Islandsk Hest Februar 2024

Dyrlægens vinkel / En sund mundhule - Icehorse Festival 2024Mette Mannseth / Om Gæðingalist - Hestevelfærd / Ifølge Mayanne Florman

Veifa Hybrid-Sadel

Stor fleksibilitet, uden at gå på kompromis med vægtfordeling og sædestøtte.

Vejl. udsalg: 16.500 kr.

Fjöður Carbon-Sadel

Enestående og let kulfiberbom, der indeholder nøje designet og styret fleksibilitet.

Vejl. udsalg: 24.900 kr.

VELKOMMEN TIL

eMAGASINET ISLANDSK HEST

FEBRUAR 2024

Udgiver BJ Media

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Forsidefoto: Ricardo Gomez Angel

Layout / Editing: BJ Media

Annoncer: +45 2789 5471

Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Forår og stævner på vej

Foråret er på vej, og i hesteverdenen betyder det stævner, skovture og skønne oplevelser med forårskåde islandske heste.

De bliver nemlig også glade i låget af den spæde sol på himlen og det spirende græs på jorden.

I dette nummer af eMagasinet Islandsk Hest kan du blandt andet læse om Icehorse Festival, der for femte gang inviterer til indendørs hestefest.

Arrangørerne glæder sig allerede over en kæmpe interesse fra rytterne, der næsten ikke kan vente med at sætte festen i gang.

Du kan også læse om de spændende forberedelser til Nordisk Mesterskab, der til august afholdes i Herning.

Mød chefridelærer på Hólar Mette Mannseth, der fortæller om den nye konkurrenceform: Gæðingalist, som hun præsenterede ved en spændende clinic med demoryttere på hestesportscentret Vilhelmsborg.

Mød samtidig 14-årige Maria Beske Nielsen, der sammen med sin jævnaldrende hest, var en af demorytterne.

I artiklen ”Det er sjovest at ride på egen avl” får du et portræt af toprytteren Henriette Hindbo, Hun er af de få kvindelige kåringsryttere, autodidakt smed

– og en rigtig ”gør-det-selv” hestepige med et imponerende heste-c.v.

Frederikke Yde Kjærgaard Aabo fortæller om nye, spændende tiltag med Aros Gait Event, der 12.-16. juni kan opleves i Herning.

Og så har eMagasinet Islandsk Hest mødt 19-årige Ronja Marie Jensen, der på det anerkendte stutteri Skipaskagi har fået en helt ny tilgang til ridning på islandske heste.

I ”Hestens Brevkasse” forklarer hesten Manso, hvordan heste kan mærke vores sindsstemninger, og hvordan det påvirker dem.

Og så giver Mayanne Florman sit bud på, hvad hestevelfærd er for hende. Fotograf Christina Hauschildt, der er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, tager dig - med sine skønne billeder – med til hestesamling i Island.

Og så kan du allerede nu glæde dig til det eksklusive trykte magasin, vi laver til Icehorse Festival. Det bliver intet mindre end fantastisk!

Bedste hestehilsner ogGlædeligt forår!

Britt Søby,

KONGERIGET DANMARKS HESTEFORSIKRING g/s

SAMMEN OM TRYGHED

Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:

Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation . Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.

Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.

www.kdh.dk

Velfærd 2024

Dyrlægens vinkel - Guide til en sund mundhule

Henriette Hindbo - Sjovest at ride på egen avl

Mette Mannseth - Mere frihed til hest og rytter

Maria Beske Olsen - var Gæðingalist demo-rytter

Icehorse Festival - Vi glæder os til 5. gang

Boganmeldelse - En helt eventyrlig hestekvinde

Asymmetri - Påvirker hestens præstation

Aros Gait Event - Med nye spændende tiltag

Skipaskagi - Har ændret mit syn på træning

Seks tegn - på at din hest muligvis er halt

Hestevelfærd - Ifølge Mayanne Florman

Værd at vide - Om sommereksem

Nordisk Mesterskab - Store forventninger

Nye sadler - Med indbygget hestevelfærd

Hestens Brevkasse - Hesten Manso svarer

VINKEL

DYRLÆGENS VINKEL

GUIDE

TIL EN SUND MUNDHULE HOS HESTEN

MED DYRLÆGE PETER HJULER

Af Peter Hjuler Foto:Privat

DyrlægePeterHjulergiverher enguidemedniting,duselvkan gøreforatsikreensundmundhule hos den islandske hest.

For at kunne opretholde en sund mundhule hos din islandske hest, er det essentielt først at forstå, hvad der betragtes som normal adfærd og fysisk tilstand.

En hests normale tilstand omfatter dens adfærd, appetit, og hvordan den interagerer med sit miljø og andre heste. En sund hest vil fremvise et godt humør, være opmærksom og nysgerrig, have en jævn og konsistent appetit og tygge sin mad effektivt og uden besvær. Den vil også have en symmetrisk ansigtsstruktur uden synlige hævelser eller asymmetrier, og dens ånde vil være fri for ubehagelige lugte.

Ved at have en solid forståelse af din hests basale adfærd og fysiske tilstand, bliver du bedre i stand til at opdage små, lavgradige ændringer, (unormale ændringer af dårlig karakter, red.) der kan indikere en underliggende sundhedsproblematik. Dette indledende fundament er afgørende for at sikre, at eventuelle problemer kan

identificeres og behandles hurtigt, før de udvikler sig til mere alvorlige tilstande.

1. Forståelse af Painface

Heste kommunikerer ofte ubehag eller smerte gennem små ændringer i deres ansigtsudtryk. Det er vigtigt at forstå disse "painfaces", da de kan være et tidligt signal om mund- eller tandproblemer. Øjenlåg, mundvige og spændingen i ansigtsmusklerne kan ændre sig og indikere, at noget ikke er, som det skal være.

2. Tyggeadfærd og høbolde

Observation af din hests tyggeadfærd kan give vigtige ledetråde om dens mundsundhed. Heste tygger oftest i et 8-talsmønster, og uregelmæssigheder, såsom asymmetrisk tyggemønster, at kaste hovedet, spytte mad ud eller danne hø-bolde, kan indikere problemer som tandpine, tandspidser, tandstillingsfejl eller andre lidelser i munden. En sund tyggeproces er afgørende for optimal fordøjelse og næringsoptag.

3. Lugt fra næse og mund

En ændring i lugten fra din hests mund kan være et advarselstegn. En sund hestemund har ikke

Dårlig lugt

Høbolde

Hurtig og effektiv hjælp

hvis uheldet er ude

Vores forsikringer giver dig tryghed – både før og efter skaden er sket. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge.

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

DYRLÆGENS VINKEL

"Hvis du bemærker en rådden, ubehagelig lugt, kan det være et tegn på en underliggende tilstand"

en markant dårlig lugt. Hvis du bemærker en rådden, ubehagelig lugt, kan det være et tegn på en underliggende tilstand, såsom tandinfektioner eller tandkødsbetændelse, som kræver øjeblikkelig opmærksomhed.

4. Hævelser og asymmetri

Eventuelle unormale hævelser eller asymmetrier i hestens ansigt bør undersøges nærmere. Disse kan være relateret til tandproblemer, såsom tandbylder eller bihulebetændelse, der kan kræve diagnostisk billeddannelse for at bestemme den præcise årsag og det nødvendige behandlingsforløb.

5. Næseflåd - ensidighed versus dobbeltsidighed

Næseflåd kan være normalt under visse forhold, men ensidig næseflod, især hvis det er vedvarende eller ledsaget af en dårlig lugt, kan indikere en mere alvorlig tilstand som en tandinfektion eller en bi-

hulebetændelse. Dette kræver en grundig undersøgelse for korrekt diagnose og behandling.

6. Mavebremselarver

Mavebremselarver kan forårsage betydelig irritation og endda sår på hestens tunge. Det er vigtigt at kontrollere din hests mund regelmæssigt, især i løbet af efteråret, for tegn på larver eller de irritationer, de forårsager, og at situationen håndteres med passende parasitkontrol.

7. Sår i mundvigen

Kontinuerlig kontrol af mundvigen for sår eller irritationer er afgørende, især for heste, der bruger bid. Disse sår kan stamme fra udstyret og kræver måske en tilpasning eller ændring af udstyret for at undgå yderligere skader og sikre hestens komfort.

Hævelse / asymmetri

Næseflod

Mavebremselarver

Sår i mundvigen

DYRLÆGENS VINKEL

8. Tandsten og EOTRH

"Headshaking- rysten med hovedet - kan være et symptom på en række problemer, herunder tandrelaterede smerter"

Tandsten kan være særligt problematisk hos ældre heste og kan indikere tilstanden EOTRH, som påvirker fortænderne og kan forårsage betydelig smerte. Du kan udføre en såkaldt gulerodstest, hvor du lader din hest bide en middelstor gulerod over med fortænderne. Dette skal den kunne gøre uden problemer. Hvis den ikke kan dette, kan det være tegn på smerter i fortænderne og tidlig EOTRH. I denne situation er regelmæssige tandundersøgelser og tidlig intervention nøglen til at håndtere denne tilstand.

9. Headshaking syndrom

Headshaking- rysten med hovedet - kan være et symptom på en række problemer, herunder tandrelaterede smerter. Hvis din hest udviser uforklarlig headshaking, er det vigtigt at undersøge en bred vifte af potentielle årsager - herunder tændernes tilstand - for at finde en løsning.

Afslutning

En holistisk tilgang til din islandske hests mundsundhed omfatter regelmæssige tandundersøgelser, opmærksomhed på adfærdsændringer og en forståelse af,

hvordan udstyr påvirker din hests mund. Ved at være proaktiv og opmærksom kan du sikre, at din hest forbliver sund og smertefri.

Vil du blive bedre til at passe på din hest, er du velkommen til at melde dig ind i facebook gruppen “Equication”, hvor blandt andet dyrlæge Peter Hjuler hver uge deler ny viden, evidensbaseret undervisning og gamle husråd - for hestens skyld.

https://www.facebook.com/ groups/equication/

EQUICATION

FAKTA

Peter Hjuler

Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.

Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.

Tandsten og EOTRH

Headshaking syndrom

Henriette og Maríus fra Hindbo

Foto: Krijn Buijtelaar

PORTRÆT AF TOPRYTTER HENRIETTE HINDBO

DET ER SJOVEST AT RIDE PÅ EGEN AVL

-Jeg træner så også lidt heste for Sys og Siggi og skor lidt for dem, og det er god sparring, at jeg har hestene hos dem.

HenrietteHindboharetimponerende C.V.Hunharalleredemangeflotte resultaterpåstævnebanerne,hunhar hesteitræning,hununderviser,avler, erendefåkvindeligekåringsryttere,er autodidaktsmed–ogsåforetrækker hunatridepåheste,hunselvharavlet ogtrænet.

En gennemført ”gør-det-selv”-hestepige, der også stadig er ganske ung.

-Jeg har fødselsdag i morgen og bliver 25, fortalte den seje handywoman i mobilen, da eMagasinet Islandsk Hest fangede hende i bilen søndag 11. februar.

Bilen tilbringer Henriette Hindbo en del tid i. Siden 2018 har hun arbejdet selvstændig med heste, og inden da arbejdet i flere forskellige stalde.

I dag har Henriette Hindbo sine egne rideheste plus træningsheste ved Stald Sepi hos Sys Pilegaard og Sigurður Óli Kristinsson i Morud på Fyn. Avl og ungheste er i Fredericia, hvor hun selv bor sammen med sin hund. Køreturen til stalden i Morud tager 40 minutter hver vej.

I øjeblikket har Henriette to rideheste, Dagný og Jónína, som begge var med til istölt i Frederikshavn i februar. Dagny, som hun ejer sammen med Lotte Andreassen, vandt B-finalen og blev nummer fire i A-finalen med 7,61. Jónína, der også deltog sidste år, var lidt usikker på isen i år, men opnåede 7,30 i tölt og 7,33 i 4-gang og blev kvalificeret til B-finalerne.

Henriette er godt tilfreds med sine to hestes præstationer. -De er begge unge, Dagny er syv og Jonina otte.

Sidste år havde hun også Jónína med til Istölt og fik årets featherprice foruden en tredjeplads i A-finalen med 7,89. -Istölt er en god start på sæsonen, og så er det jo primært et show – selv om der selvfølgelig også er konkurrence, forklarer Henriette Hindbo.

Jónína er egen avl, og Henriette synes klart, det er sjovest at ride på heste, hun selv har avlet og selv redet og trænet helt fra starten.

-Jeg avler lidt. Et føl eller to om året. Jónína er efter min mors første hjemmeavlede hoppe, så hun er virkelig hjemmelavet. I år får jeg et enkelt føl, og det er efter Jón fra Tyrevoldsdal.

Af

Hingsten Jón, der er kåret med total 8.35, havde Henriette Hindbo først som lånehest, men overtog ham i september 2021 fra avlerne Peter Frederiksen og Lotte Andreassen. Peter var alvorligt syg og døde 14. november

samme år. Ved hans bisættelse 19. november red Henriette Hindbo på Jón forrest i det optog, der fulgte kisten på den sidste rejse.

En meget speciel oplevelse.

Henriette Hindbo nåede blandt andet at blive Danmarksmester i A-flok i Gæðingakeppni 2021 på den talentfulde hingst, der blev solgt sidste sommer.

Istølt Dagný fra Tyrevoldsdal

Dagný fra Tyrevoldsdal til kåring

Foto Andreas Hejndorf

Foto: Krijn Buijtelaar

Der er ikke langt fra drøm til virkelighed

Ring 86 52 56 44 og få et godt tilbud

BUNDGAARDBYG.DK

Vi bygger til hestefolket over hele landet, så det er os du skal tale med, hvis din drøm skal blive virkelighed.

Vi giver kompetent rådgivning inden og under hele projektet, så du kan være tryg.

Hvad angår alt det praktiske med byggesagsbehandling og tilladelser kan du roligt overlade tøjlerne til os.

-Det var svært at sælge ham, men jeg havde selv nogle ungheste på vej, og jeg synes, det er spændende selv at ride hestene op. Jeg havde Dagny og Jónína på vej, så jeg havde for mange heste og valgte så at sælge Jón. Han er en virkelig dejlig hest, og jeg glæder mig til at få et føl efter ham.

Henriette har lige nu en enkelt avlshoppe Vega, som er mor til det kommende Jón-føl.

Henriette har redet siden barnsben.

-Jeg fik faktisk en shetlandspony i dåbsgave, fortæller hun med et grin og fortsætter:

-Min mor red store heste, men gik senere over til islændere, og jeg har kun redet islændere – udover shetlandsponyen. Som barn red jeg meget uden sadel. Senere blev jeg interesseret i tilridning og problemheste.

-Min mor har aldrig redet stævner, men da jeg var 11, red jeg mit første stævne - på en islænder - og fandt ud af, at det kunne man altså også.

-Som ungrytter blev jeg Danmarksmester i GDY i Gæðingakeppni 2019 på Silfurgeisli frá Fellskoti, og det tændte for alvor en gnist for konkurrencerne.

Siden er det blevet til mange stævner og mange flotte placeringer for Henriette Hindbo, der i 2023 blev årets unge kåringsrytter.

Hun vidste tidligt, at hestene skulle være hendes levevej.

-Det var hurtigt klart, at jeg skulle den vej, og jeg blev selvstændig som 19årig.

Lige nu træner hun sine egne to rideheste plus et par træningsheste, hun skal vise til kåring. Og så har hun undervisning og skoning.

-Jeg underviser her på stedet, men hvis der er flere ryttere, tager jeg også ud for at undervise.

Drømmer du om at få din helt egen stald – hos dig selv?

Jeg har haft min egen stald, men jeg er glad for, hvor jeg er nu - ved Stald Sepi. Vi har det godt sammen. Både med sparring og gode faciliteter og flere ryttere samme sted. Det er gode forhold, hvor der er plads til at nørde, pointerer Henriette Hindbo, der derfor gerne tager køreturen fra Fredericia med.

Stævnesæsonen er skudt i gang for Henriettes vedkommende, men Icehorse-stævnet i april springer hun over.

-De to heste jeg har nu er bedst udendørs, og vi har jo redet istölt indendørs, forklarer Henriette, der satser på at ride blandt andet Aros Gait Event og Bøgelund.

Hvad med Nordisk Mesterskab, der jo er i Danmark i år? Siger du ja tak, hvis du bliver udtaget?

-Ja, men det er nok lidt svært. Det er jo yngre heste uden den store stævneerfaring, jeg har.

Drømmer du om et VM ude i fremtiden?

-Det kunne da være fedt at ride VM, men jeg har ikke travlt. Mine heste er unge, og det er jo slet ikke sikkert, det bliver en af dem, der har talentet. Men skal det ske, ville det være fantastisk, hvis det bliver på en hest, hvor jeg selv har været med hele vejen fra starten!

Jónína fra Hindbo

Foto Andreas Hejndorf

AKUPUNKTUR MOD STRESS

Hvordanforebyggermanstressved transport? Stresssomfølgeaftransportsamthårdmotioneretkæmpe velfærdsproblemhoshesten

Først og fremmest er det velkendt at vibrationer fra transporten, temperatursvingninger, ingen adgang til vand og foder og nye hesterelationer og nyt miljø alle er stressudløsende faktorer.

Men derudover er det fundet bevist, at akupunktur har en gavnlig virkning på stress. Italienske forskere har udført et studie, hvor fem fuldblodsheste indgik i 2 løb, med 2 ugers mellemrum, hvor transport var involveret. Det første løb indgik som kontrolgruppe.

Her blev det påvist, at der hos de 5 akupunkturbehandlede fuldblods-

heste var et signifikant højere niveau af blodglukose-værdier, mens både de røde blodlegemers sårbarhed overfor osmotisk stress samt mælkesyreværdier var lavere.

Alt i alt tyder resultaterne på at akupunktur afbøder nogle af de fysiologiske stressstimuli heste oplever ved transport og hård motion.

Kilde: Acupuncture Needle Stimulation on Some Physiological Parameters After Road Transport and Physical Exercise in Horse

Maria Rizzo, Francesca Arfuso, Claudia Giannettoa, Elisabetta Giudiceb, Francesco Longo, Daniele Bruschetta, Giuseppe Piccione.

VIDSTE DU AT VISSE VEJRTYPER KAN GØRE DIN HEST KNOTTEN?

Blæsevejrogvarmepåvirkerdinhests humør:Højvarmeover26grader celsiusogkraftigtblæsevejrover5,5 meterpersekundkanbeggekobles tiluønsketadfærdfradinhestsside, afsløreretpolskforskningsstudie. Depolskeforskereundersøgte16 AngloAraber-vallakkerfra1.julitil1. september.

Mellem 9:00 og 10:00, hvor hestene blev arbejdet under sadel, foretog ryttere og forskere i samarbejde en kvalitativ adfærdsmæssig vurdering af humør og adfærd af hver hest, mens ’ukorrekt’ adfærd under sadel blev målt som det kvantitative parameter i undersøgelsen.''

Forskerne noterede puls, kropstemperatur og respirationsfrekvens af hvert dyr præcis kl. 8 om morgenen, mens de gentog målingerne igen kl. 10:05 for at indsamle data efter træningspas.

Ligeledes blev der foretaget målinger af lufttemperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og atmosfærisk tryk kl. 8:00 og henholdsvis kl. 10:00.

De fandt, at der kan forekomme uønskede ændringer i adfærd, hvis hesten rides, når lufttemperaturen stiger til over 26 °C, og når vindhastigheder overstiger 5,5 meter per sekund.

"Fysiologiske parametre som hjertefrekvens og kropstemperatur ser ud til at være mere følsomme indikatorer for hestens kropsreaktion på vejret end adfærdsmæssige reaktioner."

“Correlations between the behavior of recreational horses, the physiological parameters, and summer atmospheric conditions.” Janczarek I, Wilk I, Zalewska E, Bocian K.

Her rider Mette med sine to hingste Háttur og Hnokki som begge gør det samme

CHEFRIDELÆRER PÅ HÓLAR METTE MANNSETH OM DEN NYE KONKURRENCEFORM GÆÐINGALIST

TIL HEST OG RYTTER MERE FRIHED

Midtitronskiftet14.januardannededetnationalehestesportscenter VilhelmsborgiMaarsletvedAarhus rammeomenGæðingalist-Clinic medMetteMannseth-arrangeretaf lokalklubbenAskaogDanskIslandshesteforening.

400 tilskuere valgte at deltage i den spændende clinic, hvor ti demoryttere – og Mette Mannseth selv – viste, hvad Gæðingalist går ud på. Efter hvert ridt forklarede Mette Mannseth, og tilskuerne kunne stille spørgsmål.

Udover at være chefridelærer på ”Hólar University College” i Island har Mette Mannseth – foreløbig som eneste kvinde – bestået FTs Master Trainer prøve.

Sammen med sin mand Gísli Gíslason driver hun avlsgården Þúfur, som blev kåret til årets avlsgård 2023.

eMagasinet Islandsk Hest har bedt Mette Mannseth forklare, hvad den i Danmark forholdsvis nye konkurrenceform, Gæðingalist, går ud på. Flere har muligvis hørt om Gæðingafiemi.

-Gæðingalist er i princippet det samme, indleder Mette Mannseth.

Konkurrenceformen adskiller sig på flere områder fra det, vi kender i Sporten og i Gæðingkeppni. Blandet andet ved, at der ikke kun rides på ovalbane.

-Man viser øvelserne og gangarter på åbent område – eksempelvis i ridehus eller ovalbane, der er åben i midten–og bruger hele området. I bedømmelsen kigger man på gangarter, smidighed og balance. Man kigger også på samarbejde og løsgjorthed hos hesten, bæring og kraft.

Rytteren sammensætter selv et program, hvor der, alt efter om man rider på let, mellem eller svært niveau, skal vises et antal forskellige gangarter, samt øvelser, hvoraf et antal skal være sidebevægelser, der vises på begge volter – eksempelvis versade i tølt – væk fra barrieren, traversade, schenkelvigninger, volter i galop osv. Der er mange muligheder.

Inden man rider sit program, har man krydset de øvelser, man vil vise, af på et skema, som dommerne får på forhånd. Man vælger ikke gangarter på forhånd. Selvom konkurrenceformen er forholdsvis ny herhjemme, bygger den på en gammel ide.

-Félagtamningamanna, Islands hestetrænerorganisation, dem som rider i de blå jakker, blev grundlagt 1970. De prøvede sig frem med nye typer

Af Helle Skram de Fries Foto:KollaGrogGialiGuðjónsson

konkurrencer. I 1980 hed det bare ”frie øvelser”. I 1993 viste nogle af de bedste ryttere i Island ”Gæðingaíþrottir”, der minder om Gæðingalist, oplyser Mette Mannseth.

Omkring år 2000 tog man konkurrenceformen Gæðingafimi ind i Mesterligaerne i Island, og fra 2003 har man på Holar aflagt rideprøver i Gæðingafimi.

Der arbejdes også med Parafiemi, hvor man skal ride noget,der ligner Pas de Deux. Her rider to ekvipager øvelserne samtidig. I 2019 blev det bestemt, at LH (Landssambandhestamannafélaga) skulle lave forbedrede regler, som det var mulig at introducere internationalt.

Selv finder Mette Mannseth gæðingalist spændende, fordi det giver andre muligheder og mere variation end de sportsklasser, hvor alle rider rundt på en ovalbane og viser de samme gangarter i diverse klasser.

-Det er et mere krystalliseret samarbejde med hesten.

Mette Mannseth pointerer, at man i gæðingalist får påvist, at hesten er afslappet, men også kan vise kraftfuldhed og vilje.

Gæðingalist bygger på en træningspyramide med otte punkter, der fra bunden er bygget op med: Rolig og koncentreret, Taktfast og fremadgående, Løsgjort/bøjelig, Ligeudrettet, Rund, Kraftfuld og energisk, Samlet, Hurtigt tempo.

-Man har også det hurtigste tempo –pas – med. Ligesom man kan vælge at vise hurtig toelt, trav eller galop.

Mette Mannseth pointerer, at Gæðingalist ikke er en kopi af dressur på store heste. Det er sammensat af ordet ”Gæðingur”, som betyder kvalitetshest og ”list”, som betyder kunst -Der er selvfølgelig fokus på gangarter, udstråling og på, at hesten er velredet. Kvaliteten på overgangene er også vigtige, samt hvor godt øvelserne er udført. Ligesom man kigger på, om hestene er flinke i øvelserne, og at øvelserne har god effekt på hesten.

En meget positiv ting er ifølge Mette Mannseth, at der er plads til forskelligheder.

-Det er vældig befriende, fordi rytteren i sit program kan vælge mellem en masse ting og sætte dem sammen, så det viser hesten bedst muligt.

-Man kan faktisk også komme med

noget helt nyt, som måske ikke findes på det skema, hvor man skal krydse sine øvelser af.

-For eksempel en øvelse, man selv har fundet på – og så bliver der taget stilling til, om den kan godkendes.

-Det giver meget mere frihed og større variation fremfor, at alle viser det samme på et ovalspor. Og det er en stor nydelse at se på hestene og det samspil, de har med deres ryttere. -Der er meget åbenhed i, hvordan man kan sammensætte sit program. Man kan i og for sig også vise flere øvelser, end man har valgt, men man vil ikke få karakter for dem.

-Man skal vælge mindst tre øvelser. Hvis man vælger flere, vil den dårligste falde ud og ikke tælle med. Måske har man en øvelse, man gerne vil have med, men endnu ikke er helt sikker i. -Så kan man satse og tage den med, og hvis den kikser, gør det ikke så meget. Så det er ikke en katastrofe at tage en øvelse med, man ikke er helt skarp i endnu. Men det vil selvfølgelig have en indflydelse for karakter for flytbarhed og ridning som tæller 20 procent. Gangarterne vælger man også selv. Men på alle tre niveauer skal der vises

I Gæðingalist skal hesten vise hele træningsskalaen, fra rolig til hurtig

Mette holdt en vellykket clinic på Vilhelmsborg om gædingalist

Foto: Alberte Jønsby

toelt, det stiller større krav til toelten, hvis du ikke viser pas.

Men viser sit program til musik, og kravene til de tre niveauer er:

Niveau 1: Minimum tre øvelser – herunder en sidebevægelse. Tre gangarter og en skal være toelt.

Niveau 2: Minimum tre øvelser – heraf to sidebevægelser – én i arbejdstempo vist uden støtte fra barrieren. Minimum tre gangarter – den ene skal være toelt. Mindst ét tempo i toelt og pas. Uden pas skal du alternativt vise arbejdstempo-toelt og et andet tempo toelt – eller toelt for løse tøjler

Niveau 3: Tre øvelser i arbejdstempo –uden støtte fra barrieren. Deraf to sidebevægelser – den ene i toelt. Pirouette er tilladt i skridt. Et tempo toelt er nok, hvis du viser pas. Uden pas skal der vises langsom toelt og et andet tempo toelt. For at få 7 eller derover i toelt, skal der rides hurtigt tempo toelt.

Gæðingalist er i Danmark et forholdsvist nyt fænomen, men Mette Mannseth er overbevist om, at det nok skal blive populært.

På DI’s Facebook side beskrives, hvor fint Mette Mannseth - på den vellykkede clinic på Vilhelmsborg - opsummerede essensen af god Gæðingalisthestetræning:

l Lyt til din hest

l Giv din hest positive forventninger til træningen. Den skal regne med, at her skal ske noget rart

l Søg at mærke efter hestens tilstand hele tiden. Det er naturligt, at hesten glider ind og ud af tilstande – for eksempel ind og ud af koncentration.

l Stop, mens det går godt og sig tak.

l Stil små og korte krav

l En vigtig del af træningen er at styre energiniveauet.

l Det er naturligt og meningen, at hesten går op og ned i energi.

16.martsholdesderGæðingalistpå GuldsmedegårdenhosstaldUlbæki Tikøb,hvorderridesniveau2og3.

"Gæðingalist er i Danmark et forholdsvist nyt fænomen, men Mette Mannseth er overbevist om, at det nok skal blive populært"

Mette red Solon til clinic på Vilhelmsborg

Foto: Alberte Jønsby

Nyhed!

Pavo EasyPower

Sportsmysli til Islandske heste

• Øget koncentration af vitaminer og mineraler

• Optimale energikilder

• Understøtter musklerne

Maria gør det også godt i sporten. Her er hun på Vikingur til Icehorse Festival sidste år

Foto. Andreas Hejndorf

14-ÅRIGE MARIA BESKE NIELSEN VAR GÆÐINGALIST DEMO-RYTTER

DET VAR EN RIGTIG GOD OPLEVELSE

-Jeghavdeikkeprøvetdetfør,såjeg varlidtnervøs.

SådanlyderdetfraMariaBeske Nielsen,dervarudvalgttilatværedemoryttervedMetteMannsethsclinic omGæðingalistpåVilhelmsborg vedAarhus.

-Min mor blev syg aftenen før, så min far var med som ”ponymor”, fortæller den unge, talentfulde rytter og tilføjer med et stort smil:

-Det har han ikke prøvet før, men det gik rigtig godt, så det vil han gerne igen.

Maria havde ikke tidligere prøvet at ride gæðingalist, så det var lidt grænseoverskridende for hende at skulle være demo-rytter.

-Vikingur er heldigvis nem at samarbejde med, og jeg fik også hjælp af Mette Mannseth, som både er megadygtig og sød.

Maria red mellemniveau og viste i sit program versader i tölt på begge volter, forpartsvending, cirkelvoltegalop på begge volter, samt temposkift og til slut frem og ned i trav.

Efter sit ridt fik hun feedback af Mette Mannseth, der foran publikum forklare-

de, hvad der havde fungeret rigtig godt og mindre godt. Der var klart mest ros til Maria og Vikingur, og Mette Mannseth bemærkede blandt andet, at Maria formår at få det til at se legende og let ud.

Efterfølgende skrev hun, at Maria er en stjerne.

-Det blev jeg rigtig glad for. Tænk at en, der er så dygtig, skriver det, lyder det beskedent fra Maria Beske Nielsen.

Hun er glad for oplevelsen med gæðingalist, selvom hun fortsat primært vil satse på at ride T.1 og 4.1 på sin 14-årige talentfulde vallak.

-Øvelserne er rigtig god træning og i forbindelse med træning, kan jeg godt forestille mig at deltage i et stævne med gæðingalist.

-Men konkurrencemæssigt satser jeg klart på T.1 og 4.1, konkluderer Maria Beske Nielsen, der skal ride Icehorse Festival i april.

-Jeg tænker også at ride blandt andet Pinsestævne, der er udtagelsesstævne - og håber at komme i en finale. Man skal jo ride mindst én finale for at komme på landsholdet.

-Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne ride Nordisk, men jeg træner mod at ride et godt DM. Lykkes det, er der jo også bedre muligheder for at komme med til Nordisk Mesterskab.

Skridt er en gangart, Maria har arbejdet meget med. Som mange andre topheste har Vikingur svært ved at skridte, efter han har været oppe i fart.

-I udtagelsen i 4.1 brugte jeg ved et stævne i Sverige den mulighed at starte med skridt. Det kan jeg jo ikke i en finale, men ved det stævne fik vi 6 for skridt i finalen – så det går fremad, fortæller en glad Maria.

Gæðingalist har Maria bestemt kunne bruge på sin vej mod årets stævnesæson.

-Det var sjovt at komme lidt ud af sin komfortzone. Jeg kendte jo godt øvelserne i forvejen.

Udfordringen var at lave et program og få det hele til at spille sammen, men det gik jo fint med effektiv hjælp fra Mette Mannseth. Hun er god til at komme med korrektioner, der er nemme at forstå.

-Og jeg red ud af banen med et stort smil!

SPÆNDENDE DAG:

-Det har været et super spændende og lærerigt samarbejde mellem ASKA, DI, Mette Mannseth og alle de modige profilryttere, lyder det fra Pernille Maj Svendsen, der er formand for ASKA.

-Tænk at få mulighed for, på meget fornem og yderst kyndig vis, at blive ført ind i den nye stævneform gæðingalist. Det var en virkelig spændende dag med teori, der også blev omsat i praksis.

Jeg tror gædingalist kan være det, der gør, at endnu flere ryttere, på alle niveauer, motiveres til at udvikle sig, træne og øve med deres hest.

"Skridt er en gangart, Maria har arbejdet meget med. Som mange andre topheste har Vikingur svært ved at skridte, efter han har været oppe i fart."

HorsePro Elite

Når sundhed og vitalitet sættes først

Vælg et danskproduceret kvalitetsfoder - tilpasset danske forhold

VI GLÆDER OS TIL DEN FEMTE

ICEHORSE FESTIVAL

Iårerdet5.gangviholderIcehorseFestival,ogviglæderosheltvildt,fortællerStineSandahl.

Sammen med Rasmus Møller Jensen og Lone Mølholm Bertelsen udgør hun holdet bag det store indendørs populære stævne. Forberedelserne har været i gang længe, men intensiveres i månederne op til.

Igen i år blev deltagerpladserne revet væk på få minutter, da tilmeldingen åbnede d. 1. februar, og ryttere og gæster glæder sig til gode hestedage i hallerne i Herning.

-Lige nu har vi travlt med at få de sidste praktiske ting til at falde på plads, men vi er godt med. Vi er utrolig glade og taknemmelige for den store opbakning fra rytterne, som glæder sig til at komme og være med til at skabe en fest og ride et stævne af internationalt niveau.

-Flere kalder det et Mini-VM, og på mange måder kan man nok godt sammenligne det. Det niveau man ser, og det sus man oplever på banen, har jeg i hvert fald ladet mig fortælle er helt specielt, fortæller Stine Sandahl med et grin

Fokus på bedre hestevelfærd

-Vi er meget opmærksomme på konstant at udvikle og forbedre stævnet og oplevelsen for både hest, rytter og publikum, pointerer Stine Sandahl.

-I år har vi stort fokus på at være med til at støtte op om DI og FEIF´s tiltag om bedre hestevelfærd i sporten. Vi er blandt andet med i DI's forsøgsordning om 100% udstyrskontrol, som vi også udvider til hingstene og showdeltagerne. Disse tiltag bliver vi ved med at udvikle og følge.

-Et andet nyt tiltag i den retning er en forandring af hingsteshowet. Her tilbyder vi i stedet et flot Stallion Line-up – en hingstepræsentation, så hver hingst får lige vilkår til at præsentere sig og kan vise det specielle eller den force den enkelte hingst har.

-Helt praktisk vises hingstene på den 250 m store ovalbane i EQUSANA Arena med musik, speak og super god stemning.

Til EQUES Stallion Line-up fremvisningen fremvises to hingste ad gangen. Her får de hele scenen for sig selv, og rytterne får frie hænder til at præsentere og vise alle gangarter på bedste vis. -Undervejs læser speaker facts op omkring hingstens meritter og afstamning. Der er ingen bedømmelse af hingstene, da vi vægter, at hver hingst skal have sit ”Moment of Fame” og kunne præsentere sig individuelt og flot. Dermed skånes hingstene for det tidligere til tider noget hektiske finale show.

Af

Rytterne opfordres til at vise, hvad der er specielt ved den enkelte hingst og desuden præsenteres hingstene også i vores magasin og på sociale medier. Blandt hingstene trækkes der lod om en lækker sadel fra EQUES.

-Vi glæder os mega meget til at se alle de flotte hingste præsentere sig lørdag aften, forsikrer Stine Sandahl-

Nyt sjovt tiltag

Et andet nyt og sjovt tiltag bliver töltklassen ”IcehorseSparkleTölt” – en udklædningstölt, hvor det gælder om at klæde sig selv og hesten flot, fantasifuldt eller sjovt ud!

Publikum er med til at stemme på vinderen. Alle kan være med, da selve disciplinen er T8, men der kigges mest på udklædning og fantasi. Det bliver sjovt!

Parallelt med stævnet kan man følge de mange DI-Talks arrangeret af DI. Her er hestevelfærd også på plakaten - sammen med mange andre spændende og relevante emner.

-Udover det er shopping-området fyldt med udstillere, der tilbyder alt det bedste til den islandske hest. Her er alle butikkerne samlet, så husk dankortet.

Det er så dejligt, at også butikker og udstillere støtter op om os. Ligesom vi også er utrolig taknemmelige for vores gode sponsorsamarbejder.

Der er ingen tvivl om, at det både er et stort, omkostningstungt og tidskrævende arbejde at lave Icehorse Festival. Så det, at folk støtter op, gør helt klart, at vi gerne fortsætter, siger Stine Sandahl.

Fantastiske frivillige

-Også en helt speciel tak skal lyde til vores godt 100 frivillige hjælpere, der holder fire dage fri og kommer og hjælper med at stable stævnet på benene og sikrer et højt serviceniveau kørende fra tidlig morgen til sen aften.

Det er helt fantastisk, og vi er én stor Icehorse familie! Vi har det sjovt og er stolte over det resultat, vi skaber sammen, lyder det fra Stine Sandahl.

-Vi GLÆDER os til at se jer alle til Icehorse Festival 5 den 4.-7. april i Herning, konkluderer Stine Sandahl på vegne af de tre arrangører.

"Et andet nyt og sjovt tiltag bliver tölt-klassen ”IcehorseSparkleTölt” – en udklædningstölt, hvor det gælder om at klæde sig selv og hesten flot, fantasifuldt eller sjovt ud! "

FAKTA

Icehorse Festival 5.0 finder sted i Messecenter Herning fra 4.-7. april 2024. Festivalen har kørt i 2018 og 2019, var Corona-lukket i 2020 og 2021, og derefter tilbage i 2023.

Man kan købe både partout og dagsbilletter her:

KØB BILLET

Der bliver bygget en 250 m. oval bane indendørs til stævnet. Der fyldes 10 cm sand ud på 4800 m2. Det tager ca. 6 timer at lægge ud og ca. det samme at fjerne.

Stævnet arrangeres af:

Rasmus Møller Jensen, der blandt andet står for sponsorer og det praktiske i forhold til baneopbygning og nedtagning, bokse, etc. Rasmus er ham, man møder med lidt små øjne, når stævnet starter, da han har bygget bane med banesjakket i døgndrift i dagene op til. Men han vågner op og plejer at ride med til stævnet.

Lone Mølholm Bertelsen er blæksprutte-projektlederen, der har styr på ALT, og så er hun regnskabsfører. Hun står for udstillere, sponsorer, kontrakter, mv. Der er hende med krøllerne og det rolige overblik, man møder i infostanden og på info-mailen.

Stine Sandahl står for stævnets PR, arrangementer, shows, DI Talks mv. Hende, ser man ofte rende rundt med en mobil ved øret og en computer under armen til stævnet.

Theresa Meldgård er stævneleder. Theresa ser man ikke så meget, da hun stort set sidder nat og dag i sekretariatsboksen og har det store overblik over de ca. 300 heste og ryttere sammen med sekretariatsleder Trine Winther.

Derudover er der ca. 100 frivillige, der klarer alt fra at sende ekvipager ind på banen i rette tid og samle hestepærer op, til at sørge for mad til dommerneog gøre toiletterne rene. De ledes af ni fantastiske teamledere.

Stine Sandahl, Rasmus Møller Jensen og

Lone Mølholm Bertelsen

EN HELT EVENTYRLIG

HESTEKVINDE

Den53-årigefotograf ChristinaHauschildterheltbogstaveligeneventyrligkvinde.Hunelskereventyret ogopsøgerdetgerne.Altidmedsit kamera ladt som en skudklar riffel.

Samtidig er hun medlem af Kvindelige Eventyrers klub, der blev stiftet i 1954.

I dag er der 65 vidt forskellige medlemmer, der alle er drevet af nysgerrighed, en evig søgen, rastløshed og modet til at gå nye veje.

Christina Hauschildt blev optaget i klubben i 2013 og er en af de 48 kvinder, der er med i den næsten 500 sider lange bog ”De Eventyrlige Kvinder” – udgivet på GADS forlag.

Kvinderne tager læseren med på eventyr ud på indlandsisen, op i bjergene, på jordomsejling m.v. – ud til natur og kultur fra hele verden.

Christina Hauschildt tager os med til Island. Hun er gift med en islænding og har selv islandske heste hjemme i Danmark. I den eventyrlige bog kom-

mer vi med på Christinas første fåresamling fra ryggen af hesten Stódell, som hun har lånt af svigerfar.

Ligesom Christina har hesten ikke prøvet det før, men den er glad og eventyrlysten. Præcis som Christina.

Om sommeren går fårene i det islandske højland, og i efteråret skal de så gennes hjem. 8000 brægende får, som skal drives 120 kilometer. Et scenarie der hvert år er et sandt tilløbsstykke.

Turen er både lang og barsk – blandt andet fordi vejret skifter fra solskin til hagl. Men det er ikke noget, der skræmmer en eventyrlysten kvinde. I begyndelsen af oktober er Christina Hauschildt med til hestesamling. Her er det 650 heste, der skal hjem fra de frie fjelde.

Som altid har den dygtige fotograf sit kamera klar.

”Pludselig sker det. Jeg kan mærke pulsen i jorden. Hundredvis af gungrende hestehove nærmer sig dalen,

og jeg rammes af den historiske storslåethed og en ærefrygt over at være til stede lige her og nu.”, skriver Christina Hauschildt i bogen.

Et rigtigt eventyr – og de er derude. Det er dem de eventyrlige kvinder fortæller om i den imponerende flotte bog, hvor du også kan se de skønne fotos fra Christinas første fåre- og hestesamling i Island.

OM CHRISTINA:

Christina Hauschildt er født i 1970 og er en dygtig fotograf med et særligt kendskab til Island, hvor hun jævnligt besøger sin svigerfamilie.

Hun har lavet en del rejsereportager og flere bøger, blandt andre ”De Kongelige Heste” og ”Vidunderlige Heste”.

Du kan se hendes fantastiske fotos på hjemmesiden christinahauschildt.dk

SÅDAN PÅVIRKER ASYMMETRI DIN HESTS MULIGHED FOR

AT PRÆSTERE

Hverkenmenneskerellerdyrerfra naturenssideheltligeikroppen.Når detersagt,harenhestmedetminimumaf skævhederikroppenlangt bedreforudsætningerforatkunne bevægesigeffektivtmedetsålille energiforbrugsommuligt.

Asymmetri hos heste kan opstå af mange forskellige årsager. Nogle er født skæve, mens andre har vaner, bliver udsat for træning eller en rytter, der over tid kan gøre dem skæve.

Faktisk skal der ikke mere til end at hesten altid hiver høet ud af slowfeederen i samme retning, altid bliver trukket fra samme side eller at rytteren stiger op fra samme side, for at hesten kan blive skæv i kroppen. Det samme gælder hvis hesten bliver trænet mere på den ene volte end den anden.

Heste vil altid vælge at bevæge sig på den måde, der er mest behagelig. De vil prøve at undgå at bevæge sig på en måde, der er ubehagelig eller gør ondt. Dermed kommer den asymmetriske hest nemt til ubevidst at styrke de allerede stærke muskler og svække de svage. Det kan resultere i uens muskelsætning og asymmetriske bevægemønstre.

Hvilken side ligger din hest på?

Asymmetri kan vise sig på forskellige måder, eksempelvis:

l Uens muskulatur

l Uens afskub bagfra

l Uens fremføring af bagbenene

l Reduceret bevægelse eller formgivning i én retning

l Hesten falder konsekvent ud over én skulder

Noget andet du kan holde øje med, er hvilken side din hest foretrækker at ligge ned på. Heste ligger sædvanligvis ned på den samme side, og mange er mere tilbøjelige til at starte fra den samme side, når de ruller sig. Hvis din hest konsekvent ligger på højre side med benene ud til venstre, vil den højst sandsynligt arbejde bedre på venstre volte.

Generelt kan man sige, at alt hvad hesten hele tiden gør på samme måde, kan gøre den skæv. Det gælder også, hvis den altid græsser med det samme forben trukket tilbage. Omvendt kan gentagne mønstre også være et symptom på skævhed, som gør at hesten er begrænset i sine bevægelser, og derfor vælger den mest behagelige måde at stå eller bevæge sig på.

Foto: Canva

Af journalist og manuel terapeut Bettina Stecher

Grunden til asymmetri skal udredes af en fagperson, der er uddannet i hestens anatomi og biomekanik. Dog er der også måder, du selv kan holde øje med din hests kropssymmetri.

Når hesten står stille:

l Er bækkenet lige på begge sider, når du ser hesten bagfra?

l Fylder muskulaturen lige meget på begge sider, når du ser hesten forfra og bagfra?

l Sidder halen i midten eller hænger den over mod den ene side?

l Sidder ørerne og øjnene lige?

l Er hovene slidt ens?

l Fylder ribbenene lige meget på begge sider, når du ser hesten forfra?

Når hesten bevæger sig:

l Kan hesten gå lige?

l Har den lige meget afskub på begge volter?

l Har den lige let ved galoppen på begge volter?

l Kan den formgive sig på begge volter?

l Glider sadlen konsekvent over til den ene side?

Den skæve hest kompenserer

Som nævnt tidligere, vil en hest med skævheder i kroppen, kompensere i dens bevægemønster, når den er i bevægelse. Det gør den for at finde den mest behagelige måde at bevæge sig på.

Uanset hvor skævhederne sidder i kroppen, kan ændringen i bevægelse vise sig et helt andet sted i kroppen. Hvis hesten eksempelvis oplever smerte i kæbeleddet, kan det vise sig i nakken, halsen, forbenene og ryggen. Det kræver derfor tid tider noget af et detektivarbejde at finde frem til den oprindelige udfordring.

Nårhestenskubberuensbagfra, bliverkraftenbagfraogså uens. Pilene i denne illustration viser et muligtmønsterimådenenasymmetriskhestkompensererpågennem kroppen,nårdenbevægersig.

Dette kompensationsmønster kan vise sig på mange måder, men eksemplet giver en god forklaring på, hvorfor en hest med skævheder i kroppen kan udvikle eksempelvis rygsmerter som et symptom på bagbenshalthed.

Det er ikke muligt at fastlægge et specifikt kompensationsmønster ved en specifik udfordring, da dette varierer fra hest til hest. Det vigtigste er at observere, at hesten ikke bevæger sig korrekt og handle på det. Hvis man ikke gør det, kan problemet udvikle sig og sprede sig til helt andre dele af kroppen.

En skæv rytter kan give en skæv hest

Det er langt fra altid, at asymmetri skyldes hesten selv. Den kan blive skæv af at bære rundt på en skæv rytter.

Hvis rytteren er skæv, og eksempelvis trykker mere ned på hesten med højre sædeben, vil hesten automatisk flytte sig fra presset. Hvis den samtidig bliver bedt om at gå lige ud, bliver den nødt til at ændre sine bevægelser og kropsbalance for at kunne imødekomme rytterens signaler.

Det er ikke sikkert, at du ved det, hvis du er skæv i kroppen. Men hvis du gentagne gange oplever, at din hest har svært ved simple øvelser eller ligeudretning, er det en god idé at du selv bliver tjekket af behandler. Du kan bedst hjælpe din hest, hvis du selv er velfungerende i kroppen.

Herudover er det godt at have i baghovedet, at asymmetri kan gå begge veje: Du kan gøre din hest skæv, og din hest kan gøre dig skæv. I bør derfor begge være balancerede i kroppen for at opnå de bedste resultater.

Straightness træning er vejen frem Udover at få en fagperson til at arbejde med skævhederne i kroppen og eventuelle spændinger i relaterede strukturer, kan du også gøre en forskel for hesten i træningen.

Som ordet siger det, handler straightness træning om at få hesten balanceret. Her gælder det især om at styrke hestens svage muskler og smidiggøre de stærke. Spørg din træner om hjælp til specifikke øvelser, der kan hjælpe hesten tilbage i balance.

Kun når hesten er lige er det muligt at opnå en god holdning samt optimal bevægelse og performance.

Kilde:

”Posture and Performance” af Gillian Higgins

Icelandic Nature

Koncentreret fiberholdigt foder til islandske heste, samt nøjsomme heste/ ponyer i vedligehold og let arbejde

Icelandic Nature er en koncentreret, fiberholdig müsliblanding udviklet til Islandske heste eller andre nøjsomme racer i vedligehold eller let arbejde. Fodret består af råvarer rige på essentielle næringsstoffer, herunder vitaminer, mineraler samt urter til understøttelse af hudens forsvar og immunsystem.

Icelandic Nature er dækkende ved en lille daglig mængde, og kan bruges, som eneste foder ved siden af græs eller hø/wrap, og er ideel til heste, som ikke tåler for mange kalorier eller som primært lever af grovfoder og kun fodres med krybbefoder få gange i døgnet.

Læs mere på www.brogaarden.eu

ekstra gode ting! 5

- Giver alle vitaminer og mineraler

- Lavt kalorieindtag

- Lav sukker og stivelse

- Immunbooster

- Ekstra urter til hår og pels

Nu i en ny genanvendelig plastiksæk

Foto: LM-Photo

AROS GAIT EVENT MED NYE

SPÆNDENDE TILTAG

12.-16.juniinvitererArosGaitEvent tilskønne,festligedageiHerning. Detertredjegang,derafholdesAros Gait Event,men 2024 er ikke bare en gentagelseaf detoforrigestævner.

Der er nye, spændende tiltag at glæde sig til.

Sidste år blev stævnet ikke afholdt, da ovalbanen i Herning var ved at blive renoveret.

-Nu er der også lavet en bane til gæðingakeppni, så i år har vi Aklasser – med en masterafdeling - samt gæðingakeppni, fortæller Frederikke Yde Kjærgaard Aabo, der sammen med Lisa La Cour og Jane Pedersen er arrangør af stævnet.

Modsat de to tidligere stævner bliver der altså ikke B-klasser i Sporten.

-I Gæðinga har vi alle klasser: børneflok, teenageflok, samt A- og B-flok, og her er der jo ingen kvalifikationskrav, så alle kan melde sig til, forklarer Frederikke.

Det populære indslag med champagnetölt er stadig på programmet.

-Der bliver også en stor rytterfest for ryttere, hjælpere og frivillige med middag og livemusik, som vi håber rigtig mange vil melde sig til.

For at give alle den bedste oplevelse har arrangørgruppen valgt at ”ommøblere” stævnepladsen i Herning.

-Det er en stor plads, så vi samler

tingene i den ene ende – den væk fra Hal Q – der hvor banerne ligger. Her rykker vi alt ned i hallerne – både rytterforplejning, rytterfesten, stande og madboder. Så bliver det mere intimt og overskueligt.

Alle baner, samt passpor kommer naturligvis i brug ved ArosGait Event, der er Danmarks største udendørs stævne med 250-300 starter.

-Vores fokus er at skabe god kvalitet for rytterne. Det er dem, vi gør det for, og dem der er i centrum, præciserer Frederikke – og tilføjer: Alle A-klasser bliver streamet af Alandis.

Stævnet har også fokus på hestevelfærden, som der generelt er en tiltrængt øget opmærksomhed på –og som også i år er tema i eMagasinet Islandsk Hest.

-Vi får 100 procent udstyrskontrol på alle ekvipager, forsikrer Frederikke og tilføjer:

-Vi kommer til at lave tiltag i forhold til at forsøge at skabe rammerne for, at de bedste forudsætninger for hestene velfærd - ud fra den viden, vi har på nuværende tidspunkt - er til stede. Det vil blandt andet sige opfordring til ro i staldene hos hestene, samt god dialog med ryttere og dommere om at stå sammen om at passe på vores heste og hinanden for at passe på sporten på sigt.

-Vi ønsker ikke en skammekultur, men

Foto:

Af Helle Skram de Fries

derimod et fælles sammenhold på tværs af ryttere, dommere og frivillige, hvor fokus er at passe på vores heste og derved sporten.

-Vi vil også have et fokus på at støtte hinanden i, at opvarmningsforholdene for hestene er i takt med tidens ånd.

Arrangørerne er desuden i fuld gang med også at sikre gode forhold for publikum med fine muligheder for mad og drikke.

De tre seje kvinder i arrangørgruppe

glæder sig vildt til at byde velkommen til Aros Gait Event 2024.

-Det er et kæmpe arbejde, men det er også sjovt, lyder det fra Frederikke Yde Kjærgaard Aabo, der ikke kan svare på, om hun selv deltager på hesteryg.

-Så langt er vi slet ikke endnu, der er meget, der skal falde på plads.

Skulle nogle have lyst til at være sponsorer til Aros Gait Event, kan man skrive til frederikke@arosgaitevent.dk – og skulle man have

lyst til at være med på teamet af frivillige, kan man skrive til lisa@arosgaitevent.dk

eMagasinet Islandsk- Hest er naturligvis også på plads med vores velkendte reportagebil, hvor vi blandt andet laver videointerviews, byder på bobler og altid er lydhøre, hvis du har en god historie.

Tryghed i alle livets faser

Få op til 10% Medlemsrabat

Få vores brede, livslange sygedækning til en skarp pris

Vores Safe Sygeforsikring inkluderer bl.a.:

-Ingen begrænsning på receptpligtig medicin.

-Ingen nedskrivning af forsikringssummen, selvom hesten bliver ældre.

-Dækker halthed, mavesår, kolik, forfangenhed, luftvejssygdomme og meget mere.

Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller beregn din pris på agria.dk.

SKIPASKAGI

HAR ÆNDRET MIT SYN PÅ TRÆNING AF HESTE

Af Shaila Sigsgaard Foto:Privat

eMagasinetIslandskHestharmødt RonjaMarieJensen,19år,somarbejderiIslandpådetanerkendteStutteri Skipaskagi.Ronjaerbegejstretforden spændendemulighed,hunharfåetog fortællerher,hvordandettefuldstændigtharændrethendesperspektivpå ridningogtræningafheste.

Det er ikke første gang, Ronja er i Island på Skipaskagi. Det var hun også i 2022 i en måned. Der var noget fængende ved naturen og hestene. Symbiosen med naturen og hestene forenet, gør hun klart. Det gav en følelse af noget ubeskriveligt smukt. En særlig frihed som jeg lynhurtigt forelskede mig i, og som jeg måtte tilbage til, fortæller hun ærligt.

Ronja og ejerne af Skipaskagi, Jón Árnason og Sigurveig Stefánsdóttir aftalte, at når Ronja var færdig med gymnasiet, så kunne hun få chancen for at komme og arbejde på stutteriet.

-Det var så stort. Jeg var dybt fascineret af stedet, og så var jeg tilmed så heldig, at de tilbød mig et fast job heroppe, så snart jeg var færdig med 3.G.

-Jeg kunne ikke blive færdig hurtigt nok, griner Ronja og tænker tilbage på gymnasietiden, så hun kunne udleve sin hestedrøm.

Da det endelig blev august, var Ronja overvældet af alle de nye indtryk i Island. Ronja arbejder til dagligt med Jón, Sigurveig og datteren Ólöf, hvor det er Ólöf og hende, der træner de fleste af stutteriets 35 kårings- og salgsheste, som alle er egen avl.

-De første 3 måneder var dog ret svære for mig psykisk, erkender Ronja ærligt. Det var, set i bakspejlet, selvfølgelig bare mine egne høje krav, som skabte de følelser.

Ronja blev nemlig ved med at tvivle på sig selv. ”Gør jeg det nu godt nok?” ”Nu har denne her hest været pasagtig i en måned, blev hun ved med at spørge sig selv om, igen og igen, mens hendes chefer hele tiden lod hende forstå, at alt var ok, og at det er vigtigt at stole på processen.

- Hvis ikke jeg havde haft så mange gode mennesker omkring mig, var jeg løbet direkte hjem og havde grædt i puden. De har været så tålmodige og forstående. Det har virkelig gjort mig til en meget bedre rytter, fortæller Ronja.

Ingen stress og travlhed

En af de ting, Ronja elsker ved Island, er det enkle liv. I modsætning til den ofte hektiske og tidspressede atmosfære, der kan være i mange hestemiljøer i Danmark, er der en helt anden ro og afslappethed på de islandske hestegårde. Her er der ingen stress, og tingene tager den tid, de skal. De værdsætter naturens skønhed og den friske luft. I Danmark skynder folk sig med alting. Her er livet mere jordnært.

-Man tager bare tingene som de kommer.

Folk her tager sig nok bedre tid til at nyde de små ting i livet. De sætter sig ned og drikker kaffe i stedet for at skynde sig rundt hele tiden. Det tog lidt tid at vænne sig til, smiler Ronja.

-I starten fór jeg op og tog en kost og ville arbejde non-stop fra sekundet, jeg satte en fod i stalden, til jeg tog hjem. Men så sagde de venligt: ”Sæt dig nu bare ned og drik kaffe”.

Ronja indså dermed, hvor vigtigt det er at finde en balance mellem arbejdet og fritid. Med Ronjas egne ord, er det ok at ”slowdown” og ikke lægge så meget pres på sig selv. Hun plejede

at piske rundt i stalden på grund af sin passion for heste, men nu har hun fundet ud af, at man sagtens kan blive dygtig samtidig med at passe på sig selv.

-Det har jeg kæmpet meget med. Tag en dag, hvor du kobler helt af, anbefaler hun, for ellers knækker filmen.

Hjælpsomhed

En af de ting, der gør den islandske måde at tænke hestetræning på så unik, er, at den er baseret på en dyb forståelse af hestens natur og behov, mener Ronja. De forventer ikke det bedste fra en 4-årig hest. Holdningen er nok mere: ”Vi venter til næste år, eller vi ser, hvor vi når til. Selvfølgelig har de forventninger, pointerer Ronja, men de er realistiske. Dette giver hestene mulighed for at slappe af og være sig selv, hvilket er afgørende for deres trivsel og træning, mener hun. Islændinge er generelt meget hjælpsomme overfor både hinanden og gæster, og de forstår, hvor vigtigt det er at have hesten med sig i stedet for imod sig i træningen.

Det har givet Ronja et andet og meget positivt perspektiv på hestetræning.

-For mig er det en lettelse ikke at skulle tænke forud, men bare være i øjeblikket og spørge sig selv: ”Hvad har hesten brug for lige nu i dag?” Heste er ikke mennesker, de har brug for tid, men har også gode dage og dårlige dage ligesom os.

Ronja synes, der er mange ryttere, der er drevet af succes på stævnebanerne. Det kan fjerne fokus fra den træning, hesten har brug for. Hun gør klart, at hun ikke selv synes, at hun har haft kæmpe succes på stævnebanerne. Det føler hun til gengæld, at hun har i sin daglige træning. Set i bakspejlet har Ronja hverken givet sig den tid, det burde tage eller stolet nok på sig selv til at vide, at det nok skulle falde på plads på et tidspunkt. Det giver et andet nærvær med hesten, når man stopper op i stedet i stedet for at tænke frem mod næste stævne, forklarer hun.

Med det sagt, så skal Ronja til stævne om kort tid og får hjælp fra gæðingakeppni-dommer Valdimar Magnús Ólafsson, som løbende tjekker ind på Skipaskagi, samt Daníel Jónsson, der kommer hver anden weekend og underviser.

Icelandic style

Vi er i Skandinavien enormt glade for dressur. Ronja tror, det er vigtigt at huske på, at den islandske hest ikke er bygget til at udøve de samme øvelser, som en dressurhest er. Dressuren kan bruges som et redskab til at hjælpe på smidighed og styrke, men hun tror også, der er en balance, der skal overholdes.

I DK presser vi ofte hesten ud af dens komfortzone ved små volter og avancerede øvelser fra dressuren.

-Det har været en øjenåbner for mig at komme til Island, hvor jeg har indset, at det ofte er lettere at ride som en cowboy end at lave en traversade for at få bæring. Men jeg oplever ofte, at hesten får mere vilje og glæde ved processen.

Islændingene mener, at hesten skal have masser af energi, og at det er vigtigt at give vores heste mulighed for at bevæge sig frit og udtrykke sig naturligt, oplever Ronja. Hestene bliver ofte redet på store, åbne områder, hvor de igennem energi fra omgivelserne øger

skridtlængde og forbedrer takt og formen af hesten. Ronja mener, at hesten skal op og frem, samt have noget luft under sig, før vi begynder at tænke på samling, mener Ronja. Dette er de helt basale grundsten, der skaber fundamentet for en sund hestekrop og sind, ifølge den islandske tankegang.

Tror vi i Danmark har en tendens til at ride heste meget nedad og uoplagte i små volter i ridehus, påpeger Ronja.

- Det ser pænt ud, men er måske ikke altid det bedste, at der er mere fokus på form og bæring end bevægelse og energi. Jeg har ofte tænkt over, om vi stiller for høje krav, der komplicerer den daglige træning af vores islændere hjemme i Danmark?

En typisk træningsdag

Ronja fodrer, fejer og lukker hestene ud klokken 7 om morgenen. Efter at have drukket kaffe klokken 9.30, træner hun heste resten af dagen. Skipaskagi har løbebånd, solarium og vibrationsbånd. Der er omkring 30 heste i stalden, og hun træner typisk 12-13 hver dag. Ronja arbejder typisk fra 7 om morgenen til 17-18 om aftenen. Ungheste rides typisk ud for holde dem glade, mens ældre heste både trænes i ridehus og ude.

Ronjas bedste tips, hvis du overvejer Island:

Man skal ikke være bange for at søge, selvom man ikke er verdensmester. Bare tag chancen. Spørg i dit netværk eller facebookgrupper. Mange stutterier mangler hjælp. Det vigtigste er, at du er åben overfor at lære.

FAKTA:

Skipaskagi

Ejere: Jón Árnason og Sigurveig Stefánsdóttir

Datter Ólöf Helga Jónsdóttir, arbejder på stutteriet sammen med Ronja Marie Holsbo Jensen. Søn Reynir Aðalsteinsson bor i Sverige.

"Det har været en øjenåbner for mig at komme til Island, hvor jeg har indset, at det ofte er lettere at ride som en cowboy end at lave en traversade, for at få bæring. Men jeg oplever ofte, at hesten får mere vilje og glæde ved processen"

Baggrunds-facts:

Ronja Marie Holsbo Jensen er 19 år gammel og startede med at ride islandske heste, da hun var 6-7 år gammel på en rideskole med islandske heste. Ronjas mor, Julie Holsbo, er både lokalklubdommer og sportsrytter, og hun ejer og træner blandt andre hingsten Fönix fra Skovhuset. Ronja har arbejdet på Nymindegab Ridecenter og for Søren Madsen ved Debelmose Isheste, mens hun gik i gymnasiet.

l l l

l Equipagefys er Sisse Dupont og Thomas Macon. Begge er autoriserede fysioterapeuter og hestefysioterapeuter.

l Vi retter de skævheder i din hest, som medfører kompensationer andre steder i kroppen for at bevare balancen.

l Behandling og evt. træning af din hest tilrettelægges ud fra en kombination af viden om hestens anatomi, fysiologi, patologi og biomekanik.

Priser:

l 1.500 kr. pr. hest for bevægeanalyse under ridning, longering og mønstring, og til sidst fysioterapeutisk behandling / skræddersyet øvelsesprogram. l 1.000 kr. for opfølgende behandling.

Fysioterapi til hest og rytter

En behandling består af:

Målrettet behandling til hest og rytter

l Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling

Korrespondance: Træning og øvelsesprogram sendes via App, og der vil vi løbende holde kontakt for opfølgning mm. Dette er inkluderet i prisen.

ANNONCE / ANDET

l Snak om træning ift. niveau og mål.

Test, træning og behandling på testudstyr

l Skræddersyede øvelser til din hest ift. eventuel problematik i kroppen.

Præcis måling af tøjletrykket

Forbedre performance

l Bedre balance Specielt tilrettelagte træningsprogrammer

l l l

Du er altid velkommen til at kontakte os på 2889 7070 eller info@equipagefys.dk for booking eller mere info.

Mindske smerte hos aktionen imellem

SEKS TEGN

PÅ AT DIN HEST

MULIGVIS ER HALT

"Det kan være en følelse af, at hesten træder dybere ned på det ene forben, at det lyder forkert, når hestens hove rammer hårdt underlag, eller at hesten bare føles anderledes end normalt"

Af Bettina Stecher Foto:Unsplash

Hvordanmærkerman,athestener halt?Herfårdusekstegn,somifølge halthedsekspertSueDyson,kan indikere,atdinhesterhalt,ogatdu børstigeaf.

Det kan være en følelse af, at hesten træder dybere ned på det ene forben, at det lyder forkert, når hestens hove rammer hårdt underlag, eller at hesten bare føles anderledes end normalt. Det kan være svage tegn, som kan være svære at opdage, medmindre man ved, hvad man skal kigge efter. Dog er der helt bestemte tegn, som er værd at holde øje med:

1:Dinhestlaverpludseligdykmed hovedet,nårdengår.

Et af de mest synlige tegn på, at hesten er halt, er at den laver pludselige dyk med hovedet, når den skal lægge vægt på ét bestemt ben, mens den bevæger sig.

2:Utaktedehovslag

Hvis du kan høre, at din hest træder hårdere ned på underlaget med den ene hov, kan det være tegn på halthed. Det er ofte nemt at høre, hvis det drejer

sig om et forben. Her vil hesten træde hårdere ned på det raske ben for at undgå at lægge vægten på det halte ben. Rent visuelt vil du måske kunne se, at det ene ben er mere dækket i støv eller mudder end det andet.

3:Hestenharproblemermedatdrejei enbestemtretning

At ændre retning kan være en rigtig god måde at opdage, om din hest er halt, når du rider. Det samme kan sidebevægelser. Hvis hesten har svært ved retningsskifte, kan den bevæge sig asymmetrisk, forkorte sine skridt eller lave dyk med hovedet. Det kan også være en helt svag modstand mod det at skifte retning.

4:Dinhestfølesstramellersnubler

En halt hest vil forkorte sine skridt for at minimere tiden, den lægger vægt på et ømt ben, og hesten kan føles stram i sine bevægelser. Ifølge halthedsekspert Sue Dyson opstår det oftest, hvis hesten er halt på begge forben. Simpelthen fordi det ikke er behageligt at lægge vægt på nogen af forbenene. I denne situation kan hesten også let komme til at snuble, hvilket kan indikere, at hesten er øm omkring hælen.

5:Hestenmanglerenergieller skifterpludseligfart

Hesten kan prøve at undgå eller minimere smerte ved at tilpasse farten til, hvad der er mest behageligt for den. Uden at du beder hesten om det, kan den måske begynde at løbe hurtigere eller tage farten af. Ved svagere tilfælde af bagbenshalthed vil du måske kun bemærke, at hesten mangler power.

6:Sadlenblivervedmedatglide tildeneneside

Hvis du gentagne gange skal rette sadlen under træningen, kan det være et tegn på halthed. Sue Dysons gruppe har forsket i forbindelsen mellem det, at sadlen glider og svag bagbenshalthed og har fundet frem til, at uens bevægelser bagfra som følge af halthed rent faktisk vil resultere i, at sadlen glider til den ene side.

Mangeryttereopdagerikke,at hestenerhalt

Et studie fra 2020 udført af Sue Dyson har konkluderet, at 73% af de medvirkende heste var halte. Også selvom de faktisk var vurderet som værende rengående af deres ryttere.

At se om en hest er halt er ikke altid så nemt. Dog mener britiske forskere, at du kan få nyttige hints om lige netop det, hvis du observerer hestens adfærd.

Sue Dyson og hendes hold har udviklet et etogram (fortegnelse) til at kortlægge smerter hos rideheste. Etogrammet omfatter 24 typer af adfærd, som er direkte relateret til fysiske smerter.

”Heste prøver at kommunikere med os gennem deres adfærd. Vi skal lære at lytte og forstå relevansen af det,” forklarer Sue Dyson.

Du kan høre med om Sue Dysons tanker om, hvordan vi kan se på hestens adfærd i forhold til smerter her:

Hvis du er god til at mærke efter og kender din hest godt, vil du højst sandsynligt kunne opdage et eller flere af tegnene ovenfor. Hvis du har mistanke om, at din hest er halt, bør du altid kontakte din dyrlæge.

"Et studie fra 2020 udført af Sue Dyson har konkluderet, at 73% af de medvirkende heste var halte"

SUE DYSON:

Erenverdenskendteksperti ortopæditilheste

Hun har en stor interesse i haltheder og dårlig performance hos sportsheste. Hun har udgivet mere end 200 videnskabelige rapporter omkring halthed og er desuden medforfatter på ‘Diagnosis and Management of Lameness in the Horse’, ‘EquineScintigraphy’ og ‘ClinicalRadiology of the Horse’.

Kilder:

Velfærd 2024

HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

Mayanne Florman giver sit bud på, hvad hestevelfærd er for hende:

HESTEVELFÆRD ER LIGEVÆRDIGHED MELLEM HESTE OG MENNESKER

Af Mayanne Florman

Foto:Privat

Formigerhestevelfærddetsamme somligeværdighedmellemheste ogmennesker,ogatvigiverhestene deresrettighedertilbage.

Rettighed til at leve i en flok, til at vælge sine venner og til at sige ja og nej tak til tilbud fra menneskets hånd.

Jeg drømmer om, at verdenssamfundet en dag har udfærdiget dokumentet ”Dyrerettigheder” - ligesom vi har vores menneskerettigheder. Faktisk kan man godt tale om i dag, at dyr ingen rettigheder har. De er fuldstændig underlagt mennesket - vi ejer dem, og mange gør med dem, hvad der passer dem, helt uden at skele til deres rettigheder som levende, følende, sociale væsner. Jeg forsøger på alle måder at gøre hestenes hverdag så naturlig som mulig. Derfor går

mine heste i løsdrift med skov og bakker og egne sø, hvor de kan drikke fra hele året og bade om sommeren.

Jeg oplever hestene som meget udtryksfulde og på mine mange demoworkshops rundt omkring i landet, er folk blevet helt paf over, hvor meget hestene udtrykker sig - når de får lov, og når vi er åbne for at lytte til dem. Jeg har haft mange heste i hænderne, der ikke har været vant til at have et reelt valg. Men så snart de mærker,

at det findes, så udtrykker de deres holdning, og ejerne bliver ofte meget positivt overrasket over deres heste.

For mig er det vigtigt, at hesten bevarer sin stemme og får lov til at sige til og fra, når vi tilbyder dem samvær med mennesker - uanset om det er leg fra jorden, ridning på bane eller i naturen, eller om vi har kursister på vores uddannelser eller klienter til terapi med hestene som guide.

Der er mange, der spørger, hvordan man kan vide om hesten siger ja eller nej? Jeg forsøger at lære mennesker ikke at være alt for fokuseret på at analysere adfærden, men mere forsøge at mærke i sig selv, om det føles som en mulighed, at hesten vil være med. Hvis jeg er i tvivl, lader jeg det komme hesten til gode.

Mine heste ved f.eks., at det inkluderer mennesker, hvis de går op på ridebanen. Når jeg holder kurser eller har terapi, åbner jeg lågen, og de heste, som har lyst og har noget at bi-

drage med, de kommer op på banen. De fleste gange kommer der mange eller dem alle sammen - til tider færre og sjældent kommer ingen. Men det sker, og så taler vi om, hvad der mon er inde i den oplevelse.

Der er mange, der siger, at mine heste er helt specielle - og tror, de er opdraget godt. Men i virkeligheden er det særlige ved mine heste, at de er vant til at blive lyttet til. De er derfor oftest meget tydelige og kommunikerende. Hvis ikke vi forstår dem i første hug, så vil flere af dem endda forsøge på nye måder at få os til at forstå deres budskaber.

Det skal ikke misforstås, som at mine heste bestemmer det hele. Sådan fungerer et ligeværdigt forhold jo ikke. Vi har lige rettigheder, og det betyder at vores samvær ikke altid ser ud, som jeg har tænkt det, inden jeg går ud til dem. Det kræver af mig, at jeg ikke som udgangspunkt har en holdning til, at det er mig, der bestemmer.

Virkelig mange mennesker står helt af på denne måde at tænke på, men de, som kommer her hos mig, ved, at vi har så mange gode timer sammen med samvær, ridning, terapi og leg.

Fra hjertet

Mayanne Florman

FAKTA:

MayanneFlorman

Stifter af True Lead Academy SE-Practitioner (traumeterapeut) Forfatter til bogen: ”Vejen til hestens hjerte – og dit eget!

https://www.facebook.com/TrueLeadAcademy/ www.trueleadacademy.dk www.horseandhumanship.dk

VÆRD

AT VIDE OM SOMMEREKSEM SOM HESTEEJER!

Skratchskratch–Lydenafdengenkendeligevuggendebevægelsefraside tilside,nårhestenmaniskklørsigop adtræværkerikkealenedybtbekymrendeforhesteejer,menogsåtraumatiserendeforhesten.

I denne artikel har vi valgt at fokusere på sommereksem hos den islandske hest med fokus primært på den nyeste viden om sommereksem og management.

Sommereksem udgør ikke alene et stort velfærds- og økonomisk problem. Det er, som de fleste ved, et stort problem især for importerede islandske heste herhjemme, som har vist sig at være særligt disponerede for at udvikle eksem, da deres immunsystemet overreagerer. Danskfødte islandske heste og andre hesteracer kan imidlertid også udvikle sommereksem, men andelen er markant lavere.

Hvad er sommereksem?

- en allergisk kronisk hudsygdom

Sommereksem er en kronisk tilbagevendende, sæsonbetinget allergisk hudreaktion på mitters spyt

(på latin: Culicoides Spp). Der er kun få eksperter i hestens hudlidelser (dermatologi). Hestens Værn har spurgt Rosanna Marsella, professor og diplomat i veterinær dermatologi ved University of Florida til råds for den nyeste viden indenfor sommereksem samt gode tips til management af den allergiske hest.

Ifølge Rosanna Marsella, er der ingen tvivl om at overfølsomhed overfor insektbid er den mest almindelige allergi hos heste overhovedet.

”Islandskehesteernokdenbedsterollemodelforforskningisommereksem, fordideislandskfødtehestealdrighar væreteksponeretformitter.”

Mitter er ret umulige at komme til livs, og med klimaforandringer skal vi ydermere leve med en forlænget mittesæson. Med varmere og mere vådt vejr vil de blodsugende, bittesmå bæster nu være uvelkomne gæster i vores hestes liv en stor del af året, pointerer Marsella.

”Der er mange mittearter, som har særlige præferencer for hestekroppen. De mittearter, der findes der, hvor man bor, er dem som afgør, hvordan fordelingen af bid ser ud på hesten. De mest hyppige bid-steder på hestens krop er man og hale, midtlinjen under bugen, ben, hoved og ører.”

Af Shaila Sigsgaard Foto:Privat

Hun-mitter lever af blod, og det er spyttet i deres bid, som hesten kan danne allergi overfor. Mitter er betydeligt mindre end deres kusine myggen, som bruger deres snabel til at suge blod med. Mitter er derimod nødt til at tygge sig igennem det første tykke hudlag. Det er her, de bruger deres spyt som indeholder hudnedbrydende enzymer, som opløser og blødgør huden samt udvider blodkarrene, så blodet kan flyde ubesværet til bidstedet. Spyttet er også med til at forhindre blodet i at størkne, hvilket er helt optimalt -set ud fra mittens univers. Lige neden under huden dannes der en lind lille strøm af blod, som nemt kan suges op af mitterne. Nu er de dobbelt så tunge og klar til at forlade hesten. Hele blodprocessen tager mellem 15-20 minutter. En hest kan blive bidt af hundredvis af mitter bare på en enkel sommeraften.

Når hver enkel lille mitte afleverer en ladning spyt-protein, som hestens immunsystem ikke genkender, kan det gå i selvsving med at danne antistoffer, som kan binde sig til de fremmede proteiner. Spyttet fra mitten udløser en immunreaktion i huden, og hesten

får en allergisk overfølsomhedsreaktion. De fremmede proteiner er det vi kalder for ’allergener’. En undertype af hvide blodlegemer kaldet eosinofile granulocytter, bliver aktiveret af det allergiske immunrespons. De frigiver deres celleindhold, der forårsager vævsskader i huden og bl.a. fører til de typiske allergi-læsioner. Overfølsomheden forårsager intens kløe typisk langs undersiden af bugvæggen, øvre hals og over halen.

To typer af allergi

Ifølge Marsella, er der to typer overfølsomhed, som heste kan udvikle som reaktion på mittens spyt. Den ene type (type 1) er en omgående reaktion, hvor hesten står med nældefeber. Den anden type (type 4) viser sig som en forsinket reaktion med tegn på kløe på udvalgte steder på kroppen 24-48 timer efter mittebid. Disse to typer allergier er medieret af forskellige kemikalier i kroppen, men mange heste har begge dele, pointerer Marsella.

De effektive behandlingsmuligheder, der findes for behandling af type 1-overfølsomhed, omfatter antihistaminer og immunterapi,

som kan desensibilisere hesten overfor allergenet (proteinerne i mittens spyt). For type 4-allergi virker immunterapi ikke, påpeger Marsella.

"Når det handler om heste med insektallergi, er det alfa og omega management at undgå dem” (mitterne, red.).

Insektallergi er desværre meget sjældent en tilstand, som står alene. Mange heste som f.eks. er overfølsomme overfor mitter, har ifølge Marsellaogså atopisk allergi, som er en arvelig tilstand, som vi også kender fra os mennesker.

”Det kan være forvirrende for mange at heste kan have flere typer allergi. Som hesteejer er det derfor rigtig vigtigt at holde sig for øje, at hvis man har en allergisk hest, kan der være stor sandsynlighed for, at den faktisk har flere typer allergier - og ikke bare en enkelt. Det tror jeg kommer bag på rigtig mange.”

“Hos os er et godt eksempel f.eks. eksem. Hvis du har eksem som barn, kan du blive overfølsom overfor visse fødevarer, pollen, og støv mv. I management af heste

med eksem er det også vigtigt at få kortlagt de forskellige komponenter, der bidrager til kløe."

Det heldige er dog, at heste med flere type-1 allergier har flere muligheder for behandling. Man kan skræddersy en immunterapi,som kan aktivere immunforsvaret. Det kan tage adskillige måneder, før man opnår fuld effekt, men til gengæld træner det immunsystemet til ikke at overreagere længere. ”Hvis din hest for eksempel står med både pollenallergi og insektallergi, vil den typisk kunne få det bedre med immunterapi. Det vil have en positiv effekt på begge allergier,” pointerer Marsella.

Problemet med tests for sommereksem.

Der findes serumallergi-tests som er test på blodprøver, men forskning har desværre vist, at de er unøjagtige.

"En blodprøve måler cirkulerende IgEi blodet (IgE er allergen-specifikke antistoffer, her mod

proteiner i mittens spyt, red.) og ikke, hvad der findes i huden. Man ved endnu ikke om, der er en sammenhæng mellem, hvad der cirkulerer i blodet, og hvad der er i huden. Undersøgelser har vist, at en hudtest og en blodtest mange gange ikke stemmer overens," påpeger hun.

Allergitest, hvor der injiceres en lille mængde allergen ind i huden, har også vist varierende resultater. Positive heste med IgE-respons vil reagere inden for ca. 20 minutter. Heste uden IgE-respons, men med type 4-overfølsomhed, vil ifølge Marsella ikke reagere før 24 timer senere.

Derfor udelukker en umiddelbar negativ hudtest ikke sygdommen. Marsella siger også, at nogle heste kan vise en falsk positiv test, hvis de har IgE-antistoffer mod mitter uden kliniske tegn. Er det så, fordi hesten endnu ikke har nået tærsklen for en reaktion, eller er det på grund af, at ikke alle IgE-antistoffer forårsager sygdom? Det mangler man indtil videre evidens for, erkender hun.

Den bedste måde at diagnosticere sommereksem i dag er ikke at sætte for stor lid til hverken hudallergitesten eller blodprøven, men i stedet en grundig klinisk dyrlægeundersøgelse, anbefaler hun.

”Ingen af disse to tests er desværre pålidelige. Når jeg skal udrede en kløende hest, kigger jeg først og fremmest på, hvordan og hvor hudlæsioner fordeler sig på hesten.”

I den forbindelse kan man også afprøve, hvordan hesten reagerer, hvis hestens miljø bliver holdt frit for mitter, hvilket kan være en god retningspil, pointerer Marsella.

Management:

Hvornår? Sommereksem starter, når sæsonen for mitter starter typisk i april og frem til oktober, men mitterne kan pga. af de varmere temperaturer efterhånden findes i en større del af sæsonen end tidligere.

Behandling af sommereksem består altid af disse fire elementer:

1) begræns eksponering for mitterne, herunder f.eks. med dækken,

2) begræns mængden af mitter omkring hesten,

3) stop kløen,

4) oprethold en sund hud.

Det vigtigste råd er altid at være proaktiv inden sæsonen starter, både for heste vi ved har sommereksem, men også ved forebyggelse for importheste, som tilbringer deres første år i Danmark.

1. Begræns eksponering:

Idet mitter trives i relativt varme (gerne over 10 grader) og fugtige engområder og skovområder uden vind, er det tilrådeligt at flytte en sommereksemhest til et tørt område med vind. Det mest effektive for heste på græs er lette dækkener,der dækker alle de udsatte hudområder, men dette diskuteres yderligere i det nedenstående. Dernæst bør man også begrænse græsning til de tidspunkter, hvor mitterne er mindre aktive. Det vil ofte betyde, at man bør holde hesten på stald/ inde fra løsdrift fra solnedgang til solopgang. Plastikstrimler ved stald- eller løsdrift indgang kan også begrænse eksponering til mitter. Luftcirkulation, hvor hesten holdes på stald, holder også mitterne væk fra hesten.

2. Begræns mitter omkring hesten:

Hvis man skal begrænse mitterne omkring en overfølsom hest, er man nødt til at anvende en effektiv insektspray. Ifølge Marsella, er det imidlertid ikke nok bare at købe en hvilken som helst insektspray. Man er nødt til at skelne mellem insekt-afskrækkende sprays og insekticider, der er udviklet til at slå insekterne ihjel. Insekticider er

udmærket for en ”normal” hest, da det reducerer insektbestanden, men for den allergiske hest, skal det være en spray, som er stærk nok til at insektet ikke lander.

Man bør læse indholdsfortegnelsen, og hvordan midlet er sammensat - ikke bare gå ud fra, hvad der står på forsiden af dunken. F.eks. er pyrethrin et naturligt insekticid, men ikke et rigtigt insektafskrækkende stof. Marsella råder hesteejere til at kigge efter disse aktive indholdstoffer:permethrin og cypermethrin som er syntetiske pyrethroider.

Det er også vigtigt, at midlet indeholder et stof, som kan binde til pelsen, især ved fugt, varme og sved. Det er vigtigt at forstå, at selvom de fleste insektspray med f.eks.permethrin reklamerer med langtidseffekt, så er man nødt til at spraye hesten flere gange om dagen f.eks. om morgenen og igen ved skumring. Ingen fluespray varer mere end 12 timer, da sollys nedbryder dem.Det er også vigtigt, fordi beskadiget hud tiltrækker flere insekter. Fælles for alle insektspray er dog, at de ikke må bruges på hesten, hvis den har synlige sår eller irritation. Så insektspray skal ses som en barriere, som skal forhindre at huden netop udsættes for skader.

”Mange naturlige insektspray virker desværre kun i alt for kort tid ad gangen, og det gælder for eksempel citronella, som er meget udbredt. Neem olie er derimod en af de få naturlige produkter, der har vist sig faktisk at have en insektafskrækkende effekt.”

Det kan også være en god ide at smide et godt insektdækken på hesten. Et insektdækken som er åndbart og som dækker hals og under bugen. Det er selvfølgelig vigtigt, at et dækken ikke bruges, hvis hesten allerede har fået sommereksem uden at den er under behandling. Heste vil både klø dækken og sig selv i stykker. Et insektdækken skal holdes rent, så hesten ikke udvikler en sekundær

infektion til sommereksem eller fx svamp.

3. Lindring til hesten-

stop kløen: Både systemisk, (altså injektion) og topikal(på huden) behandling kan anvendes og ofte i kombination, understreger Marsella. Topikal behandling kan fx. være en salve med corticosteroider som dexamethason eller hydrokortison, hvor der i en systemisk behandling ofte indgår antihistaminer for type 1 allergi og glukocorticoid for type 4 allergi. Brugen af steroid-præparater indebærer altid en risiko for bivirkninger, herunder forfangenhed, og risiko for infektioner, da de kan undertrykke immunforsvaret. De bør derfor bruges med forsigtighed og ofte kun i ganske kort tid ad gangen.

Ved de heste med type-4, som ikke responderer på antihistaminer og som man er nødt til at behandle med steroider, er det vigtigt at man er yderst omhyggelig i sit management af hesten, så man kan begrænse brugen til så få gange som nødvendigt fx i helt akutte tilfælde. Ifølge Marsella, skal man aldrig ty til steroid-behandling hver eneste sommer.

Det kan dog i enkelte tilfælde være nødvendigt at anvende steroider til heste, hvis de virkelig klør sig meget. Der kan være en stor risiko for, at de kan klø sig så meget at de pådrager sig en sekundær infektion med eksempelvis stafylokokker, hvilket også kan være svært at behandle. Det er vigtigt at bryde cirklen.

Hvis du også konkurrerer med hesten, skal man dog lige sætte sig ind i dopingregler og evt. tilbageholdelsestider.

Vigtigt at være proaktiv

Når først hesten er begyndt at klø, er løbet kørt, og så handler det først og fremmest om at få tilstanden under kontrol hurtigst muligt, så en sekundær infektion

ikke opstår, når hesten klør sig i kølvandet på den beskadigelse, der sker i huden. Med sommereksem handler det om at være proaktiv og ikke at vente, da det kan være en uoverkommelig opgave at få vendt udviklingen, når først sommereksemen er kommet ud af kontrol.

”Mange behandlinger virker dels bedre hos unge heste, men også tidligt i sygdomsforløbet, når hesten ikke har nået at udvikle 60 forskellige allergier, fordi det er umuligt at desensibilisere med immunterapi for så mange.”

”Dyr kan ikke tale, men jeg ser nogle, hvis livskvalitet er så dårlig, at hele deres personlighed ændrer sig”, erfarer Marsella, og opfordrer til at hesteejere er meget proaktive.

4. Oprethold en sund hud:

Diverse indvortes fodertilskud indeholdende fx omega-3 og omega-6 fedtsyrer som antiinflammatorisk tilskud og udvortes hudpleje produkter til pleje af sommereksem kan tilsammen være en meget forvirrende jungle at navigere i. De kan hjælpe hesten med

at opretholde en sund hud ved at reducere histaminfrigivelsen i huden og det antiinflammatoriske respons, samt kontrollere den overdrevne immunrespons. Det vigtigste at holde sig for øje er, at de kan være med til at pleje og holde huden sund uden at kurere allergien, og intet tilskud hverken ind- eller udvortes kan stå alene. Derudover vil ugentlige vaske af hesten også sammen med de øvrige foranstaltninger minimere generne og øge livskvaliteten hos hesten.

Hesten bør bades flere gange om ugen for at fjerne urin. Mitter skulle angiveligt være meget mere tiltrukket af hesteurin end fx. kvægurin. Vask af hesten vil også være gavnligt for de heste, der har andre allergier som for eksempel pollenallergi.

Dansk studie

Ifølge et nyere dansk studie, der involverede 1044 islandske heste, viste det sig, at der var 10 gange større risiko for udvikling af sommereksem hos importerede heste – eller 30% forekomst, sammenlignet med danskfødte, hvor forekomsten kun var 3%. Udenlandske

studier har vist en lidt lavere risiko på 6 gange større hos importerede heste.

Det danske studie omfattede både importerede og danskfødte fordelt på hopper, vallakker og hingste. En anden opdagelse var, at der var en overvejende større andel af hopper, der udviklede sommereksem sammenlignet med gruppen med vallakker og hingste.

Et andet interessant fund i undersøgelsen var, at det i gennemsnit varede ca. 2,2 år før importerede heste udviklede sommereksem. 82% af de heste, der havde udviklet sommereksem, udviklede det indenfor 3 år i Danmark.

Avl på heste med sommereksem?

Det er meget omdiskuteret, hvordan arvelighed og sommereksem hænger sammen. Ifølge ovenstående undersøgelse er der dobbelt så stor risiko for at få sommereksem, hvis en af forældrene har det. Flere andre undersøgelser har også fundet frem til, at der er forøget risiko, hvis en eller begge forældre har sommereksem. Et tjekkisk studie udført på friesere og shetlændere i 2017 fandt en

medium til høj arvelighed - og at man derfor kan reducere forekomsten ved selektion gennem avl. Der findes dog tilsvarende undersøgelser, som ikke kunne finde en sammenhæng mellem arvelighed og sommereksem.

Forskning i sommereksemhvor står vi?

Der foregår pt. en del forskning med at isolere og karakterisere de forskellige allergener. Der er beskrevet 30 allergener, hvoraf de mest relevante nu indgår i protokoller for allergen immunterapi (AIT). Immunterapi kan blandt andet foregå ved at give allergenerne sublingualt, altså under tungen, hvorfra de absorberes langsomt. Der er lovende effekter af dette som en forebyggende foranstaltning, mens der stadig mangler evidens for en terapeutisk effekt, når først sygdommen er opstået.Det er på nuværende tidspunkt kun en teoretisk mulighed at bruge immunterapeutisk.

Schweiziske forskere har udviklet to nye terapeutiske vaccinebehandlinger, som kan reducere nogle af symptomerne hos heste med sommereksem. På trods af

at de bliver omtalt som vacciner, virker de ikke i traditionel forstand ved at booste immunsystemet, men søger i stedet at blokere dele af hestens immunsystems reaktion mod mitternes spyt. Behandlingerne har ikke fokus på mitternes spyt, men på bestemte cytokiner, henholdsvis interleukin 5 (IL-5) og interleukin 31(IL-31), som er signalstoffer, der begge er en del af det allergiske og inflammatoriske respons.

Disse cytokiner regulerer blandt andet en type hvide blodlegemer kaldet eosinofile granulocytter, der spiller en stor rolle i mange allergiske tilstande. Disse celler indeholder store granula med giftige enzymer, der netop er i stand til at forårsage den kløe og massiv vævsødelæggelse, vi kender fra sommereksem.

Vaccinen virker ved at narre kroppen til at identificere IL-5 eller IL-31 som en fremmed indtrænger, der skal neutraliseres. For at opnå dette, bandt forskerne henholdsvis IL-5 og IL-31 til et protein fra en virus. Virus-proteinerne er fremmede for hestens immunsystem, så dette aktiveres og danner anti

stoffer mod både virus-proteinerne og det tilkoblede IL-5 og IL-31.

Forskerne har afprøvet IL-5 vaccinen på 34 islandske heste. Nitten heste fik en række allergi-vaccinationer: en i starten af undersøgelsen og derefter fire, otte, 12 og 20 uger senere. De resterende 15 heste modtog placebo-vacciner efter samme tidsplan som kontrol. Allerførst fandt forskerne at alle vaccinerede heste undtagen to havde udviklet antistoffer mod IL-5. I løbet af et år var der otte af de vaccinerede heste, der viste en 50% reduktion i de kliniske tegn på sommereksem, herunder kløe og hudirritation. Fire af de vaccinerede heste udviste 75% bedring i de klassiske sommereksemstegn. I den samme periode var der kun to heste i kontrolgruppen der viste en bedring på 50%.

Vaccinerne reducerer altså symptomer hos vaccinerede heste med sommereksem. Heste, der også blev vaccineret året efter, havde en endnu bedre effekt. IL-5 studiet var randomiseret og dobbeltblændet, og der er efterfølgende udført et femårigt sikkerhedsstudie, der konkluderer at vaccinen er sikker. Forskergruppen speku-

lerer i, at man måske kan kombinere både IL5 og IL31 vaccinen i samme vaccine i fremtiden.

Der findes pt. en vaccine i Tyskland som oprindeligt er blevet udviklet til behandling af svampeinfektion i huden. Anekdoter fra praktiserende dyrlæger har antydet en effekt mod sommereksem. Et større tysk studie har dog ikke kunnet eftervise denne effekt. Det var hollandske forskere, som anførte at vaccinen muligvis havde en immunmodulerende effekt på sommereksem, men den er altså ikke registreret til behandling af sommereksem.

FAKTA:

Klimaændringer er en faktor, som forlænger mittesæsonen.

Ca. 30% af alle importerede islandske heste udvikler sommereksem

Der er 10 gange større risiko for at importerede heste udvikler sommereksem

Der er flere hopper sammenlignet med vallakker og hingste, der udvikler sommereksem

Den gennemsnitlige alder for udbrud af sommereksem er efter 2 år, men hovedparten af alle heste med udbrud sker inden for 3 år i Danmark.

Der er dobbelt så stor risiko for at få sommereksem, hvis en eller begge forældre allerede har det.

Hvilken type insektspray skal jeg vælge?

De mest effektivt dokumenterede aktive indholdsstoffer i insektspray er permethrin og cypermethrin, som er syntetiske pyrethroider. Produkter som indeholder permethrin er blandt andre Ultrashield, også kaldet Absorbine UltraShield og Effol, som kan købes i de fleste ride-udstyrsbutikker eller foderforhandlere. Vær meget omhyggelig med brugen, og hvor-

dan du bortskaffer det, da insektspray med permethrin indeholder biocider og gift. Må fx ikke bruges på føl under 12 uger og kan være farligt for katte, så hold staldkatte væk, når du bruger produktet. Permethrin og cypermethrin må også kun bruges til heste udelukket fra konsum. Læs label omhyggeligt og/eller snak med din dyrlæge om, hvilken spray, der egner sig til din hest. Neem olie har vist sig også at have dokumenteret effekt på insekter, hvis man foretrækker et naturligt produkt.

Take-away:

Sommereksem kan ikke kureres, men kun kontrolleres. Management i form af insektspray, dækken, vask og evt. staldtid, når mitterne er mest aktive, er vigtigt. Mange allergiske heste har flere allergier på en gang. Det er vigtigt at tænke ind i behandlingen af sin hest.

Kilder:

Genetic parameters of insect bite hypersensitivity in the Old Grey Kladruber horse,” Journal of Animal Science, January 2017afJ. Citek, L. Vostry, H. Vostra-Vydrova, M. Brzakova, V. Prantlova

Active vaccination against interleukin-5 as long-term treatment for insect-bite hypersensitivity in horses af Antonia FettelschossGabriel, Victoria Fettelschoss, Florian Olomski, Katharina Birkmann , Franziska Thoms, Maya Bühler, Martin Kummer, Andris Zeltins, Thomas M Kündig , Martin F Bachmann

Interleukin 31 in insect bite hypersensitivity—Alleviating clinical symptoms by active vaccination against itch af Florian Olomski, Victoria Fettelschoss, Sigridur Jonsdottir, Katharina Birkmann, Franziska Thoms, Eliane Marti , Martin F Bachmann , Thomas M Kündig, Antonia Fettelschoss-Gabriel.

Safety Profile of a Virus-Like Particle-Based Vaccine Targeting Self-Protein Interleukin-5 in Horses. 2020 af SigridurJonsdottir, Victoria Fettelschoss, Florian Olomski, Stephanie C. Talker, Jelena Mirkovitch, Tanya Rhiner, Katharina Birkmann, Franziska Thoms, Bettina Wagner, Martin F. Bachmann, Thomas M. Kündig, Eliane Marti, Antonia Fettelschoss-Gabriel.

Immunopathogenesis and immunotherapy of Culicoides hypersensitivity in horses: an update 2021 af Eliane Marti, Ella N. Novotny, Iva Cvitas, Anja Ziegler, A. Douglas Wilson, SigurbjörgTorsteinsdottir, Antonia FettelschossGabriel, Sigridur Jonsdottir.

Immunterapi oversigt: https:// onlinelibrary-wiley-com.ezproxy. uky.edu/doi/10.1111/vde.13042 Antonia Fettelschoss-Gabriel, Katharina Birkmann, Stanislav Pantelyushin, Thomas M.Kündig. Molecular mechanisms and treatment modalities in equine Culicoides hypersensitivity 2021. Oversigtsartikel.

The effect of a topical insecticide containing permethrin on the number of Culicoidesmidges caught near horses with and without insect bite hypersensitivity in the Netherlands af de Raat IJ1van den Boom R, van Poppel M, van Oldruitenborgh-Oosterbaan MM.

Sweet-itch-itchingfor a cure – The Horse – Horse Magazine Sommereksem hos islandsk hest i Nordjylland: prævalens og risikofaktorer af Søren Slettebo.

"Mange allergiske heste har flere allergier på en gang. Det er vigtigt at tænke ind i behandlingen af sin hest"

Lillehellebæk Sadelmageri

S ADLER TIL KVINDER

Lillehellebæk

Sundbylillevej 48

3600 Frederikssund Tlf 41 14 59 68

TILPASSET DEN KVINDELIGE ANATOMI

STOR SKULDERFRIHED

GOD TIL KORTE HESTE

GOD KAMMERPLADS

KAN SKRÆDDERSYES TIL BÅDE HEST OG RYTTER

MONO ELLER

DOBBELT KLAP

OPFYLDER DIN SADEL DE 9 VIGTIGSTE KRITERIER?

1: Ligger i balance

2: Fri af lansemærket - over og på siden

3: Der er kammerbredde nok hele vejen igennem

4. Paneler har fuld kontakt hele vejen

5: Gjordstropper peger mod gjordleje

6: Sadel ligger lige over hest

7: Den har ikke længere bæreflade end sidste / 18. ribben

8: Kopjern er korrekt tilpasset hestens skulder

9: Der er bredde nok i toppen ved lansemærket så skulder frit kan rotere

Sadelmageri

Deerfyldtmedhumorogigruppenerderhøjttilloftet. Dekenderhinandenpåkrydsogtværs,oghararbejdet sammeniandrekonstellationergennemårene.

FORVENTNINGER TIL

NORDISK MESTERSKAB STORE

Af Helle Skram de Fries. Foto:KristinaChristensen

Forventningerneerhøje,ogarrangørernearbejderpåhøjtrykforatsikrehøj kvalitettilNordiskMesterskab2024, der8.-11.augustfinderstediHerning.

Det oplyses i en pressemeddelelse, hvor tovholder Lise la Cour Júliusson fortæller om det store planlægningsarbejde.

Organisationsteamet på seks medlemmer med Lisa la Cour Júliusson i spidsen er i fuld gang -sammen med samarbejdspartnerne, Trine Winther, Andreas Hejndorf, Stine Sandahl og Anders Kajhøj Hansen, der har arbejdet sammen med andre projekter gennem årene og fører an i planlægningen og afviklingen af NM 2024 under DI's banner, som det oplyses i pressemeddelelsen.

Her gøres der også opmærksom på, at der er ”EarlyBird”-rabat på indgangen til NM 2024 frem til 1. marts. Du finder billetterne her:

Om arrangements-teamet fortæller Lisa la Cour Júliussson i pressemeddelelsen:

–Gruppen råder over kompetencer indenfor organisering, struktur og koordinering. Samtidig har vi hver især gennem mange år i islandshestemiljøet opnået forståelse for rytternes, publi-

kums og de politiske ønsker, der kan være blandt de forskellige lande, uden at der mistes fokus på det, som det hele handler om: Sporten i sin helhed. Endeligt brænder hvert medlem af organisatorgruppen for sporten, og det at skabe noget for andre i sportens navn.

Samtidig oplyses hun, at både teamånden er stor og humøret højt i teamet, der begyndte planlægningen allerede i september sidste år.

Udover organisationsteamet forventes det, at der bliver brug for cirka 80 frivillige hjælpere til at afvikle Nordisk Mesterskab, hvor følgende lande har tilkendegivet at deltage: Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Island og, naturligvis, Danmark.

Landsskuepladsen i Herning er det det perfekte sted for både heste og ryttere – ligesom der er plads til et stort publikum.

Udfordringen er, ifølge Lisa la Cour Júliasson, blandt andet at få gjort den store plads intim og hyggelig.

Derfor har man valgt at flytte de fleste aktiviteter fra den store Hal Q ned til staldene ud for passporet.

Ambitionen hos arrangørerne er intet mindre, end at NM 2024 skal gå over i historien som det, der var med til at sætte nye standarder for Nordisk Mesterskab. Sådan!

KØB BILLET

NYE SADLER

MED INDBYGGET HESTEVELFÆRD

Hestevelfærdgælderhelevejenrundt omhestenogerikkemindstvigtigt, nårdetgældersadler.

-Denbedstehestevelfærder,når sadlenpasserperfekttilhestogrytter, lyderdenmegetenklepointefra DennisThrysøe. Sammenmedsinkone,Heidi,harhan KarlslundRidningEquipment.

De fleste hesteejere ved, at sadler kan være noget af en jungle at finde rundt i. Der er rigtig mange forskellige versioner på markedet – og nu er der så to nye af slagsen fra Karlslund: Fjöður og Veifa, der begge har været længe undervejs.

At sadlen skal passe perfekt til hesten, er naturligvis ret indlysende, men det gør det absolut ikke nemt at finde den rigtige sadel.

-Alle heste er jo forskellige, så derfor har vi også et bredt sortiment af sadler, fortæller Dennis Thrysøe. De to nye modeller repræsenterer på hver deres måde en nytænkning indenfor sadler.

Fjöður sadlen har en revolutionerende kulfiberbom, der blandt andet betyder, at sadlen kun vejer cirka fem kilo og er fleksibel på en helt særlig måde.

De mange lag kulfiber styrer den måde, sadlen bevæger sig på mellem hest

og rytter. Det giver en fantastisk pasform og bæring under ridning, hvor hestens ryg konstant bevæger sig.

Veifa er lige så nyskabende, men på sin egen måde. Ved stævner ser man ofte, mange ride med bomløse sadler, der giver hesten mere frihed og rytteren en tættere kontakt tilhesten. Men da det er bommen, der fordeler rytterens vægt, er det for mange alment kendt, at man ikke kan ride bomløst hele tiden.

Det problem løser Veifa, der er en hybridsadel – altså en mellemting mellem en bomløs sadel og en sadel med bom. Dermed får rytteren sædestøtte, som i en bomsadel, samtidigt med en ekstremt fleksibel opbygning.

Bommen er lavet af polymer, en slags plast, der fordeler rytterens vægt og samtidig giver fleksibilitet i alle retninger. Det giver hesten den bedst mulige bevægelsesfrihed, og rytteren en tæt kontakt, så alle hestens bevægelser kan mærkes. Win-win for både hest og rytter!

Der er nemlig tænkt på velfærd for hele ekvipagen. Skulderfrihed til hesten via sadelpuder med latexskum i flere lag, der tilpasser sig hestens form og ikke skal omstoppes. Begge sadler fås også med moderne, avancerede, uldstopninger, samt et sæde der støtter rytteren i en god, ergonomisk korrekt opstilling.

-Kulfiber giver nogle nye muligheder, og hesteryggen har behov for fleksibilitet, fordi den jo ikke er statisk, men bevæger sig, når vi rider, forklarer Dennis – og tilføjer:

-Det er jo lidt pudsigt, når man tænker på, at nogle har mange heste og én sadel. Mens andre måske har to heste og tre -fire sadler. Mange eliteryttere herhjemme har både bomløse sadler og bomsadler, men her kan Veifa altså klare begge behov.

Hvilken sadel, der er den bedste af de to nye, kan Dennis ikke svare på.

-Det kommer meget an på hesten. Nogle heste har brug for mere støtte og bæring – så for nogle kan en meget fleksibel sadel blive for levende.

-Det gælder som sagt om at finde den rigtige sadel til den rigtige hest. En sadel, der er behagelig for hesten og samtidig også sikrer den bedst mulige tölt. Derfor tilbyder Karlslund også mulighed for at prøve alle

sadelmodeller gennem netværket af Karlslund-forhandlere.

Dennis Thrysøe pointerer, at de to nye sadelmodeller ikke kun er skabt med henblik på stævneheste.

-En skovtur kræver i lige så høj grad en god sadel. Og hestevelfærd gælder naturligvis alle heste – også hvad sadler angår.

-Man vil jo altid gerne have en god tölt, indskyder Heidi Thrysøe, og tilføjer:

-De bedste præstationer får man fra en hest med optimal velfærd – herunder en sadel der fungerer godt med hesten.

Begge sadler er ude i handlen. Udover at være afsendere på de nye modeller, er Dennis og Heidi Thrysøe også selv brugere af sadlerne og kender dem derfor rigtig godt. På deres gård – syd for Aalborg – har de 50 heste, som både rides af dem selv og deres ansatte.

-Så vi har selvfølgelig selv testet de nye sadler, forklarer fra Heidi, der er ægte begejstret for de to nye modeller.

-Vi har mange sadler i stalden, og både Fjöður og Veifa fungerer rigtig godt. Det kommer meget an på hesten, hvilken der er den optimale. Ægteparret, der både er hesteelskere og hesteejere har primært haft fokus på én ting, de nye sadler skal leve op til. -Vi tænker primært på hestens tarv, og her er det nødvendigt at tænke individuelt. Med Fjöður og Veifa er der optimale muligheder for det individuelle på grund af fleksibiliteten, der betyder, at sadlerne kan tilpasse sig hesten – og ikke omvendt, konkluderer Dennis Thrysøe.

Du kan læse mere om de to nye sadler med indbygget hestevelfærd på karlslundriding.com

FRA HESTEFOLK TIL HESTEFOLK

HEST & RYTTER

2024 KAMPAGNE

CHEVAL GOLD ORIGINS

FRA KUN 58.995 KR. INKL. M.

*KAN FÅS MED SADELRUM

CHEVAL GOLD 3

M/SADELRUM 2,6T

KUN 79.995 KR. INKL. M.

• INKL. UDSTYRSPAKKE

• OPBINDNINGSBØJLE

• LUKKET GARDIN

INKL. VELKENDT AFFJEDRET

UNDERVOGN: PULLMAN 2

MANSOKAN MÆRKESIN EJERSHUMØR OGTILSTAND SELVPÅAFSTAND

HESTENS BREVKASSE

Af Mathilde Denning, dyretelepatør med firmaet ”Animal Listening”.

I denne brevkasse er det hestene,derbevarerspørgsmålene. Detforgårpådennemåde. Dukansendeditspørgsmåltil mathilde.denning@hotmail.com med emnet ”Brevkasse”.

Det kan eksempelvis være spørgsmål som ”Hvordan har den ældre hest det, og hvornår er det tid til at sige farvel?”, ”Kan heste godt lide at være til stævner?”, ”Hvordan oplever hesten det at få en ny ejer”.

Jeg vælger hver gang et spørgsmål ud, som jeg så stiller til en hest, der er relevant for spørgsmålet. Jeg interviewer hesten telepatisk og deler svaret direkte med jer.

Som telepatør har jeg specialiseret mig i at træne min intuition til at oversætte de beskeder og energier, hestene hele tiden udsender, når de tænker eller føler noget. Dem modtager jeg inde i min egen krop i form af følelser, tanker, visuelle billeder

og kropslige fornemmelser. Disse energetiske indtryk fra dyrene oversætter jeg så til vores menneskesprog. Det er det, du kan læse i denne brevkasse.

Denne gang er der en læser, der har spurgt:

”Hvordan kan hestene opfatte vores sindsstemning - altså om vi er glade, kede af det osv. Kan de også mærke, hvis man for eksempel har angst eller depression?”

Det har jeg spurgt hesten Manso om, som selv er meget sensitiv af sind.

Manso viser mig et billede for mit indre blik af, at han står og kigger, når hans ejer kommer ned til folden. ”Jeg scanner hende som det første, når jeg ser hende, så jeg kan tilpasse mig hendes humør i dag”.

Han kan fornemme, hvordan hun har det, allerede på afstand. Det er som blide trykbølger, der kommer hen imod ham, og han kan sanse, om der er meget energi, intens, rolig eller vild energi.

Dét indtryk alene kan få ham til at gå væk, når hun kommer, eller gå hen til hegnet. Han siger, han kan

lugte på sin ejer, hvordan hun har det – og jeg modtager et sanseindtryk, der minder om lugten af sved. Han kan høre hendes hjerteslag, og hvor hurtigt hendes hjerte banker, og hvor hurtigt blodet strømmer i kroppen. Mentalt kan han fornemme, om hun er til stede og nærværende, eller om hun er optaget af andre ting. Det er også for ham en indikation af, hvordan hun har det i dag.

Han sender mig følelsen af energi, der strømmer op igennem kroppen - nærmest som at få kuldegysninger. Det er lige så det påvirker ham fysisk, og så han i sin egen krop kan mærke hendes tilstand.

Han viser mig, han selv kan blive ængstelig, hvis hun ikke er nærværende, eller hvis han fornemmer, hun er i forsvarstilstand. Er hun derimod i ro og til stede, så er han selv fuldkommen rolig. Han lader sig altså smitte af hendes sindstilstand.

Det er ikke noget, han gør bevidst, hans krop responderer, hans hjerte kan matche hendes hjerteslag, og hans følelser bliver ængstelige ligesom hendes – eller rolige som hendes.

HESTENS BREVKASSE

Han sender mig følelsen af at være forbundet – ligesom en flok – og derfor være synkrone, ens i reaktioner og tilstande. Han sender mig også følelsen af at blive udmattet og af, at det kan være hårdt, fordi han hele tiden mærker hende, sanser hende og forholder sig til hende. Når hun har store følelsesmæssige udsving, oplever han det på egen krop, og det er trættende for ham.

Men det er også betryggende, og det er det, som skaber et meget stærkt fællesskab mellem dem. Han viser mig, han også kan fornemme andre mennesker, men at han mest reagerer på dem, han er tæt med. Dem som betyder noget for ham.

”Hun kan ikke skjule det for mig” siger han, og han viser det som et billede af, at ejer er gennemsigtig, og han kan fornemme alt det, der foregår inde i hende. Han kan modtage telepatiske beskeder om, hvad hun tænker på, høre hendes hjerte, lugte hendes følelser i hendes sved, mærke det på hendes berøring, og høre det på hendes stemme og tonefald.

Det er umuligt for ejer at skjule eller at lade som om, fordi han oplever det med hele sit væsen. Og han er med det samme investeret i hendes følelser, tager dem for gode vare og påtager sig dem. For ham er det vigtigt at tro på, at hvis hans ejer har det sådan, må der være en god grund til det, og han kan have svært ved at adskille, hvad der handler om ham og deres samvær, og hvad der handler om noget, der foregår udenfor stalden. Han bliver påvirket af det uanset kilden til følelsen.

Hvad gør du så, når din ejer har disse følelsesmæssige udsving?

”Jeg prøver at trøste hende og være der for hende” siger han. Han viser mig, at han prøver at give hende en god ridetur og at være lidt ekstra årvågen, når hun ikke selv er det. Eller han lægger hovedet ind til hende, fordi han mærker, det får hendes hjerte til at slå anderledes. Han vil gerne sørge for, hun får det bedre.

”Men ikke alle heste er som mig, nogle håndterer det anderledes”, fortæller han. Han viser mig et eksempel med en af hans staldkammerater, der bliver meget urolig og utryg og ikke ved, hvordan han skal håndtere det, imens en anden staldkammerat prøver at fjolle og få ejer til at grine.

”Vi håndterer det alle sammen forskelligt”, siger han bare. ”Det er heller ikke alle, der er så følsomme som mig og mærker det i så høj grad”.

Han viser mig, at han som flokleder nogle gange må vise de andre, hvilken slags dag det er for ejer i dag, fordi de ikke altid opdager det selv.

”Der er forskellige ting vi er gode til, jeg mærker meget, og jeg er meget opmærksom på andre omkring mig. Derfor ved jeg som regel først besked” siger han, og jeg mærker en vis stolthed hos ham.

”Men det kan også være hårdt og overvældende, hvis der er mange mennesker, og der sker meget. Mange jeg skal forholde mig til. Men som regel er det roligt hjemme hos mig”. Han viser mig billeder af at være ude til events og af, at så kan det være hårdt. Han er glad for roen derhjemme.

"Han sender mig følelsen af energi, der strømmer op igennem kroppen - nærmest som at få kuldegysninger. Det er lige så det påvirker ham fysisk, og så han i sin egen krop kan mærke hendes tilstand"

TIL DIG OG DIN HEST

SENIOR

TIL DIG OG DIN HEST SENIOR

HorsePro Senior. En foderblanding, hvor der er taget hensyn til den ældre hests behov. Ældre heste kan have problemer med tænder, ædelyst samt nedsat foderudnyttelse.

KØB HER:

KØB HER:

FIBER PLUS

FIBER PLUS

HorsePro Fiber Plus: Et supplerende kalorieboost med

lavt stivelsesindhold til hesten der har svært ved at holde huld. Energien kommer fra olie og fibre.

ICE GOLD

KØB HER:

ICEGOLD

HorsePro IceGold: HorsePro IceGold er en virkelig lækker, specialudviklet, havrefri og urterig müsli ; der tilgodeser den islandske hest i let/moderat/hård træning.

TIL DIG OG DIN HEST

FEM NYE PRODUKTER FRA PAVO

En klassiker bliver bedre.

Pavo Liga opdateres, så den er up-to-date med den sidste nye viden omkring vitaminer og mineraler.

Vi skifter også en del af ingredienserne. Vi skifter kort sagt, en del korn ud med mere fiberrige ingredienser, så vi primært får lavere stivelse og energi.

Pavo Liga er nu endnu mere interessant og stadig en meget økonomisk løsning (275 kr./ 20kg). Foderanbefalingen er på kun 0,66 kg, til en 400 kg islandsk hest dagligt.

Dvs. kun én pose pr måned!

Se den nye sammensætning og mere om Pavo Liga

10 ÅRS JUBILÆUM

2013 / 2023

Velfærd 2024

ABONNER GRATIS PÅ eMAGASINET ISLANDSK HEST

Find os på nettet på www.islandskhest.com, hvor du kan melde dig til.

Modtag nye magasiner og info til alle med Islandsk hest, direkte i din inbox.

Du kan også kontakte os direkte på : bs@bjmedia.dk eller på tlf. +45 2789 5471 Du finder os også på Facebook / Instagram.