Psykisk sygdom øger risikoen for udvikling af type 2-diabetes / Nanna Lindekilde

Psykisk sygdom øger risikoen for udvikling af type 2-diabetes

Type 2-diabetes forekommer hyppigere hos personer med psykisk sygdom, hvilket blandt andet skyldes biologiske sårbarheder og uhensigtsmæssig livsstilsadfærd. Personer med sameksisterende psykisk sygdom og type 2-diabetes har flere diabeteskomplikationer og højere dødelighed sammenlignet med personer med type 2-diabetes uden psykisk sygdom. Screening for type 2-diabetes blandt personer med psykisk sygdom kan bidrage til tidlig opsporing og kan derved optimere behandlingsforløbet.

NANNA LINDEKILDE er psykolog og ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. JAN ERIK HENRIKSEN er centerdirektør og speciallæge i Endokrinologi ved Steno Diabetes Center Odense. FRANS POUWER er professor ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center Odense.

Forekomsten af diabetes har nået epidemiske proportioner.1 I 2019 levede 463 millioner mennesker på verdensplan med diabetes, og dette tal ventes at stige til 700 millioner inden 2045.1 Ni ud af ti personer med diabetes har type 2-diabetes,2 og den stigende udbredelse af type 2-diabetes kan relateres til en række forskellige faktorer såsom befolkningens aldring3,4 samt den globale epidemiske udbredelse af svær overvægt,3,5 men kan også relateres til den bedre overlevelse blandt personer med diabetes.6

Udover velkendte biologiske og adfærdsmæssige risikofaktorer har en række studier vist, at kronisk stress kan have stor betydning for udvikling af type 2-diabetes over tid.7,8 Personer med psykisk sygdom oplever ofte en høj grad af kronisk stress, og dette forhøjede stressniveau kan være med til at forklare den øgede risiko for at udvikle type 2-diabetes. Psykisk sygdom som risikofaktor for at udvikle type 2diabetes I de seneste årtier er der blevet forsket intensivt i at belyse, hvorvidt en række psykiske sygdomme øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Generelt ses en tydelig tendens til, at psykisk sygdom øger risikoen for udvikling af type 2-diabetes. I øjeblikket er to »umbrella reviews« under udarbejdelse for at skabe overblik over den eksisterende litteratur.9,10

En række meta-analyser har blandt andet fundet, at der blandt personer med psykisk sygdom (skizofreni11, bipolar lidelse12 og depression13) er 8,4-9,5%, der lider af type 2-diabetes. I forlængelse heraf vidner en række meta-analyser om, at personer med psykisk sygdom signifikantoftereudviklertype2-diabetessammenlignet med personer uden psykisk sygdom (skizofreni: RR = 1,8211; bipolar lidelse: RR = 1,9812; depression: RR = 1,4114; angstlidelser: OR = 1,4715, insomni-symptomer op til RR = 1,8416).

Personer med psykisk sygdom har generelt oftere en uhensigtsmæssig livsstil – herunder meget stillesiddende adfærd uden regelmæssig fysisk aktivitet, rygning samt spisevaner, der indebærer mange kulhydrater og forarbejdede produkter.

En begrænset mængde forskning har endvidere undersøgt sammenhængen mellem spiseforstyrrelser og risikoen for at udvikle type 2-diabetes, og studier har indikeret, at bulimi kan øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes.17 Modsat har anoreksi vist sig at være en beskyttende faktor, der mindsker risikoen for at udvikle type 2-diabetes,17 hvilket er meningsfuldt, når der tages udgangspunkt i spiseforstyrrelsernes forskellige ætiologier.

Sameksistensen af psykisk sygdom og type 2-diabetes har en række alvorlige følgevirkninger. Udover at personer med psykisk sygdom og type 2-diabetes i højere grad oplever mikro- og makrovaskulære komplikationer samt akut metabolisk dysregulering, så dør personer med psykisk sygdom og type 2-diabetes også tidligere end diabetespatienter uden en psykisk sygdom.18 Et dansk registerstudie har fundet, at personer med psykisk sygdom og diabetes har 4,14 øget mortalitet sammenlignet med den almene befolkning (RR = 4,14, 95% CI: 3,81 – 4,51).19 Forklarende mekanismer

En række adfærdsmæssige og biologiske mekanismer er gennem tiden blevet beskrevet i et forsøg på at forklare sammenhængen mellem psykisk sygdom og udviklingen af type 2-diabetes.18 Personer med psykisk sygdom har generelt oftere en uhensigtsmæssig livsstil – herunder meget stillesiddende adfærd uden regelmæssig fysisk aktivitet, rygning samt spisevaner, der indebærer mange kulhydrater og forarbejdede produkter.

Herudover benytter mange personer med psykisk sygdom medicin, der ofte har vægtøgning som bivirkning. Foruden disse adfærdsmæssige mekanismer oplever mange personer med psykisk sygdom inflammation, neuroendokrin dysfunktion og sameksisterende somatiske sygdomme, som kan øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes.

Figur 1 – Sammenhæng mellem psykisk sygdom og udvikling af type 2diabetes

Genetik

Psykisk sygdom Inflammation

Biologisk faktorer

Neuroendokrin dysfunktion Anden sygdom

Medicin, fx antidepressiv- og antipsykotisk medicin

Stillesiddende livsstil

Uhensigtsmæssige kostvaner

Rygning Overvægt Type 2-diabetes

Figuren er inspireret af: Holt RIG, Mitchell AJ. Diabetes mellitus and servere metal illness: mechanisms and clinical implications, Nat. Rev. Endorinol. 2015;11: 79-89.

Screening og behandling Det estimeres, at op mod 70% af alle tilfældene af type 2-diabetes blandt personer med psykisk sygdom er udiagnosticerede.18 Dette er en voldsom andel sammenlignet med den almene befolkning, hvor det vurderes, at 25-30% af alle tilfælde af type 2-diabetes er udiagnostiserede.18 Denne forskel vidner om et stort behov for øget screening for type 2-diabetes blandt personer med psykisk sygdom.

For at mindske antallet af personer med psykisk sygdom, som udvikler type 2-diabetes, er det afgørende at overveje potentielle forebyggelsesstrategier. Primær forebyggelse, herunder livsstilsinterventioner såsom rygeophør og vægttab, har generelt varierende succesrate, hvilket også gør sig gældende blandt personer med psykisk sygdom.20 Et stort review fra 2016 har fundet flere internationale studier, der har vist en positiv effekt.20 Samtidig påpeges det, at kvaliteten af interventioner målrettet personer med psykisk sygdom kan forbedres, ligesom man med fordel bør tilbyde interventioner, der anvender både adfærdsændrende samt farmakologiske tiltag.20

I et netop påbegyndt dansk forskningsprojekt forsøger forskere fra Steno Diabetes Center Odense og Steno Diabetes Center Sjælland at forebygge udvikling af diabetes hos personer med skizofreni ved at gennemføre en farmakologisk intervention ved hjælp af ugentlig GLP1analog behandling.

En sekundær måde at forebygge udviklingen af type 2-diabetes på blandt personer med psykisk sygdom kan være gennem optimering af den medicin, som personerne får på grund af deres psykiske sygdom. Meget psykotropisk medicin, herunder blandt andet antidepressiv og antipsykotisk medicin, har ofte bivirkninger i form af vægtøgning.18

Senere versioner af disse typer medicin har dog generelt færre bivirkninger,18 ogsåfremtflere typer psykotropisk medicin forventes at have samme effekt i behandlingen af den psykiske sygdom, så vil det være meningsfuldt at vælge den medicin, der har færrest bivirkninger.21 Når personer med psykisk sygdom har udviklet type 2-diabetes, er det afgørende for behandlingsudbyttet, at behandlingen målrettes gruppen. Tidligere, og fortsat mange steder i dag, behandles type 2-diabetes med metformin, sulfonylurinstoffer (SU-præparater) og insulin,22 hvor de to sidstnævnte kræver et rimeligt stabilt måltidsmønster for at undgå udvikling af hypoglykæmi. Disse behandlingsmetoder kan være problematiske blandt personer med psykisk sygdom, da de ofte netop ikke har stabile måltidsmønstre.

Anvendelse af nyere medicin til behandling af type 2-diabetes, herunder SGLT2-antagonister, DPP4-hæmmere og GLP1-analoger, eventuelt i kombination, kan være meningsfuld,23 da disse typer medicin ikke bidrager til risiko for hypoglykæmi og således kan være meget relevante til behandling af type 2-diabetes blandt personer med psykisk sygdom.

Fremtidige perspektiver Da psykisk sygdom ofte sameksisterer, er det væsentligt, at fremtidige studier undersøger, hvordan sammenhængen mellem en række psykiske sygdomme og forekomsten af type 2-diabetes påvirkes af komorbide psykiske sygdomme.

Ligeledes bør fremtidig forskning fortsat have fokus på de mekanismer, der helt eller delvist kan forklare sammenhængen. Netop disse fokusområder vil i de kommende år blive belyst i registerstudier, der gennemføres som en del af et ph.d.-projekt fra Institut for Psykologi, Syddansk Universitet i tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Odense og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Justering af psykotropisk medicin – således at man så vidt muligt minimerer bivirkninger, der øger risikoen for udvikling af type 2-diabetes – bør være et fokusområde i behandlingsregi for således at begrænse forekomsten af type 2-diabetes. Ligeledes, med udgangspunkt i det høje mørketal af udiagnostiseret type 2-diabetes blandt personer med psykisk sygdom, er det afgørende, at man fremadrettet har øget fokus på at identificere netop disse personer for at optimere behandlingsmulighederne.

KONKLUSION: En række psykiske sygdomme øger risikoen for udviklingen af type 2-diabetes, hvilket kan tilskrives en række mekanismer, herunder biologiske sårbarheder og uhensigtsmæssig livsstilsadfærd, som ofte karakteriserer personer med psykisk sygdom. Personer med psykisk sygdom og type 2-diabetes har flere diabeteskomplikationer og højere mortalitetsrate sammenlignet med personer med type 2-diabetes uden psykisk sygdom. Screening for type 2-diabetes blandt personer med psykisk sygdom kan bidrage til tidlig opsporing og derved optimering af behandlingsforløbet. Da sameksistensen af psykisk sygdom og type 2-diabetes har betydning for denne målgruppes behandlingsmuligheder, er det afgørende fremadrettet at undersøge de forklarende mekanismer samt have fortsat fokus på både primær og sekundær forebyggelse – og på behandlingsformer.

Referencer:

1. International Diabetes Federation. IDF Diabetes atlas (9th ed); 2019. www.diabetesatlas.org. 2. American Diabetes Association. Diagnoses and classification of diabetes mellitus. Diabetes Care. 2011;34(1): 60-71. 3. Chatterjee S, Khunti K, Davies MJ. Type 2 diabetes. Lancet (London, England). 2017;389(10085): 2239-2251. DOI:10.1016/s0140-6736(17)30058-2. 4. Holden SE, Jenkins-Jones S, Morgan CL, et al. Prevalence, glucose control and relative survival of people with Type 2 diabetes in the UK from 1991 to 2013. Diabetic Medicine 2017;34(6): 770-780. DOI:10.1111/dme.13332. 5. Smyth S, Heron A. Diabetes and obesity: the twin epidemics. Nature medicine 2006;12(1): 75-80. DOI:10.1038/nm0106-75. 6. Støvring H, Andersen M, Beck-Nielsen H, et al. Rising prevalence of diabetes: evidence from a Danish pharmacoepidemiological database. The Lancet. 2003;362(9383): 537-538. DOI:10.1016/ S0140-6736(03)14116-5. 7. Pouwer F, Kupper N, Adriaanse MC. Does emotional stress cause type 2 diabetes mellitus? A review from the European Depression in Diabetes (EDID) Research Consortium. Discovery Medicine. 2010;9(45): 112-118. 8. Kelly SJ, Ismail M. Stress and Type 2 Diabetes: A Review of How Stress Contributes to the Development of Type 2 Diabetes. Annual Review of Public Health. 2015;36(1): 441-462. DOI:10.1146/annurev-publhealth-031914-122921. 9. Lindekilde N, Nefs G, Henriksen JE, et al. Psychiatric disorders as risk factors for the development of type 2 diabetes mellitus: an umbrella review protocol. BMJ Open. 2019;9(5): e024981. DOI:10.1136/bmjopen-2018-024981. 10. Lindekilde N, Scheuer S, Rutters F, et al. The prevalence of type 2 diabetes in people with psychiatric disorders: an umbrella review protocol. Syst Rev. 2020;9(1): 101-101. DOI:10.1186/s13643-020-01341-6. 11. Stubbs B, Vancampfort D, De Hert M, et al. The prevalence and predictors of type two diabetes mellitus in people with schizophrenia: a systematic review and comparative meta-analysis. Acta Psychiatrica Scandinavica. 2015;132(2): 144-157. 12. Vancampfort D, Mitchell AJ, De Hert M, et al. Prevalence and predictors of type 2 diabetes mellitus in people with bipolar disorder: a systematic review and meta-analysis. The Journal of Clinical Psychiatry. 2015;76(11): 1490-1499. DOI:10.4088/JCP.14r09635. 13. Vancampfort D, Mitchell AJ, De Hert M, et al. Type 2 diabetes in patients with major depressive disorder: a meta-analysis of prevalence estimates and predictors. Depression and Anxiety. 2015;32(10): 763-773. DOI:10.1002/da.22387. 14. Hasan SS, Clavarino AM, Mamun AA, et al. Population impact of depression either as a risk factor or consequence of type 2 diabetes in adults: a meta-analysis of longitudinal studies. Asian Journal of Psychiatry. 2013;6(6): 460-772. DOI:10.1016/j.ajp.2013.09.008. 15. Smith KJ, Deschenes SS, Schmitz N. Investigating the longitudinal association between diabetes and anxiety: a systematic review and meta-analysis. Diabetic Medicine. 2018;35(6): 677-693. DOI:10.1111/dme.13606. 16. Cappuccio FP, D’Elia L, Strazzullo P, et al. Quantity and quality of sleep and incidence of type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Diabetes Care. 2010;33(2): 414-420. DOI:10.2337/dc09-1124. 17. Nieto-Martinez R, Gonzalez-Rivas JP, Medina-Inojosa JR, et al. Are Eating Disorders Risk Factors for Type 2 Diabetes? A Systematic Review and Meta-analysis. Current Diabetes Reports. 2017;17(12): 138. DOI:10.1007/s11892017-0949-1. 18. Holt RI, Mitchell AJ. Diabetes mellitus and severe mental illness: mechanisms and clinical implications. Nature Reviews Endocrinology. 2015;11(2): 79-89. DOI:10.1038/nrendo.2014.203. 19. Ribe AR, Laursen TM, Sandbaek A, et al. Long-term mortality of persons with severe mental illness and diabetes: a population-based cohort study in Denmark. Psychological Medicine. 2014;44(14): 3097-3107. DOI:10.1017/s0033291714000634. 20. McGinty EE, Baller J, Azrin ST, et al. Interventions to Address Medical Conditions and Health-Risk Behaviors Among Persons With Serious Mental Illness: A Comprehensive Review. Schizophrenia Bulletin. 2016;42(1): 96-124. DOI:10.1093/schbul/sbv101. 21. Stroup TS, Gray N. Management of common adverse effects of antipsychotic medications. World psychiatry: official journal of the World Psychiatric Association (WPA). 2018;17(3): 341-356. DOI:10.1002/ wps.20567. 22. Beck-Nielsen H, Henriksen JE, Hermansen K, et al. Type 2 diabetes og det metaboliske syndrom—diagnostik og behandling (klaringsrapport). Ugeskr Laeger. 2000;162(6): 1-36. 23. Díaz-Trastoy O, Villar-Taibo R, Sifontes-Dubón M, et al. GLP1 Receptor Agonist and SGLT2 Inhibitor Combination: An Effective Approach in Real-world Clinical Practice. Clinical Therapeutics. 2020;42(2): e1-e12. DOI:10.1016/j.clinthera.2019.12.012.