Page 1

— Andreas Schleicher, Director for Education and Skills, OECD

Se Andreas Schleicher fortælle om bogen.

Fire-dimensional uddannelse præsenterer et handlingsorienteret, strukturelt rammeværk i fire dimensioner, der skal klæde dagens elever på til at navigere i dette århundrede. Bogen beskriver fire kompetencer, som det er nødvendigt at besidde: 1. Man skal erhverve sig den nødvendige viden. 2. Man skal erhverve sig de relevante færdigheder og kompetencer. 3. Man skal kunne metalære – man skal ikke alene kunne lære noget, men også kunne aflære sig noget og ”omlære”, hvilket kræver bevidsthed om egne læringsstrategier. 4. Man skal have karakterdannelse. Bogens vigtigste nyskabelse ligger i kort og klart at definere de rum, hvori politiske beslutningstagere, undervisere og elever kan fastlægge, hvad der bør læres i deres kontekst og for deres fremtid.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Fire-dimensional uddannelse

Tidligere handlede uddannelse om at lære mennesker noget. Nu handler det om at sikre, at mennesker udvikler et pålideligt kompas og de navigationsfærdigheder, der kræves, for at de kan finde deres egen vej igennem en stadig mere usikker, omskiftelig og flertydig verden. Men hvordan frembringer vi motiverede, engagerede lærende, der er parate til at mestre morgendagens uforudsete udfordringer, for slet ikke at tale om udfordringerne i dag?

U N DERV ISN I NG OG LÆR I NG

Fire-dimensional uddannelse giver os som den første af sin slags en klar og gennemførlig organiserende model for de kompetencer, der er brug for i dette århundrede. Dens vigtigste innovation består i, at den ikke præsenterer os for endnu en liste over, hvad mennesker bør lære, som skal passe til alle, men kort og klart definerer de rum, hvori undervisere, udviklere af læreplaner, politiske beslutningstagere og lærende kan fastlægge, hvad der bør læres, i deres kontekst og for deres fremtid.

UNDERVISNING OG LÆRING CHARLES FADEL, MAYA BIALIK OG BERNIE TRILLING

Fire-dimensional uddannelse Kompetencer til at lykkes i det 21. århundrede PROLOG AF ANDREAS SCHLEICHER, OECD DANSK FORORD AF JENS RASMUSSEN, DPU

Viden

21. århundredes elev

Færdigheder

Karakteregenskaber

Metalæring

Bogen Fire-dimensional uddannelse kan betragtes som en nøgle til forståelsen af næste fase i læreplanudvikling og debatten om fremtidens skole og elevernes viden, færdigheder og kompetencer. — Jens Rasmussen, professor på DPU, Aarhus Universitet ISBN 978-87-7160-565-5 ISBN 978-87-7160-565-5

Varenr. 7766

9 788771 605655

En meget tankevækkende behandling af de kompetencer, eleverne har brug for for at trives i dagens (og morgendagens) verden. Denne bog vil hjælpe undervisere med at forstå og navigere i de afgørende valg, vi står over for. – Carol Dweck, Stanford University


Omtale af bogen Fra internationale organisationer: Fire-dimensional uddannelse giver os en sjælden og dyb strategisk samtale om uddannelse. Ved at sætte spørgsmålstegn ved den ofte uudtalte og forældede konsensus om, hvad unge mennesker lærer i skolen, gør forfatterne de systemiske begrænsninger, som former det, der læres, eksplicitte. At trække de analytiske grænser omkring det, der læres, kan ses som en invitation til at forblive inden for de eksisterende grænser eller som en udfordring til at overskride dem ved at forestille sig systemisk anderledes mål for og organisering af læringen. Fire-dimensional uddannelse tilskynder til begge former for innovativ tænkning. – Riel Miller, Head of Futures, UNESCO Indholdet af et hvilket som helst lands læreplan definerer dets værdier og afspejler dets håb for de fremtidige generationer. Ved at fokusere på ”Hvad” i læreplansdesignet bliver Fire-dimensional uddannelse til en frugtbar og praktisk provokation, der kan inspirere både politiske planlæggere og beslutningstagere og praktikere. – Joe Hallgarten, Director of Education og leder af Grand Curriculum Designs, The Royal Society for the Arts (RSA) Fire-dimensional uddannelse bringer os en dybt overbevisende, syntetiserende, fordomsfri samtale, der udforsker en af de afgørende udfordringer i vores samfund: Hvordan vi transformerer vores uddannelsessystemer, så de svarer effektivt på globale behov og aspirationer i det 21. århundrede. USCIB har været så privilegerede at være en del af denne samtale gennem en række sponsorerede rundbordssamtaler med CCR, som har bragt undervisere sammen med økonomer og forretningsfolk og bragt nye indsigter og perspektiver, der kan hjælpe eleverne med at bygge den verden, vi ønsker. – Peter M. Robinson, CEO & President, United States Council for International Business (USCIB)


Fra virksomheder: Alle undervisere og beslutningstagere på uddannelsesområdet vil drage nytte af denne grundige ramme til at definere og organisere de kompetencer, der kræves af fremtidens elever. Der er et presserende behov for struktur, klarhed og konsekvens omkring arbejdet med disse kompetencer, og Center for Curriculum Redesign samt deres mange samarbejdspartnere har i denne bog gjort et mesterligt stykke arbejde ved at samle den nyeste tænkning i et firedimensionalt rammeværk. - Dr. Ulrik Juul Christensen, administrerende direktør, Area9 Learning Hvad bør eleverne lære i en tidsalder, der er præget af søgemaskiner, robotteknik og kunstig intelligens? Den accelererende teknologi og informationseksplosionen skaber et påtrængende behov for at nytænke et uddannelsessystem, der traditionelt er centreret omkring indhold. Denne bog starter med en dyb forståelse af, hvordan det moderne samfunds og den moderne arbejdsstyrkes behov er under forandring, og udfordrer os til at tage et stort spring i uddannelsernes læreplaner, så de kommer til at afspejle dybe kompetencer, inklusive relevant moderne viden. – Steve Vinter, Director, Cambridge site, Google Uomgængelig læsning for enhver, der er interesseret i uddannelsernes fremtid i en verden under hastig forandring. Den bedste måde at forudsige fremtiden på er at inspirere den næste generation til at bygge den bedre. – Jim Spohrer, Director of University Programs, IBM Denne bog bør være obligatorisk læsning for enhver, der er involveret i uddannelse og uddannelsesreformer. Fadel og hans kolleger har udviklet et unikt sprog og et unikt rammeværk for uddannelse, som sætter forskellige interessenter i stand til at finde fælles grund i deres forskelligheder såvel som en samling værktøjer, der kan hjælpe til udvikling og sammenligning af innovative systemer. – John Abele, grundlægger af og formand for Boston Scientific, formand for Argosy Foundation


Som videnskabsfolk, venner, ingeniører og kunstnere ... som livslange lærere og lærende ... som forældre og som mennesker ... skylder vi vores børn kontinuerligt at trimme vores læreplaner og styrke dem med avancementets næringsstoffer ... på de måder, hvorpå vores børn vil møde dem i deres karrierer og i deres liv. Vi må kontekstualisere vores læreplaner med eksplicitte tværfaglige begreber, der vil lære dem, hvordan de skal tænke, hvordan de skal lære, hvordan de skal syntetisere information og anvende kritisk stillingtagen. I denne levende bog lægger forfatterne et analytisk og pragmatisk fundament for et helt nyt syn på målene for skolen – et syn, der omfatter hele hjernen, hele personen og alle samfundets behov. Fire-dimensional uddannelse udgør en sund udfordring til de traditionelle, mindre relevante strukturer i de nuværende læreplaner. Lad denne bog være en opfordring til handling for os alle om at tilslutte os CCR’s mission og om at blive aktivt involveret i udformningen af jordens fremtid. – Kristen Wright, Director, Cisco Research & Open Innovation, Cisco Systems Uddannelse har brug for en grundlæggende reform fra top til bund. Denne bog sætter behovet for denne forandring på ethvert tænkningsniveau fra læreplan til pædagogik til vurdering i centrum – og opstiller en længe savnet strukturel ramme, hvori de grundlæggende matematik- og STEMreformer, vi er banebrydere for i computerbasedmath.org, kan indpasses. – Conrad Wolfram, grundlægger, Wolfram Research Europe Fra akademiske institutioner: Fire-dimensional uddannelse beskriver et omfattende rammeværk for, hvordan en personaliseret uddannelse må se ud i det 21. århundrede: altomfattende og fleksibel, mens den samtidig giver plads til valgmuligheder og lokale behov langs alle dimensioner af en uddannelse og ikke blot for traditionel viden. Undervisere samt politiske planlæggere og beslutningstagere verden over skylder eleverne og samfundet at føre disse dimensioner af viden, færdigheder, karakteregenskaber og metalæring ud i livet. – Todd Rose, Director of the Mind, Brain & Education Program ved Graduate School of Education, Harvard University


Fire-dimensional uddannelse udstikker en klar kurs mellem to grænseområder i forskningen, hvoraf det ene vurderer, hvordan forbavsende nye teknologier omskaber vores fremtidige jobmuligheder og krav til færdigheder, og det andet stræber efter at udstyre vores arbejdsstyrke (vores børn) med de nødvendige færdigheder til at konkurrere og trives i denne fremtid. På tværs af disse to grænser tilbyder denne bog et klogt og praktisk sæt indsigter, der kan myndiggøre elever og borgere til at analysere, kommunikere, interagere og tilpasse sig. – David Autor, Professor of Economics og Associate Department Head, Massachusetts Institute of Technology En meget tankevækkende behandling af de kompetencer, eleverne har brug for for at trives i dagens (og morgendagens) verden. Denne bog vil hjælpe undervisere med at forstå og navigere i de afgørende valg, vi står over for. – Carol Dweck, Lewis & Virginia Eaton Professor of Psychology, Department of Psychology, Stanford University Den muligvis største udfordring, mennesket står over for i det 21. århundrede, er uddannelse, men alligevel har kun få organisationer ofret dette lige så mange overvejelser og analyse som Center for Curriculum Redesign. Hvad har ethvert barn brug for at vide i denne tidsalder? Vores uddannelsessystem har ikke forandret sig signifikant i århundreder, og dog er de kundskaber, færdigheder og karakteregenskaber, der nu er brug for, under grundlæggende forandring. Jeg anbefaler varmt denne bog til enhver, der bekymrer sig om fremtiden. Den er indsigtsfuld, vidtfavnende, global og logisk sammenhængende. Den vil sætte kompasretningen for den næste generation. – Rick Miller, President, Olin College of Engineering Eksponentielle teknologier forsyner os med ekstraordinære muligheder for at løse de største udfordringer, vi står over for, men forstyrrer også de gamle måder at gøre tingene på. Fire-dimensional uddannelse opstiller et rammeværk for kontinuerlig læring, som er nødvendig for både unge og voksne, så de kan forblive relevante og trives i denne eksponentielle tidsalder. – Rob Nail, Associate Founder & CEO, Singularity University


Fra fonde og nonprofit-organisationer: Idet samfund verden over arbejder på at sikre, at alle børn får adgang til den form for uddannelse, der sætter dem i stand til at realisere deres fulde potentiale, må det første spørgsmål være: Hvori består vores endelig mål? Svarene på dette spørgsmål vil være baseret på samfundenes kontekst og kultur, men alligevel må disse svar også gennemtrænges af en følelse af global ansvarlighed og en forståelse af, hvad verden vil kræve af børn i dag. Denne bog – en skattekiste fra nogle af verdens fremmeste uddannelsesledere – fremlægger den seneste forståelse af de kundskaber, færdigheder, karakteregenskaber og metalæring, der vil kræves for at opnå global succes. Det er en utrolig værdifuld resurse for lokale undervisere verden over, som ønsker at sætte deres elever på vej til at forme fremtiden. – Wendy Kopp, CEO & Co-founder, Teach for All Fire-dimensional uddannelse tilbyder en overbevisende vision for transformeringen af uddannelserne og af den måde, vi opfatter uddannelserne på. I en global økonomi, der drives af adræthed og innovation, står det i stigende grad klart, at succes afhænger af transformationen af vores uddannelsessystem. Denne bog udfordrer os til at omdefinere, hvad vi mener med succes på alle uddannelsessystemets niveauer, fra grundlaget for det 12-årige skoleforløb til adgangskravene til de højere uddannelser til, hvad arbejdsstyrken kan og har brug for at være. – Matt Williams, Vice President, Policy and Advocacy, KnowledgeWorks Foundation Fire-dimensional uddannelse giver os et overbevisende, opdateret syn på, hvorfor uddannelserne må forandre sig kloden over, og hvordan de bør se ud i fremtiden, som bygger på Fadels og Trillings første bog, 21st Century Skills. I et klart og letforståeligt sprog artikulerer de, hvad elever i det 21. århundrede har brug for for at få succes – uomgængelig læsning for os alle. – Dr. Helen Soule, Executive Director of P21, The Partnership for 21st Century Learning


Vi hilser CCR’s destillering af den enorme forskning i uddannelsesfremtid velkommen i denne tilgængelige og overbevisende nye bog. Fire-dimensional uddannelse er uomgængelig læsning for enhver globalt tænkende leder og lærer, der er interesseret i at udvikle deres organisationer gennem innovation. Ligeså bør forældre, der er interesseret i relevant uddannelse for det 21. århundrede, læse denne bog! – Heather Hoerle, Executive Director, Secondary School Admission Test Board Læsningen af Fire-dimensional uddannelse med dens fokus på at gøre uddannelse mere relevant i en verden, der forandrer sig eksponentielt, mindede mig om Harold Benjamins tidløse satire ”The Saber Tooth Curriculum”, der blev skrevet i 1939. Den fortæller om et fiktivt forhistorisk samfund, hvor ”sabeltigerafskrækkelse” med ild stadig er en del af læreplanen, selvom den pågældende tiger er uddød. Vi spoler hurtigt frem til det 21. århundrede og det accelererende forandringstempo, der i det store og hele drives af dem, der som elever i det 20. århundrede på en eller anden måde lærte at blive fleksible, kløgtige, alsidige, kollaborative og empatiske – somme tider inden for de formelle læringsrammer, ofte uden for. Kort fortalt gjorde de læreplanen forældet og uddød. I stedet for at blive sabeltandede blev de laserfokuserede. Ved at skitsere et dynamisk rammeværk for læring, der tilpasser sig og afspejler succes, vil Fire-dimensional uddannelse tjene som en katalysator for livslang læring og genopfindelse. Kvaliteten af vores fremtidige generationer afhænger af dens succes. – David F. Clune, ph.d., President & CEO, Educational Records Bureau (ERB) Vores nuværende forhold råber på en ny ramme for uddannelse. Denne bog leverer en sådan ramme og vil være et virkningsfuldt redskab i hænderne på dem, der er optaget af at forberede deres elever på udfordringerne i det 21. århundredes liv og arbejde. – Ken Kay & Valerie Greenhill, grundlæggere af EdLeader21 og forfattere til The Leader’s Guide to 21st Century Education: 7 Steps for School and Districts


Charles Fadel, Maya Bialik og Bernie Trilling

Fire-dimensional uddannelse Kompetencer til at lykkes i det 21. århundrede

Prolog af Andreas Schleicher, OECD Forord af Jens Rasmussen, DPU

Oversat af Søren Søgaard


Charles Fadel, Maya Bialik og Bernie Trilling Fire-dimensional uddannelse Kompetencer til at lykkes i det 21. århundrede 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktion: Elisa Nadire Caeli Authorised translation from the English language edition published by Center for Curriculum Redesign Oversat af Søren Søgaard efter Four-Dimensional Education:The Competencies Learners Need to Succeed Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen, ph.d. Finn Wiedemann, ph.d. Simon Skov Fougt, ph.d. Mads Bo-Kristensen og professor Jeppe Bundsgaard. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ undervisning. Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259 Varenr. 7766 ISBN 978-87-7160-565-5


Indhold Prolog: Hvorfor det er så vigtigt at nytænke, hvad uddannelse egentlig går ud på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Af Andreas Schleicher

Forord til den danske udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Af Jens Rasmussen 21st century skills og fire-dimensional uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Europæisk dannelsesteori og fremtids-konstruktioner . . . . . . . . . . . . . . . 21 Education 2030 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Kapitel 1 • At redesigne uddannelser til en foranderlig verden . . 27 Globale trends og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Bæredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 VUCA og værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Eksponentiel vækst og forudsigelser om fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Teknologiens virkninger på samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Teknologi, automatisering, outsourcing og jobs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kapløbet mellem teknologi og uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Kapitel 2 • Mål for uddannelse i det 21. århundrede . . . . . . . . . . . 49 Kvalitet og evolution i mål for uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Samfundsmæssige mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50 Mål for uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Udvikler uddannelserne sig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Nøglekvaliteter ved en læreplan for det 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . 58 Et helhedsorienteret rammeværk for mål for uddannelse . . . . . . . . . . . . 64 Hinsides viden – et rammeværk for kompetencer i det 21. århundrede . . 75

Kapitel 3 • Vidensdimensionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Viden – traditionel og moderne. Udvikling af kort over de traditionelle vidensdiscipliner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Revurdering af de traditionelle discipliner efter relevans . . . . . . . . . . . . . 86


Tre værdiaspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Moderne (tværfaglig) viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Temaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 CCR’s ramme for viden opsummeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

Kapitel 4 • Færdighedsdimensionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Viden og færdigheder sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Færdigheder og edu-beskæftigelseskløfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Anvendt læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

Kapitel 5 • Karakterdimensionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Hvorfor udvikle karakteregenskaber? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Formålet med uddannelse i karakteregenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 De seks karakteregenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Kapitel 6 • Metalæringsdimensionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Metakognition – at reflektere over læringsmål, strategier og resultater . . 139 At internalisere et dynamisk tankesæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Vigtigheden af metalæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

Kapitel 7 • En kort omtale af Hvordan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 En feedbacksløjfe mellem Hvad og Hvordan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Samspillet med teknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Kapitel 8 • Afsluttende tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Uddannelse, evidens og handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Samfundsmæssig metalæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155

APPENDIKS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157


Terminologiske begrundelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Om CCR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 At redesigne uddannelsesstandarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Centrets ledende principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Fokus pĂĽ Hvad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Centrets arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

CCR’s Assessment Research Consortium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Hvorfor et Assessment Research Consortium? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Hvordan vil et Assessment Research Consortium arbejde? . . . . . . . . . . . 162

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163


Dedikationer og tak Fra Charles: Til de utallige mennesker, der længes dybt efter at leve et tilfredsstillende liv – I er min indre motivation. Min tak til jer! Til (i alfabetisk orden) Aline, Carole og Nathalie for al deres kærlighed og med al min. Til (i alfabetisk orden) John Abele, Randa Grob-Zakhary, Henri Moser og Attilio Oliva for deres tillid og omsorgsfulde vejledning. Til min ven Ulrik – a viking for a better world. Til mine vidunderlige medforfattere for deres betydelige tålmodighed og talrige ekspertbidrag. Og for en bæredygtig menneskehed gennem stærkere og mere effektive elever! Fra Maya: Til de hundreder af millioner af elever, som bruger en betydelig del af deres barndom i formelle uddannelsessystemer verden over – måtte dette arbejde hjælpe til at gøre denne oplevelse bedre. Til min far, som hele sit liv arbejdede for at give mig de bedst mulige uddannelsesmuligheder, supplerede dem med talløse timer med en til en-undervisning, gjorde ethvert øjeblik til en læringsmulighed og støttede mine beslutninger, så længe jeg pressede mig selv til at udvikle og forbedre mig. Og til min søster – min første undervisningsforsøgsperson. Du er fantastisk. Fra Bernie: Til glæden ved at lære og til alle, som inspirerer små skud til at blomstre op til livslange eventyr – tak for at hjælpe med at gøre drømme til virkelighed og for at gøre verden til et lidt lykkeligere sted for os alle. Forfatterne ønsker at takke alle de nedenstående for deres indsigt, ideer og bidrag til denne bog og til CCR’s arbejde (alfabetisk efter efternavn): John Abele, Peter Bishop, Michele Bruniges, Jennifer Chidsey, Jillian Darwish, Keri Facer, Devin Fidler, Kurt Fisher, Jennifer Groff, Ellen Hambrook, Dan Hoffman, Michaela Horvathova, Myra LalDin, Christine Lee, SaeYun Lee, Doug Lynch, Tony Mackay, Riel Miller, Rick Miller, Marco Morales, Peter Nilsson, Melissa Panchuck, Ignacio Peña, Robert Plotkin, Didier Raboud, Todd Rose, Courtney Ross, Andreas Schleicher, Dirk Van Damme, Erja Vitikka, Jim Wynn og mange andre – især alle vore kritikere samt OECD-teamet Education 2030.

13


Prolog: Hvorfor det er så vigtigt at nytænke, hvad uddannelse egentlig går ud på Af Andreas Schleicher, direktør for Education and Skills, Organization for Economic Co-operation and Development (OECD)

Kravene til elever og dermed uddannelsessystemerne er under hastig udvikling. Tidligere handlede uddannelse om at lære mennesker noget. Nu handler det om at sikre, at mennesker udvikler et pålideligt kompas og de navigationsfærdigheder, der kræves, for at de kan finde deres egen vej igennem en stadig mere usikker, omskiftelig og flertydig verden. Nu om dage ved vi ikke længere, præcis hvordan tingene vil udvikle sig. Ofte bliver vi overraskede og har brug for at lære af det usædvanlige, og somme tider begår vi fejl undervejs. Og ofte vil det være misforståelserne og fejlene, der, når de bliver rigtigt forstået, skaber konteksten for læring og vækst. For en generation siden kunne lærerne forvente, at det, de underviste i, ville holde livet ud for deres elever. I dag har skolerne brug for at forberede deres elever på hurtigere økonomiske og sociale forandringer end nogensinde før, på jobs, der endnu ikke er blevet skabt, på at bruge teknologier, der endnu ikke er blevet opfundet, og på at løse sociale problemer, som vi endnu ikke ved vil opstå. Hvordan frembringer vi motiverede, engagerede elever, der er parate til at mestre morgendagens uforudsete udfordringer, for slet ikke tale om udfordringerne i dag? Undervisernes dilemma er, at de færdigheder, der er lettest at undervise i og lettest at teste, også er lettest at digitalisere, automatisere og outsource. Der er ingen tvivl om, at den nyeste viden inden for en disciplin altid vil være vigtig. Innovative eller kreative mennesker vil generelt have specialiserede færdigheder inden for et vidensfelt eller en praksis. Og lige så vigtigt det er at udvikle færdigheder i at lære, lærer vi dem altid ved at lære noget. Uddannelsesmæssig succes handler ikke længere hovedsageligt om at reproducere indholdsviden, men om at ekstrapolere ud fra det, vi ved, og anvende denne viden i helt nye situationer. Enkelt sagt belønner verden ikke længere mennesker for det, de ved – søgemaskiner ved alt – men for det, de kan gøre med det, de ved, for den måde, de opfører sig på i verden, og for deres evne til at tilpasse sig. Fordi dette i dag er den vigtigste differentieringsfaktor, handler uddannelse i

15


stigende grad om kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde, om moderne viden, inklusive kapacitet til at anerkende og udnytte potentialet i nye teknologier, og sidst, men ikke mindst om de karakteregenskaber, der hjælper mennesker, som har realiseret deres potentiale, til at leve og arbejde sammen og opbygge en bæredygtig menneskehed. Konventionelt har vores tilgang til problemer været at bryde dem ned til håndterlige stykker og derefter lære eleverne teknikkerne til at løse dem. Men i dag skaber vi også værdi ved at syntetisere de adskilte stykker. Dette handler om nysgerrighed og fordomsfrihed og om at skabe forbindelser mellem ideer, der ikke tidligere så ud til at have noget med hinanden at gøre, hvilket kræver, at vi er bekendt med og modtagelige for viden på andre områder end vores eget. Hvis vi tilbringer hele vores liv i en enkelt disciplins silo, vil vi ikke opnå de opfindsomme færdigheder, der skal til for at forbinde de punkter, der viser, hvor den næste opfindelse vil komme fra. Verden er ikke længere opdelt i specialister og generalister. Specialister har dybe færdigheder og et snævert virkefelt, hvilket giver dem en ekspertise, der er anerkendt af deres fagfæller, men sjældent værdsat uden for deres domæne. Generalister har et bredt virkefelt, men mere overfladiske færdigheder. Det, der i stigende grad er brug for, er alsidige versatilister, som er i stand til at anvende dybe færdigheder på et progressivt bredere felt af situationer og erfaringer, erhverve nye kompetencer, opbygge relationer og antage nye roller. De er konstant i stand til at tilpasse sig og konstant lære og udvikle sig og til at positionere sig og repositionere sig i en verden i hurtig forandring. Vigtigst er måske, at eleverne i nutidens skoler typisk lærer individuelt, og ved afslutningen af skoleåret bevidner vi deres individuelle præstationer. Men jo mere gensidig afhængig verden bliver, desto mere afhængige bliver vi af mennesker, der er fremragende til at samarbejde og orkestrere og i stand til at slutte sig sammen med andre i livet, i arbejdet og som medborgere. Også innovation er nu sjældent et resultat af enkeltpersoner, der arbejder i isolation, men et resultat af den måde, vi mobiliserer, deler og forbinder viden på. Så skolerne har brug for at forberede eleverne på en verden, hvor mange mennesker har brug for at samarbejde med mennesker med forskellig kulturel oprindelse og værdsætte forskellige ideer, perspektiver og værdier; en verden, hvor mennesker har brug for at beslutte, hvordan de med tillid skal kunne samarbejde hen over sådanne forskelle; og en verden, hvor deres liv vil blive påvirket af spørgsmål, der transcenderer nationale grænser. Sagt på en anden måde har skolerne brug for at gennemføre et skift fra en verden, hvor traditionel viden hastigt mister værdi, hen imod en verden, hvor dybe kompetencers berigende kraft vokser,

16


baseret på en relevant blanding af traditionel og moderne viden sammen med færdigheder, de rigtige karakteregenskaber og selvstyret læring. På mange skoler verden over arbejder lærere og skoleledere hårdt på at hjælpe eleverne med at udvikle disse typer viden, færdigheder og karakterkompetencer. Men status quo har mange beskyttere, hvilket enhver, der har forsøgt at skaffe plads til nyt undervisningsindhold i nutidens overfyldte læreplaner, vil vide. Resultaterne har været de kilometerbrede, men kun centimetertykke, overfyldte, men kun delvis relevante læreplaner, som dominerer klasseværelserne i dag, og som udgør en alvorlig begrænsning for udviklingen af dybe kompetencer og brugen af avanceret pædagogik. Den fundamentale grund til, at vi finder det så vanskeligt at genopbygge skolernes læreplaner i overensstemmelse med den moderne verdens behov, er, at vi mangler en organiserende ramme, der kan hjælpe os med at prioritere uddannelsesmæssige kompetencer og systematisk strukturere samtalen omkring de ting, mennesker bør lære på forskellige trin af deres udvikling. Denne bog tilbyder som den første af sin art et klart og handlingsorienteret strukturelt rammeværk for de kompetencer, der er brug for i dette århundrede. Dens vigtigste nyskabelse ligger ikke i at præsentere endnu en liste over, hvad mennesker bør lære, som passer til alle, men i kort og klart at definere de rum, hvori politiske beslutningstagere, undervisere og elever kan fastlægge, hvad der bør læres i deres kontekst og for deres fremtid. OECD’s Education 2030-projekt vil kollaborativt bygge på dette grundlæggende arbejde af CCR, og OECD arbejder i øjeblikket på at udvikle et rammeværk af kompetencer gennem en dybtgående international komparativ læreplansanalyse. Rammeværket vil blive testet, forbedret og valideret på en interaktiv måde med interessenter på mange niveauer over hele verden gennem OECD’s samlende globale kraft.

17


Forord til den danske udgave Af professor Jens Rasmussen, DPU, Aarhus Universitet

Bogen Fire-dimensional uddannelse giver et nutidigt svar på skolens grundlæggende og evigt aktuelle spørgsmål: Hvad vil den ældre generation egentlig med den yngre? Sådan spurgte Daniel Ernst Schleiermacher også allerede i begyndelsen af 1800-tallet, da de europæiske lande var i fuld gang med at etablere moderne, almene skolesystemer. Det var en pionertid for skolen som samfundsinstitution, hvor mange grundlæggende spørgsmål pressede sig på. Hvilket indhold skulle med i læreplanerne? Med hvilke metoder skulle der undervises? Hvilke pædagogiske principper kunne man støtte sig til? Og altså også Schleiermachers grundlæggende spørgsmål, som med variation er gentaget lige siden. Det er da også en variation over Schleiermachers spørgsmål, forfatterne til denne bog lægger til grund for deres overvejelser over skolens fremtidige indhold, når de spørger: ”Når vi ved, hvad vi ved om, hvordan børn lærer, og om hvad der er nødvendigt, for at individer og samfund skal lykkes og trives, hvad bør eleverne så lære?” Skolen er kendetegnet ved, at den reformeres igen og igen. Sådan har det været siden dens etablering. Det skyldes, at forventningerne til individuel livsduelighed og til sikring af den samfundsmæssige eksistens hele tiden må genovervejes, i takt med at samfundet udvikler sig. Men det skyldes også, at skolens egne aktører såvel som dens omverden i form af politikere og offentlig mening hele tiden har forestillinger om, at alt i skolen kan gøres bedre: Eleverne kan opnå bedre resultater og undervises i mere relevant indhold med stadig bedre metoder. Med et ironisk glimt i øjet kan man sige, at skolen behandles, som om den hele tiden selv må opdrages.

21st century skills og fire-dimensional uddannelse I de senere år har en angloamerikansk strømning inden for læreplansforskning kaldet 21st century skills taget international føring i henseende til at bestemme og præcisere de kompetencer i form af viden og færdigheder, den yngre gene-

19


ration må tilegne sig for at være rustet til fremtiden. I den forhåndenværende bog beskrives fremtiden som flygtig, usikker, kompleks og modsigelsesfyldt, og derfor er det ifølge forfatterne ikke tilstrækkeligt blot at undervise eleverne i noget; eleverne må også tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til på egen hånd at kunne navigere i en sådan verden. To af bogens tre forfattere, Charles Fadel og Bernie Trilling, udgav i 2009 den indflydelsesrige bog 21st Century Skills: Learning for Life in Our Times, hvor de slog til lyd for, at fremtidens færdigheder kunne grupperes i tre kategorier: 1) lærings- og innovationsfærdigheder, der omhandler kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation, samarbejde, kreativitet og innovation, 2) informations-, medie- og teknologifærdigheder, der omfatter informationsliteracy, medieliteracy og IKT-literacy samt 3) livs- og karrierefærdigheder omhandlende fleksibilitet og tilpasning, initiativ og selvstyring, social og tværkulturel interaktion samt produktivitet og ansvarlighed (Trilling & Fadel, 2009). Disse ræsonnementer er videreført og videreudviklet i denne bog, hvor forfatterne, hvortil yderligere skal føjes Maya Bialik, søger at videreudvikle organiseringen af fremtidens kompetencer i et systematisk rammeværk, der kan lægges til grund for læreplanudvikling. Som titlen på bogen siger, sker det i fire dimensioner, nemlig viden, færdigheder, karakterdannelse og metalæring, der behandles i hvert sit selvstændige kapitel. Vidensdimensionen behandler det, som elever må have viden om og forstå. Da vidensmængden er eksploderet og fortsat udvikler sig eksponentielt, overbebyrdes såvel elever som skolens fag. Derfor slår bogen til lyd for, at skolens læringsmål ændres fra at fokusere på fagenes indhold til at fokusere på fagenes nøglebegreber og på særlige relevante temaer, der går på tværs af fagene. Færdighedsdimensionen drejer sig om elevernes anvendelse af viden. Forfatterne peger på fire kompetencer af særlig værdi i det 21. århundrede: kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde. De understreger, at eleverne udvikler dybdelæring, når de tilegner sig viden i sammenhæng med, at de anvender den, og de lægger således vægt på, at tilegnelse af viden og færdigheder sker i et samspil med hinanden. Karakterdimensionen beskæftiger sig med elevernes måde at handle på og med deres engagement i verden. Karakterdannelse beskrives som elevernes tilegnelse og styrkelse af deres personlige kvaliteter, værdier og kapacitet til at træffe kloge valg for både sig selv og samfundet. Forfatterne understreger, at viden og færdigheder i fremtidens komplekse og usikre verden ikke er tilstrækkeligt til at forberede eleverne på de udfordringer, de vil løbe ind i. Viden og færdigheder må suppleres med karakterdannelse, herunder de seks særlige kvaliteter: mindfulness, nysgerrighed, mod, resiliens, etik og lederskab.

20


Metalæring eller at ”lære at lære” handler om elevernes selvrefleksion og selvstændige tilgang til fortsat læring. Metalæring bidrager med andre ord til udvikling af elevernes anden ordens-perspektiv på viden, færdigheder og karakterdannelse og til at styrke anvendelsen af viden, færdigheder og karakterdannelse i andre kontekster end den, hvori disse kvaliteter er tilegnet. Disse fire dimensioner tænkes tilsammen at udgøre et solidt grundlag for elevernes udvikling af personlige kompetencer og dømmekraft, der sætter dem i stand til at forholde sig foregribende til virkningerne af deres egne handlinger og at handle hensynsfuldt i en stadig foranderlig verden.

Europæisk dannelsesteori og fremtidskonstruktioner

Denne angloamerikanske strømning i didaktikken har et tidligere europæisk modstykke i Wolfgang Klafkis indflydelsesrige overvejelser over tidstypiske nøgleproblemer og er således ikke fremmed for europæisk didaktik. Med teorien om nøgleproblemer søger Klafki at give et svar på udfordringen om fremtidsrelateret viden og færdigheder. Han tager afstand fra ideen om, at skolen skal formidle en så fuldstændig oversigt over tidens viden som muligt. I stedet bør skolen hellere i en globalt sammenflettet verden beskæftige sig med nøgleproblemer. Sådanne tidstypiske nøgleproblemer er ”så vidt, det er forudsigeligt” også problemer i fremtiden, som det er vigtigt at opnå viden om og være i stand til at kunne forholde sig til (Klafki, 2001 (1985)). Klafki peger på følgende fem nøgleproblemer: fredsspørgsmålet, miljøspørgsmålet, samfundsskabt ulighed, nye tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier samt jeg-du-forholdet. Han betragter disse nøgleproblemer som eksempler, hvortil han blandt andet føjer ulandsspørgsmålet, arbejdsløshedsspørgsmålet, immigrationsspørgsmålet og massemediernes indflydelse (Klafki, 1997). Det er problemer, som han mener, ethvert ungt menneske for at være alment dannet må have beskæftiget sig indgående med i skoleforløbet. De forskellige bud på viden, færdigheder og kompetencer, nutidens elever forventes at tilegne sig for at kunne begå sig i en fremtidig verden, bygger på forestillinger om fremtiden. Læreplanstænkning og skolepolitik har altid været fremtidsorienteret. Det betragtes som skolens opgave at forberede eleverne til det samfund, vi forestiller os kommer – ikke bare til det samfund, vi kender. I de seneste årtier har vi set det politiske system udvise en stadig mere intens strategisk interesse i, at skolen forbereder eleverne til fremtiden, hvilket ikke mindst kommer til udtryk i læreplansrevisioner. I den forstand har pædagogik

21


og didaktik i moderniteten på paradoksal vis gjort sig afhængig af en fremtid, der endnu er ubestemt. Forestillinger om fremtiden kan logisk set kun foretages i nutiden. Forestillinger om en principielt ukendt fremtid er et resultat af nutidige konstruktioner, og de er baseret på og begrænset af, hvad der fra en nutidsposition kan siges om den ukendte fremtid. Det indebærer variation i beskrivelserne af det samfund, skolen forventes at uddanne til, som alle – fordi det først engang i fremtiden bliver muligt at afgøre – kan forekomme lige valide i nutiden. Klafki synes at være sig bevidst, at det forholder sig sådan, når han vedgår, at en tilstrækkelig oversigt over nøgleproblemer, som det er af betydning, eleverne stifter bekendtskab med, ville kræve en teori om nutiden og om de ”muligheder og farer”, det er muligt at foregribe med henblik på fremtiden. Da en sådan opgave forekommer uoverskuelig, slår han sig til tåls med blot at nævne nogle grundelementer i en oversigt over nøgleproblemer. Klafkis tidstypiske nøgleproblemer er således konstrueret ud fra, hvad man kan kalde den indsigtsfulde og ansvarsbevidste borgers perspektiv med sigte på, at der kan opnås almen konsensus om dem. Viden, færdigheder og kompetencer, der betragtes som nødvendige for, at de elever, der går i skole i dag, kan klare sig i det 21. århundredes samfund, begrundes også i beskrivelser af den samfundsmæssige udvikling. Det 21. århundredes samfund ses som et digitalt samfund, der hele tiden forandrer sig i stor hast, og hvor økonomi og teknologi undergår store forandringer med den følge, at der bliver færre rutinejobs og flere jobs, der kræver kompleks tænkning, kommunikation og kreativitet. I Fire-dimensional uddannelse foretages konstruktionen af fremtidens viden, færdigheder og kompetencer på grundlag af globale trends og risici i samfundsudviklingen, som de beskrives af internationale organisationer som for eksempel World Economic Forum, World Education Forum, KnowledgeWorks Foundation, McKinsey Global Institute med flere. Disse organisationer peger ifølge bogen på trends som befolkningstilvækst og bæredygtighed, eksponentiel vækst i computerteknologi og kommunikationsmuligheder samt automatisering. På det grundlag udledes forestillinger om fremtidens jobmarked og efterspørgsel på viden, færdigheder og kompetencer. De fleste, heriblandt denne bogs forfattere, er ikke så naive at tro, at fremtidens samfund og dets behov for viden, færdigheder og kompetencer kan forudsiges med nogen større sikkerhed. Det betyder, at de scenarier, der udvikles i dag, må revideres og videreudvikles i en stadig løbende proces, i takt med at nye – ofte uforudsete – hændelser opstår. Forestillingerne om fremtiden kan måske bedst betragtes som spor, der kan følges i læreplanudviklingen, men som også kan fraviges. Det er ved at udlægge sådanne spor, denne bog har sin

22


betydning ved at kvalificere den altid fremtidsorienterede debat om skolen og om læreplanernes indhold og udformning. Fire-dimensional uddannelse er da også en blandt flere inspirationskilder til OECD’s nyligt igangsatte program om fremtidens skole og kompetencer: The Future of Education & Skills: Education 2030.1

Education 2030 Da fremtidsforestillinger altid må gøres i nutiden og i et nutidigt perspektiv, bliver de afhængige af beslutninger. Det stiller krav til beslutningsgrundlaget eller, sagt med andre ord, til såvel grundlaget for at konstruere fremtid som til selve fremtidskonstruktionen. Det er et sådant beslutningsgrundlag, OECD’s Education 2030-program søger at udvikle. Education 2030 har som formål at udvikle et internationalt valideret rammeværk, der kan bidrage til en bedre forståelse for, hvilke kompetencer der kan forberede eleverne til et liv i en mere flygtig, usikker, kompleks og modsætningsfyldt verden. Programmet ligger i forlængelse af OECD’s DeSeCo-gruppe (Definition and Selection of Competencies), der i årene omkring 2000 beskæftigede sig med, hvad man kunne forstå som kompetencer. DeSeCo-gruppen kom frem til, at man for at kunne mestre et liv i det moderne samfund må besidde følgende nøglekompetencer: kunne anvende redskaber (sprog, symboler, tekst, viden, information, teknologi) interaktivt, kunne interagere (skabe gode relationer til andre, samarbejde, håndtere og løse konflikter) i heterogene grupper og kunne handle (i et større perspektiv kunne udvikle livsplaner og personlige projekter samt forsvare rettigheder og interesser) selvstændigt. Education 2030-programmet er en støtte til regeringer, der ønsker at gennemføre læreplansreformer, der opdaterer deres skolesystemer konceptuelt, organisatorisk og indholdsmæssigt i forhold til det 21. århundredes kompetencekrav. Projektet finder, at udviklingstrends som globalisering, migration, teknologiinnovation og klimaforandringer vil skabe både nye krav og muligheder: jobs, som endnu ikke er skabt, teknologier, der endnu ikke er opfundet, og sociale problemer, vi endnu ikke kender. Parallelt til de fire dimensioner (viden, færdigheder, karakterdannelse og metalæring) i Fire-dimensional uddannelse lægger programmet op til udvikling af en ny balance mellem viden, færdigheder, holdninger, værdier og metakognition. Blandt andet sigter programmet mod en værdsættelse af former for læringsudbytte såsom ikke-kognitive færdigheder, sociale og emotionelle fær1 www.oecd.org/edu/school/education-2030.htm

23


digheder og såkaldt bløde færdigheder, der i dag ikke måles i de internationale komparative undersøgelser som for eksempel PISA. I den henseende kan bogen Fire-dimensional uddannelse betragtes som en nøgle til forståelsen af næste fase i læreplansudvikling og debatten om fremtidens skole og elevernes viden, færdigheder og kompetencer. Skolereformer gennemføres almindeligvis med et dobbelt perspektiv. På den ene side søger de at overkomme problemer, der ikke trods tidligere reformer er løst, og på den anden side søger de at introducere nyt indhold, nye færdigheder eller nye kompetencer, som anses for væsentlige i et fremtidsperspektiv. Vi ser i disse år en omfattende interesse for at klæde eleverne på til mødet med fremtiden. Det er naturligvis vigtigt både nu og i fremtiden, at alle elever får de grundlæggende kompetencer, der i mange år har været lagt stor vægt på, med sig fra skolen, men lige så vigtigt er det, at eleverne også tilegner sig viden og færdigheder, der forbereder dem til at være aktive og engagerede deltagere i et samfund, der stiller helt andre krav end det nutidige. Fire-dimensional uddannelse leverer et vægtigt bidrag til dette fremtidsperspektiv.

Litteratur Klafki, W. (1997). Kritisk-konstruktiv didaktik. I: Uljens, M. (Red.), Didaktik (s. 215-228). Lund: Studentlitteratur. Klafki, W. (2001 (1985)). Grundtræk af et almendannelseskoncept. I centrum: Tidstypiske nøgleproblemer. I: Klafki, W., Dannelsesteori og didaktik: Nye studier (s. 59-100). Aarhus: Forlaget Klim. Trilling, B., & Fadel, C. (2009). 21st Century Skills: Learning for Life in Our Times. San Francisco: Jossey-Bass.

24


Introduktion ”Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tænkning, vi anvendte, da vi skabte dem.” – Albert Einstein

Uddannelse – som i denne bog refererer til formel skolegang – er en fundamental del af udviklingen af enhver borger i ethvert land på jorden. Den er beregnet til at forberede eleverne på at trives godt i verden og har potentialet til at være et magtfuldt redskab til sociale fremskridt. Hvis uddannelse designes godt, kan den føre til mere myndiggjorte og lykkelige mennesker og mere fredelige og bæredygtige samfund med større økonomisk fremgang og retfærdighed, sammensat af mennesker, som har fået alle dimensioner af deres ønsker til tilværelsen tilfredsstillet. Hvordan klarer vi os, globalt set, med hensyn til at opfylde disse ædle mål for vores uddannelser? Det er vanskeligt at måle direkte, men der findes nogle få ledetråde. Den økonomiske ulighed er voksende, uddannelserne er ude af trit med beskæftigelsesmulighederne og voldsudøvelse fortsætter med at være et problem over hele verden. For at gøre tingene værre forandrer verden sig med stigende hast. Vi er nu vidner til transformationer – dramatiske omfattende forandringer som international mobilitet, skift i familiestrukturer, voksende diversitet i befolkningerne, globaliseringen og dens virkninger på økonomisk konkurrenceevne og social sammenhængskraft, nye og fremvoksende erhverv og karrierer, hurtige og fortsatte fremskridt samt stigende anvendelse af teknologi og så videre. Og de teknologiske forandringer finder sted i et eksponentielt tempo og forværrer ofte eksisterende sociale udfordringer. Med andre ord: Den verden, vores uddannelser blev designet til, eksisterer ikke længere, og selvom vi redesigner et uddannelsessystem til den verden, vi har lige nu, vil det være delvist forældet, når de nuværende elever i 1. klasse kommer ud af gymnasiet. Så hvad kan vi gøre? Vi må redesigne læreplanen med denne uundgåelige forandringstilstand in mente og uddanne eleverne til at være tilpasningsdygtige og forandringsparate. Dette er en gunstig mulighed. Vi mennesker kan reflektere, tilpasse os og handle proaktivt for at forme den fremtid, vi ønsker. Mange uddannelsesprogrammer fokuserer på at forbedre, hvordan uddannelser implementeres. Dette

25


er et værdifuldt og vigtigt mål. Men her spørger vi, om vi underviser i og tester de rigtige ting. Hvad bør vores elever lære, som bedst vil forberede dem på det 21. århundrede? I denne bog udforsker Center for Curriculum Redesign (CCR) et strukturerende rammeværk, der er udviklet til at adressere dette spørgsmål, så læreplanen kan nå op på linje med vores nuværende verden og positionere sig for den usikre fremtid. Rammeværket fokuserer på viden (hvad eleverne ved og forstår), færdigheder (hvordan de bruger denne viden), karakteregenskaber (hvordan de opfører sig og engagerer sig i verden) og metalæring (hvordan de reflekterer over sig selv og tilpasser sig ved at fortsætte med at lære og udvikle sig hen imod deres mål). Denne bog er til lærere, afdelingsledere, skoleledere, administratorer, politiske planlæggere og beslutningstagere, standardsættere, læreplans- og vurderingsudviklere samt andre ledere og påvirkere af tænkning, som søger at udvikle en dyb forståelse af de behov og udfordringer, vi alle står over for, samt at hjælpe med at udforme innovative løsninger.

26


— Andreas Schleicher, Director for Education and Skills, OECD

Se Andreas Schleicher fortælle om bogen.

Fire-dimensional uddannelse præsenterer et handlingsorienteret, strukturelt rammeværk i fire dimensioner, der skal klæde dagens elever på til at navigere i dette århundrede. Bogen beskriver fire kompetencer, som det er nødvendigt at besidde: 1. Man skal erhverve sig den nødvendige viden. 2. Man skal erhverve sig de relevante færdigheder og kompetencer. 3. Man skal kunne metalære – man skal ikke alene kunne lære noget, men også kunne aflære sig noget og ”omlære”, hvilket kræver bevidsthed om egne læringsstrategier. 4. Man skal have karakterdannelse. Bogens vigtigste nyskabelse ligger i kort og klart at definere de rum, hvori politiske beslutningstagere, undervisere og elever kan fastlægge, hvad der bør læres i deres kontekst og for deres fremtid.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Fire-dimensional uddannelse

Tidligere handlede uddannelse om at lære mennesker noget. Nu handler det om at sikre, at mennesker udvikler et pålideligt kompas og de navigationsfærdigheder, der kræves, for at de kan finde deres egen vej igennem en stadig mere usikker, omskiftelig og flertydig verden. Men hvordan frembringer vi motiverede, engagerede lærende, der er parate til at mestre morgendagens uforudsete udfordringer, for slet ikke at tale om udfordringerne i dag?

U N DERV ISN I NG OG LÆR I NG

Fire-dimensional uddannelse giver os som den første af sin slags en klar og gennemførlig organiserende model for de kompetencer, der er brug for i dette århundrede. Dens vigtigste innovation består i, at den ikke præsenterer os for endnu en liste over, hvad mennesker bør lære, som skal passe til alle, men kort og klart definerer de rum, hvori undervisere, udviklere af læreplaner, politiske beslutningstagere og lærende kan fastlægge, hvad der bør læres, i deres kontekst og for deres fremtid.

UNDERVISNING OG LÆRING CHARLES FADEL, MAYA BIALIK OG BERNIE TRILLING

Fire-dimensional uddannelse Kompetencer til at lykkes i det 21. århundrede PROLOG AF ANDREAS SCHLEICHER, OECD DANSK FORORD AF JENS RASMUSSEN, DPU

Viden

21. århundredes elev

Færdigheder

Karakteregenskaber

Metalæring

Bogen Fire-dimensional uddannelse kan betragtes som en nøgle til forståelsen af næste fase i læreplanudvikling og debatten om fremtidens skole og elevernes viden, færdigheder og kompetencer. — Jens Rasmussen, professor på DPU, Aarhus Universitet ISBN 978-87-7160-565-5 ISBN 978-87-7160-565-5

Varenr. 7766

9 788771 605655

En meget tankevækkende behandling af de kompetencer, eleverne har brug for for at trives i dagens (og morgendagens) verden. Denne bog vil hjælpe undervisere med at forstå og navigere i de afgørende valg, vi står over for. – Carol Dweck, Stanford University

Fire dimensional uddannelse  

Bogen præsenterer et handlingsorienteret, strukturelt rammeværk i fire dimensioner, der skal klæde dagens elever på til at navigere i dette...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you