Svømmesport 2000 01

Page 1


o [4] - 2

H

LEDER

L Do

o

YT

x dobbe lt triumf

[6] - Uden saft og kraft -

-

-

-

-

[8] - Deb ut'e r med niveauforskel

[9] - Heederli gt - men ikke mere

\JlIII- - -Steevnem0de i Vandku lturhuset - [11]

Alterna tive udfordr inger - [14]

[17] - Vestjysk vokseveerk -

-

-

-

-1

[18] - Hab for fremtide n

[20] - - Den gy ldne torpedo - en sky verdenss tjerne

[25] - En vision blev til virkelighed

fE ndringe af terste ciffe r i arstarlet har g ivet anledning til mange skriverier. Bade med at se tilbage og ikke minds t med at se frem . Dette indleeg har dog ikke umiddelbart meget med de tte skifte at g0re, og dog er de r maske alligevel grund til at g0re en slags status ove r noget af det , de r toreq ar inden for vor id reetsg ren. Svernrnesport bliver udsendt i ca. 2.200 eksemp larer 10 ga nge om aret, Heraf modtager klubberne hvert et eksemp lar. De forskel lige de ltage re i udvalg og sektione r modtager ligeledes et blad . Livrednin gsdomm erne er oqsa modtagere. Den danske presse modtager bladet. Og ende lig er der ca . 700 pe rsoner, som er abo nnenter pa bl adet. Nar man sammenholde r de t med , at de r er ca . 123.000 medlemmer i klubberne, sa er der et eller ande t misforhold , som det kan veere vanske ligt at for klare . Sve mmesektio ne n har leenge arbejdet med muli gheden for at fa bedre data og ove rb lik over de svemme re, de r de ltage r i de forske llige turne ringe r og steevner, som afholdes . Nar man ser pa de op lysninge r, som opsamles i DO_DATA er det forbavsende, hvor forskelli gt man kan skrive et navn pa de n samme svern mer. To prob lemstillinge r, som maske kan kom bineres, og de rmed finde en feelles lesninq til gav n for aile. Vort nuveerende Svcmrnesport er alt andet lige et -dyrtÂŤ blad at producere. Ikke ford i de r bruges for mange resso urcer, men fordi anta l blade, de r trykkes, er for lille. Hvis vi trykker nogle flere blade , sa vii prisen pro blad falde . Hvis vi laver en entyd ig registrering af de aktive svemmere, vii det skabe be d re ove rblik. Der kan udvikles lettere metode r til at anmelde svem rnere til steevnerne .

Licens og abonnement I-----

-

-

--I-'usten i nakken - [26]

Satsn ing pa kystlivredn ing - [28]

Officie lt - [30]

Resultatb0rs - [34]

Set & H0rt - [35]

Det har veeret udgangspunktet for et styk ke arbejde , som de r i bestyrelsen - i samarbejde med Svornmesektionen - har veeret set pa gennem et stykke tid . Nu er vi naet sa langt, at de r pa ornradernedet for svornninq ved de n kommen de generalfo rsam ling vii blive fremsat forslag om en ny licensordning komb ineret med et abo nnemen t pa SV0 MMESPORT. Bliver forslaget vedtaget, kan vi tilbyde et abonneme nt pa Svornrnesport til en seerde les lav pris, nem lig p .t. kr. 125 for 10 numre arligt. Et blad, der leveres di rekte pa udcverens adresse . Med hensyn til licensordningen for svemmerne, b liver der ta le om en kraft ig redukt ion i forhold til i dag , hvilket bl.a. komme r at, at licensordningen ska l omfa tte

~af

eller eel re, - 9 sam lie sve rnrnere. der er 1 de ltage r i turneringer og steevner under SRV, SR0 og DSLF. De evriqe sektioner har fae t et tilbud om, at de res aktive kan fa et abo nnement pa Svemrnesport til samme lave pris, nar forslaget i Svern rnese ktionen er ved taget. Undervejs i dette arbejde har vi set pa , hvad man foretog sig i and re lande, og har bl.a. skeevet til Norge, hvor de har en tilsvarende licensordnin g. Denne ord ning indeholder desuden en ulykkesforsikring , som deekker de aktive unde r de res treening og ved steevner. Ikke fordi vi opfatter vor spo rt som far lig pa nogen made, sa er de t alligeve l en mulighed , som kunne g ive en deekning i de heldigvis meget sjeeldne tilfeelde, hvo r der ske r noget. Ved at mange de ltager, kan dette ligeledes til bydes til en meget lav pris i ste rrelsesordene n af god t kr. 50 pro ar.

Vig go Peders en.

Dette er elementer i en ny ordning, som vii blive fremlagt pa omradernedet ved ge neralfo rsam lingen i toraret. Detaljern e i forslaget til ordn ingen vii fremkomme samme n med det evriqe mate riale til gen eralforsam ling og omrademede, Forslage t vii des ude n blive frem lagt og diskuteret pa en reekke meder ove r hele landet i feb ruar og marts, som afho ldes af Svernrnesektio nen . Jeg habet at forslagene vii blive ve l modtaget, og ser selvtelqe liq frem til, at Svemrnesport kan blive ud bredt til en storrs kreds . Det vii stille nye udfo rdr inge r til redakt ionen , men det er udford ringer, som jeg er ove rbevis t am man vii kunne lese.

lio

R S

o

E

Decemb ers Europteiske Kortbane Mesterskaber i den portugisiske hoveds tad Lissabon , kasted e intet mindre end tire medaljer at sig, tordelt pa to svommere Mette Jacobsen (th.) og Sophia Skou (tv.) i disc iplinerne 100 og 200 meter butt erfly LEES mere side 4-9. Foto: Jan-Erik Leonthin.

°

]


o [4] - 2

H

LEDER

L Do

o

YT

x dobbe lt triumf

[6] - Uden saft og kraft -

-

-

-

-

[8] - Deb ut'e r med niveauforskel

[9] - Heederli gt - men ikke mere

\JlIII- - -Steevnem0de i Vandku lturhuset - [11]

Alterna tive udfordr inger - [14]

[17] - Vestjysk vokseveerk -

-

-

-

-1

[18] - Hab for fremtide n

[20] - - Den gy ldne torpedo - en sky verdenss tjerne

[25] - En vision blev til virkelighed

fE ndringe af terste ciffe r i arstarlet har g ivet anledning til mange skriverier. Bade med at se tilbage og ikke minds t med at se frem . Dette indleeg har dog ikke umiddelbart meget med de tte skifte at g0re, og dog er de r maske alligevel grund til at g0re en slags status ove r noget af det , de r toreq ar inden for vor id reetsg ren. Svernrnesport bliver udsendt i ca. 2.200 eksemp larer 10 ga nge om aret, Heraf modtager klubberne hvert et eksemp lar. De forskel lige de ltage re i udvalg og sektione r modtager ligeledes et blad . Livrednin gsdomm erne er oqsa modtagere. Den danske presse modtager bladet. Og ende lig er der ca . 700 pe rsoner, som er abo nnenter pa bl adet. Nar man sammenholde r de t med , at de r er ca . 123.000 medlemmer i klubberne, sa er der et eller ande t misforhold , som det kan veere vanske ligt at for klare . Sve mmesektio ne n har leenge arbejdet med muli gheden for at fa bedre data og ove rb lik over de svemme re, de r de ltage r i de forske llige turne ringe r og steevner, som afholdes . Nar man ser pa de op lysninge r, som opsamles i DO_DATA er det forbavsende, hvor forskelli gt man kan skrive et navn pa de n samme svern mer. To prob lemstillinge r, som maske kan kom bineres, og de rmed finde en feelles lesninq til gav n for aile. Vort nuveerende Svcmrnesport er alt andet lige et -dyrtÂŤ blad at producere. Ikke ford i de r bruges for mange resso urcer, men fordi anta l blade, de r trykkes, er for lille. Hvis vi trykker nogle flere blade , sa vii prisen pro blad falde . Hvis vi laver en entyd ig registrering af de aktive svemmere, vii det skabe be d re ove rblik. Der kan udvikles lettere metode r til at anmelde svem rnere til steevnerne .

Licens og abonnement I-----

-

-

--I-'usten i nakken - [26]

Satsn ing pa kystlivredn ing - [28]

Officie lt - [30]

Resultatb0rs - [34]

Set & H0rt - [35]

Det har veeret udgangspunktet for et styk ke arbejde , som de r i bestyrelsen - i samarbejde med Svornmesektionen - har veeret set pa gennem et stykke tid . Nu er vi naet sa langt, at de r pa ornradernedet for svornninq ved de n kommen de generalfo rsam ling vii blive fremsat forslag om en ny licensordning komb ineret med et abo nnemen t pa SV0 MMESPORT. Bliver forslaget vedtaget, kan vi tilbyde et abonneme nt pa Svornrnesport til en seerde les lav pris, nem lig p .t. kr. 125 for 10 numre arligt. Et blad, der leveres di rekte pa udcverens adresse . Med hensyn til licensordningen for svemmerne, b liver der ta le om en kraft ig redukt ion i forhold til i dag , hvilket bl.a. komme r at, at licensordningen ska l omfa tte

~af

eller eel re, - 9 sam lie sve rnrnere. der er 1 de ltage r i turneringer og steevner under SRV, SR0 og DSLF. De evriqe sektioner har fae t et tilbud om, at de res aktive kan fa et abo nnement pa Svemrnesport til samme lave pris, nar forslaget i Svern rnese ktionen er ved taget. Undervejs i dette arbejde har vi set pa , hvad man foretog sig i and re lande, og har bl.a. skeevet til Norge, hvor de har en tilsvarende licensordnin g. Denne ord ning indeholder desuden en ulykkesforsikring , som deekker de aktive unde r de res treening og ved steevner. Ikke fordi vi opfatter vor spo rt som far lig pa nogen made, sa er de t alligeve l en mulighed , som kunne g ive en deekning i de heldigvis meget sjeeldne tilfeelde, hvo r der ske r noget. Ved at mange de ltager, kan dette ligeledes til bydes til en meget lav pris i ste rrelsesordene n af god t kr. 50 pro ar.

Vig go Peders en.

Dette er elementer i en ny ordning, som vii blive fremlagt pa omradernedet ved ge neralfo rsam lingen i toraret. Detaljern e i forslaget til ordn ingen vii fremkomme samme n med det evriqe mate riale til gen eralforsam ling og omrademede, Forslage t vii des ude n blive frem lagt og diskuteret pa en reekke meder ove r hele landet i feb ruar og marts, som afho ldes af Svernrnesektio nen . Jeg habet at forslagene vii blive ve l modtaget, og ser selvtelqe liq frem til, at Svemrnesport kan blive ud bredt til en storrs kreds . Det vii stille nye udfo rdr inge r til redakt ionen , men det er udford ringer, som jeg er ove rbevis t am man vii kunne lese.

lio

R S

o

E

Decemb ers Europteiske Kortbane Mesterskaber i den portugisiske hoveds tad Lissabon , kasted e intet mindre end tire medaljer at sig, tordelt pa to svommere Mette Jacobsen (th.) og Sophia Skou (tv.) i disc iplinerne 100 og 200 meter butt erfly LEES mere side 4-9. Foto: Jan-Erik Leonthin.

°

]


la


la







VANDKULTURHUS]

tee nernede i Van kulturtluset Oet er ikke et sted for stCEvneafvikling. Oet er maske et sted for bemeevemninq. men det var stedet for et stsevnemede mel/em Svemmesport og Morten KjCEr, sam er tuesttotmsnd i Svemmeregion 0st. Stedet er Kebenhavns nye Vandkulturhus, der ebnede 2. januar.

2. januar abnede Kebenhavns nye store Vandkulturhus sine dere for offentligheden og klubsvemn ingen . Svernrnesport havde i den anledning sat neesttorrnand for Svemrnereqion 0st, Morten Kjffir, steevne til en snak om Vandkulturhusets betydn ing for det skrasntende svemrneliv i K0benhavn. ÂťGodrnorqen, vi har desvasrre et lille problem i masndenes bruserum , der er ingen lys,ÂŤ siger inspekter Finn Torsee, da han abner for den lille skare af sendaqsqeester, som venter pa at blive lukket ind i det nye Vandkulturhus . Morten Kjffir traskker straks sin medbragte Magl ight og erkleerer sig parat til den kommende times strabadser. " Jeg synes, det er flot at bruge sa mange penge pa dette projekt. Set i forhold til de ressourcer, der er brugt, er det synd , at det er blevet til en SV0mmehal med beqrasnsninqer fremfor muligheder set gennem klublivets briller. Hermed mener jeg, at stedet er meget alternativt. Som du kan se, sa er bassinerne aile runde , elipseformede og med trinvise dybder. Nu er der dog sa kommet ure op i hallen. Det var ikke meningen fra starten at. Filosofien bag Vandkluturhuset er jo ret Ianqharet, Og man havde derfor oqsa ensket at undqa ure. Vandkulturhuset skulIe veers et andehul - udenfor tid og sted. Men det fungerer blot ikke i praksis . Man skal jo videre, nar toget , som flejter til afgang rundt om hiernet osv,ÂŤ Morten Kjeer ser op mod uret fra lndseen, hvor vi har slaet os ned . Det er et hesteskoforrnet morskabsbassin med gejsere, boblestriber, vanddyser samt vandgardin fra loftet. Der er gaet mindre end ti minutter, fra vi er ankommet. Og allerede nu er der ved at veere trangt i bassine rne foran os. Der sidder ca. 15 mennesker og lumrer i et spa bad i midten, og der er ca . 75 unger med ringe, vinger og beelter, Aile tumler ruridt i legesyg begejstring .

[11]


[StrevnemOde i Vandkulturhuset I[VANDKULTURHUSJl

En fedladen far er strandet som en blahval under gejseren, mens hans purk dunker ham i ryggen med en plastic damper.

[12]

Morten Kjcer, mens Svernmespo rts udsendte lavet et klodset forS0g pa at undga at fa en red bold i panden.

Farver i paletten

Ikke folkelige priser

" Jeg er ikke blind for, at jeg var meget skeptisk med Storebceltsbroen, fer den blev bygget. Og den er jeg blevet meget glad for nu. Sa rnaske bliver jeg ogsa glad for Vand kulturhu set om ti ar, hvem ved? Men som udgangspunkt, sa ser jeg nog le pro blemer med stedet her for den organ iserede idreet. Der er ingen tvivl om, at det er et eldorado for offentligheden. Men nar vi taler om, at de kebenhavnske klubber mangler svemrnerhaller, sa bliver stedet her sveert at veenne sig til. Kan du forestille dig at skulle undervise bern her i morskabsbassinet, mens der samtidigt er offentlig abninq . Det bliver sveert at kunne fordybe sig og holde fast i svemmernes koncentration med bolde og baderinge flyvende rundt i luften omkring dig . Det lcegger imine ojne mere op til sjov og underholdning end til undervisning og udvikling. Jeg ved samtidigt, at det er populeert med at zappe fra aktivitet til aktivitet og fra idrcet til idrast. Bernene og de voks ne her i bassinet skaber jo helt klart selv deres aktiviteter. Og det er oq sa OK, hvis vi skal sammenligne det med computerspil. Men det er usarnmenligneligt med klubsvernninq , hvor den enkelte svernrner og holdet kan sastte sig nogle mal og gennem leg, evelse r og gentagelser na disse. Der skal flere farver i paletten, hvis du kan se, hvad jeg mener. Det, vi ser her, er familieoplevelser, og det er bes temt ikke uvcesentligt, at der med Vandkulturhuset er kommet et andehul i Kebenhavn.« siger

Vandkulturhuset er en del af DGI-byen. DGI star for folkelig idreet, Men Morten Kjcer synes ikke, der er nog et folkeligt i entrepriserne: 40 kroner for voksne og 25 for bern: - Det er da dyrt for en familie at tage i Vandkulturhuset. Jeg ved, at en gruppe pensionister i den forleon e uge troppede op pa kulturbo rgmes ter Tustrup Hansens kontor i protest over de heje entrepriser. Deres norma le svemmehal pa Vesterbro er af sparehensyn blevet lukket om S0ndagen , og det neerrneste alternativ er sa Vandkulturhuset. Det er en fordobling af prisen for en svernmetur, og det har de simpelthen ikke rad til.« Vi er begyndt at slentre rundt i Vandkulturhuset. Morten Kjcer viser Fjeldsoen frem . En visionasr pool med klatrevceg, trampolin, klatretorve, lebebane, 5 meter udspringsplateau samt tre andre springplatforme pa 1,5, 2 og 2,5 meter. Man kan sta nede i en skakt og se gennem et vind ue til uds pringerne under vandet. Det umiddelbare indtryk er, at det ligner isbjemeqrotten i Zoologisk Have. Morten Kjcer har selv vesret her med sin S0n og sennens kammerat, og de var helt vild e med Fjeld s0en, forteeller han. Selv har han hert, at Svemrneklub be n Hermes udspr ingere ikke kan bruge bassinet, fordi det er for lavt. - Der er sikkert gode mulighed er for DGl's verdenshold. « griner Morten Kjcer smerret og mener de

mange spring- og klatrereskaber, som lebebreedtet , trampolinerne og tovene lcegger op til flot springgymnatik. Vi bevceger os over til Havet, som er det sterste bassin udformet efter Piet Heins supe relipse med yderbaner pa ca. 100 meter. - Det er er et kanon sted for rnorqensvernninq , skulIe jeg mene. Det giver sig selv, at svemrnerne aile svernrner i samme retning. Og med Vandkulturhusets placering lige bag Hovedbaneqar den, kan man sag tens forestille sig, at der er mange, der vii benytte sig af denne mulighed for morqensvemning . Men som du nok kan here og se, sa er stedet utroligt alternativt, og de muligh eder, som jeg pa vores rundtur har trernheevet, de er ikke foreningsrettede - snarere tvcertimod. Det er helt klart, at det er godt, hvis flere kommer til at holde af at svernrne og lege i vandet. Men vi ensker jo og sa at g0re opmeerksorn pa de tilbud , som svernrneklubberne kan give . Eksempelvis uddannede instrukterer og et lcengere svernmerneessiqt forleb , Inde i Havet er der det eneste firkantede bass in, som har hesve/samkebund, Her er det klubberne fortrinsvis vii undervise i vandgymnastik og bernesvernninq. Men da der samtidig t vii vcere offentlig t adgang, kan det blive sveert at hoide klubsvern ninqa n og offentlig badning ad skilt.«

Sveere betingelser Klub berne har sveere betinge lser i Kebenh avn. Der er ikke nok klublokaler og ikke nok svernrnehaller til at und ervise i. Det er sveert at drive forening sliv pa den made, mener Morten Kjcer. Det neeste halve eller hele ar vii give klubberne nog le erfaringer med mulighederne i Vandkulturhuset, som naturligvis skal evalueres og bruge s i en konstruktiv dialog om, hvilke fremtidi ge tiltag , der skal arbejdes for for Svernmekebe nhavn. Et er helt sikkert, det bliver aidrig muligt at afvikle et almindeligt svemrnesteevne i Vandkulturhuset, end ikke et dip lomstcevne. Men ligesa sikkert er det, at stede t er ganske glimrende til steevnemed er. Ved udgangssluserne star der velkommen - - Mon det er til overftaden- - flyver det gennem hovedet, men - Det er en fejl, der skulie have staet 'tak for bese qe t'«, forklare r inspekteren, og far tilgivelse, mens han far mindre torstaelse fra de omkring 100 ventende ved billetlugen, som ma vente pa at billetsalget igen bliver ab net,

SV0MMESPORT*FAKTA

VANDKULTURHUSET Vandkulturhuset er DGI's store satsning i K0ben havn. Vandkulturhuset ligger som en de l af DGIbyen lige bag Kebe nhavns Hovedbaneqard. DGI-byen er DGI's landscenter i Kebe nhavn for idrast og kultur. DGI-byen er en selvejende institution, der er blevet til i samarbejde mellem K0benhavns Kommune, DDS - De Danske Skytteforeninger og DGI - Danske Gymnastik og Idrcetsforeninger. Ferste spadestik til byggeriet blev taget den 20. aug ust 1998, og Vand kulturhuset blev afleveret til DGI-byen den 10.december 1999. Officiel indvielse: 18. december 1999 Tyvstartsabnlnq: 27.-30. december kl 12-18 Officiel abn inqsdato for offentligheden og klub berne : 2. januar Finansiering: Vandkulturhu set er budgetteret til 93 mill. kr Vandkulturhuset er blevet til i samarbejde mellem: Keben havns Kommune 30,6 mill. kr. Lokale- og Anlcegsfonde n 31 mill. kr. DGI/DDS 15 mill. kr. DGI-byen 16,4 mill. kr. Vandkulturhusets samlede areal er 2300 rn' , hvoraf de 1100 m2 er bassinareal. Den totale vandmcengde er 1,9 mill. liter. Forventet beseqstal arligt er 300 .000 mennesker. Pa 1. etage af Vandkulturba det er der et specielt indrette t kurbad med bl.a . aktivieter og behandlinger samt pejsestue. Abn ingst ider i Vandkulturhuset: Mandag til torsdag : 6.30-21.00 Fredag: 6.30 - 19.00 l.erdaq og sendaq: 9.00-17.00 Priser: For adgang til bassiner og sauna: Voksne: 40 kr Bern (0-14ar)/pensionister: 25 kroner Morqensvemninq (6.30-9.00): 25 kr for voksne og 15 kr for ber n.

[1


[StrevnemOde i Vandkulturhuset I[VANDKULTURHUSJl

En fedladen far er strandet som en blahval under gejseren, mens hans purk dunker ham i ryggen med en plastic damper.

[12]

Morten Kjcer, mens Svernmespo rts udsendte lavet et klodset forS0g pa at undga at fa en red bold i panden.

Farver i paletten

Ikke folkelige priser

" Jeg er ikke blind for, at jeg var meget skeptisk med Storebceltsbroen, fer den blev bygget. Og den er jeg blevet meget glad for nu. Sa rnaske bliver jeg ogsa glad for Vand kulturhu set om ti ar, hvem ved? Men som udgangspunkt, sa ser jeg nog le pro blemer med stedet her for den organ iserede idreet. Der er ingen tvivl om, at det er et eldorado for offentligheden. Men nar vi taler om, at de kebenhavnske klubber mangler svemrnerhaller, sa bliver stedet her sveert at veenne sig til. Kan du forestille dig at skulle undervise bern her i morskabsbassinet, mens der samtidigt er offentlig abninq . Det bliver sveert at kunne fordybe sig og holde fast i svemmernes koncentration med bolde og baderinge flyvende rundt i luften omkring dig . Det lcegger imine ojne mere op til sjov og underholdning end til undervisning og udvikling. Jeg ved samtidigt, at det er populeert med at zappe fra aktivitet til aktivitet og fra idrcet til idrast. Bernene og de voks ne her i bassinet skaber jo helt klart selv deres aktiviteter. Og det er oq sa OK, hvis vi skal sammenligne det med computerspil. Men det er usarnmenligneligt med klubsvernninq , hvor den enkelte svernrner og holdet kan sastte sig nogle mal og gennem leg, evelse r og gentagelser na disse. Der skal flere farver i paletten, hvis du kan se, hvad jeg mener. Det, vi ser her, er familieoplevelser, og det er bes temt ikke uvcesentligt, at der med Vandkulturhuset er kommet et andehul i Kebenhavn.« siger

Vandkulturhuset er en del af DGI-byen. DGI star for folkelig idreet, Men Morten Kjcer synes ikke, der er nog et folkeligt i entrepriserne: 40 kroner for voksne og 25 for bern: - Det er da dyrt for en familie at tage i Vandkulturhuset. Jeg ved, at en gruppe pensionister i den forleon e uge troppede op pa kulturbo rgmes ter Tustrup Hansens kontor i protest over de heje entrepriser. Deres norma le svemmehal pa Vesterbro er af sparehensyn blevet lukket om S0ndagen , og det neerrneste alternativ er sa Vandkulturhuset. Det er en fordobling af prisen for en svernmetur, og det har de simpelthen ikke rad til.« Vi er begyndt at slentre rundt i Vandkulturhuset. Morten Kjcer viser Fjeldsoen frem . En visionasr pool med klatrevceg, trampolin, klatretorve, lebebane, 5 meter udspringsplateau samt tre andre springplatforme pa 1,5, 2 og 2,5 meter. Man kan sta nede i en skakt og se gennem et vind ue til uds pringerne under vandet. Det umiddelbare indtryk er, at det ligner isbjemeqrotten i Zoologisk Have. Morten Kjcer har selv vesret her med sin S0n og sennens kammerat, og de var helt vild e med Fjeld s0en, forteeller han. Selv har han hert, at Svemrneklub be n Hermes udspr ingere ikke kan bruge bassinet, fordi det er for lavt. - Der er sikkert gode mulighed er for DGl's verdenshold. « griner Morten Kjcer smerret og mener de

mange spring- og klatrereskaber, som lebebreedtet , trampolinerne og tovene lcegger op til flot springgymnatik. Vi bevceger os over til Havet, som er det sterste bassin udformet efter Piet Heins supe relipse med yderbaner pa ca. 100 meter. - Det er er et kanon sted for rnorqensvernninq , skulIe jeg mene. Det giver sig selv, at svemrnerne aile svernrner i samme retning. Og med Vandkulturhusets placering lige bag Hovedbaneqar den, kan man sag tens forestille sig, at der er mange, der vii benytte sig af denne mulighed for morqensvemning . Men som du nok kan here og se, sa er stedet utroligt alternativt, og de muligh eder, som jeg pa vores rundtur har trernheevet, de er ikke foreningsrettede - snarere tvcertimod. Det er helt klart, at det er godt, hvis flere kommer til at holde af at svernrne og lege i vandet. Men vi ensker jo og sa at g0re opmeerksorn pa de tilbud , som svernrneklubberne kan give . Eksempelvis uddannede instrukterer og et lcengere svernmerneessiqt forleb , Inde i Havet er der det eneste firkantede bass in, som har hesve/samkebund, Her er det klubberne fortrinsvis vii undervise i vandgymnastik og bernesvernninq. Men da der samtidig t vii vcere offentlig t adgang, kan det blive sveert at hoide klubsvern ninqa n og offentlig badning ad skilt.«

Sveere betingelser Klub berne har sveere betinge lser i Kebenh avn. Der er ikke nok klublokaler og ikke nok svernrnehaller til at und ervise i. Det er sveert at drive forening sliv pa den made, mener Morten Kjcer. Det neeste halve eller hele ar vii give klubberne nog le erfaringer med mulighederne i Vandkulturhuset, som naturligvis skal evalueres og bruge s i en konstruktiv dialog om, hvilke fremtidi ge tiltag , der skal arbejdes for for Svernmekebe nhavn. Et er helt sikkert, det bliver aidrig muligt at afvikle et almindeligt svemrnesteevne i Vandkulturhuset, end ikke et dip lomstcevne. Men ligesa sikkert er det, at stede t er ganske glimrende til steevnemed er. Ved udgangssluserne star der velkommen - - Mon det er til overftaden- - flyver det gennem hovedet, men - Det er en fejl, der skulie have staet 'tak for bese qe t'«, forklare r inspekteren, og far tilgivelse, mens han far mindre torstaelse fra de omkring 100 ventende ved billetlugen, som ma vente pa at billetsalget igen bliver ab net,

SV0MMESPORT*FAKTA

VANDKULTURHUSET Vandkulturhuset er DGI's store satsning i K0ben havn. Vandkulturhuset ligger som en de l af DGIbyen lige bag Kebe nhavns Hovedbaneqard. DGI-byen er DGI's landscenter i Kebe nhavn for idrast og kultur. DGI-byen er en selvejende institution, der er blevet til i samarbejde mellem K0benhavns Kommune, DDS - De Danske Skytteforeninger og DGI - Danske Gymnastik og Idrcetsforeninger. Ferste spadestik til byggeriet blev taget den 20. aug ust 1998, og Vand kulturhuset blev afleveret til DGI-byen den 10.december 1999. Officiel indvielse: 18. december 1999 Tyvstartsabnlnq: 27.-30. december kl 12-18 Officiel abn inqsdato for offentligheden og klub berne : 2. januar Finansiering: Vandkulturhu set er budgetteret til 93 mill. kr Vandkulturhuset er blevet til i samarbejde mellem: Keben havns Kommune 30,6 mill. kr. Lokale- og Anlcegsfonde n 31 mill. kr. DGI/DDS 15 mill. kr. DGI-byen 16,4 mill. kr. Vandkulturhusets samlede areal er 2300 rn' , hvoraf de 1100 m2 er bassinareal. Den totale vandmcengde er 1,9 mill. liter. Forventet beseqstal arligt er 300 .000 mennesker. Pa 1. etage af Vandkulturba det er der et specielt indrette t kurbad med bl.a . aktivieter og behandlinger samt pejsestue. Abn ingst ider i Vandkulturhuset: Mandag til torsdag : 6.30-21.00 Fredag: 6.30 - 19.00 l.erdaq og sendaq: 9.00-17.00 Priser: For adgang til bassiner og sauna: Voksne: 40 kr Bern (0-14ar)/pensionister: 25 kroner Morqensvemninq (6.30-9.00): 25 kr for voksne og 15 kr for ber n.

[1


[14]

r.:.'iiI =t . I ~ I~.:.' ~ I j]:t :l:i :l ~

_

VANDKULTURHUS]

15 kebenhevnsk» svemmeklubber har toreteoiqt teet vandtid i Kebenhevns nye Vandkulturhus, deriblandt Hermes og Kebenhevn KFUM. Svemmespott har talt med Camilla Mynster, Hermes og Anders Jensen, Kebenhevn KFUM om deres nye undervisningsrammer. " Hermes treener allerede i syv forskellige hailer. Vi er vant til at skulie undervise i skolehaller og SV0mmehaller, mens der er offentligt abe nt. Sa vi kan handtere de fleste udfordringer. Da jeg terste gang blev preesenteret for Vandkulturhuset i december, sa teenkte jeg straks 'wauw', det bliver bare alletiders. Vi far store omg ivelser og udfordrende rammer til vores cernesvemninq og vores vandgymnastikhold . Jeg fatter bare ikke, hvorfor de ikke lavede et 50 meter bassin, nu de var i gang med at bruge sa mange penge. I den sammenhceng, kan det ikke have kostet mange basere mere? Det er da klart, at det er bernehold og vand gymnastik, som vi har seqt timer til i Vandkult urhuset. Vi fik en rundvi sning af brugergrupp en for vandkulturhuset. De var meget irnedekornmende og spurgte os, hvad klubb erne enskede og hvilke behov, vi havde. De sagde bl.a., at de ville skaffe rekvisitter og musikanlceg. Vi gjord e dengang opmcerksom pa, at der skulle kunne afspcerres, saledes at offentlig badning og klubsvernninq blev adskilt.« fortceller Camilla Mynster, som er svemrneudvalqsforrnand i Hermes, og som selv har prevet at undervise en enkelt gang i Vandkulturhuset.

Farbehald Camilla Mynster har dog visse yd erligere betragtninger efter hendes umidd elbare begejstring for stedet: " Jeg er sikker pa , at det, jeg opl evede pa min terste arbejdsdag i Vandkult urhuset, skal betra gtes som begyndervanskelighe der: Der var ikke afskasrmet ordentligt mellem klubsvernninqe n og den offentlig e badning . Der var ingen skilte, der fortalte, at her foregik der klubsvernninq , sa de badende

havde ingen chance for at vide, at det var undervisnings hold. Det var sveert at undervise der. Jeg havde et hold i idrcetsbassinet. Og oplevede, at de almindelige qeester troede , at det var et tilbud , som de kunne falde ind i - sadan uden videre . I det opv armede bernebassin er der heller ikke mulighed for at traskke et tov, der skiller ktubsvernning fra offentlig bad ning . Kan du se, hvor sveert det er at holde 0je med dit eget hold, hvis det er spred t mellem aile de andre beseqende? Jeg synes, det er synd , at der skal bruges yderlige re ressourcer pa at gentage vores behov overfor ledelsen i Vandkulturhuset. Vi skulle jo gerne bruge krudtet pa at give vores svemrnere en god og kvalitativ oplevelse. Kan det veers sa sveert at forsta? Vi skal oqsa have lavet en ordning for de rnedtelqende forceldre. De skal naturligvis kunne komme med deres bern ind og hjcelpe dem med omklcedning osv. Det er der ikke rigtigt muligh ed for lige nu. Det er betalingssystemet med magnetkort ikke gearet til. Det er de fcerreste toreeldre, der ensker at betale 40 kroner for at hjcelpe deres bern med at komme i svernrnetejetl og ikke mindst har vores terste opl evelser med undervisningen i huset gjort os bevidste om, at vi ne]e skal overveje, hvilke instrukterer, vi vii seette til at unde rvise pa holdene i Vandkulturhuset. Det skal vcere voksne, modne og erfarne instrukterer, fordi det krcever sa mange ressourcer at skulle tage sig af aile de andre faktorer end blot undervisningen. Og vi bliver ogsa nedt til at seette hjcelpetrcenere pa holden e, som kan hold e styr pa hvem, der er pa holdet, og hvem der ikke er «

Udstillingsvindue " Vi kan meget let komme til at stjcele Vandkul turhusets kunder. Vi kan som klub jo tilbyde adgang til stedet for den halve pris pro gang . Og vi har valgt at vend e det til noget positivt, at vi skal dele tid og neesten oqsa bassin med de almindelige badegcester. Vi har besluttet, at vi vii lave flotte reklamer og plakater for vores aktiviteter og klub . Og vi vii tilbyd e de andre bad egcester at fa en prevetirne pa eksem pelvis vores vandgymnastikhold , sa de kan prove det. Vi kan med andre ord brug e Vandkultur huset som udstillingsvindue til klubben s aktiviteter! Vi vii bruge det terste halve ar her til at finde ud at, hvilke hold , vi bedst kan passe ind i de meget alternative rammer. Og sa vii vi naturligvis lcegge billet ind pa tid til kun de hold. Men det skal da ikke vcere en hemmelighed , at jeg

mener, at Vandkulturhuset ikke skulie vcere udbudt til klubb er overhovedet. Det er total Lalandia, det mangle r kun vand rutschebanen ! Det er helt klart et spcendende projekt, men hvad skat vi klubber bruge det til? Men med de mildest talt ringe vllkar, vi har haft det sidste halve ar, med holdaflysninger en masse, fordi tre hailer har veeret lukket enten for reparation, eller fordi orkanen har vesltet det omkuld, ja sa har vi ikke mange alternativer, hvis klubben skal kunne tilbyde sine medlemmer vandtid ,« fortceller Camilla Mynster, som tilfejer, at hendes med lemmer, som for terste gang opleve de vandgymnastik i Vand kulturhuset bade var positive overfor undervisningen og stedet.

og sa nogle alternative bassiner ved side n af. Pa plussiden teeller det, at DGI har lavet et foreningskatalog over hvilke tilbud foreningerne tilbyder i Vandkulturhuset. Vi har medde lt de forskellige holdtyp er, som vi etablerer og efterfolqende har folk ringet og e-mailet uden at vi har brugt en krone pa reklame! Jeg tror, at vi kan starte op med et antal deltagere pa holdene, der gm, at vi ikke taber penge pa engage mentet. Det er langt over forventning .«

Ikke sikkerhed far plads Anders Jensen, som er formand for stcevneudvalget og sekretcer for banefordelingsudvalget i Kobe nhavn KFUM, er enig med Camilla Mynster i hendes kritik og vurderinger af disse alternative rammer for klubsvernninqen. Endnu er klubben ikke begyndt at undervise i vandkulturhuset, da det kreever ekstra ressourcer at finde instrukterer til opstart af nye hold . Men klubben begynder undervisningen den 24. januar. Han ser det som et probl em, at klubsvernninqen i Vandkulturhu set kommer til at kreeve flere ressourcer end i andre svernrnehaller: " Vi bliver nedt til at have en eller anden til at hjcelpe medlemmerne ind gennem billetmellen. Og vi skal til at vurdere hvert enkelt holds omklcedningstidsforbrug , fordi magnetb illetterne bliver kodet til en bestemt tid til foreninqssvernninq en. Babysvemrnerne skal bug seres ind i aile deres koretejer, de skal skiftes, ammes og alt sadan noget, det tag er tid. Vandgym nastikholdene bruger ikke sa lang tid til omklcedningen. « And ers Jensen mener oqsa, at det kan blive et problem, at klubberne aidrig kan vid e sig sikre for, om der netop den dag , hvor de selv skal undervise i eksempelvis babysvemninq , ramler ind i en hel medreqruppe, som er i vandet pa samme tid spunkt. - Det er for mig at se et probl em, at vi skal dele bassinet med de andre badende , fordi hele rammen om stedet lcegger op til, at aile kan brug e alt og vcere med over det hele. Og sa torstar jeg ikke, hvorfor de ikke har lavet et almindeligt 25 meter bassin i stedet for deres 100 meter elipsebassi n,

And ers Jensen fortceller, at Keb enhavn KFUM var meget beskedne, da de anseqte om tid i Vandkulturhuset, og at klubb en kun har taet ca . halvdel en af den anseqte tid tild elt. - Prioriterinqerne for tild elingen af vandtid er, som jeg har Iorstaet det, terst handicapsvemninq og derncest baby- og bernesvernninq. Det er helt ok, de er svage grupp er, som har brug for varmere vand . Vi vii i klubben bruge foraret til at fa erfaringer i Vandkultu rhuset, og sa kan vi kere hardt pa fra neeste season med fyldte hold. Sa ved vi forhabentl iqt , hvordan det skal gmes og med hvilke hold , sa til den tid er vi 100 meter mestre i undervisning i Vandkultu rhusetl «

[1 !


[14]

r.:.'iiI =t . I ~ I~.:.' ~ I j]:t :l:i :l ~

_

VANDKULTURHUS]

15 kebenhevnsk» svemmeklubber har toreteoiqt teet vandtid i Kebenhevns nye Vandkulturhus, deriblandt Hermes og Kebenhevn KFUM. Svemmespott har talt med Camilla Mynster, Hermes og Anders Jensen, Kebenhevn KFUM om deres nye undervisningsrammer. " Hermes treener allerede i syv forskellige hailer. Vi er vant til at skulie undervise i skolehaller og SV0mmehaller, mens der er offentligt abe nt. Sa vi kan handtere de fleste udfordringer. Da jeg terste gang blev preesenteret for Vandkulturhuset i december, sa teenkte jeg straks 'wauw', det bliver bare alletiders. Vi far store omg ivelser og udfordrende rammer til vores cernesvemninq og vores vandgymnastikhold . Jeg fatter bare ikke, hvorfor de ikke lavede et 50 meter bassin, nu de var i gang med at bruge sa mange penge. I den sammenhceng, kan det ikke have kostet mange basere mere? Det er da klart, at det er bernehold og vand gymnastik, som vi har seqt timer til i Vandkult urhuset. Vi fik en rundvi sning af brugergrupp en for vandkulturhuset. De var meget irnedekornmende og spurgte os, hvad klubb erne enskede og hvilke behov, vi havde. De sagde bl.a., at de ville skaffe rekvisitter og musikanlceg. Vi gjord e dengang opmcerksom pa, at der skulle kunne afspcerres, saledes at offentlig badning og klubsvernninq blev adskilt.« fortceller Camilla Mynster, som er svemrneudvalqsforrnand i Hermes, og som selv har prevet at undervise en enkelt gang i Vandkulturhuset.

Farbehald Camilla Mynster har dog visse yd erligere betragtninger efter hendes umidd elbare begejstring for stedet: " Jeg er sikker pa , at det, jeg opl evede pa min terste arbejdsdag i Vandkult urhuset, skal betra gtes som begyndervanskelighe der: Der var ikke afskasrmet ordentligt mellem klubsvernninqe n og den offentlig e badning . Der var ingen skilte, der fortalte, at her foregik der klubsvernninq , sa de badende

havde ingen chance for at vide, at det var undervisnings hold. Det var sveert at undervise der. Jeg havde et hold i idrcetsbassinet. Og oplevede, at de almindelige qeester troede , at det var et tilbud , som de kunne falde ind i - sadan uden videre . I det opv armede bernebassin er der heller ikke mulighed for at traskke et tov, der skiller ktubsvernning fra offentlig bad ning . Kan du se, hvor sveert det er at holde 0je med dit eget hold, hvis det er spred t mellem aile de andre beseqende? Jeg synes, det er synd , at der skal bruges yderlige re ressourcer pa at gentage vores behov overfor ledelsen i Vandkulturhuset. Vi skulle jo gerne bruge krudtet pa at give vores svemrnere en god og kvalitativ oplevelse. Kan det veers sa sveert at forsta? Vi skal oqsa have lavet en ordning for de rnedtelqende forceldre. De skal naturligvis kunne komme med deres bern ind og hjcelpe dem med omklcedning osv. Det er der ikke rigtigt muligh ed for lige nu. Det er betalingssystemet med magnetkort ikke gearet til. Det er de fcerreste toreeldre, der ensker at betale 40 kroner for at hjcelpe deres bern med at komme i svernrnetejetl og ikke mindst har vores terste opl evelser med undervisningen i huset gjort os bevidste om, at vi ne]e skal overveje, hvilke instrukterer, vi vii seette til at unde rvise pa holdene i Vandkulturhuset. Det skal vcere voksne, modne og erfarne instrukterer, fordi det krcever sa mange ressourcer at skulle tage sig af aile de andre faktorer end blot undervisningen. Og vi bliver ogsa nedt til at seette hjcelpetrcenere pa holden e, som kan hold e styr pa hvem, der er pa holdet, og hvem der ikke er «

Udstillingsvindue " Vi kan meget let komme til at stjcele Vandkul turhusets kunder. Vi kan som klub jo tilbyde adgang til stedet for den halve pris pro gang . Og vi har valgt at vend e det til noget positivt, at vi skal dele tid og neesten oqsa bassin med de almindelige badegcester. Vi har besluttet, at vi vii lave flotte reklamer og plakater for vores aktiviteter og klub . Og vi vii tilbyd e de andre bad egcester at fa en prevetirne pa eksem pelvis vores vandgymnastikhold , sa de kan prove det. Vi kan med andre ord brug e Vandkultur huset som udstillingsvindue til klubben s aktiviteter! Vi vii bruge det terste halve ar her til at finde ud at, hvilke hold , vi bedst kan passe ind i de meget alternative rammer. Og sa vii vi naturligvis lcegge billet ind pa tid til kun de hold. Men det skal da ikke vcere en hemmelighed , at jeg

mener, at Vandkulturhuset ikke skulie vcere udbudt til klubb er overhovedet. Det er total Lalandia, det mangle r kun vand rutschebanen ! Det er helt klart et spcendende projekt, men hvad skat vi klubber bruge det til? Men med de mildest talt ringe vllkar, vi har haft det sidste halve ar, med holdaflysninger en masse, fordi tre hailer har veeret lukket enten for reparation, eller fordi orkanen har vesltet det omkuld, ja sa har vi ikke mange alternativer, hvis klubben skal kunne tilbyde sine medlemmer vandtid ,« fortceller Camilla Mynster, som tilfejer, at hendes med lemmer, som for terste gang opleve de vandgymnastik i Vand kulturhuset bade var positive overfor undervisningen og stedet.

og sa nogle alternative bassiner ved side n af. Pa plussiden teeller det, at DGI har lavet et foreningskatalog over hvilke tilbud foreningerne tilbyder i Vandkulturhuset. Vi har medde lt de forskellige holdtyp er, som vi etablerer og efterfolqende har folk ringet og e-mailet uden at vi har brugt en krone pa reklame! Jeg tror, at vi kan starte op med et antal deltagere pa holdene, der gm, at vi ikke taber penge pa engage mentet. Det er langt over forventning .«

Ikke sikkerhed far plads Anders Jensen, som er formand for stcevneudvalget og sekretcer for banefordelingsudvalget i Kobe nhavn KFUM, er enig med Camilla Mynster i hendes kritik og vurderinger af disse alternative rammer for klubsvernninqen. Endnu er klubben ikke begyndt at undervise i vandkulturhuset, da det kreever ekstra ressourcer at finde instrukterer til opstart af nye hold . Men klubben begynder undervisningen den 24. januar. Han ser det som et probl em, at klubsvernninqen i Vandkulturhu set kommer til at kreeve flere ressourcer end i andre svernrnehaller: " Vi bliver nedt til at have en eller anden til at hjcelpe medlemmerne ind gennem billetmellen. Og vi skal til at vurdere hvert enkelt holds omklcedningstidsforbrug , fordi magnetb illetterne bliver kodet til en bestemt tid til foreninqssvernninq en. Babysvemrnerne skal bug seres ind i aile deres koretejer, de skal skiftes, ammes og alt sadan noget, det tag er tid. Vandgym nastikholdene bruger ikke sa lang tid til omklcedningen. « And ers Jensen mener oqsa, at det kan blive et problem, at klubberne aidrig kan vid e sig sikre for, om der netop den dag , hvor de selv skal undervise i eksempelvis babysvemninq , ramler ind i en hel medreqruppe, som er i vandet pa samme tid spunkt. - Det er for mig at se et probl em, at vi skal dele bassinet med de andre badende , fordi hele rammen om stedet lcegger op til, at aile kan brug e alt og vcere med over det hele. Og sa torstar jeg ikke, hvorfor de ikke har lavet et almindeligt 25 meter bassin i stedet for deres 100 meter elipsebassi n,

And ers Jensen fortceller, at Keb enhavn KFUM var meget beskedne, da de anseqte om tid i Vandkulturhuset, og at klubb en kun har taet ca . halvdel en af den anseqte tid tild elt. - Prioriterinqerne for tild elingen af vandtid er, som jeg har Iorstaet det, terst handicapsvemninq og derncest baby- og bernesvernninq. Det er helt ok, de er svage grupp er, som har brug for varmere vand . Vi vii i klubben bruge foraret til at fa erfaringer i Vandkultu rhuset, og sa kan vi kere hardt pa fra neeste season med fyldte hold. Sa ved vi forhabentl iqt , hvordan det skal gmes og med hvilke hold , sa til den tid er vi 100 meter mestre i undervisning i Vandkultu rhusetl «

[1 !



e vo

SV0 MNING ]

SGI Svrommeklub er en ded sild - hverken mere eller mindre! Men det betyder ikke at Esbjergk lubben er forsvundet fra havets overflade, der blot tale om at klubben efter en fusion med Hjerting IF svrommeafde ling og Gjesing Svrommeklub er qenopstaet med nyt navn og nyt logo. West-Swim Esbjerg (W-ES) repreesenteret ved en velneeret hvalros vii veere den made, man fremover vii kunne mode ovenneevnte tre klubber. Konkurrenceafdelingerne har arbejdet sammen siden august 1999, og undervisningsafde lingerne vii blive kert sammen ved seesonskiftet til sommer. Det sker for at undg a unrodige gener for den nye klubs mange medlemmer. Fusionen betyder at West-Swim Esbjerg er blevet den sterste svrommeklub i Danmark med over 2000 aktive medlemmer, og det medfrorer naturligvis nogle sterre krav til organi sationen af klubbe n.

Nyog embitieÂŤ stork/ub /andets sterete - med over 2000 med/emmer skyder op i Esbjerg.

Oirektion

SGI-sVl!Jmmerne er vant til at feire store triumfer - sam f.eks. Jacob Carstensen her. Men med klubfusionen far ambitionerne vderlig ere ncering .

I lighed med mange af landets andre svrommeklubber er det stadig genera lforsamlingen, der er den roverste myndig hed, og umidde lbart herunder bestyrelsen. Der opere res oqsa med en almindelig udvalgsstruktur, men som noget ganske enestaende , det er i hvert tilfeel de ikke set tidligere i dansk svromning , har man under bestyrelsen oqsa et professionelt ledet kontor med en direktror, en kontorleder og andet administrativt personale . Den nye direktror for West-Swim Esbjergs kontor er Hans Henrik Glavind, og han vii som overordnet ansvarsomrade skulle srorge for at fa bestyrelsens beslutninger tort ud i livet, samt sta for sponsorkontakten i samarbejde med et sponsor udvalg. Man rna heller ikke glemme , at det bliver den nyudneevnte direktrors ansvar at fa Danish International Swim Cup stablet pa benene , heller ikke nogen lille opgave . Med ovenstaende struktur sikres en professionelt ledet klub, til forskel fra den mere familieere struktur der genfindes mange steder, ikke at der er noget i vejen med del, men faktum er at SGI Svrommeklub isoleret set leenge har haft et ambitionsniveau, der har spreengt rammerne for hvad en sadan familieer organisering kan handtere. Med den nye sterrelse, og de deraf frolgende udvid ede muligheder er der skabt en basis for at de tre Esbjerg klubber, kan fa plads til ambitionerne indenfor egne rammer.

[17]

Hans Henrik Glavind - dir ektor.


NJM 1999

] Louise 0rnsledt - guld i aile tre ryg crawl-/0b .

14 svemmere de/tog i Nordiske Junior Mesterskaber i Uddeva//a 11. - 12. december, og de kom hjem en g/imrende medeljehest.

[18]

Julie Hjort - guld i 200 og 400 medley og 200 m butterfly

De Nord iske Junior Mesterskab er i Sverige viste, at der stadig er fremg ang i tappen af dansk juniorsvemnin q. Yderm ere at der er en udvikling pa de dis tancer, danskerne har veeret trad itionelt god e pa (og sa i seniorsarnrnenhesnq) , men oqsa pa andre dis tancer er en udvikling, der lover go dt danske svernninq , Men Sverige er stadi g markant steerkest i Norden. Svenskern e tog ikke fffi rre end 47proce nt af det samlede medaljer (114 stk i alt). Danmark var sam nation langt efter med - kun« 22 proc ent, men bemesrkelsesvasrdiqt er det at vi i ar fik det heieste antal guldmedal jer nog ensinde 11 (30 procent af gu ldm edaljern e) mod 6 i 1998. Bemesrkelsesveerdiqt tog Sverige og Danmark 30 ud af 38 guldm edljer. Danske guldm edaljer blev vund et i individuelle 10b og her var pig erne de store medal jetager, idet Julie Hjort med gu ld i 200 og 400 1M (sidsteevnte i dansk juniorrekord) , samt lidt overraskende i 200 m butterfly, viste at hun er pa rette vej. Louise 0 rnsted t tog sig i suverasn stil af aile 3 rvqcrawlleb. Og selv am hun var skuffet over ikke at have naet sit mal: Kortbane VM-kvalifikation viste hun sub lim SV0mning i slutningen af en perio de , der har budt pa en over en maned lang nedtra pning . Louise svemme-

Det er selvf01gelig en konsekvens af at vi stiller med et relativt smalt hold , hvor udtge lseskriterier er en forventet mulighed for at kunne fa mindst en bronzemedalje. Dette er sam reg el fastlag t i forhold til niveauet de toreqae nde ar, samt et kendskab til de evriqe nationers svernmere pa dette alde rstrin. I ar var der - siet« et par enkelte svernrnere fra i den sidste ende . Det viste sig at disse har haft en reel mulighed for medalje, satremt de havde svemme t op til deres bedste . Det havde selvtelqe liq veeret dejlig t at have haft disse SV0mmere med i Uddevalla, men det er altsa en vurdering af de t forventede niveau , der kan vise sig ande rledes af mange grunde , men det ville VCBre utroligt dejligt, hvis vi havde ressourcerne til at give unge , arnbitiese svernrnere den mulighed at chance lidt.

de for en sjeeldent gang s skyld andet end ryg ved et internation alt steevne: bronze i 50 fly.

Anthonsen steerk Pa drenge-siden Iyste Jens Antonsen op med guld pa hhv. 200 og 400 1M og 200 ryg , samt selv pa 100 ryg og 1500 fri (et 10b sam Jens kun svernrner »en gang am aret- - til NJM). Indsatsen viste, at formen i den ne season er helt pa hejde med , hvad han viste i sidste seeson. Det bliver rigtigt speendende at f01ge ham helt til EJM . Christian Old enburg imponerede enormt ved pa bade 400 og 1500 fri at vinde sine terste to internationa le medaljer i nye pe rsonlige rekorder. Christ ian er kun 1. ars junior, og far torhabentliq chancen for at forsvare sine titler neeste ar. Individuelle medaljer var der i evriqt til Joseph Ouinlan i 200 ryg (selv), altsa dobbeltsejr i de tte 10b og Joseph snuppede oq sa en solvmedal]e i 200 frio I hold kapperne blev det til fem danske selvmeda ljer. Det cementerede klart positionen sam neestbed ste nation. Svenskerne vand t aile holdkapperne, selvom drengen e i den afsluttende 4x200 pressede dem hele vejen, og kun var to sekunders fra sidste ar sejrsgivende TID og DJR. Kun i 4x100 fri matte vi nejes med bronzen.

EM venter forude

Bronzemedaljer Antallet af individuelle bronzeme daljer var ikke enormt ved dette NJM. Udover Louise 0rnstedt, blev det til bronze til Kasper Hansen (200 fri), Emil Eriksen (200 fly) , Stine Bagge (100 fri).

~

1

Perspektiverne for somme rens EJM ser pt. lyse ud : 4-5 svernrnere fra NJM ser ud til at have kapacitet til at kvalificere sig individuelt til steevnet, I kulissen venter Anders Beck, de r p.gr.a. skulde rproblemer i efteraret relativt tidligt pa seesonen valgte ikke at satse pa at svemrne NJM. Han er forhab entliq efter jul stasrkt pa vej igen. Drengenes holdkapp er har et mere jCBvnt niveau end de foreqaend e ar, uden de store profiler. Specielt »traditionsholdkaopen- 4x200 fri dreng e ser ud til at VCBre et go dt bud pa en EJM finale - og der er mang e aktuelle bud pa, hvem der skal svem rne den til sommer. Pigernes 4x100 holdmedley har ogsa vist pos itive perpektiver, satrernt der kan ske en udvikling af juniorpige r i brystsvornnlnq og butterfly inden den 11. juni, der er sidste frist for kvalifikation til Dunkerque i juli. Dog kan holdkapperne suppleres ved arets DJM i Odense .

Jens Antonsen - guld i 200 og 400 meter medley 200 meter rygcrawl, samt S0lv i 100 meter ryg og 1500 meter frio


NJM 1999

] Louise 0rnsledt - guld i aile tre ryg crawl-/0b .

14 svemmere de/tog i Nordiske Junior Mesterskaber i Uddeva//a 11. - 12. december, og de kom hjem en g/imrende medeljehest.

[18]

Julie Hjort - guld i 200 og 400 medley og 200 m butterfly

De Nord iske Junior Mesterskab er i Sverige viste, at der stadig er fremg ang i tappen af dansk juniorsvemnin q. Yderm ere at der er en udvikling pa de dis tancer, danskerne har veeret trad itionelt god e pa (og sa i seniorsarnrnenhesnq) , men oqsa pa andre dis tancer er en udvikling, der lover go dt danske svernninq , Men Sverige er stadi g markant steerkest i Norden. Svenskern e tog ikke fffi rre end 47proce nt af det samlede medaljer (114 stk i alt). Danmark var sam nation langt efter med - kun« 22 proc ent, men bemesrkelsesvasrdiqt er det at vi i ar fik det heieste antal guldmedal jer nog ensinde 11 (30 procent af gu ldm edaljern e) mod 6 i 1998. Bemesrkelsesveerdiqt tog Sverige og Danmark 30 ud af 38 guldm edljer. Danske guldm edaljer blev vund et i individuelle 10b og her var pig erne de store medal jetager, idet Julie Hjort med gu ld i 200 og 400 1M (sidsteevnte i dansk juniorrekord) , samt lidt overraskende i 200 m butterfly, viste at hun er pa rette vej. Louise 0 rnsted t tog sig i suverasn stil af aile 3 rvqcrawlleb. Og selv am hun var skuffet over ikke at have naet sit mal: Kortbane VM-kvalifikation viste hun sub lim SV0mning i slutningen af en perio de , der har budt pa en over en maned lang nedtra pning . Louise svemme-

Det er selvf01gelig en konsekvens af at vi stiller med et relativt smalt hold , hvor udtge lseskriterier er en forventet mulighed for at kunne fa mindst en bronzemedalje. Dette er sam reg el fastlag t i forhold til niveauet de toreqae nde ar, samt et kendskab til de evriqe nationers svernmere pa dette alde rstrin. I ar var der - siet« et par enkelte svernrnere fra i den sidste ende . Det viste sig at disse har haft en reel mulighed for medalje, satremt de havde svemme t op til deres bedste . Det havde selvtelqe liq veeret dejlig t at have haft disse SV0mmere med i Uddevalla, men det er altsa en vurdering af de t forventede niveau , der kan vise sig ande rledes af mange grunde , men det ville VCBre utroligt dejligt, hvis vi havde ressourcerne til at give unge , arnbitiese svernrnere den mulighed at chance lidt.

de for en sjeeldent gang s skyld andet end ryg ved et internation alt steevne: bronze i 50 fly.

Anthonsen steerk Pa drenge-siden Iyste Jens Antonsen op med guld pa hhv. 200 og 400 1M og 200 ryg , samt selv pa 100 ryg og 1500 fri (et 10b sam Jens kun svernrner »en gang am aret- - til NJM). Indsatsen viste, at formen i den ne season er helt pa hejde med , hvad han viste i sidste seeson. Det bliver rigtigt speendende at f01ge ham helt til EJM . Christian Old enburg imponerede enormt ved pa bade 400 og 1500 fri at vinde sine terste to internationa le medaljer i nye pe rsonlige rekorder. Christ ian er kun 1. ars junior, og far torhabentliq chancen for at forsvare sine titler neeste ar. Individuelle medaljer var der i evriqt til Joseph Ouinlan i 200 ryg (selv), altsa dobbeltsejr i de tte 10b og Joseph snuppede oq sa en solvmedal]e i 200 frio I hold kapperne blev det til fem danske selvmeda ljer. Det cementerede klart positionen sam neestbed ste nation. Svenskerne vand t aile holdkapperne, selvom drengen e i den afsluttende 4x200 pressede dem hele vejen, og kun var to sekunders fra sidste ar sejrsgivende TID og DJR. Kun i 4x100 fri matte vi nejes med bronzen.

EM venter forude

Bronzemedaljer Antallet af individuelle bronzeme daljer var ikke enormt ved dette NJM. Udover Louise 0rnstedt, blev det til bronze til Kasper Hansen (200 fri), Emil Eriksen (200 fly) , Stine Bagge (100 fri).

~

1

Perspektiverne for somme rens EJM ser pt. lyse ud : 4-5 svernrnere fra NJM ser ud til at have kapacitet til at kvalificere sig individuelt til steevnet, I kulissen venter Anders Beck, de r p.gr.a. skulde rproblemer i efteraret relativt tidligt pa seesonen valgte ikke at satse pa at svemrne NJM. Han er forhab entliq efter jul stasrkt pa vej igen. Drengenes holdkapp er har et mere jCBvnt niveau end de foreqaend e ar, uden de store profiler. Specielt »traditionsholdkaopen- 4x200 fri dreng e ser ud til at VCBre et go dt bud pa en EJM finale - og der er mang e aktuelle bud pa, hvem der skal svem rne den til sommer. Pigernes 4x100 holdmedley har ogsa vist pos itive perpektiver, satrernt der kan ske en udvikling af juniorpige r i brystsvornnlnq og butterfly inden den 11. juni, der er sidste frist for kvalifikation til Dunkerque i juli. Dog kan holdkapperne suppleres ved arets DJM i Odense .

Jens Antonsen - guld i 200 og 400 meter medley 200 meter rygcrawl, samt S0lv i 100 meter ryg og 1500 meter frio


..

" UNDREDES DET 2 0. A R H SVØMMERE

.J

\

I

[201


, " •

-" "'. n tærreste der havde forestillet sig. da..h).lf1..e eltesig bemærket lor første rårsdag i 1933 gang. Hendes korte hår var ganske vist et usædvanligt syn, .men mere usædvanligt var det, at se en svømmer starte ved al hOPpe i P.å bene"ne. Det skuUe ilØlge historien have været til et par og da hun elter godt 40 sekunder sluttede som nummer et 'laf der ikke nogen der bed syn-

giord~ I serien ., Det zO,<rÅrhundredes er Svøm mere « er Ragnhild Hveg den mest sikre deltager. Hun er h~sag kåret til DanmarkS bedste s~, kvindelige idrætsudøver i derligl mærke i det. århundredet. og da hun I 1935 slog hun for alvor i~nnem på nationalt plan. regerede i konkurrenceDet blev til hendeS tørsle da.n.ske mesterskab i 400 crawL Hun var på det tidspunkt 14 år. Året 1936 bassinner var der heller ikke så var knapt nok pegyndt. da hun også bragede igenmegen tvivl om hendes status: nem på internationalt niveau. Til et stævne den Hun var verdens bedste. Siden slog hun verdensrekordindeh8veren Hendrika ,_ 12/1 M'I')e'nbloeCk på 400 c,awl I tiden 5.27.6, og koOhar hUn forladt rampelyset, og er tre.{J9 J senere, kunne Ragnhild Hveg , som den ingen kan trække hende ind i det 5. danske 8 svømmer nogensinde, kalde sig verigen. Hun fastholder sin position densrekord~ndehaver. idet hun på distanCen 440 som et navn fra fortie!.en, der ikke yardS gik på 5.29.9. En dansk verdenselite-svømmer var dehnitivt trådt Irem i rampelyset. er har noget at gøre i nutiden. I weekend€1n d. 22-23/2 blev Ragnhild Hveg

,

,

~.,

Den dansker. der har opnået de ubetinget bedste resultater i det tfJende århundrede, må udert;.tvi.,,\

{

være Ragnhild Hveger. Anden Verdens!<(1Q lagde ganske givet en dæmper på antallet af e både olympi.a:l<.e og andre interntional medaljer, men med 44 verdensrekorder (42 lndividue\le og 2 i hOldkap) S8!'('11 en qlympiSk rekord og 55 danske rekorderi var hun i slutningen af trediverne og begyndelsen af fyrrerne verdens obestridt bedste

,

194f~

crawlsvømmer. \1 Hun vaT så dominerende, at tlun i perioden 42 var indehaver af '\~ af de ialt 16 verdensrekorder på de

craw\d~tanCer, der dengang

skull~

kåret som {y'ets lund, En titel. der året efter gå til en anden lille hemivende svømmepige (r1ien mere om det i næste nummer), og hun takkede 1m æren ved at sætte verdensrekord nummer 2 på" 500 yardS i tiden 6. \4 ,8. Hun var på det tidspunkt 15 1'1.(. Nu er det ikke sådan, at hendes verdensrekorder skal geMemgåes kronologisk i disse linier,

blev kon-

men denne her er interessant, fordi hun netop på denne dislance d. 19. april \942 som 21 · årlg sætter sin cleliI'iti'l(I--Sidste verdensrekord.

~'r;I

går 5.53.

OL-SØ/V

Tilbage--ti\ 1936. Med den nyviJndpe berømmelse re pressen også at 19t<:use på sen unge Ragnhitf' Hveger. Spekulati\fF1er(le er mange, om hvof\li jlun kan vinde en, IO eller !lere guldmedaljer tifOa{!rnark ved sommerens OL i Berlin er .dog enige om. al hun nok skal vinde ædelt metal . Måske er det grunden til, at begelstrlngen er til at året elter med lamilien til ~dser. lage oq føle på, da hun i ny personlig rekordtid vinHer bOede de i seKS år. og det var hel. at den lille der OL sølv på 400 crawl, kun slået al Hendrika Ragnhild lærte at svømme. når hun badede med Maslenbroeck . Ener maske skyldes det bare dansin lar. og gerne på ryggen al ham. skernes bege1string over den sensatiOn som en 12 \ F8' .Ged,.. lIyttede tamillen W Heising"" og he' årig brystsvømmerske ved navn Inge dagen forin-· . meldt ind i den lokale svømmeklub. Ragnden havde vakt ved at vinde DanmarkS tørste hild Hveg startede lor Helsingør SvømrneklUb i er hele lørsle halvdel al sin kariere. kun; det allersidmedal,e lied legene. Uagtel omstændighederne, så er Danmark på 'den ste løb run svømmede.jPden hun lor en tid lor-n fena anden ende over de danske OL svømmersker, (r&.:den anske' svØrnmea , stillede tw da Ragnhild HIleger sammen med de andre op tm D.K.G> (Dansk. Kvinde" GymnastIkIme·

kurreret Men enil ting er de resultater. der kan læses på papiret npget andet er personen Ragnhild Hveg , og hun fotl;:lliver den dag i dag stadig en evig er kilde til speKulation, Hun blev lødt d. 10. december 1920 i Nyborg. men flyttede allerede

Q<J~e

begynd~(

[21)

AII~

~"-h.Un

,

« O

~vandt

ca .--

kO~ ~

ning) på el 4)(50 meter Iri hold.

Uventet karriere

At Ragnhild Hveger nogensinde skulle blive til

"

noget

,~en to' dansk svømning. va' det '(;~k de

me' tit landel, må loget holde ekst<amdlnært ved

stalion~r,

..

liere tor al begeistrede menneskemænghentet • der kan hylde de unge piger. Ragnhild

bl~ver

ol"

. .

.< .


r:»l>tII9~1~ . - en sky verdensst'Jerne G,'

lo

.:l, -

,

k ind tit - på tid, pigerne gi ­ sV~JEf!haJ uo pv ar m ed e ed M t e. de åd r m .Ja dem; mere en d en al træne, og øg sp n ge in ler var de t de r ho ld t ved.

r mere. Det va

en~old

e, de ihærdigst men for henda og så kun dt de aktive , an bl r va r rde. ge ve g at blive hå Ragnhild H og så vise si ne re rså næ rig s iS ud dy be de skulle som ikke skal r, de et he ig r va nd r selv Af omstæ nhild Hvege en som Rag Svø mmeforsk an mere her, m D blev hun af r, fo de ! r fe of t ulykkelig ncer, og så le aUe konkurre fra t tive ke ak uk el te bu nd ud de n sids ed er af 1943 rtån fo m r te ge rs ve fø nhild H var de i de t årti. Rag e . nd de he rin r re fo æ pe rio de $vømmel e kanere som ilig kr ts r or te ef sp n n satte de d det, at hu r s regler betø og med datiden lta ge ve d OL r London 1948. fo de e ge n ikke kunn sionel , tet som profes ag tr be ev hun bl

,

I

gheden har n, der til lejli ke iti ol P ør, fra r te vn til Helsing • af JOurnalis fra Københa ur jlt se e en tallig skar på arrangeret t af en tusind ge ta od m er bliv ~ hvor hun er situationen, havnen, get betuUet ov no er .. r te at have. hvem ,.Havets D end ved Eng .< og udtaler: " Det e r værre og sove ... .. ore'komme hjem de~ blot kund og ~Medens B r tale for sig, fa n til Si r e de ed la gt n og lu Ragnhild [hun] forlege od st es ,. nd Ite he ,la n lte gmestere der helt skju msterbuketter, de store BlQ e Hov~d, .. gers Øget trælle IiU søde, men til R ag nh ild Hve beskrivelse af den s et af t ad bl lid ts e I ,'dzæ n man an ka , lin er B I L O lse af henhjemJl.omst fra ngse opfatte gæ n de j r ge epi.ger fhrske!, de r lig andre svømm mange af de til d ol natLM1igt bl rh fo er i de t, der komm ge no ke ik er tidens t>eskri/V1edietække ange af sam m i er rk vi n ....... ~de, og hu person. sky og genert en m so er ls I ve

ComebaCk

ansperiode at m e ch n gl , de en dv in ke kalde hende Nogle vil mås lidt drastisk at t de er . år ut. og faktisk på små otte ien er ikke sl or st hi en m på verden· en legende, t som ingen ge ho e rn 'e 50 t he nd e efter, gjorde hun i siden ha r gjor r le el r m fø n nne ga ng so plan. hverke co m eb ac k, de vt si e as ed m ill st et G (I 1951 H un gjorde eklubben DK m r øm va sv t r lig fo SV0rTlffief ), O pr in de for Helsing0f M D ye til ha at op efter hun do g L i 1952.. men ~ ud ta ge t til O på en ,-h~ ikke te tid i verd ds be - og , et et nd år bu ej pr æ sl er ømmefor rmen hos sv va 5. I en d in e ed en hun Ig un op nå e disciplin. H nn · de un i t ek 's ge 12 ta blev ud var næsten ~n tid, de r i 16 fri lv 0 sø 40 LO på e pl ad s sikrede hend nd den, der der bedre. ,e esterskaårtidhgere, te nordiske m ds si ne si n hu gammel, j j 1953 val'ldt var da 32 år un H ). fri 0 hun da ns k be r (100 og 40 DM sejr, blev te rs fø n si r te ryg. Alderen 1954, 19 år ef ga ng i 100 t te e ds si vn på a n og r . le m pe Kæ mester for 19 ke nogen dæ var nu 33. de t la9de ik nøk mere. Hun des hele et Je et så få n e hu vd Sky e ll &·ej. t ha vand Til EM i 1938 meter resultaterne. s 100 og 400 vi ds ol nh r he jer på men R e ko rd i 2 7 å srekord, ~n tre guldmedal kappen (sam ld ho fri er sidste verden et m es O ve nd lO O g he 4x t he n & Birt 1940~ fri samt på I 1956 fal~ 5.00.1 sat i Elvi Svendse på ft, ra fri K io0 r at 40 vo st I æ med Gun disse pr hendes Ild dtil 1967! Atle in ny rd n· 0 ko 9 he . 0 re e n) 5. k ld Peterse var på de at hy som da ns på 400 fri 1966 beslutte i tid l m al an er H nu m nd n g vi at in ra , s e m . fo Hende l Swim ner gJOrd 50 meter i "Internationa rd, og hele e i ls ko re ge og bs ta ), ka op A rs meste de med orida. US uderdale, FL La ne rt ld fle or gy (F el -r en e" og et .. D m er t9·l:k~ite af Fa m hende tilnavn 'e nl g domrtli! dretatlon_ ga v iske mesterev hun af en bl pæ ro 96 t sortl Århun lg eu 19 t va .. Den p~æs de n's læsere 1958 bl ev te I t os rs ikke sp Fø k nd . no lla o« ~ Jy torped tal af tid En Den titel en hurtigere j Danmark. på vn et na nd rts vu po sk ab de ts S ivelse. nogen overdr m id en dæ Krigst -setvsagt lagt m bl ev fre og r, og kn39 te 19 ite Fra idrætsaktiv le na io at rn te in danske svøm per på .alle for ane også g in dn ty be gen fik stor

4fXJ.:!!f,

I

[22J

I

. Ic o , ' /

.-

ES ARHUNOREO - [D E r 20. ØMMERE SV

der

I

,-


,

(23)

d r a a g s r e m m a K Jenny glemt b l i v e r ikke

de skrevet en e undertegne vd ha 99 91 . rt nr meren Jenny I Svømmespo distancesvøm ng la om l rtike n af med at vnet i en vilia kort portræta frejdigt artikle sager var ha år de e te lig ut r ge sl le ha ul sa og ke sk uran rd, rne ik Kammersgaa placeringssted mersgaard, af af halvtredse det gamle n slutningen de da n si , de an er en m ev by al m i fastslå, have da ns ke svøm en he nd e i de n g af mindestedet mildt sagt er , et hørt m eg et til omlægges_ liv i r eret en flytnin he ng t ra de ar en an rs , og fik et la er eg sk m l stenhugger Svend Erik Som m ed så Driftige menne et af en loka ner, hvilket er tio si ka an ifi det på fin od t på m m r de aard. de opmærkso sa nd he d med nen blandt an y Kammersg l redaktionen nn p Je g er så m et . ha nt de en he så ba by a me, til kke som fra St0'vring og man fik endd en gammel da ede i en årræ r er va ns en ng n ha fu en de r st en ån de år rs m Nu st var un Svend Erik la tIdspunkt efte genindvielsen. ehal, og det m til n m an ra ed m vø fo m S at lig re ns e, m femsern et tiår ne ster i Horse hun kunne væ elsen af halv det meste af nd ri st gy ve by di åe be st i le tre r m af de ha ga en de t embedsperio så. hvor den de r i slutning vidner om at den mindesten mmehal. og Je nn y Kamvø r S fo helt glemt. ns re er æ se ke hl or ik fandt ud af, al H rd måske aa i H or se ns by sg et ill er st m op am K et ne va r blev • • • barn Jenny ~• • • •

.]~(IJ ~'ir..i :(

-;~~~lIr r!'iiI"!':l-

••



SVOMNING

r

4

]

4

CI1l/{~G

blev til

I

I: I I

virkeli punkt stadig var mange bern tortseette de andre aktiviteter.

hallen matte vi

Symboler og gasehud

En aften sme/tede svemninq og ku/tur sammen i et noget a/ternativt svemmeeteevne i G/ostrup - et eteevne som behagede de/tagerne og det tankevEEkkende store anta/ ti/skuere. I Glostrup Kommune diskuterede politikerne og foreningerne for nogle ar siden visioner for kulturomradet i kommunen. Ved den lejlighed blev kimen lagt til en oplevelse ud over de sesdvarniqe. I efteraret 99 afvikledes saledes for terste gang en kulturnat i kommunen. Dette er i sig selv ikke useedvanliqt, men et samarbejde mellem Glostrup Musikskole, SF i Glostrup og Glostrup Svernrne Klub om en anderledes aften i svernmehallen var helt unikt. Svernrnehallen var aben fra klokken 19.00 til 01.00, og en stor del af aftenen var der forskellige aktiviteter. Vandbasket, kilometersvernninq (svern sa langt du kan) samt ikke mindst torhindrinqssvernrunq, som var mest populasrt. Forhindringsbanen bestod af forskellige flydende forhindringer, som var blevet fastgjort med reb og karabinhager til banetovene , samt ringe pa bunden, som skulle passeres efter en fastlagt plan. Der var to baner, sa man kunne svernme 50 meter pa tid, og 3-4 tidtagere holdt styr pa, hvor hurtigt det gik. Lige ter midnat var det tanken, at iseer voksne skulIe kunne svernme - ind over rnidnat- til dasmpet belysning og god musik, men da der pa det tids-

Aftenens absolutte hejdepunkter var dog to forestillinger af en halv time. Bern og unge fra musikskolen opferte et potpourri fra musicalen Hair. Svernmehallen var neesten rnerkelaqt. 14 svernmere fra GSK svernrnede i formationer i bassinet med fakler og fyrfadslys , og illustrerede stemningen i musik og sang pa allerbedste vis. Forinden havde Ioreqaet nogle rnaneder med hektisk aktivitet og planlzeqninq af figurerne. De 14 svernmere er aile konkurrencesvemmere, og den gode form var et must, nar der skulle tresdes vande, skoddes og svemrnes i en halv time af gange n. Nogle af figurerne symboliserede hvorledes livet gives videre mellem generationerne, og vi var virkelig mange der undervejs fik gasehud og masks trak en tare. Til den ferste forestilling var der ca. 300 tilskuere, mens der var ca . 200 til den anden.

Inspiration Der er ingen tvivl om, at sadan et omrade ikke er det prirneere i en svernmeklub, men oplevelsen af at Vffire med i noget sa smukt, kan veere med til at inspirere yore svernmere i den daglige treeninq. Et sadan projekt er dog sveert at stable pa benene, da konkurrencesvernrneres kalendere i forvejen et hardt booket op med treeninq , skole og steevner, men ved iheerdiqt arbejde af nogle fa neqlepersoner, Iykkedes det at fa det hele til at ga op i en hejere enhed. Aldrig fer har sa mange af kommunens borge re veeret i svernrnehallen pa en gang. Det er tankeveekkende, at klubbens normale svemmestasvnsr ikke kan treekke pub likum, men at et sadan arrangement kan.

[25]


[

SYNKRO

]

ne komme t go dt med igen, og de t skal blive speende nde at se, om de kan ga ind og blande sig i Thisteds do minans til neeste ar.

Thisted -dominans

OJM i synkro understregede Thisteds - og Odensesvemmeren Sally M011ers dominens. Men der er tydeligvis nye talenter pa vej. Dette ars danske junior mesterskab er, som efte r mange ar var tilb ag e pa Sjeelland neermere betegnet i lshej , var uden speend ing for de terste placeringer. De rutinerede rotter som Sally M011er fra Ode nse , Christina Blick sted og Ann-Marie Tjener var med , men de bl ev pu stet godt i nakken af neeste ge neration fra Thisted , og det viste sig ocsa , at det var en lille efte rarsstorrn, der var pa vej fremad . Ikke over raskende var det Sally M011 er fra Ode nse, som er tidli gere dansk senior mes ter og tidli gere deltager ved EJM i 1998, der 10b med sejren. Suvereent vandt hun fig urkonkurrencen med hele fire point ove r nr. 2 som oqsa ventet blev Christina Blick sted fra Thisted og lige efte r kom hendes duetma kker Ann-Mar ie Tjener, men sa kom speend ingen. Thisted har fire pige r, de r er lige pa spring . De skiftes til at veere det bedste, afheeng ig af om de har en god dag eller en darlig dag. Denn e dag var Kathrin e Fiskers. Hun lavede nog le rigti g go de figu rer, og hun neermede sig peent sin rutinered e klubkamme rat Ann-Ma rie Tjener, ja, der va r kun to point til forskel, og de t var ikke meget. De evriqe pige r fulgte godt efte r, der var dog neesten tre po int ned til de n neeste som var Anne Lynge Kjeer oqsa fra Thisted , og sa la de ellers teet de rned af, kun fa tiendedele skilte dem af.

26]

Sidste juniortitel

Marina Rivera, Hermes. Pige n der snod aile.

I solokonkurrence n holdt Sally M011 er sin afstand til Christina Blic ksted . Hun vandt med fire po int sit sidste da nske junior mesterskab , sa til nzeste ar er Sally M011 er udelukkende seniorsvornrner, mens Christina Blick sted ' har nogle ar end nu at keempe mod sine klubkam-

• • • • • • • • • • • • • • • • • •_~';ail~'~'-"f~]:l:m:~::I ~.

merater, som meget hurtigt er kommet go dt med , sa lidt mere hard treening fra de yng re pi ger kan gl2Jre neeste ars junior mesterskaber meget speend ende . Kathrine Fisker tog flot 3. plad sen.

Afstand Guldet i du etkonk urrencen g ik som ventet til Christina Blick sted og Ann-Marie Tjener fra Thisted , og her tog de afstand til de evripe pige r, som oqsa kom fra Thisted. Kathrine Fisker og Stisa Jensen tog sig peent af 2. Pladsen efter en meget flot udfert duet. De vandt ove r Anne Lynge Kjeer og Malene Jensen fra Thisted og Mette Trier Damgaard og Tina Kallestrup , som igen er pa banen efte r et stykke tid ude af dansk synkro pa g rund af efte rskole .. sa efte r en mindr e adsk illelse er piger-

Neeste konk urrence, der sku lle pa bane n, var Gruppe 1. Gruppe 1 er den arqa nq , de r ba nker pa til juni orreekken, og de n var fyldt op med ma nge af de sam me pige r som i jun iorreekken, sa speend inge n va r knap sa stor - Thistedpigern e er for dominerende i da nsk synkro. Reekkef01 gen blev dog byttet lidt rundt. Malene Jensen , som kun blev nr. 6 i juniorreekken , gik hen og blev de n bedste pi ge i gr uppe 1 i figurkonk urrencen , men de t var et teet opqer. De tre ferste pige r, som i neevnt placerin g va r Malene Jensen , Anne Lynge Kjeer og Stisa Jensen , havde aile 6 1 point, men Kathrine Fisker fulgte lig e efte r med 60 point. Der var oosa and re piger med i de n reekke, men de halted e lidt efte r. Med lidt mere koncentreret figurtreening, kan de pi ger sag tens f01 ge med til neeste ar. De neeste place ringer blev forde lt pa henholdsvis Ode nse, Hob ro og Greve, som igen er tilbage til de sto re mes terskabe r.

Tredobbelt succes I solokonkurrence n var det ige n en kam p mellem pigerne fra Thisted. Anne Lynge Kjeer tog gu lde t med hjem til Thisted , men oosa selvet og bronzen r0g hjem til Thisted , det serqe de Stisa Jensen og Kathrine Fisker for, og man rna sige , aile piger lavede nogle flotte soli med ma nge speende nde momenter, og det er uden tvivl, de pi ger vi komm er til at se mege t mere til i fremtid en, ogsa ved de da nske senior mesterskab er, som finde r sted til febru ar i Thisted , sa de r er pigerne pa hjemm ebane. 4. og 5. Plad sen g ik til Line M0hl og Anna Ande rsen fra Ode nse, de fulgte efte r med fire po int, sa der er et stykke op for Ode nse- pige rne. Efter figu rkonkur rencen var det Anne Lynge Kjeer og Malene Jensen der torte ove r Stisa Jensen og Kathrin e Fisker, men de t kun ne de r hurtigt b levet lavet om pa, og det blev der. Kathrin e Fisker og Stisa Jensen ville ba re have g uldel, sa de gik ned i va ndet og laved e de t frie pro gr am lige til en g uldme da lje. Deres duet er lige en tak be d re, sveerere og mere preecis end de n anden du et fra Thisted som jo bes tar af Anne Lynge Kjeer og Malene Jensen. Pa 3. Pladsen kom der en ande n jyst klub pa banen , og det var Line Jensen og Marlene Pede rsen fra Hobro. Disse nye piger gjorde det ga nske go dt, men at f01 ge med Thisted , det er lidt af en opgave, ma n komm er ud pa , og det kunn e de heller ikke, sa efter en go d duet fik de hevet bronzen hjem til Hob ro.

De sms pigers tur Gruppe 2 er som skrevet yngste argang indenfor synkro, og her var mange speende nde nye navne at finde pa programmet ikke minds t fra Sjeelland , som er ved at fa et god t tag i synkro.

Igen var de t Thisted der stod for 1. pladse n i figu rkonkurrencen , men det var ikke Mich ella Ped ersen , som de 0vrige ar, havde veeret en klar vinde r af gruppe 2. Nej, det var en ny pi ge fra det nordli ge Jylland - Sara Poul sen var hend es navn , og hun gjorde de t gans ke go dt, og fik oqsa henvist klubkammeraten Mich ella Ped ersen til en 3. plads for imellem dem kom et heIt nyt navn denne ga ng fra Sjee lland . Sa 2. pladsen blev be sat af Marina Rivera fra Herm es, som vi aldrig havd e set ter, og hun var god t nok dyg tig , der matte ligge et eller ande t bag , at hun var sa god - og vi havde aldr ig set hend e i konk urrence tor, det kunne virkelig ikke p asse.

Thisted's 6-ktover: Fra venstre : Stisa Jensen, Katrine Fisker, Chris tina Blicksted , An n-Marie Tjener, Matene Jensen og Anne Lyng e KjC€r.

Guldet vee« fra Jylland Marina Rivera fra Herm es gjorde det umuli ge, hun tog gu ldet veek fra Jylland eller rettere sag t fra Thisted , som vi ellers oqsa havde set som vinde r af g ruppe 2 efter de n meget speende nde figurkonkurrenee . Med hele tre po int foran nr. 2 kom Marina Rivera ind pa 1. Plad sen . Hun laved e en heIt fant astisk solo med ma nge sveere arm- & benserier, ja ting man norm alt ikke sa i den reekke, de t var lidt useedvanligt. Hemmeligh eden lotted e hun selv lidt af sleret for: " Jeg har svernrnet i Herm es i go dt et ar, men jeg kommer fra Frankrig , hvor jeg har svernmet synkro i ca . tre ar.« Ja, sa torstar vi jo bedre, hvo rfor Marin a Rivera er sa dygti g . Det skal blive speende nde at f01 ge hendes udvikling i Danmark. De neeste plad ser g ik til henhold svis Sara Poulsen og Mich ella Ped ersen fra Thisted samt Emilie Groth fra Odense. De tre sids te pige r gjorde det oqsa ga nske god t af begynd ere, sa aile fire piger er abso lut nogle, vi kommer til at se mere til om nogle ar - sa hold ved pi ger, det skal nok blive jeres tur. Da reekken ikke havde sa mange de ltagere, g ik vi d irekte til holdkonkurr encen , og her var det et nyt hold fra Greve vi sa . De laved e et peent lille ho ld og tog de rmed gulde t med hjem til Greve .

Medaljerne fordelt godt Steevnet blev afviklet i Team Danmark Centret i lsho], og det er bare en pe rfekt svernrneha l til afho lde lse af synkrosteevner. For en ga ngs skyld blev med aljern e peent forde lt, selvom Thisted tog mange med hjem, sa fik oqsa Fyn og Sjeelland medaljer med hjem. Det er iseer dejligt at se, at de sjeellandske klubber er ved at komme med igen .

[27] To glade g uldvindere tra Thisted pa vej op at vandet. Ann-Marie Tjener (tv.) og Christina Blicksted (th.).


[

SYNKRO

]

ne komme t go dt med igen, og de t skal blive speende nde at se, om de kan ga ind og blande sig i Thisteds do minans til neeste ar.

Thisted -dominans

OJM i synkro understregede Thisteds - og Odensesvemmeren Sally M011ers dominens. Men der er tydeligvis nye talenter pa vej. Dette ars danske junior mesterskab er, som efte r mange ar var tilb ag e pa Sjeelland neermere betegnet i lshej , var uden speend ing for de terste placeringer. De rutinerede rotter som Sally M011er fra Ode nse , Christina Blick sted og Ann-Marie Tjener var med , men de bl ev pu stet godt i nakken af neeste ge neration fra Thisted , og det viste sig ocsa , at det var en lille efte rarsstorrn, der var pa vej fremad . Ikke over raskende var det Sally M011 er fra Ode nse, som er tidli gere dansk senior mes ter og tidli gere deltager ved EJM i 1998, der 10b med sejren. Suvereent vandt hun fig urkonkurrencen med hele fire point ove r nr. 2 som oqsa ventet blev Christina Blick sted fra Thisted og lige efte r kom hendes duetma kker Ann-Mar ie Tjener, men sa kom speend ingen. Thisted har fire pige r, de r er lige pa spring . De skiftes til at veere det bedste, afheeng ig af om de har en god dag eller en darlig dag. Denn e dag var Kathrin e Fiskers. Hun lavede nog le rigti g go de figu rer, og hun neermede sig peent sin rutinered e klubkamme rat Ann-Ma rie Tjener, ja, der va r kun to point til forskel, og de t var ikke meget. De evriqe pige r fulgte godt efte r, der var dog neesten tre po int ned til de n neeste som var Anne Lynge Kjeer oqsa fra Thisted , og sa la de ellers teet de rned af, kun fa tiendedele skilte dem af.

26]

Sidste juniortitel

Marina Rivera, Hermes. Pige n der snod aile.

I solokonkurrence n holdt Sally M011 er sin afstand til Christina Blic ksted . Hun vandt med fire po int sit sidste da nske junior mesterskab , sa til nzeste ar er Sally M011 er udelukkende seniorsvornrner, mens Christina Blick sted ' har nogle ar end nu at keempe mod sine klubkam-

• • • • • • • • • • • • • • • • • •_~';ail~'~'-"f~]:l:m:~::I ~.

merater, som meget hurtigt er kommet go dt med , sa lidt mere hard treening fra de yng re pi ger kan gl2Jre neeste ars junior mesterskaber meget speend ende . Kathrine Fisker tog flot 3. plad sen.

Afstand Guldet i du etkonk urrencen g ik som ventet til Christina Blick sted og Ann-Marie Tjener fra Thisted , og her tog de afstand til de evripe pige r, som oqsa kom fra Thisted. Kathrine Fisker og Stisa Jensen tog sig peent af 2. Pladsen efter en meget flot udfert duet. De vandt ove r Anne Lynge Kjeer og Malene Jensen fra Thisted og Mette Trier Damgaard og Tina Kallestrup , som igen er pa banen efte r et stykke tid ude af dansk synkro pa g rund af efte rskole .. sa efte r en mindr e adsk illelse er piger-

Neeste konk urrence, der sku lle pa bane n, var Gruppe 1. Gruppe 1 er den arqa nq , de r ba nker pa til juni orreekken, og de n var fyldt op med ma nge af de sam me pige r som i jun iorreekken, sa speend inge n va r knap sa stor - Thistedpigern e er for dominerende i da nsk synkro. Reekkef01 gen blev dog byttet lidt rundt. Malene Jensen , som kun blev nr. 6 i juniorreekken , gik hen og blev de n bedste pi ge i gr uppe 1 i figurkonk urrencen , men de t var et teet opqer. De tre ferste pige r, som i neevnt placerin g va r Malene Jensen , Anne Lynge Kjeer og Stisa Jensen , havde aile 6 1 point, men Kathrine Fisker fulgte lig e efte r med 60 point. Der var oosa and re piger med i de n reekke, men de halted e lidt efte r. Med lidt mere koncentreret figurtreening, kan de pi ger sag tens f01 ge med til neeste ar. De neeste place ringer blev forde lt pa henholdsvis Ode nse, Hob ro og Greve, som igen er tilbage til de sto re mes terskabe r.

Tredobbelt succes I solokonkurrence n var det ige n en kam p mellem pigerne fra Thisted. Anne Lynge Kjeer tog gu lde t med hjem til Thisted , men oosa selvet og bronzen r0g hjem til Thisted , det serqe de Stisa Jensen og Kathrine Fisker for, og man rna sige , aile piger lavede nogle flotte soli med ma nge speende nde momenter, og det er uden tvivl, de pi ger vi komm er til at se mege t mere til i fremtid en, ogsa ved de da nske senior mesterskab er, som finde r sted til febru ar i Thisted , sa de r er pigerne pa hjemm ebane. 4. og 5. Plad sen g ik til Line M0hl og Anna Ande rsen fra Ode nse, de fulgte efte r med fire po int, sa der er et stykke op for Ode nse- pige rne. Efter figu rkonkur rencen var det Anne Lynge Kjeer og Malene Jensen der torte ove r Stisa Jensen og Kathrin e Fisker, men de t kun ne de r hurtigt b levet lavet om pa, og det blev der. Kathrin e Fisker og Stisa Jensen ville ba re have g uldel, sa de gik ned i va ndet og laved e de t frie pro gr am lige til en g uldme da lje. Deres duet er lige en tak be d re, sveerere og mere preecis end de n anden du et fra Thisted som jo bes tar af Anne Lynge Kjeer og Malene Jensen. Pa 3. Pladsen kom der en ande n jyst klub pa banen , og det var Line Jensen og Marlene Pede rsen fra Hobro. Disse nye piger gjorde det ga nske go dt, men at f01 ge med Thisted , det er lidt af en opgave, ma n komm er ud pa , og det kunn e de heller ikke, sa efter en go d duet fik de hevet bronzen hjem til Hob ro.

De sms pigers tur Gruppe 2 er som skrevet yngste argang indenfor synkro, og her var mange speende nde nye navne at finde pa programmet ikke minds t fra Sjeelland , som er ved at fa et god t tag i synkro.

Igen var de t Thisted der stod for 1. pladse n i figu rkonkurrencen , men det var ikke Mich ella Ped ersen , som de 0vrige ar, havde veeret en klar vinde r af gruppe 2. Nej, det var en ny pi ge fra det nordli ge Jylland - Sara Poul sen var hend es navn , og hun gjorde de t gans ke go dt, og fik oqsa henvist klubkammeraten Mich ella Ped ersen til en 3. plads for imellem dem kom et heIt nyt navn denne ga ng fra Sjee lland . Sa 2. pladsen blev be sat af Marina Rivera fra Herm es, som vi aldrig havd e set ter, og hun var god t nok dyg tig , der matte ligge et eller ande t bag , at hun var sa god - og vi havde aldr ig set hend e i konk urrence tor, det kunne virkelig ikke p asse.

Thisted's 6-ktover: Fra venstre : Stisa Jensen, Katrine Fisker, Chris tina Blicksted , An n-Marie Tjener, Matene Jensen og Anne Lyng e KjC€r.

Guldet vee« fra Jylland Marina Rivera fra Herm es gjorde det umuli ge, hun tog gu ldet veek fra Jylland eller rettere sag t fra Thisted , som vi ellers oqsa havde set som vinde r af g ruppe 2 efter de n meget speende nde figurkonkurrenee . Med hele tre po int foran nr. 2 kom Marina Rivera ind pa 1. Plad sen . Hun laved e en heIt fant astisk solo med ma nge sveere arm- & benserier, ja ting man norm alt ikke sa i den reekke, de t var lidt useedvanligt. Hemmeligh eden lotted e hun selv lidt af sleret for: " Jeg har svernrnet i Herm es i go dt et ar, men jeg kommer fra Frankrig , hvor jeg har svernmet synkro i ca . tre ar.« Ja, sa torstar vi jo bedre, hvo rfor Marin a Rivera er sa dygti g . Det skal blive speende nde at f01 ge hendes udvikling i Danmark. De neeste plad ser g ik til henhold svis Sara Poulsen og Mich ella Ped ersen fra Thisted samt Emilie Groth fra Odense. De tre sids te pige r gjorde det oqsa ga nske god t af begynd ere, sa aile fire piger er abso lut nogle, vi kommer til at se mere til om nogle ar - sa hold ved pi ger, det skal nok blive jeres tur. Da reekken ikke havde sa mange de ltagere, g ik vi d irekte til holdkonkurr encen , og her var det et nyt hold fra Greve vi sa . De laved e et peent lille ho ld og tog de rmed gulde t med hjem til Greve .

Medaljerne fordelt godt Steevnet blev afviklet i Team Danmark Centret i lsho], og det er bare en pe rfekt svernrneha l til afho lde lse af synkrosteevner. For en ga ngs skyld blev med aljern e peent forde lt, selvom Thisted tog mange med hjem, sa fik oqsa Fyn og Sjeelland medaljer med hjem. Det er iseer dejligt at se, at de sjeellandske klubber er ved at komme med igen .

[27] To glade g uldvindere tra Thisted pa vej op at vandet. Ann-Marie Tjener (tv.) og Christina Blicksted (th.).


SV0MMESPORT*FAKTA

L1VREDNING ]

SAOAN SLIVER OU KYSTLlVREOOER Skulle du have lyst til at blive kyst livredder i ar 2000 sa kontakt lorbu ndskontore t i Kolding pa til . 75535522. Krav til kursist: 18 ar Gyld ig bassin- og livred de rpreve Gyld igt fe rste hieelps bevis

HVSTL.IVR DninG

OSLF's nye kyst/ivredderkursus.

u,

Kystiivredderaspiranter trcener trinvis f0rstehjcelp ved Ho Bugt. Sommer 1999.

[28]

Kystlivredderaspiranter klarg0r til trcening ved Vejers Strand. Sommer 1999.

Med ekono m isk ass istance Ira Tryg-B altic a al ho ldt DSLF i 1999 det terste kystlivredderkursus med de provekrav, som er udviklet pa baggrund al tidlig ere erfaringe r og lorrige ars torseq pa at impl ementere provekraven e Ira Nordkystens Livredd ertjenestes livredd erpr eve. Kystlivredderuddann elsen i 1998 var et pilotprojekt hvor man gav prcvetaqerne muligh ed lor bad e at qermemf ere Nordkystens livredd erpr eve samtid ig med genn emlmelsen al DSLF's davserende provekrav. Dette gav nogl e po sitive erlaringe r, og man har ladet sig inspirere al den sjzellands ke prove. Der er et stort sammenlald mellem de sjasllands ke krav og de nye DSLF-krav, hvilk et betyd er sterre lorventnin ger til kystlivredd ern e end tidli gere. Disse er indt ert lordi man i livredningssektion en l andt, at der var et behov lor livreddere, som kunn e demonstrere et tilstrrekk eligt Iysisk og psyki sk overskud til at kunn e va retage de relativt kreevend e opgaver, kystlivrednin g byd er pa. F0rst og Iremmest ska l livredd eren kunne varetage sin ege n sikkerhed , og dern eest ska l han/hun kunne tilb yd e et troveerdi qt redningsb ered skab , skulle et uheld ske. Men opg rade ringe n al lrerdigh ed erne og udd annelsen ligg er oqsa i lorlrengelse al en styrkelse al livredning sprolilen, idet man sc qe r at alv ikle livredningstjenestens arbejde i laste og ve lstrukturerede ramm er. Dette gm man dels lor at kunn e l a udb ygget tjenesten, dels lor at etab lere nogl e god e arbej dsv ilkar lor kystli vredd ern e.

To-deft

Kysttivredderaspiranter pa bes0g pa Infermeriet i Oksb0/-lejren - her fremvises lcegeambulan ce . Sommer 1999.

Kurset er opde lt i to laser : en bassind el og en kystdel. For at kunn e begynd e kystdel en skal man bes ta bassind elen , som bestar al forrnevelser og redningsl agli ge evelse r. Klarer man dette tillr edsstillend e har instruktererne et min imum al sikkerhed lor, at det er lorsvarligt at lad e kystlivredde raspiranterne to rtseette kurset. Kystdelen besta r de rimod al en del prakti ske ove l-

ser, som dels skal veenne kursisten til opholde t i ab ent va nd, dels give instru kterern e muli ghed lor at vurdere de n enkeltes lrerdigh ed er.

Germemteretse og frafald Der er sket et lille Iral ald de to ar, man har genn emfort de nye p reve krav, hvilk et d esveerre er et nedvendigt onde . Kurset og de kreevede lrerdi gh eder danner basis lor det mand skab , som troveerdiqt \ skal kunne varetage sikkerhede n pa udvalgte strande i Danm ark. Redu cerer man kraven e, reduce rer man oqsa livrednin gstjenestens effektivitet, hvilk et er uhensigt smressigt idet etab leringe n al kystlivrednin gsp oster atheenqer al hvor godt et produkt DSLF kan srelge . 1101ge kursusled er Bo L01gren har de lolk , som al ga r Ira kurset dog ing en probl emer med at acce ptere dette, og der ydes tillig e en kompa nsation m.h.t. det ind betalte kursusgeb yr. I ar delto g 14 asp iranter, hvoral de 12 var rnasnd. Fire af disse udgik i leb et al den ug e kurset varede. To alg ik und er bassind elen, en elte r dy bde dy kket og 1 und er fcr stehjeelpspre ven.

Vedligeholdelse For at sikre at kystlivredd erens lrerd igh ed er ved ligehold es ove r en lreng ere arreekke krseves det, at man bestar et rep etitionskur sus hvert ar ter sresonen starter. Bestar man ikke dette , mister man muligh eden lor at kunn e arb ejd e som livredder det te ar. Rep-kurset, som det dagli gt omtales, ind eholder stort set de samme Iysiske prover som kystlivredd erkur set, samt evt. nyt teoretisk stol. Varigheden er dog redu ceret til en weeke nd. Pa denn e mad e har de Ileste muligh ed lor at deltage.

Proven omfatter Bassindel Forrn evelser 0velse 1 - 50 m Iri. Max. 40 sek. 0velse 2 - 150 m bjrer gn ing al dukke. Max. 5 min. 0velse 3 - 200 m torhlndrlnqssvernnlnq med te]. Max. 5 min. elte rl ulgt al: 0velse 4 - Dykning elte r UV-medi e og 50 m bjrergnin g . Max. 1 1/2 minut. 0velse 3 + 4 udteres paklzedt Rednin qstaqliqeavelser 0velse 6 - 100 m kombineret bjrer gningsm edley: - Start sprin g 25 m Iri + 25 m polocr awl - 25 m undervandssvernni nq, elte rlulgt al : - 25 m bjrergnin g. Max 27 minut. 0velse 7 - 200 m redni ng me d medie og ABC-u dstyr : - ned dyk , patag ABC pa bunden, uddyk - 100 m Iri med ABC - Dykning elte r person. Min. 4 m. - 100 m trans por tbjre rgning med l inner. Max. 5 minutter. 0 velse 8 - 600 m ABC-redni ng med torpedo: - 450 m ABCT svernninq med 1 neddykninger lo r hver 100 m. Min. 4 m. - Dykning elter pe rson. Min . 4 m. - 150 m ABCT-bjre rgning - Optagning pa bassinkant. Max. 14 minutte r. Evaluering Teori Skriltl ig evaluering i kystlivredn ings teori Prov en omlatter Kystde l Forrnevelse 0velse 1 - 2000 m ABC -sv0m ning Redni ngstekniske0velser 0 velse 2 - 300 m ABC-redning - Alarm ering - 150 m 10b - 150 m ABCT-sv0mning - 150 m ABCT-bjre rgni ng - Trinvis forstehjeelp pa strande n med LAK 0velse 3 - Redning med bad - Badiseetninq Ira land - Sejlads, rnarkerin qsb e]e og anker - Bjrergn ing og optag ning al overfl ad emed ie - lIandbring else 0velse 4 - Pejlin g og efte rseq ninq : - Ob servering , pejleing , eftersoqninq og bjrergnin g al UV-medie vha. bad elte rlu lgt al : - HLR i bad en - lIand bringelse og transportklargm ing 0 velse 5 - Dykning pa dy bt vand - elter lor holde ne 0 velse 6 - In-situ treeninq (ved ligeholdelse al redningsfrerdi gh eder) - ABC, ba d , HLR, alarmeri ng, stituationssim ulering

Kystl ivred de raspiranten vii lebende blive eva luere t under kursustor lebet, og aktiv de ltagelse i undervisningen sam t side lebe nde aktiviteter er en lorudsretning lor at la go dke ndt kurse t - det er saledes ikke nok blot at besta teorien og de praktiske prover.

[2!


SV0MMESPORT*FAKTA

L1VREDNING ]

SAOAN SLIVER OU KYSTLlVREOOER Skulle du have lyst til at blive kyst livredder i ar 2000 sa kontakt lorbu ndskontore t i Kolding pa til . 75535522. Krav til kursist: 18 ar Gyld ig bassin- og livred de rpreve Gyld igt fe rste hieelps bevis

HVSTL.IVR DninG

OSLF's nye kyst/ivredderkursus.

u,

Kystiivredderaspiranter trcener trinvis f0rstehjcelp ved Ho Bugt. Sommer 1999.

[28]

Kystlivredderaspiranter klarg0r til trcening ved Vejers Strand. Sommer 1999.

Med ekono m isk ass istance Ira Tryg-B altic a al ho ldt DSLF i 1999 det terste kystlivredderkursus med de provekrav, som er udviklet pa baggrund al tidlig ere erfaringe r og lorrige ars torseq pa at impl ementere provekraven e Ira Nordkystens Livredd ertjenestes livredd erpr eve. Kystlivredderuddann elsen i 1998 var et pilotprojekt hvor man gav prcvetaqerne muligh ed lor bad e at qermemf ere Nordkystens livredd erpr eve samtid ig med genn emlmelsen al DSLF's davserende provekrav. Dette gav nogl e po sitive erlaringe r, og man har ladet sig inspirere al den sjzellands ke prove. Der er et stort sammenlald mellem de sjasllands ke krav og de nye DSLF-krav, hvilk et betyd er sterre lorventnin ger til kystlivredd ern e end tidli gere. Disse er indt ert lordi man i livredningssektion en l andt, at der var et behov lor livreddere, som kunn e demonstrere et tilstrrekk eligt Iysisk og psyki sk overskud til at kunn e va retage de relativt kreevend e opgaver, kystlivrednin g byd er pa. F0rst og Iremmest ska l livredd eren kunne varetage sin ege n sikkerhed , og dern eest ska l han/hun kunne tilb yd e et troveerdi qt redningsb ered skab , skulle et uheld ske. Men opg rade ringe n al lrerdigh ed erne og udd annelsen ligg er oqsa i lorlrengelse al en styrkelse al livredning sprolilen, idet man sc qe r at alv ikle livredningstjenestens arbejde i laste og ve lstrukturerede ramm er. Dette gm man dels lor at kunn e l a udb ygget tjenesten, dels lor at etab lere nogl e god e arbej dsv ilkar lor kystli vredd ern e.

To-deft

Kysttivredderaspiranter pa bes0g pa Infermeriet i Oksb0/-lejren - her fremvises lcegeambulan ce . Sommer 1999.

Kurset er opde lt i to laser : en bassind el og en kystdel. For at kunn e begynd e kystdel en skal man bes ta bassind elen , som bestar al forrnevelser og redningsl agli ge evelse r. Klarer man dette tillr edsstillend e har instruktererne et min imum al sikkerhed lor, at det er lorsvarligt at lad e kystlivredde raspiranterne to rtseette kurset. Kystdelen besta r de rimod al en del prakti ske ove l-

ser, som dels skal veenne kursisten til opholde t i ab ent va nd, dels give instru kterern e muli ghed lor at vurdere de n enkeltes lrerdigh ed er.

Germemteretse og frafald Der er sket et lille Iral ald de to ar, man har genn emfort de nye p reve krav, hvilk et d esveerre er et nedvendigt onde . Kurset og de kreevede lrerdi gh eder danner basis lor det mand skab , som troveerdiqt \ skal kunne varetage sikkerhede n pa udvalgte strande i Danm ark. Redu cerer man kraven e, reduce rer man oqsa livrednin gstjenestens effektivitet, hvilk et er uhensigt smressigt idet etab leringe n al kystlivrednin gsp oster atheenqer al hvor godt et produkt DSLF kan srelge . 1101ge kursusled er Bo L01gren har de lolk , som al ga r Ira kurset dog ing en probl emer med at acce ptere dette, og der ydes tillig e en kompa nsation m.h.t. det ind betalte kursusgeb yr. I ar delto g 14 asp iranter, hvoral de 12 var rnasnd. Fire af disse udgik i leb et al den ug e kurset varede. To alg ik und er bassind elen, en elte r dy bde dy kket og 1 und er fcr stehjeelpspre ven.

Vedligeholdelse For at sikre at kystlivredd erens lrerd igh ed er ved ligehold es ove r en lreng ere arreekke krseves det, at man bestar et rep etitionskur sus hvert ar ter sresonen starter. Bestar man ikke dette , mister man muligh eden lor at kunn e arb ejd e som livredder det te ar. Rep-kurset, som det dagli gt omtales, ind eholder stort set de samme Iysiske prover som kystlivredd erkur set, samt evt. nyt teoretisk stol. Varigheden er dog redu ceret til en weeke nd. Pa denn e mad e har de Ileste muligh ed lor at deltage.

Proven omfatter Bassindel Forrn evelser 0velse 1 - 50 m Iri. Max. 40 sek. 0velse 2 - 150 m bjrer gn ing al dukke. Max. 5 min. 0velse 3 - 200 m torhlndrlnqssvernnlnq med te]. Max. 5 min. elte rl ulgt al: 0velse 4 - Dykning elte r UV-medi e og 50 m bjrergnin g . Max. 1 1/2 minut. 0velse 3 + 4 udteres paklzedt Rednin qstaqliqeavelser 0velse 6 - 100 m kombineret bjrer gningsm edley: - Start sprin g 25 m Iri + 25 m polocr awl - 25 m undervandssvernni nq, elte rlulgt al : - 25 m bjrergnin g. Max 27 minut. 0velse 7 - 200 m redni ng me d medie og ABC-u dstyr : - ned dyk , patag ABC pa bunden, uddyk - 100 m Iri med ABC - Dykning elte r person. Min. 4 m. - 100 m trans por tbjre rgning med l inner. Max. 5 minutter. 0 velse 8 - 600 m ABC-redni ng med torpedo: - 450 m ABCT svernninq med 1 neddykninger lo r hver 100 m. Min. 4 m. - Dykning elter pe rson. Min . 4 m. - 150 m ABCT-bjre rgning - Optagning pa bassinkant. Max. 14 minutte r. Evaluering Teori Skriltl ig evaluering i kystlivredn ings teori Prov en omlatter Kystde l Forrnevelse 0velse 1 - 2000 m ABC -sv0m ning Redni ngstekniske0velser 0 velse 2 - 300 m ABC-redning - Alarm ering - 150 m 10b - 150 m ABCT-sv0mning - 150 m ABCT-bjre rgni ng - Trinvis forstehjeelp pa strande n med LAK 0velse 3 - Redning med bad - Badiseetninq Ira land - Sejlads, rnarkerin qsb e]e og anker - Bjrergn ing og optag ning al overfl ad emed ie - lIandbring else 0velse 4 - Pejlin g og efte rseq ninq : - Ob servering , pejleing , eftersoqninq og bjrergnin g al UV-medie vha. bad elte rlu lgt al : - HLR i bad en - lIand bringelse og transportklargm ing 0 velse 5 - Dykning pa dy bt vand - elter lor holde ne 0 velse 6 - In-situ treeninq (ved ligeholdelse al redningsfrerdi gh eder) - ABC, ba d , HLR, alarmeri ng, stituationssim ulering

Kystl ivred de raspiranten vii lebende blive eva luere t under kursustor lebet, og aktiv de ltagelse i undervisningen sam t side lebe nde aktiviteter er en lorudsretning lor at la go dke ndt kurse t - det er saledes ikke nok blot at besta teorien og de praktiske prover.

[2!




OFFICIELT

INVITATIONER Nedenfor en oversigt over de invitationer DSLF har modtaget til klubsteevner i udlandet. Invitationerne kan rekvirers ved henvende lse til Seija Funder Taul pa Forbundskontoret pa tel. 75 535522 eller e-mail - seija.funder.taulesdslt.dkÂŤ. Oversigt over invitationer til steevner i udlandet pr. 05.01.2000

28. -30. januar 2000 Skagerrak Swim 2000, Kristiansand , Norge , (25m) , Frist 14.01.2000. Journal nr. 610/99

4.-5. marts 2000 Nordiska Ungdomssimspelen, Orebro, Sverige , (7), Frist 11.02.2000. Journal nr. 1/2000.

25. -26. marts 2000 22. Int. Nachwuchsschwimmfest, Bad Bergzabern, (25m) , Frist 11.02.2000. Journal nr. 2/2000.

31. marts - 2. april 2000

u

Event Swimming 2000 Charleroi, Charleroi, Frankrig , (50m) , Frist 15.03.2000. Journal nr. 693/99 .

28. -30. april 2000 CIJ Meet Lux 2000, Luxembourg, (50m). Frist 3 1.03.2000. Journal nr. 715/99.

12.-14. maj 2000

[32]

Grote Prijzen van de stad Antwerpen , Antwerpen , Holland . (50m) . Frist 03.04 .2000. Journal nr. 670/99 .

13.-14 . maj 2000 Int. Swimming Meet 32nd Laviaarit , Espoonlahti , Finland . (50m). Frist 05.04.2000. Journal nr. 38 1/99.

13.-14. maj 2000 24. Int. FrOh lingsschwimmen, Ratzeburg, Tyskland . (25m) . Frist 29.04.2000. Journal nr. 759/99.

]

Startberettigelse hjemme og ude At Seren Korba, Neesttormand OSLF

I tilleegget til DSLFs vedteegter er der en neje beskrive lse af, hvordan startbere ttigelse for et med lem af en dans k klub skal handteres. I korte treek kan man skifte klub fra den ene dag til den ande n, men onsker man at skifte tilbage til sin gamle klub inden der er gaet tre maneder, vii man fa 60 dages karanteen e. Vedteegterne beskr iver ligeledes, hvornar udleen dinge, hvad enten det drejer sig omEUborgere eller andre statsborgere, kan opna starttillade lse for en dansk klub. I de senere ar det blevet meget popu leert for danske svernrnere at drage udenlands og starte for en udenlandsk klub . Men oqsa her er de r regier, som skal overholdes: I fl2Jl ge FINAs regler (GR 2,2) Kan man kun vee re aktivt medlem af en klub ad qanqe n. Det betyde r, at ensker man at starte for en udenlandsk klub, skal man melde sig ud af sin danske klub for at kunne opna starttillade lse for den nye klub i udlandet. Ligeledes skal man veere opmeerksom pa det nye lands karanteeneregler og regler for udleen dinges start, idet det er de udenla ndske regier, som er atqerende for, hvornar man kan starte (GR 2.3). Vee r op mesrksorn pa , at hvert land har sine spec ielle regler! Nar man efter en start for en klub i udlandet kommer tilb age og vii starte for sin gamle klub , er det altsa de danske regler om startbe rettigeise, som geelder. Har man saledes vee ret medlem og startbe rettiget for en udenlandsk klub i mindre end tre maneder, vii man fa 60 dages karantasnel, som ikke har indflydelse pa deltage lse pa land shold et eller andre repreesentative opgaver, men t.eks. i mesterskaberne og almindelige klubsteevner. Selv indenfor Norden har hvert land sine regler. I Sverige skal man saledes have opholdt sig i landet og vee ret medlem i 30 dage , ter end man kan soqe om starttilladelse hos det Svenske Svemme Forbund . Styrelsen i Nordisk Svcmme Forbund har pa et mode i December 1999 besluttet at se pa , om man kan finde frem til en feell es Nordisk losninq. Arbejdet er igangsat og ventes feerdig t inden medio 2000. Pa Europeeisk plan har vandpo lo via LEN deres egne regler op delt i amatorer og professionelle. Sa ovennasvnte eksmp ler geelder for svernninq incl . Masters Abe nt Vand, udspring og synkro.

19.-21. maj 2000 Grand Pris Int. de la Cornmunaute Francaise de Belgique , Charleroi, Frankrig. (50m). Frist 01.03.2000. Journa l nr. 692/99.

20. -21. maj 2000 XIX Int. Swimming Meeting , Lissabon , Portugal. (50m). Frist 05.05.2000. Journal nr. 8/2000.

24.-25. juni 2 000 5th Int. Swimming-Meet of HT 16, Hamburg , Tyskland. (50m) . Frist 12.06.2000. Journal nr. 765/99.

KALENDER FEBRUAR 2000 5. UDSPRING 5,-6. SV0M NING 5.-6. SV0M NING 5,-6. SV0M NING 5.-6. SV0M NING 5,-6. SYNKRO

5.-6. 9.-10.

SR0 Mesterskabe r 0st FINA World Cup Berlin/GER SR0 - Miniturnering SR0 - Bmn eturnering 20. Limfjordscup Struer Danske Mesterskaber Thisted VANDPOLO DBC CUP 2000, ungd om Lystrup SV0M NING FINA World Cup , Imperia/ITA



RESULTATBØRS ]

butI:m;

200 m 1 HICKMAN arnes G8A 2 RUPI'RA TH Thomas GER 3 SVLANTYEV Denys UKA 4 AAATSEN $te!an NEO 5 HANSll.I Vesa fiN

SVØMNING

EM Kortbane lissabon. 9.·12. Dec. 1999 ÆRRER 200m Ir, 1 V D HOOGENBAND f>Ie1/11 NED 2 ROSOUNO Ma ........ IT A 3 HEABST $le!.., GER 4 SINClAIR E(ti,oard GSA 5 CARSTENSEN Jacob DEN 6 MEADOWS Gavn GSA 7 AfINARSON Om IS!. a BRUGK Y~ ISA

"'r>O

7 PEDERSEN Anders Bo DEN 8 GABRlLO W<8 SUl

,""

.."''''",

14522 1 4645 14733

14769

14790 2710 27.37 2738 2759 27.79 2785 27.86 28 12

~lnMt..~~tM~o

100m"" l. V D. HOQGENBAND Pieler NED 2 FROI../WOER Lam SW'E 3. NOVV Kar~ SUl 4 KUNZELMANN Stephan GER 5 MANKOC Peter SLO 6. ROUKHLEVITC H ~ BlR 7. ZA$TROW M 1)3 GE a PIMANKOV Denis RUS

2470

IOOm~~ Om ISl 1 ARN

<oom=.

1 HVIIQ Fr ok EsP 2 LETl/N JN GeR 3. HAUKA Mockey I$R 4 EOOTeo EsP 5_ WINQISCH MOCI\aeI AIJT 6 BATHAZllsIoan HUN 7 F'LATEl Vves SUl

8 BOGGlAno AIesSIO 4xSO m tr, 1 SWEOEN 2 GEAMANY 3 NETÆAlANOS 4 GREA T SAlT AlN

40885

"'"

41225 41278 41422 41494 41507 41948

'æ"

6 CRQATIA 7 SWlTtEAlAND 8 FRANCE

l00mbutl~ I FROlAN R lars 2 HICKMAN James OM 3 SYLANTYEV Derrys UKR 4 CARLSSON 0an1Øl SWE 5 AAFlTSEN Sl elan NED 6 PO!. IAKOV Arlaloli RUS 7 WE INERT Andre GER 6. VAUMAA T&I"o FI N

swe

4(J(l m fri l ROSQLlNO GER 2. HQFFMANN 3 SALTERJamøs BR 4. CARSTE NSEN JIC<)t) DEN 5. SINCLAIR Edward 6 HVI ID Ffedet , ~ EsP 7 HERB$T Slefan GER S BURDA lIIa.tomil CZE

Jort

2OO~ 1. Om I$l 2 lETZlN J,fI<a GER 3 RUCII.WOOO Adam GBfI 4 NICQlAYCHUK VoIodymyr UKR 5 SANCHEZ Jorge EsP 6 MEDVESEK SIaz $lO 7 MACHOVIC M~oslav SVK S AlE9-1IN Evguen. RUS SOmk, l FOSTER Mark. GSA 2 V D HCIOGENBAND Poeter NEO 3 VISMARA LorØ'W ITA 4 NYSTRAND Sle!an SWE 5 MilOSEVIC MilOS CAD 6 WOUTERS Thoerfy BEL 7 BOHLER Chr,SfOIlI"o& SUl 8 KAUNOV$KI [)mol" 8LA loommed~

KRUPPA ........ GER MANKOC Pet/ll Sl.0 WOUDA Marc~ NED HICKMAN James GSA ROSQ(. INOMa.somol ,&rIO IlA HANSK I Ves.a FIN UECHTI Lorenz SUl ANDERSEN Jal<.Qb DEN

bm""""""Il

"" "" "" "" "" 24S9

12712 12776 12795

, .......

1 2 3 4 5 6 7 6

2472

100 m 1. $lOU lIRoman RUS 2 ISAKSSQN Pal"K SWE 3 COUTO Jose POR ~ L1SOGOA~ 5 FIQAAVANTI ITA 6 MALEK DarooeI CZE 7.lUTOLF Remo SUl S KOlONKO Rene GER

"'" "'" "'" 51 19 5143 5201 52.49

'''' ~~

5367 539 1

342 .00 34288 3 43.46 344 16 3.4449 34712 3S027 35092

2 3 4. 5. 6 7 8

BUVUKUNCU Derya TUR NICO!.AYCH UK V<>kx1ymyr UKR DRIESEN Steff"" GER WlLANT Prle<ny$lan POl HAlGASCH Sebastian GER ALESHIN E r RUS MASKOVIC e CAO

200~.............-. Æ T Slep/lan FRA

1 2 3 4 S 6 7 8

covrO.Jose POR WHITEHEAD Adam G8A GOUKQV Alexandre l:ltR GUSTAVSSON ~ SWE MAlEK Da">oeI Cl FIOFIAVANll DomI!nco ITA lI$OGOR Oleg ~R

l 2 3 4 5 6 7 8

WOUOA r.\aN:ej NED lETZI,.. JfflI GlOR ROSOUNDMaSSll'1"»l""",ITA KEUER DY"""'n GER MANKOC Pete< SLO COLE MIchael GBR HVlID Fr_,,~ ESP CABEllQ B'enlon EsP

""m_

50 m buUe<fIy 1 MILOSEVK: Milos CRO 1. FROI../WOER La,s SWE 3 HARDJere FIN 4 RUPPRATH Tllomas GER s. KARLO Tom,sia. CRO 6 FRIEDR ICH Fablan GER 7. VALlMAA Te<o FIN S BOAUCK I Robert POL 4x50 m medley I. SWEOEN 2GERMANY J GRtAT BR ITAiN 4. RUSSIA 5 FINLAND 6 CRQATIA 7 NOR'WAY

8 PORTUGAl 1:5<123 1.55 19

"'"

15552 15704 157~

15729 15767 2171

"" "" "" "" "" 2237

"" ,'" ,,,, ~"

55.0 1

''l' .,,, ""

.,'" ""

59.32 5970 59.71 10023 10057

'''' "

101 10

,"'" ''''

15810

"''''

15877 ,~~

100 m 11", 1 AL$HAMMAR TIIer"", SWE 2 ROlPH Sue GSA 3 VOELKEl'! 5an<:t"a GER 4 MORAVCOVA MarMe SVK S BARAVOVSIWA Nal;ll.. 8l.A 6 SVAHN$TRQM I.labn SWE 7 F'ICI!;El'!IN!3 Karen GSA 6 GROOT Chantal NED

151Xlm In l CHERVVNSKIV Igor UKR 2 HOFFMANN Jerll GER 3 EDQTeo ESP 4 FAl.UI.NER Adam 5 CARSTENSEN Jacob 6. BOGGlAnoAleWo ITA 7 8URDA VlaSl""~ S VIDAI. Danoel EsP

SOmbrysl~ l. WARNECKE GER 2 LlSOGQR Oleg UKR 3 $lOlJONOV Roman RUS 4. ISAKSSON Pau" SWE 5 NQWAKOWSKI 8t:'n GER 6 LUTOLF Remo S I 7. CQU TO Jose POR S. KRAYEVSKYV Dmyl,o UKR

CRO 2. KAR LO Tamal;!_ CRO 3 HAlGASCH Seba$t an GER 4. WlllEY Nei l GSR 5 LAUl'lENTINO N\IflO I'OA 6. RUF'!'RATH Thomas GER 7 WlLANTPr=n POl 8. BUYUKUNCU a TUR

[34]

6GAUC~CHO

,~" 15<143

2 3 4 5 5 7 8

KDVACSAgnes HUN SCHI'IEFER Janne GER IGElSTRQM Emma SWE LEf'REST D FRA 60N0ARENKO SVI11ana ut<fI KEJZAA Natacha $la ll$CH(A Vera AVl

""m= l 2 3 4 5

JACOSSE Mene DEN SJOBEAG JoIw"na S'lÆ SKOU Sopha DEN JAEKE KaU<tl GER PEOOER~a'e\ha GSA 6. JEDRZE ~ POl.. 7 GARCIA M~"", E B OOMrTAU Kalt.<tl GER 4OOmmed~

l. KLOCHKOVA Jana 2 HETlER N>COk! GER 3. CERNA Hana ClE 4 KLE Nl Sab,,.., GER 5. BECERRA Loordes ESP 6 CORNER Rachael GBR 7. NOflDENSTAM Sa rJ S VIVES Roser ESP

200 m ~ISvørm~ l. PO!.E A All,.., ER 2. KOVACS Agnes HUN 3 B€CUE Still ne BEL 4 KING JalfT'l(l GBR 5 BflEMOND Kan,.., 7 CZAPLICK I Agata SU l 8 FISCHER Efvn AUT

200m I" 1 MORAVCOVA Martlna SVK 2 UU.HAGE JoseIn SWE 3 BARAVOVSI<AlA Natal<a SLA 4 lEGG Karen OBR 5 PICKERIt'iG Kar"" G8R 5. JAC06SEN MelIe DEN 7 SZAtAI GEl'! 6 SVAHNSTROM Ma .... SWE

"'"

15715 15733 15150 15779 15179 15793 15818

4x50mmedey 1 SWEOEN

14941 14987

10008

3 GREAT BRITAIN 4 CZECH REPUBUC

l OU13 101 40 1 01 ~2 10210

4720 47!l6 4844 4854

"ro 4897 49 21 492S 5313

~" 5327 ~"

~" ~"

'''' ''''

2:0782

"."

21098 21176 21203 21209 21218 21234

"'" ",'"

159-23 15857 ,~æ

20129 20133 20142

m, ~~

238 1

~"

"" 24.02 24 41 24 53

50 m 0011e<l1y 1.KAMMERUNGArna·Kann $WE 2 SJOBERG Jor\anna $WE 3 JACKSON Nicola GSA 4. OOFQUR Fat.>~1l<I BEL 5 UH LE Manena GER 6 GROOT Chantal NED 7.FOOT Car~ne GBR s. PA IVINEN Ma'! a FIN 4xSO miri 1. SWEDEN 2 GERMANV 3 GREAT BRITA IN 4 B€lARUS 5 DENMAAK 6 ITAU 7 GREECE S SWlTZERLANO

400mtn l IQOCt«OVAJar>a

2 BARA.VOVSIWA NaItI..

3 SZAtAI $!Iv.. GER 4 UllHAGE JoIefn 5 ÆCHANOVAJeni CZE 6 LEGG Kør"" GSA 7.HOANERV~ GSA S DAFNIS ""1_ GAf

swe

50~aw1

1. v L ER 5anora GER 2 JIVANEVSKAlA "Ina EsP 3 BUSCHSCHUlTE MIlli GER 4. $ANTOS Manø Carlos POR 5 HL>WACKDVA /IctIa ClE 6 KOPATC HENIA Arna elR 7 SlAPSAK Ursa SLO 8. KEJ2AR AI&rlka $lO

~"

"" "" "", ''''"' 20681

2:09 45 2:0956 20957 2:11.08 213110

43407 43747 43774 4 4 1 42 44264 4 4290 4 4550 4 4652 2:2478 2~41

22682 227 14

22999 '231.01 ' ' ' 00

"00

'" ", 10018 1"01.82 l (l2 16 1(l2 47

"" '" ••

10467 10515

40512 40613 4.06.48 407SO 410.40 4107S 41120 41205 2731

æ" æ~ æ" æ" æro

"" "" "" "'" "'" "" 2~9(l

2493

'"

~'" 3210

2757

24 .09

25.47

,~~

3149 3195

27 45

,~

1:39 18

""

2711

'"

s...

2OOmmed~ 1 KLOCHKO A ...... lJ(R 2 MOAAVCOVA Mart"", SVK 3 ROlPH Soe GSA 4 MEH..HORN Arnoka GER 5 HETZER N<COIe GER 6 Kl:.lZAR Na1acr.. $la 7 NOROEN$TAM Siw. SWE 8 GERVV y~ BEL

l00mm1I~~ l BECU Btog.nfl l 2 KOVA~HUN 3 IGELS E........ 4 BONOARENKO s..,l1ana UKR 5 P\A..fRI(:H S..... GER 6 BOGOMAZOVA Elena RUS 7 BAKER Zoe GSR 8 KING Ja<n8 GSA

swe

100 m ooll/1111or.a I. SJOBERG M8 2 JACOBSEN Møtle DEN 3 SKOU Sophoa DEN 4 JAEKE Kalron GER 5 JEDRZEJCZAK 0Iy1<a 6 60R0CHOVSKI Ve<&d 7 JACKSON N,CQI& GSR 8. UHlE Ma' >elta GER

swe

I OOmsZgc,a.-1 l BU HSCHUlTEAnt~ GER 2 J IlIANEVSKAIA N,na SP 3 HETZER Nocole GER 4 KEJZAR AIen.a $lO 210 38 5 MICIUllYeksa.ndra POl 6 KOIVISTO AnlI FIN 7 KISS NirIam""'8 HUN 8 DQN·OUNCAN HoIen GM

"'" '" '"

7. SWlTZERlAND 6. GREECE

'''' "" GC< "'" "" '''' O'" Gee '"

l00mrned~ l MORAVC A Mart.... SVK 2 MEl1.HQflN Anruka GER 3 KEJZAR NalaCna $lO 4 'NHEWEll GSA 5 KEJZAR Aleni<a Sl.O 6 HlAVACKOVA Ilona CZE 7 MILLER Ter, .. NOR • H..AVACKOVA Yvena CZE

'" '"

S RUSSIA

20109

MEOAWEFOROEl lNGEN Koooooo EM 1999

1:38 1:39 13993

1:36 1:36 1:36 1:37 13859

OAA<R

~ Mx~Zo:'GåII

"., "', ~" ,,,. "ro ,,,. sn..a "" '''' "" , """"'"" ,"'æ ,"''' , """"

'''''' 20925 21129 21260 21342 2a81 21486 21751

,,. '" ,,."

10815

10874 læ7S 1:0924

, "'O

1:0992 5773 59 11

"'" ,"'''

1:00.37 100.39 1:00.47 1:00.46

208 11 2:09 47 209.62 2 11.10' 211.83 2 11.92 212.01

"CO

æo "" '"' '" '" "'" ee, '''' "" "'" ""0 "', "" ru, """ '"'''' ""

TOTAlS

Guld· S0I>< . Bronze Total IO ·6· 1·17 13 S·~ 5·1·3 3·3 ·9· 15 3·1·2·6 2·2· 1·5

,

,

,, , ,, , , O

2- l· 0·3

0.0

t ·2·4 1 · 1 ·2_4 1 . 0·1 1 ·0· \·2 l -o-o O· 3·0·3 O· 1·1·2

, ,. , , ., ,. , , , , o· 1·1·2

O· l ·0· l 0·0· 1 0·0· 1 . 1 0-0- l - l 39·38·37·114


Alex Baumann alvorligt syg Alex Baumann, en al Canandas internationale lopSYOmmere i BOerne er raml af en alvorlig kræftsygdom. I en alder af 35 år

Tre klar til OL Ved årskiftet, et halvt år for OL i Sidrtey, er tre danske svommer - med det forbehold , at de kan ryge ud i kulden, hVIS ikke de dokumentere formstabilitet. Det er: Jacob Carstensen, West Swim Esbjerg Mette Jacobsen, Nakskov Svommeklub louise ømstedt, Frem Odense

er han netop opereret for testikelkræft. Baumann stoppede den aktive karriere for 12 år siden, og var netop startet i et JOb som manager i det australske delstats Oueenslands Svømmeforbund.

SAS HOVEDSPONSOR FOR TEAM DANMARK Team Danmark har indQået en hovedsponsor-aftale med SAS. Aftalen betyder, at leam Danmar1<. kan arbejde videre med at give de danske elileidrætsudvoere de bedste mulige betingelser i hverdagen, ligesom forberedelserne til OL i Sydney kan blive optimale. Kontrakten gælder foreloblgt lor år

da han blev ramt af sygdommen. Testikelkræft optræder hyppigst i

aldersgruppen 25-35 år. Med hurtig indgriben er der 95 pro-

cents chance for overlevelse. Baumann, som sammen med

2000.

Victor Davis, der blev dræbt ved en trafikulykke for ti år siden, er Canadas mest succesrige svom· mere, havde medley som sit specia le. Her tog han i 1964 olympisk guld på såvel 20 som 400

Meltes samba-succes Svommeren Melte Jacobsen sa tte sit kraft ige fingera ftryk på de brasilianske mesterskaber i Rio de Janeiro lige for jul. Hun stillede op for klubben Vasco da Gama, der overraskende vandt svævnet i suveræn stit over 700 point foran Flamingo. Den samlede score var 3Ot8 contra 2307. Heraf havde Mette andel i de 620 points. Samlet opnåede hun seks guld og to sølv i lobet af de fem stævnedage. Guld i 100 crawl, 200 butterily, 4)(50 fri , 4)(100 lri, 4x200 lri og 4)(100 medley. Solv i 100 but· terfly 09 200 fri .

meter. Ydennere satte han seks verdensrekorder i karrieren.

nale mesterskaber. Andre idrætsudøvere kan også hente inspiration i bogen. Kogebogen tager udgangspunkt i eliteidrætsudovemes storre behov for mad, og derior er mængden i portionerne tilpasset efter det. Samtidig er opskrifterne ernæringsrigtigt sammensat og lette at tilberede, ~ Hvis målet er at kunne begå sig blandt de bedste i verden, er ernæringsrigtig kost en vigtig faktor for eliteidræt sud0verne,~ siger afdelingschef i Team Danmark, Susanne Hedegaard Andersen og tilfojer, ~ at med denne kogebog får idrætsudøveme et redskab til at fore teorien ud i praksis." KogeboQen er skrevet og redigeai Team Danmarks ret emæringsvejledere, og udgives i et samarbejde med SuperBrugsen, der er en al Team Danmarks hovedsponsorer. Kogebogen kan købes i SuperBrugsen og koster kr. 49,50.

"aftale ~, da det var Solvet I 200 Klubben var fri davar "'""" """ '. den kVitterede oplæg til et tæltere Melte Jacobsen sin

Mark Spitz Avenue Hovedgaden i den olympiske by i Sidney er opkaldt efte r en af den olympiske histories allerstorste skikkelse: Mark Spilz Avenue hedder den, og med den vil de olympiske atleter blive mindel om en idrætspræstation af ufattelige dimensioner: Svommeren Mark Spitz vandt 10 guldmedaljer, heraf de syv ved legene i Miinchen i 1972.

Jakob A, til USA

Clinic 2000

Jakob Andersen skifter nu til amerikansk svømning , .. Jeg er blevet træt af at have forskellige småjobs for at have råd til at svømme, så nu vil jeg godt begynde på en uddannelse. Jeg trænger også til nye udfordringer i bassinet," siger Jakob Andersen til Ekstra Bladet. Da Svommesport gik i trykken, havde han dog ikke truffet aftale med et amerikansk universitet.

Forfatteren til Swimming Faster, Ernest W. Maglischo, bliver hovednavnet på Arets Træner Clinic, der

.

~~~~~:~:::~::~~:::::~I

Idrættens Hus afvikles 8.-10. sep-i tember 2000,

~~~;:,i:;~~ii:i;:~J~~~

L asse Norbæk bliver tysker Den tidligere FRE· Mer og landsholdsspiller i vandpo lo, Lasse Norbæk, ski fter si t danske statsborgerskab ud med et tysk. Årsag: den tyske landstræner vil have ham på det tySke landshold som playmaker i forbindelse med Ol i Sid-

My. Den opfordring har Lasse Norbæk, som siden 1992 har været en noglespiller i Tysklands bedste klub Spandau Berlin, sagt ja til.

"'''''''

I;;~~~:~~~ -S=:i~~ .

EUROPA-REKORD Hollands Pieter van den Hoogenband har sat Europarrekord i 200 meter lri. Ved et stævne i Eindhoven 19, december svømmede han distancen i 1 :46.58. Det var en forbedring på O,Og sek. af Italieneren Giorgio Lamberti hidtidige rekord. som daterede sig heil tilbage til august 1989. Bl'orkman fik guld A Svommesport nr. 6 fr~mgik det fejlagtigt ,at Karen-Margr~t­ he Bjorkman fik bronze I 100 meter rygcrawl. Hun fik faktisk guld - ikke i 100 meter ryg, men i 100 meter fn. Svommesport beklager lej len.



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.