Fra specialpædagogik til pædagogik

Fra specialpædagogik til pædagogik

Karina Engelund Mathiasen

Fra specialpædagogik til pædagogik

DAFOLO

Karina Engelund Mathiasen

Fra specialpædagogik til pædagogik

1. udgave, 1. oplag, 2024

© 2024 Dafolo A/S og forfatteren

Forlagsredaktion: Sophie Hill

Principlayout: Louise Perlmutter/ Louises Design

Grafisk opsætning: Kristina Bregner Jensen

Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition:

Dafolo A/S

Suderbovej 22-24

9900 Frederikshavn

Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8225

ISBN 978-87-7234-334-1

Indhold

Kapitel 1. Indledning

Kapitel 2. Inklusion på

Kapitel 3. Hukommelse

Kapitel

Kapitel 5. Relationen

Kapitel 6. Klasserummet

Kapitel 1

Indledning

Når man arbejder i grundskolen, befinder man sig i et arbejdsfelt, som fra mange sider er styret udefra, og som næsten alle har en mening om. De fleste har engang gået i skole og har på den baggrund erfaring med skolen, hvilket giver anledning til også at have en mening om skolen og en mening om, hvordan lærerne burde undervise. På det mere formelle plan er der også mange interessenter på skoleområdet. Det, der foregår i undervisningen, påvirkes af alt fra regeringens love gennem ministeriets forvaltning af lovene til kommunale politikker og værdier, skolebestyrelsers børnesyn, skolelederes visioner og forældres bekymringer om lige netop deres barn. Ude på skolerne skal lærerne navigere i disse udefrakommende love, politikker, værdier og meninger. Disse krav og forventninger skal håndteres af den enkelte lærer ude i de enkelte klasser i relationen mellem lærer og elever i arbejdet med børns trivsel, læring og udvikling. Formelt udspringer disse krav og forventninger af folkeskolens formålsparagraf, hvor det fremgår, at skolen – udmøntet af lærerne – sammen med forældrene skal ”give eleverne kundskaber og færdigheder”, der blandt andet giver dem ”lyst til at lære mere”. Skolen skal samtidig ”skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder” (Folkeskoleloven, 2024). Skiftende pædagogiske paradigmer og teorier har bud på, hvordan lærerne skal gøre dette, og lærerne har måttet udvise fleksibilitet, når de pædagogiske vinde gennem tiderne har skiftet fra eksempelvis

læringsstile til synlig læring til co-teaching, samtidig med at specialpædagogik som fag tages ud og ind af læreruddannelsen. Samtidig følger en kontinuerlig diskussion om, hvorvidt elever med specialpædagogiske behov er bedst tjent med at blive inkluderet i et alment skoletilbud eller segregeret til et specialtilbud, og imens disse diskussioner pågår i både faglige miljøer såvel som i medier og forældregrupper, er det fortsat i sidste ende den enkelte lærer, der står med undervisningsopgaven i klasselokalet sammen med eleverne.

Hvad er det så for en situation, læreren står i? Heldigvis står mange lærere hver dag i undervisningen sammen med elever, de har opbygget en god relation til, hvor lærerne har ambitioner på elevernes vegne og ønsker det bedste for dem, og hvor de desuden bestræber sig på at give eleverne de bedst mulige vilkår. Og som folkeskoleloven lægger op til, gør lærerne i de fleste tilfælde dette i godt samarbejde med forældrene. Lærerne udfører opgaven på baggrund af deres dobbelte faglighed. Denne består dels af en fælles faglighed, som indbefatter pædagogik, psykologi og didaktik, dels af en fagfaglighed, som indbefatter lærerens undervisningsfag. Lærerne uddannes til denne faglighed på læreruddannelsen og gennem efteruddannelse. Ud over fagligheden får læreren med årene erfaring med forskellige elevgrupper og undervisningssituationer, og erfaringen bliver en del af den baggrund, læreren underviser ud fra. Den faglige viden og lærerens erfaring danner grundlaget for lærerens professionelle dømmekraft, og netop den professionelle dømmekraft er der brug for i det konkrete klasselokale med den konkrete elevgruppe. Når læreren bliver skubbet fremad af love, politikker, værdier og meninger, har han/hun brug for sin professionelle dømmekraft til at vurdere og kunne stå inde for, hvilken undervisning der tilrettelægges for den enkelte elevgruppe.

Mange lærere har en oplevelse af, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem kravene til undervisningen og de ressourcer, der stilles til rådighed i form af tid, faglig kompetence og lærere pr. elev. Det er et generelt vilkår inden for velfærdssektoren, og det bliver ofte forklaringen på, at tingene ikke går, som vi ønsker det, fx når elever ikke føler sig inkluderede i folkeskolen. Manglende ressourcer er givetvis også en del af forklaringen.

specialpædagogik til pædagogik

Men heldigvis forholder mange lærere sig også undersøgende til, hvordan de kan give deres elever de bedste muligheder inden for de rammer og ressourcer, de har til rådighed.

Denne bog henvender sig til alle jer lærere og beslægtede fagligheder, der hele tiden udvikler jeres undervisning og jer selv som lærere, fordi I har en høj faglig stolthed og motiveres af jeres elevers udvikling. I tager fat inden for det råderum, I har, og lader jer ikke bremse af uenighed med de ydre systemer. For i en folkeskole med øget mangfoldighed og diversitet kaldes der på bredere forståelser af læring. Bogen inviterer til et åbent mindset med lyst og vilje til at arbejde med egen praksis for at skabe læringsmiljøer, der inkluderer mangfoldigt, og som har øje for hele barnet. Bogen kommer med input til både det grundlæggende mindset og til praktisk handling, idet den hviler på en løsningsfokuseret forståelse af, at små forandringer kan føre til store forandringer. Ud fra denne forståelse inviteres du til at skabe små forandringer, som umiddelbart kan udleves i undervisningen. Med udgangspunkt i teori, forskning samt forfatterens mange observationer i praksis møder bogen den praksis, der lever i skolerne, og henvender sig derfor til praktikere i og omkring skolen samt de pædagogisk-psykologiske fag i læreruddannelsen. Bogen er bygget op over en kronologi, der begynder med brede og overordnede forståelser omkring inklusion og læring og går dernæst mere specifikt ned i konkrete ændringer i undervisningen. Den kan læses i sin helhed, efter denne kronologi, men kan desuden bruges som opslagsværk, så læseren kan dykke ned i særlige interesseområder. I det følgende kommer en kort introduktion til de enkelte kapitler.

Kapitel 2. Inklusion på den pædagogiske dagsorden: I dette kapitel søger vi at få et godt tag om inklusionsbegrebet. Vi dykker ned i begrebets betydning og idealer. Vi udfordrer brugen af begrebet og stiller spørgsmål til, hvordan det anvendes. Vi holder fast i inklusionens idealer og belyser, hvordan inklusion kommer til udtryk i praksis.

Kapitel 3. Hukommelse og læring: I dette kapitel kigger vi ind i hjernen og på, hvordan hjernen arbejder i en læringsproces. Der tages udgangspunkt i den tredelte hjerne, og med afsæt i et praksiseksempel gennemgås

forskellige funktioner i hjernen. Hjernens hukommelsessystem illustreres i forhold til, hvilke tilgange til undervisning der understøtter hukommelsen.

Kapitel 4. Specialpædagogik eller pædagogik?: I dette kapitel udfordres begrebet specialpædagogik i forbindelse med en mangfoldig elevgruppe. En bred og en smal forståelse af specialpædagogik sættes over for hinanden, og der demonstreres en bevægelse mellem de to forståelser.

Kapitel 5. Relationen: I dette kapitel ser vi på, hvordan relationskompetence indgår professionelt i arbejdet som lærer. Kapitlet omhandler det mellemmenneskelige mellem læreren og den enkelte elev, men også læreren som klasseleder i relation til hele klassen. Der vil blive fremlagt eksempler på den relationskompetente lærer samt konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes med at ændre en negativ relation.

Kapitel 6. Klasserummet: I dette kapitel ser vi dels på det konkrete klasselokale, dels på indretningsmuligheder i klasselokalet. Vi undersøger også undervisningsrummet i bredere forstand og inddrager uderummet som undervisningsrum. Kapitlet ser på dialektikken mellem rummet og undervisningen og udfordrer, hvorvidt rummet tilpasses undervisningen, eller undervisningen tilpasses rummet.

Kapitel 7. Inkluderende undervisning: Dette kapitel tager udgangspunkt i selvbestemmelsesteorien. Med denne som ramme gennemgås, hvordan autonomi, kompetence og samhørighed kan inddrages i planlægning af inkluderende undervisning. Kapitlet hviler samtidig på den pædagogiske forståelse, der er præsenteret i kapitel 4, Specialpædagogik eller pædagogik?.

Kapitel 8. Dominerende fortællinger: I dette kapitel ser vi på, hvordan fortællinger om eleven bliver styrende for elevens muligheder. Kapitlet hviler på en socialkonstruktionistisk forståelse af, at sandheden forhandles i lokale situationer. Med dette gives der bud på, hvordan positioneringer kan ændres gennem dekonstruktion og rekonstruktion af nye fortællinger og alternative antagelser.

Fra specialpædagogik til pædagogik