Islandsk Hest Oktober / November 2021 by BJ Media

DYRLÆGENS VINKEL: SLOWFEEDERS OG HESTENS TÆNDER SIDE 6 SAVANNAH - KJARVA VAR MED TIL MIN KONFIRMATION SIDE 14 HILLERØD HORSE SHOW SIDE 20 - 28 NYRESLAG ELLER PSSM? SIDE 44 TO SØSTRE, EN TANKE SIDE 54

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

Finden Sie einen Händler in Ihrer Nähe:

karlslundriding.com 2. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

KARLSLUND

VELKOMMEN TIL

eMAGASINET ISLANDSK HEST OKTOBER / NOVEMBER 2021

Fra Nyreslag til Frihedsdressur

Nu er de begge i gang med hver deres nye, lovende hest.

I denne udgave af eMagasinet Islandsk Hest kommer vi langt omkring. Du kan blandt andet læse den spændende artikel om nyreslag eller PSSM, der også rammer islandske heste.

Og så er det 12-14. november, der er Hillerød Horse Show. Her kan du blandt andet møde Amalie Haubo-San Pedro, der har clinic både fredag og lørdag aften, hvor hun orienterer om, hvordan vi opbygger stærke, glade rideheste.

Udgiver BJ Media

I Dyrlægens Vinkel sætter dyrlæge Mette Lindstrøm fokus på, hvordan slowfeeder påvirker hestens tænder.

Charmaine Berdino viser frihedsdresssur i sin clinic om tricktræning i arenaen med to af sine showheste.

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Shaila Sigsgaard har interviewet certificeret coach Heidi Sahl Thomsen fra Rideangst.dk om det omsiggribende fænomen, der rammer rigtig mange ryttere.

Equipagefys ved Sisse Dupont og Thomas Macon har en clinic med fokus på at opnå balance ved at rette pro-blematikker både hos hest og rytter.

Forsidefoto: © Photo by Vrixen Layout / Editing: Jes Lassen

Sheila har desuden talt med Carrie Lyons Brandt – en ung, talentfuld rytter og træner fra Hólar university, om hvordan frihedsdressur har haft en positiv effekt på hendes ridekarriere.

Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse. Der tages forbehold for trykfejl og mangler. BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Hellle Skram de Fries har mødt Savannah, der tog sin hest Kjarva med til den konfirmation, der endelig kunne gennemføres. Det blev til en stor, uforglemmelig oplevelse og nogle super flotte billeder.

Du kan også møde eMagasinet Islandsk Hest – på stand A5. God læselyst i efterårsmørket...

De bedste hestehilsner

Britt Søby

Helle har også talt med de 21-årige tvillingesøstrene Cecilie og Jessica Hou Geertsen, der kan takke deres farmor, der tændte på hesteknappen, da de var ganske små.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

NYHED!

Sammensæt selv din sygeforsikring – og betal kun for dækninger du har brug for!

4,9 ud af 5,0 Ingen ønsker at betale for dækninger som ikke er relevante. Derfor har vi ændret vores sygeforsikring, så vi kun tilbyder én sygeforsikring, og så kan du selv tilvælge de dækninger som passer til dine behov. VORES SYGEFORSIKRING DÆKKER: • Undersøgelse, behandling, røntgen- og ultralydsscanning • Materialer og medicin, som dyrlægen anvender • Kolikoperation med op til 2 X forsikringssum • Dyrlægens transport

HOVEDSPONSOR FOR

4. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

MULIGHED FOR TILVALG: • Udleveret medicin • Alternativ behandling • Tand- og bihulelidelser • Udvidet undersøgelse og behandling • Genoptræning og sygebeslag

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

INDHOLD eMagasinet Islandsk Hest oktober / november 2021

MED UR 3ÅR DRESSNE EDS ER TIV FRIHNSPK OSI G

INS S SVGEAVTÅ RNO YD DE E HEN SBLO E F R EKARRIER RID

Dyrlægens vinkel - Slow Feeders og hestens tænder

6 7

Savannah - Kjarva med til konfirmation

14 10

Hillerød Horse Show - forskellige Clicics

12 20-28

Undgå - at hesten får maveproblemer

32 21

Carrie Lyons Brandt - hesten kan kontrolleres gennem andet en tøjlen

38 25

Nyreslag eller PSSM? - Kært barn har mange navne

44 30

To søstre, en tanke - Tølt kan få deres hjerter til at banke

54 36

rideangst - Et om sig gribende fænomen

42 60

EPG Prøver - Er de pålidelige?

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

Man skal hjælpe sin hest med at passe på sine tænder hele dens liv 6. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

DYRLÆGENS

VINKEL

HVORDAN SLOWFEEDERS PÅVIRKER HESTENS TÆNDER

Dyrlægens vinkel med dyrlæge Mette Lindstrøm Jensen Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Mette Lindstrøm Jensen

Diverse slowfeeder anordninger er i dag ofte en nødvendighed hos rigtig mange islandske heste, for at forlænge tyggetid - og skabe de mest mulige betingelser for hestens fordøjelsessystem. Et af de spørgsmål, der trænger sig på for os hesteejere er fordele og ulemper ved diverse typer slowfeedere samt placering for slid på hestens tænder. eMagasinet Islandsk Hest har spurgt tand-dyrlæge Mette Lindstrøm Jensen om hendes erfaringer i praksis: Hos hvilke aldersgrupper ser du evt. slid?

TIL GSÅ O L A E SK HEST E FLER ID MED LLIGE SL R S KE FOR LIDELSE

GE Æ L TAND

Slid på tænderne ses ikke fra dag til dag, men opstår gradvist over tid. Jeg har ikke oplevet at se det på føl/ ungheste, hvilket måske kan skyldes, hvordan disse holdes mere end om noget andet. Jeg kan ikke mindes at have set mælketænder med udefra kommende slid af den type som kan relateres til slowfeeders og lignende, men ellers er det ikke noget jeg synes knytter sig til en bestemt aldersgruppe. Man kan dog sige, at jo ældre hesten er, desto mere kan dens tænder have været udsat for slid.

Jeg synes tendensen er, at hvis jeg ser en bestemt type slid, der kan relatere sig til management, så ser jeg det på alle heste i samme opstaldningsgruppe - uanset deres alder. Hvilken type slid ser du typisk? Den type slid man typisk kan se som følge af slowfeeders er direkte slid på fortænderne, altså slid af den forreste emaljeflade, som vender ud mod læberne. Fortænderne i overmunden angribes typisk hårdere end fortænderne i undermunden og der ses typisk mest slid på de inderste tænder altså dem i midten, når man ser hesten forfra. Der kan ses forskellige typer slid afhængig af, hvad det er, der har slidt tænderne. Heste der krybbebider kan slide en del af tyggefladen frem mod forfladen af tænderne. En mundkurv vil typisk give et indtryk af en helt fladt slidt forflade.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

Optimal 6 - Icelandic Power Koncentreret foder til islandske heste samt nøjsomme heste / ponyer på konkurrenceniveau. Icelandic Power har et lavt energiindhold (kalorieindhold), et højt indhold af vitaminer og mineraler, samtidigt med den daglige dosering er lav, hvilket mødfører et lavt kalorieindtag.

8. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

Icelandic Power har et højt indhold af fordøjelige fibre og olie, hvilket giver en øget udholdenhed pga. langsom frigivelse af energi. Læs mere på www.brogaarden.eu

DYRLÆGENS

VINKEL

Hesten her har slidt sine fortænder mod en slowfeederinstallation med lodretstående metaltremmer. Alle tre heste i besætningen havde samme form for slid på tænderne. Læg mærke til, at der er slidt så langt ind, at den mørke plet over nerven i tanden er synlig på de fire midterste tænder i overmunden.

"Slowfeeders kan slide forskelligt afhængig af hvilken udformning de har, men vil typisk give et lidt mere afrundet slid af forreste flade af tænderne og kanten ned mod tyggefladen"

Slowfeeders kan slide forskelligt afhængig af hvilken udformning de har, men vil typisk give et lidt mere afrundet slid af forreste flade af tænderne og kanten ned mod tyggefladen. Jeg oplever ikke, at jeg kan relatere suboptimalt slidmønster på kindtænderne direkte til brugen af slowfeeders. Omkring slid af kindtænderne er udfordringen typisk hestens anatomi og placeringen af tænderne i forhold til hinanden, når hesten tygger og slider dem. Herunder kan tale om højden, hvori det primære foder tildeles, for kindtænderne mødes mest korrekt, når hesten har hovedet ved jorden. Det betyder, at hvis de fx spiser af et ophængt hønet, så vil de stå med hovedet højere og det ændrer underkæbens placering i forhold til overkæben.

Er der noget hesteejere, bør være opmærksomme på, når de vælger slowfeeder og højde? Generelt bør man selvfølgelig være opmærksom på hvordan hestens ædestilling er, her tænker jeg særligt på, hvordan den står med sit hoved og hvordan den får foderet ud af slowfeederen. Heste er beregnet til at æde fra jorden og i mindre omfang fra laverestående buske/træer. Det er meningen, at den skal bide foderet af med fortænderne og tygge det med kindtænderne. Hestens tænder er tilpasset til at æde ved jorden og når den tvinges op i højden vil underkæben glide bagud grundet hovedet og kæbeleddets stilling, og det kan have betydning for, hvordan kindtænderne mødes, når hesten skal tygge.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

DYRLÆGENS

VINKEL

Hesten her har gået rigtig meget med mundkurv. Den har slidt helt igennem emaljen (det hvide lag) på forfladen af overmundens to inderste fortænder. Der er også slid på undermundens inderste tænder og på forfladen af de midterste fortænder udenom. Tænderne har endnu ikke taget permanent skade på trods af det meget markante slid. Hesten har gået med mundkurv næsten i døgndrift og næsten hele året i 3-4 år.

"Der kan også være forskellige andre problematikker, når hesten skal hive foderet ud af en slowfeeder med et gentagent træk i en given retning frem for at gnave græsset af"

Det er klart, at der kan være gode grunde til at ville begrænse hestens foderindtag, men især det med at hænge det op, hvor hesten skal stå højt med hovedet for at æde er i mine øje ikke optimalt set med fokus på tændernes slid. Der kan også være forskellige andre problematikker, når hesten skal hive foderet ud af en slowfeeder med et gentagent træk i en given retning frem for at gnave græsset af. Her tænker jeg især muskulært i forhold til nakken og hestens måde at trække foderet ud af en slowfeeder på, som man bør overveje, men det er der andre med mere forstand på muskler, biomekanik og kiropraktik, der ved langt mere end mig. Metal og hård plast er i min erfaring det, der giver flest synlige slidskader på tænderne. Jeg ser mindre slitage fra forskellige typer af net i nylon og lignende materialer, der dog også virker til at være mindre holdbare i længden.

10. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

Jeg har set slid på fortænderne af alle typer heste og fra alle typer af management på nær ubegrænset adgang til græs altid – og det er jo ikke alle heste der tåler den form for opstaldning. Jeg har også set slid på fortænderne af heste, der gik på ren jordfold med adlibitum stråfoder som ikke blev udfodret i slowfeeders. Disse heste pillede simpelthen efter spirer på jordfolden i en sådan grad at jordpartiklerne stod for sliddet på tænderne, så det at man undgår slowfeeders er ingen garanti for at man undgår slid på fortænderne. Det, der er vigtigt at vide, når man taler om slid på tænderne er, at nerven inde i tanden trækker sig baglæns i takt med tandes frembrud og slid. Det betyder, at nerven i langt de fleste tilfælde vil være i stand til at trække sig tilstrækkeligt bagud til at sliddet ikke åbner ind til nerven.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

11.

1K 0% lubra bat

Fordi islændere er noget helt specielt Hos Agria forsikrer vi alle slags heste – også de islandske, fordi alle heste har fortjent en god forsikring! Vi ved også godt, at der kan være flere dyrlægebesøg, når alderen begynder at trykke. Derfor er vores sygeforsikring livslang, og du får samme forsikringssum hele hestens liv. Har du ikke brug for en livsforsikring? Så behøver du selvfølgelig ikke at tegne den. Du kan tegne sygeforsikring uden liv allerede, når dit føl er to døgn gammelt. Og den gamle hest? Den forsikrer vi også!

MØD OS TIL HILLERØD HORSE SHOW PÅ STAND M54

Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller tag et kig på agria.dk

Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret heste siden 1924.

TØLT A4 hest.indd 1

12. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

23-09-2020 11:06:10

DYRLÆGENS

VINKEL

Her ses også et markant slid på forfladen, der har slidt helt ind til den mørke plet hvorunder nerven ligger. Hesten her har udelukkende gået på jordfold med stråfoder ad libitum uden brug af slowfeedersystemer. Sliddet stammer fra at hesten har slidt tænderne mod jorden på folden, når den har søgt efter nye græsspirrer.

FAKTA Mette Lindstrøm Jensen, dyrlæge uddannet fra Københavns Universitet i 2009. Fagområde: Hestens tænder og tandlidelser. Hestetandklinikken er Nordeuropas største specialiserede dyrlægepraksis, der udelukkende arbejder med hestens mundhule, tænder, tandlidelser og relaterede problemer herunder lidelser i bihulesystemet. Klinikken dækker hele Sjælland, Lolland/Falster, Møn, Fyn og Trekantsområdet i forhold til udkørende tandpraksis og almindelige rutineundersøgelser og har desuden klinikker i Ringsted og Svendborg, hvor vi modtager henvisningspatienter fra hele landet og fra udlandet. www.Hestetandklinikken.dk

Her ses resultatet af et langt liv med krybbebidning hos denne 26 år gamle pony. Fortænderne i overmunden er helt slidt ned. Dermed vil tanden ikke tage alvorlig skade, selvom sliddet selvfølgelig ikke er optimalt. Man kan selv holde øje med fortænderne, hvis man bemærker, at de bliver unaturligt slidt på forfladen af slowfeederinstallationer.

Hvis sliddet begynder at nå ind i nærheden af den mørke plet, bør man overveje om man kan finde en løsning, der slider mindre på hestens tænder, før det kommer til at skade tanden så meget, at den ikke kan reddes.

På tyggefladens forreste del findes en mørk plet. Under denne ligger nerven og den løber i cirka samme afstand fra emaljen inde bag forfladen af tanden. Så længe sliddet ikke bryder igennem til nerven, gør det ikke ondt på hesten, selvom tænderne er slidt i en forkert facon.

Hvis der kommer hul i denne mørke plet, er det et tegn på at skaden er sket. Så er der hul hele vejen til nerven på tanden, og hesten har tandpine. Små røde pletter i tandkødet omkring tanden, fistler, der ligner bumser og kan indeholde betændelse, er også tegn på at der er sket skade på tanden.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

13.

Savannah med Kjarva og en konfirmation der vil blive husket 14. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

SAVANNAH TOG HESTEN MED TIL KONFIRMATION

DET BETØD SÅ

MEGET

AT KJARVA VAR DER Der skulle meget overtalelse og mange forberedelser til, men Savannah Wahl Hansen insisterede på at få sin hest Kjarva med til sin konfirmation.

Af Helle Skram De Fries Foto: Photo by Vrixen

-På Instagram havde jeg set flere, der havde hesten med til deres konfirmation. Det gav mig ideen, fortæller 15-årige Savannah. Efter diverse corona-komplikationer kunne hun endelig blive konfirmeret 28. august. Og islænderen Kjarva – den skulle med! RM

T ED

N ATIEOT M FIR GER DGT N O K OG TAT ROLI K

E VA JAR

HEL

-Min mor var lidt skeptisk og mente i starten ikke rigtigt, det kunne lade sig gøre. -Men jeg blev ved, og så var min mor så sød, at hun overgav sig. Næste udfordring var at få transporteret den firbenene hen til kirken. -Vi har ikke selv hestetrailer, men Birgitte Simoni, som Kjarva står hos, var rigtig flink og hjalp os. Hun kørte Kjarva til kirken og hjem igen – det var virkelig pænt af hende.

Til en konfirmation er der mange mennesker og noget af et virvar foran kirken. -Så aftenen inden måtte min mor og jeg tage ud til kirken og sætte nogle kegler op, så der var plads til at parkere hestetraileren på dagen. På selve dagen regnede det, men det kunne ikke ødelægge Savannahs glæde over, at hesten kom og var med foran kirken. -Det betød så meget for mig. Kjarva var der ikke så længe, og jeg droppede også planen om at sætte mig op på hende. -Men det var så fint, og Kjarva tog det hele stille og roligt. Hun er en lidt ældre hest på 17 år, og så kan hun faktisk godt lide, når der mange mennesker, og der sker noget. De andre konfirmanden syntes også, det var et sjovt og anderledes indslag. Savannah deler Kjarva med sin mor, Charlotte Hansen. -Min mor havde part på Kjarva, og jeg havde part på Kjärvas mor, men så skulle begge heste sælges, fortæller Savannah.

Kjarva skulle naturligvis klædes pænt på til den store dag. -Hun fik et rødt æresbånd og en rød roset på, forklarer Savannah.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

15.

Kjarva er Savannah's et og alt

-Jeg syntes jo, vi skulle købe Kjarvas mor, fordi det var hende jeg red på. Men hun var jo en noget ældre hest, så det endte med vi købte Kjarva. -Heldigvis, forsikrer Savannah og smiler. -Kjarva er bare den bedste og jeg er virkelig glad for hende. At dele hest med mor fungerer fint. -Vi er da nogle gange uenig om, hvem af os, der skal ride på hende, og hvad vi skal lave med hende. Men vi finder ud af det. -Når man har hest med sin mor, får man jo også et tættere forhold, og det er dejligt, synes Savannah. Savannah og Charlotte har haft Kjarva siden april 2018, og i oktober samme år flyttede de hesten til stutteri Pilehøj i Fredensborg hos Birgitte Simoni.

-Vi stod et sted, hvor der både var islændere og store heste. Kjarva havde fået et hovbensbrud og stod på boks og sygefold. -Vi ville gerne flytte til et sted, der havde større erfaring med islændere og så fandt vi heldigvis Pilehøj. Kjarva har gennem tiden haft mange små og større skader. -Og nu har vi – længe – kæmpet med noget mavesår. Hun har lige fået lavet gastroskopi igen, og vi håbede hun blev raskmeldt. Men der er noget betændelse i et sår, så nu er hun på noget andet medicin i tre uger. Savannah sukker lidt. -Vi skal bare være tålmodige, og vi må heldigvis gerne ride på hende. Så meget som hun tillader, og Kjarva er heldigvis god til at sige fra.

16. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

Og Birgitte Simoni hjælper med at give Kjarva medicin. Trods diverse udfordringer er Savannah lykkelig for sin islandske hest. -Hun er den bedste! Savannah har redet et enkelt stævne på Kjarva. Gædingakeppni sidste år i august. -Det er sjovt at ride konkurrencer, så man bliver bedømt på det, man har trænet – og kan vise det, man kan. -Kjarva har fine, men ikke store gangarter. Men vi blev da nummer seks – og fik 7,8 – det var jeg meget tilfreds med. Karakteren er da også så tæt på DM-kvalifikationskravet, der er 7,9 i børneflok og teenageflok.

Lillehellebæk Sadelmageri S A D L E R

T I L

K V I N D E R

MØD OS TIL HILLERØD HORSE SHOW VI SES PÅ STAND NR. A3

TILPASSET DEN KVINDELIGE ANATOMI

KAN SKRÆDDERSYES TIL BÅDE HEST OG RYTTER

STOR SKULDERFRIHED

MONO ELLER DOBBELT KLAP

GOD TIL KORTE HESTE GOD KAMMERPLADS

OPFYLDER DIN SADEL DE 9 VIGTIGSTE KRITERIER? Lillehellebæk Sadelmageri Sundbylillevej 48 3600 Frederikssund Tlf 41 14 59 68

1: Ligger i balance 2: Fri af lansemærket - over og på siden 3: Der er kammerbredde nok hele vejen igennem 4. Paneler har fuld kontakt hele vejen 5: Gjordstropper peger mod gjordleje 6: Sadel ligger lige over hest 7: Den har ikke længere bæreflade end sidste / 18. ribben 8: Kopjern er korrekt tilpasset hestens skulder 9: Der er bredde nok i toppen ved lansemærket så skulder frit kan rotere

www.lillehellebæksadelmageri.com // sadeltilpasning@gmail.com eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

17.

-Jeg ved jo godt, jeg ikke har en tophest, men jeg vil da gerne være med til lidt flere stævner. Måske ride T.8 og 4.5 – og så gædinga, for det gik jo ret godt. Savannah holder en tænkepause – og tilføjer så: -Det er samværet med hesten, jeg holder mest af. Det er dejligt at ride, men det er også dejligt bare at være omkring dem. Jeg elsker at se hestene være glade og have det godt. -Jeg bruger meget tid – især i weekenderne – sammen med min hest. Heste er et dejligt fritidsrum. Udover sin egen hest passer Savannah også gamle Draumur, hvis ejer ikke har overskud til at se ham så tit.

-Han er vist 23/24 år, og Draumur er bare virkelig sød. Han kommer mig glad i møde, når han ser mig, han er den sødeste hest! -Hvis jeg har haft en dårlig dag i skolen, så skal jeg bare gå op og hente Draumur – så kommer man straks i bedre humør. Savannah har altid været glad for heste og begyndte at ride, da hun var bare tre år gammel. -Det var ude på Fortunen ved Dyrehaven. Jeg stoppede efter et år, men var stadig ikke gammel nok til at komme på rideskole. Som fem/seksårig startede Savannah på Tattersal rideskole i Jægersborg. -Der red jeg i nogle år. Så begyndte jeg at gå til svømning og blev ret god til det – også til konkurrencer.

Draumur kommer Savannah i møde når han ser hende

18. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

-Men jeg syntes, det var ret stressende med stævnerne, så jeg stoppede. -Jeg har haft andre små pauser, men jeg er altid vendt tilbage til hestene. Og i september 2017 fik vi så part på Kjarva og hendes mor. Savannah kan ikke forestille sig andet, end at der altid vil være heste i hendes liv. -Det håber jeg virkelig. Hestene giver en ro, de er søde og dejlige – og jeg elsker bare heste! -Især Kjarva. Jeg synes jo, hun er den smukkeste.

KONGERIGET DANMARKS HESTEFORSIKRING g/s - FRA HESTEFOLK TIL HESTEFOLK

▪ ▪ ▪

Hvis hesten selv kunne vælge Indtegning fra foster til 20 år Livslang dækning på alle forsikringer

www.kdh.dk – tlf. 3315 3970 kontakt@kdh.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

19.

Amalies clinics kommer til at hande om hvordan vi opbygger, stærke, glade rideheste 20. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

HILLERØD HORSE SHOW: AMALIE

GLÆDER SIG! ”Jeg glæder mig helt vildt til at deltage i Hillerød Horse Show. Det ser ud som om at arrangementet når nye højder i år, med så mange spændende indslag og i de helt nybyggede lokaler. Jeg glæder mig til at møde en masse glade mennekser som alle deler den samme passion, nemlig vores fantastiske heste og så glæder jeg mig til at blive inspireret og blive klogere. Jeg glæder mig selfølgelig også helt vildt til at lave clinic. Jeg har jo været så heldig at få lov at være ”på” både fredag og lørdag aften kl 17.30 lige inden de store aftenshows med bl.a Cathrine Dufour. Mine clinics kommer til at hande om hvordan vi opbygger, stærke, glade rideheste. For mig er det vigtigste at mine heste syntes det er sjovt at være sammen med mig og at vi giver plads til at lave fejl. Hvis ikke vi laver fejl, så bliver vi aldrig bedre!

Jeg vil introducere jer for mine faste træningrutiner, mens jeg forklarer hvad tankerne er bag, jeg vil lave fejl – og fortælle jer om dem og jeg vil vise hvordan vi kommer videre og bliver dygtigere – ideen er at du bag efter kan tage konkrete øvelser med hjem og lave dem med din egen hest. Jeg glæder mig til at mærke stemningen, dele ud af min viden og ikke mindst svare på en masse spørgsmål - ses vi? Pst… fik jeg sagt at jeg glæder mig?... ”

For mig er det vigtigste at mine heste synes, det er sjovt at være sammen med mig og at vi giver plads til at lave fejl. Hvis ikke vi laver fejl, så bliver vi aldrig bedre!

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

21.

Det ses tydeligt at hesten nyder at arbejde sammen med Amalie

"Jeg glæder mig selfølgelig også helt vildt til at lave clinic. Jeg har jo været så heldig at få lov at være ”på” både fredag og lørdag aften kl 17.30 lige inden de store aften-shows med bl.a Cathrine dufour" 22. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

VI SES TIL HILLERØD HORSE SHOW

DELTAG I KONKURRENCEN

Vind 2 paller Nice Nature Bedding med Stalosan F

VÆRDI 3.596,-

EQUSANA SNACK 1 KG Flere varianter Normalpris 34,95

16,-

10 KG Flere varianter Normalpris 209,95

HIMALAYA SLIKSTEN Normalpris 39,95

A LE T F

99,-

• FAS TP

S-A RI

FAST PRIS-AFTALE HESTEFODER

FTALE • F

A S T PRI S • F -A

129,-

4 stk.

MØD TEAM LAND & FRITID PÅ STAND A4. MØD TEAM EQUSANA I FOYEREN • Kom og få faglig rådgivning med udgangspunkt i dit hestehold • Kom og få en uforpligtende fodersnak • Få EN FAST PRIS-AFTALE på foder – så er du garanteret den bedste pris og leveringssikkerhed

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

23.

T PR

IS-AFT AL

©SashArts 24. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

HILLERØD HORSE SHOW: RID MED GOD SAMVITTIGHED CLINIC MED EQUIPAGEFYS

Balance er nøgleordet, hvis du vil lykkes som rytter og sikre dig en sund og langtidsholdbar hest. Det gælder uanset, om du rider skovture eller har ambitioner på stævnebanerne. Til Hillerød Horse Show 2021 afholder EquipageFys en clinic lørdag kl. 14 på ridebanen.

Med sig har de en rytter til hest, hvor de forklarer og viser, hvordan de har arbejdet med at rette op på denne ekvipages problematikker hos såvel rytter som hest. Der vil være orientering om diverse øvelser, testudstyr og træning til både hesten og rytteren og om, hvad Equipagefys fokuserer på i et behandlingsforløb.

Her vil Sisse Dupont og Thomas Macon, der er autoriserede fysioterapeuter og hestefysioterapeuter, vise hvordan de opbygger vejen til balance mellem hest og rytter.

"Balance er nøgleordet, hvis du vil lykkes som rytter og sikre dig en sund og langtidsholdbar hest"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

25.

Foto Katja Jensen 26. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

HILLERØD HORSE SHOW: TRICKTRÆNING:

LET OG HARMONISK FRA JORDEN OG UNDER RYTTER Charmaine Berdino Charmaine Berdino, der er passioneret omkring frihedsdressur og tricktræning med heste, vil til sin clinic i arenaen under Hillerød Horse Show medbringe to af sine showheste. Sammen med dem viser hun, hvordan man kan indlære tricks fra jorden og derefter overføre dem til ridningen.

Se, hvordan hun lærer hestene at gå spanske skridt og neje, først fra jorden og derefter under rytter. “Jeg har altid været fascineret af, hvor fine og lette signaler man kan bruge i omgangen med og træningen af hestene, og hvor samarbejdsvillige hestene er, hvis vi gør træningen interessant for dem”, fortæller Charmaine.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

27.

Charmaine med mange forskellige heste

Foto Katja Jensen

Se, hvordan hun lærer hestene at gå spanske skridt og neje, først fra jorden og derefter under rytter. Charmaine træner overalt

Foto Erik Kunddahl

28. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

TILBUD PÅ FREDDY WR UP RIDEBUKSER Leo fra Nøddegården og Smilla Beyer

KVALITETS RIDETØJ OG RIDEUDSTYR

Park Hall Rideudstyr

SUPER RABAT PÅ EQUESTRIAN STOCKHOLM

Eysteinn fra Elmehøj og Ditte Vang Pedersen

www.arius.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

29.

HILLERØD HORSE SHOW PÅ STAND NR. A5 KAN DU MØDE EQUIPAGEFYS

ØSTERGAARD TRAILERCENTER

RIDERS LOGBOOK

SKYDSBJERG HORSE TRUCKS

ISLANDSK HEST

DANSK HESTE FORSIKRING

DIG OG HUND

BUNDGAARD BYG

KOM OG SE, HVAD VI HVER ISÆR KAN HJÆLPE DIG MED... VI SES ! 30. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

31.

Heste der lever her er født til at være nøjsomme 32. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

DIN ISLANDSKE HESTS FORDØJELSESSYSTEM:

SÅDAN UNDGÅR DU AT DEN FÅR

MAVEPROBLEMER Hø eller wrap af god kvalitet

Advertorial Foto: Privat

SKE D N ISLA ESTE T H MED DEØ IL J ER LEV RSKE MND A A L B Å IS P

God kvalitet betyder ikke, at det behøver være meget energirigt. En islandsk hest, som ikke dagligt bliver motioneret, skal have et grovfoder med lavt sukker- og energiindhold. Ellers kan det resultere i, at den får for meget huld. Hestens alder og arbejdsmængde skal tages i betragtning ved fodring. Heste, som vokser, har brug for mere energi og protein end ældre heste. Heste, som arbejder meget, skal have et mere energirigt foder end de heste, som arbejder lidt. Islænderen, en hest af koldblodsrace

Den islandske hest Den islandske hests oprindelse er fra et land, hvor klimaet er koldt og fodersituationen til tider er knap. Dette har gjort, at hestens fordøjelsessystem har tilpasset sig det barske miljø på Island. De udfordrende situationer har den islandske hest levet med igennem flere hundrede år. Hvilket også betyder, at den har udviklet en evne til at kunne klare sig på mindre energi end mange andre heste. Den er det man kan kalde for nøjsom, men det betyder ikke, at den kan leve på en sten. Den skal have, ligesom alle andre heste tilgang til grovfoder (hø eller wrap) af god kvalitet flere gange per dag, og dette skal suppleres med vitaminer og mineraler, samt kraftfoder, hvis hesten har brug for det.

Forskningsstudier har vist, at den Islandske hest er en af de racer, som indgår i risikogruppen for at blive forfangen. Dette er vigtigt at have med, når man fodrer sin islandske hest. Til trods for, at den Islandske hest på mange måder er en robust hest, så skal man huske på, at deres Islandske oprindelse gør, at fordøjelsessystemet er følsomt. Særligt overfor energirigt foder og pludselige foderændringer. Islandske heste kan få maveproblemer præcis, som andre heste. ”Den bedste medicin, der vil gøre noget godt for din hests velvære – er at du lærer, hvordan hestens mave- og tarmsystem fungerer!”

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

33.

Hvis der er noget spiseligt nede under sneen, skal en islænder nok finde det..

Tarmsystemet - et af hestens vigtigste organer Hestens tarmsystem er hjem for milliarder af mikroorganismer, dvs. svampe, protister (organismer med en cellekerne) og gode bakterier. Særlig de gode bakterier er vigtige, da hesten har brug for disse for at kunne fordøje den føde, som den indtager i form af græs (cellulose) og derfra får hesten energi. Hestes sammensætning af mikroorganismer i tarmen, er individuel og ændres afhængig af, hvad hesten indtager af foder og forskellige udfordringer som hesten udsættes for. En foderplan med meget stivelse gør tarmens miljø surt, og så trives de gode bakterier ikke. Dette kan resultere i, at de dårlige bakterier øges i antal, og dermed begynder at udkonkurrere de gode bakterier. Som i sin tur kan resultere i gasdannelse og tarmproblemer.

Det er vigtigt at pleje de gode bakterier i hestens tarm. Bakterierne har vigtige opgaver så som:

l Fordøje foderet som hesten indtager l Bekæmpe dårlige bakterier l Holde tarmslimhinden intakt l Producere vitaminer l Opretholde et velfungerende immunforsvar ”Ingen hov, ingen hest”- Det samme gælder for hestens tarmsystem Tarmsystemet har nærmest indflydelse på hele hestens funktion og velvære. Ved at lære dig om, hvordan fordøjelsessystemet fungerer og hvordan du plejer hestens tarm samtidigt med at du sørger for gode forhold for mikroorganismerne som bor der, så kan du forebygge problemer. Du sikrer også, at hesten får fuld udnyttelse af det foder samt vitaminer og mineraler, som du giver den.

"Særlig de gode bakterier er vigtige, da hesten har brug for disse for at kunne fordøje den føde, som den indtager i form af græs (cellulose) og derfra får hesten energi" 34. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

Ved at pleje hestens tarmsystem får du en hest som:

l optager næring fra det foder, som den får

l producerer vigtige vitaminer i kroppen

l kan præstere ordentligt l har en hovkvalitet, som er i orden l har en pels og man, som ser godt ud l bedre kan opretholde et godt velvære

l bedre kan modstå hudproblemer Balance i mikrobiotaen (tarmflora) Dyrlæge og foderrådgivere taler tit om, at hestens mikrobiota (tarmflora) skal være i balance. Det betyder, at hesten skal have flere af de gode bakterierne end de dårlige. Således, at de gode bakterier kan blive ved med at holde de uønskede bakterier nede i antal. Når mikrobiotaen kommer ud af balance – dvs. de dårlige bakterier bliver for mange, så er det, at hesten kan vise dette med tynd mave.

Højkvalitetshø uden støv og svampesporer er et godt fiberholdigt grovfoder

Hvad er årsager til, at hestens mikrobiota kommer ud af balance? Der er mange forskellige årsager til, at hestens mikrobiota kommer ud af balance, her nævnes nogle af de mest almindelige årsager: Foderskift, hvor hesten om foråret bliver lukket på græs eller i efteråret kommer ind på stald med nyt grovfoder, samt når hesten for hurtigt bliver introduceret til en ny type af kraftfoder. Sand og jord i tarmen, ødelægger tarmslimhinden, hvor de gode bakterierne har deres hjem. Ormangreb, og efterfølgende ormekur er hårdt for de gode bakterierne og ændrer deres livsbetingelser i tarmen. Medicinsk behandling kan påvirke tarmfloraen negativt, hvor antibiotika er en af de mediciner, der forstyrrer tarmfloraens balance.

Stress, er også en faktor som har stor indflydelse på sammensætning af mikroorganismer. I forskning hos dyr har man set stress som opkommet ved miljøskift, påvirker sammensætningen af tarmbakterier negativt (O’Mahony et al. 2008). Indtag af dårligt foder, dvs. hø og wrap, som indeholder støv og svampesporer kan have stor påvirkning på tarmens miljø og de gode bakterier. Til sidst så skal det nævnes, hvor vigtigt det er, at hesten ikke har beskidt vand. I vand kan mange dårlige bakterier samles, og hesten drikker helst ikke beskidt vand, dehydrering og de dårlige bakterierne i vandet vil påvirke hestens mikrobiota, hvis hesten ikke har tilgang til rent vand. Sådan plejer du hestens tarmsystem Fundamentet, som en sund tarm bygger på er, at hesten får ordentligt med fibre i form af grovfoder (hø/wrap) tildelt i løbet af hele døgnet, og at grovfoderet er af god kvalitet. Om foråret skal hesten langsomt græsses ind således, at de gode bakterierne kan vænne sig til det nye foder (græs) dette gælder også om efteråret, når hesten skal vænnes til at spise hø eller wrap igen.

Dvs. at foderskift skal gøres gradvis, så du ikke giver de gode bakterierne en slem overraskelse. Rens jævnligt hestens tarme for sand. En kur en gang om måneden i 7 dage er optimal for at arbejde forebyggende mod sand i tarmen. Loppefrøskaller kan have en udtørrende effekt på tarmcellerne, hvorfor en daglig tildeling af loppefrøskaller ikke kan anbefales. Har din hest problemer med sand i tarmen, så konsulter din dyrlæge om dosering. Undersøg hesten for orm. Hav som vane at tage en gødningsprøve på hesten både i foråret og efteråret, glem ikke at få den undersøgt for bændel- og blodorm.

IGER T G I V KTE PUNR HESTDENOSG

FO DHE ENDE SUNEFIND B VEL

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

35.

Selv en nøjsom hest har godt af højkvalitets foder

Pleje hestens tænder. Hestens fordøjelsessystem starter med tænderne. Hvis hesten ikke kan tygge sit foder ordentligt, så produceres ikke den mængde spyt, som skal til for at fordøjelsesprocessen skal fungere optimalt. Sørg derfor for at få hestens tænder undersøgt minimum en gang om året.

"Derudover er planlægning vigtig således at stress-situationen for hesten bliver så skånsom som muligt"

Tilfør mælkesyrebakterier (gode bakterier) til hestens foder. Da den islandske hest levede frit, spiste den en varieret kost af græs og forskellige planter og fik derigennem mælkesyrebakterier via den naturlige vej.

støtte tarmsystemet med gode fibre og mælkesyrebakterier.

Vores måde at holde hest på, medfører en begrænset variation af friske planter til hesten en stor del af året hvilket resulterer i et begrænset indtag af mælkesyrebakterier. Ved at tilføre mælkesyrebakterier til hestens foder understøtter du antallet af gode bakterier i tarmen. Hjælp hesten ved stressede situationer. Transport, miljøskifte, konkurrencer samt hård træning er situationer, hvor du skal være ekstra opmærksom på at under-

Meld dig til Godebakteriers informations e-mail hvis du ønsker mere information, baseret på forskning, om hvordan du kan opretholde et godt velvære hos din islandske hest.

36. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

Derudover er planlægning vigtig således at stress-situationen for hesten bliver så skånsom som muligt.

https://www.godebakterier.dk/informationsbrev

MØD OS PÅ HILLERØD HORSE SHOW 12. - 14. NOVEMBER

VI BYGGER TIL HEST OG RYTTER

Vi bygger til hestefolket over hele landet. Med mere end 30 års erfaring i byggeri af ridehaller og stalde, er det os, du skal tale med, hvis du har byggeplaner. Se mere på bundgaardbyg.dk eller kontakt os, hvis du vil have gode byggeråd på 86 52 56 44.

BUNDGAARD BYG STØTTER RIDESPORTEN

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

37.

FORBINDELSEN TIL HESTEN BEHØVER IKKE GÅ

GENNEM TØJLEN Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

Carrie Lyons Brandt, 29, er en talentfuld ung konkurrencerytter og træner uddannet fra Hólar University og bosiddende i USA. Da Carrie startede med at træne frihedsdressur for kun 3 år siden, havde hun aldrig forestillet sig, hvor stor positiv betydning det ville få for hendes ridekarriere. I dag ved hun, at hun ikke giver køb på noget ved også at dyrke andre discipliner. Det var lidt en tilfældighed at Carrie kom i gang med frihedsdressur i starten af 2019, fortæller hun.

”Man giver ikke køb på noget ved også at dyrke andre discipliner”

-Jeg tror egentlig bare, at jeg var blevet lidt træt af at ride de samme ovalbane-discipliner. Selvom det altid er givende at træne op imod stævnerne og ride kåringsheste, så var jeg nok nået til et sted, hvor jeg godt kunne bruge andet inspiration til at bevare glæden i sporten. Carrie fortæller, at den store kanon indenfor frihedsdressur, australske Dan James, holder til ganske tæt på hendes stald. Han har bosat sig i Kentucky, USA, hvor der i forvejen er en stor hesteindustri for år tilbage. -Jeg startede med at tage nogle timer hos Dan, måske mest for sjov. Det var ikke let i starten, men han er virkelig dygtig, og da vi først begyndte at få hul igennem, var der pludselig, så meget der gav mening i hele kommunikationen, husker hun tilbage. Det er forbindelsen mellem hest og ejer, som skal være super-elegant. Det fine ved frihedsdressur er at hesten arbejder med dig af lyst og humør. Det er sjovt og motiverende at arbejde med frihedsdressur, og jeg synes bestemt ikke at man afstår noget ved også at dyrke andre discipliner.

38. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

I dag kunne Carrie slet ikke forestille sig et rideliv uden denne dimension. Hun bruger det i alt arbejdet med hestene og høster frugterne, når hun træner frem mod stævner. Der går ikke noget tabt ved at man også bruger sin heste til noget helt andet end ovalbanediscipliner, mener hun, og pointerer, at i frihedsdressur bruger hesten meget hjernen. Ifølge Carrie, er dette noget som i den grad har styrket alle hendes rideelever. Der er også nogle enkelte heste som af den ene eller anden årsag ikke kan rides i konkurrence længere, men kan fungere fint i frihedsdressur. Så bliver hesten brugt - og langt de fleste heste elsker det. -Det er en hel ny verden som har åbnet sig. Jeg tror ikke man skal være så bange for at træde lidt udenfor sine vante rammer og søge inspiration.

Det er sjovt, udfordrende og virkelig inspirerende at arbejde med frihedsdressur eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

39.

I 2019 begyndte Carrie at tage timer hos australske Dan James.

I dag konkurrerer Carrie i frihedsdressur med flere heste på samme tid

40. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

I dag kunne Carrie slet ikke forestille sig et rideliv uden frihedsdressur

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

41.

Hestene gør villigt det, Carrie beder dem om

RRIE A C E BÅD ENE

ST E H OG D TIL AT U SER RE SIG O M T GOD

42. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

bacxitium.com

re d y t De unimm ar v fors MØD OS TIL HILLERØD HORSE SHOW

PÅ STAND M9

Muk er en udfordring for de fleste hesteejere. Prøv Bacxitium® - et nyt alternativ der efterligner dyrets eget immunforsvar til bekæmpelse af skadelige bakterier, virus og svampeinfektioner. Effektiv mod muk, sur stråle, hudinfektioner og sår. Se mere på bacxitium.com og få direkte levering. Bacxitium® er en ny og innovativ sår- og hudpleje serie til alle dyr og til alle sår/ hudtyper. Bekæmper skadelige bakterier, vira og svampeinfektioner ved at efterligne dyrets eget immumforsvar og hermed understøtte den naturlige helingsproces. Lemedco ApS, Hjortevænget 602, 2980 Kokkedal, info@bacxitium.com

76. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

Bacxitium Sikrer bedre dyrepleje

Desinficerende

Sår- og hudpleje

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

43.

NYRESLAG ELLER PSSM? KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE..

Af Shaila Ann Sigsgaard

Værd at vide om PSSM1 og 2

Foto: Privat

INTRO: Nyreslag eller PSSM1 og 2 forekommer hos stort set alle hesteracer dog med langt overvejende hyppighed hos Quarter-heste og Varmblodsheste. Der er lavet flere studier som viser, at også islandske heste rammes af PSSM2 - og derfor har vi valgt at få udbredt kendskabet til dette, som ikke er særlig velkendt indenfor vores kredse. Da PSSM2 netop ikke er så hyppig indenfor vores race, er det, ifølge mange eksperter på området, ikke det første vi skal have på radaren ved fx nedsat præstation eller manglende muskulatur på overlinjen. Her kan du læse om PSSM1 og 2 generelt:

Hesten står naglet til stedet, kampsveder, sitrer og er uvillig til at gå fremad. Hvis din første tanke er nyreslag, er du sandsynligvis på rette kurs. Der er imidlertid sket kæmpe fremskridt i forståelsen af hestens muskelsygdomme siden påskesyge og mandagssyge var referenceramme for en (arbejds-)hest i marken med nyreslag. Takket være verdens førende forsker i muskelsygdomme, canadiske Stephanie Valberg fra Michigan State University i USA, kan vi i dag redefinere og kategorisere betegnelsen nyreslag langt mere præcist. Overordnet findes der indenfor hestens muskelsygdomme alt lige fra de bevægelses-, ernærings-, infektiøse-, og forgiftningsmæssige mekanismer til kredsløbs- og immunmedierede årsager. Ordet myopati betyder blot sygdom, der primært skader musklerne. ”Nyreslag” er derfor en bred samlebetegnelse for en vifte af rimeligt ens kliniske symptomer lidt ligesom med kolik - uden sammenligning ellers. Typiske symptomer er blandt andet muskelstivhed, svedudbrud, forhøjet kredsløb, uvillighed til at gå fremad og hårde muskler henover ryg og bagpart. Der kan også være helt milde symptomer som nedsat præstation og træthed efter træning. Men disse tegn kan have mange forskellige årsager.

44. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

dag ved vi, at der findes muskellidelser, som oftest er racespecifikke og ikke længere passer ind i samlebetegnelsen ”nyreslag”. Vi skal i artiklen her primært koncentrere os om kategorien bevægelsesbetinget rhabdomyolyse (exertional rhabdomyolysis - ER), herunder PSSM (polysaccharide storage myopathy) type 1 og 2. Meget ofte er der en tendens til at anvende ”nyreslag” om alle typer muskellidelser. I gamle dage vidste man kun, at nyreslags-symptomer ofte viste sig efter meget hårdt arbejde ovenpå en periode med af hvile, som for eksempel en lang weekend eller en ferie. Heraf kommer navnene ”mandagssyge” og ”påskesyge”. Så nyreslag, som frem til 70’ og 80’erne blev anset som en enkelt sygdom med umiddelbart ens symptomer, er i dag anerkendt som en gruppe af lidelser med mange forskellige årsager. Men sammenhængen er først blevet kortlagt gennemgribende indenfor de sidste årtier, selvom der dog stadig er mange elementer vi ikke forstår, ifølge forsker Stephanie Valberg.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

45.

Ifølge vores nuværende viden bør man, ifølge Valberg, kun bruge udtrykket nyreslag om specifikke muskellidelser, hvor ødelagt muskelvævsvæske lækker ud i blodbanen. Herunder hører ER, som kan underopdeles i sporadisk ER og tilbagevendende (recurrent) ER, også kaldet RER, samt sygdommen polysaccharide storage myopathy (PSSM). For alle disse gælder det, at der skal være forhøjet koncentration af muskelenzymerne CK og AST i en blodprøve, før heste er ægte nyreslagsheste. Se mere nedenfor. Hvad er PSSM1 og PSSM2 - og hvad er forskellen? PSSM type 1 og 2 heste har kun det til fælles, at de alle har et unaturligt højt indhold af sukker (glykogen) lagret i deres muskler, som de har svært ved at nedbryde igen. Først og fremmest optager muskelcellerne glukose fra blodet for at lagre energi. Men celler, som bruger meget energi, lagrer det overskydende glukose i form af glykogen i cellerne til senere.

Dette kan være smart nok som backup, men overskydende glykogen kan være skadeligt, da det ikke kan nedbrydes af muskelcellerne. Det er dette misforhold, der forårsager symptomer på nyreslag hos heste. Men herfra hører fællestrækkene mellem de to typer op. Det skyldes overordnet at PSSM1 betegnes som en sygdom i modsætning til PSSM2, som igen er en samlebetegnelse for en række muskellidelser. Ved PSSM1 er der tale om en mutation i genet, der producerer et overaktivt enzym glykogen-syntase (GYS1), som er ansvarligt for dannelse af glykogen. Mutationen medfører så, at PSSM1-muskelcellerne bliver overaktive glykogenproducenter uden at de kan forbrænde det under træning, hvilket resulterer i et energiunderskud. Uden tilstrækkelig energi kan musklerne trække sig sammen, men ikke slappe af, hvilket fører til stivhed, smerte, svedtendens og beskadigelse af muskelceller - alt sammen typiske tegn på nyreslag. Dette kan virke ironisk, da disse sygdomme især ses hos heste med store mængder ophobet sukker, så de har masser af oplagret energi i musklerne, men de er ikke i stand til at udnytte det. Man ved dog ikke, hvorfor for meget sukker forårsager nyreslag.

46. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

En teori er, ifølge Valberg, at store mængder oplagret glykogen gør at muskelcellerne tror, at de ikke behøver at forbrænde energi. PSSM1 er arveligt, og arvegangen er, hvad man kalder autosomal dominant, hvilket betyder at der kun behøves én kopi af mutationen, for at sygdommen kommer til udtryk. Desuden betyder den dominante nedarvning, at der for en bærer af sygdommen er 50% risiko for at afkom også kan få sygdommen - også selvom man krydser med en negativ partner. Man kan anvende en muskelbiopsi til at teste for PSSM1, men det er ikke altid at man 100% kan stille en diagnose uden også at anvende en genetisk test. Den DNAtest, man anvender i dag til PSSM1 heste, er 100% valideret. Hvilke racer har PSSM1? Forskning viser, at 20 forskellige hesteracer har GYS1-mutationen. Især de tungere køreracer som fx Belgiere står for en høj andel mellem 30-60%, men oftest uden at udvise symptomer på nyreslag. Her ligger tilstanden således oftest i baggrunden uden at forstyrre.

DIN NYE HESTETRANSPORTER OG TRAILER

HORSETRUCKS.DK 61 46 67 12

MØD OS TIL HILLERØD HORSE SHOW PÅ STAND A5 / A6 / U3

BEDST TIL HEST KOM GODT OG TRYGT AFSTED, HVER GANG

Skydsbjerg Horsetrucks er importør og forhandler af hestetransportere fra Nuyts Horsetrucks i Holland og hestetrailere fra Mustang. Nuyts Horsetrucks og Mustang er kendetegnet ved kvalitet og stil uden at gå på kompromis med sikkerhed

Skydsbjerg A4 annonce.indd 2

14/04/2021 11.12

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

47.

7-10% af alle quarter heste har PSSM1, men her er det de såkaldte ”muskelsatte” quarter heste, som står for størstedelen. PSSM1 hos quarter heste er nok blandt de mest udbredte og mest dramatiske med hensyn til de symptomer de udviser. Hvis en quarter hest tester negativ for GYS1-genet, vil det give mening at afprøve en foder/ træningsplan først og dernæst undersøge en muskelbiopsi for eventuel PSSM2, anbefaler Valberg. Valbergs studier viser at 75% af alle quarter heste med klinisk PSSM1 ikke får symptomer igen, hvis de kommer på en nøje tilrettelagt foder- og træningsplan. Hos arabere, fx distanceheste og araberblandinger derimod findes der stort set ikke PSSM1. PSSM2

i dag markedsfører disse som pålidelige - og man ved derfor ikke, om der er en arvelig komponent. Type 2 er et symptom-kompleks af muskellidelser, hvor ophobning af sukker i musklerne spiller en rolle, men hvor man altså ikke kender årsagssammenhængen endnu. Man kan sammenligne det med samlebetegnelserne diarre eller kolik, som også dækker over symptomer forårsaget af en vifte af underliggende tilstande. Uregelmæssige gangarter, ømme muskler, stiv og øm ryg, muskelatrofi og nedsat præstation er alle blandt de kliniske tegn hos PSSM2 heste, hvilket adskiller sig noget fra den klassiske nyreslagshest, der udviser stivhed, sved og muskelsitren. PSSM2-hestene er typisk ”bare” uvillige i træningen.

I modsætning til PSSM1, regnes PSSM2 altså ikke for en specifik sygdom. Mens type 1 PSSM skyldes en mutation på GYS1-genet, ser PSSM type 2 ud til at have forskelige årsager afhængig af race.

Varmblodsheste med PSSM, diagnosticeret via biopsi på baggrund af kliniske symptomer, har en langt overvejende sandsynlighed for at høre under kategorien PSSM2. Andre racer, som også typisk har PSSM2, er Friesere og Islandske heste.

Der findes i dag ikke nogen validerede genetiske DNA-tests til påvisning af PSSM2, på trods af at flere laboratorier

PSSM2 kan kun påvises ved hjælp af en muskelbiopsi, hvor man netop kigger på muskelvævet. Her kan man påvise

48. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

ophobning af glykogen i musklerne. Muskelbiopsien udtages fra hestens bagpart og ”lunsen” undersøges under mikroskop. Hos PSSM2-heste ser man små klumper af normalt udseende glykogen uden det kan forbrændes. Der er derudover også afvigelser i farvningen for glykogen på muskelbiopsi, men uden skade på muskelvæv, hvilket kan tyde på, at der er forskellige underliggende årsager, påpeger Valberg. Det ser altså ud til at det kan være flere årsager afhængigt af hesterace. Valberg har for nyligt beskrevet en ny lidelse, myofibrillær myopati (MFM), som blandt andet er beskrevet hos arabiske distance heste. Arabiske heste med MFM vil oftest udvise nyreslag i slutningen af fx distanceridt med stivhed, halthed og mørk urin. Her fandt de efter lang tids efterforskning ødelagte muskelfibre ved brug af elektronmikroskopi.

SES VI PÅ STANDEN i Arenaen d. 12-14/11?

Kom og prøv vores high support sports bh´er fra Q-Linn sportslingerie

Slut med skulder-, ryg- og nakkegener og flere bh´er på én gang. 55 størrelser. Fra B til I skål og 65 cm til 100 cm i omkreds.

Ny RIDE Bh? Prøv dem og få

Også messetilbud på bl.a...

1:1 vejledning af Tina på

messen og find din favorit - eller bestil online.

Den bedste læderpleje fra Albion

Skønne designertasker limited edition fra Albion EFFEKT læderbalsam og Care & Clean spray

SHOP JULEGAVER MED FRI FRAGT benyt RABATKODEN mgi-jul gælder alle webshop-ordrer over 500 kr. t.o.m. 24/12-21

Sadelmagerjanguldborg.dk

RIDNING

JAGT

LIVSSTIL

Sadelmageri og webshop med luksus til din passion eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

49.

Umiddelbart kan det virke som om MFM-heste er mindre påvirkede af deres nyreslag, selvom de stadig har forhøjede CK-værdier. En del heste med MFM har ringe muskelsætning og er uvillige i træning, men deres CK og AST er ofte normale. Desuden har muskelbiopsier fra varmblodsheste med kliniske tegn på PSSM2 afsløret en stor andel med myofibrillær myopati (MFM) i stedet. Man kan derfor sige, at man med MFM nu har beskrevet endnu en af de sandsynligvis mange sygdomme, der udgør PSSM2. Flere sådanne sygdomme vil utvivlsomt blive beskrevet fremover.

Foder, træning, miljø og biologisk variation og en lang række andre gener, kan alle påvirke om PSSM1 manifesterer sig klinisk i en hest. Der er altså flere faktorer, der kan påvirke udviklingen af PSSM1 - udover den genetiske mutation. Man bør først og fremmest kigge på, om hesten eller hesteracen er disponeret for PSSM1. Som tidligere nævnt har arabere, fuldblodsheste og travheste fx stort set ikke PSSM1. Den genetiske test er baseret på en blod-eller hårrodsprøve.

Sammenhæng mellem gener og udvikling af sygdom er tricky – skal man DNA teste?

Visse laboratorier tilbyder i dag genetiske tests for PSSM2, hvilket er årsag til nogen forvirring. Valberg og kollegaer har undersøgt forekomsten af de genetiske varianter, som der testes for i disse tests. De undersøgte en stor en database bestående af diagnosticerede cases og raske kontroller og fandt ikke nogen som helst sammenhæng mellem test-resultaterne og forekomst af PSSM2. 2 ud 3 tre heste med PSSM2 eller MFM testede negativt, mens de raske heste hyppigt testede positivt. Endelig gennemsøgte de arvemasse fra 205 forskellige heste af forskellige type

Som tidligere beskrevet er det langt fra alle heste med GYS1-mutationen, som udvikler PSSM1. Der er derfor mange hesteracer der har gener, som er kædet sammen med PSSM1 uden nødvendigvis at udvikle sygdom, hvorfor en genetisk test ikke altid nødvendigvis er det bedste sted at starte, hvis man har mistanke om, at ens hest har PSSM1. Det er heller ikke alle diagnosticerede PSSM-heste, der har GYS1-mutationen.

Virker de kommercielle tests for PSSM2?

50. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

og race - inklusive przewalski-heste og 5500 år gamle arkæologiske fund - og fandt at positive test-resultater var helt normalt forekommende blandt disse. Forskernes konklusion er slet og ret at disse kommercielt tilgængelige tests for PSSM2 er værdiløse. Hvor udbredt er problemet i DK? Louise Husted, dyrlæge og diplomate i intern medicin på Højgaard Hestehospital ser ikke problemet som meget udbredt i Danmark: ”Jeg støder ikke på mange nyreslagspatienter i det hele taget. Jeg er fuld tid på hospitalet, så det ser nok lidt anderledes ud i vores praksis-afdeling, men det er nok maksimalt 15-20 heste årligt. Heraf ser jeg nok 5 af dem til intensiv behandling på hospitalet med væskebehandling mv., og her tager jeg ofte snakken om mulig bagvedliggende muskelsygdom som PSSM.” Louise Husted vælger kun at teste for PSSM type 1 ved quarter heste og koldblods-racerne, mens undersøgelse for PSSM type 2 ved muskelbiopsi, anbefales til varmblods- og andre racer.

”Jeg har haft mistanken hos både Islandske- og Varmblodheste. Jeg har også talt med nogle af de ejere af heste, der har staldkrampe - også kaldet ”shivers” på engelsk - om mulighed for tilstedeværelsen af PSSM.” Vi kender til en del specifikke muskellidelser allerede, men der forskes meget, og der er en del heste, der har PSSM-lignende symptomer, men tester negativt på muskelbiopsierne for PSSM. Disse kan have andre forandringer i muskelvævet, som ikke er klart defineret som en specifik sygdom endnu, så jo flere muskelbiopsier, der bliver undersøgt fra disse heste, jo klogere bliver vi på de forandringer, der ikke falder i de klassiske PSSM type 1 og 2. Hvilke racer er de mest udsatte? Alle racer: ER (exertional rhabdomyolysis) nyreslag som følge af overanstrengelse. Dehydrering, elektrolyt-underskud. Varmblodsheste mfl. (Hannoveraner, Hollandsk varmblod, Dansk varmblod, Islandske heste, Friesere, Holstener, Oldenborger, Trakehner mv.: Primært PSSM2. Ofte er CK og AST-værdier normale. Hvis forhøjet, test for GYS1.

Foder/træningsplan. Muskelbiopsi, hvis ingen forbedring. Trækheste-racer: 75% af Belgiere har PSSM1. CK og AST-værdier forhøjet. GYS1 test først, herefter muskelbiopsi, hvis negativ. Quarter heste herunder Appaloosa og Paint-heste mv. PSSM1 er mest hyppig her. PSSM2 og RER i sjældnere tilfælde. CK og AST-værdier forhøjet. GYS1 test først, herefter foder/træningsplan og eller muskelbiopsi, hvis negativ. Arabere og araber-kryds, distanceheste: primært PSSM2, RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) og myofibrillær myopati. CK og AST-værdier forhøjet. Foder/træningsplan først. Muskelbiopsi, hvis der ikke er forbedring. Fuldblodsheste: RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) er mest hyppig her. Calcium-ophobning i muskelceller, når de trækker sig sammen. PSSM1 findes ikke og PSSM2 er meget sjælden hos fuldblodsheste. CK og AST-værdier forhøjet. Travheste: RER er mest hyppig her. PSSM2 i sjældnere tilfælde. CK og ASTværdier er ofte forhøjet.

Hvordan skelner man så imellem nyreslag og andre typer af myopatier? Det kan man via en blodprøve, og det er KUN heste med forhøjet kreatin kinase (CK) og aminotransferase (AST), der bør komme under betegnelsen nyreslag. Hvad kan jeg gøre som hesteejer eller avler? Kort og godt: Bevægelse og foderplan virker i langt de fleste tilfælde for både PSSM1 og 2. Heste med PSSM skal generelt ikke holde fri, men have masser af regelmæssig motion. Har man en korrekt diagnose, er det dog langt nemmere at hjælpe berørte heste med det rette management. Da det er multi-faktorielle lidelser, vil anbefalingen være den samme som til heste med livsstilsygdomme. Valberg har blandt andet været med til at udvikle trænings- og foderplaner med en af verdens førende heste-ernæringseksperter, Joe Pagan fra Kentucky Equine Research. Langt størstedelen af varmblodsheste med symptomer på PSSM2 udviser bedring alene ved disse ændringer, ifølge Valberg.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

51.

Foderanbefalingerne er baseret på lav stivelse og sukker, men med fedt som energikilde, så PSSM-heste type 1 og 2 kan vende tilbage til ”normal.” Det vigtigste for heste med PSSM er en kombination af tilrettelagt foderplan og motion, ifølge Valberg, da fodring alene ikke kan fikse problemet. En sådan plan vil dog altid være afhængig de kliniske fund, huld og træningstilstand. Første skridt kan være restriktiv græsning fx med mundkurv, hvis græsset er frodigt, og så længe hesten ikke står med akut nyreslag, skal den gerne motioneres og endelig ikke få træningsfri, anbefaler Valberg. Men hvordan får man så hesten til at få forbrugt det ekstra ophobede glykogen? Det handler om at forsøge at ”narre” musklerne til at forbrænde det overskydende glykogen som brændstof til muskelcellerne i stedet for at det bliver oplagret – og anvende fedt som energikilde. Man kan inkludere disse foderråd:

-Hø med lavt stivelse- og sukkerindhold, helst under 12% i non-strukturelle kulhydrater, da det -minimerer insulinproduktion. -Introducer langsomt planteolie, hvis hesten er i arbejde – start med 50-100ml 1-2 gange dagligt -Vitaminer og mineraler -Evt. mundkurv

FAKTA Svedudbrud Forøget hjertefrekvens Muskesitren Uvillighed til at gå frem Hårde muskler henover lænd, ryg og kryds

FAKTA Stephanie Valberg, dyrlæge, ph.d., dipl. fra Michigan State University Valberg er verdens førende forsker i hestens muskelsygdomme.

Foto Sabina Svenningsson 52. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

”Jeg har haft mistanken hos både Islandske- og Varmblodheste. Jeg har også talt med nogle af de ejere af heste, der har staldkrampe - også kaldet ”shivers” på engelsk om mulighed for tilstedeværelsen af PSSM.” - Louise Husted, dyrlæge, Højgaard Hestehospital

DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING

HORSE-TRAINER SUN

HORSE-TRAINER WALK

HORSE-TRAINER RELAX

WIEGAARDEN.DK . SB . 138305

HORSE-TRAINER SPA

Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

53.

Cecilie med sin hest, Baldur 54. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

TO SØSTRE ÉN TANKE

TØLT KAN FÅ DERES HJERTER TIL AT BANKE

Af Helle Skram de Fries Foto: Camilla Brodam

Tvillingesøstrene Cecilie og Jessica Hou Geertsen mestrer begge at dyrke passionen for den islandske hest med at passe deres uddannelser. Kærligheden til heste har tvillingerne haft fra de var helt små, hvor farmor Vivian kørte dem til ridning. I dag er søstrene 21, og hestepassionen er intakt. -Det er meget vores farmors fortjeneste, fordi hun trofast kørte os til ridning, er de to søstre enige om. Både Cecilie og Jessica er dygtige konkurrenceryttere, der har klaret sig flot. Jessica Hou Geertsen blev i år Danmarksmester i 5-gang på hingsten Pristur og har også opnået elitepoint i 5-gang til seniorrytter. Kravet er 7.03 og Jessica red 7.17. Søster Cecilie red også DM i år og kom i en B-finale.

Så søstrene rider konkurrencer i de høje klasser, og har samtidig formået at passe deres uddannelser. Jessica læste HF enkeltfag og blev student og Danmarksmester i 5-gang samme sommer. Cecilie er halvvejs i sit studie og bliver færdig som sygeplejerske i 2023. -Jeg kan godt lide at ride stævner, men jeg går ikke så målrettet efter det som min søster, fortæller Cecilie – og forklarer videre: -Jeg havde også en pause på et år, hvor jeg spillede fodbold. Og en periode, hvor jeg syntes, det var sjovt at springe og lånte en stor hest. -Men så vendte jeg tilbage til islænderne. Dem kan man jo ikke sådan undvære, når man først har prøvet dem. Men jeg lærte meget grunddressur ved at ride store heste. Cecilie griner lidt ved tanken. Da Cecilie og Jessica var små konkurrerede de tit mod hinanden. -Vi skiftedes til at få første og andenpladser– og så kunne vi godt gå og stikke lidt til hinanden om, hvem der nu var bedst, husker Cecilie. I dag bruger de mere hinanden som sparringspartnere.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

55.

Cecilie på hesten Skuggi ved et stævne, hvor hun blev den mest vindende rytter

Cecilie bor stadig hjemme hos forældrene i Ansager, mens Jessica er flyttet hjemmefra og i dag arbejder i stalden og med træning af heste hos Rasmus Møller Jensen i Svenstrup. -Jeg har også i en periode hjulpet til hos Rasmus, og det kunne godt være en mulighed igen, når jeg er færdig med mit studie, mener Cecilie. Jessica er mere målrettet på at ville gøre arbejdet med heste til sin levevej. Hingsten Pristur, som hun blev Danmarksmester på denne sommer er nu solgt. 56. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

-Det har hele tiden været planen. Det er selvfølgelig lidt mærkeligt, når jeg har haft ham i to år, forklarer Jessica – og tilføjer: -Men jeg er glad for, han blev solgt til en ungrytter. Det er der, han kan skinne. Det har han gjort for mig, og nu kan han gøre det for en anden. Det er fint.

jessica på sin hest, Hingsten Pristur, som hun blev Danmarksmester på denne sommer. er nu solgt

Jessica har købt en ny lovende hest – en ung hingst Ari på 3 ½ år, som hun ejer sammen med Rasmus Møller Jensen. -Det er en Rasmus har avlet, og planen er at jeg skal ride på Ari, der er efter Abel fra Tyrevoldsdal. - Jeg vil dog gerne købe en mere som er klar til banerne, tilføjer Jessica, der leder efter en hest, hun kan ride stævner på, indtil Ari bliver klar. Cecilie har i øjeblikket tre heste, som står hjemme ved forældrene. -Jeg har en hoppe Svört på 11 år, som er min første selvkøbte islænder. Og så har jeg et føl efter hende, Síríus – en hingst på ét år. Og så har jeg en ny hest, Baldur, som er fra Tyskland, og er købt gennem Rasmus Møller Jensen. -Det er en vallak på seks år, men han har ikke prøvet så meget endnu. Han har været i træning hos Rasmus, og jeg faldt pladask for ham. -Det er noget med hans specielle farve og hans udstråling.

-Han har været i træning og kåringstræning – og stået stille i perioder. Gangartsmæssigt er han fin, men han tænker ikke nok frem til at blive kåret. -Så nu er han vallak, og det er jeg glad for. Når jeg ikke selv er hjemme, er det min mor, der trækker hestene ind, og så skal det være nogle, hun er tryg ved. Cecilie er absolut seriøs og engageret med sin ridning. -Jeg synes også, det er fedt at ride stævner og kan godt lide at konkurrere. Lige nu har jeg bare ikke så høje ambitioner som Jessica. Jeg skal lige være færdig med min uddannelse først. -Jeg rider 4.1 og T.1 og satser lidt på T.2 med min nye hest Baldur. Cecilie kan godt savne sin tvillingesøster, efter hun ikke længere bor hjemme. -Men vi har tæt kontakt, og Jessica hjælper mig med tekniske ting omkring min ridning. Hun er min lille underviser.

Søstrene støtter hinanden meget i deres hesteinteresse. -Og vi glæder os på hinandens vegne til stævner. Jeg er meget glad og stolt af min søster, pointerer Cecilie. Sådan vil det også være fremover. Og selv om Cecilie også koncentrerer sig om sin uddannelse, kan hun da godt drømme om at komme i top på stævnebanerne. -Skulle jeg på et tidspunkt blive tilbudt en plads på landsholdet, så siger jeg nok ikke nej, forklarer hun med et grin. Den tøltende islænder får stadig søstrenes hjerter til at banke. Takket være farmor Vivian, der fik tændt for hesteknappen hos sine børnebørn.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

57.

Jessica har sammen med Rasmus Møller købt en ny lovende hest – en ung hingst, Ari på 3 ½ år 58. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

BLACK

FRIDAY Hos Top Reiter Danmark d. 26. november 2021

GØR ET KUP HOS WWW.TOPREITERDANMARK.DK ELLER I BUTIKKEN

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

59.

En af de årsager til at mange fortsætter med at pine sig selv er også frygten for fordomme fra omverdenen 60. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

RIDEANGST Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

Ride-angst er et omsiggribende fænomen, som måske op imod 80% af alle ryttere har i dag- eller højt sandsynligt kommer til at opleve på et tidspunkt. Det er magtfuld følelse og en forførerisk størrelse, som vi skal prøve at lære at forstå. Følelsen er nemlig skadelig uanset, hvor den kommer fra. eMagasinet Islandsk Hest har taget en snak med certificeret coach Heidi Sahl Thomsen fra Rideangst.dk om det store og vanskelige emne. Her er nogle overordnede tanker om emnet ride-angst:

RM STE E

EG E

G ME O N M O S A FØL HVORD . T VED AR DE HE

DU H

RE SVÆ .. R E DE NYDE AT S

Heidi Sahl Thomsen er slet ikke i tvivl, om at vi skal grave dybere og længere tilbage i vores historie, når vi skal grave ind til begrebet rideangst. Hun har selv oplevet traumet tære på ridelysten - og har i dag besluttet sig for at hjælpe andre ryttere i samme situation. -Vi er bare i hesteverdenen opdraget til at være seje og præstere, og en del af den fejlfortælling er, at det ikke er ok at udvise svaghed. Dernæst så hersker, der en fejlkobling ”a la denne her leder-myte”, hvor vi skal vise hesten, at vi er stærke mentalt på facaden, forklarer Heidi og pointerer, at det meget handler om, at vi skal gå forrest som ledere for hesten. Noget som oftest også er rodfæstet helt fra barnelærdommen, at hvis vi er bange og stiger af hesten, så vil hesten huske det til næste gang. Hvis vi udviser svaghed overfor hesten, altså frygt, lærer vi hesten det forkerte, som vi så skal reparere efterfølgende.

-Men måske er vi snarere en dårlig leder for hesten, hvis vi i virkeligheden gør det stik modsatte af, hvad vi har lyst til, påpeger Heidi. Heste er knivskarpe til at aftyde alt kropsprog, og der er grundlæggende intet galt i, at hesten mærker at du nervøs, hvis du er det, mener Heidi og pointerer, at hun udmærket ved, at en del vil være uenig i dette. -Jeg vil faktisk meget hellere være fortaler for, at det er rigtigere at være autentisk i det du gør. Jeg tror ofte at det, heste reagerer på er miksede signaler -og ikke kun nervøsitet som er det, vi har en tendens til at måle på. Hvis du mærker en uindbudt hjertebanken over at skulle ride en stor bue udenom en stor larmende traktor, så hop bare ned af hesten. Det er helt ok, og ikke en svipser. De følelser, du har omkring situationen, er langt vigtigere end om du trækker hesten forbi, mener Heidi. -Det hele bliver jo på facaden, hvis vi er grund-angste indeni. Det er en bedragerisk illusion, at vi bliver mere robuste mentalt, hvis bare vi bliver ved med at hælde mere oven i af det samme som fremkalder nervøsitet. Det er derfor jeg anbefaler mine elever at arbejde inden for deres egen tryghedssfære. Det uddyber jeg lidt mere i det følgende.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

61.

Hvorfor opstår nervøsitet? Ifølge Heidi, er det et komplekst edderkoppespind af mange årsager, hvor hver lille hvide sytråd spiller en større eller mindre rolle for nervøsitet. -Mit nok vigtigste kardinalpunkt er, at du er god nok – og du er god nok - også selvom du er en nervøs rytter. Det bedste vi kan gøre for os selv, er at søge indsigt i det kontrolgreb som angsten har i os og prøve at forstå, HVORFOR vi ofte bare ”sætter os op på hesten igen”, selvom hjerne afspiller skrækfilm og vi egentlig ikke har lyst. -Hvis din hjerne overordnet vurderer, at du er i fare, afspiller den en skrækfilm om du vil det eller ej. Det vil den ofte blive ved med at gøre i uendelighed. Problemstillingen er, at vi søger at tale fornuft og logik med noget som er helt udenfor vores rækkevidde.

Derfor skal vi heller ikke bare op på hesten igen, mener Heidi, og lader forstå, at det ofte er det stik modsatte, der skal til i hendes optik. ”Op på hesten igen” er nok en af de mest misforståede klicheer, når vi skal søge at pille begrebet ride-angst fra hinanden. Der kan nemlig være deciderede fald-traumer, men ride-angst kan også opstå fra det næste sekund - uden forvarsel – og uden nogen indlysende årsag, pointerer Heidi. Vi er oppe imod virkelig obskure kræfter. Som førnævnt er det helt udenfor det, hvor vi selv bestemmer, forklarer Heidi alvorligt. Heidi lærer sine ride-angstelever at det helt ok at være i en kontrolleret situation og blive der. Hun vil gerne væk fra denne her ”udfordre dig selv, hvis du vil vokse”- fortælling. Mest fordi vi måske skal forstå, at når vi har rideangst, så er en udfordring mere en kattepine end noget vi potentielt udvikler os af. Ride-angst kvæler os, og som følge deraf har vi brug for at gøre noget helt andet med vores hest, end det vi gør, er Heidi’s overbevisning. -Du udvikler dig måske ikke, nej, men du vedligeholder dig faktisk der, hvor

62. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

du er tryg. Det vi vokser af, er jo successer og at gentagne gange blive bekræftet i de ting vi er gode til. Det er her modet får næring fra. Det kan kun blive et problem for dig, hvis du har drømme udenfor din egen definerede komfortzone, pointerer Heidi. Ifølge Heidi, er det altså bedre at arbejde for at styrke, det man er god til, så der altid er et ”helle”, stedet for konstant at gå og presse sig selv. Det er ofte federe end at føle, at man SKAL ride den skovtur, for ellers er man en ”dårlig rytter”, som andre ikke kan tage alvorligt. Hun forklarer, at man på den måde får større lyst til bare en dag selv at åbne leddet ind til skoven. Sandheden er, at har du ride-angst og pisker dig selv ud, så er det uærlig fiktion, man fortæller sig selv. Det føles som en enorm lettelse, hver gang du er vel tilbage på staldgangen og har sadlet af. Lige indtil næste gang du svinger sadlen op på hesten, så er det nøjagtig samme følelse igen. Samme historie, som netop ikke udvikler dig.

Islandsk Hest / Februar 2019

Side 18. - Islandsk Hest / Februar 2019

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

63.

-Du er ikke vokset af alle de ture, du har pint dig selv til at tage på, uddyber Heidi og mener, at man derimod har presset citronen. Det betyder, at du slider på din lyst til at udfordre dig selv, pointerer Heidi. For selvom du måske føler lettelse og stolthed over at have gennemført skovturen, går følelsen aldrig væk, før du gør noget helt andet. Det forbliver surt i surt. Flosklen om, at vi bliver hvad vi øver os på, kender du til hudløshed, siger Heidi, og lader forstå sandheden ofte er, at vi bliver lige så gode til anspændthed. -Hvis ikke vi lærer at forstå, at det er ok have ride-angst, så øver vi os bare på mere af det samme. Jeg oplever desværre tit at mange venter med at få hjælp, når der først er sket et fysisk traume. Det er alt for sent. Hvordan kommer man videre? Hvis din angst afholder dig fra at gøre, hvad du drømmer om, er det på tide at tage fat på dig selv - og ændre den følelse du har - og som førnævnt, så er vi nødt til at gøre noget andet end at arbejde udover grænsen. Før man erkender, at der er et problem, kan vi ikke gøre noget ved det, mener Heidi. At acceptere at man har en problemstilling er netop ikke at blive stående, men første skridt til at komme videre, pointerer Heidi samtidig med, at hun lader forstå, at hvad der skal til, er meget individuelt. Men overordnet kan man spørge sig selv, om man søger efter undskyldninger for sig selv, for at lave øvelser fra jorden, longere eller gå en tur med hesten i stedet for skovturen ud alene. Blæser det lidt for meget i dag? Måske er du allerede godt i gang med at øve dig på at blive god til anspændthed. Dernæst skal du kaste træningsplanen i skraldeposen og folde ambitionerne sammen og lægge ind i klædeskabet, anbefaler Heidi.

-Vi skal væk fra alle de her skal’er, som er lidt vores indre stemme-dæmon. Man skal sætte sig fri fra ”skal og burde”, råder Heidi. Hesten skal ikke galoppere, og du skal heller ikke følge en specifik træningsplan. Hvem siger det? Hesten er ligeglad. Du bilder dig måske ind, at det er en følelse, der får dig til at føle dig godt tilpas, når du har overkommet kattepinen og redet ud, men det er ikke en god situation for dig, når det er DIT hjerte, der galopperer, siger Heidi alvorligt. Man skal gå mere med, hvad der føles rigtigt. Giv den indre stemme et los og gør kun, hvad du har lyst til i momentet, pointerer Heidi. Det er vigtigt, at det er rart at tage ud til hesten. Men hvordan kommer man derhen?

Bedste tip: Rider du ofte, men føler først lettelse, når du er vel hjemme igen, så skal du ikke være bleg for at lave noget andet med din hest. Det skal nemlig opfylde dine behov, hver gang du tager ud til hesten. Det er vigtigt at vende tilbage til formålet om, hvad der giver dig noget særligt. Det skal være positivt, da det er herfra modet skal komme. Find på noget mere lystbetonet, anbefaler Heidi. Vær mere impulsiv. Dernæst er det essentielt at blive støttet i at få nogle nye gode vaner.

FAKTA Heidi Sahl Thomsen er certificeret coach hos rideangst.dk.

Pres fra omverden og dig selv En af de årsager til at mange fortsætter med at pine sig selv er også frygten for fordomme fra omverdenen, påpeger Heidi. Det kan gøre, at man ikke vil acceptere det. -Prisen ved at stå frem som nervøs rytter er, at man får en label på, a la ”nå, hun vil ikke med på turen for hun er nervøs.” Når ens staldkammerater kigger skævt til en, fordi man laver noget fra jorden igen, er det et ulideligt pres. For vi vil først og fremmest tages alvorligt og anses som dygtige ryttere. Og dygtig hænger skidt sammen med at man fx ikke tør ride ud i terrænet. Det er ofte det, der driver os til at fortsætte, forklarer Heidi. -Det er altid godt, når nogen stiller sig frem – og gør at flere tør, og det er heldigvis også ved at blive mere socialt accepteret at skille sig ud, og gøre som man selv har lyst, mener Heidi.

“Flosklen om, at vi bliver, hvad vi øver os på, kender du til hudløshed. Men virkeligheden er ofte, at vi bliver lige så gode til anspændthed.”

64. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

MØD OS TIL HILLERØD HORSE SHOW PÅ STAND A5

PRO MULTIMAX TIL 2 HESTE

EGET VÆRKSTED

Alt i service, reparationer, forsikringssager og reservedele.

NYHED

TEKNISK INFO Varenr.:

30.450

Mål udv. LxBxH: Mål indv. LxBxH: Materiale Tag/Front: Materiale sider: Egenvægt: Totalvæg standard:

503x229x272 cm 378x181x225 cm Glasfiber, se farver Aluminium Ca. 960 kg 2.600 kg

Østergaard TrailerCenter ApS, Østre Vindingevej 170, 4000 Roskilde Tlf. +45 2331 8384 • mail@oetc.dk • www.oetc.dk

STANDARDUDSTYR Aluminiums bund Pullman hjulophæng P2 Udtageligt skillerum Stor justbart saddelrum med stor adgangsdør og vindue Stor rytterdør med vindue 5 flotte glasfiberfarver Reservehjul Justerbar bomme Sidepuder

Indven Forseg 4x Vind Hoveds Udven AIRTEC Autom Multira Sparke

ü ü ü ü ü ü ü ü ü

EKSTRAUDSTYR MED VARENUMMER Ekstra opbindningsbøjle i rustfri stål Alu fælge 185/65R14 (max 2.500 kg) Reservehjul 185/65R14

Det nye Pullman 2 Performance system er konstrueret på et nyt chassis med eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021 meget lav læssehøjde - ca. 18 cm.

175 180 -

65.

Eks x L:

Bag

SPØR

EP Hej Dyrlæge, Jeg har 3 hopper på 6, 8 og 12 år som fik taget ormeprøver af opstaldningsstedet for et par uger siden. Jeg vidste faktisk ikke, at de havde taget disse prøver, og de havde også glemt at give mig besked om det. Så i mellemtiden havde jeg selv udtaget prøver og sendt afsted til et andet laboratium end opstaldningstedet, viste det sig.

Af Kristina Christensen Fotos: Privat

Mit spørgsmål er om det virkelig kan være rigtigt, at der er så stor forskel i variation? Opstaldningsstedets prøvesvar viste: 150, 500, 1100 EPG for de tre heste, mens ”mine” viste 1350, 700, og 0 i samme rækkefølge. Vh Lise K. Petersen, Allerød.

KANOLE MAN ST

PÅ EPG ? PRØVER

66. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

RG OS

SPØRG FAG EKSPERTEN

OM NOGET

EPG PRØVER ER DE PÅLIDELIGE?

Hej Lise, Variationen af gentagne EPG (eggs per gram)-tællinger på samme prøve er noget vi har undersøgt meget grundigt i mit laboratorie. Vi ser normalt en vis variation, men jeg vil understrege at de resultater du beskriver, falder uden for den normale variation mellem gentagne ægtællinger fra samme hest. Vi har blandt andet undersøgt variationen mellem prøver udtaget på forskellige tidspunkter i løbet af dagen, samt variationen mellem gentagne prøver udtaget og analyseret over fem dage. Her fandt vi at der faktisk ikke var nogen nævneværdig yderligere variation mellem forskellige tidspunkter og dage. Dette betyder dog ikke at to prøver udtaget og aflæst på to forskellige tidspunkter vil give identiske svar. To forskellige prøvesvar vil med stor sandsynlighed være forskellige, men disse forskelle skyldes bare ikke de forskellige tidspunkter for prøveudtagelse. Alt afhængigt af hvilken teknik, der er brugt, ser vi variationer på omkring 20% for de gode og veludførte metoder, mens vi ved andre metoder ser variationer på op mod 75% og nogen gange endnu højere. Ved en variation på 75%, kan resultatet for en given hest være for eksempel 500 EPG ved den ene tælling og 875 i

den næste, uden at der er tale om en unormal variation. Dette ser vi rutinemæssigt, og det er ikke noget, der ryster os i vores grundvold. Men det er derimod ikke normalt at se et resultat falde fra 1100 til 0 og et andet stige fra 150 til 1350 på få dage. Hvorfor dette forekom, kan vi dog kun gisne om, men er nogle mulige forklaringer: - For det første er prøverne ikke analyseret på samme laboratorie og med samme metode. Når forskellige folk analyserer og aflæser de samme prøver, ser vi en markant øgning i variationen - endda selvom alle følger den samme opskrift. Det enkelte laboratories procedurer for træning af personale og kvalitetskontrol af det diagnostiske arbejde spiller en stor rolle her. Er personalet grundigt trænet og gennemføres der jævnlige kvalitetskontrol, reduceres variationen betydeligt.

prøverne forud for analysen kan have været forskellig. Har temperaturen været for høj og har prøven ikke været opbevaret lufttæt, vil æggene klække eller blive nedbrudt biologisk, og vil derfor ikke blive talt. - Prøver kan være blevet fejlidentificeret. Fik man nu skrevet tydeligt på posen, hvilken hest prøven kom fra? Og huskede man at skrive rigtigt? Eller kom en laborant måske til at bytte om på to rør i laboratoriet? Vi er alle mennesker, og disse fejl forekommer - også hyppigere end vi ofte tror. Jeg kan desværre ikke fortælle dig hvilke af de to sæt prøvesvar der er det mest retningsgivende. Men noget er der gået galt i tilfældet her, og det mest oplagte er at to af prøverne kan være forbyttet ved den ene af de to analyser. Med venlig hilsen, Martin K Nielsen, dyrlæge og parasitolog

Hvis man derimod lige hurtigt laver et par prøver ved bryggersvasken mellem to vagtbesøg, er det ikke altid sikkert at kvaliteten er helt i top. Som kunde kan man altid spørge sin dyrlæge om deres kvalitetssikringsprotokoller og procedurer for træning af personale, når det kommer til analyser og prøvesvar. - Hertil kommer at opbevaring af eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

67.

NYT TIL DIG O GRATIS ONLINE DYRLÆGE HJÆLP

VET GUIDE

Agria har nu deres egen digitale dyrlægetjeneste, Agria Vet Guide, hvor du som hesteejer kan få kompetent og fleksibel dyrlægerådgivning, uanset hvor du er! Er du Agria kunde, er rådgivningen gratis, og der er ingen begrænsninger i antallet af opkald du kan foretage.

HESTENS PERFEKTE MÅLTID EFTER TRÆNING

HorsePro Mash Deluxe med masser af gode fibre, ærteflager og lækre hybenskaller. Perfekt som et lunt måltid efter træning.

KØB D

KØB DET HER

68. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

OG DIN HEST

KE MÅS DET

IGE L U D LER ANG

STÅR

JAN GULDBORG

OG M

SE MODELLER HER

High support ridebh´er, komfort, støtte og aflastning. Flere modeller,

LEGGINS MED DEM HER HØJ TALJE TIL VINTER

både til unge piger og kvinder med stor barm.

KØB DEN HER

Se alle modellerne hos Sadelmager Jan Guldborg

TOP REITER BodyShape leggins i vintermodellen er fremstillet i meget høj kvalitet. De har en høj talje og super god form og komfort.

LÆKKER DRAGT TIL RIDNING Let og lækker dragt lavet eksklusivt til ridning, som vil holde dig varm og tør ved ridning om vinteren.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

69.

Se alt udstyr på hjemmesiden: www.avant.dk

Hestepæreopsamler

Fingerklipper

Overfaldsgreb

Ridebaneplaner

Underhegnsklipper

Skubbekost

En økonomisk og effektiv arbejdshest til indendørs- og udendørs brug.

Perfekt til stalden og marken • Løftekapacitet fra 550kg - 2.000kg • Den bedste førerposition • Ergonomi i topklasse

Fra kun kr 158.000,Eksl. moms

8 Maskinserier +260 redskaber

Jylland/Fyn : 8695 7522 - Århusvej 12, 8670 Låsby Sjælland: 5965 6037 - Industrivej 17, 4534 Hørve

Se alt udstyr på hjemmesiden:

www.avant.dk

Foto: Kim Dang Trong 70. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

HUSK AT DU FÅR eMAGASINET

ISLANDSK HEST LIGE I INBOXEN TIL KR. 0,MELD DIG TIL HER

JA TAK eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2021

71.