Dafolo Kursuskatalog 2025

Page 1


SAMMEN BLIVER

Velkommen til Dafolos kurser og uddannelser

Hos Dafolo arbejder vi for at skabe de bedste betingelser for læring, trivsel og udvikling for både børn, unge og voksne. Vi udgiver nogle af de mest efterspurgte fagbøger inden for pædagogik og læring og tilbyder kurser, uddannelser, konferencer og skræddersyede kompetenceforløb til undervisere, vejledere og ledere i skole og ungdomsuddannelser.

Generator er nu en del af Dafolo!

I 2024 blev kursusvirksomheden Generator – Pædagogik og Læring en del af Dafolo. Det betyder, at Generators kurser og uddannelser nu udbydes af Dafolo – stadig med de velkendte undervisere og samme høje faglighed. Sammen tilbyder vi efteruddannelse i bl.a. kognitiv vejledning, støtte til sårbare børn og unge samt pædagogisk ledelse – altid med udgangspunkt i praksis og din hverdag.

I dette katalog finder du et udvalg af vores kurser og uddannelser, som vi udbyder både forår og efterår. Du kan se hele vores kursusudbud, priser og datoer på dafolo.dk/arrangementer, hvor du også kan tilmelde dig.

Rigtig god fornøjelse!

INDHOLD

Kognitiv vejledning

Fleksible og inkluderende læringsmiljøer med UDL Vejleder i mellemformer 4 5 6 7

Ungecoaching

Styrk unges selvværd

Den motiverende samtale

Støt unge med angst

Støt unge med OCD

Direkte og indirekte selvskade

Eksamensangst

Grundkursus for SPS-vejledere og mentorer

Psykologisk tryghed i læringsrum

Ledelse af frihed og medindflydelse

VI DYGTIGERE

Skræddersyet kompetenceudvikling

Vi har mange års erfaring med at udvikle målrettede kompetenceforløb for skoler, uddannelsesinstitutioner og kommuner. Ønsker du et kursus eller forløb for netop din institution, så kontakt kursuskoordinator Dorte Kristensen på 20 80 28 28 eller efteruddannelse@dafolo.dk.

Har du brug for vejledning?

Vi står klar til at guide dig til det kursus eller uddannelse, der matcher dit behov. Kontakt os på efteruddannelse@dafolo.dk eller telefon 96 20 66 66.

Malene Klindt Bohni Psykolog

Lisbeth Ramonn Vesterheden Pædagogisk konsulent

Signe Rasholm Psykolog

Marie Uldall Pædagogisk konsulent

Grethe Lindbjerg Teenagecoach

Christian Søndermand Bro Pædagogisk konsulent

Se alle kurser og uddannelser på → dafolo.dk/arrangementer

Vores undervisere

Kognitiv vejledning

– støt sårbare unge

Tag et kursus eller en uddannelse i den kognitive metode, hvor du lærer at vejlede unge, der viser tegn på mistrivsel.

2-DAGES GRUNDKURSUS

På dette kursus får du en grundlæggende introduktion til den kognitive metode, dens teknikker og redskaber, så du kan støtte unge i at lave positive livsforandringer og gennemføre deres uddannelse.

Du får:

• Kendskab til den kognitive metodes teknikker og redskaber

• En forståelsesramme, der giver overblik over den enkeltes problemstillinger og struktur i samtalen

• Redskaber til at støtte unge i mistrivsel eller er i risiko for at falde fra en uddannelse

• Effektive teknikker til at optimere samtaler, selv når tiden er knap.

Målgruppe

Alle, der arbejder med unge, fx vejledere, undervisere, pædagoger, coaches, mentorer og socialrådgivere, der ønsker at lære en af verdens mest anerkendte metoder til at skabe adfærdsændring.

Underviser

Malene Klindt Bohni er uddannet psykolog og specialiseret i udredning og behandling af OCD, angst og traumer.

UDDANNELSE

Uddannelsen kvalificerer dig til at anvende den kognitive metode og dens teknikker i dit daglige arbejde med sårbare unge, så du kan støtte dem i at lave positive livsforandringer og fx gennemføre deres uddannelse. Efter uddannelsen kan du deltage i supervision med underviser Malene Klindt Bohni.

Du får:

• En forståelsesramme, der giver overblik over unges problemstillinger og strukturerer samtalen, så dit arbejde bliver mere kvalificeret og målrettet

• Indgående viden om psykiske problemer som depression, angst og selvskade og konkrete teknikker til at hjælpe de unge

• Redskaber til at fastholde frafaldstruede unge og støtte unge, der mistrives eller har psykiske problemer

• Træning i kognitive teknikker, så du kan anvende dem sikkert i samtaler.

Uddannelsen består af fire moduler, som ligger enten forår eller efterår.

Det er en forudsætning for optagelse på uddannelsen, at du har gennemført grundkurset i kognitiv vejledning eller erhvervet tilsvarende kvalifikationer.

Ungecoaching

Tag et kursus eller uddannelse i den coachende samtale, og bliv klædt på til at hjælpe unge med udfordringer som lavt selvværd, angst og selvskade.

2-DAGES GRUNDKURSUS

Dette kursus giver dig grundlæggende viden og redskaber til at skabe coachende samtaler, der støtter unge i en selvstændig og positiv udvikling og hjælper dem med at træffe og fastholde gode valg i livet, skole, uddannelse og job.

Du får:

• Grundlæggende viden, der styrker din forståelse af unge mennesker

• Bevidsthed om, hvordan du kan skabe gode rammer for coachende samtaler med unge

• Træning i empatisk, lyttende, ikkedømmende, reflekterende og ærlig kommunikation

• Inspiration til dine samtaler med unge, der er tavse, frustrerede, opgivende, bekymrer sig eller overanalyserer

• Afprøvning af coachingøvelser og tankehåndteringsøvelser.

Målgruppe

Undervisere, pædagoger, vejledere, mentorer og andre fagprofessionelle, der arbejder med unge mennesker.

Underviser

Grethe Lindbjerg er uddannet kommunikationsterapeut og uddannelsesvejleder og har arbejdet med unges trivsel i over 20 år.

UDDANNELSE

Med afsæt i den kognitive grundforståelse lærer du at beherske den coachende samtale, så du er klædt på til at tale med mange typer af unge om svære temaer som lavt selvværd, angst, selvskade- og spiseproblematikker.

Du får:

• Opdateret viden om ungdomstiden, unges automatiske tanker og reaktioner

• Inspiration til at skabe tillidsfulde relationer som et vigtigt udgangspunkt for coachende samtaler

• Træning i coachende samtaleteknikker og relationsopbyggende kommunikation

• Redskaber til at håndtere svære samtaler med tavse eller modvillige unge, unge i mistrivsel og unge med andre udfordringer

• Grundlæggende og letanvendelig viden om sensitivitet, introverte og ekstroverte personlighedstræk og unge med lavt selvværd, angst, stress, selvskade- og spiseproblematikker.

Uddannelsen består af fire moduler, som ligger enten forår eller efterår.

Det er en forudsætning for optagelse på uddannelsen, at du har gennemført grundkurset i ungecoaching eller erhvervet tilsvarende kvalifikationer.

Styrk unges selvværd

Kursus (1 dag)

Få viden og redskaber til at spotte og hjælpe unge mennesker med selvværdsproblematikker og til at facilitere samtaler og øvelser, der kan styrke unges selvværd.

Målgruppe

Undervisere, pædagoger, vejledere, mentorer og andre fagprofessionelle, der ønsker at hjælpe unge mennesker med selvværdsproblematikker.

Underviser

Grethe Lindbjerg Sørensen

Du får:

• Introduktion til unge og deres ungdomsliv

• Viden om selvværd og selvværdsproblematikker

• Opmærksomhedspunkter til at spotte lavt selvværd hos unge

• Redskaber til at facilitere samtaler om unge og deres selvforståelse

• Træning i omsorgsgivende og støttende samtaleteknikker

• Øvelser, der kan styrke selvværdet.

Den motiverende samtale Kursus (2 dage)

Bliv bedre til at tale med unge, der mistrives, og hjælp dem med at skabe indre motivation for forandring. Den motiverende samtale er en internationalt anerkendt metode til at tale om forandringer, der virker.

Du får:

• Grundigt kendskab til teorier om motivation og forandring

• Redskaber og teknikker til at håndtere modstand og hjælpe unge med at ændre uhensigtsmæssige vaner og lave positive livsforandringer

• Redskaber til at undgå ’ordnerrefleksen’ og i stedet hjælpe unge til egen afklaring

• Træning i motiverende samtale, så metoderne bliver en naturlig del af dit arbejde.

Målgruppe

Vejledere, undervisere, mentorer, sagsbehandlere, coaches m.fl., der ønsker bedre redskaber til at skabe motivation, gåpåmod og forandringslyst hos udfordrede unge.

Underviser

Malene Klindt Bohni

Støt unge med angst Kursus

(2 dage)

Lær at yde en støttende og vejledende indsats over for angstramte unge, så de fx kan fastholdes i eller tilskyndes til at begynde en uddannelse.

Målgruppe

Vejledere, undervisere, mentorer, elevcoaches og andre, der vil blive bedre til at støtte unge med angst.

Underviser

Malene Klindt Bohni

Du får:

• Grundigt kendskab til de mest udbredte former for angst blandt unge og årsagerne bag

• Viden om, hvordan du opdager angsten, og hvordan du bedst støtter den angstramte

• Viden om kognitiv behandling af angst, og hvordan man kan udfordre negative tanker og bekymringer

• Kendskab til eksponering og adfærdseksperimenter

• Praktisk træning i metodiske færdigheder og teknikker.

Støt unge med OCD Online kursus (1 dag)

Få nyeste viden om OCD, lidelsens mekanismer og effektive behandlingsmetoder, så du er bedst muligt rustet til at støtte OCD-ramte.

Målgruppe

Vejledere, sagsbehandlere, undervisere, pædagoger, mentorer, elevcoaches og andre, der arbejder med unge.

Underviser

Malene Klindt Bohni

Du får:

• Grundlæggende viden om OCD og symptomer på OCD, så du bliver bedre til at spotte tegnene

• Viden om årsagerne til OCD, og hvad der vedligeholder den

• Kendskab til de behandlingsmetoder, der er effektive i behandlingen af OCD

• Viden om, hvad du som fagprofessionel kan gøre, og hvad du helst ikke skal gøre.

Direkte og indirekte selvskade

Kursus (2 dage)

Bliv klogere på selvskadende adfærd med afsæt i den kognitive tilgang. Lær at skelne mellem direkte og indirekte selvskade og at gå i dialog med den unge, samtidig med at du passer på dig selv.

Målgruppe

Vejledere, sagsbehandlere, undervisere, pædagoger, mentorer, elevcoaches m.fl., som har behov for kompetencer til at hjælpe unge med selvskadende adfærd.

Underviser

Malene Klindt Bohni og Signe Rasholm

Du får:

• Viden om selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og de bagvedliggende mekanismer

• Redskaber til at opdage og forstå selvskade og spiseforstyrrelser hos unge

• Vejledning i, hvordan du bedst møder og støtter en ung med disse udfordringer

• Konkrete metoder til at bryde destruktive mønstre og fremme bedring

• Kendskab til effektive behandlingsmetoder og egenomsorg for at undgå omsorgstræthed.

Eksamensangst Kursus (1 dag)

Få redskaber til at støtte elever med eksamensangst gennem fælles og individuel rådgivning. Lær at håndtere katastrofetanker, der forstærker angsten.

Målgruppe

Vejledere, undervisere, mentorer, studenterrådgivere m.fl., som ønsker at tilbyde individuel hjælp og/eller kurser for elever og studerende, der lider af eksamensangst.

Underviser

Malene Klindt Bohni

Du får:

• Viden om eksamensangst og dens mekanismer

• Metoder til at støtte elever individuelt og i grupper

• Introduktion til kognitiv adfærdsterapi som tilgang

• Praktisk træning i de præsenterede metoder

• Et konkret kursusforløb, som du kan anvende i din praksis

• Bogen Eksamensangst af Malene Klindt Bohni.

Grundkursus for SPS-vejledere og mentorer Kursus (2 dage)

En psykisk funktionsnedsættelse kan gøre det svært for elever og studerende at gennemføre en uddannelse. Socialpædagogisk støtte (SPS) skal sikre, at de kan uddanne sig på lige fod med andre. Men mange SPS-støtter og mentorer savner viden om de psykiske udfordringer, som unge med funktionsnedsættelser møder, for at kunne yde kvalificeret støtte.

Dette kursus giver dig grundlæggende viden om forskellige diagnoser og psykiske udfordringer, og hvordan de kan påvirke studieevnen og studielivet. Fokus er at tilpasse støtten til de unges individuelle behov i tæt samarbejde med den unge selv.

Du får:

Du får grundlæggende viden om følgende diagnoser og psykiske udfordringer og den støtte, de ramte ofte har brug for.

• Autismespektrum

• ADD/ADHD

• Angst

• OCD

• PTSD

• Depression

• Bipolar lidelse

• Personlighedsforstyrrelser, herunder borderline

• Spiseforstyrrelser

• Skizofreni

• Selvskade

• Stress

Efter kurset kan du tage grundkursus i kognitiv vejledning for at få flere samtaleværktøjer, og du kan derefter bygge ovenpå med en kognitiv vejleder-uddannelse.

Målgruppe

SPS-vejledere, mentorer eller studievejledere, der yder SPS-støtte til elever eller studerende med psykiske funktionsnedsættelser.

Underviser

Malene Klindt Bohni

NB! Kurset har ikke fokus på funktionsnedsættelser i form af ord- og talblindhed, syns-, høre- og bevægelseshandicap, neurologiske funktionsnedsættelser og kroniske og alvorlige sygdomme.

Psykologisk tryghed i læringsrum

Kursus (1 dag)

Styrk din klasseledelse, og skab trygge læringsrum

Ledelse af frihed og ­medindflydelse Uddannelse

Ja tak til frihed! Men hvordan leder du den i praksis?

Psykologisk tryghed er afgørende for trivsel og læring. Når elever føler sig trygge, deltager de mere, tør tage chancer og lærer af deres fejl.

Dette kursus giver dig indsigt i, hvordan psykologisk tryghed kan bruges som et aktivt redskab til at styrke klasseledelsen, og du lærer at anvende konkrete strategier til at fremme en inkluderende og tryg atmosfære, hvor alle elever føler sig hørt og respekteret.

Du får:

• Viden om psykologisk tryghed og dens betydning for læring og trivsel

• Praktiske værktøjer til at skabe trygge læringsmiljøer, som fremmer samarbejde og motivation

• Strategier til at styrke klasseledelsen gennem små, effektive ændringer

• Konkrete metoder, du kan bruge direkte i din undervisningspraksis.

Målgruppe

Undervisere, vejledere, teamkoordinatorer, PPR, lærere og pædagoger i skole og ungdomsuddannelse.

Læs mere om vores kurser og uddannelser, se priser og datoer på → dafolo.dk/arrangementer

De politiske vinde blæser mod mere frihed tæt på kerneopgaven. De stadig mere komplekse opgaver i pædagogisk praksis kræver, at vi inddrager medarbejdere, børn, unge og forældre og giver dem mere medbestemmelse.

Denne uddannelse giver dig viden og værktøjer til at lede friheden, skabe medindflydelse og blive en mere faciliterende og lydhør leder. Vi kobler jeres praksis med den nyeste viden.

Du lærer at:

• Facilitere processer, der skaber medindflydelse og tydelige rammer

• Anvende viden og redskaber til at komme tættere på pædagogisk praksis

• Inddrage børns og unges stemmer i dine valg af fokusområder

• Sætte rammen for læringsrum, der bygger på viden og data og forstyrrer praksis på gode måder

• Styrke den faglige ledelsesopgave tæt på pædagogiske indsatser som co-teaching/sampraksis og professionelle læringsfællesskaber

• Styrke den psykologiske tryghed i ledelsesteam, personalegruppe og læringsmiljøer

• Træne faciliteringsgreb i grupper af kollegaer.

Uddannelsen består af fem moduler, som ligger enten forår eller efterår.

Målgruppe

Vejledere, ressourcepersoner, konsulenter, pædagogiske afdelingsledere, strategiske ledere, uddannelsesledere, rektorer i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse.

Fleksible og inkluderende

læringsmiljøer med UDL Kursus / Uddannelse

Brug UDL til at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever

Universal Design for Learning (UDL) er en forskningsbaseret didaktisk ramme, der fremmer inkluderende og fleksible læringsmiljøer.

Ved at skabe flere veje til læring reducerer du barrierer og gør undervisningen mere fleksibel og inkluderende.

Tag et kursus eller uddannelse i UDL og få konkrete redskaber til at skabe bedre deltagelsesmuligheder for dine elever.

Du arbejder med:

• Hvad er UDL, og hvilket fundament står det på?

• Hvordan kan UDL skabe deltagelsesmuligheder for alle elever?

• Hvordan kan du anvende UDL i din praksis?

Målgruppe

Lærere, undervisere, ressourcepersoner, vejledere, konsulenter, afdelingsledere eller skoleledere i skole og ungdomsuddannelse.

Vejleder i mellemformer

Uddannelse

Lær at etablere og udvikle mellemformer på jeres skole

Denne uddannelse klæder dig på til at arbejde med mellemformer og styrke inklusionen i skolen.

Du får viden og redskaber fra specialundervisningen til at støtte en mangfoldig. Du lærer at udvikle din egen vejledningspraksis, så du kan skabe reelle forandringer i skolens arbejde med mellemformer.

Du får:

• Nyeste viden om specialpædagogik og didaktik i arbejdet med mellemformer

• Metoder som co-teaching, Nest-inspireret pædagogik og UDL

• Indsigt i organisatoriske forudsætninger for mellemformer, og hvordan I arbejder med dem

• Kompetencer til at vejlede i at etablere og understøtte mellemformer

• Hjælp til at omsætte teori til praksis og lave prøvehandlinger i din kontekst

• Redskaber til at øge kvaliteten af mellemformsarbejdet og sikre, at mellemformer er inkluderende.

Uddannelsen består af fem moduler, som ligger enten forår eller efterår.

Målgruppe

Lærere, pædagoger, ressourcepersoner, vejledere, konsulenter, afdelingsledere eller skoleledere i grundskolen, der skal eller er i gang med mellemformer.

Se alle kurser og uddannelser på → dafolo.dk/arrangementer

Få tilskud til din efteruddannelse

Vidste du, at du kan søge økonomisk støtte til dit kursus eller din uddannelse?

Gennem en kompetencefond er der gode muligheder for tilskud – uanset om du er i job eller ledig.

Læs mere på dafolo.dk/tilskud

Suderbovej 24 9900 Frederikshavn

Viborgade 11 2100 København Ø

+45 96 20 66 66 forlag@dafolo.dk dafoloforlag.dk

Følg os på sociale medier og tilmeld dig nyhedsbrevet på dafoloforlag.dk

- en del af Dafolo

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.