Islandsk Hest Juni 2023

DYRLÆGENS VINKEL SOMMEREKSEM

NYE KÅRINGSRYTTERE ER UNGE KVINDER

FRA VARMBLOD TIL LYNKARRIERE I ISLÆNDERSPORTEN

VELKOMMEN TIL

eMAGASINET ISLANDSK HEST

JUNI 2023

STÆVNER, FØL OG FØLELSEN AF FRIHED

Det er sommer, det er sol, og det er saftsuseme dejligt! Er der noget, der giver følelsen af frihed, så er det en tur i skoven på en glad tøltende hest.

Du kan også møde Julie, der skiftede fra dansk varmblodsheste til islændere.

Artiklen ”Bedre velfærd for heste med slidgigt” belyser et stort problem hos mange af vores heste.

Udgiver BJ Media / eMagasinet Islandsk Hest

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland

tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Forside foto: Britt Søby Layout / Editing: Jes Lassen

Annoncer: +45 2789 5471

Redaktion: info@islandskhest.com

+45 2789 5471

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Og er der noget, der gør en glad i låget, så er det alle de små, nye føl, der popper op på markerne.

Sommer betyder nemlig føl, men det betyder også stævner, og vi nærmer os et DM, hvor det offentliggøres, hvilke ekvipager, der skal med til VM i Holland.

Det vender vi tilbage til i et kommende nummer. I denne udgave af eMagasinet Islandsk Hest, kan du blandt andet læse den spændende artikel om seje, unge kvinder, der prøver kræfter med den ellers mandsdominerede disciplin som kåringsryttere.

Du får også et portræt af Britt Werner Raabymagle. Og du kan læse den fantastiske historie om Dagný, der købte en problemhest til én krone og endte med at få en fin ridehest samtidig med, at hun fik kureret sin egen angst.

I ”Jagten på den ultimative hest” får du information om Gæðingakeppni af Sports-og Gæðingarytter samt dommer Cecilie Langvad.

Dyrlægens Vinkel med et overblik over behandlingsmuligheder.

Der er mange flere artikler om vores herlige islandske heste, som beriger os med så fantastiske oplevelser –og bekymringer, der også følger med det skønne hesteliv.

God sommer med masser af gode rideture, hvad enten det er i skoven, på ridebanen eller i ovalsporet til et af sæsonens mange stævner.

De Bedste hestehilsner

Britt Søby

HESTEFORSIKRING g/s

SAMMEN OM TRYGHED

Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:

Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation . Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.

Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig. www.kdh.dk

INDHOLD

eMagasinet Islandsk Hest marts / april 2023

Dyrlægens vinkel - Sommereksem

Avlerportræt - Konge i en times tid

Unge kvinder - Som kåringsryttere

Unikke rideoplevelser - I det Fynske

Fra Varmblod - Til lynkarriere i Islændersporten

Bedre velfærd - For heste med slidgigt

Hestevelfærd - Ifølge Mathilde Denning

Gæðingakeppni - Jagten på den ultimative ridehest

Britt Werner Raabymagle - rytter, træner og avler

Problemhest til én krone - Kurerede Dagny's angst

Dækken - Indvirker kun kortvarigt på pelsvækst

Hestevelfærd - Ifølge Christina Keppie

Stemningsbilleder - Fra Roskilde Dyrskue

DYRLÆGENS VINKEL

FotoAnniBachmannHyldebrink

SOMMER EKSEM

ET OVERBLIK OVER BEHANDLINGSMULIGHEDER

DYRLÆGENS VINKEL MED DYRLÆGE PETER HJULER

Det er sæson for sommereksem.De flesteved,atsommereksemerenallergiskhud-lidelser,deroftestrammer islandskeheste,menogsåshetlandsponyer,Dartmoor-ponyer,ExmoorponyerogFrieserhesterammesaf lidelsen.

Hvad er sommereksem?

Sommereksem er, som nævnt, en allergisk hudlidelse, der udløses af spyt fra en række stikkende og bidende insekter, først og fremmest mitter. Bid/stik udløser kløe, og det medfører sekundær skade på huden, når hestene kløer sig.

Disse sekundære hudskader kan medføre hud-infektioner og kan føre til, at hesten kommer ind i en ond cirkel. Hudskaderne ses oftest som hudfortykkelse i pandelok, man og omkring halerod og på heste, hvor lidelsen udløser generaliseret kløe, der også ses som eksem på midtlinien, under bugen.

Der er desværre ingen kur mod sommereksem, men her er nogle af de tiltag, du kan prøve. Ikke alt virker på

alle heste, og du kan roligt kombinere behandlingerne.

Hvad kan jeg gøre for min sommer-eksem-ramte hest?

Selvom de fleste heste godt kan leve med sommereksem, så er det dog en voldsomt generende lidelse. Der er heldigvis flere tiltag, der kan afhjælpe problemet, så selvom der endnu ikke findes en behandling, der endegyldigt løser eksem-hestenes problemer, så er det stadigvæk muligt at give din hest en god tilværelse.

Nogle af behandlingerne hjælper delvist på nogle heste og oftest, må man prøve sig frem. Ingen af behandlingerne har egentlig videnskabelig evidens, men der findes en masse praktiske erfaringer blandt dyrlæger og hesteejere.Så fortvivl ikke, hvis ikke den ene behandling virker, så virker den næste måske.

Groft sagt kan behandlingerne inddeles i behandlinger, der tager sigte på at begrænse insekt-plagen og behandlinger, der tager sigte på at påvirke hestens reaktion på insekterne.

Af Dyrlæge Peter Hjuler,CertAVP Foto:Sefotoinfo

"Der er desværre ingen kur mod sommereksem, men her er nogle af de tiltag, du kan prøve. Ikke alt virker på alle heste, og du kan roligt kombinere behandlingerne"

DANSKPRODUCERET

• Lavt indhold af sukker og stivelse

• Lille daglig dosering

• Støtte til fordøjelsen med Agrimos gærkultur

• Organiske mineraler og naturligt E-vitamin

Nøjsom hest?

Prøv HorsePro Easy Nature

Tiltag,dermindskerhestensrisiko for at blive stukket af mitter:

Eksem-dækken: Disse hel-dækkener beskytter det meste af hestens krop. De er forholdsvist dyre, og de går let i stykker. Men de er en rigtig god løsning for de fleste heste.

Vindblæst mark: Særligt mitter er svagtflyvende insekter, så hestens ophold på fold med megen vind og minimum 30 m afstand til læhegn og træer vil begrænse insekt-plagen betydeligt.

Undgåathavehestenudei sværmeperioden: Insekterne er mest aktive sidst på eftermiddagen og først på aftenen. Enkelte insekter er også morgen-aktive. Ophold på stald fra kl.16 om eftermid-

dagen til kl.10 om formiddagen vil betyde, at din hest undgår den værste “myldretid” for insekterne. Dermed vil hesten være mindre udsat for stik og bid. Særligt i maj og september er mitterne aktive. Så husk, at de natlige staldophold skal vare det meste af græs-sæsonen.

Insekt-afskrækkende midler:

Der findes en del ret effektive midler, der kan afskrække insekter, men fælles for det fleste er, at de kun virker en vis tid. Derfor skal du mindst en gang dagligt sprøjte/smøre, hvis din hest skal have glæde at denne behandling.

ÖkozonNeokur:

Ökozon er et gammelkendt produkt til behandling af sommereksem. Nu i en ny version som består af urte-ekstrakt på væske-, lotion og shampoo-form, kapsler med vitaminer og mineraler, samt insekt-repellerende lotion. Der er tale om en total-behandling, der er ret arbejdskrævende og forholdsvis dyr.

Tre forskellige kategorier af tiltag, hvis din hest lider af sommereksem

Disse hel-dækkener beskytter det meste af hestens krop. De er forholdsvist dyre, og de går let i stykker. Men de er en rigtig god løsning for de fleste heste"

Insekt-fangere: Opsættelse af insekt-fanger på foldene kan i nogen grad medvirke til at begrænse belastingen, men hvis din hest allerede lider af sommereksem, så skal der ikke mange mitter til at udløse symptomerne, og derfor skal du nok kun betragte insekt-fangere som et værdifuldt hjælpemiddel, som ikke kan stå alene.

Tiltagderstyrkerimmunforsvaret:

IRAP-behandling: Er en biologisk behandlingform, hvor vi udnytter hestens egne helingsmekanismer til af mildne eller helt afhjælpe symptomerne. Rent praktisk udtages der blod fra hesten, og blodet inkuberes og bearbejdes på laboratoriet.

Herefter fremstilles en kur bestående af sprøjter med det bearbejdede plasma, som skal gives som indsprøjtning til din hest over en 3-ugers

periode. Behandlingen har under praksis-forhold vist sig at have rigtig god effekt på nogle heste og kun delvis effekt på andre.

Bio-plusKapsler: Som med ovenståendetager behandlingen sigte på at modulere hestens immunforsvars respons. I lighed med ovenstående virker behandlingen godt på nogle heste og mindre godt på andre. Behandlingen angives at have bedst effekt, hvis den startes i god tid inden mitte-sæsonen starter.

Immunterapi:

Gives som en vaccine med faste intervaller. Selvom teorien bag vaccinationen eller hyposensibiliseringen er god nok, så gælder de samme forhold for immunterapien som for IRAP og Bio-Plus kapslerne.

Det er ikke en vidunder-kur, og startomkostningerne er forholdsvist høje.

"Opsættelse af insekt-fanger på foldene kan i nogen grad medvirke til at begrænse belastingen, men hvis din hest allerede lider af sommereksem, så skal der ikke mange mitter til at udløse symptomerne"

Foto StineWillasJensen

Sommerkampagne

25% Lige nu: på 1. års præmie

Få vores brede, livslange sygedækning til en skarp pris

Vores Safe Sygeforsikring inkluderer bl.a.:

- Ingen begrænsning på receptpligtig medicin.

- Ingen nedskrivning af forsikringssummen, selvom hesten bliver ældre.

- Dækker halthed, mavesår, kolik, forfangenhed, luftvejssygdomme og meget mere.

Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller beregn din pris på agria.dk.

Vaccinemodringorm:

En vaccination mod ringorm har vist sig at have en kryds-effekt på nogle heste med sommereksem og kan i nogle tilfælde enten helt afhjælpe hestens problemer eller mindske behovet for andre behandlinger. Vaccinen er p.t.ikke godkendt til hest her i Danmark.

VitaminerogOmega3olie:

Tilskud med vitaminer, mineraler og omega 3-olier angives i nogle tilfælde at have hjulpet heste med sommereksem. Det er dog, som altid, vigtigt, at du sikrer dig, du ikke kommer til at overdosere eller kommer til at påvirke optaget af andre vitaminer og mineraler.

Tiltagderafhjælperkløeog infektioner:

Binyrebarkhormon: Virker kløestillende, men har desværre bivirkninger. Blandt andet har heste, der behandles med binyrebarkhormon, større risiko for at udvikle forfangenhed. Behandlingen kan vælges som en sidste udvej på en hårdt medtaget eksem-hest.

Kløestillendespray: Kan medvirke til at mildne symptomerne - også uden samme risiko for bivirkninger som binyrebarkhormon, men desværre ikke med samme effektivitet. Kløestillende midler bør dog anvendes som en del af behandlingen af den hårdt medtagen eksem-hest på lige fod med antiseptisk shampoo og somme tider antibiotika, hvis huden er meget beskadiget pga. kløe.

FAKTA

Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Hestetandklinik ved Århus.

Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.

"Binyrebarkhormon: Virker kløestillende, men har desværre bivirkninger. Blandt andet har heste, der behandles med binyrebarkhormon, større risiko for at udvikle forfangenhed"

Peter Hjuler

LUTHER GUDMUNDSSON

JEG SKAL FØLE MIG SOM KONGE EN TIMES TID

FAKTA:

-Deterkunenugetiltermin,såjeg vilgernehavehendelidttætpå. LutherGudmundssonvisersinhoppe FinnafraFetifrem.Hanharflyttet hendetilenfold,somliggertætpå gården.Deterendejligforårsdag iapril,ogdererikkelængetil,de førstehopperskalfole.

Finna er ingen nybegynder, hun venter sit 11. afkom. I 2007 vandt hun 5-års klassen i avl til VM i Holland, og i 2020 blev hun afkomskåret i Eliteklassen. Så en vis portion stolthed fra ejers side er helt på sin plads.

- Afkomskåringer er noget af det vigtigste værktøj, vi har inden for avlen. For der kan vi se kvaliteten af de afkom, det enkelte individ leverer, mener Luther.

- Der ligger 10 års arbejde bag ved sådan en afkomskåring, fortæller han.

For at opnå afkomskåring i Eliteklassen skal en hoppe jvf. gældende stambogsreglement vise mindst fire afkom, hvoraf mindst tre skal vises under rytter. Endvidere kræves et gennemsnit af kåringsresultaterne på mindst 7,95 points for femkårede afkom, hvoraf de 2 skal være kårede med mindst 8,00 points. (Kilde: DI, Islandshest.dk)

-Jeg er holdt op med at prøve at leve af hesteavl. Min avl er ren egoisme. Jeg kan godt lide at se hestene blive gjort færdige, så jeg kan ikke lide at sælge føllene. Jeg er nysgerrig og vil se, hvad jeg har lavet og vil helst ride dem i hvert fald et år. Jeg kan godt lide at mærke nuancerne i de forskellige heste. For eksempel kan helsøskende være meget forskellige. Jeg er superspændt på årets afkom. Jeg får fem efter Álfur.

Luther og Malene Gudmundsson har boet og avlet heste på gården Arnarholl ved Vordingborg siden 2009. De får fem føl om året og har avlet meget på linjer efter Orri fráÞúfu.

- Her får man mange af de ting, som vi godt kan lide: et godt sind, vilje og god tølt, siger Luther.

Hvad er det spændende ved at avle?

- Jeg avler, fordi jeg har et behov for at skabe noget. Jeg har nogle idéer om, hvordan mine rideheste skal se ud, og hvis der så er nogen, som er enige med mig, køber de en hest af mig.

-Jeg spurgte Daniel Jonsson (islandsk kåringsrytter, red.), om han syntes, det var en god idé med Álfur og Finna, fordi de er ret beslægtede. “Ja, det er på tide, at du laver noget, som kan løfte benene,” sagde han til mig. Luther smiler og fortsætter:

-Jeg er heldig at have mange bekendtskaber med meget lang erfaring inden for avlen.

Luther er også selv en mand med meget erfaring. Hans første ophold i Danmark var fra 1977 til 1984, hvor han red heste for Hans Olaf Hansenen af pionererne inden for islandske heste i Danmark. Derefter tog Luther tilbage til Island, hvor han studerede på Hvanneyri, Islands Landbohøjskole.

Af StineKepp Foto:Sefotinfo

- I 2005 stiftede jeg rideudstyrsbutikken Hestagallery på Island. Der var hurtigt stor efterspørgsel på det europæiske marked, så derfor flyttede jeg til Danmark igen i 2009, fortæller Luther.

Hvordan kom du i gang med at avle?

- Jeg lærte meget af mit første forsøg som avler på Island. Jeg købte nogle gode hopper og tog til Landsmot i Skagafjörður i 2006. Her så jeg en flot

hingst, som fik 9,5 og 9,0 for rigtig mange ting. Så den kørte jeg alle hopperne til for at få dem bedækket. Fire år senere måtte jeg aflive alle afkom, fordi de var kugleskøre.

-Jeg måtte erkende, at jeg kun havde set på tallene. Jeg havde ikke undersøgt nærmere eller sat mig bedre ind i, hvad det var for en hingst, jeg havde brugt.

- Derfor siger jeg i dag til folk, som gerne vil avle: Lad være med kun at avle på baggrund af tal, BLUP og far-

ver. Det er vigtigt, at man får så mange oplysninger om hingsten med som muligt.

-Jeg synes, det er super vigtigt, at man møder op til kåringerne og ser hestene, hvordan de opfører sig på banen, og hvordan gangarterne ser ud i virkeligheden - ikke bare som tal på papir.

-Man kan også bruge gædingakeppni til at bedømme, om hestene fungerer som rideheste. Men kåringerne viser hestens avlsmæssige potentiale bedst,

Foto: Privat

Foto: Privat

da man her ikke må bruge alle mulige former for boots, såler og silikone for at få den til at se bedre ud, end den gør naturligt.

-Ud over kåringerne herhjemme har vi også mulighed for at følge f.eks. kåringerne i Island via Alendis.is. Og hvis du virkelig vil udvide din horisont, så tag til Landsmót. Vær desuden selektiv. Investér i godt hoppemateriale. Alle de store avlere på Island startede med at købe en god hoppe.

Hvad er højdepunktet for dig som avler indtil videre?

- Det var et højdepunkt for mig, da min hingst Frami fra Arnarholl blev kåret med 8.58 for RID som 6-års. Jeg havde håbet på 9 for tølt og samarbejdsvilje,

hvilket han fik. Det betød, at jeg ikke havde set forkert, siger Luther.

- Et andet højdepunkt for mig var, da jeg blev kontaktet af en kvinde med rideskræk, som ville hjælpes videre. Jeg sadlede Frami op og lod hende ride rundt på banen en halv times tid, og hun var virkelig glad.

-Når det kan lade sig gøre, så må jeg have gjort noget rigtigt som avler. - Det næste højdepunkt håber jeg bliver på en 5-års vallak, som jeg har avlet efter Finna og Hnokki frá Fellskoti.

Han skal være min ridehest. Det ultimative højdepunkt for mig er at føle mig som en konge i en times tid, når jeg rider en tur ned til vandet og tilbage. Det er her, det hele giver mening.

Hvad er dine drømme for fremtiden?

Når jeg bliver 66 år gammel, vil jeg gerne være hurtigere end Alli Aðalsteinsson, som satte bedste tid i Europa i 250 m pasløb som netop 66årig. Det arbejder jeg hårdt på. Jeg vil gerne avle en seriøst hurtig pashest.

Ellers drømmer jeg bare om, at folk er glade og tilfredse med de heste, jeg har avlet og solgt til dem. Der ligger som sagt en stor tilfredshed i at ride på en god hest. Livet er for kort til at ride rundt på dårlige heste. Derfor skal vi løfte kvalitetsbevidstheden hos folk generelt.

Foto:StineKepp

Ditte Byskov Hansen viser her den 5-årige hingst Krummi fra Sølbæk

UNGE KVINDER SOM

NYE KÅRINGSRYTTERE

Solen skinnede på heste, ryttere og publikum på Landsskuepladsen i Herning under fuldkåring 1 i weekenden d. 12.-14. maj. Her blev 42 heste fremvist til enten en bygningsbedømmelse eller en fuldkåring.

Mange af hestene blev fremvist af yngre og nye ryttere, og disse var især unge kvinder. I Danmark har udbuddet af kåringsryttere været forholdsvist begrænset, men måske skal vi nu til at se et bredere udvalg af ryttere til kåringerne.

Ditte Byskov Hansen

Viser her den 5-årige hingst Krummi fra Sølbæk i ridebedømmelse. Krummi er efter Óðinn vom Habichtswald og Þula frá Oddgeirshólum 4.

Nogle af de unge ryttere har i løbet af foråret deltaget i et kursusforløb hos Agnar Snórri Stefansson, som har delt ud af sin lange erfaring som kåringsrytter. Blandt dem var Rikke Sejlund Lorentzen, som i 2021 blev tildelt DI’s ærespræmie som årets unge kåringsrytter.

- Kurset bestod af fire weekender, hvor vi fik undervisning på heste, som vi vil kåre i år. Vi lærte en masse om regler og guidelines, fodring, og hvordan man fremviser hesten bedst muligt. En del af pakken er også, at Agnar hjælper og vejleder os til kåringerne i år, fortæller Rikke, som viste fire heste i Herning, tre af disse skulle fuldkåres.

- Jeg regner med at skulle fremvise i alt 8-10 heste til kåringer i år. Det er jeg godt tilfreds med i forhold til, at jeg er en ny kåringsrytter. Der er mange, der har villet støtte mig i at få mere erfaring, også fordi de ved, at hvis vi unge ikke får en chance, så står vi måske om få år og mangler kåringsryttere i Danmark.

AfStineMunkKepp FotoStineMunkKepp

Rikke Sejlund Lorentzen med Álfadís fra Krafla, 7-års hoppe efter Hnokki fra Fellskóti og Auður fra Krafla

Álfadís fra Krafla i ridebedømmelse, fremvist af Rikke Sejlund Lorentzen

Rikke Sejlund Lorentzen

Álfadís fra Krafla, 7-års hoppe efter Hnokki fra Fellskóti og Auður fra Krafla. Her fremvist af Rikke Sejlund Lorentzen til bygningsbedømmelse foran et dommerholdbestående af Elsa Albertsdóttir, Friðrik Már Sigurðsson og Nina Bergholtz.

Rikke er 25 år og bor i Ranum i Nordjylland, hvor hun driver træningsstald på sin fars gård Marsholm.

Hvad er den største udfordring ved at være kåringsrytter?

- Det er presset, der ligger i, at hesten skal præstere optimalt på dagen. Det er træls, hvis hesten får nogle tal, som ikke matcher dens talent. For de kommer til at følge hesten for altid.

Hvad er dine styrker som kåringsrytter?

- Det er nok, at jeg er lidt ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg vil gerne gøre det godt, og jeg rider ind på banen for at præstere bedst muligt, men jeg er ikke bange for at lave fejl. Jeg skal bare ride og tænke på hesten og mig selv.

Højeste total

Viska frá Hestkletti, 9-års hoppe efter Narri frá Vestri-Leirárgörðum og Vissa frá Holtsmúla 1, blev belønnet med kåringens højeste total på 8.01 (byg: 7.92 og rid 8.05).

Dermed var det den eneste hest, som gik i første klasse ved denne kåring. Hun blev fremvist af sin ejer Kathrine Vittrup Andersen på 27 år. Kathrine har en bachelor i ridning og er uddannet som rideinstruktør ved Hólar Universitet på Island.

Hun har arbejdet i stalden hos Rasmus Møller Jensen, men har nu startet sit eget firma: Vittrup Ishestar ved Fjerritslev. Hun håber på at kunne komme til at vise flere heste til kåringer i fremtiden.

Med sin hoppe Viska frá Hestkletti, som hun købte på Island, da hun skulle bruge en 5-gænger til tredje år på Hólar.

Jessica Hou Geertsen

Er også en ung kvinde, som man har kunne se på stævnebanerne, siden

hun var ganske ung. I Herning fremviste hun Náttgjóla fra Lille Tolstrup, en hoppe på 11 år efter Börkur frá Sólheimum og Tritla fra Nr. Tolstrup.

Hun havde sin debut som kåringsrytter sidste år, hvor hun fremviste en hoppe til fuldkåring 2.

Kathrine

Kathrine med sin hoppe Viska

Jessica Hou Geertsen på Tritla fra Nr. Tolstrup i ridebedømmelse

"Men vigtigst af alt for hestefolket: 14 km ridestier, en TREC- og terrænbane, hestebadesø og et område med ovalbane, passpor, ridebane og roundpen ejet af Fyns Islandshesteklub Skeifa"

UNIKKE RIDEOPLEVELSER I DET FYNSKE

Fårideoplevelserietnaturområde, hvorderbådeerlevnfraistiden, TREC-ogterrænbane,hestebadesø ogsyngendefrøer.Formandenfor Tarup-DavindeRytterlaugfortæller omdemangemuligheder,dereri området.

I den sydøstlige del af Odense, ca. 13 km fra centrum, ligger et naturskønt område, som er dannet omkring en række naturgenoprettede grusgrave. Under sidste istid strømmede en smeltevandsflod fra øst mod vest igennem området og aflejrede sten og grus.

Det gjorde området attraktivt for grusgravning, hvorfor der har været gravet i omtrent 100 år. I denne periode har man fundet både mammuttænder og en knogle fra en steppebison.

Resultatet af grusgravningen er i dag et område, der veksler mellem små lunde, småskove, krat, bakker og åbner vidder, der ligger langs de 70 søer.

30 af søerne ejes og forvaltes af Tarup-Davinde I/S, som blev oprettet tilbage i 1989 af Odense kommune og Faaborg-Midtfyn kommune for at styre omdannelse af grusgravene til rekreative områder. Der bliver fortsat gravet grus og sten og samtidig lavet søer og natur i området, der stadig udvides.

I dag byder sø-landskabet i TarupDavinde på mange forskellige aktiviteter: fiskeri, cykling, skydning, sejlads i kano, hundeskov, mulighed for overnatning i shelters, badesøer samt sauna.

Men vigtigst af alt for hestefolket: 14 km ridestier, en TREC- og terrænbane, hestebadesø og et område med ovalbane, passpor, ridebane og roundpen ejet af Fyns Islandshesteklub Skeifa.

I Tarup-Davinde er der etableret

Tarup-Davinde Rytterlaug, som passer og plejer de mange ridestier. Tonnie Pernille Albertus er formand for rytterlauget og har egen hest opstaldet i området.

Pernillefortæller,hvordanridestierne ogrytterlaugeteropstået.

-Da jeg flyttede til Fyn i 2005 og opstaldede min hest i Davinde, var der nogle ridestier - vistnok fordi en

af dem, som forvaltede projektet, selv var rytter og derfor tænkte ridestier ind i.

-Med årene blev de gamle ridestier i dårligere stand, så i 2015 var vi nogle lokale ryttere, der mødtes for at snakke om, hvordan vi kunne forbedre og udvide faciliteterne.

-Vi fik hurtigt etableret en forening og en bestyrelse og indgik i tæt dialog med Tarup-Davinde I/S.

Rytterlaugetønskeratskabeflereog bedreridemulighederiområdet.

-Bestyrelsen arrangerer også arbejdsdage sammen med vores medlemmer, hvor vi tager os af de mindre krævende opgaver, såsom at beskære vegetationen langs stierne, holde tagrørene nede i hestebadesøen og slå græsset omkring TREC-banens spring.

-Den tungere vedligeholdelse tager Tarup-Davinde I/S sig af. Indimellem laver vi også fælles rideture i området, og vi har altid en tur lige efter nytår, som er meget populær.

-Vi er også inde over, hvis andre ryttergrupper ønsker at lave aktiviteter - f.eks. er der afholdt både jagt, distanceridt og sløjfePOR flere gange, fortæller Pernille Albertus.

Af Emilie Fabrin Birketoft Foto:privat

Områdets mange muligheder benyttes altså af alle slags ryttere, men i høj grad af islænderryttere grundet de mange ridestier, som både er snoede og bakkede, men har også lange lige stræk med mulighed for eksempelvis en hurtig tølt.

Ridestierne ligger rimeligt adskilt fra de øvrige brugere af området, så man kan tage en hurtig galop uden at forstyrre andre. Rundt om badesøen Davinde sø ligger der ridestier, hvorfra man kan nå videre hen til ”Davindebanen” samt dertilhørende passpor. Som medlem af Skeifa Fyns Islandshesteklub kan man benytte dette, samt deres ridebane og roundpen.

OmTarup-Davinderytterlaugsmål for området fortæller Pernille:

-Vi ønsker at skabe muligheder for gode naturoplevelser for både hest, rytter og andre brugere af området. Vi prøver altid at tænke flest mulige brugere ind i vores projekter.

-Vi drømmer om, at vi en dag kan sammenbinde vores ridestier med andre stier på Fyn, så der bliver et stort sammenhængende sti-net med mulighed for rideture af flere dages varighed. Det vil også give bedre betingelser for hesteturismen. Og så vil vi fortsat gerne tilbyde arrangementer for rytterlaugets medlemmer.

En facilitet, som kan benyttes af mange forskellige brugere, er TRECbanen, som Tarup-Davinde Rytterlaug åbnede i sommeren 2020. TREC- og terrænbanen ”Over stok og sten” er fyldt med diverse forhindringer, som er velegnede til både heste, hunde og andre motionister.

I forbindelse med TREC-banen findes tre midlertidige folde samt bord-ogbænke-sæt, hvor både hest og rytter kan holde pause.

Flere steder i området er der store Ppladser med god plads til hestetrailere, og i Anes Lagune er der mulighed for badning med hest.

På Tarup-Davinde Rytterlaugs hjemmeside kan man finde kort over ridestierne, så man nemt kan finde rundt i området.

Der er flere planer for området og netop nu, er der ved at blive bygget et nyt fælles mødested for alle områdets brugere, hvor der også bliver mulighed for overnatning med hest, samt madlavningssted og madpakkerum.

Lige for øjeblikket er der 175 medlemmer af Tarup-Davinde Rytterlaug, og sommetider når antallet op over 200.

Ridestierne og TREC-banen er gratis at benytte, men det er muligt at melde sig ind i rytterlauget, hvilket er vigtigt, når der skal udvides og forbedres på ridemulighederne.

-Når vi søger fondsmidler, er antallet af medlemmer god dokumentation for, at der er opbakning, så vi er glade for hvert eneste medlem, pointerer Pernille.

Er man glad for andre dyr end bare heste, så kan Tarup-Davinde også byde på særlige oplevelser.

-Der er en bestand af strandtudser, som man kan høre synge i foråret. Der er også både isfugle, nattergale og havørne i området. Pudsigt nok er ørnene dukket op til hele to af vores indvielser af nye anlæg, og vi ser det som et tegn på, at de bakker op om rytterlauget!

-Hvis man godt kan lide at nørde insekter eller botanik, kan man bl.a. se Danmarks mindste sommerfugl, dværgblåfugl, og vilde orkidéer, fortæller formand Pernille Albertus.

DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT VÆRE PÅ SKRUMP

Læs mere om vores produkter og find nærmeste forhandler på aveve.dk

Meget lavt kalorieindhold. Indeholder naturlige mikromineraler og Omega 3 fedtsyrer.

Pris: 249,- (20 kg)

Fiberrig musli med lav dosering sikrer lavt kalorieindtag.

Pris: 269,- (20 kg)

Julie Holsbo er en ud af mange, der har skiftet fra varmblodsheste til islændere

FRA VARMBLOD TIL LYNKARRIERE I ISLÆNDERSPORTEN

-Det var jo helt vildt, hvad de (islænderne red.) kunne, jeg var slet ikke klar over hvor stor en udfordring det var at ride en islandsk hest. Det var jeg meget imponeret over, husker hun tilbage.

Der var også lige et problem, at de ville skulle lede meget længe med de priser der er på Sjælland, griner Julie, og tilføjer, at de virkelig var begrænsede af priserne.

Julie Holsbo er en ud af mange, der efterhånden har skiftet fra varmblodsheste til islændere. Hun og manden flyttede fornyeligt fra Sjælland til Outrup ved Varde for at gøre hestedrømmen til virkelighed. Julie Holsbo har formået at gøre kometkarierre med sin nye hingst Fönix fra Skovhuset med karakter op til 7.06 i T1 og har indenfor de sidste par år også uddannet sig til lokalklubdommer.

Julie Holsbo er vokset op med varmblodsheste, men da hendes dengang 6-årigedatter Ronja (i dag 19 år, red.) startede på en rideskole med islandske heste, skulle dette på mange måder ændre livet radikalt for både hende og hele familien.

Julie fik dermed sin første islandske hest, og der kom siden flere til, som der jo ofte gør med tiden, alt imens interessen for racen steg. En dag stod hun for at skulle sælge en af sine vallakker. Der dukkede en køber op for at inspicere den, som ikke havde voldsom lang erfaring med islændere, men som også gerne ville tilføje flere til sin samling. Et salg som også kom til at definere Julies liv fremadrettet, da køberen var hendes nuværende mand.

-Nicolai havde først lært at ride som voksen, men vi fik lynhurtigt etableret en forbindelse via fælles interesse for vores heste.

Julie husker tilbage på den første tid, hvor der var masser af skovture sammen og hvor den de første spirende tanker om at ”gå all in” på hestedrømmen blev grundlagt.

-Vi havde allerede købt et sted på Sjælland,uden ridehus og de faciliteter der skal til, hvis man rigtigt skal udleve sin hestedrøm.

Det blev derfor hurtigt klart for Julie og Nicolai at de måtte tage springet til Fyn eller Jylland, hvis det skulle blive en realitet. Et meget stort spring, som også havde de konsekvenser, at den store søn valgte at blive på Sjælland, mens datter Ronja,som nu går i 3.g,fulgte med. Ronja har de sidste par år arbejdet hos Søren Madsen ved Stutteri Debelmose. Det endte med at parret fandt et fantastisk sted i Varde, hvor der var den perfekte ejendom til salg med både tilpas mange bokse og 20 ha.

Det har været et vildt spændende spring, husker Julie tilbage, men hun mindes stadig, hvordan flytningen var forbundet med en vis ængstelighed over at skulle forlade alt det velkendte på Sjælland.

Men tvivlen blev meget hurtigt gjort fuldt til skamme, for familien blev taget imod med åbne arme og de følte sig velkomne fra første dag, de trådte ud på den jyske muld, fortæller Julie.

Af ShailaAnn Sigsgaard Foto:privat/SolhøjIsheste

”Julie Holsbo har gjort lynkarriere med sin nye hingst Fönix fra Skovhuset og har indenfor de sidste par år også uddannet sig til lokalklubdommer”

-Det har været super fedt. Vi har hurtigt lært folk at kende. Jeg har tilmed fået flere gode veninder netop fordi vi har islandske heste. Jeg får også undervisning af Nils Christian Larsen og Anne Frank Andresen, og de giver mig stor inspiration i min træning.

Fönix fra skovhuset

I dag har parret 7 heste inklusiv den 8-årige førsteklasses hingst Fönix fra Skovhuset, som de købte for halvandet år siden. Familien lagde først ud med to avlshopper med ambitioner om mere, men har siden lagt avlen lidt på hylden, for som Julie ærligt siger, så er det bare for svært, dyrt og langsommeligt at avle super stjerner - og i DK har vi mange dygtige avlere.

-Det er langt nemmere at købe en god hest færdig fra dygtige avlere.

Julie har dermed erkendt, at det er sportsridningen, hun helst vil fokusere på. Så er der også lige det, at hun kun har redet islænder i 13 år, og ikke føler, at hun er en Wikipedia i forhold til avlslinjer, som vi islænder-

folk ofte ynder at sætte en stor ære i -ofte rigtig mange led tilbage. Parret har netop købt en 2 års hingsteplag efter Tengill frá Hofi og en god avlshoppe. De avler derfor kun selv et enkelt føl om året nu

-Fönix var den første hingst som Skovhuset Islandsheste fik kåret og blev starten på en stor avlssucces for Skovhuset Islandsheste,som i dag har fået en række af godt kårede heste ud af deres avlsprogram.

Fönix (kåret med totalt 8.08 som firgænger) er efter Krákur frá Blésastöðum og Vár frá Selfossi, kåret med 8,34 som firgænger. Det var en kæmpe opkvalificering og en pigedrøm for Julie at købe en førsteklasses hingst med så meget potentiale, pointerer hun.

Fönix er Julies konkurrencehest i dag og starten på et nyt kapitel i hendes liv som ambitiøs konkurrencerytter. Da parret boede på Sjælland, var det mest skovture med Ronja og Nicolai som fyldte hendes liv. Nu er det seriøs træning og undervisning med nye mål.

Der kommer nogle andre tanker ind når man køber sådan en god hest, fortæller Julie ærligt, så sidste år besluttede hun sig for at tage en lokalklubdommeruddannelse også oven i hatten, for at få denne vinkel med i ridningen og forståelse af hestens gangarter.

-Jeg har brugt det meste af vinteren på at lære Fönix bedre at kende og at få ham til at føle at han nu var min hest. Det er vigtigt, fordi jeg har kæmpet lidt med min egen usikkerhed i ridningen af ham, og det reagerer han let på. Det er en lang proces at have været i skarp kåringstræning og skulle omstille sig til livet som sportshest, hvor der er så meget fokus på perfektion.

-Min underviser sagde på et tidspunkt, at det tager minimum 2 år at lære en ny hest af kende, og de ord tror jeg holder stik.

Ifølge Julie, er hendes rejse med Fönix fuld af glæder, men også en del bekymringer, om hun nu også gør det godt nok.

Det er nemmere at købe en god hest færdig fra dygtige avlere

Hurtig og effektiv hjælp hvis uheldet er ude

Vores forsikringer giver dig tryghed – både før og efter skaden er sket. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge.

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

-Jeg har primært fokuseret på T1 og få ham til at være mere afventende her. Det har været en proces, men også en lærerig en. Som før nævnt har jeg nogle super gode undervisere i området, som udover undervisning også har hjulpet mig til at få det rigtige fokus, så jeg kan lukke de uønskede tanker ude.

For Julie har den mentale proces bestemt været mindst lige så vigtig for hende, da Fönix er en meget sensitiv hest.

-Jeg blev virkelig nervøs til DM sidste år, og det gik lige ned i ham. Så det rigtige fokus er nok blevet endnu vigtigere for mig. Jeg skal være den bedste udgave af mig selv, når jeg rider på Fönix, og det skal jeg øve mig på hver dag.

Den proces er jeg i gang med og får hjælp til at få hul på med hjælp fra en coach, der er uddannet indenfor metakognitiv terapi.

Julies planer er at forbedre sig i T1, ride DM og med tiden tage hul på firgang. Igen er det vigtigt at tage det i det rigtige tempo, så hun selv kan følge med, siger hun ærligt.

-Jeg skal bare have en god tur på banen, det er det vigtigste, men samtidig også flytte mig ud af komfortzonen, så vi flytter os som ekvipage.

Selvom Nicolai ikke rider stævner og bedst kan lide hyggen og samværet med hesten, har de stadig i dag den fælles hobby. For Julie er det som før nævnt gået fra hyggeridning til høje ambitioner, en interesse som hun også deler ivrigt med datter Ronja, som skal op til Island på Skipaskagi efter studentereksamen og arbejdeog måske senere søge ind på Hólar.

-Ja, min datter har også en drøm om at leve af heste, siger Julie stolt. Det er fantastisk, at vi kan dele den interesse som familie.

FAKTA:

Julie Holsbo, 41 år, arbejder som foderrådgiver hos Vilomex.

SolhøjIshestehar en avlshoppe, der i år skal have et føl efter Fönix fra Skovhuset.

SolhøjIsheste har et samarbejde med Stutteri Skovhuset på Fyn.

I år er Tengill frá Hofiudstationeret hos SolhøjIsheste for sæsonen.

”For Julie har den mentale proces bestemt været mindst lige så vigtig for hende, da Fönix er en meget sensitiv hest”

Julies planer er at forbedre sig i T1, ride DM og med tiden tage hul på firgang

Hurtigere heling med CADDY-serien

Lige nu arbejder Slàinepå at finde virkningsmekanismerne bag stamcelleterapi til behandling af slidgigt hos heste

BEDRE VELFÆRD FOR HESTE MED SLIDGIGT

- ET INDBLIK I EN TALENTFULD FORSKERS ARBEJDE INDENFOR VIGTIG HESTEFORSKNING

Bedre velfærd for heste med slidgigt -et indblik i en talentfuld forskers arbejde indenfor vigtig hesteforskning

Før Slàine Freja Chaimbeul kunne gå, tog hendes mor hende med ud på alverdens rideture. Senere fik familien deres første islandske hoppe, som med tiden blev til en hel lille mindre flok som de jo ofte gør. Hjemmets mange forskelligartede dyr vakte Slàines interesse for sygdomme hos dyr. Helt tidligt, vidste Slàine derfor, at hun skulle være dyrlæge. I dag handler 30-årige Slàines Ph.d. om et stort velfærdsproblem hos mange af vores heste, nemlig slidgigt.

Når Slàine tænker tilbage på sin barndom, er det især de mange dyr, og selvfølgelig hestene som har gjort stort indtryk på hende. Hendes første utilredne pony-hingst fik hun som som syvårig, og senere fik hun en

ældre islænder-hoppe,som igen førte til flere islandske heste på matriklen. Hendes unikke navn har hun fået fra sin skotske far som er af gælisk oprindelse og det udtales ”Slanje”.

Slàine fortæller at hun begyndte at arbejde på et islænderstutteri på Fyn i sine tidlige teenagerår, hvor hun underviste, red og tilred flere islandske heste. Interessen for islandske heste har holdt ved og i dag har hun 2 gående, Magni og Skvetta.

-Som barn var jeg allerede interesseret i, hvordan sygdomme hos dyr opstår og hvordan man kan helbrede det. Jeg tog i folkeskolepraktik hos den lokale dyrlæge Søren Andersen i Stenstrup, og der kom jeg mange somre og praktikperioder gennem gymnasie- og studietiden.

Interessen for heste og sygdomme har nok været en rød tråd i Slàines liv helt frem til i dag, for efter gymnasiet blev Slàineoptaget direkte på dyrlægestudiet samtidig med at hun tog et job ved Dyrehaven, hvor hun trænede islandske heste for et firma.

Hun valgte at tage en alternativ hestedifferentiering ved Ghent Universitet i Belgien på den afsluttende del af studiet.Dette ledte hende på sporet af led og slidgigt hos heste. Hun afsluttede nemlig studiet med et specialeprojekt omhandlede en receptor i ledmembranen hos heste, der fik foretaget en kikkertoperation i et eller flere led, som følge af slidgigt, osteochondrose eller osteochondrosisdissecans (ledmus), fortæller hun.

-Jeg har nok altid været særligt betaget af sygdomme i bevægeapparatet hos især heste, og en af de mest udbredte problemer i bevægeapparatet er netop slidgigt.

Interessen i netop dette emne blev hurtigt fulgt op med et seks måneders internship på et hestehospital i Kildare, Irland, straks efter Slàine blev færdig med dyrlægestudiet. Hestehospitalet lå lige ved siden af The Curragh væddeløbsbane, og 80% af alle indlagte heste var fuldblodsvæddeløbsheste, forklarer hun.

Af ShailaAnn Sigsgaard FotoPrivat

Slàines Ph.d. har banet mulighed for at kunne tage til Gluck Equine Research Center i fuldblodsstaten Kentucky i USA

-Her så jeg rigtig mange heste med led-problemer, og mange forandringer på både ultralyd, røntgen og ved led-operationer.

Efter de 6 måneder fik Slàine tilbudt en Ph.d.med fokus på slidgigt og stamceller hos lektor Lise Berg, professor Casper Lindegaard og lektor Gabriel Cuevas på Københavns Universitet, som hun takkede ja til, fortæller Slàine, for det var en kæmpe mulighed for at fordybe sig i forskning og hvordan man kan forbedre hestevelfærden heste med slidgigt. Netop denne Ph.d. har banet mulighed for at kunne tage til Gluck Equine Research Center i fuldblodsstaten Kentucky i USA, hvor der er stor ekspertise indenfor dette felt, og hesteforskning i det hele taget.

-Lige nu arbejder jeg kort fortalt på at finde virkningsmekanismerne bag stamcelleterapi til behandling af slidgigt hos heste.

Over 60% af haltheder skyldes slidgigt

Slidgigt er et kæmpe velfærdsproblem hos heste i dag, pointerer Slàine. Et ældre britisk studie peger på at slidgigt menes at være årsagen til over 60% af haltheder, som dyrlæger kaldes ud til. Det er alt fra den mest atletiske sportshest til den inaktive fold-makker, der kan udvikle slidgigt.

-Hos vores islandske heste ses ofte spat, som er lægmandsbetegnelse for slidgigt i et eller to af hasens nederste glideled. Her er der et studie, der viser, at det er hasens vinkel, der nok har stor indflydelse på dette, så det taler ind i anormal vægtbelastning på et ellers sundt led.

Slàine forklarer, at det er den betændte ledmembran, somudsender signalstoffer, der giver smerter, øger nedbrydelsen af brusk - og nedsætter leddets funktion over tid. Led-injektio-

ner med stamceller bliver således anvendt i stigende grad til behandling af slidgigt. Der er efterhånden flere stamcellepræparater til ledbehandlinger på markedet, og det ser ud til at de har en positiv virkning på smerte og hævelse, siger hun.

Stamcelleproducenter skriver, at deres præparater kan anvendes ved mild-moderat halthed. De studier, der er lavet på heste, synes at tyde på at nedsætte haltheder, men ikke at fjerne dem helt. Man ved dog ikke helt hvordan stamceller præcist virker, påpeger Slàine. Hun gør klart, at nogle forskere mener, at stamcellerne erstatter tabt væv, mens andre peger på, at de påvirker cellerne i leddet, der nedsætter betændelsestilstanden og danner bedre arvæv.

I behandling af sener, ses det at helingen ikke er hurtigere, men at kvaliteten af det arvæv, der dannes, er bedre og ligner mere det normale senevæv. Som følge af prisen, vælger hesteejere ofte at behandle med stamceller, når alt andet har slået fejl. Dette gør at stamcellerne bliver brugt på led og sener, der er mere ødelagte, hvilket gør det sværere at opnå og se en god virkning.

Prognosen er derfor helt afhængig af den enkelte hest, dog er prognosen ikke god, hvis hesten er meget halt, og leddet har mange forandringer i forvejen.

-Der skal helt sikkert laves flere og større studier, før man kan udtale sig 100% om stamcellers behandlingseffekt, påpeger Slàine.

-En del studier tyder dog på at stamceller virker på immunsystemet, og dette vil jeg blandt andet efterprøve i cellekulturer, hvor jeg dyrker stamceller, ledceller og immunceller. Jeg vil herigennem undersøge om døde og levende stamceller påvirker immuncellerne i positiv eller negativ retning i forhold til at fremme heling. Jeg vil blandt andet undersøge om immunceller der ”spiser” stamceller udsender signalstoffer, der hjælper med at dæmpe betændelsestilstanden og få leddet til at hele.

Growth Balancer

- vores nr. 1

Du får det optimale tilskud af næringsstoffer til din hest med dette foder.

Udover vitaminer og mineraler får du proteiner af højkvalitet (essentielle aminosyrer), samt ekstra antioxidanter til at understøtte hestens immunforsvar. Det sikre valg er derfor Optimal nr. 1 Growth Balancer, da den netop indeholder det hesten ikke får nok af gennem hø, wrap eller græs.

Læs mere på www.brogaarden.eu

ekstra gode ting! 5

- Proteiner af høj kvalitet

- Antioxidanter (QLC)

- Actisaf gærkultur

- Urter

- Biotin

Hvad er makrofager?

En vigtig type immuncelle i heste og menneskers led er makrofager, forklarer Slàine.Men hvad er makrofager? Det er immunceller, der både kan skabe og afhjælpe betændelse. De er ansvarlige for at rydde op i hestens væv, og gør dette ved at ”spise” celleaffald, og udsende signalstoffer til omkringliggende celler. De ”spiser” både døde eller døende celler, bakterier, og andre uønskede patogener.

-Min teori går på, at det er makrofager, der spiser en del af de stamceller vi sprøjter ind i leddet. Dette ændrer makrofagen til at udsende helingsfremmende signalstoffer til leddets celler, som derved afhjælper den ellers kroniske betændelsestilstand.

Hvis dette er tilfældet, så tyder det på at en del af stamcelleterapiens effekt kan være forårsaget af makrofager. Hvis ikke, så skal vi være meget opmærksomme på at stamcellerne holdes i live, så de ikke provokerer makrofagerne til at sende betændelsessignaler.

Lige pt. er Slàine i fuld gang med at dyrke bruskceller og stimulere dem med nogle lægemidler i laboratoriet i Lexington, Kentucky, USA. Forhåbentlig kan det potentielt hjælpe dem med at overkomme en betændelsestilstand, håber hun.

-Derudover dyrker jeg makrofager udvundet fra knoglemarven fra heste, og bruger dem til at stimulere bruskceller med, så jeg kan sammenligne virkningen af lægemidlerne med makrofagerne. Knoglemarv får vi fra brystbenet hos heste, og det er en meget simpel procedure, der kan sammenlignes med, når mennesker donerer knoglemarv.

Bedre velfærd hos heste med slidgigt

Slàines forhåbning er at kunne komme tættere på en effektiv behandling af slidgigt, der ikke har store bivirkninger i resten af kroppen, eller negativ indvirkning på bruskens sundhed, fortæller hun.

- Nuværende behandlingsformer er nemlig ofte symptomatiske og kortvarige. Jeg håber meget på, at vi på sigt kan finde en måde at påvirke immuncellerne og bruskcellerne med enten lægemidler eller biologiske præparater for at løse betændelsestilstanden og fremme heling af det beskadigede brusk og ledvæv. Om dette er gennem makrofager og stamceller, vil tiden vise.

Resultaterne fra Slàines forsøg kan derudover spore forskere ind på hvilke celletyper, der skal rettes fokus mod. Da udviklingen af slidgigt i heste og mennesker ligner hinanden meget, vil de fund vi gør i heste med stor sandsynlighed også have stor værdi for humanforskning, pointerer hun.

Det vil nemlig hjælpe os til at komme tættere på bedre behandlingsmuligheder af slidgigt i heste, som kan forbedre eller i hvert fald sænke farten på udviklingen af slidgigt. Derudover giver det os heste-forskere mere information om, hvad der foregår i led til gavn for forskning i andre lidelser i bevægeapparatet.

Er slidgigt genetisk betinget?

Nej, det er som sådan ikke en genetisk lidelse, siger Slàine, men tilføjer at det selvfølgelig kan være genetisk betinget, hvis hesten arver dårlig benstilling, eller har hypermobile bevægelser, som måske er tilfældet ved de islandske heste.

Slidgigt er mere en lidelse, der enten skal sparkes i gang ved et traume eller infektion. Det kan også komme snigende som følge af gentagen overbelastning eller en lavgradig betændelsestilstand i kroppen. Dette ser vi blandt andet ved heste, der er meget overvægtige, slutter hun.

FAKTA:

Slidgigt sker som følge af anormal vægtbelastning på et sundt led eller normal vægtbelastningen på et sygt led.

Slidgigt er en kronisk ledsygdom, der i høj grad drives af en betændelsestilstand i ledmembranen.

Det vil sige at slidgigt hos heste kan udvikles som følge af et traume, dårlig benstilling, efter en ledinfektion, overvægt eller en kombination af disse.

”Som følge af prisen, vælger hesteejere ofte at behandle med stamceller, når alt andet har slået fejl. Dette gør at stamcellerne bliver brugt på led og sener, der er mere ødelagte, hvilket gør det sværere at opnå og se en god virkning”

Velfærd 2023

VI SKAL LYTTE TIL HESTENE OG DERES

BEHOV

De sidste år er der kommet stigende fokus på hestens kropslige velbefindende, men jeg føler stadig, vi kan løfte standarden i forhold til hestenes følelsesmæssige velbefindende.

dem og til at give dem plads til at være dem, de er.

For mig er god hestevelfærd indbefattet af, at hesten har et valg. At den kan sige ja og nej tak, og at vi tilpasser os den enkelte hests behov for at sikre et følelsesmæssigt balanceret liv for hesten.

Rigtig mange af vores rideheste er stressede, pressede eller slukkede. Det kommer til udtryk i mavesår og adfærdsproblemer, fordi vi, ifølge mig, ikke er gode nok til at lytte til

Jeg tror, det kræver et skifte i den overbevisning mange mennesker har med, at hestene er til for os. Vi ejer dem, betaler for dem og bestemmer over dem. Vi har tårnhøje forventninger til, hvad en hest skal kunne, også selvom de ting, vi beder om, er dybt unaturlige for dem.

Af Mathilde Denning/indehaverAnimal Listening Foto:Sefotoinfo

Det kan være forventningen om, at hesten kan rides på hver dag, at den gider at ride på en ridebane dagligt, at den kan flytte flok, når vi har behov for det, eller at den kan være klar til det arbejde, vi har besluttet netop på det tidspunkt, vi har fri fra arbejde.

Hvem spurgte hesten, hvad den havde lyst til? Eller hvilken rytme og rutine der passer til den? Eller om den trives indvendigt?

Når vi fokuserer på at få hestene til følelsesmæssigt at trives i den del af deres liv, vi ikke er involveret i, så vil hestene også trives bedre i samværet med os. Når de får lov at leve et liv som glade heste, tager de den glæde, motivation og lyst med ind i vores samvær med dem.

Vi kender det fra os selv: trives vi, og er vi veltilpasse, så kan vi også løse opgaverne på arbejdet bedre, vi giver mere af os selv, og vi tager ikke tingene så tungt. Jeg tror, det er akkurat det samme for vores heste.

Ifølge mig kræver det, at vi giver hestene et valg, og at vi er villige til at lytte til dem og deres behov - også når det ikke har en direkte fordel for os. Ofte tager vi beslutninger for vores heste, som er baseret på vores behov og ønsker: Hesten skal bo et sted, så det er let for os at komme dertil, uanset om det betyder, og hesten skal flyttes fra en flok, den er glad for. Eller hesten skal stå på boks, fordi vi tror, det giver færre skader, selvom hesten måske trives bedst i en løsdrift.

Det er disse små forskelle fra hest til hest, som jeg tror, er afgørende for, at de kan trives. Vi kan ikke sige, at alle heste er ens, og at de derfor kan leve under de samme vilkår, eller at vi kan træne dem ens.

Alle, der har haft mere end én hest, ved, at den teori ikke holder i virkeligheden. Hestene er lige så unikke og individuelle som vi mennesker er, og de agerer forskelligt på ting og håndterer situationer forskelligt.

Når vi kender vores hest, så ved vi også, hvad der fungerer, og hvad der er et no-go for den enkelte hest.

Holder vi det for øje, så vil vores heste trives langt bedre. Det er ligesom med børn, de kan ikke alle sammen passe ned i samme kasse, så vi må have et system, der er fleksibelt nok til at kunne favne og rumme mange forskellige behov.

Det mangler vores hesteverden. Rummelighed. Forståelse for at tilpasse træning, samvær og levevilkår efter den enkelte hest.

Når vi bliver bedre til at kigge på hestene som individer, med deres egne personligheder og følelser, og med et unikt sæt af behov, så kan vi også bedre forstå vores heste og give dem de rammer, de har behov for.

I virkeligheden er det evnen til at lytte, og lysten til at finde utraditionelle måder at gå til tingene på, som gør hele forskellen.

Det er sjældent hestene beder om noget, der er helt umuligt. Jeg husker eksempelvis en hest, der var træt af at gå til ridning, og alt han bad om var, at han måtte løbe frit uden rytter i ridehuset og lege, bare en gang om ugen. Men det kunne ejer ikke tilbyde ham, fordi det ikke var tilladt, hvor hun stod opstaldet.

Det er meget ærgerligt, fordi det er en simpel forespørgsel fra hesten, som ikke ville koste meget tid og ingen penge, men som kunne gøre hele forskellen for denne hest. Hvis hun havde kunne prioritere dette behov, kunne det have ændret hestens følelsesmæssige tilstand, og det ville kunne forandre den adfærd, der skabte problemer.

Jeg håber, at vi fremover bliver bedre til at tage afstand fra de gamle måder at gøre tingene på - og de gamle traditioner, der er i hesteverdenen. Der er så mange ting vi gør, bare fordi ”det plejer man at gøre” eller ”det lærte jeg engang. ”

Vi trænger til at opgradere disse måder at være med hestene på og give meget mere plads til de individuelle forskelle. Når vi gør det, så kan hestene trives følelsesmæssigt, og den trivsel tager de med sig ind i samværet og træningen med os.

Det bliver en win-win for os alle. Følelser er grobund for, hvordan vi tænker, og hvordan vi agerer. Derfor tror jeg på, at hestenes egne følelser må prioriteres i højere grad for at øge velfærden hos vores heste.

Og det hestene fortæller mig igen og igen er, at jo mere frihed de har til at være dem, de er, jo mere frihed de har til at gøre de ting, de godt kan lide, og jo tryggere de føler sig i deres relationer og deres liv, jo gladere er de. Akkurat som vi selv fungerer.

FAKTA OM MATHILDE:

Uddannet i telepati og healing til dyr, samt diverse alternative behandlings metoder.

Hjælper dyreejere med at løse konflikter og opnå harmoni igennem forståelse for deres dyr.

Afholder uddannelser, kurser og foredrag i hele landet. Lærer dyreejere at stole på deres intuition i samværet med deres dyr og at kommunikere telepatisk med dem.

Forfatter til 4 bøger på emnet.

Er i lære hos sine dyr: de to ponyer Chanel og Cokko og katten Arwen.

Står bag firmaet Animal Listening. Følg med på Facebook og Instagram under samme navn for mere inspiration.

Leiknir fra Søtofte og Astrid Kastrup Bager til Euromót i Herning i 2016

GÆÐINGAKEPPNI:

JAGTEN PÅ DEN ULTIMATIVE RIDEHEST

CecilieLangvadsports-ogGæðingarytter,samtdommeriGæðingakeppni.

Målet med Gæðingakeppni er at finde den ultimative ridehest. En hest, der arbejder med stor glæde og samarbejdsvilje med sin rytter, og som med lethed bærer sig med en god takt, smuk form, store bevægelser og god fremadtænkende energi. Den hest, som alle drømmer om at ride en tur på, og som kan bære en tværs over Island.

-I Gæðingakeppni ser man på de gode ting først, i stedet for at fokusere på fejlene.

Ordene kommer fra Cecilie Langvad Guðjohnsen, der skynder sig at pointere, at det er en meget forenklet forklaring på forskellen mellem Gæðingakeppni og Sporten i islænderverdenen.

Cecilie blev i 2019 uddannet Gæðingakeppni-dommer.

Selv rider hun både Gæðingakeppni og Sportsklasser og er en dygtig og erfaren rytter i begge konkurrenceformer. Hun har derfor også et indgående kendskab til både Gæðingakeppni og til Sporten.

-Hver ting har sin charme. Gæðingakeppni kan lære meget af sporten og omvendt. I mange henseender kigger man på de samme ting: Takt, tempo, form og bevægelse.

-Men i Gæðingakeppni vil man gerne se, at hesten har kapacitet til at kunne vise gangarterne med mere energi og fremadtænkning, hvor takten stadig er god, formen er smuk og bevægelserne store.

-Min oplevelse med Gæðingakeppni er, at man er dygtig til at lægge mærke til de gode ting først. Derudover anser man Gæðingakeppni som værende hestens stævne. Derfor nævner man også hestens navn først, når ekvipagen skal på banen. Det kan jeg godt lide.

-Det betyder også, at har du to heste med, og de begge kommer i finalen, kan du lade en anden rytter ride den ene i finalen, fordi det er hestens stævne.

Cecilie er stor fortaler for Gæðingakeppni

-I børneflokk får man for hver vist gangart også en karakter for sæde og indvirkning. Jeg synes, det er en fed måde at kunne belønne dygtige, unge ryttere på, selv om de måske ikke lige har råd til en dyr, talentfuld hest, forklarer Cecilie Langvad.

I børneflokk, teenageflokk og voksenflokk må der rides med pisk, men ikke i voksen A og B-flok.

-Det er ud fra en betragtning om, at det kan give et falsk billede af hestens vilje og sind, som er en af de vigtigste karakterer i Gæðingakeppni. Da målet er at finde den ultimative ridehest, som arbejder med stor samarbejdsvilje og fremadtænkning, bedømmer vi netop også vilje og sind, som er en karakter, der tæller dobbelt.

Af Helle Skram de Fries FotoCecilieLangvad

-Vi ønsker at se en stolt og glad hest. Den skal have god vilje uden at være for følsom.

-Mange stævneryttere hælder til Sporten, som man måske kan sige er mere præget af dressuren. Her kan man måske opleve, at de ryttere, der kommer fra storhesteverdenen, føler sig bedre hjemme.

-Når de så rider Gæðingakeppni, er problemet ofte, at mange ikke tør ride frem og give lidt slip.

-Min oplevelse er, at vi som ryttere i Danmark føler os mest komfortable i et kontrolleret middeltempo. Ofte er vi ikke lige så gode til at ride hestene frem, som man ser det på Island.

-Vi er sjældent helt oppe og virkelig gi’ den gas i et højere tempo, og det mener jeg er en vigtig del af hestens træning, uanset om man rider Sport eller Gæðingakeppni. I Gæðingakeppni vil vi netop gerne se acceleration. At hesten er i stand til og har kapacitet til at gå med en højere fartkapacitet. -I Island er de, som nævnt, dygtigere til at ride fremad. Sidste år blev der lavet et interview med to topryttere og Landsmót-vindere, som fortalte om deres oplevelse af Gæðingakeppni. -Den ene rytter, GlódísRún Si-

gurðardóttir, som nu gør sig godt i mesterligaen på Island, lagde stor vægt på, hvordan Gæðingakeppni havde formet hende som rytter i en ung alder. Kravet om at ride øgninger i børneflokkhavde givet hende mod til at turde at ride fremad, og det ser hun i dag som en positiv effekt af i sin træning.

I Island er Gæðingakeppni meget større end i Danmark, og islændingene er meget dygtigere til at sætte pris på begge konkurrenceformer.

Cecilie er selv kvart islænding og har, måske af den grund, aldrig redet andet end islandske heste. Men det har hun så til gengæld også gjort, siden hun var fire år.

-Det var så faktisk ikke en islænder, men en shetlænder. Min mor beskrev, hvordan jeg blev placeret på ryggen af ham, og helt naturligt lagde jeg benene omkring hesten og sad limet til sadlen, som om jeg aldrig havde gjort andet. Sådan har det været lige siden. Så det er efterhånden blevet til knap 28 år.

Cecilie Langvad har opnået mange flotte resultater både i Gæðingakeppni og i Sporten.

I 2005 blev hun som teenager Danmarksmester i juniorflokk (nu kendt som teenageflokk GDT). I 2021 blev hun uofficiel Danmarksmesteri GæðingaTölt på sin hingst Grani. Danmarksmesterskabet var officielt, men klassen var ikke rangliste godkendt og derfor kunne man ikke blive officiel Danmarksmester.

-Min allerførste stævne var i 2001, hvor vores lille lokalklub Hrafn afholdt nogle af de første Gæðingakeppni stævner herhjemme. Her konkurrerede jeg netop i børneflokk. I Sporten klarer Cecilie Langvad sig også godt.

-Jeg holder af begge konkurrenceformer, og jeg vil gerne klare mig godt både i Gæðingakeppni og i Sporten. Det er heller ikke fordi, den ene konkurrenceform er bedre end den anden, præciserer Cecilie Langvad.

-Jeg kan bare blive lidt trist over den holdning, der nogle gange er til Gæðingakeppniherhjemme. Her lyder det ofte: ”Hvis du ikke klarer dig godt i Sporten, så kan du jo bare ride Gæðingakeppni”.

-Der er en tendens til, at man ikke anser Gæðingakeppni for at være noget særligt, og at heste, der ikke passer

Ægir från Skeppargården og Casper Logan Hegardt Euromót i Herning i 2016

Ljósi fra Bispegården med Anders Stokbro

godt ind i sportens rammer, bare kan ’forvises’ til Gæðingakeppni. -Men man skal ikke underkende Gæðingakeppni. Selvom vi har en mere positiv tilgang, end jeg oplever i sporten, og man kan opnå en ganske fin karaktermed en hest, der endnu ikke laver en fejlfri performance, skal man ikke negligere Gæðingakeppni.

-Man skal ikke underkende, hvor meget mod det kræver at turde at afgive lidt kontrol og ride hesten fremad, og samtidig hvor meget styrke og balance det faktisk kræver af hesten at kunne arbejde i et højere tempo, hvor man ikke går på kompromis med takt, bæring og form.

I Cecilies verden er begge dele lige ”fint” og kan inspirere hinanden.

-Men må jo forstå begge konkurrenceformer. Og forstå, at Gæðingakeppni ikke bare handler om, at hesten skal spæne afsted i de forskellige gangarter uden god bæring og flot form. Det er lige så svært og nørdet at ride, som det er i Sporten. Kravene er på nogle punkter bare lidt anderledes.

-Man kan med fordel tage noget fra Gæðingakeppni med over i Sporten. Jeg føler ofte, at man i sporten kan stirre sig meget blind på fejlene for

at se, hvor hestene passer i guidelines’ene, hvilket kan det føre til en mere negativ måde at kigge på hestene på. Der er ikke plads til på samme måde atse på hestens potentiale.

At ride sport og Gæðingakeppnier ikke mere forskelligt, end man sagtens kan ride begge dele på samme hest. Har du en rigtig ’Gæðingur’, vil den kunne klare sig godt i begge konkurrenceformer - helt uproblematisk.

-Træningen er ikke anderledes, når man stræber efter at ride Gæðingakeppni. Jeg mener, at man i sin træning skal være dygtig til - uanset hvad ens mål er -at kunne ride frem og op i tempo.

-Gæðingakepppni og Sport stræber grundlæggende efter de samme elementer: God bæring, flot overlinje, god takt, flotte bevægelser og et pænt ridt.

Derudover er det vigtigt for mig at aflive nogle af de myter, der er om Gæðingakeppni. Jeg hører for eksempel ofte, at folk tror,vi er ligeglade med om hesten har en god form i Gæðingakeppni, og at det udelukkende handler om, at det skal gå stærkt.

-Det er vigtigt at understrege, at

det er vi absolut ikke. Vi bedømmer netop også form under rytter, og denne karakter tæller dobbelt. Det er rigtigt observeret, at man, fordi vi har et mere positivt syn på hesten og dens potentiale, kan man opnå en udmærket karakter, hvis hesten har holdningsproblemer, og den ellers opfylder alle andre krav.

-Men man vil dog aldrig se en hest med en grim form eller en dårlig bæring komme helt op i de høje karakterlag og være den, der vinder de store stævner.

-Det er også rigtigt, at vi gerne vil kunne se en større fartkapacitet, men vi ønsker ikke, at det skal gå på kompromis med hestens bæring og form, eller at det betyder, hesten ruller på hver en kortside, fordi rytteren hele tiden rider den til grænsen.

-Vi hører også tit, at vi lukker øjnene for grim ridning. Og dette kunne ikke være mere forkert. De senere år er fokusblevet større og større på dette område. Vi er begyndt at dømme de ryttere, der rider hesten grimt, rider over evne eller andet af usportslig karakter, meget hårdere. Vi kan som dommere trække ned på karakteren form under rytter, hvis vi ser nogle grimme overgange. En karakter som i øvrigt tæller dobbelt.

til Euromót i Herning 2016 Glóstjarni fra Efri-þverá og Line Sofie Henriksen til Euromót i Herning 2016

-Jeg håber, at Gæðingakeppni med tiden vil vokse i Danmark, og at man får øjnene op for, hvor mange gode kvaliteter der er ved denne konkurrenceform, så den endelig kan få den anerkendelse, den fortjener.

-Jeg anbefaler, at man sætter sig grundigt ind i guidelines’ene, inden man rider stævne. Her er en kort opridsning af, hvad vi kigger på, når vi er ude og dømme.

-Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at de to helt store forskelle på Sport og Gæðingakeppnier, at vi kun bedømmer langsiderne, og at karaktererne, enkelt sagt går fra 5-10 til forskel fra Sporten, hvor der dømmes fra 0-10.

-Dernæst skal det tilføjes, at vi i Gæðingakeppniikke lukker øjnene for kortsiderne. Hvis vi ser grim ridning her, tæller det stadig med i bedømmelserne.

I forhold til måden, vi dømmer på, er Guidelines’ene bygget op således, at der er forskellige kategorier, hvor der er et karakterspænd på 5 – 6 karakterer. Hver kategori har en overskrift, og der er opskrevet en række forskellige krav, som hesten skal opfylde, for at ligge i denne kategori.

Når hesten kommer på banen, går vi ind og vurderer takt, form, tempo, bevægelser osv. Præcis ligesom man gør i sporten. Herefter finder vi ud af, hvilken kategori hesten passer ind i. Her vurderer vi så, om den er på grænsen til at være i kategorien under og derfor skal ligge i den lave ende, eller på grænsen til at være i kategorien over, men måske lige mangler det sidste for at kunne komme op i den næste kategori og derfor bliver placeret i den høje ende af kategorien.

Herudover skal man være opmærksom på, at vi har forskellige firewalls, ligesom i sporten.

Eksempelvis:

Vurderer en dommer, at man er på grænsen til at ride for hurtigt i langsom tølt, vil man max kunne opnå 8.0. Rider man for hurtigt hedder karakteren i stedet 7.4, uanset hvor flot opgavedelen ellers er.

Vurderer dommeren, at takten er uacceptabel, altså den er for meget mod trav eller pas, hedder karakteren også max 7.4.

Fuldfører hesten ikke langsiden i den pågældende gangart, hedder karakteren også 7.4

I år bliver DM i Gæðingakeppni holdt i september på Hedeland.

Vil lære mere om Gæðingakeppni kan det anbefales at tage til Landsmót, som næste år, som bliver afholdt i Vídidalur i Reykjavik.

Cecilie med sin hingst Grani frá Torfunesi, det har deltaget både i A-flokk og B-flokk med gode resultater

Ifor Williams Trailers

Kvalitet, sikkerhed og komfort

Scan koden og se vores

iforwilliams.dk/hestetrailer

HBX511 HESTETRAILER

DIAGONAL

Plads til 3 stk. islændere

IFOR WILLIAMS HBX511 ISLÆNDER

Totalvægt: 2.700 kg / Lasteevne: 1.715 kg / Egenvægt: 985 kg

Indvendige mål: L x B x H: 363 x 179 x 229 cm

Trailerne fås i sort, sølv eller rød farve. Med diagonal indreting til 3 stk. islændere. Frontrampe, samt praktisk kombineret rampe-dør system.

GRATIS BROGAARDEN PAKKE MED I HANDLEN

+ Brogaarden Guldkort (værdi 2.000,- kr.)

+ Kvalitets hestedækken

+ Sadelunderlag

+ Grime og træktov

+ Høposer

Værdi i alt: 5.000,- kr.

* TIDSBEGRÆNSET * EKSKLUSIVT TILBUD

Læs mere og bestil din nye hestetrailer direkte online på iforwilliams.dk

Når du køber en valgfri ny Ifor Williams hestetrailer, modtager du også Brogaarden pakken med i købet. Pakken har en samlet værdi på 5.000,- kr. Læs mere på iforwilliams.dk

For henvisning til nærmeste autoriserede forhandler:

(+45) 59 50 50 35

Læs mere og se flere modeller online på vores hjemmeside: www.iforwilliams.dk

MØD RYTTER, TRÆNER OG AVLER

BRITT WERNER RAABYMAGLE

2023 kåringen. Det er ikke meningen, at han skal kåres for at være avlshingst som sådan, han skal selvfølgelig indgå i egen avl derhjemme – men det er planen, at han skal være Britts kommende sportshest.

JegmøderBrittiVig,hvorhunertil undervisninghosNils-ChristianLarsen,somerhendesfasteunderviser. Brittharfireafsineegnehestemed, der alle er avlet af hende selv.

Man mærker tydeligt, at Britt har mange bolde i luften, men som hun selv siger: -Det er ikke et kun et job, det er en livsstil.

Britt er 48 år og ejer Tjenergården sammen med sin mand Peter Raabymagle. De har sammen to børn. Britt driver ”BWR heste”, og står for den daglige drift af stedet.

Til undervisningen med Nils-Christian har Britt blandt andre to heste efter Ari fra Ousbjerggård med. Den 6-årige hingst Isak fra Vikina og hoppen Holdamey fra Vikina på 7 år, og herudover også hingsten Dreki fra Ousbjerggård på 11 år og den seksårige hoppe Ímynd fra Vikina.

Der er fuld fokus på træningen af hestene, og der er mange planer og mål for fremtiden: Hingsten Isak skal i 2023 kåres. Britt står for al træningen op til kåringen, og planen er, at hun også selv fremviser hingsten. For Isak er det vigtigste i

Hoppen Huldamey er også et godt emne for fremtiden. Hun blev i 2022 både klubmester i OHR/Sól samt Sjællandsmester i GDV. Huldamey var også med til Icehorse festival i Herning, hvor de endte i B-finalen i V2 og red sig til en 3.plads.

Hingsten Dreki efter Kolfaxi fra Lilleheden er en meget alsidig hest. Han kan både gå klasser i 4-gang og 5-gang, og så har han været kvalificeret til DM i 4.1, 5.1, T1 og T2.

Planen for 2023 med Dreki er at ride DM i Gædingakeppni A flokk samt sport. Dreki var også med til Icehorse festival, hvor de red F1 og T2, hvor Dreki landede midt i feltet i både F1 og T2. Yderligere er det også planen at Dreki skal kåres i 2023.

Hoppen Ímynd har Britt også store forventninger til, og hende kommer vi til at se mere til på stævnebanerne. Planen er, at hun skal være avlshoppe på sigt. Hun har i øvrigt samme mor som Ari.

Tidligere har Britt drevet både stutteri Ousbjergård samt Vikina, men flyttede for nogle år siden og overtog

Af Camilla Sørensen FotoSefotoinfo

Foto: SashArt

Tjenergården, der ligger ved Rude på Sjælland. Derfor hedder deres heste både ”fra Ousbjergård”, ”fra Vikina”mens det fra sommeren 2021 hedder ”fra Tjenergården”. Britts daglige arbejde består iat drive BWR heste med alt, der hører til, samt pasningen af de godt og vel 40 heste på gården. Det er alle deres egne heste pånær træningsheste, som hun maksimalt har to af ad gangen. Alderen på hestene spænder fra føl, der ventes i år, og op til alderspræsidenten på 28 år.

Det at drive BWR heste består af flere forskellige områder: Britt underviser andre ekvipager, tager heste i træning og i genoptræning, og så er hun også behandler af heste. Hun er egentlig uddannet behandler indenfor mennesker, men har videreuddannet sig til også at kunne behandle dyr.

Behandlingen består af en blanding af osteopati og fysioterapi, samt af manipulation af bindevæv, behandling af led, knogler og muskler – en form for blid manipulation. Britt har et samarbejde omkring behandlingerne med dyrlæge Pernille Sandø.

Herudover har de også avl og to avlshingste, som begge er hjemmeavl: Ari fra Ousbjerggård og Dreki fra Ousbjerggård.

-Som avler bliver man stolt når man ser ens eget avl klare sig godt på banerne, fortæller Britt.

Hvad lægger I vægt på i avlen?

-Vores mål med avlen er at avle heste med et godt temperament, som de fleste kan ride. Hestene skal være velbyggede, da det med en god bygning er lettere at arbejde rigtig og bruge kroppen korrekt. De skal have gode adskilte gangarter og gerne have en god og rentaktet tölt. Og så skal de være samarbejdsvillige og elskeat blive brugt.

-Hingstene, vi vælger at bruge i avlen, bliver valgt efter, hvilke linjer jeg tænker passer godt sammen, samt giver de bedste forudsætninger for at avle heste med det gode temperament. Og selvfølgelig kigger vi også på hingstenes bevægelser og selve ridebedømmelsen.

Britts karriere indenfor heste startede egentlig med ridebanespringning, dressur og military. Introduktionen til de islandske heste skete gradvist over nogle år. Det startede i det spæde, da en venindes mor, der havde et islandsheste stutteri, skulle have hjælp til sine islandske heste. De kontaktede Britt, da de blandt andet skulle have hjælp til at styrke galop-anspring. Her

kunne Britt tilføre noget qua hendes dressurerfaring.

Senere blev hun spurgt, om hun kunne tænke sig at undervise Anne Balslev, der senere blev verdensmester. Britt underviste Anne i perioden 1999-2006. I 2001 blev Anne Balslev verdensmester i T2 og viceverdensmester i 2003.

Nu var de islandske heste begyndt at komme ind under huden på Britt.

I 2004 rejste Britt og Peter på bryllupsrejse til Island. Her forelskede de sig i en 2-årig hoppe, som de gav hinanden i bryllupsgave. Hoppen blev på Island nogle år længere, blev ifolet med den velkendte hingst Álfasteinn frá Selfossi, og ud af det kom Britts første avlshingst Ari fra Ousbjerggård. Og hoppen – den har de stadig.

"Som avler bliver man stolt når man ser ens eget avl klare sig godt på banerne, fortæller Britt"

Velfærd 2023

EVENT

eMAGASINET ISLANDSK HEST OG

NORDIC RIDERS ACADEMY INVITERER TIL EN SPÆNDENDE OG LÆRERIG EFTERMIDDAG

Det optimale er en velfungerende, glad ridehest, som vi med god samvittighed kan bruge.

eMagsinet Islandsk hest har i hele 2023 fokus på hestevelfærd. Derfor er vi glade for og stolte af, at vi i samarbejde med Nordic Riders Academy arrangerer et spændende event, som vi alle kan blive klogere af.

Program:

17:00 Velkommen

17:15 Foredrag med beslagsmed Lene Kongstad - Om skoning af den islandske hest med fokus på holdbarhed og sunde ben. Herefter åben debat med mulighed for spørgsmål til Lene og Alberte. Vi vil komme ind på hvordan vi kan forene sunde skoninger og hjælp til gangarts problematikker. Hvornår/hvordan/hvorfor kan vi bruge vægt klokker, såler og silikone, 10 mm forsko og 6 mm bagsko mm.

18:15 Lumenlight Horse - præsentation af produkter og deres virkning.

18:30 Pause

eMagasinet Islandsk Hest fejrer 10 års jubilæum og byder på bobler

19:00 Claus Toftgaard og Jonas SmithOm sund bevægelse hos hest og rytter

20:00 Pause

20:15 Alberte Smith - Inviterer jer ind i træningen af en af hendes egne heste - om rutiner, aftaler og samarbejdskontoen i balance

21:00 Tak for i dag

- Pris for ALT dette KUN kr. 250,Tilmelding her :

-

Du har også mulighed for at shoppe gode tilbud hos:

Lumenlight Horse

Aríusicehorse line

ByLone Hestehårssmykker

Eller tale hesteforsikring med: Kongeriget Danmarks Hesteforsikring G/S

Sted:

Adresse: Bækkegårdsvej 4, 3200 Helsinge Dato: 15-06-2023

Equipagefys er Sisse Dupont og Thomas Macon. Som begge er autoriserede fysioterapeuter og hestefysioterapeuter.

l Vi retter de skævheder i din hest, som medfører kompensationer andre steder i kroppen for at bevare balancen.

l Behandling og evt. træning af din hest tilrettelægges ud fra en kombination af viden om hestens anatomi, fysiologi, patologi og biomekanik.

En behandling består af:

l Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling

l Snak om træning ift. niveau og mål.

l Skræddersyede øvelser til din hest ift. evt. problematik i kroppen.

Priser:

l 1.500 kr. pr. hest for bevægeanalyse under ridning, longering og mønstring, og til sidst fysioterapeutisk behandling / skræddersyet øvelsesprogram. l 1.000 kr. for opfølgende behandling.

Korrespondance:

Træning og øvelsesprogram sendes via App, og der vil vi løbende holde kontakt for opfølgning mm. Dette er inkluderet i prisen.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 2889 7070 eller info@equipagefys.dk for booking eller mere info.

En dag på Tjenergården:

En typisk dag på Tjenergården starter kl 6.30 med fodring, mugning og heste, der skal lukkes ud på fold. Herefter starter træningen af de forskellige heste; nogle skal på skridtbånd, nogle skal arbejdes med fra jorden, mens andre skal rides. Britt rider som udgangspunkt sine heste hver anden dag, de øvrige dage står på motion uden rytter, såsom løsspring, longering og skridtbånd.

Hun arbejder i gennemsnit med otte heste om dagen, og har max to heste udefra i træning ad gangen, da hun ønsker at opretholde fokus på den enkelte hests udvikling, og gerne vil kunne yde et godt og velarbejdet træningsophold for hesten.

GODE TIP FRA BRITT:

Forsøg, at holde din hest glad og sund gennem alsidigt og motiverende arbejde. Variationer i hverdagen og veksle mellem ridning og øvrigt arbejde såsom jordarbejde.

Britt vægter højt, at hesten som helhed fungerer, trives og arbejder korrekt – det er der meget fokus på træningsmæssigt.

Britts motivation er altid at blive en dygtigere rytter og træner, at blive hurtigere til at gøre det rigtige. Om vinteren bliver der nørdet med de små ting i ridningen. Fokus er på, at udvikle hestene så de kan stå stærkere, når foråret kommer, og stævne-

sæsonen starter op igen. Britt nævner også stævneformen Gædingelist – tidligere kaldet Gædingsfimi - hvor det handler om gangartsdressur. Her skal rytteren vise hesten frem i et program med selvvalgte øvelser til musik.

Det er virkelig en stævneform, hvor man kan mærke, hvor langt man er kommet med sin hest og kan mærke udbyttet af træningen.

– det er der meget fokus på træningsmæssigt"

"Britt vægter højt, at hesten som helhed fungerer, trives og arbejder korrekt

Foto: SashArt

Foto:KajFrøling

PROBLEMHEST TIL ÉN KRONE

KUREREDE DAGNÝS ANGST

Af Helle Skram de Fries Foto:sefotoinfo

Nogle mennesker skal gå grueligt meget igennem, før de oplever, at lykken findes. Som i en rigtigt eventyr, og sådan et er Dagnýs historie.

Hvis du nogensinde har siddet i VIP-sektionen til IcehorseFestival i Herning, har du sikkert lagt mærke til Dagnys mor, Íris.

Ikke som VIP-gæst, men som den mest smilende, sødeste og helt vildt servicemindede tjener. Der er stort set ikke det problem, Íris ikke – med et varmt smil - finder en løsning på.

At løse problemerne for datteren Dagný var til gengæld en større mundfuld. Her var vejen noget længere end at servicere en VIP-gæst med specielle ønsker.

Men – lykken findes! For Dagný var det en opgivet hest til én krone, der blev nøglen til lykken.

Vejen var kringlet – læs eventyret her:

Dagný er født i Island i en familie med mor, far og en seks år ældre storebror. Da Dagny er tre år, vælger forældrene at flytte til Danmark for at prøve noget nyt.

Valget falder på Danmarks midtpunkt: Odense. Dagnýs modersprog er derfor dansk. I familien bliver hun kaldt for danske-Dagný, men hun taler også flydende islandsk.

Mor Íris er vokset op i Island med heste.

-Jeg startede tidligt og var noget af en pestilens for dem, der havde heste i den lille by. Jeg kunne finde på at ”låne” en hest ude på en mark og ridebaremed et bånd fra en hø-balle, fortæller Íris og griner.

Hun var mere i stalden end dem, der selv havde heste. Da Íris får sin egen hest, går tingene stærkt. Men da hun bliver gravid med sit første barn, beslutter hun at stoppe i sporten og sælge sin dyrebare vallak.

-Inden prisen på hesten er forhandlet på plads, bliver den kørt ned og må aflives på stedet. -Jeg beslutter mig for aldrig at vende tilbage til sporten igen. Alt, hvad der minder mig om den tid, bliver smidt ud eller pakket væk.

Da datteren Dagný er seks år gammel, mens familien bor i Odense, fortæller hun sine forældre, at hun gerne vil gå til ridning.

Hun får lov til at gå til storheste-ridning på en rideskole. Íris håber, at rideskoleridning vil gøre datterens rideinteresse til et forbigående fænomen.

-En dag, siger ridelæreren, at Dagný skal skifte hest. Valget står mellem en hoppe, der har tendens til halthed og en vallak, som ikke kan rides, da den er vurderet til at være utilregnelig, fortæller Íris.

Dagný vælger den utilregnelige vallak med den forklaring, at det vil hun lære mest af.

-Præcis der er jeg klar over, at min datter er seriøs omkring sporten, og at der nu er mere på spil end hyggeridning.

Årene på rideskolen går, og Dagný får lov til at prøve kræfter med rideskolens mest frygtede heste. Hendes ridelærer nævner endda, at hvis hun kunne klone Dagný tre gange, ville hun ikke have nogle heste med adfærdsproblemer.

Men udenfor stalden er Dagný presset. I det skjulte bliver hun udsat for grusom mobning i skolen, hvilket naturligvis påvirker hende psykisk.

Hun skifter skole i håb om at finde balance i nye omgivelser, men det er for sent. -Konsekvenserne af mobningen er blevet for store, og Dagný har brug for mere omfattende hjælp, end skolen kan give hende, forklarer Íris.

Dagný skifter skole flere gange, men ender med at stoppe helt at gå i skole. Hun har udviklet svær, traumabaseret angst, viser tegn på PTSD og spiseforstyrrelse.

På grund af Dagnýs interesse i heste foreslår hendes far, Ingvar, i håb om at hjælpe sin datter, at hun kan være frivillig ved events for islænderheste. Så hun kommer lidt udenfor de kendte, trygge rammer.

Til disse events går Dagný rundt hos udstillerne og kigger, stiller spørgsmål – og drømmer.

-Det vækker lidt opsigt, at hun er islandsk, men rider i storheste-verdenen og ikke ejer en islandsk hest, husker Íris.

I nogle år får Dagný det samme spørgsmål af udstillerne:

”Nåh, Dagný. Har du nu fået din hest?”. Svaret er hver gang nej.

Men efter ti år i storhesteverdenen, kommer der pludselig en besked fra en sød dame,som har en hest med adfærdsproblemer, hun ikke kan løse. Hun har forsøgt nogle år, men har givet op.

-Dagný køber Sólfari for én krone, da hesten er angstpræget, svær at fange og håndtere og mangler tillid til mennesker.

-Ingvar og jeg bliver enige om, at enten vil Dagný lære en masse om sig selv og sin angst, eller også får vi billigt kød til fryseren. Man er jo trods alt islænding, bemærker Íris med et grin.

De første ti måneder arbejderDagný kun fra jorden med Sólfari. For at opbygge tillid, øve signaler og få hesten til at give sig til hende.

Efter de ti måneder sætter Dagný sig i sadlen og rider hesten på en aflukket ridebane. Efter to år bliver Sólfari mors skovturshest.

-Set i bakspejlet blev Sólfari også den billigste og mest effektive psykolog, vi kunne investere i, konkluderer Íris.

For samtidig med at Dagný hjalp hesten af med dens angst, hjalpSólfari med de svære traumer, Dagny selv kæmpede med.

Som det sker for mange, blev én hest til flere. To år efter, Dagný fik sin første islænder, fik hun hest nr. to, Adall, som i dag er hendes konkurrencehest.

Sidst de red var til Worldtölt- til fabelagtig karakter, lyder det fra en glad og stolt mor.

Ja, lykken findes!

Foto: SashArts

Smagfulde vitaminer og mineraler til din islandske hest

Skarpe3

TIL SPORT / GÆÐINGAKEPPNI

RYTTER

SOFIA ALINA KUDINOVA NIELSEN

1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?

- Friður og jeg har altid nogle bestemte ting, vi arbejder på i vores træning. For at det ikke trækker tænder ud og bliver for ensformigt, sørger jeg for, at varierer måden vi træner på.

-Vi skifter derfor en del mellem ridehus, bane, jordarbejde, tur og ovalbane, mens jeg stadig holder fast i de forskellige fokuspunkter. Derudover mærker jeg meget efter, hvordan både Friður og jeg har det.

-Det skal ikke altid være mega fokuseret og hård træning, så hvis den ene af os er træt eller ufokuseret, laver vi bare noget hyggeligt - eksempletvis som at gå en tur eller lege i ridehuset.

2. Hvor tit holder din stævnehest pause?

- Friður har altid tre faste fridage på en uge. Derudover holder han ca. 1-2 ugers ferie efter store stævner såsom DM og Nordisk.

3. Hvad er dit mål for 2023?

- Sidste stævnesæson red vi en del Gæðingakeppni og deltog også til Nordisk med det danske landshold.

-I år har vi vores fokus på sporten, da det egentlig er vores hovedsagelige niche. Vi har derfor pt. ikke planlagt at ride noget Gæðingakeppni udover DM i år.

"Det skal ikke altid være mega fokuseret og hård træning, så hvis den ene af os er træt eller ufokuseret, laver vi bare noget hyggeligteksempletvis som at gå en tur eller lege i ridehuset"

FotografKajFrøling

5 HURTIGE

TIL GÆÐINGEKEPPNI RYTTER CECILIE SALLING

Hvor mange år har du redet?

- Jeg har redet i knap 20 år, hvoraf ti har været på islændere.

Hvad er det bedste ved gæðingakeppni

-Jeg er vild med, at ideen er at finde den bedste hest, og ikke udelukkende det mest fejlfrie program på dagen.

Derudover synes jeg, det er rigtig godt, at der i ungdomsklasserne bliver givet karakterer for sæde og indvirkning, samt for form og vilje i seniorklasserne, for så bliver det i højere grad en helhedsvurdering.

Hvad giver det dig som rytter at ride gæðingakeppni?

- Det giver mig mulighed for at vise mere af hestens fulde potentiale, og så er det bare rigtig sjovt for både hest og rytter,at ride lidt mere fremad. Det giver rideglæde begge veje, og det er jo hele ideen med at ride.

Hvem er dit største forbillede?

- Uh, der er mange! Der er så mange utroligt dygtige ryttere på tværs af discipliner. Jeg rider selv undervisning ved Siggi Óli, som har en utrolig tilgang til hesten, og den måde han ”taler hest” på, ser jeg virkelig meget op til.

Dit bedste tip?

- Gør det! Gædingakeppni er så sjovog en virkelig fed måde at få lov til at fremvise sin hest på. Det er en god idéat se nogle videoer og/eller at få undervisning i det, inden du kaster dig ud i det. Det er en lidt anderledes måde at ride på end i de traditionelle sportsdiscipliner.

FotoKrijnBuijtelaar

"Jeg er vild med, at ideen er at finde den bedste hest, og ikke udelukkende det mest fejlfrie program på dagen"

DÆKKEN

INDVIRKER KUN KORTVARIGT PÅ PELSVÆKST

Af ShailaAnn Sigsgaard FotoBrittSøby

Et helt nyt studie fra University of Wisconsin, har forsøgt at kortlægge dækkener, og hvordan de evt. påvirker pelsens længde. Mange hesteejere bruger også dækkener om vinteren,for at minimere pelsvækst.

Formålet med denne undersøgelse var at evaluere ændringer i hårpelslængde og diameter af heste med dækken samt heste uden dækken om vinteren. Forskerne siger, at de fandt, at dækkener har meget lille indflydelse på pelsvækst over tid.

Forskerne fulgte 16 voksne heste som tilfældigt fik enten tildelt et dækken eller ej fra oktober til marts. Ingen heste var klippet. Forskerne udtog hårprøver fra bagparten samt halsen hver måned.

Data viste, at heste med dækken havde en smule kortere pels på halsen i januar og februar sammenlignet med de dækkenløse heste. Så der var en forskel i pelslængde, men dette var kun statistisk signifikant for pels på halsen i 2 måneder ud af resten af året. Så denne forskning viser måske,

at du kan reducere pelslængden ved at anvende dækken, men det er samtidig meget kortlivet.

Forskerne siger, at hvis man som hesteejer ønsker at minimere pelsen hos ens hest om vinteren, er det mest effektive at eksponere hesten for mere lys, da det er det, der regulerer pelsen.

Fx kan man anvende kunstigt LED lysmasker, som blandt andet anvendes til at få avlshopper til at komme i brunst tidligere på året. Eller man kan have mere lys i sin stald i længere perioder, tilføjer forskerne.

Kilde: Changes in Hair Coat Length and Diameter in Blanketed and Nonblanketed Adult Horses in the Winter, 2023.

"Forskerne siger, at hvis man som hesteejer ønsker at minimere pelsen hos ens hest om vinteren, er det mest effektive at eksponere hesten for mere lys, da det er det, der regulerer pelsen".

Velfærd 2023

HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

FODRING

Det er faktisk et hele.Professor Mellor og professor Reid beskrev tilbage i 1993 hestens fem domæner. De er lige vigtige og skal alle opfyldes, for at hesten er i trivsel.

Fodring, miljø, adfærd, sundhed, der så leder til hestens mentale oplevelse. Det fysiske og det psykiske vægtes lige høj. Og det hele skal være til stede.

Vi kender det jo også fra os selv. For eksempel at vi ikke kan være glade, hvis vi har mistet en af vores kære, selv når solen skinner, og vi er mætte. Man har nu anerkendt, at heste er følende væsener, og at de også har mentale behov, der skal dækkes.

Jeg har valgt at skrive om fodring. Et emne, jeg er dykket meget ned i som agronom.

Her har jeg specialiseret mig i forfangenhed. Forfangenhed på engelsk laminitis, kender vi som en af de mest

smertefulde lidelser for hesten, og smerten sidder i hovene.

Forfangenhed i sig selv er ikke dødbringende, så den etiske overvejelse går på at få hesten igennem smerten bedst muligt og indenfor en rimelig tidshorizont.

Men som med så meget andet, er det bedst at forebygge, at vi kommer dertil. Det kan vi faktisk i langt de fleste tilfælde. For de færreste tilfælde af forfangenhed kommer akut, selvom det for hesteejeren kan se sådan ud.

Af Christina Keppie Foto:Sefotoinfo

Foto CMphotography

Det kommer oftest snigende over tid, fordi hesten gennem noget tid har opbygget stofskiftelidelser, her insulinresistens og/eller PPID. Den form tegner for cirka 90 procent af alle forfangenhedstilfælde.

Faktisk er vi så heldige. at med knowhow, kan vi i de fleste tilfælde genkende faresignalerne tidligt. Specifikke fedtdepoter, hvor den vigtigste er spækkam, forstærket puls i venerne bag pibeknoglen, tegn i hovene, som en dygtig smed eller trimmer kan holde øje med, ømhed ved at vende sig skarpt på hårdere underlag og øget ømhed på hårdt og ujævn underlag.

Hvad hesteejere typisk mangler viden om er:

1.Hestens huld og vigtigheden af de specifikke fedtdepoter. Bedst er det at dele hesten op i 5 zoner og give hvert område sin egen score, lægge dem sammen og dele med 5. For man kan godt have en hest, der scorer lavt over ryg og ribben, men som har en kæmpe spækkam og så ender den med at score højt på huld.

2.Hvormangekalorier får hesten indenbords? Mange kender ikke antal kalorier tilført gennem grovfoderet. Ved flokfodring kender man ikke mængderne, nogen heste æder hurtigere og mere end andre. En joker er også, hvor meget tager den ind på græsmarken. Her har heste megetforskelligt indtag. Derudover fodres ofte med en masse forskelligt kraftfoder uden skelen til, om hesten har brug for det eller ej.

3.Mængdenafmotion overvurderes ofte, og ofte fodrer man efter, hvad man kunne tænke sig, hesten kommer til at lave i fremtiden (når man får mere tid, en ridebane, en ridemakker osv. Men man kan ikke motionere sig ud af et stærkt øget kalorieindtag. Eksempelvis skal en nøjsom islænder motioneres cirka 3 timer dagligt for at opveje en god fold med forårsgræs.

4.Oftetrormanat ved at tilføre et bestemt tilskudsprodukt, kan man holde hesten fri for sygdom. Men hvis 1, 2 og 3 ikke er opfyldt, så er det hele ligegyldigt. Og de fleste produkter er ikke dokumenterede. Det er helt sikkert bedre at fodre med end meget andet foder på markedet, men det udgør måske kun 5 procent af hestens daglige indtag.

Mine råd er som følger:

Deltag i foderkurser og huldvurderingskurser, hvor man øver sig på levende heste - eller få en dyrlæge eller foderkonsulent til at huldvurdere. Hesten skal være til den slanke side i starten af foråret.

Få wrap eller hø med analyse, og er hesten i risiko for forfangenhed så med max 8 procent sukker.

Giv afmålte mængder hø/wrap efter huld flere gange dagligt, bland med halm.

Giv mineraler, vitaminer, eventuelt ekstra protein, alt efter analyse og hestens behov.

Giv hesten motion 3-5 gange om ugen med varieret træning.

Pas intervallerne hos smeden og trimmeren. Har den været forfangen, så skal man i reglen have smed hver 4. uge.

Ved stofskifte lidelser og ved overvægt, skal græsindtaget minimeres eller helt udelades. Mundkurve, stribegræs er i reglen effektive.

Køb et vægtmålebånd og brug det til at se, om vægten bevæger sig op eller ned. Det er svært at vurdere når, man ser på sin hest hver dag.

Benyt sko eller boots ved ømheder.

FAKTA OM

CHRISTINA KEPPIE

1997 færdig som agronom, speciale husdyr. Fik efterfølgende to drenge i streg 1999 -2002 forskellige deltidsjobs i foderstofbranchen og som underviser på landbrugsskole og freelance i landboforening.

2001 købte egen gård, i Herlev, på 8 ha, drives med frilandsdyr, mindre stutteri. og lidt hestepension. Yderligere 10 ha afgræsses for kommunen.

Siden 2002 selvstændig foderkonsulent og hovtrimmer.

Har 6 heste, primært iberiske heste, får dressurundervisning efter kavaleri ridningens principper. Rider langture og optræder lidt på historiske markeder. Tidligere danmarksmester i TREC.

"Ved stofskifte lidelser og ved overvægt, skal græsindtaget minimeres eller helt udelades. Mundkurve, stribegræs er i reglen effektive".

STEMNINGSBILLEDER

FRA ROSKILDE DYRSKUE I ISLÆNDERLEJREN LØRDAG DEN 3. JUNI

Fotos:StineMunkKepp

"Islænderfest for både 2- og 4 benede til Roskilde Dyrskue den 3. juni 2023".

5 HURTIGE

TIL GÆÐINGAKEPPNI RYTTER ANDREA ISAGER LINDBERG

Hvor mange år har du redet?

Jeg har redet siden jeg var 5 år, og jeg er 16 nu. Så jeg har redet i 11 år, og det har altid været på de elskede islandske heste.

Hvad er det bedste ved gæðingakeppni?

Jeg synes, det bedste i gæðingakeppni er, at det primært er hesten, der bedømmes fremfor ekvipagen. Det kan jeg virkelig godt kan lide. Det skal være en fornøjelse at se hesten performe. Den skal have masser af arbejdsvilje, power og fremdrift, men den skal samtidig være både samarbejdsvillig, styrbar og lydig. Samtidiger der plads til små fejl.

Hvad giver det dig som rytter at ride gæðingakeppni?

Både jeg og min hest Prymur fra Álfhólum elsker hver gang, vi er på banen. Jeg elsker at kunne vise min hest der, hvor den er flottest. Og Prymur elsker at vise den power og glæde, han har. Det gør mig glad som rytter, når jeg har en glad og tilpas hest, der har lyst til at være på banen.

Hvem er dit største forbillede?

Min underviser Anne Kathrine Carlsen, der ejer stald Fiflholt og driver træningstald. Hun rider også selv rider stævner og blev i 2021 Danmarksmester i GDY. Hun er meget dedikeret og dygtigbåde som rytter og underviser.

Dit bedste tip?

Mit bedste råd vil nu nok være at vælge en underviser med erfaring inden for det, man selv drømmer om at skabe gode resultater i.

Så kan man altid spørge sin underviser til råds og følge den plan, som er lavet for dig og hesten.

Det er det, der har hjulpet mig dertil, hvor jeg er nu. Som min underviser Anne Kathrine siger: “giv den noget gummistøvle”.

"Det er det, der har hjulpet mig dertil, hvor jeg er nu. Som min underviser Anne Kathrine siger: “giv den noget gummistøvle”.

Foto Privat

Skarpe3

TIL GÆÐINGAKEPPNI RYTTER ANNIKA SKUBBELTRANG

1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?

-Først og fremmest forsøger jeg selvfølgelig at variere træningen. Jeg rider på banen, i skoven, longerer uden indspænding og løber ture i skoven med hesten ved min side.

-Jeg bruger rigtig meget naturen til at bygge muskler og god kondition på mine heste, så jeg ved, at de fysisk er stærke nok til at udføre de opgaver, jeg stiller dem over for. Jeg tænker, det giver en mere positiv oplevelse for hesten, hvis den oplever, at den rent fysisk er i stand til at gøre det, jeg beder den om.

-Derudover tænker jeg i den daglige træning meget over også at gøre dét, som hesten er god til. Hvis den f.eks. er blevet bedt om noget, den har svært ved, vender vi altid tilbage til noget af det, som den allerede har lært eller har let ved fra naturens side. På den måde forsøger jeg at kombinere de svære ting i træningen med noget, som jeg ved, at hesten kan få succes med.

2. Hvor tit holder din stævnehest pause?

-Skvísa, som er min stævnehest lige i øjeblikket, holder ikke som sådan længere pauser, hvor hun har helt fri. Vi skruer i stedet lidt op og ned for intensiteten i træningen, så pauser”er de uger, hvor vi hygger os med gode lange skridtture i skoven. Derudover får hun selvfølgelig helt fri en uges tid flere gange hen over året både i og uden for stævnesæsonen.

3. Hvad er dit mål for 2023?

-Skvísa og jeg startede gæðingakeppni for første gang sidste år, og det er gået over al forventning.

"På den måde forsøger jeg at kombinere de svære ting i træningen med noget, som jeg ved, at hesten kan få succes med"

FotografPatriciaKjærPhotography

KOLIK HOS HESTE

VÆRD AT VIDE OM DE FORSKELLIGE FORMER FOR KOLIK

Kolikerensamlebetegnelse,som dækkeroverenlangrækkeaf sygdommeibughulen.Årsagernetil kolikkanværerigtigmange.Idenne artikelgennemgårvisammenmed dyrlægeogforskerTinaPihldemest hyppigeformerforkolik,samtsætter fokuspå,hvaddukangøreforat forebyggedem.

Shaila Ann Sigsgaard i samarbejde med Tina Pihl fra Universitetshospitalet for store husdyr i Taastrup.

Ifølge flere nyere studier, blandt andet fra Universitetshospitalet, er det blevet sikrere at være kolikhest i dag med langt bedre overlevelseschancer sammenlignet med tidligere: For kolikoperationer er overlevelsesraten steget fra 42 % til 61 %,

fordi vi giver flere heste en chance på operationsbordet og fjerner det døde stykke tarm i stedet for at aflive dem på operationsbordet, pointerer Tina Pihl.

Hun nævner også, at overlevelsesraten hos heste med tarmbetændelse er steget fra 48 % til 80 %. Det skyldes sandsynligvis, at der behandles meget mere intensivt med væske og støttebehandling end tidligere.

Af ShailaAnn Sigsgaard / DyrlægeTina Pihl Foto:KøbenhavnsUniversitetsamtprivate

Konklusionen af vores opfølgende studie af heste, der har været opereret for kolik, er, at de heste der går levende hjem fra hestehospitalet også kommer tilbage i samme arbejde som tidligere. Det gælder for 88% af hestene.

FAKTA OM KOLIK:

En dansk undersøgelse har opgjort de hyppigste årsager til kolik hos

1397 heste henvist til Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup fra 2010-2018 viste følgende:

36% af koliktilfældene skyldes forstoppelse eller fejllejring uden strangulation (afsnøring) i stortarmen.

8% af koliktilfældene skyldes tyndtarmsstrangulation

3% tarmslyng i stortarmen

14% skyldtes akut stortarmbetændelse Colitis.

Af og til kan tyndtarmen blive fanget og fastklemt eller stranguleret, hvilket fører til en smertefuld kolik, som kræver indlæggelse og kirurgi. Eksempler på sådanne fastklemte tilstande er, når tyndtarmen sidder fast i en krøsdefekt eller i en normal-anatomisk passage, som for eksempel det lille hulrum Foramen epiploicum, som ligger mellem mavesækken og leveren.

Stilkede lipomer er godartede tumorer, som er ret hyppige hos ældre heste. De udgår oftest fra tyndtarmens krøs-ophæng, hvorfra de kan sno sig rundt om tarmen. Lipomet kan derved strangulere tarmen og give voldsom kolik, fordi det afklemmer blodforsyningen til dele af tarmen med vævsdød til følge, samt lækage fra tarmen ud i bughulen.

Forstoppelse i tyndtarmen er som udgangspunkt langt mere alvorligt

tyndtarmstussuception er alvorlig og kræver ofte operation af plagen eller føllet. Det er derfor vigtigt med rettidig ormebehandling af ungdyr.

Tyndtarmsforstoppelse kan også opstå som følge af store mængder bændelorm. De kan simpelthen proppe den bagerste del af tyndtarmen, kaldet Ileum, til, hvilket kan forårsage kolik. Bændelorm kan også forårsage gentagne koliktilfælde, der sker som følge af irritation i området omkring overgangen mellem tyndtarmen og blindtarmen. Det betyder, at der er nedsat tømning fra tyndtarmen og ind i blindtarmen, forklarer Tina.

-Disse forstoppelser kan, ifølge Tina, være alvorlige og operationskrævende, mens andre tilfælde er mildere af natur.

Blindtarm

I blindtarmen, som er 1 meter og kan rumme 40 liter, ser man typisk gæringskolik, der ofte også kaldes vindkolik. Gæringskolik opstår ved at hesten fx har indtaget stort mængder sukker på én gang fx om foråret, når den lukkes på frodigt græs eller ved bratte foderskift. Det kan også skyldes fodring med grovfoder af dårlig kvalitet. Tarmen bliver voldsomt udspilet af luft, og det er dette som giver kraftige koliksmerter hos hesten. Det kan let forveksles med de samme symptomer, man ser ved tarmslyng hos hesten.

Tyndtarm

Tyndtarmen er ca. 20 meter lang og kan rumme ca. 60 liter. Den er ophængt i krøset, hvor der er store blodkar. Her optages størstedelen af let fordøjelige næringsstoffer. Tyndtarmen er meget bevægelig og flytter sig frit rundt i bughulen som en slange.

end stortarmsforstoppelse, og kræver oftest indlæggelse og operation. Det kan skyldes en massiv forekomst af spolorm hos føl eller plage, hvor den snævre tarm kan blive proppet til med de store orm. Spolormene kan også give anledning til at tyndtarmen krænger sig ind i sig selv (intussuception). En spolormsforstoppelse eller

Dyrlægen kan tappe luft ud af blindtarmen ved at indføre et trokar i flanken, hvilket giver god smertelindring for hesten, og det giver også bedre mulighed for at rektalundersøge hesten. Derved er det lettere at afgøre, om der evt. er tale om en basal gæringskolik, eller om der er tale om en lidelse, der kræver operation.

I blindtarmen kan der også opstå forstoppelser og intussuceptioner.

Intussuceptioner kan skyldes irritation af tarmslimhinden f.eks. forårsaget af parasitter (cyathostomer). Ligesom i tyndtarmen kræver det operation.

Stortarm

Stortarmsforstoppelse

Stortarmsforstoppelse er den hyppigste årsag til kolik hos heste. Stortarmen er ca. 10 meter lang og rummer mere end dobbelt så meget som blindtarmen. Stortarmsforstoppelser tegner sig for op imod næsten halvdelen af alle koliktilfælde og ses hyppigst om efteråret og vinteren.

-Overgangen fra græs til stråfoder, herunder vinterfodring, kan forårsage at gennemgangstiden forlænges, så foderet befinder sig i længere tid i tyktarmen, påpeger Tina.

Om vinteren rører hestene sig også ofte mindre og tilbringer mere tid på boks. Desuden drikker mange heste mindre, når det er koldt og vandet bliver iskoldt. Alt dette medfører øget risiko for stortarmsforstoppelse. Det er i stortarmen at bakterieforgæring af fibre sker, som nedbrydes til energi og fedtsyrer. Stortarmen absorberer vand, men også elektrolytter, og netop dette kan gøre en eventuel forstoppelse endnu værre, siger hun.

Tarmen skifter også diameter og drejer flere steder blandt andet i bækkenet, som gør, at der er øget risiko for forstoppelse. Forstoppelser i stortarmen sker oftest netop i det der kaldes bækken-fleksuren (Flexura pelvina), hvor der er en indsnævring i omkreds, samt et hårnålesving.

De fleste stortarmsforstoppelser kommer sig ved dyrlægebehandling med smertelindrende og evt. væske via næsesvælg-sonde hjemme i stalden. Men det kan være nødvendigt at indlægge hesten på et hospital til gentagen væskebehandling for at opløse den til tider meget faste og tørre forstoppelse, forklarer Tina.

MAVESÆKKEN: GODE RÅD:

Hvorfor er det så vigtigt, at dyrlægen lægger næse-svælgsonde, eller tjekker om hestens mave er overfyldt? Det er det først og fremmest fordi hesten ikke kan kaste op, og fordi mavesækken løbende fyldes med væske. Man kan derfor risikere, at den sprænger, hvis der er hindret passage i tarmen, da væsken vil hobe sig op. Det er en betydelig risiko for alle kolikheste, at mavesækken kan sprænge, så derfor vil dyrlægen ofte tømme mavesækken flere gange i løbet af et længerevarende kolikforløb.

Hvis dyrlægen har været ude og behandle din hest for en stortarmsforstoppelse, er det vigtigt at hesten ikke står på halmboks. Den skal enten fodres restriktivt eller fastes efter aftale med dyrlægen, indtil der er kommet gødning ud i den anden ende.

Hvordan undgår du stortarmsforstoppelse?

De største syndere i forhold til stortarmsforstoppelse ved man er sandindtag, stort indtag af halm og dårlig tyggefunktion pga. tandproblemer. Eller hvis en hest som regelmæssigt motioneres, pådrager sig en skade, pludselig står stille og ikke får motion nok, gør Tina klart.

-Undgå derfor, at hesten indtager sand på folden, samt at hesten æder for meget halm, pointerer Tina, og råder til, at man regelmæssigt får tjekket hestens tænder og lavet en fornuftig ormestrategi for alle heste i stalden sammen med sin dyrlæge.

"Overgangen fra græs til stråfoder, herunder vinterfodring, kan forårsage at gennemgangstiden forlænges, så foderet befinder sig i længere tid i tyktarmen, påpeger Tina"

Det kan tage op til 12 timer for hesten, før der er passage, og nogle gange må dyrlægen tilkaldes igen. Tjek jævnligt slimhinder, puls og temperatur. Det kan også være en god ide at vide, hvad der er normalt for din hest. Hvor meget ligger den ned, er den stoisk med hensyn til smerter eller sensitiv? Hvordan er hestens ædelyst, og hvor meget vand indtager den normalt? Hvordan ser gødningen normalt ud?

Colitis

Akut colitis defineres som betændelse i stortarmen, som oftest viser sig som diarre og kolik. Diarre opstår på grund af at tarmvæggen ødelægges, og det er dette som leder til dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Colitis kan både være akut og kronisk. Akut colitis hos heste er meget alvorligt og har en høj dødelighed på grund af udvikling af shock. I visse akutte tilfælde har hesten ikke diarre, men udviser kun koliksymptomer.

-Colitis diagnosticeres ved at hesten har diarré og tegn på inflammation i blodprøver. Derudover kan man ved ultralydsskanning bekræfte at stortarmen er inflammeret ved at måle tykkelsen af tarmvæggen. Ved en obduktion vil stortarmen være kraftigt fortykket og inflammeret samt væskefyldt.

I de meget akutte tilfælde inden diarré er opstået, kan hesten have koliksmerter, som kan være svære at skelne fra andre typer af kolik. Men typisk vil hesten have feber, påvirket kredsløb, (herunder ændret slimhindefarve), normale fund ved rektal-

undersøgelse og tegn på inflammation i blodprøverne. Ved kronisk colitis ser man ofte diarré sammen med vægttab og ofte mild kolik.

Ifølge Tina Pihl, er der desværre sjældent indledende symptomer ved akut colitis. Men det vigtigste er at holde øje med, om hesten har diarré samt nedsat ædelyst eller feber, forklarer hun. Da det ikke er fuldt klarlagt, hvorfor nogle heste udvikler colitis, kan det være svært at forebygge. Forskerne mistænker dog, at sand kan være en medvirkende årsag, hvilket belyses i det følgende:

Sand

Man ved at sand er en risikofaktor for at udvikle tarmbetændelse (colitis), fordi sandet irriterer slimhinden i tarmen og dermed kan give anledning til inflammation og måske en indgangsport for bakterier, forklarer Tina.

-Islandske heste i DK har ofte store mængder sand i tarmene. Især islandske heste og ponyer er i øget risiko for at indtage sand, fordi de er nøjsomme heste, der typisk holdes under andre forhold end varmblodshestene.

Forebyggelse af sand i tarmen Forskning i forebyggelse af sandophobning er sparsom, og der er ingen kontrollerede undersøgelser, der har undersøgt metoder til forebyggelse. De undersøgelser, der foreligger råder til, at man sørger for tilstrækkelig foder og vitamin og mineral tilskud og at heste ikke spiser direkte fra sandjord. Andre forskere anbefaler, at man sikrer, at heste på græs altid har tilstrækkeligt foder enten ved at rotere marker eller fodre med hø indendørs, før hesten lukkes ud på græs for at reducere forslugenhed og dermed utilsigtet sandindtagelse. Ekstra tilskud af grovfoder til heste på sandjord er også en god ide, ligesom nogle heste kan udvikle en smag for saltet jord, hvorfor et tilskud af salt evt. kan være godt som forebyggelse her.

Du kan også lægge gummimåtter under fodertrug eller wrap/hø.

I ekstreme tilfælde, hvor hesten har udviklet en rutinemæssig tendens til at æde jord/sand, kan man være nødt til at lukke den på stald eller i boks –eller lade den gå med mundkurv.

Man kan lave en sandtest på fæces. Hvis den er positiv, er der sand i tarmene. Men hvis den er negativ kan testen ikke udelukke, om der er sand i tarmene eller ej. Røntgen af bughulen er den bedste metode til at påvise og kvantificere mængden af sand. Ultralydsskanning af bugen kan i nogle tilfælde indikere, om der er sand i tarmene, men det er ikke muligt at se, hvor meget sand der er.

Loppefrøskaller (psyllium) og MgSO4 (magnesiumsulfat) indgivet via mavesonde af dyrlægen 1 gang dagligt i 3-5 dage har i kontrollerede studier vist sig at være effektivt til at fjerne ophobet sand fra tarmen. Ved hjælp af røntgen kan dyrlægen undersøge hvor meget sand der er i tarmen og kontrollere om alt sandet er ude efter behandlingen er overstået.

MYTE:

Kolikheste må ikke rulle sig

Hesten må ikke rulle sig. Det er en myte, at det kan forværre tilstanden hos en kolikhest. Mild kolik kan i nogle tilfælde gås væk ved motion, men man hjælper hverken hesten eller sig selv ved at gå med den i timevis.

Hvis hesten vil lægge sig, bør man lade den gøre dette, hvis det er et sikkert sted, den lægger sig, men ring til dyrlægen med det samme.

Det er vigtigt at huske, at mange koldblods heste som fx islandske heste kan være stoiske og ikke udvise kraftige koliktegn som at rulle sig, selvom de måske kan være i livsfare, mens andre heste som fx fuldblodsheste viser kraftige koliktegn, selvom der blot er tale om en mild forstoppelse. Netop derfor er tjek af slimhinder, puls og temperatur så vigtige.

Orm

De såkaldte almindelige orm, cyathostomer, hos hesten kan også give voldsom diarre og kolik, typisk i det tidlige forår, når parasitterne har ligget i dvale i tarmslimhinden i hestens mave-tarmkanal hele vinteren og således alle sammen bryder ud samtidig, fx efter behandling med en ormekur.

-Blodorm har en livscyklus, der fører dem ned i tarmen, ud gennem tarmvæggen til blodårerne.

Larvernes vandring i blodårerne kan give anledning til dannelse af blodpropper. En blodprop i tarmenes blodårer betyder at et udsnit af tarmen ikke får ilt og næring, hvilket medfører vævsdød som er fatalt.

Heste med denne tilstand kan udvise milde koliksymptomer, men det er ikke givet. Til gengæld vil de meget ofte stå med bughulebetændelse, hvilket oftest medfører uspecifikke tegn, såsom let feber, nedsat appetit og nedsatte tarmbevægelser. I disse tilfælde vil dyrlægen hurtigst muligt få foretaget et bughulepunktat af hesten. Ved hurtigt kirurgisk indgreb har hesten gode chancer for helbredelse, hvorimod forsøg på at behandle tilstanden medicinsk oftest ikke er succesfulde.

BUGHULE:

Bughulebetændelse kan påvises ved at udtage et såkaldt bughulepunktat, hvor en prøve af bughulevæsken udtages til undersøgelse. Et bughulepunktat vil også kunne afsløre om der f.eks. er tale om et fastklemt tarmafsnit hos hesten, om der er betændelse, samt om der er gået hul på tarmen eller mavesækken.

"Larvernes vandring i blodårerne kan give anledning til dannelse af blodpropper. En blodprop i tarmenes blodårer betyder at et udsnit af tarmen ikke får ilt og næring, hvilket medfører vævsdød som er fatalt"

Lejeforandringer

Fejllejring af stortarmen sker, når stortarmen af forskellige årsager flytter sig et forkert sted hen. Der sker ikke nødvendigvis en afbrydelse af blodforsyning til tarmen, men det er ofte en følge af en forstoppelse, hvor stortarmen er udspilet med luft. Behandling vil typisk bestå af tarmafslappende og smertestillende medicin samt væske via mavesonde.

Operation er i nogle tilfælde nødvendigt, hvis hesten ikke kan smertestilles.

Nyre-miltbånds-hernie

Nyre-miltbånds-hernie er en tilstand, hvor en del af stortarmen kommer op at hænge i det lille mellemrum mellem venstre nyre og milten.

Det kan skyldes luftudspilning, forstoppelse eller ændret tarm-motilitet. Det er en relativt hyppig tilstand, som oftest er mulig at behandle uden operation.

-Hesten skal typisk fastes og behandles med væske via sonde, så tarmen tømmes.

Nogle gange falder tarmen selv på plads igen, eller man kan forsøge med en kombination af tarmafslappende medicin og motion. Motionen har til formål at få milten til at trække sig sammen – og derved lettere få tarmen til at falde ned.

DU KAN LÆSE MERE OM BLODORM HER

Tarmslyng

En af de mest alvorlige former for kolik er tarmslyng. Tarmslyng er en form for lejeforandring af tarmen, hvor der er et stykke tarm, som har flyttet sig fra den oprindelige placering i bughulen og snoet sig rundt om sin egen akse. I tilfælde af tarmslyng afbrydes blodforsyningen til den berørte del af tarmen, og vævet dør. Bakterier kommer over i blodet, hvor det fører til blodforgiftning.

– Tarmslyng i tyndtarmen sker hyppigst hos føl, mens tarmslyng i stortarmen oftest ses hos hopper, der lige har folet. Tarmslyng kræver hurtig operation ellers dør hesten.

HVAD HESTEEJER KAN GØRE INDTIL DYRLÆGEN ANKOMMER:

Man kan se på hestens slimhinder samt kapillærfyldningstid ved at kigge på tandkødet. Det skal se lyserødt og skinnende ud, og trykker man let med en finger, skal farven komme igen på under 2 sekunder.

Tjek evt. også hestens puls, som skal være mellem 36-40 pr minut, respirationen mellem 8-16 og temperaturen 37,3-38,5.

Blege slimhinder kan være tegn på belastet kredsløb. Er de blålige med forlænget kapillærfyldningstid, kan det være udtryk for, at hesten er ved at gå i shock. Forøget puls og respiration er tegn på smerter. Både for høj og for lav temperatur er alvorligt, da det kan være tegn på tarmbetændelse eller tarmslyng.

Ophør af tarmlyde samt udspilet bughule er også tegn på alvorlig kolik, der kan kræve operation. Svedudbrud og konstant uro er nogle af de mest alvorlige tegn på kolik, da de bl.a. ses ved tarmslyng.

Kilder

Christophersen MT, Tnibar A, Pihl TH, Andersen PH, Ekstrøm CT (2011). Sporting activity following colic surgery in horses: a retrospective study. Equine Vet. J. Suppl. 43, 3-6. https://doi.org/10.1111/j.20423306.2011.00490.x

Christophersen MT, Dupont N, BergSørensen KS, Konnerup C, PihlTH, Andersen PH (2014). Short-term survival and mortality rates in a retrospective study of colic in 1588 Danish horses. Acta Veterinaria Scandinavica, 56:20-27.

https://doi.org/10.1186/1751-014756-20

Dybkjær E., Steffensen KF, Honoré ML et al. (2022). Short-term survival rates of 1397 horses referred for colic from 2010 to 2018. Acta Vet Scand 64, 11 https://doi.org/10.1186/s13028-02200631-4

Husted L, Andersen MS, Borggaard OK, Houe H andOlsen SN (2005). “Risk factors for faecal sand excretion in Icelandic horses.” Equine Vet J 37(4): 351-355.

https://doi. org/10.2746/0425164054529373

Jacobsen S. (2022). “Use of serum amyloid A in equine medicine and surgery.” Vet Clin Path 52 (S1). 8-18).

https://doi.org/10.1111/vcp.13195

Niinisto, K. E., M. A. Maatta, M. O. Ruohoniemi, M. Paulaniemi and M. R. Raekallio (2019). “Owner-Reported Clinical Signs and Management-Related Factors in Horses Radiographed for Intestinal Sand Accumulation.” J Equine Vet Sci 80: 10-15.

https://doi.org/10.1016/j. jevs.2019.05.012

Niinistö, K. and B. W. Sykes (2022). “Diagnosis and management of sand enteropathy in the horse.” Equine Vet Educ 34(11): 600-606.

https://doi.org/10.1111/eve.13562

Petersen, M. B., A. Tolver, L. Husted, T. H. Tolboll and T. H. Pihl (2016). “Repeated measurements of blood lactate concentration as a prognostic marker in horses with acute colitis evaluated with classification and regression trees (CART) and random forest analysis.” Vet J 213: 18-23.

https://doi.org/10.1016/j. tvjl.2016.03.012

Pihl, T. H., E. Scheepers, M. Sanz, A. Goddard, P. Page, N. Toft, P. H. Andersen and S. Jacobsen (2015). “Influence of Disease Process and Duration on Acute Phase Proteins in Serum and Peritoneal Fluid of Horses with Colic.” J Vet Intern Med 29(2): 651-658.

https://doi.org/10.1111/jvim.12542

Pihl, T. H., E. Scheepers, M. Sanz, A. Goddard, P. Page, N. Toft, M. Kjelgaard-Hansen, P. H. Andersen and S. Jacobsen (2016). “Acute-phase proteins as diagnostic markers in horses with colic.” J Vet Emerg Crit Car 26(5): 664-674.

https://doi.org/10.1111/vec.12504

Pihl, T.H., Nielsen, M.K., Olsen, S.N., Leifsson, P.S. and Jacobsen, S. (2018), Nonstrangulating intestinal infarctions associated with Strongylus vulgaris: Clinical presentation and treatment outcomes of 30 horses (2008–2016). Equine Vet J, 50: 474-480.

https://doi.org/10.1111/evj.1277

Poulsen, L, Henriksson, FV, Dahl, M, Honoré, ML, Olsen, SN, Leifsson, PS, et al. (2022). Differentiating Strongylus vulgaris-associated, non-strangulating intestinal infarctions from idiopathic peritonitis and acute colitis in horses. Vet Rec. 2022;e2538.

https://doi.org/10.1002/vetr.2538

Runge KE, Bak M, Vestergaard A, Stærk-Østergaard,J, Jacobsen S, , Pihl, TH. (2023). Serum amyloid A does not predict non-survival in hospitalised adult horses with acute colitis. Vet Rec. 2023e2644

https://doi.org/10.1002/vetr.2644.

NYHEDER

LÆKRE SOMMER

GALDUR JODHPUR SOMMERTIGHTS FRA KARLSLUND

EASYBITES VITAMINER OG MINERALER

De har en supergod pasform og er lavet i tyndt materiale med mesh langs benet, for ekstra kølende ventilation.

De er perfekte til de dejlige varme sommerdage. Stoffet er meget elastisk og med silicone grip af små tøltende islændere.

Buksen har 2 lommer på lårene og 1 i lænden, til mobil, med mere, og elastisk fodstrop.

Vejl. udsalgspris 695 kr.

EasyBites er et lækkert heldækkende vitamin- og mineralbolsje med smag af fennikel og lakridsrod, især velegnet til Islandske Heste året rundt ved siden af hø/ wrap eller græs. Nem dosering – mindre Islandske Heste skal have 3 bolsjer om dagen og store skal have 4 bolsjer.

Til introduktionsprisen på 249,00 for 5 kg, koster det 1 kr. pr. dag pr. 100 kg. hest.

Høj kvalitet – helt enkelt!

KØB DEM HER

KØB HER:

NYHEDER

IFOR WILLIAMS BRÆNDEKLØVER TRAILER

Solid brændekløver bygget på trailer godkendt til 80km/t med kraftigt 25tons stempel og to arbejdspositioner. Varmgalvaniseret chassis og med Honda motor.

KØB HER: KØB DEN HER

HORSEPRO VITAL

ZINC OG COPPER

Organisk zink, kobber, selen og naturligt E-vitamin. Understøtter en sund hud, vækst og vedligehold af skelettet.

Anvendes med fordel når huden er særligt udsat - f.eks. når hesten er plaget af mange insekter.

NYHEDER

BEHANDLING TIL HEST OG HUND

CADDY 60W INFRARØD PAD – er en lækker ny PAD med 120 LED chips til behandling af din både din hest og hund.

Lyset er med bølgelængderne på 660nm (dybrød farve) og 850nm (infrarøde) ideel til behandling af din hest.

Ved brug af CADDY 60W accelereres den normale heling samt processen af genopbygningen af væv. Samtidig giver den kroniske skader/smerter samt inflammatoriske tilstande en effektiv behandling.

Pris: 2.895,00 inkl. moms og forsendelse.

Velfærd 2023