Issuu on Google+

anbefalinger til oget vaekst i hele odense 21. august 2013


23. august 2013

Kom så, Odense! Som landets tredjestørste by bør Odense være en vækstmotor i Danmark. Det er derfor afgørende, at vi udnytter vækstmulighederne i byen optimalt. Odense kæmper dog med væksten. Byen har et åbenlyst og uforløst potentiale. I en tid, hvor de store byer driver væksten, er spørgsmålet derfor: Hvordan øger vi produktiviteten og antallet af beskæftigede, så vi får vækstmotoren i Odense i gear? Finanskrisen ramte Odense hårdere end København, Aarhus og Aalborg. Samtidig er væksten vendt hurtigere tilbage i de tre byer, som oplever markant større fremgang end Odense. Heldigvis har Odense stadig alle muligheder for at følge med udviklingen. Men det er nu, der skal handles, Odense! Økonomiudvalget i Odense inviterede os til at deltage i Odense Business Task Force for netop at svare på ovenstående spørgsmål. Opgaven lød således på at udvikle konkrete anbefalinger til, hvordan Odense styrker væksten, beskæftigelsen og produktiviteten. Den nød knækkes ikke fra den ene dag til den anden. Men sådan en udfordring takker man selvfølgelig ja til. Vi er gået til udfordringen med en ambition om at give Odense et servicetjek samt – forhåbentligt – at bidrage med den nødvendige inspiration, der får Odense ud

af ”dødvandet”. Vi har derfor de seneste 13 uger set på Odenses vækstudfordringer. Vores proces Vi har brugt de 13 uger på at observere, analysere og vurdere. Vi har kigget på Odense udefra og har holdt os fra politiske diskussioner og (næsten) holdt os fra gamle travere i erhvervslivet. For at få et bedre grundlag for vore anbefalinger har vi valgt at spørge de odenseanske virksomheder, der jo om nogen må vide, hvor skoen trykker. Derfor har vi i en stor spørgeskemaundersøgelse spurgt et repræsentativt udsnit af de odenseanske virksomheder om deres udfordringer og behov. Kort fortalt viser undersøgelsen, at de odenseanske virksomheder ser Odenses beliggenhed midt i landet, som byens største styrke. Adgang til veluddannet arbejdskraft er det rammevilkår, som har størst betydning, og virksomhederne ønsker, at kommunen aktivt skal tiltrække nye virksomheder til byen. Det har vi selvfølgelig lyttet til. På de følgende sider præsenterer vi vores anbefalinger og analyse af udfordringerne. Vores anbefalinger hviler ikke på et større videnskabeligt udredningsarbejde. Region Syddanmark har dog lavet en række nye analyser, som tegner et billede af Odenses aktuelle tilstand. Det arbejde vil vi gerne takke for.

2


Det handler om Odense – og Fyn Vores anbefalinger retter sig mod Odense. Det vil sige byens centrale aktører – kommunen, videns- og uddannelsesinstitutioner og ikke mindst byens virksomheder. Odense Kommune og Region Syddanmark har i de senere år været initiativtager til en del tiltag på tværs af de fynske kommuner. Vores analyse viser, at Odense skal være stærkere som hovedby i byregionen og Region Syddanmark. Den skal trække væksten op for Fyn og regionen. Derfor skal fokus rettes mod Odense. Vi peger ikke fingre Vi har fra den første dag været enige om, at vores tilgang til arbejdet er, at vi ikke peger fingre. Hverken af kommunen, videns- og uddannelsesinstitutionerne eller af byens virksomheder. Vi har set på muligheder frem for begrænsninger. Faktisk er det vores ambition, at vi med vores arbejde, kan få odenseanerne og de odenseanske virksomheder til at åbne øjnene op for byens potentialer. For dem er der mange af. Overskriften ”Kom så, Odense!” er både et opråb til byen om at tro på sig selv og vores støtte og opbakning til byen. Vi tror på projektet! Vi håber, at vi med vores anbefalinger kan inspirere til nytænkende handlinger i Odense. Men en ting vil vi gerne slå fast: Det er nu, at der skal handles. Odense Business Task Force

Lars Nørby Johansen (formand) Tidl. koncerndirektør i Falck, formand for Danmarks Vækstråd, bestyrelsesformand SDU.

Connie Astrup-Larsen Adm.dir. Kompan

Niels Thorborg Adm.dir. og ejer af 3C Groups (bl.a. L’easy, Inspiration), bestyrelsesformand Odense Sport & Event.

Jesper Strandskov Professor, Dekan Syddansk Universitet. Forsker bl.a. inden for områderne virksomheders internationalisering og strategisk ledelse og forretningsudvikling

3


Hvad fandt vi ud af? Odenses udfordring er kendt. Byen halter bagefter og oplever lav vækst, lav beskæftigelse og lav produktivitet. Det interessante er at forstå hvorfor.

Vores anbefalinger har derfor sigtekornet rettet direkte mod to kerneudfordringer: Produktiviteten hos de odenseanske virksomheder samt byens manglende evne til at omstille sig til videnjob.

”Odenses virksomheder er lavproduktive i en lavproduktiv erhvervsstruktur”

Odense står ved en korsvej På globalt plan ses en tydelig tendens til, at væksten koncentrerer sig om verdens metropoler og storbyer. I samme bevægelse tømmes de mindre byer for indbyggere. Det interessante er, at byer med 100.000 til 500.000 indbyggere kan udvikle sig i begge retninger.

Vores analyse viser, at Odense er en by med mange virksomheder i brancher, som generelt er præget af lav produktivitet. Erhvervsstrukturen er i sig selv med til, at produktiviteten i byen er lav. Den udfordring bliver dog en tand større, da virksomhederne i Odense typisk har en produktivitet, der i de fleste brancher ligger noget under gennemsnitlig brancheproduktivitet. Sagt med andre ord: Odenses virksomheder er lavproduktive i en lavproduktiv erhvervsstruktur. Det betyder, at produktiviteten i den private sektor i Odense ligger 21 procent under landsgennemsnittet. Det skal ændres, hvis Odense skal genskabe væksten. ”Odense har mistet flere industrijob end København, Aarhus og Aalborg, og har ikke formået at skabe videnjob i samme omfang som i de tre andre byer” Før finanskrisen blev der skabt et fornuftigt antal arbejdspladser i Odense. I 2009 faldt beskæftigelsen i alle fire store danske byer, men fra 2011 har København og Aalborg indhentet en betydelig del af de tabte private arbejdspladser, mens Aarhus har haft uændret beskæftigelse de seneste 2 år. I Odense fortsætter beskæftigelsen med at falde. En af forklaringerne på faldet af private arbejdspladser i Odense er, at en del af byens store industrivirksomheder i de seneste år er lukket eller har skåret drastisk ned for produktionen. Alene Wittenborg, Sauer Danfoss, Damixa og Dalum Papir har på få år reduceret antallet af private arbejdspladser i Odense med 850 arbejdspladser. Og så har vi ikke en gang talt lukningen af Lindø-værftet med.

Heldigvis viser internationale undersøgelser, at intet er givet på forhånd. Byer kan selv bestemme deres fremtid. Det er faktisk muligt at vende udviklingen. Selv om det til tider kan se dystert ud, har byer som Odense et valg. I løbet af de 13 uger har vi kigget på en række forskellige mellemstore byer, som har vendt udviklingen. Det er blevet tydeligt for os, at der særligt er tre faktorer, som er gennemgående for de succesfulde byer, som kan sammenlignes med Odense. De succesfulde byer har en stærk politisk ledelse for bordenden – en ledelse, der har store ambitioner for erhvervsudviklingen, og som står fast på deres prioriteringer. De har en klar vision for udviklingen af byens fysiske rammer. De har et tydeligt fokus på eksekvering og opfølgning af initiativer. Og så har de et stærkt samarbejde mellem videns- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og den offentlige sektor, som udnytter stedets potentiale og talent. Skal potentialet i Odense forløses, kræver det, at netop de tre faktorer fungerer.

Stærkt politisk lederskab

Ambitiøs byudvikling

Triple Helix samarbejde

Siden 2004 har Odense tabt næsten halvdelen af alle industriarbejdspladser. Samtidig er der ikke skabt flere videnjob. Det står i skærende kontrast til udviklingen i de andre store byer. 4


Hvad skal Odense gøre? ”Kommunen skal bruge 1 pct. mere af kommunens budget på vækstinitiativer. Det svarer til 100 mio.kr.” Der er ingen nemme løsninger, som skaber vækst fra den ene dag til den anden. Vores anbefalinger er derfor vores bud på, hvad der skal til for at øge væksten i Odense. Der er tydelige synergier mellem vores anbefalinger. Det er derfor vores klare opfattelse, at effekten af anbefalingerne er størst, hvis de realiseres på én gang. De kan naturligvis gennemføres enkeltvist, men vi vil fraråde en ”pick & choose”-tilgang til anbefalingerne.

n 4. Odense Kommune skal styrke servicekulturen og fokusere sine ressourcer Odense skal trimme sine erhvervsaktiviteter og sikre, at der eksisterer en kultur, som er indrettet på at byde virksomheder og ikke mindst deres arbejdspladser og investeringer velkommen. Samtidig bør byrådet i sit arbejde løbende vurdere, om nye initiativer til politisk beslutning bidrager til væksten i Odense. Det samme bør gælde eksisterende initiativer – virker det så skalér op – virker det ikke, så stop det. Vi har i vores arbejde valgt ikke at tilføje flere konsulentrapporter til kommunens samling. Vi har begrænset analysearbejdet til det nødvendige. Vores analyser har givet os en bedre forståelse af

Vores anbefalinger hviler på fire præmisser:

n 1. Odense Kommune skal investere En ”turnaround” i en privat virksomhed kræver prioritering og investering. Vi mener derfor, at det er rimeligt, at kommunen som minimum bruger 1 pct. mere af kommunens budget på ca. 11. mia kr. på vækstinitiativer. Det vil frigøre 100 mio. kr. årligt til at realisere anbefalingerne. Pengene kan– helt eller delvist - findes gennem fokusering og prioritering af de nuværende initiativer.

Odenses udfordringer. De har nuanceret den eksisterende viden og været et væsentligt udgangspunkt for vores anbefalinger. Foruden vores analyse af Odense er vores anbefalinger inspireret af viden om andre internationale byer, hvor idéerne er ført ud i livet med succes. Andre tiltag bygger på hjælp fra virksomhederne i Odense, som vi har spurgt i en repræsentativ undersøgelse. Endelig er alle tiltagene baseret på vores egen erfaring. Det, synes vi, er den rigtige kombination af handlekraft, erfaring og viden.

n 2. Fokus på få, men kraftfulde initiativer Vi præsenterer ikke et stort idékatalog. Vi præsenterer fem anbefalinger, som er stærkt fokuserede på at give den størst mulige effekt for Odense. Og så har de en skala, som ikke tidligere er set i Odense. Det er forskellen på vores anbefalinger og tidligere initiativer.

n 3. Forpligtende vækstpartnerskaber

Vi har på den ene side afgivet vores anbefalinger ud fra et ønske om at udnytte Odenses eksisterende styrkepositioner og se muligheder. Men anbefalingerne er på den anden side også tænkt til at bekæmpe både konkrete svagheder, som eksempelvis byens image, og mere strukturelle svagheder som eksempelvis produktiviteten i de odenseanske virksomheder.

Hvis Odense skal realisere sit potentiale, skal de øverste ledelser i Odense Kommune, byens videns- og uddannelsesinstitutioner og byens virksomheder forpligte sig til at indgå i et samarbejde. Løse hensigtserklæringer skal erstattes af vækstpartnerskaber med konkrete mål og opfølgning. 5


n Anbefaling #1: Etabler ”Invest in Odense” Odense Kommune skal etablere en tiltrækningsenhed, der offensivt og målrettet tiltrækker nye virksomheder til Odense. Hvilken problemstilling adresseres? Odense skal arbejde benhårdt på at få virksomheder til at slå sig ned i byen. Det skaber job og vækst. Men et sådan arbejde sker i hård konkurrence med andre kommuner og regioner i en kompleks og omskiftelig verden. Investorer sidder ikke nødvendigvis med en perfekt viden om muligheder. Det er faktisk muligt at påvirke deres valg! Det kræver en offensiv tiltrækning og relevante ”produkter” på hylderne, hvor markedsføring kombineres med personlig kontakt og en yderst offensiv erhvervsvenlig kommune. Derfor skal Odense etablere “Invest in Odense”. Vi ser en række styrker i Odense, som vi vurderer, vil være et stærkt udgangspunkt for en tiltræknings- og markedsføringsindsats. Byens beliggenhed midt i Danmark, et stort og voksende universitet og en række andre vidense- og uddannelsesinstitutioner. Derudover har byen flere spirende vækstområder og en ambitiøs plan for byens fysiske udvikling. Med afsæt i Odenses eksisterende styrker, den massive satsning på byudvikling og nye spirende erhvervsklynger, skal Invest in Odense fremme virksomheders investeringer i Odense. Det skal ske ved markant og målrettet at markedsføre Odense og tilbyde service til virksomheder og investorer, som ønsker at placere sig i Odense. Der er som udgangspunkt tale om en bredspektret indsats. Alle virksomheder, som potentielt kunne slå sig ned i Odense, skal opsøges. Dog kan dele af indsatsen med fordel rettes mod virksomheder inden for sundhed- og velfærdsteknologi, IT og robotteknologi og andre nye vækstområder. Dermed vil Invest in Odense bygge oven på de investeringer, som blandt andre Region Syddanmark og Odense Kommune har lavet i nye vækstområder.

En effektfuld tiltrækningsindsats vil adressere flere af Odenses udfordringer. Erfaringer viser, at etableringen af udenlandske virksomheder smitter positivt af på lokale virksomheder. De lærer af samarbejdet og konkurrencen fra udenlandske virksomheder og øger på den måde deres produktivitet. En fokuseret tiltrækningsindsats vil samtidig bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft til byens virksomheder. Vores undersøgelse blandt de odenseanske virksomheder viser da også, at en effektiv tiltrækningsindsats står øverst på ønskeseddelen til aktiviteter, som Odense Kommune skal iværksætte. Hvad skal der til? Hvis Odense skal tiltrække virksomheder fra Danmark og resten af verden kræver det en fokuseret indsats. Det betyder, at eksisterende initiativer, som i dag er spredt på flere organisationer skal samles under samme tag. Konkret vil vi foreslå, at tiltrækningsinitiativer i blandt andet Erhvervskontakten, SDU Erhverv, Campus Odense, Welfare Tech og Udvikling Fyn gentænkes organisatorisk og placeres på samme adresse under én ledelse. Med de begrænsede midler, der er til rådighed, nytter det simpelthen ikke, at indsatsen er smurt ud over flere organisationer, som arbejder med samme formål. Tiltrækning af virksomheder kræver skarpt fokus og særlige kompetencer, der skal sikre, at erhvervsudviklingstiltag og –aktiviteter koordineres maksimalt og mest effektivt. Erfaringerne fra tiltrækningsenheder i danske og udenlandske byer viser, at der er fire grundpræmisser for en succesfuld tiltrækningsindsats. Der skal for det første være noget attraktivt på ”hylderne” at investere i. Der skal for det andet investeres i markedsføring. For det tredje skal der arbejdes for at tiltrække talenter og så skal indsatsen for det fjerde målrettes til klyngeudvikling. Odense kan – og skal – blive bedre på alle fire områder.

6


n Anbefaling #1: fortsat Hvordan gør vi det? Skal Odense gøre sig forhåbninger om at tiltrække nationale og internationale virksomheder, skal Odense ikke blot kunne stille med god service, kapital og relevant viden. Der skal også være et behov, som kan danne grundlag for referencesalg for de virksomheder, som skal placeres i byen. Lidt populært kan man sige, at det sender et dårligt signal, hvis man inviterer gæster på middag, og ikke selv spiser den mad, man som vært serverer. Odense Kommune, byens virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner skal handle lokalt, så virksomheder, der placerer sig i byen, er sikre på en reference, de kan bygge deres forretning på. Hvad koster det? Vi anbefaler, at Odense tænker progressivt, langsigtet og investerer markant. Odense kan med fordel lade sig inspirere af de byer og byregioner, der har gjort det bedst i forhold til tiltrækning. Nationalt kan man lade sig inspirere af Copenhagen Capacity, som har et budget på ca. 50 mio.kr. Det er vores umiddelbare vurdering, at en tiltrækningsindsats, som skal have den ønskede effekt i Odense, skal have et budget på 20-30 mio. kr.

Hvad er målet? Vi vil ikke på det foreliggende grundlag opstille et ufravigeligt konkret mål for indsatsen. Vi vil dog anbefale, at Økonomiudvalget i det videre arbejde opstiller konkrete mål for organisationens indsats – og følger op på dem. Vi vurderer dog, at Invest in Odense inden for en fireårig periode skal give et markant positivt afkast for Odense. inspiration: Copenhagen Capacity har i snart 20 år markedsført hovedstadsområdet og tiltrukket virksomheder til området. Organisationen har et stærkt fokus på markedsføring, tiltrækning og talentudvikling – særligt indenfor områder, hvor hovedstadsområdet har styrkepositioner. Alene i 2012 tiltræk Copenhagen Capacity 32 investeringer og 1.374 nye arbejdspladser.

7


n Anbefaling #2:

Skaf viden og kvallificeret arbejdskraft til byens virksomheder via vækstpartnerskab

Odense Kommune skal tage initiativ til og medfinansiere et samarbejde med virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner, som skal opfylde ambitionen om vækst og at alle virksomheder sikres adgang til viden og kvalificeret arbejdskraft i rette tid. Hvilken problemstilling adresseres? Sat lidt på spidsen er situationen den, at Odense ikke har formået at bytte de tabte job i industrien til videnjob. Ledigheden er høj og de nyuddannede flytter fra byen for at få job. Samtidig er der virksomheder, der mangler viden og kvalificeret arbejdskraft. Det er en stor udfordring for både erhvervsliv, videns- og uddannelsesinstitutioner og kommune. I vores kontakt med de odenseanske virksomheder er det tydeligt, at et af de væsentligste parametre for at skabe en succesfuld virksomhed er adgangen til viden og kvalificeret arbejdskraft. Vi har eksempler på virksomheder, som ikke kan få den rigtige type arbejdskraft. Det gælder særligt IT-virksomheder, men vi har også indikationer fra byggebranchen om arbejdskraftmangel. Set i lyset af de kommende markante byudviklingsprojekter i Odense vil mangel på kvalificeret arbejdskraft i byggebranchen være et stort problem.

Hvad skal der til? Erfaringerne fra Nordamerika taler deres tydelige sprog, når det drejer sig om succesfuldt at omstille et industrisamfund – og generelt udnytte de videnstyrker, universitetsbyer har til rådighed. Byens videns- og uddannelsesinstitutioner skal tænke mere kommercielt og tilbyde løsninger på de problemer byens og byregionens virksomheder oplever. Hvis en virksomhed eksempelvis har brug for én type medarbejdere, skal byens videns- og uddannelsesinstitutioner være i stand til lynhurtigt at tilbyde en uddannelse, som matcher behovet. Hvordan gør vi det? Vi anbefaler derfor, at der etableres et stærkt vækstpartnerskab mellem erhvervsliv, videns- og uddannelsesinstitutioner og kommune. Vækstpartnerskabet skal sikre adgang til viden og kvalificeret arbejdskraft i rette tid. Partnerskabet skal desuden være forankret hos byråd og bestyrelser, være målbart og gensidigt forpligtende. Odense Kommune skal tage initiativ til og sikre fremdrift i vækstpartnerskabet. Det vil være en klar fordel, hvis partnerskabet forankres i en fælles fysisk lokalisering og gerne med en fælles ledelse for at fastholde fokus.

Der findes allerede gode eksempler på samarbejde mellem erhvervsliv, videns- og uddannelsesinstitutioner og kommune, men vi vurderer, at incitamenterne ikke er tilstrækkelige til at skabe et optimalt samarbejde mellem parterne. Derfor må parterne tilsidesætte de gode hensigter og bringe samarbejdet op i en helt ny skala – et vækstpartnerskab. 8


n Anbefaling #2: fortsat Vækstpartnerskabet skal medføre en øget åbenhed i det lokale erhvervsliv for at have kontakt med bl.a. studerende i studietiden og ansættelse af flere akademikere, som erfaringsmæssigt er med til at øge produktiviteten.

Inspiration: Overgangen fra industrijob til videnjob sker ikke af sig selv. Den skal ledes – og den skal ledes af videns- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommunen.

Samtidig skal universitet og øvrige uddannelsesinstitutioner skærpe fokus på at uddanne til erhvervslivets behov. Der skal være et bedre samspil om uddannelsernes indhold, så det bliver så erhvervsrettet som overhovedet muligt. Formålet er at få viden ud i virksomhederne – tæt på produktionen.

London School of Economics’ har analyseret 15 nordamerikanske universiteter og virksomheders succesfulde samarbejde. Konklusionen viser et klart behov for at samarbejde på en helt anden måde i Europa og Danmark, hvis transformationen skal lykkes.

Hvad koster det? De centrale aktører er erhvervsliv, videns - og uddannelsesinstitutioner og kommune, som hver især må bære udgifterne til arbejdet, herunder samlokalisering. Vi anbefaler, at Odense Kommune afsætter 15 mio. kr. årligt til samarbejdet. Hvad er målet? Vores mål med vækstpartnerskaberne er at sikre ambitionen om vækst og at ingen virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft med den rette viden og til rette tid. Det skal samtidig løfte produktiviteten. Der skal opsættes konkrete effektmål for partnerskaberne og følges op årligt. Opfølgningerne forelægges byråd og bestyrelse.

Konkret skal der være et langt større fokus fra den offentlige sektor og universitet på at løse erhvervslivets behov og uddanne herefter. Derudover skal samarbejde med det lokale erhvervsliv være en central, forpligtende grundpille i kommunens og universitetets tilgang.

9


n Anbefaling #3: Etablér ”Odense & Co.” - en ambitiøs eventfond Odense Kommune skal tage initiativ til en offentlig/privat eventfond, som med 6-7 markante events skal sikre betydelig bevågenhed på byen. Hvilken problemstilling adresseres? Odense har med sin gode beliggenhed – det klart største aktiv for de odenseanske virksomheder – en unik mulighed for at tiltrække turister og gæster fra hele verden. Med de rette oplevelser for gæsterne kan man samtidig få understreget, at Odense er attraktiv og at ”der sker noget i Odense”.

at snakke om Odense som en by, hvor der sker noget. Med andre ord: Odense skal også ind i bestyrelseslokalerne. Der er Odense ikke i dag. Derfor anbefaler vi følgende, styrende principper for tildelingen af midler fra fonden:

n 1. Fonden støtter markante begivenheder med national

og international interesse.

n 2. De begivenheder, der får støtte, skal være begivenheder, som

vil give national omtale af Odense i medierne

n 3. Fonden prioriterer – afhængig af privat medfinansiering Ifølge vores analyse er hotel- og restaurantionsbranchen en af de brancher, der har klaret sig bedst i Odense gennem det seneste årti. Fremgangen skal fortsættes og udbygges. Det kan kun ske, hvis der er et meget tæt og struktureret samarbejde mellem byen og de erhverv, der har en direkte interesse i byens image og opgaven med at tiltrække flere gæster til Odense. Med HCA Festivals har Odense netop vist vejen gennem lokale ildsjæle og privat-offentligt samarbejde, der kan føre til et løft for turismen, byen og dens image. På samme måde har vi set events i både ind- og udland, der med stor kreativitet og volumen, sætter værtsbyen på landkortet. Fyrtårne, der markerer en udvikling. Hvad skal der til? Vi anbefaler, at der etableres en offentlig-privat eventfond, der skal understøtte markante events i Odense. Begivenhederne skal have et overordnet fokus. De skal sætte Odense på landkortet – og midlerne skal ikke fordeles ”for tyndt”. Der skal være tale om 6-7 markante events, som fonden enten bidrager til eller stiller underskudsgarantier for. Eksempler på events kunne være større internationale koncerter/ festivaler, modeuger, sportsbegivenheder, konferencer eller politiske topmøder. Kravet er simpelt: Det skal skabe positiv omtale af Odense. Der etableres en fond, som får et markant indskud fra Odense Kommune og hvor der samtidig er mulighed for, at private aktører kan bidrage til kassen. Der skal prioriteres i de events, fonden støtter. Hellere fem store arrangementer end 10 små, som ingen lægger mærke til. Pointen er, at man også bestyrelseslokalerne i de danske virksomheder begynder

– relativt få begivenheder årligt, men støtter til gengæld med relativt store beløb.

Hvad koster det? Vi anbefaler, at Odense Kommune årligt støtter eventfonden med ca. 20 mio. kr. og arbejder for privat medfinansiering fra interessenter i Odense. Hvad er målet? Målet er at øge den nationale og internationale kendskabsgrad til Odense. Det skal på sigt medføre et attraktivt miljø at bo og arbejde i og dermed mere tilgængelig arbejdskraft for virksomhederne. De markante events skal også være med til at forbedre Odenses generelle image. Inspiration: Verdens top mødes i Davos I januar 1971 mødtes en gruppe ledere fra erhvervslivet foranlediget af Europakommissionen og europæiske brancheforeninger i Davos i Schweiz. Den begivenhed var den første i rækken, hvor verdens førende ledere og erhvervsfolk mødes i Davos for at diskutere verdens økonomiske problemer. Det betyder, at Davos, som blot har 11.000 indbyggere, hvert år er centrum for verdenspressens opmærksomhed, og begivenheden har naturligvis en positiv effekt på byens tourisme. Davos er blot et eksempel på en by, der profiterer af at afholde markante events. Både i direkte økonomisk afkast og i omtale af byen. 10


n Anbefaling #4: Etabler Center for Byggeri & Innovation Odense Kommune skal etablere et center, som arbejder innovativt med vækstpotentialet i de kommende års investeringer i byen. Centret skal sikre job og øget omsætning i den lokale bygge- og anlægsbranche og samtidig være katalysator for udvikling af nye virksomheder. Hvilken problemstilling adresseres? Der er planlagt investeringer for mere end 25 mia. kr. i Odense frem mod 2020 - og samlet set investeres135 mia. kr. i hele regionen. De investeringer skal skabe nye, lokale job gennem hele værdikæden. Lige fra idéskitse til indholdet i de færdige bygninger skal investeringerne komme den lokale vækst til gavn. Derfor skal Odense Kommune etablere Center for Byggeri og Innovation.

afsæt i de markante investeringer. Det skal ske ved at være i tæt dialog med bygherrerne bag projekterne, vejlede om konsortie- og samarbejdsmodeller, informere detaljeret om byggeprojekternes forløb samt opkvalificere virksomhedernes ledelse og medarbejdere. Det centrale er at omsætte investeringerne til varig vækst i virksomhederne og dermed i Odense. Vi har ledt forgæves efter et tilsvarende center i andre byer. Det tyder på, at der her er tale om en ny opfindelse. Vi anbefaler derfor, at kommunen foretager yderligere udredninger vedr. de enkelte enheders indsatsområder inden etableringen af Center for Byggeri & Innovation.

Hvad skal der til? Odense Kommune er i dag involveret i to projekter, som retter sig mod dele af værdikæden for den ambitiøse byudviklingsstrategi: Klar til Anlæg og Byg til Vækst. Projekterne adresserer henholdsvis virksomhedernes muligheder for at byde ind på projekterne samt jobskabelse.

Hvad koster det? Det er afgørende, at centeret får tilstrækkelig slagkraft og volumen til at kunne løfte opgaven - og det kræver en samling på alle initiativerne. Vi anbefaler, at der allerede fra 2014 afsættes 2 mio. kr. til opstart af Center for Byggeri & Innovation.

Det er vores vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt blot at se på eksisterende virksomheders muligheder for at få andel i byggeriet. Eller ledige hænders mulighed for at få et byggejob. Odense er nødt til at tænke mere langsigtet, så der skabes varig vækst og job i forlængelse af byggeriet.

Hvad er målet det? Center for Byggeri & Innovation skal sikre, at byens lokale virksomheder får andel i byudviklingens vækstpotentialer – fra idé til færdig bygning.

Derfor skal Center for Byggeri & Innovation også fremme udviklingen af nye virksomheder på ryggen af investeringerne og understøtte nye forretningsområder for byens eksisterende virksomheder. Hvordan gør vi det? Klar til Anlæg og Byg til Vækst, som Odense Kommune i dag er involveret i, er forankret forskellige steder i kommunen. Vi anbefaler derfor, at Odense samler kræfterne ét sted. Det skal sikre, at de to indsatser tænkes og udvikles tæt sammen. Derudover kan der med fordel indhentes erfaring og viden fra OPI-Lab og andre med viden inden for offentlig-privat samarbejde.

Inspiration: De langsigtede visioner gennemsyrede Londons planer for OL i 2012. Londons borgmester og den engelske regering så de Olympiske Lege som en unik mulighed for at få accelereret en gennemgribende omdannelse af East London. En af byens dårligst stillede byområder – både socialt, økonomisk og fysisk. En langsigtet planlægning og et målrettet fokus på spin-off effekter af investeringerne betød, at flere virksomheder brugte investeringerne i OL som springbræt for nye forretningsområder.

Center for Byggeri & Innovation skal samtidig have kompetencer, som kan forretningsudvikle og skabe nye forretningsområder med 11


n Anbefaling #5: Sænk skatter og afgifter og forøg erhvervsvenligheden Odense Kommune skal sænke dækningsafgiften, fjerne byggesagsgebyret og lave et generelt servicetjek af erhvervsrettede afgifter forbedre Odenses image som erhvervsby.

Hvad skal der til? Beslutningen om at sænke skatte- og afgifter ligger inden for Odense Byråds kompetence.

Hvilken problemstilling adresseres? Vi tager her fat på en gammel traver for erhvervslivet, men ikke desto mindre mener vi, at Odense kan skille sig positivt ud fra andre kommuner ved at sænke skatte- og afgiftsniveauet.

Hvordan gør vi det? Hvor nogle kommuner slet ikke opkræver dækningsafgift, opkræver Odense ca. 100 mio. kr. årligt fra ejerne af erhvervsejendomme. Aarhus og København opkræver langt mere, så her er en åbenlys mulighed for at skille sig ud som en by, der ikke sætter barrierer op for iværksættere, eksisterende virksomheder og tilflyttende virksomheder.

Vores erfaringer og løbende kontakt med virksomhederne peger i retning af, at Odense kan gøre langt mere for sit image som erhvervsby, og dermed væksten, gennem et mere erhvervsvenligt skatte- og afgiftsniveau. Vi påstår ikke, at et lavt skatte- og afgiftsniveau i sig selv tiltrækker virksomhederne til Odense. Ca. 80 pct. af de virksomheder, vi har spurgt, peger dog på, at de to vigtigste initiativer, vi kan lancere, er en markant tiltrækningsindsats og et lavere skatte- og afgiftsniveau. Problemstillingen med skatter og afgifter er derfor ikke kun et spørgsmål om det økonomiske, men i lige så høj grad en faktor i forhold til at styrke det samlede billede af Odense som attraktiv erhvervsby. Endeligt udgør de kommunalt ejede forsyningsselskaber et væsentligt økonomisk rammevilkår for produktionsvirksomheder i Odense. Derfor bør kommunen i sit ejerforhold sikre lavest mulige forbrugsafgifter for at tiltrække virksomheder og arbejdskraft.

Odense har siden årtusindskiftet sænket dækningsafgiften med 0,2 promillepoint om året. Det er sympatisk set med erhvervsøjne, og har gjort det nemmere at drive virksomhed i Odense. Men Odense har slet ikke fået den imageforbedring, der var tilsigtet med initiativet. For at skabe den ønskede effekt i opfattelsen af Odense som en ekstremt erhvervsvenlig kommune skal der ske en markant sænkning af dækningsafgiften nu – og den skal kunne høres rundt omkring i landet. Derfor anbefaler vi at sænke dækningsafgiften fra de 5,2 promille til 4,0 promille allerede i 2014. Derudover skal Odense have en konkret plan for helt at udfase dækningsafgiften hurtigere end planlagt. Det vil lette byrden på det odenseanske erhvervsliv med over 100 mio. kr. årligt og vil gøre det endnu mere attraktivt at drive sin virksomhed med base i Odense.

12


n Anbefaling #5: fortsat På samme måde kan Odense blive pioner på byggesagsområdet. Hvis kommunen vælger at fjerne byggesagsgebyret helt, vil Odense Kommune kunne slå på, at den er den første kommune uden et egentlig gebyr på byggesager. Hvorfor skal det koste et gebyr at investere i byen? Derfor anbefaler vi en afskaffelse af byggesagsgebyret. Det koster kommunen 7 mio.kr. Det vil medføre et markant signal om ønsket byggeaktivitet. Generelt anbefaler vi, at kommunen laver et servicetjek af erhvervsrettede afgifter og gebyrer, så niveauet matcher den ønskede erhvervsvenlighed. Hvad er målet? Målet med sænkningen af skatter og afgifter er at øge erhvervsvenligheden markant og manifestere, at Odense er en af landets mest erhvervsvenlige kommuner. Men det er i lige så høj grad at gøre Odense kendt for det! Det skal medføre, at flere starter virksomhed i Odense, flere flytter virksomheden til Odense og at Odenses erhvervsliv er tilfreds med rammevilkårene for at drive virksomhed i deres hjemkommune.

at medføre færre indtægter for kommunen på ca. 20 mio. kr. i 2014. Men her er altså tale om lettelser for de lokale erhvervsdrivende. Afskaffelsen af byggesagsgebyr vil medføre færre indtægter for ca. 7 mio. kr. årligt – penge der tilgodeser borgere og virksomheder, der vil bygge i Odense. INSPIRATION: I forbindelse med den SENESTE nedsættelse af selskabsskatten udtalte en analytiker, at ”skattenedsættelsen kan ses som et offensivt træk, der kan tiltrække flere udenlandske virksomheder til dansk økonomi, og styrke de eksisterende virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet. Det er klart, at effekten vil være større, hvis man sænkede selskabsskatten med ti procentpoint. Men en skattelettelse på to procentpoint vil også have betydning for virksomheder, der skal beslutte, hvor de vil placere deres forretning. Det kan tippe vægten til Danmarks fordel”. På samme måde vil Odense Kommune kunne markere sig offensivt med en sænkning af erhvervsrettede skatter og afgifter.

Hvad koster det? Udfasningen af dækningsafgiften vil på længere sigt koste kommunen ca. 100 mio. kr. årligt i færre indtægter. Sænkningen i 2014 vurderes 13


Baggrundsanalyse Hvorfor har Odense lavere vækst, beskæftigelse og produktivitet end andre store byer i Danmark? De økonomiske vækstrater har gennem mere end 10 år været beskedne i Danmark. I årene op til årtusindskiftet lå den årlige vækst mellem 2 og 4 procent. Siden har væksten været mere beskeden — næsten konstant under 2 procent og med betydelig negativ vækst i kriseårene 2008 og 2009. I landets største byer er vækstraterne generelt bedre. Den økonomiske aktivitet koncentreres i stigende grad om byerne og tempoet er her et andet end i store dele af resten af landet. Sådan er det også i Odense. Graf: Vækst i BNP i procent pr. år i perioden 2006-2011.

Kilde: Egne beregninger af Odense Kommune baseret særkørsler fra Danmarks Statistiks regionale regnskaber 2011 foretaget for Københavns Kommune. Væksten i de store byer trækker samtidig væksten med op for deres oplande og på den måde for hele landet. Derfor har Odense også et særligt ansvar for at skabe vækst og beskæftigelse. 14


Baggrundsanalyse En  sammenligning   af  vækst  i  BNP  Odense  og  væksten  i  BNP  for  alle  kommunerne  i  regionen  viser,  at   Odense   rækker  væksten   regionen   p.     i BNP for alle kommunerne i regionen viser, at Odense trækker væksten i regionen op. En tsammenligning af vækst ii  BNP Odense ogovæksten   Det  er  Det dog   tydeligt,   Odense   i  somfang amme   omfang   som   København,   Aarhus   og  Aalborg   trækker   den  Det er dog tydeligt, a att  Odense ikke ii kke   samme som København, Aarhus og Aalborg trækker den gennemsnitlige vækst op i regionen. gennemsnitlige   v ækst   o p   i   r egionen.   D et   k ræver   e n   m arkant   h øjere   v ækst,   h vis   O dense   s kal   l øfte   sit   kræver en markant højere vækst, hvis Odense skal løfte sit ansvar for regionens udvikling. ansvar  for  regionens  udvikling.         Graf: Vækst i BNP i de 6 største danske byer i periode 2005-2011 Graf:  Vækst  i  BNP  i  de  6  største  danske  byer  i  periode  2005-­‐2011    

Pct.  pr.  år   3  

Kommune   Region  

2  

Randers  

Odense    

København  

-­‐1  

Esbjerg  

0  

Aarhus  

1   Aalborg    

                                   

Gennemsnitlig  vækst  i  BNP  i  procent  pr.  år  i  de  seks  største  kommuner  og  deres  regioner  i  perioden  2005-­‐2011     Kilde:  Beregninger  foretaget  af  Københavns  Kommune  på  baggrund  af  særkørsler  fra  Danmarks  Statistiks  regionale   regnskaber   2011   Gennemsnitlig vækst i BNP i procent pr. år i de seks største kommuner og deres regioner i perioden 2005-2011   Kilde: Beregninger foretaget af Københavns Kommune på baggrund af særkørsler fra  

Danmarks Statistiks regionale regnskaber 2011

15


2.2  Væksten  i  Odense  

I  Odense   er  væksten   altså  ikke  på  niveau  med  de  øvrige  store  byer.  Årsagen  er  primært  en  trængt   2.2 Væksten i Odense

privat  sektor  med  faldende  beskæftigelse,  specialisering  i  brancher  med  lav  produktivitet  og  tilmed  lav  

I Odense er væksten altså ikke på niveau med de øvrige store byer. Årsagen er primært en trængt privat sektor med faldende beskæftigelse, produktivitet  inden  for  de  enkelte  brancher.     specialisering i brancher med lav produktivitet og tilmed lav produktivitet inden for de enkelte brancher.

  Den   økonomiske   dvikling   ligger,   set  over   n  åøvrige rrække,   nder   de  øvrige  Aalborg store  og byer   —  København,   Den økonomiske udviklinguligger, set over en årrække, underede store u byer — København, Aarhus. Aalborg  og  Aarhus.   Konsekvensen er, at de tre øvrige store danske byer oplever højere vækst, økonomisk, befolkningsmæssigt og i relation til arbejdspladser.   Derfor skal vækstpotentialet i de kommende Konsekvensen   er,  at  idOdense e  tre  ørealiseres vrige  store   danske  år. byer  oplever  højere  vækst,  økonomisk,   befolkningsmæssigt  og  i  relation  til  arbejdspladser.  Derfor  skal  vækstpotentialet  i  Odense  realiseres  i   de  kommende  år.     Graf:   Årlig vækst i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet. Graf:  Vækst,  beskæftigelse  og  produktivitet  i  de  fire  store  byer    

 

   

Figuren  giver  et  samlet  billede  af  den  årlige  vækst  i  bruttoværditilvækst  (søjler),  beskæftigelse  (kurve)  og  produktivitet  (punkter)  i  2001-­‐ 2011.  Kilde:  Region  Syddanmark  og  CRT  (SAM-­‐K)  

Figuren viser et samlet billede af den årlige vækst i bruttoværditilvækst (søjler), beskæftigelse (kurve) og produktivitet (punkter) i 2001-2011. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

 

18  

16

 


Beskæftigelsen  i  Odense   menligner  man  beskæftigelsesudviklingen  i  Odense  med  de  øvrige  store  byer,  skille tivt  ud.  Det  negative  vendepunkt  for  Odense  er  krisen,  som  har  været  langt  hårdere e  byer  –  og  udviklingen  fortsætter  tilsyneladende  .    

gheden  i  Odense  er  således  på  8  pct.  Det  er  1,7  procentpoint  mere  end  landsgennem der,  at  Odense  Kommune  er  den  kommune  i  Danmark  med  den  8.  højeste  ledighed. 2.3 Beskæftigelsen i Odense teres  i  inden   offentliggørelse]   Sammenligner man beskæftigelsesudviklingen i Odense med de øvrige store byer, skiller Odense sig negativt ud. Det negative vendepunkt for Odense er krisen, som har været langt hårdere her end i de andre byer – og udviklingen fortsætter tilsyneladende .

man  på  antallet  af  arbejdspladser  indenfor  en  times  kørsel  i  bil,  bekræftes  billedet  a Ledigheden i Odense er således på 7,2 pct. Det er 1,7 procentpoint mere end landsgennemsnittet, er  udfordret   å  arbejdspladser   i  umiddelbar   nærhed.   og detpbetyder, at Odense Kommune er den kommune i Danmark med den 8. højeste ledighed.   Ser man på antallet af arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil, bekræftes billedet af, at Odense og Fyn er udfordret på arbejdspladser i umiddelbar nærhed.

:  Arbejdspladser  inden  for  en  times  kørsel  i  bil   Graf: Arbejdspladser inden for en times kørsel i bil.

 

Frem til 2008 blev der skabt et fornuftigt antal arbejdspladser i Odense. I 2009 og 2010 faldt beskæftigelsen i alle fire store danske byer, men i 2011 og 2012 har København og Aalborg indhentet en betydelig del af de tabte private arbejdspladser, mens Aarhus har haft uændret beskæftigelse de seneste 2 år. I Odense fortsætter beskæftigelsen med at falde.

m  til  2008  blev  der  skabt  et  fornuftigt  antal  arbejdspladser  i  Odense.  I17  2009  og  2010 æftigelsen  i  alle  fire  store  danske  byer,  men  i  2011  og  2012  har  København  og  Aalb etydelig  del  af  de  tabte  private  arbejdspladser,  mens  Aarhus  har  haft  uændret  beskæ ste  2  år.  I  Odense  fortsætter  beskæftigelsen  med  at  falde.    


Beskæftigelsen i Odense 2.3   Særligt iøjnefaldende er det, at Odense siden 2004 har tabt næsten halvdelen af alle industriarbejdspladser og at beskæftigelsen i transpor   terhvervet er gået 20 procent tilbage. Ligeledes er der i perioden ikke sket en vækst i arbejdspladser indenfor videnservice, som ellers oplever   enHotel   pæn vækst de andre store kommuner. har  som  den  eneste  branche  i  Odense  haft  en  pæn  vækst,  hvilket   og  riestaurationsbranchen   indikerer   et  pænt  potentiale   or  seneste tørre  branche events,   konferencer,   kongresser   mindikerer v.  på  grund   af  potentiale den  meget   Hotel og restaurationsbranchen har somfden i Odense haft en pæn vækst, hvilket et pænt for større centrale   b eliggenhed   i   l andet.   D ette   p otentiale   b ør   k unne   u dbygges   i   h øjere   g rad.   events, konferencer, kongresser mv. på grund af den meget centrale beliggenhed i landet. Dette potentiale bør kunne udbygges i højere grad.       Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og CRT (SAM-K) Graf:  Odense  har  mistet  arbejdspladser  i  industrien      

  18


2.3   Beskæftigelsen i Odense

Odense har, bl.a. som et resultat af udviklingen i ovenstående brancher, en erhvervsstruktur med en specialisering i brancher med lav produktivitet, og en produktivitet der i de fleste brancher ligger noget under gennemsnitlig brancheproduktivitet.

  Odense har med især SDU, Socialstyrelsen, Odense Kommune og OUH en stærk og videnstung offentlig sektor, men udbyttet i forhold til at   styrke den private sektor er en anelse begrænset. Faldet i private arbejdspladser ser ud til at fortsætte i Odense til forskel fra de øvrige store   kommuner, mens den offentlige sektors beskæftigelse må betegnes som mere stabil.       Figurerne viser udvikling i antal arbejdspladser i udvalgte private brancher 2004-2012. Operationel service består af rejsebureauer, rengøring   og anden operationel service. De udvalgte brancher udgør mere end 90 procent af de beskæftigede.        

                                                Figurerne  viser  udvikling  i  antal  arbejdspladser  i  udvalgte  private  brancher  2004-­‐2012.  Operationel  service  består  af  rejsebureauer,  rengøring  og   anden  Region operationel   service.  DDanmarks e  udvalgte  b rancher  u ere  end  90  procent  af  de  beskæftigede.MIDLERTIDIGE  CIRKLER  –  DER  ARBEJDES  PÅ   Kilde: Syddanmark, Statistik ogdgør   CRTm(SAM-K) ANDEN  GRAFIK  

 

Kilde:  Region  Syddanmark,  Danmarks  Statistik  og  CRT  (SAM-­‐K)  

19

    Odense  har,  bl.a.  som  et  resultat  af  udviklingen  i  ovenstående  brancher,  en  erhvervsstruktur  med  en   specialisering  i  brancher  med  lav  produktivitet,  og  en  produktivitet  der  i  de  fleste  brancher  ligger   noget  under  gennemsnitlig  brancheproduktivitet.  


2.3 Beskæftigelsen i Odense       En  af  forklaringerne   på  faldet  apå f  pfaldet rivate   arbejdspladser   dense  er,er,   t  edel n  af del   af  byens  store   En af forklaringerne af private arbejdspladseri  O i Odense at aen byens   industrivirksomheder   i   d e   s eneste   å r   e r   l ukket   e ller   h ar   s kåret   d rastisk   n ed   f or   store industrivirksomheder i de seneste år er lukket eller har skåret drastisk ned forproduktionen.  Alene   En  af  forklaringerne   på  faldet   af  private   arbejdspladser   er,  at  en   del  af  bayens   store   Wittenborg,   Sauer   Danfoss,   Damixa   og  Dalum   Papir  hDamixa ar  på  i  fO å  dense   åDalum r  reduceret   antallet   f  private   produktionen. Alene Wittenborg, Sauer Danfoss, og Papir har på få år industrivirksomheder   i   d e   s eneste   å r   e r   l ukket   e ller   h ar   s kåret   d rastisk   n ed   f or   p roduktionen.   Alene   arbejdspladser  reduceret i  Odense   med  850  arbejdspladser.     antallet af private arbejdspladser i Odense med 850 arbejdspladser. Wittenborg,   S auer   D anfoss,   D amixa   o g   D alum   P apir   h ar   p å   f å   å r   r educeret   a ntallet   a f   p rivate     arbejdspladser   i  O dense  am ed  850  arbejdspladser.   Graf:   Antallet  af  p rivate   rbejdspladser   falder  i  O  dense       Graf: Antallet af private arbejdspladser falder i Odense.   Graf:  Antallet  af  private  arbejdspladser  falder  i  Odense                                  

            Figuren viser udvikling i antal arbejdspladser i den     private sektor 2004-2012. 2004= Indeks 100.         Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik     og e-Statistik.dk Figuren  viser  udvikling  i  antal  arbejdspladser  i  den    private  sektor  2004-­‐2012.  2004=  Indeks  100.     Statistik  og  e-­‐Statistik.dk   Kilde:  Region  Syddanmark,  Danmarks   Figuren  viser  udvikling  i  antal  arbejdspladser  i  den  private  sektor  2004-­‐2012.  2004=  Indeks  100.  

  Kilde:  Region  Syddanmark,   Danmarks   Statistik  og  e-­‐Statistik.dk   Graf:  Antallet  aGraf: f  offentlige   arbejdspladser   er   ere   stabil   Antallet af offentlige arbejdspladser erm mere stabil.       Graf:  Antallet  af  offentlige  arbejdspladser  er  mere  stabil                                       Figurerne viser udvikling i antal arbejdspladser i den         offentlige sektor 2004-2012. 2004= Indeks 100.         Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik     og e- Statistik.dk       Figurerne  viser  udvikling  i  antal  arbejdspladser  i  den  offentlige  sektor  2004-­‐2012.  2004=  Indeks  100.     Figurerne   viser   udvikling   i  antal  afarbejdspladser   i  den  offentlige   sektor   2004-­‐2012.   Indeks  100.   Den stabile udvikling i antallet offentlige arbejdspladser, hvoraf en stor del af nye2004=   arbejdspladser er skabt hos videns- og

 

 

uddannelsesinstitutioner gør, at det vil være oplagt i langt højere grad at skabe partnerskaber mellem viden og erhvervsliv – og 22   understøtte videnerhverv i højere grad end det er tilfældet nu.

22  

20


Kilde:  Region  Syddanmark,  Danmarks  Statistik  og  e-­‐  Statistik.dk  

            Den  stabile  udvikling  i  antallet  af  offentlige  arbejdspladser,  hvoraf  en  stor  del  af  nye  arbejdspladser  er   skabt  hos  uddannelsesinstitutioner  gør,  at  det  vil  være  oplagt  i  langt  højere  grad  at  skabe   partnerskaber  mellem  viden  og  erhvervsliv  –  og  understøtte  videnerhverv  i  højere  grad  end  det  er   tilfældet  nu.    

2.4  Produktiviteten  i  Odense   Som  Produktivitetskommissionen  skriver,  kan  samfundets  produktivitet  stige  på  to  måder.  Det  kan   ske  Produktiviteten ved,  at  de  enkelte  virksomheder   er  innovative  og  effektiviserer.  Samlebåndet  blev  eksempelvis   2.4 i Odense opfundet  på  Henry  Fords  bilfabrik,  og  med  det  blev  den  tid,  det  tog  at  samle  en  bil,  reduceret  fra  12   Som Produktivitetskommissionen skriver, kanosamfundets produktivitet stige på to måder. Det kan aske depenkelte virksomheder er timer   til  blot  halvanden.  D et  kan   gså  ske  ved   virksomhedsdynamik,   dvs.,   t  dved, e  mat est   roduktive   innovative og effektiviserer. Samlebåndet blev eksempelvis opfundet på Henry Fords bilfabrik, og med det blev den tid, det tog at samle en virksomheder  vokser  og  erobrer  markedsandele  fra  mindre  produktive  virksomheder.   bil, reduceret fra 12 timer til blot halvanden. Det kan også ske ved virksomhedsdynamik, dvs., at de mest produktive virksomheder vokser og   Produktiviteten   i   O dense   e r   l av   s et   i   f orhold   t il   s ærligt   K øbenhavn,   m en   o gså   A arhus   o g   A alborg.     erobrer markedsandele fra mindre produktive virksomheder.

 

Produktiviteten i Odense er lav set i forhold til særligt København, men også Aarhus og Aalborg.

Odense  har  en  erhvervsstruktur  med  en  specialisering  i  brancher  med  lav  produktivitet,  og  en  

produktivitet   der  i  de  fleste   rancher  ligger   noget   nder   gennemsnitlig   brancheproduktivitet.   Odense har en erhvervsstruktur med enbspecialisering i brancher medulav produktivitet, og en produktivitet der i de fleste brancher ligger noget Det  gennemsnitlig betyder,  at  brancheproduktivitet. produktiviteten  i  den  private  sektor  i  Odense  ligger  21  procent  under   under landsgennemsnittet.  

Det   betyder, at produktiviteten i den private sektor i Odense ligger 21 procent under landsgennemsnittet.

Ser   man   på   de  sbyer, tørre   yer,   ør  det  sat ig  Odense, gældende,   dense,   Aalborg   Aarhus   alle  er  præget   Ser man på de større gørbdet sig ggældende, Aalborgat   ogOAarhus alle er prægetoafg  lav brancheproduktivitet ogsåai f   delav   brancher, brancheproduktivitet   -­‐ også   i   d e   b rancher,   h vor   d er   e r   e n   b eskæftigelsesmæssig   s pecialisering.   hvor der er en beskæftigelsesmæssig specialisering.  

Information og kommunikation skiller sig ud ved at have etuproduktivitetsniveau med gennemsnittet ogpsamtidig være specialiseret. Information   og  kommunikation   skiller   sig   d,  ved  at  have  epå t  phøjde roduktivitetsniveau   å  højde   med  

gennemsnittet  og  samtidig  være  specialiseret.       Graf:   Branchernes betydning og produktivitet. Graf:  Branchernes  betydning  og  produktivitet    

Den  første  figur  viser  branchernes  lokale  betydning,  dvs.  hvor  stor  en  andel  af  kommunens  samlede  beskæftigelse,  der  udgøres  af  den   enkelte  branche.  Er  branchen  over  den  orange  streg  har  kommunen  en  relativ  specialisering.  Den  anden  figur  viser  hvor  produktive  de  lokale   Den førsteefigur viser branchernes lokale betydning,pdvs. hvor storpen andel af kommunens samlede beskæftigelse, der udgøres Kilde:   brancher   r  i  forhold   til  branchens   gennemsnitlige   roduktivitet   å  landsplan.   I  figuren  angives   afvigelser   fra  landsgennemsnittet.   Region  Syddanmark  og  CRT  (SAM-­‐K)  

af den enkelte branche. Er branchen over den orange streg har kommunen en relativ specialisering. Den anden figur viser, hvor produktive de lokale brancher er i forhold til branchens gennemsnitlige produktivitet på landsplan. I figuren angives afvigelser fra landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

 

23  

21

 


2.4   Produktiviteten i Odense   Odenses erhvervsstruktur og brancheproduktivitet er med til at trække samlet arbejdsproduktivitet under landsgennemsnittet. UdforBåde Både  Odenses  erhvervsstruktur  og  brancheproduktivitet  er  med  til  at  trække  samlet   dringen bliver særlig stor, når der alene kigges på den private sektor. arbejdsproduktivitet  under  landsgennemsnittet.  Udfordringen  bliver  særlig  stor  når  der  alene  kigges   på  den  private  sektor.     Graf: Produktivitetsforskelle i de store byer   Graf:  Produktivitetsforskelle  i  de  store  byer    

 

 

Figuren  viser  produktivitetsforskelle  –  og  om  disse  skyldes  erhvervsstruktur  hhv.  relativt  produktivitetsniveau  i  de  enkelte  brancher,  i  det   samlede  erhvervsliv  og  i  den  private  sektor  alene.  Afvigelserne  er  målt  i  forhold  til  landsgennemsnittet  og  samlet  afvigelse  er  angivet  til   Figuren og (om disse   skyldes erhvervsstruktur hhv. relativt produktivitetsniveau i de enkelte højre.  viser Kilde:  produktivitetsforskelle Region  Syddanmark  og  –CRT   SAM-­‐K)     brancher, i det samlede erhvervsliv og i den private sektor alene. Afvigelserne er målt i forhold til landsgennemsnittet og samlet

  afvigelse er angivet til højre. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)      

 

 

22

 


3,0 Udviklingsmuligheder Adskillige undersøgelser, herunder vores egne analyser af Danmark, peger med al tydelighed på, at væksten i stigende grad koncentreres om hovedstæder og metropoler generelt. Det er her langt nemmere at tiltrække investeringer, virksomheder og arbejdskraft. Større byer med 100.000 til 500.000 indbyggere kan i stedet udvikle sig i to retninger. De kan enten vækste og vokse sig stærke. Eller de kan stille og roligt dø ud og blive tømt for indbyggere. Byer som Odense har på grund af deres forholdsvis begrænsede størrelse sværere ved at tiltrække borgere og økonomisk aktivitet end hovedstæder og andre såkaldte ”metropoler”. Mange mellemstore byer har derfor en relativ dårlig økonomisk præstation. Men der også en del mellemstore byer, som klarer sig særdeles godt. I løbet af vores arbejde er det blevet tydeligt for os, at der særligt er tre faktorer, som er gennemgående for de byer, som er succesfulde. Stærkt politisk lederskab Den politiske ledelse af byen er afgørende. Og her mener vi ikke farven på den til en hver tid siddende borgmester. Det er tydeligt, at kommuner, der vil være vækstbyer, ikke alene nøje skal overveje, hvad de vedtager i erhvervspolitikken, men også hvordan de vælger at gennemføre erhvervspolitikken og byudviklingen. At gøre det på den ”rigtige måde” kan have stor betydning. Det kræver et stærkt politisk lederskab, hvor byrådet træffer de nødvendige beslutninger – og står fast på dem! Triple-helix samarbejde Nøglen til økonomisk vækst ligger ikke blot i at have adgang til ressourcer, som vækst kan bygge på, men i hvor effektivt byer udnytter disse ressourcer. Al erfaring viser, at byer, som formår at skabe vækst, har haft succes med at udbytte ”stedets potentialer”. Odense har en række styrker. En af de tydeligste er, at byen er en universitetsby. De mellemstore byer, som formår at udnytte det potentiale har større sandsynlighed for at få en positiv udvikling. Samarbejde mellem universitet, virksomheder og stat/kommune (triple helix) skaber innovation og vækst. Det er en banal konstatering, men de byer som høster gevinsten, er de byer, som får samarbejdet til at virke i virkeligheden - og ikke kun i tomme hensigtserklæringer. Ambitiøs byudvikling En central iagttagelse, vi har gjort, er, at vækstbyerne i de fleste tilfælde arbejder målrettet med både byudvikling og erhvervspolitik som sammenhængende elementer i den transformation, som byerne har sat i gang. Ledelserne i vækstbyerne bruger både virkemidler i erhvervspolitikken og byudviklingen som aktive redskaber til at drive og realisere vækstdagsordenen. Med investeringer for 25 mia. kr. i byudvikling er det afgørende, at Odense formår at koble virkemidlerne fra erhvervspolitikken med byudviklingen.

Hvad har andre byer gjort for væksten? Det er umuligt at udstikke en garanti for, at det der virker i en succesfuld by også vil virke i Odense. Vi har dog kigget på gode eksempler fra ind- og udland og vi vurderer, at der rent faktisk er konkrete eksempler, som Odense kan kopiere eller lade sig inspirere af. Særligt Göteborg bør være anledning til inspiration. Hvad har Odense gjort for væksten? Odense Byråd vedtog i januar 2007 sin første erhvervs- og vækstpolitik. Politikken var opbygget om tre centrale mål, som vedrørte den samlede indkomst (fra 14. plads til top 3 blandt pendlingsregioner), en forøgelse af produktiviteten i private erhverv på 10.000 kr. pr. beskæftiget, en forøgelse af beskæftigelsen med 10.000 personer og 5.000 flere højtuddannede i arbejdstyrken. Kun for det sidste mål har Odense bevæget sig i den rigtige retning og med den ønskede fart i forhold til målet. Med denne politik som overskrift har Odense Kommune iværksat en række aktiviteter, med henblik på at realisere målsætningerne. Udviklingsforum Odense blev erstattet af Udvikling Odense, som blev erstattet af Udvikling Fyn. En række erhvervsfremme aktiviteter er sat i gang – nogle har virket, andre har ikke. Da der ikke er lavet en egentlig objektiv effektvurdering af de enkelte aktiviteter, vil vi afholde os fra at vurdere de enkelte aktiviteter, men blot nøgternt konstatere, at kommunen her står med en opgave. Kobler man konklusionen med manglende vækstpotentialer med de tidligere konklusioner om Odenses erhvervsstruktur, branche- og produktivitetsudfordringer kan man sige, at Odense har mistet meget industri – men man har heller ikke gjort meget for at beholde den udover at skabe fornuftige kommunale rammevilkår, som DI’s analyser viser. Derfor vil det være vores klare anbefaling, at prioritere en mere fokusere indsats på at understøtte, udvikle og omstille den eksisterende industri til langt mere produktiv og fremtidsberedt industri.

Stærkt politisk lederskab

Ambitiøs byudvikling

Triple Helix samarbejde

23


SpørgeskemaUNDERSØGELSE Bilag:  Spørgeskema   Umiddelbart før sommerferien udsendte Odense Business Task Force en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af de odensean-

Umiddelbart  før  sommerferien  udsendte  Odense  Business  Task  Force  en  spørgeskemaundersøgelse  til   et  repræsentativt  udsnit  af  de  odenseanske  virksomheder.  I  dette  bilag  præsenterer  vi  undersøgelsens   hovedkonklusioner.  Undersøgelsen  kan  hentes  i  sin  helhed  på  odense.dk/erhverv.     Dataindsamlingen er baseret på et komplet udtræk af virksomheder med adresse i Odense Kommune. Herefter er virksomheder med mindre   end 5 ansatte blevet fjernet fra bruttostikprøven, ligesom virksomheder indenfor den offentlige sektor også er blevet frasorteret. Dataindsamlingen  er  baseret  på  et  komplet  udtræk  af  virksomheder  med  adresse  i  Odense  Kommune.   Herefter  er  virksomheder  med  mindre  end  5  ansatte  blevet  fjernet  fra  bruttostikprøven,  ligesom   Undersøgelsen er sendt til 1.054 virksomheder, og 275 virksomheder har besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 26 pct. og en virksomheder  indenfor  den  offentlige  sektor  også  er  blevet  frasorteret.     samlet usikkerhed på (+/-) 5.4 pct.   Undersøgelsen  er  sendt  til  1.054  virksomheder,  og  275  virksomheder  har  besvaret  spørgeskemaet.   Tilfredshed med Odense Det  giver  en  svarprocent  på  26  pct.  og  en  samlet  usikkerhed  på  (+/-­‐)  5.4  pct.       Undersøgelsen viser, at der er flere tilfredse (28 pct.) virksomheder i Odense end utilfredse (19 pct). I den sammenhæng er det dog bemærkelTilfredshed  med  Odense   sesværdigt, at 46 pct. af byens virksomheder hverken er tilfredse eller utilfredse. Undersøgelsen  viser,  at  der  er  flere  tilfredse  (28  pct.)  virksomheder  i  Odense  end  utilfredse  (19  pct).  I   den  sammenhæng  er  det  dog  bemærkelsesværdigt,  at  46  pct.  af  byens  virksomheder  hverken  er   tilfredse  eller  utilfredse.     ske virksomheder. I dette bilag præsenterer vi undersøgelsens hovedkonklusioner. Undersøgelsen kan hentes i sin helhed på odense.dk/erhverv.

    Tilfredshed  med  sagsbehandling   Sagsbehandlingen  i  sygedagpengesager  er  området  med  den  højeste  tilfredshed  (35  pct.)  og  det  er   kommunens  evne  til  at  tiltrække  nye  virksomheder  som  vurderes  dårligst  (3  pct.).  Hele  45  pct.  af   virksomhederne  udtrykker  utilfredshed  med  dette  område,  hvilket  er  en  utilfredshed  der  er  24 dobbelt  så  høj  i   forhold  til  gennemsnittet.  Dette  område  er  ligeledes  et  af  de  tiltag  de  fleste  virksomheder  gerne  ser  at   Odense  kommune  arbejder  videre  med  i  fremtiden.    

29  


Tilfredshed med sagsbehandling   Undersøgelsen viser, at de virksomheder, der er tilfredse med Odense kommune, har haft en nyligere kontakt til Odense Kommune, i forhold   til de virksomheder der ikke er tilfredse med Odense kommune.   Sagsbehandlingen i sygedagpengesager er området med den højeste tilfredshed (35 pct.) og det er kommunens evne til at tiltrække nye virk   somheder som vurderes dårligst (3 pct.). Hele 45 pct. af virksomhederne udtrykker utilfredshed med dette område, hvilket er en utilfredshed Sagsbehandling   å  miljøområdet   er  Dette området   ed  færrest   utilfredse   virksomheder,   det   ligeledes   der er dobbelt så høj i p forhold til gennemsnittet. område m er ligeledes et af de tiltag de fleste virksomheder gerne sereatr  Odense kommune området   v irksomhederne   h ar   s værest   v ed   a t   v urdere.   D ette   e r   d et   d og   o mrådet   d er   t ilsyneladende   er   arbejder videre med i fremtiden. bedst  til  at  skabe  stærkere  promotors  for  Odense  kommune.    

  Stort ambassadørpotentiale  26 pct. af virksomhederne i Odense vil ’I høj grad’ eller ’I meget høj grad’ anbefale andre at etablere virksomhed i Odense.

Disse virksomheder kalder vi for ’promotors’ for Odense Kommune. Der er med andre ord masser af Word Of Mouth potentiale Stort   ambassadørpotentiale   i depvirksomheder, der allerede er etableret i Odense. væsentligt, da denne til athanbefale kommunen til andre 26   ct.  af  virksomhederne   i  Odense   vil  Det ’I  herøj   grad’  eller   ’I  mvilje eget   øj  grad’   anbefale   andre  at  etablere   (fx i netværk) er med til at gøre arbejdet med at tiltrække nye virksomheder lettere. Det er desuden muligt, at benytte Der  er  med   virksomhed  i  Odense.  Disse  virksomheder  kalder  vi  for  ’promotors’  for  Odense  Kommune.   virksomhederne aktivt i arbejdet, fx ved andre   ord  masser   af  Word   Of  testimonials. Mouth  potentiale  i  de  virksomheder,  der  allerede  er  etableret  i  Odense.   Det  er  væsentligt,  da  denne  vilje  til  at  anbefale  kommunen  til  andre  (fx  i  netværk)  er  med  til  25at  gøre   arbejdet  med  at  tiltrække  nye  virksomheder  lettere.  Det  er  desuden  muligt,  at  benytte   virksomhederne  aktivt  i  arbejdet,  fx  ved  testimonials.    

 


Styrkepositioner     Styrkepositioner  De  odenseanske  virksomheder  vurderer  på  tværs  af  brancher,  at  byens  beliggenhed  er  den  ab De  odenseanske  største   virksomheder   på  tværs   byens   beliggenhed   den  absolut   styrke  vvurderer   ed  Odense.   Det  aef  r  bsrancher,   amtidig  adt  en   primære   årsag  ebr  landt   de  virksomheder,  som  e Styrkepositioner største  styrke  ved   O dense.   D et   e r   s amtidig   d en   p rimære   å rsag   b landt   d e   v irksomheder,   som  er  flyttet   til   O dense.     De odenseanske virksomheder vurderer på tværs af brancher, at byens beliggenhed er den absolut største styrke ved Odense. Det er samtidig til  Odense.       den primære årsag blandt de virksomheder, som er flyttet til Odense.      

26

          Virksomhedernes  ønsker  til  anbefalinger    

 

 

 


I  undersøgelsen  har  vi  bedt  virksomhederne  om  at  prioritere  7  forslag.  Resultaterne  af  denne  del  af   undersøgelsen   vi  virksomhederne analyseret  om ved   jælp  a7f  forslag. en  Total   Unduplicated   Reach   and  Frequency   (TURF)   I undersøgelsen har h viar   bedt at h prioritere Resultaterne af denne del af undersøgelsen har vi analyseret ved hjælp analyse.     af en Total Unduplicated Reach and Frequency (TURF) analyse.   TURF   analysen  har  til  formål  at  afdække  i  hvilken  rækkefølge  forskellige  tiltag  skal  implementeres,  for   TURF analysen har til formål at afdække i hvilken rækkefølge forskellige tiltag skal implementeres, for at få dækket flest mulige virksomheders at   f å   d ækket   flest  mulige  virksomheders  primære  behov.  Analysen  viser,  at  79  pct.  af  virksomhederne   primære behov. Analysen viser, at 79 pct. af virksomhederne vil få opfyldt deres 1. eller 2. prioritet, såfremt Odense Kommune aktivt begynder vil  få  opfyldt  deres  1.  eller  2.  prioritet,  såfremt  Odense  Kommune  aktivt  begynder  at  tiltrække   at tiltrække virksomheder til byen og samtidig sænker de kommunale skatter og afgifter. virksomheder  til  byen  og  samtidig  sænker  de  kommunale  skatter  og  afgifter.      

     

         

  27


Task Force Odense