ntIW ~WW'lI
SIDE30 -SVØMMESPORTNR.1
....
-----------------------------
i I I I
.
UDSPRING i I I I
l----------------------------.Kirsten Velin I »UDSPRING« Hvad er det? Der vil sikkert komme mange pudsige svar, afhængig af hvem man stiller spørgsmålet til. Det er noget »der er forbandet svært«. Det er noget med »at hoppe på hovedet i vandet og nogle gange slå nogle kolbøtter undervejs«. Det er noget, »sorn ser meget let ud«. det er noget med, »at nogle tager noget sjovt tøj på og hopper i vandet på nogle meget skøre måder, så det sprøjter rigtigt rneqet«. Hvordan begyndte det? Jeg tror nok, at udspring har eksisteret lige så længe, der har eksisteret mennesker, vand og »noget at hoppe ud fra «. I oldt idens Grækenland kendte man til konkurrencer i udspring, men den første beskrivelse af de enkelte spring, en egentlig springtabel, finder man først i 1843. På det tidspunkt samlede tyskeren Tyche i Berlin en række unge mennesker, som beskæftigede sig med udspring . De dannede en slags forening, som de kaldte »Tvchvschen Frosche«, de »Tvske frøene To af gruppens medlemmer - Otto Kluge og Karl Euler - udgav i 1870 den første lærebog i udspring . Den omfattede en beskrivelse af i alt 121 forskellige spring. Første konkurrence om det tyske mesterskab for mænd fra fjedrende afsæt - fandt sted i 1886. I Danmark sprang man første gang om et Dansk Mesterskab - ligeledes kun for mænd og fra fjedrende afsæt - i 1911. Kvinderne kom med i 1917. Udspring kom på det Olympiske program i St. Louis i 1904 - her var det i sagens natur også »kun« mænd, der fik lov til at deltage. Kvinde.ne fik første gang lov til at »optræde« ved De olympiske Lege i Stockholm i 1912. På det tidspunkt var svenskerne de førende. En svensk kvinde - Greta Johansson - vandt, mens andre -.. svenske kvinder besatte h.h.v. 2., 4., 5., 6., 7. og 8. pladserne! Svenskernes position som foregangsmænd pionerer - aflæses bl.a. af to navne: lsander og Mollberg. L. F. lsander (fra 1844) og A. F. MolIberg (fra 1878) fungerede som svømmelærere i Uppsala og antages at være dem, der har »opfundet« de nævnte spring. I de nordiske lande benyttes disse to svenske svømmelæreres navne stadig som betegnelse for to spring . USA kommer med Udspring blev for alvor udbredt i USA efter 1912 - personificeret i netop en svensk træner. Ernest Brandsten blev tilknyttet Standford University. Han grundlagde en metodik, som vandt indpas overalt i USA, og allerede fra 1920 var de amerikanske springere dominerende på verdensplan. De første OL-konkurrencer i udspring har givet været nogle primitive forestillinger, set med nutidens øjne. Kvinderne fik, som omtalt, debut
ved OL i 1912, men helt frem til 1957 var der noget, som hed FORBUDTE SPRING FOR KVIN· DER! Før 1957 havde kvinder ikke tilladelse til at udføre de svære spring - f .eks. 2 1/2 forlæns salto fra 10m. Som helhed kom der først rigtig system over tingene efter 1945, men den helt klare fornyelse kom først i 1956 i forbindelse med en kongres ved OL i Melbourne, Australien . Da fik »rnadammerne « lov til det hele. På disse kongresser - som altså holdes hvert 4. år i forbindelse med OL - træffes beslutninger om, hvilke spring der skal benyttes ved internationale konkur rencer de efterfølgende 4 år. Det har været en helt utrolig udvikling, ' udspringsspor ten har gennemgået. Den mest afgørende udvikling skyldes nok en amerikansk flymekaniker. Han havde aldrig forsøgt sig med andet end et almindel igt hovedspring fra kanten af sin swimming-pool. Men der var to andre ting , han havde. Han havde et solidt kendskab til , hvordan metal opfører sig under de kraftigste belastninger og vibrationer. Desuden havde han nogle unger, der var helt fjollede med at hoppe i vandet fra en primitiv trævippe, som var anbragt 1 m over vandoverfladen ved hans bopæl. Når man i en af de store fly-fabrikker i USA kasserer en vinge til et fly - efter at den havde været afprøvet på kryds og tværs - hvad i alverden bruger man så sådan en vinge til? Når man er flymekaniker på et udviklingsprojekt og samtidigt har nogle springtossede unger, ja så tager man den selvfølgelig med hjem og udskifter den afdankede trævippe med en splinterny metabivippe«, efter at han havde omformet vingen . Senere lånte han vippen ud til nogle springere, som deltog på et universitetshold, og der gik ikke lang tid, før disse springere beherskede nogle spring, som de andre ikke kunne udføre .
Det var noget , alle lagde mærke til. Hvad var årsagen? Arsag en var den helt enkle, at disse springere havde »vippen«. De vipper man indtil da havde sprunget på - nogle af træ andre af plastic og atter andre af metal - var uhygg eligt klodsede i forhold til den nye vipp e. Den nye vippe var meget lettere end de andre. Samtidigt var dens fjedrende egenskaber kolossalt forbedret, således at højden på springet efter afsættet blev forøget med noget i retning af 200% ! Lige med eet kom tekni kken i højsæde. Der var ikke mere plads til »møverne«. Det skulle i løbet af 4-5 år vise sig, at det havde været en overordentlig god ide, at han lånte vippen ud . Lige siden 1968 har samtlige internationale konkurrencer på 3 m vipper været sprunget på disse vipper. Vipperne har lige siden været underkastet grundige undersøgelser i form af analyser af enhver tænkelig art. Så vidt jeg ved, er det endnu ikke lykkedes andre - hverken japanere, russere eller andre - at producere noget bedre. »Vippen« - som siden er blevet forbedret af amerikaneren . er helt enkelt enhver elitespringers drøm, og den opfylder alle krav. FINA Det internationale svømmeforbund FINA (Federation Internationale de Natation Amateur) - dannet i London i 1908 - er øverste myndighed, og alle beslutninger i forbindelse med regler for afholdelse af Verdensmesterskaber og Olympiske Lege træffes her. FiNA har et internationalt springreglement, som VI benytter her i Danmark, når vi holder konkurrencer om et Dansk Mesterskab . Vi bruger det i øvrigt i næsten alle andre konkurrencer , som arrangeres af en dansk klub . FINAs springreglement indeholder forskellige spring , og kun spring, som er optaget i dette reglement = springtabellen, må benyttes i konkurrencer. Hvert spring har sit numm er, og for hvert spring er der fastsat en sværhedsgrad, som går fra 1 til 3. Springtabellen Springtabellens nummersystem - et nummer for hver enkelt spring - er enestående i sin opbygning . Ligegyldigt om man skal konkurrere i USA, Japan , Chile eller for den sags skyld i Danmark (det er vist nok en dansker, der har opfundet systemet), ved alle, hvilket spring der skal udføres, hvis man ser nummeret. Det er så snedigt udformet, at man kan regne sig frem til, hvilket spring der er tale om. Det internationale nummersystem Springene er inddelt i 6 forskellige grupper. Hvert spring har sit nummer . Springene kan udføres enten: A strakt B hoftebøjet C = sammenbøjet
Importør af Duraflex vippen. Altid vipper på lager. Undervandshøjtalere, anbefalet af forbundets syncro ledere. Intervaltræningsure Svømmeplader kr. 20 pr. stk.
SVEJFLEX ApS Søren Svejstrup Harebjerg . 4540 Fårevejle Telefon (03) 45 45 70