TEMA: DEMOKRATI
GUIDE TIL BEBOERDEMOKRATIET
En boligforening er et demokratisk mikrokosmos Din boligforening er et demokratisk mikrokosmos med vælgere, folketing og regering. Det samme er din boligafdeling, og det er her, du som lejer kan starte din karriere som boligforeningspolitiker. Læs guiden og lad valgkampen begynde.
Hvis du går og tror, at en boligforening er en småskummel og hierarkisk opbygget organisation, der tjener fedt på lejerne, så kan du godt tro om igen. Intet er mere forkert. En boligforening er tværtimod en meget gennemsigtig størrelse med udstrakt selvstyre og boligforeningspolitikere valgt af lejerne i boligafdelingerne. Og så er den oven i købet non-profit og økonomisk bæredygtig. Det er demokrati i miniformat. Alment i ordets bedste forstand. Så hvis du brændende ønsker indflydelse på nogle bestemte forhold, burde du møde op i boligafdelingens folketing, og går du endda med en lille politiker i maven, så burde du kraftigt overveje at
12
stille op til boligafdelingens regering. Sådan bliver du folkevalgt:
1 Folketinget hedder afdelingsmødet Det hele begynder med, at du møder op i boligafdelingens parlament eller folketing. Det er afdelingsmødet. Det samles normalt en gang om året og på mødet har hvert lejemål to stemmer uanset hvor mange beboere i hustanden, der møder op. Men indflydelse kræver fremmøde, så der er ingen vej udenom, det er afsted til fælleshuset, eller hvor det nu holdes. På afdelingsmødet kan alle lejere stille et forslag, og det er væsentligt, for mødet er afdelingens højeste myn-
dighed. Her tager de fremmødte lejere de vigtigste beslutninger, hvad angår regler og økonomi i afdelingen – nøjagtigt ligesom medlemmerne i folketinget beslutter landets love og prioriterer pengene i statskassen med en finanslov og andre forlig.
2 Regeringen hedder afdelingsbestyrelsen På afdelingsmødet vælges en regering: afdelingsbestyrelsen. Den består som regel af 3-5 personer, som hver især vælges for en toårig periode. Nogle bestyrelser mødes ofte, andre sjældent, og meget kan klares på mail eller Mes-