Issuu

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

JUNI 2019 • 6. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Indkaldelse til afdelingsmøde Brug demokratiet og kom til afdelingsmøde i din boligafdeling (Se tillægget)

Vi bestemmer sammen Stort tema om demokrati og beboerindflydelse.

4-13 Udlejningsregler ændres Boligsøgende udefra skal tilbydes hver anden bolig.

Her bor vi

Turen gik til HomeTown

Vi besøger Afdeling 6, der står foran renovering.

AAB Koldings beboerdemokrater besøgte nyt boligkompleks.

16-17

”

Det er jo rigtigt sjovt for en lille boligforening som os at være med i et projekt med så store og kompetente partnere, men det viser lidt om, hvad vi kan her i Billund. Jørgen Bjerg Sørensen

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 2 - JUNI 2019 6. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Tage Øhlenschlæger Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Lis Aaltonen, beboer i Vejen Byggeselskab. BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Kære beboer. Kære læser. Vi har travlt i Billund. Først og fremmest har vi to nybyggerier i støbeskeen. Det ene er et fælles byggeri med KIRKBI og Billund Kommune på Vejlevej/Hans Jensens Vej midt i byen. Byggeriet kombinerer lejeboliger og ejerboliger og skaber mulighed for at generationer kan mødes på tværs. Planen er, at der i alt skal bygges 20-30 almene familieboliger og cirka 25 ejerboliger. Hertil kommer 10 nye demensboliger med forbindelse til Billund Plejecenter. Det er Bjarke Ingels Group, der har lavet tegningerne byggeriet, som bliver designmæssigt flot og arkitektonisk spændende. Det er jo rigtigt sjovt for en lille boligforening som os at være med i et projekt med så store og kompetente partnere, men det viser lidt om, hvad vi kan her i Billund. Vi er meget glade for at være blevet inviteret med som bygherre. Og så er vi som sagt i gang med endnu et spændende byggeprojekt. Sammen med Junge Byg vil vi opføre et nyt stort boligkompleks med fælleshus og erhverv på Ole Kirks Vej i Billund. Boligkomplekset bliver et spændende og alsidigt byggeri med en fantastisk udsigt fra toppen og et unikt gårdrum i bunden. I midten af bygningen opføres et fælleshus med mulighed for overnatning for beboernes gæster. Boligerne kommer til at bestå af ungdomsboliger, singleboliger og familieboliger, og i stueetagen bliver der plads til hele 2.000 m2 erhvervslokaler. Begge byggerier kommer til at ligge centralt, og de nye byrum, vi skaber, bliver en gave til byen. Vi er glade for at være med til at udvikle Billund. Nu kommer sommeren, og derfor vil jeg opfordre alle beboere til at komme hinanden ved i det dejlige sommervejr. Snak med hinanden over hækken. Dyrk fællesskabet. Det er noget af det mest værdifulde ved vores måde at bo på, og derfor forsøger vi netop med tagterrasser, gårdmiljøer og forskellige boformer at give grobund for fællesskaber i vores nye projekter. Vi regner med at kunne stikke spaden i jorden til byggerierne efter sommerferien, så man må sige, at der sker da noget her i Billund. Vi kan bestemt ikke tillade os at brokke os. God læselyst – og rigtig god sommer!

Jørgen Bjerg Sørensen Formand, Billund Boligforening Næstformand, BOVIA

FOTOS: COLOURBOX

Hver anden bolig skal tilbydes

eksterne boligsøgende Reglerne for udlejning af almene familieboliger ændres, så det bliver lettere for boligsøgende på eksterne ventelister at få en attraktiv bolig. Fra 1. juli 2019 bliver det lettere for boligsøgende på eksterne ventelister at få en attraktiv almen bolig. Og sværere for interne boligsøgende. Det er resultatet af en lovændring, som den tidligere VLAKregering og Dansk Folkeparti blev enige om i foråret. Ledige almene familieboliger bliver udlejet efter et overordnet ventelistesystem: Den interne venteliste og den eksterne venteliste. Hidtil er alle ledige boliger i første omgang blevet tilbudt en boligsøgende på den interne venteliste, altså til eksisterende beboere, før den blev tilbudt til eksterne. De to ventelister vil også fremover bestå, men forskellen vil være, at hver anden ledige almen familiebolig fremover vil blive tilbudt en ekstern ansøger, så de eksterne boligsøgende hurtigere får nogle af de attraktive boliger.

Skal sikre en blandet beboersammensætning - Den almene boligsektor skal ikke være et lukket system, som man kun kan blive en del af, hvis man har stået på venteli-

ste i mange år – og i øvrigt har boet i almen bolig i lang tid. Vi ønsker en mere blandet beboersammensætning i vores almene boligområder, og dette er en af måderne at sikre det på, sagde transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, da lovændringen blev sendt i høring. - Ventelistesystemet har flere gange været oppe i debatten, men der er aldrig rigtig blevet g jort noget ved det. Jeg er rigtig glad for, at vi kunne finde et godt kompromis, der stadig tager hensyn til de eksisterende beboere, og nu også nye fremtidige beboere. Med denne ændring bliver alle almene boliger for alvor for alle, sagde Merete Dea Larsen, boligordfører for Dansk Folkeparti ved samme lejlighed.

eksterne venteliste. Men det er ikke korrekt, påpeger BL – Danmarks Almene Boliger, der er boligorganisationernes interesseorganisation. - Ved en intern flytning gennem oprykningsventelisten frigives der en bolig, som derefter kan udlejes enten til en anden intern lejer eller en boligsøgende på den eksterne venteliste. I sidste ende vil der altid blive frigivet en ledig bolig til den eksterne venteliste, da man som intern lejer ikke kan tage imod en lejlighed gennem oprykningsventelisten uden at afgive den, man bor i. Den foreslåede begrænsning i den interne oprykning fører ikke til flere boliger til den eksterne venteliste, fastslog BL – Danmarks Almene Boliger i sit høringsvar.

Ikke flere boliger til den eksterne venteliste I forbindelse med lanceringen af den politiske aftale om begrænsningen af oprykningsventelisten blev det som begrundelse fremført, at der så ville komme flere boliger til familier, der ikke bor i den almene sektor, men står på den

Nr. 2

TEMA: DEMOKRATI

Demokrati substantiv, intetkøn -et, -er, -erne [demokʁa’tiˀ] fra græsk demokratia egentlig ’folkets herredømme’, dannet af demos ’folk’ og kratos ’magt, herredømme, vælde’ politisk styreform hvor alle borgere har mulighed for at påvirke samfundsudviklingen gennem folkeafstemninger eller valg af repræsentanter til politiske forsamlinger, og hvor beslutninger træffes på grundlag af simpelt eller kvalificeret flertal

Dansk Sprognævn (sproget.dk)

TEMA AF TOR STENSTROP

DEMOKRATI BYGGER PÅ TILLID OG OPLYSNING Foråret har stået i demokratiets tegn med et folketingsvalg og et EU-parlamentsvalg. Det er ikke hver dag, vi fejrer demokratiet med valg, så det giver anledning til at beskæftige sig med demokratiet som begreb på flere planer. Demokratiet er en grundsten i vores samfund, men det er ikke en naturlov. Demokrati bygger på oplysning og tillid. Oplysning af det folk, der skal styre og tillid mellem de mennesker, der er folket. Mistillid og myter i et samfund kan nære kræfter, der kan bringe demokratiet i fare, og det er værd at huske i en tid hvor demokrati og menneskerettigheder – to ting der følges ad – er kommet under pres i den vestlige verdens store og små samfund.

Guide til demokrati Vi lever i en tid, hvor demokratiet på en lang række parametre er udfordret. Mulighederne for at deltage i den offentlige samtale har aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker mange. Tilliden til politikere

er dalende, og demokratiet er i krise globalt. De almene lejeboliger er en væsentlig del af det danske demokrati og velfærdssamfund. Vi er et stort demokratisk fællesskab fordelt på 500 boligorganisationer, der huser en million danskere. Vi har en bæredygtig økonomi og ingen tjener på beboernes husleje. Vi er stolte over vores foreningsdemokrati. Alle kan tage del i det lokale demokrati i deres boligafdeling, derfor kalder vi det for beboerdemokratiet. Hvis det er dig ukendt, så læs vores guide til hvordan du har indflydelse på dit boligområde på side 12 og 13. Demokratiet er en grundsten i velfærdssamfundet - og det synes vi også, at det skal være i fremtiden. Derfor bringer vi her et tema om de demokratiske principper, grundloven og det helt nære demokrati. Dette tema er en guide og en hyldest til demokrati med udgangspunkt i vores egen verden: beboerdemokratiet.

TEMA: DEMOKRATI

»Demokrati er tungt, tidskrævende og besværligt - men det hele værd«

FOTO: LONE PETERSEN

Dette er historien om suppleanten, der blev borgmester og senere folketingsmedlem. I dag har hun for længst trukket sig tilbage fra politik, men hun har stadig sine meningers mod og er aktiv i det lokale beboerdemokrati i Vejen Byggeselskab. BOVIA Magasinet har mødt Vejens tidligere borgmester og folketingsmedlem Lis Aaltonen til en samtale om de demokratiske idealer med udgangspunkt i det nære beboerdemokrati.

LIS AALTONENS BLÅ BOG • • • • • • •

Født i april 1940 Valgt som 3. suppleant til Vejen Byråd i 1976 Medlem af Vejen Byråd 1978-86 Formand for Teknisk Udvalg, Vejen 1978-82 Borgmester i Vejen 1982-86 Valgt til Folketinget den 10. januar 1984 i Ribe Amtskreds Folketingsmedlem 1984-1988 >

TEMA: DEMOKRATI

Tiden i Folketinget var lærerig Lis Aaltonen blev valgt til Folketinget for Det Konservative Folkeparti i 1984. Det var dengang Poul Schlüter var formand, og partiet fik 42 mandater.

Lige før Vibevej i Vejen slår en lille bugt og munder ud i Vester Allé bor Lis Aaltonen inde til højre. I 37 år har det lille røde hus, opført af Vejen Byggeselskab i 1957, dannet base for kvinden, der i første omgang blev valgt som tredjesuppleant til byrådet men endte med at blive byens borgmester. Mange husker hende stadig og hilser venligt, når hun færdes i bybilledet. De verbale afklapsninger under hundeluftningen er en saga blot. Og selvom Lis Aaltonen just har rundet sit 79. år, er livskarrierens idealer helt intakte: Lis Aaltonen er stadig demokrat til fingerspidserne. Faktisk bekender hun sig så meget til de demokratiske principper, at hun bærer Danmarks Riges Grundlov i lommeformat i sin taske. Måske er det fordi, hun er en af de få danskere, der har skrevet under på, at hun vil overholde den. For udover at være borgmester var Lis Aaltonen også medlem af Folketinget – rigets parla-

FOTO: LONE PETERSEN

- Du kom i Folketinget, mens du var borgmester? - Ja, det var en brøler af rang. Det var Henning Dyremose, der kom og sagde, at de manglede en kandidat i Ribekredsen, der ikke gav valg, så den burde jeg stille op til. Jeg sagde ”nej”, men han var vedholdende og kom igen og igen. Så tænkte jeg: ”OK så stiller jeg op og tager den valgkamp og siger at det er mit største ønske at komme i folketinget”. Det var jeg overbevist om, at jeg ikke g jorde. Jeg sad derfor i DR’s radiostudie i Esbjerg morgenen efter valget og sagde, at jeg ikke var ked af valgnederlaget, for jeg havde mit gode job i Vejen. Så kom Kolding Folkeblad brasende ind og sagde, ”du er blevet valgt”. Derfra måtte jeg så lave noget rygsvømning, smiler Lis Aaltonen. - Det at være borgmester er jo et job i sig selv, og så påtage sig et job mere, det var hårdt for familielivet og vennekredsen. Det var jo politik det hele. Og jeg skulle altid noget. Det var en stor opgave, men jeg fortryder ikke, at jeg stillede op. Tværtimod. Jeg lærte meget om lovarbejdet, som jeg kunne bruge som borgmester.

mentariske kammer – og det forpligter, at være folkevalgt parlamentariker. - Som politiker tager du upopulære beslutninger. Folk synes, du er det tåbeligste på to ben. Sådan er det, og det kan ikke være andeledes. Kan du ikke klare det, skal du lade være., indleder hovedpersonen bag det fuldt opdækkede kaffebord i hjemmet på Vibevej og fortsætter. - Jeg har ikke befattet mig med politik i større stil i mange år, og siden jeg trådte ud i 1990’erne har jeg ikke blandet mig offentligt. Den tidligere borgmester lever dog ikke et liv helt i skyggerne. Lis Aaltonen

fortæller, at hun er aktiv indenfor beboerdemokratiet i Vejen Byggeselskab, hvor hun er formand for afdeling 1.

Man skal diskutere holdninger - Kan man så ikke sige, at du på en måde stadig er politiker? - Jo, men det er dog på en anden måde. Det er ikke partipolitisk, så der er en væsentlig forskel. - Så man kan godt lave en kobling mellem demokrati og beboerdemokrati? - Ja, et stykke af vejen, hvis man holder det partipolitiske væk. Partipolitik hører ikke hjemme på beboermøderne. Man skal

diskutere holdninger, altså realpolitik. Det skal jo funderes bredt, for der er mange forskellige, der bor her. Det er holdningerne til, hvad det vil sige at bo i det fællesskab, der i en boligorganisation. Ikke om man er rød, grøn, blå eller gul. Det har ingen værdi. Der er nogle opgaver, der skal løses. Og vi er blevet givet den tillid, at vi kan komme med vores input til, hvordan de skal løses. - Hvordan skal en god politisk leder være? - En formands vigtigste opgave er at forsøge at samle og informere efter bedste formåen. Det er ikke at bestemme, men at komme frem til løsninger gennem dialog. Man skal forstå at lytte. Det er væsentligt. Også i en afdelingsbestyrelse. Vi skal lytte til hinanden. Det er nemt at pege fingre af hinandens måder at leve på, men det kommer vi ingen vegne med. Lad os lytte til hinanden og få det bedste ud af det. Nogen vil have det på den ene måde, andre på en anden. Der skal være plads til os alle.

Politik i dag er gået over gevind - Hvordan synes du, det politiske landskab ser ud i dag i forhold til dengang? - Det var nemmere at være i politik dengang, tror jeg. Alle kan udgyde alt på alle tidspunkter på de sociale medier i dag. Det er gået over gevind. Helt ærligt. I gamle dage… sådan siger en gammel kone… da kom vi ud i forsamlingshusene og fik kontant besked om, at vi var nogle tumper. Men så var der også nogle, der sagde, at vi da g jorde det udmærket. Der var balance i tingene. Og den mangler vi i dag. Fronterne er trukket hårdt op. Jeg må erkende, at de yderligtgående politiske tendenser i dag bekymrer mig. Det bliver en voldsom affære, hvis de skal omsættes til realpolitik. Alene sproget og virkemidlerne gør, at jeg tænker: det er godt, jeg ikke er med. - Hvad frygter du? At de yderligtgående tager teten. At de skaber så meget frygt, at vi ender med at ødelægge os selv indefra. - Kan du se, at demokratiet har en fremtid? - Ja, hvis politikerne forstår, at man skal sadle om og sige fra. Så bøllerne ikke tager over. Vi mangler en stærk politiker, der kan samle. En Poul Schlüter.

- Kan du finde klangbund for det? - Ja, det synes jeg. Vi har nogle beboere, der ikke er her fra byen, som jeg plejer at sige. De har deres levevis, og det må man respektere. Så længe vi alle overholder fællesskabets reglerne, er der ikke nogen problemer i at være forskellige.

Demokrati er tungt Lis Aaltonen fortæller, at afdeling 1 er ved at være nedslidt, og det kræver blandt andet udskiftning af tagene. Det kan ikke ske uden en huslejestigning, og udfordringen er få den gennemført i et foreningsdemokrati. - Når der er større økonomiske udfordringer, er den svær. Jeg forstår, at folk er bekymrede. Det ser ikke muntert ud, men det kan jo ikke nytte, at tagene falder ned. Det er ikke alle, der forstår nødvendighedens lov, og det kan give en hidsig dialog, hvor man skal tage nogle dybe vejrtrækninger. Så vi skal have nogle alvorlige samtaler, erkender formanden. At skulle slås med dårlig økonomi kender Lis Aaltonen alt til. Både fra sin tid som borgmester i kommunen og som kommunalt udpeget medlem af bestyrelsen i byggeselskabet. Men det lykkedes dengang at skabe balance og overskud både i forvaltningerne og i boligorganisationen. En indsats hun selv er meget tilfreds med. Og nu er hun så i gang med at løse de aktuelle gordiske knuder i afdeling 1. - Demokrati er tungt. Du udretter ikke sådan lige noget. Hverken i landpolitik eller i kommunalpolitik. Det kræver noget, og det varer år, før du ser resultater. Det gør det også i beboerdemokratiet. Du ser ikke forandringerne dagen efter du har vedtaget budgettet i boligafdelingen. De kommer først om et år eller halvandet. Men det er trods alt mere nærværende at være i beboerdemokratiet end på tinge og kommunalpolitik. - Er demokrati som styreform noget du tænker meget over? Ja! Og kan du få øje på nogen styreform, der er bedre end den danske model? Jeg

TEMA: DEMOKRATI

FOTO: LONE PETERSEN

Skibelund Krat Fotografen har taget Lis Aaltonen med på en tur i Skibelund Krat ved Vejen. Skibelund Krat er en monumentpark, som blev anlagt i 1865 efter tabet af Sønderjylland. Stedet blev et nationalt mødeog samlingssted omgivet af 22 mindesmærker for danske personligheder. Monumentparken ligger i et gammelt egekrat på en stejl ådalsskrænt ned mod Kongeåen, og den har dannet rammen for mange grundlovsmøder gennem tiderne.

kan ikke. Selve idéen om folkestyre er noget, der ligger mit hjerte nært. Men man skal også respektere, at der er nogen der ikke vil blande sig. For eksempel i beboerdemokratiet. Der er mange, der bare vil bo. De deltager ikke, og det synes jeg man må respektere.

Det er okay. Det har jeg selv g jort, da jeg boede i andelsboligforening i København.

Beboerdemokratiet har en fremtid - Skal man bevare beboerdemokratiet? Ja, det skal man. Og jeg ville ønske, at beboerne lærte at bruge det noget mere. - Hvordan får vi dem til det? - Hvis jeg vidste det, havde jeg g jort det. Jeg forsøger selv at informere så meget som muligt. Vores afdelingsbestyrelse orienterer for eksempel løbende samtlige beboere om arbejdet med kloak- og tagrenovering, for oplysning er en forudsætning for demokratiet.

Lis Aaltonen bor i et hus på Vibevej i Vejen sammen med sin mand. FOTO: LONE PETERSEN

- Men ønsker folk overhovedet et demokrati i deres boligorganisation? - Det er ikke bare et spørgsmål om at ønske. Hvis ikke der var nogen, der sørgede for at hanke op i tingene rundt omkring… - Men man kunne jo også overlade til administrationen at tage beslutningerne. - Ja, men det har jeg ikke tillid til. Det må jeg sige. Det bliver for firkantet. ”Vi gør bare sådan.” Og administrationen skal også holdes i ørerne. Jeg er vældig tilfreds med BOVIA, men selv BOVIA skal holdes i ørerne. Det må du godt skrive, du kan bare citere. Alle har godt af, at nogen kigger en over skulderen og stiller de frække spørgsmål. - Når der er så få, der møder op og bruger det, burde man så ikke bare afskaffe det? Det er jo et mindretal, der bestemmer. - Nej, muligheden for at kunne gøre sine synspunkter gældende og muligheden for at påvirke det sted, hvor man har sin dagligdag, skal være tilstede. Nogle er ikke så flittige, og så må de acceptere at andre tager beslutningerne. Jeg synes, det er en fornuftig opbygning, og forhåbentlig lærer folk også at bruge det.

TEMA: DEMOKRATI

»Beboerdemokratiet er vores eksistensberettigelse« Uden beboernes mulighed for indflydelse på deres egne boligområder, ville boligforeningerne forsvinde, mener BOVIAs direktør. Derfor skal vi kæmpe for størst mulig grad af selvstyre, siger BOVIAs formand. - Havde vi ikke beboerdemokratiet, ville vi ikke være her. Så var der ingen grund til at bevare de almene boligorganisationer. Så kunne man ligeså godt lade private køre det. Det, at du har som beboer indflydelse på tingene, og kan ændre dem, det er unikt, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA og fortsætter: - Jeg tror også, at beboerdemokratiet er et vigtigt parameter for den menneskelige og sociale faktor. Vi kan drive forretningen nok så fornuftigt og økonomisk ansvarligt, men vi må ikke glemme beboerdemokratiet og retten til selv at bestemme, selvom det kan være bøvlet for en administration. Han bakkes op af Karl-Jørn Petersen, der er formand for BOVIA. Som beboer gør han brug af sine rettigheder og påtager sig et ansvar med et dybt engagement i fællesskabet. Noget som mange beboere desværre ikke skænker en tanke. - Beboerdemokratiet er desværre under pres. De unge gider det ikke, og de ældre, der sælger deres hus og flytter ind, gider ikke blande sig. De vil hellere spille golf. Det ligger i tidsånden, siger han og tilføjer: - Der er en gruppe beboere, der har været med i rigtigt mange år. Men der er ikke den store udskiftning, og hvad sker der, når den gruppe uddør?

Videreudvikling af demokratiet kan redde det - Man kan med rette spørge: Vi vil beboerne, men vil de os? Vi har visioner, målsætninger og handleplaner og sætter ting i gang på deres vegne, men vi får ikke fat i dem. Nogle kan vi få fat i, andre ikke. Hovedparten vil bare gerne bo og være i fred. Det er et sejt træk at få beslutningerne forankret bredt, understreger Per Nielsen. På trods af udfordringerne, tror begge at beboerdemokratiet har en fremtid. Men der skal kæmpes for det, siger Karl-Jørn Petersen, og nævner muligheden for at oprette ad-hoc-udvalg i boligafdelingerne i forbindelse med større initiativer. - Det kunne være spændende at videreudvikle beboerdemokratiet ad åre. Den digitale udvikling er nok fremtiden, og så at vigtige beslutninger sendes til urafstemning, siger Per Nielsen. - Vi er allerede for gamle, tilføjer KarlJørn Petersen: - For de unge taler allerede om digitale beboermøder og Doodle-afstemninger, som du kan ordne fra den bærbare. Du behøver slet ikke møde op. Og så er mange af os gamle jo ved at falde bagover. Men det er da ikke utænkeligt, at det skal afprøves på et tidspunkt. Det vigtigste er, at vi bevarer beboernes indflydelse. Der skal være højt til loftet og mulighed for at skabe individuelle løsninger, der tager hensyn til fællesskabet.

TEMA: DEMOKRATI

GUIDE TIL BEBOERDEMOKRATIET

En boligforening er et demokratisk mikrokosmos Din boligforening er et demokratisk mikrokosmos med vælgere, folketing og regering. Det samme er din boligafdeling, og det er her, du som lejer kan starte din karriere som boligforeningspolitiker. Læs guiden og lad valgkampen begynde.

Hvis du går og tror, at en boligforening er en småskummel og hierarkisk opbygget organisation, der tjener fedt på lejerne, så kan du godt tro om igen. Intet er mere forkert. En boligforening er tværtimod en meget gennemsigtig størrelse med udstrakt selvstyre og boligforeningspolitikere valgt af lejerne i boligafdelingerne. Og så er den oven i købet non-profit og økonomisk bæredygtig. Det er demokrati i miniformat. Alment i ordets bedste forstand. Så hvis du brændende ønsker indflydelse på nogle bestemte forhold, burde du møde op i boligafdelingens folketing, og går du endda med en lille politiker i maven, så burde du kraftigt overveje at

stille op til boligafdelingens regering. Sådan bliver du folkevalgt:

1 Folketinget hedder afdelingsmødet Det hele begynder med, at du møder op i boligafdelingens parlament eller folketing. Det er afdelingsmødet. Det samles normalt en gang om året og på mødet har hvert lejemål to stemmer uanset hvor mange beboere i hustanden, der møder op. Men indflydelse kræver fremmøde, så der er ingen vej udenom, det er afsted til fælleshuset, eller hvor det nu holdes. På afdelingsmødet kan alle lejere stille et forslag, og det er væsentligt, for mødet er afdelingens højeste myn-

dighed. Her tager de fremmødte lejere de vigtigste beslutninger, hvad angår regler og økonomi i afdelingen – nøjagtigt ligesom medlemmerne i folketinget beslutter landets love og prioriterer pengene i statskassen med en finanslov og andre forlig.

2 Regeringen hedder afdelingsbestyrelsen På afdelingsmødet vælges en regering: afdelingsbestyrelsen. Den består som regel af 3-5 personer, som hver især vælges for en toårig periode. Nogle bestyrelser mødes ofte, andre sjældent, og meget kan klares på mail eller Mes-

senger. Som regel er der 4-8 møder om året. Afdelingsbestyrelsen er boligafdelingens lille regering, men det er en meget lavpraktisk en af slagsen.

3 Hvad skal du lave som boligforeningspolitiker? Afdelingsbestyrelsens vigtigste opgave er nemlig at sørge for en stabil drift af boligerne i samarbejde med boligforeningens inspektør og administration. BOVIA har udarbejdet et årshjul, der giver et godt overblik over årets gang og de vigtigste opgaver i de enkelte kvartaler. Den løbende vedligeholdelse aftales hvert år med inspektøren på en såkaldt

markvandring i boligafdelingen, hvor bygninger og udearealer gennemgås. Der bliver efterfølgende aftalt en drifts- og vedligeholdelsesplan. Med den i hånden kan afdelingsbestyrelsen i samarbejde med administrationen lave et budgetforslag, som fremlægges for beboerne. Det er en slags finanslov, som beboerne skal stemme om på næste afdelingsmøde.

4 Et møde er boligorganisationens højeste myndighed Boligafdelingen er en del af det demokratiske univers i hele boligforeningen, som årligt afholder et ordinært repræsentantskabsmøde eller en generalfor-

samling (det er afhængigt af vedtægterne, red.). Dette møde er boligforeningens parlament og højeste myndighed. Hvis din boligforening holder repræsentantskabsmøde, skal du være udpeget som repræsentant af din boligafdeling for at kunne møde op. Afholdes der generalforsamling kan alle lejere møde op. På mødet træffes de store økonomiske beslutning som eksempelvis nybyggeri eller køb og salg af ejendomme og grunde. Der er også valg til hovedbestyrelsen, som er boligforeningens regering. Og bliver du valgt til formand, ja så er du på en måde blevet boligforeningens statsminister og kravlet til tops indenfor beboerdemokratiet.

ALMEN INFO

En vision for et bedre Skovparken Skovparken er udråbt til at være en "hård ghetto". Derfor arbejder AAB Kolding og BOVIA sammen med Kolding Kommune om at få boligområdet af listen. Nu ligger der en overordnet plan for boligområdet, men mange muligheder er stadig åbne. Staten har udråbt Skovparken til at være en "hård ghetto", og derfor har boligforeningen AAB Kolding og BOVIA under ledelse af kommunen udarbejdet en såkaldt udviklingsplan. En overordnet plan

for at få boligområdet af listen. Også Boligselskabet Kolding, der ejer naboområdet Skovvejen, har været med i arbejdet. Begge boligorganisationer er blevet mødt med et krav om at reducere drastisk i antallet af boliger. - Hvor mange boliger det helt konkret ender med, ved vi ikke, for vi vil lave forskellige tiltag for at undgå at reducere mere end højst nødvendigt, og de tiltag kommer forhåbentlig til at virke. Men som det ser ud nu, er en reduktion af boliger ikke er til at komme udenom, lige meget hvad vi gør. Der er bred enighed Repræsentantskabet stemte ja til udviklingsplanen på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 2. maj.

om det i Folketinget, siger Karl-Jørn Petersen, formand for AAB Kolding. - Så nu ser vi fremad og vil arbejde for at udvikle boligområdet og gøre det til et robust sted at bo langt ud i fremtiden.

Beboerne bliver informeret Udviklingsplanen er godkendt af de to boligorganisationers repræsentantskaber og af byrådet. Den skal senere på året godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og derefter af Landsbyggefonden, som skal være med til at finansiere den. Det bliver med andre ord en lang proces. Initiativerne vil udmønte sig i en helhedsplan og en infrastrukturplan. Helhedsplanen vil omfatte den fysiske renovering af boliger, p-anlæg, reno-

Sådan ser planen ud Udviklingsplanen skal omdanne Skovparken/Skovvejen fra gammeldags ensartet byggeri til moderne byggeri med forskellige boformer og individuelle faciliteter. Planens slutmål er at skabe en attraktiv og moderne bydel med mindre end 40% almene boliger. Det mål kan nås ved at: • Etablere nye og anderledes typer af boliger • Etablere ældre- eller ungdomsboliger • Tiltrække mere erhverv • Etablere boliger, som er egnet til kørestolsbrugere og gangbesvær • Nogle boliger sælges • Nogle boliger rives ned og erstattes af multihal/bydelshus • Nogle boliger ombygges til tætlav bebyggelse

Suna Cenholt fra Pluskontoret Arkitekter forklarede udviklingsplanens hovedpunkter for AAB Koldings repræsentantskab.

vation, gavle og en reduktion i boligmassen. Infrastrukturplanen kommer til at forskønne udearealerne og åbne dem for den omgivende by og nabokvartererne. Et af de næste skridt bliver at inddrage beboerne i Skovparken. Der er allerede afholdt to informationsmøder i boligområdet, og BOVIA vil i efteråret afholde yderligere beboermøder med temaer som gennemgang af udviklingsplanen, ønsker til udviklingen, genhusning, økonomi, erstatningslejlighed, hjælp til flytning og så videre. - Vi vil komme ud til beboerne og forklare tingene ordentligt og bestræbe os på at give konkrete svar. Vi er på beboernes side, men har valgt at arbejde konstruktivt sammen med kommunen om opgaven. Der er ingen, der siger, det bliver nemt, men vi vil gøre vores bedste for at få det mest positive ud af situationen. Alle sejl er sat, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA.

Udviklingsplanens strategi består af 4 trin: • Et nyt netværk af veje og stier, som opdeler det store boligområde i: • Nye bykvarterer og fællesskaber med forskellige identiteter som forstærkes af: • En ny stor destination (multihal/ bydelshus), som trækker både beboere og besøgende og som medvirker til at stimulere investeringslysten i forhold til: • Nye boligtyper og ejerskaber. Udviklingsplanen indeholder nogle milepæle, som skal nås i løbet af de næste 10 år. Reduktion af boliger ligger sidst i tidsplanen og de beboere, der eventuelt er nødt til at flytte, fordi deres bolig forsvinder, får alle tilbudt en tilsvarende erstatningsbolig et sted i Kolding.

HER BOR VI

I afdeling 6 har e set beboerne læng mmende frem til den ko renovering.

AFDELING 6

SKAL SÆTTES I STAND 16

I et dejligt og roligt kvarter i Kolding ligger AAB Koldings afdeling 6. Ejendommen er opført i årene lige efter Anden Verdenskrig, og nu trænger den efterhånden til en kærlig hånd. Derfor har BOVIA udviklet en foreløbig helhedsplan i samarbejde det rådgivende konsulentfirma Rambøll. I efteråret 2018 stemte beboerne ja til den foreløbige helhedsplan, som kun afventer endelig godkendelse af Landsbyggefonden, der skal finansiere den. I afdeling 6 har beboerne længe set frem til den kommende renovering. - Jeg synes, det er dejligt at bo her. Men det er ved at være på tide at renovere. Så jeg var glad for, at der var så mange, der stemte ja. Det var rigtigt

godt, siger Preben Knudsen, der er formand i afdeling 6. Han har sammen med sin hustru boet i afdelingen siden 2003. - Vi har boet her i 16 år. Vi havde søgt det og fik det tilbudt. Havde lige solgt huset. Vi er glade for at bo her og bruger vores to altanerne rigtigt meget.

Handicappede skal have bedre adgang Boligafdelingen er opført i 1948 og har tidligere været igennem større renoveringer. Den forestående renovering skal blandt andet medvirke til at nedbringe energibehovet og forbedre indeklimaet. Ombygningen omfatter installation af en elevator, så ældre og gangbesværede beboere får nemmere adgang til boligerne på Carl Plougs Vej. - Det bliver så godt. Vi bliver jo ikke yngre, siger Preben Knudsen.

Banko i mørke Beboerne på Snerlevej i Kolding måtte spille banko i mørke. Torsdag den 14. februar 2019 omkring kl. 20.10 forsvandt elektriciteten på Snerlevej i Kolding. Det betød, at lyset gik ud i kælderen i afdeling 23, hvor beboeren var i gang med et spil banko. Til alt held havde de fleste lommelygter i deres smartphones, og derfor kunne spillet hurtigt fortsætte trods de tekniske udfordringer. Det beretter Henny Gabriel, bestyrelsesmedlem i afdeling 23, der fluks tog nogle billeder af den usædvanlige situation.

Genhusning af beboere

HOVEDPUNKTERNE I HELHEDSPLANEN ER: • Ny indretning af lejligheder mod Carl Plougs Vej • Ny ekstra isolering af hele bygningen • Nye ventilationsanlæg med varmegenvinding i lejligheder • Nye yderdøre i lejligheder • Nye altaner • Dørtelefoner • Elevator • Nyt tag Budgettet lyder på 42 millioner kroner.

Det bliver nødvendigt at genhuse beboerne i alle boligerne på Carl Plougs Vej 1C og Bellevuegade 52, som skal ombygges helt. En af de vigtigste opgaver i forbindelse med renoveringen er derfor at hjælpe de beboere, der skal genhuses, mens renoveringen af deres bolig står på. Det gælder blandt andre for Preben Knudsen og hans kone. - Jeg glæder mig virkeligt. Men vi er selvfølgelig lidt kede at skulle væk fra lejligheden i et helt år under renoveringen. Men det går nok. Vi kommer tilbage til en helt ny lejlighed, siger Preben Knudsen. - Vi er meget opmærksomme på, at det er folks hjem vi skal have adgang til. Derfor har vi også tilknyttet en fast genhusningskonsulent til afdeling 6 til at tage hånd om hver enkelt beboer og lytte til særlige ønsker og behov igennem hele processen, siger Erik Sylvestersen, inspektør i BOVIA. Opgaven med at renovere afdeling 6 skal nu i udbud, og hvis alt går efter planen begynder renoveringen i foråret 2020.

UNDERHOLDNING

www.rb-tegnestue.com

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

KONTAKT OS

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? VIDSTE DU AT Du kan finde navnene på alle dem, der sidder i din boligafdelings bestyrelse, på BOVIAs hjemmeside. Hver boligafdeling har sin egen side med relevante informationer om afdelingen, og det er her, du kan finde en oversigt, hvem der sidder i afdelingsbestyrelsen. Medlemmernes mailadresser er oplyst, hvis de har tilladt det. Der er også adgang til dokumenter, eksempelvis referater fra afdelingsbestyrelsens møder, referater fra de årlige afdelingsmøder samt din boligafdelings budgetter og regnskaber. Sådan gør du: Gå ind på Bovia.dk og tryk på fanen ”Beboerdemokrati”. Her finder du menupunktet ”Find din afdeling”. Trykker du på den, kommer en oversigt over alle de administrerede boligorganisationer frem. Inde på de enkelte boligorganisationer, findes en liste over alle deres boligafdelinger.

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

Den årlige tur tog bestyrelsesmedlemmerne i AAB Kolding rundt til de mange projekter i hjembyen

Turen gik gennem hjembyen til HomeTown Et nyt boligbyggeri, nye byhaver og en renovering blev taget i øjesyn, da folkevalgte fra AAB Kolding besøgte aktuelle projekter. I april drog en flok beboere, alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer i AAB Kolding, afsted på inspektion af de aktuelle byggeprojekter i boligforeningen. En årlig begivenhed mange deltagere ser frem til. - Velkommen til årets udflugt. Vi har et hårdt program foran os, indledte Niels Klausen, byggechef i BOVIA, da bussen satte i gang fra Geografisk Have. Og så gik turen til første stop i afdeling 22, der består af 140 rækkehuse i Skovparken. Afdelingen har netop været igennem en større renovering støttet af Landsbyggefonden, og den har resulteret i nye tage, nye badeværelser, nye gulve og nye udearealer. - Det der er specielt ved denne renovering er badeværelserne. De er alle fremstillet på en fabrik, fragtet hertil

på en kranbil og hejst på plads, mens de gamle tage var pillet af. En effektiv metode, der gik fint. Nu kan afdelingen forhåbentlig leve længe, fortalte Niels Klausen, da bussen rullede op til kantstenen i afdeling 22. Forsamlingen delte sig herefter i to grupper, der besøgte to renoverede boliger.

Besøg i afdeling 24.

Byggechefen fortæller om...

HomeTown og Marina City Næste stop var afdeling 24, der står overfor en stor renovering, der skal opgradere boligerne til moderne standard. Her var beboerne i fuld gang med at anlægge såkaldte byhaver i form af flytbare højbede på fællesarealerne. Børge Brik fortalte om projektet, der skal styrke fællesskabet. Turen gik derpå videre til AAB Kolding

store højhusbyggeri ved Kolding Havn. Boligkomplekset med 94 ungdomsboliger og 30 familieboliger er blevet døbt HomeTown, der også kunne være en meget rammende titel for dagens udflugt - en tur gennem ”hjembyen”. - Murstensbyggeriet, I ser her, er vores. Gårdspladsen bliver fælles med IBA, der er det store bordeauxfarvede byggeri lige ved siden af. I er velkomne til at se et par lejligheder, sagde Niels Klausen, før han sendte hele forsamlingen op i højderne. Inden turen sluttede med en frokost på Den Gyldne Hane, stoppede bussen ved Marina Syd, så deltagerne kunne se, hvor byrådet har besluttet, at AAB Kolding skal bygge 100 boliger i fremtidens nye bydel: Marina City. ...den nye boligafdeling.