Svømmesport 2000 08 by Svømmenørden

LEDER

]

Dansk svømning i tal

[3] - Leder

[4] - Jokeren [6] - Dansk medaljeregn [8] - Snydepelsen [10] - Svømning på svensk

[12] - 60'ernes stjerne [17] - Stor dansk indsats [22] - Debat [23] - Resultatbørs

FORSIDEN

Karrieren var egentlig aflyst - men Dennis Otzen overvandt sine skader, og er nu en af de centrale skikkelseri dansk topsvømning. Læs side 4. (Foto: Jan-Erik Leonthin)

En bearbejdning af de modtagne spørgeskemaer.

36% af klubb erne har andre aktiviteter end svømning. Primært er der tale om vandpol o og livredning .

Først en stor tak til de klubber, der ville bruge tid på at besvare det spørgeskema, vi fremsendt e i december sidste år. En trediede l af forbundets klubber har givet os en række gode oplysninger. Fordelingen mellem øst og vest, samt fordeling mellem store og mindre klubb er passer godt med den generelle fordeling . Derfor betragter vi svarene som rimelige repræsentative for hele forbundet. Hvis vi ud fra disse tal skal lave en gennemsnitsklub, så vil den få følgende udseende: - Klubb en har et medlemstal på 615. - 14% er under 6 år, - 53% er mellem 6 og 17 år, - 5% er mellem 18 og 24 år, - 23% er mellem 25 og 60 år, - 5% er over 60 år. - 6% af medlemmerne dyrker svømning på et konkurrenceniveau. - 45% af medlemmer deltage r i Svømmeskolen. - Selvom kun få klubber tilsyneladende registrerer ventelister, så har vi alligevel fået besvarelse i en størrelsesorden, der svarer til, at gennemsnitsklubben har en venteliste på ca . 30 potentielle medlemmer. - Vor gennemsnitsklub har adgang til knapt 2 bassiner. Typisk enten 2x25m bassiner eller 1x25m bassin og 1 bassin under 25m. Godt 12% af vore klubber har adg ang til et 50m bassin. - Klubbe n har hver uge (6 dag e) rådighed over 112 banetimer. Heraf benytter man 40 banetimer til konkurrencesvømmerne.

Generelle tal.

Andre tal fra undersøgelsen. Sæsonlængden i den enkelte klub varierer selvfølgelig efter de aktuelle forhold , men gennemsnittet er 8-9 måneder, og for konkurrencesvømmerne op til 12 måneder. Betaling for brug af svømmehallen er et varieret billede. Halvdelen af klubbe rne betaler ikke for at bruge hallen. Når den anden halvdel betaler for brug af hallen skal det også ses i sammenhæng med de tilskudsordning er, der findes i de enkelte kommuner. Tilskudsordning erne vender jeg tilbage til om lidt. 30% af klubberne har anført, at der er kendskab til ledig plads i hallen, som man ikke kan få adgang til.

Når vi nu har set på fordeling af medlemmer, kan det være interessant at sætte dette i forhold til det samlede befolkningstal. Dette kan bl.a . fortælle, hvor det kunne være nødvend igt at lave særlige indsatsområder. Grafikken viser fordelingen af med lemmer i forhold til indbyggertal i de forskellige amter: Når vi ser på med lemstallet på landsbasis, så udgør de et sted mellem 2 - 3% af indb yggertallet. På den bagg rund er det næppe vanskeligt at se, hvor det kunne være bedre. Antal medlemmeri forhold lil indbyggertal Nonljyll.

Vobofg

AJros Ringkøb.

Vejle

Ribe Sdr. JyUand

Fyn Bornholm

[3]

Storstram vest sj . Roskilde

Fr.borg Kbh Amt Kbh

o,...

0.5%

l ,' "

1,5%

I 2.'"

II 2,5%

3.'"

3,5%

Tilskudsordninger. Tilskudsordninger kan der næsten skives romaner om. Vi fik tilsendt 15 ordninge r, og det kan bedst beskrives ved , at der er tale om 15 forskellige ordninger. Det er et område som kræver særdeles meget af den frivillige leder i klubben. Et forsøg på at systematisere de forskellige tilskud giver følgende hovedgrupper, hvor der så kan forekomme varianter inden for hver hovedgruppe . Der kan søges tilskud til: - Overnatning, - Transport, - Udd annelse, - Materialer, Fortsættes side 20

','"

LEDER

]

Dansk svømning i tal

[3] - Leder

[4] - Jokeren [6] - Dansk medaljeregn [8] - Snydepelsen [10] - Svømning på svensk

[12] - 60'ernes stjerne [17] - Stor dansk indsats [22] - Debat [23] - Resultatbørs

FORSIDEN

Karrieren var egentlig aflyst - men Dennis Otzen overvandt sine skader, og er nu en af de centrale skikkelseri dansk topsvømning. Læs side 4. (Foto: Jan-Erik Leonthin)

En bearbejdning af de modtagne spørgeskemaer.

36% af klubb erne har andre aktiviteter end svømning. Primært er der tale om vandpol o og livredning .

Generelle tal.

Vobofg

AJros Ringkøb.

Vejle

Ribe Sdr. JyUand

Fyn Bornholm

[3]

Storstram vest sj . Roskilde

Fr.borg Kbh Amt Kbh

o,...

0.5%

l ,' "

1,5%

I 2.'"

II 2,5%

3.'"

3,5%

','"

FÆRDIGPAKKEDE

TRÆNINGSLEJRE Ideelle betingelser i et idrætscenter med to idrætshaller, svømmehal, 8 fodboldbaner og 180 sengepladser i et og samme kompleks. 40 være lser med bad , toilet og TV.

• Træningstider og spisetide r planlægges i samarbejde.

• Træningsmodstandere rekvirer es på alle niveauer.

• Alle AV-midle r forefindes.

• Utallige fritidsmul igheder

VIDEBÆK IDRÆTS-OG FRITIDSCENTER Svømmehal/idrætshal m.m. Træningslejre og kurser. Mange muligheder. - Stor kapacitet. Tilbud gives uden forbindende. Yderligere oplysninger:

VIDEBÆK IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER 6920 Videbæk· Tlf. 97171153

FÆRDIGPAKKEDE

TRÆNINGSLEJRE Ideelle betingelser i et idrætscenter med to idrætshaller, svømmehal, 8 fodboldbaner og 180 sengepladser i et og samme kompleks. 40 være lser med bad , toilet og TV.

• Træningstider og spisetide r planlægges i samarbejde.

• Træningsmodstandere rekvirer es på alle niveauer.

• Alle AV-midle r forefindes.

• Utallige fritidsmul igheder

VIDEBÆK IDRÆTS-OG FRITIDSCENTER Svømmehal/idrætshal m.m. Træningslejre og kurser. Mange muligheder. - Stor kapacitet. Tilbud gives uden forbindende. Yderligere oplysninger:

VIDEBÆK IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER 6920 Videbæk· Tlf. 97171153

[

• • • • • • • • • • •

MASTER SVØMNING ]

Med ss lsvømmere stillede Danmark med det hidtl største masters-had, da der blev afviklet VM i MOnehen. Her gengiver to af deltagerne deres oplevelse.

Brevpapir Kuverter Fakturasæt Etiketter Visitkort Klubblade 4-farvet tryk Bøger Invitationer Kataloger

m.m.

FROM BOGTRYK & OFFSET CENTRALTRYKKERlET Fabriksvej 7-9 . Kolding

Tlf. 75527711 . 755205

Svømmetræner til Københavns Triathlon klub 1986 KTK 86 søger 1 evt. 2 svømmetræner til træning af klubbens triatleter 24 gange/ugen . Efter en årrække har klubben s to svømmetræner valgt at trække sig tilbage. Klubbens svømmetræning har traditionelt været delt op mellem to træner . Dette har været naturligt , da der er stor niveaufors kel. Klubben har svømm er som spænder fra nybegynder til topel iten i Danmark. Træne ren har derfor behov for en stor viden om teknik træning, udholdning træning, træningsplanlægning, nedtrapn ing mv. Tidligere har klubben haft en teknik træner til de nye svømme r og en træner til den daglige træning. Det er derfor vigtigt, hvis der bliver to træner, at de kan samarbejde. Desuden har klubben et trænerudvalg, som svømmetrænerne skal deltage i. Trænerudvalget består af trænerne for svømnin g, cykling, løb, samt aktive triathleter fra klubben . Klubben har svømmetræning 5 dage om ugen, som forde ler sig således: Mandag kl. 19.30-21.30 (kun træner på kl. 19.30-20.30) Tirsdag kl. 21.00-22.20 Onsdag kl. 19.00-21.30 (2 hold med 1 times tek nik) Torsdag kl. 21.00-22.20 Lørdag kl. 8.00-9.00 Mandag og onsdag har været forbehold for teknik (nybegynder om mandagen), og tirsdag samt torsdag er dagene med hård træ ning. Lørdag er fri træning , hvor svømmetrænerne har lavet et program, som svømmerne selv kan svømme. P.g.a. af den store niveau forskel er der behov for flere programmer. På en tirsdags træning svømmes der typisk programmer med en længe fra ca. 3000 til 4400. Der er stor opbagning til holdene med op til 40 personer pr. gang. Det er en forudsætnin g, at man er i stand til at motivere svømmerne, samt skabe gode sociale rammer , både for de nye og gamle medlemmer. Desuden forventes at svømmetrænerne er med til, at arrangerer forskellige svørnme aktiviteter så som træningslejr, interne/eksterne svørnrnestævner mv.. Løn efter kvalifikationer. Hvis du er interesseret i at høre mere om KTK 86 og klubbens svømmet ræning er du velkornmen til at kontakte klubbens sekretær Henrik LOneborg tlf. 35 387482 eller svømmetræner Michael Jepsen tlf. 29271590. KTK 86's trænerudvalg.

Vi, de r rejste med toget, rejste med stil - man kan da ikke starte et VM med mindre end cham pagne , samt de helt store kulinariske opleve lser. USG blev så glad for resterne , at en af deres svømmere sov med dem under hovedpuden . Martin Budig havde sørget for, at v i, der skulle bo på YMCM ikke rendte ud og festede hver nat, for hoveddøren blev låst kl. 00 .30 hver aften , og der var ingen rebstige til vindue rne. Så der var ingen undskyldning for ikke, at få nogle god e svømme tider - det skulle da lige være det tyske øl! Fredag form iddag tog vi med undergrund sba nen ud til det olympiske sportscentrum , som ligger I udkanten af Munchen. Når man tænker på, at det blev anlagt helt tilbage I 1972, er det stad ig et helt fantastisk og moderne bygn ingskompleks. Når man nærmer sig, dukker en masse glas klare spidser op I det fjerne. Det ligner mest af alt kæmpe cirkustelte, der er ved at blive hejst med tårnhøje metaldragere . Da vi kom nærmere, kunne vi se, at det bland t andet var tagene til det imponerende svømmesta tion , og idrætshallen, som ligger lige ved side n af hinanden . Vægg ene I svømmestadion er af glas, og virkningen er imp onerende. Vi fik senere at vide , at tagene skulle symbo lisere de bayerske bjergtoppe . I det hele taget er hele den olympiske by mege t velanlagt. Atletikstadion og spor tshaller ligger I et parkom råde , der omkranser en stor kunstig sø, som samtidig er opsamling af regnvand , der bliver tilført gennem et rørsystem fra tagene , hvor vi de første dag e oplevede , at regnen fossede ned lang s tagrenderne som en sand syndflod . Fredag aften var der åbn ingsc eremoni, hvor en konferenc ier snakkede løs på 6-7 forskell ige sprog mere eller mindr e uforståeligt. Und erholdn ingen bestod bl.a. af op era og ilddans, men aftenens overraskende højdepunkt var Mark Spitz, der var specielt inviteret til lejligheden. Mark Spitz fejrede jo sine helt store svømmetriumfer i det samme svømmebassin und er OL I 1972 med 7 guldmedaljer. Han holde r sig stad ig i form med træning 4 gange om ugen , men under VM fik vi kun lejligh ed til at op leve ham I en enkelt hold kap. Til gengæld deltog de tidligere store svømme navne som Shane Gould , Nick Gillingham og James Montgomery og så var de r lige japanere I hobetal. Lørdag morg en gik det så løs. Veteranen Grethe Bentzen fastslog tonen med den første danske gu ldmeda lje I det allerførste løb. Derefter gik det

slag I slag , og det blev til både medaljer, danske og mange perso nlige rekorder for vo re svømmere. Grethe Bendtsen (TIK) kunne i en alde r af 70 år, hente hele 4 guldmedaljer i 200 1M, 50-, 100- og 200 meter ryg samt en sølv i 400 Fri. Lis Knutzen var med sine 80 år den ælds te danske medaljetager. Hun kan vel nok kalde s for de n evige to'er. Lis vandt nemlig hele 3 andenplads er i 50, 100 og 200 meter brystsvøm ning .

De unge masters gennembrud

På europæisk og verdenspl an har det, fra dansk side , været den æld re del af - rnasterstolket- , der har været de mest markante . Men ved dette VM, havde flere unge danske masters sit indtog i top pen Mark Vogel, Vest, svømm ede op til sit allerbe dste og vandt i gruppe B: 100 og 200 Ryg samt 200 fly, hvilket alle løb var europæisk rekord . Mark blev ogs å to'er i 50 og 100 fly. Christ ina Larsen, OSLF, vandt 200 fly og blev to'er i 400 fri i gruppe A. I gruppe D, havde endnu dansk er, i 200 Butterfly, også sit helt store gen nembr ud i masters sammenhæng . Det var Mich ael Thomsen fra Helsingør, der svømme de sig til en tredjeplad s i tiden 2.27.45, hvilket var dansk og nordisk rekord . Og det regnede!! Alligeve l fik vi rig lejligh ed til at udforske gåga den og lytte til rådhusets klokkespil. Aftenen blev brugt til hyggelige middage på de forskellige restauranter I byen og smage det tyske øl. Efter flere dage stoppede regnen - men da var søen også ved at gå over sine breder. I løbet af ingen tid var græsplænen foran - callinq area- fyldt med solhung rende svømmere. Herfra kunne vi samtidig fornøje os over den italienske marshal, som kaldte svømmerne ind. Hvilken tålmod ighed! Han stod der fra morg en til aften . Altid smilend e og gest ikulerende, mens han prøvede at udta le de mest umulige navne fra hele verden . Alt mens japanerne bukkede og bukkede. Og hans kollega, en lille ældr e mand, som omsorgsfuldt hjalp svømmerne indenfor, må have sagt - have a good swirnmange tusinde gang e I løbet af de 7 dage mesterskaberne varede . Da vi efter nogle dejlige dage, hvor vi havde haft et utrolig hyggeligt og festligt samvæ r, både sportsligt og socia lt på tvæ rs af klubber og alde r (den yngste var 25 år og den ældste 80 år), drog hver til sit, var vi enige om, at vi vil samle et endnu større hold til næste års masters EM på Mallorca .

Mark Vage/, Gitte Rågård, Chris/ina Larsen.

Svømmes/adian indendørs.

[

• • • • • • • • • • •

MASTER SVØMNING ]

Med ss lsvømmere stillede Danmark med det hidtl største masters-had, da der blev afviklet VM i MOnehen. Her gengiver to af deltagerne deres oplevelse.

Brevpapir Kuverter Fakturasæt Etiketter Visitkort Klubblade 4-farvet tryk Bøger Invitationer Kataloger

m.m.

FROM BOGTRYK & OFFSET CENTRALTRYKKERlET Fabriksvej 7-9 . Kolding

Tlf. 75527711 . 755205

De unge masters gennembrud

Mark Vage/, Gitte Rågård, Chris/ina Larsen.

Svømmes/adian indendørs.

SVØMNING

P Å Eliteudvalget og trænerne p å Elitecenteret har besøgt det svenske svømmeforbund og dets sportschef Hans Crunack. Formålet var at høre hans version af hvorfor svensk svømning blomstrer så fantastisk i øjeblikket, og hvor han forventer de bevæger sig hen de kommende år.

Hans Chrunack

Det sid ste par år har de haft rigtig vind i sejlene og er repr æsenter et med flere svømmere på verdensranglisterne i 50 og 100 crawl og 50 og 100 butterfly og de er i den absolutte verdense lite på 4x50 og 4x 100 hold kap perne. Ydermere er pengene i svensk svømning meget større end de er i dansk svømning både i klubberne og i forbundet. De bedste svømmere får tilskud fra deres respektive klubb er i form af kost og logi og - Iornmepenqehver måned - dette medfører reelt professio nelle tilstand for de bed ste. Forbundet har ligeledes taget et enkeltstående skridt i den retning og ansatte Lars Froland er efter OL 1996 frem til OL i år for at sikre at han holdt karrieren i gang .

Forbundet

Alt for mange gange har jeg set en svømmer lave et godt resultat til et svensk mesterskab og måske vinde, men ikke glæde sig fordi hele løbet handlede om at klare en eller anden kravtid. Det ødelægger mere end det gavner.

En af de store forske lle på dansk og svensk svømning er, at det svenske forbund ikke beskæftiger sig med de næstbedste svømmere og kun i begræ nset omfang med junior og talentsvømning . De ser deres opgave som værende katalysator for at de absolut bed ste seniorer når god e resultater til internationale mesterskaber. Deres opgave er at skaffe peng ene, planlæg ge og gennemføre mesterska ber og de forbe rede lser, der er i den forbindelse. En af de faktorer, som tidligere blev nævnt som en af årsagerne til at svensk svømning var et eller et par skridt foran resten af norden, var svømmegy mnasiern e. Dem var der oprinde ligt fire af, men et er allerede lukket og to mere følger i løbet af et års tid. Således er der kun et tilbage . Årsage n til lukningen er ifølge Crunack , at der ikke kommer svømmere ud af det system, der -flytter noqet«. Han sige r: - Ser vi på de 20 bedste aktive, så er der måske en eller to der har været igennem gym nasiesystemet. Der er simpe lthen ikke tilstrækkeligt mange gode

ansøgere mere. Set i landsholdssammenhæng er det sp ild af tid , og da det er de n pågældende svømmers hjemkommun e, som betaler hele gildet (kost, logi og skole), bliver det vanskelige re og vanskeligere at overb evise kommunern e om at de skal putte mange tusinde kroner i svømmere som ikke bliver til noget på længere siqt .« Til ge ngæ ld har han planer om at rekrutteringsarbejd et i de yng re årgange skal være bed re og her skitse rer han nye planer som til forveksling minder om det danske system.

ner fra kommunerne på favorable vilkår og står således ikke blot for at selve drifte n, men også al und ervisning af kommun ens børn og unge - også i skoleregi. - I forbindelse med at en klub afholder et svensk mesterskab omsættes omkring 700.000 sv.kr og skabe r et overskud 300 .000 - 400.000 sv.kr - heri indregnet at klub be n køber rettigh ed erne til meste rskabe rne af forbundet for et sted mellem 100.000 og 150.000.

Subjektive kriterier

Efter Crunac ks mening er der utroligt mange svenske trænere, der er trænere mere af navn end af gavn. - Når man begynder at gentag e sin planlægning og bruge de samme progr ammer, så skal man overveje at stoppe .« Han er samtidig godt klar over, at det at være træner ikke er noget alminde ligt job, men et job som stiller store krav til personen og dennes familie - - at være træner er en livsstil- og han fortsætte r: -sorn træner skal man sørge for, at de t skal være en fast aftale at konen eller kæresten bakker op og er indforstået med at jobbet ikke er helt norm alt ellers komme r det ikke til at tunqere«. Han mener dog, at fremtiden ser sort ud for den type cheftrænere vi kender i dag med ansættelse til en fast hyre i de respektive klubber. &rdquo;Jeg tror, at vi fremover vil se trænere som har højest fire til seks svømmere at arbej de med . Hans løn vil delvist blive betalt via de aktives spon sor- eller præmiepenge , som man også kender det fra mange andre idræ tsqre ne.« Han mener og så, at fremtidens træner bliver mere koordinator. »Vi skal hold e os til det, vi er god e til og træning en af svømmere bliver mere og mere spec ifik, så det handl er også om at vi som trænere tag er os af træningen i vandet og ellers styrer det mandskab som skal til at få den enkelte aktive til at lykkes. Koordinering af styrketræning, landtræning, kostvejledning, massage, skadesbehand ling, udd annelse eller arbejde , mental træning osv. skal vi sørge for passer til den enkelte, men vi skal lade and re om at udføre det.« Han mener, at det nuværende lønniveau er passende for de fleste trænere (hvilket nok svarer ret godt til det danske) - de fem højest lønnede svenske trænere tjener mellem 25.000 og 30.000 sv.kr, om måneden - mens en stor del ligger mellem 20.000 og 25.000 sv.kr, Men hvis fremtiden i svensk svøm-

De har i lang tid brugt subjektive udtagelseskriterier til internationale mesterskaber i Sverige. En af pointerne formulerede han på følgende måde: »Alt for mange gang e har jeg set en svømmer lave et godt resultat til et svensk mesterskab og måske vinde, men ikke glæde sig fordi hele løbet hand lede om at klare en eller ande n kravtid . Det ødelægger mere end det gavner ! Som vi har det nu, kan jeg udtage dem, som klarer sig godt. Det hele hand ler om troværdigh ed i forhold til trænerne, svømmerne , bestyrelsen - og i år også i forhold til den olympiske komite. Hvis jeg udt ager svømmere, som ikke lever op til forventning erne, er det mit ansvar. På den and en side har jeg langt større frihed i forhold til udtagelserne og kan på den måd e sammen sætte en gruppe, der fungere sammen. Det skabe r gode resultater !På samme måde som svømmerne udtages til internationale opgaver udtages trænerne . Det har efter samme mønster skabt en fast træner- lederstab, som udt ages på skift. De udtages primært fordi de er god e trænere, men også fordi de skaber et god t miljø i gruppen og bakker hinanden op i arbejdet. &rdq uo;Vi satser på at have en træner for hver tre eller fire svømmer til alle internationale opqaver.«

Klubberne og økonomien Den måske vigtigste årsag til, at svensk svømning udvikler sig meget i øjeblikket er klubbernes forbed rede økonomi. Det giver nemlig svømmerne klart bedre (professionelle forhold ). I øjeblikket er det sådan, at omkring seks til otte klubber har omsætninger på mellem to og fire millioner svenske kroner om året, mens topscoreren Helsingborg omsætter for mere end 20 millioner om året. Det skyldes flere ting: - Meget stor opbakning i det lokale erhvervsliv og på den måde store lokale spo nsorater. - De overtager driften af svømmehaller og institutio -

Klubtrænerne

SV"EN"SK.

ning bliver som i Crunacks krystalkugle, så bliver det den enkelte træners resultater, der afgø r lønnen.

Svømmerne Crunack s bed ste bud på hvorfor der er så mange god e svenske svømmere ligger nok i det antal aktive som træner mege t. »Der er vel 1000 aktive som træner 9 gange om uge n ,--- - - - - -- -- - - - -- - - -- - ---, eller mere og 6-7000 som træner mere end 6 gange om ugen - der til kommer yder ligere land- og styrketræninq.vOette gør at utrolig mange når at udnytte deres fulde potentiale i løbet deres karriere.« Han snakker også om motivationsprob lemer hos sekundærsvømmere, men hos de bedste op leves den type problemer kun sjælde nt. - De har valgt livsstil og det påvirker dem i positiv retning . De svømmere som lykkes på lang sigt er l"J'":W'~"'" startet i små klubb er på små hold , hvor de bliver go dt servicere t og lærer at svømme tekn isk godt og efterhånden som deres talent udfolder sig søger de nye udfordr inger. At skifte til en anden klub i denne sammenhæng er blot et skridt på vejen mod succes. De søger det de har behov for, om det er en træner eller det er en bedre økonorni.« Af de mange aktive som træner meget, mener han også at der er nogle som bu rde være i stand til at gøre det bedre . I hvert fald undrer det ham at Sverige for 4 år siden havde en verdensklasse 4 x 200 for herrer og nu er den rigtig dårlig . »Vi havde jo folk som trak en hold kap med til alle mesterskab er. De (svømmerne, red) skulle jo ba re satse på det således at holdet havde niveau, men det gør jo [åvla ondt at blive en go d 200-meter svømmer og der var der ingen der var tilstrækkeligt - tutte- så den døde der.«

W.!.,:Ii.:[I] l'l '.!.l.'Y.!.'.!.lCf.!.'.!.' :11

Lars Fro/ander - svømmer som ansat af det svenske forb und

SVØMNING

Hans Chrunack

Forbundet

Subjektive kriterier

Klubtrænerne

SV"EN"SK.

ning bliver som i Crunacks krystalkugle, så bliver det den enkelte træners resultater, der afgø r lønnen.

W.!.,:Ii.:[I] l'l '.!.l.'Y.!.'.!.lCf.!.'.!.' :11

Lars Fro/ander - svømmer som ansat af det svenske forb und

DET20.ARHUNDREDES SVØMMERE

]

ernes e ikke megen væsen i 1960erne. Men et enkelt navn brændte sig fast: AGFs Ejvind Petersen. Uriden træninqetomotd, som i dag må betegnes som primitive, markerede han sig som en svømmer a' international klasse . Han er formentligt et af de største talenter, dansk herresvømning nogensinde tier fostret. Og sel V'; om der ikke er blevet tid til at Beskæftig e sig med svømning efter karrieren stoppede, e/1 talentet gået i arv til sønnen Knistian Voldsgaard.

noge t med vand at gøre, og så startede jeg under major Mortensen, som også havde et svømmehold, og han var nelt med på at jeg begyndte at svømme. Det gik fak isk temmelig hurtig t med at få en fornemmelse af, at det nok var der, jeg kunne klare mig - eller begå mig bed st ud af de to sportsgren e. Så det med at vælge svømningen havde noget at gøre med at jeg lige var omkring udspring. « Efter at have kastet sig over svømningen skulle der ikke gå ret lang tid , før Ejvind Petersens åbe nlyse talent viste sig. Ved det første stævne han deltog i,

Gennembrud 1968 skal vise sig at blive det store genn embr udsår for Ejvind Petersen. Han erobrer det danske mesterskab i 100 crawl på 0.58,2, i 200 crawl på 2.07,9 i 400 craw l på 4.34 ,2 og endelig i favorit disci piinen 200 rygcrawl på 2.18,4. Kun mesterskabe t i 100 ryg crawl fik Lars Kraus Jensen lov at beholde en sidste gang , året efter tog Ejvind Petersen sig og så af denne distance. Årets resultater loved e godt for efterårets OL i Mex

10]

Ejvind Pedersen nr. 1 i Bremens internationale stævne 1972. Nr. 2 er Hollands Bob Schout sen, nr. 3 er USA's Mel Nash

I begynd elsen af tresserne , nærmere betegnet omkring 1963, havde The Beatles allerede et god t tag i et internationalt pu blikum. Unge mennesker var så småt begyndt at drømme om en frisure de r ville bryde de fastsatte grænser for en proper side skilning , og i J.:rhus Svømmehal kunne man på det tids punkt observere en ganske ung mand slå sine fold er på uds prings holdet under kyndi g led else af major Mortensen, G n nge mand var- Ejvind Petersen, kommende OL ~ ' deltager i 200 ryg, og en af de første danske svømmere, der flyttede til udiancjet for at træne. Men det er en lang historie, så lad os dvæle lidt ved den ung e mand på vippe n. Ejvind Petersen fortæller: »Jeg startede som udspringer, og dyrked e udsp ring i et lille års tid , und er den navnkundige major Mortensen, som havde et ud spri ngshold i Århus. Jeg nåede ikke så langt. Jeg tror, jeg kom med til jyske mesterskab er og fik en sidsteplads i udspring fra tre-meter vippe , så jeg følte klart, at hvis jeg noge nsinde sk Ile gøre det go dt inden for en idrætsgren, var det altsa ikKe uds pring. Så blev det automatisk svømning , for det havde ligesom

hed for af og til at komme til udlandet at svømme, selvom del do g ikke var så alminde ligt på det tid spunkt. . ,;DengalJg var der ikke ret mange ud e land sRe stæv ner, som svømmerne i Århus automatisk kom med til. Jeg tror, at det første udenland ske stæv ne, jeg var med til, var et venskab sstævne i Tyskland omkring 1966 Ellers var det nålestævner, klub stævner og Jyske Mesters kabe r, man var med til. Jeg kan huske, at jeg også var med til nogle Nordiske Juniormesterskaber i Købe nhavn, og det har ogs å været omkring 1966 og så begy nder tingene at gå stærkt. Jeg var på træningslejr med ÅGE i Vejle, for det var ligesom en tradition, der glejede vi at tage hen, og umidd elbart dereftersRulle vi til Danske Juniormesterskab er i Købe nhavn, og det var på bagg rund af mine resultater ved det mesterskab , at jeg valificeredemig til NJM , som lå to uger senere. eg blev så derovre, og svømmede med ved mesterskab erne i Bell ahøib acet . Det var nok det første større stævne, jeg kvalificere de mig til.« »Man havde dengang et årligt stævne i Bremen, og der kom jeg med på et ret tidligt tid spu nkt, jeg tror vi taler 1966-67, og de t er ligesom noge t af det første, jeg kan huske jeg var med til, og ellers så var det ikke så alminde ligt at blive fløjet verd en rundt for at være med til stævner. Der var altså de danske stævner, og hvis man var god , kunne man komme med til de nordiske rnesterskab er.«

fik han bronzen ål. ved det andet stævne opnåed e han sølvnål. Efter den række resultater, han derved havde præsteret, fik han blod på tanden, også selv om der derefter gik et par år inden guldnålen var i nus.

Naturligt - Der gik ikke lang tid før jeg fornemmede, at svømning en var det rette for mig. Det var nog et, der kom let, det faldt naturligt. Dengang trænede man jo ikke så meget, så med en ret beskede n indsats kom jeg egen tlig ret langt.« I 1965 begyndt e der for alvor at ske nog et. Ejvind Petersen opnår en- andenplads i 200 meter rygcrawl ved dette års DM i tiden 2.34,7 kun overgået af lzars k raus Jensen (P08). Dette mønster gentager sig i 66 og 67, hvor Ejvind Retersen går henhold svis 2.30,0 og 2.22,5. I 1966 og 1Q67 op når han ligeledes andenplads på 100 mete rygcrawl i tiderne 1'.09,6 og 1.06,4. Resultaterne på nationalt plan medfører en rnuliq-

ico. Her skulle Ejvind Petersen for alvor have sin internationale debut, noget han havde ventet på side n han til NM i 1967 kvalifice rede sig. »Det var det første virkeligt store internationale stævne jeg kom med til. Det hele 'fp regik ellers næsten i Århus Svømmehal sådan som jeg huskej-e det i daq. « Det var nok heller ikke meget forkert, for Ejvind Petersen var på det tid sp unkt kun 18 år gammel, men han klarede sig udmærket og siger selvom OL: - Så vidt jeg husker fik jeg en 10. plad s, og satte personlig rekord. Jeg svømmede 200 ryg , som var mit spec iale, og den blev vund et på 2.10 og jeg svømmede 2.16. Det var lang tid at være væk i og med , at det var i Mexico, som jo ligger højt, så luften er tynd , ja så skulle sådan nogle som svømmerne over for at akklimatiseres, så vi fløj derover ca. fire uger før starten, og havde det såda n set ganske ganske rart. Der var samtidig var tid til at se lidt af Mexico City og omegn , så det var en utrolig op levelse og utroligt spændende, helt ud over (jet sæ dvanliqe .«

Oplevelser Ejvind Petersen smiler bredt over minde om tide n i Mexico, så det er nærligg ende at spørge om den tur står som den største oplevelse han ha" haft med svømningen . Til det siger han: - Det er svært at tale om - Den største oplevelse-: der er ikke en oplevelse, der sådan står prentet som det absolu t totalt bed ste, men der er flere stævner, der har gjor t et stort indtry k på mig . OL i Mexico var selvfølge lig stort og lige ledes med OL i MOnehen i 1972, men jeg har og så været til andre stævner i udl andet, der har været en stor opl evelse. :'J eg har. været til mange god e stævner i U.SA , fivor jeg op Q'ciH::lt mig i to år på et universitet, så jeg kan ikke sige, at en var den største. Men det er klart , at ae stævner man er til i starten af karrieren nok gør størst indtryk på en, netop fordi det er første gang , og det er nyt. Jeg kan bl.a. huske en landskamp i 1968 i Israel, som også var en stor op levelse.« Under legene i Mexico kommer Ejvind Petersen i kontakt med en af de amerikanske hjælp etrænere. Det viser sig , at han er cheftræner på »University af Southern Calitornia- (US€) og han taler med Ejvind Petersen om muligh ederoe for at komme til ~ . S .~ . og træne. Som cheftræner rådede han over et antal stipendier, han kunne udaele til lovende

Ejvind Petersen - her fiankeret af svenskerne Gunnar Larsson (t. v.) og Hans Ljungberg

[1 1

DET20.ARHUNDREDES SVØMMERE

]

10]

Ejvind Pedersen nr. 1 i Bremens internationale stævne 1972. Nr. 2 er Hollands Bob Schout sen, nr. 3 er USA's Mel Nash

Ejvind Petersen - her fiankeret af svenskerne Gunnar Larsson (t. v.) og Hans Ljungberg

[1 1

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - --

[ 60ernes STJmNE

[ talenter, der så tilgengæld for at stå til rådighea for svømmehaldet kunne modtage undervisning på universitetet. Ejvind Petersen fortæller følgende om mødet: »Jeg giver udtryk for, at det kunne være spændende at prøve, men de r sker ikke mere, e~d at han får min ad resse. Jeg kommer hjem fra Mexico i september 68, hvorefter der går lang tid , men i maj 1969 ko er der et brev til mig, hvor der står, at jeg har fået et scollarship - et fuldt stipendie. Han '~ I:;''''''''Ii'':~a''vrrd e altså arbejdet med sagen undervejs, mens jeg stort set havde svedt det ud af hovedet. Men så kom det her brev altså dum pende, hvor der stod, at jeg var velkommen til at komme de rover, og jeg kunne starte den og den dato, jeg skulle bare give en tilbagemelding om jeg var interesseret eller ej. Det var jo noget af et tilbud at få, når man er 18 år, og på det tidspun kt var jeg begyn dt at føle, at jeg havde brug for noget nyt, et andet miljø eller måske nogle andre træningsmetoder, for at komme videre, for jeg var klart den bedste herhjemme lige på det tidspunkt, og jeg var ikke sikker på, at træningen som såda n var den helt rigtige, eller de n bedste for mig i hvert fald. Så efter at have tænkt over sage rne, sag de jeg ja og rejste til U.SA i august 69.«

Hvilken uddannelse sted? ' »Egentlig ikke ret meget. Jeg havde en alminde lig real-ksamen, og det jeg skulle have for at komme på universitetet var en studentereksamen. Jeg var på det tidspunkt gået i ga ng med en ingeniørudda nnelse, og dengang var det sådan, at man først skulle på værkstedss kole, og så skulle man lidt ud at arbejde og så på teknikum. Det afb rød jeg så, men for at komme på universitetet skulle jeg på high sc hool i det første semester, hvor jeg så blev banket igennem alle de ting man skulle have. Det var såda n noget som amerikansk historie , skrivning , matematik og geografi og sådan noqet.«

Forræaerlsl« Dengang var det vel ikKe almindeligt at danske svømmere tog udenlands? »Jeg tror næsten jeg var den første dansker der tog til U.SA for decideret at træne~ Get var egentlig ret uhørt, og jeg er ikke sikker på, at det var så velset at man bare forlod Danmark. Jeg tror nok, at der var nogle, de r dengan g følte, at det var lidt forræderisk, efter alt det, de havde gjort for en, så tillod man sig bare at tage derove r. Den holdnin g var mege t markant følte jeg denga ng. Da jeg kom derover, var det som at komme til en helt ny verden . Lige pludse lig var man med, hvor tinge ne skete, og man lå og trænede med verde nsrekordholderer under nogle forhold , som var meget ander ledes end det lille 25 meter bassin i Århus svømmehal. Der fik vi ofte lov til at svømme sammen med de alminde lige badegæster, og midt på bassinet var

DET 20. ÅRHUNDREDES SVØMMERE

]

de r så spænd t sådan en snor ud , for ligeso m at skille det lave fra det dybe, og den skulle man så force re hver gang . Det var så primitivt, at man skulle tro det var løqn.« Ejvind Petersen holder en kort pause, men fortsætter med at fortælle om forholdene i U.SA cont ra Danmark. - Der stod jeg så i et land , hvor svømmebassinerne ligger i baghaven ligesom vi andre har cykelsk ure. Jeg boede hos en familie, der så også havde en dreng, der svømmede på universitetet. Det var nok meget sundt for mig at komme ud, og se hvorlede s tingene ogs å kunne gøres. Svømningen var på det tidspu nkt nået til et punkt, hvor man i U.SA sagde , at der skulle nog le meter på, det var som regel 8 kilometer om dage n, og kunne man komme op på 10 kilometer, så var det altså bedre end de 8, så vi blev virkelig banket igennem, og om sommeren svømmede vi to gange om dage n, så de r kunne vi virkelig nå op på uanede dista nce r. Det Betød så også, at jeg kunne ikke toppe så mange gange mere, som jeg havde gjort der hjemme. I Århus der havde jeg sådan set toppet året rundt , g var til det ene stævne efter det andet , hvor jeg satte danske rekorder i flæng, det kunne jeg gøre, fordi jeg stort set aldrig trænede igenne m, blev træt og trappet op, for det fandtes ikke denga ng i dansk svømning . I U.SA prøvede jeg så at træne på en måde, hvorpå jeg skulle top pe to gange om året, til de amerikanske universitetsmesterskaber og til de amerikanske udendørsmesterskaber, og så var der så nogle småstævner undervejs, hvor universiteterne konkurrerede to og to. Det var noget helt andet.«

Retur. I sommeren 1970 vendte Ejvind Petersen tilbage til Danmark for en mege t kort bemærkn ing. Han var af Dansk Svømme Forbund blevet bedt om at stille op tii EM i Barcelona, så han havde allernådigst fået lov til at holde en lille pause i forberedelserne til de amerikanske mesterskaber. I Barcelona blev aet til en 5. plads i 200 ryg og en 7. plads i 100 ryg . Om arrangementet fortæller Ejvind Petersen: - Det foregik på den måde, at jeg lige fløj hjem en weekend plus en tre-fire dage, og så skulle jeg altså tilbage igen, så det var en tur omkring København, og så ned til Barcelona for- at svømme EM og derefter tilbage igen . Der var. ikke tale om, at jeg kunne få lov at tage hjem og l'iolde ferie. Jeg skulle jo over til de a erikanske mesterskaber, og derefter lukkede man så sæsonen ned, og det gjorde man en måneds tid , hvorefter man startede op igen til septem ber. Året efter tog jeg hjem for at blive.«

Hved fik dig til at vende hjem til Danmark igen? »\..} nder mit ophold fandt jeg ud af, at jeg måtte gøre op med mig selv, om jeg ville blive i U.SA eller tage hjem. Jeg havde jo startet en udda nnelse

i Århus , og den havde jeg afb rudt, og nu var jeg så i gang med en uddannelse i U.SA , og hvis jeg ville gennem ø(e den og tage en bac helor eller e master derovre, så kunne jeg sikkert ikke bare komme hjem og få job, så måtte jeg ligesom blive derov re. På et eller ande t tidspunkt under mit andet år derov re gjorde jeg op med mig selv, at det var fint, nu have jeg prøvet det, men jeg havde ikke lyst til at bo i U.SA og så ville jeg hjem. Jeg havde haft lidt kontakt til en træner, der hed Scott Carnpbell, Kirsten (Stange ) Campbe lls mand . Han havde været med som træner til OL i Mexico, og der havde jeg lært ham at kende, og vi havde holdt kontakten lidt ved lige. Han havde fået en trænerstilling for Rand ers Nep.tun, og på et eller ande t tidspunkt får jeg tilbudt at komme til Randers og træne . Det accepterede jeg, ford i jeg gerne ville hjem å det tidspunkt, og ford i jeg følte, at de muligheder, der var i Randers på det tidspunkt var væse ntligt bed re, end dem der var i Århus. Forholde ne var uændret i Århus, mens man i Randers netop havde bygget et ny.t stort 50 meter bassin med bob le over, som man tog af om sommeren. Mulighederne var meget meget bedre. Jeg kunne jo stad ig læse i Århus og pendle frem og tilbage uden problemer, så det valgte jeg at qøre.« .

Høje forventinger Det næste store stævne for dig var vel OL i 72 i MtJnchen? - Ja, det lå ligesom i kortene, at Scott Campb ell var ved at bygge et hold op, hvor nog le forhåbe ntlig kunne komme med til OL, og der var jeg altså en af ' dem. Jeg kvalificerede mig på et ret tidligt tidspunkt, og så gjal dt det bare om at træne vide re. tidsmæssigt gik OL noge t bedre end i 1968, men placeringerne var nogenlunde de samme. Jeg tror nok, at forventningerne til min indsa ts i 72 var noget højere. Man havde nok regnet med at jeg fik en finale plads, hvilket jeg ikke gjorde, jeg mener jeg fik en 10.plads på en tid omkring 2.12, og det var ogs å lidt af en skuffelse for mig selv, men jeg er ret overbevist om, at jeg på det tidspunkt var ved at køre lidt træt i svømningen. Jeg havd e svømmet i en del år efterhånde n, og jeg havde været igen-o nem to ret hårde år i U.SA Nu lå jeg så og svømmede i Randers efter samme koncep t, jo flere meter jo bedre. Jeg var kørt sur i det, og det tror jeg var en del af årsagen til at jeg ikke svømmede bedre.« Lagde du så karrieren på hylden efter OL? »Jeg holdt selvfølgelig ikke bare op efter OL. Det kan man ikke. Man kan ikke bare sige : »Nu stop per jeq! - Fra den ene dag til den ande n. Det er næsten fysisk umuligt, man er nødt til at trappe ned gradvist, og det gjorde jeg så ogs å over en perio . de på to-tre måske endda fire år. I den periode begynder jeg så at prioritere mine studie r rigtig højt og trappe r samtidig ned . Svømninge n glider lige så stille ud, da jeg er omkring 25.« Hvilken drejning havde din karriere taget på dette -tidspunkt?

»1 U.SA begyndte jeg at læse handel, så det tager jeg op da jeg kommer hjem. Jeg bliver optaget på handelshøjskolen i Århus, hvor jeg læser HA og får en cand .merc. og så var vejen jo såda n set banet for en erhvervskarriere.«

Har du kunnet bruge din erfaring fra svømningen

og dit U.S.A. ophold i forbindelse med karrieren? »Jeg er helt overbevist om, at noget af det, man lærer som svømmer, er at disciplinere sig selv, at kunne arBejde målrettet og at kunne arbejde hårdt, og måske kunne fortsætte på et tidspunkt, hvor det for andre ville være naturligt at springe fra. Men jeg tror helt sikkert ,at man får noget med, når man først har været inde i et miljø som det svømninge n tilbyder.«

Talentet gået i arv Ejvind Petersens søn Kristian Voldsgaard , der er vokset op i Århus hos sin mor, er i (jag med i toppen af dansk svømning . At Ejvind Petersens fortid som konkurrencesvømmer skulle have haft noget med sønnens valg af idrætsgren at gøre, benægter han pure: »Jeg har bevidst aldr ig prøvet at indoktrinere ham til at skulle blive svømmer, jeg vil næsten sige tværtimod. Jeg så gerne , at han dyrkede motion, vil jeg gerne indrømme, om det så blev svømning eller noget andet var jo fuldstændigt ligegy ldigt. Det at være igenne m et konkurrenceidrætsligt forløb på højt plan har jo også nog le omkostninger, og jeg mener ikke nødvendigvis, at det er det eneste rigtige, men det er et valg, man kun selv kan træffe, og jeg mener også , at man personligt når længst, hvis det er et valg, man selv træffer. Man skal være motiveret for det, det kan aldrig nytte noget, at der står nogle forældre bagved og svinger pisken. Vi har selvfølgelig været ud at svømme sammen, fordi vi begge to kan lide at svømme, 'og han har måske fået lysten til vand på den måde , det skal jeg ikke kunne sige , men konkurrencesvømningen. det må han selv stå til regnskab tor.«

Hvad med din egen interesse for svømningen i de år, hvor du ikke har dyrket det? - Den har ligget på et meget lille sted . I det øjeblik man som jeg vælger at Roneentrere sig om erhvervskarrieren, så er det det, der er i fokus, og derfor mistede jeg kontakten med svømninge n ret hurtigt. Jeg har- nogle kammerateri, fra dengang , som jeg stadig ser, men det har intet med svømning at gøre.« . Interviewet er ved at være forbi. På vej gennem lejligheden, som ligge r i det indre København, ser man tyde lige spor af små børn. Ejvind Petersen fortæller, at han sammen med sin samlever gennem 16 år, har en søn på tre samt en datter på 4 månede r. »Det er jo lidt noget andet at stif,te familie som halvtredsårig , men jeg an varmt anbefale det- . Siger han inden øren lukkes helt.

[13

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - --

[ 60ernes STJmNE

DET 20. ÅRHUNDREDES SVØMMERE

]

Har du kunnet bruge din erfaring fra svømningen

[13

SYNKRO EJM 2000]

Christina Blicksted

Knap va r Europamesterskaberne for seniorer fæ rd ig , hvor alle med aljerne gik til Rusland , før Europamesterskabern e for juniorerne var i ga ng i Bonn . Spørg smålet var b lot kunne de russiske juniorp iger gø re triumf en efte r og tage alle med aljer med hjem til Rusland? Var d e lig e så dominerende som der es seniorp ige r havd e væ ret i Helsin ki? Alt dette ville de næste dage vise, hvor 146 p ige r, hvoraf Christina Blicksted fra Danm ark var d en ene de ltager, sku lle kæmpe om d e g sæt med aljer. Stævnelede lsen havde va lgt en spændende roke ring af d et traditionelle p rog ram, hvor man norma lt starter med de ob ligatoriske figu rer, startede man her med alle de ind ledende musikprogrammer. Førstedagen bød på de ind ledende duetter, hvor de to russiske duetter lagde sig sp id sen foran Spa nien, Italien, Frankrig og Ukraine. Så allerede nu viste de russiske junio rpiger, at også de var domi nerende i Europa, men d e spanske p iger fulgte godt efter, så de n store forskel d er var ved sen iorp ig erne var ikke helt at finde b landt jun ior pigerne, men de tog pæn t de første to p lad ser.

En dansker skulle i ilden

de r var do minere nde , og igen tog Anasta ssia Ermakova og loulia Che stakovitc h de to første pladser lige foran Spaniens Joana Fileila og Italiens Emanuel a Rivarola. Christina Blick sted sluttede p å en foreløb ig 32 . Plad s lige foran de n anden nordi ske pig e, Påivi l.yytikåln en fra Finland . Hun laved e sin solo rigt ig flot, og d et va r tydeligt at se, at hun havd e fået meget mere styr på sine bevæge lser og højd en på sine ben- & armse rier var blevet væse ntligt højere. Trod s Christina Blicksted 's første op træde n i de t store udl and og be dømning af nogl e af Europas bed ste do mme re fik hun nog le meget flotte og velfortjente karak terer, som lå fra slutni nge n af sek s til star ten af syv (6,4 - 7,4) . Afslutn ingen på dag en ble v en ren opvisning fra d et russis ke hold . Det ene enorme løft efte rfulgt af d et andet tog os med ud på en lille rejse g enn em den store verd en , som mus ikken symbolisered e. Der var ma ng e flotte møns tre, svæ re og lang e ben& an nse rier og selvfølge lig de meget svæ re, høje, smid ige og meget flotte løft. De spa nske piger tog forn emt 2. ande np lads mens der va r kam p om 3. p lad sen , men pigerne fra Italien trak de t længste strå lig e foran Ukraine.

Chr istina Blic ksted fra Thisted va r eneste dansker ved Europ amesterskabe rne i Bonn , og d et va r hende s første rigtig store internati onale stævne ud enfor Nord en. Hun havde op til stævn et kæmpet god t med man ge timers hårdt arb ejd e i svømme hallen, i Fittnesc entret med styrketræning og aerob ic og med megen smid ig heds træning hjemm e hos sig se lv, så nu skulle d et b live spæ nde nde at se, hvor meget de t havd e hju lpet. På stævnets ande n dag skulle der først konkurreres i solo og de refter i hold . Igen var de t russerne

Så kom alle domm ers skræk - figurkonkurr enc en , hvor man skulle se den samme fig ur 146 ga nge . Fig urerne p igerne skulle op i var Barracu da me d helt sp in, Kip sp lit lukket 180 gr ad er, Nova og Side fiskehale Sp lit. Undertegn ed e havd e fået fornøje lsen af at dømme Nova, som hørte til en af de figu rer, de r b lev udf ørt lang somst. Elter 4 1/2 timers figurkonkurrenc e forelå resultatet. Syv russiske piger blandt de ti første, det var dog

Frygtens dag

Supe r træningsophold i nyt svømmecenter Fuld forplejning, overnatning og transport - ring for tilbud Vi er til for dig - hele året

Svømmehal m 8 baner, 1 m vippe og 3m platform, sauna og solarier. Danmarks bedste varmtvandsbassin m 35° varmt vand til vandaerobic, afslapning, babysvømning og handicapsvømning. Morskabsbassin m. rutchebane, boblebad, modstrømskanal og andre vandlege. Solpletten: udeområde m. beachvolly, petanque, skak, solområde, legeland og cafe. Cafe og konferencerum.

Svø nllnlleCenter Fal ster

~ ~~ ti

E l i te

M o r sk ab

SvømmeCenter Falster Kringelborg Alle 3 4800 Nykøbing F. TIt. 54 82 70 00 www.nyk-f-kom.dk/html/scf.html

E Me d næsten to point efter kom Joana FilelIa og And rea Fuentes fra Spanien og ige n var de r næsten to point ned til 3. Plad sen , hvor vi kunne finde pi gerne fra Italien Beatric e Spaz iani og Fed er ic a Ando lfi. I solofinalen kunne Anastass ia Ermakova så hæng e sin and en guldmedalje om halsen og igen var d et foran spa nske Joana FilelIa, men så b land ede Ukraine sig også i medaljehøsten. Ana stasiya Pavelyeva kom en på en kne be n 3. Plad s kun 0,040 foran Emanuela Rivarola fra Italien.

Ren opvisning

De spanske sølvvinde re

ret imponerende og dom inerende . Kun Anastasia Glous hkov fra Israe l, Joana FilelIa fra Spani en og Ana stasi ya Pavelyeva fra Ukrai ne kunne blande sig i top 10, men så kom russe rne og så ige n lige uden for top 10. For danske Ch ristina Blic ksted gik d et knap så go dt eller det vil sig, hun lavede nog le god e figu rer, dog med et par fej ltag elser og knap så megen smid ig hed som hos de øvrige de ltager, men fik ikke ret høje karakte rer, og her taler vi om både 5- & 6-taller, men når russern e, som var så go de , kunne få 6-, 7- & lave 8-taller, kunne man heller ikke forvente at Ch ristina Blick sted fik så høje karakter igen. Hun slutte de på en 138. plad s denne ga ng lige efte r de n finske p ig e. Sam menlag t b lev Chr istina Blick sted nr. 34 ud af 36 d eltagere og gik derved ikke vide re til finalen , hvilket vi heller ikke have turde håb e på. Men stæv net har været en oplevelse og meg et lærerigt for Christina Blicksted , så nu ved hun , hvad hun skal hjem og arbejde videre med i Thisted , før hun gø r klar til næ ste års Europamesterskab for juniorer.

Dominansen fortsatte Tid en var komm et til finalerne , hvor de 12 bedste , dog kun en fra hve rt land , sku lle kæmpe om g uidet. De russiske p iger fortsatte deres dom inans fra de indl ed end e rund er, og de var slet ikke præget af nerver, som man kunne se hos mange af de and re p ige r. Den 17-årig e Anastassia Ermakova og 1 6-å rige Maria Gromova fra Rusland svømm ed e til musikk en fra Zo rro og efte r en helt fantastisk opv isning med rigtig mange svæ re og lange ben- & armse rier, hvor de var så p ræc ise , at man tror det va r løgn, kunne de fortjent hæng e første sæt gu ldm edaljer om halsen , men nok ikke d e sid ste.

Som en tradit ion skal et stæv ne sluttes af med holdfinalerne, hvor man virkelig kan se nog et flot syn kro - ja, nogl e helt fantastiske op visninger selv om det faktisk er final er. Russerne gjorde det igen . De tog os med igennem en lille ve rdenstur, hvor de svømme de til typ isk musik fra forskellig e de le af verde nen og hvilken opv isni ng . Deres prog ram va r så ve lkoreograferet og p ræci st , at der ikke var en finge r at sætte på det. De havde mange spændende og meg et flotte løft, hvilket hæver sværhedsgraden væsentligt, og så va r deres prog ram næsten udelu kkende fyldt med mang e dob belt armeog benserier, og ikke på nog et tid spu nkt kunn e man sig e " Hov der va r vist en tejl «, hvilket fik en til at tænk e: " De piger er jo kun juniorer, hvad skal d et ikke føre til, når de b liver senio re r? «. Spa nien måtte igen nøjes med sølvet og Italien tog bronzen lige foran Ukraine. I d e sekundæ re p lacering er og lige ud enfor med aljerækkerne i alle tre d isc ip liner kom Ukraine, Frankrig , Grækenland og Israel. Altså Rusland tre gange europamestre og Danmar k p lac eret i d en sid ste tred jedel, men trods det er de t ab solut ikke urealistis k at vi deltager i et stæv ne af denn e kalibe r. Vi er et lille land , der slet ikke har samme træningsmu lig heder og samm e store ud valg af svømmere, som man har i de t store land e som Rusland , Italien, Græken land , Spanien og Ukraine. Dog gjo rde Christina Blicksted de t g anske godt, og hun kan helt sikkert væ re tilfred s me d sin p ræstation , og en de ltag else ved næste års EJM er slet urea listisk tor Chr istin a Blic ksted , man kan ald rig få for megen erfaring i d eltagelse i d e store internationale stævner, og inspi ration er jo altid godt at få med hjem til Danmark , så også vi kan fa en udvikling i dansk synkro.

Et russisk løft

• .!.'::Ii m '.!.""f~~r:::l:tl~~• • • • • • • • • • • • • • •• • •• • •

SYNKRO EJM 2000]

Christina Blicksted

En dansker skulle i ilden

Frygtens dag

Supe r træningsophold i nyt svømmecenter Fuld forplejning, overnatning og transport - ring for tilbud Vi er til for dig - hele året

Svø nllnlleCenter Fal ster

~ ~~ ti

E l i te

M o r sk ab

SvømmeCenter Falster Kringelborg Alle 3 4800 Nykøbing F. TIt. 54 82 70 00 www.nyk-f-kom.dk/html/scf.html

Ren opvisning

De spanske sølvvinde re

Et russisk løft

• .!.'::Ii m '.!.""f~~r:::l:tl~~• • • • • • • • • • • • • • •• • •• • •

• OFFICIELT • Fortsat fra side 3

- Medlemmer under 25 år, - Lokaler, - Aktivitetstimer, - Administration, - Trænerløn, - Medlemmer over 60 år. Hvis vi havde fået flere ordninger tilsendt, var antallet af hovedgr upp er sikkert forøget. Nu indgår hver af disse hovedgrupper ikke i nogen af ordningerne , men i et par tilfælde er der mulighed for at søge tilskud inden for 5 af ovennævnte hovedgrupper. Det må nødvendigv is kræve meget administration i den enkelte forening. I en række tilfælde er medlemstilskud ikke blot et beløb pr. medlem under 25 år, måske opde lt efter aldersgrupper, men også efter et pointsystem, hvor den enkelte idrætsgren er prioriteret. Dermed har nogle idrætsgrene en højere prioritet end andre, og blandt de kendte eksempler er svømning ikke prioriteret højst. Uddannelse af ledere og trænere gives der mange steder tilskud til, men det er få steder, hvor en del af tilskudsordn ingen direkte inkludere trænerløn.

Hvad så ?

[20]

Vi har med dette materiale fået et udvidet kendskab til, hvilke problemer vore klubber skal kæmpe med i dagligdagen. Når vi ser på forskellen på den dækningsgrad , vi har i de forskellige amter/områder, så må det overvejes i regionerne, hvilke ting, der kan gøres for at rette op på det. Det er ikke ukendt, at Københavns Kommune burde have flere idrætsfacil iteter og ikke mindst svømmehaller, men at også amter som Fyn, Sønderjylland og Viborg ligger under landsgennemsnittet, må give stof til eftertanke og overvejelser. De sidste tal fra optællingen for 1999 af medlemmer til DIF viser en nedg ang i medlemstallet på ca. 1.500. Mindre end frygtet, men alligevel den forkerte vej. Vi skal tilbage til 1987 for at finde et tilsvarende medlemstal. Uddannelses- og udviklingssektionen er godt i gang med at udarbejde en håndbog for klublederne, som forhåbentlig kan blive en god inspiration i det arbejde , der ligger i at organisere og få en klub til at køre godt i dag ligdagen . Vore klubvejledere , klubkonsulent og breddekonsu lent er klar med støtte, inspiration og vejledning til de klubber, der ønsker det. Samtidig skal vi alle være opmærksom på, at en revideret Folkeoplysningslov er trådt i kraft med praktisk virkning fra 1. januar 2001. Det vil sikkert være en god ide for klubberne , at være aktive med hensyn til, hvordan loven skal udmøntes i praksis i den enkelte kommune. Vi har været heldige og fået en god sponsoraftale med BG Aktiefond. En på sin vis usædvanlig aftale, hvor der skal satses på breddeaktiviteter. Vi skal i fællesskab have udviklet nye koncepter til landsdækkende breddeaktiviteter, som kan sikre såvel vore nuværende som potentielle medlemmer nogle gode oplevelser i svømmehallen. Oplevelser som også kan smitte af på medlemstallet, til glæde for os alle.

•

]

Indst illings kriterier til EYOD 2001 Piger 1.03.05 2.14.27 4.43.07 1.10.50 2.30, 16 1.08 ,90 2.31,08 1.20,26 2.49,67 2.33,43 5.23,06

Disc ip li n

Dreng e

100m fri 200m fri 400 m fri 100 m rygsvømning 200 m rygsvømning 100 m butterfly 200 m butterfly 100 m brystsvømni ng 200 m brys lsvømni ng 200 m indv . medley 400 m indv. medley

0.56.07 2.03,23 4.22.00 1.02.97 2.14,55 1.01,51 2.14,43 1.11,56 2.33,06 2.21,00 4.59,50

"Kvalifikation" periode: 0 1.01.200 1 -med io maj 2001 langbane/omregnet kortbane. Endelig per iode medde les af DIF i efteråret 2000 Holdkapper ud tages med mål om finaleplaceringer (4x100 fri/4x l 00 HM) Hver nation kan max. slille med en deltager pr. løb'

Kravtider til EJM svømning 2001 Pige r 0.27,45 0.58,89 2.07,50 4.25,95 909,67 0.31,33 1 06,29 2.22,09 0.28,89 1.04,22 2.21,27 0.34,59 1.14,82 2.39,45 2.24,62 5.04,45

Disc ip lin

Drenge

50 m fri 100 m fri 200 m fri 400 m fri 800/ 1500 m fri 50 m rygsvømning 100 m rygsvømning 200 m rygsvømning 50 m butterfly 100 m butterfly 200 m bu tterfly 50 m brystsvømning 100 m brystsvømning 200 m brystsvømning 200 m indv . med ley 400 m indv . med ley

0.24,21 0.58,80 1.54,77 4.02,87 16.11,31 0.27,78 0.59,30 2.07,38 0.25,63 0.57,16 2.07,40 0.30,38 1.05,94 2.23,67 2.09,50 4.36,89

Kvalifikationsperiode: 1.september 2000 til 13.maj 200 1. Holdet kan supp leres indt il 10.06.200 1 Holdkapper udtag es subjektiv t med forventninger om finaledeltageise. Det skal unde rstreges at ovens tående kravtider IKKE er absolute, men er udtryk tor det niveau vi forvente r DSLF's deltag ere har som minimum. Hver enkelt indst illet vilblive vurderet ud fra DIF's opstillede kriterrier om eliteori enteret international satsning, po tentiel frem tidig interna tional deltagelse etc . mv Danmarks idræts forbund UD TAGER holdet efter indstilling fra DSLF.

srørrs TIL KYSTLlVREDNIN GSPOST ERNE I 2000 DSLF's Livredningssektion etablerede i år 6 kystlivredningsposter - 4 i Jylland ved strande ne i Vejers, Blokhus, Løkken og Torn by, 1 på Fyn ved Fyns Badestrand i Nybo rg og 1 på Marielyst Stand på Falster. Med de beg rænsede mid ler Livred ningssektionen råder over, har det selvfølgelig været nødvendig t at ansøge en lang række fond e og kommuner om forskellige former for støtte materiel og økonomiske mid ler. Der er modtaget nedenstående økonomiske bidrag: 50 .000 kroner fra Tryg-B altica Forsikring 40.000 kroner fra Nordjyllands Amt 25.000 kroner fra Fab rikant Mad s Clausens Fond 20.000 kroner fra Hjørring Kommu ne 10.000 kroner fra Pand rup Kommu ne 10.000 kroner fra Hirtshals Kommune 7.500 kroner fra Blåvandshuk Turist!art 5.000 kroner fra Unidanmark-fonden 3.000 kroner Løkken Sparekasse 2.500 kroner fra Spar Købma nd en i Vejers 1.000 kroner fra Blåvand Kro 1.000 kroner fra Sportsmaster Varde 500 kroner fra Raasch ou Vejers 500 kroner fra Blåvand Feriehusud lejning 500 kroner fra Nord sø Sommerhusudlejning Følgende har doneret materiel: Tryg-Baltica Forsikring - 3 Kystlivredn ingstårne komplet uds tyret med gummibåd m. motor, red ning skrans, rescu ebo ard , førstehjælpskasse m.m. Hotel Klithjem i Vejers - morgen - og aftensmad til kystlivred derne Nyborg Vandrehjem - overnatning inkl. morg enmad Viking Life Saving Equipm ent i Esbjerg - 3 red ning sveste Unitalk Varde - 6 stk. taletidskort a 100 kroner taletid Af materiel er følgende stillet til rådighed: Land Rover Danmark - 6 nye Land Rover Ole Hulmose Stilladse r Esbjerg - tårn i Vejers Hjørring Stilladser A/S - tårne i Blokhus og Tornby Camp ing & Fritid, Esbjerg - 1 campingvog n Blokhus Cam ping - opbevaring af bådtrail er Løkken Vrå Kommune - lejlig hed til kystlivredderne Tøj leverand ør: SPEEDO - tøj til kystlivredderne til specialpr is

Livredningssektionen takker hermed alle ovenstile nde for deres bidrag, slJ/edes det igen er gjort muligt at sikre de badende ved en række strande i løbet af sommeren 2000.

RESULTATB0R i SYNKRO EJM i Bonn Figurer 1. Anastassia Ermakova, Rusland, 2. Elena Ovtchinnikova, Rusland, 3. Maria Gramova, Rusland, 4. loulia Chestakovitch, Rusland , 5. Elena Jouravleva. Rusland, 6. Anastasia Gloushkov, Israel, 7. Irina Tolkatcheva, Rusland, 8. Alexandra Chournkova, Rusland, 9. Joana Filella. Spanien, 10. Anastasiya Pavelyeva, Ukraine, 138. Christina Blicksted, Danmark, lait 36 deltage re. Solo Indledende Figurer Musik 1. Anastassia Ermakova, Rusland , 29,044 61,568 2. loulia Chestakovitch, Rusland , 28,071 59.956 3. Joana Fileila, Spanien 27,571 59,462 4. Emanuela Rivarola, Italien 27,185 58,526 5. Andrea Fuentes, Spanien 27,484 58,214 6. Beatrice Spaziani, Italien, 26,796 58,396 7. Anastasiya Pavelyeva, Ukraine 27,562 57.460 8. Anastasiab Gloushkov, Israel, 27,819 56,992 9. Darya Yosko, Ukraine 26.424 57,486 10. Effrosyni Gouda, Grækenland, 27,058 56,368 34. Christina Blicksted , Danmark, 21,603 45,344 lait 36 deltagere. Duet Indledende Figurer Musik 1. Anastassia Ermakoval Maria Grornova. Rusland . 28,702 60,736 2. Elena Jouravleval Alexandra Choumkova, Rusland, 27,835 59,410

82,982 81,932 81,029 80,204 79,717 79,484 79,444 79,339 79,288 78,749 : 61,724

Total 90,612 88.027 87,214 85,711 85.698 85,192 85,022 84,811 83.910 83,426 66,947

Total 89,438 87,245

3. Joana Filella/Andrea Fuentes, Spanien, 27,618 59,020 86,638 4. Beatrice Spaziani/Federica AndaIli, Italien, 26,764 58,162 84,926 5.Emanuela Rivarola/ Costanza Fiorentina, Italien, 27,135 57,408 84,543 6. Anastasiya Pavelyeval Lydmyla Hnatyuk, Ukraine 27,162 57,200 84,362 7. Tina Fuentes/Carolina Morales, Spanien 26,715 56,992 83,707 8. Audrey Abad ie/Maeva Marineau, Frankrig 25,378 57,954 83,332 9. Darya Yusko/Uiyana Moro, Ukraine 26,353 56,862 83,215 10.Effrosyni Gouda/Maria Moraiti, Grækenland 26,755 55,718 82,473 lait 31 deltagere . Hold Indledende Figurer 1. Rusland 28,029 2. Spanien 26,745 3. Italien 26,837 4. Ukraine 26,596 5. Grækenland 26,306 6. Frankrig 25,228 7. Israel 24,771 8. England 24,296 9. Holland 24,09 1 10. Slovakiet 24,336 11. Tyskland 23,560 12. Polen 22,250 13. San Marino 22,679

Musik 61,646 59,644 58,864 58,500 57,330 58,162 53,508 53,716 53,014 51,610 51,038 48,334 46,358

Solo Finale 1. Anastassia Ermakova, Rusland, 2. Joana FilelIa, Spanien, 3. Anastasiya Pavelyeva, Ukraine 4. Emanuela Rivarola, Italien, 5. Anastasia Gloushkov, Israel 6. Audrey Abadie, Frankrig, 7. Effrosyni Gouda , Grækenland 8. Magdalena Brunner, Schweiz 9. Kitty Zonderop, Holland 10. Joanne Hooper, England 11. Assia Anastassova, Bulgarien 12. Bernadett Karpatu, Ungarn Duet Finale 1. Anastassia Ermakova/ Maria Gramova, Rusland 2. Joana Filella/ Andrea Fuentes, Spanien,

Total 89,675 86,389 85,701 85,096 83,636 83,390 78,279 78,012 77,105 75,946 74,598 70,584 69,037 95,120 93,040 91,160 9 1,120 88,720 87,840 87,680 86,720 83,360 82,920 81,360 79,640

95,200 93,440

3. Beatrice Spazianil Federica Andolfi, Italien 4. Anastasiya Pavelyeval Lydmyla Hnatyuk, Ukraine 5. Audrey Abad iel Maeva Marineau, Frankrig 6. Effrosyni Gouda/ Maria Moraiti, Grækenland 7. Magd alena Brunnerl Katrin Eggenberger, Schweiz 8. Anastasia Gloushkovl Sivan Rolt, Istael 9. Katie Fordi Claire Butler, England 10. Miroslava Hola/ Petra Kovacova, Slovakiet 11. Esme Louiwsl Rachel Louiws, Holland 12. Zhaneta Baycheva/ Assia Anastassova, Bulgarien

79,000

Hold Finale 1. Rusland 2. Spanien 3. Italien 4. Ukraine 5. Frankrig 6. Grækenland 7. Israel 8. England 9. Holland 10. Slovakiet 11. Tyskland 12. Polen

96,160 93,880 91,840 91,560 89,040 88,720 84,360 84,120 80,360 79,720 78,440 74,840

91,480 90,480 89,960 87,600 87,080 85,840 82,960 81,880 81,720

Denmark - Czech Republic 8 - 4 G.A Switzerland - Portugal 2 - 8 (7.th place) Belarus - Czech Republic 2 - 3 (QF 1) Denmark - Sweden 6 - 5 (QF2) Belarus - Sweden 8 - 3 (5th place) Denmark - Great Britain 6 - 7 (Semifinal) Czech Republic - Ukraine 3 - 7 (Semifinal) Denmark - Czech Republic 11-8 (Bronze) Great Britain - Ukraine 8 - 5 (Gold) Slutstilling No. 1 GREATBRITAIN GOLD No. 2 UKRAINE SILVER No. 3 DENMARK BRONZE No. 4 CZECH REPUBLIC No. 5 BELARUS NO.6SWEDEN No. 7 PORTUGAL No. 8 SWITZERLAND

ARETS TRÆNERE

;~~e~~~~~r~ r::å~e~~~~jfr~~~~;~~~~-over-

træner 1999. Afstemningen fandt sted i Dansk Svømme

VANDPOLO

~~;~I~~;.nZf~~:~~~og~rÅ?~i~~~~i~~~~~~~de

B-EM FOR KVINDER ODENSE 17.-23. JULI 2000 Great Britain - Belarus 8 - 5 G.B Ukraine - Czech Republic 5 - 8 G.A Sweden - Portugal 5 - 3 G.B Denmark - Switzerland 13 - 2 G.A Belarus - Portugal 8 - 5 G.B Czech Republic - Switzerland 17 - 2 G.A Great Britain - Sweden 12 - 3 G.B Ukraine - Denmark 9 - 4 G.A Portugal - Great Britain 2 - 8 G.B Switzerland - Ukraine 6 - 9 G.A Sweden - Belarus 3 - 6 G.B

Diverse Danske Masters rekorder samt Nordiske og Europæiske rekorder sat ved VM

[22]

HERRER GRUPPE B 30 -34 Langbane 200 fri - Mort en Juh l. Hansen , USG 800 fri - Mort en Juh l. Han sen , USG 50 ryg - Mark Vog el, Vest 100 ryg - Mark Vog el, Vest 200 ryg - Mark Vog el, Vest 200 br yst - Henr ik Elmark , Herlev 100 fly - Mark Vogel, Vest 200 fly - Mark Vogel, Vest

2. 16. 14 10.17.37 0.27 .84 1.00.13 2.08. 11 2.56.4 7 0.58 .28 2.11 .19

30.07 .00 0 1.08.00 3 1.0 7.00 0 1.08 .00 30 .07.00 28 .07.00 30.0 7.00 01 .08.00

MOn MOn MOn ER MOn ER MOn ER MOn MOn NR MOn NR

HERRER GRUPP E D 40-44 Langbane 50 fly - Michael Thomsen, Hel singør O.2g.28 100 fly - Michael Thomsen , Helsingør 200 fly - Michael Thomsen, Helsing ør

27.07 .00 MOn NR 1.04.16 30 .07 .00 MOn N R 2.27.45 0 1.08.00 MOn N R

HERRER GRU PPE F 50-5 4 Langbane 200 fri - Bo Hyllested , Hermes 200 1M - Bo Hyllested , Herm es 400 1M - Bo Hyllested , Herm es

2.23 .25 2.46 .29 6.08 .93

3 1.07.00 MOn 27 .07 .00 MOn 29 .07 .00 MOn NR

HERRER GRUPPE H 60-64 Langbane 100 ryg - Jan Joh ansen, Hermes 200 ryg - Jan Joh ansen , Herm es 200 1M - Jan Johansen , Her mes

1.23 .24 3.09.6 7 3.06. 17

01.08.00 MOn NR 30.07.00 MOn 27 .07 .00 MOn

DAMER GRUPPE A 25-29 Langb ane 100 ryg - Chr istina Larsen, OS LF 100 fly - Christina Larsen, O SLF 200 fly - Christi na Larsen , OS LF

1.11.80 1.08.51 2.26 .99

29 .07.00 MOn NR 30 .07.00 MOn NR 01.08.00 MOn NR

DAMER GRUPPE B 30-3 4 Langbane 50 ryg - Gitte Raag aard, Hvid ovre 100 ryg - Gitte Raag aard , Hvid ovre 200 ryg - Gitt e Raag aard , Hvid ovre 200 1M- Gitt e Raag aard , Hvidovre

0 .33 .46 1.11.82 2.35 .33 2.40.8 0

31.0 7.00 01.0 8.00 30 .07 .00 27.07.00

DAMER GRUPPE C 35-39 Langbane 50 fri - Tine Carstense n, Næ stved 100 fri - Ann e Larsen, RAP 50 ryg - Sanne Ju el, Næstved 50 br yst - Sanne Juel, Næstved 100 br yst - Sanne Juel , Næstv ed 200 bryst - Sanne Jue l, Næstved

0 .30. 77 1.08.08 0 .36 .59 0 .39.32 1.23 .89 3.02 .79

01.08 .00 27 .07 .00 29 .07.00 30 .07.00 28 .07.00 28.0 7.00

MOn MOn MOn MOn

MOn MOn MOn NR MOn MOn NR MOn NR

50 fly Sanne Juel Næ stved 0.33 .23 27.07.00 MOn 100 fly Anne Larsen RAP 1.16.4930.07.00 MOn NR 200 1MSanne Juel Næ stved 2.45 .28 27.07.00 MOn NR 200 fri An ne Lar sen RAP 2.32.73 3 1.07.00 MOn DAMER GRUPPE E 45-49 Langbane 50 ryg - Hanne Spøer, RAP

0 .45.59

3 1.07 .00 MOn

DAMER GRUPPE I 65-69 Langbane 400 1M - Bir the M. Je nsen , Lyng by 8 .59.94

29 .07.00 MOn NR

DAMER GRUPPE J 70-74 Lang bane 400 fri - Grethe Bendtsen TIK-VAT89 50 ryg - Grethe Bend tsen TIK-VAT89 100 ryg - Grethe Bend tsen TIK-VAT89 200 ryg - Grethe Bend tsen TIK-VAT89 200 1M - Grethe Bendt sen TIK-VAT89 200 fri - Grethe Bend tsen TIK-VAT89

7.16.02 0.43 .83 1.36.39 3 .29.12 3 .47.21 3 .32.29

28 .07.00 31.07 .00 01.08 .00 30 .07.00 27.07.00 28 .07.00

MOn ER MOn ER MOn ER MOn ER MOn ER MOn

DAM ER GRUPPE K 75-7 9 Langbane 50 ryg - Lisa Friis GI40 0 .57.92 3 1.07.00 MOn NR DAM ER GRUPPE L 80 -84 Langbane 50 fri - Lis Knutzen, Lyngby 50 br yst - Lis Knutzen , Lyngby 100 bry st - Lis Knutzen, Lyngby 200 bry st - Lis Knutzen , Lyng by

0.57.35 1.04 .63 2.22.46 5.08 .15

0 1.08.00 28 .07.00 29.07.00 28.07.00

MOn MOn NR MOn NR MOn NR

WM langbane. 4x50m me d ley mix A 100-11 9 USG 29 .07.002.12 .72 Rikke Sven dsen 74 0 .38 .74 Martin Knudsen 7 1 0.36 .32 Henr ik Eriksen 72 0 .27 .93 Mar ia Knudsen 74 0 .29.73 C 160-199 Næ stved 29.0 7.00 2.15.62 Tine Ca rste nse n 62 0 .36 .59 Jasp er Nor dstedt-Jørg ensen 56 0.35 .34 Sanne Juel 65 0 .33. 79 Ebb e Grønlun d 5 1 0.29 .90 D 200-239 Herm es 29.07.00 2.30 .49 Jan Joh an sen 40 0.38 .08 Winn ie Grønb ech 53 0 .43 .27 Bo Hyll ested 49 0.31. 75 Hann e Møller 58 0 .37.39 4 x 50m fri mix B 120 -159 USG 3 1.07.00 1.55.77 1.50.83 1.46.90 1.42.65 Ebb e Rasmussen 49 0 .28.43 Rikke Sven dsen 74 0 .3 1.45 Henr ik Eriksen 72 0.26 .04 Mar ia Knudsen 74 0 .29.85