Hilsen fra bestyrelsen Af: Stig Højmark Jensen, bestyrelsesformand
Endnu et skoleår præget af corona har nået sin afslutning og hvor sidste skoleår sluttede i skyggen af restriktioner, så blev det i år hele skoleåret, der blev præget af begrænsninger, forandringer, op- og nedlukninger. D. 15. juni afholdt vi vores udsatte årsmøde og jeg var glad for at kunne aflægge min tredje formandsberetning på torvet foran de fremmødte. Det er sådan, det skal være … levende ord på en levende friskole. Sidste år kom den som en nødløsning på skrift, men i år var det heldigvis muligt at holde et årsmøde på skolen inden sommerferien. Og endda med fællessang som man godt kunne mærke var savnet... så meget endda, at stemningen var til at tage en ekstra sang efter den planlagte afslutningssang. Til næste år håber vi i bestyrelsen på at kunne gøre arrangementet endnu mere festligt, så vi kan komme tilbage til, at årsmødet er en festaften med deltagelse af rigtig mange forældre. Bestyrelse for det kommende år ser således ud: • Anders Qvistgaard Sørensen, Far til Caroline i 1.b og Molly i 0.b • Thomas Wilrodt, Far til Thit i 5.b • Anders Majland, Far til Amalie i 8.a • Ann-Louise Lauridsen, mor til Cecilie i 9.b og Tobias i 7.b
16
Odense Friskole 2020-2021
• Marlene Hedelund Porsgaard, valgt af Odense Valgmenighed, Mor til Emilie i 7.a. • Lisbet Foged, Næstformand og mor til Agnes i 8.a • Stig Højmark Jensen, Formand og far Vigga i 7.a • Nina Nørgaard, suppleant og mor til Simon i 5.b Herudover består bestyrelsen af Thomas, Thomas og Tommy, skolens ledelse, samt Morten, der er rådsformand. Sidsel, der er tillidsmand for lærerne På Odense Friskole betragter vi alle de her nævnte som bestyrelsen og der er altså ikke tale om, at bestyrelsen består af en gruppe forældre, der holder møde med ledelsen. Vi siger det sådan fordi vi ikke ønsker, hverken til bestyrelsesmøder, eller i andre sammenhænge på skolen, at der skal være en “dem og os” kultur, men derimod, at vi agerer som et samlet fællesskab i alle henseender. I dagligdagen fylder vi som bestyrelse ikke meget på skolen. Den daglige drift, den pædagogiske ledelse mv. varetages af vores to skoleledere og det er i virkeligheden dem, der, sammen med personalet, driver skole her og ikke bestyrelsen.