KIM SUNDTOFT HALD
SCM-professor fra CBS: Nye krav gør forsyningskæden til strategisk ressource.
SARA KRÜGER FALK
Leder af Global Compact: CSRD er vejen til fremtidssikrede virksomheder.
BRIAN VAD MATHIESEN
Energiprofessor ved AAU: Grøn omstilling kræver aktive virksomheder.
Account Managers
Noah Wrang-Jørgensen
Jens Birkholm Ragner
Managing Director Johan Gilbe
Contentway
Contentway er specialister content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem skræddersyet medie. Vi distribuerer relevant information af højeste kvalitet, som med velovervejede og aktuelle emner i fokus skaber og tilbyder den rette medieeksponering til vores kunder.
I en verden præget af klimakrise, globale chok og teknologisk hyperudvikling bliver fremtidens vindere de virksomheder, der formår at integrere bæredygtighed, resiliens og digitalisering. Kun gennem synergier mellem disse områder kan forsyningskæderne skabe konkurrencefordele og sikre langsigtet succes.
Omslagsfoto
Trykkeri
Umeå.
forbehold for evt. tryk- og farvefejl.
Følg os @contentwaydk
Kontakt os Contentway A/S Vesterbrogade 10 1620 København
Telefon
+45 89 87 10 25
Web contentway.dk
Email info@contentway.dk
Danske virksomheder står over for et afgørende paradigmeskifte inden for Supply Chain Management (SCM), hvor globale kriser, geopolitiske disruptions, klimaforandringer og skærpede lovkrav udfordrer de eksisterende styringsmodeller. Den traditionelle tilgang med fokus på omkostningsminimering og just-in-time levering er ikke længere tilstrækkelig.
Implementeringen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) stiller nu omfattende krav til virksomheders rapportering om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG). Dette ram-
mer direkte ind i forsyningskædens hjerte, hvor op til 90% af mange virksomheders CO2-aftryk findes.
Samtidig har de seneste års kriser – fra COVID-19 til Suez-blokaden og geopolitiske spændinger – understreget behovet for robuste og resiliente forsyningskæder. Virksomheder må balancere mellem effektivitet og redundans, mellem globalisering og regionalisering.
Denne kompleksitet forstærkes yderligere af digitaliseringens hastige udvikling, hvor kunstig intelligens, maskinlæring og avanceret dataanalyse revolutionerer prognoser, lagerstyring og transportoptimering.
Fremtidens vindere bliver derfor de virksomheder, der formår at navigere i dette komplekse landskab ved at integrere bæredygtighed, resiliens og digitalisering som strategiske parametre. Dette kræver fundamentale ændringer i tre nøgleområder:
For det første må virksomheder etablere fuld transparens gennem hele værdikæden. CSRD kræver indsigt i scope 3-emissioner, hvilket nødvendiggør datadeling og samarbejde med leverandører på helt nye måder. Digitale tvillinger og blockchain-teknologi bliver afgørende værktøjer til at dokumentere produkters rejse og miljøpåvirkning, samtidig med at de styrker forsyningskædens modstandsdygtighed gennem realtidsindsigt.
For det andet må logistik gentænkes. Transportoptimering handler ikke længere kun om omkostninger,
Genan – Partner Content
Hvert år udtjener millioner af dæk deres værnepligt på vejene verden over. I stedet for at se dem som affald har vi en oplagt mulighed for at genanvende de værdifulde materialer, de indeholder – og det sker allerede i stor skala. Cirkulær økonomi er ikke bare en vision for fremtiden, men en realitet, der skaber konkrete resultater, når vi gentænker vores ressourcer.
Dæk er fremstillet af slidstærke materialer, og når de genanvendes, kan de indgå i adskillige nye produkter, der gavner både miljøet og industrien. “Et udtjent dæk er ikke affald, men en ressource, der kan genanvendes til nye formål. Gennem genbrug sparer vi på jomfruelige råmaterialer og reducerer CO2-udledningen markant. Det giver både miljømæssige og økonomiske gevinster,” fortæller Poul Steen Rasmussen, Group CEO i Genan.
I dag bliver genanvendte dæk brugt i alt fra vejbelægning og sportsbaner til industrielle løsninger, og udover at være generelt bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer, bidrager de til bedre holdbarhed og mindre støj. Mulighederne vokser, og nu handler det om at fastholde den positive udvikling. Mange virksomheder og beslutningstagere har alle-
rede taget de første skridt og ser fordelene i at erstatte jomfruelige materialer med genanvendte alternativer. En afgørende faktor for at accelerere denne udvikling er, at både private og offentlige aktører prioriterer green procurement – altså bevidste indkøb af produkter med genanvendt indhold. Når der skabes større efterspørgsel på bæredygtige løsninger, styrkes incitamentet til innovation, og vi sikrer, at genbrugsmaterialer bliver den foretrukne løsning i endnu flere brancher.
Den cirkulære økonomi skal være standard, ikke undtagelsen Genanvendelse af dæk er et stærkt eksempel på, hvordan vi kan skabe reel forandring gennem cirkulær økonomi.
“Vi skal gøre genbrug til en integreret del af vores værdikæder. Det er ikke nødvendigvis nemt at være en grøn virksomhed i dag – kra-
men om balancen mellem CO2-reduktion, leveringssikkerhed og fleksibilitet. Multimodale transportløsninger, elektrificering og intelligente lagersystemer, der minimerer spild og maksimerer tilpasningsevne, bliver afgørende konkurrenceparametre.
Endelig kræver cirkulær økonomi nye kompetencer inden for returlogistik og produktdesign, der muliggør genbrug og genanvendelse. Virksomheder må udvikle forretningsmodeller, hvor produkter designes til adskillelse og materialer forbliver i kredsløb – understøttet af digitale teknologier, der sporer materialer og komponenter gennem hele livscyklussen.
De virksomheder, der ser CSRD og ESG-krav som mere end compliance, vil opdage betydelige forretningsmuligheder. Bæredygtige, resiliente og digitaliserede forsyningskæder reducerer ikke blot risici, men skaber også værdi gennem ressourceeffektivitet, stærkere kunderelationer og adgang til kapital fra ESG-fokuserede investorer.
Min forskning viser, at virksomheder med integrerede strategier for bæredygtighed, resiliens og digitalisering i deres SCM opnår både miljømæssige og økonomiske gevinster. Men transformationen kræver ledelsesmæssig prioritering og investeringer i kompetencer og teknologi.
Fremtidens vindere er dem, der formår at skabe synergier mellem bæredygtighed, omkostningseffektivitet, resiliens og digitalisering. Det er ikke nok at mestre ét område – det er integrationen og evnen til at implementere løsninger, der gensidigt forstærker hinanden, som vil definere succes. De virksomheder, der formår at navigere i dette komplekse landskab, vil ikke blot overleve, men trives i en verden præget af usikkerhed, kompleksitet og krav om både lave omkostninger og høje miljøstandarder.
vene er høje, og dokumentationen omfattende. Men de virksomheder, der tør gå forrest, og som investerer i cirkulære løsninger, er med til at drive udviklingen i den rigtige retning,” siger Poul Steen Rasmussen.
Teknologien findes, og erfaringerne viser, at den virker. Nu handler det om at skabe endnu bedre rammer for genbrugsmaterialer og sikre, at de bliver den foretrukne løsning.
“Bæredygtig affaldshåndtering handler ikke kun om at reducere spild – det handler om at se ressourcerne i det, vi tidligere har kasseret. Fremtidens minedrift findes i de materialer, vi allerede har udvundet. Så når vi genanvender ressourcer som dæk, understreger vi, at det ikke handler om, hvorvidt vi kan genanvende – men om, hvorvidt vi vil tage ansvaret for at gøre det,” afslutter Poul Steen Rasmussen.
Selvom EU Kommissionen har lavet et forslag om at udskyde kravene om CSRD-rapportering for virksomheder under 1.000 ansatte, er markedets krav om gennemsigtighed stadig reelle. Flere kunder, partnere og investorer ønsker nemlig fortsat dokumentation. Derfor kan en tydelig og struktureret bæredygtighedsprofil være med til at styrke virksomheders position allerede nu.
Ien tid hvor det kan være svært at navigere i de omskiftelige krav til CSRD-rapportering, og hvor EU Kommissionen foreslår, at virksomheder under 1.000 ansatte ikke længere skal være formelt omfattet af CSRD – anbefaler rådgivningsvirksomheden Rambøll fortsat at benytte strukturen i CSRD til arbejde med ESG-strategi og rapportering.
At man som mindre virksomhed stadig bør fokusere på at dokumentere sin bæredygtighed, erklærer Funktionsdirektør i Jyske Bank, Claus Birn Jensen sig enig i:
”Som pengeinstitut har vi et stort fokus på vores kunders tilgang til og arbejde med bæredygtighed. Det er vigtigt, at kunderne gør sig bevidste om deres egen situation og hvordan de står i forhold til både kunder og leverandører. Og vi lægger vægt på, at de forankrer deres strategi og tiltag i håndterbare omstillingsplaner,” forklarer han.
Start begrænset men struktureret
Hos Rambøll har man siden 2022 arbejdet ud fra en strategi om at hjælpe i alle dimensioner af, hvordan et samfund kan omstille sig til en mere bæredygtig verden. Her har eksperter inden for bæredygtighed og it i fællesskab udviklet et it-system (CSRD Navigator), der har til formål at gøre det let for større virksomheder at rapportere korrekt. På samme måde giver systemet også mindre virksomheder – der endnu ikke er underlagt lovkrav – mulighed for at skabe en struktur ud fra et selvvalgt ambitionsniveau.
Hvad anbefaler I til mindre virksomheder, hvor CSRD-rapportering endnu ikke er et lovkrav?
”Hos Rambøll har vi udviklet et CSRDframework, der kort sagt kan beskrives som et administrativt tool, der har gjort vores konsulentydelse til et system. Vores råd til mindre virksomheder er i den forbindelse at starte begrænset, men struktureret. Brug CSRDstrukturen, koncentrer dig om det der er vigtigt for din virksomhed, og find ud af, hvordan der skabes en givende analyse med de rette datapunkter, der i sidste ende giver en veldokumenteret ESG-rapportering,” siger Direktør for CSRD Navigator, Thomas Hagen.
”Vi oplever hele tiden, at dét at gå struktureret til sin analyse af, hvordan man påvirker miljø, samfund og ledelse, faktisk giver virksomhederne anledning til at stille sig selv spørgsmål, som de ikke har funderet over før. På den måde opdages nye forretningsmuligheder – men også store risici, man ikke havde tænkt på,” uddyber Joachim Delventhal, der er Manager i Rambøll Strategic Sustainability Consulting.
Analysen er din dokumentation
I arbejdet med CSRD forelægges en ensartet analysemodel (DMA), der blandt andet gør det muligt for virksomheder at understøtte deres strategiarbejde. Dette giver ifølge Thomas og Joachim, uafhængigt af virksomhedens størrel-
se, nogle fornuftige rammer for overblikket af, hvordan man som virksomhed påvirker miljø og samfund.
”For at kunne arbejde strategisk kræver det en god struktur. Ved at følge CSRD-strukturen, kan man bruge analysen til at oversætte virksomhedens mest relevante datapunkter, træffe de rette valg og styrke sin supply chain, siger Thomas Hagen og supplerer:
Joachim Delventhal Manager, Rambøll Strategic Sustainability Consulting
”Strukturen fra CSRD er desuden også dit bedste forsvar for at undgå at blive beskyldt for at greenwashing eller cherry picking. DMA-analysen bliver nemlig din argumentation for, at det ikke er tilfældigt, hvilke datapunkter du har valgt at fremhæve i din rapportering. Derfor vil vi altid argumentere for vigtigheden af at bruge en god struktur, der bygger på dét, der er allermest avanceret –men gør det på en simpel måde.”
CSRD & Hybrid Navigator
Rambølls CSRD Navigator er et digitalt værktøj til ESG-ansvarlige, der skal håndtere de stigende dokumentations- og rapporteringskrav under EU’s CSRD. Systemet understøtter hele den administrative proces: Fra forståelse af lovgivningen til indsamling, vurdering og dokumentation af relevante bæredygtighedsdata.
Med en trinvis tilgang hjælper CSRD Navigator virksomheder med at skabe overblik, holde styr på datagrundlag og processer samt reducere arbejdets omfang. Værktøjet dækker nøgletrin fra start til slut – og giver til sidst mulighed for at hente en ESG-rapport, der lever op til CSRD-kravene.
”For de mindre virksomheder, der ikke er omfattet af noget rapporteringskrav, har vi udviklet Navigator Hybrid. Her kan man skabe en struktur og en standard, uden at skulle forholde sig til krav, der udelukkende er rettet mod større virksomheder,” fortæller Joachim Delventhal.
”Ved at strukturere arbejdet med CSRD allerede nu kan mindre og mellemstore virksomheder på sigt både spare ressourcer og stå stærkere i mødet med fremtidens rapporteringskrav, afslutter Thomas Hagen.
OM RAMBØLL
Rambøll er en international rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Danmark og over 18.000 medarbejdere globalt. Virksomheden har en stærk bæredygtighedsprofil og arbejder på tværs af sektorer med fokus på at skabe langsigtede løsninger, der gavner både mennesker og planeten.
Et centralt værktøj i Rambølls bæredygtighedsarbejde er Ramboll Sustainability Navigator – et strategisk redskab, der gør det muligt for kunder og samarbejdspartnere at træffe dokumenterede bæredygtige valg.
ESG og klimarapportering kræver tid og ressourcer i et omfang, der udfordrer alt fra SMV’er til store koncerner. Noget tyder på, at løsningen endnu en gang skal findes hos software, som kan både tidsoptimere og imødekomme de faldgruber, der ellers er forbundet med manuel rapportering.
Trods det ædle mål er ESG og CSRD hurtigt blevet en hovedpine for mange virksomheder. Krav eller ej, så er det en realitet, at klimarapportering og bæredygtighedsinitiativer fylder mere på tværs af brancher.
“For de store virksomheder er det en øvelse i compliance, men for de mindre handler det om konkurrenceevne. Vil du blive ved med at være underleverandør til de store selskaber, skal du kunne leve op til samme krav som dem,” siger Søren Orluf, CEO hos Verarca.
Det var netop udgangspunktet, da idéen om softwareløsningen Verarca blev til. Et selskab i ejerkredsens portefølje stod nemlig over for selv samme udfordring, da de indirekte blev bedt om at redegøre for deres CO2-udledning. En opgave, der resulterede i 400 timers manuelt arbejde.
“Tanken var, at hvis det samme gjorde sig gældende for alle de andre underleverandører, så var der virkelig mange, der ville komme i klemme.”
Hvad er det, klimarapportering kræver?
“Det kræver et voldsomt stykke arbejde. For det første skal du have fat i dit bogholderi og have sendt alle dine indkøbsfakturaer. Herfra skal du betragte alle dine unikke indkøb, hvilket hurtigt kan blive mange tusinde om året. Forestil dig at beregne CO2-udledningerne på alt fra headsets til kontorstole, strøm,
brændstof og så videre. Det tager jo en uanet mængde tid,” siger Søren Orluf.
Ikke bare tager det tid; at bestemme klimapåvirkningen er også i sig selv en udfordring –hvordan ensretter man resultaterne?
“Som stor virksomhed kan man hurtigt komme til at sidde med data, der er udregnet på 20 forskellige måder. Det er jo ikke rentabelt,” siger han.
Automatiseret klimaberegner
Ejerkredsen bag Verarca begyndte derfor at arbejde på en løsning, der kunne lette klimarapportering, ikke bare for dem selv, men for alle virksomheder.
Så hvad er løsningen?
“Man kan stoppe med at gøre det manuelt. Vores software er koblet op på virksomhedens økonomisystem og henter automatisk alle indgående fakturaer. På den måde beregner og dokumenterer det CO2-udledningen på alle indkøb,” siger Søren Orluf.
Verarcas beregninger er udregnet efter GHG-protokollen, som er standarden inden for målinger i forbindelse med klimaregnskaber. Til at beregne CO2-forbruget benytter Verarca sig af et komplet og internationalt datasæt og dækker således globale indkøb og dermed CO2-beregninger i hele verden.
I praksis betyder det, at virksomhederne får mere tid til arbejdet med at reducere deres ud-
ledninger frem for blot at dokumentere dem. En positiv kendsgerning for Kasper Kruse, CEO hos Sindico Group A/S og kunde hos Verarca.
“Systemet yder indsatsen; det laver udregningerne og leverer rapporten. På den måde kan vi hurtigt få et overblik over vores miljøpåvirkning, og hvor det giver bedst mening at gribe ind. Og det er jo sådan, det bør være,” siger Kasper Kruse.
Kompliceret regelsæt bliver simpelt Sindico Group A/S er aktive partnere i mere end 80 virksomheder, og derfor kan klimarapportering hurtigt blive en udfordring for en koncern af denne størrelse.
“Det ville være ekstremt kompliceret for os, hvis vi selv skulle trække data fra alle vores
selskaber. Det ville betyde, at vi skulle ansætte folk til at arbejde fuldtid med det – og produktet ville stadig være af ringere kvalitet. Vi ville drukne i klimarapportering, hvis vi ikke havde en automatiseret løsning,” siger Kasper Kruse.
“Det ville blive et reelt problem. Hvis vi ikke havde Verarca til at hjælpe os, ville vi simpelthen være udfordret med at overholde reglerne på området, og vi ville ikke kunne få et lige så retvisende resultat. Systemet hjælper os med at overholde kravene og samtidig sammenligne udledningerne på tværs af vores koncern,” siger han.
Indsigt i virksomhedsdriften Jo større virksomhed, jo større sammenligningsgrundlag; hos Indkøbsforeningen Samhandel f.m.b.a. er der sågar tale om en hel branche, der kan sammenligne CO2-udledninger ved hjælp af Verarca.
“Vi køber ind for over 400 enheder i hotel-, catering- og restaurationsbranchen i Danmark,” siger Torben Serritslev, CEO hos Samhandel.
“Derfor har vi adgang til alle købsdata. Dem kan Verarca berige helt ned på produktniveau og det gør det muligt at måle CO2-data for en hel branche – og helt ned på den enkelte medlemsvirksomhed. Det giver vores medlemmer en konkurrencemæssig fordel, da de vil blive prioriteret af virksomheder og kunder, der kræver, at der er styr på klimarapporteringen,” siger han.
Søren Orluf understreger dog, at automatiseret klimarapportering ikke kun er gavnligt for den store koncern, men også kan hjælpe SMV’erne:
“Det er i virkeligheden for alle, der vil arbejde med bæredygtighed på en smart måde. Hvis du ønsker at tabe dig, er det et godt udgangspunkt at vide, hvad du vejer. Med en software som Verarca får du hurtigt og nemt indsigt i din virksomhedsdrift, så du ved, hvor i din værdikæde, du skal sætte ind.”
I snart tre årtier har Danoffice IT arbejdet for at gøre en forskel. Selskabet er born global, da de siden starten i 1995 har haft hele verden som marked. I dag 30 år efter er Danoffice IT-leverandør til verdens største velgørende NGO’er, ligesom de har en hastigt vækstende international forretning til globale koncerner – og med dén position følger et stort ansvar.
Vi handler – og vi tager handling
Først et årti efter, Danoffice IT startede ud i ydmyge lokaler i Svendborg, skabtes begrebet, ESG, i midt-00’erne. Men bevidstheden og handlekraften var dog fra start centralt i selskabets DNA. ”I dag går vi forrest og sætter ambitiøse mål for en sund, fælles fremtid for vores branche”, fortæller CEO, Lars Baun.
”Vi handler i dag med it i mere end 180 lande. Vi er tydelige omkring, at det er vores primære virke: Det er dér, vi gør en forskel for vores kunder. Men at handle og tage handling er ikke modsatrettede bevægelser – de er hinandens forudsætninger”, lyder det. Den fynske virksomhed har i dag afdelinger i Singapore, USA, Schweiz, Indien og Kina med yderligere ekspansion på tegnebrættet med en ambition om at være best-in-class - både på forretning og på ansvarlighed.
”Hvis vi ikke tager handling ud fra det ansvar, som ligger på os, så har vi ikke et udgangspunkt for at drive forretning på sigt. Og i samme ombæring forsvinder muligheden for at skabe mening, med det, vi laver. For med dén rolle, vi har på det globale it-marked, så handler det ikke længere kun om it. Vi vil skabe positiv forandring – vi er forpligtet til det. Derfor sætter vi ind, hvor vi kan – med ambitiøse ESG-indsatser i hele vores organisation”, fortæller Lars Baun.
Mål for fremtiden
Danoffice IT tæller i dag 340 ansatte, og ansvaret bæres i flok. ”Centralt i vores forret-
ning har vi vores globale logistik, som er en markant differentiator for os – en stærk muskel i både vores forretning og i de muligheder, vi har for at arbejde strategisk med ESG”, siger Lars Baun og fortsætter: ”Vi har fremsat fem ambitiøse ESG-mål for vores organisation frem mod 2030, og vi arbejder indgående for, at alle ansatte er bevidste om og kan handle ud fra disse mål. Det gælder også i mødet med vores kunder. Vi skal løfte i flok for at skabe forandringen, så vi rådgiver og hjælper vores kunder på ESG-området i alt, vi laver – og vores mål holder os skarpe på netop dét”.
Kunderne får data på deres fremskridt Det nye CSRD-direktiv har gjort hverdagen anderledes for mange virksomheder i Danmark. ”I Danoffice IT har vi vores helt egen afdeling for cirkulær it, Danoffice IT Green. Her har vi i flere år kunnet tilbyde vores kunder et komplet sæt data for, hvor meget CO2, de sparer samfundet for ved at lade deres brugte it-udstyr komme retur til os, enten til genbrug eller genanvendelse”, fortæller Lars Baun, som understreger den vigtige pointe, at netop disse data kan indgå som ekstra information i kundens CO2-regnskab og dermed også i deres CSRD-rapporter.
”Vi var også klar over, at der var et hul, hvad angår nyt udstyr, så derfor er jeg glad for, at vi er med helt forrest, da vi også tilbyder CO2-data på nyindkøbt udstyr. Vi ved, det er en stor hjælp for vores kunder, store som små, at de kan modtage komplette CO2-datasæt på alt nyt udstyr købt igennem os. Vi er helt nede og levere CO2-data på fakturaniveau”, fortæller han.
Faste mål og konstant udvikling
For Lars Baun og Danoffice IT er de fem ESG-mål urokkelige, strategiske søjler i deres forretning. Men det betyder ikke, at udviklingen dermed går i stå. ”Vi er hele tiden på arbejde, og vi skubber hele tiden på i et samarbejde mellem vores samlede ledelse og vores ESG-team. I 2024 har vi blandt andet CO2-neutraliseret 50 % af vores samlede strømforbrug igennem et samarbejde med en uafhængig solcelle-startup, og her i 2025 skruer vi op til 100%. Selvom det ikke er der vores største aftryk er, så er vi nødt til at starte dér, hvor vi selv kan gøre noget".
"At være med i front i udviklingen af vores fælles fremtid ligger i Danoffice IT’s DNA. Her er AI særdeles interessant for det skaber store forandringer – både for vores kunders forretning og for kommende generationer. Vi tager ansvar for at udvikle fremtidens teknologi og for at forme og udvikle fremtidens talenter. Derfor har vores AI-team søsat et samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner om at inddrage morgendagens it-stjerner i udviklingen af de løsninger, som kommer til at præge vores alles hverdag fremover. Og tag ikke fejl – læringen og erfaringen går begge veje”, lyder det fra Lars Baun.
Kunderne med på rejsen
Men som denne historie indleder, så er forretningen central. Uden den kunne Danoffice IT ikke have musklerne til at bidrage til udviklingen, som de gør. Derfor er der også konstant udvikling på dén front.
”Efterspørgslen for grønne it-løsninger er stærkt stigende i takt med fokus på klima, it-sikkerhed og compliance. At løse opgaven lokalt er ingen udfordring, men når behovet bliver globalt, har der indtil nu ikke eksisteret tilstrækkeligt dækkende løsninger. I 2024 lancerede Danoffice IT Green en global ITAD løsning, hvor vi hjælper
vores kunder med sikkert og bæredygtigt at skille sig af med udtjent og brugt it-udstyr – uanset hvor de er i verden. Vi sørger for afhentning og sikker transport til nærmeste ITAD hub for at håndtere opgaverne mest muligt local-to-local – og dermed undgå at flytte udstyret over lange geografiske afstande. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning”, slutter Lars Baun, CEO i Danoffice IT.
1. Vores aftryk: CO2-neutralitet Reducere virksomhedens CO2-udledning med minimum 50% fra 2020 til 2030, og opnå CO2-neutralitet i 2050
2. Vores miljø: Bæredygtig teknologi og cirkulær it Fremme mere bæredygtig teknologi og cirkularitet af it.
3. Vores kultur: Mangfoldighed, lighed og inklusion
Opnå en bedre kønsbalance og have minimum 40% kvinder på både medarbejderniveau og ledelsesniveau senest i 2030.
4. Vores ansvarlighed: Anti-korruption og bestikkelse
Fastholde vores nuværende ISO-certificering på anti-korruption og bestikkelse, og bibeholde vores niveau på nul overtrædelser via regelmæssig uddannelse, overvågning og revision.
5. Vores ledelse: Gennemsigtig og ansvarlig ledelse Sikre transparent kommunikation om virksomhedens ledelsesbeslutninger, samt inddrage interessenter i beslutningsprocessen for at fremme ansvarlig og gennemsigtig forretningspraksis.
Fra 1. oktober 2025 får danske virksomheder producentansvar for den emballage, de sætter på markedet. Det betyder, at emballagens design og materialevalg direkte påvirker virksomhedens omkostninger og ESG-profil. Samtidig markerer lovgivningen et paradigmeskifte i måden, virksomheder skal tænke emballage på – ikke kun som beskyttelse og branding, men som en integreret del af deres bæredygtighedsstrategi. EMBALLAGE
Det kommende producentansvar betyder, at virksomheder bliver ansvarlige for hele emballagens livscyklus – fra produktion til affaldshåndtering. Det økonomiske ansvar indebærer, at virksomheder skal finansiere systemer for indsamling, sortering og genanvendelse af emballageaffald. Men det praktiske ansvar rækker videre og kræver strategiske beslutninger om emballagedesign, materialevalg og dokumentation.
Et skift mod cirkulær økonomi Lovgivningen er en del af implementeringen af EU’s direktiv om emballage og emballageaffald, der har til formål at fremme den cirkulære økonomi. Ifølge Miljøstyrelsen skal Danmark inden 2030 opnå, at mindst 70 %
af alt emballageaffald genanvendes. For at nå målet vil emballager, der er vanskelige at genanvende, blive pålagt højere gebyrer, mens virksomheder belønnes økonomisk for at vælge mere bæredygtige alternativer.
Forskelle i gebyr afhænger af materiale Det bliver ikke kun mængden af emballage, der tæller – men også typen. Ifølge Dansk Industri kan fx papir og pap udløse lavere gebyrer end plastemballage, der ofte er sværere at genanvende. Kompositmaterialer – altså emballage bestående af flere sammenklæbede lag som f.eks. juicekartoner – vurderes som særligt problematiske og kan derfor blive dyre i drift.
Miljøstyrelsen arbejder med et såkaldt gebyrdifferencieringsprincip, som betyder, at jo lettere emballagen er at genanvende, desto lavere bliver producentens økonomiske
Om under et halvt år træder producentansvaret for emballage i kraft. Det betyder, at cirka 7000 virksomheder fra 1. oktober 2025 får det økonomiske, praktiske og juridiske ansvar for den emballage, de sætter på det danske marked, i hele emballagens livscyklus - også efter emballagen er tom og affaldssorteret af slutbrugeren.
Detbetyder også, at de omfattede virksomheder skal være medlem af en kollektiv ordning, som VANA, hvortil de skal indberette data om deres emballager fordelt på blandt andet type og mængde.
VANA sikrer herefter, at emballagerne bliver behandlet korrekt og miljøansvarligt på nogle af de absolut bedste sorterings- og genanvendelsesanlæg i Danmark og vores nabolande. Kollektiv ordningen sørger også
bidrag. Det skaber et stærkt incitament til at tænke bæredygtighed ind i emballagedesignet helt fra start.
Krav til virksomheder fra 2025
• For at opfylde kravene skal virksomheder:
• Registrere sig i Dansk Producentansvarsregister senest 14 dage før emballagen bringes på markedet.
• Indberette mængden og typen af emballage årligt.
• Indgå i en kollektiv ordning, der på vegne af virksomheden står for håndtering og rapportering.
• Særligt mindre virksomheder skal være opmærksomme på, at der ikke er bagatelgrænser – alle, uanset størrelse, er omfattet, hvis de sætter emballage på det danske marked.
Konsekvenser ved manglende overholdelse Hvis kravene ikke overholdes, kan det føre til bøder og i yderste konsekvens forbud mod at
for virksomhedernes lovpligtige indberetning til myndighederne samt betalingen til kommuner og private affaldsindsamlere.
Hos VANA sporer og overvåger vi desuden behandlingen af affaldet i alle leverandørled og følger affaldet på hele den cirkulære rejse. Størrelsen på den endelige regning, som virksomheden skal betale for sit producentansvar, kommer blandt andet til at afhænge af emballagens design, da omkostningerne bliver miljøgraduerede. Det vil sige, at virksomhederne skal betale mindre for de emballager, der kan genbruges eller genanvendes.
bringe produkter på markedet. Desuden risikerer virksomheder at skade deres omdømme – især i en tid, hvor gennemsigtighed og ansvarlighed vægtes højt af både forbrugere og investorer.
Forberedelse er afgørende Virksomheder anbefales at gennemgå deres emballageportefølje allerede nu. Det kan være nødvendigt at udskifte visse materialer, tilføje mærkninger for lettere sortering, eller finde nye leverandører, der kan tilbyde
TIPS TIL VIRKSOMHEDER:
• Start med en emballagekortlægning.
• Indhent dokumentation fra leverandører.
• Overvej redesign af emballage med fokus på én type materiale.
• Brug mulighederne for grønt branding aktivt.
(Kilder: Miljøstyrelsen, Dansk Industri, EU-Kommissionen, Dansk Affaldsforening)
Det betaler sig at vælge Danmarks største kollektiv ordning
VANA har de største danske virksomheder som medlemmer. Det betyder, at man som medlem hos VANA bliver en del af et stærkt fællesskab, som tager ansvar for at nedbringe emballageaffald og skabe positiv forandring for vores verden.
mere cirkulære løsninger. Miljøstyrelsen har offentliggjort en række vejledninger, som skal hjælpe virksomheder med at vurdere genanvendeligheden af deres emballage.
Muligheder for innovation og branding Ud over de lovgivningsmæssige krav åbner det udvidede producentansvar også op for nye muligheder. Emballage med lav miljøpåvirkning og høj genanvendelighed kan
PRODUCENTANSVAR FOR EMBALLAGE – NØGLEPUNKTER
• Træder i kraft 1. oktober 2025.
• Gælder for virksomheder, der bringer emballage på det danske marked.
• Krav om registrering i Dansk Producentansvars register.
• Årlig indberetning af emballagemængder og -typer.
• Obligatorisk medlemskab af en kollektiv ordning.
• Gebyrer baseret på emballagens genanvendelighed og miljøpåvirkning.
bruges aktivt i virksomheders branding og ESG-rapportering. Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen efterspørger flere og flere
B2B-kunder dokumentation for bæredygtige emballageløsninger, og det kan derfor blive en konkurrencefordel.
Samarbejde og innovation bliver afgørende Implementeringen af producentansvaret vil ikke kun påvirke den enkelte virksomheds emballagevalg, men også hele værdikæden. Det vil blive vigtigt at etablere tættere samarbejder med både emballageproducenter, logistikpartnere og affaldshåndteringsselskaber for at finde løsninger, der opfylder både lovgivningens krav og virksomhedens egne bæredygtighedsmål.
Et voksende antal virksomheder ser på partnerskaber med specialiserede rådgivere og konsulenthuse, der kan analysere emballagens livscyklus og identificere muligheder for optimering. I flere tilfælde udvikles der nye løsninger i samarbejde med forskningsinstitutioner og innovationscentre, hvor fokus er på fx biobaserede materialer, monomaterialer og emballage, der nemt kan skilles ad og genanvendes i eksisterende systemer.
Digitalisering og sporbarhed Et andet centralt aspekt bliver digitalisering. For at kunne dokumentere overholdelse af kravene og samtidig optimere sin rapportering og økonomiske performance, vil mange
virksomheder få behov for digitale værktøjer, der kan spore emballageflowet gennem hele forsyningskæden. Det kan være i form af EPR-software (Extended Producer Responsibility), databaser til materialedokumentation eller automatiseret miljørapportering.
Derudover peger flere analyser på, at fremtidens emballage vil blive koblet til digitale løsninger som QR-koder og RFID-tags, der kan informere både forbrugeren og affaldssystemerne om korrekt sortering og materialevalg.
Næste skridt: Forberedelse til kommende EU-krav
Det danske producentansvar skal ses som første skridt i en større europæisk bevægelse. EU’s kommende forordning om emballage og emballageaffald (PPWR), som forventes endeligt vedtaget i 2025, vil medføre yderligere krav om fx minimumsandele af genanvendt materiale, genbrugelige emballageløsninger og standardiseret mærkning på tværs af medlemslandene.
For danske virksomheder er det derfor en strategisk fordel at tænke længere end blot 2025 og allerede nu begynde at ruste sig til fremtidens krav. Det handler ikke kun om at overholde regler – men om at positionere sig i front som en ansvarlig aktør i en grønnere fremtid.
CSRD
Midt i global usikkerhed og politisk kursskifte bør virksomheder holde fast i bæredygtighed som strategisk rettesnor – CSRD er ikke bare compliance, men en vej til fremtidssikring, mener Sara Krüger Falk.
Itakt med at den globale usikkerhed vokser og reguleringer ændrer retning, står virksomheder igen overfor nye krav og forventninger. For Sara Krüger Falk, der er leder af UN Global Compact Network Denmark, handler det ikke om at bremse bæredygtighedsarbejdet – men om at bruge det strategisk.
”Det er afgørende for virksomheder at tænke i langsigtede løsninger og betragte bæredygtighed som en vigtig del af den strategiske retning. For at vinde på lang sigt, er vi nødt til at kigge længere frem end i morgen,” siger hun.
CSRD som strategisk værktøj
I sin tid hos Dansk Industri har Sara Krüger Falk selv kæmpet for at få EU til at implemen-
tere en ensartet og sammenlignelig regulering af virksomheders arbejde med bæredygtighed.
”Vi har brug for et fælles sprog og ens spilleregler for bæredygtighed,” fortæller Sara, der ser CSRD direktivet som en vigtig ramme, der hjælper virksomheder med at arbejde strategisk med både klima, miljø og sociale forhold.
”Det handler om at dokumentere og analysere, hvor man har risici og negative indvirkninger – ikke bare for at opfylde krav, men for at forstå, hvordan man kan drive forretning smartere,” siger hun.
Ifølge Sara Krüger Falk er det ikke kun rapporteringskravene i sig selv, men den strategiske refleksion, der er værdifuld: ”Flere virksomheder fortæller, at det har skærpet deres fokus. De ser nye forretningsmuligheder og identificerer områder, hvor der skal ændres kurs.”
Verden i forandring
Men regler og fokus kan hurtigt ændre sig i en tid, hvor signaler er modsatrettede – og hvor Omnibus trækker nogle af bæredygtighedskravene tilbage.
”Vi lever i en tid, hvor tingene ændrer sig hurtigere, end nogen kunne forestille sig,” siger Sara Krüger Falk. ”Det stiller store krav til
virksomhederne, som nu skal kunne agere i et uforudsigeligt landskab.”
Trods EU Omnibus mener hun stadig, at bæredygtighed bør betragtes som en langsigtet investering og håber, at virksomheder fortsat vil benytte det som en strategisk rettesnor.
”Det er vigtigt at holde fast i alt det gode arbejde, som flere virksomheder allerede har startet. Ved at indrette sin forretningsmodel ud fra et fokus på bæredygtighed, tror jeg på, at det på sigt vil bidrage til resiliens og gøre virksomheder mindre sårbare over for ressourcemangel. Det er vigtigt, at ens forretningsmodel kan holde til uforudsete udsving.”
Samtidig understreger hun, at globale løsninger og fælles standarder er afgørende i en verden, hvor værdikæder strækker sig over kontinenter:
”Vi skal ikke lukke os om EU, vi skal åbne os mod verden. Et globalt sprog er vigtigt – så vi i fællesskab ved, hvor vi skal bevæge os hen,” siger hun og peger på FN’s principper som en stabil ramme for international dialog og bæredygtig udvikling.
Konkurrencefordele gennem ansvar Sara Krüger Falk understreger, at CSRD ikke bør betragtes som en trussel mod virksomheders mulighed for vækst og innovation –tværtimod: ”Virksomheder, der kan integrere bæredygtighed i deres kerneforretning, står stærkere.”
”Vi ser, hvordan store virksomheder i hele
verden begynder at efterspørge data og dokumentation på bæredygtighed. Derfor bliver rapporteringsdelen automatisk skubbet længere ned i værdikæderne, hvor mellemstore og mindre virksomheder skal stå til regnskab og opsamle dokumentation for fortsat at kunne være underleverandør,” siger hun og afslutter:
”Det handler om at navigere efter planetens grænser, forstå sin forretning, optimere sine processer – og tænke ind i hvordan man kan reducere brug af jomfruelige ressourcer, der både bliver sværere og dyrere at skaffe. Kort sagt skabe løsninger, som både verden og virksomheden vinder på.”
OM SARA KRÜGER FALK
Sara Krüger Falk er en dedikeret frontløber inden for bæredygtig omstilling og har viet hele sin karriere til at skabe positiv forandring i verden. Hun arbejder målrettet med både miljømæssige og sociale problemstillinger og tror på, at reelle løsninger opstår gennem globale samarbejder og en fælles indsats fra alle samfundets aktører.
De seneste 15 år har Sara især koncentreret sin indsats om erhvervslivets rolle i bæredygtig udvikling. Her har hun arbejdet med privatsektorudvikling i Udenrigsministeriet, været ansvarlig for bæredygtighedsområdet i Dansk Industri, og er i dag leder af
Vigtige krav og regulativer om ESG kan virke uoverskuelige for mange mindre virksomheder. Men selvom lovteksterne fra Bruxelles er tunge, kan de faktisk nemt oversættes til konkrete gevinster for medarbejdere og bundlinje.
Danmark blomstrer rigt med små, kreative virksomheder som designer modetøj og interiør til det internationale marked. Dansk design er anerkendt for sin kvalitet og høje standard. Men for stifterne og de kreative medarbejdere er det sjældent et passioneret ønske at dykke ned i EU's nyeste ESG-reguleringer, der står højest på den daglige ønskeseddel.
De vigtige regulativer, der skal skubbe agendaen om bæredygtighed fremad, har bestemt sin berettigelse, fortæller Anne Blirup, CEO og stifter af Sustaina Company, der hjælper SMV-virksomheder – særligt livsstilsvirksomheder – med at forstå og overholde de forskellige krav.
“Det er jo godt, at der bliver stillet krav om bæredygtighed og ansvarlighed. Men det er tunge og teoretiske lovtekster, som godt kan virke uoverskuelige for mindre virksomheder, som altså ikke lige har budget til dedikerede ESG-medarbejdere.”
Anne Blirup kan godt frygte, at opgaven bliver for stor for nogle virksomheder, som drukner i de akademiske, langhårede forordninger.
“Hvis jeg fik at vide, jeg skulle bestige Mount Everest, ville jeg også give op på forhånd,” siger hun.
Derfor er målet med Sustaina Company også at hjælpe livsstilsvirksomhederne med konkret at forstå og efterleve de nødvendige krav, så de kan have en sund og velfungerende forretning. ”Det er vores kernekoncept at hjælpe de små og mellemstore virksomheder med ESG. Og det skal være simpelt og håndterbart. Vores succeskriterium er, at virksomhederne får implementeret de her forandringer som en naturlig del af deres hverdag,” fortæller Anne Blirup.
Når ESG-kravene rammer – også uden at man forventer det
For mange livsstilsvirksomheder føles EU’s ESGkrav måske som noget, der mest angår store koncerner og multinationale selskaber. Men kra-
vene har en måde at snige sig ind ad bagdøren – især når man handler med større platforme som eksempelvis Zalando eller Amazon.
Disse multinationale platforme er underlagt krav om at sikre sig, at deres leverandører handler ansvarligt – og de sender derfor kravene videre ned i forsyningskæden. Det betyder, at også små og mellemstore virksomheder skal kunne dokumentere deres sociale og miljømæssige ansvar, hvis de vil vises på de her enorme digitale udstillingsvinduer.
”Vi har allerede set virksomheder miste ordrer, fordi de ikke havde den rette dokumentation klar,” siger Anne Blirup. ”Det gør jo ondt for virksomheden – og det kunne være undgået med lidt forberedelse.”
Der er ikke brug for at bygge en hel rumraket Sustaina Company gør det nemt for virksomheder at komme i gang med at efterleve ESG-kravene. Virksomheder kan leje en ESG-konsulent fra Sustaina Company i et fleksibelt forløb – eksempelvis én eller to dage om måneden. ESG-konsulenten kommer ud til virksomheden og sidder derude, hvor hjælpen bliver hurtig, nem og konkret.
”Vi går ind og hjælper helt lavpraktisk,” forklarer CEO Anne Blirup. ”Vores konsulent sidder sammen med indkøberen og gennemgår eksempelvis deres leverandørdata, så de får den konkrete data, de har brug for.”
ESG-konsulenterne fra Sustaina Company hjælper også virksomhederne med at implementere de nye arbejdsgange, så de naturligt lever videre ude i virksomhederne.
”Vi gør virkelig meget ud af, at vi hjælper dem
i den specifikke kontekst, de har brug for. Der er ingen grund til at bygge en hel rumraket, for det er sjældent de behov, de her virksomheder lever under. Det skal give mening i forhold til deres størrelse og deres virkelighed.”
Det er denne jordnære tilgang, der gør Sustaina Company til en god samarbejdspartner, forklarer Anne Blirup. Der er ikke nogen løftede pegefingre – bare ro, retning og realistisk rådgivning. Målet er ikke at skabe afhængighed, men at få tingene til at fungere – og så gøre virksomheden klar til at tage over selv.
Et stærkere forretningsfundament – og ro i maven
Når de komplekse ESG-krav først er oversat til hverdagens sprog og sat i system, sker der
noget positivt – ikke kun for virksomhedens adgang til markeder, men også internt i organisationen. Mange af de virksomheder, Sustaina Company arbejder med, oplever, at det skaber en helt anden tryghed i hverdagen.
”Vi hører ofte fra medarbejderne – især indkøbere og produktansvarlige – at de får en ro i maven,” fortæller Anne Blirup. ”De ved, at der er styr på dokumentationen, at de efterlever kravene og nu indhenter de rigtige data.”
Den fornemmelse af kontrol og gennemsigtighed giver ikke bare en mental sikkerhed – det skaber også en mere robust virksomhed, der kan stå imod fremtidens krav og forventninger.
ENVIRONMENTAL, SOCIAL AND GOVERNANCE
Virksomheder, der ser ESG som en strategisk løftestang frem for et kontrolsystem, står stærkere i en virkelighed præget af kompleksitet og forventningspres. ESG er ikke kun rapportering og risikostyring – det er et sprog, der former virksomhedens relation til omverdenen.
Der er skrevet meget om ESG som compliance – mindre om ESG som strategi. Men mens mange virksomheder stadig kæmper med at leve op til rapporteringskrav, er andre allerede begyndt at bruge ESG aktivt som en ramme for forretningsudvikling, produktinnovation og partnerskaber.
I en tid hvor tillid og dokumentation vejer tungere end branding og markedsføring, giver ESG en sjælden mulighed: At synliggøre, hvad man som virksomhed står for – og hvordan man reelt agerer.
ESG som integreret ledelsesdisciplin At være førende på ESG kræver først og fremmest, at det er forankret i ledelsen – ikke som et sideløbende program, men som en integreret del af forretningsstrategien. Ifølge World Economic Forum er ESG-modne virksomheder i stigende grad karakteriseret ved, at de kobler ikke-finansielle KPI’er direkte til ledelsesbonusser, og at ESG-risici vurderes på linje med finansielle og operationelle.
Det betyder også, at ansvar ikke kun placeres i bæredygtighedsafdelingen, men fordeles tværorganisatorisk. Juridiske, finansielle,
indkøbs- og HR-funktioner skal kunne læse og arbejde med ESG-data, og ESG skal med i beslutningsgrundlaget – ikke efter, men før beslutningen tages.
Innovation, ikke imitation
Virksomheder, der lykkes med ESG, bruger ikke tiden på at kopiere konkurrenternes klimarapporter. De bruger ESG som anledning til at gentænke værdiskabelse: Hvordan kan man designe produkter, der gør kundernes ESG-mål nemmere at opnå? Hvordan kan man som leverandør differentiere sig ved at tilbyde fuld sporbarhed, livscyklusanalyser eller lav-emissionslogistik?
Det er her, ESG går fra at være en byrde til at blive en konkurrencefordel. Ikke mindst fordi forventningerne fra B2B-kunder og investorer stiger hurtigt: I mange brancher skal leverandører nu bevise, hvordan deres ydelser reducerer den samlede ESG-risiko for kunderne.
Samarbejde skaber fart
En af de største fejl virksomheder begår i ESG-arbejdet er at forsøge at løse det alene. Særligt på scope 3-niveau, hvor størstedelen af CO2-udledningen ofte ligger, er samarbej-
de i værdikæden afgørende. Førende aktører begynder derfor at etablere delte dataplatforme, fælles metodestandarder og brancherettede klimaaftaler – som f.eks. Science Based Targets-rammeværket for net zero-leverandørkæder.
Denne tilgang kræver mod og transparens – men den skaber tillid. Og det er måske det vigtigste ESG-parameter i fremtiden: At man kan dokumentere, hvad man gør – og viser, hvem man gør det sammen med.
Foran på ESG – også i praksis Det handler derfor ikke kun om, hvor langt man er i rapporteringen, men hvor langt man er i refleksionen. ESG er ikke endnu en governance-ramme. Det er den praktiske etik, der afgør, hvordan virksomheden udøver sit ansvar – ikke bare for compliance, men for samfundet.
Med de rigtige investeringer i kompetencer, systemer og partnerskaber kan ESG blive en katalysator for innovation, loyalitet og langsigtet relevans. Ikke fordi man skal. Men fordi man kan.
ESG SOM KONKURRENCEPARAMETER
– 5 TENDENSER
• EU’s CSRD og ESRS stiller krav om standardiseret ESG-rapportering for ca. 50.000 virksomheder i EU fra 2024–2026
• ESG-integreret ledelse: Flere børsnoterede selskaber kobler ESG-mål til direktørløn og kapitalstruktur
• Grønne finansieringsvilkår: Banker og investorer tilbyder lavere renter og bedre vilkår ved dokumenteret ESG-performance
• Scope 3-samarbejder: Flere brancher opretter fælles dataplatforme til reduktion af leverandørudledning
• Kundeforventninger: Flere offentlige og private udbud kræver ESG-dokumentation og klimadata fra leverandører
I en verden, hvor logistik spiller en stadig mere central rolle i den globale økonomi, har én italiensk virksomhed positioneret sig som en ledende aktør inden for lagerautomation. Modula specialiserer sig i design og produktion af vertikale og horisontale automatiserede lagersystemer, plukkesystemer og intelligent software til lagerstyring.
Virksomheden blev grundlagt i 1987 med inspiration fra det gamle "paternoster"- system – oprindeligt opkaldt efter den katolske rosenkrans, hvor skuffer kontinuerligt roterede. Modula revolutionerede dette koncept ved at introducere en central elevator, som kun henter de nødvendige hylder og leverer dem i ergonomisk højde for operatøren. Resultatet: maksimal pladsudnyttelse, øget operatørsikkerhed og højere arbejdshastighed.
Global vision – med stærke nordiske rødder I dag er Modula en global industrivirksomhed med over 100 forhandlere verden over, tre produktionsfaciliteter (Italien, USA og Kina) samt 13 datterselskaber. Blandt disse findes Modula i Danmark – en strategisk vigtig filial, der understreger virksomhedens stærke tro på det nordiske markeds potentiale, kendetegnet ved teknologisk fremsyn og innovation inden for logistik.
Modula har oplevet en eksplosiv vækst: fra under 1.000 solgte automater i 2014 til over 4.000 i dag. Allerede sidste år blev Modula den mest installeret automat i Danmark.
Omsætningen har passeret €300 millioner, og virksomheden beskæftiger nu mere end 1.000 medarbejdere globalt. Alt dette er sket uden at gå på kompromis med kerneværdierne: innovation, kvalitet og kundeorientering.
Teknologi der forenkler – Software der forbinder
Modulas flagskibsprodukt er den kendte
Modula Lift, men produktporteføljen er bred og modulær: fra kompakte løsninger som Modula Slim, systemer til pallehåndtering uden gaffeltrucks, automater med klimakontrol samt til versioner med adgang til enkelte kasser for præcis og sikker plukning.
Løsningen suppleres med visuelle plukkeværktøjer som plukkevogne, plukkestationer og pick-to-color-teknologi. I centrum af hvert system står Modulas kraftfulde Warehouse Management System (WMS), som integreres med ERP-systemer og nemt kobles sammen med robotter, cobots, AGV’er og AMR’er. Systemet muliggør både fjern- og realtidsstyring af alle lageroperationer.
Flexibox: Den nye standard for lynhurtige pluk Modulas nyeste innovation hedder Flexibox – et automatiseret lagersystem til kasser på 600x400 mm, udviklet specifikt til hurtigt og flerordret pluk. Med en effektivitet på mindst 180 kasser i timen er Flexibox ideel til miljøer, hvor ydeevne og nøjagtighed er afgørende.
Mens andre kæmper med at lancere nye produkter, lancerer Modula konsekvent én til to nye løsninger årligt. Dette afspejler en stærkt forankret kultur for kontinuerlig innovation og agil produktudvikling.
En Virksomhed, der forbedrer arbejdsmiljøet og effektiviserer industrien Modulas succes bygger på en fuldautomatiseret produktion, hvor maskiner løfter det tunge læs, og mennesker fungerer som strategiske operatører.
Målet er altid det samme: at forbedre arbejdsmiljøet, optimere pladsudnyttelsen og øge produktiviteten – hvad enten det gælder produktion, lager eller distribution.
Med Modula i Danmark investerer vi målrettet i automatiseringens fremtid i Nordeuropa. Fokus er på teknologi, der er smart, skalerbar og menneskecentreret.
Innovation, effektivitet og menneskelighed – Modula gentænker lagerautomation, i én vertikal løsning ad gangen.
Læs mere på modula-danmark.dk
Overvejelser om automatisering er afgørende for handelsvirksomheder, der ønsker at stå stærkt i fremtidens konkurrence. Effektiv logistik handler ikke længere kun om lagerplads – det handler om intelligens, skalerbarhed og fleksibilitet til hurtigt at kunne navigere i et dynamisk marked. STL kalder vi det: automatisering med afkast.
Når manuel arbejdskraft kombineres med automatiserede løsninger, opnår du præcis den skalerbarhed og effektivitet, som din virksomhed kræver. Hos STL tror vi ikke på standardløsninger; i stedet analyserer vi nøje din virksomheds unikke behov, herunder sæsonudsving, vækstambitioner, personaleoptimering og ergonomi. Vi forbinder det fysiske lager med digital intelligens, der sikrer, at virksomheden straks realiserer målbare gevinster.
STL råder over markedets førende teknologier inden for lageropbevaring, automation og robotløsninger, og vi har kompetencerne til at optimere selv komplekse lageroperationer. Fra traditionelle reolsystemer og mezzaniner, som vi blandt andet har leveret til Freja, til avancerede AI-drevne robotplukkesystemer implementeret hos Coolshop og Søstrene Grene – vi skaber ikke blot løsninger, der fungerer, men løsninger, der forandrer.
Virksomheder, som automatiserer med STL, opnår:
• Markante omkostningsreduktioner gennem effektiv ressourceudnyttelse og færre fejl
• Øget lagerkapacitet og skalerbarhed med høj driftssikkerhed
• Forbedret arbejdsmiljø ved minimering af tunge løft og repetitive opgaver
• Hurtigere ordrebehandling og øget transparens via digital integration
Case: Sådan hjalp vi Med24 med at geare sig til fremtiden
I 2024 leverede STL en fleksibel, skalerbar løsning til Med24 i Løkken, designet til at
understøtte virksomhedens ambitiøse vækststrategi. Med24 havde allerede et velfungerende lager, men manglede den automatisering, der kunne løse målene om både fremtidssikring og langsigtede besparelser.
Efter en grundig analyse blev en avanceret Geek+ AMR-løsning integreret direkte i Med24’s eksisterende lager, uden at virksomhedens drift blev afbrudt. STL implementerede 3 Pop-Pick stationer og 187 reoler med plads til over 13.000 totes, hvilket hurtigt resulterede i mærkbare effektiviseringsgevinster og øget kapacitet.
Forestil dig, at hjertet af en virksomhed opgraderes, mens det stadig banker: effektivt, sikkert og med minimal forstyrrelse. Sådan var implementeringen hos Med24.
En strategisk partner med fokus på resultater Når du samarbejder med STL, får du en partner, der ved, at succesfuld lageroptimering handler om mere end teknologi. Det handler om tillid, rådgivning og langsigtede resultater.
”Ved store projekter opstår der altid udfordringer, men STL har været en pålidelig partner, der altid stod klar med løsninger, uanset hvad og hvornår,” udtaler Nils Træholt, CEO hos Med24.
Vi ved af erfaring – fra mindre lagerprojekter til Europas største automatiseringsløsninger – at ægte værdi skabes, når løsningen passer perfekt til virksomheden.
STL blev grundlagt med en mission om at rådgive og levere alt fra komplekse fuldautomatiske distributionsløsninger til manuelle lagerreoler og plastkasser. Vores eksklusive partnerskaber med Geek+ og SSI Schäfer understreger vores forpligtelse til at levere højkvalitets lager- og automationsløsninger. Vi har en synergiske effekt med vores ejer eltavleproducenten SystemTeknik, der gør os i stand til at udføre avancerede projekter med høj kvalitet og leveringssikkerhed. Samtidig styrker samarbejdet vores medarbejderes tekniske kompetencer, især inden for automatisering og PLC-programmering.
"Vi har sparet mindst halvdelen af tiden og har tilfredse kunder og medarbejdere”.
Sådan lød det, da vi besøgte en kunde, der håndterer små metalvarer, for at høre om deres erfaringer med mobilvejning og pluk-efter-vægt.
Kunden har over de sidste år anskaffet først en og senere endnu en elektrisk stabler påmonteret RAVAS RPWST-5200 med referencevægt og tællefunktion leveret af HSØ ApS. Og det er de yderst tilfredse med resultatet af for som produktionschefen sagde, så ”har vi sparret mange arbejdstimer internt i huset, samtidig med at vi ikke længere har klager fra kunder over et forkert antal leverede varer”.
Bo, som kører med stableren til dagligt, fortalte, at hans skepsis ved den nye måde at arbejde på hurtigt blev erstattet af glæde. Nu skal han nemlig ikke længere stå og tælle tusindvis af enheder
op til en ordre, ligesom alle paller nu bliver på deres plads og bare lige løftes op på gaflerne, når der laves status. Begge dele gør at arbejdet er meget hurtigere samtidig med, at der ikke er tællefejl. F.eks. klares status nu af én mand på et par timer, hvor 2 mand før brugte en hel dag.
Styktælling efter vægt bliver muligt ved at montere en vejeløsning fra RAVAS på en stabler, reach-truck eller el-palleløfter. Vægten består af vejeceller, som monteres under gaflerne, og en indikator med tællefunktion.
Først skal vægten af en enhed registreres. Det kan enten ske ved at placere en enhed på gaf-
lerne, hvorefter information om vægt sendes til indikatoren eller man kan taste en på forhånd kendt vægt ind på indikatoren. Derefter løftes pallen og antallet af enheder i pallen vises på displayet.
Hvis der skal tælles små emner, så suppleres der med en referencevægt, som vejer ned til 1 gram. Man starter så med at fastsætte vægten af emnet ved at lave en vejning af f.eks. 10 små enheder på referencevægten, som sender informationen til indikatoren. Herefter vil antallet af emner på gaflerne vises i indikatoren display.
I begge tilfælde er det nødvendigt at vægten af emballagen er kendt og tareret. Indikator 5200 kan lagre 10 faste TARA.
Gevinsterne ved at tælle efter vægt er mange konkret var det hos denne kunde mindre afskrivning på lageret som følge af færre tællefejl, mindre kørsel med trucken da den ikke længere skal forbi de stationære vægte, hurtigere håndtering af varer ved både modtagelse og forsendelse og ikke mindst tilfredse kunder og glade medarbejdere, som ikke længere har opgaven med at tælle de mange enheder og som ved, at der er talt rigtigt hver gang.
RAVAS RPW ST INDIKATOR 5200
Beskrivelse: Til kunden, der vil veje med sin el-stabler. Helt præcis vejning med vejeceller, der vejer med det samme. Dermed er der ingen særskilt vejeprocedure og der spares meget tid på vejning.
Der er mulighed for kundetilpasning via et utal af tilvalg og alle RAVAS-software programmer, f.eks. tællefunktion med referencevægt.
Hvert tilbud bør tilpasses kundens behov.
Anvendes på: El-stablere.
• Standard kapacitet er 1.000 kg, men kan tilpasses op til 2.000 kg.
• Gaffellængde er standard 1160mm. Længde på 950-1.400 mm mod merpris.
• Tolerance: 0,1% af det vejede.
• Graduering/visning i display: 0,5/0-500 - 1.0kg. /500-2.000 kg.
Indikator 5200:
• Auto- eller manuel TARA med 10 faste TARA.
• Tællefunktion
• Indikatoren sender via Bluetooth 4.0 til Smartphone eller Tablet via App, så man får vist og registreret det man vejer. Når alle vejninger er afsluttet, kan man maile alle oplysningerne og dokumentere vejningerne i et EXCEL ark.
• Indikatoren på stableren kan integreres helt i kundens lagerstyring.
Bæredygtige transport- og logistikløsninger spiller en stor rolle i virksomheders ESG-agenda, men hvordan kan man reducere CO₂-udledningen og samtidig bevare effektivitet og konkurrenceevne? Barriererne er mange og udsigten lang, mener brancheekspert Erik Østergaard.
Elektrificering er blevet løsningen, når vi taler grøn omstilling inden for privat transport. Men skal vi op i de store lastbiler inden for transport- og logistikbranchen, så kommer elektrificering med nogle væsentlige udfordringer, siger Erik Østergaard, administrerende direktør for DTL – Danske Vognmænd.
“Den første udfordring er, at rækkevidden er begrænset. De batteridrevne lastbiler kan p.t. kun køre ca. 400 km på en opladning,” siger han.
“Den anden udfordring er, at opladningen tager tid. Det tager ca. en time at lade et lastbilbatteri op. Til sammenligning tager det kun 10 minutter at hælde 600 liter diesel på en lastbil, der herefter kan køre 1800 kilometer. Man mister klart noget produktivitet.”
Mangelfuld ladeinfrastruktur
Den væsentligste årsag til, at den grønne omstilling halter inden for vejtransport, er ifølge Erik Østergaard manglen på ladeinfrastruktur.
“Det er dyrt og tidskrævende at etablere
ladeinfrastrukturen. Hvis det skal fungere, er det vigtigt med ladefaciliteter på de pladser, hvor lastbilerne holder om natten, og har man 10-20 lastbiler, der holder samme sted, så taler vi om nogle ret kraftige faciliteter. Vi hører om leveringstider på op til flere år,” siger han.
“Spørgsmålet er endvidere, om det overordnede elnet i Danmark har den nødvendige kapacitet. Planen er, at der skal bygges 2.700 km mere ud i Danmark frem mod 2030, men indtil nu har man kun nået 178.”
En alsidig løsning
Så hvordan balancerer man bæredygtighed med effektivitet og konkurrenceevne? Ifølge Erik Østergaard er der behov for at trække på flere teknologier.
“I dag udnytter virksomhederne allerede hjælpeværktøjer til at planlægge den mest optimale rute. Det har stor indflydelse på den samlede CO2-udledning,” siger han.
At de fossile brændstoffer skal væk, er der heller ingen tvivl om.
“En del af transportbranchen skal elektrifice-
Sol og vind har været fokusområderne i den grønne omstilling af energiforsyningssektoren i mange år. Men der er et område med stort potentiale, som har brug for et lille skub; nemlig energi fra havet og forsyningsløsninger til søs. Og det kan gøres, uden det kræver en større omstilling i offshore sektorens supply chain, mener Ruth Bloom, der er CEO hos energivirksomheden Crestwing.
Når et offshore team skal transporteres ud og servicere vindmøller, er der begyndt at blive stillet krav til, at fartøjerne skal elektrificeres. Men både energiaftaler for offshore-sektoren og ladestationernes vægt spænder ben for, at fartøjerne kan tappe strøm fra vindmøllen. Det er bare ét eksempel, og der mangler generelt muligheder for opladning til søs, hvis offshore området skal omstilles til grøn energi.
”Den store flaskehals for grøn energi til søs er de manglende lademuligheder, og det kræver opmærksomhed fra både politikere og offshore-industrien. Politikkerne er nødt til at sætte midler af til at gøre omstillingen mulig på en måde som ikke resulterer i, at offshore virksomheder skal tilpasse hele deres supply chain,” siger Ruth
Bloom, der er CEO hos energivirksomheden Crestwing, som tilbyder ladestationer til søs.
Return of investment afhænger af politikere
Den store udfordring, Ruth Bloom ser for nye offshore løsninger er økonomien.
res, og her giver det god mening at se på varevognene og de mindre lastbiler, der kører city distribution. Her kender man kørselsmønstrene og kan derfor lettere planlægge, hvor og hvordan de skal lade uden at miste særlig meget produktivitet,” siger han.
“I den tunge transport, hvor ruten ændrer sig dagligt, skal vi kigge på grønne brændstoffer, de såkaldte PtX-brændstoffer. Problemet er, at vi også her er i den meget spæde start, og det
er et helt nyt energisystem, som skal etableres. Min overordnede vurdering er derfor, at den grønne omstilling inden for transport kommer til at tage årtier og kræve meget store investeringer,” siger han.
“Regeringen bliver simpelthen nødt til at komme med et mere realistisk bud på den langsigtede energiplanlægning, og hvor hurtigt den grønne omstilling kan udrulles inden for transportsektoren.”
”Det kræver, at politikerne gør det attraktivt for offshore industrien at gå grønt. Hvis det bliver muligt for virksomheder at trække CO2-afgift fra på grønne energiløsninger til vands, får man pludselig return of investment inden for en fornuftig tidsperiode.”
”Kigger man på erfaringer fra sol- og vindenergi ved man, at løsningerne bliver billigere over tid, og det vil også ske med bølgekraft. Men fordi det fortsat er nye teknologier, med tilhørende tekniske risici, kræver det enten en særdeles attraktiv business case, eller økonomiske incitamenter at få offshore virksomheder til at implementere disse nye løsninger, siger hun og tilføjer:
Nemt at opskalere supply chain Crestwings ladestationer bliver opladet af bølger. Løsningen består af to simple pramme med teknologi bestående af off-the-shelf-komponenter. Det kræver altså ikke nogen fabrik at investere i en offshore ladestation, og løsningen kan bygges på eksisterende supply-chains, herunder skibsværfter og maskinværksteder.
”Det gør investeringen mindre omfattende, fordi der ikke er udgifter til infrastrukturen, og supply chain kan nemt opskaleres.”
HVEM ER CRESTWING?
Crestwing tilbyder flydende alt-i-en ladestationer blandt andet til service og crewtransport i offshore vind-branchen. Ladestationerne er baseret på virksomhedens gennemtestede, effektive og robuste teknologi og bliver forsynet med energi fra havets bølger.
Illustration: Dissing + Weitling
Et vindmølletårn i stål vil som regel være udtjent efter 25 års virke. Stålet er da blevet udmattet og der vil være en tiltagende risiko for at det revner. Men hvis stålet ikke bliver påvirket igen-og-igen, fejler det sådan set ikke noget. Det er derfor oplagt at se på om man kan genanvende et brugt tårn til noget brugbart nyt.
IFORSBERGS har vi studeret emnet grundigt, og ser en mulighed i at genanvende et tårn til en ny fodgængerbro. En mulighed er at lade tårnet indgå med sit fulde tværsnit hvis broen skal spænde langt. Andre løsninger er at slidse røret op på langs i halve eller tredjedele og lægge et fladt gangdæk oven i. Tårnet har en diameter på 3-4m som passer til en normal fodgængerbro. Ønsker man sig en dobbelt så bred bro, kan dette gøres ved at svejse to halvdele sammen langs midten. De arkitektoniske broløsninger har vi udviklet i samarbejde med Dissing + Weitling.
”Det er igen blevet spændende at være konstruktionsingeniør. Der skal tænkes mere over hver enkelt ting når det optimale design skal findes. Og dette indebærer minimum CO2 aftryk” udtaler Torben Forsberg.
For projektet har vi beregnet CO2 forbruget for en ny bro, og sammenlignet med et genanvendt vindmølletårn. Vindmølletårnet i sig selv er ikke helt optimalt som bro, og der skal
også tilføjes noget nyt stål. Besparelsen kan alligevel blive helt op til 50% viser tallene.
I FORSBERGS prøver vi altid at opnå den helt rigtige, optimale konstruktive løsning på ethvert problem. Vi spilder ikke materialer og sløser ikke med hverken CO2 eller penge.
Erfaringerne har vi gjort os ved mange års projektering og tilsyn med brokonstruktioner, tårne og fundamenter for vindmøller.
De runde former egner sig ikke til gangdækket, som derfor skal laves af nyt materiale. Her kan en 50mm tyk glasfiber sandwich-opbygning der vejer 15 kg/m2 erstatte et fladt ståldæk på 150 kg/m2. Da CO2 aftrykket er omtrent det samme pr ton materiale, spares der 90% CO2 Der er således plads til at tænke sig om og tænke utraditionelt.
Der findes ca. 6000 vindmøller på land i Danmark, og der nedtages i denne tid i gennemsnit ca. 20 møller årligt. Forbruget af CO2
for en ny stålkonstruktion er ca. 2.1 tons CO2 pr 1 ton stål. Det er primært fremstillingen af stålet der kræver CO2. Fabrikation, skæring, svejsning transport og montage er relativt små bidrag. En fodgængerbro kan veje 50 – 200 tons afhængig af længden, så besparelsen for en bro kan løbe op i 200 tons CO2
OM FORSBERGS
FORSBERGS er et ungt ingeniørfirma med en stor faglig ballast. Kvaliteten af den færdige konstruktion er førstevalg når den første streg slås og det sidste komma sættes.
Vi projekterer stål-, beton-, komposit-, kabel- og glasfiber konstruktioner.
Vi arbejder i samme rum, på vores kontor eller hos kunden, med mest mulig direkte kontakt.
Scan QR-koden og læs mere om projektet på forsbergs.dk
Det er igen blevet spændende at være konstruktionsingeniør. Der skal tænkes mere over hver enkelt ting når det optimale design skal findes. Og dette indebærer minimum CO2 aftryk.
”Vi søger kontakt med mulige interessenter i dette projekt. Det kan være et vindmøllelaug der skal have nedtaget en mølle, et lokalområde der har brug for en ny fodgængerbro, stålfabrikanter, vindmølleproducenter, genanvendelsesfirmaer, universiteter m.fl.” siger Torben Forsberg.
I takt med at Danmark – og verden – bevæger sig mod klimamål og Net Zero mål, bliver det mere og mere tydeligt, at virksomheder spiller en afgørende rolle. I det danske erhvervsliv har det været meget tydeligt i mange år.
Og med den store geopolitiske uro, kommer der mere fokus på det i Danmark og også i EU. Den nye kommission kommer til at accelerere energieffektivitet og vedvarende energi.
Brian Vad Mathiesen
Professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet
EU kommissionen har med REPowerEU, energikrise værktøjskassen, vist at man kan lykkes med at nedbringe vores gasforbrug strukturelt meget hurtigt. Samtidig har vi i EU aldrig udbygget hurtigere med solceller og vindmøller end i 2023 og 2024.
Det er mange misforståelser på, hvordan det går med den danske grønne omstilling. Vi har meget en 65% vindmøllestrøm og solcellerstrøm i vores elsystem, og vores elektrificering går frem, og er intelligent og ikke baseret på traditionel elvarme. Men vi skal kunne tåle brodne kar i branchen, og også at den hårde konkurrence virker. Ligesom i andre brancher, vil vi se, at det går op og ned.
Elektrificering er vejen frem – men ikke nok i sig selv
Elektrificering er en central brik i den grønne omstilling. El fra vedvarende energikilder som vind og sol skal i stigende grad erstatte fossile brændsler i transport, varmeforsyning og industrielle processer. Men for at denne udvikling bliver både bæredygtig og samfundsøkonomisk ansvarlig, er det nødvendigt at kombinere elektrificeringen med øget energieffektivitet. Virksomhederne skal derfor ikke blot tænke i, hvordan de kan skifte til el, men hvordan de bruger el smartere. Energieffektivitet er den hurtigste og mest omkostningseffektive vej til at reducere CO2-udledninger – og samtidig mindske belastningen på elsystemet.
Fjernvarme og elbiler er første hug i den grønne elektrificering
Nogle sektorer spiller allerede en stor rolle i det integrerede energisystem. I dag findes der omkring 350.000 elbiler i Danmark – og jeg forventer vi har noget over én million elbiler på vejene i 2030. Det giver en betydelig fleksibilitet i energisystemet, hvis elbilerne oplades smart og i takt med produktionen af vedvarende energi. Men der er faktisk en spiller, der allerede i dag bruger mere el, og er mere fleksibel. Fjernvarmesektoren rummer også et kæmpe potentiale. Allerede i dag er der en kombineret elforbrugskapacitet på cirka 2 GW
i fjernvarmen – hvilket gør den til en væsentlig spiller i elektrificeringen. Når fjernvarmen kobles til elnettet og styres intelligent, kan den være med til at udnytte lave strømpriser fra vind og sol, samtidig aflaste systemet i spidsbelastningssituationer, og skubbe kul, naturgas og biomasse ud af systemet. Vi ser allerede ”mega” varmepumper i Esbjerg og Aalborg. De kombineres fremadrettet med store varmelagre, hvilket giver en stor forsyningssikkerhed, og hvilket skaber en stor fleksibilitet.
og balanceret energisystem. Og netop her er virksomhederne nøgleaktører, ligesom elnetselskaber og andre aktører, skal sende de rette markedssignaler. I fremtiden skal man forholde sig til to priselementer: strømprisen, og prisen for transport af el afhængig af belastningen af elnettet.
Den grønne omstilling lykkes ikke uden virksomhederne. Og dem, der griber mulighederne tidligt, får en førerposition i fremtidens grønne økonomi.
Power-to-X og sektorintegration skaber helheden
På lidt længere sigt bliver Power-to-X en vigtig teknologi i det integrerede energisystem. Her omdannes grøn strøm til brint og videre til e-fuels eller grøn ammoniak, som kan bruges i de sektorer, hvor direkte elektrificering ikke er mulig – fx skibsfart, flytransport og mindre dele af industrien. Men for at få det hele til at spille sammen, er det nødvendigt med sektorkobling – altså at strøm, varme, transport og industri bindes sammen i et fleksibelt
Fra forbruger til medspiller i energisystemet Virksomheder skal i stigende grad se sig selv som en aktiv del af energisystemet. De har potentiale til at blive producenter f.eks. via solceller på tage eller vindmøller, og at være fleksible forbrugere og markedsspillere, der kan justere energiforbruget efter tilgængeligheden af grøn strøm. Ved at investere i digital styring, energieffektive løsninger som varmepumper og fleksibilitet kan virksomheder ikke bare bidrage til klimamålene, men også opnå økonomiske fordele og en grønnere profil overfor kunder og samarbejdspartnere.
Fælles ansvar og fælles muligheder Et smartere, integreret energisystem handler ikke kun om teknik – det handler om samarbejde, innovation og vilje til at gå forrest. Derfor er det afgørende, at virksomheder ikke står alene.
Offentlige aktører, energiselskaber og myndigheder skal sikre de rette rammevilkår og incitamenter, så investeringer i grøn omstilling også bliver en god forretning. Én ting er sikkert: Den grønne omstilling lykkes ikke uden virksomhederne. Og dem, der griber mulighederne tidligt, får ikke bare en rolle i det nye energisystem – de får en førerposition i fremtidens grønne økonomi – ikke bare i Danmark med globalt.
Grøn omstilling kan også være en god forretning. Det er overskudsvarme et godt eksempel på. Aabenraa Fjernvarme arbejder mod, at omkring halvdelen af fjernvarmeværkets varme inden for kort tid skal komme fra overskudsvarme fra lokale virksomheder. Der er mange fordele at hente for fjernvarmebrugerne, samfundet – og virksomhedens forsyningskæde.
Inden for tre år skal minimum halvdelen af Aabenraa Fjernvarmes varme komme fra vedvarende energikilder. Derfor har fjernvarmeværket igangsat flere investeringsprojekter i grønne teknologier, som kan møde behovet for klimavenlige løsninger lige nu, samtidig med at de er fleksible over for fremtidens udvikling.
”Som større fjernvarmeværk har vi musklerne til at lave de nødvendige investeringer i en bred pallette af vedvarende energikilder, så vi både fastholder forsyningssikkerheden og hele tiden kan tilpasse os efter energimarkedet,” siger Tommy Palmholt, der er direktør for Aabenraa Fjernvarme.
Aabenraa Fjernvarme aabenraa-fjernvarme.dk
Fleksibel varmeforsyning
Når Aabenraa Fjernvarme laver nye investeringer i varmekilder, er det altid med fjernvarmebrugeren for øje. For erhvervsbrugerne har det stor betydning for virksomhedens samlede forsyningskæde, hvilke energiløsninger der varmer lokalerne op og sikrer varmt vand i hanen.
”Der er mange virksomheder, der tænker på, hvordan deres energiforsyning påvirker det samlede energiaftryk. Med fjernvarme skal I som virksomhed ikke selv investere i energiteknologier, men I får fordel af fleksibiliteten. Fjernvarmeværker kan skifte mellem flere energiløsninger for hele tiden at sikre både den billigste og mest klimavenlige løsning,” fortæller Tommy Palmholt.
Udnyt jeres overskudsvarme
En varmekilde, der har mange fordele, er overskudsvarme. Når en virksomhed bruger energi til at holde en produktion i gang, bliver der automatisk genereret varme, som går til spilde. Den varme kan virksomheden afsætte til et fjernvarmeværk. På den måde udnytter virksomheden energien fuldt ud, og fjernvarmeværket kan tilbyde varme til fjernvarmebrugerne, som både er billigere og har et mindre CO2-aftryk.
Virksomheder, der opvarmer/koger, tørrer, inddamper, destillerer, smelter/støber, køler/ fryser, og tryk- eller proceslufter vil have overskydende varme, som kan forvandles til en god businesscase. Varmen kan enten sælges til et fjernvarmeværk, eller den kan bruges til proces- eller rumvarme andre steder i virksomheden.
”Vi er nået et sted i udviklingen, hvor grøn omstilling ikke længere er en økonomisk byrde, men også bliver en forretning, som kan ses på bundlinjen,” siger Tommy Palmholt.
Lokalt samarbejde
Aabenraa Fjernvarme kigger ind i flere projekter, hvor de vil aftage overskudsvarme fra lokale virksomheder. Et af dem er overskudsvarme fra virksomheden European Energy. De har bygget et et Power-to-X(PTX)-anlæg i Kassø, som omdanner el og vand til brint og konverterer det til varme i en varmepumpe. I første omgang er der indgået en kontrakt på 50.000 MWh timer.
”Det er en meget energieffektiv teknologi, og vi er det første fjernvarmeværk i Danmark, der aftager varme fra et PTX-anlæg. Det er en ny teknologi, som kun bliver grønnere af, at European Energy afsætter deres overskudsvarme fra anlægget. Vi får den første varme inden for en måned,” siger Tommy Palmholt.
Af andre overskudsvarmeprojekter i støbeskeen er Aabenraa Fjernvarme i dialog med Sygehus Sønderjylland om at aftage overskudsvarme fra skanner og rumkølere samt med Stegholt Rensningsanlæg.
”Vi bliver stærkere, når vi går sammen lokalt. Der er mange muligheder for overskudsvarme og meget interesse fra lokalsamfundet for at samarbejde om overskudsvarmeprojekter. Vi skal besinde os, så vi hele tiden er omstillingsparate til, hvordan markedet udvikler sig. Vi har interesse i at sprede vores forsyning i fremtiden, så vi kan bruge overskudsvarme i hele Aabenraa Kommune.”
Hvis I som virksomhed udnytter jeres overskudsvarme, og det medfører en energibesparelse, kan I sælge første års besparelse til et energiselskab. Det er en væsentlig faktor for at få investeringens tilbagebetalingstid reduceret.
AABENRAA FJERNVARME INVESTERER I VEDVARENDE VARME
I nærmeste fremtid vil varmen hos Aabenraa Fjernvarme komme blandt andet fra overskudsvarmeprojekter og ved at koble sig på sol- og vindparker med elkedler.
I sidstnævnte tilfælde har Aabenraa Fjernvarme indgået et samarbejde med NRGI om grøn strøm til varmeproduktionen.
SCM-TEKNOLOGI
Forsyningskæder står over for en digital revolution. Med teknologier som kunstig intelligens, big data og blockchain bliver forsyningskæder mere agile, transparente og bæredygtige. Men hvordan navigerer virksomheder i dette komplekse landskab?
Ien tid præget af global usikkerhed, stigende krav om bæredygtighed og hastige teknologiske fremskridt, står forsyningskæder over for en transformation uden fortilfælde. Teknologi er ikke længere blot et værktøj til effektivisering; det er blevet en strategisk nødvendighed.
Digitalisering er hjørnestenen i moderne forsyningskæder. Ved at integrere teknologier som Internet of Things (IoT), cloud computing og avancerede analyseværktøjer, kan virksomheder opnå realtidsindsigt i deres operationer. Dette muliggør hurtigere beslutningstagning og bedre tilpasning til markedets skiftende krav.
Kunstig intelligens og maskinlæring
Kunstig intelligens (AI) og maskinlæring revolutionerer forsyningskædestyring. Disse teknologier gør det muligt at forudsige efterspørgsel,
optimere lagerbeholdninger og identificere potentielle flaskehalse, før de opstår. Ifølge en rapport fra KPMG forventes 50% af forsyningskædeorganisationer at investere i AI og avancerede analyseværktøjer i 2024.
Blockchain og sporbarhed Blockchain-teknologi tilbyder en ny dimension af gennemsigtighed og sporbarhed i forsyningskæder. Ved at skabe uforanderlige registre over transaktioner, kan virksomheder sikre autenticitet og overholde compliance-krav. Dette er især relevant i lyset af stigende fokus på bæredygtighed og etiske forsyningskæder.
Bæredygtighed er ikke længere et valg, men en forretningsmæssig nødvendighed. Virksomheder skal dokumentere deres miljøpåvirkning og sociale ansvar gennem ESG-rapportering.
Teknologi spiller en central rolle i at indsamle, analysere og rapportere disse data, hvilket gør det muligt for virksomheder at identificere forbedringsområder og demonstrere deres engagement over for interessenter.
Selvom teknologien tilbyder mange fordele, er implementeringen ikke uden udfordringer. Virksomheder skal navigere i komplekse IT-landskaber, sikre dataintegritet og beskytte mod cybertrusler. Desuden kræver det en kulturel omstilling, hvor medarbejdere skal tilpasse sig nye arbejdsmetoder og kontinuerligt opdatere deres kompetencer.
Fremtiden for forsyningskæder Fremtidens forsyningskæder vil være mere digitale, bæredygtige og modstandsdygtige. Ved at omfavne teknologiske innovationer kan virksomheder ikke kun forbedre deres operationelle effektivitet, men også styrke deres konkurrenceevne og opfylde de stigende krav fra kunder og regulatoriske myndigheder.
NØGLETEKNOLOGIER I MODERNE FORSYNINGSKÆDER
• Kunstig intelligens (AI) Forudsigelse af efterspørgsel og optimering af lager.
• Internet of Things (IoT) Realtidsdata fra sensorer i hele forsyningskæden.
• Blockchain Sikker og transparent registrering af transaktioner.
• Cloud computing Skalerbar datalagring og -behandling.
De konstante globale forandringer og de stigende trusler mod virksomheders forsyningskæder stiller nye krav til drift og omstillingsparathed.
For at forblive konkurrencedygtige skal virksomheder investere i fleksible og skalerbare IT-løsninger, der kan håndtere komplekse, dynamiske forsyningskæder uden at kompromittere omkostningseffektivitet, cybersikkerhed eller bæredygtighed.
Mange virksomheder tøver med at foretage store softwareinvesteringer af frygt for omkostningstunge og komplekse implementeringer. Men ifølge Michael Nørklit, administrerende direktør i SoftwareOne Denmark, er denne opfattelse misvisende:
- Det handler ikke om at investere massivt i tunge systemer, men snarere om at vælge agile, skalerbare løsninger som low-code/ no-code-platforme. Disse løsninger fungerer som plug-and-play og kan nemt integreres i
eksisterende systemer. Det er afgørende at tænke langsigtet og bygge en forsyningskæde med stærk risikostyring og forebyggelse af afbrydelser. En skalerbar platform kan eksempelvis integrere flere applikationer og udvides efter behov, hvilket giver større operationel fleksibilitet, forklarer han.
Cybersikkerhed: En nødvendighed for moderne digitale supply chains
I en tid hvor cybertrusler er en af de største risici for virksomheder, er en proaktiv tilgang til IT-sikkerhed afgørende. Cyberangreb kan kompromittere følsomme data og lamme kritiske forsyningssystemer – som digitale supply chains – hvilket kan føre til alvorlige økonomiske konsekvenser.
- Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt virksomheder bliver udsat for cyberangreb, men snarere hvor mange angreb, og hvordan de håndterer dem. Softwareløsninger skal være bygget til at modstå de nyeste trusler. Samtidig må virksomheder være opmærksomme på de risici, der opstår ved en stigende afhængighed af AI og automation. Strukturering af data og sikring af dataintegritet er afgørende for at undgå fejlagtige beslutninger baseret på ukorrekte eller forvrængede oplysninger, fortæller Michael Nørklit.
Global sourcing og risikostyring
Den geopolitiske usikkerhed har øget kompleksiteten i global sourcing. Embargoer, handelsrestriktioner og stigende tariffer kan have en uforudsigelig indvirkning på forsyningskæder og omkostningsstrukturer. Derfor er en strategisk tilgang til global sourcing mere vigtig end nogensinde.
- Handelsembargoer og forsyningsflaskehalse kan hurtigt vælte budgetter og skabe store
driftsforstyrrelser. Virksomheder bør derfor vælge partnere med en stærk tilstedeværelse på tværs af markeder. En datadrevet tilgang til risikostyring gør det muligt at vurdere landerisici, handelsregler og skatteforhold, så forsyningskæden kan optimeres med decentraliseret risikostyring og stærk compliance, forklarer Michael Nørklit.
Bæredygtighed og ESG: En helhedsorienteret tilgang
Bæredygtighed spiller en stadig større rolle i supply chain-strategier, men mange virksomheder overser den digitale del af deres miljøaftryk. Michael Nørklit uddyber:
- At optimere de fysiske produktionskæder er vigtigt, men den digitale infrastruktur har også en betydelig miljøpåvirkning. Cloud computing, AI og datacentre forbruger enorme mængder energi. Derfor bør virksomheder tage en holistisk tilgang til ESG og sikre, at deres digitale løsninger understøtter bæredygtige mål. Dette kræver både intelligent energiforvaltning og samarbejde med grønne teknologipartnere.
En klar strategi for fremtidens digitale supply chain
Ifølge Michael Nørklit bør virksomheder have en klar strategi for, hvilke teknologiske løsninger de investerer i for at undgå overkapacitet og sikre, at de nødvendige data er til rådighed for forretningskritiske beslutninger.
- Digital supply chain er blevet en kontaktsport. De bedste teknologiske løsninger kan ikke stå alene – de skal understøttes af mennesker, der samarbejder tæt og eksekverer strategien effektivt. Governance og fælles mål mellem virksomheder og teknologipartnere er afgørende for at sikre en skalerbar og robust supply chain.
ANBEFALINGER TIL OPTIMERING AF
• Implementer skalerbare løsninger, der kan håndtere komplekse forsyningskæder
• Integrer ERP-, cloud- og SaaS-løsninger for at skabe et samlet overblik
• Prioriter cybersikkerhed og overholdelse af internationale reguleringer (GDPR, ISO27001)
• Udnyt automatisering og machine learning til bedre prognoser og risikostyring
• Benyt cloud-native løsninger for agilitet, skalerbarhed og omkostningsoptimering
• Balancer mellem globale og lokale leverandører for at minimere forsyningsrisici
• Inddrag grøn IT og ansvarlige indkøbsstrategier i den digitale del af supply chain
SoftwareOne er en global leverandør af softwareløsninger og cloud-tjenester, der rådgiver virksomheder om optimering af IT-struktur og licensstyring. Med ekspertise inden for digital transformation tilbyder SoftwareOne skræddersyede løsninger, der effektiviserer og reducerer omkostninger. Virksomheden hjælper sine kunder med at navigere komplekse teknologiske udfordringer og sikre overholdelse af regulatoriske krav. Med tilstedeværelse i 90 lande råder SoftwareOne over et globalt netværk af eksperter, der leverer rådgivning og support.
NG Group og Fortum Recycling & Waste er gået sammen under det nye navn NG Nordic. Sammen bliver vi en førende leverandør i Norden af cirkulære løsninger og miljøservices, der tager hånd om de presserende udfordringer med klimaforandringer og ressourceknaphed.
Med 3.400 medarbejdere, 90 anlæg i Norge, Sverige, Finland og Danmark og 4,4 millioner tons affald håndteret årligt er vi en vigtig del af industriens infrastruktur. Vi indsamler, genbruger, genanvender og fjerner farlige stoffer fra kredsløbet.
Som en del af NG Nordic vil vores 186 dedikerede medarbejdere på højtemperaturanlægget i Nyborg fortsat levere sikker og effektiv behandling af farligt affald, der optimerer ressourcer og omkostninger for offentlige og private virksomheder i Danmark og internationalt. Vores energiproduktion forsyner også fremover størstedelen af Nyborg med fjernvarme og el.
Together, we are pioneering circularity!
ngnordic.com/dk
Med de nye krav i CSRD og miljøstandarder er det nu vigtigere end nogensinde at omdanne affald til ressource. Biotrans hjælper virksomheder med at gøre netop dette – fra madaffald til grøn energi. Data og sporbarhed er nu ikke kun en fordel, men en nødvendighed for at understøtte virksomhedernes bæredygtighedsstrategier og grønne omstilling. BioMaster affaldskværn
Organisk affald – Starten på en ny værdikæde
Når organisk affald indsamles rent og uden forurening, kan det genanvendes til produktion af grøn energi og næringsrig gødning. I stedet for at ende som spild bliver affaldet en reel ressource: Det omdannes til biogas, der bruges til el og varme, og til restprodukter med vigtige næringsstoffer, som føres tilbage til jorden. Dermed lukker man cirklen i den biologiske fødevarekæde – fra jord til bord og tilbage til jord. Ved at håndtere affaldet effektivt ved kilden, minimeres også logistikken og de klimamæssige aftryk i hele processen.
Når affald bliver en målelig og styrbar ressource, åbner det for nye potentialer i både forretningsudvikling, risikostyring og grøn positionering. Det kræver indsigt, overblik og digitale løsninger – og det er netop her, det strategiske arbejde for alvor begynder.
Fra madaffald til værdi: Processen starter ved kilden
Bæredygtighed er ikke længere et valg, men en nødvendighed, og derfor står mange virksomheder overfor den udfordring, at organisk affald – tidligere betragtet som en simpel udgift – nu skal ses som en værdifuld ressource. Men hvordan omdanner man madaffald til noget, der ikke bare er bæredygtigt, men også økonomisk rentabelt? Her spiller Biotrans’ teknologi en central rolle.
For kunderne starter processen allerede ved kilden: madaffaldet ryger direkte i madkværnen i køkkenet og håndteres herefter i et lukket system, hvor det lagres hygiejnisk og lugtfrit. Herfra overtager Biotrans, og netop her adskiller deres løsning sig markant fra resten af branchen. Som de eneste i Danmark er Biotrans godkendt til at levere affaldet direkte til biogasanlæg – uden forbehandling.
Forbehandlingsanlæg, som andre løsninger kræver, betyder ikke kun ekstra transport og energiforbrug – de kan også medføre plastforurening. Når madaffald først blandes med husholdningsaffald, forsvinder muligheden for ren genanvendelse. Mikroplastpartikler ender i gødningen – og dermed på markerne. Det problem elimineres med Biotrans’ lukkede system, fordi affaldet allerede forbehandles ved kilden – og dermed forbliver biomassen så ren, at den uden videre kan anvendes direkte i biogasanlæg –til gavn for både klima, jord og fødevarekæden.
Når affaldet ankommer til biogasanlægget, omdannes det til biogas, som anvendes til produktion af grøn strøm og varme. Men energien er kun én del af værdikæden. Den anden – og ofte oversete – gevinst er det gødningsprodukt, der dannes som restmateriale.
Det er rigt på vigtige næringsstoffer, herunder fosfor, som recirkuleres direkte tilbage til landbruget.
I modsætning til kunstgødning, der kræver energiintensiv produktion og ofte baseres på importerede råstoffer, er denne form for recirkuleret gødning både lokal, naturlig og langt mere skånsom for miljøet. Den bidrager til at genopbygge jordens frugtbarhed og mindsker afhængigheden af fossile ressourcer og minedrift efter fosfor – en knap global ressource.
Ved at erstatte kunstgødning med gødning fra biogasanlægget lukker man ikke kun kredsløbet, men understøtter også en regenerativ tilgang til landbruget, hvor næringsstoffer føres tilbage til jorden uden at forurene eller udpine den. Det er cirkulær økonomi i praksis – og en konkret vej mod mere robust fødevareproduktion og lavere klimabelastning.
For virksomhederne betyder det færre mellemled, mindre energiforbrug og lavere omkostninger – og i sidste ende en hurtigere, mere ren og dokumenterbar cirkulær affaldsproces, som styrker ESG-rapporteringen.
Affaldsdata: Nøglen til cirkulær økonomi og compliance Affald er ikke længere blot et driftsanliggende – men et strategisk rapporteringsområde. Hvor affaldsdata er en nøglefaktor både i compliance og grøn positionering.
Biotrans leverer præcis denne løsning og skaber dermed reel værdi for virksomheder, der ønsker at arbejde seriøst med cirkulær økonomi. Udover selve affaldshåndteringen leveres adgang til detaljerede affaldsdata –mængder, afhentningsfrekvens, produceret biogas og samlet CO2-besparelse – alt sammen struktureret og anvendeligt i dokumentationen overfor myndigheder, investorer og øvrige interessenter. Derudover kan kunderne bruge deres ESG-diplom som et konkret bevis på deres bæredygtighedsindsats. Diplomet kan bruges til at styrke virksomhedens grønne positionering i markedet.
Affaldsdata er med andre ord ikke længere en tilvalg – men en nødvendighed i en tid, hvor bæredygtighed skal måles, verificeres og dokumenteres.
Affald som ressource – Fremtidens bæredygtige løsning Samtidig rejser det en vigtig debat om kvaliteten af de ressourcer, vi sender tilbage i kredsløbet.
og bortkørsel
Hos Biotrans opleves det at kunderne har en voksende efterspørgsel og interesse for økologiske fødevarer og gennemsigtighed i hele værdikæden. Derfor står samfundet nu med muligheden for at gentænke gødning som en kvalitetsressource. Vejen mod en certificeret økologisk gødning starter med rent affald – og her begynder også fremtidens fødevareproduktion – særligt i storkøkkener, hvor økologiske sølv- og guldmærker stiller høje krav til deres råvarer. En ambition, der ikke blot styrker den cirkulære økonomi, men også kobler affaldshåndtering tættere til ansvarlig fødevareproduktion.
Affaldets rejse fra skraldespand til ressource er ikke kun en praktisk omstilling, men også en strategisk nødvendighed. Det er en investering i fremtiden, hvor transparens, bæredygtighed og ansvarlighed går hånd i hånd.
GENANVENDELSE
Affald er ikke bare en miljøudfordring, men en strategisk ressource i en cirkulær økonomi. Nye regler og markedsmekanismer tvinger virksomheder til at gentænke, hvordan affald håndteres, dokumenteres og bruges – som del af både ESG-rapportering og forretningsmodel.
Affald er ikke længere endestation.
Tværtimod er affaldet blevet et centralt element i både grøn omstilling og fremtidig værdiskabelse. Med skærpede krav til producentansvar, øgede ressourceregnskaber og nye EU-regler på vej, står virksomheder over for en reel forpligtelse: At tænke affald som del af forretningen – ikke som en restpost.
I juni 2023 fremlagde EU-Kommissionen et forslag til ny forordning om emballage og emballageaffald, der stiller krav til genbrug, materialekvalitet og dokumentation. Blandt andet skal al emballage være genanvendelig i stor skala inden 2030 – og der indføres minimumsmål for genbrugsemballage i flere sektorer. Det betyder, at virksomheder i detail, industri og logistik skal dokumentere materialestrømme langt mere detaljeret end i dag. Samtidig træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark fra 2025.
Her bliver virksomheder direkte økonomisk ansvarlige for, hvordan deres emballage håndteres efter brug – både økonomisk og praktisk. Det gør det ikke kun vigtigt, men nødvendigt
at forstå affald som en del af virksomhedens ESG-indsats og forsyningskæde.
Men udviklingen drives ikke kun af lovgivning. Mange virksomheder arbejder allerede med genbrug og affaldsoptimering som led i grøn forretningsudvikling. Affaldsdata bliver koblet til klimaaftryk i scope 3-rapporteringen. Returlogistik og materialepas udvider sig. Og innovative virksomheder designer produkter, der er nemme at skille ad og sortere – fordi det er god økonomi.
Nøglen til at lykkes ligger i systematik og samarbejde. Virksomheder, der formår at koble affaldsstrømme med digitale værktøjer – som sporbarhed, sensordata og livscyklusanalyser –vil stå stærkere både regulatorisk og markedsmæssigt. Fremover handler det ikke kun om at håndtere affald, men om at dokumentere og værdiskabe på det. Når affald ses som en ressource, bliver affaldshåndtering en strategisk disciplin.
Tekst: Contentway Foto: Sigmund / Unsplash
Virksomheder og kommuner står i stigende grad over for krav om at reducere deres miljøpåvirkning, optimere ressourcer og mindske spild. Alligevel er affald ofte en overset del af supply chain management.
En effektiv affaldshåndtering er ifølge teamleder hos PWS Danmark, Heidi Højgaard Kristiansen, en vigtig del af virksomheders supply chain.
”Vi er nødt til at vende vores tankegang og betragte affald som en ressource. Vi har alle sammen et ansvar, og hvis virksomheder og kommuner vælger at tænke i løsninger, der lægger op til korrekt sortering, vil man på sigt kunne opnå økonomiske besparelser – samtidig med at miljøaftrykket reduceres.”
”Helt konkret ser vi blandt andet, hvordan nedgravede affaldsløsninger er med til at skabe større volumener på affaldet – og på den måde færre tømninger, færre kørsler og bedre CO2-beregninger,” siger salgs-og servicechef hos PWS Danmark, Karsten Thier Larsen og uddyber:
”I de nedgravede offentlige beholdere kan der endda sættes en fyldemelder i. På den måde
kan en censor se, hvor meget affald der er i den pågældende beholder, og sikre at den tømmes på det helt rigtige tidspunkt. ” Udover fyldemelderne, forklarer Karsten Thier Larsen også, hvordan flere kommuner og private virksomheder, der håndterer store mængder affald, er begyndt at bruge komprimatorer i deres affaldshåndtering. Ved at komprimere plast, pap og kartoner reduceres volumen markant, hvilket minimerer tømninger, sænker transportomkostninger og understøtter producentansvaret for emballage.
Brugervenlighed er afgørende ”Hvis man gerne vil forbedre sin sortering, løfte sine ESG-rapporter og gøre noget bedre for miljøet, skal man gøre det intuitivt og nemt for brugeren. Det starter ofte allerede på kontoret, hvor den rette indendørs sortering kan sættes op,” siger Heidi Højgaard Kristiansen og fortsætter:
”Helt generelt skal det være tydeligt og overs-
kueligt at se, hvor man skal lægge sit affald. Det gælder både ved inden- og udendørs affaldsløsninger.”
”Til at sikre brugervenligheden oplever vi, at gode piktogrammer og en klar skrift, der forklarer, hvad der skal i de forskellige beholdere, fungerer rigtig godt,” tilføjer Karsten og uddyber:
”Ved de nedgravede affaldscontainere ser vi også, at folk i højere grad får sorteret affaldet korrekt, ligesom vi oplever at flere boligforeninger og virksomheder begynder at se det smarte i at en nedgravet container fylder markant mindre og ofte er en visuelt flottere løsning.”
”Nogle gange fjerner vi 50 containere og udskifter dem med 5 nedgravede. Det i sig selv giver en helt anden brugeroplevelse med langt færre beholdere at forholde sig til,” afslutter han.
Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport. Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før.
Tekst: Dansk Retursystem via. Ritzau
Foto: Ty Stange
Det danske pantsystem er i verdensklasse, når de indsamlede flasker og dåser skal blive til nye. Hele 99,7 procent bliver genanvendt til nye i et lukket kredsløb, og dermed sikres materialernes høje fødevarekvalitet, så de kan genanvendes igen og igen.
Det er anden gang, at vi har en returprocent i Danmark på 93, og det placerer os blandt de absolut bedste i verden til at få flasker og dåser retur til genanvendelse.
flasker og dåser. Uden det stærke samspil i havde vi ikke et af verdens bedste pantsystemer i Danmark”, siger Kasper A. Schmidt.
Pant er mere end penge
I forhold til året før er det en forbedring på knap 4 procentpoint. Stigningen skyldes bl.a., at returprocenten for glas- og plast-flasker er steget, så de danske forbrugere afleverer mere end tidligere. Desuden kan de genanvendelsesanlæg, der modtager materialerne, genanvende flere af de klare og lyseblå plast-flasker til nye, og sammen med en effektiv drift bidrager det også til det høje tal.
”Vi er stolte af at drive et pantsystem i verdensklasse i Danmark. Vi har et effektivt og optimeret emballageindsamlingssystem med et minimal tab i processerne, og det gør, at vi kan sikre cirkulær økonomi på flasker og dåser med pant”, siger Dansk Retursystems adm. direktør Kasper A. Schmidt.
Danske pantere i top
Samlet set kommer 93 procent af alle flasker og dåser retur, og det er også en forbedring i forhold til sidste år, hvor danskerne pantede 92 procent. Dermed er danskerne i verdens absolutte top, når det kommer til at pante. I 2024 kom 2,1 mia. flasker og dåser retur – det svarer til, at hver dansker hver dag panter en flaske eller dåse.
DE DANSKE PANT-VANER
Danskerne er i verdens absolutte top, når det kommer til at pante. 93 procent af alle flasker og dåser kommer retur, og det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor danskerne pantede 92 procent.
”Det er imponerende, at returprocenten er hævet i et år, hvor vi samtidig sætter ny mængderekord. Det skyldes først og fremmest danskernes gode vane med at pante. Samtidig viser det en stærk opbakning og et miljøansvar forankret i hele værdikæden: fra forbrugere og drikkevareproducenter over dagligvarehandlen til de genanvendelsesanlæg, der sørger for, at de genanvendelige materialer bliver til nye
Pant er meget mere en blot penge, for det gør en forskel for klima og miljø, når man panter. De 2,1 mia. flasker og dåser, der sidste år blev pantet og genanvendt i pantsystemet, har sparet for udledningen af 234.000 tons CO2 i forhold til, hvis der skulle produceres nye flasker og dåser af jomfrueligt plast, glas og aluminium. Desuden sparer det på råstofferne, når materialerne genanvendes.
I gennemsnit bliver 99,7 af alle indsamlede flasker og dåser genanvendt til nye, men tallene er forskellige for materialerne plast, glas og aluminium
”Start ikke fra nul, tænk bæredygtigt med det, du har”
I en tid med stigende krav til ESG-rapportering, det kommende digitale produktpas samt komplekse afgiftsmodeller, bliver det afgørende for virksomheder at kende deres produkter helt ned på komponentniveau: En tilgang til bæredygtighed, der kan være med til at styrke virksomheders forsyningskæde og øge konkurrenceevnen.
Niels Stenfeldt Koncernchef, 9altitudes
”
ESG-rapportering må ikke blive et sideprojekt,” lyder det fra koncernchef i 9altitudes Niels Stenfeldt, der forklarer, at der er flere fordele ved, at bæredygtighed forankres i virksomheders strategi og systemer.
”At placere bæredygtighed i en separat rapporteringsenhed er hverken mest meningsfuldt eller optimalt. Vi er nødt til at tænke på bæredygtighed som en integreret proces, der skal bo i alt fra valg af leverandører til de beslutninger, vi træffer hver eneste dag,” forklarer Niels Stenfeldt og tilføjer:
”Hos 9altitudes arbejder vi med teknologiske løsninger, der kan hjælpe virksomheder med at forstå, styre og forbedre hele deres værdikæde. Alt sammen med målet om at øge konkurrenceevnen og gøre forsyningskæden mere robust.”
Styrk din forsyningskæde
For at virksomheder kan gøre deres forsyningskæde mere sikker, er det ifølge Niels Stenfeldt og administrerende direktør for 9altitudes i Danmark, Jan Mårtensson, vigtigt at virksomheder kender deres produkter helt ned på komponentniveau.
”For os handler bæredygtighed om at gøre tingene smartere. Bæredygtighed i sin definition handler ikke kun om udnyttelse af jordens ressourcer. Det
handler også om at skabe noget, der er vedvarende,” fortæller Niels Stenfeldt og tilføjer:
”Vi guider blandt andet produktionsvirksomheder i, hvordan de laver en digital transformation af deres forretning. Vi har altid et langsigtet perspektiv, men tager tingene et step ad gangen, så organisationen kan følge med.”
”Det handler i høj grad om at være i kontrol med sine produkter gennem produktionen og forsyningsæden herunder at kunne spore det,” fortæller Jan Mårtensson og uddyber:
” Ved at udnytte de rette teknologier, kan virksomhederne gå helt ned på komponentniveau og AI-genererede optimeringsforslag til deres produkt. Det kan f.eks. være at udskifte til et billigere, stærkere, eller mere bæredygtigt materiale.”
”Kort sagt mødes bæredygtighed, robusthed og omstillingsparathed i en stykliste. Den har en stor indflydelse på resten af virksomhedens processer. Det er også i en stykliste, at den digitale tråd begynder,” supplerer Niels Stenfeldt.
En digital tråd Hos 9altitudes arbejder de med forskellige teknologiske løsningsområder understøttet af software fra Microsoft og PTC, der har til formål at styre, håndtere og dokumentere data i løbet af et produkts levetid – hele vejen fra ide og design til produktion og bortskaffelse/ genanvendelse.
”Hos 9altitudes kan vi sagtens hjælpe virksomheder på et enkelt stadie af et produkts livscyklus – men det er i den digitale tråd, at værdien ligger. Det er vigtigt at være bevidst om, at det hele hænger sammen, ellers får du ikke den rette værdi af din virksomheds data,” forklarer Niels Stenfeldt.
”Når vi understøtter hele den digitale tråd, har vi mulighed for at opsamle data, der både kan bruges til ESG-rapportering og digitale produktpas. På den måde kan virksomheder optimere deres ressourceforbrug, ligesom de kan rapportere i henhold til lovgivningen og retningslinjerne,” siger Jan Mårtensson.
Du skal ikke starte fra nul – aktiver det du har
Jan Mårtensson Administrerende direktør, 9altitudes
Ifølge Niels Stenfeldt og Jan Mårtensson er det en misforståelse, at virksomheder skal starte forfra, hvis de ønsker at optimere deres arbejde med bæredygtighed.
”Det er vores grundholdning, at du ikke skal starte fra nul. Du skal aktivere det du har, og så skal du gøre det anvendeligt. Find ud af hvilke data, der betyder mest, og hvad der er vigtigst for jeres forretning og kunder,” fortæller Niels Stenfeldt og uddyber:
”Ved at bygge de teknologiske løsninger ind i de forretningssystemer, som man allerede arbejder med, har man pludselig mulighed for
at kunne måle og rapportere på de forskellige ESG-mål på en måde, der giver mening.”
”Vores råd til vores kunder er at starte småt, men strategisk. På den måde kan du skabe den rette indsigt og træffe nogle bedre beslutninger – både på bundlinjen og for planeten.”
Det første skridt
Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan komme godt i gang med at optimere dine processer, lyder rådet fra Jan og Niels, at du skal starte med at kigge på din stykliste.
”En stykliste er mere end en opskrift. Det er en guldgrube af viden om produktet, om leverandørerne og om hvilke muligheder, der er,” siger Jan Mårtensson og Niels Stenfeldt afslutter:
”Bæredygtighed, robusthed og konkurrenceevnen mødes i styklisten. Når du kan bryde den ned på komponentniveau, så har du sådan set det hele. Så hvis du har styr på din stykliste –så er der meget du kan gøre – hvis ikke, så er det her, du bør starte.”
9altitudes er en international digital transformationspartner, der løbende automatiserer, optimerer og forbedrer deres kunders forretningsprocesser fra start til slut. Ved hjælp af deres erfaring og avancerede teknologi udvikler de skræddersyede strategier, der kan forandre og forbedre måden, organisationer arbejder på.
9altitudes har forskellige teknologiske løsningsområder i deres digitale tråd, og arbejder blandt andet med ERP, CRM, BI og AI fra Microsoft, samt CAD, PLM og IoT fra PTC. Denne teknologiske tilgang kan være med til at understøtte og styre produkternes livscyklus fra vugge til grav.
