Islendsk Hest oktober / november 2023

Page 1

ÆUM L I B

10

20

ÅR

23

eMAGASINET ISLANDSK HEST OKTOBER / NOVEMBER 2023

JU

eMagasinet

13 - 2 0

SADLER TIL DEN ISLANDSKE HEST HESTE OG SØVN VINTERTRÆNING MED FREDERIKKE OG EMIL eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

1.


Veifa Hybrid-Sadel Meget fleksibel og let bom - fordelene fra både bomløs og bomsadel. Vejl. udsalg: 16.500 kr.

2. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


VELKOMMEN TIL

eMAGASINET ISLANDSK HEST OKTOBER / NOVEMBER 2023

ISLANDSK HEST HAR 10 ÅRS JUBILÆUM

Det er efterår, og vi går mod vinter. For mange er det lig med vintertræningen, der sikrer en stærk og langtidsholdbar hest, som skal være klar til næste stævnesæson.

Udgiver BJ Media / eMagasinet Islandsk Hest Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com Forside foto: Unsplash Layout / Editing: BS Media Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse. Der tages forbehold for trykfejl og mangler. BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

I artiklen ”Vintertræning er den bedste tid på året” kan du læse et portræt af topprytter-parret Frederikke Stougård og Emil Fredsgaard Obelitz, der beskriver, hvordan de tilrettelægger deres vintertræning. Uden fastlagte skemaer, men med klare mål og delmål – og hensyn til hestens humør. Og så starter vi noget helt nyt ”Hestens brevkasse”. Du stiller spørgsmålene og dyretelepatør Mathilde Denning, får svarene fra hestene. Ja, det lyder mystisk, men læs portrættet af Mathilde Denning og hendes første brevkassesvar, så bliver du meget klogere. Du kan også møde sadelfitter Kit Olsen i artiklen ”Sadlen hører til på ryggen – ikke på lænden”. Med fokus på problematikkerne med de islandske heste, der generelt har en kort ryg. I artiklen ”Vi befinder os i en præstationsverden” møder du Rikke på 26, der efter at have arbejdet hos Søren Madsen, har taget springet og nu udlever sin hestedrøm i Nordjylland.

Søren Carlsen, der mener, vi skal være så lidt i vejen for hesten som muligt. Toprytter Tania Højvang pointerer, at det er os der har valgt hesten – og ikke omvendt. Og Malene Granhøj Duelund agiterer for, at vi skal give hestene frihed. Eliterytterne Sys Pilegaard og Julie Christiansen svarer i ”5 hurtige” blandt andet på, hvad der skal ske med de topstævneheste, de nu siger farvel til. Du kan også læse en spændende artikel om flåter hos heste. Og i ”Dyrlægens Vinkel” får du svar på, hvor meget en voksen hest skal sove – og hvordan du ser, om den sover. Stine Munk Kepp har været til et vellykket føl- og unghesteshow – og fortæller også om en helt beundringsværdig avlshingst. Spændende og lærerigt læsestof til de mørke aftener. Lige til at bliver klogere og i godt humør - af. God læse- og ridelyst!

Britt Søby

Som vanligt har vi også flere personlige bud på, hvad hestevelfærd er. Blandt andre fra smed og behandler eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

3.


Hurtig og effektiv hjælp hvis uheldet er ude Vores forsikringer giver dig tryghed – både før og efter skaden er sket. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge. Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

4. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


10

20

ÅR

23

JU

ÆUM L I B

13 - 2 0

INDHOLD eMagasinet Islandsk Hest oktober / november 2023

023 2 d r æ f l e V

Dyrlægens vinkel - Hvor meget skal en hest sove?

06

Vintertræning - er den bedste tid på året

16

Sådan får jeg svar - fra hestene

22

Hestens Brevkasse - Ved Mathilde Denning

24

Hestevelfærd - ifølge Tania Højvang Jensen

28

Sadlen hører til på ryggen - ikke på lænden

32

5 Hurtige - Sys Pilegaard

38

Vi befinder os - i en præstationsverden

40

Hestevelfærd - ifølge Søren Carlsen

46

Flåter - hos heste

50

Fodring - af den ældre hest

56

Avlerportræt - En beundringsværdig avlshingst

60

5 Hurtige - Julie Christiansen

66

Cathrine Laudrup - Dufour - Boganmeldelse Passage

68

Hestevelfærd - ifølge Malene Granhøj Duelund

70

Fældning og pelsskift - skal min hest så have B-vitaminer?

72

Lunna Glavind - Dyrenes læren til væren

78

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

5.


DYRLÆGENS

VINKEL

Foto: Nicki Trads Eriksen 6. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


DYRLÆGENS

VINKEL

HVOR MEGET SKAL EN VOKSEN HEST SOVE ? DYRLÆGENS VINKEL MED DYRLÆGE PETER HJULER

Af Dyrlæge Peter Hjuler, CertAVP Foto: Se fotoinfo

Hvor meget sover en voksen hest i døgnet?

Dette gør det muligt for dem at slappe af uden at falde om.

En voksen hest sover typisk mellem tre og fem timer i døgnet. Føl sover mere end voksne heste. Heste kan tage små "powernaps" stående op, men de har også brug for at ligge ned for at få dybere søvn. Det er vigtigt at give heste mulighed for både at stå op og ligge ned, så de kan få den hvile, de behøver.

Øjenlåg: Selvom heste kan hvile med åbne øjne, vil deres øjenlåg ofte være tunge eller delvist lukkede, når de sover.

Hvordan kan jeg se om en hest sover eller er vågen?

"Kan hesten blive træt, hvis den hele tiden får afbrudt sin søvn?"

At finde ud af om en hest sover eller er vågen kan nogle gange være lidt tricky, da heste kan hvile med øjnene åbne. Her er nogle tegn, du kan kigge efter: Øreposition: Hvis hestens ører er afslappet og ikke i en opmærksom position, kan det være et tegn på, at den sover. Hovedposition: En hest, der sover let, vil ofte have hovedet sænket. Ben-stilling: Nogle heste "låser" deres ben, når de tager en lur stående op.

Reaktion på stimuli: En sovende hest vil generelt ikke reagere på mindre stimuli som lette lyde eller bevægelser. Men vær opmærksom på, at heste er meget opmærksomme dyr, så kraftigere stimuli vil hurtigt vække dem. Liggende position: Hvis hesten ligger ned og ser afslappet ud, især med hovedet nede eller på siden, er den sandsynligvis i dyb søvn. Det er altid godt at kende sin hest, da individuelle forskelle kan gøre det lettere at vurdere, om hesten sover eller ej. Kan hesten blive træt, hvis den hele tiden får afbrudt sin søvn? Ja, ligesom mennesker kan heste også blive trætte og stressede, hvis de ikke får tilstrækkelig eller uafbrudt søvn. Heste har brug for både let søvn og

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

7.


HorsePro Beetroot Mash VORES LÆKRE MASH… … rig på roe- og græsfibre, rødbede, hørfrø, hyben og gulerod

www.horsepro.dk 8. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


DYRLÆGENS

VINKEL

Foto: Sanne Hopkins

"Mange heste sover mere roligt om natten og i de tidlige morgentimer, når der er færre forstyrrelser"

dyb søvn for at hvile sig ordentligt. Hvis en hest konstant får afbrudt sin søvn, kan det føre til flere problemer:

kelig plads til at ligge ned for dyb søvn og minimal forstyrrelse fra mennesker eller andre dyr.

Nedsat præstation: En træt hest har sværere ved at fokusere og kan præstere dårligere i træning eller konkurrencer.

Hvornår på døgnet sover hesten?

Øget stress: Manglende søvn kan gøre hesten mere stresset eller nervøs, hvilket kan være udfordrende at håndtere. Sundhedsproblemer: Over tid kan søvnmangel øge risikoen for sundhedsproblemer som infektioner, da immunsystemet kan blive svækket. Adfærdsændringer: En træt hest kan være mere irritabel og mindre samarbejdsvillig. For at sikre, at din hest får god søvn, er det vigtigt at give den et roligt og trygt miljø at hvile i. Det inkluderer tilstræk-

Heste har ikke en fast døgnrytme for søvn som mennesker, der typisk sover om natten. De tager i stedet kortere lure fordelt over hele døgnet. Her er nogle generelle observationer: Nat og tidlig morgen: Mange heste sover mere roligt om natten og i de tidlige morgentimer, når der er færre forstyrrelser. Efter måltider: Det er også almindeligt at se, heste tage en kort lur efter et måltid. Rolige perioder: Heste benytter ofte rolige stunder i løbet af dagen til at hvile, især hvis de har haft en aktiv formiddag eller formiddagen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

9.


DYRLÆGENS

VINKEL

Foto: Majbritt Maag Sahlholt Lauritsen

Gruppeadfærd: Hvis der er flere heste sammen, vil du måske bemærke, at de ofte sover i skift. Dette er en naturlig adfærd, der sikrer, at der altid er en vågen hest, der kan advare gruppen om eventuelle farer.

"Heste er flokdyr og føler sig ofte mere trygge, når de er i nærheden af andre heste. Dette kan hjælpe dem med at slappe af og sove bedre"

Selvom heste kan tilpasse deres søvn efter omstændighederne, er det en god idé at give dem et roligt og trygt miljø, hvor de har mulighed for at hvile uden for mange afbrydelser.

Hvordan kan man sikre at hesten får god og tilstrækkelig søvn? For at sikre, at din hest får god og tilstrækkelig søvn, er der flere ting, du kan gøre: Ro og tryghed: Sørg for et roligt og trygt miljø, hvor hesten kan slappe af. Undgå for meget larm og pludselige forstyrrelser. Plads til at ligge ned: Heste har brug for plads til at ligge ned for at opnå dyb søvn. En ren og tør boks eller en sikker fold kan være gode steder for dette.

10. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Regelmæssige daglige rutiner: Selvom heste ikke har en fast døgnrytme, kan en regelmæssig daglig rutine gøre det lettere for dem at finde tid til at sove. Godt selskab: Heste er flokdyr og føler sig ofte mere trygge, når de er i nærheden af andre heste. Dette kan hjælpe dem med at slappe af og sove bedre. Sund kost: En afbalanceret kost kan også spille en rolle i hestens søvnkvalitet. Mangel på nødvendige næringsstoffer kan føre til ubehag, der kan forstyrre søvnen. Motion og mental stimulering: Tilstrækkelig fysisk aktivitet og mental udfordring kan også hjælpe hesten med at sove bedre. Sundhedstjek: Hvis du bemærker ændringer i din hests søvnadfærd, kan det være en god idé at få en dyrlæge til at tjekke den for eventuelle sundhedsproblemer, f.eks. smertevoldende lidelser, der kan forstyrre søvnen.


KONGERIGET DANMARKS HESTEFORSIKRING g/s

SAMMEN OM TRYGHED Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder: Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation. Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt. Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.

www.kdh.dk tlf. 3315 3970 kontakt@kdh.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

11.


DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING

HORSE-TRAINER SUN

HORSE-TRAINER WALK

HORSE-TRAINER RELAX

WIEGAARDEN.DK . SB . 138305

HORSE-TRAINER SPA

12. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com


DYRLÆGENS

VINKEL

Foto: Sisse Melander-Rasmussen

Overvågning: Det kan være nyttigt at holde øje med, hvor meget din hest sover, og på hvilke tidspunkter, så du kan identificere eventuelle problemer tidligt. Ved at tage hensyn til disse faktorer kan du hjælpe din hest med at få den hvile, den har brug for, så den kan være sund og glad.

"Som med mennesker har heste også individuelle præferencer og vaner. Nogle heste ligger ned mere end andre"

Hvor normalt er det at hesten ligger ned når den sover? Det er ganske normalt for heste at ligge ned, når de skal have dyb søvn, men de tilbringer ikke hele deres søvnperiode i denne position. Faktisk kan heste "låse" deres ben, så de kan tage en lur stående uden at falde om. Her er nogle overvejelser: Korte perioder: Når heste ligger ned, er det ofte for kortere perioder, typisk omkring 20-30 minutter ad gangen. Dette er her at hestene opnår dyb søvn.

Flokadfærd: I en flok vil du ofte se, at heste tager skift til at ligge ned, mens andre står vagt. Det er en naturlig forsigtighedsforanstaltning. Alder og helbred: Yngre og ældre heste, samt heste med helbredsproblemer kan have en tendens til at ligge ned mere end sunde, voksne heste. Miljø: Heste er mere tilbøjelige til at ligge ned i et trygt og komfortabelt miljø. En ren, tør boks eller fold kan opmuntre hesten til at ligge ned og tage en lur. Individuelle forskelle: Som med mennesker har heste også individuelle præferencer og vaner. Nogle heste ligger ned mere end andre. Så mens det er normalt for heste at ligge ned for at sove, gør de det ikke hele tiden. Det er en del af deres naturlige søvnadfærd og afhænger af flere faktorer. Det er vigtigt at give dem et miljø, hvor de har mulighed for at ligge ned, hvis de ønsker det.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

13.


DYRLÆGENS

VINKEL

Foto: Marianne Kildemark Tilsbæk

Et par andre ting, der kunne være nyttige at vide: Søvnstadier: Ligesom mennesker går heste gennem forskellige søvnstadier, herunder REM-søvn (Rapid Eye Movement), hvor drømme normalt forekommer. Heste skal ligge ned for at opnå REM-søvn, og kun ca.15% af hestens samlede søvnmængde udgøres af REM-søvn.

"Sørg altid for, at det område, hvor hesten sover, er sikkert og fri for farer som skarpe objekter eller trængsel fra andre dyr"

Søvnbehov efter arbejde: Efter en dag med intens træning eller konkurrence kan en hest have brug for mere hvile og søvn for at restituere.

Sæsonændringer: Ligesom mennesker kan heste også påvirkes af årstidernes skiften, og det kan have en effekt på deres søvnbehov og søvnmønster. Ved at holde øje med disse faktorer kan du bedre forstå din hests søvnbehov og bidrage til dens overordnede velvære.

FAKTA

Tegn på søvnmangel: Hvis en hest er urolig, irritabel, eller viser tegn på nedsat præstation, kan det være indikatorer på utilstrækkelig søvn. Medicinske forhold: Søvnproblemer kan også være et symptom på medicinske tilstande som kolik eller andre smertefulde tilstande. Hvis du bemærker ændringer i din hests søvnvaner, er det en god idé at konsultere en dyrlæge. Sikkerhed: Sørg altid for, at det område, hvor hesten sover, er sikkert og fri for farer som skarpe objekter eller trængsel fra andre dyr.

14. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Peter Hjuler Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Hestetandklinik ved Århus. Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.


VIL DU OGSÅ FODRE SIMPELT OG GODT DENNE VINTER?

OPTIMAL CUP Koncentreret foder til avls-, ungheste og nøjsomme racer Det lave indhold af energi og stivelse gør at væksten hos unghesten ikke stikker af, og det høje indhold af letoptagelige vitaminer og mineraler i de korrekte forhold, sikrer at alle behov er dækket ved en lav dosering

Læs mere om vores produkter og find nærmeste forhandler på aveve.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

15.


16. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


VINTERTRÆNING

ER DEN BEDSTE TID PÅ ÅRET Af Helle Skram de Fries Foto : Se fotoinfo

Frederikke Stougård og Emil Fredsgaard Obelitz: De er et par, de er tossede med heste, de er konkurrence-ryttere på absolut topplan, fyldt med ambitioner og en stor kærlighed til heste. Hestene er da også blevet en levevej for Frederikke Stougård og Emil Fredsgaard Obelitz. Hjemme på gården Nr. Tolstrup er der omkring 150 heste. Ca. 70 af dem er opstaldere – og det er Frederikke og Emil faktisk også. Frederikkes forældre ejer gården, hvor der også er rideskole – og der bliver avlet islandske heste. -Vores heste er også opstaldet, forklarer Emil – og tilføjer med et grin: -Men vi hjælper da til, hvis de vælter et hegn og den slags. Men primært bruger Frederikke og Emil tiden på deres egne stævneheste, på dem der er på vej til at blive stævneheste og selvfølgelig også på træningshestene. -Vi har cirka 20 træningsheste, og så er vi begge ude at undervise rundt omkring i hele landet, forklarer Frederikke.

De dage, de ikke er ude for at undervise, træner Frederikke og Emil i snit 10 heste om dagen hver – og hver hest trænes ca. fem gange om ugen. -Er der nogle heste, vi ikke når, bliver det jo så vores egne – ligesom det med skomagerens børn der altid går i hullede sko, konstaterer Emil. I øjeblikket står der vintertræning på programmet. Og selvom de begge er topstævneryttere, så elsker Frederikke og Emil faktisk allermest vintertræningen. Hvornår starter I så vintertræningen? -Vores heste får en del fri. Efter sidste store stævne får konkurrencehestene fri et par måneder – typisk fra midt august til midt oktober– og så starter vi dem op med vintertræning, forklarer Emil – og tilføjer efter en tænkepause: -Det kan selvfølgelig være individuelt fra hest til hest. Vintertræningen handler primært om, at sikre grundstyrken, konditionen og smidigheden, så hesten kan bære sig selv korrekt næste stævnesæson. -At hesten er lydhør, og at den arbejder let, velforstående og veltilpas under enhver øvelse, som jo er vores pejlemærke på, at hesten bekræfter og forstår hjælperne. Vintertræningen bruger Frederikke og Emil til at gå i dybden og nørde igennem.

-Ting man måske ikke lige kan nørde med 2-3 uger før et stævne. Vintertræning sikrer både en hest, der er gearet til en ny stævnesæson, men også en langtidsholdbar hest, der bygges fornuftigt op til at præstere på topniveau. -Heste er jo ikke skabt til at være ridehest. Den er skabt til at være heste, indskyder Frederikke – og uddyber: -De springer helst over, hvor gærdet er lavest. Præcis ligesom når jeg en sjælden gang imellem forvilder mig ind i fitnesscentret. Hvis de kan slippe afsted med det, går de gerne med ryggen sænket, da de ikke spekulerer på at være stærke rideheste i mange år. -Det tager lang tid at bygge en stærk hest op. Derfor skal vinteren bruges på at få det sværetil at blive det positive og sjove ved hjælp af belønning. --Når man har defineret opgaven for hesten, handler det om at fastholde ideen, indtil hesten selv finder løsningen indenfor den ramme, så vi kan få belønnet den reaktion. -Derved får man skabt en nysgerrig hest og pleasergenet i dem bliver skabt. På den måde skulle vinteren gerne gå i sådan en ja-tak, tilgang, hest og rytter i mellem. Frederikke tænker lidt – og forklarer så: -Det er fint nok med planer for træningen, men for mig skal et ikke være et fast skema med ”så træner jeg det her mandag, det her onsdag – osv.” Foto Loise Bjørk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

17.


-Det skal være mulighed for at lege med det. Og jeg tager altid udgangspunkt i hver enkel hest. Hvilken metode passer bedst til den her hest. Men Frederikke har så faktisk heller ikke et fast skema for den enkelte hest. -Træningsplanen bliver nødt til at kunne varieres. Hvis hesten en dag er uoplagt, finder jeg på noget andet. Jeg prøver altid at læse hesten – og ikke putte den ind i et fast skema. -Her skiller vi os nok lidt ud, erkender Frederikke, inden hun forklarer videre: -Eftersom de ikke er skabt til at være rideheste, rider jeg meget på følelsen og ikke efter et skema. Sætter mig op og mærker efter. Måske skal hesten så bare ud på en kort tur den dag – eller lave noget helt andet. Det nytter ikke, vi stirrer os blinde på et skema. Det bedste er, at få hesten til at tro, det er dens egen idé. -Det er præcis samme tilgang jeg bruger overfor Emil, hvis vi skal bruge penge på ufornuftige ting, tilføjer Frederikke med et grin. -Det er selvfølgelig utrolig vigtigt at have både store mål, men ikke mindst små delmål med sin træning. Men man når ikke nødvendigvis derhen ved slavisk at følge et skema. Emil er enig. -Det er vigtigt at træne varieret, men det kan være lidt udfordrende i den

kolde, mørke vintertid. Man kommer nemt til mest at bruge ridehallen, fordi det er dejligt bekvemt. Der er lys, radio og tørvejr. Den gryde kan jeg selv nemt falde i. -Så skal man lige have et skub til at gøre træningen varieret. Vi forsøger at være gode til at longere, eller lade hesten - som de fleste af vores heste har lært – løbe, når vi kører med crosseren. -Det er godt, vi har hinanden til at sparre med, og Frederikke og jeg bruger i det hele taget hinanden meget i arbejdet med hestene. Frederikke supplerer: -Jeg tror, det er vigtigt hele tiden at holde fingeren på pulsen og ikke bare træne med skyklapper på. Det er vigtigt kunne sætte sig op på sin hest med nypudsede briller og bryde vanerne. I vintertræningen samler vi stadig hestene, og vi rider dem op i højt tempo. Vi gør det bare i kortere perioder, end de skal gå, når vi rammer stævnesæsonen. Vintertræningen er essentiel, fordi ingen atleter – heller ikke heste-atleter, kan holde til at være i showform hele året. -Men derfor er det vigtigt, at man stadig rider hesten med stor spændstighed og med meget energi. Både i langsomt og i hurtigt tempo. Om vinteren rider vi dem selvfølgelig ikke 100 % hele tiden, men de er nødt til at

18. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

komme og snuse til det ind imellem. -Noget af det, vi lægger stor vægt på i vintertræningen, er at ridehesten rides korrekt frem og ned. Her er det vigtigt, at hesten holder selvbæringen, er taktren i gangarterne,Foto ogLoise generelt Bjørk bruger sig korrekt, præciserer Emil. Er det ikke et problem i jeres undervisning, når I ikke kan give folk et skema at træne efter? -Nej, vi har ikke oplevet, at det er et problem. Det tætteste vi kommer på et skema, er at vi kan give folk nogle specifikke opgaver og værktøjer og på den måde give dem ”lektier” for. Det er jo også en form for struktur,så vi er ikke sådan helt planløse, griner Frederikke – og tilføjer seriøst: -Vi vil gerne udvikle på folk og lære dem at tænke selv og mærke efter, så de ender i noget, der virker – i stedet for at træne stringent efter et skema, der ikke tager højde for hestens humør. Vi kommer med ingredienserne til retten, men folk er nødt til selv at lære at smage sig frem til, hvad der skal i opskriften. Hvordan spiller hestens alder ind på vintertræningen? -Jo yngre de er, jo mere sjov og leg skal det være for hesten. Det bliver mere varieret og i kortere intervaller. De skal jo lære det fra bunden.


Vind eller forsvind! Koncentreret foder til islandske heste samt nøjsomme heste / ponyer på konkurrenceniveau. Icelandic Power er et müslifoder, specielt udviklet til den islandske konkurrence hest og andre nøjsomme konkurrence heste og –ponyer. Icelandic Power har et lavt energiindhold (kalorieindhold), et højt indhold af vitaminer og mineraler, samtidigt med den daglige dosering er lav, hvilket mødfører et lavt kalorieindtag. Icelandic Power har et højt indhold af fordøjelige fibre og olie, hvilket giver en øget udholdenhed pga. langsom frigivelse af energi.

Læs mere på www.brogaarden.eu

5

ekstra gode ting!

- Protein af høj kvalitet - Antioxidanter (QLC) - E-Vitamin og lysin - Fibre - Urter

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

19.


Tryghed i alle livets faser Få op til

10% Medlemsrabat

Få vores brede, livslange sygedækning til en skarp pris Vores Safe Sygeforsikring inkluderer bl.a.: - Ingen begrænsning på receptpligtig medicin. - Ingen nedskrivning af forsikringssummen, selvom hesten bliver ældre. - Dækker halthed, mavesår, kolik, forfangenhed, luftvejssygdomme og meget mere. Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller beregn din pris på agria.dk.

20. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


"Jeg vil altid foreslå, at man prøver at forberede hesten, inden den skal afsted. Kan man få sælger til bare verbalt at fortælle hesten det, eller kan man selv, eller med hjælp fra en telepatør, få viderebragt denne besked, kan det gøre en verden til forskel"

For de ældre og mere uddannede heste handler det i højere grad om at holde dem lydige og skarpe i svarene for hjælperne, forklarer Frederikke. Selvfølgelig elsker hun også at træne de ældre heste, men det er sjovt på en anden måde med de unge. -Jeg elsker i det hele taget vintertræning. Det er selvfølgelig toppen af kransekagen med stævnerne, og det giver det der sus i maven. Men man kan også blive mættet – ligesom hestene. Og så er det fedt med vintertræningen, hvor der er tid til at nørde. Det er jo i bund og grund den bedste tid på året! I øjeblikket har Emil to af sine egne heste, han træner.

-Jeg kom til at købe to heste – på ni og syv, hvor den på ni gerne skulle blive stævneklar til næste sæson.

satser på stævner som Nordisk og VM timer det, så hestene først topper helt ved de store stævner.

Frederikke har blandt andet sin stævnehest Austri, som hun er forsvarende Bjørk nordisk mester i 4 gang Foto og 4Loise gangs kombination på sidste år.

Hjemme på Nr. Tolstrup ved Holstebro bliver der vintertrænet. Resultatet af det kan heller ikke læses i et skema. Med heste er der ikke på forhånd en facitliste på resultatet af vintertræningen.

-Med vintertræningen får man ligesom visket tavlen ren – renset ud i dårlige vaner og forbedret hesten til næste sæson, tilføjer Emil. -Nogle gange ser man jo også heste, der til en ny stævnesæson pludselig kommer ind fra højre og er blevet virkelig gode.

Men det er altid anstrengelserne værd – både for hest og rytter.

- Og i selve stævnesæsoner ser man desuden typisk, at de ryttere, der

Foto: Melissa Haagendoorn eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

21.


22. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


SÅDAN FÅR JEG SVAR FRA HESTENE MØD BREVKASSEREDAKTØR, DYRETELEPATØR MATHILDE DENNING Af Helle Skram de Fries Foto: Louise Buch Photography

I dette nummer introducerer eMagasinet Islandsk Hest en ny brevkasse. ”Hestens Brevkasse”. Læserne sender spørgsmål ind, og hestene kommer med svarene. Det gør de gennem dyretelepatør Mathilde Denning. Det er hverken hokuspokus eller magi. Mathilde Denning har en bachelor i biologi fra Universitetet i Maastricht. Hun har desuden en uddannelse som dyretelepatør. -Det er i princippet noget, alle kan lære. Det kræver, at man har roen til at fornemme det, dyrene fortæller – i det her tilfælde hestene. Mathilde forklarer, at vi jo alle kender det med at kunne fornemme en stemning. Når man kommer ind i et rum, eller hvis en person, man kender, er ked af det, i dårligt humør, nervøs osv. – uden at det nødvendigvis bliver sagt. Ligesom de fleste hesteejere godt kan mærke, hvis deres hest er i dårligt humør, trist, modvillig eller andet.

-Man kan så træne sin intuition, så man kan mærke de subtile fornemmelser. Det kræver, at man tør gå ind i de fornemmelser og stole på sin intuition og ikke lade egoet eller tvivlen fylde og stå i vejen. -Heste udsender energier, når de føler noget – og dem modtager jeg som følelser, der forplanter sig i min krop som tanker og visuelle billeder. Det kan jeg oversætte til vores menneskesprog, og i det her tilfælde formidle videre i brevkassen. -Man skal turde gå ind i det og træne sig i at mærke de stemninger i kroppen og turde skrue op for sanserne. I starten troede jeg, at det var sådan noget mystik noget med, at der kom et svar oppe fra Gud, fortæller Mathilde og griner. Gennem uddannelsen som dyretelepatør, som hun tog i Nordjylland, fandt hun ud af, at det er noget helt konkret og meget jordnært. I brevkassen vælger Mathilde Denning hver gang et spørgsmål af generel karakter. Hun stiller så spørgsmålet til en hest og formidler svaret videre i brevkassen.

Til at besvare spørgsmålene bruger hun forskellige heste. Spørgsmålet i den første brevkasse, handler om den ældre hest, så her har hun spurgt sin egen pony, Chanel på 23. -Og ellers bruger jeg en af de mange heste, jeg har kontakt med gennem mit arbejde eller i min vennekreds. -Jeg kender efterhånden en del heste. Mathilde bor i Roskilde og har foruden hoppen Chanel, en 15 år gammel vallak, Coco, som er halv fjordhest, halv New Forrest. -Chanel er jeg vokset fra for længst, så hende arbejder jeg kun med fra jorden. Coco rider jeg cirka en gang om ugen. I dag lever Mathilde Denning af at arbejde som dyretelepatør og uddanner også selv dyretelepatører. -Jeg kører både kurser og individuelle forløb. Nu er dyretelepatøren altså også blevet brevkasseredaktør hos eMagasinet Islandsk Hest. Velkommen til Mathilde!

"Heste udsender energier, når de føler noget – og dem modtager jeg som følelser, der forplanter sig i min krop som tanker og visuelle billeder"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

23.


24. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


HESTENS

BREVKASSE

HESTENS BREVKASSE Af Mathilde Denning, dyretelepatør med firmaet ”Animal Listening”.

I denne brevkasse er det hestene, der bevarer spørgsmålene. Det foregår på denne måde. Du kan sende dit spørgsmål til mathilde.denning@hotmail.com med emnet ”Brevkasse”. Det kan eksempelvis være spørgsmål som ”Hvordan har den ældre hest det, og hvornår er det tid til at sige farvel?”, ”Kan heste godt lide at være til stævner?”, ”Hvordan oplever hesten det at få en ny ejer”. Jeg vælger hver gang et spørgsmål ud, som jeg så stiller til en hest, der er relevant for spørgsmålet. Jeg interviewer hesten telepatisk og deler svaret direkte med jer. Som telepatør har jeg specialiseret mig i at træne min intuition til at oversætte de beskeder og energier, hestene hele tiden udsender når de tænker eller føler noget. Dem modtager jeg inde i min egen krop i form af følelser, tanker, visuelle billeder

og kropslige fornemmelser. Disse energetiske indtryk fra dyrene oversætter jeg så til vores menneskesprog. Det er det, du kan læse i denne brevkasse. Denne gang er der en læser, der har spurgt: ”Hvordan har den ældre hest det? Og hvornår er det tid at sige farvel?” Det har jeg spurgt min hest, Chanel på 23 år om – og hun svarer: Chanel kan godt lide spørgsmålet. Hun siger først: ”Jeg bliver ikke bare ældre, jeg bliver primært mere erfaren”. Hun sender følelsen af stolthed. Hun er stolt over at være den mest erfarne i flokken. ”Jeg har set lidt af hvert, det betyder, at de andre stoler på min dømmekraft”. Samtidig viser hun mig et billede af, at det også betyder, hun ikke har helt så travlt, som hun engang havde. Hun går gerne bagerst i gruppen, hun kan godt springe dage over, hvor vi ikke behøver træne eller gå ture. Det har ellers altid været første prioritet, men det er det ikke længere. I stedet ser jeg et billede, hvor jeg nusser hende, og et billede af mig, der sidder med hende på folden.

”Mine interesser har ændret sig. Ikke kun fordi min krop har ændret sig, men mest fordi jeg føler mig opfyldt af andre ting nu”. Chanel har altid været en, der satte sig selv først, men hun viser mig, at flokken er vigtig for hende, relationerne til de andre og til mig. ”Men vi ældre heste kan ikke lide, at I ser ned på os” siger hun, med en irettesættende tone. Hun minder mig om engang, jeg var meget bekymret for hendes ben og troede, der var noget meget galt med hende, fordi hun ikke ville med på gåtur. Det viste sig, hun blot skulle vænne sig til at gå i et mere bakket terræn, så var hun tip-top igen. Hun brød sig ikke om at blive set på som svag, og det trak hendes humør meget ned. Hun giver mig følelsen af, at hun har så meget på hjertet, så meget hun stadig gerne vil bidrage med og dele ud af. ”I bekymrer jer for meget, I skulle i stedet for tage imod vores visdom, og det vi kan bidrage med. Vi er ikke gået i stykker, fordi vi er ældre”, fortæller hun.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

25.


HESTENS

BREVKASSE

Foto: Louise Buch Photography

Hun er stolt, når hun føler, hun kan bidrage med noget i mit liv – hun vil gerne være min eventyrmakker stadig og bringe mig glæde og støtte mig, selvom hun er ældre. Hun føler sig stadig stolt, hver gang hun mærker, hun bringer mig glæde.

Hun sender følelsen af livsmod og af at elske vinden i manen og duften af frisk hø. De små glæder. Jeg ser et billede af hende en dag, der vil stå og hænge med hovedet, være helt stivbenet, og slet ikke kunne gå længere – hun kigger lige på mig.

Hun sender mig følelsen af, at hun oplever, at alderen har gjort hende mere rolig og gør, at hun hviler mere i sig selv, har mindre travlt og er mere åben overfor ting, hun tidligere ikke har været interesseret i – såsom at møde nye mennesker. Hun vil gerne dele ud af den hun er, og det hun stadig har at byde på.

Jeg fornemmer hun prøver at sige, at jeg vil vide besked, når hun er klar. ”Det er meget vigtigt, at vi selv er klar når vi tager herfra – at I er tålmodige med at tillade, at det er vores beslutning. Og at der er respekt for den beslutning”. Hun sender mig et minde om en af hendes tidligere hestevenner, som tog herfra for mange år siden. ”Jeg vidste, det ville ske, for jeg mærkede, hun var klar til at give slip. Det gjorde sorgen mere tålelig”.

”Hvornår det er tid til at sige farvel er individuelt for os alle, tror jeg. Jeg ved, at jeg ikke er klar, og jeg kan ikke forestille mig at blive klar nogensinde”, siger hun med et glimt i øjet. .

Hun sender mig følelsen af at ønske, hun kan tage herfra, og føle sig opfyldt – at hun har prøvet det, hun gerne ville og har gennemlevet det, hun ønskede sig.

26. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Sådan vil hun gerne tage herfra, taknemmelig for livet. ”Men jeg skal nok selv sige til”, siger hun. ”For nogle opgiver kroppen først, for andre er det sindet, der er træt først”. Det er tydeligt, at hun føler, at alle heste selv skal bestemme, og at hun selv mener at selv med fysiske skavanker og sygdomme, kan man sagtens leve et opfyldende liv som ældre hest. Så længe man stadig må byde ind, og ens menneske viser tiltro til, at man stadig kan en masse trods alderen.

"Hun sender mig følelsen af at ønske, hun kan tage herfra, og føle sig opfyldt – at hun har prøvet det, hun gerne ville og har gennemlevet det, hun ønskede sig"


Bluetooth enabled

Compatible with Apple or Android

2 way trainer to rider 2 way rider to rider Listen to music

Attaches to any 3 point harness

Built in speaker and microphone

Secure magnetic fastners

Train dressage to music

Make and recieve calls Listen to training apps

XC TRAINING DRESSAGE WARM UP SJ WARM UP DRESSAGE TO MUSIC GROUP RIDING HACKING

32. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST 2023

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

27.


Velfærd 2023

HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

VI HAR VALGT HESTENE IKKE OMVENDT Foto Se fotoinfo

Men er det nok at være sød ved sin hest og rose den, når den har været dygtig?

Hestenes velfærd er for mig det vigtigste, når vi har med heste at gøre. Vi har valgt dem, de har ikke valgt os!

Og hvordan går hestevelfærd hånd i hånd med konkurrenceridning, og det at hesten også er et brugsdyr?

Det betyder, at vores ansvar for deres velbefindende til enhver tid bør være altoverskyggende.

Management

Af Tania Højvang Jensen

Når vi har med heste at gøre, er viljen til hestens velbefindende naturligvis starten på at skabe et godt liv og miljø

28. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

for hesten. Vilje er ikke nok, hertil kommer viden. Jeg er af den overbevisning, at hestevelfærd starter med, at man sætter sig ind i hesten som dyr. Hvordan er dens døgnrytme? Søvnbehov? Flokadfærd? Bygning? Behov for fodring og næringsstoffer, og hvad skal vi bruge dem til og hvornår? For eksempel kan vi ikke forvente,


at heste som har stået ude i blæst og regn og skuttet sig hele natten mod vinden næste dag kan blive taget kolde og våde ind, blive sadlet op og præstere maksimalt.

hestes restitution og velbefindende som for os mennesker! Fodring

Her må man forvente en hest som er lidt mere stiv og kold i musklerne og som formentlig også mangler søvn, fordi den har holdt øje med eventuelle fare og lyde fra vinden det meste af natten.

Ligeledes er vi nødt til at sætte os ind i, hvad hesten har behov for af foder. Det er alt lige fra godt grovfoder til ekstra tilførsel af energi og mineraler. Vi kan ikke præstere uden tilførsel af de rette næringsstoffer, ligesom hestene ikke kan.

Det er også en af årsagerne til, at jeg forsøger at undgå at transportere mine konkurrenceheste langt om natten, da mine heste er vant til at ligge og sove og hvile om natten.

Ligesom vi ikke kan præstere, hvis vi mangler energi/mad, men absolut heller ikke kan, hvis vi er alt for tykke og lige har ædt et kilo chokolade, bør hestene absolut heller ikke være fede!

Vi ved selv, hvordan det er at have jetlag. Jeg vil gerne selv hvile om aftenen og natten, og da jeg forventer, at både mine heste og jeg skal være udhvilet og "på" om dagen, er der altid ro i min stald om aftenen og natten så de kan sove og hvile. Søvn har lige så stor betydning for

Så det er ikke bare at lukke dem ud på en græsmark og lade dem æde alt det, de kan nå, fordi det vil de gerne. Generelt har vi tendens til at have alt for fede heste, og det kan medføre flere sygdomme - blandt andet forfangenhed, som er noget af det mest smertefulde, man kan byde en hest!

Dertil ligger sadlerne dårligt og giver problemer, og det er alt for hårdt for dem at være rideheste. Afbalanceret kost til hestene ligesom os mennesker er en meget vigtig del af hestevelfærd. Den daglige rytme Det er min klare overbevisning, at heste elsker rytme og ro. Hos mig har vi i mange mange år efterhånden kørt en fuldstændig fast rytme i stalden. Det er alt fra at hestene har samme bokse og folde, og så vidt muligt samme foldkammerater. De kommer ind og ud på nogenlunde samme tid, og de får foder på samme tid hver dag hele døgnet rundt. Det er så vidt muligt også de samme folk som håndterer dem på samme måde. Det nytter ikke noget, at den ene som trækker ud to gange om ugen tillader at hestene må spise græs ved leddet, hvis jeg ikke vil have

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

29.


det, når jeg gør det. Så skal hestene irettesættes unødigt. Derfor er ens rutiner og regler meget vigtige. Alt dette gøres for at undgå at hestene skal bruge unødig energi på at tage stilling til nye lyde, lugte osv. og for at undgå stress, som fører til sygdomme og skader. Træning Jeg elsker heste, jeg har altid elsket heste og hele mit liv handler om heste! Det betyder også, at jeg lever af at træne og bruge hestene. Men hvordan går hestevelfærd hånd i hånd med træningen og brugen af dem? For mig er tillid mellem hest og rytter uundgåeligt, når vi snakker hestevelfærd! Men hvis ikke det er nok at være sød ved den, hvordan skaber vi så tillid? 1. Vi bør altid være ens. Uanset om vi har en dårlig dag, er syge, vrede eller andet, er det vigtigt at være i stand til at sætte egne følelser på standby og reagere konstruktivt på hesten. Kan vi altid det? Nej selvfølgelig ikke, vi er alle kun mennesker og i en situation, hvor jeg ikke selv er i stand til det, må jeg enten lade være med at træne eller træne noget meget let, som jeg med sikkerhed ved vil blive en succes, den dag. På den måde undgår jeg at det går ud over hesten, at jeg har en dårlig dag! 2. Vi bør aldrig bede hesten om noget, den ikke er fysisk eller mental klar til. Der er ingen, som synes, det er sjovt at blive presset ud over grænsen, så absolut heller ikke hestene. Når jeg træner heste og eller mennesker forestiller jeg mig altid, at jeg bygger et korthus eller et almindeligt hus. Jeg forsøger at sætte de samme kort hver dag til jeg har et stærkt fundament. Når fundamentet er stærkt, kan jeg sætte et, måske to kort ekstra på mit korthus. På den måde er hestene med i træningen. Det betyder ikke, at man

ikke kan eller skal variere sin træning, men der er forskel på at variere og så ændrer kurs hele tiden. Beder man ikke hesten om noget, den ikke forstår eller ikke kan, vil man undgå konflikter. På den måde behøver man aldrig at være hård eller uretfærdig. 3. Stop med at gøre hvad du gør og gør det på det rigtige tidspunkt. Når vi korrigerer hesten eller beder den om at gøre noget, er vi nødt til at stoppe med at gøre, hvad vi gør i det sekund, vi får det svar vi ønsker. På den måde lærer hesten langsomt vores utalte sprog eller, med andre ord, vores hjælper. Når den ved hvordan, den får os til at stoppe med at gøre, det vi gør, bliver den rolig og får tillid og selvtillid. Konklusioner: ”Mine heste skal helst slås om at være den som skal trænes”.

FAKTA: OM TANIA

Professionel træner og rytter med to verdensmesterskaber, to nordiske mesterskaber, flere podiepladser til både VM og NM, samt utallige nationale og internationale stævner.

”Vi bør til enhver tid påtage os ethvert ansvar for hestens adfærd”.

Vandt efter sin første VM-titel i 2009 prisen som månedens hesteven uddelt af hestens værn for at træne på verdensplan på hestens præmisser.

”Hvis vi kan bygge en hest op til at præstere maksimalt og samtidig være rolig og glad og have selvtillid, har vi nået det absolutte mål som hestetræner”.

Tilbyder undervisning til ryttere på alle niveauer. Har gennem sin karriere arbejdet med mange forskellige ryttere, herunder flere landsholdsryttere.

”Der findes ikke nogen dumme heste, der er altid en årsag til, at de gør som de gør - vi kender den bare ikke altid!”

Tilbyder også kurser og clinics fra gården i Tikøb, hvor der både findes ridehus, stor udendørs ridebane og opvarmet kursuslokale.

”Heste gør enten det, de tror de skal, eller det de tror, der skal til for at overleve", hvilket også er årsagen til, at heste, som tidligere har dårlige erfaringer eller smerter, ofte har meget voldsomme reaktioner.” ”Det er en meget vigtig del af hestevelfærd at forebygge sygdomme og skader ved at undgå unødig stress.” ”Det er til enhver tid vores ansvar at sørge for, at hesten ikke bliver bedt om noget, den fysisk eller mentalt ikke har forudsætningerne for at udføre!” Man bør til enhver tid kunne sætte sig i hestens sted!

30. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Læs mere på www.tj-horses.dk

”Hvis vi kan bygge en hest op til at præstere maksimalt og samtidig være rolig og glad og have selvtillid, har vi nået det absolutte mål som hestetræner”


find din NYE SADEL HOS K AT L A U D S T Y R fokus på både hest og rytter

VI TROR PÅ KVALITET · SADELPRØVNING HOS DIG · S A D E L P R Ø V N I N G H O S K AT L A U D S T Y R · LEJ EN SADEL I EN UGE

pantone 172C

UDST YR TIL DIG OG DIN ISLANDSKE HEST Nebs m ølle ve j 61 | 4100 Ringsted | www.katlaudstyr.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

31.


Sadlen må ikke bære ud over hestens bæreflade / sidste ribben 32. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


SADLEN HØRER TIL PÅ RYGGEN IKKE PÅ LÆNDEN

Af Bettina Stecher Foto: Britt Søby

Ifølge sadelfitter Kit Olsen er der især tre mulige problemstillinger, man kan løbe ind i, når man køber sadel til en islandsk hest. Herudover er placeringen af sadlen et springende punkt, når det kommer til hestens bevægelighed og velbehag. Den korte ryg, bredden på hesten og størrelsen på rytterens bagdel. Det er noget, som Kit Olsen oplever, der især skal tages hensyn til, når vi taler sadel til de islandske heste. -Det er egentlig det samme hos de større heste, men det bliver lige sat lidt mere på spidsen hos islænderne, fordi de ofte er korte og brede, siger Kit Olsen. -Jeg oplever mange islandske heste, der går med for store sadler, fortæller hun. -Der skal jo være plads til rytteren, men de fleste islandske heste har altså en rimelig kort ryg, så der er ikke så meget plads. Kit Olsen forklarer, at det dog ikke nødvendigvis er en umulig opgave at finde en egnet sadel til islænderen, der også passer til rytteren.

-Det handler om at finde en sadel, der passer i bredden, så den kan komme ned omkring hesten, kort så den ikke går ud over bagerste ribben og er stor nok i sædet til, at rytteren kan være der. Lettere sagt end gjort? Ifølge Kit Olsen findes der en række sadler, som er lavet specielt til islænderen. Selv forhandler hun Schleese sadler, som blandt andet har den fordel, at de kan indstilles i både bredde og vinkel. Det gør, at sadlen kan følge hesten gennem hele dens liv, uanset hvordan hesten udvikler sig i holdning og muskelsætning. Til de islandske heste anbefaler Kit flere modeller, som har en kort bæreflade, justerbar bredde og vinkel.

sadlen er størst mulig og bærefladen kortest mulig. Hest og rytter skal passe sammen Når vi taler sadler, er det ifølge Kit langt det nemmeste, hvis hest og rytter passer sammen i størrelse. Selvom der er mange tilpasningsmuligheder ved nogle sadler, understreger hun vigtigheden af ,at rytteren ikke må sidde ude på hestens lænd. -Der har været tradition for, at sadlerne på de islandske heste skal ligge langt bagud. Heldigvis er det ikke noget, jeg ser så ofte mere.

Det med den korte bæreflade er ifølge Kit altafgørende for, at der er plads til rytteren i sadlen.

-Måske har man set sit forbillede lægge sadlen langt bagud, eller så har underviseren sagt, at den skal ligge der. Jeg siger altid til kunderne, at den ikke må ligge derude, men heldigvis har det ikke været nødvendigt i lang tid hos dem, jeg kommer hos.

-I Schleese sadlerne er kopfjernet skåret længere tilbage, så der er en kortere bæreflade. Herudover er det muligt for mig at tilpasse sadlen, så den passer til både rytteren og hesten. Det er ret smart, forklarer hun.

Kit Olsen forklarer, at det er vigtigt, at sadlens bæreflade ikke ligger ud over hestens sidste ryghvirvel. Ude på lænden er der nemlig ikke noget, der er stærkt nok til at bære rytterens vægt, og hesten kan få skader.

Med andre ord er det langt hen ad vejen muligt at få plads til rytterens bagdel i sadlen. Det muliggøres ved, at pladsen i

-Jeg synes, det er så vigtigt, at man er realistisk, når man køber ny hest og spørger sig selv, om man passer sammen i størrelsen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

33.


Hvis man har fire børn og skal købe nyt hus, så køber man også et, hvor der plads til fire børn. -Det giver simpelthen for mange problemer både for én selv og hesten, hvis hesten er for lille. Det, der kan ske, hvis hesten går med en for lang sadel, er, at den trækker sig i ryggen og bliver svajrygget. -Hvis sadlen så også er for smal, ligger den ofte i bagvægt. På den måde kan hesten ikke bygge muskler, og den vil højst sandsynligt få ondt i kroppen på sigt. Ligesom det vil påvirke hestens bevægelser.

"Der har været tradition for, at sadlerne på de islandske heste skal ligge langt bagud. Heldigvis er det ikke noget, jeg ser så ofte mere"

FAKTA:

Hvis skaden er sket

Sadler og rygsmerter

Hvis hesten har gået med en forkert sadel i en periode og ikke har brugt ryggen korrekt, har den heller ikke haft mulighed for at bruge musklerne korrekt og dermed udvikle dem. Ofte ser man heste, som har underudviklet rygmuskulatur, er udhulet i ryggen og bag skuldrene.

Som hos mennesker er rygsmerter hos hesten frustrerende og ofte svære at finde årsagen til. En af de ting, som kan give rygsmerter hos hesten, kan dog være sadler, som er dårligt tilpasset. De kan give gnidnings- eller trykskader, irritere huden eller medføre nerveproblemer. Hesten ændrer ofte adfærd, når den har ondt. Den kan eksempelvis blive modvillig ved strigling, lægge ører tilbage eller bide ved opsadling, sænke ryggen ved opsidning, have nedsat mobilitet eller modvilje mod træningen. Smerter relateret til rygproblemer kan også vise sig som gjordkramper. Den akutte reaktion, man ser hos heste med gjordkrampe, skyldes sandsynligvis stimulering af følsomme nerveender på grund af tryk fra en sadel, der ikke passer, eller stræk af immobilt eller skadet væv. Kilde: Hestens biomekanik af Gillian Higgins

34. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

-Det kan være svært at få tilpasset en sadel til en hesteryg, som er hul eller underudviklet. Dog kan det sagtens lade sig gøre at vende den uheldige udvikling, ved at hesten får en god sadel. -Indtil den har fået opbygget muskulaturen, plejer jeg at bygge op med lammeskind under sadlen. Det er utrolig stødabsorberende og gør, at hesten har plads til at bevæge og udvikle muskulaturen under sadlen. -Lidt efter lidt udvikler ryggen sig, og vi tilpasser løsningen løbende, indtil ryggen og muskulaturen er i den ønskede position og fylde, forklarer Kit Olsen.


Ifølge Kit er det altså muligt at få musklerne bygget op igen, hvis hesten får en sadel, hvor den kan bevæge sig korrekt. Det er altså ikke automatisk for sent, hvis skaden er sket. Men det kræver en kontinuerlig indsats. Korrekt træning er altafgørende Det er som nævnt ikke let for en sadelmager at tilpasse en sadel til en hest, som har en hul ryg eller underudviklet muskulatur, og her spiller korrekt træning ifølge Kit ind. -Det er vigtigt at være opmærksom på hestens kropsholdning, og hvordan man træner den, når man rider. Jeg vejleder ikke i det, men anbefaler, at man taler med sin underviser om det eller søger viden om det, hvis man er usikker på, hvordan man bedst opbygger en sund kropsholdning hos hesten. -Hvis hesten konstant har sænket ryg, kan den ikke bruge den korrekt, og det går ud over blandt andet muskulaturen. Og så har vi hele problematikken i forhold til sadlen.

-En anden problematik kan være, hvis man lægger sadlen langt bagud for at få hesten til blive let fortil og løfte forbenene ekstra højt. Det er så usundt for hesten, og det er vigtigt at huske, at det ikke duer at springe over, hvor gærdet er lavest. -Det handler om at træne hesten til at gå korrekt. "Ikke om at bruge udstyret som en genvej for at komme dertil.” -Jeg synes, vi skal bruge ridningen til at gøre hesten stærkere. Ligesom når vi selv går til gymnastik.

"Lidt efter lidt udvikler ryggen sig, og vi tilpasser løsningen løbende, indtil ryggen og muskulaturen er i den ønskede position og fylde, forklarer Kit Olsen"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

35.


Ved et for lille sæde vil rytterens vægt forplante sig i bageste del af sadellejet / bærefladen. Vi ønsker at fordele vægten på hele bærefladen for at få det laveste tryk/cm2

FAKTA:

-Jeg tror i princippet godt, at man kan lave en gjordkrampe selv.

Ofte sete sadelproblemer

Hvis man for eksempel har en 4-års, som man skal tilride, så kan det være, man prøver at lægge en gammel sadel på og opdager, at den er lidt for lang og måske også lidt for smal.

l Sadel for lang -> hest bukker, krydsgalop, vil ikke sætte sig, skifter bagtil l Sadel for smalt kopfjern -> hest blir begrænset i forbensaktion, slår med hovedet l Sadel i bagvægt -> hest trækker ryggen væk l For smalt kammer -> vil ikke lægge ryg til l Sadel glider til højre eller venstre -> formår bedst øvelser til den ene side, hest får ondt i lænd, evt. kryds.

”Jeg har en kunde, som havde købt en hest, der blev ved med at bukke. Hun havde købt den gamle sadel med. Jeg så den på, og den var for lang. Man kunne se, at den var i bagvægt, og da jeg prøvede at trykke ned på sadlen bagpå, gav hesten sig og var generet". -Det var jo nok derfor, at den bukkede. Derude på lænden er der noget, der kaldes bukkerefleksen. Den sidder lige bag sidste ribben.

”Nå pyt, det er der ikke noget at gøre ved, den skal jo bare rides til.” Og så får sat sig op derude efter sidste ryghvirvel, og hesten er lidt frisk. Så tror jeg faktisk godt, at man kan få lavet en gjordkrampe. Jeg tror ikke, at heste har gjordkrampe fra naturens side. Man skal ifølge Kit passe på med at tænke: ”Den skal bare lige have de muskler, der skal til”, og først der får den en ny sadel. -Så får den jo netop ikke de muskler. Det er vigtigt at starte ud med noget der passer, så hesten får en god oplevelse og ikke oplever ubehag, mener Kit. Hesten fortæller os det Kit forklarer, hvordan hesten ofte selv fortæller, hvordan den har det med sadlen eller ridningen generelt. -Hvis hesten går væk, når vi kommer med sadlen. Hvis den er helt muskelfattig og har huller i ryggen. Eller bider når du spænder gjorden, eller du ikke kan komme op på den, eller hvis den plejer at

36. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

ville læsses, men pludselig ikke vil. Så har den nok sagt noget, og det kan vi også se. -Jeg har selv kørt rigtig meget med min hest ned til min underviser. Så en dag ville hesten ikke ind i traileren. Det var jo lidt irriterende, for vi havde jo travlt. Men da vi så havde kørt en time og kom frem, var hesten ikke ren-gående. Så den havde jo faktisk prøvet at fortælle det, og vi kunne have sparet de par timers transport, fortæller Kit. -De fortæller det altid. Man siger, at hesten ikke kan sige noget, men det gør den altså. Man skal bare se efter dens signaler, slutter Kit.

FAKTA: Om Kit Olsen Kit er sadelfitter og ejer LilleHellebæk Sadelmageri, som holder til i Frederikssund. Læs mere om Kit og hendes arbejde på www.lillehellebaeksadelmageri.dk


FYSIOTERAPI TIL HEST OG RYTTER l Equipagefys er Sisse Dupont

Priser:

og Thomas Macon. Begge er autoriserede fysioterapeuter og hestefysioterapeuter.

l 1.500 kr. pr. hest for bevæge-

l Vi retter de skævheder i din hest, som medfører kompensationer andre steder i kroppen for at bevare balancen.

analyse under ridning, longering og mønstring, og til sidst fysioterapeutisk behandling / skræddersyet øvelsesprogram. l 1.000 kr. for opfølgende behandling.

Fysioterapi til hest og rytter

l Behandling og evt. træning af

din hest tilrettelægges ud fra en kombination af viden om hestens anatomi, fysiologi, patologi og biomekanik. En behandling består af:

Korrespondance:

Træning og øvelsesprogram sendes via App, og der vil vi løbende holde kontakt for opfølgning mm. Dette er inkluderet i prisen.

ANNONCE Specielt / ANDET tilrettelagte

l Målrettet behandling til l Fysioterapeutisk hest og rytter undersøgelse

og behandling l Snak om træning ift. niveau l Test, træning og og mål. behandling på øvelser testudstyr l Skræddersyede til din hest ift. eventuel problematik i kroppen.

l Præcis måling af

tøjletrykket

l Bedre balance

Du er altid velkommen til at kontakte os på 2889 7070 eller l info@equipagefys.dk for booking træningsprogrammer eller mere info.

l Mindske smerte hos

hest og rytter

l Forbedre interaktionen

l Forbedre performance

hest og rytter imellem

Karlslunde Landevej 34 2690 Karlslunde Tlf. Thomas, 4115 0155 og Sisse, 2889 7070 info@equipagefys.dk www.equipagefys.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

37.


5

HURTIGE

SYS PILEGAARD SYS PILEGAARDS FANTASTISKE REJSE MED ALBEL ER SLUT. NU VENTER NYE EVENTYR 1. Hvor længe har du haft Abel som stævnehest, og hvordan startede det? Jeg har haft Abel siden efteråret 2018, vores første stævne var World Tölt 2019. Den korte version af vores start er, at jeg startede et samarbejde med Brogaarden. Sanne, som var foderkonsulent, havde fået til opgave at hjælpe med en foderplan til Abel. På den måde lærer hun Anne og Henning, der ejer Abel, at kende. Senere arrangerer Sanne kurser med mig hjemme hos dem, og sådan lærer jeg Anne og Henning at kende.

2. Hvad er din største oplevelse med Abel?

3. Hvad har du lært af Abel og jeres samarbejde?

Vi har haft så mange gode oplevelser. Det har været en stor oplevelse at tage Abel fra at være et ungt talent til en at være én af verdens bedste tøltheste.

Jeg har lært utroligt meget, og jeg tror, det her magasin er for kort, hvis jeg skulle beskrive alt, hvad jeg har lært. Jeg har helt klart udviklet mig som rytter, men også som person.

Og alt derimellem; træninger, stævner og ikke mindst gode ture i skoven. Men en helt speciel oplevelse var til Friends i Stockholm 2021. Det var faktisk næsten helt magisk at ride Abel i den arena. Han dansede nærmest rundt i finalen i de flotte kulisser, med en stemning og et publikum der næsten fik taget til at lette.

Til et kursus spørger de mig, om jeg vil træne Abel med henblik på stævner.

38. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

For to år siden døde Peter Frederiksen, som har været med til at avle Abel. Vi har trænet flere heste for Peter og Lotte, så de har jo fulgt mig og Abel på tæt hold og ofte kommet i stalden. Men efter han gik bort, manglede der jo en slags “spiller” på mit hold. Peter var der altid enten selv ved stævnerne eller med en sms eller et opkald bagefter. Der blev jeg virkelig mindet om, at man skal huske at værdsætte de gode personer og relationer, som man har omkring sig, mens de er der.


4. Hvordan har din kæreste Siggi og hele teamet bag hjulpet dig?

5. Hvilken hest kommer vi nu til at se dig danne par med?

Siggi har hjulpet mig med alt. Han har trænet Abel sammen med mig, været min træner, lagt timer i at sko ham, givet mig et spark i rumpen eller et kram, når der har været behov og mest af alt, har han været meget tålmodig.

Jamen det må vi lige se, nu er det jo efterår. Så der kan jo nå at ske meget på en vinter. Jeg skal i hvert fald ud og starte på vores Hrannar-søn, Hrókur frá Sunnuhvoli. Han er 7 år nu og er klar til at komme ud og gå lidt stævner.

Det kræver fuld fokus at præstere på det niveau, og intet kan overlades til tilfældighederne. Jeg har et fantastisk team bag mig af folk som støtter og hjælper mig. Og ejerne, Anne og Henning, har støttet os hele vejen. Vores staldteam som sørger for, at det hele spiller hjemme på gården, så vi kan tage afsted med god samvittighed.

Så har vi nogle rigtig spændende ungheste på, både vores egne og fra kunder. Jeg har ingen stress, jeg kommer på banen med dem, når de er klar. Jeg synes processen med de unge heste er spændende.

Vores landstræner Toni, har været en stor støtte for mig gennem vinterens træning og i sæsonen. Det er faktisk meget vildt at tænke tilbage på, og jeg føler mig meget heldig og taknemmelig over al den støtte, jeg har fra mit bagland. Uden dem ville jeg ikke stå her idag.

Foto: Henk Peterse

"Vi har haft så mange gode oplevelser. Det har været en stor oplevelse at tage Abel fra at være et ungt talent til en at være én af verdens bedste tøltheste"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

39.


Óskar fra Højgaarden

40. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Foto: Andreas Hejndorf


VI BEFINDER OS I EN PRÆSTATIONSVERDEN Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Se fotoinfo

Rikke Sejlund Lorentzen, 26, er en af de unge ryttere, som har turde tage springet og udlever sin hestedrøm på Marsholm i Nordjylland. Marsholm er en sand drøm for islandske heste med store åbne vidder direkte ned til Limfjorden. Ejendommen er ejet af hendes far, og Rikke lejer sig så ind. Der er masser af perfekte tölt-grusstier, som tager en rundt i terrænet. Og der er som regel også altid et frisk salt vindpust, som holder insekterne på afstand. Rikke har dog også et stort, lyst ridehus som hun bruger, når vejret ikke arter sig, selvom det altid er sjovest at ride ude i det fri, siger hun. Det hele begyndte for alvor, da Rikke arbejdede hos berider og kåringstræner og -fremviser Søren Madsen i lidt under et par år. Da hun startede hos Søren var Rikke endnu ikke klar over, hvad der ventede hende forude eller at hun skulle forfølge sit håb om at blive professionel. For den drøm havde stadig ikke materialiseret sig i tankerne på det tidspunkt. -Jeg tror det hele kickstartede hos Søren, især da jeg senere i forløbet fik lov til at låne en lovende konkurrencevallak. Jeg startede ham, og det gik jo bare bedre og bedre, smiler Rikke.

Rikke gør meget hurtigt klart, hvilken indflydelse tiden hos Søren Madsen har haft for hele hendes karriere. Det var nemlig her hun fik lysten til at forfølge sit mål om at dygtiggøre sig indenfor sport og kåring som levevej. -Jeg var meget vild med Sørens måde at gøre det på. Friskheden og glæden, hvor de bliver redet fremad og derudad i naturen, hvor de samtidig lærer de basale ting. Jeg har lært rigtig meget af ham og hans tilgang til heste, da det er så vigtigt, at de lærer det ude i naturen. Han har været en rigtig god inspiration for mig. -Det er så fantastisk at starte dem op fra bunden og følge dem hele vejen unghest til ridehest, nogle gange på bare et halvt år til et år - afhængig af talent og modenhed. Da Rikke stoppede hos Søren i 2020, begyndte hun selv så småt at træne kåringsheste selv. Hendes egen konkurrencevallak blev trænet og fremvist, så hun kunne øve sig. Det gik forbavsende godt, og det gik lynhurtigt derfra.

"Rikke gør meget hurtigt klart, hvilken indflydelse tiden hos Søren Madsen har haft for hele hendes karriere. Det var nemlig her hun fik lysten til at forfølge sit mål om at dygtiggøre sig indenfor sport og kåring som levevej" eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

41.


Samarbejde med Højgaarden Islandsheste

er jo for at beskytte hesten, pointerer Rikke.

af sig selv, hvis man er respektfuld overfor dem.

Rikke fik en flyvende begyndelse. Hun fik hurtigt etableret et stærkt bånd med Højgaarden Islandsheste, det stutteri, der nok er allermest kendt for den verdensberømte hingst Hnokkí frá Fellskoti. Men også deres danskavlede hingste såsom Garpur, Hannibal og Óskar fra Højgaarden er velkendte for de fleste. Rikke fik lov til at låne nogle af deres topheste til at ride sportsstævner på. Hannibal fra Højgaarden kom virkelig godt fra start til sportsstævner, fortæller Rikke.

Den hjælp kom til at betyde, at Rikke fik lige præcis de rette tips til at kunne tage hul på sine kåringsheste derhjemme for alvor. I dag har de skam stadig det som fast rutine at køre træningsheste ned til Agnar, for en professionel vurdering og feedback, gør hun klart.

Flere nye fremvisere

-Det var virkelig super. Mit samarbejde med Højgaarden resulterede i et nyt samarbejde for mig, nemlig med Agnar Snorri Stefansson. Han er mester i at vurdere hestenes træningsniveau, og hvad de har brug for i træningsøjemed. Det kan fx være, at der skal rides mere grundridning ind i hesten, eller at jeg skal få styr på højre skulder, fortæller Rikke. Det kan også være at en hest har brug for at rides i mere åben form eller det modsatte. For at vise sit talent bedst muligt. Nogle gange kan Agnar også vurdere, at det ikke er værd at kåre en hest eller at den måske skal vente et år. Det er ikke altid så sjovt at skulle videreformidle til ejer, men det

-Man stopper jo aldrig med at lære, smiler Rikke. Da Óskar (efter Hnokki fra Fellskoti) fra Højgaarden kom op i træning hos Rikke på Marsholm i 2021, var det en meget speciel oplevelse, husker Rikke tilbage. Det var tydeligt fra start, at han var en ”kongehest”. Det vidste Højgaarden, og det vidste Rikke også ret hurtigt. Óskar er kåret af Agnar, Søren og Jóhann. Óskar er i dag Rikkes primære konkurrencehest. Men der er mange nye talenter på vej, gør hun klart. De mange Hnokki-afkom Rikke efterhånden har haft i hænderne, har haft en række fællestræk. -Jeg synes at de fleste Hnokki-afkom er sådan lidt: hvis du snakker pænt til mig, så vil jeg gøre alt for dig. Det er ret fedt. De giver helt utroligt meget

Ungheste på græs nær Marsholm

42. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

En af de nyeste trends lige nu er, at der er kommet flere nye pige-ansigter på kåringsbanerne. Flere ser ud til at få modet til at fremvise heste. Rikke er dog ikke altid helt sikker på, om det blot gælder ens egen hest eller om det også er andres heste til fremvisning. Der er dog kommet flere unge piger de senere år, som springer ud som fremvisere af andres heste. -Det er nok lidt for tidligt at sige, at der er tale om en trend endnu, påpeger Rikke. Der er også hele aspektet, om folk tør bruge nye unge talenter, pointerer Rikke. Der er jo meget på spil i kåringsverdenen, og det vil altid være risikobetonet. Og endda endnu mere, når der ikke er så meget erfaring at bygge på endnu, tilføjer hun. -Jeg ser mange ”nice” ting i at kunne vise en hest både på oval- og kåringsbane. At vise mange heste, er virkelig super sjovt. Ifølge Rikke,er det udfordrende ved kåring, at man ”kun” viser hestens talent uden en masse vægt og

Foto: Privat


KØB DEM HER

Hurtigere heling med CADDY-serien Effektiv og dokumenteret behandling eller forebyggelse af skader, inflammatoriske tilstande, muk og hovbylder. CADDY 15W PEN, CADDY 15W FEET og CADDY 60W infrarød pad. Fra kun kr. 1.195,-

LumenLight Horse | Kirstinehøj 57, 2770 Kastrup | Tlf. 31 50 82 80 | sales@lumenlighthorse.dk | lumenlighthorse.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

43.


som regel uden en masse forudgående træning. Man rider bare ind og viser, hvad den kan på dagen. Dommerne kigger ikke på rytteren, men på hesten, og hvad den viser lige nu og her.

tildeles foder igen. Så anden omgang træning af de resterende heste. Sen eftermiddag kommer alle træningshestene ind på boks igen, så fodringen kan styres nøje, mens avlsheste typisk forbliver ude.

-Jeg har nok altid syntes det var lidt mærkeligt, når rytterne kommer på podiet i sporten, for egentlig burde det jo være hesten som skulle hyldes, pointerer Rikke.

-Det er virkelig sjovt at træne mange forskellige ungheste, fordi de lærer så hurtigt. Fra den første dag, hvor de måske knapt kan longeres til at man nærmest få dage efter kan sidde på dem.

Min hverdag er ikke for alle Hverdagen for Rikke er nok noget anderledes end for de fleste af os andre,der kun har en eller få heste, selvom rutinen med fodring og mugning måske er det samme. Forskellen er at Rikke har 18 heste i gennemsnit, der står og venter på at blive trænet, hver eneste dag i mørke og i solskin året rundt. Rikke står op, og ved 7.30 tiden lukker hun alle heste ud. De får enten græs ude eller morgenmad i boksen afhængig af hest. Derefter ordnes samtlige bokse, og der stoppes hø ned i samtlige høhække, så de er klar til aftenfodringen. Nu er det tid til at ride indtil frokost, hvor alle heste

På trænede heste er det fantastisk at se, athvordan de bare bliver stærkere. Det er utroligt sjovt at prøve at fixe et træningsmæssigt problem. Det der nok kræver mest rideteknisk er nok en meget stærk firgænger, hvor der skal arbejdes meget med tölten. Det er heldigvis ikke ofte (længere), at Rikke får den type heste ind. Tværtimod er det helt vanvittigt, hvor meget avlen og konkurrenceniveauet har rykket sig de senere år, pointerer Rikke. Folk er generelt blevet meget opmærksomme på, hvad de avler på, siger hun. Nogle dage er man selvfølgelig bare megatræt, siger Rikke og tilføjer, at hestene stadig skal motioneres og

Unghestene trives på Marsholm

44. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

lukkes ud og ind, uanset stormeller regnvejr og hvor træt man er. Det kræver virkelig at man har det rigtige mindset - og at man gider at knokle. -Det er jo bare hårdt arbejde, hver eneste evige dag, så man skal ville det 100%. -Hesten er jo altid i første række uanset om man har haft en dårlig dag, hegnet er væltet, hoppen ikke er drægtig eller man står med en syg hest. Udover selve det hårde fysiske arbejde, hvor man ikke bare lige kan tage en dag fri, er der altid et stort ansvar, der svæver over hovedet, når man passer på andres heste. Rikke fortæller, at en del unge piger først skal finde ud af, hvad det handler om, når man arbejder professionelt med heste. -Nogle tror, de skal lave alt muligt sjovt hele dagen, og bliver vældig overraskede over, hvor meget ansvar du har. Hvis man så tilmed har sin egen private hest opstaldet, er det nok endnu sværere at forestille sig.

Foto: AnneMette Balle


Bedste tip råd til nye kåringsryttere: Vi befinder os i en præstationsverden. Mit bedste råd er derfor, at man skal være ligeglad med, hvad andre tænker. Det er en god ide at snakke med ejerne om, hvad de forventer. Det gælder om at have en fair aftale, hvor forventningerne afstemmes. Fx at man fortæller ejerne direkte, at på en god dag, kan hesten opnå denne karakter, mens den på en mindre god dag kan havne længere nede.

"Hesten er jo altid i første række uanset om man har haft en dårlig dag, hegnet er væltet, hoppen ikke er drægtig eller man står med en syg hest"

Det er sjovt at vise hestene frem bedst muligt, men man skal ikke tænke på, hvem man rider imod. Bare rid og gør dit bedste.

Hannibal fra Højgaarden Foto: Henk Peterse eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

45.


Velfærd 2023

HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

VI SKAL VÆRE SÅ LIDT I VEJEN FOR HESTEN SOM MULIGT Af smed og behandler Søren Carlsen Foto: Privat

Forestil dig heste i flok på masser af plads i dejligt solskin - græssende på gode græsarealer. Du ser en klog hest, der leder flokken, med unge og gamle heste, som følger med. Der er urter, de behøver, der er vand og skygge. De kender området, de flytter sig rundt både

sommer og vinter – sådan forestiller jeg mig hestevelfærd. Selvom det ligger langt fra den gennemsnitlige hest i Danmark, så er det alligevel tankevækkende, hvor stor forskel der er på hestehold, hestemanagement og hestetræning. Som behandler ser jeg mange forskellige heste. Store som små. Nogle skal gå stævner, mens andre bruges til andre formål.

46. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Gennem mange år har jeg – uanset, hvad hesten bruges til - set mange heste kompensere for en ubalance i kroppen eller en direkte skade, der ikke er set eller forstået. Hippokrates ”Lægekunstens Fader” forklarede, at der er helende kræfter fra naturen, og at lægernes fornemmeste opgave var at assistere i denne opgave. Den bløde tilgang i Biodynamisk


Kranio Sakral Terapi - en terapiform der løsner blokeringer og skaber flow i kroppen for både hest og rytter. Med Biodynamisk Kranio Sakral Terapi (BKST) anerkender vi kroppens selvhelbredende kræfter. Den indeholder en stor palet af muligheder for alle kropsfunktioner. Vi vælger at styrke kroppens iboende kræfter, for at kroppen selv kan helbrede og reparere, der hvor der er blokeringer eller restriktioner. Her er det terapeutens evne til at lytte til og anerkende hestens unikke behov, der gør, at det bliver en god behandling. Biodynamisk Kranio Sakral Terapi blev udviklet af den Amerikanske Osteopat Dr. W. Sutherland først i 1900-tallet. Han fandt små mikro bevægelser imellem knoglerne i kraniet. Senere

opdagede han, at alle celler også bevægede sig i en rytme, der er essentiel for liv. Denne bevægelse kaldte han ”Primary Respiration”. Som et resultat af nøje kliniske observationer af væsker, organer og bindevæv blev det klart, at bevægelserne, der kan måles med videnskabeligt udstyr, er et direkte udtryk for sundhed. Biodynamisk Kranio Sakral Terapi (BKST) tilbyder en metode for vitalitet, hvis der en blokering eller restriktion. Udeblivelse af bevægelse betyder simpelthen en reduktion i helse. Udeblivelsen betyder også, at kroppens selvheldbredende evne er nedsat og starter en cirkel, hvor der kan udvikles forskellige symptomer eller sygdomme. BKST bruges til at ændre et fastlåst system. Hvor behandlingen er som en dans - et møde, hvor terapeuten giver

slip på sine egne forventninger og er neutral i mødet med hesten. Der skal være plads til bevægelse uden restriktioner. Der må være næring og vand og gode lægende urter og stimuli for alle aldre, og når det er til stede, trives hesten både udvendigt og indvendigt. Hest og Rytter – en organisme Det er vanskeligt at sige hest uden at sige rytter. Vores partnerskab er unikt og skaber ofte en sammenhængskraft, der er usædvanlig stor. Men rytteren har også en krop, der påvirker hesten. Vi spejler hinanden på mange måder, og jeg må sige, at ofte er rytteren knap så bevidst om sine egne skyggesider.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

47.


Mange ryttere har haft fald, også fra hest og har måske stive skuldre, nakker, hofter og ryg. Ofte er rytteren ikke er bevidst om, at asymmetrien påvirker hesten og dens præstation. Når vi rider, er vi en organisme, der gensidigt påvirker hinanden med tanker, sindstilstand, skævheder osv. Rytteren må i lige så høj grad som hesten blive befriet for sine restriktioner - ud i det fine åbne landskab, ud og mærke, være frie og legende. Hestesporten er en unik sport, hvor vi er sammen og deler samme lidenskab for vores heste. På trods af alder og køn, arbejder vi alle for, at vores sport skal være tryg for alle. En plads til at være manden, man er, gøre det man ønsker og få lov til at have sine mål og drømme. Det at lege har vist sig at være en kæmpe motivation både for børn, heste og voksne. Forskning viser, at leg gør læring hurtigere og sjovere. Det foregår i grøn zone, hvor vi er modtagelige, åbne og lærevillige, og egentlig har vi kulturelt altid brugt legen som en opdragende faktor i omgangen med hinanden. Hvis vi kan lege, drømme og forestille os, er det altid muligt at lave en plan for legen og et mål.

Et godt ståsted De sidste år har vist mig, at hovenes vinkel også har afgørende betydning både for de mange led i overlinjen, hals og skuldre og for hestens holdbarhed generelt. Det er afgørende for en hests holdbarhed, at også hovene er i god stand, med rigtige vinkler og god balance. Efter mange år som behandler tog jeg uddannelser indenfor barefoot strategi, og jeg har oplevet, at hestene har ændret deres gang, deres overlinjes bevægelse og ikke mindst præsteret bedre, når hovene har en bedre kontakt med jordfladen. Alt hænger sammen. Hoven med kontakten til jorden og ikke mindst afsættet, der giver fremdrift og fart, til leddene og sener. Ligamenter, der distribuerer kraften gennem hele kroppen op og frem til siden og tilbage igen, til tænderne der kværner maden, så tarmene kan optage næring og flytte det ud til muskler, bindevæv, knogler osv. Og ikke mindst til rytteren, der skal give hesten så lidt modstand i sin tilstedeværelse på ryggen, så hesten kan udføre det, den nu skal i den givne situation. Så velfærd for mig, når jeg tænker hest – er egentlig, at vi er så lidt i vejen

"At vi lytter og anerkender hestens behov, samt at også det team, der er rundt om hesten af gode fagfolk, samarbejder for at styrke hestens velfærd" 48. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

for hesten, at vi, som Hippokrates sagde, assisterer så meget som muligt, samt vi byder hesten gode råvarer at spise, giver den leg, udfoldelse og stimulation, samt at der er samhørighed og kærlighed. At vi lytter og anerkender hestens behov, samt at også det team, der er rundt om hesten af gode fagfolk, samarbejder for at styrke hestens velfærd.

FAKTA: Facts om Søren Carlsen Uddannet Biodynamisk Kranio Sakral Terapeut Udviklede Biodynamisk Kranio Sakral Terapi til heste Underviser både i Norge og Danmark Med de sidste års kombinationen af terapeut og smed tilbyder Søren en helheds tilgang til både kroppens helse og hovhelse. www.energivegen.no www.hovslageren.no http://kranioskolen.no


Nyhed!

Pavo EasyPower Sportsmysli til Islandske heste

• Øget koncentration af vitaminer og mineraler • Optimale energikilder

• Understøtter musklerne

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

49.


Skovflåterne sidder i græsstråene og kravler over på hestene, når de græsser, eller når man rider i halv- eller helhøjt græs eller anden bevoksning

50. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


FLÅTER HOS HESTE

Af Randi Lintrup i samarbejde med Shaila Sigsgaard Foto: privat

Med klimaforandringerne står vi overfor et stigende antal flåter i Danmark som vil påvirke os, vores heste og hunde. eMagasinet Islandsk Hest har rådspurgt dyrlæge Randi Lintrup. Intro: Vi har forskellige flåtarter i Danmark. Den mest velkendte er skovflåten, Ixodes ricinus. Skovflåten findes vidt udbredt og i stort antal i Danmark. Den overvintrer fra år til år, og den er aktiv, når jorden ikke er frossen. Hvis temperaturen er høj nok, kan skovflåter derfor være aktive hele året. Hvert eneste år ankommer fremmede flåtarter, når de falder af trækfugle, af hunde, der har været ude at rejse, eller af vilde dyr som f.eks. guldsjakaler, der krydser grænsen fra Tyskland. Normalt vil sådanne fremmede flåtarter dø ud efter relativ kort tid, hvis temperaturen og andre forhold ikke passer dem, dér hvor de falder af. Men hvis klimaet bliver en anelse varmere, så kan fremmede flåtarter slå sig ned permanent i Danmark. Den fremmede flåtart, der er tættest på at slå sig ned i Danmark, er engflåten, Dermacentor reticulatus. Den findes så tæt på som i Hamborg.

Engflåten kan, ligesom skovflåten, også suge blod fra heste og en masse andre dyr. En voksen engflåthun kan lægge mere end dobbelt så mange æg som en skovflåthun, så engflåterne kan hurtigt etablere sig i et nyt område, og de spreder sig hastigt i Europa. Engflåterne kan smitte heste med nogenlunde de samme mikroorganismer, som skovflåterne kan. Men de kan yderligere bære på mikroorganismer, der kan nedbryde hunde og hestes røde blodlegemer og forårsage meget alvorlig sygdom, så det er bekymrende. Sygdommen hedder babesiose hos hunde, og går under navnene piroplasmose/theileriose/ babesiose hos heste. Engflåten kan kendes på, at den er rødbrun og har et lyst marmoreret mønster enten på hele rygskjoldet eller på et mindre område mod forenden af flåten. Dertil er den større end skovflåten.

”Jagtflåterne holder af større dyr, og man kan være ”heldig” at finde en på sin hest, f.eks. under halen, hvor de holder af at sidde, så husk at kigge der”

Foruden engflåten er der en flåtart, man af og til kan se i Danmark. Det er den såkaldte jagt- eller kæmpeflåt, Hyalomma marginatum. Som navnet fortæller, er den større end skov- og engflåten, og den jagter/løber efter sit bytte, som den både kan se og lugte. Man kan nemt kende den på størrelsen, samt benene, der har meget karakteristiske gule striber. Jagtflåten behøver mere varme end vi har her, og trives kun væsentlig længere sydpå. Den kan ikke slå sig ned permanent i Norden, men der ankommer eksemplarer af den hvert år ombord på trækfugle. Jo varmere vores somre er, desto længere overlever de her, og dermed bliver risikoen for at støde på en af dem større. Dertil spreder de sig sydpå, så der er flere steder, hvor trækfuglene kan samle dem op, og dermed kan vi samlet set forvente at se flere eksemplarer her, også selvom de ikke kan slå sig ned permanent. Jagtflåterne holder af større dyr, og man kan være ”heldig” at finde en på sin hest, f.eks. under halen, hvor de holder af at sidde, så husk at kigge der. Jagtflåten og engflåten kan give anledning til sygdommen piroplasmose hos heste, der er karakteriseret ved f.eks. feber, gulsot, ødemer og blodmangel, da mikroorganismerne ødelægger hestens blodlegemer.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

51.


Skovflåten, Ixodes ricinus, findes vidt udbredt og i stort antal i Danmark

Men det er ikke det værste, det værste er, at jagtflåten kan bære på en virus, der giver Krim-Congo blødningsfeber hos mennesker. Dødeligheden hos mennesker er så høj som 30%, så man skal tage sig i agt for ikke at blive bidt af en jagtflåt. Hvis du finder usædvanlige flåter på dine heste eller hunde, så tag et billede af dem med fuldt zoom på telefonens kamera. Gem flåten i en tætlukket lille bøtte, og kontakt seniorforsker René Bødker fra Københavns Universitet. Send billederne til rebo@ sund.ku.dk, så bliver de set efter. Men send kun billeder af flåter, der tydeligt ikke ligner de almindelige skovflåter f.eks. ved at de har tydelige gule ringe rundt om benene eller de har et rygskjold lige bag hovedet med beige/ brune tegninger der nærmest ligner marmor. Skovflåthanner er helt sorte. Skovflåthunner er sorte med brun bagende, og bliver grålige, når de svulmer op under blodmåltidet.

Stigende antal flåter i DK Det er svært at vide med sikkerhed, hvor stort et problem flåter er hos heste pr. 2023, da det ikke er et område, der har stor bevågenhed. For hunde og kattes vedkommende er der lavet indsamlinger og analyse af flåter, der er indsamlet direkte fra dyrene. Ofte samler man ellers flåterne direkte fra naturen eller bruger ”citizen science”, hvor almindelige mennesker indrapporterer deres flåtfund.

på hestene, når de græsser, eller når man rider i halv- eller helhøjt græs eller anden bevoksning. Man finder typisk flåterne i hestens hoved, lyske, "armhule" eller under halen. Heldigvis er hestens immunsystem ganske effektivt til at nedkæmpe flåtbårne mikroorganismer på et tidligt stadie, og typisk før hesten når til at blive syg. Det kan man se ved, at en del heste har antistoffer mod f.eks. Borrelia og Anaplasma uden nogensinde at have været syge. Hvad kan jeg selv gøre?

I Danmark kan man indberette flåtfund på www.flåtinfo.dk . Som udgangspunkt anses antallet af flåter for at have været stigende siden slutningen af 1970´erne, så det er nærliggende at antage, at man derfor også kan se et stigende problem hos heste.

Den bedste forebyggelse er at være opmærksom og tjekke hesten for flåter en gang i døgnet, hvis hesten går på græs eller man har redet udenfor stierne i græs og anden bevoksning.

Den enkelte hesteejer ved dog bedst, da der er en god sandsynlighed for at finde flåterne på hesten, når man strigler den grundigt. Skovflåterne sidder i græsstråene og kravler over

Husk også at tjekke dig selv! Du kan blive mere syg end din hest. Man kan med fordel huske at spraye hestens ben med insekt- og flåtspray, hvis man ved, man skal ride i terrænet uden for

52. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


Engflåten, Dermacentor reticulatus. Den findes så tæt på som i Hamborg. Engflåten kan, ligesom skovflåten, også suge blod fra heste og en masse andre dyr

stierne. Hvis du finder flåter på din hest eller dig selv, skal du fjerne dem hurtigst muligt. Skovflåter er følsomme for udtørring, og de er meget afhængige af den fugtighed, der er i områder, hvor græsset er halv- eller helhøjt. Flåternes overlevelseschancer mindskes markant, hvis græsset er kort. Hvis man har store problemer med skovflåter på sine folde, kan man overveje at gå en tur med buskrydderen eller tage slæt til hø eller wrap på foldene. Findes der flåtmidler til heste? Til heste findes der kun håndkøbsmidler, som man typisk sprayer og gnubber på hestene. Sådanne midler kan hjælpe med at holde mængden af flåter på hesten nede, men man bør stadig tjekke hesten dagligt, hvis man oplever problemer med flåter i det område, hvor hesten bor. Hestene skal typisk genbehandles ofte.

Jagt- eller kæmpeflåten, Hyalomma marginatum. Den kan ikke slå sig ned permanent i Norden, men der ankommer eksemplarer af den hvert år ombord på trækfugle

Tjek vejledningen på det produkt, du bruger. Hvis du bruger midler med indholdsstoffet permetrin, skal du

passe godt på, at din staldkat ikke får det på sig, da det er giftigt for katte.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

53.


Man finder typisk flåterne i hestens hoved, lyske, armhule eller under halen

TIP

Hvad er det bedste råd, hvis man står med en syg hest? Det er ganske enkelt at ringe til sin dyrlæge. Det er heldigvis ikke almindeligt, at heste bliver syge af flåtbårne sygdomme, men det kan forekomme, og det er en god idé at fortælle dyrlægen det, hvis hesten er syg, og du har fundet flåter på den indenfor de seneste par uger.

"Opformeringsprocessen sker langsomt i starten, hvorefter den accelererer hurtigere og hurtigere"

Hvis du finder usædvanlige flåter på dine heste eller hunde, så tag et billede af dem med fuldt zoom på telefonens kamera. Gem flåten i en tætlukket lille bøtte, og kontakt flåtforsker René Bødker fra Københavns Universitet:Send billederne til rebo@ sund.ku.dk, så bliver de set efter.

FAKTA

FAKTA

FAKTA

Arter:

Sygdom:

Hvilke symptomer skal man holde øje med hos sin hest?

Den mest velkendte er skovflåten, Ixodes ricinus. Skovflåten findes i stort antal i Danmark. Den fremmede flåtart, der er tættest på at slå sig ned i Danmark, er engflåten, Dermacentor reticulatus. Den findes så tæt på som i Hamborg. Engflåten kan, ligesom skovflåten, også suge blod fra heste og en masse andre dyr.

Flåter kan bære på forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer og vira. Når flåten bider sig fast, starter en opformering inde i flåten, og efter et stykke tid er mikroorganismerne klar til at blive overført til det dyr eller menneske, som flåten har bidt sig fast i. Opformeringsprocessen sker langsomt i starten, hvorefter den accelererer hurtigere og hurtigere.

Så er der den såkaldte jagt- eller kæmpeflåt, Hyalomma marginatum. Som navnet fortæller, er den større end skovog engflåten, og den jagter/løber efter sit bytte, som den både kan se og lugte.

Jo længere tid flåten sidder fastbidt, desto flere mikroorganismer kan den overføre. For Borrelia og Anaplasmabakteriernes vedkommende har man typisk 1-2 døgn til at fjerne flåten, før overførslen sker.

54. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Symptomer: Feber, nedstemthed og bevægelsesproblemer. Det er dog ret uspecifikke symptomer, der kan skyldes alt muligt andet også. Hvis man skulle være så uheldig, at ens hest er blevet bidt af en engflåt, så er symptomerne på piroplasmose endvidere gulsot, blodmangel, mørkfarvet urin. Men husk, at hesten sagtens kan være blevet bidt af en flåt uden at blive syg. Ikke alle flåter bærer på sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og selv hvis de gør, så skal de sidde fastbidt et stykke tid, og dertil kan hestens immunforsvar ofte nedkæmpe infektionen på et så tidligt tidspunkt, at hesten ikke når at blive syg.


Alt i service, reparationer, forsikringssager og reservedele.

SPAR

7.000,

SUMMER EDITION CHEVAL LIBERTÉ TOURING M/FRONTUDGANG OG SADELRUM 2T Kun kr. 83.995,inkl. moms

SUMMER EDITION CHEVAL LIBERTÉ GOLD 3 M/SADELRUM – 2T Kun kr. 74.955,inkl. moms

SPAR

4.500,

Gælder så længe lager haves.

Gælder så længe lager haves.

Østergaard TrailerCenter ApS, Østre Vindingevej 170, 4000 Roskilde ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023 Tlf. +45 2331 8384 • mail@oetc.dk • eMAGASINET www.oetc.dk

55.


56. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


FODRING AF DEN ÆLDRE HEST Af Louise Christine Oxholm Cand. Scient i Animal Science, NAG Foto: privat

De fleste hesteejere ønsker at holde deres heste raske og sunde i lang tid. Heste aldres forskelligt, blandt andet spiller genetik, race og ridedisciplin en rolle for, hvordan og hvornår heste ældes. Hestens behov ændrer sig gennem tiden, og den aldrende hest har ofte specielle behov, som man bør imødekomme. Det er vigtigt at understrege, at hvis din hest ikke trives, skal dyrlægen altid konsulteres. Der er dog en række ting, du bør holde øje med hos den aldrende hest. l Hesten begynder at tabe sig eller har generelt svært ved at holde huld Der kan være flere grunde til, at hesten taber sig. Den gamle hest har ofte udfordringer med tænderne. Dårlige tænder kan forårsage, at foderet ikke findeles tilstrækkeligt, hvilket gør det sværere for enzymerne i fordøjelsessystemet at nedbryde foderet til tilgængelige næringsstoffer. Den mikrobielle forgæring i blindtarmen og tyktarmen falder også med alderen, fordi antallet af mikroorganismer falder. Det er mikroorganismerne, der nedbryder plantefibre

til kortkædede fedtsyrer som er et vigtigt element i energiforsyningen. En reduktion i antallet af disse mikroorganismer betyder, at den ældre hest vil ikke kunne udnytte og dermed trække nok næringsstoffer ud af grovfoderet. l Hesten er længere tid om at restituere og har problemer med muskelsætning. I takt med den stigende alder bliver muskelopbygningen mindre. I alle levende organismer sker der en konstant proteinopbygning og -nedbrydning. Hos ældre heste er proteinnedbrydningen ofte lig eller større end proteinopbygningen, og derfor er det svært at vedligeholde muskelmassen. l Hesten har svært ved at skifte pels eller har en kedelig og mat pels Dette kan være et generelt tegn på næringsstof-/vitamin-/mineralmangel hos heste. Heste danner en lang række B -vitaminer ved mikrobiel forgæring af fibre i blindtarmen og tyktarmen. En nedsat fiberforgæring (som der ofte er hos ældre heste) medfører en nedsat dannelse af B-vitaminer. B-vitamin indgår i mange fysiologiske processer - herunder pelsskifte.

Hvad kan man så gøre for at hjælpe den ældre hest? Det er vigtigt, at man ser på sin ældre hest med realistiske briller og vurde-

rer dens foderstand. Få evt. hjælp fra en dyrlæge eller foderkonsulent, hvis du er i tvivl. Ældre heste skal nemlig ikke fodres ens. Nogle er måske i lidt for god foderstand, selvom de er +25 år og bør derfor begrænses i deres indtag af kalorier, mens andre har brug for ekstra foder til at holde huld. Har man en Easykeeper, dvs. en nøjsom hest med et lille foderbehov, kan man vælge et foder som f.eks. HorsePro Elite, der har en lav daglig dosering, et lavt sukker- og stivelsesindhold, men et højt indhold af letfordøjeligt kvalitetsprotein. Har man problemer med, at hesten falder lidt sammen i muskulaturen, kan man supplere med fx. HorsePro Vital E – et kombineret tilskud med E-vitamin, selen og aminosyrer, der understøtter udholdenhed og restitution af musklerne, samt virker muskelopbyggende.

”Det er vigtigt, at man ser på sin ældre hest med realistiske briller og vurderer dens foderstand. Få evt. hjælp fra en dyrlæge eller foderkonsulent, hvis du er i tvivl.”

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

57.


Har man omvendt en ældre hest, der taber sig og har svært ved at holde både huld og muskulatur, er der flere ting man bør være opmærksom på. Først og fremmest skal man sørge for, at den ældre hest ofte får tilset tandsættet af en dyrlæge, for at være på forkant med eventuelle tandproblematikker. Dernæst kan det være en god idé at tage en snak med dyrlægen om hesten kan have stofskifterelaterede udfordringer, da der kan være særlige hensyn at tage i den situation. Disse ældre heste, der har svært ved at holde huld, skal gerne have grovfoder (hø eller wrap) ad libitum. Grovfoder fra første slæt og tidligt slået er ofte proteinrigt og let fordøjeligt grovfoder og er derfor velegnet til denne type hest. Det mest sikre er dog at få taget en grovfoderanalyse, så du er sikker på, hvad du vælger til din hest! Undgå grov lucerne eller stikkende hø til heste med tandproblemer. Kan hesten ikke æde minimum 1,5 kg grovfoder pr. 100 kg hest, er man nødt til at supplere med andre fiberkilder, for at vedligeholde mikrofloraen i tarmen.

HorsePro Fiber Plus er en fiberpille med ekstra meget olie og hørfrø, der tilfører hesten både fordøjelige fibre og masser af kalorier, uden at den behøver æde store mængder foder. Endelig bør hesten tildeles et letfordøjeligt krybbefoder, der dækker den ind med de nødvendige vitaminer og mineraler. Her kan man med fordel vælge et Senior-foder. Senior-foder tager som regel højde for et øget energibehov og har typisk en høj andel af varmebehandlede råvarer, der er mere fordøjelige end traditionelle råvarer. Der er en god fordeling mellem energi fra stivelse og energi fra fedt. Senior-foder understøtter muskelopbygningen ved at dække hesten ind med kvalitetsprotein, der har et højt indhold af de essentielle aminosyrer - herunder Lysin og Methionin - som hesten skal bruge som byggesten. Man kan dog støde på ældre heste, som af den ene eller anden grund har behov for at blive fodret med et lavstivelses-foder.

Der findes en masse forskellige produkter på markedet – herunder grønpiller, roepiller og høcobs. Et nemt håndterbart og kalorieholdigt produkt er fiberpiller, der fra enkelte producenter kan udfodres tørt eller i hvert fald opblødes hurtigt.

Til disse heste gælder det om at finde et foder ,der er højt på kalorier, men hvor energien – dvs. foderenhederne kommer fra fiber og fedtkilder i stedet. Hos NAG anbefaler vi typisk vores blanding HorseProCompete& Care til disse heste. Som tidligere beskrevet kan fiberfordøjelsen – og dermed også B-vitaminproduktionen hos ældre heste være nedsat – det ses oftest som energitab og kedelig pels. Derfor kan det være en god idé at supplere den ældre hest med B-vitaminer. B-vitaminer indgår i en lang række fysiologiske processer, og derfor kan hesten energimæssigt og overskudsmæssigt skubbes i den rigtige retning med et dagligt tilskud B-vitaminer. Vi har to produkter, der tilfører din hest ekstra B-vitaminer – HorsePro Vital-B Liquid og HorsePro Vital B, der udover at tilføre B-vitaminer også indeholder MSM, kisel og ølgær. Man kan også forsøge at forbedre hestens mikroflora i tarmen med et dagligt tilskud af probiotikum – f.eks. HorsePro Vital Digest. Der er derfor mange ting rent fodringsmæssigt, man kan gøre for at hjælpe den ældre hest bedst muligt igennem alderdommen. Vi håber, I kunne bruge nogle af disse råd. Pas godt på jeres gamle venner derude.

"Endelig bør hesten tildeles et letfordøjeligt krybbefoder, der dækker den ind med de nødvendige vitaminer og mineraler. Her kan man med fordel vælge et Senior-foder"

58. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

59.


Grímur frá Efsta-Seli 60. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


AV L E R P O R T R Æ T

EN BEUNDRINGSVÆRDIG AVLSHINGST Af Stine Munk Kepp Foto Se fotoinfo

Som avler er det spændende at følge med i, hvad de forskellige hingste giver videre. Kigger man på repræsentanterne til VM i Holland i år, kan man ikke undgå at bemærke Grímur frá Efsta-Seli, der har manifesteret sig i avlen og på stævnebanerne. Hele 5 afkom havde kvalificeret sig til dette verdensmesterskab. Til sammenligning havde den meget populære og jævnaldrende Spuni frá Vesturkoti 6 kvalificerede afkom. Det skal også ses i lyset af, at Grímur i alt har 248 afkom og Spuni har 598. Grímur har været i Danmark, siden han var 5 år gammel, nærmere bestemt hos sine ejere på Stald Gavnholt v/ Agnar Snorri Stefánsson nær Silkeborg. - Han giver mange kvaliteter videre, som er vigtige for den gode ridehest, fortæller Agnar, som har redet og fremvist mange af Grímurs afkom. Blandt andre de tre hingste, som var kvalificeret i avlsklassen 7-års og ældre. - Han giver især en stærk overlinje, hals, gode ben og god tølt. Hans afkom er nemme at tilride, man behøver ikke at gangsætte dem, for de kan det hele fra start. Det er naturtalenter. -Han har 1. præmie for afkom, og jeg synes, at beskrivelsen af afkommene i den forbindelse passer godt.

Grímur har 248 registrerede afkom i Worldfengur, hvoraf 31 er kåret, og 3 afkom med over 8.60 totalt. Noget andet beundringsværdigt er, at han på nuværende tidspunkt har 98 afkom på 6 år eller mere, og 23 af disse har startet stævner på A-niveau i T1, T2, V1, F1 og pasdicipliner. Grímur giver altså alsidige rideheste, der også gør det godt både på avlsog konkurrencebanerne. Agnar købte Grímur af Daniel Jonsson på Island i 2011. Dengang var han 5 år. Han var bygningsbedømt, men ikke fuldkåret. - Jeg syntes, han var meget smuk, og jeg søgte en 5-gænger til at ride stævner på, fortæller Agnar. - Desuden er der stærke blodlinjer bag med mange ærespræmier for afkom. Grímur er efter Þytur frá NeðraSeli, som er én af mine yndlingsheste og Sara frá Horni I, som har givet mange gode afkom. -Jeg rejste til Island og prøvede ham. Det var i oktober, og han havde gået med hopper hele sommeren. Daniel tog ham ind og skoede ham, og 2 dage efter kom jeg og prøvede ham. -Jeg ringede hjem til min kone, Anne Stine og sagde, jeg syntes, vi skulle købe ham. Det gjorde vi i samarbejde med Jens Pedersen. -Han kom hjem i februar 2012, og jeg fuldkårede ham som 6-års. Sommeren 2012 gik han med hopper. Om efteråret red jeg min første 5-gang på ham og fik 7,43 i karakter. Året efter kom Grímur til skade, så den sæson på stævnebanerne blev ikke til noget.

Foto: Privat eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

61.


Agnar begyndte at ride Alur frá Lundum til stævner i stedet, og Grímur havde mange hopper, så det blev ikke til så meget mere stævneridning på ham. - Fra 2017 var der et dyk i antallet af hopper, men efter at hans afkom begyndte at komme frem på banerne, fik han mange igen, fortæller Agnar. - Han har altid været meget populær i Tyskland og har også stået til rådighed der. Måske har det noget at gøre med, at han blev kåret og har gået paschampionat i Tyskland. Alt i alt har det været et godt år for Grímurs afkom. Ud over resultaterne ved VM, blev Óskar Erik Kristjánsson dansk junior-mester i 5.1 på Katla fra Tindbæk, Anne Stine Haugen og Hæmir fra Hyldsbæk blev norske mestre i 4.1, og Susanne Birgisson og Króna von der Hartmühle blev tyske mestre i 4-gangskombination.

FAKTA Afkom der har kvalificeret sig til VM

Sport:

Avl:

T.2 og 4.1:

Hingste, 7 år og ældre:

DE2014284452 Króna von der Hartmühle med rytter Susanne Birgisson (DE). Vandt sølv i T.2 og blev også belønnet med FEIFs Feather Price.

SE2014106695 Kolgrímur Grímsson från Gunvarbyn vandt klassen med en total på 8.71. Opnåede karakteren 10 for skridt.

Hingste, 7 år og ældre: DK2015100181 Hagalín fra Engholm, total 8,07

4.1 og T.1: DK2015100055 Hæmir fra Hyldsbæk med rytter Anne Stine Haugen (NO). De måtte desværre blive hjemme pga. en skade.

Hingste, 7 år og ældre: SE2014106693 - Náttfari från Gunvarbyn (blev ikke stillet).

Grímur er derfor blevet en populær herre, og der er allerede fuldbooket ved ham i sæsonen 2024, hvor han igen skal bedække i Tyskland

Kolgrímur-Grímusson til VM 2023

62. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Foto: Bert Collet


Króna von der Hartmühle til VM 2023

Hæmir fra Hyldsbæk til Norgesmesterskap 2023

Foto: Krijn Buijtelaar

Foto: Tine Johansen

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

63.


Óskar Erik Kristjánsson og Katla fra Tindbæk til DM

64. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Foto: Privat


Katja Schütz

Hellemai Sølykke

VINDERNE AF

EFTERÅRS FOTO KONKURRENCEN ER FUNDET!

Sofie Lambæk

Først og fremmest 1000 tak for alle de fantastiske efterårsfotos. De er super skønne allesammen, og vi har gennemgået hver eneste bidrag. På første pladsen kom Katja Schütz og den smukke solnedgang, Hellemai Sølykke på andenpladsen med sit skønne foto i vandet. På tredjepladsen kom Sofie Lambæk og den synkrone hoppe og følbasse.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

65.


5

HURTIGE

JULIE CHRISTIANSEN ELITERYTTEREN SKAL SIGE FARVEL TIL SIN STÆVNEHEST OG SER FREM MOD NYE EVENTYR.

1. Hvor længe har du haft Felix som stævnehest, og hvordan startede det? -Jeg har haft Felix som stævnehest i fire år. Jeg mødte ham først på et af mine all inclusive kurser, hvor ejerne Mogens og Kirsten var på kursus. Der havde de Felix med. De lige fået ham hjem fra træning, og så blev vi enige om, at han lige blev hos mig et par måneder for at blive gjort klar til at være Mogens’ hest. -Vi blev meget glade for hinanden og så endte det med, at han blev hos mig i fire år. Det var planen, han kun skulle have været hos mig i to år, men så blev VM aflyst pga. corona. Derfor udvidede vi med 1 år. Så blev han nordisk mester, og så udvidede vi det med 1 år mere. Derfor endte det med at blive til fire år.

2. Hvad er jeres største sejr sammen? -I de fire år jeg har haft Felix, har vi vundet nordisk mesterskab, og vi er blevet dobbelt danske mestre. Vi har vundet de fleste andre stævner vi red og så har vi vundet T.2 på Kronshof, og han har været en meget komplet T.2 hest.

heste at gøre på det tidspunkt. Så Felix skulle bare til Danmark og være ridevallak, og så skulle han bare lige være et par måneder hos mig. Men så endte han med at blive en af verdens bedste T2 heste. Så der kan gemme sig en top hest næsten bag alle heste, hvis man bare giver dem masser af tid og god træning.

-Det har været rigtig sjovt at ride ham, fordi han er så selvbærende fra naturens side, så det er ikke noget, man skal kæmpe for at få frem. Vi endte med at blive nummer fire til VM, og nu er han gået over til at blive Mogens’ luksus skovturshest.

4. Hvad har dit team betydet for dig?

3. Hvad har du lært af Felix og jeres samarbejde?

Så det er rigtig vigtigt, ejerne ikke ringer hver måned for at høre, hvordan det går. Og ved de første stævner, når man nu laver de fejl, der skal til, skal der også være forståelse for det.

-Jeg har lært, at man altid skal give hestene tid og tro på dem. Felix blev som 3-års på Island købt af Mogens, som slet ikke havde noget særligt med

66. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

-Samarbejdet med Mogens og Kirsten har betydet rigtig meget. Det er alfa og omega at have gode ejere bag sig, for man kan ikke vinde hver gang, og det tager tid at optræne sådan nogle heste.


Foto: Privat

-Det er levende dyr og også en proces, man har gang i. Og der har Kirsten og Mogens været fantastiske at have med som ejere. Vi er blevet rigtig gode venner og bevarer også venskabet efter det her. -Og så har jeg jo som altid haft et sjovt samarbejde med min søn Oscar. Vi har haft mange spændende ture med Felix i skoven, hvor han kigger på mig og siger:”Mor hvad laver du egentlig”. -Det er godt at have noget feedback fra hans side af. Han er yderst kritisk overfor sin mor, og så har jeg et rigtig godt team på gården. Det er jo supervigtigt, eftersom jeg ikke bruger undervisning så meget. Men jeg bruger rigtig meget tid på at optage mig selv. Min hjælper Helle har stået mange timer bag en mobil og optaget og optaget - og optaget en lille smule mere.

-Sidst men ikke mindst så er der Mette Kofoed, som jeg har med som min groom på både NM og VM. Det tror ikke kun jeg har syntes har været fantastisk. Det har det danske landshold, fordi Mette og jeg er super energiske og havde styr på os alle sammen 5. Hvilken hest kommer vi nu til at se dig danne par med? -Nu har et kapitel lukket sig med Felix, og vi har faktisk også solgt ud af mange af mine egne konkurrenceheste, så der er plads og lyst til nye heste og nye samarbejder. Jeg har en masse nyt spændende på vej. Noget her til næste sæson og sådan lidt til fremtiden. -Der er både lidt ældre heste, der er klar til næste sæson, men også en masse unge, der er klar til mere i fremtiden. Så det bliver spændende, og det glæder jeg mig til at komme frem med næste år.

"Det er levende dyr og også en proces, man har gang i. Og der har Kirsten og Mogens været fantastiske at have med som ejere. Vi er blevet rigtig gode venner og bevarer også venskabet efter det her"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

67.


68. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


PASSAGE EN NY SELVBIOGRAFISK BOG AF CATHRINE LAUDRUP - DUFOUR

Boganmeldelse Foto: Bogforside, Passage

Cathrine Lautrup- Dufours nye bog Passage, er en ekstraordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelsesfortælling om kampen for at finde sin egen måde at forvalte sit talent og sin personlighed på. I sin selvbiografi giver Cathrine Lautrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressurryttere og kunne leve af sin passion. Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: Prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legedariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med springryt-

ter Rasmine Lautrup-Dufour og blev en del af Danmarks største sportsfamilie.

Cathrine er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde og ligger nummer to på verdensranglisten.

I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen.

Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Birgitte Wulff, der står bag flere bestsellerbiografier.

Som 12-årig kom Cathrine på pony landsholdet – og har været i toppen af dansk ridesport siden. Samme år vandt hun DM. Siden har hun deltaget i to olympiske lege og vundet et hav af hæderspriser og utallige medaljer ved DM, EM og Nordisk Mesterskab. I 2022 bragte hun VM-guldet hjem sammen med det danske dressurlandshold for første gang nogen sinde.

Bogen udkom den 9. oktober Forlag: Grønningen 1

Hendes karriere er fuld af sejre. Men også nederlag, menneskelige omkostninger og personlige tab. En pris for succesen er, at hun har mistet kontakten til en del af sin familie. Cathrine Lautrup-Dufour er født i 1992 i Hvalsø. Hun er gift med springrytter Rasmine Lautrup-Dufour. De bor på en gård i Fredensborg, hvorfra de driver deres forretning.

Sider: 332

Pris: 299,95 kr. Du kan købe bogen direkte af Cathrine på www.laudrupdufour.dk og få den signeret hvis man ønsker det.

I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

69.


Velfærd 2023

HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

VI SKAL GIVE HESTENE FRIHED Men vi har et valg

Hvad betyder frihed?

I dagligdagen med heste rammer tanken mig ofte, hvis valg det er at have hestene, som vi har dem.

Om vi vil det eller ej, kan vi ikke hamle op med hestens natur. Men vi kan gøre os umage for at skabe et miljø, hvor omgivelser og håndtering tager hensyn til hestens naturlige behov.

Hvad mener jeg egentlig med frihed og frihedsfølelse, når det kommer til heste. Jeg kan også sige frihed til at vælge. Set fra min vinkel, er heste, der lever i frihed i vores verden, rolige og velafbalancerede.

Konklusionen er, at vi har valgt at have heste, ikke omvendt. Ganske vist af forskellige årsager, der for de fleste indeholder en stor fascination og kærlighed til de enestående dyr de er.

Det kan virke svært og uoverskueligt. Hvis jeg skal sige det med et eneste ord er det, vi skal stile imod: Frihed. Når jeg ser på hestevelfærden, tænker jeg frihed ind i alting.

Af Frihedens vej v./ Malene Granhøj Duelund Foto: Simii Photography

70. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

Det er heste, der ikke føler sig pressede af de forhold, vi holder dem under, men oplever frihed til at vælge i det miljø, de lever i og har balance


i sindet. Når jeg kommer ud til heste forskellige steder, ser jeg også ofte, at tingene hænger sammen.

Frihed: Rolig og afbalanceret hest.

Og manglende frihed: Mere anspændthed og mere stressrelateret adfærd. Det betyder ikke, at hestene ikke kan reagere, når vi tager dem ud af kontekst, men at de har ro og balance i det kendte i dagligdagen. Omgivelser og sociale liv Når jeg tænker frihed ind i omgivelserne, er det f.eks. frihed til at spise, frihed til at være social med artsfælder alle døgnets timer, frihed til at hvile, frihed til at bevæge sig over lange distancer i deres daglige miljø, frihed til at gå, hvor de vil, når de vil, herunder frihed fra at være lukket inde. Når vi holder heste, kan vi prøve at forestille os, hvilke af de betingelser, vi har hestene under, der for en vildhest kan påvirke hestens nervesystem og skabe stress. F.eks. fratagelse af valget om at kunne være sammen med sin flok, finde føde og bevæge sig frit omkring. Vores heste er født hos mennesker, men i bund og grund har de samme nervesystem, selv om de tolererer mere end de vilde heste. Det, der stresser dem, skaber ikke en frihedsfølelse. Samtidig er hestene alle forskellige. Så vi er nødt til at se på den enkelte hest, for at finde ud af, hvad der er hestevelfærd for netop den hest. Nogle heste tolererer meget, mens andre heste kan reagere voldsomt på ting, vi ikke anser som værende noget særligt. Eksempelvis. at stå i boks, begrænsede bevægelsesmuligheder, komme væk fra flokken, at flokken bliver opdelt, løbe tør for mad, vente på mad m.m.

Mens man tilsvarende kan se samme heste ændre adfærd og finde ro og harmoni i en løsdrift med vandrefold, en stabil flok, fodring ad libitum og med vekslende fodringstider. Det er forskelligt hvad hestene trives godt med. Det er op til os at finde ud af, hvad der skaber mest ro og frihed for vores heste.

FAKTA:

Træning og håndtering Når vi er sammen med hestene, kan vi skabe frihed ved, at vi giver hestene lov til at have en stemme. Det kræver at vi sætter os ind i deres adfærd og lærer deres grænser at kende. Vi kan tilpasse træningen, så niveauet passer og lade os inspirere af vores heste. Vi kan ikke altid lytte til hestene og undgå ting, de ikke synes om. Nogle ting er vi nødt til f.eks. ved behov for dyrlæge, sårpleje, eller når hovene skal ordnes. Men vi kan træne og forberede dem bedst muligt, så det bliver mere overkommeligt for dem. Det kan vi gøre ved at lære hestens komfortzone at kende på forskellige områder, vi ønsker at træne. Når vi f.eks. ved, hvor en hest med separationsangst har sin komfortzone i forhold til at komme væk fra flokken, kan vi lettere finde den nærmeste udviklingszone og dermed arbejde med at udvide komfortzonen. På den måde kan vi træne og støtte vores heste til at være komfortable og finde frihed i at komme ud i forskellige situationer. Så de også kan nyde nogle af de ting med os, vi gerne vil nyde sammen med dem. Jeg plejer altid at sige, at der er lige så mange måder at have hest på, som der er heste og mennesker. Det vigtigste er bare, at vi ser på den enkelte hest og finder ud af, hvad der er hestevelfærd for den. Hvis vi spørger vores heste, så tror jeg, at de alle vægter friheden højt i deres liv. Derfor ligger hestenes frihed højt på min liste, når jeg ser på hestevelfærd rundt omkring.

Frihedens Vej v/ Malene Granhøj Duelund Frihedens Vej hjælper mennesker med rideangst til at gå fra rideangst til ridefrihed med ro, glæde og tryghed. Når jeg ikke coacher eller udvikler videre på mine forløb, finder du mig enten ude at undervise eller som ridefysioterapeut for børn og voksne. Som noget nyt tilbyder jeg også life coaching i nærvær med dyr. Hvem er jeg Hestetosset kvinde, der bor med mand, 2 børn, 2 hunde, 3 katte og 5 heste på vores landejendom nær Faaborg på Sydfyn. Har tidligere haft rideangst og er nu bare lige så glad og hestetosset, som da jeg var barn. Jeg elsker at nørde og er uddannet fysioterapeut, certificeret coach, ridefysioterapeut samt hesteadfærdskonsulent og underviser.

Nysgerrig? Se hjemmesiden: www.frihedensvej.dk Eller min facebookside og kontakt mig via. messenger her: Frihedens Vej v/ Malene Granhøj Duelund

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

71.


72. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


SKAL MIN HEST HAVE

B-VITAMINER VED FÆLDING OG PELSSKIFT ? -Rasmussen Maria Brun iver odringsrådg Agronom/F en rd aa hos Brog

Advertorial Brogaarden Foto: Privat

Hesten er så smart indrettet, at den skifter pels efter dagslys og temperatur. Så kort sagt: mindre lys og mere kulde er lig med mere pels. Det er smart, da mørke og kulde følges ad, og hestene derfor sætter mere pels, når det er mørkt og koldt. Ligeledes smider de vinterpelsen igen, når lyset og varmen vender tilbage. Når hesten skifter pels Hos mennesker sker fældningen hele tiden og lidt ad gangen, mens det hos heste er mere sæsonbetinget. Det skyldes, at fældningen bl.a. er styret af temperatur og hormonet melatonin, som dannes i en lille kirtel i hjernen. Melatonin styrer en lang række processer i kroppen og er nok mest kendt i forbindelse med søvn, da det er med til at få os til at falde i søvn. Melatoninniveauet er styret af lyset, og når det bliver mørkere, stiger melatoninproduktionen. Hvilket betyder at vi har en indbygget Ole Lukøje, som fortæller os, at vi skal til at sove, når det bliver mørkt. Melatoninproduktionen kan forstyrres af f.eks. blåt lys fra mobil- og tv-skærme og kan ødelægge indslumringsperioden og søvnen, men heldigvis er heste ikke storforbrugere af disse ting.

Men forsøg med heste og blåt lys har vist, at det kan udskyde pelsskiftet eller sætte den tidligere i gang. Temperatur og genetik var dog også vigtige faktorer og pelskiftet kunne ikke bremses, men kun udskydes eller fremskyndes lidt.

get hurtigere end normalt. Det kræver meget mere energi end normalt. Her kommer B-vitaminer ind i billedet, da de kan hjælpe med at skrue op for energiudskillelsen og give kroppen energi til både pelsskifte og muskelarbejde.

Hårets cyklus Hårene i hestens pels vokser fra en samling celler (kaldet papillen), der ligger i underhuden. Selve håret ligger i hårsækken, der danner en kanal fra papillen og ud til overfladen af huden. I bunden af hårsækken, er håret aktivt. I takt med at cellerne skubbes ud af hårsækken dør og forhornes cellerne og ligner det hår, vi ser uden på pelsen.

Denne cyklus inddeles i tre faser: vækstfasen (den anagene fase), hvor håret vokser, en hvilefasefase (den catagene fase), hvor væksten ophører, og håret slipper bunden af hårsækken, og den sidste fase (den telogene fase), hvor alle celler i håret er døde, og håret ligger i hårsækken, klar til at blive skubbet ud, når et nyt hår begynder at vokse. Melatonin aktiverer cellerne, i bunden af hårsækken, hvilket får håret til at gro. Når temperaturen falder, og dagslyset svinder sker en kraftig op-skalering af de tre faser, hvor dannelse af nye hår og udskillelse af ”gamle hår” sker me-

De vigtige B-vitaminer Hestens tarmbakterier danner selv de fleste B-vitaminer, når de nedbryder fibre i tyk- og blindtarmen. B-vitaminer er ikke kun vigtige for pelskifte og energi under ridning, men er også involveret i en lang række andre ting, som er vigtig for en sund og stærk krop.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

73.


De indgår f.eks. i; optagelsen af jern, dannelse af hæmoglobin (transport af ilt i blodet), peristaltiske bevægelser i mave og tarm, opretholdelse af hjertemuskulatur, slimhinder og nervesystemet. De påvirker også talgkirtler i huden og er helt essentielle for væv, hove, hud og hår og meget mere. Mange kender nok til biotin og dets positive indflydelse på hove, men ved måske ikke, at det er et B-vitamin og dannes af hesten selv. Andre B-vitaminer kræver mineraler tilstede for at dannes, og andre kan hesten ikke selv danne. Hesten er derfor afhængig af at danne rigelige mængder B-vitaminer, samt få tilført de B-vitaminer kroppen ikke selv kan danne via krybbefoderet/vitamin- og mineraltilskud. Ved pelsskifte, hvor hårene skiftes hurtigere end normalt, skal der mere energi til, som går fra nogle af

de andre funktioner, B-vitaminer er involveret i. Det, som man kan se med det blotte øje, er, at pelsen bliver mat og kedelig og/eller, at hesten mister energi under ridning. Fibre skal der til Helt almindelige velfungerende heste i let arbejde vil typisk selv kunne danne nok B-vitamin også i de perioder, hvor der er ekstra behov - f.eks. når hesten skifter pels. Forudsat at hesten får nok grovfoder (ca. 1,75-2 kg hø eller wrap/100 kg kropsvægt), og at grovfoderet er af god kvalitet. Men nogle heste spiser ikke hø/wrap nok eller går stadig på døgnfold med næringsfattigt græs, når fældningsperioden begynder. Her dannes mindre mængder B-vitaminer end ved frodigt græs og rigeligt grovfoder. I fældningsperioden er hestens behov for B-vitaminer typisk så stort, at det

74. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

overstiger hestens egen produktion under disse forhold. Det kan medføre, at hesten bliver træt og ugidelig under ridning eller kun har energi til kortere ture. Mangel på B-vitaminer kan også gå ud over appetitten, og hestene begynder at spise mindre og indtager færre fibre og mængden af B-vitaminer falder. En ond spiral er startet, hvor hesten vil spise mindre og mindre, og manglen på B-vitamin stiger. Her kan et B-vitamintilskud i 2-3 uger være med til at stimulere appetitten igen. Mister din hest lyst til hø, wrap og krybbefoder til konkurrence og stævner eller andre situationer, hvor Bvitaminbehovet er stort, kan det være en fordel at give et B-vitamintilskud strategisk forud for at opretholde appetitten på disse kritiske tidspunkter. I nogle sjældne tilfælde ser det ud til at være nødvendigt med regelmæssigt tilskud, hvor hesten går fra foderet,


Lillehellebæk Sadelmageri S A D L E R

T I L

K V I N D E R

TILPASSET DEN KVINDELIGE ANATOMI

KAN SKRÆDDERSYES TIL BÅDE HEST OG RYTTER

STOR SKULDERFRIHED

MONO ELLER DOBBELT KLAP

GOD TIL KORTE HESTE GOD KAMMERPLADS

OPFYLDER DIN SADEL DE 9 VIGTIGSTE KRITERIER? Lillehellebæk Sadelmageri Sundbylillevej 48 3600 Frederikssund Tlf 41 14 59 68

1: Ligger i balance 2: Fri af lansemærket - over og på siden 3: Der er kammerbredde nok hele vejen igennem 4. Paneler har fuld kontakt hele vejen 5: Gjordstropper peger mod gjordleje 6: Sadel ligger lige over hest 7: Den har ikke længere bæreflade end sidste / 18. ribben 8: Kopjern er korrekt tilpasset hestens skulder 9: Der er bredde nok i toppen ved lansemærket så skulder frit kan rotere

www.lillehellebæksadelmageri.com // sadeltilpasning@gmail.com eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

75.


så snart tilskuddet er tages væk, men korrekt ernærings- og arbejdsbalance kan ofte være nok til, at det ikke er nødvendigt. Ubalancer i kroppen kan også medvirke til, at hesten ikke nedbryder fibre normalt og derfor ikke danner tilstrækkeligt B-vitamin. Det er f.eks. stress, diarré, forsuring af tarmen og fejlgæring. Smerter er en anden ting, der kan påvirke fordøjelsen negativt. Det går ud over hestens generelle sundhed og energien under ridning. Ved sygdom skal dyrlægen ind over for at afhjælpe problemerne, hvorefter man kan støtte hesten via tilskud. Bedst er det dog at finde årsagen, så man kan forebygge og sørge for, at tarmmiljøet er i balance, og at bakterierne har det godt. Hvis man oplever lidt problemer med maven i forbindelse med, at hestene skifter fra græsfold til stald eller omvendt, kan man for eksempel give dem aktiv gærkultur i en periode, for at hjælpe tarmbakterierne på rette vej igen. Det er derfor godt at have fokus på en sund og velfungerende fordøjelse for at få rigelig mængde B-vitamin til at dække hestens behov. Grovfoderet (hø/wrap) skal tildeles i tilstrækkelig mængde og være af en god kvalitet, dvs. at det ikke fuld af mug, svampesporer eller støv, samt at krybbefoderet dækker hestens vitamin- og mineralbehov. Det kan være nødvendigt at supplere med et B-vitamintilskud i en kortere periode for at støtte hestens energiniveau og arbejdsglæde.

Ekstra glans og sundhed Når fældningen er ovre, den nye pels er sat, kan man gennem fodringen hjælpe hesten med at holde hud og hårlag sundt og stærkt, så det kan isolere og holde hesten tør. Også her er det først og fremmest vigtigt, at grundfoderet er i orden. Derudover kan man give olie, som er med til at bevare huden og hårets glans og styrke. Alle celler (også dem i huden og håret) har en membran, som primært består af fedtsyrer. Ved at sikre nok byggesten til cellemembranerne, sikrer man, at cellerne i huden og håret er sunde og stærke. Derudover er fedtsyrer en vigtig del af det fedtlag, som dækker huden og alle hår. Så er det med til at sikre, at pelsen er vandafvisende. Til heste, som har behov for ekstra støtte, kan man tildele en olie som indeholder Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Omega-3 og Omega-6 er en overordnet betegnelse for en række forskellige fedtsyrer. Både Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer er essentielle fedtsyrer, dvs. kroppen kan ikke danne disse fedtsyrer, hvorfor de skal tilføres via foderet. Omega-3 fedtsyrer findes bl.a. i fisk, raps- soja-, hørfrø- og solsikkeolie. Omega-6 fedtsyrer findes primært i planteolier bl.a. majs- og solsikkeolie. Husk altid at opbevare olie tørt og køligt, samt overholde holdbarhedsdatoen, så olien ikke bliver harsk. Harsk olie smager dårligt, og kan indeholde sundhedsskadelige stoffer.

76. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

SKAL MIN HEST HAVE EN B-VITAMINKUR? Nogle af de ting du kan holde øje med hos din hest, for at vurdere om den skal have en B-vitaminkur er: l Manglende energi under ridning l Mat pels lTynd pels l Nedsat appetit l Og hos nogle heste slides pelsen hurtigere. B-vitaminkur er relativt ufarligt at give, men oplever du ikke forbedring på disse punkter ved at give B-vitamin, er det ikke hestens udfordring, og Bvitaminer bør ikke fortsat gives.

Referencer: Kentucky Equine Research, 2012, Strategies for Increasing Appetite and Tempting Picky Eaters Luthersson, N., 2013. Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark. Geor, Harris, Coenen (2013): Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier Ltd Falk-Rønne et al., 2002. Fodring af heste, 2. udgave. Landbrugsforlaget


Kvalitets Træningsmaskine perfekt til islænder

KUN ,350+Mo.0ms00

Grundet dens størrelse er den som skabt til islændere, større heste kan også benytte denne.

Kan installeres nedgravet eller ovenpå eksisterende gulv med ramper og repos.

Har du brug for varieret træning, klargøring af heste til kåring eller en ekstra indtjening, kan en træningsmaskine være svaret.

Kun 350.000 +moms inkl. levering og installering.

Du har med denne træningsmaskine mulighed for vibrationsgulv, skridtbånd eller vandskridtbånd.

Kan også lejes.

Med vandskridtbånd styrker du hestens muskulatur, samt får det ønsket løft i benene. Vibrationsgulvet øger blodcirkulationen, samt løsner muskulatur. Vi har denne maskine som har været brugt i lige knap et år, med nyt rensningsanlæg, 5000 l. vandtank og alt teknik.

(nypris 600.000 + moms)

web: www.animal-equipment.dk mail: rda@coverforce.dk tlf: 71991065 Industriparken nord 2b DK-6630 Rødding

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

77.


78. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


DYRENES LÆREN TIL VÆREN Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: privat

Omtale: Lunna Glavind har skrevet en indsigtsfuld bog om, hvordan vi alle kan blive bedre til at aflæse vores dyr, herunder hunde, heste og katte. Vi ved måske godt allerede, at dyr har en naturlig evne til at lære os om os selv. Men forstår vi hvorfor og hvordan det hele hænger sammen? Hvordan har dyr evnen til instinktivt at kunne aflæse vores chakra og energier, når vi først skal lære at bruge vores medfødte evner - og tør vi bruge dem? Hvordan kan vi bruge disse redskaber til at opnå større indsigt i os selv, så vi ikke mindst kan leve et mere naturligt fredeligt liv med den indre ro vi alle higer efter. Den som dyrene er forundt, men som vi mennesker har så svært ved at tillade os selv: At være tilstede i nuet uden at gøre noget.

"Ifølge Lunna Glavind, tager vi alt for lidt imod den hjælp dyrene tilbyder, for i stedet at ville kontrollere dem"

For 8 år siden startede Lunna Glavinds rejse med den kæmpestore Oldenborger Kasper, en hest som hun i dag ejer. Det var kærlighed ved første øjenkontakt, da han stod og kiggede hende direkte ind i øjnene. Det var et magisk øjeblik som inspirerede Lunna til at forfølge sin rejse, om at kunne forstå og kommunikere med dyr via clairvoyance, reiki healing og telepati.

at forene mennesker med dyrene og naturen, så de kan vågne op og se, at alt hænger sammen, og at der ikke er noget at nå. Livet er som naturen i en konstant bevægelse, der kun kan opleves i væren.”

-Mit mål var at skrive denne bog sammen med min bedste ven Kasper. Kasper lærte mig at meditere sammen med heste og dyr i det hele taget.

-Vi er alt for fokuserede på at kontrollere og ville fixe vores dyr i stedet for at være sammen med dem. Væren er det stik modsatte af at gøre. På den måde tager vi ikke imod livet eller den plan der er lavet for vores liv.

Kasper er således hovedårsagen til at Lunna Glavind følte, at hun måtte skrive denne bog til alle dyreejere. Der var noget vigtigt, der skulle deles med omverdenen. Lunna Glavind vil nemlig gerne skabe en større forståelse, for alt det, der er muligt, når vi netop er tilstede med dyrene. ”Menneskets store behov for kontrol kommer af en dybereliggende frygt, som er et kald på kærlighed og accept. Den kærlighed og accept vil først give den ønskede tryghed, når vi finder og accepterer den inden i os selv. Dyrene ser både den og vores barriere, og derfor kan de så fornemt hjælpe os. Det er min grund til at komme til verden, min passion

Ifølge Lunna Glavind, tager vi alt for lidt imod den hjælp dyrene tilbyder, for i stedet at ville kontrollere dem.

FAKTA

Lunna Glavind har siden 2008 arbejdet med dyretelepati, healing, clairvoyance, meditation, coaching og forskellige psykoterapeutiske terapiformer. Hun holder også foredrag. Dyr og natur har været Lunnas ”safespace” hele hendes liv, og hun har kunnet tale med dyr, siden hun var helt lille.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

79.


80. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


AMBULANCE

SIKRER AKUT SKADEDE HESTE LIVSVIGTIG HJÆLP Agria Dyreforsikring Foto Wiegaarden

Danmark får ny specialtilpasset hesteambulance, der gør det nemmere at undersøge og transportere heste med akut opståede skader i forbindelse med bl.a. militarystævner og internationale hestearrangementer i hele landet. Agria Dyreforsikring har med stolthed bidraget med midler til projektet. Med den nye hesteambulance bliver det nemmere at læsse og transportere en hest, hvis uheldet er ude, og hesten skal transporteres til dyrehospitalet grundet akut opstået skade eller sygdom. Når en hest bliver akut syg eller skadet, er hurtig reaktion afgørende: Med Danmarks nye hesteambulance bliver det nemmere at læsse og transportere en hest, hvis uheldet er ude, og hesten skal transporteres til dyrehospitalet grundet akut opstået skade eller sygdom i forbindelse med et hestesportsarrangement.

Det vil være muligt for arrangører af større heste-events at leje hesteambulancen igennem Dansk Ride Forbund. Håbet er, at hesteambulancen ved større hestearrangementer vil medvirke til at hjælpe og redde heste, som ellers kunne risikere aflivning grundet akut opståede skader eller sygdom. "Vi er enormt glade og taknemmelige for at kunne tilbyde stævnearrangørerne muligheden for at have en dyreambulance ved deres stævner – og endda en helt ny og optimeret model. Vi håber selvfølgelig, at den aldrig skal i brug, men er ulykken ude, giver det en enorm tryghed at vide, at der er gode muligheder for at yde førstehjælp og behandle en eventuelt skadet hest med det samme," fortæller Dansk Ride Forbunds direktør, Morten Rodtwitt. Moderne, gennemtænkte funktioner Den nye, specialtilpassede hesteambulance er både længere og bredere end Dansk Ride Forbunds anden ambulance, der trods 20 år i tjeneste stadig er fuldt funktionsdygtig og i brug.

Den nye hesteambulance er en specialindrettet hestetrailer, der med mange specialudviklede og gennemtænkte funktioner sikrer, at dyrlægerne kan arbejde både uhindret og sikkert - uden at gå på kompromis med hestens sikkerhed og komfort.

Fordi den nye hesteambulance er større, er der plads til at indsætte hele to skillerum, hvorved to dyrlæger samtidigt kan arbejde på hesten fra hver sin side, og udenfor er der mulighed for at opsætte et læsejl, så dyrlægerne kan arbejde uforstyrret.

Hurtig indsats kan redde hesteliv

Ambulancen er udstyret med et spil, der gør det muligt at hejse en hest, der ligger ned, op i traileren, ligesom der er inkluderet et hejs, der giver hesten støtte til at stå oprejst, hvis der skulle være behov for det. Justerbare mavestropper er fastgjort til undersøgelsesboksen. Disse er nyttige, hvis hesten f.eks. har kolik, og derfor ikke bør ligge ned, ligesom de kan aflaste en hest, der har skadet et ben.

Agria Dyreforsikring har sponseret hesteambulancen, der blev overdraget til Dansk Ride Forbund i forbindelse med World Cup-stævnet i Herning Messecenter den 18. - 22. oktober 2023. Administrerende direktør i Agria Dyreforsikring, Tine Stabell, er stolt af at have bidraget til, at den nye hesteambulance nu er en realitet: "Vi svarede med glæde ja, da vi blev spurgt, om vi ville være med på dette projekt! Heste-ambulancen rammer virkelig midt i hjertet af det, vi har fokus på hver dag, nemlig tryghed for dyr og mennesker," siger hun.

Den specialtilpassede trailer er klinikneutral, hvilket betyder, at heste, der har brug for akut hjælp, bliver kørt til nærmeste klinik.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

81.


TIL DIG OG DIN HEST NØGLE RING

KØB DEN HER: KØB DEN HER:

Blød unisex kvalitets-hættetrøje med stor lomme. I stilrent design, med logo på brystet. Flot grå melange farve og hætte med snører. Nøglering med en töltende islandsk hest. God til at holde styr på dine nøgler, og samtidig får du et flot islandsk vedhæng. 3D-print, 3x4 cm.

82. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

En lækker trøje til rideturen, stalden eller en afslappet søndag i sofaen. l Unisex model l Lomme foran l Stilrent design l Hætte l Blød kvalitet


TIL DIG OG DIN HEST HORSEPRO POWERBUILD. Ren power hele vejen igennem! HorseProPowerBuild er et lækkert, velsmagende müslifoder, specielt egnet heste der er svære at holde huld på, som arbejder meget, mangler muskelmasse og udholdenhed eller heste der skal bygges op i forbindelse med genoptræning eller tilridning. Foderet kan med fordel også bruges op til og i forbindelse med shows, kåringer, stævner mm., hvor hestens eksteriør, huld og muskelsætning skal fremstå bedst muligt. Foderblandingen kan både bruges efter vejledende anbefalede skema eller i mindre mængde, som et supplement til hestens daglige fodring.

KØB DET HER:

PAVO LIGA En klassiker bliver bedre.

KØB DET HER:

Pavo Liga opdateres, så den er up-to-date med den sidste nye viden omkring vitaminer og mineraler. Vi skifter også en del af ingredienserne. Vi skifter kort sagt, en del korn ud med mere fiberrige ingredienser, så vi primært får lavere stivelse og energi. Pavo Liga er nu endnu mere interessant og stadig en meget økonomisk løsning (275 kr./ 20kg). Foderanbefalingen er på kun 0,66 kg, til en 400 kg islandsk hest dagligt. Dvs. kun én pose pr måned! Se den nye sammensætning og mere om Pavo Liga her eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

83.


TIL DIG OG DIN HEST

BELYSNING MED LED STRIPS

Køb det bedste lys på marked til din ridebane. LED strips 23V er nemt at tilslutte og giver et godt lys. For priser og forhandler kontakt os gerne.

Følg os på Facebook og Instagram

KØB HER:

AVEVE MINERAL MIX-ALLROUND Ny og forbedret kvalitet med forhøjet indhold af organiske mineraler. Mineral Mix–Allround er en pelleteret vitaminog mineralblanding, som sikrer at heste er dækket ind med vitaminer og mineraler hele året. Den store andel af organiske mineraler gør Mineral Mix Allround særdeles let optageligt for hesten, og sikrer maksimalt udbytte. Vejl. udsalg kr. 449,00 – 20 kilo.

KØB DEN HER 84. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023


TIL DIG OG DIN HEST

EYJA HIGH TECH JAKKE

fra Hestagallery er en super lækker jakke, som er vind- og vandtæt samt åndbar. Jakken er med 3M Thinsulate mellemlag og holder dig dejlig varm. Jakken er i et meget let materiale, og den vejer kun 700g (str. S). Hestagallery EYJA High Tech jakke kan bruges både som overgangsjakke og som en kort vinterjakke. l 2 lynlåse foran l Inderlomme i venstre side med lynlås l Shadow logoprint på fronten l Aftagelig hætte med snore l YKK lynlås l Løbegang forneden med snor Hestagallery EYJA High Tech jakke er lavet i 100% polyester

KØB DEN HER

VISIR ISLANDSK STANGBID

KØB DET HER:

VISIR Islandsk stangbid med stang i rustfri stål med sorte plasmacoatede stænger og med ekstra bløde mundstykker i messing. Biddene har en rigtig god pasform og ligger fantastisk i munden på hesten. VISIR Islandsk stangbid fås også med 3-delt bid

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

85.


TIL DIG OG DIN HEST QUITTPAD KØB DET HER: Det bedste i underlag og pads l Større bevægelsesfrihed i ryg og skuldre l Trykfordeling og åndbarhed

DIN HEST VIL ELSKE DIG FOR DET

SPRENGER PLASTIK BID Se de nye og blødere bid – anbefalet af hestetandlæger – med løse ringe eller muffebid l Meget skånsomt for hestens mund l Fremstillet i blødt fleksibelt plastic, som former sig efter hestens mund l Mundstykket er forstærket indvendigt med et stålkabel for bedre stabilitet l Særligt godt til heste der har brug for ro i munden, eller som er overfølsomme over for metal

86. eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

KØB HER:


MELD DIG TIL PÅ WWW.ISLANDSKHEST.COM

10 ÅRS JUBILÆUM 2013 / 2023

Velfærd 2023 Find os på nettet på www.islandskhest.com, hvor du kan melde dig til. Modtag nye magasiner og info til alle med Islandsk hest, direkte i din inbox. Du kan også kontakte os direkte på : bs@bjmedia.dk eller på tlf. +45 2789 5471 Du finder os også på Facebook / Instagram.

eMagasinet

ABONNER GRATIS PÅ eMAGASINET ISLANDSK HEST

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2023

87.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.