At leve med atopisk dermatitis / Mattias Henning, Kristina Ibler

At leve med

atopisk dermatitis

Atopisk dermatitis er en hyppig og kronisk hudlidelse, der kan nedsætte livskvaliteten hos børn og voksne. Svær atopisk dermatitis og tidlig debut øger risikoen for at udvikle komorbiditeter i form af allergisk astma, allergisk rhinitis og fødevareallergi.

MATTIAS HENNING er ph.d.-studerende ved Dermatologisk Afdeling på Universitetssygehus Sjælland i Roskilde. KRISTINA IBLER er afdelingslæge og ph.d. ved Dermatologisk Afdeling på Universitetssygehus Sjælland i Roskilde.

Atopiskdermatitis(AD)erenkroniskoginflammatoriskhudlidelsemedetfluktuerendeforløb.1-3

Tilstanden er karakteriseret ved tør hud og kløe. I den akutte fase ses typisk rødme, hævelse og vesikler, og i den kroniske fase ses lichenisering og eventuelt fissurer.1-3

Hudlæsionernes lokalisation er aldersafhængig.3 Spædbørnafficeresoftepåkinder,trunkus og ekstremiteternes ekstensorsider, hvorimod yngre børn oftere rammes i albuebøjninger, knæhaser og på ankler.3 Hos voksne er eksemet lokaliseret på hænder, trunkus og periorbitalt.3

Prævalensen for børn og voksne er henholdsvis 25% og 10%.3 Majoriteten debuterer før seksårsalderen, men de fleste har et mildt forløb.1,3 Svær AD kan påvirke livskvaliteten negativt på grund af kløe og søvnvanskeligheder, som kan give anledning til øget skolefravær og færre sociale interaktioner og fritidsaktiviteter.3

Hos voksne med AD er sygefraværet øget med 6%.3 De hyppigste komorbiditeter er allergisk astma og allergisk rhinitis, og hos små børn kan forekomme fødevareallergi, der oftest forsvinder med alderen.2,3 Derudover ses hyppigere hudinfektioner og diverse non-dermatologiske sygdomme så som ADHD og depression.2,3 Patogenesen bygger på et samspil mellem en defekt epidermal hudbarriere,øgetinflammatorisk respons og bakteriel hudkolonisering.3 Behandlingen kan både ske topikalt, systemisk og med lysbehandling.3

Risikofaktorer

Familiær disposition er den største risikofaktor for sygdomsudvikling,3 og den mest velbeskrevne genetiske disposition er mutation i filaggrinproteinet i stratum corneum, som forekommer hos ca. 20% af alle med AD og bidrager til defekt hudbarriere.3 Derudover ses en øget forekomst af AD blandt børn i bymiljøer samt i små familier med høj socioøkonomisk status og uddannelsesniveau.3,4 Symptomerne forværres ofte ved tørt og koldt klima.3,4

• Alkohol og tobak

Aktiv og passiv rygning er associeret med AD hos børn og voksne.5 Der er derimod ikke påvist en klar sammenhæng mellem alkoholforbrug og sygdomsudvikling.6 Dog kan alkoholforbrug under tidlig og sen graviditet øge risikoen for, at barnet udvikler AD.6

• Skole og erhverv

Flere studier har vist, at akademiske præstationer og den kognitive funktion hos børn og teenagers med AD er på niveau med raske jævnaldrende.7,8 Ifølge internationale anbefalinger bør personer med AD undgå erhverv med en hudirriterende profil for at forebygge sygdomsforværring.1 Alligevel er AD velrepræsenteret blandt højrisikoerhverv, og studier har vist, at blandt personer, der har AD, ses en generelt øget risiko for håndeksem og sygefravær.9-12

• Motion

Kløe, der er et kardinalsymptom ved AD, forværres ofte ved svedproduktion og kan derved påvirke lysten til at dyrke sport.13 Undersøgelser har dog vist, at personer med AD dyrker motion på samme niveau som raske kontrolpersoner til trods for eventuelle hudsymptomer.13-15

Fødevare og inhalationsallergi Fødevareallergi begynder som regel i en tidlig alder, oftest hos personer med svær AD,2,3 og et studie har vist, at næsten 15% af alle børn under seks år med AD har fødevareallergi.16

De hyppigste allergener er hvede, mælk, peanuts, soja og æg.2,3 Symptomer på fødevareallergi er IgE-medierede type 1-reaktioner, der udvikles inden for en times tid, og de omfatter astma, urticaria, angioødem, kløe, eventuelt gastrointestinal påvirkning og i få tilfælde anafylaksi.1-3

Sjældnere ses forsinket eksematøs reaktion timer til dage efter eksponering. Hos nogle ses en kombination af de to reaktioner.1-3 Allergi over for luftbårne allergener omfatter oftest husstøvmider, dyrehår og pollen, som kan forværre et atopisk eksem.1-3 Man har dog ikke entydigt kunne påvise en eksemreducerende effekt ved at undgå allergifremkaldende luftbårne allergener.1,2

Allergisk astma og allergisk rhinitis Omkring en tredjedel af alle, der har AD, udvikler allergisk astma og allergisk rhinitis i børne- og/ eller teenageårene.3 Disponerende faktorer for udvikling af dette er svær AD med tidlig symptomdebut.3,17-19

Kontakteksem Allergisk kontakteksem hos personer med AD forekommer med samme frekvens som hos baggrundsbefolkningen, og de hyppigste allergener er nikkel, gummi, konserveringsmidler samt stoffer i parfume og sæbe.2 Klinisk har allergisk kontakteksem en del til fælles med AD, og det kan både være en vigtig differentialdiagnose og forekomme samtidigt.2

Hudinfektioner Staphylococcus aureus er udbredt blandt personer med AD, og op mod 70% af eksemramt hud er koloniseret.20 Ved infektion antager eksemet et erytematøst og væskende udseende med gule skorper.3,21 Virale infektioner såsom herpes simplex og molluscum contagiosum (vandvorter) kan have et dissemineret forløb hos atopikere.3 Behandling af hudinfektioner er vigtig, da de ofte er med til at forværre eksemet.3

Forebyggelse Generelt har fugtighedscremer med højt indhold af fedt god effekt på AD, og det bør anvendes dagligt – gerne efter brusebad.1,2 Daglig kropsvask med mild sæbe reducerer forekomsten af bakterier. Lange bade bør dog undgås på grund af udtørrende effekt.1 I hverdagsmiljøet er der mange faktorer, der kan irritere sensitiv hud hos atopikere og forværre et atopisk eksem.1,2 Disse faktorer kan være mekaniske (for eksempel uld og gummihandsker), kemiske (for eksempel rengøringsmidler) eller luftbårne (for eksempel tobaksrøg og luftforurening).

Ved påvist allergi eller sensibilisering bør pågældende allergener undgås for at forebygge alvorlige allergiske reaktioner og eksemforværring.1,3 Grundig information til patienter og pårørende er et vigtigt redskab til forebyggelse af AD,2 og flere steder i landet afholdes eksemskoler via Astma-Allergi Danmark og hudafdelingerne. Et stort randomiseret studie har vist, at patientuddannelse kan nedsætte sygdommens sværhedsgrad.22

Behandling

Behandling af AD fokuserer på at opnå god symptomkontrol og opretholde livskvaliteten.3 Udover forebyggende tiltag anvendes topikale og systemiske midler samt lysbehandling.3 Blandt de topikale lægemidler er glukokortikoider førstevalg, og generelt anbefales der til børn gruppe I-II og til voksne gruppe II-IV.3 Derudover tilrådes mildere gruppe I-II-steroidcremer til ansigt og intertriginøse områder.1,3 Ved udbrud anbefales daglig behandling i få uger, indtil huden er eksemfri.23

Hos patienter med hyppige udbrud eller persisterende eksem kan vedligeholdelsesbehandling anvendes én-to gange om ugen.1,3 Overbrug kan føre til bivirkninger såsom hudatrofi, striae og teleangiektasier.1,3 Topikale calcineurinhæmmere (pimecrolimus og tacrolimus) er et alternativ til gruppe I-II-glukokortikoider, og de kan også anvendes til vedligeholdelsesbehandling to gange om ugen.1,2 Bivirkningsprofilen omfatter primært forbigående stikkende ubehag i huden på applikationsstedet, som typisk forsvinder efter få ugers brug.1-3 Ved inficeret eksem bør der foretages

Dem, som havde en oplevelse af at vide, hvad myndighederne krævede, ændrede i højere grad adfærd, og de gjorde det, uanset om de var personligt bekymret for smitten.

KONKLUSION: Atopisk dermatitis er en hyppig og kronisk hudlidelse, der kan nedsætte livskvaliteten hos børn og voksne. Majoriteten af unge har et mildt forløb. Svær AD og tidlig debut øger risikoen for at udvikle komorbiditeter i form af allergisk astma, allergisk rhinitis og fødevareallergi. Det er vigtigt, at patienten har en aktiv rolle i behandlingen og har en god sygdomsindsigt for at lindre sygdomsbyrden og reducere antallet af akutte udbrud.

mikrobiologisk udredning med dyrkning og resistens. Behandlingen er antiseptika og antibiotika i henhold til resistenssvar.3 Head-and-neck dermatitis behandles med topikal antimykotika, for eksempel shampoo eller creme.24 ModerattilsværADudensufficientsymptomkontrol på topikale midler eller lysterapi behandles med systemisk non-biologisk immunsuppression – for eksempel ciclosporin, azatioprin, methotrexate eller mycophenolatmofetil.3 Dupilumab er et monoklonalt antistof og er det første biologiske lægemiddel på markedet mod AD.3 Systemisk behandling af AD foregår hos specialister i hudsygdomme.

Referencer:

1. Wollenberg A, Barbarot S, Bieber T, et al. Consensus-based European guidelines for treatment of atopic eczema (atopic dermatitis) in adults and children: part I. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2018;32: 657-682. 2. Sidbury R, Tom WL, Bergman JN, et al. Guidelines of care for the management of atopic dermatitis: Section 4. Prevention of disease flares and use of adjunctive therapies and approaches. J Am Acad Dermatol. 2014;71: 1218-1233. 3. Weidinger S, Beck LA, Bieber T, Kabashima K, Irvine AD. Atopic dermatitis. Nat Rev Dis Primers. 2018;4: 1. 4. Kowalska-Oledzka E, Czarnecka M, Baran A. Epidemiology of atopic dermatitis in Europe. J Drug Assess. 2019;8: 126-128. 5. Kantor R, Kim A, Thyssen JP, Silverberg JI. Association of atopic dermatitis with smoking: A systematic review and meta-analysis. J Am Acad Dermatol. 2016;75: 1119-1125. 6. Halling-Overgaard AS, Hamann CR, Holm RP, et al. Atopic dermatitis and alcohol use – a meta-analysis and systematic review. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2018;32: 1238-1245. 7. Brew BK, Soderberg J, Lundholm C, Afshar S, Holmberg K, Almqvist C. Academic achievement of adolescents with asthma or atopic disease. Clin Exp Allergy. 2019. 8. Smirnova J, Von Kobyletzki LB, Lindberg M, Svensson A, Langan SM, Montgomery S. Atopic dermatitis, educational attainment and psychological functioning: a national cohort study. Br J Dermatol. 2019;180: 559-564. 9. Norreslet LB, Ebbehoj NE, Ellekilde Bonde JP, Thomsen SF, Agner T. The impact of atopic dermatitis on work life – a systematic review. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2018;32: 23-38. 10. Nyren M, Lindberg M, Stenberg B, Svensson M, Svensson A, Meding B. Influence of childhood atopic dermatitis on future worklife. Scand J Work Environ Health. 2005;31: 474-478. 11. Cvetkovski RS, Rothman KJ, Olsen J, et al. Relation between diagnoses on severity, sick leave and loss of job among patients with occupational hand eczema. Br J Dermatol. 2005;152: 93-98. 12. Thyssen JP, Johansen JD, Linneberg A, Menne T. The epidemiology of hand eczema in the general population – prevalence and main findings. Contact Dermatitis. 2010;62: 75-87. 13. Lonne-Rahm SB, Sundstrom I, Nordlind K, Engstrom LM. Adult atopic dermatitis patients and physical exercise: a Swedish questionnaire study. Acta Derm Venereol. 2014;94: 185-187. 14. Jago R, Salway RE, Ness AR, Shield JPH, Ridd MJ, Henderson AJ. Associations between physical activity and asthma, eczema and obesity in children aged 12-16: an observational cohort study. BMJ Open. 2019;9: e024858. 15. Lim MS, Lee CH, Sim S, Hong SK, Choi HG. Physical Activity, Sedentary Habits, Sleep, and Obesity are Associated with Asthma, Allergic Rhinitis, and Atopic Dermatitis in Korean Adolescents. Yonsei Med J. 2017;58: 1040-1046. 16. Eller E, Kjaer HF, Host A, Andersen KE, Bindslev-Jensen C. Food allergy and food sensitization in early childhood: results from the DARC cohort. Allergy. 2009;64: 1023-1029. 17. Amat F, Saint-Pierre P, Bourrat E, et al. Early-onset atopic dermatitis in children: which are the phenotypes at risk of asthma? Results from the ORCA cohort. PLoS One. 2015;10: e0131369. 18. Roduit C, Frei R, Depner M, et al. Phenotypes of Atopic Dermatitis Depending on the Timing of Onset and Progression in Childhood. JAMA Pediatr. 2017;171: 655-662. 19. Celakovská J, Bukač J. The severity of atopic dermatitis evaluated with the SCORAD index and the occurrence of bronchial asthma and rhinitis, and the duration of atopic dermatitis. Allergy & rhinology (Providence, RI). 2016;7: 8-13. 20. Totte JE, Van Der Feltz WT, Hennekam M, Van Belkum A, Van Zuuren EJ, Pasmans SG. Prevalence and odds of Staphylococcus aureus carriage in atopic dermatitis: a systematic review and meta-analysis. Br J Dermatol. 2016;175: 687-695. 21. Admani S, Matiz C, Jacob SE. Countering Staphylococcus Overgrowth During Patch Testing in Children with Moderate to Severe Atopic Dermatitis. Pediatr Dermatol. 2016;33: 56-61. 22. Staab D, Diepgen TL, Fartasch M, et al. Age related, structured educational programmes for the management of atopic dermatitis in children and adolescents: multicentre, randomised controlled trial. BMJ. 2006;332: 933-938. 23. Thomsen SF. Atopic dermatitis: natural history, diagnosis, and treatment. ISRN Allergy. 2014;2014: 354250. 24. Ring J, Alomar A, Bieber T, et al. Guidelines for treatment of atopic eczema (atopic dermatitis) part I. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2012;26: 1045-1060.

INTERESSEKONFLIKTER: Mattias Henning har modtaget stipendiat til forskning fra Leo Foundation (nummer LF 18002). Kristina Ibler har ingen interessekonflikter.

Eliquis apixaban

Forkortet produktinformation Produktinformation for ELIQUIS (APIXABAN) 2,5 mg og 5 mg filmovertrukne tabletter. De med *markerede afsnit er omskrevet/forkortet i forhold til Eliquis apixaban Det Europæiske Lægemiddelagenturs godkendte produktresumé. Produktinformationen er i overensstemmelse med den seneste opdaterede produktresumé. Terapeutiske indikationer: Forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos voksne patienter ved elektiv hofte- eller knæalloplastik (kun Forkortet produktinformation for ELIQUIS (APIXABAN) 2,5 mg). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos voksne patienter med non-valvulær atrieflimren (NVAF) med en eller flere risikofaktorer, såsom apopleksi eller transitorisk iskæmisk attak (TIA) i anamnesen, alder ≥ 75 år, hypertension, diabetes mellitus, symptomatisk hjertesvigt (NYHA-klasse ≥ II). Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE hos voksne (for begge styrker). Dosering og administration*: Forebyggelse af VTE (VTEp): elektiv hofte- eller knæalloplastik: 2,5 mg oralt 2 gange dagligt initieret 12-24 timer efter indgrebet. Behandlingsvarighed: 32-38 dage (hofteoperation) og 10-14 dage (knæoperation). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos patienter med NVAF: 5 mg oralt 2 gange dagligt. Dosisreduktion: 2,5 mg oralt 2 gange dagligt hos patienter med NVAF og med mindst to af følgende karakteristika: alder ≥ 80 år, kropsvægt ≤ 60 kg eller serumkreatinin ≥ 1,5 mg/dl (133 mikromol/l). Patienter, der udelukkende opfylder kriteriet for svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 15-29 ml/min), bør også få den lave dosis af ELIQUIS på 2,5 mg 2 gange dagligt. Behandling af DVT, behandling af LE og forebyggelse af recidiverende DVT og LE (VTEt): Akut DVT og LE: 10 mg oralt 2 gange dagligt i de første 7 dage efterfulgt af 5 mg oralt 2 gange dagligt. Kort behandlingsvarighed (mindst 3 måneder) bør baseres på forbigående risikofaktorer (f.eks. nyligt operativt indgreb, traume, immobilisering). Forebyggelse af recidiverende DVT og LE: 2,5 mg oralt 2 gange dagligt, initieret efter afsluttet 6 måneders behandling med Eliquis 5 mg 2 gange dagligt eller med andet antikoagulantium. Risiko for blødning skal overvejes. Ved skift fra Vitamin K antagonist (VKA) til ELIQUIS skal VKA seponeres og ELIQUIS initieres, når INR < 2. Nedsat nyrefunktion:Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion gælder følgende anbefalinger: Til forebyggelse af VTE ved elektiv hofte- eller knæalloplastik (VTEp), til behandling af DVT, behandling af LE og forebyggelse af recidiverende DVT og LE (VTEt er dosisjustering ikke nødvendig. Til forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos patienter med NVAF og serumkreatinin ≥ 1,5 mg/dl (133 mikromol/l) og alder ≥ 80 år eller kropsvægt ≤ 60 kg er dosisreduktion nødvendig. Ved manglende dosisreduktionskriterier (alder, kropsvægt) er dosisjustering ikke nødvendig. Anbefales ikke til patienter med kreatininclearance < 15 ml/min eller patienter som er i dialyse. Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 15-29 ml/min): ELIQUIS bør anvendes med forsigtighed til forebyggelse af VTE ved VTEp og af recidiverende DVT og LE (VTEt) samt til behandling af DVT og LE. Til forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos patienter med NVAF skal dosis reduceres til 2,5 mg 2 gange dagligt. Nedsat leverfunktion: Kontraindiceret hos patienter med leversygdom, der er forbundet med koagulopati og klinisk relevant blødningsrisiko. Anbefales ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion. Kan anvendes med forsigtighed til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, samt patienter med forhøjede leverenzymer og forhøjet total bilirubin. Patienter, der får foretaget kateterablation (NVAF): Patienterne kan fortsætte med at bruge apixaban. Patienter der gennemgår kardiovertering: Behandling kan påbegyndes eller startes hos patienter med NVAF. For patienter der ikke tidligere er behandlet med antikoagulantia skal udelukkelse af trombe i venstre atrium før kardiovertering overvejes. For patienter, der påbegynder behandling med apixaban, skal der gives 5 mg to gange dagligt i mindst 2,5 dage før kardiovertering. Pædiatrisk population: Sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Administration: Oral anvendelse. Skal synkes med vand, med eller uden føde. Kan knuses og røres ud i vand, glucose i vand eller æblejuice/-mos. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af hjælpestofferne, aktiv klinisk signifikant blødning. Leversygdom, forbundet med koagulopati og klinisk relevant blødningsrisiko. Læsion eller tilstand med signifikant risikofaktor for større blødning. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen i særlige tilfælde af skift af antikoagulansbehandling eller, når UFH administreres i doser, der er nødvendige for at opretholde et åbent centralt vene- eller arteriekateter, eller under kateterablation for atrieflimren. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen*: Blødningsrisiko: Patienter skal kontrolleres omhyggeligt for tegn på blødning. Forsigtighed udvises hos patienter med generelt øget risiko for blødning. ELIQUIS skal seponeres, hvis der forekommer alvorlig blødning. Et middel til at reversere apixabans aktivitet er tilgængelig. Patienter med hjerteklapproteser, med eller uden atrieflimren: ELIQUIS frarådes. Patienter med antifosfolipidsyndrom: Eliquis anbefales ikke til patienter med tidligere trombose, som er diagnosticeret med antifosfolipidsyndrom. Kirurgi og invasive indgreb: ELIQUIS seponeres mindst 48 timer inden elektiv kirurgi eller invasive indgreb med moderat eller høj blødningsrisiko og mindst 24 timer inden ved lav risiko for blødning. Behandlingen med ELIQUIS bør genoptages så hurtigt som muligt efter indgrebet. Midlertidig seponering: Ændringer i behandlingen bør undgås. Ved midlertidig seponering, bør behandlingen genoptages hurtigst muligt. Spinal-/ epiduralanæstesi eller –punktur: Et epiduralt eller intratekalt kateter skal fjernes mindst 5 timer inden den første dosis ELIQUIS gives. Patienten skal overvåges hyppigt for tegn eller symptomer på neurologiske udfald. Der bør være et interval på mindst 20-30 timer fra den sidste ELIQUIS-dosis til kateteret bliver fjernet, og mindst en dosis bør udelades, før kateteret bliver fjernet. Den næste ELIQUIS-dosis kan gives mindst 5 timer efter kateteret er blevet fjernet. ELIQUIS bør anvendes med yderste forsigtighed ved brug af neuroaksial blokade. Hæmodynamisk ustabile LE-patienter eller patienter med behov for trombolyse eller lungeembolektomi: ELIQUIS bør ikke anvendes som alternativ til ufraktioneret heparin hos patienter med lungeemboli som er hæmodynamisk ustabile, eller som måske får behov for trombolyse eller lungeembolektomi. Ældre patienter: Forsigtighed udvises ved samtidig administration af acetylsalicylsyre. Legemsvægt: Lav legemsvægt (< 60 kg) kan medføre øget blødningsrisiko. Hoftefraktur-kirurgi: ELIQUIS anbefales ikke til patienter, der har fået foretaget kirurgisk indgreb på grund af hoftefraktur. Laboratorieparametre: Koagulationstests påvirkes af ELIQUIS. Lactose: ELIQUIS bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/ galactosemalabsorption. Interaktioner*: Frarådes hos patienter, der samtidig får systemisk behandling med kraftige CYP3A4- og P-gp-hæmmere. Ved samtidig systemisk behandling med kraftige induktorer af både CYP3A4 og P-gp bør ELIQUIS anvendes med forsigtighed til forebyggelse af VTE ved elektiv hofte- eller knæalloplastik, til forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos patienter med NVAF og til forebyggelse af recidiverende DVT og LE. Til behandling af DVT og behandling af LE bør ELIQUIS ikke anvendes samtidig med systemisk behandling med kraftige induktorer af både CYP3A4 og P-gp, da virkningen kan være kompromitteret. Bør anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med SSRI’er/SNRI’er, NSAID, ASA og/eller P2Y12hæmmere. Lægemidler som øger risikoen for blødning bør ikke anvendes samtidig med ELIQUIS. Administration af aktivt kul nedsætter ELIQUISeksponering. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes. Bivirkninger*: Sikkerheden ved ELIQUIS er undersøgt i VTEp-studier1, i NVAF-studier2 og VTE-studier3 . Almindelig (≥1/100 til < 1/10): Anæmi1,2,3. Trombocytopeni3. Blødning i øjet2. Hæmatom1,2,3. Hypotension2. Epistaxis2,3. Kvalme1,2,3 . Gastrointestinal blødning2,3. Blødning i munden3. Rektal blødning, gingival blødning2,3. Forhøjet gamma-glutamyltransferase2,3. Forhøjet alaninaminotransferase3. Hududslæt3. Hæmaturi2,3. Abnorm vaginal blødning, urogenital blødning3. Blodudtrædning1,2,3 . Ikke almindelig (≥1/1.000 til < 1/100): Trombocytopeni1,2. Pruritus1,2,3. Overfølsomhed, allergisk ødem og anafylaksi2,3. Hjerneblødning2. Blødning i øjet3. Hypotension1,3. Intraabdominal blødning2. Epistaxis1. Hæmoptyse2,3. Gastrointestinal blødning1. Blødning fra hæmorider2,3. Blødning i munden2. Hæmatokesi1,2,3. Abnorme leverfunktionsprøver, forhøjet aspartat-aminotransfarase, stigning i basisk phosphatase, forhøjet bilirubin i blodet1,2,3. Førhøjet gamma-glutamyltransferase1 . Forhøjet alaninaminotransferase1,2. Hududslæt2. Alopeci2,3. Muskelblødning3. Hæmaturi1. Abnorm vaginal blødning, urogenital blødning1,2. Blødning fra administrationsstedet2,3. Okkult positiv blodprøve2,3. Blødning efter operationen, sårsekretion, blødning fra operationsstedet, operativ blødning1,2,3 . Traumatisk blødning2,3 . Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000): Overfølsomhed, allergisk ødem og anafylaksi1. Hjerneblødning3. Blødning i øjet1. Hæmoptyse1 . Blødning fra respirationsveje2,3. Rektal blødning, gingival blødning1. Retroperitoneal blødning2. Alopeci1. Muskelblødning1,2 . Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Hjerneblødning1 . Intra-abdominal blødning1,3. Blødning fra respirationsveje1. Blødning fra hæmorider1. Blødning i munden1 . Retroperitoneal blødning3 . Hududslæt1. Blødning fra administrationsstedet1. Okkult positiv blodprøve1 . Traumatisk blødning1 . Overdosering*: I tilfælde af hæmoragiske komplikationer skal behandlingen stoppes og kilden til blødningen findes. Påbegyndelse af passende behandling, f.eks. operativ hæmostase, transfusion med frisk frosset plasma eller administration af antidot, bør overvejes. Administration af aktivt kul kan være hensigtsmæssig. Indgivelse af protrombin-kompleks-koncentrat (PCC) eller rekombinant faktor VIIa kan overvejes. Pakninger: Filmovertrukne tabletter 2,5 mg: 10 stk, 20 stk, 60 stk, 168 stk. Filmovertrukne tabletter 5 mg: 14 stk, 28 stk, 100 stk, 168 stk. Pris: Se venligst den dagsaktuelle pris på http://medicinpriser.dk. Tilskud: Generelt tilskud. Udlevering: B Indehaver af markedsføringstilladelsen: Bristol-Myers Squibb/Pfizer EEIG, Plaza 254, Blanchardstown Corporate Park 2, Dublin 15, D15 T867, Irland. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra den danske repræsentant: Bristol-Myers Squibb Danmark, Hummeltoftevej 49, 2830 Virum. Version 1 Produktinformation for ELIQUIS (APIXABAN) 2,5 mg og 5 mg filmovertrukne tabletter. De med *markerede afsnit er omskrevet/forkortet i forhold til Det Europæiske Lægemiddelagenturs godkendte produktresumé. Produktinformationen er i overensstemmelse med den seneste opdaterede produktresumé. Terapeutiske indikationer: Forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos voksne patienter ved elektiv hofte- eller knæalloplastik (kun for ELIQUIS (APIXABAN) 2,5 mg). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos voksne patienter med non-valvulær atrieflimren (NVAF) med en eller flere risikofaktorer, såsom apopleksi eller transitorisk iskæmisk attak (TIA) i anamnesen, alder ≥ 75 år, hypertension, diabetes mellitus, symptomatisk hjertesvigt (NYHA-klasse ≥ II). Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE hos voksne (for begge styrker). Dosering og administration*: Forebyggelse af VTE (VTEp): elektiv hofte- eller knæalloplastik: 2,5 mg oralt 2 gange dagligt initieret 12-24 timer efter indgrebet. Behandlingsvarighed: 32-38 dage (hofteoperation) og 10-14 dage (knæoperation). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos patienter med NVAF: 5 mg oralt 2 gange dagligt. Dosisreduktion: 2,5 mg oralt 2 gange dagligt hos patienter med NVAF og med mindst to af følgende karakteristika: alder ≥ 80 år, kropsvægt ≤ 60 kg eller serumkreatinin ≥ 1,5 mg/dl (133 mikromol/l). Patienter, der udelukkende opfylder kriteriet for svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 15-29 ml/min), bør også få den lave dosis af ELIQUIS på 2,5 mg 2 gange dagligt. Behandling af DVT, behandling af LE og forebyggelse af recidiverende DVT og LE (VTEt): Akut DVT og LE: 10 mg oralt 2 gange dagligt i de første 7 dage efterfulgt af 5 mg oralt 2 gange dagligt. Kort behandlingsvarighed (mindst 3 måneder) bør baseres på forbigående risikofaktorer (f.eks. nyligt operativt indgreb, traume, immobilisering). Forebyggelse af recidiverende DVT og LE: 2,5 mg oralt 2 gange dagligt, initieret efter afsluttet 6 måneders behandling med Eliquis 5 mg 2 gange dagligt eller med andet antikoagulantium. Risiko for blødning skal overvejes. Ved skift fra Vitamin K antagonist (VKA) til ELIQUIS skal VKA seponeres og ELIQUIS initieres, når INR < 2. Nedsat nyrefunktion:Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion gælder følgende anbefalinger: Til forebyggelse af VTE ved elektiv hofte- eller knæalloplastik (VTEp), til behandling af DVT, behandling af LE og forebyggelse af recidiverende DVT og LE (VTEt er dosisjustering ikke nødvendig. Til forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos patienter med NVAF og serumkreatinin ≥ 1,5 mg/dl (133 mikromol/l) og alder ≥ 80 år eller kropsvægt ≤ 60 kg er dosisreduktion nødvendig. Ved manglende dosisreduktionskriterier (alder, kropsvægt) er dosisjustering ikke nødvendig. Anbefales ikke til patienter med kreatininclearance < 15 ml/min eller patienter som er i dialyse. Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 15-29 ml/min): ELIQUIS bør anvendes med forsigtighed til forebyggelse af VTE ved VTEp og af recidiverende DVT og LE (VTEt) samt til behandling af DVT og LE. Til forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos patienter med NVAF skal dosis reduceres til 2,5 mg 2 gange dagligt. Nedsat leverfunktion: Kontraindiceret hos patienter med leversygdom, der er forbundet med koagulopati og klinisk relevant blødningsrisiko. Anbefales ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion. Kan anvendes med forsigtighed til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, samt patienter med forhøjede leverenzymer og forhøjet total bilirubin. Patienter, der får foretaget kateterablation (NVAF): Patienterne kan fortsætte med at bruge apixaban. Patienter der gennemgår kardiovertering: Behandling kan påbegyndes eller startes hos patienter med NVAF. For patienter der ikke tidligere er behandlet med antikoagulantia skal udelukkelse af trombe i venstre atrium før kardiovertering overvejes. For patienter, der påbegynder behandling med apixaban, skal der gives 5 mg to gange dagligt i mindst 2,5 dage før kardiovertering. Pædiatrisk population: Sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Administration: Oral anvendelse. Skal synkes med vand, med eller uden føde. Kan knuses og røres ud i vand, glucose i vand eller æblejuice/-mos. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af hjælpestofferne, aktiv klinisk signifikant blødning. Leversygdom, forbundet med koagulopati og klinisk relevant blødningsrisiko. Læsion eller tilstand med signifikant risikofaktor for større blødning. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen i særlige tilfælde af skift af antikoagulansbehandling eller, når UFH administreres i doser, der er nødvendige for at opretholde et åbent centralt vene- eller arteriekateter, eller under kateterablation for atrieflimren. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen*: Blødningsrisiko: Patienter skal kontrolleres omhyggeligt for tegn på blødning. Forsigtighed udvises hos patienter med generelt øget risiko for blødning. ELIQUIS skal seponeres, hvis der forekommer alvorlig blødning. Et middel til at reversere apixabans aktivitet er tilgængelig. Patienter med hjerteklapproteser, med eller uden atrieflimren: ELIQUIS frarådes. Patienter med antifosfolipidsyndrom: Eliquis anbefales ikke til patienter med tidligere trombose, som er diagnosticeret med antifosfolipidsyndrom. Kirurgi og invasive indgreb: ELIQUIS seponeres mindst 48 timer inden elektiv kirurgi eller invasive indgreb med moderat eller høj blødningsrisiko og mindst 24 timer inden ved lav risiko for blødning. Behandlingen med ELIQUIS bør genoptages så hurtigt som muligt efter indgrebet. Midlertidig seponering: Ændringer i behandlingen bør undgås. Ved midlertidig seponering, bør behandlingen genoptages hurtigst muligt. Spinal-/ epiduralanæstesi eller –punktur: Et epiduralt eller intratekalt kateter skal fjernes mindst 5 timer inden den første dosis ELIQUIS gives. Patienten skal overvåges hyppigt for tegn eller symptomer på neurologiske udfald. Der bør være et interval på mindst 20-30 timer fra den sidste ELIQUIS-dosis til kateteret bliver fjernet, og mindst en dosis bør udelades, før kateteret bliver fjernet. Den næste ELIQUIS-dosis kan gives mindst 5 timer efter kateteret er blevet fjernet. ELIQUIS bør anvendes med yderste forsigtighed ved brug af neuroaksial blokade. Hæmodynamisk ustabile LE-patienter eller patienter med behov for trombolyse eller lungeembolektomi: ELIQUIS bør ikke anvendes som alternativ til ufraktioneret heparin hos patienter med lungeemboli som er hæmodynamisk ustabile, eller som måske får behov for trombolyse eller lungeembolektomi. Ældre patienter: Forsigtighed udvises ved samtidig administration af acetylsalicylsyre. Legemsvægt: Lav legemsvægt (< 60 kg) kan medføre øget blødningsrisiko. Hoftefraktur-kirurgi: ELIQUIS anbefales ikke til patienter, der har fået foretaget kirurgisk indgreb på grund af hoftefraktur. Laboratorieparametre: Koagulationstests påvirkes af ELIQUIS. Lactose: ELIQUIS bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/ galactosemalabsorption. Interaktioner*: Frarådes hos patienter, der samtidig får systemisk behandling med kraftige CYP3A4- og P-gp-hæmmere. Ved samtidig systemisk behandling med kraftige induktorer af både CYP3A4 og P-gp bør ELIQUIS anvendes med forsigtighed til forebyggelse af VTE ved elektiv hofte- eller knæalloplastik, til forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos patienter med NVAF og til forebyggelse af recidiverende DVT og LE. Til behandling af DVT og behandling af LE bør ELIQUIS ikke anvendes samtidig med systemisk behandling med kraftige induktorer af både CYP3A4 og P-gp, da virkningen kan være kompromitteret. Bør anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med SSRI’er/SNRI’er, NSAID, ASA og/eller P2Y12hæmmere. Lægemidler som øger risikoen for blødning bør ikke anvendes samtidig med ELIQUIS. Administration af aktivt kul nedsætter ELIQUISeksponering. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes. Bivirkninger*: Sikkerheden ved ELIQUIS er undersøgt i VTEp-studier1, i NVAF-studier2 og VTE-studier3 . Almindelig (≥1/100 til < 1/10): Anæmi1,2,3. Trombocytopeni3. Blødning i øjet2. Hæmatom1,2,3. Hypotension2. Epistaxis2,3. Kvalme1,2,3 . Gastrointestinal blødning2,3. Blødning i munden3. Rektal blødning, gingival blødning2,3. Forhøjet gamma-glutamyltransferase2,3. Forhøjet alaninaminotransferase3. Hududslæt3. Hæmaturi2,3. Abnorm vaginal blødning, urogenital blødning3. Blodudtrædning1,2,3 . Ikke almindelig (≥1/1.000 til < 1/100): Trombocytopeni1,2. Pruritus1,2,3. Overfølsomhed, allergisk ødem og anafylaksi2,3. Hjerneblødning2. Blødning i øjet3. Hypotension1,3. Intraabdominal blødning2. Epistaxis1. Hæmoptyse2,3. Gastrointestinal blødning1. Blødning fra hæmorider2,3. Blødning i munden2. Hæmatokesi1,2,3. Abnorme leverfunktionsprøver, forhøjet aspartat-aminotransfarase, stigning i basisk phosphatase, forhøjet bilirubin i blodet1,2,3. Førhøjet gamma-glutamyltransferase1 . Forhøjet alaninaminotransferase1,2. Hududslæt2. Alopeci2,3. Muskelblødning3. Hæmaturi1. Abnorm vaginal blødning, urogenital blødning1,2. Blødning fra administrationsstedet2,3. Okkult positiv blodprøve2,3. Blødning efter operationen, sårsekretion, blødning fra operationsstedet, operativ blødning1,2,3 . Traumatisk blødning2,3 . Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000): Overfølsomhed, allergisk ødem og anafylaksi1. Hjerneblødning3. Blødning i øjet1. Hæmoptyse1 . Blødning fra respirationsveje2,3. Rektal blødning, gingival blødning1. Retroperitoneal blødning2. Alopeci1. Muskelblødning1,2 . Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Hjerneblødning1 . Intra-abdominal blødning1,3. Blødning fra respirationsveje1. Blødning fra hæmorider1. Blødning i munden1 . Retroperitoneal blødning3 . Hududslæt1. Blødning fra administrationsstedet1. Okkult positiv blodprøve1 . Traumatisk blødning1 . Overdosering*: I tilfælde af hæmoragiske komplikationer skal behandlingen stoppes og kilden til blødningen findes. Påbegyndelse af passende behandling, f.eks. operativ hæmostase, transfusion med frisk frosset plasma eller administration af antidot, bør overvejes. Administration af aktivt kul kan være hensigtsmæssig. Indgivelse af protrombin-kompleks-koncentrat (PCC) eller rekombinant faktor VIIa kan overvejes. Pakninger: Filmovertrukne tabletter 2,5 mg: 10 stk, 20 stk, 60 stk, 168 stk. Filmovertrukne tabletter 5 mg: 14 stk, 28 stk, 100 stk, 168 stk. Pris: Se venligst den dagsaktuelle pris på http://medicinpriser.dk. Tilskud: Generelt tilskud. Udlevering: B Indehaver af markedsføringstilladelsen: Bristol-Myers Squibb/Pfizer EEIG, Plaza 254, Blanchardstown Corporate Park 2, Dublin 15, D15 T867, Irland. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra den danske repræsentant: Bristol-Myers Squibb Danmark, Hummeltoftevej 49,

2830 Virum. Version 1