De fordømte forældre

LISBETH ZORNIG ANDERSEN OG KAREN GJESING

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier.

Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livs­ situation.

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre

DE FORDØMTE FORÆLDRE

Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problem­ områder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

DE FORDØMTE FORÆLDRE Myndighedsmødet og livsvilkår for forældre til anbragte børn

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne.

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab.

Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område, kan have glæde af at læse med.

ISBN 978-87-7160-341-5

Varenr. 7440

De_fordoemte_foraeldre_omslag.indd 1

28/04/16 11.13

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 6

28/04/16 11.10

DE FORDØMTE FORÆLDRE Myndighedsmødet og livsvilkår for forældre til anbragte børn

Af Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 1

28/04/16 11.10

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing De fordømte forældre Myndighedsmødet og livsvilkår for forældre til anbragte børn 1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Foto på bagsiden: Ilona Gondesen Portrætfoto af Lisbeth: Morten Bibow Portrætfoto af Karen: Michael Fischer Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk

Varenr. 7440 ISBN 978-87-7160-341-5

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 2

28/04/16 11.10

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1 • Omsorg for børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Kapitel 2 • Præsentation af familierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Kapitel 3 • Trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Kapitel 4 • Livshistorie og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Kapitel 5 • Uddannelse og arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Kapitel 6 • Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Kapitel 7 • Boligforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Kapitel 8 • Fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Kapitel 9 • Helbred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Kapitel 10 • Myndighedsmødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Kapitel 11 • Forældrenes anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Kapitel 12 • Andre tilgange til socialt arbejde med udsatte familier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Kapitel 13 • Hvad nu hvis …? Bud på alternative indsatser . . . . . . 175

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 3

28/04/16 11.10

Eftertanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Navneregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Bilag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 4

28/04/16 11.10

Forord

”Og jeg er overbevist om, at havde jeg bare fået lov til at have mine børn hjemme, (...) så havde jeg også haft arbejde i dag. Det kan godt være, at der vil være nogen ting, som havde været svært for mig at håndtere angående børnene, men det kan man ikke vide, jeg har ikke haft dem. Så jeg har ikke haft en chance overhovedet.”

Det er Lena Andersen, der taler. Hun har tre børn og et fjerde på vej. Og hun ved, at også dette barn skal i familiepleje straks efter fødslen. Hun er på forhånd dømt til ikke at kunne tage vare på et barn. For-dømt, for hun har aldrig haft mulighed for at vise eller bevise, at hun kan være mor. Hvem er det, der dømmer hende? Hvem har ret, magt og myndighed til at dømme uden beviser, uden rettergang?

Lena er ikke alene om at føle sig fordømt. Blandt de forældre med anbragte børn, som optræder i denne bog, er der flere, der føler som Lena, at de ikke har en chance for at vise, at de, som alle andre, elsker deres børn og ønsker at give børnene de bedste opvækstbetingelser, som de kan. Som Johanne Gertsen siger, ”det er lige meget, hvad man gør, når de først har deres indstilling om en, så kan man ikke slippe den eller fjerne den der fordømmelse fra dem.”

I bogen vil vi møde 20 forældre, som har det til fælles, at deres barn eller børn er anbragt uden for hjemmet. Blandt disse er Lena ikke ene om aldrig at have haft barnet eller børnene hos sig.

De fordømte forældre.

5

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 5

28/04/16 11.10

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 6

28/04/16 11.10

Indledning

Denne bog er skrevet med udgangspunkt i en trivselsundersøgelse blandt forældre til anbragte børn.

Trivselsundersøgelsen som idé er opstået i tænketanken SIF, Social Innovations Forum, i Huset Zornig. Den er gennemført i august-september 2013.

Børnerådet gennemførte i 2012 en undersøgelse af anbringelsesområdet.

Resultaterne kan findes i rapporten De prøver at gøre det så normalt som muligt, som kan downloades på Børnerådets hjemmeside. I den undersøgelse understreger børnene, hvor vigtigt det er, at deres forældre har det godt, når de er anbragt uden for hjemmet. Ja, hvordan det af og til kan være afgørende for, at børnene kan profitere af anbringelsen. Og det er jo egentlig ikke så underligt, når vi nu ved, at bekymringen for forældres trivsel ligger børnene på sinde.

Der er over årene et nogenlunde stabilt tal for, hvor mange børn der er anbragt uden for hjemmet. Cirka 1 procent af børnebefolkningen har igennem de sidste 30 år været anbragt uden for hjemmet. For hvert anbragt barn må der være mindst én forælder, hvis livsforhold vi ved meget lidt om. Så vi har spurgt et lille udsnit af denne gruppe om, hvordan forældre med anbragte børn egentlig lever og trives, og hvordan de opfatter situationen med anbringelsen af barnet eller børnene. ”… og så har jeg den dér indstilling, hvis det her kan være med til, at der var politikere, der råbte op, og der kunne komme mere fokus på forældre, der får fjernet sine børn, så er det fint nok. Fordi det mangler der. Jeg synes tit, det mangler der i den grad, der er fare for, at kommunerne de bruger tid på at sige, jamen vi er nødt til at tænke på barnets ve og vel, det kan da godt være, men I er da egentlig også nødt til at tænke på forældrene. I er også nødt til at tænke på, at I har taget … det dyreste eje, et par forældre kan få, og så kan de jo heller ikke bare forlange, at ’nå ja, vi fjerner barnet, og forældrene har det godt’. Altså så må de sgu … gå ind og tage ansvaret for dét, de har gjort, og sige, ’ja, det er

7

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 7

28/04/16 11.10

os, der vælger at fjerne et barn, så er det også vores pligt, at forældrene skal hjælpes igennem, så de ikke går ned’.”

Ordene kommer fra Lena Andersen, som er mor til tre, snart fire anbragte børn, og udtrykker ganske godt, hvilken motivation forældrene generelt har haft for at deltage i undersøgelsen; nemlig et ønske om ikke alene at ændre på nogle forhold i deres egen situation, men også at bidrage til, at forholdene forbedres i forbindelse med fremtidige anbringelser eller fremtidigt socialt arbejde blandt familier i vanskeligheder.

Hensigten med bogen er at lade forældrenes egne stemmer lyde, så de bliver hørt i offentligheden og specielt bliver hørt af de mennesker, som professionelt beskæftiger sig med udsatte børn, unge og deres familier. Den henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske med mere og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier. Vi håber, at bogen også vil blive læst ”på gangene” på rådhusene af både socialrådgivere, som arbejder i feltet, og af deres ledere på det administrative og politiske niveau.

Myndighedsmødet er et centralt tema for forældrene i trivselsundersøgelsen. Spørgsmålet er, om dette møde opleves af forældrene, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig, som det er formuleret i Servicelovens paragraffer, der handler om kommunernes ansvar og forpligtelser over for børnene. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problemområder.

Vi vil perspektivere dette møde med myndighederne ved en række refleksionsspørgsmål undervejs i bogen og ved en række forslag til, hvordan dette myndighedsmøde kunne være grobund for andre udviklinger end lige præcis fjernelse af børnene, i kapitlerne 12 og 13. Og hvis fjernelse er nødvendig og lovmedholdig, hvordan kan forældrene så ”hjælpes igennem”, som Lena Andersen siger, til gavn for både børn, forældre og samfund? Også her tager vi udgangspunkt i forældrenes egne erfaringer og refleksioner, som giver en unik mulighed for, at læserne/de studerende kan kvalificere deres egne refleksioner over, hvordan den kommunale indsats kan blive til størst mulig gavn for både børnene og deres familier.

I disse børnesager er der situationer, hvor det er let at træffe beslutning om anbringelse. Vi har de seneste år gennem medierne været vidner til for eksempel en Tøndersag og en Brønderslevsag, hvor både den offentlige mening og loven siger, at der burde være grebet ind endog langt tidligere, og hvor of-

8

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 8

28/04/16 11.10

fentlighedens dom over forældrene er afsagt, længe før forældrene kommer for retten. Men der er også børnesager, der når medierne, fordi det ikke er entydigt, at forældrene er ude af stand til selv at tage vare på deres børn. Disse yderpunkter fortæller lidt om, hvilket vanskeligt felt socialrådgiverne i kommunerne arbejder i, og det fortæller også lidt om, på hvilket grundlag børne- og ungeudvalgene træffer så alvorlige beslutninger som fjernelsen af et eller flere børn fra deres forældre, alvorlige for barnet og alvorlige for forældrene.

I alt 20 mennesker har stillet deres tid til rådighed for os interviewere. Alle 20 er voksne, der har forældremyndighed over et eller flere anbragte børn. Vi arrangerede med hjælp fra ForældreLANDSforeningen (FBU)1 to gruppeinterviews i henholdsvis Herning og Roskilde, hvor vi overvejende talte om selve det at have anbragte børn. Disse gruppesamtaler blev efterfulgt af interviews af hver enkelt familie i familiens eget hjem. Tre af forældrene var forhindret i at deltage i gruppesamtalerne.

Alle navne er ændret, både på personer og på steder. Ganske vist har kun to forældre bedt om anonymitet, én på grund af et skrøbeligt forhold til barnets far, én på grund af et skrøbeligt forhold til sin egen far. Men samtlige har under gruppesamtalerne og i familiesamtalerne accepteret den præmis, at anonymiteten gælder alle. Vi beder om forladelse, hvis vi har fundet nogle navne, som du, kære forælder, ikke føler dig helt tilpas med.

Alle samtaler er optaget på bånd og skrevet ud. Hensigten er i videst muligt omfang at lade forældres egne stemmer blive hørt. For at læseren kan genkende de enkelte forældre, når de citeres, bringer vi først en præsentation af hver enkelt familie. Vi mener, at vi skylder forældre at lade dem fremstå for læseren i deres egentlige sammenhæng i hjemmet, ligesom vi også skylder dem stor tak for den åbenhed og imødekommenhed og ikke mindst den tillid, hvormed de har budt os velkommen i hjemmet. Kun én familiesamtale er foregået som mailkorrespondance, idet forælderen ikke magtede det individuelle interview, som fulgte efter gruppesamtalerne.

FBU har hjulpet os med den indledende kontakt til nogle af forældrene, idet de har foreslået FBU-medlemmer at tage kontakt til os. Fire af forældrene har vi fået kontakt med via andre netværk.

Bogens opbygning I bogens kapitel 1 vil læseren blive introduceret til de problemfelter, som materialet fra trivselsundersøgelsen afdækker. I kapitel 2 præsenteres læseren for 1 ForældreLANDSforeningen, en forening for forældre med anbragte børn og unge.

9

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 9

28/04/16 11.10

de interviewede familier i en helhed for at give læseren mulighed for at genkende den enkelte forælder, når han/hun citeres i den øvrige tekst. I kapitlerne 3-10 bringer vi forældrenes egne beskrivelser af deres livssituation, herunder deres egen opfattelse af trivsel, deres livshistorie, uddannelses- og arbejdsforhold, økonomi, boligforhold, fritid, helbred og myndighedsmødet. Kapitel 11 indeholder forældrenes egne anbefalinger til myndighederne og til andre forældre, og i kapitel 12 sammenfatter vi disse anbefalinger med, hvilke erfaringer man har høstet i andre sammenhænge og i andre kommuner, hvor den vanskelige opgave, nemlig at sikre barnets velfærd og trivsel, løses med nytænkning på området. Der vil i tilknytning til flere af kapitlerne blive præsenteret nogle refleksioner og refleksionsspørgsmål. I kapitel 13 går vi tættere på en enkelt familie og prøver udfra nogle af de anbefalinger, vi har mødt, at lave kontrafaktisk historieskrivning: Hvordan kunne familiens samlede situation have set ud nu, hvis man på et tidligere tidspunkt havde ydet en anden slags indsats for at hjælpe familien på vej til selv at kunne tage ansvar for deres egen livssituation og for børnenes trivsel?

10

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 10

28/04/16 11.10

De_fordoemte_foraeldre_indhold.indd 6

28/04/16 11.10

LISBETH ZORNIG ANDERSEN OG KAREN GJESING

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier.

Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livs­ situation.

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre

DE FORDØMTE FORÆLDRE

Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problem­ områder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

DE FORDØMTE FORÆLDRE Myndighedsmødet og livsvilkår for forældre til anbragte børn

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne.

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab.

Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område, kan have glæde af at læse med.

ISBN 978-87-7160-341-5

Varenr. 7440

De_fordoemte_foraeldre_omslag.indd 1

28/04/16 11.13