Smukt er det, når vinterlandskabet er pyntet med eventyrlig sne, luften er frostklar, og vores tykpelsede isheste ligner små bjørne.
Men vintersne og frost kan hurtigt afløses af varmegrader med regn og deraf følgende knap så charmerende mudder, der klister fast i hestepelsen.
”Fra stor hest til Islænder” sætter fokus på den stadig øgede interesse for at skifte fra stor hest til islandsk hest.
I ”Dyrlægens Vinkel” bringes tredje artikel fra Nicolaj Bach om tandbehandling af hesten.
I artiklen ”Hvordan påvirker longering hesten” får du viden fra ny forskning om, hvordan longering kan forebygge skader.
Udgiver BJ Media
Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com
Forside foto: Jørgen Søby Layout / Editing: Jes Lassen
Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
Sådan har hver årstid sin charme og sine udfordringer.
I dette nummer af eMagasinet Islandsk Hest bliver du beriget med en masse spændende læsning til de mørke vinteraftener.
Du kan blandt andet læse om det første tilfælde af den sjældne neurologiske lidelse ”cerebellarabiotrofi hos islandske heste i Danmark - fundet hos et 8,5 måneder gammelt føl.
Du kan møde Elisabeth Haug, der i 70’erne,sammen med Frits Haug, var banebrydende indenfor islandske hesteavl og salg i Danmark. Hun fortæller, hvordan det gik, efter parret i slutningen af 70’erne realiserede drømmen om at rejse til Amerika og udbrede kendskabet til den islandske hest”over there”.
Du får også viden om de tre vigtige faktorer for vinterfodring af ude-heste i forhold til vitaminer og mineraler.
Planlægningen af DM i sport er i fuld gang og afholdes i år på Fyn. Vi bringer et portræt af klubben ”Saga Svendborg”, der er årets arrangør.
Der er en stadigt stigende interesse for konkurrenceformen Gæðingafimi, der indeholder en del dressurøvelser.
Toprytter og instruktør Anne Sofie Nielsen giver en introduktion, samt en række brugbare tips.
I artiklen ”Et mirakel min tophest overlevede” fortæller eliterytter Tania Højvang Jensen om det mest bemærkelsesværdige i hendes hesteliv i 2022.
Go’ læselyst og godt nyt heste-år.
Britt Søby,
Vores forsikringer giver dig tryghed – både før og efter skaden er sket. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge. Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.
eMagasinet Islandsk Hest december 2022
Dyrlægens vinkel - Artikelserie om tænder eMagasinet Islandsk Hest - 2022, hesteåret der gik Pionerer - i 2 forskellige verdensdele cerebellarabiotrofi - første tilfælde fundet i Danmark Et mirakel - at min hest overlevede Vær observant - med hestens øjne Gæðingafimi, - Hvor er vi nu? Muskelopbygning - og fodring Fra Storhest - til Islænder Hvordan påvirker - longering hesten? Portræt - af klubben Saga på Fyn 3 vigtige faktorer - ved vinterfodring af ude-heste
Den unikke Islandske Hest - Boganmeldelse Året der kommer - 2023
"Når en dårlig tand er behandlet, og hesten igen er smertefri, er tilbagemeldingen fra ejeren ofte, at hesten virker mere afslappet og generelt har fået lidt nemmere ved den daglige træning"
Ideforegående2udgaveraf eMagasinetIslandskHesthar NicolajBachfraHestetandklinikkenbeskrevet,hvordanennormalt fungerendemundfungererog serud,oghvilkekravderstillestil engrundigogseriøsmundhuleundersøgelse.
I denne og sidste artikel tager vi på klinikken og ser, hvad der kan gøres for heste med problemer i relation til tænderne. Forudsætningen for mange af de behandlinger, vi laver på klinikken, er, at der forinden er lavet en grundig mundhuleundersøgelse.
Det er desværre de færreste heste, der viser tydelige tegn på tandpine, selvom om de står med en brækket tand, en tandbyld eller lignende. Det skyldes, at heste er byttedyr, og i naturen vil en hest med tydelige tegn på smerte være den første i flokken, der bliver ædt af et rovdyr.
Derfor viser hestene ofte meget små tegn på smerte, som næsten er umulige for ejeren at opdage.
Når en dårlig tand er behandlet, og hesten igen er smertefri, er tilbagemeldingen fra ejeren ofte, at hesten virker mere afslappet og generelt har fået lidt nemmere ved den daglige træning.
Når vi opdager noget usædvanligt ved den årlige undersøgelse i stalden, vurderer vi med det samme, om det er noget, der kan løses på stedet, eller om vi skal have hesten på klinikken for yderligere undersøgelse.
For nogle kan det virke lidt besværligt at transportere hesten til klinikken, men overordnet kan man sige, at jo bedre forhold dyrlægen har, des bedre bliver undersøgelsen. Derfor foretrækker vi at lave alle udredninger på klinikken. Her har vi alle instrumenter og alt udstyr stillet op, så det fungerer bedst muligt.
Hvis du læser videre, vil du blive klogere på, hvilke behandlinger, vi laver flest af på klinikken. Du kommer til at læse om: l røntgen og CT scanning l plastfyldning l rodbehandling l tandudtrækning l bihulebetændelsen
"Røntgenbilleder fortæller os, hvordan tanden ser ud under tandkødsniveau og giver os vigtig information om, hvorvidt det er muligt at bevare tanden, eller om den må trækkes ud"
Når en hest ankommer til klinikken, starter vi med at lave en helt normal undersøgelse af munden for at sikre os, at de fund, vi gjorde, da hesten blev henvist til klinikken, ikke har ændret sig. En tand, der blev undersøgt med en åben rodkanal for en uge siden, kan for eksempel have fået en fraktur i mellemtiden.
Det betyder selvfølgelig noget for behandlingsmulighederne. Hvis det skønnes nødvendigt, optages der typisk røntgenbilleder, hvilket er tilfældet hos langt de fleste patienter.
Røntgenbilleder fortæller os, hvordan tanden ser ud under tandkødsniveau og giver os vigtig information om, hvorvidt det er muligt at bevare tanden, eller om den må trækkes ud.
Hvis røntgenbilleder ikke giver os et entydigt svar, har vi også mulighed for at foretage en CTscanning, hvilket i princippet et røntgenbillede i 3D.
Hvis du tænker to numre tilbage på den første artikel om hestetandens opbygning, vil du huske, at hestetænder har to fordybninger i midten af tyggefladerne. De kan udvikle sig og ødelægge tanden indefra. Hvis vi opdager det i tide, kan vi rense fordybningen og fylde hullet med plastmateriale, som ligner det din egen tandlæge bruger.
På den måde kan vi forebygge, at tanden nedbrydes, flækker og må trækkes ud, hvilket er langt den bedste løsning for hesten.
Afhængigt af hestens alder er en kindtand op til 10 cm lang. Der er indlysende, at man ikke bare trækker sådan en tand ud, som man plukket et modent jordbær.
Derfor er det meget vigtigt for os at være helt sikre på, at ekstraktion er den rigtige løsning, før vi går i gang. Det er for omfattende at beskrive, hvordan en tandudtrækning foregår i detaljer, men princippet er at løsne tanden
de mest komplicerede tilfælde må tanden deles i mindre stykker og fjernes stump for stump"
Hvis røntgen ikke giver en klar diagnose, kan CT scanning være et godt supplement
fra kæbeknoglen med forskellige instrumenter. Først når tanden er løsnet fra tandsoklen, kan den trækkes ud.
Vi forsøger altid at få tanden ud ved at rokke den løs med forskellige tænger, men det forudsætter, at tanden er intakt og ikke smuldrer undervejs. Hvis det sker, kan vi lave en arbejdskanal via et lille hul i kinden, hvorfra vi har god adgang til tanden.
I de mest komplicerede tilfælde må tanden deles i mindre stykker og fjernes stump for stump.
Typisk tager en tandudtrækning 1-2 timer og foretages altid på stående hest. Det er altså aldrig nødvendigt at have i hesten i fuld bedøvelse for at foretage en tandudtrækning.
Det gælder også i de mest komplicerede tilfælde. Ved at bruge
det bedste udstyr og de mest moderne teknikker er risikoen for komplikationer meget lille. En times tid efter operationen er afsluttet er hesten klar til at køre hjem igen.
Formålet med en rodbehandling er behandle en rodbetændelse ved at fjerne alt rodmateriale i tanden, således af bakterierne ikke har noget sted at leve.
Rødderne på en hestetand er lange og har en ret kompliceret anatomi. Derfor er rodbehandling kun mulig i nøje udvalgte tilfælde. Vi foretager flest rodbehandlinger på unge heste, der er blevet sparket og har brækket en eller flere fortænder.
"I
"Rodbehandling af kindtænder er lidt mere omfattende. Her opnår vi de bedste resultater ved at trække tanden ud så skånsomt som muligt, rodbehandle den og sætte den ind i igen"
kindtand med rodbetændelse. Til venstre er blodkar og nerver trukket ud af tanden
Her kan vi rense rodkanalen og fjerne den beskadigede af tandroden og dermed bevare noget af tanden med en intakt rod.
Rodbehandling af kindtænder er lidt mere omfattende. Her opnår vi de bedste resultater ved at trække tanden ud så skånsomt som muligt, rodbehandle den og sætte den ind i igen.
Det lyder utroligt, men tanden har en god evne til at sætte sig fast igen. For at få succes med
Kindtand der gøres klar til at blive re-implanteret
denne behandling kræves det selvfølgelig, at tanden intakt og betændelse ikke har ødelagt tandens indre eller ydre struktur.
Næseflåd, bihulebetændelse og en dårlig tand kan være svært at se sammenhængen med. Hos heste udgør toppen af de tre bageste kindtænder bunden af bihulen. Hvis der går betændelse
i en af de tænder, vil der flyde pus enten via en fistel til munden eller op til bihulen. Herfra vil flådet dræne ud igennem den ene næsebor.
Det er kendetegnende, at flådet stinker ekstremt. Ofte kan det lugtes i hele stalden, så man er ikke i tvivl.
For at løse problemet skal den dårlige tand identificeres og opereres ud. I de fleste tilfælde ophører flådet, når tanden er ude, men i nogle tilfælde er det nødvendigt at komme ind i bihulen og rense yderligere op.
Det gøres enten via et tyndt kamera igennem næse eller ved at lave et hul i panden. I begge tilfældes foretages behandlingen på stående hest.
Hestetandklinikken er Nordeuropas største specialiserede dyrlægepraksis, der udelukkende arbejder med hestens mundhule, tænder, tandlidelser og relaterede problemer herunder lidelser i bihulesystemet.
Vores udkørende praksis, hvor der foretages almindelige tandbehandlinger, dækker Fyn, det meste af Jylland, Sjælland, Lolland/Falster, Møn.
Desuden har vi klinikker i Ringsted og Odense, hvor vi modtager henvisningspatienter fra hele landet og fra udlandet.
www.Hestetandklinikken.dk
"Hos Hestetandklinikken bruger dyrlægerne altid et kamera som supplement til spejlet, uanset om undersøgelsen laves på klinikken eller i stalden"
Nu har du fået en beskrivelse af de hyppigste undersøgelser og behandlinger vi laver på klinikken.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle tandoperationer kan og skal laves på stående hest.
Vi ser desværre af og til heste, der er blevet opereret med forældede metoder, hvor hesten har været i fuld narkose. Det forøger risikoen for komplikationer markant og sætter hesten igennem en langt mere omfattende operation end nødvendigt.
Hos Hestetandklinikken arbejder vi hver dag på at udvikle og forbedre vores behandlinger, uanset om det gælder kvaliteten af det årlige tandtjek eller udførelsen af en kompliceret behandling på klinikken.
Vi gør os også umage med at informere hesteejere om mulighederne indenfor tandbehandling, så de kan stille rigtige og rimelige krav til deres hestetandlæge.
Nicolaj Bach er uddannet dyrlæge i 2004, og har de sidste 15 år specialiseret sig i tand- og tandrelaterede sygdomme.
Han kører til heste på Fyn og i Jylland samt passer klinikken i Odense.
Udover det daglige arbejde med hestene afholder Nicolaj kurser i tandsygdomme for dyrlæger.
2022 har – på mange niveauer –været et godt år for alle os, der elsker islandske heste.
Bedst at alt slap coronaen - jo, jo, den er her desværre endnu - men den slap herhjemme det jerngreb, der satte mange aktiviteter i stå.
Med World Tölt som startskuddet i februar, kunne vi igen samles til store stævner – både som deltagere, publikum og udstillere. Vi kan atter mødes om vores fælles interesse. Til stævner, store som små, til fælles skovture og diverse andre skønne sammenkomster for hestetosser.
På topstævneniveau er der opnået mange flotte resultater. At nævne dem alle er umuligt, så vi har plukket lidt i den flotte buket af succeser.
Èn af blomsterne i buketten er stutteriet Vivildgård i Hadsten v./ ægteparret Christina Johansen og Hans-Christian Løwe.
”Dette år har været helt fantastisk”, konkluderer Christina Johansen selv. Ved Icehorse Festival 2022, viste par-
ret selv 12 heste frem, mensderes stutteri var repræsenteret med 17 heste i alt – med flotte resultater.
Ved AROS Gait Event i forsommeren kom alle Vivildgårds heste i finalen. Danmarksmesterskabet blev også en stor succes – blandt andet med en titel som Danmarksmester i T. 2 til Christina og Nori fra Vivildgård.
Både Christina Johansen og HansChristian Løwe blevudtaget til at repræsentere det danske landshold ved Nordisk Mesterskab i Finland med fire heste.
Gennem hele 2022 har ægteparrets talenthold CHC Master Class gjort det flot både nationalt og internationalt. Ved Nordisk Mesterskab deltog fem af eleverne.
Samlet klarede det danske landshold sig utrolig flot til Nordisk Mesterskab. Holdet kom hjem med ni guldmedaljer, syv sølvmedaljer og ni bronzemedaljer!
Udover egne elever har Christina og Hans-Christian også stået for arbejdet med den danske junior- og youngrytter Elite, og nu ser ægteparret frem mod et spændende verdensmesterskab i Holland i 2023.
En anden farverig blomst i succesbuketten er Anne Stine Haugen fra Stutteri Gavnholt i Silkeborg. På smukke Hæmir fra Hyldsbæk vandt Anne Stine nemlig V1 ved Norweigen Icelandic Icehorse Festival.
I Sverige var der også flotte blomster af succes ved Sweden International Horse Show i Stockholm. Her var der guld i T.1 til Dennis Hede bo Johansen på Muni fra Bendstrup, mens Julie Christiansen på Kveikur frá Stangarlæk og Maria Berg på Toppur frá Auðsholts Hjáleigu begge fik sølv på en delt andenplads.
I Island, hvor der er Landsmót hvert andet år (de år, hvor der ikke er VM),blev A-flok i 2022 vundet af Sigurður Sigurðurson på Kolskeggur frá Kjarnholtum. Han vandt B-finalen og red sig til en flot 1. plads som vinder.
Dette er blot nogle få blomster i den buket, der blev bundet i 2022. En buket, der heldigvis også rummer mange andre bemærkelsesværdige oplevelser i islandshesteverdenen.
Flotte præstationer ved klubstævner, dejlige skovture med masser skønne fællesskaber. Nye bekendtskaber, heste der er solgt og købt, ognye små føl, der er kommet til verden.
Et heste-år fyldt med de største glæder, men desværre også stor sorg.
For 2022 har, som alle andre år, også budt på farvel til nogle af vores elskede heste. Heste, der på grund af alder, ikke kunne mere, men også heste, der bukker under for sygdommen.
Mange hesteejere oplever det hvert år, og det er lige svært hver gang.
2022 blev desværre også året, hvor jeg mistede min elskede lille Klaki. Hesten, der – efter en rideulykke med efterfølgende rideangst – gav mig tryghed og mod til at genoptage mit rideliv.
Klaki kæmpede, og det gjorde dyrlægerne også, men tarmen var ikke til at redde.Lillejuleaften fikKlaki fra Bækkegården fred og rejste til hestehimmelen.
Her er han nu forenet med en masse andre skønne islandske heste, der ligesom ham selv, har efterladt et dybt savn, men også en masse uvurderligt skønne minder.
Tak for det! Britt Søby.
Januar Tilbud: Er I minimum 4 i en stald tilbyder vi 10% på alle behandlinger.
Målrettet behandling til hest og rytter Test, træning og behandling på testudstyr Præcis måling af tøjletrykket Forbedre performance
l Målrettet behandling til hest og rytter l Test, træning og behandling på testudstyr l Præcis måling af tøjletrykket l Forbedre performance
l
l Bedre balance Specielt tilrettelagte træningsprogrammer Mindske smerte hos hest og rytter Forbedre interaktionen hest og rytter imellem
l Bedre balance l Specielt tilrettelagte træningsprogrammer l Mindske smerte hos hest og rytter l Forbedre interaktionen hest og rytter imellem
EndelafjerhuskermåskeElisabeth ogFritzHaugfraderestidsombanebrydendepionererindenforavlog hestesalgiDKi70’erne.Islutningen af70’ernebesluttedeparretatrejse til det storeAmerika.
eMagasinetIslandskHestharspurgt ElisabethHaugomdenstorebeslutningomatrejsetilAmerikamed drømmenomatværepionererendnu engangforenstortsetukendtheste race”overthere”.Hvordangikdet?
I Danmark hed Elisabeth og Fritz Haugs blomstrende stutteri Skandinavisk Islandsheste Center og har haft forskellige tilholdssteder blandt andet i Fredensborg, Tikøb, Hornbæk i Nordsjælland - og i Kvorning i Jylland. Med ca. 250 heste var det et af de største stutterier i Danmark på det tidspunkt.
Længe inden den store beslutning om at forlade Danmark blev taget, var Beth, som hun kaldte sig dengang og Fritz en institution i en ny islænderverden i enorm vækst. Deres avl, hestesalg og træning var omsiggribende - og de fleste islænderfolk på daværende tidspunkt havde nok enten hørt om dem eller haft direkte eller indirekte kontakt med dem, da de havde boet mange forskellige steder i Danmark.
-70’erne var en forrygende tid, hvor alt kunne lade sig gøre. Vi ”red” på en ustoppelig succes herhjemme og fik blod på tanden med hensyn til at ekspandere vores hesteforetagende.
Året var nu 1978 og Elisabeth var 36. Ægteparret Elisabeth og Fritz Haug talte meget om det forjættede land over middagsbordet og dets enorme muligheder. Hvis man kunne ekspandere hestemarkedet i USA, ville dette eventyr nå nye højder, vurderede, parret, husker Elisabeth tilbage. Verdenskortet over Nordamerika blev
foldet ud på bordet og der blev lagt livsvigtige planer for et helt nyt og spændene liv på et andet kontinent.
Elisabeth Haug fortæller her om tiden, hvor ægteparret håbede på at indtage det amerikanske marked. Det gik ikke helt sådan, men det var stadig et stort eventyr.
Mulighederne blev igen drøftet, og Californien nøje udvalgt som det sted, der siden skulle transformere hele familiens liv fremover til i dag.
Ægteparret købte en hesteranch i Paso Robles, Central Coast i Californien og det var her det store eventyr skulle realiseres.
-Vi blev rimelig hurtigt enige om, at der måtte være store muligheder for at udbrede kendskabet til de populære islandske heste i mulighedernes Amerika.
Det var i hvert fald sådan vi tænkte - måske lidt naivt, husker Elisabeth Haug tilbage og fortæller, det egentlig var igennem hendes mand Fritz at hun kom ind i islænderverdenen, da det var ham og Bert Jønsson som var involveret i hesteimport og salg. Fritz importerede allerførst- før nogen anden -en 10-20 hopper sammen med hans svoger Lars Kruse. Samarbejdet ophørte, da han blev skilt fra Lars' søster, fortæller Elisabeth.
Tilbage til tiden før afrejse til Amerika. Først skulle parret nemlig lige af med lidt over 250 heste som skulle sælges inden den store rejse over Atlanten. Nogle var danskavlede, andre importeret fra Island.
Fritz Haug rejste meget ofte til Island for at købe heste ind, og det rygtedes hurtigt, at det var igennem Fritz man skulle gå, hvis man gerne ville handle islandsk hest. Der var en form for uskreven aftale, at man gik igennem Fritz i starten af 70’erne. Poul Erik Jensen er blandt andre en ud af rigtig mange prominente som etablerede et samarbejde med Fritz.
Det var fx utrolig vigtigt, at man ikke bare kom til Island for at købe en hest, men forstod hele set-up’et omkring handel af hest. For umiddelbart var der masser af avl, men sjældent en masse til salg deroppe, fortæller Elisabeth.
-Man kunne ikke bare sige, at man ville købe en hest, for sådan foregik det slet ikke. Det var nemlig ikke rigtig okay at sælge heste dengang.
Elisabeth er sikker på, at det handlede om mentaliteten, hvor islændingene var meget mere bevidste om deres renomme, hvem man solgte til og ikke mindst,hvad naboer måske kunne tænke.
Hun husker især, hvordan tyskerne fx slet ikke forstod den kultur, der var omkring handel af heste dengang. Tyskerne betalte mange flere penge. De havde også egne tolke med, men forstod ingenting -og forstod slet ikke islændinge, griner hun.
Det var en anden tid. Hun husker blandt andet, hvordan der altid holdt en brandbil, når de fik heste ned fra Island, for der gik stort set altid ild i motoren på flyet. Det var bare sådan tiden var, husker Elsabeth tilbage.
-Fritz min ex-mand havde en god evne til at forstå islændinge, og det var måske også noget af grunden til vores succes som avlere dengang. Hans bedsteforældre var fra Nordnorge, så han forstod islændingenes mentalitet og kultur, når vi fx var oppe for at købe heste ind til stutteriet.
Elisabeth husker, hvordan man ofte sad i flere timer først og snakkede og fik kaffe og kagemed utrolig meget frem og tilbage,og derefter blev dagevis ofte brugt på at se samtlige heste under rytter, som igen aldrig direkte var til salg. Ofte var der måske nogle, der kendte nogle som måske havde en til salg, men handel af heste som vi kender det i dag, var ikke en del af den islandske kultur på det tidspunkt.
Haugs danske stutteri og avl bestod således af mange forskellige hestelinjer, og de valgte, som tidligere nævnt, et mix af godt kårede linjer fra Island og Danmark til at være grundstammen i det nye land.
-Vi startede med et ret fint avlsmateriale, da jeg havde valgt hestene ud fra deres sind, men dengang var der
ikke mange kårede heste. Det foregik sådan at nogle individer blev udvalgt og kunne stilles til kåring. Det var selvsagt en stor ære at blive udvalgt til landsstævnet.
-Vi solgte virkelig mange heste især til Tyskland, og valgte at tage 5-6 hingste med, hvoraf nogle allerede var kårede, men som vi mente ville passe godt ind i vores avlsprogram.
Lejede en DC6 til at flyve hestene over Atlanten
Elisabeth og Fritz lejede en DC6 til at transportere alle hestene samt møbler til Californien.
-Jeg husker stadig tydeligt, hvordan hestene bare blev gennet ind i flyveren uden at være bundet eller noget. De blev bare jaget ind i flyveren og stod frit. Det var ret vildt. Der kunne være i alt 45 heste.
Det var ikke just ”a walk in the park” at indtage det amerikanske marked, husker Elisabeth tilbage på den første tid i Amerika.Det viste sig at være meget sværere at sælge heste der. Det var virkelig hårdt -og der skulle virkelig tænkes i nye baner, for at
finde andre måder at få promoveret racen på.
-Det var nok det, man kalder en brat opvågning, men det kan også være sundt, da man tvinges til at tænke i nye baner.
Mange amerikanere har en lang tradition for Quarterheste og der var stort set ikke andet end Quarterheste som rideheste dengang, fortæller Elisabeth. Der er - eller var - rigtig mange penge i Quarterheste, så det var der AL opmærksomheden var.
-Det gode var, at jeg jo på den måde kunne lære om en helt anden hesterace, og på den måde bruge den viden om Quarterheste til at forstå styrker og svagheder ved begge hesteracer.Quarterheste har fx en utrolig stærk lænd, hvor den islandske hest mere er avlet til at være fleksible og kunne få bagbenene ind under sig.
Elisabeth mindes, hvordan de fleste bare syntes de var små ponyer og langt fra var begejstrede.
-Vi var nok også meget naive, da vi forventede at alt ville være som i DK, men det var det jo slet ikke. Det er jo et helt andet samfund. Men så stod vi der med alle de her heste, vi havde
fløjet herover, så vi var bare nødt til at gøre noget, og prøve at finde et publikum til de heste.
Elisabeth gav ikke op, men besluttede sig for at forsøge at skabe så meget PR som overhovedet muligt ved at deltage i diverse parader, blandt andet Rose Parade, opvisninger og Team Penning med kvæg. Hun husker især hvordan de unge grinede, mens de ældre blev sure, fordi de havde trænet og trænet for blot at blive slået af de islandske heste, griner Elisabeth.
Hun deltog også i langdistance på islandske heste, som de klarede overraskende godt, udover at hun forfattede et hav af artikler og nyhedsbreve som hun sendte ind til de amerikanske hestebladene i en lind strøm for at få opmærksomhed. Dengang var der langt flere hestemagasiner end i dag.
På et senere tidspunkt havde Elisabeth hele sin kæmpe flok på nu 150 islandske heste gående ude på Highway 101 ca. 45 miles nord fra Santa Barbara ved LA,som velsagtens er en af de allermest populære veje i hele USA. Det var nok den bedste PR overhovedet, for alle lagde mærke til dem og spurgte ind til dem, erindrer Elisabeth.
Der kom omsider en lille kundeskare af folk, husker hun tilbage og fortæller, at hun fik lavet et website som hun kunne sælge heste fra, men de blev stadig nødt til at gøre mere, da de ikke havde ret mange penge.
-Jeg fandt dog et lille klientel af mennesker, der faktisk var interesserede i dem. De kom og købte heste med og nød hyggesamværet med hesten.
-Jeg husker stadig tydeligt, da vi endelig fik solgt tre heste til New York. Vi havde ikke en rød reje, før vi fik penge for dem. Set tilbage, så tror jeg ikke det skader, at man har vanskeligheder, og det fik os virkelig til at tænke ud af boksen, erkender hun.
Med den viden jeg har i dag ville jeg selvfølgelig nok havde gjort noget anderledes. Jeg er ikke så naiv i dag, men jeg fortryder bestemt ikke noget, fortæller Elisabeth.
-Alt, der ikke var morsomt har ført til noget, der var mere morsomt.
Udover, Frits og Elisabeth, har flere både islændinge og tyskere siden forsøgt at indtage det amerikanske marked uden held. I dag fire årtier efter har den amerikanske islandsheste forening United States Icelandic Horse congress (USIHC) kun ca. 800 medlemmer og 6647 registrerede islandske heste med under 50 føl registrerede føl om året. Den islandske hest kom aldrig til at indtage det amerikanske marked, som i forvejen har mange gangartsheste.
Vi skylder Island alt for den islandske hest
Elisabeth er stadig meget betaget af den islandske kultur i dag. De er et særligt stolt folkefærd som altid har været i stand til at tage ansvar for sig selv, pointerer hun. Det er ikke mange årtier siden man bare kunne gå helt hen til ”farlige” turistattraktioner uden sikkerhedshegn eller noget. Det kan man ikke i dag.
Hun tror samtidig også, at en af de ting, der har gjort at den renracede islandske hest ikke er ødelagt ligesom mange andre hesteracer, er at de har en så fantastisk stærk kultur. Måden man holder heste på, er hel enkel og
fornuftig - og egentlig meget den samme. Det er lige meget om man er et verdenskendt islandsk stutteri eller ej - samtidig med at de er ekstremt sofistikerede og kunstneriske, pointerer Elisabeth.
-For mig, er det,der gør den islandske hest så speciel dens super sind, dens styrke, og dens letbenede, smidige, sikre måde at bevæge sig på. Gangarterne er selvfølgelig vigtige, men de er et direkte resultat af det andet jeg har nævnt.
Der er ingen tvivl om, at sindet er det vigtigste og ligemeget vor god en hest er på andre måder, og ligemeget, hvor fristende, det kan være, bør man ikke avle på den, hvis dens sindet er mindre godt.
Elisabeth er slet ikke i tvivl om, at vi skylder islændingene æren for, at vi har den islandske hest som vi har i dag. Folk har i 1000 år valgt de heste ud. Ikke ret mange andre hesteracer er så gamle. Andre heste kunne godt have brug for den islandske hest til avlsforbedring, men den islandske hest behøver ikke andre racer takket være århundreders målrettet udvælgelse og avl -og også slagtning af de heste, som ikke var gode nok, pointerer Elisabeth.
Gunnar Bjarnason var fætter til ”vores” Gunnar Joensson, der som bekendt var medstifter af Dansk Islandhesteforening sammen Fritz Haug, der var første næstformand i foreningen.
Gunnar Bjarnasson var nok en af de vigtigste personer i den islandske hests historie i det 20. århundrede og var således nøgleperson i promoveringen af den islandske hest i Europa og Nordamerika. Han var hoved hesteavlskonsulent for Island i årene 1940-1961og studerede til agronom på landbohøjskolen. Han var også en af grundlæggerne af det islandske rideforbund og senere FEIF. Ifølge Elisabeth, kan vi helt klart blandt andre takke ham for, hvor populær den islandske hest er er blevet.
I dag i 2022 er det 20 år siden at Elisabeth Haug solgte sin sidste islandske hest. Hun savner ikke hestene, da hun har udlevet sine drømme.
Ingen af hendes børn deler hendes interesse for heste på samme måde. Nu fotograferer Elisabeth og afholder foto workshops- samtidig med at hun rejser til Island flere gange om året.
Hun har blandt andet udgivet bogen ”Living your Dream” plus flere bøger som kan købes på Amazon.
I dag bor Elisabeth og hendes voksne børn og børnebørn alle i Californien.
Det første tilfælde af den sjældne neurologiske lidelse cerebellarabiotrofi er fundet hos islandske heste i Danmark, her et islandsk føl på 8,5 mdr.
Lidelsen er kendt hos andre hesteracer blandt andre arabere, Gotlandsponyer og fjordheste mfl.. Hos araber-heste har man identificeret en arvelig genetisk mutation, som også er fundet hos enkelte andre racer, som er krydset med arabere.
I tilfældet hos den islandske hest, blev denne mutation imidlertid ikke påvist, hvilket dog ikke er mærkeligt, da det er en anden race. Det er første gang at man ser denne sjældne lidelse hos islandske heste, og danske forskere har nu sat sig for at finde den formodede genetiske defekt.
“Vi forventer at tilstanden også er arvelig hos islændere, men skal undersøge flere tilfælde for at bekræfte dette”, siger dyrlæge og professor Jørgen S. Agerholm fra KU.
Cerebellarabiotrofi er en medfødt lidelse, der angriber hestens lillehjerne (cerebellum), hvorved hesten i løbet af dens første levetid begynder at udvise karakteristiske symptomer, såsom ukoordinerede bevægelser og massiv hovedrysten.
Heste med denne tilstand bliver aldrig anvendelige som rideheste og prognosen er generelt meget dårlig,og fører oftest til aflivning grundet risiko for selvtraumer, men også fordi de kan være farlige at håndtere på grund af de ukoordinerede bevægelser. Der er udviklet en valideret genetisk DNA PCR-test til påvisning af sygdommen hos arabere.
Et 8.5 mdr islænderføl stod pludselig med hovedrysten,slingerhed og stiv gang hos ejer, og dyrlægen blev straks tilkaldt. Det var praktiserende dyrlæge Marie Raundahl som hurtigt fik mistanke om at hesten stod med en helt særlig neurologisk udfordring.
Det stod hurtigt klart at føllets tilstand var alvorlig, og det blev derfor henvist til Universitetshospitalet i Taastrup til videre neurologisk udredning.
Alle blodprøver viste dog værdier indenfor normalen. Hoppeføllet havde indtil symptomerne opstod virket helt normal, ifølge ejerne. Det er dog ofte vanskeligt for hesteejere at vide med sikkerhed, hvornår evt. symptomer præcist opstår,hvis heste går i løsdrift. Det kan derfor ikke helt udelukkes at symptomer kan have vist sig gradvist, før de blev markante, ifølge forskerne.
Den neurologiske undersøgelse indebar at føllet blev opfordret til at bevæge sig, så forskerne kunne bedømme adfærd og bevægemønster nærmere. Her observerede de at føllet udviste abnorme skridt (hypermetri) på alle fire ben både under skridt, tølt og trav. Føllet havde også nedsat ”menace”-respons, hvor man afprøver en truende kastebevægelse rettet mod hestens øjne.
Meget få føl kommer sig eller bliver funktionsdygtige rideheste, som nævnt ovenfor. Føllet var negativ i den gentest, der er udviklet til arabiske heste. Dette overraskede dog ikke forskerne, da islandske heste har været holdt isoleret i århundreder og derfor ikke har noget nært genetisk slægtskab med araberhesten. Dette betyder, at der sandsynligvis er tale om en anden mutation defekt end hos islandske heste.
Forskerne opfordrer alle dyrlæger og hesteejere til at få udredt islændere ved mistanke om cerebellarabiotrofi hos føl og plage, så genetik og arvegang for denne sygdom kan fastlægges. Takket være dyrlæge Marie Raundahls indsats sammen med ejernes velvillighed med hensyn til at bidrage til videre forskning, kan vi i dag få flere svar på denne sjældne lidelse.
Symptomer: De indledende symptomer som oftest ses før 6 måneders alderen er blandt andet kraftig vertikal
hovedrysten. De starter som oftest fra 6 uger til 4 måneders alderen med pludselig hypermetri (store overdrevne skridt). Ofte står føllet med bredbaset positur på forben.
Lidelsen skyldes en defekt i lillehjernen (cerebellum)som er karakteriseret ved tab af Purkinje-celler, som er en bestemt type neuron i hjernevævet. Lillehjernens funktion er netop at koordinere bevægelser. Hovedrysten forstærkes ved aktivitet. Desuden er der ofte nedsat eller manglende blinke refleks.
Den fulde videnskabelige artikel kan læses via dette link, hvor der også er videooptagelser af føllet .
Moderneteknologihjælpermed atkonstaterehalthedhosislandske heste-sværestiskridtogtölt
Halthed rammer alle hesteracer – også den islandske hest, og når det sker, så er det nødvendigt med et dyrlægebesøg. Her kan det være en udfordring at finde årsagen til haltheden, da der mangler grundlæggende viden om, hvordan islandske heste bevæger sig i forskellige gangarter.
Derfor har Jordbrugets Forskningsfond, som Agria bidrager til, tildelt midler til et forskningsprojekt, hvor Marie Rhodin og hendes team har udviklet metoder til lettere at opdage halthed hos de islandske heste i forskellige gangarter.
Marie Rhodin undersøger en af islænderne i undersøgelsen
”Kort fortalt har undersøgelsen dannet grundlag for, at vi kan forstå, hvordan den raske islandske hest bevæger sig i forskellige gangarter, og hvordan de ændrer deres bevægelsesmønster, når de bliver halte.
Vi har opdaget, at nogle af de variabler, der bruges til halthedsvurdering i trav, ikke kan bruges i tölt”, siger Marie Rhodin, dyrlæge og forsker ved SLU.
Der er omkring 30.000 islandske heste i Sverige, hvilket betyder, at racen ender på en tredjeplads over mest populære hesteracer.
”De islandske hestes unikke gangarter gør dem meget populære, men netop disse gangarter er også en svaghed, hvis de bliver halte, da vi dyrlæger har svært ved at vurdere haltheden”, siger Marie.
Formålet med studiet var at undersøge, hvordan raske islandske heste bevæger sig i forskellige gangarter. Ud fra det skulle der udvikles metoder til automatisk at kunne klassificere gangarterne ved objektiv bevægelses analyse og til sidst undersøges, hvordan de ændrer deres bevægelsesmønster, når de bliver halte.
I første del af undersøgelsen deltog 44 islandske heste. Hestenes bevægelsesmønster blev registreret ved hjælp af tretten IMU-sensorer* i skridt, trav, tölt, galop og for nogle heste også pas. Holdet udviklede algoritmer til at identificere hovens placering på baggrund af data fra IMU-sensorer sat på hestenes ben.
Der blev også foretaget avanceret dataanalyse med hjælp fra kunstig intelligens, som gjorde det muligt automatisk at klassificere de forskellige gangarter med 98,9% sikkerhed udelukkende ud fra IMU-dataen.
Hos 24 heste undersøgte man ligeledes hovedets, krydsets og mankens bevægelse i relation til hovenes placering i jorden i både skridt, trav, tölt og pas. Hovedet og krydset bevæges op og ned to gange i løbet af en skridtcyklus i alle gangarter, og
asymmetri i dette bevægelsesmønster bruges i dag til at opdage halthed i traven.
Hovedets og krydsets laveste position indtræffer for næsten alle gangarter midt i belastningsfasen, hvor for- og bagbenene bærer mest vægt kun undtaget af skridt.
De islandske heste havde en højere skridtfrekvens og et meget mindre bevægelsesområde for hoved og kryds i trav, når der sammenlignes med varmblodede eller iberiske rideheste. Dette kan være en medvirkende årsag til, at det er sværere at vurdere halthed hos den islandske hest.
I et yderligere studie blev det undersøgt, hvordan de islandske heste ændrer deres bevægelsesmønstre, når de er halte. Bevægelsesmønstrene for 11 forbens- og bagbenshalte heste blev registreret med IMU-sensorer i skridt, trav og tölt.
”I skridt og trav havde hestene en asymmetrisk hovedbevægelse ved
forbenshalthed, men ikke i tölt. I tölten derimod var det krydset der bevægede sig asymmetrisk, hvilket var et uventet resultat. Ved halthed i bagbenet var det krydset, der bevægede sig asymmetrisk i trav og tölt, men ikke i skridt. I skridten var der derimod en asymmetrisk hovedbevægelse ved bagbenshalthed, hvilket også var meget overraskende”, fortæller Marie Rhodin.
Blandt en lille procentdel af hestene blev der foretaget en halthedsundersøgelse, og bevægelsesanalyserne fungerede perfekt. Yderligere bearbejdning af data er påkrævet for at finde flere variabler, der kan detektere for- og bagbenshalthed i tölt og skridt.
Den nyerhvervede viden og måleteknologi kan også bruges til at kvantificere gangartsegenskaber i genetiske studier og i avlsarbejde.
*IMU står for Inertial Measurement Unit. En IMU-sensor er en kombination af et accelerometer og en gyroskopsensor. Det bruges til at detektere
bevægelse og måle intensiteten af bevægelse i form af acceleration og rotationshastigheder.
Læs hele forskningsrapporten (på svensk).
"Den nyerhvervede viden og måle teknologi kan også bruges til at kvantificere gangartsegenskaber i genetiske studier og i avlsarbejde"LÆS HER
NårdenprofessionellerytterTania HøjvangJensenbliverspurgt,hvad detmestbemærkelsesværdigeer for hendes 2022,kommer svaret prompte:
-At Glúmur overlevede.
17. marts blev Tanias absolutte top-hest, den 15-årige vallak Glúmur, indlagt på KVL (Den Kongelige Veterinær og Landboskole) med tarmbetændelse.
-De fleste heste overlever ikke, så der var ikke mange chancer. Men Glúmur var indlagt i syv dage, og han overlevede!
-Jeg siger ikke, han er den eneste, men jeg kender ikke til andre heste, der har overlevet, så det er et lille, eller faktisk et stort, mirakel.
-Glúmur var nærmest et skelet, da vi hentede ham. Han havde jo ikke spist i en uge. På KVL mente de, jeg godt kunne gå i gang med ham – lige så stille – efter tre uger.
-Jeg var ligeglad med, hvor lang tid det skulle tage. Bare hesten overlevede. Jeg kunne se den der ligegyldighed, heste får i øjnene, når de lukker ned.
-Men da han kom hjem,og hans gamle ven Solon skreg, da den så ham, kom der liv i Glúmurs øjne.
Tania Højvang Jensen griner ved tanken om sin gamle pensionerede pashest Solon, som hun blandt meget andet har vundet to verdensmesterskaber og to nordiske mesterskaber på. 28-årige Solon er i dag Glúmurs bedste ven – og omvendt.
-Efter tre uger kunne jeg langsomt begynde at ride Glúmur igen. Ret hurtigt fik han den der attitude ”skal jeg bare gå ti minutter”.
-Han er jo en hest, der er vant til at blive brugt, så han begyndte hurtigt at kede sig.
Tania toghesten med op til Bo Hansen på stutteri Katulabo i Hundested, hvor der er pas-spor.
-Glúmur blev SÅ glad, da han endelig fik lov til at løbe, fortæller Tania Højvang Jensen.
Ved DM i Herning i juli 2022 - fire måneder efter indlæggelsen på KVL - vandt Glúmur og Tania sølv i speedpas.
Ved Nordisk Mesterskab i Finland i august tog ekvipagen sølv i både speedpas og 250 meter pas.
Glúmur, der tidligere var ejet af Jørgen Svendsen, kom ind i Tanias liv på en ganske særlig måde. En dag kom hendes mand, beslagsmed Torben Jensen, hjem med Jørgen Svendsens trailer på bilen. Jørgen og hans kone Tine Terkildsen havde skiftet nogle møbler ud og tilbudt, at Tania og Torben kunne overtage de gamle møbler.
-Jeg ved ikke, om det er noget. Kan du ikke lige komme med ud og kigge på dem? spurgte Torben. Det kunne Tania godt, men da traileren blev åbnet, var der ikke skyggen af møbler i den. Der stod drømmehesten Glúmur nemlig.
Tania griner.
-Det var i juni 2021, så jeg har jo ikke haft ham så længe. Det er også først nu, jeg virkelig kan begynde at kunne udvikle på det overskud,Glúmur har.
Indtil nu har han bare løbet på sit helt rå talent.
Tania Højvang Jensen tænker lidt, inden hun fortsætter:
-Selvfølgelig rider jeg konkurrencer for at vinde. Jeg er meget beæret, når jeg får en plads på landsholdet og stolt af vores sølvmedaljer ved DM og NM i 2022.
-Men udover det var turen til nordisk i Finland meget lærerigt i forhold til at lære Glúmur at kende under lange rejser. Hvordan skal vi træne, hvordan spiser og drikker hesten undervejs. Og jeg skal også lære hesten at kende mentalt.
Målet for Tania og Glúmur er nemlig VM 2023 i Holland.
De islandske heste er en fælles interesse for hele familien. Udover at sko hestene, så de er top konkurrenceklar, er Torben også på mange andre niveauer en uvurderlig støtte for Tania. -Han er jo altid med, og da vi var i Finland til Nordisk, passede Torbens mor pigerne. Så hestesporten involverer hele familien.
Pigerne” er Frigg på 14 og Vigdis på syv, der begge rider. I 2022 tog Frigg Worm Jensen sølv ved DM på hingsten Hápunktur fra Nord.
En anden stor ting for Tania Højvang Jensen i 2022 er, at hingsten Barónfra Limfjorden er flyttet ind i stalden.
Hingsten var tidligere ejet af Michael Høj Lomborg, der købte hesten som føl for at få en god ridehest.
Barón blev tilredet af Tryggvi Björnsson, der på det tidspunkt trænede heste på Guldsmedegården.
Tryggvi mente, det ville være synd at kastrere hingsten og red den til kåring som 5-års, hvor den fik 8,46.
Senere blev Barón den højest kårede danskavlede 7-års hingst.
-Det var også en hest, Torben fandt til mig. I dag er Barón 8 år og skal være kronprins for Glúmur, så der er en til at tage over efter ham. -I mellemtiden skal han naturligvis ud og vises frem på banerne og bedække hopper.
Hestesport er dyrt og tidskrævende. Når Tania Højvang Jensen ikke rider stævner, skal både hun og hendes mand tjene penge.
En tredje stor ting i hestefamiliens liv er, at de 1. december flyttede fra Fredensborg til Tikøb.
-Faktisk som naboer til Guldsmedegården, forklarer Tania.
Flytningen markerer et ny kapitel for hestefamilien. Hvor de tidligere havde pensionærer, koncentrerer de sig nu om træning, konkurrencer, clinics og foredrag.
-Nu har vi de perfekte rammer med stald, stor udendørs ridebane og fedt ridehus. Stedet er virkelig flot renoveret for 20 år siden i materialer af god kvalitet, så det var lige til at flytte ind i, fortæller Tania ivrigt.
-Her er funktionelt og samtidig hyggeligt. Det bærer præg af at været et familiested med dejlige børneværelser. Gården er simpelthen som skabt til et familieliv for hestefolk. -Der er også foredragslokale og smedeværksted til Torben, hvor der
er plads til, at folk kan komme med deres heste. Tania elsker at holde clinics og undervise. - Og det er for ryttere på alle niveauer.
14 dage efter vi var flyttet ind holdt jeg en vinter-clinic. Den var virkelig godt besøgt.
Selvom jeg viser øvelserne på Glúmur og Barón, der er heste i verdensklasse, er det øvelser, alle ryttere kan bruge.
-Der kommer også clinics, hvor folk kan tage egne heste med, lover Tania Højvang Jensen.
-Og alle er velkomne, lyder det fra toprytteren og hendes familie fra ”TJ Træning og Beslagsmed”.
DyrlægeAnnRefstrupStrøm: Værobservantmedhestensøjne Hestensøjneeranatomiskdisponeredeforfremmedlegemerognår dupludseligopdageratdinheststår medpusiøjet,løbeøjeellerhævede øjenomgivelser,erderaldrignogen vejudenomdyrlægen,ifølgeAnn RefstrupStrøm.Hunpåpegeratheste medøjensymptomersomudgangspunktaltidbørtilsesakut.
Hestens øjne er anatomisk disponerede for fremmedlegemer, og det kan være utrolig vanskeligt for hesteejere og selv dyrlæger at vurdere på stående fod om et løbeøje er alvorligt og fx kræver grundig udredning på klinik. Det er vanskeligt at uddybe hestens øjensygdomme i en enkelt artikel, da emnet er yderst komplekst og omfattende, erkender Ann R. Strøm. Hun vil derfor hellere nævne en række af de mest hyppige øjenproblemer som hesteejere kan komme ud for i dagligdagen.
Ann R. Strøm er den eneste internationale øjenspecialist (diplomate) i DK, og hun ser rigtig mange øjenlidelser hos heste, som både er racemæssigt disponerede og betinget af det miljø hesten går i. Ann R. Strøm har stor forståelse for, at det kan være utrolig frustrerende for hesteejeren, at dyrlæ-
gen altid bør undersøge øjet hurtigst muligt. Det er der imidlertid en helt særlig grund til. Det får du en forklaring på i det følgende.
Kært barn..
…har mange navne og begreberne regnbuehindebetændelse, uveitis, tilbagevendende uveitis (ERU, equine recurrent uveitis) og måneblindhed kan være forvirrende, idet de anvendes i flæng. Uveitis er en akut betændelsesmæssig tilstand i blandt andet den del af øjet, som kaldes uvea, altså regnbuehinden.
Den hyppigste årsag til uveitis er en immunmedieret lidelse, også kaldet tilbagevendende uveitis (ERU). Det er en kronisk smertefuld tilstand, som kan medføre blindhed. Denne kroniske tilstand kaldes også meget tit for måneblindhed, forklarer Ann.
”Desværre forholder det sig sådan, at øjensymptomer kan være meget uspecifikke, og derfor kan man ikke udelukke alvorlig sygdom før øjet er blevet undersøgt ordentligt. Det er årsagen til, at det altid anbefales at få dyrlægen ud, hvis der er det mindste unormalt ved øjet. Når vi taler om irriterede øjne og heste, så er det altid akut”.
Ann erfarer, at en række fællestræk for de indledende patienter, hun ser, ofte starter med snigende løbeøjne. Dyrlægen har muligvis behandlet hesten med antiinflammatorisk medicin.
Nogle gange er det bare et enkelt øje der løber, andre gange er det begge. Det kan være klar væske, som løber fra øjet og/eller pus. De kan også ofte klø sig rundt om øjet og nogle gange bliver hesten også lysfølsom, hvilket er en af de ting, man kan kigge efter, fx hvis man trækker hesten fra stalden og ud i det fri. Der kan også være røde slimhinder eller et blåligt skær inde i hornhinden, men det er ikke altid noget man kan se med det blotte øje som hesteejer, pointerer Ann.
Hesteøje med klart sekret i øjen kanten(”løbeøje”).Noterati hestenspupilsesisærøverstoppe detsåkaldet”druelegeme”(corpora nigra)somerennormaldelaf hestenspupil.
Tilstoppet tårekanal og øjenbetændelse kan vise sig at være alvorlig sygdom
Står hesten med et løbeøje, er det ganske korrekt, at det kan skyldes en relativt harmløs tilstand som for eksempel tilstoppet tårekanal eller irritation fra noget i miljøet, herunder støv eller fluer mv., påpeger Ann.
I den indvendige øjenkrog findes åbningerne til tårekanalen, som er forbundet til næsehulen. Tårekanalen har den funktion at føre væske væk fra øjet, og der kan være flere forskellige årsager til, at de pludselig har nedsat funktion. Selve tårekirtlerne sidder bag ved øjet og i det tredje øjenlåg, og er der noget, der irriterer øjet, kan der produceres mere tårevæske, så det der irriterer skylles ud med tårerne.
”Det tricky er, at mange øjensygdomme og symptomer manifesterer sig helt ens. Jeg oplever tit hesteejere tror, at løbeøjne kan skyldes pollenallergi eller fluer. Det er det også i nogle tilfælde, men da andre mere alvorlige sygdomme kan have samme symptomer, bør disse udelukkes.
Det er ikke sjældent at Ann oplever, at heste i behandling for overfladisk øjenbetændelse, i realiteten står med regnbuehindebetændelse, som kræver en helt anden behandling. Regnbuehindebetændelse hos heste er langt mere hyppigt forekommende end de fleste ejere nok ved. Det skal altid udelukkes før alt andet, da det kan udvikle sig meget alvorligt ubehandlet.”
Når jeg påpeger, at øjne er akut og kræver omgående dyrlæge, så er det for at være sikker på at en behandling kan iværksættes hurtigt, hvis det er en alvorlig øjensygdom, siger Ann og gentager igen, at hun ser alvorlige øjensygdomme hos heste langt oftere end hvad mange hesteejere nok er klar over.
”Mange ejere har nok slet ikke regnbuehindebetændelse på radaren som en mulig årsag til et irriteret øje, så det er værd at få gentaget det budskab.”
Ann forklarer også, at man som hesteejer kan lære at kigge på hesten forfra for at vurdere om hesten evt. er smertepåvirket, for så vil de øverste øjenlågsvipper hælde let nedad i stedet for at stå vandret ud. Pupilstørrelsen vil ofte være mindre i starten (end den modsatte pupil), men kan dog blive større sidenhen, hvis øjentrykket stiger. Hvis hesten misser med øjet, når den kommer i skarpt lys er det også et tegn på et potentielt alvorligt øjenproblem.
”Nogle heste har en tendens til at blive forskrækkede, hvis man kommer bagfra, og de ikke kan se en ordentligt. Andre begynder måske pludselig at udvise nervøsitet, og det er også en af de ting, man kan holde øje med som hesteejer,” anbefaler Ann.
noget i miljøet. Det kan opstå ved at øjenlåget sidder fast i håndtaget af foderspanden – eller ved at de gnider sig op ad noget skarpt etc.
På trods af, at det kan se ret voldsomt ud, er øjenlågslacerationer, som de kaldes på fagsprog, oftest skader, som er relativt ligetil at få syet sammen igen. Det er meget vigtigt for øjets funktion, så hesten kan lukke sit øje. Hvis der går for længe, før dyrlægen kommer ud, kan man risikere skader på hornhinden som følge af at øjet ikke kan lukke til. Ofte kan selv en grim øjenlågsskade syes sammen således at hesten kan bevare et funktionelt og smertefrit øje.
Hest med smerter i det ene øje. Noter hvordan de øverste øjenvippehårhængernedadpåøjettil venstre i billedet
Hvorfor øjenlågsskader, som følge af et traume, er så almindelige som de er, skyldes alene hestens anatomi med udestående øjne omkranset af knogle, forklarer Ann. Heste har udestående øjne, hvilket gør dem mere disponerede for traumer. Nogle gange kan øjenlågene bare hænge i en tynd tråd, hvis hesten har revet sig på øjenlåget og siddet fast i
Hestmedbetydeligøjenlågsskade. Selvskaderdersermegetgrimme udkansomregelsyessammen så hesten kan leve videre med et funktioneltøje.Øjenlågsskaderkan blødeendelpga.dererenrigelig karforsyningtilområdet.
Alle de førnævnte symptomer hesteejerne kan observere, som fx løbeøjne, kan også gøre sig gældende for hornhindelidelser, hvilket naturligvis kan gøre forvirringen større, erkender Ann. Symptomer indbefatter rødme, smerte og flåd fra øjet samt kløen og missen med øjnene.
”Det første, du observerer, er måske et sammenlukket øje og flåd,” siger Ann, og tilføjer at hornhinden gennemsnitligt er under 1 mm tyk, så man kan let forestille sig, hvor lidt der egentlig skal til, før man risikerer at stå med en alvorlig skade. ”Det vigtigste er at prøve at finde grunden til såret eller infektionen, men det kan ofte være rigtig svært,” pointerer Ann.
kan komme udefra via et traume, fremmedlegeme eller infektion med fx bakterier eller svamp. Der kan også være et indadkrængende øjenlåg, som generer. Hesten har måske fået en ridse på hornhinden, som derefter er blevet inficeret – eller den kan have fået et græsstrå i øjet, ligesom fluer kan have overført bakterier. Ved mistanke om hornhindesår undersøges hesten af dyrlæge med oftalmoskop (øjenlampe) og farvning (fluorescein) af hornhinden.
Der kan ofte ses både en cirkulær gul ring på hornhinden og ødem på hornhinden samt celleinfiltration og kar-indvækst, som kan strække sig langt ind på hornhinden hele vejen rundt. I forreste øjenkammer kan der findes røde og hvide blodceller og proteinudfældning, og pupillen er ofte trukket helt sammen. En ubehandlet eller underbehandlet hornhindeskade kan medføre arvævsdannelse i hornhinden og medføre en betændelsesreaktion i øjet med tab af syn.
Behandling:Alment med smertestillende (NSAID), evt. atropin (også smertestillende og pupiludvidende), antibiotika eller svampemiddel alt efter infektion. Desuden kan man også i nogle tilfælde bruge andre behandlingsprincipper fx. serum. Ofte er man nødt til at lægge et øjenkateter, fordi de skal have øjendråber mange gange om dagen. Et øjenkateter er en slange, der lægges under øjenlåget og føres igennem manen, så medicin kan gives ind i øjet uden at vi skal hen og røre øjet.
Regnbuehindebetændelse og ERU (recurrent uveitis)
Der findes den akutte form og den tilbagevendende uveitis hos heste. Regnbuehindebetændelse eller uveitis i det akutte stadie er en betændelsestilstand i den del af øjet, som kaldes uvea (regnbuehinden).
Tilstanden forekommer hos alle racer og aldre, og den akutte regnbuehindebetændelse kan skyldes alt fra systemiske tilstande over infektioner til øjentraumer.
Nogle heste står (blot) med løbeøjne, mens andre kan være meget smertepåvirkede og stå med sammenknebne og sammenklistrede øjne. Symptomerne forekommer ofte kun i ét øje.
Der er udover smerter også lysskyhed og rødme. Hornhinden kan se uklar og grålig og undertiden også blålig ud. Der kan være også indvækst af blodkar i hornhinden. Så længe man får behandlet regnbuehindebetændelse tidligt, er der en god prognose. Dog kan prognosen på sigt variere med ERU.
Hesteøje med infektion i hornhinden.Noterdengulligemisfarvningi deleafhornhindenoggenereltmisfarvningihornhindenpga.blandt andetødemoginfektion.Noter derudoveratslimhindenerrødog dererpuslignendesekretfraøjet.
til regnbuehindebetændelse hos heste er imidlertid den tilbagevendende form, som førnævnt tilbagevendende uveitis (ERU), som er en kompleks autoimmun sygdom og samtidig en af de hyppigste årsager til blindhed hos heste.
Hvis man ikke kender årsagen til regnbuehindebetændelse, og hesten haft det flere gange på det samme eller begge øjne, kaldes det tilba-
gevendende uveitis (ERU). Tilstanden kan beskrives som tilbagevendende episoder af betændelse i øjet, som potentielt kan skade øjenvævet permanent.
Hvorfor den immunmedierede lidelse opstår hos heste, hvor kroppen ikke genkender sine egne proteiner, er ikke fastlagt. Forskere mener at det dels kan være hestens immunsystem, som overreagerer fx efter en primær infektion som fx leptospirose. Der er også mistanke om at nogle heste er
genetisk prædisponerede for ERU. Tilstanden kan være vanskelig at opdage og er meget vanskelig at behandle. ERU kan give varige skader i øjets linse (grå stær) og nethinde samt give grøn stær. Mere end halvdelen af de heste som rammes af ERU vil statistisk ende med blindhed.
”Sygdommen skyldes en reaktion fra hestens immunsystem. Man mener at de ovennævnte infektioner kan kickstarte processen, dog er det ikke altid man kan finde en årsag. Man mener, at der både er genetisk disponerende og miljømæssige faktorer, som gør sig gældende blandt visse hesteracer.
Nogle hesteracer har lettere ved at få det end andre.”
Forskere fra Colorado, Danmark og Californien har for nylig undersøgt udbredelsen af regnbuehindebetændelse hos islandske heste. Her fandt man blandt andet en variant på hestekromosom 11, som kan forbindes til måneblindhed.
”Vi har stadig ikke nogen god behandling hverken forebyggende eller efterbehandling, eller et gen som man kan teste efter.”
Hvis din hest står med tilbagevendende ERU i det akutte stadie, vil man som regel behandle medicinsk med både betændelseshæmmende binyrebark-øjendråber og pupiludvidende øjendråber samt systemisk antiinflammatorisk behandling.
Tilstanden kommer dog altid igen med jævne mellemrum, men der kan gå alt fra en måned til flere år, før sygdommen viser sig igen. Man kan derfor fejlagtigt tro, at hesten bare har fået noget i øjet og måske behandle den ud fra en formodet hornhindeskade – og ikke som en ERU patient. Behandlingen er imidlertid helt forskellig, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for hestens øjne.
Hold hesten i ro indtil dyrlægen kommer. Husk, hvis der er tale om et fremmedlegeme i øjet eller hornhindesår hos hesten, kan de klø sig og så kan de få infektioner. Det er derfor vigtigt at holde øje med at hesten ikke klør sit øje op ad genstande eller mod et ben. Sæt hesten ind i en mørk og ren boks og put gerne en fluemaske på den.
Som tidligere nævnt, ved man aldrig, hvor alvorligt et øjenproblem er, før det er undersøgt – og alle øjenirritationer er bare per definition akutte, pointerer Ann endnu engang. Hvis du som hesteejere skyller hestens øje med saltvand, fordi du mistænker en tilstoppet tårekanal, kan det udtørre øjet, hvis hesten står med en hornhindeskade, og du kan potentielt komme til skade, da det kan gøre ondt på hesten at få skyllet øjet. Ligeledes er behandling med kamillete en udbredt misforståelse, da partikler i teen kan skade øjet.
Handelsundersøgelse. Få lavet en grundig specialøjenundersøgelse før køb af ny hest. Mange gange har dyrlæger ikke tid og specialudstyr mv. til at undersøge øjnene grundigt ved en almindelig handelsundersøgelse. Ved en special handelsøjenundersøgelse udført af en øjenspecialist vil man blandt andet kunne se
om der kan være tegn på at hesten har forandringer fra tidligere anfald med ERU eller andre forandringer i øjet der kan påvirke hestens syn og brugbarhed.
Hvornår skal man ringe til en dyrlæge akut?
Øjensygdom er som udgangspunkt akut indtil det modsatte er bevist. Ring til en dyrlæge hvis: Der er åbenlyse tegn på skader i øjet eller øjenlåget.
Hvis du er I tvivl om det kan være akut, herunder missen med øjet, øget flåd fra øjet, farveforandringer, asymmetri, smerter ved berøring omkring øjet, synsbesvær og øget lysfølsomhed. Undgå at skylle hesten øjne i kamillete eller saltvand.
Saltvand bør under alle omstændigheder kun bruges i samråd med en dyrlæge. Hornhinden har flere nerveender end i dine fingerspidser, og visse øjenlidelser kan derfor være ekstremt smertefulde. Undgå derfor at pille i hestens øjne.
Facts: Uveitis:
Kan ramme alle heste uafhængigt af alder køn og race. Den hyppigste årsag til uveitis er en immunmedieret lidelse, også kaldet ERU, som er en kronisk smertefuld tilstand som kan medføre blindhed.
Der er pt. ingen kur imod måneblindhed hos heste heller ikke forebyggende. Man ved at der er forhøjet risiko
Hvad du selv kan gøre indtil dyrlægenfor udvikling af måneblindhed hos knabstrupper og Appaloosa-heste. Hestmeduveitis(regnbuehindebetændelse),noteratderervådt sekretomkringøjetogpupillener helt lille samt at øjenslimhinden ermerepinkendnormalt.Idette tildældeskyldesbetændelseniøjet etfremmedlegeme(sedenlillegul brunligeplantedelindeniøjet).
"Øjensygdom er som udgangspunkt akut indtil det modsatte er bevist. Ring til en dyrlæge hvis: Der er åbenlyse tegn på skader i øjet eller øjenlåget"
Ann R. Strøm er dyrlæge fra Københavns Universitet og har skrevet speciale omhandlende glaukom (grøn stær).
Efter endt dyrlægeuddannelse har Ann været ansat ved Western College of Veterinary Medicine, University of Saskatchewan, hvorefter hun blev ansat som resident på University of California, Davis, hvor hun blev uddannet som specialist (diplomate) i øjensygdomme hos dyr.
Ann er medlem af The American College of Veterinary Ophthalmologists og har siddet i den videnskabelige komite i The European College of Veterinary Ophthalmologists, samt været formand for Dansk Selskab for Veterinær oftalmologi.
Efter at Ann fik sin diplomat titel har hun været ansat på UC Davis i oftal-
mologiafdelingen i en kombineret klinisk og videnskabelig stilling.
Derudover fungerede hun også som supervicerende diplomat for residents. I 2016 kom Ann tilbage til Europa, hvor hun siden har arbejdet som veterinær oftalmolog i Sydsveige og i Danmark og er medstifter af Specialistdyrehospitalet i Holte og VISEC, som er et kursuscenter for dyrlæger og dyrlægefagligt personale.
Ann har publiceret adskillige videnskabelige artikler og er blandt andet reviewer for tidskriftet Veterinary Ophthalmology.
Læs mere om Ann Refstrup Strøm her: https://www.eyevet.dk/oejendyrlaege/
Du har måske hørt lidt om eller prøvet at ride den islandske konkurrenceform Gæðingafimi, der i de sidste 4-5 år er begyndt at blive afholdt i Danmark. Her får du en intro til disciplinen eller en række tips til hvordan du evt. kan forfine dit program
I Gæðingafimi sammensætter du selv dit program og konkurrencen afholdes enten i ridehus, på ridebane eller på en ovalbane med åbent midterområde. I programmet viser man en blanding af gangarter og dressurøvelser.
Konkurrenceformen er officielt stadig i sin spæde start. Den stiller øgede krav til rytterens tekniske kunnen og samspil med hesten. De forskellige niveauer følger uddannelsesskalaens trin, hvilket, jeg synes, giver rytteren en klar fornemmelse af, hvordan hesten kan uddannes systematisk.
Disciplinen har potentiale til at udvikle ridningen på islandske heste i en retning, hvor rytterens tekniske færdigheder kommer mere i fokus uden, at vi glemmer den islandske hests særlige kendetegn; gangarterne, kraften og tempoet.
Formålet med konkurrencen er at vise en veltrænet ridehest. Man kan sige, at der konkurreres i, hvor langt hesten er i sin uddannelse, vurderet med udgangspunkt i den islandske
uddannelsesskala, der er en videre bygning på den klassiske uddannelsesskala fra dressuren.
(Faktaboks flyttet ned til sidst i artiklen).
Der kan konkurreres på 3 niveauer. På hvert niveau følger kravene til øvelsernes sværhedsgrad og gangarternes udvikling uddannelsesskalaen – den islandske version.
Rytteren sammensætter sit program, så hun kan nå at vise de valgte øvelser og gangarterne inden for den fastlagte tidsramme. På en 20x40m bane har man op til 4 1/2 min til at vise sit program. På en 20mx60m/80m bane har man 5 min. Og rides konkurrencen på en ovalbane, hvor også midterområdet af banen benyttes, har man 8 min.
Både øvelser og gangarter bedømmes. I bedømmelsen vægter øvelser 40%, gangarter og form under rytter 40% og flow, udførelse og ridning 20%.
Man rider til valgfri musik og musikønsket indsendes sammen med øvelsesskemaet inden konkurrencedagen.
Som reglerne et nu (december 2022) skal man på hvert niveau ride minimim 3 øvelser og minimum 3 gangarter. Tölt er obligatorisk gangart på alle niveauer og skal vises på mindst 2 forskellige måder (samlet, middel, hurtig, for løse tøjler eller med øgninger) medmindre man viser pas, så behøver man kun vise én af de nævnte typertölt.
For hvert niveau findes en liste over øvelser man kan vælge imellem. Nogle øvelser vægtes højere end andre i bedømmelsen og pointene ganges op med en faktor. Det er også tilladt at vise en valgfri øvelse, dog skal denne godkendes af overdommeren, hvilket sker ved indsendelsen af øvelsesskemaet inden konkurrencestart.
På alle niveauer er der forskellige obligatoriske øvelser og krav til øvelserne fx hvilke gangarter de rides i etc.
Alle sidebevægelser og øvelser på volte skal vises på begge ”hænder”. Øvelserne skal være tydelige og have en positiv afsmitning på gangarterne. Det betyder, at man i bedømmelsen vurderer gangartens kvalitet både i selve øvelsen men også efter.
Det vurderes fx på om takten i gangarten forbedres eller forværres pga øvelsen.
På hvert niveau er der nogle obligatoriske krav til øvelserne.
På dette niveau skal man vise de nederste 3 trin på uddannelsesskalaen. Hesten skal være rolig, koncentreret, tænke frem og være taktfast, løsgjort og bøjelig.
Man skal vise minimum én sidebevægelse ud af dei alt 3 eller flere valgte øvelser. Versade er obligatorisk. Vises versade i skridt ganges pointene for øvelsen med en faktor på 1,0. Vises versade derimod i tölt, trav eller galop ganges pointene med en faktor på 1,1. De fleste øvelser tæller dog med en faktor på 1,0 på dette trin.
Øvelserne må vises hvor som helst på banen, dog skal man sørge for, at øvelserne vises, så dommerne kan se dem bedst muligt. Dommerne sidder altid langs den ene langside.
På niveau 2 skal man vise de 5 første trin på uddannelsesskalaen. Ligesom på niveau 1 skal hesten være rolig, koncentreret, tænke frem og være taktfast, løsgjort og bøjelig. Derud over skal hesten spore ens og være eftergivende.
Her skal vises minimum 2 sidebevægelser. Den ene SKAL være versade i tölt, trav eller galop. Alle øvelser skal vises uden støtte fra barrieren på
nær nogle få undtagelser som fx pas, tölt med øgning og tölt for løse tøjler. Også her skal man sikre sig, at øvelserne vises, så dommerne ser dem bedst muligt.
På 3.niveau skal man vise alle trin fra uddannelsesskalaen. Ud over de nævnte krav fra niveau 1 og 2 skal hesten også vise kraft, samling og frit tempo i gangarterne. På dette niveau rides ingen øvelser i skridt bortset fra bagpartsvending.
På niveau 3 skal der vises minimum 2 sidebevægelser. Den ene SKAL rides i tölt. Øvelserne skal vises uden støtte fra barrieren - undtaget er, som tidligere nævnt pas, tölt med øgning og tölt for løse tøjler.
Inden konkurrencens start indsender man en liste over de øvelser, man gerne vil lade indgå i bedømmelsen.
Du må gerne vise (og få bedømt) flere end 3 øvelser, så vil det være de 2 bedst bedømte øvelser + den obligatoriske, der tæller i resultatet. Udover de obligatoriske krav, vælger du altså selv både øvelser og gangarter. Selvom man har forberedt i hvilken rækkefølge øvelser og gangarter skal rides, måske forberedt et program, oplyser man kun hvilke øvelser man vil have bedømt – ikke programmet. Der er derfor rig mulighed for at lave ændringer undervejs, mens man rider, så længe man får vist de oplyste øvelser og gangarterne inden for tidsgrænsen. Er man fx ikke tilfreds med udførelsen af en øvelse, må man gerne vise den igen. Mislykkes øvelsen endnu engang, vil det dog have en negativ indflydelse på karakteren for denne øvelse.
Andre eksempler på elementer, der kan trække karaktererne ned er, hvis man vælger øvelser, der er for vanskelige for hest og rytter og som derfor ikke lykkes. Man har for mange unødvendige transportstykker, dvs dele i sit program, hvor man hverken viser en gangart eller en øvelse, men blot rider hen til et nyt område af banen fx skifter diagonal i en gangart man allerede har vist på samme måde.
Hvis hesten er tydeligt anspændt eller går fejlagtigt stillet eller bøjet, vil dette også trække ned på bedømmelsen.
Elementer der kan hæve karakteren er fx hvis ekvipagen viser krævende, flotte og vellykkede visninger som kræver en dygtig rytter og en lydig hest i balance. Det er også positivt, hvis du viser, at du har god kontrol over energien i hesten, kommer fx fra pas eller fri tølt og direkte til ridning for lang tøjle, hvor hesten er afslappet og søger frem og ned. Kan du vise øvelser med kun én hånd på tøjlen eller gangarter vist på forskellig måde, vil det også kunne trække karakteren op.
Reglementet er udformet, med et kapitel om hvert niveau. - Her præsenteres først de generelle regler for Gæðingafimi. Derefter følger en liste over øvelserne til det pågældende niveau, krav til gangarterne og hvilke elementer der enten kan forbedre eller forværre bedømmelsen.
Derudover findes der en vejledning til hvordan øvelserne skal udføres, hvordan gangarterne skal bedømmes og krav til hvem, der kan fungere som dommere. Ligeledes er der praktiske vejledninger til både rytter og stævnearrangører.
I Danmark er interessen for konkurrenceformen stigende og kigger man på Sporti, kan man se, at der er planlagt flere stævner i løbet af vinteren 2023.
Du kan finde de islandske regler her:
Er du blevet nysgerrig på at vide mere om uddannelsesskalaen, kan du læse om den oprindelige 6 trins skala fra dressuren i ”Den klassiske grunduddannelse af rytter og hest”oversat og bearbejdet af Jytte Lemkow.
"Inden konkurrencens start indsender man en liste over de øvelser, man gerne vil lade indgå i bedømmelsen".
Ideen til konkurrencen opstod på Island og det første stævne blev afholdt i Meistaradeildin i 2001. Ophavsmanden bag både Meistaradeildin og Gæðingafimi er Örn Karlsson.
Inden da havde der været flere tilløb til at skabe en passende lydighedskonkurrence til islandsheste, som skulle erstatte den freestyle konkurrence som tidligere havde været en af konkurrencerne til de store mesterskaber som fx VM. Meistaradeildin har siden haft Gæðingafimi med i sit program hvert år. Fra 2015 har andre indendørsstævner på Island også forsøgt sig med forskellige udgaver af Gæðingafimi.
I 2018 besluttede LandssambandHestamannafélaga i Island at forsøge at lave et ensartet reglement. En arbejdsgruppe bestående af fremtrædende ryttere, der på den ene eller anden måde havde tilknytning til konkurrenceformen, blev nedsat. I november 2020 blev det første officielle reglement præsenteret og de første konkurrencer efter dette reglement blev afviklet.
Reglementet er endnu ikke oversat til dansk, måske fordi konkurrencen stadig er under udvikling.
Senest i 2022 blev reglementet ændret ganske betydeligt. LandssambandHestamannafélaga udskrev i december en konkurrence om forslag til et nyt navn til konkurrencenformen.
For at få en smidig, stærk, hurtig hest med overskud og god udholdenhed har kroppen brug for protein, kalorier, E-vitamin (eller andre antioxidanter) og elektrolytter lidt groft forklaret.
Lad os først kigge lidt på musklerne, der findes nemlig flere typer af muskler.
Først er der grupper af muskler, som vi ikke har kontrol over – for eksempel dem, der findes i tarmvægge, styre kontraktionen af pupillen i øjet, rejser hårene på kroppen ved kulde/regn, hjertemuskulatur osv.
Og så er der skeletmuskler. Skeletmuskler er typisk forbundet til knogler via sener. Det er dem, der får skelettet til at bevæge sig. Ogdet er dem, der er rigtig interessante i forbindelse med muskelopbygning, da de styres af vores bevidsthed.
Vi har derved mulighed for at udvikle dem til at blive stærkere, hurtigere eller begge dele, men vi kan også træne dem til at blive større og mere tonede, hvis det er det, vi ønsker.
Skeletmuskler inddeles i to grupper – Type I og Type II, hvor type I er udholdende muskler, der kan klare langsomt arbejde i lang tid. Type II kan lave hurtig kontraktion med stor styrke, men de udmattes hurtigt.
Nogle discipliner kræver udholdenhed i lang tid f.eks. distance, hvor hesten skal bevæge sig over lange strækninger i ens tempo. Her er type I muskelfibre vigtige, da de har mange små blodkar og derved stor gennemstrømning af blod, som forsyner musklen med ilt og næringsstoffer, så den kan blive ved og ved med at arbejde.
Type II bliver større og stærkere i takt med, at de belastes ved f.eks. springning, hvor disse stærke muskler giver kraft til, at hesten kan springe over en forhindring. Men de er også vigtige for større samlingsgrad og deraf forbedring af gangarter med mere luft og svæv.
Type II er også dem, som bliver mere tydelige, i takt med at de bliver stærkere, og det giver mere muskelfylde på bringe, ryg og bagpart. Men alle heste skal træne begge typer muskelfibre også vores almindelige rideheste, som primært rides på tur, har behov for muskelopbygning, da det forbedrer deres styrke og giver bedre muskelkontrol og nedsætter derved risiko for skader.
Ved at være opmærksom på hvilke muskelgrupper din hest mangler og træne de svage områder, opnår du hurtigt resultater til stævner og bedre gangarter på dine rideture.
Muskler vejer, og det er ikke en stor fordel med store muskler i alle discipliner, da kroppen skal bruge mere energi på at flytte den større vægt. Derfor vil der være forskel på, hvordan hestene ser ud, når de er i god form i forhold til den disciplin, de udfører.
"Ved at være opmærksom på hvilke muskelgrupper din hest mangler og træne de svage områder, opnår du hurtigt resultater til stævner og bedre gangarter på dine rideture"
Fedt vejer også, og nogle heste fungerer bedre ved en lavere vægt end andre, hvorimod andre kan have behov for ekstra energireserver i form af fedtdepoter og skal være lidt rundere.
I forhold til tonede muskler er fedt lidt besværligt, da det typisk ligger i et lag uden på musklerne, så de ikke står tydeligt frem, hvis der er lidt for meget.
Hestene kan dog godt være stærke og præstere godt. En sammenligning af hestes muskelmasse og fedtlag giver derfor ikke mening. Sørg for, at din hest fremstår i sin bedste form, hvor den fungerer optimalt og kan yde sit bedste i stedet for at sammenligne den med andre.
Når musklerne trænes, nedbrydes de og genopbygges igen via nærings-stoffer fra hestens foder. Der er flere næringsstoffer, som er interessante for stærke, smidige og velfungerende muskler.
Skeletmuskulatur består primært af protein både i muskelcellerne, men også det omkringliggende bindevæv og protein er derfor vigtig for musklerne. Proteiner indtager hesten med sit foder, hvor det nedbrydes til aminosyrer i mavesækken.
Herefter sørger leveren for at sammensætte aminosyrerne til nye proteiner, som så føres til det sted i kroppen, de skal bruges. Der er dog nogle aminosyrer, som hesten ikke selv kan danne (lysin og metionin).
De skal derfor gives med foderet. Og lige præcis lysin er vigtig for muskler og deres mulighed for udvikling i form af styrke og udholdenhed.
Derfor er der fokus på lysin og protein, når vi taler om muskler. Hesten er som bekendt en planteæder og kan derfor ikke spise kød, som ellers bidrager med alle de aminosyrer muskler behøver!
Det stiller krav til proteinindholdet i de forskellige fodermidler, som vi tilbyder vores heste.
Grovfoder (hø og wrap), som er hestens vigtigste fødekilde, indeholder en vis mængde proteiner, men ikke i tilstrækkeligt omfang til at dække hestens behov. Proteinindholdet kan også variere i forhold til, hvornår græsset er slået. En grovfoderanalyse er derfor et godt værktøj til at se, hvor meget du yderligere skal supplere med via dit krybbefoder for at få bedst muligt resultat.
Lucerne har højere mængder protein end både korn og almindeligt hø/wrap og kan derfor være et godt tilskud til muskelopbygning. Protein er 2-3 gange så højt i lucerneblade som i stænglen, men bladene smuldrer let og ses som ”smulder” i lucerneprodukter, som nogle heste desværre sorterer fra.
Krybbefoder til ride/konkurrencehest er sammensat, så det giver hårdt-arbejdende heste, alt de behøver. Her får hesten derfor både protein og den essentielle aminosyre lysin i rigelig mængde, samt andre vigtige næringsstoffer. Krybbefoder til heste i let arbejde vil typisk have et lavere protein- eller lysinindhold, da disse heste ikke behøver lige så meget. Vælg derfor et foder, der svarer til det arbejde, din hest skal lave.
E-vitamin har høj anti-oxidantisk effekt og er med til at nedbryde og fjerne de affaldsstoffer, som ophobes i hestens muskler under træningen. Disse affaldsstoffer har en nedbrydende effekt på muskelfibrene. Dannes der mange affaldsstoffer, eller har hesten svært ved at skille sig af med dem, tærer det på muskelmassen i stedet.
Det vil sige at hesten mister muskulatur og styrke i stedet for at opbygge, og risikoen for skader øges markant. E-vitamin beskytter også muskelcellerne, og de kan arbejde længere tid, før de ødelægges.
Det betyder, at hesten får bedre udholdenhed, men også hurtigere er klar efter hårde træningspas. Det er især en fordel til stævner, hvor musklen ikke kan få de pauser, den behøver, da klasserne og finalerne enten ligger samme dag eller dagen efter.
I den daglige træning kan pausedage planlægges, så musklerne kan restituere (genopbygges) naturligt. Hesten har, især om vinteren, brug for at få tilført E-vitaminer, da grovfoderets naturlige indhold er meget lavt.
E-vitamin er tilsat de fleste foderblandinger til heste i hårdt arbejde. Hvis der bruges en korrekt dosering af foderblandingen, vil hesten være forsynet med tilstrækkelige mængder.
Ellers er der mulighed for at supplere med Evitamin gennem et tilskud. E-vitaminprodukter er også næsten altid tilsat lysin og med et Evitamintilskud, vil musklen være godt forberedt på træning og genopbygningen efter hårde træningspas.
Elektrolytter (natrium, kalium og klorid) indgår også som væsentlige faktorer, når vi snakker muskelopbygningen. Elektrolytter sikrer hesten en korrekt væskebalance og derved mulighed for at svede og kunne afkøles.
Under fysisk hårdt arbejde dannes der varme, hvor muskler overophedes og stopper med at arbejde. Sved er kroppens måde at holde temperaturen nede og er derved med til at øge tiden, musklen kan arbejde hårdt og udholdenhed forbedres.
En god væskebalance er også vigtig for fjernelse af affaldsstoffer og mindske tilsyring af muskler. Begge faktorer der påvirker udholdenhed og muskelopbygning negativt.
Elektrolytter er derved med til at skabe mulighed for at træne musklen hårdere og på denne måde øge muskelmasse, styrke og power under ridning.
Langt de fleste heste dækkes ind med elektrolytter, hvis de tilbydes 1 til 1½ spiseske salt i deres daglige foder, men hvis hesten sveder meget (f.eks. ved transport, hård træning eller høje temperaturer), kan det være en fordel at bruge elektrolytblandinger i det daglige foder i stedet.
Begge dele skal gives dagligt og gerne fordelt på flere fodringer og ikke kun dage, hvor hesten rides eller det er meget varmt. Mange heste skal vænnes langsom til salt eller elektrolytter for at komme godt i gang, da de ellers kan finde på at nægte at spise det.
Det er en energikrævende proces at opbygge muskelmasse. Derfor skal der kalorier til. Underforsynes hesten med kalorier, kan musklen godt blive stærkere, men det er svært at opbygge type II muskulatur med den store styrke og aktion. Udholdenhed sættes også på en prøve, da kroppen er nødt til at tære af depoter, som er en langsommere proces.
Fibre er den vigtigste kaloriekilde. Hesten er nemlig eminent til at nedbryde og omdanne fibre til energi (kalorier). Hø, wrap og græs er derfor hestens vigtigste kilde til fibre og derved kalorier.
I takt med at hesten arbejder hårdere, stiger behovet for kalorier, og der skal mere hø eller wrap til, for at hesten kan forsætte muskelopbygningen. I perioder, hvor muskler trænes op, skal hesten indtage et overskud af energi, som enten kan komme ved at øge mængden af hø/wrap, give lucerne eller andre fiberprodukter. Der er også mulighed for at give olie eller stivelse (korn) eller give et komplet krybbefoder, som både bidrager med energi, proteiner og andre vigtige næringsstoffer f.eks. E-vitamin.
Fibre giver en stabil energi under ridning, og ønsker man mere ”power”, kan man overveje at give B-vitaminer og eller lidt stivelse i form af havre eller mash med et rimeligt stivelsesindhold. Men det er ikke vigtigt for selve muskelopbygningen, hvis hesten får kalorier nok fra fibre.
Vi skelner derfor mellem energi (kalorier) til kroppens funktioner, i dette tilfælde muskelopbygning og energi (power) under ridning.
En god velafbalanceret foderplan sammen med et tilpasset træningsprogram er vigtige for en veloplagt hest, som kan præstere sit bedste uden skadespauser.
Udover det fysiologiske er det vigtigt at have fokus på hestens mentale helbred. Husk på at hesten ikke har et ønske om at blive stærkere eller få større muskler. Derfor skal motivationen til at blive ved komme fra god og tilrettelagt træning. En hest, der gentagne gange oplever træning over syregrænsen kan blive bange for smerten og vægre sig ved at arbejde næste gang, den tages i ridning.
Dette ses f.eks. ved ungheste, der trænes for hårdt eller for intenst eller begge dele. Hesten mister lysten til at arbejde, og det kan gå ud over muskelsætningen, da de kan komme til at arbejde i mod.
Derved trænes andre muskler end de ønskede, og det ødelægger hele arbejdet. Der er stor forskel på heste og vælg derfor øvelser, som motiverer din hest og ikke keder den.
-Referencer i udvalg:
Düsterdieck, K.F., H.C. Schott, S.W. Eberhart, K.A. Woody, and M. Coenen. 1999. Electrolyte and glycerol supplementationimprovewaterintake by horses performing a simulated 60 km endurance ride. EquineVeterinary Journal Suppl. 30:418-424.
Frandson, R. D., Wilke, W. L., &Fails, A. D. (2003). Anatomy and physiology of farm animals. 6th ed. Philadelphia: Lippincott Williams &Wilkins.
Geor, Harris, Coenen (2013): Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier Ltd
Graham-Thiers, P.M., and D.S. Kronfeld. 2005. Amino acid supplementationimprovesmusclemass in aged and young horses. Journal of Animal Science 83:2783-2788. James, G. (2002).
Cunningham'stextbook of veterinaryphysiology 3rdediton. St. Louis, Mo. :Elsevier/Saunders
Luthersson, N. (2004): Den store Foderbog. Brogaardens Forlag, Danmark
National Research Council. 2007. NutrientRequirements of Horses: SixthRevised Edition. Washington, DC: The National Academies Press.
Islænderverdenen er en verden for sigpåtrodsafdenstorevariationi brugoginteresser.
De fleste islænderejere vil højst sandsynligt sige ”én gang islænder – altid islænder” og har måske ikke ejet andre racer hele deres liv. Rundt omkring i Danmark pibler der dog islænderejere frem fra helt andre hjørner af hesteverdenen i Danmark.
Hesteejere, som sværger til den islandske hest, hører til en helt speciel gruppe. En gruppe hvor fællesskabet og det sociale sammenhold i de mange lokalklubber rundt omkring i landet er unikt. Et fællesskab som er blevet forelsket i den stærke, kloge lille hests fantastiske sind, unikke gangarter og store alsidighed.
For mange, som ikke er en del af fællesskabet, kan islænderverdenen måske virke som en lukket verden. En verden med sine helt egne discipliner.
Der hersker fordomme så som, at islænderen kun er for ældre damer i hjemmestrikkede sweaters, og at en islænder det ikke er en ”rigtig” hest.
Men fakta er, at antallet af islandske heste vokser støt i Danmark. Der findes cirka 44.000 islandske heste i Danmark, og hos Dansk Islandshesteforening oplever man en stigende efterspørgsel på islandske heste. I 2021 registrerede Stambogskontoret for islandske heste 3.202 ejerskifter. Til sammenligning hed tallet i 2011 1.692.
Flere og flere får altså øjnene op for islænderens unikke egenskaber – også uden for den traditionelle islænderverden.
En af dem er Mia Bundgaard, som er 44 år og bosat i Hjørring, Nordjylland. Hun begyndte at ride, da hun var omkring 10 år. Hendes første pony var en shetlænder, som hun fik i fødselsdagsgave af sin mor. Som voksen var det passionen for de store heste, nærmere betegnet Friesere, som var i fokus.
Mia Bundgaard var betaget af de store sorte heste med den impone-
rende hårpragt, og hun var også selv avler af dem. I mange år var det den store drøm.
I dag rider Mia islænderhoppen Sif fra Østergård, som hun har part på. Interessen for den islandske hest kom snigende og var slet ikke planlagt.
-For cirka 6 år siden fik jeg tilbudt muligheden for at prøve en tur på en islænder. Denne prøvetur førte til en fantastisk interesse, venskaber, rideferier og en part på en super töltende hoppe med stor personlighed, fortæller Mia.
Mia rider to gange om ugen og oftest i fællesskab med nogle af de andre i stalden. De er med på mange ture rundt i Nordjylland, der arrangeres af forskellige klubber og privatpersoner.
-Min ridegruppe består af de andre fra stalden og en nabo til stalden. Vi er blevet nære venner og nyder vores fælles interesse for den islandske hest. Vi er glade for vores fælles ture og fællesskabet i stalden.
Her kan nævnes mange hyggestunder med kaffe, rom, mange forskellige slags gløgg og fælles spisningsaftener, fortæller Mia Bundgaard.
-Mit skift fra storheste-verdenen til den islandske hest startede med tilfældigheder, men har gjort at jeg nu føler mig hjemme i et imødekommende ukompliceret univers med masser af rideglæde og nære relationer, forklarer Mia.
Ifølge Mia inviterer den islandske hest til alle mulige gode oplevelser og rummelighed både for den seriøse konkurrencerytter og for hyggerytteren.
-Den islandske hest og helt specifikt Sif fra Østergård har beriget mit liv med uundværlige oplevelser i naturen på hesteryg. Det er absolut ren terapi for krop og sjæl. Det, at islænderen har flere gear at arbejde med sam-
de ekstra gear. Og hun kan slet ikke forestille sig at vende tilbage til de større heste.
-Denne race rummer de elementer, som jeg værdsætter, og den er min ideelle ridehest. Sif fra Østergård er forhåbentlig min makker de næste mange år, lyder det fra Mia.
Fra dansk varmblod til islænder Arja Gyldenløve Koch er 55 år og bor i Frederiksværk i Nordsjælland. Hun har samlet set redet i cirka 15 år og i mange år var det dansk varmblodshestene, som fyldte i hjertet og stalden hos Arja.
Faktisk havde hun på et tidspunkt hele tre skønne dansk varmblodsheste, som hun elskede højt. Det endte dog tragisk, da de alle tre af forskellige årsager endte med at blive aflivet.
For fire år siden skete der det, at Arjas mand inviterede hende til Island på rideferie, og så skete der noget.Arja faldt pladask for de islandske heste.
Det var dog ikke Arjas første møde med den islandske hest, og det var ikke kærlighed for første blik.
-Jeg havde prøvet at ride tur på islændere før min tur til Island, men dengang sagde det mig ikke noget. Jeg tror ikke, at jeg var klar til skiftet til en anden race der, siger Arja Gyldenløve Koch.
For Arja, som kom fra store dansk varmblodsheste, og gerne ville have power, var islænderen på det tidspunkt ikke et indlysende valg. Hun var lidt farvet af billedet af islænderen som en hyggelig turhest, og hun var optaget af helt andre egenskaber.
-Jeg syntes dengang, at islænderen var for kedelig, siger Arja.
Mia rider ikke kun i skoven på Sif. Hun har også stiftet bekendtskab med stævnebanen et par gange, redet orienteringsridt, kratluskerstævne (hvor de forskellige gangarter skal vises på afmærkede strækninger undervejs på en flot tur igennem naturen) og ikke mindst øl-tölt.
menlignet med den traditionelle ridehest, gør noget helt specielt. Især tölt er en fornøjelse at opleve- At man kan sidde behageligt og roligt, og bare nyde bevægelsen på rejsen gennem naturen på nært hold, understreger Mia.
Nogle af de mest vindende egenskaber hos den islandske hest er, ifølge Mia, alsidigheden, at hesten er hårdfør og
Men efter turen til Island kunne Arja ikke længere holde fast i den tanke. Hun var solgt og ville have sin egen islænder.
Arjas første islandske hest var dog ikke det rette match. Arja syntes, den var sød, men alt for rolig. Hun ville gerne have samme power, som hun
havde oplevet med sine varmblodsheste. Hesten var heller ikke vild med banen, og det var noget af det, som Arja gerne ville. Så hesten blev solgt igen.
Billedet blev dog vendt, da Arja købte sin nuværende hoppe, Ágústina fra Abildhøj. I hende har Arja fundet sin rette hest. De passer sammen, og Ágústina har masser af power.
En af de ting, som Arja har opdaget, og som har overrasket hende, er, at den islandske hest er langt fra kedelig, og at det faktisk ikke bare altid er at sætte sig op og ride.
-Det som folk uden for denne verden ikke ved er, at de islandske heste ikke bare er skovtursheste. De ved ikke, hvor svære de faktisk kan være at ride. De ekstra gangarter kan være svære at få styr på. Det er ikke bare noget, man lige gør,mener Arja.
Udover at opdage at den islandske hest sagtens kan have power, sætter Arja stor pris på racens mentalitet.
-Jeg oplever klart, at islænderen er mere cool end mine gamle dansk varmblodsheste. De ser ikke spøgelser på samme måde, og deres reaktioner er mere blide, hvis de endelig skulle blive forskrækkede, mener Arja.
-Med mine gamle heste longerede jeg dem ofte, inden jeg red. Bare lige for at krudte dem af og mærke deres energi den pågældende dag. Det behøver jeg ikke gøre med Ágústina. Nu sætter jeg mig bare op og rider. Det hele er bare mere enkelt, siger Arja.
Arja træner varieret med Ágústina. De rider skovture, dressur og træner på ovalbaner. Et enkelt stævne er det også blevet til i 2022.
l Mere cool, også selvom de har power l Mere ukompliceret l Fantastisk at man bare kan sætte sig op og ride
Mia og Arja er bare to kvinder i hver sin ende af landet, som har lavet et skift fra store heste til den islandske hest. Deres grunde til skiftet er forskellige, men de har det tilfælles, at de har tabt deres hjerter til den charmerende race og nok ikke vender tilbage til de større heste igen.
3 gode ting ved islænderen ifølge Arja
"Det som folk uden for denne verden ikke ved er, at de islandske heste ikke bare er skovtursheste"Ágústina og Arja
Hingste-føl eller plage bliver traditionelt kastreret, for dels at gøre dem nemmere at håndtere - og dels for at lette hestens liv i samværet med andre heste. Traditionelt udføres kastration et sted mellem 6-18 mdr plus -minus.
I visse tilfælde kan man udsætte kastration i håbet om at plagen vil vokse mere, og det er ofte rationalet for at udsætte kastration hos hingsteplage. Men har tidlig kastration overhovedet en effekt på hestens bygning og ikke mindst adfærd? Er det bedre at vente for plagens bygningsmæssige og mentale udvikling?
Ethelt nyt fransk studie offentliggjort i EquineVeterinary Journal har undersøgt,hvilken virkning tidlig kastration adfærdsmæssigt og bygningsmæssigt har på hingsteføl.
Undersøgelsen sammenlignede effekten af tidlig kastration ved 3 dages alderen og traditionel kastration ved omkring 12-18 måneder.
Påvirker tidlig kastration føllets udvikling?
22 Welsh Mountain hingsteføl indgik i undersøgelsen, hvor elleve ponyer blev kastreret som nyfødte, dvs. inden for tre dage efter fødslenog 11 som et årige (mellem 12-18 mdr gamle). Alle blev kastreret ved liggende kastration -med sutur og bedøvelse.
Forskerne kunne rapportere efterfølgende, at ingen hopper afviste deres føl efter operationen, og der var heller ikke nogen føl som udviste nogle adfærdsproblemer - såsom at nægte at die - efter at være kommet sig ovenpå bedøvelsen.
Forskerholdet fulgte ponyernes fremskridt frem til de blev tre år med vægtog nøje detaljer om bygning.
Samlet set fandt forskerne ingen signifikante forskelle i temperament eller fysisk udvikling mellem heste, der var kastreret som nyfødte, og dem, der var kastreret som etårige.
De konkluderer dermed, at tidlig kastration ikke interfererer med bygnings- eller adfærdsmæssig udvikling af føllet.
For flere detaljer:
Early castration in foals: Consequences on physical and behavioural development.
Juliette Cognie, Sandrine Freret, Lea Lansade, Celine Parias Philippe Barriere Amandine Gesbert Fabrice Reigner Stefan Deleuze Equine Veterinary Journal (2022) -
"Undersøgelsen sammenlignede effekten af tidlig kastration ved 3 dages alderen og traditionel kastration ved omkring 12-18 måneder"
Kontrolleretlongeringuden”overlongering”ernokenafdemest effektivemåder,dukanstyrkedin hestsledpå,ifølgeheltnyforskningi området.
Longering af heste er en af de mest omdiskuterede træningsmetoder, og der kan være stærke holdninger til, hvornår det benyttes, hvor længe og hvordan. Nu har forskere sat sig for at undersøge hvordan biomekanik og centrifugalkræfterne påvirker hesten, så vi kan blive endnu bedre til at forebygge skader.
Longering af heste bruges i stort set alle ridediscipliner. Det er som regel en af de første ting, der startes med, når en unghest skal tilrides, men bruges jo som bekendt hele livet igennem som afveksling i træningen. Hvordan påvirker det hesten, når den går på buet spor og hvorfor og hvornår kan vi tale om, at det også styrker hestens led?
Når heste går på buet spor eller drejer, så skubber de af med det udvendige ben og fanger det skub med
deres indvendige ben. Greg Staller, dyrlæge fra Running S EquineVeterinary Services, i New Jersey, uddyber:
-De nedre led på hestens ben, herunder kodeleddet er skabt til kun at bevæge sig i en form for lige fremad og tilbage bevægelse. Når en hest går på et buet spor, er der belastning af det indvendige (mediale) aspekt af leddene og tryk på den laterale (ydre) side, da hestens hov vil lande fladt på jorden.
Denne uensartethed, når en hest går på buet spor,gør at hesten belaster ligamenter på det udvendige ben samtidighed med, at det øger presset på ledbruskenpå det indvendige ben.
"Der kan derfor være stor risiko for akutte skader som skyldes gentagen stressbelastning, hvis longering ikke sker kontrolleret og fx longeres i line, pointerer Staller. Generelt bør alle ryttere spørge sig selv: 'Hvorfor longerer jeg?' og 'Hvordan longerer jeg?'.
Hvordan kan jeg longere min hest uden at skade den?
Faktorer som hastighed og voltestørrelse bidrager begge dele til ujævn
belastning af benene. Når hesten arbejder i højere fart eller arbejder på mindre cirkler, skubber hesten mere med de udvendige ben, mens et langsommere tempo er mere skånsomt i forhold til at hesten kan arbejde mere jævnt på alle ben, anbefaler forskerne.
"Centrifugalkraft spiller selvfølgelig en stor rolle her, når hesten læner sig ind i svinget for at opretholde balancen," siger Staller. "Da hoven altid helst vil forsøge at lande fladt på jorden, er der forskellige kræfter på indvendige versus udvendigeben på volten, såvel som forskelle mellem indersiden og ydersiden af hvert ben." Hvis farten øges eller voltestørrelsen gøres mindre fordobles belastningen på leddene, tilføjer han.
Derudover har forskerneogså i et tidligere studie fra 2021 fundet ud af at valget af gangart også er utroligt vigtigt i forhold til at belastning af led og sener. Her fandt de frem til at trav er den mest stabile gangart som belaster mindst, når hesten longeres i line. Interessant var det også skridt viste sig at belaste hesten mere end trav, mens galop gav en højere belastning på udvendige forben, når hesten gik på volte. Studiet blev udført med sensorer på hestens ben.
De ideelle longeringsforhold er således, når heste arbejdes i et
kontrolleret tempo på en større volte, hvor hesten kan bevæge sig op og frem så den kan bruge sin core og overlinje korrekt.
Såkaldt hældning i fx en roundpen har også vist sig at understøtte hovenes placering, da det tillader hovene et mere fladt afsæt. Det vil sige at man sørger for en hældning ind mod midten. Det er blandt andet derfor man ofte ser hældning på en væddeløbsbane, for netop at give hestene en mulighed for en fladere interaktion med jorden.
Forskerne har også vist, at hestens alder er vigtig for, hvilken effekt longering har på hestens led.
"Generelt er knoglevæv hos unge heste meget blødere og mere fleksibelt end hos ældre heste," siger Staller. "Men styrken i knogler og ledbånd øges ved træning og bevægelse, så unge hestes knogler og ledbånd har måske ikke haft mulighed for at opbygge den samme styrke, som en ældre hest har."
Unge heste under 3 år har stadig åbne vækstlinjer, som er udsatte og derfor let kan skades. For lang tids longering kan derfor ikke alene skade ligamenter, ledbånd og brusk, men også de åbne vækstlinjer. Det har ikke alene betydning for bygningen, men ogsåfor hvordan hesten bruger sine ben. Så unge heste bør kun longeres
sparsomt, men det er vigtigt at de faktisk motioneres, for også at styrke ledbånd og sener, så de netop kan holde til belastning:
"Det er værd at bemærke, at selvom effekten af longering hos helt unge heste stadig mangler at blive undersøgt til bunds, så bør træning af heste i vækst stadig ikke helt undgås," uddyber Logan. "Faktisk er det gavnligt at træne unge heste forat opnå holdbare knogler, brusk, sener og ledbånd."
Opsummerende kan man sige at uanset om hesten stadig er under vækst eller om den er ældre, så vil man kunne få gavn af kontrolleret longering i et langsommere tempo på større volter, da det er den mest effektive måde at beskytte hestens led på, slutter forskerne.
Logan, A.A.; Nielsen, B.D.; Robison, C.I.; Hallock, D.B.; Manfredi, J.M.; Hiney, K.M.; Buskirk, D.D.; Popovich, J.M., Jr. Impact of Gait and Diameter during Circular Exercise on Front Hoof Area, Vertical Force, and Pressure in Mature Horses. Animals 2021, 11, 3581.
kurser for unge og seniorer til undervisning med topinstruktører, samt springtræning og skovture.
DM i sport afholdes på Fyn i 2023 Saga Svendborg skal afholde Danmarksmesterskaberne i sport fra d. 5.9. juli 2023. Det siges, at DM i tidernes morgen har været afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men ikke siden er blevet afholdt på Fyn.
Saga Svendborg hed tidligere Skeifa Svendborg og var en underafdeling af Skeifa Fyns Islandshesteklub. Klubben etablerede ”Tankefuldbanen” i Svendborg for snart 11 år siden og blev i 2020 en selvstændig klub under navnet ”Saga Svendborg”.
Klubben har i dag 300 medlemmer, og selvom klubben på papiret kun er 3 år gammel, så har den et hold af erfarne folk bag sig, som er spændte på at afholde DM.
-Det har fra starten været en forening med store ambitioner. En meget stævnepræget klub, men det er også en klub med plads til ildsjæle, der laver mange andre aktiviteter. Lige fra
-Der afholdes også sociale aktiviteter som strikkeklub, rideyoga, foredrag og klubfester. Så klubben har bredde, men der er ingen tvivl om, at der på stævneområdet har været ambitioner fra start, fortæller formand Susanne Linnet Aagaard.
Hvordan bliver det at skulle afholde DM for første gang?
-I forhold til stævneledelse, så har vi jo allerede erfaringen. Tvistur og Saga Svendborg blev kåret til årets klubber af DI i 2022, fordi de var sammen om at arrangere DM i 2022 og har arrangeret det de sidste to år. Så det er et erfarent setup vi har i klubben, siger Susanne.
-Vi vil gerne engagere klubbens medlemmer, så de er med til lave DM til en hestefestival og en Saga-fest med noget for alle. Derfor er vi nødt til at have en masse frivillige, som byder ind og hjælper til.
-Vi vil gerne gøre DM til et arrangement, som hele klubben står bag, og hvor der skabes et sammenhold om
opgaven. Det håber vi at skyde i gang i februar. Her holder vi et medlemsmøde med vores egen klub om DM, hvor vi glæder os til at høre, hvad der er af sjove ideer.
-Der skal stå et kæmpe hold af frivillige bag DM, og hvis man har lyst til at være med, så skal man endelig bare sige til, pointerer Trine Winther, som sidder i Saga Svendborgs stævneudvalg.
Hvilke folk står bag Saga Svendborg?
Susanne Linnet Aagaard fortæller:
-Klubben består af nogle dygtige ildsjæle, og der er plads til, at de kan folde sig ud. Det betyder at næsten uanset, hvad vi leger med, så får det et højt niveau. Vi har nogle stærke kræfter, som garanterer en veludført stævneafvikling, den bedste bane og en rigtig fest.
-Trine Winther er ankermanden i stævneudvalget. Hun er jo også typen, der tager rundt og hjælper andre klubber med de helt store stævner, og hun har været med til at arrangere DM i flere år.
Trine har en begejstring, som smitter af på andre. Hun er i den grad en person, der kan samle frivillige, fordi det er sjovt at lave stævner sammen med Trine.
-Thomas Bjerre er næstformand, og har også været med til at arrangere de to sidste DM. Thomas står for vores bane, som han holder i top form. Det er også ham, der har sørgede for, at banen i Herning stod klar til det VM, vi skulle have haft. Så Thomas er banemanden, og han er superkompetent.
-Wickie Andersen er kasserer i klubben, og hun har gennem årene taget tjansen med cafeteriet på sig – ikke fordi hun har lyst, men fordi hun synes, at god mad er med til at give et godt stævne. Det er Wickie, der er initiativtager til klubbens fester, så jeg er sikker på, at DM også bliver en fest. Wickie har ligeledes hjulpet til DM de sidste par år.
-Og så er der naturligvis alle de andre skønne mennesker, som er med til at skabe klubben.
Hvilke forberedelser har der skulle til for at kunne afholde DM?
-Saga Svendborg har altid været en klub, hvor man har sagt, at vi skal holde DM en dag. Vi har længe vidst, at vi var nødt til at have en opvarmningsbane, fordi de opvarmningsarealer, vi tidligere kunne bruge, nu er bebygget. Derfor har vi har i efterårsferien 2022 anlagt en ny opvarmningsbane.
Vi har også fået en ny råderetsaftale med kommunen, så vi har fået mere jord og en større bygning til klubhus lige ved siden af vores nye opvarmningsbane. Bygningen skal vi nu i gang med at sætte i stand, forklarer Susanne.
Hvad kan deltagere og tilskuere glæde sig til ved DM?
-Forhåbentlig en hel masse gode præstationer af rytterne - det er jo VM-år, så vi kommer nok til at se et megahøjt niveau, håber jeg. Og så håber jeg, at vi skaber gode rammer for rytterne og et hyggeligt DM, som er lidt mere samlet end, når vi holder det i Herning, fortæller Trine.
-Der skal jo også være en fest. Det er konkurrencer, men det skal også være hyggeligt og rart, og man skal føle sig velkommen, uanset om det er som deltager eller tilskuer, siger Susanne.
-Vi har et større stævne i maj, i Kristi Himmelfart, hvor der vil blive afholdt sportsstævne torsdag og fredag samt gæðingakeppnistævne om lørdagen. Vi regner med, at der bliver pladser i både DRL og WRL i sportsstævnet, pointerer Trine.
-Med stævnet er vi sikre på, at alle, der skal til DM, har mulighed for at komme ned og prøve banen, siger Susanne.
"Der skal jo også være en fest. Det er konkurrencer, men det skal også være hyggeligt og rart, og man skal føle sig velkommen, uanset om det er som deltager eller tilskuer, siger Susanne"
-Klubben er for folk med passion for den islandske hest, og den passion kan have mange udtryk og forskellige ambitioner.
-Vi har selvfølgelig vores stævner,
og her er drømmen at holde NM på Tankefuldbanen. Men vi har også andre aktiviteter.
-Det ene år har vi en del kurser, fordi det er det, de brænder for i aktivitetsudvalget. Det næste år er der måske flere fællesture. Selv laver jeg følshow, vejledende bygningsbedømmelser og foredrag, fordi det er avlen, jeg
interesserer mig for. Og så er der frivillige, der bakker op om det. Vi er en klub, der gerne vil være gode til det, vi laver.
-Ja, vi vil faktisk gerne være rigtig gode, og det tror vi på, at vi bliver ved at lade folk lave det, de brænder for, siger Susanne.
Heste har et forholdsvist ensartet behovforvitaminerogmineralerhen over året.Således er behovet for vitaminerogmineralerivinterperioden stortsetdetsammesomiforårs-og sommerperioden.
Sagen er imidlertid, at vores stråfoder hen over vinteren gradvist mister sit indhold af vitaminer. Det vil sige, at vitaminindholdet falder i høet og wrappen, samtidig med at hestene ikke længere har adgang til friskt græs. Derfor bør du hen over vinterfodersæsonen løbende øge tildelingen af vitaminer.
Når du trinvist skruer op for tilskuddet hen over vinteren, er det vigtigt, at du sørger for at give hesten et afbalanceret vitamin og mineral tilskud.
Dette har betydning, fordi nogle vitaminer og mineraler konkurrerer om de samme optagelsesmekanismer. Ved forekomst i forkerte forhold, risikerer du, at din hest kommer til at mangle vitaminer og mineraler.
For udegående heste er det en god idé at have et foderbord ude på folden, så hestenes foder ligger tørt. Har du en astmahest, har du den sikkert til at gå meget ude, da den slipper for amoniak-dampe, og du tænker nok også, at den slipper for en masse støv.
Men hvis du vælger at sætte en rundballe eller bigballe med hø eller wrap på folden, som hestene selv må pille i, så får de faktisk rigtigt meget støv i lungerne, da de tit står og hænger med hovedet inde i ballen og trækker vejret igennem ballen.
Flere undersøgelser viser, at denne type fodring faktisk giver mindst lige så store astma problemer for hesten, som at gå inde i en støvet stald. Derfor skal du huske at løsne og gerne vande høet til astmaheste, der går på fold.
Udover tilførsel af stråfoder i god kvalitet, så har en del heste behov for tilførsel af mere energi, når det bliver koldt. Derfor må man give hestene et fodertilskud, der tilfører hesten den energi, den måtte have behov for. Et tilskudsfoder behøver ikke indeholde en masse kornprodukter, men kan være sammensat af andre energikilder.
Heste, der lider af EMS eller PPID og tidligere har vist tendens til forfangenhed, bør ikke fodres med tilskudsfoder, der har et højt glykæmisk indeks.
I stedet for at forsøge at lave sin egen foderblanding, med fare for at få sammensat et foder, der ikke ar afbal-
anceret, kan man med fordel vælge et færdiglavet tilskudsfoder, der er afbalanceret.
Udover tilskudsfoder, så kan din hest også få gavn af at få tilført fedtstof i form af f.eks.linolie, soya-olie eller anden plante-olie.
Du skal dog være opmærksom på, at din hest er forholdsvis lang tid om at tilvænne sit stofskifte til at optage fedtet. Typisk tager det mellem 6 og 8 uger, før stofskiftet er fuldt omstillet til at optage fedt.
I denne periode bliver stofskiftet gradvist bedre til at optage fedt, og udnyttelsesgraden vil gradvist stige. Så start gradvist og lad effekten af fedt-tilskuddet sætte ind, uden at du bliver utålmodig og blot giver den mere olie.
Overstiger dit olie-tilskud hestens evne til at optage olien, så vil den fortsætte uoptaget igennem tyndtarmen og derefter påvirke optagelsen af de fedtopløselige vitaminer i tyktarmen i negativ retning.
"Udover tilskudsfoder, så kan din hest også få gavn af at få tilført fedtstof i form af f.eks. linolie, soya-olie eller anden plante-olie"
Om vinteren kan det også være svært at få hesten til at drikke nok. Det er vigtigt, at du holder øje med at din hest drikker. Du må ikke bare gå ud fra, at den gør. I koldt vejr vil en del heste nemlig nedsætte deres vandindtag betydeligt. Dette indebærer en risiko for fordøjelsesproblemer som f.eks. forstoppelse.
Har du en hest, der ikke er glad for at drikke, kan det være en god idé at give den noget lunkent vand i stedet for det iskolde vand, som hesten ofte har stående. Hele æbler i drikkekaret kan også inspirere hesten til at stå og soppe efter æblerne og derved få drukket noget vand.
En lille smule smag som æblejuice kan også hjælpe, men lad være med at gøre det til ren æblesaft, da juice indeholder utroligt meget sukker.
Og så er der faktisk en undersøgelse der viser, at heste meget hellere vil drikke vand af en turkis eller blå spand end af de sorte drikkekar / spande.
Det er da værd at eksperimentere medog se, hvad hestene helst drikker af. Skift den sorte murerbalje ud med et lyst kar, hvis du kan.
En anden løsning, for at hesten får mere væske, er f.eks. mash eller anden “fugtig” foder.
I England fodrer de nogle gange hestene med kogt byg på folden, så de får vand med deres foder. Det kogte korn er nemmere for hesten at fordøje, og så er der væde i det, så hesten udnytter det godt og kommer til at se godt ud.
Vil du lære mere om at passe på din hest, så deler dyrlæge og CertAVP Peter Hjuler råd på www.equication.dk.
Her får du adgang til en app med videolektioner, der lærer dig, hvor meget din hest bør spise og drikke om dagen.
Du lærer også at kontrollere din hests vejrtrækning, at måle hestens vægt, tjekke huldscore og meget meget mere.
Du kan finde dyrlægens podcast “Equication”, der hvor du normalt lytter til podcasts.
"En anden løsning, for at hesten får mere væske, er f.eks. mash eller anden “fugtig” foder"
”Hestengiverosmangeglæderi livet,ogvihardenofteimangeår. Denfølgessåledesmedosien årrækkeafvoresrejsegennemlivet, såforholdettilhesten-ogkærlighedentilden-ervæsentligt.De firbenedeerstorepersonligheder, ogmankanhavemegenglædeved atbliveopmærksompå,hvadderer særegentfornetopdennehest.”
Fra bogen ”Min islandske hest”, der er en pendant til ”Barnets Bog” og ”Hundens Bog”.
Min islandske hest er nemlig en skrivescrapbog, hvor læseren selv kan skrive om sin hest.
Gennem et væld af emner inviteres læseren til at reflektere over samværet og oplevelserne med hesten, så man kan samle de helt basale oplysninger om hesten i en bog.
Emner, der berøres i bogen er:
Hestens gangarter, farver og ydre kendetegn, personlighed og temperament, særlige kendetegn, afstamning, søskende på mors og fars side, omgivelser og fodring, pasning og pleje, hovpleje og tandpleje, stævner,
lydighed, dressur, springning, vand, hesten og andre heste, ryttere og mennesker, 21 hurtige om min hest, ture og ferier, udstyr, ud at køre, hestens oplæring og uddannelse, undervisning, kurser, evt. afkom, oplevelser og meget mere.
Gennem ”Min islandske hest” går en understrøm af forståelse for den enkelte helt unikke hests personlighed og særpræg. Et vidt spekter af områder der har betydning for hestens sundhed og velbefindende står centralt, og der fokuseres på oplæring og uddannelse af hest og rytter.
Bogen kan bruges som en slags dagbog med udgangspunkt i hesten, der både er en ven og en arbejdskammerat. I Island siger man, at hesten er menneskets mest uundværlige tjener og ven.
”Min islandske hest” er en smuk bog med fine kultegninger og tusch-vignetter af karakteristiske islandske heste.
Der er gjort meget ud af layoutet. Bogen er designet, så den er let at bladre i og i et håndterligt format, så den passer ind i serien om de islandske heste. I bogen findes også et af de mest klassiske og elskede islandske digte om rytterens kærlighed og taknemmelighed overfor hesten. Det er skrevet af den kendte digter og rytter Einar Benediktsson.
Omslaget er inspireret af farverne i det islandske flag og spiller fint sammen med det faktum, at de islandske heste stammer fra Island og stadig er tæt forbundne med øen i Atlanterhavet. Her er enhver hest som bekendt, en islandsk hest. Der findes ikke andre hesteracer på øen. Stadig er det sådan, at når en hest har forladt Island, kommer den aldrig til at sætte sine hove på øen igen, for ingen hest kan vende tilbage. Derfor ser vi ikke nødvendigvis verdens bedste heste til VM.
Forside- og bagsidefotos er af hopper fra Sydøstisland - området ved Höfn, hvor gamle fine avlslinjer stammer fra. I dette spektakulære hjørne af Island har forfatteren og familien venner, der til stadighed besøges.
Netop om de gamle avlslinjer og specifikt en af de ældste fra dette område: Hornafjordhestene kan man læse i Lise Hvarregaards 2. bog: ”Islandske heste - Fakta og fortællinger”. Den er blevet en klassiker blandt islandshestefolket og netop er genudgivet som paperback, men i samme udstyr og billedkvalitet som 1. udgaven.
Her er det på sin plads at nævne, at centralt i den hornfjorske linje står den store Skuggi fra Bjarnanesi, der som den første i 1947 modtog Sleipnirpokalen for avl. Han var stor på flere måderog efter datidens målestok også rent bogstaveligt, da Skuggi målte 146.
Det er også i de spektakulære områder omkring Höfn filmen ”Vanskabte land”af Hlynur Pálmason, der netop har haft premiere i danske biografer, er optaget. Instruktøren er selv bosat i dette smukke og barske hjørne af Island.
Bogen ”Min islandske hest” er femte bog af Lise Hvarregaard. Forfatteren, der læser og taler islandsk, anvender islandske kilder og oversætter selv, er også en meget benyttet foredragsholder.
I den første bog ”Hovslag fra Sleipnir- Islandske heste i saga og Edda”, zoomes der ind på hestene i sagaerne og eddadigtene. Hestene havde en både praktisk, symbolsk og religiøs betydning i tiden op til og under vikinge-tiden.
Menneskenes heste var skygger af gudernes heste, og Sleipnir, Odins ottebenede ganger, er naturligvis den mægtigste.
Beretningerne om de navngivne heste gengives i et let og læseligt sprog.
Samtidig indføres man i alt væsentligt om hestenes funktion og betydning i det islandske samfund. I tilgift får læseren hovedplot serveret fra væsentlige sagaer.
”Islandske heste Fakta og fortællinger”
giver indblik i de store avlslinjer inden for islandske heste. Samtidig indvies læseren i de myter og fortællinger, der knytter sig til de store avlsmatadorer og stammødre. Bogen rummer også rystende og rørende digte og fortællinger om islandske heste og deres mennesker. Denne bog er, som tidligere omtalt, netop genudgivet fra forlag.
I navnebogen ”Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur” er der samlet mere end 3000 navne til islandske heste og deres betydning. Traditionen i Island er, at heste navngives ud fra udseende, temperament, eller hvad der karakteriserer dem.
Navnet kan også være inspireret af årstiden eller tidspunktet, hvor hesten blev født - eller henvise til ejeren. Disse oplysninger løfter et slør for den danske læser, for hvad hestens navn egentlig betyder.
Navnebogen en naturligvis et must ved navngivning af nye føl. Bogen indledes med en grundig introduktion til navngivningspraksis i Island og rummer forklaringer bag navne, der umiddelbart kan synes mærkværdige. Særlige navne og begyndelsesbogstaver følger således nogle hesteslægter.
er en bog om, hvor det hele begyndte. Hvordan den islandske hest blev til den fantastiske ridehest, vi kender i dag. Et af de helt centrale steder er Nordisland, hvor man begynder at avle efter en specifik ridehest med en vis højde, gangarter, vilje, lethed og elegance som kendetegn. Bogen er baseret på Lise Hvarregaards ophold på Hólar Universitetet, der ligger i området.
I ”Min islandske hest” er forbindelsen til Island også intakt. For enhver islandsk hest har - foruden sit islandske navngener der går direkte tilbage til Island. Enhver islandsk hest er et lille stykke Island.
Nærmere oplysninger om bogen www.hovslagfrasleipnir.dk
Min islandske hest Af: Lise Hvarregaard 20.11 2022
Forlaget Gudernes heste ISBN: 978-87-971533-3-8 Vejl. udsalgspris 200 -
Fås i førende islænder- og rideudstyrsbutikker
www.hovslagfrasleipnir.dk DBK
https://karlslundriding.com/ catalog/sadler/fjodur-sadlen
Nyskabende sadel med kulfiberbom, der kun vejer 5 kg. og sikrer en helt unik fleksibilitet og bevægelse.
Tilskudsfoder der fremmer udholdenhed, muskelopbygning og hestens generelle sundhed, på baggrund af et højt indhold af protein, lysin, og gavnlige fedtsyrer. Kun 4,5% stivelse
Letfordøjelige fibre, ærte + ærte- og majsflager - hjælper hesten med at fylde energidepoterne op.
Lækre gulerodsflager, hybenskaller og urter sikrer velsmag. Opblødes i koldt og varmt vand eller udfodres tørt.
Måske står du lige og mangler noget du kan finde på denne side?
Lækre godbidder til alle heste, som skal forkæles.
God smag af æble og kanel. Meget lave på sukker og stivelse og kan derfor gives til alle heste.
Kan blødes op i vand, hvis du har brug for noget lækkert at blande tilskud i.
Det nye år står som en toptunet pas hest i startboksen – klar til at springe ud og give den max gas.
eMagasinet Islandsk Hest er også klar til et 2023, hvor vi vil gøre vores ypperste for at berige jer med spændende, underholdende, informativt og lærerigt indhold – lige til at blive klogere og gladere af.
I det nye år vil vi blandt andet sætte fokus på hestevelfærd - ud fra mange forskellige vinkler.
Hvordan sikrer man den bedste hestevelfærd for stævnehesten, der skal være topatlet, for skovturshesten, for hingsten, avlshoppen, føllene, unghestene, den gamle hest, børnehesten m.v.
Kort sagt: Hvordan får vi opfyldt de forskellige ønsker og drømme, vi har med vores heste, samtidig med at vi sikrer dem et godt hesteliv.
Det er naturligvis blot et af mange emner, vi tager op i eMagasinet Islandsk Hest i 2023.
Vi er naturligvis også til stede ved stævner som World Töelt, som den første store begivenhed, fulgt op af blandt andreIcehorse Festival, Aros, VM i Holland og en masse andre hestebegivenheder.
Her vil I møde os i vanlig forrygende stil: Småløbende med mikrofonen klar til at lave vores populære videoer.
Vi glæder og også helt vildt til at fejre vores 10-års jubilæum. Det er nemlig eMagasinet Islandsk Hests 10-års fødselsdag i 2023.
Det bliver fejret hele året med forskellige tiltag.
Lige fra konkurrencer med flotte præmier til åben reportagebil med flag og bobler og spændende videointerviews – plus en hel masse ind imellem, som stadig er i støbeskeen.
Vi glæder os allermest til at møde jer og alle jeres dejlige islændere.