GLOBALISERINGEN BREMSER OP
Læs lederen af Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved KU, om fødevarekædernes nye virkelighed.
Jørgen E. Olesen, professor i agroøkologi: "Teknologi er klar, men strukturerne halter bagefter".
FREMTIDENS LANDBRUG ER DIGITALT
Profilinterview med Morten Boje Hviid, direktør i Landbrug & Fødevarer, om teknologi, klima og forsyning.
Account Managers
Nicolas Antonio Halfter
Managing Director
Johan Gilbe
Graphic Design
Content Studio
Tekst
Kristine Buske
Casper Ulsøe
Nanna Poulsen & Karoline Rysgaard Hvid fra Storybook
Omslagsfoto
Adobe Stock
Distribution
Børsen
Juni 2025
Trykkeri
Bold Printing Malmö, Bold printing Stockholm, Gota Media Borås & Daily print Umeå. Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.
Følg os @contentwaydk
Contentway Contentway er specialister content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem skræddersyet medie. Vi distribuerer relevant information af højeste kvalitet, som med velovervejede og aktuelle emner i fokus skaber og tilbyder den rette medieeksponering til vores kunder.
Kontakt os Contentway A/S Vesterbrogade 10 1620 København
Telefon
+45 89 87 10 25
Web contentway.dk
Email info@contentway.dk
Vi har gennem mange årtier oplevet en stigende globalisering i form af øget international handel og flere udenlandske investeringer. Det har skabt stigende økonomisk velfærd, og det er især noget som har gavnet Danmark med en meget åben økonomi. Den danske fødevareproduktion er meget afhængig af adgang til internationale markeder: Danmark er blandt de 3 pct. lande i verden, hvor eksport af fødevarer pr. indbygger er størst.
Henning Otte Hansen
Seniorrådgiver. Ph.d.,
cand.
agro.
& merc. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Spørgsmålet er nu, om vi nu ser en ny tendens i retning af mindre globalisering og mere lukkethed, når det gælder international handel og investeringer. Flere kræfter trækker i retning af deglobalisering på fødevareområdet:
• De tre fødevarekriser siden 2008 har været en øjenåbner for mange. De store prisudsving på basale fødevarer skabte politisk uro, og afhængigheden af dyre importerede fødevarer blev set som et problem.
• Covid19 medførte også afbrudte globale fødevareværdikæder, som gav yderligere usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed via internationale markeder. Husdyrsygdomme har også forstyrret værdikæderne.
• Den geopolitiske usikkerhed har selvsagt lagt en dæmper på international handel og samarbejde: Risikoen ved international handel og udenlandske investeringer er steget markant.
• Der har gennem flere år været stilstand i liberaliseringen af den internationale handel med landbrugs- og fødevarer. De multilaterale handelsforhandlinger er ikke blevet afsluttet, og WTO-reglerne er på det nærmeste sat ud af kraft
• Korte værdikæder og lokal produktion har fået større betydning, når det gælder fødevarer. Her spiller både forsyningssikkerhed og klimapolitik en rolle.
• Forsyningssikkerhed og større selvforsyning med fødevarer er blevet klare mål i flere
landes landbrugspolitik. Det begrænser også den internationale fødevarehandel.
• Der er nu en tydelig tendens til, at man flytter produktion og selskaber tilbage til hjemlandet. Udflytning af produktion til bl.a. Asien har i flere tilfælde vist sig at være problematisk – også når det gælder agro- og fødevareindustri. De politiske og markedsmæssige risici overstiger i mange tilfælde de økonomiske fordele.
Der er ingen nemme løsninger for den danske fødevaresektor, og løsningerne vil skulle vurderes individuelt i hvert enkelt tilfælde: Hvor udsat er eksportmarkederne og -produkterne for lukning, hvilke internationaliseringsformer kan virksomhederne bruge, hvor sårbare er virksomhederne, og er det relativt nemt at skifte eksportmarked? EU er i den sammenhæng en ”sikker men fyldt havn”: Med et stort indre marked er markedsadgangen ikke så begrænset af politiske forhold, men andre EU-lande vil også flytte eksporten tilbage til EU-markedet, der dermed overforsynes.
Så den korte konklusion er: De globale fødevareværdikæder og hele globaliseringen stagnerer og vil sandsynligvis fortsætte nedgangen, drevet af flere politiske og økonomiske kræfter. Tidshorisonten er meget usikker, men afhængig af en række forhold er strategiske tilpasninger i enkelte fødevarevirksomheder meget nødvendige.
Mikroalger er ved at indtage en central rolle i fødevareindustrien. Blandt de mest næringsrige organismer på planeten udmærker alger som Chlorella sig ved at være rige på plantebaseret protein, vitaminer, mineraler, fibre og essentielle aminosyrer.
Itakt med den stigende efterspørgsel på veganske og bæredygtige ingredienser, har flere fødevare- og drikkevareproducenter fået øjnene op for alger som alternativ til traditionelle plantebaserede råvarer. Nu åbner præcisionsfermentering nye muligheder for at bringe alger som Chlorella ind i fremtidens fødevarer på kommercielt og kulinarisk levedygtige vilkår.
Men trods det ernæringsmæssige potentiale har algernes høje klorofylindhold og gennemtrængende smag indtil nu været en barriere for udbredt anvendelse i fødevarer.
Det har den danske foodtech-virksomhed Aliga Microalgae formået at ændre. Ved at kombinere biologisk specialviden med præcisionsfermentering har Aliga udviklet en patenteret, prisvindende hvid Chlorella – en banebrydende innovation, der fjerner mange af de smags- og
farvemæssige begrænsninger, som tidligere har hæmmet algernes kommercielle anvendelse.
For at gøre algen mere smagsneutral og anvendelig i forskellige fødevareformuleringer, har Aliga arbejdet med målrettet selektion og mutagenese. Resultatet: En klorofyl-fri Chlorella med et neutralt udtryk og uændrede ernæringsmæssige fordele – samtidig egnet til storskalaproduktion gennem fermentering.
Den hvide Chlorella er en helfødevare uden tilsætningsstoffer, ikke-GMO, vegansk, og udelukkende baseret på fermenteret og tørret Chlorella. Dens forbedrede organoleptiske egenskaber gør den ideel til produkter, hvor traditionelle alger tidligere ikke kunne anvendes – fx i plantebaserede alternativer til kød, fisk og mejeriprodukter, samt i bagværk, snacks og hybridprodukter. Den fungerer som
et bæredygtigt alternativ eller supplement til soya og ærteprotein.
Innovation som denne adresserer direkte industrien og forbrugernes stigende krav om mere alsidige, bæredygtige og ernæringsrige planteingredienser – og sætter samtidig Danmark på verdenskortet som foregangsland inden for grøn fødevareteknologi.
Aliga er i dag blandt Europas største producenter af Chlorella-alger og driver avancerede forsknings-, udviklings- og produktionsfaciliteter i både Danmark og Holland. Med moderne præcisionsfermenteringsteknologi
fremstiller virksomheden store mængder af højtkvalitetsalger og leverer både grøn og hvid Chlorella til fødevareproducenter og kosttilskudsmærker i Europa, USA og Asien.
I 2023 blev Aligas hvide Chlorella kåret som “Most Innovative Ingredient” ved Plant Based World Expo i New York – en anerkendelse blandt globale brancheaktører.
Med innovationer som denne redefinerer Aliga ikke blot, hvordan alger kan anvendes –virksomheden bidrager også aktivt til at skabe et mere robust, sundt og bæredygtigt globalt fødevaresystem.
Efter i mere end 15 år at have leveret produktionslinjer, transportanlæg og udstyr til danske industrivirksomheder, stiller Ferrum nu skarpt på bryggerier og F&B-virksomheder med behov for fuldautomatisk fyldning af alt fra dåser, flasker til glas og plastikbeholdere.
Ferrum har draget fordel af et hul i markedet og er på rekordtid lykkedes med at omstille sin brede ydelsesprofil inden for konstruktion og engineering til en service-, produktions- og projektorganisation med et langt mere internationalt udsyn. Det er lykkedes at tiltrække nye medarbejdere med unikke kompetencer og kontakter inden for ’beverage filling’. Hvor Ferrum tidligere skulle være meget opsøgende, har det nye målrettede fokus skabt fornyet efterspørgsel fra både danske og internationale drikkevareproducenter – herunder fra store og små bryggerier med særlige fyldebehov.
Oparbejdet ekspertise fra bryggerierne åbner døren
Selv om Ferrum tidligere har dækket mange forskellige typer af industrier, har F&B altid været et speciale. Med sin beliggenhed på Vejlbyvej i Fredericia har Ferrum haft daglig gang på byens store bryggeri. Ferrums ekspertise inden for bryggeriprocesser er vokset i takt med, at flere danske bryggerier har trukket på Ferrums kompetencer gennem årene. Den historik er afgørende for Ferrums omstilling.
Salgsdirektør i Ferrum, Carsten Jørgensen, sætter her ord på, hvad forandringen har betydet: ”Med vores tidligere brede profil stod vi ofte i en situation, hvor pris blev den afgørende faktor. Den slags scenarier ender som et ræs mod bunden, og det er ikke bæredygtigt i længden. I dag er situationen en helt anden. Forespørgslerne kommer til os, fordi vi har noget, kunderne ikke finder andre steder.”
Ferrum A/S ferrum-group.dk
Carsten fortæller desuden, at rådgivning og projektering nu er kernekompetencen i Ferrum, da kunderne efterspørger maksimal tryghed i valg af både teknologi og samarbejdspartner.
Europæisk knowhow og asiatisk teknologi Ferrum har – i kraft af sin historik og medarbejdere – et unikt netværk ind i de europæiske bryggerier. Fyldning af øl og læskedrikke er i konstant udvikling, og det gælder også for fyldning af yoghurt, marmelade og andre flydende fødevarer, hvor målet er maksimal effektivitet. Ferrum har allieret sig med to asiatiske producenter, hvoraf den ene er leverandør til bl.a. Coca-Cola, Pepsi og Heineken. Til sammen rammer de lige ned i Ferrums kundefokus –nemlig fuldautomatisk fyldning fra 5.000 til 30.000 enheder pr. time. Store europæiske fyldelinje-producenter har typisk svært ved at konkurrere ved de lave kapaciteter, mens dette er et attraktivt marked for Ferrum.
Alliancen med de asiatiske leverandører gør Ferrum i stand til at levere topmoderne teknologi til priser, som små og mellemstore bryggerier og drikkevareproducenter kan overkomme.
Konkurrencedygtig pris står ikke alene Rollefordelingen mellem Ferrum og de asiatiske leverandører er klar. Ferrum projekterer, rådgiver og varetager al service i forbindelse med leverancer til europæiske kunder, mens asiaterne udvikler, kundetilpasser og opstiller løsningerne. Carsten Jørgensen uddyber:
”Vi er ikke bare bindeleddet mellem kunden og de asiatiske leverandører. Nej, vi tager ansvaret for hele projektet og al kontakt med kunden – herunder installation og ’commissioning’. Mange af vores kunder er mindre bryggerier, der ikke tidligere har handlet med oversøiske leverandører. Vi har derfor gjort det til vores speciale at håndtere alt besværet for kunderne, samtidig med at vi giver dem en topmoderne løsning til en absolut konkurrencedygtig pris. Vi kan tilbyde meget innovative løsninger til priser, der passer til de lavere kapaciteter.”
Nye alliancer skærper kompetencerne Udover samarbejdet med to producenter fra Shanghai-området etablerer Ferrum løbende alliancer med europæiske spillere i sektoren. Udover fyldelinjer har Ferrum opbygget en række specialer inden for bl.a. fermenteringstanke og end-of-line løsninger.
Frem mod 2030 vil en ny EU-forordning stille markant skrappere krav til emballage i hele fødevarebranchen. Emballageekspert Mette Staal ser allerede et øget pres for omstilling og peger på, at reguleringen ikke kun bør betragtes som en byrde – men som en mulighed for at gentænke emballage.
Når EU’s kommende Packaging and Packaging Waste Regulation for alvor træder i kraft i 2030, bliver det med vidtrækkende konsekvenser for emballage i hele fødevarebranchen. Flere emballagetyper vil blive forbudt, der indføres et loft over luft i pakker, og der stilles skærpede krav til genanvendelighed og materialevalg.
Hos emballagevirksomheden DS Smith oplever man allerede nu en stigende interesse for at forstå og forberede sig på de kommende regler. Og ifølge Mette Staal, der er ansvarlig for innovation og bæredygtighed i virksomheden, bør alle virksomheder i fødevarebranchen begynde arbejdet allerede nu.
“Det handler ikke kun om at overholde reglerne. Det handler om at fremtidssikre sin forretning og bruge lovgivningen som anledning til at gentænke emballagen – både i forhold til materialer, produktion og logistik,” siger hun.
Forbud mod plast og krav til volumen
Forordningen medfører blandt andet, at frugt og grønt under 1,5 kilo ikke længere må sælges i plastemballage – medmindre det er nødvendigt for fx at sikre holdbarhed. Derudover forbydes det at binde produkter sammen i plast, som man kender det fra sixpacks med dåseøl.
Et andet centralt krav er, at emballage til forsendelser ikke må bestå af mere end 50 % luft – noget der især kan komme til at ramme e-handel og måltidskasser. Sidst men ikke mindst skal minimum 70 % af emballagens materiale kunne genanvendes.
“Det betyder, at virksomheder skal tage stilling til hele deres emballageportefølje. Bruger man de rigtige materialer? Har man overemballeret? Er der for meget luft? Og kan det redesignes uden at gå på kompromis med produktbeskyttelsen?” siger Mette Staal.
Nye afgifter skal skubbe på Sideløbende med EU-forordningen er det udvidede producentansvar trådt i kraft i Danmark. Det betyder, at virksomheder fremover skal betale afgift for den emballage, de sætter på markedet – og jo mere miljøbelastende den er, desto dyrere bliver det.
“Det skaber et økonomisk incitament til at gøre noget. Hos DS Smith rådgiver vi virksomheder om, hvordan de kan optimere emballagen, så den bliver billigere i drift, lettere at genanvende og i tråd med både lovgivning og forbrugernes forventninger,” siger Mette Staal.
Forbrugerne bakker op
Men et skifte mod mere bæredygtig emballage er ikke kun drevet af regulering. Ifølge nye tal fra DS Smith (2024) siger 49 % af nordiske forbrugere, at de vil skifte webshop, hvis en anden tilbyder produkter med mindre emballage. Samtidig siger 33 %, at de bevidst vælger produkter med mindst mulig emballage, ligesom 24 % helt undgår plast.
“Der er et stort ønske fra forbrugerne om gennemskuelighed og bæredygtighed – også når det gælder emballage. Men de står ikke og læser det hele på hylden. Derfor skal det være tydeligt, enkelt og reelt,” siger Mette Staal.
Fra kompleksitet til konkurrencefordel For flere virksomheder kan de nye regler i første omgang betyde dyrere løsninger og lange udviklingsforløb, ligesom det i nogle tilfælde kræver investeringer i nye materialer eller produktionslinjer. I den forbindelse fremhæver Mette Staal, at det er vigtigt at huske på, at forordningen samtidig kan føre noget positivt med sig – nemlig muligheden for at innovere og skabe noget bedre:
“Det er ikke sikkert, man sparer penge på kort sigt – men man kan reducere spild, spare transportomkostninger og forbedre sin bæredygtighedsprofil. Og det betyder meget både i forhold til forbrugernes efterspørgsel og fremtidige afgifter.”
I den forbindelse peger hun på konkrete løsninger, som allerede nu gør en forskel: En sushi-bakke i tynd bølgepap i stedet for sort plast. Et papbaseret bærehåndtag til flasker i stedet for plaststrips. Og emballage, der fylder mindre og beskytter bedre under transport.
“Vi ser det som vores opgave at hjælpe kunderne med at finde løsninger, der virker – både teknisk, økonomisk og miljømæssigt.”
Det første skridt
Mette Staal understreger, at selv fem år går hurtigt i emballageudvikling, særligt hvis det kræver ændringer i produktionen. Derfor er hendes råd enkelt:
Mette Staal Emballageekspert
“Start med at tage dialogen med dine leverandører. Få skabt overblik over, hvor det haster mest, og hvad der kan tilpasses løbende. Og se det ikke kun som en pligt – men som en mulighed for at forbedre både emballagen og forretningen.”
OM DS SMITH
DS Smith er en af Europas førende producenter af emballageløsninger i bølgepap. Virksomheden har et stærkt fokus på cirkulært design og arbejder målrettet med at minimere spild, reducere materialeforbrug og optimere transporten gennem smartere emballage. DS Smith har en bred kundebase i fødevarebranchen – fra mejeri og kød til bryggerier og e-handel – og udvikler både standardiserede og skræddersyede løsninger, der er tilpasset kundernes produktionslinjer, logistik og bæredygtighedsmål.
FØDEVARESIKKERHED
Global handel, klimaforandringer og lange forsyningskæder stiller nye krav til fødevareproducenter og importører. Hvis sporbarheden bryder sammen, kan det få alvorlige konsekvenser, mener fødevareekspert Lars Krusell.
Lars Krusell Fødevareekspert, Teknologisk Institut
Når råvarer og ingredienser i stigende grad krydser landegrænser, forarbejdes i flere led og sammensættes til færdigretter, bliver oprindelsen svær at gennemskue.
Ifølge Lars Krusell, fødevareekspert fra Teknologisk Institut, gør den stigende kompleksitet det mere udfordrende at sikre sporbarhed og kontrol.
”Når vi arbejder med fødevaresikkerhed, er det helt grundlæggende, at vi kan spore varen gennem hele forsyningskæden. Uden den mulighed mister vi kontrollen og risikerer, at utilsigtede forureninger eller sundhedsskadelige stoffer går ubemærket videre i systemet,” siger han.
Lars Krusell påpeger hertil, at det især er produkter, der bevæger sig gennem mange hænder og lande, der udgør en risiko, da forskelle i lovgivning, kontrolniveau og hygiejne kan skabe blinde vinkler.
Tillid, ansvar og truslen fra svindel Men sporbarhed handler ikke kun om systemer. Det handler også om ansvar og relationer, forklarer Lars Krusell og påpeger, at stærke og gensidige aftaler med leverandører er helt centrale.
”Du kan ikke kontrollere dig ud af alt med stikprøver. Det vigtigste er at kende din leverandør og arbejde langsigtet og forpligtende.
BÆREDYGTIGHED MED BID I: Fra restprodukt til prisvindende
Dansk teknologi forvandler sidestrømme, der opstår ved filetering af fisk, til bæredygtige fiskeprodukter og viser vejen fra restprodukt til prisvindende produktion.
Fødevareindustrien er presset fra flere sider. Råvarepriserne stiger, og samtidig kræver forbrugere og investorer større fokus på bæredygtighed. Det stiller nye krav til hele værdikæden, fra produktion og produktudvikling til færdige produkter.
Det pres har fået flere maskinbyggere og procesteknologiske specialister til at arbejde på nye løsninger, der skal hjælpe fødevareproducenter med at udnytte deres råvarer bedre og mindske spild.
En af dem er DANA Technology, en dansk virksomhed, der har udviklet ‘Rotary Disc
Texturizer (RDT)’, en maskine der omdanner restprodukter fra blandt andet fiskeindustrien til velsmagende fødevarer med appetitlig struktur i premiumkvalitet. Der er et problem i fiskeindustrien: Alt for meget af fisken går til spilde, fordi store mængder sidestrømme og fiskeafskær ender i skraldespanden.
Det er et problem, at producenterne ikke kan udnytte mere af råvarerne. I sidste ende er det også et problem for vores planet, mener Vagn Hansen, medejer af DANA Technology.
”Vi hjælper fødevareproducenter med at skabe mere værdi af det, de allerede har. Det er
Det kræver tillid – som vi jo har en stærk tradition for i Skandinavien,” forklarer han.
Men jo længere og mere uigennemskuelig forsyningskæden er, jo større bliver risikoen – ikke kun for fejl, men for bevidst fødevaresvindel. Her er bagmændenes motiv ifølge Lars Krusell, ikke at skade nogen, men at tjene penge.
Tidligere skandaler har vist, hvor galt det kan gå. Heriblandt hestekødsskandalen i 2013, hvor forbrugere blev snydt med fejldeklareret kød eller E. coli-udbruddet i Hamburg i 2011, hvor bakterier fra bukkehornsfrø-spirer på tragisk vis kostede flere livet.
Kortlægning som hjælp mod svindel For virksomheder, der vil gardere sig bedre, afholder Lars Krusell kurser på Teknologisk Institut, som hjælper virksomhederne i gang med at kortlægge deres sårbarhed overfor svindel:
Du kan ikke kontrollere dig ud af alt med stikprøver. Det vigtigste er at kende din leverandør og arbejde langsigtet og forpligtende.
”Der er store summer at hente, hvis man kan sælge en underlødig vare som en kvalitetsvare. Det kan være alt fra farvet krydderi til fortyndet jomfruolivenolie, hvor indholdet erstatter dyrere ingredienser. Og hvis sporbarheden bryder ned, opdager vi det måske aldrig,” forklarer han.
godt for forretningen og for bæredygtigheden. Vores teknologi gør det muligt at omdanne restprodukter til velsmagende produkter i topkvalitet. Det er heller ikke gået ubemærket hen,” siger han.
Finske seafood tech- og fødevarevirksomheder viser vejen
I Finland er sidestrømme fra fisk blevet til hovedingrediensen i en ny generation af seafoodprodukter. Et eksempel er Pulled Rainbow Trout, udviklet i tæt samarbejde mellem foodtech-virksomheden Hailia, fiskeforarbejderen Kalavapriikki og dagligvarekæden S Group, som i dag er markedsleder med 47 % af det finske dagligvaremarked.
Et andet eksempel er Pulled Salmon fra producenten Vähäsarja, hvor sidestrømme fra laks og ørred forvandles til et varmebestandigt produkt i høj kvalitet, perfekt til konserverede retter og industrielle måltidsløsninger.
I begge tilfælde står Hailia bag idé, produktudvikling og produktion.
Siden 2021 har Hailia arbejdet målrettet med at udnytte seafood-sidestrømme, som ellers ville være endt som fiskeolie eller fiskemel. Målet er at udnytte hele fisken, minimere spild og samtidig skabe nye, bæredygtige proteinkilder til fødevareindustrien.
De første produkter blev lanceret i 2023 med små brislinger fra Østersøen. Siden da er
”Food Fraud Vulnerability Assessment Tool er et gratis spørgebaseret analyseværktøj med 50 spørgsmål udviklet af Wageningen og Amsterdam Universitet i Holland. Værktøjet er skabt ud fra en forespørgsel fra Fødevareindustrien og kan være med til at visualisere risici og målrette indsatsen,” siger han og afslutter:
”Det kan kort sagt hjælpe virksomheder med at tage ansvar og fokusere deres indsats.”
Tekst: Nanna Poulsen
sortimentet udvidet, og Hailia har opnået international anerkendelse, herunder FN’s pris Global Call for Food Technology, Best Business, som gives til virksomheder, der udvikler innovative løsninger til at løse globale fødevareudfordringer.
Banebrydende teknologi
DANA Technologys RDT-teknologi bruger kontrolleret varme og mekanisk rotation til at omdanne fx sidestrømme fra fisk og underudnyttede fiskeråvarer til et produkt af høj kvalitet. Teknologien gør det nemlig muligt at bevare næringsstoffer, så det endelige produkt får en naturlig og lækker tekstur.
Sidestrømme bliver dermed hovedingrediens i en ny fødevare med et markant højere prispunkt. Det er interessant for mange fødevarevirksomheder, fordi marginerne er under massivt pres, og på grund af det øgede fokus på bæredygtighed.
For fødevarevirksomheder betyder det i praksis, at de kan mindske deres omkostninger til råvarer, og at de kan øge værdien i alle led af deres produktion.
Eksemplerne fra Finland viser, hvordan sidestrømme kan forvandles til produkter i høj kvalitet, og hvordan RDT-teknologien gør fødevareproduktion mere effektiv og bæredygtig, hvilket skaber værdi for både forbrugere, producenter og planeten.
AGROØKOLOGI
Hvis landbruget skal reducere sin klima- og miljøbelastning, kræver det mere end nye teknologier. Det kræver en klar fælles vej og et opgør med vanetænkning og forældede forretningsmodeller, mener professor Jørgen E. Olesen.
Jørgen E. Olesen
Professor og institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Hvordan forener man ambitionen om bæredygtighed med behovet for høj produktivitet og konkurrencedygtige fødevarer? Det spørgsmål optager både forskere, fødevarevirksomheder og politikere.
Ifølge professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet har vi i dag allerede mange af svarene:
”Vi har allerede teknologier som præcisionslandbrug, robotteknologi og nye forædlingsteknikker klar – men systemet halter bagefter, og vi mangler strukturerne til at få dem ud at leve,” siger han.
Teknologi er ikke problemet – implementering er Ifølge Jørgen E. Olesen handler det ikke længere kun om at forske i nye grønne teknologier. Den reelle udfordring er at få dem anvendt i stor skala.
”Vi sidder fast i et system, hvor både forretningsmodeller og regulering fastholder os i gamle strukturer. Der er gode politiske intentioner, fx EU’s mål om at halvere pesticidforbruget inden 2030, men når forslagene rammer realitetens verden, bliver de ofte trukket tilbage,” siger han og peger på udfordringen ved en grundlæggende uenighed blandt aktørerne.
”Landmænd, myndigheder, industri og NGO’er har ikke nødvendigvis samme billede
af, hvad det fælles mål er – og uden fælles retning bliver handling svær. Samtidig sætter forsigtighedsprincippet ofte en effektiv stopper for nye løsninger,” forklarer Jørgen E. Olesen og uddyber:
”Vi behandler ny teknologi som en potentiel fare, men glemmer, at vores nuværende situation i sig selv er dybt problematisk. Resultatet er, at nødvendige teknologier risikerer at blive holdt tilbage af overdreven forsigtighed.”
”Mange af de løsninger, der diskuteres i EU, er ikke skalerbare uden støtteordninger – og vi taler derfor alt for lidt om forretningsmodeller. Hvis den grønne omstilling ikke kan betale sig uden tilskud, kommer den ikke til at ske i praksis,” siger han.
Jørgen E. Olesen fremhæver i forlængelse heraf, at den danske grønne trepart er et godt eksempel på, hvor det er lykkedes at samle aktører på tværs og skabe incitamenter.
Men den type samarbejde kan være svær at skalere, da det kræver, at alle parter kan se en konkret fordel.
For at komme tættere på målet om et grønnere landbrug er vi nødt til at gentænke hele den måde, vi forstår landbrug og fødevareforsyning på.
Grøn omstilling kræver grøn økonomi Et andet og ofte overset benspænd er ifølge Jørgen E. Olesen manglen på økonomisk bæredygtige forretningsmodeller.
Der er mange steder at sætte ind for at reducere CO2-forbruget i din samlede fødevareværdikæde. Hvis du vil have betydelig effekt, som kan dokumenteres, er gødning et godt sted at starte. Gødningsproducenten Yara har 120 års erfaring på deres felt og arbejder med de nyeste teknologier inden for CO2-reduktion i gødningsproduktion.
Ligesom du skal have energi til at arbejde og præstere, skal afgrøder også have energi til at vokse og give landmanden bedst muligt udbytte af høsten. Her fungerer mineralgødning som plantens madpakke, så den kan blive stor og stærk og præsetere optimalt.
Men gødningsproduktion er en energikrævende proces, og det tager man seriøst hos
gødningsproducenten Yara. Derfor arbejder de løbende med CO2-reducerende løsninger. Yara bruger vandkraft gennem teknologien Power-to-X, og nu har de også implementeret den nyeste teknologi på området; Carbon Capture Storage (CCS).
”CCS fungerer ved, at vi tager den genererede CO2 fra vores produktion og lagrer den i undergrunden, eksempelvis i Norge. På den måde slipper CO2’en ikke ud i atmosfæren, fortæller Søren Fredslund, der er Business Development Manager hos Yara og tilføjer:
”Mineralgødningen og dens effekt er præcis den samme, men den udleder op mod 90 % mindre CO2 at producere. I den enkelte afgrøde svarer det til en CO2-reduktion på 10-30 %, og det giver altså fødevarevirksomheder en målbar effekt i deres scopes.”
Samarbejde om CO2-reduktion med Nordic Sugar Yara samarbejder med fødevareproducenter om at reducere CO2-redaktionen i den samlede fødevareværdikæde. De har blandt andet
”For at komme tættere på målet om et grønnere landbrug er vi nødt til at gentænke hele den måde, vi forstår landbrug og fødevareforsyning på.
”Det handler ikke kun om teknologi – det handler om at ændre vores tankegang og finde løsninger på de grundlæggende strukturelle problemer, vi står over for,” afslutter han.
indgået et projekt med Nordic Sugar om at reducere CO2-aftrykket i sukkerproduktionen. I den forbindelse har Nordic Sugar undersøgt, om slutbrugeren er villig til at købe CO2-reducerede produkter, og svaret er ja.
”Der er altså et marked for CO2-reducerede fødevarer, som, udover et positivt aftryk på fødevarevirksomhedens ESG, også har potentielle konkurrencefordele,” siger Søren Fredslund.
TILBAGE TIL RØDDERNE
Yara (dengang Norsk Hydro) startede i 1905 i Rjukan i Telemarken, hvor stifterne opfandt en metode til at trække kvælstof ud af luften ved hjælp af elektricitet fra vandkraft, som de brugte i produktionen af mineralgødning. I dag har Yara genoptaget en produktionsmetode med den mere bæredygtige energikilde gennem Power-to-X-metoden. Senest har Yara også investeret i CCS-teknologi, som af danske klimaeksperter spås til at kunne komme til at spille en afgørende rolle for Danmarks fremtidige klimamål, fordi det giver mulighed for at fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre det i undergrunden.
I Velas laver vi generationsskifter hver dag - men aldrig ét som dit.
Vi starter med et indledende møde, hvor I sætter ord på jeres ønsker for virksomheden, familien og fremtiden. Vi hjælper jer med at få styr på tankerne, konkretisere ønskerne og sætte rammerne. Uanset om I har klare mål eller løse idéer, sørger vi for at sparre, udfordre og samle trådene.
Vi skaber overblikket for jer ved at skitsere jeres muligheder op i forskellige scenarier med både fordele og ulemper. Nogle scenarier tilgodeser virksomhedens vækst, mens andre lægger vægt på en retfærdig fordeling i familien. Sammen finder vi den balance, der skaber klarhed og tryghed for alle parter.
Når I er klar, vælger I det scenarie, der giver bedst mening for jer. Vi sikrer, at beslutningen træffes på et solidt grundlag med ro i maven og en vished om at få den bedst mulige økonomiske situation fremadrettet.
Vi udarbejder en konkret køreplan for overdragelsen. Vores specialister koordinerer det hele internt, så I får én fast kontaktperson og et samlet overblik. Vi sikrer, at alle fagområder spiller sammen – fra virksomhedsstruktur og skat, driftsøkonomi, strategi og finansiering til tilskudsordninger samt øvrige regler ved virksomhedsoverdragelse.
Sådan hjælper vi dig gennem processen: Velas er landbrugets største rådgivningsvirksomhed med over 500 specialister. Opdag, hvordan du kan opnå ro og klarhed med skræddersyet rådgivning. Start din rejse hos os mod et trygt generations- eller ejerskifte. - som
Velas afholder SEMINAR om generationsskifte i EFTERÅRET påBadehotelKnudhule
Vi gennemfører generationsskiftet i fællesskab. Vi aftaler nærmere, hvor stor en involvering I ønsker i processen. Uanset hvad I vælger, sørger vi for et konkret og gennemtænkt generationsskifte, hvor alt er på plads.
Debatten om klima, sundhed og fremtidens fødevareproduktion har hidtil været centreret om landbrugets udledninger, kødforbrug og teknologi. Men i kulissen vokser en ny dagsorden: ultraforarbejdede fødevarer. WHO, EU og flere nordiske fødevaremyndigheder har for nylig intensiveret fokus på denne fødevarekategori, som nu diskuteres som både sundhedstrussel og politisk indsatsområde.
Ultraforarbejdede fødevarer, ofte defineret som produkter fremstillet med industrielle ingredienser og teknikker, der ikke anvendes i hjemmekøkkener, dækker alt fra energibarer til færdigretter og visse plantebaserede alternativer. De er typisk kendetegnet ved lang holdbarhed, høj smagsoptimering og lav næringstæthed.
En rapport fra WHO Europa fra 2023 konkluderer, at ultraforarbejdede fødevarer nu udgør en voksende andel af kostindtaget i hele Europa, særligt blandt børn og unge, og forbindes med øget risiko for fedme, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. WHO anbefaler derfor nu, at medlemslandene overvejer regulering, advarselsmærkning og begrænsning af markedsføring rettet mod børn.
I Danmark er debatten så småt begyndt at tage fart, og Fødevarestyrelsen har nedsat et panel, der skal vurdere, hvordan ultraforarbejdede fødevarer bør indgå i de officielle kostråd. Også Nordisk Ministerråd har i deres seneste udkast til de nordiske ernæringsanbefalinger nævnt behovet for yderligere forskning og regulering.
– Partner Content
Men spørgsmålet er ikke kun ernæringsmæssigt, det er også strategisk for fødevareindustrien. Flere toneangivende aktører ser en stigende risiko for, at hele produktkategorier i fremtiden kan blive mødt med regulering, advarselsmærkninger eller forbrugerskepsis. Det gælder ikke mindst i den plantebaserede sektor, hvor mange produkter, trods et bæredygtigt image, netop er stærkt forarbejdede.
Flere producenter arbejder allerede på at udvikle “clean label”-versioner af populære fødevarer og kommunikere tydeligere om råvareoprindelse og fremstillingsmetoder. Samtidig vokser interessen for minimalt forarbejdede alternativer, f.eks. fermenterede produkter eller plantebaserede varer med kort ingrediensliste og lavt procesniveau.
Ultraforarbejdning kan blive fremtidens fødevarepolitiske kampplads. For virksomheder i fødevarebranchen gælder det derfor om at være på forkant: Hvad sker der, hvis forarbejdningsgraden – og ikke kun klimaaftrykket – bliver en måleenhed for bæredygtighed og sundhed?
HVAD SIGER WHO?
Ultraforarbejdede fødevarer – som færdigretter, snacks og visse plantebaserede produkter – fylder i stigende grad på tallerkenen, særligt hos børn og unge. WHO advarer nu om øget sundhedsrisiko og anbefaler mærkning, regulering og begrænsning af markedsføring. Produkterne forbindes med fedme, hjertekarsygdomme og diabetes i flere europæiske lande.
Kilde: WHO Europe (2023):
Danæg fylder 130 år i 2025 og markerer det med et helt nyt og moderne domicil i Christiansfeld. Virksomheden hviler på solid erfaring og knowhow og har samtidig fuld fart på væksten, innovationstrangen og afsætning til nye markeder.
Danæg fylder 130 år i 2025 og markerer det med et helt nyt og moderne domicil i Christiansfeld. Virksomheden hviler på solid erfaring og knowhow og har samtidig fuld afsætning til nye markeder.
Danæg fylder 130 år i 2025 og markerer det med et helt nyt og moderne domicil i Christiansfeld. Virksomheden hviler på solid erfaring og knowhow og har samtidig fuld fart på væksten, innovationstrangen og afsætning til nye markeder.
I1895 blev Dansk Andels Ægeksport født ud af et behov for at levere æg af høj kvalitet. Det blev startskuddet til en virksomhed, der siden har haft troværdighed, samarbejde og innovation som grundlæggende fundament.
Kigger du på koncernniveau,
Det blev startskuddet til en virksomhed, der
1895 blev Dansk Andels Ægeksport født ud af et behov for at levere æg af høj kvalitet. Det blev startskuddet til en virksomhed, der siden har haft troværdighed, samarbejde og innovation som grundlæggende fundament.
De største på det nordiske marked I dag tæller koncernen, der siden 1986 har heddet Danæg, knap 400 ansatte fordelt i Danmark, Sverige og Finland. Sidste år rundede koncernen 2,1 mia. kr. i omsætning, og i jubilæumsåret flytter administrationen i Christiansfeld ind i et knap 1.500 kvm spritnyt og topmoderne domicil - på den anden side af vejen. Flytningen af administrationen efterlader både plads til bedre faciliteter for produktionsmedarbejderne i Christiansfeld og til mere lagerplads, som i høj grad er savnet.
De største på det nordiske marked I dag tæller koncernen, der siden 1986 har heddet Danæg, knap 400 ansatte fordelt i Danmark, Sverige og Finland. Sidste år rundede koncernen 2,1 mia. kr. i omsætning, og i jubilæumsåret flytter administrationen i Christiansfeld ind i et knap 1.500 kvm spritnyt og topmoderne domicil - på den anden side af vejen. Flytningen af administrationen efterlader både plads til bedre faciliteter for produktionsmedarbejderne i Christiansfeld og til mere lagerplads, som i høj grad er savnet.
De største på det nordiske marked I dag tæller koncernen, der siden 1986 har i Danmark, Sverige og Finland. Sidste år og i jubilæumsåret flytter administrationen i og topmoderne domicil - på den anden side af vejen. Flytningen af administrationen produktionsmedarbejderne i Christiansfeld og
Læs mere om Koncernen Danæg www.danaeg.dk/om-os/koncernen-danaeg
Læs mere om Koncernen Danæg www.danaeg.dk/om-os/koncernen-danaeg
Danæg danaeg.dk
Læs mere om Koncernen Danæg www.danaeg.dk/om-os/koncernen-danaeg
Kigger du på koncernniveau, er vi de største på det nordiske marked for æg, vi eksporterer til godt og vel 50 lande, og vi producerer en lang række produkter lige fra skalæg og flydende æg over æggepulver til convenient food.
marked for æg, vi eksporterer til godt og vel 50 lande, og vi producerer en lang række produkter
Kigger du på koncernniveau, er vi de største på det nordiske marked for æg, vi eksporterer til godt og vel 50 lande, og vi producerer en lang række produkter lige fra skalæg og flydende æg over æggepulver til convenient food.
Ejet af ægproducenter
Ejet af ægproducenter af høj kvalitet, hvilket bl.a. førte til, at virkat mærke sine æg. Her 130 år senere lever tyder, at du altid kan spore dine æg fra Danæg
ning til potentielle nye markeder, siger Jann
Og vi har hele tiden det lange blik på afsætning til potentielle nye markeder, siger Jann Dollerup Vig Jensen, koncernchef i Danæg Holding A/S.
Holding A/S.
Og vi har hele tiden det lange blik på afsætning til potentielle nye markeder, siger Jann Dollerup Vig Jensen, koncernchef i Danæg Holding A/S.
Danægs historie begyndte med fokus på æg af høj kvalitet, hvilket bl.a. førte til, at virksomheden som de første i verden begyndte at mærke sine æg. Her 130 år senere lever mærkningen stadig i bedste velgående. Det betyder, at du altid kan spore dine æg fra Danæg tilbage den enkelte landmand.
Ejet af ægproducenter Danægs historie begyndte med fokus på æg af høj kvalitet, hvilket bl.a. førte til, at virksomheden som de første i verden begyndte at mærke sine æg. Her 130 år senere lever mærkningen stadig i bedste velgående. Det betyder, at du altid kan spore dine æg fra Danæg tilbage den enkelte landmand.
betyder, at vi formår at balancere kunsten at koncernchefen.
betyder, at vi formår at balancere kunsten at handle globalt med varer, der er lokale, siger koncernchefen.
betyder, at vi formår at balancere kunsten at handle globalt med varer, der er lokale, siger koncernchefen.
Æggets klimarejse kan måles Virksomheden har en lang, stolt historie bag sig, som bruges som solidt afsæt for den udvikling, der ligger på den videre rejse.
sig, som bruges som solidt afsæt for den ud-
Æggets klimarejse kan måles Virksomheden har en lang, stolt historie bag sig, som bruges som solidt afsæt for den udvikling, der ligger på den videre rejse.
Vi har altid været tæt forbundne med vores ægproducenter, som i dag ejer os på lige fod med Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG).
Vi har altid været tæt forbundne med vores ægproducenter, som i dag ejer os på lige fod med Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG).
Vi har altid været tæt forbundne med vores ægproducenter, som i dag ejer os på lige fod med Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG).
Det giver en helt særlig dedikation til og stolthed over produktet og virksomheden. Og det
thed over produktet og virksomheden. Og det
Det giver en helt særlig dedikation til og stolthed over produktet og virksomheden. Og det
samarbejdspartner med både stor styrke og knowhow til at tænke nyt. Vi holder konstant på markedet. Det gælder både i forhold til krav og ønsker til fx ESG. Fx har vi som del et samarbejde med Seges Innovation om klimaaftryk for den enkelte ægproducent.
- Vi er kendt som en troværdig samarbejdspartner med både stor styrke og knowhow til at tænke nyt. Vi holder konstant et vågent øje med tendenser og efterspørgsler på markedet. Det gælder både i forhold til udvikling af nye produkter og til omverdenens krav og ønsker til fx ESG. Fx har vi som del af brancheforeningen Danske Æg indgået et samarbejde med Seges Innovation om et klimaværktøj, der kan beregne æggets klimaaftryk for den enkelte ægproducent.
- Vi er kendt som en troværdig samarbejdspartner med både stor styrke og knowhow til at tænke nyt. Vi holder konstant et vågent øje med tendenser og efterspørgsler på markedet. Det gælder både i forhold til udvikling af nye produkter og til omverdenens krav og ønsker til fx ESG. Fx har vi som del af brancheforeningen Danske Æg indgået et samarbejde med Seges Innovation om et klimaværktøj, der kan beregne æggets klimaaftryk for den enkelte ægproducent.
Fødevareproduktion står for en betydelig del af verdens CO₂-udledning, og i branchen arbejdes der intenst med at udvikle løsninger på problemet – en af dem skal måske findes hos et lokalt biogasanlæg i Finland.
Der kan være langt fra jord til bord; maden skal dyrkes, transporteres, forarbejdes, transporteres igen, sælges og spises. Undervejs i værdikæden sker der hele tiden udledninger og spild.
“Fødevareproduktion har en betydelig påvirkning på miljøet,” siger Paul den Dunnen, administrerende direktør for Oscar A/S.
“Ifølge studier står fødevareproduktionen for 25-30 procent af de globale drivhusgasudledninger. Udledningerne sker på tværs af hele værdikæden, lige fra opdræt af kvæg til transport og forarbejdning. Og så er der madspild, som menes at stå bag 8-10 procent af den globale CO₂-udledning,” siger han.
Ifølge Paul den Dunnen spiller fødevarevirksomheder en afgørende rolle i den grønne omstilling:
“Det er tydeligt, at vi som branche er nødt til at ændre, hvordan vi producerer mad.”
Mindre spild
Hvordan gør man så det? For virksomheder, der som Oscar A/S (nu en del af Salina Group) befinder sig nær enden af værdikæden, handler det hovedsageligt om at redu-
Målet er, at fabrikken skal drives med 80 procent vedvarende energi, hvilket vil reducere CO₂-udledningen med 1.900 ton om året og bidrage til en grønnere fremtid.
cere udledninger, minimere spild og arbejde med de rette bæredygtighedspartnere inden for for eksempel indkøb af råmaterialer, siger Paul den Dunnen.
“Det kræver samarbejde i hele værdikæden. Vi skal sikre, at vi kun producerer det, der er behov for – er der forskel på udbud og efterspørgsel, risikerer vi at smide mad ud.”
Ifølge Paul den Dunnen er det også vigtigt at være opmærksom på madspild i selve produktionen.
“Der vil altid være bioaffald i fødevareproduktionen, så det handler om at udnytte det effektivt. Det har vi netop fundet et svar på,” siger han.
Svaret er et biogasanlæg. Oscar A/S har nemlig, i samarbejde med deres energipartner Nevel, etableret et biogasanlæg lige ved siden af deres produktion i Juuka, Finland. Ifølge Paul den Dunnen er det det første af sin slags og helt banebrydende i fødevarebranchen.
Fra bioaffald til genanvendelig energi
Oscar A/S producerer bouillon, fond, supper, saucer og smagsforstærkere til professionel madlavning. Det gør de i Juuka, og Sonja Vanhala er fabriksleder på stedet.
“Vi bruger over seks millioner kilo grøntsager, urter og ben fra kylling, kalv og okse hvert år til at lave vores signaturfonder, og det genererer en stor mængde bioaffald. Vi har etableret biogasanlægget for at reducere vores miljøpåvirkning og samtidig skabe omkostningsbesparelser og bedre udnyttelse af affaldet,” siger hun.
Anlægget fungerer i korte træk ved, at bioaffaldet sendes ind i biogasreaktoren, hvor det nedbrydes af mikroorganismer. I den proces dannes biogas, som genanvendes til opvarmning og produktion på fabrikken. Fabrikkens energibehov dækkes altså i stigende grad af biogas frem for fossile brændsler.
Gavner lokalsamfundet
“Det er da heller ikke tilfældigt, at biogasanlægget ligger ved siden af produktionen. Tværtimod er det helt afgørende,” siger Sonja Vanhala.
“Det betyder, at vi sparer transport og den CO₂-udledning, der følger med. Samtidig gavner det lokalsamfundet. Det gør det, fordi der skabes arbejdspladser, og fordi restmaterialerne bliver brugt af de lokale landmænd som næringsrig biogødning, hvilket også støtter en grønnere fødevareproduktion,” siger hun.
Biogasanlægget i Juuka kan årligt behandle op til 19.500 ton bioaffald, og de planlægger at producere 980.000 m³ biogas om året, hvilket svarer til en energiproduktion på 9.700 MWh.
“Målet er, at fabrikken skal drives med 80 procent vedvarende energi, hvilket vil reducere CO₂-udledningen med 1.900 ton om året og bidrage til en grønnere fremtid,” siger Paul den Dunnen.
Han forklarer, at det ikke er muligt at nå 100 procent grundet lovmæssige begrænsninger, hvad angår brugen af biogas i stegeovne, når der er mad involveret.
Hos Oscar A/S regner de med at opnå fuld kapacitet næste år.
“Som fødevarevirksomhed er det vigtigt at have ambitiøse miljømål. Det har vi i Oscar A/S. Vores formål er klart: Vi vil gøre mad bedre – både for mennesker og planeten,” siger Paul den Dunnen.
Vælg en emballage, der kan få et andet liv, når den genanvendes.
Karton består i gennemsnit af 70 % papirfibre, der kommer fra FSC® -certificerede skove og andre kontrollerede kilder. Derudover kan det genanvendes*.
Scan QR-koden og læs mere om fordelene ved karton.
*Mad- og drikkevarekartoner kan genanvendes, hvor passende sorterings-, indsamlings- og genbrugsinfrastruktur er på plads.
Fremtidens fødevareemballage handler om langt mere end udskiftning af plastik. Hos Schur kigger man på hele emballagens rejse. Her er Schurs råd til, hvordan I starter jeres rejse mod emballage med mindre miljø- og klimaaftryk.
Hvis man hører begrebet bæredygtig emballage, tænker de fleste nok på pap og træ i stedet for plastik. Det er da også et skridt på vejen, som kan være en god løsning i mange tilfælde, men der er mange andre valg på emballagens rejse, der har betydning for jeres produktions samlede impact på klimaet.
”Hvis man skal mindske emballagens klimaaftryk, er man nødt til at kigge på hele emballagens livscyklus fra produktion til produktholdbarhed til emballagen kasseres eller gerne genanvendes,” siger Jane Puggaard, der er Group Commercial Director hos emballagekoncernen Schur.
Schur fungerer som sparringspartner til at udvikle netop den emballage, der støtter op om jeres virksomheds produkter og overordnede ESG-mål.
”Schur er en familiejet virksomhed, og vi ser vores kunder som en udvidet del af vores familie. Kunden skal fokusere på deres kernekompetencer i deres forretning, og så udvikler vi sammen den emballageløsning,
som understøtter kundens strategi.
Vi spiller dem gode ved at rådgive omkring emballagens klima- og miljøaftryk og mulighederne på området,” siger Jane Puggaard.
Materialevalg
Første skridt er emballagevalg. Her bliver karton i stedet for plastik ofte set som det ansvarlige valg. Men i virkeligheden kan valget af materiale ikke sættes så simpelt op.
”Hvis alt emballage blev produceret i karton, ville vi ikke have nok træ, og så får vi pludselig et nyt problem. Man er nødt til at kigge på det enkelte produkt og vurdere, hvilken type emballage der er det bedste både i forhold til klimaaftryk, genanvendelse af materialer, holdbarhed og beskyttelse af produktet for at minimere madspild samt genanvendelse af emballagen, når den kasseres,” forklarer Jane Puggaard, Group Commercial Director.
Schur arbejder med forskellige løsninger. Ud over karton er genanvendelige materialer og fleksibel emballage også en del af deres materialerepertoire.
”Fleksibel emballage er løsninger i plast, hvor andre materialer ikke kan anvendes. Materialet forlænger produktets holdbarhed og er letvægt, hvilket har den fordel, at man kan fragte flere varer ad gangen og kan spare CO2-aftrykket på transportdelen i fødevarens samlede værdikæde,” fortæller Jane Puggaard.
Mærkning og labels
Det nytter ikke noget, at emballagen er i genanvendeligt materiale, hvis der er påsat labels, som betyder, at emballagen ikke kan genanvendes i den relevante genanvendelsesproces. Derfor er mærkning og labels også et vigtigt fokusområde.
”Når det gælder labels, er korrekt materialevalg vigtigt. Et parameter kan være at vælge samme materialetype til label og emballage. Et andet fokus kan være at anvende en klæber på. Skal etiketten for eksempel kunne fjernes i en vaskeproces ved specifikke temperaturer, finders der en række løsninger til det formål,” siger Kirsten Kjær Olesen, CEO Schur Labels
Derudover bliver der brugt forskellige teknologier til at sikre den rette mærkning for det enkelte produkt.
Sporing af klimaaftryk
Mærkning og labels kan også bruges til at dokumentere sporing af produktet og emballagen. Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR) og EU's Forordning mod Global
EMBALLAGE-INNOVATION
Schur er en global familieejet emballagekoncern, som blev etableret af 1. generation tilbage i 1846. I dag ledes virksomheden af 6. generation. Schurs kernekompetencer spænder over emballageløsninger inden for karton og fleksibelt materiale samt automation, labels og mærkningsudstyr. Schur har produktion i både Danmark, Sverige, Tyskland, USA og Australien.
Skovrydning og Skovforringelse (EUDR) er bare nogle af de forordninger, som fødevarevirksomheder skal leve op til. Derfor rådgiver og hjælper Schur virksomheder i at samle og dokumentere den rette data, så I kan skabe gennemsigtighed over for forbrugeren og jeres samarbejdspartnere.
”Vi arbejder målrettet hen med at kunne spore data gennem hele emballagens værdikæde og formidle det til forbrugerne gennem labels og mærkning,” siger Kirsten Kjær Olesen.
Automation
Én ting er den færdige emballage. En anden er, hvordan produktionen af emballagen påvirker klimaet. Her spiller automation en vigtig rolle. Ud over at Schur selv har automationsanlæg på deres fabrik i Horsens, kan de også tilbyde at bygge det rette automatiserede emballageanlæg i jeres egen produktionshal.
”Gennem automatiserede produktionsanlæg, sikrer vi højere effektivitet, som kan have betydning for CO2-aftrykket, minimere menneskelige fejl, undgå nedetid og øge produktionssikkerheden,” siger Jane Puggaard, Group Commercial Director.
Start et sted
Det kan virke uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal starte, når man ønsker en mere bæredygtig emballageløsning til sit produkt. I virkeligheden er det ikke så afgørende, for hos Schur tager man altid en tur hele vejen rundt.
”Hvis man for eksempel starter med at ville have emballage i karton, tager vi en snak med vores andre afdelinger og får en tværfaglig vurdering, så vi kan komme med en samlet løsning. Der er mange brikker, som tilsammen skaber en mere bæredygtig emballage med mindre klimaaftryk.”
Tekst: Kristine Buske
Espersens emballage til deres seafood-retter var allerede i karton. Men for at skabe en hygiejnebarriere, der blandt andet sikrer, at fugt fra fiskene ikke trænger ind i kartonen og ødelægger emballagen anvendte man tidligere karton med en indvendig coating af PE. Schur besluttede sig for, i samarbejde med kunden, løse udfordringen og udviklede et nyt, vandbaseret materiale helt fri for plast med samme effekt som den gamle coating.
PROFILINTERVIEW
Danmark er en teknologisk frontløber inden for landbrug, og sådan skal det blive ved med at være. De nye teknologier gør det nemlig muligt at fastholde en stabil fødevareproduktion og samtidig reducere klimaaftrykket, siger Morten Boje Hviid, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Danmark har været et landbrugsland i over 100 år. Men landmanden, der tidligere spændte hesten for plov med et halmstrå i mundvigen, har i stedet fået en drone i hånden og sensorer på sine maskiner.
“Vi bygger videre på en meget lang tradition, og derfor har vi også gode muligheder for at udvikle landbruget,” siger Morten Boje Hviid, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
“Der er sket en enorm teknologiudvikling, og det moderne landbrug er slet ikke som i Morten Korchs tid. Landmanden og hans virksomhed er blevet højteknologisk.”
Hvis vi skal gøre en reel forskel for klimaet, skal vi fastholde og udvikle vores frontrunner-position, så andre lande kan lære af os og kopiere de løsninger, vi udvikler.
Hvilke teknologier bruger han?
“Han bruger for eksempel droner til at få overblik over markerne. Er der vildt på marken, som man risikerer at køre ned? Hvor er der ukrudt?” siger Morten Boje Hviid.
Når ukrudtet er lokaliseret, kan man sprøjte effektivt og præcist; det er det, vi kalder præcisionslandbrug.
“De store landbrugsmaskiner er udstyret med sensorer og GPS, som sikrer en enorm præcision. Det betyder, at man kun anvender kemi, hvor det er nødvendigt, frem for at sprøjte hele marken. Det er med til at reducere kemiforbruget markant. På sigt vil det være robotter, der fjerner ukrudtet mekanisk,” siger han.
Eksport af teknologi
Det handler ikke kun om maskindrevne teknologier; også inden for biologiens verden ligger det danske landbrug lunt i svinget og bidrager til en mere cirkulær fødevareproduktion.
“For eksempel har mejerierne udnyttet potentialet og gjort en vigtig forretning i at anvende valle – et restprodukt, der opstår, når man fremstiller ost – til blandt andet proteinpulver og modermælkserstatning," siger han.
“Danmark har også bidraget til at udvikle løsninger, hvor man tilsætter et foderadditiv til køernes foder, hvilket kan reducere deres metanudledning med op til 30 procent. Denne løsning findes allerede nu, og den har et enormt potentiale. Udfordringen er at skalere den og få den udbredt både i Danmark og globalt.”
Foderløsningerne her er et eksempel på, at vi i Danmark ikke bare eksporterer fødevarer, men også teknologi, som kan hjælpe andre lande med at optimere deres produktion, både økonomisk og klimamæssigt.
“Vi er en innovativ og teknologisk frontløber sammenlignet med andre landbrugslande, og det er en rigtig vigtig rolle at have,” siger Morten Boje Hviid.
Hvorfor er det vigtigt?
“I Danmark har vi en meget stor fødevareeksport på over 200 milliarder kroner om året. Det er godt for Danmark, men også godt globalt. Hvis man forestiller sig, at vi skar ned i vores fødevareproduktion og kun producerede til eget forbrug, ville vi muligvis reducere nogle udledninger herhjemme, men det ville ikke hjælpe globalt,” siger han.
“Tværtimod ville det give to problemer. Det før-
ste handler om fødevareforsyningssikkerhed; vi skal kunne brødføde Europa og bidrage til det globale fødevarebehov, særligt i en tid, hvor der er krig i Ukraine og geopolitiske uroligheder. Det andet problem skyldes, at vi skal producere fødevarer dér, hvor det gøres klimaeffektivt –CO₂ kender ingen landegrænser, og i Danmark har vi en meget klimaeffektiv produktion.”
Fremtidens landbrug
Ifølge Morten Boje Hviid muliggør det højteknologiske landbrug altså en stabil fødevareproduktion og en reduktion af klimaaftrykket, som landbruget ellers er udskældt for at forværre.
“Hvis vi skal gøre en reel forskel for klimaet, skal vi fastholde og udvikle vores frontrunner-position, så andre lande kan lære af os og kopiere de løsninger, vi udvikler,” siger han.
At landbruget står bag drivhusgasudledninger er dog ikke til at komme udenom. Blandt andet derfor blev der også i 2024 underskrevet en grøn trepartsaftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og en række andre parter.
Målet med aftalen er at reducere Danmarks CO₂e-udledninger med op til 2,6 mio. ton i 2030. Desuden skal den sikre mere natur, renere vand og reducere klimaudlednin-
ger, samtidig med at der gives rammer for en bæredygtig omstilling af landbruget, så Danmark også i fremtiden har et konkurrencedygtigt landbrugserhverv. Disse mål skal blandt andet nås gennem en omlægning af landbrugsarealer til vådområder og skov.
“Det vil sige, at vi fremover skal producere det samme – eller mere – på et mindre areal. Det bliver en kæmpe udfordring, men også en mulighed; det lægger pres på, at vi skal udvikle endnu mere teknologi og producere mere med mindre, både hvad angår areal og belastningen af miljø og klima,” siger Morten Boje Hviid.
Til at løse opgaven har regeringen nedsat et såkaldt vækstteam. Deres opgave er i korte træk at sikre, at Danmark fortsat kan være førende inden for fødevareproduktion, eksport og grøn innovation, samtidig med at vi får mere natur og biodiversitet.
“Biosolutions bliver et vigtigt redskab til at dyrke mere med mindre og er blandt de initiativer, vækstteamet fokuserer på. Blandt andet arbejder man i landbruget på at producere proteiner uden brug af dyr og at anvende biomasse fra landbruget i byggeri og tekstilproduktion. Biosolutions bliver en helt central del af fremtidens teknologier i landbruget,” siger han.
Det er nemt at blive grebet af stemningen, når man bager – især når dine ingredienser gør mere end bare at smage godt.
Agrains ingredienser er lavet af upcyclet mask – et lækkert og værdifuldt biprodukt fra ølbrygning, der er fyldt med alle de gode sager: fibre, protein og vigtige mineraler som magnesium, jern og zink.
Ved blot at udskifte en del af det almindelige mel med Agrains upcyclede maskmel sparer du landbrugsjord*, reducerer madspild, og tilfører mere smag og sunde næringsstoffer til din kost.
Nemt. Ingen skjulte ingredienser. Bare dit yndlingsbagværk – men bedre.
Ved brug af robotter er det ikke blot muligt at spare arbejdstimer ved udførsel af ensidige gentagende markoperationer, men også at opnå betydelige besparelser på energiforbruget per arealenhed ift. de store tunge traktorer der præger den moderne landbrugsudvikling.
Og endnu mere vigtigt så kan brugen af lette robotter sikre mod skadelig jordpakning og strukturskader i jorden, skader som både hæmmer udbyttet og reducere optaget af vand og næringsstoffer, samt begrænser mulighederne for opbygning af øget biodiversitet i jorden.
Robotterne giver med deres kontinuerte opkobling en unik mulighed for øget sporbarhed og dokumentation af markoperationerne, optimering af forbrug af ressourcer per arealenhed og en let, effektiv og omkostningsoptimeret arbejdsudførsel i både almindelig landbrugsproduktion og i nye dyrkningssystemer som skovlandbrug og stribedyrkningssystemer.
Brugen af robotter åbner for nytænkning i de systemdesign vi kan bruge i en fremtidig landbrugsog fødevareproduktion.
Nye systemer der danner grundlaget for en langt mere biodivers og regenerativ landbrugsproduktion, og som ikke passer ind i den måde landbrugsproduktionen har været optimeret igennem de seneste årtier. Større og større arbejdsbredde reducere tidsforbruget per arealenhed, men forudsætter store og tunge maskiner og store marker, hvor læhegn og småbiotoper bliver fjernet for at skabe grundlag for stordriftsfordele i monokultur produktioner.
Kombineret permakultur og grøntsagsproduktion i et skovlandbrugssystem, resulterer i et mere robust system, hvor robotternes fleksibilitet og mindre størrelse, giver mulighed for at designe omkostningseffektive og konkurrencedygtige produktionsformer for fremtiden fødevareproduktion.
Brugen af robotter åbner for nytænkning i de systemdesign vi kan bruge i en fremtidig landbrugs- og fødevareproduktion. En fremtidig landbrugsproduktion hvor vi har brug for at udnytte naturlig biodiversitet som et vigtigt element i kampen mod sygdomme, skadedyr og ukrudt.
Hvor samdyrkning af permakulturer med grøntsags- og landbrugsafgrøder sikre levesteder til naturlige rovdyr og bestøver, der kan understøtte en øget og mere resilient produktion.
Robotterne har allerede taget deres indtog i global grøntsagsproduktion og innovative landbrug rundt omkring i Europa er ligeledes begyndt at integrere en mere divers system tankegang hvor robotterne sikre en mere bæredygtig produktionsform.
Ole har tidligere været Forskningsgruppeleder ved Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab og Æresprofessor ved Institut for Aarhus Universitet Institut for AgroØkologi.
TEKNISK SPECIFIKATIONER: FULDAUTOMATISK
Varenummer
Varenummer FS 5000
og frigøres personalekapacitet – en driftssikker løsning til moderne fødevareproduktion og storkøkkendrift.
FULDAUTOMATISK STEGETUNNEL
FS 5000
Dimensioner Maskine, (L x H x B)
x 1600 x 1450 mm
Stegning bliver en ubesværet proces med brug af en stegetunnel, hvilket frigiver dit personale til andre opgaver, mens fødevareemnerne bliver perfekt stegt til gyldenbrune. Vores stegetunnelsystemer er ideelle til produktionskøkkener, institutionskøkkener og restauranter, der kræver effektivitet og konsistent høj kvalitet i deres madlavning.
FS 7000
Dimensioner Maskine, (L x H x B) 4220 x 1600 x 1450 mm 5800 x 1600 x 1700 mm
3520 x 1000 x 20 mm rustfrit stål 5100
Vores restaurantudstyr og køkkenudstyr engros omfatter avancerede stegetunnelløsninger, der automatisk vender og steger fødevarer, hvilket gør dem ideelle til travle køkkenmiljøer. Med en imponerende kapacitet på over 1000 frikadeller i timen kan vores stegetunnelsystemer imødekomme selv de mest krævende produktionsbehov.
x 1600 x 1700 mm 3520 x 1000 x 20 mm rustfrit stål 5100 x 1250 x 20 mm rustfrit stål 100 liter 2 x 100 liter 140 kg/time
Den trinløse regulering af stegetiden sikrer, at alle fødevarer opnår den ønskede konsistens og farve, uanset om det er sprøde frikadeller eller saftige schnitzler. Vores professionelle køkkenudstyr og cateringinventar er designet til at optimere din produktionsproces og sikre ensartede resultater hver gang.
kg/time
3 x 400V+PE. 65 kW 95 A 3 x 400V+PE. 130 kW 190 A
3 x 400V+PE. 65 kW 95 A 3 x 400V+PE. 130 kW 190 A
Trykluftforsyning
Trykluftforsyning
Antal enheder
400 liter/min. 8 BAR
400 liter/min. 8 BAR
ca. 1500-2000 stk/time
600 liter/min. 8 BAR
Efter stegning føres de lækre, stegte emner til vores afdrypningsplade, hvor overskydende olie effektivt drænes væk, før de præsenteres for dine kunder eller serveres i kantinen. Invester i vores stegetunnelsystemer og oplev den ubesværede og effektive stegning, der kan forvandle dit køkken til en model for effektivitet og kvalitet.
liter/min. 8 BAR
ca. 3500-4000 stk/time
Doseringsventil 1 stk 2 stk
2 stk
Ø70 12 stk
Ø70 15 stk
Hos JOM A/S har vi flere års erfaring inden for fødevareindustrisektoren, herunder cateringinventar, storkøkkeninventar og storkøkkenudstyr mejeri, bryggeri, industri– og storkøkkenbranchen.
Vi er i stand til at bygge komplette anlæg og levere specialløsninger tilpasset efter kundens ønske.
Stegetunnellen fås i flere størrelser eller efter jeres ønske.
Derudover er vi specialister inden for fremstilling og installation af maskiner, som Sous vide, Hot-fill, Stegetunnel og pakkemaskiner til industri– og storkøkkener, leveret til hele verden.
JOM A/S har fokus på at finde den bedste løsning til dig. Vi er et passioneret team, som arbejder for at levere fleksible løsninger i rustfrit stål af højeste kvalitet.
30. september - 2. oktober | HI Tech & Industry Scandinavia
På HI-messen møder du +550 innovative udstillere på tværs af 6 stærke
sektorer: Automation & Robotter | Underleverandører | Fødevareteknologi | Maskiner, Værktøj, Produktions- og Sikkerhedsudstyr | Intern logistik | EOT –Electronics of Tomorrow – Udstillere, der udfordrer status quo og driver industrien frem.
Deltag i højaktuelle konferencer og events med førende eksperter, stil skarpe spørgsmål og få ny viden der kan styrke din virksomhed.
Mød op. Bliv inspireret. Gå klogere hjem.
Vi ses!
Hent din billet på hi-industri.dk