldigheden fået lov at leve. Sådan skal det vel også være i en antologi, der argumenterer for kvaliteterne ved forskellighed.

Funktionsbeskrivelse I praksis kan det måske synes meget simpelt: En skole eller institution har en ressourceperson, der har fået titlen “inklusionsvejleder”. Hvis der opstår udfordringer eller problemer i forhold til genstandsfeltet “inklusion”, ja, så er det jo bare at tage kontakt til “inklusionsvejlederen” og få “vejledning” på området. I praksis er det dog mere komplekst end som så. Mange faktorer påvirker kvaliteten og effekten af vejledningsrelationen. Som det ses i min ph.d.-afhandling, Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel – i den inkluderende skole (Alenkær 2010), er inklusionsvejledningsarbejdet udfordret af en række forskellige problematikker.1 Det ses eksempelvis i afhandlingens undersøgelse, at arbejdsbeskrivelserne og rammesætningen for inklusionsvejledning almindeligvis var vage eller slet ikke eksisterede. Det betød i praksis, at både vejleder og rådsøgere var i tvivl om, hvad man kunne forvente af vejledningsrelationen, hvilket havde en række negative effekter: Vejlederen blev brugt forkert eller ineffektivt, der opstod kollegiale konflikter, forventningerne til vejlederen var urealistisk høje osv. Allerede i indledningen til denne antologi skal det derfor understreges, at man som inklusionsvejleder ikke “bare går i gang” med at vejlede om bogens indhold. Kapitlerne er ganske vist spændende og informative, men de er baseret på, at der findes en tydelig og realistisk arbejdsbeskrivelse for institutionens inklusionsvejledningspraksis. Kald det et aftalepapir eller en funktionsbeskrivelse, så længe det er kendetegnet ved: • Tydelig sammenhæng med formelle paragraffer i lovgivningen på området • Tydelig sammenhæng med kommunens politik på området • Tydelig sammenhæng med skolens politik på området • Konkrete arbejdsbeskrivelser uden indforstået sprogbrug og andre ”luftigheder”.

7

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 7

17/05/16 13.40


En funktionsbeskrivelse er et nødvendigt, men usexet og tørt stykke papir, der formelt sikrer og berettiger inklusionsvejlederen i organisationen. Ofte er det funktionsbeskrivelsen, der gør, at man har gennemslagskraft og pondus i situationer, hvor kollegaer sætter spørgsmålstegn ved inklusionsvejlederens ret til ”at blande sig”.

Kontekstafklaring Imidlertid stopper behovet for afklaring ikke her. For hver problemstilling, hvortil der skal etableres et vejledningssamarbejde, må der træffes en række valg med hensyn til iscenesættelse og spilleregler. Det er altså ikke nok, at man ved noget om et givent emne. Man skal også forhandle sig frem til, hvordan emnet skal angribes og behandles i det samarbejde, man etablerer med den rådsøgende. Man skal eksempelvis forholde sig til følgende spørgsmål: • Skal vejledningen foregå i en direkte setting? Dette vil sige, at vejlederen møder rådsøgeren på det sted, hvor problematikken udspiller sig. Eksempelvis kan man gå med en lærer ned i selve undervisningslokalet, mens eleverne er til stede. • Skal vejledningen foregå i en indirekte setting? Dette vil sige, at vejledningen foregår som mødeaktivitet, og at inklusionsvejlederen tager ud til et teammøde på det sted, hvor der er brug for vejledning. • I hvor høj grad skal vejledningen have karakter af ekspertvejledning? Her bidrager vejlederen med en særlig viden, som rådsøgeren ikke har, om et givent emne. Det forventes, at inklusionsvejlederen fremsætter en løsning på problemet. • I hvor høj grad skal vejledningen have karakter af faciliterende og procesledende vejledning? Her kommer inklusionsvejlederen i mindre grad med svar og løsninger, men skaber i højere grad rum for refleksion og handling hos den rådsøgende. • I hvilken grad er vejledningen fortrolig? Hvem må vide, hvad der tales om på mødet? Hvem skal være med til mødet? • Hvem har ansvar for opgavens løsning? Er vejledningen et spørgsmål om, at rådsøgeren afleverer en opgave til inklusionsvejlederen, som så skal løse den? Eller er ansvaret for opgaven stadigvæk rådsøgerens, alt imens inklusionsvejlederen fungerer som medhjælper, sparringspartner eller vejleder i processen? • Hvilken grundlæggende erkendelsesteori skal ligge til grund for vejledningen? Arbejder man ud fra eksempelvis et systemisk, et positivt-psykologisk, et psykomedicinsk eller et narrativt perspektiv? • Hvor intim skal vejledningen være? Må inklusionsvejlederen være terapeutisk og komme tæt på den rådsøgendes personlige grænser? Eller skal inklusionsvejlede-

8

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 8

17/05/16 13.40


ren holde sig til rent faglige spørgsmål og være det, der ofte omtales som traditionel fagkonsulent? Hvilken metode skal vejledningen bygge på? Skal der anvendes navngivne metoder, eksempelvis Narrativ Team-refleksion2, eller skal metodikken være mere principiel som eksempelvis coaching?3 Der findes ikke en enkelt tilgang, der virker bedst i alle situationer. Det, der virker bedst i én situation, virker måske ikke på samme måde i en anden. Derfor er det afgørende, at man i forbindelse med hvert vejledningssamarbejde forholder sig åbent og undersøgende til de spilleregler og den iscenesættelse, man benytter sig af.

Fokus på det store billede Det er dog ikke kun i selve vejledningsrelationen, at inklusionsvejlederen må forholde sig afklarende. Inklusionsudvikling er noget, der foregår på mange organisatoriske niveauer og som led i flere strategiske processer. Derfor er det ikke nok, at inklusionsvejlederen isolerer sit blik på sine egne vejledningsrelationer. Blikket må vendes udad, opad og nedad i organisationen, så man derved kan gennemskue de større bevægelser, der enten besværliggør eller muliggør mangfoldig praksis. Der er desværre en tendens til, at inklusionsvejledning har mere med case-arbejde at gøre end med organisatorisk strategi og ledelse (Alenkær 2010). Der arbejdes i mindre grad forebyggende og udviklende end med nu-og-her-problematikker. Særligt vigtigt er det, at inklusionsvejlederen forholder sig opklarende, afklarende og kritisk til det “inklusionsprojekt”, han/hun er en del af (se kapitel 1 i denne bog). Er der tale om den type projekt, der i denne bog omtales som “administrativt”, bliver inklusionsvejlederens primære rolle at agere brandslukker. Der er ikke de store pædagogiske tanker på spil i organisationen, og det handler primært om at overleve. Målet er at “indeholde” eller “rumme” alle de elever, der er indskrevet i skolen. Er der til gengæld tale om den type projekt, der omtales som “social” eller “traditionel inklusion”, bliver det inklusionsvejlederens opgave at skabe mulighed for plads i de traditionelle klassefællesskaber. Man ser i meget lav grad ud over den traditionelle organisatoriske struktur og forsøger at klare “alt” i prædefinerede og aldersbestemte formelle fællesskaber – det vil sige klasser. Inklusionsvejlederen vil blandt andet skulle assistere i spørgsmål om didaktik, pædagogik og social trivsel i den traditionelle klasse. Er der tale om den type projekt, der i denne bog omtales som “kvalitativ inklusion”, bliver det inklusionsvejlederens opgave at stille grundlæggende og forandrings-

9

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 9

17/05/16 13.40


potente spørgsmål til skolens kultur og struktur såvel som at bidrage med konkrete problemstillinger. Vejledningens fokus er hele tiden på, hvorvidt praksis optimerer eller begrænser fysiske betingelser, social deltagelse og opgaveløsning. Løsningerne findes ikke bare i samtalen mellem vejleder og rådsøger, men også i samarbejdsstrukturer, organisering, kulturen og i skolens måde at håndtere mangfoldighed på i det hele taget.

Læsevejledning Formålet med denne antologi har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Således så gjort. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederens rolle og redskaber. Det anbefales, at man ikke blot læser denne bog, men også giver sig i kast med del 2, Elev & Diagnose. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”. Der kunne sikkert vælges andre spændende temaer, men vi skal jo stoppe et sted.

Tak En stor tak skal lyde til de mange bidragydere, der har stillet deres store viden til rådighed i denne antologi. Det er en fornøjelse og en stor ære at være i netværk med så kompetente og engagerede folk. Ligeledes tak til Sophie Hill og Peter Andersen fra Dafolo. Og slutteligt tak til de mange følgere på min Facebook-side, hvor jeg konstant udfordres, beriges og udvikles i kraft af spændende diskussioner, gode spørgsmål og sjove kommentarer. Alt det bedste, Rasmus Alenkær

10

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 10

17/05/16 13.40


Litteratur Alenkær, R. (2010): Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel – i den inkluderende skole. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet. Baviskar, S.; Dyssegaard, C.B.; Egelund, N. & de Montgomery, C. (2015): Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015. SFI, DPU, Aarhus Universitet.

11

7491_inklusionsvejlederen_indmad.indd 11

17/05/16 13.40


Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Stephanie Bäckström, Kirsten Baltzer, Janne Hedegaard Hansen, Andy Højholdt, Charlotte Riis Jensen, Louise Klinge, Mette Molbæk, Kim Martin Nielsen, Marta Padovan-Özdemir, Vibeke Petersen, Susan Tetler og Christian Varming.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/inkluderende.

Udvikling af fællesskaber er den første af i alt to bøger med titlen Inklusions­ vejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederens rolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”. Målgruppen er studerende på de pædagogiske grund- og videreuddannelser, ressourcepersoner, psykologer, konsulenter, ledere, beslutningstagere og alle andre, der er interesseret i arbejdet med inklusion.

RASMUS ALENKÆR (RED.)

Inklusionsvejlederen 1 • Udvikling af fællesskaber

Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Inklusionsvejlederen 1

Udvikling af fællesskaber ISBN 978-87-7160-268-5

Varenr. 7491

Omslag_inklusionsvejlederen.indd 1

9 788771 602685

17/05/16 13.48

Profile for Dafolo Forlag

Inklusionsvejlederen del 1  

Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt....

Inklusionsvejlederen del 1  

Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt....