DESIGN PORTFOLIO
Udvalgte smykkeprojekter anno 2016 - 2019
Udvalgte smykkeprojekter anno 2016 - 2019
Something old. Something new.
Something borrowed. Something blue, 2019
Affinity er mit bachelorprojekt og er designet som værende et brudesmykke, der skal gå i arv gennem generationer.
Brudesmykket er designet med en intention om at skulle gå i arv imellem familiens kvinder og erhverves i anledningen af deres bryllupsdag. Smykkets 3 cirkulære former symboliserer slægtens tidligere, nuværende og nytilkomne generationer og fungerer som et multifunktionelt smykke, der enten kan bæres som en hårnål, et vedhæng eller en broche.
Affinity er mit bachelorprojekt og er designet som en virksomhedscase for den danske virksomhed Dulong Fine Jewelry. Igennem min bachelor, tog jeg udgangspunkt i virksomhedens vision om, at designe tidsløse smykker til kvinder, der kan gå i arv igennem generationer. Igennem min designproces undersøgte jeg virksomhedens identitet og forbrugere, og nærstuderede begreber som arvesmykker og hvornår noget kan defineres som værende tidsløst. Igennem interviews, artikler og spørgeskemaer, har jeg undersøgt hvilken betydning smykker kan have for både det enkelte individ, men også som helhed i en familie.
Ved brug af teori fra professor Donald A. Norman, Petra Ahde-Deal og den franske sociolog Émile Durkheim, blev jeg gjort opmærksom på sammenhængen mellem bestemte overgangsritualer og den symbolske værdi kvinder tilfører deres smykker. Smykker der er givet i forbindelse med et overgangsritual såsom dåb, konfirmationer eller bryllupper, har tendens til at besidde en større symbolsk værdi for indehaveren og har en evne til, at kunne samle en familie på tværs af generationer.
Igennem egne interviews fik jeg understøttet denne teori og vigtigheden af den anledning smykker bliver videregivet og introduceret for det faktum, at man som modtager af et arvesmykke skal have en vis alder for, at kunne forstå den personlige værdi ved at modtage et arvesmykke. Det var også herigennem at jeg blev bekendt med et større flertal, der omtalte overgangsritualet ”bryllup” som værende en passende anledning for, at videregive eller modtage så værdigfuldt et smykke. Da dette er et ritual der stemte godt overnes med virksomhedens smykkekartotek der bl.a. fokuserer på vielses- og forlovelsesringe, valgte jeg derfor at benytte mig af dette overgangsritual, som baggrund for designet.
For at kunne løse problemstillingen om, at udvikle et tidsløst smykke med en arvefunktion, der skulle kunne bæres af kvinder over flere generationer, var det væsentligt for min designproces at efterse diverse problemstillinger ud fra mine resultater: For at kunne passe til den individuelle brud er Affinity designet som et multifunktionelt brudesmykke, så det passer til bærerens behov og jeg undgår at skulle tilpasse efter størrelse. Jeg fravalgte at designe en ring, da kvinders ringstørrelser er forskellige og typisk vil ændre sig igennem livet. Jeg var også opmærksom på den sørgmodig effekt der kan opstå omkring arvesmykker, da mine brugerundersøgelser viste at arvesmykker ofte erhverves i forbindelse med et dødsfald. Ved at benytte mig af ”bryllupper” som overgangsritual, undgik jeg herved at smykket ville blive til et sørgeligt minde om tidligere familiemedlemmer, men i stedet kunne fungere som en mediator og tilføre bæreren fornyet styrke.
Selve smykket er designet ud fra en designanalyse af virksomhedens smykkekartotek og ud fra virksomhedens design DNA, hvor der er lagt vægt på, at bruge holdbare og originale materialer. Jeg har hertil benyttet mig af virksomhedens karaktertræk, med de rå filemærker, på den aftagelige hårnål. De 3 ringe symboliserer uendeligheden og ritualet af arvesmykket: Kvinden der videregiver smykket til bruden på hendes bryllupsdag -> Kvinden der nu står til at arve og værne om smykket -> Den fremtidige kvinde der skal arve smykket.
Affinity er designet som en mulitfunktionelt smykke og ud fra de kendte rim om hvad en brud skal bære på sin bryllupsdag for et lykkeligt ægteskab. Smykket er designet i hvidguld med en blå akvamarin og hvide diamanter.
Empower your senses, 2018
Kinesthasia betyder ”bevægelsessans” og er en wearable i form af 2 GPS ringe, der guider dig via vibrationer og lys koblet til google maps på din smartphone. Slip skærmen på din smartphone og nyd dine omgivelser og mærk hvordan din krop sanser ringenes vibrationer på din rute gennem byen.
Kollektionen består af 3 ringe i sterling sølv, hvoraf 1 ring har facetslebne, hvide zirconia. Kollektionen er udarbejdet i forbindelse med projektet Everyday you og som virksomhedscase til SOKOLOV. Produceret i samarbejde med Josephine Dueholm, Sabina Österberg og Ann-Sofie Van Hauen.
Kinesthasia er udarbejdet som en virksomhedscase for den russiske virksomhed SOKOLOV, med henblik på, at designe en wearable med henblik på en upcoming trend eller et nyt behov i markedet og kunne kombinere det med nymoderne teknologi, forklædt som en wearable. En wearable er betegnelsen for en teknologisk genstand du kan have på, såsom et ur, smykke, solbrille, smartphone m.fl. Opgaven indebar at vi skulle designe en wearable til virksomhedens målgruppe ud fra en ung, kvindelig, tech-savy persona, der skulle kunne bruges som et smykke.
Ved at benytte forretningsmodellen Brand Brief kunne vi samle vores businessundersøgelser af SOKOLOV og fastslå virksomhedens vision, stilart, målgruppe m.fl., som vi skulle kunne designe ud fra. For at samle inspiration startede vi med at brainstorme ud fra hvad der kunne fungere som en wearable, forklædt som et smykke. Hér kom vi op med forskellige idéer og talte om hvilke behov og tendenser vi så i markedet netop nu. Vi talte meget om den store mediedækning omkring ”hudsult” og savn til omverdenen. Både ældre rundt om i landet savnede fysisk kontakt og følte sig ensomme, men også unge mennesker følte at sociale medier var blevet en erstatning for fysisk kontakt, hvilket blev understøttet af en britisk undersøgelse foretaget i 2017 der viste, at et flertal af unge mennesker ville ønske, at sociale medier slet ikke fandtes. Ved hjælp af artikler og statistikker fra både ind- og udlandet, kunne vi bekræfte dette som et voksende problem, og med afsæt i vores egen spørgeskemaundersøgelse, fandt vi vores case: Vi ville bekæmpe hudsult.
Dette viste sig dog at være sværere end først antaget og efter at have benyttet os af DART-modellen, der kan bruges til at undersøge trends og tendenser, blev vi klogere på evt. problemløsninger i form af vægtdyner, krammeterapeuter m.m. Det blev dog klart, at vi hverken ved hjælp af vibrationer, apps eller akupunktur kunne kreere et teknologisk smykke, der beviseligt kunne løse problematikken omkring hudsult. Vi måtte derfor gå tilbage i Design Thinking-modellen og igen se på vores brainstorming og trendspotting. Ligesådan med hudsult, kunne vi se en up-coming trend i at være mere til stede i nuet. Flere og flere mennesker begyndte at bevæge sig tilbage til naturen, med kontrolleret skærmtid på telefonen og mobilfrie weekender. Ved hjælp af studier og videnskabelige artikler blev vi samtidig klar over, at nymoderne teknologi kan være en væsentlig problematik for vores velbefindende, såsom at øget skærmtid går ind og påvirker søvn, at kvinder der går med barnevognen har travlt med at tjekke sociale medier og cyklister kommer til skade i trafikken grundet smartphones. Vi ønskede at skabe en wearable, der kunne hjælpe med at være mere til stede i nuet.
Vi arbejdede videre med at kunne finde vej igennem byen, uden brug af smartphones. Vi nåede frem til, at hvis vi ville skabe et smykke, der ved hjælp af vibrationer koblet til din navigation på din smartphon, kunne guide dig fra A-B, blot ved brug af dine sanser. For at teste vores ide byggede vi en prototype, der ved hjælp af en app kunne vibrere i forskellig styrke og testede om man kun ved brug af sin følesans, kunne komme uforhindret frem til sin slutdestination. Vi nåede frem til, at vi var nødt til at designe et smykke der kunne bruges på begge hænder, da det var for svært at navigere i vibrationsstyrker eller mønstre. Ved at designe to smykker der skulle bæres på både højre og venstre side af kroppen, blev det meget nemmere at kunne navigere rundt. Vi valgte derfor at designe 2 forskellige ringe, du skulle bære på hver hånd. Vi anså dog hurtigt en designmæssig problematik omkring størrelsesforholdene, da det skulle kumme rumme teknologien og hvad hvis du ramte et kryds i trafikken med flere sideveje, hvilken en vej skulle man så vælge?
Vi tog derfor beslutningen om, at den ene ring, skulle have et væsentligt større design og agere som den førende ”ledelsesring”. Ved at udsmykke den som et kompas og kombinere den med integreret LED-lys gemt under simili-sten, kunne man altid se ned på ringen hvis man blev i tvivl om navigationen og så ville ringen lyse dig på vej.
Ringene er designet til at kunne navigere vej, ved at teknologien i ringene er koblet sammen med en app på telefonen, der fungerer som enhver navigationsapp på din smartphone, som man så indtaster sin destination og så er det bare om at tage ringene på og komme ud og nyde omgivelserne.
B WARE er et brand, der har fokuseret på at skabe en smykkekollektion, der skal være med til at skabe et håb hos forbrugeren, der gennemgår en svær periode i sit liv. De 4 samleringe symboliserer et helingsforløb, bestående af 4 faser: nedturen, sorgen, genoprejsningen og den genvundne glæde. Ved at bære ringene i offentligheden skaber man opmærksomhed omkring sorg og sorgprocesser.
Kollektionen Seasons består af 7 varianter i sterling sølv eller guld, produceret i Rhino 3D. Kollektionen er udarbejdet under entreprenørprojektet Smykker til forandring.
B WARE er skabt ud fra en problemstilling om, at ændre menneskers opfattelse af, hvad et smykke er og kan. Hensigten med denne opgave var, at forsøge at skabe et koncept med en tilhørende smykkekollektion, der kan skabe en forandring for forbrugeren.
Som kickstart til min problemstilling var jeg nødt til at starte med at brainstorme og derefter undersøge hvad andre mennesker tænkte om ordet ”forandring” og om de selv følte, at de befandt sig et sted i deres liv, hvor de selv følte eller ønskede en forandring. Jeg oprettede derfor et anonymt spørgeskema, hvor jeg indsamlede besvarelser fra 32 mænd og 102 kvinder fra Sjælland. Herudfra kunne jeg konkludere at det mest var kvinder imellem 30-50 år der søgte en forandring, med begrundelser som:
• At være modig
• Ikke lade sorgen tage overhånd om livet
• Give slip på frygten
• Ikke tænke dårlige tanker om mig selv
• Et ønske om at få det bedre med mig selv
Dette spørgeskema fik mig til at overveje, om der i virkeligheden var en større gruppe af kvinder der søgte noget positivitet, der kunne holde de negativer tanker lidt på afstand? For at understøtte min teori om, at der var et stigende antal kvinder i 30-50 års alderen der følte sig alene og ensomme, benyttede jeg DART-modellen. Her støtte jeg bl.a. på en behandlingsteori kaldet to-sporsmodellen udviklet af Freud, der inddeler sorgen i 4 faser. Modellen var med til at understøtte min hunch om, at der var et langt større antal kvinder, der sad med samme følelse af håbløshed og dette påvirkede mig til, at ville fokusere på at designe en smykkekollektion der kunne give noget positivitet tilbage til denne målgruppe af kvinder.
For at kunne sætte mig bedre ind i disse kvinders perspektiv, interviewede jeg en kvinde, jeg vidste havde gennemgået et hårdt forløb med en skilsmisse og en langtidssygemelding. Dette skulle være med til at give mig en bedre forståelse for, hvordan hendes hverdagsbillede så ud igennem hendes øjne. Hvad gjorde hun for at hjælpe sig selv og havde hun nogle gode råd til, hvad andre kvinder kunne gøre i lignende situationer. Igennem interviewet beskrev kvinden, at hun igennem vinteren nåede sit lavpunkt: alt i hendes liv føltes koldt og mørkt og hun kunne ikke se lyset for enden af tunnellen, men engang i foråret da alle blomsterne og bladene på træerne begyndte at springe ud, begyndte hun at mærke glæde igen.
Jeg benyttede mig af en ny brainstorming til udvikling af nye idéer, der kunne bakke op om min forandringshypotese. Jeg udvalgte de bedste idéer og fandt inspiration igennem interviewet om de de forskellige årstider og Freuds model om sorgbearbejdning. Jeg ville designe en smykkekollektion der kunne skabe et håb for forbrugeren og samtidig repræsentere de 4 faser man gennemgår, når man gennemlever en personlig krise. Jeg udviklede en model der skulle illustrere dette helingsforløb og hvordan ringene kunne symbolisere: nedturen - sorgen - genoprejsningen - glæden. Kollektionen er designe ud fra 4 samleringe der hver især skal symbolisere de 4 årstider og samtidig illustrere et helingsforløbet. Ringene er tiltænkt at man erhverver dem én af gangen begyndende med efteråret, enten ved at købe det som en gave til sig selv eller forære den til en man ved, står ved en skillevej i livet. På denne måde gør man opmærksom på, at de ikke er alene og at livet nok skal vende og på denne måde kan man være med til at skabe fornyet håb.
gogliv/livsstil/trivsel/art5524083/100.000-voksne- danskere-føler-sig-ensomme Teori: Freud beskriver en psykologisk proces for sorgarbejde kaldet ”tosporsmodellen”, der inddeler sorgen 4 faser, som mange mennesker bliver behandlet efter. Senere forskning har dog vist, at den ikke passer på alle: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/institut_psykologi/forskning/forsknin gsgrupper/videnscenterforpsykotraumatologi/temasider/sorg/tosporsmodellen Kultur: Glaskunst af Adi Holzers Baunekirken til at skabe håb og glæde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/baunekirkens-nye-kunst-skal-skabe- haab-og-glaede På Rigshospitalet traumeafdeling Randers, har kunstneren Peter Holst Henckel fået til opgave at skabe et kunstværk, der skal give en følelse af vækst, liv og håb: http://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/News_2014/05-maj/kunst-som-symbol- pa-liv-og-hab/
Psykiske objekter/ tegn: Ankeret er et kristent symbol og samtidig et symbol for håb. Tekster: Bøger: ”Papmaché-reglen” af Hella Joof, ”Wild” af Cheryl Strayed, ”Døden, sorgen, håbet” af Flemming Kofod-Svendsen. Fotos/ Videoer/ Billeder: Christian Hopkins fotoserie ”Depression” afspejler hans egne erfaringer på, hvordan depressionen kan tage form mange afskygninger: http://www.hu ngtonpost.com/2015/07/07/christian-hopkins-depression- photography_n_7714426.html?slideshow=true#gallery/437748/20 Interviews: Forfatteren Naja Marie Aidt fortæller om sorgen ved at miste og hvordan hun har bearbejdet den, for at komme tilbage til hverdagen: https://www.information.dk/mofo/naja-marie-aidt-sorgen-kaempe-fucking- monster-oedelaegger-alting
Giv sig selv, eller anden en gave, når pers. kommer videre
Gaden: Healing og stensymbolik har været med til at skabe en trend gadebilledet, der hos forbrugeren skal skabe en overbevisning om, at stenens kraft kan overføres til bæreren. Medier: Igennem sociale medier søger vi hele tiden anerkendelsen om det perfekte liv. Vi stresser os selv ved tanken om at være perfekt og har fået sværere ved at acceptere os selv og hvad der er normalt: https://www.b.dk/nationalt/sociolog-det- perfekte-liv-er-en-syg-tendens-i-tiden Socialt: Der er kommet en stigende tendens til at være modige og åbenmundede omkring tabubelagte emner via internettet. Mange ere mennesker fortæller åbenhjertet på bl.a. Facebook, Instagram og blogs, at de lider af en depression, har en sygdom eller simpelthen føler sig ensomme. Industri: Teknologien har gjort det muligt at chatte anonymt via diverse blogs og chatforums, om deres problemer.
Film: ”Wild”, 2014. Efter hendes mor død, et heroinmisbrug og et mislykket ægteskab, begiver forfatteren Sharyl Strayeds sig ud på en vandretur Canadas vildmark, i håbet om at nde sig selv igen. Blog: 21-arige Maj blev forældreløs som 7-arig og har startet en blog, for at forsikre andre mennesker om, at man ikke ”er Palle alene verden” og her kan dele sin sorg: http://du-er-ikke-alene.bloggersdelight.dk/2015/06/03/det-er-okay-at-vaere-ked-af- det/ Moodboard: Efter at have gennemgået DART-modellen og dens parametre, har jeg forsøgt at lave en moodboard, der skal illustrere hvilke følelser disse mennesker besidder, når de sidder denne gråzone. Artikler: Følelsen af ensomhed: http://kvindetid.dk/christina-bendix-vaere-ensom- og-foele-sig-alene/
Medfølger digt, eller opmuntrende tekst
Ikke vær bange for forandringer Spejlvendt
Smykket skal give håb om bedre dage
Ringe der kan sættes
sammen
Positive ord
Køber en ring, når man når videre i perioden
Skal symbolisere årsskiftet
Et smykke der selv kan ”visne” ?
TALES-kollektionen er designet som barselsgave til ”de nye forældre” og skal symbolisere eventyret ved at blive forældre. De forskellige charms er alle inspireret af 4 individuelle fortællinger, vi er vokset op med igennem barndommen, der inkluderer: ”Tornerose”, ”Den grimme ælling”, ”Den standhaftige tinsoldat” og ”Storken, der kommer med barnet”.
Kollektionen består af 16 charms af sølv, guld og zirconia og er lavet i Rhino i 3D. Kollektionen er lavet i til projektet overgangsritualer, som case for Pandora, i samarbejde med Nanna Frandsen, Carla Stolper og Helena Roelsgaard.
TALES er en kollektion der er udarbejdet som en case for den danske smykkevirksomhed Pandora. Opgaven bestod i at udvikle en ny kollektion til en af Pandoras eksisterende målgrupper, med fokus på overgangsritualer. Vores gruppe fik til opgave, at designe en barselsgave. Projektet skulle designes i 3D og bestå af mindst 16 varianter.
Vi lagde ud med at lave en detaljeret virksomhedsanalyse af Pandora, med fokus på det danske marked og deres salg af charms. Som en del af virksomhedsanalysen var vi bl.a. ude og observere deres butikker, sortiment og interviewe deres butiksansatte. Her lærte vi, at Pandora har et stort udvalg af charms i mange prisklasser, da de har en vision om, at sælge luksussmykker til alle aldre, til en overkommelig pris. Ved køb af deres charms binder de forbrugeren til sig, idet de har skabt et samleobjekt, der ikke kan kombineres med andre brands, grundet deres specialdesignede kæde.
Efter at have defineret Pandoras segmenter, udarbejdede vi et anonymt spørgeskema, hvor vi undersøgte mænd og kvinder i alderen 18-35 og deres opfattelse af virksomheden. På trods af at 85% kendte virksomheden, var det kun 34 ud af 108 der ejede et smykke fra Pandora. Igennem opfølgende interviews efterspurgte vi idéer til charms målgruppen ville være interesseret i, hvis de skulle købe eller give en barselsgave. Her lød svarene: sut, hjerte, engel, perle, diamant, fodaftryk, stjernetegn m.fl. Men efter at have observeret Pandoras udvalg, er dette charm der allerede eksisterer i virksomhedens sortiment. Vi måtte derfor begynde at brainstorme på nogle nye idéer til et barselssmykke. Vi talte om, at når det nu er en barselsgave, så er det jo mændene der er vores købersegment. Dette var en vigtig overvejelse i forhold til vores konceptudvikling, da vi skulle komme op med et koncept, der kunne få dem til at købe et charm til deres partner. Vi kom herfra på en idé om, at designe charms ud fra romantiske fortællinger og eventyr. Vi nedskrev alle eventyr der indeholdte par og argumenterede for hvordan deres forskellige personligheder kunne afspejle de kommende forældre. Men selvom der er mange eventyrer af både H.C. Andersen og Brødrene Grimm, så er eventyrer jo ikke altid kendt for at ende lykkeligt. Derfor talte vi om også at inkludere fortællingen om storken der kommer med barnet, for at understrege, at kollektionen er designet med henblik på en barselsgave. Da vi havde udvalgt de forskellige historier, måtte vi være konsekvente med udvælgelsesfasen, da vi var pressede på tid og resourcer. Dette betød at vi skalere ned til, at designe ud fra 4 fortællinger og bl.a. måtte fravælge kendte klassikere som Klodshans, Tommelise, Prinsessen på ærten og Svinedrengen.
Ud fra en visuel formanalyse blev vi bekendte med Pandoras formsprog og design DNA, som vi afspejlede i et moodboard der agerede som en visuel rettesnor igennem vores skitsering, udvikling af prototyper og sidenhen vores endelige design.Vi valget at vores charms med de 4 fortællinger skulle bestå af 2 dele som en symbolsk afspejling af de to forældre og kæden imellem der binder dem sammen.
Til at styrke markedsføringen af charms-kollektionen, kom vi på den idé at der ved køb af et af TALES-kollektionens charms, skulle medfølge et lille hæfte i samme stil som de gamle Pixi bøger der rummede netop dét eventyr, du købte som charm. På denne måde, udvælger far hvilket eventyr der afspejler deres forhold, mor får smykket som et evigt minde og barnet får lov at vokse op med eventyrfortællingen, helt fra sin fødsel.
Et smykke, der rummer glæden ved, at starte et nyt eventyr sammen.
Brochen er inspireret af Art Nouveau-stilens organiske former, med efterårets halvnøgne grene og pilen, der blomstrer med gæslinger.
Brochen der er produceret i messing med ferskvandsperler i forbindelse med projektet ”Reinterpretation”, med henblik på, at skulle passe til Gustav Klimts berømte maleri fra 1907 ”Kvinden i guld”, der afbilder den jødiske kvinde Adele Bloch-Bauer.
Perledug er designet ud fra en opgave om at lære at kunne aflæse smykker ud fra et historisk perspektiv og få et indblik i hvilke faktorer der har indflydelse på udformningen af smykker. Vi ville hver især få tildelt et anerkendt kunstmaleri og ud fra dette, skulle vi hver især designe et smykke, der harmonerer med den gældende stilart og formsprog. Jeg trak stilperioden Art Nouveau med portbilledet ”Woman in Gold”, malet af Gustav Klimt i 1907.
Før at jeg kunne begynde min designproces, var jeg nødt til at undersøge historien bag billeder og den stilhistoriske periode for hvornår billedet var malet. Art nouveau er en kunstnerisk stilperiode der herskede i Europa omkring 1890-1915. Ordet ”Art nouveau” betyder ny kunst, men går også under navnene Jugend og er i Danmark bedre kendt som skønvirke. Stilen er inspireret fra Japan og er kendt for dens organiske og geometriske former med flydende linjer, blomsterdekorationer og med motiver af dyr, menneskekroppen og naturen. En af de kunstnere man forbinder med art nouveau, er den østrigske maler Gustav Klimt, der levede fra 1862-1918 og som er specielt kendt for hans værker med brug af sølv- og bladguld. Han anses for at være en af de førende kunstnere, der banede vejen for art nouveau-stilen og er specielt kendt for hans portræt af den jødiske kvinde Adele Bloch-Bauer, også kendt som ”Woman in Gold”. Hun er afbildet som en meget smuk kvinde, med store svulmende læber, i en stor kjole af guld, dekoreret med snirklende cirkler, rektangler og symboler inspireret fra Egypten. Hun er pyntet med store dyrebare smykker, der har skullet symbolisere hendes magt og rigdom.
Gustav Klimt malede kun jødiske kvinder. På dette tidspunkt var 2. verdenskrig ved at bryde ud og alle de kvinder han har portrætteret, var på vej til at blive udryddet under holocaust. Trods hans mange afbildninger af de jødiske kvinder, gjorde dette ikke hans portrætter mindre populære og specielt ikke hos nazisterne, der fandt hans værker fantastiske og frarøvede Adele Bloch-Bauers familie ”Woman in gold”. Først i 2006 efter en 6-årig lang retssag, blev maleriet leveret tilbage til efterfølgerne af familien Bloch-Bauer. Det blev siden solgt på auktion i New York for 135 millioner dollars og var dengang det dyreste solgte maleri i verden.
Som baggrund for designprocessen, har jeg ladet mig inspirere af den grufulde historie bag Gustav Klimts maleri og har udtænkt en persona, der både trækker tråde til den frygtelige historie om holocaust og afspejle art nouveau-stilen. Da det var vigtigt for min designproces at designe et smykke der afspejlede art nouveau-stilen, researchede jeg på brug af smykkematerialer og formsprog. Da det er en stilart der er meget symmetrisk og detaljeret og ofte tager afsæt i mennesker, dyr og naturen, begyndte jeg at undersøge mere om planteriget.
Piletræer er en meget hårdfør plante, der næsten er umulig at slå ihjel. Ligesom med de overlevende fra holocaust ville jeg gerne designe et smykke, der kunne afspejle den sejr. Jeg begyndte at arbejde med forskellige skitseringer med inspiration fundet i pilens dunede gæslinger og de nøgne grene tynget med regndråber. Smykket skulle være organisk og detaljerigt og jeg besluttede derfor at lade inspirationen få frit løb ved at arbejde med prototyper. Mine idéer med grenene, passede ikke så godt som hverken ring eller øreringe, så jeg valgte derfor at designe en broche. Da det jo var kvinden i guld, skulle designet selvfølgelig illustrere en guldbroche og dertil ville jeg gerne benytte mig af ferskvandsperler, da perler er et organisk smykkemateriale der flittigt er brugt, både i dag og dengang Adele Bloch Bauer portraterede for Gustav Klimt.
Armcuffen er inspireret af udstillingen ”Danefæ” på Nationalmuseet i København og det verdensberømte udstillede danefæ ”guldhornene”, der blev fundet i Sønderjylland i 1600- og 1700-tallet. Symbolet på armcuffen forestiller Solguden, der i både den nordiske- og græske mytologi, fortæller om en hest, der trak solskiven i en linje over himlen og månen, der ligger og lurer bag ved hestens hove.
Cuffen er produceret i kobber og designet til Nationalmuseets museumsbutik i samarbejde med Josefine Toft Romme.
Armcuffen er udviklet ud fra en opgave om, at designe et smykke til Nationalmuseets museumsbutik med inspiration fra museets Danefæudstilling. Som forarbejde til designprocessen, besøgte vi udstillingen og museumsbutikken. Igennem observationer og interviews af både den ansvarshavende for museumsbutikken og butikkens købersegment, gav os muligheden for at identificere butikkens udvalg af produkter og målgruppe. Museumsbutikkens mission er, at udvikle og sælge produkter til museets besøgende, der entydigt fremhæver og forlænger gæstens museumsoplevelse. Ud fra diverse forretningsanalyser bestående af en PEST-analyse, de 4 P’er, SWOT-analyse, spidergram og observationer, kunne vi konkludere at museumsbutikken har et stort udvalg af produkter i mange forskellige prisklasser, og at de er gode til at informere deres kunder og forny deres sortiment, i takt med de forskellige udstillinger Nationalmuseet lancerer.
Ud fra vores interviews kunne vi konkludere, at det primært var kvinder og mænd i alderen 50+, som besøgte Museumsbutikken, hvilket blev understøttet af vores ekspertinterview. Efter at have defineret vores målgruppe gik vi i gang med at trække yderligere information ud fra vores forbrugeranalyse. Vi skrev alle informationer fra vores interviews på postit sedler og begyndte at gruppere vores svar. Interviewet viste, at det var vigtigt for målgruppen, at smykkerne var lavet af ædelmetaller frem for alternative materialer og efterspurgte et endnu større udvalg af billige, historiske smykker. De forklarede også at de ville være mere tilbøjelige til, at købe smykker både til sig selv og som souvenir, hvis prisen var under 500 kr. Ud fra disse svar kunne vi konkludere at vi skulle fokusere på smykker af ædelmetaller, produceret i billigere materialer og nemme produktionsmetoder, når vi skulle i gang med vores designproces.
Da det primært var kvinder der købte smykker i museumsbutikken, valgte vi at skalere vores målgruppe til at være kulturinteresserede kvinder i alderen 45-75 år, inkluderende bade lokale og turister. Herudfra skabte vi en persona, der skulle levendegøre et eksempel på virksomhedens målgruppen. Vi startede vores designproces med at tage udgangspunkt i begrebet Danefæ. Vi brainstormede hver især ud fra begrebet, og lavede herefter et fælles mindmap, som skulle være til inspiration for vores produktudvikling.
Da vi besøgte Danefæ- udstillingen faldt over mange forskellige symboler der var aftegnet på metaller, krukker, sværd mm. og blev meget inspireret af Guldhornene, der hver især fortæller en historie. Vi besluttede os for, at vi gerne ville gå videre med de symboler, der var aftegnet på helleristninger og valgte seks symboler ud, med hver deres betydning: solen, solhesten, skibet, shamanen, hunden og krigeren. Vores intention var at skabe en kollektion bestående af seks forskellige smykker med symbolerne på. Til min eksamen, valgte jeg at fokusere på solhesten. Solhesten symboliserer en hest som trækker en solskive over himlen. Solen var det centrale i religionen, og blev opfattet som en gud. Menneskerne forestillede sig, at solen blev trukket af en hest, hen over himlen om dagen, der var med til at opretholde dagens cyklus i al evighed, og uden solens bevægelse ville verden gå under.
Vi diskuterede muligheden for at, designe et armbånd eller en halskæde i et meget råt design, da der herved ville være større mulighed for, at vi kunne ramme en større målgruppe af både mænd og kvinder og det kunne være justerbart og samtidig passe flere størrelser. Vi besluttede os i sidste ende for en åben armcuff og begyndte at lave 3D modeller i modellervoks. Her fandt vi det endelige design og gik ud og testede det på vores målgruppe.
GAIA betyder ”Moder jord” på græsk og er en smykkekollektion, du kan bære som en talisman da den giver dig en følelse af, at gøre noget godt for miljøet. Så snart du tager smykkerne på, kan du mærke naturens kræfter. Hvis du køber et smykke af GAIA-kollektionen, er du med til at værne om miljøet og du kan bære smykkerne med god samvittighed.
Kollektionen består af et armbånd, en halskæde, øreringe og en lillefingerring. Smykkerne er produceret i sterling sølv med facetslebne zirconia og er designet for Swarovski Gemstones, i samarbejde med Alice Barning, Nanna Frandsen og Fie Sillemann.
GAIA er udarbejdet som en case for den russiske virksomhed Swarovski Gemstones. Opgaven bestod i at vi skulle udvikle en smykkekollektion til deres trend- og inspirationskatalog, med udgangspunkt i trenden Talisman and Symbols. Kollektionen skulle udarbejdes ud fra en upcoming trend til verdensmarkedet, inkluderende virksomhedens smykkesten.
Som forarbejde til design- og trendanalysen, udarbejdede vi en detaljeret brand- og businessanalyse af Swarovski Gemstones, hvor vi bl.a. undersøgte målgrupper, konkurrenter, mission&vision, der alle var med til at danne grundlag for en strategisk produktudvikling og tilgang til designet. Swarovski Gemstones er et sub-brand til SWAROVSKI, der tilbyder ædelsten til virksomheder, som de kan bruge i deres smykker. Her lærte vi, at virksomheden kun promoverer deres gemstones via deres hjemmeside, messer og trendbog, da de har specialiseret sig i at sælge deres produkter B2B og lave specialbestillinger for deres kunder, der inkluderer store virksomheder på verdensplan såsom Dior, Chanel m.fl. Hver sten er skåret af naturlige, rå materialer og virksomheden har patent på at producere og sælge man-made ”swarovski sten”. Virksomhedens styrke ligger i, at de fokuserer sig på perfekte sten og slibninger og at de er meget miljøbevidste. De er opmærksomme på arbejdsmiljøet i minerne og er medlemmer af Responsible Jewellery Council (RJC).
Efter at have undersøgt virksomheden, begyndte vi at dykke mere ned i trends og symboler og interviewe målgruppen omkring hvad de anså som værende en talisman og viste om symboler. En talisman kan være mange forskellige ting da det kommer an på den følelsesmæssige og personlige betydning for den individuelle person, som f.eks. en tatovering, smykke eller endda en telefon. Vi lever i en tid, hvor teknologien kontant er i udvikling, og i dag anser mange endda deres mobiltelefon for at være en talisman, da den gemmer på mange af vores værdifulde og private oplysninger og vi føler derfor en stærk tilknytning til den. Du har sikker hørt nogen udtrykke, at de føler sig nøgne uden deres telefon?
Symboler kan også være et billede af noget, du ser hver dag, i samfundet og som du kender uanset hvor i verdenen du befinder dig, f.eks. symbolet for et toilet eller en elevator. For de fleste mennesker har symboler stadig den samme betydning som for mange årtier siden, som når du ser et hjerte, der er et symbol for kærlighed eller et kors der et symbol for religion. Symboler er ting, der minder folk om noget. Ud fra egne interviews konkluderede vi, at vores målgruppes opfattelse af en nutidig talisman indebar:
1. Teknologiske objekter såsom iphones, computere osv.
2. Værdisæt, såsom stigende miljøbevidsthed, som folk lever efter og udøver i deres dagligdag.
Disse “talismans” ville vi inkorporere i vores kollektion, hvor de kunstigt fremstillede sten fra Swarovski Gemstones ville være med til at understrege teknologiens massive udvikling og at man ved hjælp af teknologien nu kan erstatte udvinding af ædelsten fra minerne der tærer på naturen.
Ligesom Svarowski Gemstones havde vi en hunch om, at miljøbevidsthed ville begynde at blive en meget større del af vores hverdag, hvor folk aktivt tager valget om at købe manmade sten i stedet for naturlige. Som belæg for vores hunch, arbejdede vi ud fra DART-analyse, der var med til at understøtte at folk var begyndt at tage flere bæredygtige valg som f.eks. at købe øko-æg, undgå plastikposer og selv Hollywood producerer flere og flere film om de altødelæggende konsekvenser det kan have, hvis vi ikke passer på vores jord. På baggrund af vores hunch, ville vi gerne skabe en kollektion til Swarovski Gemstones, som udtrykker vores målgruppes personlige og æstetiske værdier, og samtidig understøtte den stigende
interesse for at købe man-made sten, i en tid hvor teknologi og bæredygtighed er samtidens svar på en talisman.
Med udgangspunkt i vores interviews og målgruppe, udviklede vi en persona for at kunne billedegøre målgruppens estetiske stil, pains og gains. Vi talte om, at vi godt kunne tænke os at designe et statement piece, der sprang i øjnene og repræsenterede den miljøbevidste trend. Vi fandt inspiration i det genkendelige symbol for genbrug og udarbejdede herudfra forskellige skitser og prototyper med symbolet i mente. Som materialevalg ville vi benytte genbrugssølv og manmade sten og varme sølvet op, så det fik en rå effekt, der kunne afspejle naturen. Vi valgte at oxidere overfladen på smykkerne, så de blev mere edgy og rillerne i sølvet rigtig trådte frem. Vi endte med at vende de store swarovski sten med bunden i vejret, så de fremstod skæve og anderledes, ligesom når du graver dem frem fra minerne. Dette var en ændring i det oprindelige design, da stenene ellers ville skære ind i huden.
Vi valgte at kalde kollektionen for GAIA, da det er det græske navn for moder natur og de enkelte produkter kaldte vi Gaea (earth), Alecta (honesty), Iora (purity) og Aglaia (shine), da vi mener at det er de nøgleord der repræsenterer vores koncept og kollektion. Som tagline valgte vi ”state your values”, fordi at GAIA er en statement kollektion der udtrykker folks værdier. Med et design der både taler til personlige værdier og samtidig er fremstillet af miljøvenlige materialer, er det smykker man kan bære med god samvittighed, og de bliver derved en talisman for vores målgruppe.
Smykkekollektionen er designet til kvinden, der hviler i sig selv og føler en tiltrækningskraft til havet. Ved at forene det varme og smukke glas, som mange mennesker samler på stranden, kan hun altid have et stykke af det store ocean med sig.
Smykkerne er produceret i messing, resin og glas og består af et armbånd, halskæde, ring og et par ørestikker. Kollektionen er produceret i forbindelse med projektet ”Mixed Materials”, hvor opgaven gik ud på, at designe en smykkekollektion bestående af mindst to alternative materialer. Kollektionen er lavet i samarbejde med Josephine Dueholm, Camilla Jacobsen, Naja Le Wennerfeldt og AnnSofie Van Hauen.
Smykkekollektionen er designet ud fra en gruppeopgave om, at designe en smykkekollektion ud fra en persona, bestående af 4 statement smykker. Smykkerne skulle indeholde mindst 2 alternative materialer og 1 ædelmetal.
Vi lagde ud med at undersøge markedet for brug af alternative materialer indenfor smykkeindustrien, der spænder over eksempler såsom:
• Armstrongs gummiarmbånd - LIVESTRONG
• Kinesiske lykkearmbånd af porcelæn
• Humørringe
• Silkebånd med møtrikker
Vores research viste, at det igennem 00’erne havde været hyppigt brugt, at anvende billigere og alternative materialer til produktion af smykker, hvorimod at nutidens alternative smykker oftest bliver set indenfor fashionindustrien, som store statement pieces der er en del af en samlet kollektionen på catwalken.
Igennem sekundære interviews fra tilfældige på gaden, blev vi klogere på kvinders holdning til alternative materialer forklædt som smykker. Det var oftest kvinder imellem 22-35 år, der fandt alternative smykkematerialer interessante og en uddybende spørgeskemaundersøgelse viste, at der ikke var en udbredt efterspørgsel på denne form for smykker, da de blev opfattet som værende billige, plastiklignende, en sjov gimmick eller et statement piece. Ved brug af vores brugerundersøgelser kombineret med observationer af kvinder i bybilledet og i nattelivet, kunne vi nu definere en målgruppe og persona. Vores persona karakteriserer et eksempel på den målgruppe der ville være interesseret i, at gå med smykker af alternative materialer. Vi valgte at illustrere den trendbaseret storbykvinde, der har fart på karrierefronten og privatlivet. Selvstændig, kunstinteresseret og videbegærlig, er nogle af de nøgleord der afspejler hendes personlighed.
Som kickstart på vores designproces, tog vi udgangspunkt i vores persona og hendes værdier, pains & grains. Herudfra skabte vi et moodboard der skulle skabe inspiration og fungere som et æstetisk pejlemærke. Valget faldt på glas fra stranden da deres unikke former harmonerede med vores designæstetisk samtidig med, at den sandsslebne overflade i glasset kunne skabe afstressende associationer om, en tur på stranden, væk fra byen, stress og jag. Resin var vores andet materialevalg, da vi kunne bruges det til at fæstne glasset i.
Igennem produktudviklingen løb vi ind i flere problemstillinger: Vi blev klar over, at glasset ville volde problemer når det skulle fattes og loddes, grundet dets skrøbelighed og unikke former. Vi valgte derfor, at fylde fatningerne med resin der ville fungere som en superlim og holde glasset på plads. På den måde ville vi undgå at glasset skulle slå sig løs og det ville være mindre udsat overfor slag. Desværre fjernede resinen den sandslebne overflade og farven fra modellervoksen, der skulle undlade at resinen løb ud af fatningerne, satte aftryk på dele af glasset. Dertil kunne smykkerne ikke poleres op når glasset var blevet indfattet, da voksen fra polértromlen satte aftryk på glasset.
Ud fra dette projekt lærte jeg meget om glassets skrøbelighed og hvor svært det kan være, at skabe den matterede overflade som havet naturligt former glasset i.