Brug hovedet by Dafolo

Den refleksive elev er i bogen karakteriseret ved bevidst at: • kunne reflektere over egne læreprocesser • have fokus på egen læringsprogression • være involveret i egen læring.

Læs mere om bogen og find skabeloner med eksempler på, hvordan man kan arbejde med refleksive læringsstrategier på den tilhørende hjemmeside www.dafolo.dk/brughovedet.

Tacha Elung er ejer og konsulent i Systemisk-consult. Hendes arbejde er funderet i systemisk tænkning, og det er derfor dette perspektiv, bogen er baseret på. Tacha Elung har mange års erfaring med skoleudvikling inden for synlig læring, inklusion og trivsel. Hun har en baggrund som socialpædagog, lærer, AKT-lærer, familieklasselærer, skoleleder og inklusionskonsulent. Tacha har desuden en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik og har i løbet af de sidste fem år rejst rundt i Danmark og Tyskland for at undervise lærere og pædagoger i både læring og trivsel, ligesom hun er en efterspurgt foredragsholder. ISBN 978-87-7160-359-0 Læs mere på www.systemisk-consult.dk. ISBN 978-87-7160-359-0

Varenr. 7619

9 788771 603590

BRUG HOVEDET

Brug hovedet — refleksive læringsstrategier er en bog, der i teori og praksis tager fat på emnet at lære at lære. I et systemisk perspektiv præsenterer bogen nogle grundlæggende kompetencer, der skal til for at skabe reflekterende børn, som kan agere i et innovativt og konstant foranderligt samfund. Bogen forener læring og trivsel ved at have fokus på dannelsen af det hele menneske og handler i særlig grad om, hvordan man som lærer kan arbejde med udviklingen af børnenes bevidsthed om egne læreprocesser. I bogen præsenteres en række refleksive læringsstrategier og konkrete ideer til elevernes involvering i egen læring, som skal medvirke til at aktivere deres hjerner, øge motivationen og ikke mindst bevidstheden om, hvordan man lærer — uanset om der er tale om fagfaglig læring, social læring eller selvudvikling. Refleksive tankeprocesser er læring til livet.

UNDERVISNING OG LÆRING I PRAKSIS

UNDERVISNING OG LÆRING I PRAKSIS TACHA ELUNG

BRUG HOVEDET Refleksive læringsstrategier

TACHA ELUNG

BRUG HOVEDET Refleksive lĂŚringsstrategier

Tacha Elung Brug hovedet Refleksive læringsstrategier 1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktør: Sofie Vagnø Dahl Illustrationer på side 75, 81, 89, 97, 107, 113 og 117: Stonefields School, New Zealand Illustrationer på side 46, 47, 94 og 95: Tom Kristensen Illustrationer på side 21 og 54: Lars Mikkel Johannessen Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Undervisning og læring i praksis Varenr. 7619 ISBN 978-87-7160-359-0

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 1. Systemisk tænkning som fundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Kapitel 2. Synlig læring – vejen til det refleksive barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Kapitel 3. Det metakognitive barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Kapitel 4. At lære at lære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Kapitel 5. Målstyret undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Kapitel 6. Tanker om tid og følelsen af kontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Indledning Børnenes fremtidige kompetencer I skolen er det de mest grundlæggende færdigheder, vi har størst fokus på. Vi lærer børnene sociale kompetencer og fagfaglige færdigheder som at skrive, regne og læse – alt det, som de skal bruge i fremtiden. Tror vi da. Men kan vi vide det? Måske er det nogle helt andre færdigheder, der er mest brug for, i sammenhænge vi ikke kan forudse. Samfundet ændrer sig hele tiden og med lynets hast. Det, der var brug for på arbejdsmarkedet for 10 år siden, er ikke det samme, som der er brug for i dag. Det, der er brug for i dag, kan vi ikke vide, om der er brug for om 10 eller 15 år. Verden bliver mere og mere foranderlig og kompleks, og vi må i den forbindelse kigge på, hvilke kompetencer der er brug for til at gebærde sig i en omskiftelig og innovativ fremtid, samt hvilke strategier vi i skolen kan ruste børnene med. Eksempelvis strategier til at bevæge sig i innovation og omskiftelighed, der sætter børnene i stand til at tænke over deres tænkning, at reflektere over deres læring og at blive bevidste om, hvilke strategier der kan hjælpe dem videre – uanset om vi taler om fagfaglig læring, social læring eller selvudvikling. Spørgsmålet er, hvad det er for nogle kompetencer, der sætter dem i stand til at lære, hvad der nu end måtte være brug for at lære? Hvad skal vi have fokus på for at skabe en læring, der udvikler disse kompetencer i at vide, hvordan og hvilke strategier der vil bringe børnene videre? John Hattie er professor og leder af Melbourne Education Research Institute på University of Melbourne, Australien, og hædersprofessor på University of Auckland, New Zealand. Hans forskning har resulteret i verdens mest omfattende oversigt over faktorer, der påvirker elevers læring, og herfra udspringer begrebet ”synlig læring” (Hattie 2013). Denne bogs mission er at udfolde den del af synlig læring, som nok er den mest oversete: elevens refleksive og metakognitive udvikling. Ét er at udvikle barnets kompetencer, færdigheder, viden og forståelse inden for eksempelvis fagfaglighed eller sociale kompetencer og det at kunne begå sig i et socialt fællesskab. Det, jeg peger på her, går et step dybere, og det er her, overfladelæringen bliver til dybdelæring. Dybdelæring indfinder sig, når barnet opnår bevidsthed om egne læreprocesser. At barnet er bevidst om og kan bruge strategier og redskaber til at komme videre i forskellige udfordringer. Dybdelæring er, når barnet forstår og ved, at det at blive læringsfrustreret – altså det at blive frustreret over, at man ikke forstår – faktisk er nødvendigt for at kunne tilegne sig ny viden, og at man i denne frustration kan benytte sig af strategier, der bringer en ud af frustrationen og

frem mod ny læring. Dette er strategier, som børnene igennem den daglige undervisning kan gribe efter, når de sidder med enten fagfaglige udfordringer, relationsproblematikker eller andre læringsfrustrationer. Det er her, vi tit oplever, at børnene mister modet og motivationen eller føler sig dumme og uduelige. Netop derfor er det så vigtigt at involvere dem i vigtigheden af frustrationen, samt hvilke strategier der kan hjælpe dem videre. Hvis vi kan involvere børnene i synligheden af disse læreprocesser, er det en læring, de kan tage med sig hele livet. Det er i øvrigt præcis den samme bevidsthed om strategier, der kan hjælpe dem videre, når de er 35 år og står midt i en skilsmisse eller en anden livskrise og tænker: ”Hvordan kommer jeg videre herfra? Hvad gjorde jeg sidst, jeg troede, at jeg ville dø af smerte?” Det er altså refleksionen, metakognitionen, vi skal udvikle for at give børn de kompetencer, der skal til, for at de har redskaberne til at lære nyt, til at være selvregulerende og selvudviklende i alle livets forhold. Denne bevidstgørelse og udvikling af børnenes metakognition vil samle udviklingen af det hele barn og give livsduelighed. Bogen vil give konkrete anvisninger og eksempler på, hvordan vi kan implementere udviklingen af børnenes refleksion og metakognition i praksis.

Mangfoldighed og forskellighed som en styrke Ud over at være i konstant udvikling er vores samfund også på vej mod at blive multikulturelt. I denne sammenhæng bliver det kun endnu mere afgørende vigtigt, at vi udvikler den strategiske tænkning og forståelse hos børnene, så de i dette perspektiv også søger efter at forstå hinandens forskelligheder og se dem som en styrke. I efteråret 2015 var jeg på studietur til New Zealand, som ud over at være John Hatties hjemland også er kendt for skoler, der arbejder med synlig læring. New Zealand er i den grad multikulturelt, og der bliver på alle skoler lagt stor vægt på at synliggøre mangfoldigheden som en styrke og stolthed. På en af de skoler, jeg besøgte, er der 28 forskellige nationaliteter repræsenteret, og næsten halvdelen af børnene har en anden nationalitet end det oprindelige folk, maorierne. Skolen lægger vægt på, at dette er en stor kulturel kapital, og alle børnene kan byde ind med forskellige perspektiver på undervisningen og læringen via deres forskellige nationaliteter og kulturer. Det vil sige, at de bruger forskelligheden aktivt som en kompetence til fællesskabet. Dette medfører, at alle er stolte over deres nationalitet, men også nysgerrige i forhold til andres. Alle er lige meget værd, og det bruges aktivt. Således står mål, læringsstrategier og andet, der hænger på vægge og tavler, først på maori og derefter på engelsk, da de på denne måde sender et signal om respekten for det oprindelige folk. Denne oplevelse i New Zealand gjorde mig nysgerrig i forhold til, hvordan vi i en dansk kontekst også kunne synliggøre og udvikle denne forståelse og nysgerrighed i forhold til hinanden som forskellige individer. Hvordan børn i Danmark kan profitere af at være undersøgende og nysgerri-

ge i deres tilgang til andre kulturer, handlinger, meninger og adfærd. Gennem mit arbejde som inklusionskonsulent rundt omkring på skoler i Danmark ser jeg ofte, at børn kan have svært ved blot at acceptere ganske små forskelle. De har en opfattelse af, at vi alle skal behandles ens, og alle skal gøre det samme, lære det samme og opføre sig på samme måde. Hvis vi kunne få bare lidt mere nysgerrighed ind som en bevidst strategi og en viden om, at forskelligheder er en fælles styrke, tror jeg, at vi ville nå et skridt i den rigtige retning i forhold til inklusionen.

Nysgerrig i forhold til synlig læring Jeg er i mit arbejde funderet i systemisk tænkning. At arbejde systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge. Det betyder også, at vi ikke leder efter løsninger, men forståelser og perspektiver, ligesom vi vender tænkningen fra at være individfokuseret til at kigge efter og søge forståelsen i relationer og kontekst. Vi kan således ikke forstå noget ud fra enkelte dele, men kun i sammenhænge med helheden (Hornstrup m.fl. 2011). Med denne tænkning som grundlag blev det – da jeg stødte på begrebet ”synlig læring” – naturligt for mig at søge ind bag begrebet og se synlig læring i sin helhed og ikke kun i enkeltdele. Med det fokus, der landet over var (og stadig er) på målstyret undervisning, blev det vigtigt for mig at undersøge alle aspekter og perspektiver af synlig læring, fordi jeg ligesom mange andre tænker, at målstyret undervisning i sig selv virker rigidt, ensidigt, og som ordet siger: mål-, testog resultatorienteret. I denne søgen blev jeg bevidst om, at der er så mange flere elementer af synlig læring end det, som målstyret undervisning alene består af. Jeg er mest optaget af den del, hvor læreprocesserne bliver synlige og bevidste for barnet, så barnet søger forståelsen for sin læring og derigennem kan arbejde med at ændre og/eller udvikle egne processer og bryde de mønstre eller faktorer, der fastholder eller stagnerer ham eller hende i udviklingen. Ud fra dette perspektiv er jeg i stigende grad blevet optaget af, hvordan vi kan arbejde med at udvikle denne bevidsthed på et metaplan hos børnene, så de i højere grad kan blive selvudviklende, selvregulerende og selvkørende. For at skabe den udvikling tænker jeg, at vi må synliggøre, bevidstgøre og udvikle det ”at lære at lære” i et holistisk perspektiv. Hvis vi har større fokus på at lære dem, hvordan de lærer, at udvikle deres syn på perspektiver om deres læring og på bevidstgørelse og udvikling af strategier, kan de selv benytte sig af dette i al fremtidig læring. I New Zealand arbejder langt de fleste skoler med learner qualities – på dansk læringsstrategier – på et refleksivt plan som bevidste strategier i al undervisning. Dette medfører nogle markant refleksive børn i alle aldre. De er refleksive i forhold til dem selv, deres omverden og ikke mindst deres læreprocesser på alle niveauer.

Min interesse for dette fokus er kun blevet styrket af mit besøg på den anden side af jorden. Derfor vil der i bogen også være en del begreber og eksempler fra ”Down Under”, ligesom de læringsstrategier, jeg vil præsentere i bogen, er lånt direkte fra en af skolerne. Eksempler og begreber er dog bearbejdet og sat i en dansk kontekst med ideer og forslag til implementering direkte i praksis. I et systemisk perspektiv har jeg udvidet tænkningen omkring læringsstrategierne, så de netop kan bruges i alle former for livsudvikling: fagfagligt, socialt, adfærdsmæssigt og som menneskelig selvudvikling og derigennem mønsterbrydende, så det bliver læring for livet.

Bogens opbygning Jeg vil i bogen forsøge at vise, hvordan og hvorfor vi med fordel kan arbejde med den refleksive og metakognitive udvikling hos børnene som en af vejene frem mod, at børn lærer at lære. I første kapitel vil jeg give en kort introduktion til systemisk tænkning som fundament for at kunne arbejde refleksivt og metakognitivt og at kunne se aspekterne i flere perspektiver. Jeg sætter det i et systemisk perspektiv, fordi refleksionen må have alle dele med for at skabe nye forståelser. Igennem den systemiske tænkning vil jeg forsøge at anskueliggøre, hvordan vores tænkning i arbejdet med børnene og udviklingen af de refleksive tankeprocesser er af afgørende betydning. I andet kapitel vil jeg have fokus på, hvordan vi – i lyset af synlig læring og dens mange forskellige elementer fra Hatties forskning (2013) – kan udvikle læringen gennem refleksion hos børnene. Mange af de ideer og tanker, jeg vil pege på, er som nævnt stærkt inspireret af Hattie og den undervisning og de redskaber, jeg mødte i New Zealand. Jeg har dog forsøgt at omsætte dem til en dansk kontekst og til noget, vi kan indføre gradvist i vores undervisning og læring. Heriblandt vil jeg kigge på nogle af de feedbackmetoder, vi som lærere kan bruge bevidst i arbejdet med udviklingen af børnenes refleksive og metakognitive udvikling, og metoder til udvikling af børnenes selvevaluering. Det sidste er nemlig det, Hattie peger på i sin forskning, som har størst effekt på børns læring. I tredje kapitel dykker jeg længere ned i forståelsen af det metakognitive barn. I et systemisk perspektiv diskuterer jeg her, hvilke faktorer der kan være opretholdende for, at børn i højere grad i dag lader til at være umotiverede, initiativløse og have en uhensigtsmæssig adfærd. I sammenhæng med dette vil jeg komme med eksempler på, hvordan jeg tror, vi med refleksive og metakognitive metoder kan aktivere og motivere børnene i deres læring. I kapitel fire vil jeg tage udgangspunkt i syv metakognitive læringsstrategier og begrebet ”The Pit”, der er en betegnelse for det at være læringsfrustreret. Jeg vil i dette kapitel introducere tilgange til at arbejde med ”The Pit” i praksis og i denne sammenhæng give eksempler på, hvordan der kan arbejdes bevidst og konkret med de syv læringsstrategier som læring i sig

selv. Herudover vil jeg komme med eksempler på, hvordan læringsstrategierne kan integreres i fagfaglige forløb. Læringsstrategierne vil blive gennemgået en for en med tydelige anvisninger og forslag til implementering, og hvordan de for eksempel kan blive fundamentet i understøttende undervisning. For hvad kan vel være mere understøttende for undervisningen end at lære, hvordan man lærer? Endelig vil femte kapitel have fokus på, hvordan vi kan bruge målstyret undervisning som styringsredskab for den synlige læring. Jeg har valgt, at kapitlet om målstyret undervisning kommer sidst i bogen, fordi jeg synes, at der blandt andet i Danmark er en alt for høj vægtning af dette. Mål giver mening, men kun som styringsredskab, så børnene ved, hvor de skal hen og kan skærpe deres fokus i processen og undervejs i deres bevidsthed om deres læreproces. Men hvis vægtningen bliver for høj, og vi ikke lægger det største fokus på resten af den synlige læring, tænker jeg, at det er skønne spildte kræfter. I værste fald kan det for nogle børn blive læringshæmmende i stedet for læringsfremmende. Jeg har gennem de sidste 17 år bevæget mig i den pædagogiske og didaktiske verden. Jeg er uddannet pædagog, lærer, AKT-lærer, social og emotionel vejleder, familieklasselærer og har taget en diplomuddannelse i specialpædagogik. Jeg har arbejdet på behandlingsskoler som både pædagog og lærer, på en folkeskole som lærer og AKT-lærer, familieklasselærer og leder af skolens kompetencecenter. Jeg har været skoleleder og inklusionskonsulent i en kommune. Nu er jeg selvstændig konsulent inden for inklusion og skoleudvikling, men opfatter mig selv som praktiker, da jeg både som pædagog og lærer har stået i klasseværelset og undervist, inkluderet og forsøgt at skabe refleksionsudvikling. I mit konsulentarbejde i dag er jeg stadig ude i praksis og arbejder direkte i klasseværelset med både børn og de professionelle. Derfor vil der i bogen stå ”vi som lærere”, da jeg stadig identificerer mig selv som praktikeren. De eksempler, cases og skabeloner, der vil blive brugt i bogen, er alle eksempler fra virkelighedens verden. Flere eksempler er fra lærere, der har været så venlige at dele med mig, når de havde lavet noget, der virkede i undervisningen. Der skal lyde en særligt tak til Pernille Bing fra Høsterkøb Skole, der har været så venlig at lade mig bruge mange eksempler og billeder fra hendes praksis. Og en stor tak til Stonefields School i New Zealand, der har ladet mig benytte billeder fra deres praksis og figurerne fra deres læringsstrategier.

Find inspiration og redskaber til arbejdet med læringsstrategier på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/brughovedet.