__MAIN_TEXT__

Page 1

Bogen kan fungere som en bred grundbog både til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller, eller potentielt kunne spille, en rolle. Bogen henvender sig desuden til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og vække til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der går rundt med en spirende nysgerrighed over for de muligheder, som de æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer kan åbne i daginstitutioner, i skoler og på vores uddannelsesinstitutioner i bredere forstand. Bogens bidragydere er: Nils Falk Hansen (red.), Steen Nepper Larsen, Bennyé D. Austring, Allan Baumann, Vicki June Sieling, Lene Tanggaard, Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre, Martin Ladefoged Johnsen, Martin Spang Olsen og Lulle Zahle. Læs om bogen og de øvrige udgivelser i serien på www.dafolo.dk/profpædagog.

Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet. Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.

”Jeg er sikker på, at vi her står med en bog, der har potentiale til at bringe pædagogstuderende på rejse mod ukendte mål, bogen er teoretisk velfunderet og yderst brugbar i den pædagogiske praksis. Bogen bringer os et skridt nærmere intentionen! God læselyst!” Trine Ankerstjerne, Uddannelses­ leder, Pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen Absalon.

ÆSTETIKKEN TILBAGE I PÆDAGOGIKKEN

Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagoguddannelsen og ude i de pædagogiske praksisfelter i bredeste forstand. For hvad er det egentlig, de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag? Dette højaktuelle spørgsmål er bogens centrale omdrejningspunkt, og hvert kapitel giver et særligt perspektiv på værdien af at revitalisere den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde med børn og unge.

Nils Falk Hansen (red.)

ÆSTETIKKEN TILBAGE I PÆDAGOGIKKEN På opdagelsesrejse mod ukendte mål

DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG

ISBN 978-87-7160-534-1

Varenr. 7746

Aestetikken_tb_paedagogikken_omslag.indd 1

21/06/17 08.17


Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 151

21/06/17 08.18


Æstetikken tilbage i pædagogikken På opdagelsesrejse mod ukendte mål Nils Falk Hansen (red.)

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 1

21/06/17 08.18


Nils Falk Hansen (red.), Steen Nepper Larsen, Bennyé D. Austring, Allan Baumann, Vicki June Sieling, Lene Tanggaard, Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre, Martin Ladefoged Johnsen, Martin Spang Olsen og Lulle Zahle Æstetikken tilbage i pædagogikken På opdagelsesrejse mod ukendte mål 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatteren Serieredaktion: Torben Næsby og Ida Kornerup Forlagsredaktion: Astrid Hjorth Balle Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Tine Basse Fisker, ph.d. Ole Henrik Hansen, ph.d. Stine Liv Johansen, ph.d. Ida Kornerup, ph.d. Vibe Larsen, ph.d. Üzeyir Tireli, ph.d. Vibeke Schrøder og ph.d. Søren Smidt. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ profpædagog. Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Den professionelle pædagog ISSN 2445-4710 Varenr. 7746 ISBN 978-87-7160-534-1

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 2

21/06/17 08.18


Indhold

Introduktion. Fra kursus til campus – tilbage til fremtiden? . . . . . . . . . . . 5 Af Nils Falk Hansen Kapitel 1. Æstetikken i pædagogikken – på opdagelsesrejse mod ukendte mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Af Nils Falk Hansen Kapitel 2. Det æstetiskes utilregnelighed – kritiske tanker om æstetikken i pædagogikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Af Steen Nepper Larsen Kapitel 3. Æstetik og pædagogik i et samfundsperspektiv . . . . . . . . . . . . . 41 Af Bennyé D. Austring Kapitel 4. Æstetik i pædagogisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Af Allan Baumann Kapitel 5. Frihed, kærlighed og kreativitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Af Vicki June Sieling Kapitel 6. En fem-faktor-model for kreative læringsmiljøer . . . . . . . . . . . . 87 Af Lene Tanggaard Kapitel 7. Eksperimenter med æstetik og digitale medier i pædagoguddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Af Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre og Martin Ladefoged Johnsen

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 3

21/06/17 08.18


Kapitel 8. Pædagogisk æstetik og træning af sanserne . . . . . . . . . . . . . . . 115 Af Martin Spang Olsen Kapitel 9. Billedpuls – en æstetisk proces og metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Af Lulle Zahle Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 4

21/06/17 08.18


Introduktion. Fra kursus til campus – tilbage til fremtiden? Af Nils Falk Hansen Hvis man kigger bag de retlinede facader i et af de imposante campusbyggerier, som i dag danner rammen om et moderne pædagogstudie, kan man godt få det indtryk, at man befinder sig i den universitære uddannelsesverden. De travle studiemiljøer befolkes af studerende og undervisere, der møder hinanden i auditorier og undervisningslokaler, hvor formidlingen foregår via PowerPoint-projektorer, og hvor de musisk-æstetiske indslag ofte begrænser sig til lyden af de studerendes dansende fingre hen over laptoppens tastatur under en timelang forelæsning. Man skal dog hverken lade sig narre af de skolastiske undervisningsformer, de sterile omgivelser eller de fine professionsbachelortitler. Under den pæne og veltilpassede overflade gemmer pædagoguddannelsen på en fortid som et af den etablerede uddannelsesverdens mest egenrådige gøglerbørn. Der fandtes en tid, hvor de pædagogiske uddannelsesmiljøer boblede af kulturradikale kunsteksperimenter, afroamerikansk jazzimprovisation og frigørende rytmebevægelseslege (Henriksen, 2001). I et skole- og uddannelsessystem, hvor udfoldelsesrummet for kroppen og de musisk-æstetiske udtryksformer var stærkt begrænset (Robinson, 2013; Bengtson, 2013), formede pædagoguddannelsens alternative dannelsesrejse sig på mange måder som fortællingen om, at tingene kunne være anderledes. På Montessori-kursus for småbørnslærerinder eller Seminariet for småbørnspædagoger, som stedet senere kom til at hedde, skabtes for eksempel under Sofie Rifbjergs ledelse, helt tilbage i den tidlige mellemkrigstid, en vild og antiautoritær smeltedigel af nye pædagogiske tilgange og idéer (Bayer & Kristensen, 2015; Thomsen, 2005). På kursus, som seminariet også kaldtes i folkemunde,

5

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 5

21/06/17 08.18


dyrkedes de kunstneriske og æstetiske udtryksformer1 med den samme glødende entusiasme som kapitalismekritikken og de teoretiske nybrud inden for børnepsykologien (Bayer & Kristensen, 2015). I en samtid, hvor elevkroppens rastløse virketrang og elevhovedets flyvske fantasier blev holdt stangen under overlærerens strenge blik i den sorte skole, udgjorde pædagogseminarierne således epicentre for nye reformpædagogiske tanker om et friere og rigere børneliv (Henriksen, 2001). Det skulle blandt andet forløses gennem det skabende arbejde med kreative og æstetiske udtryksformer. På kursus lagde mødet mellem musikpædagogiske pionerer som Bernhard Christensen og Astrid Gøssel grunden til en helt ny rytmisk børnemusik, hvor velopdragen nodelæsning og klassiske skalaer afløstes af dundrende bongotrommer og åbenhed over for børnenes egne musikalske inputs og idéer (Ahlmann, 2001; Holm, 1993). Det afhænger af ens perspektiv, hvordan man forholder sig til denne unikke historiske arv. Der er ingen tvivl om, at den igennem årene har været en akilleshæl i bestræbelserne på at styrke pædagoguddannelsens position i det danske uddannelseshierarki. Den gradvise akademisering, standardisering og strømlining af uddannelsen, som har været mønsteret igennem de sidste mange år, repræsenterer i denne forståelsesramme et nødvendigt opgør med den belastede fortid. Ud fra den logik kunne man fristes til at kippe med kasketten for en pædagoguddannelse, der efter sin retningsløse og vilde ungdom som hippiernes legeplads endelig er trådt ind i evidensbaseringens og de universitære læringstraditioners klare lys. Alternativt kunne man grundlæggende spørge sig selv, om ikke en moderne professionsrettet vekseluddannelse, der skal bane vejen for fremtidens handlekompetente og teoretisk velfunderede pædagogiske praktikere, skal til at revurdere balancen i sit uddannelsesprojekt. Udgangspunktet for sådanne kritiske refleksioner kunne meget passende være det dynamiske kompetencebegreb, som i den seneste bekendtgørelse for pædagoguddannelsen sætter det komplementære forhold mellem viden og færdigheder i centrum for den pædagogiske professionsfaglighed (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2014). En uddannelsestænkning, der i hvert fald på tegnebrættet gør definitivt op med en forestilling om, at vejen til højnelse af fagligheden på pædagoguddannelsen alene handler om at styrke de studerendes teoretiske refleksionsniveau. 1 Når jeg i teksten løbende anvender betegnelserne æstetikken og de æstetiske udtryksformer, definerer jeg med inspiration fra Susanne Bøgelev Storm (2017) æstetik som de erfaringer om sig selv og verden, man får gennem sanser, følelser og oplevelser. Æstetiske udtryksformer forstår jeg i bred forstand som aktiviteter, der understøtter og faciliterer sådanne oplevelser. Det er vigtigt at pointere, at bogens forfattere arbejder med forskellige forståelser af og tilgange til begrebet æstetik. Disse forskellige forståelser og tilgange vil blive introduceret i de enkelte kapitler.

6

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 6

21/06/17 08.18


Et nyt uddannelsesparadigme på vej? En ting er i hvert fald sikkert. For os, der fortsat mener, at pædagoguddannelsens stærke praktisk-musiske traditioner udgør en grundpille i den pædagogiske faglighed, er det på tide at byde ind med noget mere end nostalgiske dagdrømme om en svunden tid, hvor drama, musik og bevægelse udgjorde kernefag på pædagoguddannelsen. Hvis vi kan lære en ting af fortiden, så er det, at modet til at udfordre de herskende koder i det etablerede skole- og uddannelsessystem er indlejret i pædagoguddannelsens DNA. De musikpædagogiske begavelser og kunstneriske kapaciteter, der har været med til at præge pædagoguddannelsens farverige historie, har ofte været forud for deres egen tid. De har formidlet pædagogiske visioner og idéer, som har rakt langt ud over det snævre forsvar for deres egen faglighed, og de har engageret sig aktivt i diskussionerne om samfundsudviklingen og det børnesyn, der har domineret samfundets opdragende og kundskabsformidlende institutioner i deres samtid. Bogens formål og forfattere I dag er pædagoguddannelsen Danmarks største videregående uddannelse, og sammensætningen af kommende pædagogers faglige profil har alene på dagtilbudsområdet betydning for næsten alle danske børn i alderen 0 til 6 år. Med den seneste folkeskolereform er pædagoger endvidere tiltænkt en nøglerolle i udviklingen af fremtidens læringsmiljøer i folkeskolen. Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af æstetikkens aktuelle vilkår på pædagoguddannelsen og ude i de pædagogiske praksisfelter i bredeste forstand. For hvad er det egentlig, de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag: • Som faglig og didaktisk dimension i en pædagogisk uddannelseskontekst? • Som kerneelement i pædagogens professionsfaglighed? • Som kilde til udfordrende, inspirerende og berigende oplevelser i mødet mellem børn og pædagoger? Bogens bidragydere udgør et bredt sammensat ensemble af dygtige mennesker, der på helt forskellige måder har særlige forudsætninger for at give kvalificerede og interessante bud på de spørgsmål, som bogen rejser. Nogle er udvalgt på baggrund af deres solide praksiserfaringer fra arbejdet med børn og musisk-æstetiske processer, andre har som forskere, forfattere, samfundsdebattører eller projektmagere været med til at udfordre og kvalificere vores forståelse af æstetikkens pædagogiske muligheder.

7

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 7

21/06/17 08.18


Forfatternes forskelligartede faglige udgangspunkter og vinklinger af bogens tema afspejler et bagvedliggende ønske fra redaktøren om at møde bogens læsere på flere niveauer. Bogens mål er således dels at kvalificere læserens forståelse af de aktuelle politiske, samfundsmæssige og institutionelle betingelser for æstetikkens udfoldelsesmuligheder i pædagogikken, dels at tilbyde et indblik i æstetikteoretiske perspektiver, forskningsbaseret viden og metodiske tilgange, der kan skabe et afsæt for det praksis-pædagogiske arbejde med de æstetiske og musiske udtryksformer. Diversiteten i forfattergruppen skal samtidig ses i sammenhæng med bogens centrale budskab om behovet for en langt mere komplementær uddannelsesvision for pædagoguddannelsen. En uddannelsesvision, hvor forbindelseslinjer og sammenhænge mellem den praktisk-musiske faglighed og de akademiske discipliner forstås dynamisk frem for dikotomisk. Håbet er, at bogen kan være med til at anspore de skæve idéer og kreative eksperimenter, musisk-æstetiske udfoldelser og skabende processer, som gør det sjovt og berigende at mødes i pædagogiske aktiviteter. Men håbet er også, at den kan afføde nogle nye refleksioner over pædagogikkens klassiske dualismer og de altid påtrængende spørgsmål om, hvordan vi vægter og forstår forholdet mellem leg og læring, dannelse og uddannelse, teori og praksis, hoved og krop, tanker og følelser og ”gørefag” og ”tænkefag” i de pædagogiske samfundsinstitutioner, der skal forløse børn og unges mangfoldige potentialer og ressourcer.

Præsentation af bogens kapitler Bogens første kapitel af Nils Falk Hansen tematiserer de æstetiske udtryksformers værdi som afsæt for børns kropslige og eksperimenterende erfaringsdannelser. En stigende instrumentaliseringstendens i styringen af det pædagogiske fagområde problematiseres, og genopdagelsen af den praktisk-musiske faglighed foreslås som en mulig vej til at genskabe kontakten med den pædagogiske professions egne værdier og traditioner. I bogens andet kapitel af Steen Nepper Larsen rettes et samfundsdiagnostisk blik mod de pædagogiske institutioners ændrede vilkår i en tid, hvor de i stigende grad underlægges konkurrencestatens logikker. Det æstetiske bliver hos Nepper et synonym for alle de kræfter i kunsten, i os selv og i det sociale, som skaber plads til et søgende, intenst sansende og nysgerrigt menneske. Kapitlet forholder sig kritisk til en aktuel uddannelsespolitisk dagsorden, hvor det, der har værdi for et samfund, primært aflæses i vækstrater, høj livsindkomst og PISA-testresultater. Bennyé Austring har skrevet bogens tredje kapitel, som indledes med en kritisk refleksion over en udvikling hvor det æstetiske indtager en stadig mere pro-

8

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 8

21/06/17 08.18


minent placering i bekendtgørelsestekster og kompetencemål for pædagoguddannelsen, mens der i praksis sker en nedprioritering af området. På denne baggrund stilles spørgsmålet om, hvilken betydning de æstetiske læreprocesser har for vores samfund? Med udgangspunkt i en bred vifte af danske og internationale forskningsundersøgelser indkredser Austring derefter en række aktuelle svar på dette centrale spørgsmål. I bogens fjerde kapitel fremhæver Allan Bauman de æstetiske oplevelsers og læreprocessers værdi som kerneelementer i et godt og indholdsrigt liv og som kilder til stimulerende sanseoplevelser og nye erkendelser for børn i vores pædagogiske dagtilbud. Risikoen for, at et stigende politisk fokus på at fremme børns skoleog uddannelseskompetencer indsnævrer rummet for æstetikken i pædagogikken, pointeres, og som et særligt fokus retter Bauman læserens opmærksomhed mod de rumlige og indretningsmæssige muligheder for at udvikle og understøtte et æstetisk børnemiljø. Vicki June Sieling fokuserer i bogens femte kapitel på de aktuelle muligheder og udfordringer i det praksis-pædagogiske arbejde med kreativitet og æstetik. Teksten argumenterer for de æstetiske og kreative processers pædagogiske værdi og forholder sig kritisk til et tiltagende politisk fokus på skoleforberedelse og den deraf følgende risiko for en skolificering af aktiviteterne i de pædagogiske dagtilbud. Med udgangspunkt i et aktionsforskningsprojekt på området identificerer Sieling sine bud på de vigtigste pædagogiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med børn og kreative processer. I bogens sjette kapitel giver Lene Tanggaard læseren et indblik i udvalgte dele af de senere års forskning i spørgsmålet om, hvordan kreativitet fremmes eller hæmmes i daginstitutioner, skoler og i uddannelsessystemet generelt. Et kritisk blik rettes mod det stigende brug af tests og manualer, som træner elever i at svare korrekt frem for at understøtte dem i at tænke i nye muligheder og finde selvstændige løsninger. Teksten afsluttes med en gennemgang af Tanggaards egen femfaktor-model for kreative læringsmiljøer. Her gives en række inspirerende bud på pædagogiske tilgange, der fremmer og understøtter børns kreativitet. Det syvende kapitel i bogen er skrevet af Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre og Martin Ladefoged Johnsen. Kapitlet adresserer det højaktuelle spørgsmål om, hvordan der kan skabes et frugtbart rum for de æstetiske læreprocesser inden for rammerne af den kompetencemålstyrede pædagoguddannelse, der trådte i kraft i 2014. Med afsæt i empirisk materiale fra et kvalitativt forsknings- og udviklingsprojekt på en række jyske pædagoguddannelsesinstitutioner giver forfatterne et spændende bud på en handlingsorienteret, multimodal

9

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 9

21/06/17 08.18


didaktik, der blandt andet kombinerer eksperimenterende arbejdsformer og digitale medier. Martin Spang Olsen peger i ottende kapitel på en række samfundsmæssige udviklingstendensers bidrag til en gradvis æstetisk forarmelse af tilværelsen i det moderne vestlige samfund. Denne kritiske samfundsanalyse fungerer som afsæt for tekstens hovedfokus, sansernes helt afgørende betydning for børns læring, dannelse og udvikling samt nødvendigheden af at integrere målrettet sansetræning, æstetisk fordybelse og kropslige udtryksformer som dans, kampsport og meditation i arbejdet med at optimere vores læringsmiljøer og at skabe grobund for et lykkeligere liv. I bogens niende og afsluttende kapitel giver Lulle Zahle læseren et praksisnært indblik i de erfaringer og metoder, hun har taget med sig fra et langt arbejdsliv som æstetikpædagogisk projektmager og igangsætter. Gennem illustrative eksempler fra sine åbne billedværksteder og beskrivelser af sine arbejdsprincipper og didaktiske overvejelser tilbyder forfatteren pædagogiske praktikere som hende selv inspiration og idéer til at fortsætte arbejdet med skabende eksperimenter og æstetiske processer i den daglige pædagogiske praksis. Om bogens målgruppe Bogen kan både fungere som en bred grundbog til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller eller potentielt kunne spille en rolle. Derudover henvender bogen sig til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og give stof til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der går rundt med en spirende nysgerrighed over for de muligheder som de æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer kan åbne i vores daginstitutioner, i vores skoler og på vores uddannelsesinstitutioner i bredere forstand.

Litteratur Ahlmann, L. (2001). Astrid Gøssel. I: Fischer, U., & Henriksen, O. S. (Red.), Ni pionerer i dansk pædagogisk historie. Gentofte: Dansk Pædagogisk Historisk Samling.

10

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 10

21/06/17 08.18


Bayer, S., & Kristensen, J. E. (2015) (Red.). Kald og Kundskab – Brydninger i børnehavepædagogikken 1870 til 2015. Pædagogprofessionens historie og aktualitet, bd. 2. København: U Press. Bengtson, J. (2013). Kroppen i skolen. Studier i Pædagogisk Filosofi, (2), 46-52. Henriksen, O. S. (2001). Sofie Rifbjerg. I: Fischer, U., & Henriksen, O. S. (Red.), Ni pionerer i dansk pædagogisk historie. Gentofte: Dansk Pædagogisk Historisk Samling. Holm, L. (1993). Gøssel er stadig foran sin tid. I: Nielsen, K. F., Hansen, V. R., & Spaulding, I. (Red.), Rytmik. Bevægelse. Pædagogik – et kulturpædagogisk grundlag. Holbæk: Gøsselforeningen. Robinson, K. (2013). Kreativitet og læring. Skødstrup: Vearkstadt. Storm, S. B. (2017). Hvad betyder æstetisk læring? Lokaliseret d. 26. januar 2017 på: https://aestetisk.dk/hvad-betyder-aestetisk-laering/ Thomsen, M. (2005). Et børnehaveseminarium i Nordjylland bliver til. I: Lunn, I., Kjeldsen, M., Juul, I., Thomsen, M., & Hausgaard, K., Fem rektorer fortæller – fra enegang til fælles fodslag. Aarhus: Klim. Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): BEK nr. 211 af 06/03/2014.

11

Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 11

21/06/17 08.18


Bogen kan fungere som en bred grundbog både til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller, eller potentielt kunne spille, en rolle. Bogen henvender sig desuden til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og vække til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der går rundt med en spirende nysgerrighed over for de muligheder, som de æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer kan åbne i daginstitutioner, i skoler og på vores uddannelsesinstitutioner i bredere forstand. Bogens bidragydere er: Nils Falk Hansen (red.), Steen Nepper Larsen, Bennyé D. Austring, Allan Baumann, Vicki June Sieling, Lene Tanggaard, Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre, Martin Ladefoged Johnsen, Martin Spang Olsen og Lulle Zahle. Læs om bogen og de øvrige udgivelser i serien på www.dafolo.dk/profpædagog.

Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet. Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.

”Jeg er sikker på, at vi her står med en bog, der har potentiale til at bringe pædagogstuderende på rejse mod ukendte mål, bogen er teoretisk velfunderet og yderst brugbar i den pædagogiske praksis. Bogen bringer os et skridt nærmere intentionen! God læselyst!” Trine Ankerstjerne, Uddannelses­ leder, Pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen Absalon.

ÆSTETIKKEN TILBAGE I PÆDAGOGIKKEN

Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagoguddannelsen og ude i de pædagogiske praksisfelter i bredeste forstand. For hvad er det egentlig, de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag? Dette højaktuelle spørgsmål er bogens centrale omdrejningspunkt, og hvert kapitel giver et særligt perspektiv på værdien af at revitalisere den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde med børn og unge.

Nils Falk Hansen (red.)

ÆSTETIKKEN TILBAGE I PÆDAGOGIKKEN På opdagelsesrejse mod ukendte mål

DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG

ISBN 978-87-7160-534-1

Varenr. 7746

Aestetikken_tb_paedagogikken_omslag.indd 1

21/06/17 08.17

Profile for Dafolo Forlag

Æstetikken tilbage i pædagogikken  

Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagog...

Æstetikken tilbage i pædagogikken  

Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagog...