Svømmesport 2000 06

Page 1


LEDER

D H O L Do

]

[3] - Sponsor til både bredden og eliten

P N R TIL BADE BREDDEN OG ELITEN

,. ". ,. - ----

[5] - Topsvømmeren, erhvervsm anden og forfatteren [10] - Aalborg indfører pengepræmier

O

[12] - Mette Jacobsen skifter til Farum [14] - Udblik og forandring - -- -

DSLF har indgået en sponsoraftale med BG Bank: 1,5 millioner kroner på tre år til breddearbejdet, ikke mindst udtrykt i Danmark Svøm Langt. Oveni kommer yderligere 1,5 millioner kroner til elite-arbejdet, et sponsorat, hvis indhold ikke var helt på plads, da Svømmesport gik i trykken.

[18] - Britt Raaby stoppe r [20] - Noget af se på [23] - Bette Aage slår til igen [26] - Prøv babysvøm

Babysvømning vandsmægte r i København - [28] Man skal crawle, før man kan gå - [30] Myten om wader s - [32] Resultatbørs - [34] Set & Hørt - [35]

/jo

R S

D E

Baby-svømning bliver et stad ig større hit. Mang e erfar ing er er gjort rundt omkr ing , men ikke alle steder er forholdene optimale . Læs temaartiklerne side 23-31, hvor inkarnerede Svømmesports-Iæsere og så kan få et gensyn med den gamle babysvømmestjerne , Bette Aag e.

o

o

Aktivitetniveauet for DSLF's breddeaktiviteter er nu sikret for den kommende tre års perio de. »Svørnninq for alle - fra barn til pensionist - er en sund og god målsætning , som blandt andre slogans har været i fokus i de senere år. DSLF har nemlig i de seneste 6-8 år sat et stadig stærkere spotlight på udvikling af uddannelses- og breddetiltag til gavn for breddesvømningen generelt. Det har vi haft økonomisk mulighe d for i kraft af stadig stigende redegørelsestilskud fra DIF. Nu er bøtten som bekendt vendt , og tilskuddene fra DIF faldet drast isk. Derfor er det en meget glad bestyrelse, som med BG Aktiefond har indgåe t en 3-årig samarbejdsaftale, som medfører en økonomisk indsprøjtning til det fortsatte arbejde med at skabe breddeaktiviteter i vandet for hele den danske befolkning . Støtten til DSLF udgør 1,5 mio. kroner fordelt over de næste 3 år. DSLF forpl igter sig til at anvende midlerne på landsd ækkende breddeaktiviteter til gavn for med lemmerne af de danske svømmeklubber og hele den øvrige befolkn ing , som vi jo kan se som potentielle medlemmer. Det betyder, at vi nu skal fremskynde et udvi klings arbejde omkring sådanne tiltag for såvel børn som voksne. Indtil dette udviklingsarbejde medfører nye aktiviteter, har vi breddearrangeme ntet - Danrnark Svøm l.anqt - i den nuværende kendte form den 1. oktober 2000, som opfylder målet om at give alle danske familier mulighed for en positiv oplevelse i det våde element.

DSLF opfordrer de rfor alle da nske svømmeklubbe r - såvel de elitært orienterede, som de mere bred de-satsende - til at bakke 100 procent op om dette arrangeme nt, således at vi overalt skabe r synlighed om arrangementet og sikrer hele den danske befolkning mulighed for en svømmehalsoplevelse til gavn også for klubbernes lokale markedsfør ing .

Noget for Noget Svømmesporte n i. Danmark får ikke stillet 1,5 mio. kroner til rådighed for breddearbejdet uden at yde noget for beløbet. Vi skal naturligt nok skabe synlighed omkring sagen . Lad os i - Svørnrne-Danmark " - DSLF og klubberne i fællesskab - vise BG Aktiefond den første TAK for tilliden og den økonomiske håndsrækning i vort arbejde med at udbrede kendskabet til svømmesporten , ved at bakke massivt op om dette års udgave af - Danrnark Svøm l.anqt- og skabe landsdækkende synlighed omkring arrange mentet den 1. oktober.

r:.l;l~"I::4 ••lI:(e:'I:4:I'.~'~~"1~:i']:ll'j':.'~I.lI.J:i.=---------. Klubber, som endnu ikke har tilmeldt sig som arrangementssted , kan nå det endnu ved henvendelse til Forbundskontoret. Uddannelses- og Udviklingssektionen vil hurtigt gå i gang med at vide reudvikle og nyudvikle de fremtidige konce pter for lands dækkend e bredd eaktiviteter - og indd rage klubberne i arbejdet.

Tak til BG Aktiefond Sidste Nyt: DSLF's bestyrelse har udover ovenstående aftale om breddeaktiviteterne netop indgået en tilsvarende 3-årig sponso raftale med BG Bank omfattende alle andre aktiviteter herunder eliten. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med BG Bank.


LEDER

D H O L Do

]

[3] - Sponsor til både bredden og eliten

P N R TIL BADE BREDDEN OG ELITEN

,. ". ,. - ----

[5] - Topsvømmeren, erhvervsm anden og forfatteren [10] - Aalborg indfører pengepræmier

O

[12] - Mette Jacobsen skifter til Farum [14] - Udblik og forandring - -- -

DSLF har indgået en sponsoraftale med BG Bank: 1,5 millioner kroner på tre år til breddearbejdet, ikke mindst udtrykt i Danmark Svøm Langt. Oveni kommer yderligere 1,5 millioner kroner til elite-arbejdet, et sponsorat, hvis indhold ikke var helt på plads, da Svømmesport gik i trykken.

[18] - Britt Raaby stoppe r [20] - Noget af se på [23] - Bette Aage slår til igen [26] - Prøv babysvøm

Babysvømning vandsmægte r i København - [28] Man skal crawle, før man kan gå - [30] Myten om wader s - [32] Resultatbørs - [34] Set & Hørt - [35]

/jo

R S

D E

Baby-svømning bliver et stad ig større hit. Mang e erfar ing er er gjort rundt omkr ing , men ikke alle steder er forholdene optimale . Læs temaartiklerne side 23-31, hvor inkarnerede Svømmesports-Iæsere og så kan få et gensyn med den gamle babysvømmestjerne , Bette Aag e.

o

o

Aktivitetniveauet for DSLF's breddeaktiviteter er nu sikret for den kommende tre års perio de. »Svørnninq for alle - fra barn til pensionist - er en sund og god målsætning , som blandt andre slogans har været i fokus i de senere år. DSLF har nemlig i de seneste 6-8 år sat et stadig stærkere spotlight på udvikling af uddannelses- og breddetiltag til gavn for breddesvømningen generelt. Det har vi haft økonomisk mulighe d for i kraft af stadig stigende redegørelsestilskud fra DIF. Nu er bøtten som bekendt vendt , og tilskuddene fra DIF faldet drast isk. Derfor er det en meget glad bestyrelse, som med BG Aktiefond har indgåe t en 3-årig samarbejdsaftale, som medfører en økonomisk indsprøjtning til det fortsatte arbejde med at skabe breddeaktiviteter i vandet for hele den danske befolkning . Støtten til DSLF udgør 1,5 mio. kroner fordelt over de næste 3 år. DSLF forpl igter sig til at anvende midlerne på landsd ækkende breddeaktiviteter til gavn for med lemmerne af de danske svømmeklubber og hele den øvrige befolkn ing , som vi jo kan se som potentielle medlemmer. Det betyder, at vi nu skal fremskynde et udvi klings arbejde omkring sådanne tiltag for såvel børn som voksne. Indtil dette udviklingsarbejde medfører nye aktiviteter, har vi breddearrangeme ntet - Danrnark Svøm l.anqt - i den nuværende kendte form den 1. oktober 2000, som opfylder målet om at give alle danske familier mulighed for en positiv oplevelse i det våde element.

DSLF opfordrer de rfor alle da nske svømmeklubbe r - såvel de elitært orienterede, som de mere bred de-satsende - til at bakke 100 procent op om dette arrangeme nt, således at vi overalt skabe r synlighed om arrangementet og sikrer hele den danske befolkning mulighed for en svømmehalsoplevelse til gavn også for klubbernes lokale markedsfør ing .

Noget for Noget Svømmesporte n i. Danmark får ikke stillet 1,5 mio. kroner til rådighed for breddearbejdet uden at yde noget for beløbet. Vi skal naturligt nok skabe synlighed omkring sagen . Lad os i - Svørnrne-Danmark " - DSLF og klubberne i fællesskab - vise BG Aktiefond den første TAK for tilliden og den økonomiske håndsrækning i vort arbejde med at udbrede kendskabet til svømmesporten , ved at bakke massivt op om dette års udgave af - Danrnark Svøm l.anqt- og skabe landsdækkende synlighed omkring arrange mentet den 1. oktober.

r:.l;l~"I::4 ••lI:(e:'I:4:I'.~'~~"1~:i']:ll'j':.'~I.lI.J:i.=---------. Klubber, som endnu ikke har tilmeldt sig som arrangementssted , kan nå det endnu ved henvendelse til Forbundskontoret. Uddannelses- og Udviklingssektionen vil hurtigt gå i gang med at vide reudvikle og nyudvikle de fremtidige konce pter for lands dækkend e bredd eaktiviteter - og indd rage klubberne i arbejdet.

Tak til BG Aktiefond Sidste Nyt: DSLF's bestyrelse har udover ovenstående aftale om breddeaktiviteterne netop indgået en tilsvarende 3-årig sponso raftale med BG Bank omfattende alle andre aktiviteter herunder eliten. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med BG Bank.



"

l ·... •

-

".

,

.

,)

.'"

,

I

I

........, f

[5] 1 ...~~ .....,

........

l

'

.

Knud "Gleie er et af a e helt store internationale navne i dansk ~(", . . svemmetuetorie. Men det Kan -k nibe med at finde ham i den histo'risk~ dckumentetion . Hap'9.~\ " .' . ,",~e[dens~. og Europarekorder blev " : --: nemlig nulstillet 'da - : ' . ... ·z '~:~~~<; b rystsvømnirigen undergik store ; : ,L', .~ '\'. ., . f.:-: tek oiske regelændringer i, . . (, . . r .. ' . . ;........ .50erne.Met tsucces havde' han,' y'. . , og tilo tops i erhvervslivet.kom han ... ..... ., ogsCj.. Senest ha(han ogsa markerf!t sig meq ~en rejsebog. ': . . ~~ .'

....- .

.....

....

j

-

..-!.

l

,

-

o "

0/.;1:,-"

.:.''i "J'. . . r

o'.

,f.

• }-:'

;.:': o

"'•

..~t:'"

o~

;:,

:-' '' .1-

;~':i' .!'l" '" "~': <

o -:

,.' 't·-

I

:~. ~;ot

~r'

... ,.

- 'l.r

.

~"

o~

l"

-

:.

• It

r·:: .; :

~f.~

o,. ._ '1'(::<: . I

-c

-

"

"

;

..

·i.\

-,

.

<>

':"'~ •


, ,.

.

{).l'

,

.

"I

I

i,......

' ;:~ 1~@~øiPJ~ iw~r~1JJo .~!Rj\VJ[}j] mwl®~fA\OO@~~ @@ [f@rn1~fA\,ru~rn1~lli r~~:, , ~,- '-I.:'"DET '" 20. ARH UNDREDES ~ "'1

:~

o

J,

.J

~

'~ .$

Jo

~

_

:

-

;

1

.

~,

SVØ MMERE

'

.

.

.

~

'i,,'

'.

~ ">. .

ll{

:~~}

,

J{ .

' lokke mig til " De unges svømning" . Det var Jeg nu ik'ke meget for, men je,g ~Ite kronen med en kammerat, og 'så stillede vTop. ' ' . '-, " De unges svømning va r noget, som Politiken arrangerede i mange år, Man rekrutterede rent faktisk E;n 'del svømmere på.den måde. Jeg fik efter stævnet • f.o.( • , en række i n~ n v end e l s er fra nogle klubber, for\o;jeg va r ' ve d en fejltagelse blevet udråbt , . som' virfaer,, ~ selvom jeg kom ind som nummer seks. Jeg kom selvfølgelig hurtigt ned på jorden' igen, men mit billede var blevet taget, så det endte i avisen."

.'

" ,

.~,

/~;,'

'~" ~. . _ ~ .~.: J.. '\_ . Man kan vel sige om svømning, atehten .skal man være under vandet eller 'ovenpå,- og der er ingen tvivl om?t man svømmer hurtigst under vandet .« , .'

.

.

.... ""

_:~.

lnspirereti Zqo . 1:' . '~r.'- " '·'\Yf.:;ii....,. ""'- , ... '-''C'',' ',' il' c ' : Hold fast i den . Brystsvømningsteknik er noget vi', , ,=I !:t' vender tilbage til, men ,tørst får, Knud 'Gleie" ordet ". ige'n: " Jeg h ar altid væ ret meget teknisk interesseret,,og" . ).; >:. min svømning har altid' været teknisk betonet. Jeg lærte meget af at sidde ude ..l zoologisk have og kigge på søløverne og sælhundene. . " , .-' . , ~' ,; Sluttede på'toppen Jeg læsie. også en-del bøqerorn fysik, turbulente 'Jeg læ rte meget ' af y, , Knud Gleie svømhlede 'f ta han var elleve til han var • strømnin'ger i va ndet og den slags ,i min,fritid, for at .siClde 'ude>j zoolo. ,21. Han var således re lativt u~g "da,han ståppe de, det var jo ikke ' ~oget man ellers gik' så højt op i gisk have og kigge d ~n gang '«/llf - , " . IS,-, I; · .... men det '<,ar der n en grund til. Han havde' på det på , søløverne o'g , ,,' . '~" ;--l ,) ...... .:;:.;' . .'I/I~· tidspunkd~~! ,f~ldtidsjob og læste cand. m,ef c ,, fire ' . ..l J ';r-.r ' , , -, sæ lhundene. ' . . l ...:.' , .; aftener om; ugen .p å handelshøjskolen, Det var i Var d$f'n~g:et din træn er op muntrede d ig til? .... Knud Gleie -c 1957, "'.' " Nej ,det var det egentlig ikke , Jeg trænede rneqet , -, 0 " -: Knud Gleie va r på toppen: og såg,§11 ;mener han ' selv." , ... også man bør slutte: Mens legen er god : Han ~. - ......,;.~.........vandt det danske mesterskab i 100 og 200.. meter Hvornår begyndte diUalent at vis~:..!iig ? ,.;:-~ b.;',:.~,.~ """ bryst 'i perioden 1952-56, og vandt .ligeledes ,Jeg var vel 13, 1'4, 15 år da jeg begyndte at vinde. ' ._ ., -' /r,mesterskabet i 100 fly i 1952, samt 200 meter fly j C:::' Jeg 'tror jeg satt:r12 danske-rekorder i 1952, hvo r , '~": ~'1 953-54 . ' .. ~., ;, o, jeg var 16 år gammel. Det va r det år, jeg deltog i, " Jeg havde nået de mål jeg havde .sat mig,,Jeg OL for første gang, og' jeg karuh uske at pressen va r med til OL to.9ange og have .sat ~o ~erdensregjorde et stort nummer ud af, 'at det var en ,reko rpe. . '''-''. korder på 200 meter- bryst og 220 yard-bryst«. ' pr. mEtQed', ,,' ", " .1i.~\ ";$~~ 'Han smiler,' og .Dolder en\ kort pause'4;'in8en 'han -, ';, .~I I." " fortsætter: ....-; . ' , De/ startede altså meg et brat? ! I »Jeg startede egentlig med at svømme' c rawl, og - Ja, det startede, da jeg slog overi brystsvømnlnq, min træner,' som dengang hed Jørgen Jørqensen og ) agde min stil om. -·~~,r:E/ J--:, ,' ~ trak mig til ~ide, da jeg kun var en "§ior dreng , og , ..Første gang jeg svømmede bryst Blev jeg nummer hviskede mig f i øret, at jeg kunne blive dan- '''sidst, ~g de grinte,'af. mig, men så tror,j eg ikke, at jeg tabte siden . ,, ~' " ' marksmester, hvis j~g' gjorde noget ved .det. Hvor / ', ", . ,'/'" rnanqe han så har sagt det t il, ved jeg ikke'. Men på et tidspunkt'slog jeg 'så ove r i brystsvemnlnq" Jeg Fly og bryst " , i . <;I'-. ';{" , ~ , -" svømmede meget ·anderledgs end de fleste, Jeg Slår man' op i al e' tilgængelige opslags\}ærker, vil ......... , trak vejret når jeg førte :1'rrrl~d~' fremad, for ikke at , .~ man 'se, at brys sv:~mnin gsr~kård~r"kun står listet komme under vandet, og det jo nærmest dlarne-' fra" 1958 og frem,'Ud ' over problemer med at finde tralt-rnodsat af denmåde, man svømmer på i dag . dokumentit!on på~K~Ud Gleies iider til denne) rti-. ,,' ~ kel, giver"det .ikke anledning til de store ove rvejel ser, men bag det årstal ligg er en interessant histo- ., rie ·om brystsvømningens udvikiing , Det er her , brystteknikken kommer iC')d i billed'(;t."' I 1952 var butterfly og brystsvømning endnu karakt eriseret som den ~amme svø'mmeare Oet betød,at Knud Gleie i lighed med alle andre brystsvømmere , kun opnåede indledende piaceringer-ved OL:,;De • • ' ..' • \ . -to "\ !'..." '. :.. seksten semifinalister svømmede' alle butterfly, og ";'<oe's;'(;;mmere, der svøm, mede » ortodo k'~". . ~ ,". ~

~

O"

- _ I

,

_

,, '

-:'

'

~

'

, I

..\\.'

~~. ~

l

»~

~

~(

'

,

~

".

~i

"

,

!, ~

J '

(t \\'"

, I.

• I' .

!

"

l

.

'.

\

. . .. .

"'t~

I

,..~ ,

' .

\

-.~~.~-

, ;

;:I"::(~;, ?l y mPi, S ke

:. ( : '

.

L- }

.'--j "... r-:;-' -:-.

~

.

10 år er ikke lang·t id,:lkke, desto mindreJik Knud -- Prøv at tænke på dufte af .hav,'Jet Brise",og friSK • Gleie i det tidsrum lært at svømme , skiftede,stil fra tang. Dukker der ikke et billede op? Jeg tror del. ' c rawl til bryst, satte sig på ~, ' Dufte g lemm~s ikke }lusk'< ''''..~ samtlige danske rekorder i " ....... , w / ", at dufte, når. du rEljSer!,, ' bryst og"ufly, '<-deltog i to ;! ' '. <~ • . / tit$. Knud Gleie debGterede i lege, og satte , Det ' vi l ' si'k kert" more at .-1997 forfatter 'med rej• ~"rpgså Ii~e et. par ver(~Jlnsre- ' man va r vildt imponeret 'over i 1954 at s~pogen - Glæden er en let ~, :'~ korder Ind Imellem.' kunne .:flyv~ til , Japan 'på 56 time r me,d bagage" , hvorfra ove nEfter ti ,år ien alder af 21 :. en 'optankrling hver tiende time . Man var stående cit~t:.~tammJr. Når ' , ' besluttede han a( holde op , ~~" også .g Odt' bimmelims, når man ,Qåed e valget er faldet på netop frem , ~. . ..: den 'passage 'som i ~dled • . Han' arbejdede derefter for svømmeforbundet i et par ~ Knud Gleie ning tir}en artikel om svøm~ ,I b ~~ , ' .år, men har ikke siden dyr~ , meren :Knud ',Gleie, så er ket svømning - heller ikke ?;' det fordi den meget illustrapå, T oti?,nsplan. Harlj ,Q,ar dog ikke ligget:,på den tivt viser et' sanse.nde menneskes t~lg an g til livet og ~ ' , lade side, 'og på de næste sider fortælles historien, erindringsstoffet: . , ~. ,: .. . " .... .. .. .:. . om Danmarks hidtil største mandlige brystsvøm· '" ,,' .-,. ~ CI,. • . , me( I::n alsidig mand der har prøve't lidt "af hvert. . ..... . Startede sofJ} prof, ;....'( ~'f'' ' Sc~neski'ft:'i ''Ari9alusieN ''f 996: » E~' det ikke foruri~ Det er især·erindririger, som deYføt5eriØe,vil handle ',~ ,,-, . ~ 9~r1j9t, s,or:n dufte på umådelige brøkdele af et om. Knud Gleie: C!plevede meget i fi'n..,fo rholdsvis ~ sekund" ka'n .fremkalde og tegne knivskarpe erinkort~ svømme~arriere . Han begyndte som elreve- -.' 'dringsbille9,.er, f~a hjernens filn:!lager? Med dufte årig, ved svømmestæ~net " D~ unge!? svømning",,,:?, ~, _( kan man blade' i 'sin ege,9 h ~l!,priv~te billedbog . ' som Politiken i :mange år 'arrangered,e. i Frederiks\, / Fra de lev.~n9.e pinjers~d9,tj;swinger mine tanker til berg ~vømmehal, og. d~t tiører der enf'hlStorie med f skåret tr.æ~brædd~rog krydsfih:$r"pg som et f1~srtil. back ser jeg min fars snedkerværksted med de . berolig~nde ,dufte af tildannet':-træ.:Oufte'er'for mig (,' Knud Gleie fortæller;...Man kan vei :næsten sige, at oåde dufte:pg 'et r~g ister af tiltiøre'n ~ ~ billeder. Oufjeg' startede som professionel, for jeg fik 1 krone af · en 'dame per vores vej : hvis jeg ville begynde at ten af forårets førstesyrene( ' betyderet' ganske bestemt"hjørne i min barn'doms 'have - med~kan isvømme. Hun,havde selv være t med til at grave ud " ner, hvis varme..-gærende ,lugt også erindres, så til et svømm~bassin på MidtsJælland j si'n ungdom, og hun syntes det kunne være sjovt hvis hun kunne jeg ikke kan koriJme en kanin nær uden at mindes, . .~' '. tS..( '~ ' ,'

: :', t" ~t. .

' ,

.

n09Ie~~t ~"j:;ø~~,

' ,§ ,-

~i!:_

-'.I""!!:. ~f·. ..

•.

.~/; lo-

~om

'

.~,

er

l

, "

Brystsvømning måtte se sig svøm rlJ~t agterud " Det forhold , ~ I ev ændret efter' He!sinki legene. Butterfly , "blev en selvstændig ,svømme'art. .-

"'.(\:.' lJhder. vandet '

.

~

"'.

," .~

1.\

'~ '

:",

,

i,-'

'..,

......A::;'

Brystsvømmerne havde imidlertid fundet an dre måder at · fr~m me præstationen på end ved fremc føring af ar~ene over va nde t. Ved. leg'ene i 1956 , ..... .- kunne '( msln således 9pservere at de fleste brystsvømmere tilbagelagae store afstande under va ndet. Knud Gleie siger: ., ', " Det at svømme brystsvømning under vandet var ~

.' /,/' •

"

<~,

,

,

" ,

j ,-t,u: '.

I

.,'

., j


, ,.

.

{).l'

,

.

"I

I

i,......

' ;:~ 1~@~øiPJ~ iw~r~1JJo .~!Rj\VJ[}j] mwl®~fA\OO@~~ @@ [f@rn1~fA\,ru~rn1~lli r~~:, , ~,- '-I.:'"DET '" 20. ARH UNDREDES ~ "'1

:~

o

J,

.J

~

'~ .$

Jo

~

_

:

-

;

1

.

~,

SVØ MMERE

'

.

.

.

~

'i,,'

'.

~ ">. .

ll{

:~~}

,

J{ .

' lokke mig til " De unges svømning" . Det var Jeg nu ik'ke meget for, men je,g ~Ite kronen med en kammerat, og 'så stillede vTop. ' ' . '-, " De unges svømning va r noget, som Politiken arrangerede i mange år, Man rekrutterede rent faktisk E;n 'del svømmere på.den måde. Jeg fik efter stævnet • f.o.( • , en række i n~ n v end e l s er fra nogle klubber, for\o;jeg va r ' ve d en fejltagelse blevet udråbt , . som' virfaer,, ~ selvom jeg kom ind som nummer seks. Jeg kom selvfølgelig hurtigt ned på jorden' igen, men mit billede var blevet taget, så det endte i avisen."

.'

" ,

.~,

/~;,'

'~" ~. . _ ~ .~.: J.. '\_ . Man kan vel sige om svømning, atehten .skal man være under vandet eller 'ovenpå,- og der er ingen tvivl om?t man svømmer hurtigst under vandet .« , .'

.

.

.... ""

_:~.

lnspirereti Zqo . 1:' . '~r.'- " '·'\Yf.:;ii....,. ""'- , ... '-''C'',' ',' il' c ' : Hold fast i den . Brystsvømningsteknik er noget vi', , ,=I !:t' vender tilbage til, men ,tørst får, Knud 'Gleie" ordet ". ige'n: " Jeg h ar altid væ ret meget teknisk interesseret,,og" . ).; >:. min svømning har altid' været teknisk betonet. Jeg lærte meget af at sidde ude ..l zoologisk have og kigge på søløverne og sælhundene. . " , .-' . , ~' ,; Sluttede på'toppen Jeg læsie. også en-del bøqerorn fysik, turbulente 'Jeg læ rte meget ' af y, , Knud Gleie svømhlede 'f ta han var elleve til han var • strømnin'ger i va ndet og den slags ,i min,fritid, for at .siClde 'ude>j zoolo. ,21. Han var således re lativt u~g "da,han ståppe de, det var jo ikke ' ~oget man ellers gik' så højt op i gisk have og kigge d ~n gang '«/llf - , " . IS,-, I; · .... men det '<,ar der n en grund til. Han havde' på det på , søløverne o'g , ,,' . '~" ;--l ,) ...... .:;:.;' . .'I/I~· tidspunkd~~! ,f~ldtidsjob og læste cand. m,ef c ,, fire ' . ..l J ';r-.r ' , , -, sæ lhundene. ' . . l ...:.' , .; aftener om; ugen .p å handelshøjskolen, Det var i Var d$f'n~g:et din træn er op muntrede d ig til? .... Knud Gleie -c 1957, "'.' " Nej ,det var det egentlig ikke , Jeg trænede rneqet , -, 0 " -: Knud Gleie va r på toppen: og såg,§11 ;mener han ' selv." , ... også man bør slutte: Mens legen er god : Han ~. - ......,;.~.........vandt det danske mesterskab i 100 og 200.. meter Hvornår begyndte diUalent at vis~:..!iig ? ,.;:-~ b.;',:.~,.~ """ bryst 'i perioden 1952-56, og vandt .ligeledes ,Jeg var vel 13, 1'4, 15 år da jeg begyndte at vinde. ' ._ ., -' /r,mesterskabet i 100 fly i 1952, samt 200 meter fly j C:::' Jeg 'tror jeg satt:r12 danske-rekorder i 1952, hvo r , '~": ~'1 953-54 . ' .. ~., ;, o, jeg var 16 år gammel. Det va r det år, jeg deltog i, " Jeg havde nået de mål jeg havde .sat mig,,Jeg OL for første gang, og' jeg karuh uske at pressen va r med til OL to.9ange og have .sat ~o ~erdensregjorde et stort nummer ud af, 'at det var en ,reko rpe. . '''-''. korder på 200 meter- bryst og 220 yard-bryst«. ' pr. mEtQed', ,,' ", " .1i.~\ ";$~~ 'Han smiler,' og .Dolder en\ kort pause'4;'in8en 'han -, ';, .~I I." " fortsætter: ....-; . ' , De/ startede altså meg et brat? ! I »Jeg startede egentlig med at svømme' c rawl, og - Ja, det startede, da jeg slog overi brystsvømnlnq, min træner,' som dengang hed Jørgen Jørqensen og ) agde min stil om. -·~~,r:E/ J--:, ,' ~ trak mig til ~ide, da jeg kun var en "§ior dreng , og , ..Første gang jeg svømmede bryst Blev jeg nummer hviskede mig f i øret, at jeg kunne blive dan- '''sidst, ~g de grinte,'af. mig, men så tror,j eg ikke, at jeg tabte siden . ,, ~' " ' marksmester, hvis j~g' gjorde noget ved .det. Hvor / ', ", . ,'/'" rnanqe han så har sagt det t il, ved jeg ikke'. Men på et tidspunkt'slog jeg 'så ove r i brystsvemnlnq" Jeg Fly og bryst " , i . <;I'-. ';{" , ~ , -" svømmede meget ·anderledgs end de fleste, Jeg Slår man' op i al e' tilgængelige opslags\}ærker, vil ......... , trak vejret når jeg førte :1'rrrl~d~' fremad, for ikke at , .~ man 'se, at brys sv:~mnin gsr~kård~r"kun står listet komme under vandet, og det jo nærmest dlarne-' fra" 1958 og frem,'Ud ' over problemer med at finde tralt-rnodsat af denmåde, man svømmer på i dag . dokumentit!on på~K~Ud Gleies iider til denne) rti-. ,,' ~ kel, giver"det .ikke anledning til de store ove rvejel ser, men bag det årstal ligg er en interessant histo- ., rie ·om brystsvømningens udvikiing , Det er her , brystteknikken kommer iC')d i billed'(;t."' I 1952 var butterfly og brystsvømning endnu karakt eriseret som den ~amme svø'mmeare Oet betød,at Knud Gleie i lighed med alle andre brystsvømmere , kun opnåede indledende piaceringer-ved OL:,;De • • ' ..' • \ . -to "\ !'..." '. :.. seksten semifinalister svømmede' alle butterfly, og ";'<oe's;'(;;mmere, der svøm, mede » ortodo k'~". . ~ ,". ~

~

O"

- _ I

,

_

,, '

-:'

'

~

'

, I

..\\.'

~~. ~

l

»~

~

~(

'

,

~

".

~i

"

,

!, ~

J '

(t \\'"

, I.

• I' .

!

"

l

.

'.

\

. . .. .

"'t~

I

,..~ ,

' .

\

-.~~.~-

, ;

;:I"::(~;, ?l y mPi, S ke

:. ( : '

.

L- }

.'--j "... r-:;-' -:-.

~

.

10 år er ikke lang·t id,:lkke, desto mindreJik Knud -- Prøv at tænke på dufte af .hav,'Jet Brise",og friSK • Gleie i det tidsrum lært at svømme , skiftede,stil fra tang. Dukker der ikke et billede op? Jeg tror del. ' c rawl til bryst, satte sig på ~, ' Dufte g lemm~s ikke }lusk'< ''''..~ samtlige danske rekorder i " ....... , w / ", at dufte, når. du rEljSer!,, ' bryst og"ufly, '<-deltog i to ;! ' '. <~ • . / tit$. Knud Gleie debGterede i lege, og satte , Det ' vi l ' si'k kert" more at .-1997 forfatter 'med rej• ~"rpgså Ii~e et. par ver(~Jlnsre- ' man va r vildt imponeret 'over i 1954 at s~pogen - Glæden er en let ~, :'~ korder Ind Imellem.' kunne .:flyv~ til , Japan 'på 56 time r me,d bagage" , hvorfra ove nEfter ti ,år ien alder af 21 :. en 'optankrling hver tiende time . Man var stående cit~t:.~tammJr. Når ' , ' besluttede han a( holde op , ~~" også .g Odt' bimmelims, når man ,Qåed e valget er faldet på netop frem , ~. . ..: den 'passage 'som i ~dled • . Han' arbejdede derefter for svømmeforbundet i et par ~ Knud Gleie ning tir}en artikel om svøm~ ,I b ~~ , ' .år, men har ikke siden dyr~ , meren :Knud ',Gleie, så er ket svømning - heller ikke ?;' det fordi den meget illustrapå, T oti?,nsplan. Harlj ,Q,ar dog ikke ligget:,på den tivt viser et' sanse.nde menneskes t~lg an g til livet og ~ ' , lade side, 'og på de næste sider fortælles historien, erindringsstoffet: . , ~. ,: .. . " .... .. .. .:. . om Danmarks hidtil største mandlige brystsvøm· '" ,,' .-,. ~ CI,. • . , me( I::n alsidig mand der har prøve't lidt "af hvert. . ..... . Startede sofJ} prof, ;....'( ~'f'' ' Sc~neski'ft:'i ''Ari9alusieN ''f 996: » E~' det ikke foruri~ Det er især·erindririger, som deYføt5eriØe,vil handle ',~ ,,-, . ~ 9~r1j9t, s,or:n dufte på umådelige brøkdele af et om. Knud Gleie: C!plevede meget i fi'n..,fo rholdsvis ~ sekund" ka'n .fremkalde og tegne knivskarpe erinkort~ svømme~arriere . Han begyndte som elreve- -.' 'dringsbille9,.er, f~a hjernens filn:!lager? Med dufte årig, ved svømmestæ~net " D~ unge!? svømning",,,:?, ~, _( kan man blade' i 'sin ege,9 h ~l!,priv~te billedbog . ' som Politiken i :mange år 'arrangered,e. i Frederiks\, / Fra de lev.~n9.e pinjers~d9,tj;swinger mine tanker til berg ~vømmehal, og. d~t tiører der enf'hlStorie med f skåret tr.æ~brædd~rog krydsfih:$r"pg som et f1~srtil. back ser jeg min fars snedkerværksted med de . berolig~nde ,dufte af tildannet':-træ.:Oufte'er'for mig (,' Knud Gleie fortæller;...Man kan vei :næsten sige, at oåde dufte:pg 'et r~g ister af tiltiøre'n ~ ~ billeder. Oufjeg' startede som professionel, for jeg fik 1 krone af · en 'dame per vores vej : hvis jeg ville begynde at ten af forårets førstesyrene( ' betyderet' ganske bestemt"hjørne i min barn'doms 'have - med~kan isvømme. Hun,havde selv være t med til at grave ud " ner, hvis varme..-gærende ,lugt også erindres, så til et svømm~bassin på MidtsJælland j si'n ungdom, og hun syntes det kunne være sjovt hvis hun kunne jeg ikke kan koriJme en kanin nær uden at mindes, . .~' '. tS..( '~ ' ,'

: :', t" ~t. .

' ,

.

n09Ie~~t ~"j:;ø~~,

' ,§ ,-

~i!:_

-'.I""!!:. ~f·. ..

•.

.~/; lo-

~om

'

.~,

er

l

, "

Brystsvømning måtte se sig svøm rlJ~t agterud " Det forhold , ~ I ev ændret efter' He!sinki legene. Butterfly , "blev en selvstændig ,svømme'art. .-

"'.(\:.' lJhder. vandet '

.

~

"'.

," .~

1.\

'~ '

:",

,

i,-'

'..,

......A::;'

Brystsvømmerne havde imidlertid fundet an dre måder at · fr~m me præstationen på end ved fremc føring af ar~ene over va nde t. Ved. leg'ene i 1956 , ..... .- kunne '( msln således 9pservere at de fleste brystsvømmere tilbagelagae store afstande under va ndet. Knud Gleie siger: ., ', " Det at svømme brystsvømning under vandet var ~

.' /,/' •

"

<~,

,

,

" ,

j ,-t,u: '.

I

.,'

., j


,~

..

.

~

~'.

.,~'. ,

l'" ;9-~";, .

..•. ':..

'(o

....

.

\.

..

'.'

:.

,.~,).

.

.

\

"

.

,""

-,

-.

"

... ~.

o::.

'(o

'4';' '!'""

'-,

t .·..·

r1l[\ ' . • ~ ...I~... .'.. l\: J...j!D , \,;', ~~'tfflr . .. . .. ".,.(. ' " . ", . jeg vel i~ al .~,~s ke d e n h e d de ~n9B; · ind.f ørte i ~an..ning på svømningen. Tidligere tiders store svøm""".,. mark. Nar Jeg svømmede .en·100 meter bryst, sa vII . rnersker .Karen .Marfir ethe Harup og"G reta And er"". '.jeg tro, a t jeg svømmede 85 meter under vand et: . sen rejste begge !Jd i lan'ge period er, og Knud GleDet;QJl3v' så forbud t efter ,Fl~ as kong r~s under ie fik ogs å et tilbud fra ,en.·~rn·erikari'sk klub.} ian · Australien i '56, hvor jeg også var med . Siden har havde mødte en træner fra Ohio State University det kun været lovligt at -svømme det her enlige tag p å.sin turti lJapan, o({~ar ,blevet inviteret til at komme' de rover for at træne :og-studere.. Alle pap irer · efter start ,og vend ing . Jeg "havde allerede inden ~.,\. " lagt min st(1 om, for:' på et' hal~tred smeter bassin var ogs å i orden , rnerrsltuatlonen var ~~ anden fo~ ~. ' kunne jeg ikke' syømme så lang under vandet ,' så en ung mand : 'jeg toqto tag unde r og et 'tag over hele vejen igen »:.Jeg manglede kun at arrangere rejsen ..Jeg havd e nem. « . . . '\ \ " på det tidsp unkts. netop

<;1-;....... . ;

"

o••:

."

.i · ~t

,

.

;.: :

.

.

'•.

'!fif

.

s.../r' i:" ~ .'~' ~ . • . '. _ .'. ...... ' . J... . . direktør fort Kai Dige Bachs .olieselskab. inden han , . , ,~., ,som 60-årig'tbesluttede at.,ny~ ~ sit otium: Ikke at . " .;" ' det på nog en måde har 'sænket ternpo et. " Min kone' og jeg har dfse'neste å; .9yklet en del i ud land et..Sådan ,noget med at køre over Pyrenæerne og op på topp en af Vesuv. Vi kan god t. lide en • god uOfordring begg e to. .Jeq . st år også 'r:neget på ·f.s ki og . sejler jollesejlads ~ · ·låserjolle . Nu her rejser'c.' '~": ~jeg til Grækenland .oq''sejler fQr 28. år H ræk 'r ur"jdt med nogie kammera ter i enuqes tid ..:,• .

~

.•...

,~ , ~

",

ot:

."

UdVikli~.g~n

,:;.;:. ,, (

.

~"-

:1

. -:t

. . .

I

,

..

betød ' at bry..-, ~.~'" "., ' ~~! taget første. del ' a( HA, da : blev ' -' det faldt i. hak, oq - det 'Interviewet lakker mod enden , og der '~r iRke man".-; 1<., . . ændret, og de rmed blev\ Hvis man er tiltrukket 'af Ko nkurrence så betød, aYje g skulle afbryde ~'. ' ge emner der IRke blevet'· vendt, men hvad har l . :.' alle gar;nle rekorder sle!tet,. er man vel også tiltrukket af den 'frie ~i~t · studie,. ,2g et turde ' . I været Knud Giei~s største oplevelsec;i, forbindelse ogs ( \'Knud . Gleies. Ija':) konkurrence , -d e r,.-1 iiersker i ..d et private. jeg ikke., Jev :var . simp~ltmed svømningen? 'Til det spørgsmåf'fæ ner han sig . satte" i 1953 verdensrekord ' . erhvervsliv; ,Gør ~m-a~""en indsats, så får hen..9ange for 'iKke.at blive ..tilbage i so(~en og smiler, inden han ~~ar~r: . .' : :', r .. · på 200 meter 'bryst og·~220· man også nogle resultater at se. . færdig med nQg en af del'"e''-i.:!,lIP'll .... I - Man kan jo ; ~(ge , ~t"jeg fik en kone ud af det.« ~ yard bryst på henhold svis .' ~. . ';' . Knud.Gleie ne. Det , er ' jo~ væse ntuet Knud Gleie sl år eri'·:Yatter:.. op ~og fortsæt~er.: »Min' :., "'.... . 2.37.4 og 2.3.8,8. Han hav.' ->'" I . " ' ; ,,;! . .( ., : anderlede.s i. ' d~g , hvor kone Sanne .var nemlig også svørnrnepiqe .' Men de -året forinden sat sin første-d anske rekord på '. mange unge menneske r taqe r.et par år fh inden de ellers vil jeg 'sigEi ,_at f~g har fået utroligt meget ud .l' i'.... -, . , / ::t;, 200 bry st her gik han 2.44.6. " '::> .. færdi Qgør' et studie- _. i ; ' af det. Jeg tror ikke jeg kån': sige, åt en' oplevelse :.• , .~ ~"'if.d period en ~953 til 57. satte-han treEu roparekorder j ' . . · var den.. :st~rste'. ~et vaftj~!?~,~ stor tilfred~still else •.:~ ,"" .. ; . .~· \",~ på 2.37.4 - '2.35.0 o'g 2.32 .'5 alle' Sarl1meh p.~ 2oo ' ~I>+ 'Ud l verden på cykel : . " .: først at sætte en re ~ord , oq.d ernæst sætte en, der bryst. Ingen·af di sse tider står;:;i.,dåg..listet,-'p a:.ae e/ . 'Karrieren kaldte på den ung e Knud:'Gleie, dg" der- . ' var..-bedre endnu og af en anden klasse, altså .sat f r.ændringerne. . .... . for blev svømninge n lagt på 'hylden i en tidlig alder: · Eu'rop'å'rekord og "Ver.densr~k6rd . Men svømning~n . " i '; ,:.: Kqrrieremæss igt er det også svært 'at få øfe på, , har givet mig utroligt meget;· som je g har kunnet Rejserne '. r 6 (han skulle have ha ft ti8 ,~ti l at fortsætte. Han · overfø're til mit almindelige liv side n hen<En'af mine . hvor ""-" _. Ud over .en plads i historiebøgerne , som man. på arbejde de først som'd irektør for'sit ege t reklame ukæpheste er, at den vilje ,o g evne man opar bejde r grund af ændringerne alligevel skal lede efter, remj frem til orrikring 1980,.og i det næste tiår som genne m idrætten .til 'at sætte sig mål og gennem. , . . t o"~~·· ' \ ~. nævner .J>nud Gleie iqær rejserne , som noget .han ~~_~~~ -føre dem C:kar1·: niar;I';. fuldstændigt overføre til •.. Ot f.., , ~ satt~ 'meget pris på v\:)2{svømmekarrieren : . , · erhvervslivetr Bade ' hår det gæl der individuelle :/ »Jeg fik rejst meget, og der vil jeg især fremhæve ", . ;. :.':... "'id rætsgr~ne ,"""'m en især når det gælder holdspårt. ~, .) sl8; O_og ~a ~~n . At vær~",i~rf!3tsgæst de to steder Jo' : ' , . ~~:.~__ Jeg har 'utallige gan ge j ~r'nit :r:~ ~J:tve~ ,brug.t",det. som' ; , var '~ n st r?opleliel s: :-oet erde m~st gæst~ri natio~ . billede , .dette at etflola p'a en arbe jds -lads..: kan er Jeg har,mødt. Nar man skulle svømme I. Island , . .-11 ' 1 . sammenlig r'fes med et fodboldhold .'Man spille~ sin , . ~ så var "det' ikke sådan, at man var der en ,e ller to , ' 0). I , pl.a d~, nogl~ sco~er og and re ia; er hjemme'a ~bejdet 'dage og skulle svømme begge dage. De syntes og bagstop perarbjet. Det er banalt men rigtigt. altid, at m~~ sklJlle være der en .uges tid , så mån " I , . . i,,..Hvis man er tJI.trukket af ko~ku,:,rence , så ef:mad 'vel " kunne få seL noget af lE;no:;.;t·.·· Det' vil sikkert more: 1, . også tiltrukket:af den frie konkurrence, der herSKer i 1. ' ' '''':' ''''' .1 . nogle at hø1~ , at ma~\-z,~r' vffd.t impo neret · o~e~: i I ","det private erhvervsliv./Gør man, en i n dsat~:{, så får···' .' . . f ". · . ' .', .... ',' .. 1954 at kunne flyve til Jap an på 56 timer me.d ,en . man og så nog le resultater at se. M an qliver jo ikke opta n k~i ng ~vefi t i e n de time.' Man 'var og s'å god t " I" • topidrætsmand uden 'at man har den' drift i .8ig ,.::o g . b irhme l ims;~n~r man nåed e frem.'" .; \. i. ~iå' er 'det naturligt , at 'm an ove rfør~;' det tihsit priva. .. te liv:" ., - " .. . ' :. d;' r,": 'r':' " ,_ \

.~

...

>i

. ~'

.

'stsvørrirfind sreo terne

(

,

[8] .'

.::>

El'! kone i præmie

~

~

• •

I ' -, h"

.'

.-

[9]

'(;~)..

".."!'

~.'::?

.::-1.~

.

,.~,.

i

"':~1i.. .<r.

"l• '

•.

~

'

~

--:0

...

I'

?

,

:

.? , ....

l

y

I

1 ,, .'

~

Amerikansk tilbu,d

: .1: '

\.

; -, .

,p

t.

....

En ting er de 'svømmemæssig~ opleve lser ! forb in. delse .m ed stæJri'er, noget imdet er en fuldtidssats-

.;>

.,

o<

.·Af- u t'

. \

J

. .

...

~

.

~

..

~i

.. I r

I

... -

.~.

r

,

"IO<. .

'-

"

~

J

.

~

. ".

.

.


,~

..

.

~

~'.

.,~'. ,

l'" ;9-~";, .

..•. ':..

'(o

....

.

\.

..

'.'

:.

,.~,).

.

.

\

"

.

,""

-,

-.

"

... ~.

o::.

'(o

'4';' '!'""

'-,

t .·..·

r1l[\ ' . • ~ ...I~... .'.. l\: J...j!D , \,;', ~~'tfflr . .. . .. ".,.(. ' " . ", . jeg vel i~ al .~,~s ke d e n h e d de ~n9B; · ind.f ørte i ~an..ning på svømningen. Tidligere tiders store svøm""".,. mark. Nar Jeg svømmede .en·100 meter bryst, sa vII . rnersker .Karen .Marfir ethe Harup og"G reta And er"". '.jeg tro, a t jeg svømmede 85 meter under vand et: . sen rejste begge !Jd i lan'ge period er, og Knud GleDet;QJl3v' så forbud t efter ,Fl~ as kong r~s under ie fik ogs å et tilbud fra ,en.·~rn·erikari'sk klub.} ian · Australien i '56, hvor jeg også var med . Siden har havde mødte en træner fra Ohio State University det kun været lovligt at -svømme det her enlige tag p å.sin turti lJapan, o({~ar ,blevet inviteret til at komme' de rover for at træne :og-studere.. Alle pap irer · efter start ,og vend ing . Jeg "havde allerede inden ~.,\. " lagt min st(1 om, for:' på et' hal~tred smeter bassin var ogs å i orden , rnerrsltuatlonen var ~~ anden fo~ ~. ' kunne jeg ikke' syømme så lang under vandet ,' så en ung mand : 'jeg toqto tag unde r og et 'tag over hele vejen igen »:.Jeg manglede kun at arrangere rejsen ..Jeg havd e nem. « . . . '\ \ " på det tidsp unkts. netop

<;1-;....... . ;

"

o••:

."

.i · ~t

,

.

;.: :

.

.

'•.

'!fif

.

s.../r' i:" ~ .'~' ~ . • . '. _ .'. ...... ' . J... . . direktør fort Kai Dige Bachs .olieselskab. inden han , . , ,~., ,som 60-årig'tbesluttede at.,ny~ ~ sit otium: Ikke at . " .;" ' det på nog en måde har 'sænket ternpo et. " Min kone' og jeg har dfse'neste å; .9yklet en del i ud land et..Sådan ,noget med at køre over Pyrenæerne og op på topp en af Vesuv. Vi kan god t. lide en • god uOfordring begg e to. .Jeq . st år også 'r:neget på ·f.s ki og . sejler jollesejlads ~ · ·låserjolle . Nu her rejser'c.' '~": ~jeg til Grækenland .oq''sejler fQr 28. år H ræk 'r ur"jdt med nogie kammera ter i enuqes tid ..:,• .

~

.•...

,~ , ~

",

ot:

."

UdVikli~.g~n

,:;.;:. ,, (

.

~"-

:1

. -:t

. . .

I

,

..

betød ' at bry..-, ~.~'" "., ' ~~! taget første. del ' a( HA, da : blev ' -' det faldt i. hak, oq - det 'Interviewet lakker mod enden , og der '~r iRke man".-; 1<., . . ændret, og de rmed blev\ Hvis man er tiltrukket 'af Ko nkurrence så betød, aYje g skulle afbryde ~'. ' ge emner der IRke blevet'· vendt, men hvad har l . :.' alle gar;nle rekorder sle!tet,. er man vel også tiltrukket af den 'frie ~i~t · studie,. ,2g et turde ' . I været Knud Giei~s største oplevelsec;i, forbindelse ogs ( \'Knud . Gleies. Ija':) konkurrence , -d e r,.-1 iiersker i ..d et private. jeg ikke., Jev :var . simp~ltmed svømningen? 'Til det spørgsmåf'fæ ner han sig . satte" i 1953 verdensrekord ' . erhvervsliv; ,Gør ~m-a~""en indsats, så får hen..9ange for 'iKke.at blive ..tilbage i so(~en og smiler, inden han ~~ar~r: . .' : :', r .. · på 200 meter 'bryst og·~220· man også nogle resultater at se. . færdig med nQg en af del'"e''-i.:!,lIP'll .... I - Man kan jo ; ~(ge , ~t"jeg fik en kone ud af det.« ~ yard bryst på henhold svis .' ~. . ';' . Knud.Gleie ne. Det , er ' jo~ væse ntuet Knud Gleie sl år eri'·:Yatter:.. op ~og fortsæt~er.: »Min' :., "'.... . 2.37.4 og 2.3.8,8. Han hav.' ->'" I . " ' ; ,,;! . .( ., : anderlede.s i. ' d~g , hvor kone Sanne .var nemlig også svørnrnepiqe .' Men de -året forinden sat sin første-d anske rekord på '. mange unge menneske r taqe r.et par år fh inden de ellers vil jeg 'sigEi ,_at f~g har fået utroligt meget ud .l' i'.... -, . , / ::t;, 200 bry st her gik han 2.44.6. " '::> .. færdi Qgør' et studie- _. i ; ' af det. Jeg tror ikke jeg kån': sige, åt en' oplevelse :.• , .~ ~"'if.d period en ~953 til 57. satte-han treEu roparekorder j ' . . · var den.. :st~rste'. ~et vaftj~!?~,~ stor tilfred~still else •.:~ ,"" .. ; . .~· \",~ på 2.37.4 - '2.35.0 o'g 2.32 .'5 alle' Sarl1meh p.~ 2oo ' ~I>+ 'Ud l verden på cykel : . " .: først at sætte en re ~ord , oq.d ernæst sætte en, der bryst. Ingen·af di sse tider står;:;i.,dåg..listet,-'p a:.ae e/ . 'Karrieren kaldte på den ung e Knud:'Gleie, dg" der- . ' var..-bedre endnu og af en anden klasse, altså .sat f r.ændringerne. . .... . for blev svømninge n lagt på 'hylden i en tidlig alder: · Eu'rop'å'rekord og "Ver.densr~k6rd . Men svømning~n . " i '; ,:.: Kqrrieremæss igt er det også svært 'at få øfe på, , har givet mig utroligt meget;· som je g har kunnet Rejserne '. r 6 (han skulle have ha ft ti8 ,~ti l at fortsætte. Han · overfø're til mit almindelige liv side n hen<En'af mine . hvor ""-" _. Ud over .en plads i historiebøgerne , som man. på arbejde de først som'd irektør for'sit ege t reklame ukæpheste er, at den vilje ,o g evne man opar bejde r grund af ændringerne alligevel skal lede efter, remj frem til orrikring 1980,.og i det næste tiår som genne m idrætten .til 'at sætte sig mål og gennem. , . . t o"~~·· ' \ ~. nævner .J>nud Gleie iqær rejserne , som noget .han ~~_~~~ -føre dem C:kar1·: niar;I';. fuldstændigt overføre til •.. Ot f.., , ~ satt~ 'meget pris på v\:)2{svømmekarrieren : . , · erhvervslivetr Bade ' hår det gæl der individuelle :/ »Jeg fik rejst meget, og der vil jeg især fremhæve ", . ;. :.':... "'id rætsgr~ne ,"""'m en især når det gælder holdspårt. ~, .) sl8; O_og ~a ~~n . At vær~",i~rf!3tsgæst de to steder Jo' : ' , . ~~:.~__ Jeg har 'utallige gan ge j ~r'nit :r:~ ~J:tve~ ,brug.t",det. som' ; , var '~ n st r?opleliel s: :-oet erde m~st gæst~ri natio~ . billede , .dette at etflola p'a en arbe jds -lads..: kan er Jeg har,mødt. Nar man skulle svømme I. Island , . .-11 ' 1 . sammenlig r'fes med et fodboldhold .'Man spille~ sin , . ~ så var "det' ikke sådan, at man var der en ,e ller to , ' 0). I , pl.a d~, nogl~ sco~er og and re ia; er hjemme'a ~bejdet 'dage og skulle svømme begge dage. De syntes og bagstop perarbjet. Det er banalt men rigtigt. altid, at m~~ sklJlle være der en .uges tid , så mån " I , . . i,,..Hvis man er tJI.trukket af ko~ku,:,rence , så ef:mad 'vel " kunne få seL noget af lE;no:;.;t·.·· Det' vil sikkert more: 1, . også tiltrukket:af den frie konkurrence, der herSKer i 1. ' ' '''':' ''''' .1 . nogle at hø1~ , at ma~\-z,~r' vffd.t impo neret · o~e~: i I ","det private erhvervsliv./Gør man, en i n dsat~:{, så får···' .' . . f ". · . ' .', .... ',' .. 1954 at kunne flyve til Jap an på 56 timer me.d ,en . man og så nog le resultater at se. M an qliver jo ikke opta n k~i ng ~vefi t i e n de time.' Man 'var og s'å god t " I" • topidrætsmand uden 'at man har den' drift i .8ig ,.::o g . b irhme l ims;~n~r man nåed e frem.'" .; \. i. ~iå' er 'det naturligt , at 'm an ove rfør~;' det tihsit priva. .. te liv:" ., - " .. . ' :. d;' r,": 'r':' " ,_ \

.~

...

>i

. ~'

.

'stsvørrirfind sreo terne

(

,

[8] .'

.::>

El'! kone i præmie

~

~

• •

I ' -, h"

.'

.-

[9]

'(;~)..

".."!'

~.'::?

.::-1.~

.

,.~,.

i

"':~1i.. .<r.

"l• '

•.

~

'

~

--:0

...

I'

?

,

:

.? , ....

l

y

I

1 ,, .'

~

Amerikansk tilbu,d

: .1: '

\.

; -, .

,p

t.

....

En ting er de 'svømmemæssig~ opleve lser ! forb in. delse .m ed stæJri'er, noget imdet er en fuldtidssats-

.;>

.,

o<

.·Af- u t'

. \

J

. .

...

~

.

~

..

~i

.. I r

I

... -

.~.

r

,

"IO<. .

'-

"

~

J

.

~

. ".

.

.




SVØMNING]

I

SI(IFTER TIL FA Danmarks bedste svømmer nogen sinde har indgået 3-årig kontrakt med Farum Svømmeklub. Aftalen indebærer også, at hun skal arbejde som kommunens sportsambassadør

Som interna tionalt topnavn er Mette Jacobsen vant til en kolossa l mediebevågenhed. Den bliv er næppe mindre med beslutningen om at fortsætte karrieren efter OL.

Farum Kommune har gjort det igen - indgået en ops igtsvækkende aftale med et markant dansk idrætsnavn. Denne gang Mette Jacob sen, som er hyret på en tre-årig kontrakt som kommunens sportsambassadø r. Mette Jacob sen vil få egen kontortid i Farum Park, hvorfra hun blandt andet skal fungere som konsulent for byens børneidræt og vejlede kommunens øvrige idrætsfolk om astmaproblemer, hvad hun som bekendt har mere end almindeligt gode forud sætninger for. Hverken Mette Jacobsen, svømmeklubb en eller kommun en har oplyst om de økonomiske betinge lser i forbind else med kontrakten. "Aflønningen er et privat spørgsmål, men det er korrekt, at jeg ansat på en kontrakt, og at jeg får en helt regulær løn. For mig er det en perfekt måde at kombin ere et arbejds liv og en svømmekarriere på. Ikke mindst fordi jeg dag ligt får masse af henvendelser fra folk som spørger om gode råd med hensyn til astma og spor t. Nu bliver det noget af det jeg skal beskæftige mig med i Farum," sige r Mette Jacobsen, der side løbende er under uddannelse som fysioterapeut.

Aftalen er hæftet sammen med et måske endnu mere interessant klubskifte til Farum Svømmeklub. Interessant, fordi den 27-årige svømmer i hele sit fantastiske karriereforløb, altid har været tro mod sit medl emsskab af svømmeklubben hjemme i fødebyen, Nakskov. De gyldneste medaljer blev vundet , de vildeste rekorder blev sat, de største triumfer blev hentet hjem i de mest spektakulære internationale svømmearenaer - men altid som Nakskovsvømmer. Sådan er det ikke mere. Fra og med 8. juni stiller Mette Jakob sen op som Farum-svømmer. " Det er selvfølgelig med en vis vemod , jeg skifter klub efter 21 år i Nakskov. Jeg havde helt ærligt heller aldrig troet, det skulle ske, for jeg har i tide ns løb sagt nej til mange klubber. Men mulighederne i Farum og kombination med jobb et og svømninge n var perfekt. Og jeg har da også kun mødt fuld forståelse i min gamle klub." Farum Svømmeklub får ikke kun glæde af Mette Jacobsens evner i vandet. Det er nemlig meningen, at hun skal assistere som teknisk træner i klubb en . Nok så interessant er det, at Mette Jakobsen samtidig med klub skiftet også har valgt at forlænge karieren efter OL i Sidney. Hidtil har Sidney stået som en forventet karriereafslutning, måske ikke så meget i hend es egen bes lutning, som i den øvrige svømmeverdens formodning. En karriere-forlænge lse synes for alminde lige døde lige at være for stort, for flot, for dejligt. Men sådan er det ikke. "O rdninge n i Farum gør det muligt at fortsætte. Uden at det betyder, at jeg skal fortsætte. Men for mig er det en god overga ngsordning fra spo rtslivet til et civilt liv." Mette Jacobsen er 27 år og har talt med med Belgie ns Brigitte Becue (28 år) om, at de vil bevise, man sagtens kan være i den absolutte top, når man rund er de 30.

" Men det bliver ikke noget med endnu en olympisk deltagelse i 2004. Det kan jeg sige med sikkerhed ... altså så sikkert som man nu kan sige den slags" . Med Mette Jacobsens imponerend e karriereforløb in mente, er det dog svær at lade sig overraske, hvis hun stiler mod endnu flere internationale triumfer. Hvis ikke, er det jo også et stort arbejde at gøre i de hjemlige bassinner, for når alt kommer til alt, kan hun dårligt tillade sig at stoppe med sølle 122 danske rekorder bag sig.

Tusindvis af mete r er tilbage lagt i alverdens bassinner - altid som Naksko v-svømmer. Det er slut nu.


SVØMNING]

I

SI(IFTER TIL FA Danmarks bedste svømmer nogen sinde har indgået 3-årig kontrakt med Farum Svømmeklub. Aftalen indebærer også, at hun skal arbejde som kommunens sportsambassadør

Som interna tionalt topnavn er Mette Jacobsen vant til en kolossa l mediebevågenhed. Den bliv er næppe mindre med beslutningen om at fortsætte karrieren efter OL.

Farum Kommune har gjort det igen - indgået en ops igtsvækkende aftale med et markant dansk idrætsnavn. Denne gang Mette Jacob sen, som er hyret på en tre-årig kontrakt som kommunens sportsambassadø r. Mette Jacob sen vil få egen kontortid i Farum Park, hvorfra hun blandt andet skal fungere som konsulent for byens børneidræt og vejlede kommunens øvrige idrætsfolk om astmaproblemer, hvad hun som bekendt har mere end almindeligt gode forud sætninger for. Hverken Mette Jacobsen, svømmeklubb en eller kommun en har oplyst om de økonomiske betinge lser i forbind else med kontrakten. "Aflønningen er et privat spørgsmål, men det er korrekt, at jeg ansat på en kontrakt, og at jeg får en helt regulær løn. For mig er det en perfekt måde at kombin ere et arbejds liv og en svømmekarriere på. Ikke mindst fordi jeg dag ligt får masse af henvendelser fra folk som spørger om gode råd med hensyn til astma og spor t. Nu bliver det noget af det jeg skal beskæftige mig med i Farum," sige r Mette Jacobsen, der side løbende er under uddannelse som fysioterapeut.

Aftalen er hæftet sammen med et måske endnu mere interessant klubskifte til Farum Svømmeklub. Interessant, fordi den 27-årige svømmer i hele sit fantastiske karriereforløb, altid har været tro mod sit medl emsskab af svømmeklubben hjemme i fødebyen, Nakskov. De gyldneste medaljer blev vundet , de vildeste rekorder blev sat, de største triumfer blev hentet hjem i de mest spektakulære internationale svømmearenaer - men altid som Nakskovsvømmer. Sådan er det ikke mere. Fra og med 8. juni stiller Mette Jakob sen op som Farum-svømmer. " Det er selvfølgelig med en vis vemod , jeg skifter klub efter 21 år i Nakskov. Jeg havde helt ærligt heller aldrig troet, det skulle ske, for jeg har i tide ns løb sagt nej til mange klubber. Men mulighederne i Farum og kombination med jobb et og svømninge n var perfekt. Og jeg har da også kun mødt fuld forståelse i min gamle klub." Farum Svømmeklub får ikke kun glæde af Mette Jacobsens evner i vandet. Det er nemlig meningen, at hun skal assistere som teknisk træner i klubb en . Nok så interessant er det, at Mette Jakobsen samtidig med klub skiftet også har valgt at forlænge karieren efter OL i Sidney. Hidtil har Sidney stået som en forventet karriereafslutning, måske ikke så meget i hend es egen bes lutning, som i den øvrige svømmeverdens formodning. En karriere-forlænge lse synes for alminde lige døde lige at være for stort, for flot, for dejligt. Men sådan er det ikke. "O rdninge n i Farum gør det muligt at fortsætte. Uden at det betyder, at jeg skal fortsætte. Men for mig er det en god overga ngsordning fra spo rtslivet til et civilt liv." Mette Jacobsen er 27 år og har talt med med Belgie ns Brigitte Becue (28 år) om, at de vil bevise, man sagtens kan være i den absolutte top, når man rund er de 30.

" Men det bliver ikke noget med endnu en olympisk deltagelse i 2004. Det kan jeg sige med sikkerhed ... altså så sikkert som man nu kan sige den slags" . Med Mette Jacobsens imponerend e karriereforløb in mente, er det dog svær at lade sig overraske, hvis hun stiler mod endnu flere internationale triumfer. Hvis ikke, er det jo også et stort arbejde at gøre i de hjemlige bassinner, for når alt kommer til alt, kan hun dårligt tillade sig at stoppe med sølle 122 danske rekorder bag sig.

Tusindvis af mete r er tilbage lagt i alverdens bassinner - altid som Naksko v-svømmer. Det er slut nu.


[14]

UDVIKLING

Projektet løber indtil den 27. januar 2001 - og afvikles som i alt 4 2-dagesse minarer for den 40-mand store projektgruppe.

Visioner

-Proiekt udblik» er et samarbejde mellem DIF, Team Danmark og fire specialforbund, heriblandt DSLF, der skal udvikle forbundene indenfor områderne organisation, bredde og elite.

Både internationalt og nationalt, ikke mind st i sportens verden, blæser forand ringens vinde. Efter de seneste års arbejde med at integrere SRV og SRØ i DSLF, er turen nu kommet til hovedforbund et - dristigt, fremsynet eller usmart, man kan lægge talrige synsvinkler på emnet, og find e fæller og frænder uanset hvad man mener. Med et forbund shovedkontor i Kolding , et regionskontor godt 100 km nordp å i Århus, har man ellers i de jyske lagt afstand til nogle af de traditionelle stordriftsdyder men selvfølge ligt er både ce ntralisering og decentralisering - hotte« ord, her på det første trin i det nye årtusind. " Projekt udblik- hedder projektet som skal vende op og ned på begreb erne i dan sk svømning . Tilbage i 1998 besluttede Team Danmark at nedsætte et udvalg sammen med spec ialforbundene, herunder Dansk Svømme- og Livredningsforbund (DSLF), som fik til opgave at udarbejde et forslag til hvordan Danmarks Idrætsforbund og Team Danmarks konsulentafdelinger skal samarbejde om at udvikle spec ialforbundende indenfor områderne organ isationsud vikling, bredd e- og eliteidræt. Dette er blevet til helhedsrådgi vning - der som overordnet mål skal følgende: »Optimere specialforbundenes organi satoriske og idrætsfag lige kompetencer ved at bistå og kvalificere spec ialforbundende til at match e såvel interne behov, som eksterne krav og udtordrinqer-

Bred gruppe På trods af den noget uldne formu lering i bed ste »Nyrupstll«, ansøgte 28 spec ialforbund om bistand i forbind else med »helheds rådq ivninq« - heraf har fire fået godken dt projekter: svømning , atletik, tennis og vægtløftning . For at strømline arbejdet med projektet har man tilknyttet et eksternt konsulentfirma, - Beautort Group plc .« - der primært beskæftiger sig med managementrådgivning indenfor IT-verdenen med bl.a. Microsoft som kunde.

Dertil kommer Team Danmarkkonsulent Pia Holmen som er projektleder og DIF-konsulent Tom Jensen. Det rå benarbej de i projektet udføres af en meg et bredt sammensat projektgruppe på knap 40 personer, heribl andt bl.a. bredd ekonsulent Calle Tøtrup, Sportsc hef Jens Glavind , og den pensionerede OL-stjerne Berit Pugg ard (endnu ikke pensioneret OHM-stjerne...).

Det kontante og læsbare udb ytte af første seminar den 12.-13. maj var en lang række visioner fra deltagern e - visioner som strakte sig fra at alle 5.-7. klasses elever lærer livredning ved strande n i uge 25, over at sætte DSLF på aktier og til fælles afvikling af DM i svømning , udspring , synkro og vandpolo. Herudover blev der lavet en SWOT-analyse (oversat til dansk: styrker-svagheder-muligheder-trusler), hvoraf man bl.a. kan læse at blandt svaghede rne mener projektgruppen den mang lende overordned e vision for DSLF, og den manglend e PR-medarb ejder. Blandt truslerne ser man bl.a . halinspektører, som iværksætter vandaktiviteter. På styrkesiden find es åben og fyldig kommunikation - og blandt muligh ederne ser projektgruppen vid ereudvikling af kursusaktiviteter.

Navneforandring Mål og kriterier Målene for projektet er beskrevet i en projektskabeion som kan læses på nettet (www.dslf.dk) - med mål og succeskriterier som flg.:

MÅL: - Flere medlemmer og foreninger. - Økonomisk indsprøjtning fra blandt andet sponsorer. - Ansættelse af informationsmed arb ejder. - Større mediedækning . - Lokal forankring .

SUCCESKRITER IER: - Anb efaling er til hvoran DSLF kan og skal fremstå som en åben og proakt iv organisation. - Anbefalinge r til hvordan DSLF fremover skal profilere sig i forho ld til omverdenen, såvel nationa lt som internationalt. - Anbefalinger til hvord an DSLF skal de ltage i den offentlige idrætsdebat (gæld er hele organisationen). - Anbefalinge r til DSLF's fremtidig e udblik s-profil. - Anbefalinger til hvad og hvordan DSLF fremover skal skabe en øget sponsorindtægt såvel nationalt som internationalt. Der er ikke anført noget omkring, hvordan man vil overbevise de delegerede i DSLF om at de naturligvis bør stemme for projektanb efalingerne...

Forud for projektet har en lille projektgruppe på fire personer; Lars Barslund Nielsen, Morten Kjær, Poul Erik Nielsen og Svend Rom, udarb ejdet en strukturanalyse af DSLF. Som resultat af dette - rniniprojekt« er der udarbejdet en rapport, der dog kun i meget vage vend inger giver nogen retningslinier for hvorhen DSLF bør bevæge sig i de kommende år. Blandt forslagene finder man et op læg til navneforandring for hovedforbundet fra DSLF til DSF, som skal stå for - Dansk Svømme Forbund «, idet man dels mener at det er det, forbund et i forvejen kaldes i »tolkernunde«, dels signalerer det et forbund udadt il. Herudover runder rapporten den daglige org anisation - eller forbund skontoret (kontorerne...). Her anbefales det at forud en en generalsekretær, og bogh olderip ersonel, så bør medarbejdernes lønomkostninger fordeles mellem sektionerne i forhold til den tid, der anvend es på de enkelte områder. Man lufter endv idere ideen om en flytning af forbund skontoret til Idrættens hus for at komme nærmere de politiske beslutning er indenfor idræt sverdenen. Alternativt kan man tænke sig et kontor i Odense (det er trods alt et skridt øst på) - hvor og så SRV's kontorhold kan have til huse. Engang i løbet af foråret 2001 vil vi formod entligt komme til at høre meget mere til - projekt udbtik « og de konkrete anbefalinge r som projektgruppen kommer med til DSLF.

[15

Berit Puggard har været med til at sikre den høje sportslige kvalitet i dansk svømning det seneste årti . Nu er hun med i den bredt sammensatte gruppe, der skal give et bud, hvordan kvaliteten sikres og forøges på alle områder i dansk svømning - elitært, breddemæssigt og organisatorisk.


[14]

UDVIKLING

Projektet løber indtil den 27. januar 2001 - og afvikles som i alt 4 2-dagesse minarer for den 40-mand store projektgruppe.

Visioner

-Proiekt udblik» er et samarbejde mellem DIF, Team Danmark og fire specialforbund, heriblandt DSLF, der skal udvikle forbundene indenfor områderne organisation, bredde og elite.

Både internationalt og nationalt, ikke mind st i sportens verden, blæser forand ringens vinde. Efter de seneste års arbejde med at integrere SRV og SRØ i DSLF, er turen nu kommet til hovedforbund et - dristigt, fremsynet eller usmart, man kan lægge talrige synsvinkler på emnet, og find e fæller og frænder uanset hvad man mener. Med et forbund shovedkontor i Kolding , et regionskontor godt 100 km nordp å i Århus, har man ellers i de jyske lagt afstand til nogle af de traditionelle stordriftsdyder men selvfølge ligt er både ce ntralisering og decentralisering - hotte« ord, her på det første trin i det nye årtusind. " Projekt udblik- hedder projektet som skal vende op og ned på begreb erne i dan sk svømning . Tilbage i 1998 besluttede Team Danmark at nedsætte et udvalg sammen med spec ialforbundene, herunder Dansk Svømme- og Livredningsforbund (DSLF), som fik til opgave at udarbejde et forslag til hvordan Danmarks Idrætsforbund og Team Danmarks konsulentafdelinger skal samarbejde om at udvikle spec ialforbundende indenfor områderne organ isationsud vikling, bredd e- og eliteidræt. Dette er blevet til helhedsrådgi vning - der som overordnet mål skal følgende: »Optimere specialforbundenes organi satoriske og idrætsfag lige kompetencer ved at bistå og kvalificere spec ialforbundende til at match e såvel interne behov, som eksterne krav og udtordrinqer-

Bred gruppe På trods af den noget uldne formu lering i bed ste »Nyrupstll«, ansøgte 28 spec ialforbund om bistand i forbind else med »helheds rådq ivninq« - heraf har fire fået godken dt projekter: svømning , atletik, tennis og vægtløftning . For at strømline arbejdet med projektet har man tilknyttet et eksternt konsulentfirma, - Beautort Group plc .« - der primært beskæftiger sig med managementrådgivning indenfor IT-verdenen med bl.a. Microsoft som kunde.

Dertil kommer Team Danmarkkonsulent Pia Holmen som er projektleder og DIF-konsulent Tom Jensen. Det rå benarbej de i projektet udføres af en meg et bredt sammensat projektgruppe på knap 40 personer, heribl andt bl.a. bredd ekonsulent Calle Tøtrup, Sportsc hef Jens Glavind , og den pensionerede OL-stjerne Berit Pugg ard (endnu ikke pensioneret OHM-stjerne...).

Det kontante og læsbare udb ytte af første seminar den 12.-13. maj var en lang række visioner fra deltagern e - visioner som strakte sig fra at alle 5.-7. klasses elever lærer livredning ved strande n i uge 25, over at sætte DSLF på aktier og til fælles afvikling af DM i svømning , udspring , synkro og vandpolo. Herudover blev der lavet en SWOT-analyse (oversat til dansk: styrker-svagheder-muligheder-trusler), hvoraf man bl.a. kan læse at blandt svaghede rne mener projektgruppen den mang lende overordned e vision for DSLF, og den manglend e PR-medarb ejder. Blandt truslerne ser man bl.a . halinspektører, som iværksætter vandaktiviteter. På styrkesiden find es åben og fyldig kommunikation - og blandt muligh ederne ser projektgruppen vid ereudvikling af kursusaktiviteter.

Navneforandring Mål og kriterier Målene for projektet er beskrevet i en projektskabeion som kan læses på nettet (www.dslf.dk) - med mål og succeskriterier som flg.:

MÅL: - Flere medlemmer og foreninger. - Økonomisk indsprøjtning fra blandt andet sponsorer. - Ansættelse af informationsmed arb ejder. - Større mediedækning . - Lokal forankring .

SUCCESKRITER IER: - Anb efaling er til hvoran DSLF kan og skal fremstå som en åben og proakt iv organisation. - Anbefalinge r til hvordan DSLF fremover skal profilere sig i forho ld til omverdenen, såvel nationa lt som internationalt. - Anbefalinger til hvord an DSLF skal de ltage i den offentlige idrætsdebat (gæld er hele organisationen). - Anbefalinge r til DSLF's fremtidig e udblik s-profil. - Anbefalinger til hvad og hvordan DSLF fremover skal skabe en øget sponsorindtægt såvel nationalt som internationalt. Der er ikke anført noget omkring, hvordan man vil overbevise de delegerede i DSLF om at de naturligvis bør stemme for projektanb efalingerne...

Forud for projektet har en lille projektgruppe på fire personer; Lars Barslund Nielsen, Morten Kjær, Poul Erik Nielsen og Svend Rom, udarb ejdet en strukturanalyse af DSLF. Som resultat af dette - rniniprojekt« er der udarbejdet en rapport, der dog kun i meget vage vend inger giver nogen retningslinier for hvorhen DSLF bør bevæge sig i de kommende år. Blandt forslagene finder man et op læg til navneforandring for hovedforbundet fra DSLF til DSF, som skal stå for - Dansk Svømme Forbund «, idet man dels mener at det er det, forbund et i forvejen kaldes i »tolkernunde«, dels signalerer det et forbund udadt il. Herudover runder rapporten den daglige org anisation - eller forbund skontoret (kontorerne...). Her anbefales det at forud en en generalsekretær, og bogh olderip ersonel, så bør medarbejdernes lønomkostninger fordeles mellem sektionerne i forhold til den tid, der anvend es på de enkelte områder. Man lufter endv idere ideen om en flytning af forbund skontoret til Idrættens hus for at komme nærmere de politiske beslutning er indenfor idræt sverdenen. Alternativt kan man tænke sig et kontor i Odense (det er trods alt et skridt øst på) - hvor og så SRV's kontorhold kan have til huse. Engang i løbet af foråret 2001 vil vi formod entligt komme til at høre meget mere til - projekt udbtik « og de konkrete anbefalinge r som projektgruppen kommer med til DSLF.

[15

Berit Puggard har været med til at sikre den høje sportslige kvalitet i dansk svømning det seneste årti . Nu er hun med i den bredt sammensatte gruppe, der skal give et bud, hvordan kvaliteten sikres og forøges på alle områder i dansk svømning - elitært, breddemæssigt og organisatorisk.






[

SYNKRO

]

o

Både god svømning og flotte badedragter til årets ABCOturnering i synkro Se min kjole - Ja, det var man fristet til at sige, men det var nu ikke " Se min bad ed ragt, den er fin som regnbuen, det er fordi den er fyldt med farverige pa illetter?« De mange piger, som var kommet både fra øst og fra vest var ved at gøre deres flotte bade dragter klar til ABCDE-turneringe n i Københa vn, men først skulle lørdag ens fig urkonkurrence lige overstås, før de glimtende bade drag ter kunne komme i vandet. Hos de små og mange nye piger i D-rækken var det Emilie Groth fra Odense, der knebent løb med sejren over Sara Nissen fra Hobro og Sara Nielsen fra Kalundborg . Pigerne i denne række lå meget tæt kun 0,70 po int var der til forskel fra nr. 1 og nr. 10, så meget kunne der ske i de frie programmer om søndagen. I C-række n var pigerne fra Hermes lidt for dominerende . Marine Ravera førte med over tre point ned til sin du etmakker Marie Petersen som så havd e et forspr ing på et po int ned til Tina Jacobsen fra Hobro, men lige så tæt som de var i D-rækken lige så spredte var de i C-rækken. Fra nr. 1 til den sidste pige var der et spring på 11 po int, og det må siges at være mege t, når det er begynd ere der er tale om. I mellemrækken også kaldet B-rækken, var der kun tre de ltage re, to fra Od ense og en fra Thisted , og de to Odense-pi ger lagde sig i spidsen. Anna Ande rsen blev en klar vinder af rækken over Gitte Jensen og Michelle Petersen . Sidste række med figurer var A-rækken , og denne række skulle blive en kamp mellem pigerne fra Thisted , Hobro og Greve. Pigerne fra Thisted er bare suværene, det beviste de atter en gang ved at tag e de tre første pladser. Katrine Fisker tog 1. plad sen, men kun med et halvt po int ned til Malene Jense n, som vandt med 0,03 point over Anne Lynge Kjær. På de næste to pladser kom Hobro-du etten med Mette Trier Damgaard som den første og Tina Kallestrup som den næste. Placeringerne derefter gik skiftevis til Greve og Hobro.

Marina Ravera (tv.) og Marie Petersen. Hermes.

[20]

Solo-sildene først Små-trotdene fra Hob ro med dere s træner Ann e-Marie.

__________________

. ;,';a I I ~ ';,~ "f .G] :l =1 ~ ~ =I ~ .

Men først og fremmest skulle årets klub kåres, og det blev Hobro Svømmeklub , som fortjent fik denne flotte ære efter, at de i mange år har været langt bagefter i dansk synkro og haft et mege t lavt antal svømmere, har de kæmpe t sig flot op ad rangs tigen. Et stort tillykke til pige rne fra Hobro og til

deres mange trænere. Så var det tiden til at få de glitrend e bade dragter frem. De første konkurrencer denne solskinssønda g var solokonkurrence rne. I den yngste række be holdt Emilie Groth fra Odense sin 1. plads, mens Ida Fisker fra Thisted fik kæmpet sig flot op på 2. pla dse n, efter at have været et po int efter Sara Nissen i figurkonkurrencen. Sara Nissen blev dog i med aljerækken og fik en bronze med hjem til Kalundborg . Med en flot udstråling , masser af pailetter i håret og på badedr agten, og en høj sværhedsg rad i sit frie program vandt Marine Ravera fra Hermes suverænt over Tina Jacobsen fra Hobro. Der var hele fire point til forskel, så man må sige at Hermes igen har fået fat i synkrosvømningen , og det er jo kun dejligt at se, at de jyske piger ende lig får kamp til stregen . Så derfor gik 3. plad sen også til Hermes Simone Christensen. I B-rækken var det Od ense-pi gerne der var de suveræne. Anne Andersen tog sig af 1. pladsen foran Gitte Jensen også fra Odense og Michel la Petersen fra Thisted , som ellers de sidste pa r år har vundet alt, hvad hun kom i nærheden af. Arækken var domineret af pige rne fra Thisted, men i forhold til figu rkonkurrence n blev der byttet lidt om på pladserne her. Malene Jensen fik hevet knebe nt sejr hjem foran den tid lige re nummer et Katrine Fisker. Anne Lynge Kjær beholdt sin 3. plads, men det er sjovt at se, hvordan de tre klubka mmera ter indbyrdes kæmper, og hvordan de hele tiden skiftes til at blive henholdsvis nummer 1, 2 og 3.

Tid til flere piger i vandet I denne turnering er der mulighed for at lave trio, og det havde mange klubber beny ttet lejligheden til. Især D-rækken var præget af trioer, og de bed ste piger kom fra årets klub Hobro. Trion bestod af Sara Nissen, Stine Møller og Maria Jacobsen. Lige efter fulgte Majken Jensen , Christina Pilsgaard og Christina Brandt fra Kalundborg og på 3. pladsen kom så en duet med Pamella Jensen og Anne Landsfeldt fra Silkeborg . Guldet i C-rækken blev igen vundet af de suveræne piger fra Hermes Marie Petersen og Marina Ravera, som med hele otte point vandt over Amanda Hazen og Connie Skov fra Silkeborg . Med det høje niveau de to piger fra Hermes er oppe på allerede på nuværende tidspunkt, mon så ikke vi får dem at se i toppen til de danske juniormesterskab er til efteråret. B-rækken havde desværre kun deltagel se af en

duet, så guldet gik med Odense -p igerne Anna Andersen og Gitte Jensen hjem. Malen e Jensen og Anna Lynge Kjær fra Thisted er p.t. landets bed ste juniorduet, og det viste de sandelig og så ved denne turnering . Deres duet har en pæn høj sværhedsgrad, de har flot udstråling og så er de meget ens at se på, når de er i vandet, så fortje nt gik guldet til dem . På de to næste pladser kom duetterne fra Hobro. Først var det Tina Kallestrup og Mette Trier Damgaard , som efter et års pau se er kommet godt tilbage og er lige i hælene på de to piger fra Thisted. Et godt stykke efter kom så den anden du et fra Hobro best ående af Linde Jensen og Malene Pedersen.

Hobro s t . hotd.

Småt med hold Godt nok er der mange små piger i Danmark der dyrker Synkro, men de har ikke helt mod på at lave hold, det er ogs å en svær ting , som kræver megen træning og nogen erfaring , men to klubber har vovet pelsen. Det var i C-rækken Greve , som havde et hold på fem pig er og i A-rækken var det Hobro, og naturligvis og desværre uden kamp tog de begge guldet. Eliterækken eller også kaldt E-rækken, har som bekendt ikke figu rer men et teknisk og et frit program , og det var disse to konkurrencer turneringen skulle sluttes af med . Vi startede med teknisk sole, hvor Kathrine Kjeldtoft fra Thisted ikke overraskende blev bedste pige foran Sally Møller fra Odense og Sidsel Jørgen sen fra Silkeborg , altså tre piger i denne konkurrence . Da vi så kom til de frie soli, var der kun to tilbage, hvorfor vid es ikke, men Sally Møller fra Odense mang lede i hvert fald ved start. Så igen var det Kathrine Kjeld toft der tog sig af 1. pladsen foran - Sidsel Jørgensen fra Silkeborg . I duetkonkurrencen kunne vi finde en enkelt duet , og naturligvis var det landsho ldsduetten fra Thisted med Ann-Marie Tjener og Christina Blicksted , så ude n konkurrencen fik Thisted endnu en gu ldmedalje med hjem. Dejligt at se at pigerne ende lig havde fået lavet en teknisk duet , som man kunne se, de var glade for at svømme, og som for en gangs skyld også gav bonus i form af nogle gode karakterer både i det tekniske såvel som i det frie prog ram.

Pynten pakket ned Efter en dejl ig weekend med en masse god musik og mange glade piger, kunne de fleste tag e tilfredse hjem med en med alje eller to. De mang e flotte farvestrålende og glitrende bade dragter blev pakket ned og venter nu kun på at komme op igen, og mon ikke for de mange s vedkomm ende bliver til de Danske Årgang - og Juniorm esterskaber til november.

'"

[21


[

SYNKRO

]

o

Både god svømning og flotte badedragter til årets ABCOturnering i synkro Se min kjole - Ja, det var man fristet til at sige, men det var nu ikke " Se min bad ed ragt, den er fin som regnbuen, det er fordi den er fyldt med farverige pa illetter?« De mange piger, som var kommet både fra øst og fra vest var ved at gøre deres flotte bade dragter klar til ABCDE-turneringe n i Københa vn, men først skulle lørdag ens fig urkonkurrence lige overstås, før de glimtende bade drag ter kunne komme i vandet. Hos de små og mange nye piger i D-rækken var det Emilie Groth fra Odense, der knebent løb med sejren over Sara Nissen fra Hobro og Sara Nielsen fra Kalundborg . Pigerne i denne række lå meget tæt kun 0,70 po int var der til forskel fra nr. 1 og nr. 10, så meget kunne der ske i de frie programmer om søndagen. I C-række n var pigerne fra Hermes lidt for dominerende . Marine Ravera førte med over tre point ned til sin du etmakker Marie Petersen som så havd e et forspr ing på et po int ned til Tina Jacobsen fra Hobro, men lige så tæt som de var i D-rækken lige så spredte var de i C-rækken. Fra nr. 1 til den sidste pige var der et spring på 11 po int, og det må siges at være mege t, når det er begynd ere der er tale om. I mellemrækken også kaldet B-rækken, var der kun tre de ltage re, to fra Od ense og en fra Thisted , og de to Odense-pi ger lagde sig i spidsen. Anna Ande rsen blev en klar vinder af rækken over Gitte Jensen og Michelle Petersen . Sidste række med figurer var A-rækken , og denne række skulle blive en kamp mellem pigerne fra Thisted , Hobro og Greve. Pigerne fra Thisted er bare suværene, det beviste de atter en gang ved at tag e de tre første pladser. Katrine Fisker tog 1. plad sen, men kun med et halvt po int ned til Malene Jense n, som vandt med 0,03 point over Anne Lynge Kjær. På de næste to pladser kom Hobro-du etten med Mette Trier Damgaard som den første og Tina Kallestrup som den næste. Placeringerne derefter gik skiftevis til Greve og Hobro.

Marina Ravera (tv.) og Marie Petersen. Hermes.

[20]

Solo-sildene først Små-trotdene fra Hob ro med dere s træner Ann e-Marie.

__________________

. ;,';a I I ~ ';,~ "f .G] :l =1 ~ ~ =I ~ .

Men først og fremmest skulle årets klub kåres, og det blev Hobro Svømmeklub , som fortjent fik denne flotte ære efter, at de i mange år har været langt bagefter i dansk synkro og haft et mege t lavt antal svømmere, har de kæmpe t sig flot op ad rangs tigen. Et stort tillykke til pige rne fra Hobro og til

deres mange trænere. Så var det tiden til at få de glitrend e bade dragter frem. De første konkurrencer denne solskinssønda g var solokonkurrence rne. I den yngste række be holdt Emilie Groth fra Odense sin 1. plads, mens Ida Fisker fra Thisted fik kæmpet sig flot op på 2. pla dse n, efter at have været et po int efter Sara Nissen i figurkonkurrencen. Sara Nissen blev dog i med aljerækken og fik en bronze med hjem til Kalundborg . Med en flot udstråling , masser af pailetter i håret og på badedr agten, og en høj sværhedsg rad i sit frie program vandt Marine Ravera fra Hermes suverænt over Tina Jacobsen fra Hobro. Der var hele fire point til forskel, så man må sige at Hermes igen har fået fat i synkrosvømningen , og det er jo kun dejligt at se, at de jyske piger ende lig får kamp til stregen . Så derfor gik 3. plad sen også til Hermes Simone Christensen. I B-rækken var det Od ense-pi gerne der var de suveræne. Anne Andersen tog sig af 1. pladsen foran Gitte Jensen også fra Odense og Michel la Petersen fra Thisted , som ellers de sidste pa r år har vundet alt, hvad hun kom i nærheden af. Arækken var domineret af pige rne fra Thisted, men i forhold til figu rkonkurrence n blev der byttet lidt om på pladserne her. Malene Jensen fik hevet knebe nt sejr hjem foran den tid lige re nummer et Katrine Fisker. Anne Lynge Kjær beholdt sin 3. plads, men det er sjovt at se, hvordan de tre klubka mmera ter indbyrdes kæmper, og hvordan de hele tiden skiftes til at blive henholdsvis nummer 1, 2 og 3.

Tid til flere piger i vandet I denne turnering er der mulighed for at lave trio, og det havde mange klubber beny ttet lejligheden til. Især D-rækken var præget af trioer, og de bed ste piger kom fra årets klub Hobro. Trion bestod af Sara Nissen, Stine Møller og Maria Jacobsen. Lige efter fulgte Majken Jensen , Christina Pilsgaard og Christina Brandt fra Kalundborg og på 3. pladsen kom så en duet med Pamella Jensen og Anne Landsfeldt fra Silkeborg . Guldet i C-rækken blev igen vundet af de suveræne piger fra Hermes Marie Petersen og Marina Ravera, som med hele otte point vandt over Amanda Hazen og Connie Skov fra Silkeborg . Med det høje niveau de to piger fra Hermes er oppe på allerede på nuværende tidspunkt, mon så ikke vi får dem at se i toppen til de danske juniormesterskab er til efteråret. B-rækken havde desværre kun deltagel se af en

duet, så guldet gik med Odense -p igerne Anna Andersen og Gitte Jensen hjem. Malen e Jensen og Anna Lynge Kjær fra Thisted er p.t. landets bed ste juniorduet, og det viste de sandelig og så ved denne turnering . Deres duet har en pæn høj sværhedsgrad, de har flot udstråling og så er de meget ens at se på, når de er i vandet, så fortje nt gik guldet til dem . På de to næste pladser kom duetterne fra Hobro. Først var det Tina Kallestrup og Mette Trier Damgaard , som efter et års pau se er kommet godt tilbage og er lige i hælene på de to piger fra Thisted. Et godt stykke efter kom så den anden du et fra Hobro best ående af Linde Jensen og Malene Pedersen.

Hobro s t . hotd.

Småt med hold Godt nok er der mange små piger i Danmark der dyrker Synkro, men de har ikke helt mod på at lave hold, det er ogs å en svær ting , som kræver megen træning og nogen erfaring , men to klubber har vovet pelsen. Det var i C-rækken Greve , som havde et hold på fem pig er og i A-rækken var det Hobro, og naturligvis og desværre uden kamp tog de begge guldet. Eliterækken eller også kaldt E-rækken, har som bekendt ikke figu rer men et teknisk og et frit program , og det var disse to konkurrencer turneringen skulle sluttes af med . Vi startede med teknisk sole, hvor Kathrine Kjeldtoft fra Thisted ikke overraskende blev bedste pige foran Sally Møller fra Odense og Sidsel Jørgen sen fra Silkeborg , altså tre piger i denne konkurrence . Da vi så kom til de frie soli, var der kun to tilbage, hvorfor vid es ikke, men Sally Møller fra Odense mang lede i hvert fald ved start. Så igen var det Kathrine Kjeld toft der tog sig af 1. pladsen foran - Sidsel Jørgensen fra Silkeborg . I duetkonkurrencen kunne vi finde en enkelt duet , og naturligvis var det landsho ldsduetten fra Thisted med Ann-Marie Tjener og Christina Blicksted , så ude n konkurrencen fik Thisted endnu en gu ldmedalje med hjem. Dejligt at se at pigerne ende lig havde fået lavet en teknisk duet , som man kunne se, de var glade for at svømme, og som for en gangs skyld også gav bonus i form af nogle gode karakterer både i det tekniske såvel som i det frie prog ram.

Pynten pakket ned Efter en dejl ig weekend med en masse god musik og mange glade piger, kunne de fleste tag e tilfredse hjem med en med alje eller to. De mang e flotte farvestrålende og glitrende bade dragter blev pakket ned og venter nu kun på at komme op igen, og mon ikke for de mange s vedkomm ende bliver til de Danske Årgang - og Juniorm esterskaber til november.

'"

[21



BABYSVØMNING]

o

s a v il igen Lis Øster har skrevet bogen - Svem baby evem-, som handler om hendes egen søn o o Age og hans første ar som vandhund. Svømmesport har talt med Lis Øster i hendes rette element, det varme bassin.

Lis Øster bor i Silkeborg, hvor hun gennem mange år har undervist silkeborgenserne i svømning. Hun har haft alt fra babyhold til pensionistsvømning. Da hun selv blev mor til sønnen Åge, besluttede hun at følge sin søns første år som vandhund i tekst og billeder. Det blev til bogen Svøm Baby Svøm...

[23]

" Det er ment som en slags trylleformular: Svøm Baby Svøm. Der er noget magisk ved at se en lille baby komme ned i vandet. Her kan barnet noget, som det bestemt ikke kan andre steder i den alder. En helt lille baby på kun nogle få måneder kan sagtens flyde på ryggen uden hjælp i længere tid. Barnet Kan for en stund opleve den befriende følelse af vægtløs ed, det kan bevæge sig mere frit og det kan d ~e " Forældrene kan sagtens i kortere tid helt slippe Barnet. Og både barn og forældre vil opleve, at barnet ikke går til bunds som en sten, snarere tværtimod," fortæller Lis Øster, som i dag på grund af sit arbejde ikke længere har faste ugentlige undervisningstimer i svømmeklubben. I stedet tilbyder Lis nu sin instruktion lejlighedsvis som freelance til mindre hold af babysvømmere.

Forberedelse vigtig " Jeg giver nu instruktion i babysvømning , hvis en lille flok forældre henvender sig. Konceptet er, at .

I


[Bette Aage slår til igen

[

BABYSVØMNING

]

"Der er faktisk børn, der ikke har været med deres forældre i brusebad, inden de tropper op i svømmehallen. Hvordan kan man så forlange, at barnet skal føle sig trygt, når intet, ikke en gang brusebadet er velkendt? Lis Øster

jeg indleder med et to-timers oplæg til forældrene, hvor jeg viser en lille videofilm og fortæller dem om, hvad jeg mener, babysvømning står for. Jeg mener, at det er vigtigt , at forældrene er forberedte på baby svømningen, inden de kommer med deres baby i hallen den første gang. Jeg mener også, at det er vigtig t at give forældrene mulighed for at stille spørgsmål om babysvømningen. Forældrene skal være afklarede o kring den form for babysvømning, som jeg til yder, før vi mødes i vandet. Efter introduktionen giver jeg børn og forældre 6-7 gange instruktion i vandet. Instruktionen drejer sig meget om, hvad forældrene kan gøre sammen med deres barn i aridet. Og den handler også om at give forældrene en lyst til at fortsætte på egen hånd efterfølgende,« fortæller Lis Øster. Hun fortæller også, at forældrene ofte ønsker at få afkræftet de negative historier om babysvømningen: kan barnet få dårlige ører af at svømme , kan barnet risikere at få udslæt af klorvandet, og kan barnet kapere de mange lys og lydindtryk i en svømmehal. Hendes svar er, at hun har aldrig oplevet et sundt barn blive sygt af at svømme, og hun har ikke oplevet et barn blive rædselsslagen ove r de nye omgivelse.

"

Der er noget magisk ved at se en lille baby komme ned i vandet. Her kan barnet noget, som det bestemt ikke kan andre steder i den alder. Lis Øster

Start før fødslen Lis Øster mener, at babysvømningeh reelt burde starte, før barnet er født. Moderen kan tage på besøg i svømmehallen og se, hvorledes babysvømningen foregår. Hun mener, at det er vigtigt, at bab ysvømningen ikke drukner i alle de andre gøremål, når barnet først er født. Babysvømningen skal allerede beslut-' tes under graviditeten. Dernæst er det vigtigt, at forældrene forbereder børnene på babysvømningen. " Der er faktisk børn, der ikke har været med deres forældre i brusebad , inden de tropper op i svømmehallen. Hvordan kan man så forlange, at barnet skal føle sig trygt, når intet, ikke en gang bruseba-

det er velkendt? Og forældrene skal lære og o[2leve, at deres barn eksempelvis er meget glat, når

de tager det med under bruseren og senere i bassinet,« siger hun.

Angst forplanter sig Lis Øster mener også, at den største forhindring i en tryg og glædesfyldt tur i svømmehallen er den bange mor eller far. Forældre, der selv er utrygg e smitter af på deres børn: " Det er ligesom at sidde på en hest. Hvis man selv er bange, så ve d hesten det med det samme. Sådan er det også med mor og barn i svømmehallen. vis en af forældrene derfor er utryg ved turen i svømmehallen med barnet, så lad dog den anden tage af sted eller en som ikke er bange og utryg. Barnet har jo netop brug for at mærke, at den voksne ved og tror på, at barnet kan qodt.« Lis fortæller videre, at hendes undervisning meget går p å, at gøre ting, som barnet reelt ikke skal kunne endnu: fra børnene er helt små, rutscher de med hjælp fra den voksne ned i vandet. De hopp er også fra kanten, selvom de ikke kan stå selv osv. P.å denne måde kommer øvelserne lettere til både voksne og børn. » Jeg lader eksempelvis også altid selv helt små børn komme med på toilettet, også selvom de endnu slet ikke er renlige. Det er en slags blid indføring i, at man altid går på toilettet, før man tager brusebad. Det er bestemt ikke for at pace ungerne til at blive renlige som t - åriqe. «

Taler gennem barnet Lis Øster fortæller, at hun altid taler gennem barnet til den voksne: " Jeg siger altid eksempelvis, 'skal vi nu bede mor om at dykke dig? Vi skal huske, at din mor skal tælle til tre og puste dig i ansigtet, før hun fører dig u der vandet'. Jeg synes nemlig, at det er vigtigt, åt barnet er i centrum. ::Jeg synes også, det er vigtigt , at forældrene har tillid til mig som underviser.

[2~ Bette Aage erobrede både forsiden og et helt opslag i Svømmesports november· udga ve i 1989. Som det ~emgår a fbmederneherpå

siden har han brugt de 11 år til at vokse sig stor. Men glæden ved svømning har han ikke lagt bag sig.

Reelt skal forældre kunne have samme tillid til deres svømmeinstruktør som til deres sundhedsplejerske. Derfor synes jeg godt, at man kan stille krav til en instruktør om en vis alder og allerhelst, at instruktøren selv har børn og har svømmet med d ern.«

" Svømningen styrker barnet helt utroligt - knogler, muskler og selvtillid. Den tætte kontakt mellem barn og voksen styrker _' forholdet, og de mange oplevelser i vandet giver

en glæde både hos barn og voksen. Det er det, jeg som underviser skal hjælpe på ve],« siger Lis, hvis søn Åge ikke længere er en buttet baby men en stor dreng, der lydløst skyder gennem vandet som haj, mens Lis intenst betragter en mor og lie ndes lille dreng, som er i svømmehallen for første gang.


[Bette Aage slår til igen

[

BABYSVØMNING

]

"Der er faktisk børn, der ikke har været med deres forældre i brusebad, inden de tropper op i svømmehallen. Hvordan kan man så forlange, at barnet skal føle sig trygt, når intet, ikke en gang brusebadet er velkendt? Lis Øster

jeg indleder med et to-timers oplæg til forældrene, hvor jeg viser en lille videofilm og fortæller dem om, hvad jeg mener, babysvømning står for. Jeg mener, at det er vigtigt , at forældrene er forberedte på baby svømningen, inden de kommer med deres baby i hallen den første gang. Jeg mener også, at det er vigtig t at give forældrene mulighed for at stille spørgsmål om babysvømningen. Forældrene skal være afklarede o kring den form for babysvømning, som jeg til yder, før vi mødes i vandet. Efter introduktionen giver jeg børn og forældre 6-7 gange instruktion i vandet. Instruktionen drejer sig meget om, hvad forældrene kan gøre sammen med deres barn i aridet. Og den handler også om at give forældrene en lyst til at fortsætte på egen hånd efterfølgende,« fortæller Lis Øster. Hun fortæller også, at forældrene ofte ønsker at få afkræftet de negative historier om babysvømningen: kan barnet få dårlige ører af at svømme , kan barnet risikere at få udslæt af klorvandet, og kan barnet kapere de mange lys og lydindtryk i en svømmehal. Hendes svar er, at hun har aldrig oplevet et sundt barn blive sygt af at svømme, og hun har ikke oplevet et barn blive rædselsslagen ove r de nye omgivelse.

"

Der er noget magisk ved at se en lille baby komme ned i vandet. Her kan barnet noget, som det bestemt ikke kan andre steder i den alder. Lis Øster

Start før fødslen Lis Øster mener, at babysvømningeh reelt burde starte, før barnet er født. Moderen kan tage på besøg i svømmehallen og se, hvorledes babysvømningen foregår. Hun mener, at det er vigtigt, at bab ysvømningen ikke drukner i alle de andre gøremål, når barnet først er født. Babysvømningen skal allerede beslut-' tes under graviditeten. Dernæst er det vigtigt, at forældrene forbereder børnene på babysvømningen. " Der er faktisk børn, der ikke har været med deres forældre i brusebad , inden de tropper op i svømmehallen. Hvordan kan man så forlange, at barnet skal føle sig trygt, når intet, ikke en gang bruseba-

det er velkendt? Og forældrene skal lære og o[2leve, at deres barn eksempelvis er meget glat, når

de tager det med under bruseren og senere i bassinet,« siger hun.

Angst forplanter sig Lis Øster mener også, at den største forhindring i en tryg og glædesfyldt tur i svømmehallen er den bange mor eller far. Forældre, der selv er utrygg e smitter af på deres børn: " Det er ligesom at sidde på en hest. Hvis man selv er bange, så ve d hesten det med det samme. Sådan er det også med mor og barn i svømmehallen. vis en af forældrene derfor er utryg ved turen i svømmehallen med barnet, så lad dog den anden tage af sted eller en som ikke er bange og utryg. Barnet har jo netop brug for at mærke, at den voksne ved og tror på, at barnet kan qodt.« Lis fortæller videre, at hendes undervisning meget går p å, at gøre ting, som barnet reelt ikke skal kunne endnu: fra børnene er helt små, rutscher de med hjælp fra den voksne ned i vandet. De hopp er også fra kanten, selvom de ikke kan stå selv osv. P.å denne måde kommer øvelserne lettere til både voksne og børn. » Jeg lader eksempelvis også altid selv helt små børn komme med på toilettet, også selvom de endnu slet ikke er renlige. Det er en slags blid indføring i, at man altid går på toilettet, før man tager brusebad. Det er bestemt ikke for at pace ungerne til at blive renlige som t - åriqe. «

Taler gennem barnet Lis Øster fortæller, at hun altid taler gennem barnet til den voksne: " Jeg siger altid eksempelvis, 'skal vi nu bede mor om at dykke dig? Vi skal huske, at din mor skal tælle til tre og puste dig i ansigtet, før hun fører dig u der vandet'. Jeg synes nemlig, at det er vigtigt, åt barnet er i centrum. ::Jeg synes også, det er vigtigt , at forældrene har tillid til mig som underviser.

[2~ Bette Aage erobrede både forsiden og et helt opslag i Svømmesports november· udga ve i 1989. Som det ~emgår a fbmederneherpå

siden har han brugt de 11 år til at vokse sig stor. Men glæden ved svømning har han ikke lagt bag sig.

Reelt skal forældre kunne have samme tillid til deres svømmeinstruktør som til deres sundhedsplejerske. Derfor synes jeg godt, at man kan stille krav til en instruktør om en vis alder og allerhelst, at instruktøren selv har børn og har svømmet med d ern.«

" Svømningen styrker barnet helt utroligt - knogler, muskler og selvtillid. Den tætte kontakt mellem barn og voksen styrker _' forholdet, og de mange oplevelser i vandet giver

en glæde både hos barn og voksen. Det er det, jeg som underviser skal hjælpe på ve],« siger Lis, hvis søn Åge ikke længere er en buttet baby men en stor dreng, der lydløst skyder gennem vandet som haj, mens Lis intenst betragter en mor og lie ndes lille dreng, som er i svømmehallen for første gang.


BAB VSVØMNING]

Nordisk sem'

DSLF afholder m.ar den 28 _ nordisk oao Ysv . 29 Formål ' t . oktober i ESbjerg ømnmgSSeminar e med d . øvelser o ette seminar er personlige eid erfaringer samt Ud~ udveksle

Nogle svømmeklubber giver mulighed for en prøvetime med babysvømning. Albertslund og Hinnerup ved to klubber, som har Århus åbnet babyholdet for en prøvetime.

er

Brevpapir

Kuverter

Fakturasæt

Etiketter

Vi sitko rt

• •

Klubblade 4-farvet tryk

• •

Bøger Invitationer

Kataloger

m.m.

Christoffer på nu 10 måneder og Hanne Ahnfeldt på nu 8 måneder har været på prøve i klubberne , men er ikke fortsat. Alberte Levin Pedersen på nu 6 måneder svømmer i Silkeborg Svømmeklub. " Vi var til en introduktionstime i Albertslund, da Christoffer var 3 1/2 måned. Da havde vi allerede været i gang med at svømme en måneds tid. Det var en helt ung instruktør, der underviste. Hun bød os ikke velkommen, og hun havde dårlig nok tid til at se på Christoffer. Det virkede som om, hun havde mere travlt med at s'e på de andre svømmere i det store bassin,« fortæller Thomas Nielsen og Charlotte Larsen, forældre til Christoffer på 1O. måneder. Charlotte Larsen fortæller, at hun havde haft mange forventninger til babysvømningen. Allerede før Christoffer var født, vidste hun, at han skulle gå til babysvømning : " Vi glædede os virkelig til at skulle gå til babysvømning. Vi havde nok forventet en form for velkomst, en lille skrivelse eller noget i den stil. Men det var bare ned i vandet og plaske lidt rundt. Det kunne vi godt selv have fundet ud af! Vi var der taktisk kun den ene gang , så besluttede vi os til at droppe undervisningen og så tage i svømmehallen selv et par gange om ugen. Det er også gået helt fint. Men vi kan da godt indimellem tænke på, om vi kunne lære noget alle tre af at få professionel undervisning.«

FROM BOGTRYK & OFFSET CENTRALTRYKKERlET Fabriksvej

7-9 . Kolding

Tlf. 75 52 77 11 . 75 52 05 10

For mange i vandet

Peder og Inger Ahnfeldt forældre til Hanne på nu otte måneder har også været en tur på prøve i Hinnerup ved Århos baby,svømning. De blev heller ikke fuldgyldige medlemmer efter denne prøvetie:

,:Xli havde hørt, at babysvømningen i Århus er allerbed st i Hinnerup. Derfor tog vi ud og var med en

enkelt gang. Der var sådan set ikke noget i vejen med instruktøren. Heller ikke med bassinet, omklædningsrummene elle legetøjet i vandet. Det så rigtigt godt ud. Der var bare så mange andre i vandet på samme tid, så vi ikke kunne nyde det. Måske var det ekstra forvirrende, fordi vi var de for første gang . Samtioigt lå undervisningen i l:5abysvømning på nogle for os dårlige tidspu nkter. Vi fik dog så: meget ud af besøget, at vi blev enige om, at Hanne skulle få lov til at komme i svømmehallen igen. Vi behøvede bare ikke en fast tid og instruktør for at få noget ud af svømningen. Hanne er helt vild med at svømme. Hun griner over hele femøren, og hun er ikke det mindste bange for at blive dykket og snurret rundt. Vi svømmer vel en gang om ugen i qennemsnit .«

Hyggeligt G:harlotte Levin Pedersen, mor til Alberte på nu seks måneder, har siden Alberte var helt lille gået til svømning med hende fast en gang om ugen i Silkeborg : " Det er et helt genialt bassin. Det er stort, vandet er tilpas varmt, og der er mange bold e og andet legetøj i vandet. Instruktionen er måske lidt tynd , men jeg har også gået til svømning med Albertes to ældre brødre, så jeg ved efterhånden godt, hvad vi kan og hvordan man gør. Der er ingen tvivlom , at det er dejligt at svømme sammen .« Charlotte Levin Pedersen er selv gammel konkurrencesvømmer fra Silkeborg, men hun ser ikke babysvømningen som første trip på stigen til en konkurrencekarriere for Alberte: " Vi svømmer sammen, fordi det er hyggeligt, ikke for at blive verdensrnestre «.

Programmet :~ Som babysvømningSi~~~ d en foredrag og o I en vekselvirkning uktør. P g og praktiske Øvemlel/em vandet. DesUd en æ. S VI/ der bl' ser i I vømmes tadion Danmark IVe Opstillet ba de r i D:~~e deres ma teriale om'b:~or de ltage rne kan an maksim alt d I ysVømning og derfor k ' e tage 100 å . P. rna sImalt 3 fra h p seminaret

fisen for delt ver klub ' forpi e ' . age/se i Se ' . )nmg er 1000 d mmaret med f og b t . anske k uld e almg før 1 . I' raner ved tilmeld ' mg ved tilmeld ' . j U I og 1 200 d Yderligere ~~~yog. betaling efter 1. jU~inSke kroner til DSLF snmger kan fås . 22 v. Lotte HOlmskov J ved henvendelse . ensen, tit. 75 53 55


BAB VSVØMNING]

Nordisk sem'

DSLF afholder m.ar den 28 _ nordisk oao Ysv . 29 Formål ' t . oktober i ESbjerg ømnmgSSeminar e med d . øvelser o ette seminar er personlige eid erfaringer samt Ud~ udveksle

Nogle svømmeklubber giver mulighed for en prøvetime med babysvømning. Albertslund og Hinnerup ved to klubber, som har Århus åbnet babyholdet for en prøvetime.

er

Brevpapir

Kuverter

Fakturasæt

Etiketter

Vi sitko rt

• •

Klubblade 4-farvet tryk

• •

Bøger Invitationer

Kataloger

m.m.

Christoffer på nu 10 måneder og Hanne Ahnfeldt på nu 8 måneder har været på prøve i klubberne , men er ikke fortsat. Alberte Levin Pedersen på nu 6 måneder svømmer i Silkeborg Svømmeklub. " Vi var til en introduktionstime i Albertslund, da Christoffer var 3 1/2 måned. Da havde vi allerede været i gang med at svømme en måneds tid. Det var en helt ung instruktør, der underviste. Hun bød os ikke velkommen, og hun havde dårlig nok tid til at se på Christoffer. Det virkede som om, hun havde mere travlt med at s'e på de andre svømmere i det store bassin,« fortæller Thomas Nielsen og Charlotte Larsen, forældre til Christoffer på 1O. måneder. Charlotte Larsen fortæller, at hun havde haft mange forventninger til babysvømningen. Allerede før Christoffer var født, vidste hun, at han skulle gå til babysvømning : " Vi glædede os virkelig til at skulle gå til babysvømning. Vi havde nok forventet en form for velkomst, en lille skrivelse eller noget i den stil. Men det var bare ned i vandet og plaske lidt rundt. Det kunne vi godt selv have fundet ud af! Vi var der taktisk kun den ene gang , så besluttede vi os til at droppe undervisningen og så tage i svømmehallen selv et par gange om ugen. Det er også gået helt fint. Men vi kan da godt indimellem tænke på, om vi kunne lære noget alle tre af at få professionel undervisning.«

FROM BOGTRYK & OFFSET CENTRALTRYKKERlET Fabriksvej

7-9 . Kolding

Tlf. 75 52 77 11 . 75 52 05 10

For mange i vandet

Peder og Inger Ahnfeldt forældre til Hanne på nu otte måneder har også været en tur på prøve i Hinnerup ved Århos baby,svømning. De blev heller ikke fuldgyldige medlemmer efter denne prøvetie:

,:Xli havde hørt, at babysvømningen i Århus er allerbed st i Hinnerup. Derfor tog vi ud og var med en

enkelt gang. Der var sådan set ikke noget i vejen med instruktøren. Heller ikke med bassinet, omklædningsrummene elle legetøjet i vandet. Det så rigtigt godt ud. Der var bare så mange andre i vandet på samme tid, så vi ikke kunne nyde det. Måske var det ekstra forvirrende, fordi vi var de for første gang . Samtioigt lå undervisningen i l:5abysvømning på nogle for os dårlige tidspu nkter. Vi fik dog så: meget ud af besøget, at vi blev enige om, at Hanne skulle få lov til at komme i svømmehallen igen. Vi behøvede bare ikke en fast tid og instruktør for at få noget ud af svømningen. Hanne er helt vild med at svømme. Hun griner over hele femøren, og hun er ikke det mindste bange for at blive dykket og snurret rundt. Vi svømmer vel en gang om ugen i qennemsnit .«

Hyggeligt G:harlotte Levin Pedersen, mor til Alberte på nu seks måneder, har siden Alberte var helt lille gået til svømning med hende fast en gang om ugen i Silkeborg : " Det er et helt genialt bassin. Det er stort, vandet er tilpas varmt, og der er mange bold e og andet legetøj i vandet. Instruktionen er måske lidt tynd , men jeg har også gået til svømning med Albertes to ældre brødre, så jeg ved efterhånden godt, hvad vi kan og hvordan man gør. Der er ingen tvivlom , at det er dejligt at svømme sammen .« Charlotte Levin Pedersen er selv gammel konkurrencesvømmer fra Silkeborg, men hun ser ikke babysvømningen som første trip på stigen til en konkurrencekarriere for Alberte: " Vi svømmer sammen, fordi det er hyggeligt, ikke for at blive verdensrnestre «.

Programmet :~ Som babysvømningSi~~~ d en foredrag og o I en vekselvirkning uktør. P g og praktiske Øvemlel/em vandet. DesUd en æ. S VI/ der bl' ser i I vømmes tadion Danmark IVe Opstillet ba de r i D:~~e deres ma teriale om'b:~or de ltage rne kan an maksim alt d I ysVømning og derfor k ' e tage 100 å . P. rna sImalt 3 fra h p seminaret

fisen for delt ver klub ' forpi e ' . age/se i Se ' . )nmg er 1000 d mmaret med f og b t . anske k uld e almg før 1 . I' raner ved tilmeld ' mg ved tilmeld ' . j U I og 1 200 d Yderligere ~~~yog. betaling efter 1. jU~inSke kroner til DSLF snmger kan fås . 22 v. Lotte HOlmskov J ved henvendelse . ensen, tit. 75 53 55


BABYSV0MNING]

a

il mnin vandsInæ:gte r i I(øl)enhavn

BabysvømnmgsWbuddenei København er fo,;}å og for dårlige , mener Marian de,Einshøj Jakobsen, som er mor til tvillingerne Karoline og Frederikke på to år. Svømmesport mødte Marianne, Karoline og Frederikke for en vandgang og en snak om det.

s

" Jeg synes, det er svært at finde kvalificeret undervisning i babysvømning i Københavns-området. De fleste svømmerhaller giver tilbud om babysvømning og reklamerer flot med , at der er instruktør til rådighed ved bassinkanten. Men der er oftest pral, synes jeq, « siger Marianne Einshøj Jakobsen , som er mor til tvillingepigerne Karoline og Frederikke på to år. Marianne har to budskaber : De københavnske klubber skal blive bedre til at tilbyde babysvømning. Og klubberne skal være bedre til at vælge de instruktører, der skal instruere på babyholdene . Marianne fortæller, at hun har gået til babysvømning med de to piger, siden de var helt små: " Vi har gået i Hvidovre Svømmeklub, men efter at have skiftet underviser minimum en gang pr. måned og i to måneder slet ikke at have haft en instruktør gennem et halvt år, havde vi fået nok. Underviserne var meget uerfarne, og det viste sig efterfølgende, at vi fik mere ud af at tage af sted på egen hånd. Så det gjorde vi s å!Marianne bor på Amager, og derfor bliver hun og pigerne nu nødt til at tage til enten Frederiksberg eller Gladsaxe , når de skal i svømmehallen. På Frederiksberg skal de bestille tid for at komme til at svømme, og de kender ikke den instruktør, der står på kanten. Det skifter fra gang til gang . l'V1arianne er selv tidligere konkurrencesvømmer og har undervist i børnesvømning gennem mange år. Hun har derfor seiv givet sine piger indblik i de mange muligheder ved vand .

Børnemylder Marianne, Karoline og Frederikke har i dag inviteret Svømmesport med en tur. i svømmehallen sammen med 16 voksne og 14 børn fra Idrætslegestuen, som er en afdeling under Sundby KFUM. Marianne leder Idrætslegestuen, som er et tilbud til børn og forældre på Amager om at dyrke idræt på kryds og tværs af de almindelige idrætsgrene . Denne lørdag er det vandet, der udfordres. Det myldrer med børn i gideren 6-7 måneder' til ca. 3 år og deres forældre. 0er er kun få børn, der har vinger eller bælte

p å.

»Jeg synes, at børnene skal have glæde af vandet. Det mener jeg, de får, hvis de får lov til at mærke vandet uden at blive konstant holdt oppe af vinger osv. Første gang vi var af sted med Idrætslegestu en, overraskede de mig at se forældre forsøge at lære deres 2-årige brystsvømning og høre dem sige 'åhh lille pus, fik du vandsprøjt i øjnene?' Efterfølgende fik vi en god snak om netop de muligheder børn har i vandet, og jeg tror, at de fleste forældre kunne se, at der var noget om snakken. I hvert fald kan jeg se i dag, at der stort set ikke er nogle børn med bælter og vinger på. Og de børn, der har det på, er sjovt nok alle nogle, som ikke var med I sidst !Marianne griner og fortæller, at hun netop har bedt Svømmesport om at trække i badetøjet for at få en snak om, hvor vigtigt, det er, at svømmeklubberne i København får øjnene op for babysvømningen.

Glæde og frihed " Det er klubbe rne, der har mulighed for at uddanne sine instruktører, så de kan give en god og kvalificeret instruktion til forældrene. Underviserne skal jo netop ikke træne eller undervise i gammel forstand. De skal vise forældrene, hvor meget glæde børnene får af vandet. Børnene får i vandet en frihed, som de ikke har ellers. De kan bevæge sig, de kan holde sig flydende , og de kan opleve , at de sagtens kan opholde sig under vandet og synes det er sjovt,« siger Marianne, mens hun fisker en af tvillingerne op fra bunden . Begge hendes tvillinger kan allerede nu sagtens bevæge sig rundt i vandet - de springer gerne i vandet fra kanten og hundesvømmer hen til Marianne.

Erfaring nødvendig Marianne fortæller, at hun selv har gået på DHL (Danmarks Højskole for Legemsøvelser), og at hun der i en praktik oplevede, at hun skulle undervise i babysvømning. " Jeg fortalte moderen til denne her lille unge, hvordan hun skulle gør, når hun skulle dykke barnet. Moderen gav mig fuldstændig ret, og sagde, at -hun bare ikke turde selv. Om ikke jeg ville gøre det.

Pludselig var teorien ikke helt så ligetil. Denne her lille historie fortæller netop, hvorfor det er så vigtigt , at klubberne sørger for erfarne instruktører. Gerne mennesker, der selv har børn. Vi kan ikke som forældre helt have den samme tillid til en 17årig pige , der aldrig går i vandet med babyholdet, som til en ældre instruktør.« " Jeg tror selv på, at det kan lade sig gøre med god babysvømning . Men jeg oplever desværre, at København har trukket sig ud af babysvømningen. For eksempel kan jeg jo se, at Calle Tøtrup, som er breddekonsulent i DSLF, om som har base i Oksbøl. Ja, han har banket et knaldgodt babysvømmemiljø op i Oksbøl. Det er noget helt andet end her. Måske er det også lettere for sådanne tiltag i provinsen, hvad ved jeg? Men det er da helt sikkert, at jeg oplever Oksbøl som et babysvømmeimperium, der er en konstant summen af børn i ®ksbøl svømmehal. Hallen er indrettet, så babyer og deres forældre føler sig velkomne: pusleborde, kravlegårde, brusebadssæder osv..« siger Marianne og hjælper den anden tvilling med at få svømmefoden på. (Tvillingerne ligner hinanden som to dråber vand).

Optimismen intakt Marianne er optimist, siger hun. Hun tror på, at babysvømningen kan få lige så gode vilkår København som i provinsen. " Vi mangler. blot en hel masse babybassiner i hovedstade!l. 'og en hel masse instruktører, der ved, hvad det vil sige at være mor til en baby i bassinet. Jeg håber på, at jeg med min kritik kan være med til at sætte en debat i gang omkring babysvømningen i København.«

"Underviserne

skal (...) ikke træne eller undervise i gammel forstand. De skal vise forældrene, hvor meget glæde børnene får af vandet. Børnene får i vandet en frihed, som de ikke har ellers. Mariann e Einshøj Jakobsen

[2!


BABYSV0MNING]

a

il mnin vandsInæ:gte r i I(øl)enhavn

BabysvømnmgsWbuddenei København er fo,;}å og for dårlige , mener Marian de,Einshøj Jakobsen, som er mor til tvillingerne Karoline og Frederikke på to år. Svømmesport mødte Marianne, Karoline og Frederikke for en vandgang og en snak om det.

s

" Jeg synes, det er svært at finde kvalificeret undervisning i babysvømning i Københavns-området. De fleste svømmerhaller giver tilbud om babysvømning og reklamerer flot med , at der er instruktør til rådighed ved bassinkanten. Men der er oftest pral, synes jeq, « siger Marianne Einshøj Jakobsen , som er mor til tvillingepigerne Karoline og Frederikke på to år. Marianne har to budskaber : De københavnske klubber skal blive bedre til at tilbyde babysvømning. Og klubberne skal være bedre til at vælge de instruktører, der skal instruere på babyholdene . Marianne fortæller, at hun har gået til babysvømning med de to piger, siden de var helt små: " Vi har gået i Hvidovre Svømmeklub, men efter at have skiftet underviser minimum en gang pr. måned og i to måneder slet ikke at have haft en instruktør gennem et halvt år, havde vi fået nok. Underviserne var meget uerfarne, og det viste sig efterfølgende, at vi fik mere ud af at tage af sted på egen hånd. Så det gjorde vi s å!Marianne bor på Amager, og derfor bliver hun og pigerne nu nødt til at tage til enten Frederiksberg eller Gladsaxe , når de skal i svømmehallen. På Frederiksberg skal de bestille tid for at komme til at svømme, og de kender ikke den instruktør, der står på kanten. Det skifter fra gang til gang . l'V1arianne er selv tidligere konkurrencesvømmer og har undervist i børnesvømning gennem mange år. Hun har derfor seiv givet sine piger indblik i de mange muligheder ved vand .

Børnemylder Marianne, Karoline og Frederikke har i dag inviteret Svømmesport med en tur. i svømmehallen sammen med 16 voksne og 14 børn fra Idrætslegestuen, som er en afdeling under Sundby KFUM. Marianne leder Idrætslegestuen, som er et tilbud til børn og forældre på Amager om at dyrke idræt på kryds og tværs af de almindelige idrætsgrene . Denne lørdag er det vandet, der udfordres. Det myldrer med børn i gideren 6-7 måneder' til ca. 3 år og deres forældre. 0er er kun få børn, der har vinger eller bælte

p å.

»Jeg synes, at børnene skal have glæde af vandet. Det mener jeg, de får, hvis de får lov til at mærke vandet uden at blive konstant holdt oppe af vinger osv. Første gang vi var af sted med Idrætslegestu en, overraskede de mig at se forældre forsøge at lære deres 2-årige brystsvømning og høre dem sige 'åhh lille pus, fik du vandsprøjt i øjnene?' Efterfølgende fik vi en god snak om netop de muligheder børn har i vandet, og jeg tror, at de fleste forældre kunne se, at der var noget om snakken. I hvert fald kan jeg se i dag, at der stort set ikke er nogle børn med bælter og vinger på. Og de børn, der har det på, er sjovt nok alle nogle, som ikke var med I sidst !Marianne griner og fortæller, at hun netop har bedt Svømmesport om at trække i badetøjet for at få en snak om, hvor vigtigt, det er, at svømmeklubberne i København får øjnene op for babysvømningen.

Glæde og frihed " Det er klubbe rne, der har mulighed for at uddanne sine instruktører, så de kan give en god og kvalificeret instruktion til forældrene. Underviserne skal jo netop ikke træne eller undervise i gammel forstand. De skal vise forældrene, hvor meget glæde børnene får af vandet. Børnene får i vandet en frihed, som de ikke har ellers. De kan bevæge sig, de kan holde sig flydende , og de kan opleve , at de sagtens kan opholde sig under vandet og synes det er sjovt,« siger Marianne, mens hun fisker en af tvillingerne op fra bunden . Begge hendes tvillinger kan allerede nu sagtens bevæge sig rundt i vandet - de springer gerne i vandet fra kanten og hundesvømmer hen til Marianne.

Erfaring nødvendig Marianne fortæller, at hun selv har gået på DHL (Danmarks Højskole for Legemsøvelser), og at hun der i en praktik oplevede, at hun skulle undervise i babysvømning. " Jeg fortalte moderen til denne her lille unge, hvordan hun skulle gør, når hun skulle dykke barnet. Moderen gav mig fuldstændig ret, og sagde, at -hun bare ikke turde selv. Om ikke jeg ville gøre det.

Pludselig var teorien ikke helt så ligetil. Denne her lille historie fortæller netop, hvorfor det er så vigtigt , at klubberne sørger for erfarne instruktører. Gerne mennesker, der selv har børn. Vi kan ikke som forældre helt have den samme tillid til en 17årig pige , der aldrig går i vandet med babyholdet, som til en ældre instruktør.« " Jeg tror selv på, at det kan lade sig gøre med god babysvømning . Men jeg oplever desværre, at København har trukket sig ud af babysvømningen. For eksempel kan jeg jo se, at Calle Tøtrup, som er breddekonsulent i DSLF, om som har base i Oksbøl. Ja, han har banket et knaldgodt babysvømmemiljø op i Oksbøl. Det er noget helt andet end her. Måske er det også lettere for sådanne tiltag i provinsen, hvad ved jeg? Men det er da helt sikkert, at jeg oplever Oksbøl som et babysvømmeimperium, der er en konstant summen af børn i ®ksbøl svømmehal. Hallen er indrettet, så babyer og deres forældre føler sig velkomne: pusleborde, kravlegårde, brusebadssæder osv..« siger Marianne og hjælper den anden tvilling med at få svømmefoden på. (Tvillingerne ligner hinanden som to dråber vand).

Optimismen intakt Marianne er optimist, siger hun. Hun tror på, at babysvømningen kan få lige så gode vilkår København som i provinsen. " Vi mangler. blot en hel masse babybassiner i hovedstade!l. 'og en hel masse instruktører, der ved, hvad det vil sige at være mor til en baby i bassinet. Jeg håber på, at jeg med min kritik kan være med til at sætte en debat i gang omkring babysvømningen i København.«

"Underviserne

skal (...) ikke træne eller undervise i gammel forstand. De skal vise forældrene, hvor meget glæde børnene får af vandet. Børnene får i vandet en frihed, som de ikke har ellers. Mariann e Einshøj Jakobsen

[2!


awe, øn a o

I

/

gode ideer med hjem til klubberne om , hvordan klubben kan blive et godt babysted . Kursisterne har mulighed for at tage materiale med til deres klub, som kan bruges som velkomstmateriale til nye forældre. " De kan kopiere , klub berne kan sætte deres eget logo, sine egne kontak tpersoner osv på. Der er rige muligheder for at bruge DSLF's materiale til egne klubmed lemmer. Og det er da en rigtig god ' ide at give nye familier lidt informa tion med hiern .«

Beds teforældre

OSLF har taget en beslutning om, at instruktører p å babysvømmeholdene skal være minimum 2 1 år. Svømmesport har talt med Calle Tøtrup om beslutningen og filosofien bag babysvømning generelt.

-

Fra Januar 2000 har DSLF indført en minimumsalder på 21 år for kursister på babysvømningskurserne. Det er blevet besluttet i en erkendelse af, at instruktører på babysvømningsholdene skal være mere modne og kunne give foræ ldrene på holdene en god og tryg oplevelse . " Vi oplevede flere gange, at kursister, som deltog på DSLF's babykurser var for ung e og for umodne. Nu kan vi ikke dumpe kursister. Klubberne betaler jo for kurserne . Vi gjorde så det, at vi ringede til de pågældendes klubber og tog en snak med dem

om kursisten . Vi anbefalede eksempelvis, at kursisten blev brugt som hjælpeinstruktør på babyholdene nog le sæso ner. Kursisterne kunne sag tens have undervist et hvilken som helst andet hold . Det er jeg slet ikke i tvivl om , men de r er nogle helt specielle krav til undervisere på babyhold . De skal både have en god forståelse og indsigt i børns opførsel og måde at reagere på, og de skal kunne sætte sig ind i foræ ldrenes tankegang og eventuelle usikker hed omkring babysvømningen. Det er faktisk en meget stor opgave , der kræver modenhed, « fortæl ler Calle Tøtrup , som er DSLF's breddekonsulent og specielt i sin egen klub i Oksbø l har gjort et stort stykke arbejde for at skabe en god babysvømningsafdeling i klubben , " Derfor bes luttede DSU:; at sætte aldersgrænsen op for kursisterne på babysvømningskurserne fra 17 år til 21 år med virKning fra 1. januar i år. Vi forsøgte at få DGI med på beslu tningen , de har ogs å kurser for babyinstruktører, men de ville ikke være med ,« siger Calle Tøtrup .

Ideer Kurs'ster, der har været på DSLF's babykursus får ud over deres egen undervi sning ogs å en masse

Calle Tøtrup fortæ ller, at det optimale ville være instruktører, som selv har fået børn , og som er mel lem 35-40 år gam le. Netop den aldersgruppe er bare meget svær at få hyret som undervisere. For det er samtid igt den gruppe, som står med mindreårige børn , og som har nok at gøre med at få arbejde, børn og fritid til at gå op i en højere enhed . ,,1 Oksbøl Svømmeklub, hvor jeg selv har min daglige gang , er det ofte bedsteforældre, der bliver rekrutteret som babyinstruktører, og det fungerer rigtigt fint. Vi rekrutterer også foræ ldre til opgaven. I DSLF er vi netop ved at sammensætte et kursus for hjælpeinstruktører på babyholdene . De unge instruktører, der er meget interesse rede i netop babysvømmerne , sRal bestem t ikke ude lukkes . De er ret beset et væld igt aktiv for klubberne. De skal naturligvis få lov til at hjælpe med i bass inet og i omklædningsrummene . Sjovt nok er det ikke instruktører til babyholdene , der er sværest for klubberne at få fat i.«

Gode tegn Det er nemt for nye foræ ldre straks at fornemme , om den klub, de kommer ind i, er en god babysvømningsklub: " Det er da helt klart , at nye forældre , der kommer -ind i omk lædningsrummet skal modtages af en

person - eksempelvis hjælpeinstruktøren - der byaer dem velkomne og viser dem tilrette i omklædningsrummet. Omklædningsrummet skal naturligvis bære tyde ligt præg af, at der kommer forældr e med deres tl abyer. Der skal være pusle pladser, små badekar som minimum og meget gerne kravleg årde , hvor forældrene kan lægge/sætte deres babyer, mens de selv klæder om . Ude i hallen skal der gerne være flere instruktører, som selvfølgelig er med i vandet. Der skal være mange farverige bolde osv. i vandet, som børnene kan kigge på og lege med . Der må meget gerne være svømmefødder til de helt små størrelser: 23, 24, 25. Derimod er det ikke vigtigt, om der er vinge r og bælter. Det er ikke en god ide at begynde med at give børnene alle disse hjælpemidler på . Det er helt optimalt, hvis der er flextid på babysvømmeholdene. Det er vigtigt, at barnet er udhvilet og mæt, når det skal i svømmehallen . Derfor er det en fordel , hvis babyerne kan komme i periode over eksempelvis to timer, så det er passet ind i forhold til spi sning og søvn. Undervisning bliver nødvendigvis nødt til at foreg å ind ividuelt,« fortæ ller Calle Tøtrup .

Dårligt eksempel Calle Tøtrup kan selv huske en skrækhistorie fra dengang , da Oksbø l var ved de ind ledende øvelser til babysvømning . " En arbejdsgruppe fra klubben var på besøg i en anden klub , som allerede havde etableret babysvømning . Vi kom ned til hallen, og der var ikke en sjæl. Vi stod og ventede lidt, og så gik døren op til kvindernes omklæ dningsrum. Ud kom en flok mødre i gåsegang med instruktøren forrest og babyerne over højre arm . De startede så med at øve benspark ved kanten! Et lidt større barn var med, men blev totalt overset, mens lillesøster blev gennemfotograferet af en bedstemoder. Efter den op levelse blev vi i arbejdsgruppen enige om, at sådan skulle det ikke foregå i vores klub! -

[31

En familieaktivitet Calle Tøtrup poin terer, at babysvømn ing naturligvis er for babyen , men også for foræl drene og de større søskende : - Babysvømninqen er for hele fam ilien. Svømning er for familien . Det er en ideel aktivitet for alle aldre , og den begynder med babysvømning . De større søskende skal naturligvis også have lov t(at' komme med i vandet. Også gerne både mor og far. Babysvømningen kan sagtens begynde , allerede før barnet er født. Moderen kan komme i svømmehallen , mens hun er gravid, og de første gange, mens barnet er helt nyfødt, kan familien tage det med i liften for at genopleve lydene fra moderens besøg under grav iditeten . Og så er det naturligvis en også en god ide at tage barnet med i badekarret som opvarmning til svømningen i bassin . På den måde bliver svømningen/vandlegen en del af dagl igdagen og farnilielivet .«

"Der

er nogle helt specielle krav til undervisere på babyhold. De skal både have en god forståelse og indsigt i bøms opførsel og måde at reagere på, og de skal kunne sætte sig ind i forældrenes tankegang. Calle Tøtrup


awe, øn a o

I

/

gode ideer med hjem til klubberne om , hvordan klubben kan blive et godt babysted . Kursisterne har mulighed for at tage materiale med til deres klub, som kan bruges som velkomstmateriale til nye forældre. " De kan kopiere , klub berne kan sætte deres eget logo, sine egne kontak tpersoner osv på. Der er rige muligheder for at bruge DSLF's materiale til egne klubmed lemmer. Og det er da en rigtig god ' ide at give nye familier lidt informa tion med hiern .«

Beds teforældre

OSLF har taget en beslutning om, at instruktører p å babysvømmeholdene skal være minimum 2 1 år. Svømmesport har talt med Calle Tøtrup om beslutningen og filosofien bag babysvømning generelt.

-

Fra Januar 2000 har DSLF indført en minimumsalder på 21 år for kursister på babysvømningskurserne. Det er blevet besluttet i en erkendelse af, at instruktører på babysvømningsholdene skal være mere modne og kunne give foræ ldrene på holdene en god og tryg oplevelse . " Vi oplevede flere gange, at kursister, som deltog på DSLF's babykurser var for ung e og for umodne. Nu kan vi ikke dumpe kursister. Klubberne betaler jo for kurserne . Vi gjorde så det, at vi ringede til de pågældendes klubber og tog en snak med dem

om kursisten . Vi anbefalede eksempelvis, at kursisten blev brugt som hjælpeinstruktør på babyholdene nog le sæso ner. Kursisterne kunne sag tens have undervist et hvilken som helst andet hold . Det er jeg slet ikke i tvivl om , men de r er nogle helt specielle krav til undervisere på babyhold . De skal både have en god forståelse og indsigt i børns opførsel og måde at reagere på, og de skal kunne sætte sig ind i foræ ldrenes tankegang og eventuelle usikker hed omkring babysvømningen. Det er faktisk en meget stor opgave , der kræver modenhed, « fortæl ler Calle Tøtrup , som er DSLF's breddekonsulent og specielt i sin egen klub i Oksbø l har gjort et stort stykke arbejde for at skabe en god babysvømningsafdeling i klubben , " Derfor bes luttede DSU:; at sætte aldersgrænsen op for kursisterne på babysvømningskurserne fra 17 år til 21 år med virKning fra 1. januar i år. Vi forsøgte at få DGI med på beslu tningen , de har ogs å kurser for babyinstruktører, men de ville ikke være med ,« siger Calle Tøtrup .

Ideer Kurs'ster, der har været på DSLF's babykursus får ud over deres egen undervi sning ogs å en masse

Calle Tøtrup fortæ ller, at det optimale ville være instruktører, som selv har fået børn , og som er mel lem 35-40 år gam le. Netop den aldersgruppe er bare meget svær at få hyret som undervisere. For det er samtid igt den gruppe, som står med mindreårige børn , og som har nok at gøre med at få arbejde, børn og fritid til at gå op i en højere enhed . ,,1 Oksbøl Svømmeklub, hvor jeg selv har min daglige gang , er det ofte bedsteforældre, der bliver rekrutteret som babyinstruktører, og det fungerer rigtigt fint. Vi rekrutterer også foræ ldre til opgaven. I DSLF er vi netop ved at sammensætte et kursus for hjælpeinstruktører på babyholdene . De unge instruktører, der er meget interesse rede i netop babysvømmerne , sRal bestem t ikke ude lukkes . De er ret beset et væld igt aktiv for klubberne. De skal naturligvis få lov til at hjælpe med i bass inet og i omklædningsrummene . Sjovt nok er det ikke instruktører til babyholdene , der er sværest for klubberne at få fat i.«

Gode tegn Det er nemt for nye foræ ldre straks at fornemme , om den klub, de kommer ind i, er en god babysvømningsklub: " Det er da helt klart , at nye forældre , der kommer -ind i omk lædningsrummet skal modtages af en

person - eksempelvis hjælpeinstruktøren - der byaer dem velkomne og viser dem tilrette i omklædningsrummet. Omklædningsrummet skal naturligvis bære tyde ligt præg af, at der kommer forældr e med deres tl abyer. Der skal være pusle pladser, små badekar som minimum og meget gerne kravleg årde , hvor forældrene kan lægge/sætte deres babyer, mens de selv klæder om . Ude i hallen skal der gerne være flere instruktører, som selvfølgelig er med i vandet. Der skal være mange farverige bolde osv. i vandet, som børnene kan kigge på og lege med . Der må meget gerne være svømmefødder til de helt små størrelser: 23, 24, 25. Derimod er det ikke vigtigt, om der er vinge r og bælter. Det er ikke en god ide at begynde med at give børnene alle disse hjælpemidler på . Det er helt optimalt, hvis der er flextid på babysvømmeholdene. Det er vigtigt, at barnet er udhvilet og mæt, når det skal i svømmehallen . Derfor er det en fordel , hvis babyerne kan komme i periode over eksempelvis to timer, så det er passet ind i forhold til spi sning og søvn. Undervisning bliver nødvendigvis nødt til at foreg å ind ividuelt,« fortæ ller Calle Tøtrup .

Dårligt eksempel Calle Tøtrup kan selv huske en skrækhistorie fra dengang , da Oksbø l var ved de ind ledende øvelser til babysvømning . " En arbejdsgruppe fra klubben var på besøg i en anden klub , som allerede havde etableret babysvømning . Vi kom ned til hallen, og der var ikke en sjæl. Vi stod og ventede lidt, og så gik døren op til kvindernes omklæ dningsrum. Ud kom en flok mødre i gåsegang med instruktøren forrest og babyerne over højre arm . De startede så med at øve benspark ved kanten! Et lidt større barn var med, men blev totalt overset, mens lillesøster blev gennemfotograferet af en bedstemoder. Efter den op levelse blev vi i arbejdsgruppen enige om, at sådan skulle det ikke foregå i vores klub! -

[31

En familieaktivitet Calle Tøtrup poin terer, at babysvømn ing naturligvis er for babyen , men også for foræl drene og de større søskende : - Babysvømninqen er for hele fam ilien. Svømning er for familien . Det er en ideel aktivitet for alle aldre , og den begynder med babysvømning . De større søskende skal naturligvis også have lov t(at' komme med i vandet. Også gerne både mor og far. Babysvømningen kan sagtens begynde , allerede før barnet er født. Moderen kan komme i svømmehallen , mens hun er gravid, og de første gange, mens barnet er helt nyfødt, kan familien tage det med i liften for at genopleve lydene fra moderens besøg under grav iditeten . Og så er det naturligvis en også en god ide at tage barnet med i badekarret som opvarmning til svømningen i bassin . På den måde bliver svømningen/vandlegen en del af dagl igdagen og farnilielivet .«

"Der

er nogle helt specielle krav til undervisere på babyhold. De skal både have en god forståelse og indsigt i bøms opførsel og måde at reagere på, og de skal kunne sætte sig ind i forældrenes tankegang. Calle Tøtrup


[

om

et.

[32]

Himmel og hav står i Kun et par waders skiller de to elementer. Myten om disse waders skal lørdag den 27. maj punkteres ved Vigen Camping i Roskilde Fjord. - Gennern flere år er mennesker fundet d ruknede med waders på . Årsagen har angiveligt væ ret, at de havde wade rs på . Men sådan behøver det ikke være. Det er korrekt, at man kan drukne med luftfyldte waders, hvis man ikke selv gør noget. Falder man i vandet med waders på , vil den umiddelbare reaktion være, at man strækker kroppen ud. Det forværrer desværre kun situationen , så den kan gå hen og blive livstruende. Hvis man der imod er bevidst om situationen , er det tilmed ganske let at undgå dette . Ved at bukke samme n i hoften , så snart man rammer vandet, vil man opnå, at der forbliver luft i benene fra livet og ned - men inge n luft på ove rkroppen . Et par waders er således en fortræffelig redningsvest, ba re lidt lavtsiddene,« fortæl ler Jens Junch er Jensen fra Roskilde Svømmeklub .

Lille fremmøde Jens Juncher og Frank Jørgensen fra Fløng Svømmehal har inviteret til stort anlagt demo nstration af

Og det ville jeg meget gerne prøve . Jeg synes , det er noget andet at prøve i vand, der er koldt , og hvor der er bølger. Det er anderledes, men det er sjovt. Jeg kunne nok god t have tænkt mig , at vandet var 5 grader varmere , og at det hverken regnede eller

LIVREDNING ]

waders samt prøv-selv ved Vigen Camping i Roskilde Fjord den 27. maj. Den danske dagspresse, Svømmesport, Beredskabstationen , wadersfabrikanter, lokale sejl- , ro- og svømmek lubber er blevet inviteret. Invitationen er blevet bragt i de lokale onsdagsaviser og nævnt i lokalrad ioen. Utallige par waders ligger linet op til det store prøvselv-bord . Juncher og Frank har trukket i waderserne og står parate til at modtage de mange inviterede. Men det er en usædvanlig våd og kold lørdag. Og vandet er 15,2 grader. Der er rigtigt få til demonstrationen: Svømmesport, hydro logen Ole Ekstrand og svømme ren Elias Samsøe Larse n. »Vi er natur ligvis skuffede over det lille fremmøde . Med denne demonstration ønsker vi jo netop , at så mange som muligt kunne se og selv prøve waders . Vi er også mege t skuffede over, at der ikke er en eneste wadersfab rikant til stede . For os at se, gæl der det om at få wadersfabrikanterne til at informere om korrekt brug af de res produkter - eksempelvis ved at ved lægge en lille vejledning i, hvorledes man - falder i vandet - med waders på , så unød vend ige dødsfald kunne undgås i fremtiden .«

Skeptiske fagfolk »Vi har hørt mange livredningsfaglige dygtige personer udtrykke deres urokkelige skepsis over for denne redningsteknik, men i Fløng Svømmehal har vi med stor succes kunnet ændre bl.a . Falc kfolks

a ers og kommuna le gartneres opfa ttelse til det stik mod satte . Foruden at sikre over levelse er øvelsen faktisk sjov og underholdende, hvilket gør den eg net til at indgå som livredningsøvelse på lige fod med f.eks. øvelse med redningskrans og bjæ rqedukke, « fortæller Frank, mens han læber efter hånden mat c her hans blå t-shirt, Frank Jørgensen mener helt bestemt, at det er en oplag t opgave for livred ningssektionen i DSLF at informe re og instruere i brugen af waders : - Vi ser det som en af de mange opgaver forb undet med livredn ing og livredningsteori . Vi kan ikke stiltiende lytte til fagfo lk og lystfiskere, som gang på gang fortæ ller om , hvor farlig t det er med waders. Jeg er selv lystfisker og hører disse historier gang på ga ng . Hvis jeg så spørger fiskerne , om de selv nogensinde har prøve t at hop pe i vandet med waders på, så siger de alle nej. Det er med prøvselv-metoden, at denne myte skal aflives .«

Kolbøtte i vandet Både Frank og Junch er demonstrerer - Iald i vandet med wadø rs- . Med en halv kolbøtte kaste r de sig ud fra badebroen . Reg nen slår ind over os , og blander sig med plasket fra de monstrationen. Begge kommer op til vandove rfladen som g rønne kork propper. Og det er meget tydeligt , at der er luft i wa de rsene . Junch er konkluderer fra vandet : »1 denne stilling, drukner man ikke, man ligger be hage ligt , og kan tage bestik af situationen, man kan let komme i sikkerhed ved at br uge armene i en form for brys tsvømningstag og med fødderne i svømmeretningen. Man kan om nødvendigt br uge luften i bene ne til at redde en anden person , som ikke har redningsvest eller anden form for opd riftmiddel med . Der er nemlig rige ligt med opdrift i disse wade rs til, at perso nen kan ligge mellem dine ben ogpå den måde blive bjæ rget i land .« Det sidste siger han, mens han de monstrere r det med Frank som med ie.

Revurdering Elias Samsøe Larsen er de n eneste af de fremmød te, som tager imod tilbuddet om selv at prøve . Han fortæller bagefter: »Jeg har prøvet at hoppe i vandet med waders på i klubben. Men jeg har aldr ig prøvet det i Fjorden.

blæste. Men så har jeg i hvert fald prøvet det med .« Ole Ekstrand , som er den anden af de to øvrige fremmødte, har en faglig interesse i wadersdemonstrationen. I sit daglige arbejde som hydro log arbejder han og hans kolleger ofte i og ved vandet såsom fjorde og åer. Han kan kun bekræfte de myter, som Frank Jørgensen har skiltret: -Jeq kan se, at vi kan revide re vores sikker hedsforanstaltninge r efter denne de monstration. Og jeg vil også meget gerne bruge mine ind tryk herfra til et

[3:

udviklingsarbejde , som jeg skal følge i Ghana til efter året. «

Ole Ekstrand forhører sig hos Frank, om der også er mulighed for at få en prøv-selv-tur i Fløng Svømmehal for alle kollegerne . Frank nikker nu endnu mere blålæbet end t-shirten . r:.' iiI::::l.I~I ::::lJ:.'~I']::::l:l:i::::l~ .


[

om

et.

[32]

Himmel og hav står i Kun et par waders skiller de to elementer. Myten om disse waders skal lørdag den 27. maj punkteres ved Vigen Camping i Roskilde Fjord. - Gennern flere år er mennesker fundet d ruknede med waders på . Årsagen har angiveligt væ ret, at de havde wade rs på . Men sådan behøver det ikke være. Det er korrekt, at man kan drukne med luftfyldte waders, hvis man ikke selv gør noget. Falder man i vandet med waders på , vil den umiddelbare reaktion være, at man strækker kroppen ud. Det forværrer desværre kun situationen , så den kan gå hen og blive livstruende. Hvis man der imod er bevidst om situationen , er det tilmed ganske let at undgå dette . Ved at bukke samme n i hoften , så snart man rammer vandet, vil man opnå, at der forbliver luft i benene fra livet og ned - men inge n luft på ove rkroppen . Et par waders er således en fortræffelig redningsvest, ba re lidt lavtsiddene,« fortæl ler Jens Junch er Jensen fra Roskilde Svømmeklub .

Lille fremmøde Jens Juncher og Frank Jørgensen fra Fløng Svømmehal har inviteret til stort anlagt demo nstration af

Og det ville jeg meget gerne prøve . Jeg synes , det er noget andet at prøve i vand, der er koldt , og hvor der er bølger. Det er anderledes, men det er sjovt. Jeg kunne nok god t have tænkt mig , at vandet var 5 grader varmere , og at det hverken regnede eller

LIVREDNING ]

waders samt prøv-selv ved Vigen Camping i Roskilde Fjord den 27. maj. Den danske dagspresse, Svømmesport, Beredskabstationen , wadersfabrikanter, lokale sejl- , ro- og svømmek lubber er blevet inviteret. Invitationen er blevet bragt i de lokale onsdagsaviser og nævnt i lokalrad ioen. Utallige par waders ligger linet op til det store prøvselv-bord . Juncher og Frank har trukket i waderserne og står parate til at modtage de mange inviterede. Men det er en usædvanlig våd og kold lørdag. Og vandet er 15,2 grader. Der er rigtigt få til demonstrationen: Svømmesport, hydro logen Ole Ekstrand og svømme ren Elias Samsøe Larse n. »Vi er natur ligvis skuffede over det lille fremmøde . Med denne demonstration ønsker vi jo netop , at så mange som muligt kunne se og selv prøve waders . Vi er også mege t skuffede over, at der ikke er en eneste wadersfab rikant til stede . For os at se, gæl der det om at få wadersfabrikanterne til at informere om korrekt brug af de res produkter - eksempelvis ved at ved lægge en lille vejledning i, hvorledes man - falder i vandet - med waders på , så unød vend ige dødsfald kunne undgås i fremtiden .«

Skeptiske fagfolk »Vi har hørt mange livredningsfaglige dygtige personer udtrykke deres urokkelige skepsis over for denne redningsteknik, men i Fløng Svømmehal har vi med stor succes kunnet ændre bl.a . Falc kfolks

a ers og kommuna le gartneres opfa ttelse til det stik mod satte . Foruden at sikre over levelse er øvelsen faktisk sjov og underholdende, hvilket gør den eg net til at indgå som livredningsøvelse på lige fod med f.eks. øvelse med redningskrans og bjæ rqedukke, « fortæller Frank, mens han læber efter hånden mat c her hans blå t-shirt, Frank Jørgensen mener helt bestemt, at det er en oplag t opgave for livred ningssektionen i DSLF at informe re og instruere i brugen af waders : - Vi ser det som en af de mange opgaver forb undet med livredn ing og livredningsteori . Vi kan ikke stiltiende lytte til fagfo lk og lystfiskere, som gang på gang fortæ ller om , hvor farlig t det er med waders. Jeg er selv lystfisker og hører disse historier gang på ga ng . Hvis jeg så spørger fiskerne , om de selv nogensinde har prøve t at hop pe i vandet med waders på, så siger de alle nej. Det er med prøvselv-metoden, at denne myte skal aflives .«

Kolbøtte i vandet Både Frank og Junch er demonstrerer - Iald i vandet med wadø rs- . Med en halv kolbøtte kaste r de sig ud fra badebroen . Reg nen slår ind over os , og blander sig med plasket fra de monstrationen. Begge kommer op til vandove rfladen som g rønne kork propper. Og det er meget tydeligt , at der er luft i wa de rsene . Junch er konkluderer fra vandet : »1 denne stilling, drukner man ikke, man ligger be hage ligt , og kan tage bestik af situationen, man kan let komme i sikkerhed ved at br uge armene i en form for brys tsvømningstag og med fødderne i svømmeretningen. Man kan om nødvendigt br uge luften i bene ne til at redde en anden person , som ikke har redningsvest eller anden form for opd riftmiddel med . Der er nemlig rige ligt med opdrift i disse wade rs til, at perso nen kan ligge mellem dine ben ogpå den måde blive bjæ rget i land .« Det sidste siger han, mens han de monstrere r det med Frank som med ie.

Revurdering Elias Samsøe Larsen er de n eneste af de fremmød te, som tager imod tilbuddet om selv at prøve . Han fortæller bagefter: »Jeg har prøvet at hoppe i vandet med waders på i klubben. Men jeg har aldr ig prøvet det i Fjorden.

blæste. Men så har jeg i hvert fald prøvet det med .« Ole Ekstrand , som er den anden af de to øvrige fremmødte, har en faglig interesse i wadersdemonstrationen. I sit daglige arbejde som hydro log arbejder han og hans kolleger ofte i og ved vandet såsom fjorde og åer. Han kan kun bekræfte de myter, som Frank Jørgensen har skiltret: -Jeq kan se, at vi kan revide re vores sikker hedsforanstaltninge r efter denne de monstration. Og jeg vil også meget gerne bruge mine ind tryk herfra til et

[3:

udviklingsarbejde , som jeg skal følge i Ghana til efter året. «

Ole Ekstrand forhører sig hos Frank, om der også er mulighed for at få en prøv-selv-tur i Fløng Svømmehal for alle kollegerne . Frank nikker nu endnu mere blålæbet end t-shirten . r:.' iiI::::l.I~I ::::lJ:.'~I']::::l:l:i::::l~ .


c - - --

-

- - --

-

SVØMNING Mare Nostrum Canet (50 rn.), Frankrig 27.-28. maj 2000

- - - - - - -- - -3.1 :51.37 - CHERNYSHEV Dmitri (75), RUS 4.1 :51.51 - CA RSTENSEN Jacob (78) , DEN 7. 1:54.96 - ANDERSEN Henrik (77) , DEN (indl. 1.54.56) 8. 1:55.44 - WEST Bo (78), DEN 9.1 :56.08 - NIELSEN Jeppe B (74), DEN 11.1 :57.30 - JENSEN Anders (74), DEN (indl. 1.56.63)

Udvalg te resultater med dansk del tagelse: 100 m fri herrer 1. 0:50.02 - POPOV Alexan der (71), RUS 2. 0:50.04 - ILES Salim (75) , ALG 3.0:50.50 - JENKINS David (80) , AUS 13.0:52.51 - CARSTENSEN Jacob (78) , DEN 200 m butterfl y damer 1. 2:08.12 - JACOB SEN Mette (72) , DEN (Nordisk rekord) 2. 2: 11.55 - LOOTS Mandy (00), RSA 3.2:11.91 - NING Hi (83) , CHN 4.2:12.78 - SKOU Sophia (75), DEN 100 m brystsvømn ing herrer 1.0 5684 - NIKOLAYCH UK V. (75) , UKR 2.0:57.10 - AMINOV Vladislav (77), RUS 3.0:57.11 - THIRSK Simon (77), RSA 5. 0:58.21 - ANDER SEN Jak ob (77), DEN 400 m fri herrer

1. 3:53.11 2.3:55.09 3. 4:00.48 6.4:06.11 7. 4:08.95

- COMAN Dragos (80 ), ROM - FILlPETS Alexei (78) , RUS - LEVAILLANT Batiste (80) , FRA - JENSEN Anders (74), DEN - NIELSEN Jepp e B (74), DEN

50 m fri dam er 1.0:26.14 - YEVGENIYA Yermak ova (76) , KAZ 2. 0:26.54 - SKOU Sophia (75), DEN 3.0:26.68 - WITTSTOC K Charlene (78) , RSA

- - - - - - - - - - - . RESULTATBORS]

Sole: 1. Marine Ravera, Hermes 2. Tina Jacobsen, Hob ro 3. Simone Christensen, Hermes

SYNKRO A-B-C-D-E turneringen København 8.-9. april 2000 D-rækken: Figurer : 1. Emilie Groth , Odense 2. Sara Nissen, Hobro 3. Sara Nielsen, Kalundbo rg 4. Anna Landsfeldt, Silkeborg 5 . Christ ina Pilsgaard, Kalundborg 6. Ida Fisker, Thisted 23,3 4 7. Tanja Miche lsen , Hermes 8 . Marie Jacobsen, Hob ro 9 . Cammilla Ansk jær Andersen, Kalund borg 10. Majken Jensen, Kalundborg I alt 20 del tagere . Solo: 1. Emilie Groth, Odense 2. id a Fisker, Thisted 3 . Sara Nissen, Silkeborg

100 m butterfly damer 1. 1:00.09 - JACOBSEN Mette (72) , DEN 2 1:00 .43 - LOOTS Mandy (00) , RSA 3. 1:00.66 - SKOU Sophia (75) , DEN

DuetfTrio: 1. Sara Nissen/St ine Møller/ Marie Jacobsen, Hobro 2. Majke n Jensen/Christina Pilsgaa rd/ Christine Brandt , Kalund borg 3 . Pamella Jensen / Anna Land sfeldt,Silkeborg 4. Pernille Bjarnø/Ma thilde Møller/ Tanja Michelsen, Hermes 5 . Helle Kilsgaard/ . Anne Louise Vestergaa rd , Thisted

200 m fri herrer 1. 1:50 .40 - KAPRALOV Andre i (80 ), RUS 2. 1:50 .50 - COMA N Dragos (80) , ROM

C-rækken: Figur er: 1. Marine Ravera, Hermes

200 m rygsvømning herrer 1. 2:01.82 - NIKOLAYCH UK V. (75) , UKR 2. 2:02.07 - DUFOUR Simon (79) , FRA 3. 2:02 .56 - AMINOV Vlad islav (77) , RUS 7. 2:08.93 - ANDERSEN Jak ob (77) , DEN

-

2. Marie Petersen, Hermes 3. Tina Jac obse n, Hob ro 4. Katrine Randbø ll, Greve 5. Jeanette Ande rsen, Greve 6. Amanda Hazan , Silkebo rg 7. Simone Christiansen, Hermes 8. Conn ie Skov , Silkeborg 9. Christina Jensen, Greve 10. Sandra Chr istense n, Greve I alt 11 deltagere.

24,95 24,36 23,63 23,49 23,44 23,2 1 22,98 22,96 22,93

41,75 38,90 37,90

37,29 36,30 35,98 35,39 34 ,22

55,68

52,01 51,28 48,33 46,69 46,39 46,23 45,07 44,99 44,57

57, 15 53,44 49,98

Duet: 1. Marie Petersen/ Marina Ravera, Hermes 2. Ama nda Hazen/ Connie Skov, Silkebo rg

5 1,66

Hold : 1. Greve

46,90

43,09

B-rækken: Figurer: 1. Anna Andersen, Oden se 2. Gitte Jensen , Odense 3 . Michel la Petersen , Thisted

51,42 47,48 46,76

Solo: 1. Anna And ersen , Odense 2. Gitte Jense n, Odense 3 . Miche lla Petersen , Thisted

53,79 52,14 50,51

Duet: 1. Gitte Jense n/ Anna Andersen, Odense

48,77

A-rækk en: Figurer: 1. Katrine Fisker, Thisted 2. Malene Jensen, Thisted 3. Anne Lynge Kjær, Thisted 4. Mette Trier Damgaard, Hobro 5 . Tina Kalles trup, Hobro 6. Annette Simonsen, Greve 7. Line Jensen , Hobro 8 . Malene Pede rsen, Hobro 9. Christ ine Kruse, Greve

59,77 59,27 59,24 57,70 57,63 53,69 50,71 49,6 1 47,04

Solo : 1. Malene Jensen , Thisted 2. Katrine Fisker, Thiste d 3. Anne Lynge Kjær , Thisted

62,87 62,61 61,72

Duet: 1. Malene Jens en/ Anne Lynge Kjær ,Thisted 2.Tina Kalles trup/ Mette Trier Damgaard , Hobro 3. Line Jensen/Maien Peders en, Hobro

59,53 53,74

Hold: 1. Hob ro

54,72

E-rækken : Tekni sk Solo: 1. Katrine Kjeldtoft, Thisted 2. Sidse l Jørgensen , Silkeborg

26,27 24,08

Fri Solo: 1. Kathrine Kjeldtoft, Thisted 2. Sidsel Jørgensen, Silkeborg

75,93 72,83

Teknisk Duet: 1. Chrisina Blicksted/ Ann-Mar ie Tjener, Thisted

24,52

Fri Duet: 1. Chrisina Blicksted/ Ann-Mar ie Tjener , Thisted

69,98

Legater Ugebladet "Se og Hør« uddeler legater fra Gunnar Nu Fonden til unge stjerner i svøb, ledere og foreninger eller andre i idrættens verden, der har gjort sig fordelagtigt eller lovende bemærket. Ansøgningsfrist er 7. august. Adresse: Se Og Hør Gunnar Nu Fonden, Vigerslev Alle 18, 2500 Valby.

Træningslejr eller kursus? Perfekte rammer: • 100 m til Danmarks største badeland med 50 og 25 m konkurrencebassin • centralt beliggende med 2 km til centrum ' • måltiderne tilpasses sportsgrupper Ring for yderligere oplysninger.

A

DANHOSTEL ESBJERG VANDRERHJEM

GI. Vardevej 80 • 6700 Esbjerg Tlf. 75 1242 58

61,39


c - - --

-

- - --

-

SVØMNING Mare Nostrum Canet (50 rn.), Frankrig 27.-28. maj 2000

- - - - - - -- - -3.1 :51.37 - CHERNYSHEV Dmitri (75), RUS 4.1 :51.51 - CA RSTENSEN Jacob (78) , DEN 7. 1:54.96 - ANDERSEN Henrik (77) , DEN (indl. 1.54.56) 8. 1:55.44 - WEST Bo (78), DEN 9.1 :56.08 - NIELSEN Jeppe B (74), DEN 11.1 :57.30 - JENSEN Anders (74), DEN (indl. 1.56.63)

Udvalg te resultater med dansk del tagelse: 100 m fri herrer 1. 0:50.02 - POPOV Alexan der (71), RUS 2. 0:50.04 - ILES Salim (75) , ALG 3.0:50.50 - JENKINS David (80) , AUS 13.0:52.51 - CARSTENSEN Jacob (78) , DEN 200 m butterfl y damer 1. 2:08.12 - JACOB SEN Mette (72) , DEN (Nordisk rekord) 2. 2: 11.55 - LOOTS Mandy (00), RSA 3.2:11.91 - NING Hi (83) , CHN 4.2:12.78 - SKOU Sophia (75), DEN 100 m brystsvømn ing herrer 1.0 5684 - NIKOLAYCH UK V. (75) , UKR 2.0:57.10 - AMINOV Vladislav (77), RUS 3.0:57.11 - THIRSK Simon (77), RSA 5. 0:58.21 - ANDER SEN Jak ob (77), DEN 400 m fri herrer

1. 3:53.11 2.3:55.09 3. 4:00.48 6.4:06.11 7. 4:08.95

- COMAN Dragos (80 ), ROM - FILlPETS Alexei (78) , RUS - LEVAILLANT Batiste (80) , FRA - JENSEN Anders (74), DEN - NIELSEN Jepp e B (74), DEN

50 m fri dam er 1.0:26.14 - YEVGENIYA Yermak ova (76) , KAZ 2. 0:26.54 - SKOU Sophia (75), DEN 3.0:26.68 - WITTSTOC K Charlene (78) , RSA

- - - - - - - - - - - . RESULTATBORS]

Sole: 1. Marine Ravera, Hermes 2. Tina Jacobsen, Hob ro 3. Simone Christensen, Hermes

SYNKRO A-B-C-D-E turneringen København 8.-9. april 2000 D-rækken: Figurer : 1. Emilie Groth , Odense 2. Sara Nissen, Hobro 3. Sara Nielsen, Kalundbo rg 4. Anna Landsfeldt, Silkeborg 5 . Christ ina Pilsgaard, Kalundborg 6. Ida Fisker, Thisted 23,3 4 7. Tanja Miche lsen , Hermes 8 . Marie Jacobsen, Hob ro 9 . Cammilla Ansk jær Andersen, Kalund borg 10. Majken Jensen, Kalundborg I alt 20 del tagere . Solo: 1. Emilie Groth, Odense 2. id a Fisker, Thisted 3 . Sara Nissen, Silkeborg

100 m butterfly damer 1. 1:00.09 - JACOBSEN Mette (72) , DEN 2 1:00 .43 - LOOTS Mandy (00) , RSA 3. 1:00.66 - SKOU Sophia (75) , DEN

DuetfTrio: 1. Sara Nissen/St ine Møller/ Marie Jacobsen, Hobro 2. Majke n Jensen/Christina Pilsgaa rd/ Christine Brandt , Kalund borg 3 . Pamella Jensen / Anna Land sfeldt,Silkeborg 4. Pernille Bjarnø/Ma thilde Møller/ Tanja Michelsen, Hermes 5 . Helle Kilsgaard/ . Anne Louise Vestergaa rd , Thisted

200 m fri herrer 1. 1:50 .40 - KAPRALOV Andre i (80 ), RUS 2. 1:50 .50 - COMA N Dragos (80) , ROM

C-rækken: Figur er: 1. Marine Ravera, Hermes

200 m rygsvømning herrer 1. 2:01.82 - NIKOLAYCH UK V. (75) , UKR 2. 2:02.07 - DUFOUR Simon (79) , FRA 3. 2:02 .56 - AMINOV Vlad islav (77) , RUS 7. 2:08.93 - ANDERSEN Jak ob (77) , DEN

-

2. Marie Petersen, Hermes 3. Tina Jac obse n, Hob ro 4. Katrine Randbø ll, Greve 5. Jeanette Ande rsen, Greve 6. Amanda Hazan , Silkebo rg 7. Simone Christiansen, Hermes 8. Conn ie Skov , Silkeborg 9. Christina Jensen, Greve 10. Sandra Chr istense n, Greve I alt 11 deltagere.

24,95 24,36 23,63 23,49 23,44 23,2 1 22,98 22,96 22,93

41,75 38,90 37,90

37,29 36,30 35,98 35,39 34 ,22

55,68

52,01 51,28 48,33 46,69 46,39 46,23 45,07 44,99 44,57

57, 15 53,44 49,98

Duet: 1. Marie Petersen/ Marina Ravera, Hermes 2. Ama nda Hazen/ Connie Skov, Silkebo rg

5 1,66

Hold : 1. Greve

46,90

43,09

B-rækken: Figurer: 1. Anna Andersen, Oden se 2. Gitte Jensen , Odense 3 . Michel la Petersen , Thisted

51,42 47,48 46,76

Solo: 1. Anna And ersen , Odense 2. Gitte Jense n, Odense 3 . Miche lla Petersen , Thisted

53,79 52,14 50,51

Duet: 1. Gitte Jense n/ Anna Andersen, Odense

48,77

A-rækk en: Figurer: 1. Katrine Fisker, Thisted 2. Malene Jensen, Thisted 3. Anne Lynge Kjær, Thisted 4. Mette Trier Damgaard, Hobro 5 . Tina Kalles trup, Hobro 6. Annette Simonsen, Greve 7. Line Jensen , Hobro 8 . Malene Pede rsen, Hobro 9. Christ ine Kruse, Greve

59,77 59,27 59,24 57,70 57,63 53,69 50,71 49,6 1 47,04

Solo : 1. Malene Jensen , Thisted 2. Katrine Fisker, Thiste d 3. Anne Lynge Kjær , Thisted

62,87 62,61 61,72

Duet: 1. Malene Jens en/ Anne Lynge Kjær ,Thisted 2.Tina Kalles trup/ Mette Trier Damgaard , Hobro 3. Line Jensen/Maien Peders en, Hobro

59,53 53,74

Hold: 1. Hob ro

54,72

E-rækken : Tekni sk Solo: 1. Katrine Kjeldtoft, Thisted 2. Sidse l Jørgensen , Silkeborg

26,27 24,08

Fri Solo: 1. Kathrine Kjeldtoft, Thisted 2. Sidsel Jørgensen, Silkeborg

75,93 72,83

Teknisk Duet: 1. Chrisina Blicksted/ Ann-Mar ie Tjener, Thisted

24,52

Fri Duet: 1. Chrisina Blicksted/ Ann-Mar ie Tjener , Thisted

69,98

Legater Ugebladet "Se og Hør« uddeler legater fra Gunnar Nu Fonden til unge stjerner i svøb, ledere og foreninger eller andre i idrættens verden, der har gjort sig fordelagtigt eller lovende bemærket. Ansøgningsfrist er 7. august. Adresse: Se Og Hør Gunnar Nu Fonden, Vigerslev Alle 18, 2500 Valby.

Træningslejr eller kursus? Perfekte rammer: • 100 m til Danmarks største badeland med 50 og 25 m konkurrencebassin • centralt beliggende med 2 km til centrum ' • måltiderne tilpasses sportsgrupper Ring for yderligere oplysninger.

A

DANHOSTEL ESBJERG VANDRERHJEM

GI. Vardevej 80 • 6700 Esbjerg Tlf. 75 1242 58

61,39



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.