Islandsk Hest August 2023

eMagasinet

FOKUS PÅ

Ses vi til VM i Holland?

Besøgospå

voresstandtil VMiHolland

eMAGASINET ISLANDSK HEST

MAGASIN I VERDENSKLASSE

VM 2023 i Holland er lige rundt om hjørnet. 8.- 13. august skal det danske landshold dyste, og de er topklar til at gøre, hvad de kan for at hente medaljer med hjem.

Og 21-årige Signe Barre Kaavé, der slet ikke havde regnet med at blive udtaget til landsholdet på Reynir.

I ”Dyrlægens Vinkel” får du nyttig viden om, hvordan du holder øje med hestens øjne, og hvordan du takler de mest gængse øjenlidelser.

Udgiver BJ Media / eMagasinet Islandsk Hest

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Forside foto: Mette Reichstein Ejlersen Layout / Editing: Jes Lassen

Annoncer: +45 2789 5471

Redaktion: info@islandskhest.com

+45 2789 5471

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

I dette nummer kan du læse om udtagelsesudvalgets svære beslutninger, inden de fik sammensat det stærke felt. Og du kan møde flere af verdensklasserytterne. Blandt andre de to forsvarende verdensmestre, Jón Stenild og Julie Christiansen, der begge svarer på ”5 hurtige”, samt Molly Ejlersen, Frederikke Stougaard og Anne Frank Andresen, der svarer på ”3 skarpe”.

Du får også artikler med Dennis Hedebo Johansen, der deltager i VM med sin fantastiske hingst Muni, og med Steffi Svendsen, der skal ride pas på sin hjemmeavlede Saga.

Tidligere verdensmester i pas Charlotte Cook fortæller om, hvad det kræver at være udvalgt som reserve til landsholdet.

Du kan også møde 18-årige Amanda Frandsen, der blev glædeligt overrasket, da hun blev udtaget til landsholdet på sin imponerende sorte hoppe Tinn frá Litlandi.

Og du kan læse om to stærke avlere, Lis Lysholm og Birgitta Gudnason der står bag flere af hestene ved VM.

Du kan også læse artiklen med Mathilde Denning, der fortæller, hvordan du bedst hjælper hesten med den svære akklimatisering, når hesten flyttes fra Island til Danmark.

Foderskifte er aktuelt for mange, der skal begynde at tænke i at skifte fra frodigt græs til grov-og kraftfoder, og det informeres der om i ”De vigtige valg ved foderskifte”.

Masser af godt læsestof, mens vi spændt venter på at følge vores VMekvipager og selv hygger os med vores egne fantastiske heste, der giver os så mange skønne oplevelser.

De Bedste hestehilsner

Britt Søby

Hurtig og effektiv hjælp hvis uheldet er ude

Vores forsikringer giver dig tryghed – både før og efter skaden er sket. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge.

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

INDHOLD

eMagasinet Islandsk Hest august 2023

Dyrlægens vinkel - Hold øje med hestens øjne

VM - Stærkt Landshold klar

Signe Barre Kaavé - En god plan

To avlere - Bag flere af hestene til VM

Mathilde Denning - Fra Island til Danmark er svært for hesten

Amanda og Tinna - Hvor der er vilje er der en vej

Avlerportræt - Jette Saltoft Gram

Dennis Hedebo Johansen - Muni skal blive hos mig for evigt

Steffi Svendsen - Det at vinde er ikke i sig selv så vigtigt

Charlotte Cook - Alt handler ikke om VM

Jón Stenild - 5 hurtige

Julie Christiansen - 5 hurtige

Steinar Sigurbjörnsson - Giv hesten ansvar og glæde

ID - Hestevelfærd handler ikke om medaljer og sløjfer

Pavo - Det vigtige valg ved foderskift

Venstre Politikere på besøg - I Nordjysk ridecenter

Alt-i-En - Folingsalarm

DYRLÆGENS VINKEL

"Hvis det kun er det ene øje, der er påvirket, er der en større risiko for, at der kan være en øjenskade. Dette kræver altid øjeblikkelig kontakt med dyrlægen for at sikre, at der bliver handlet hurtigt og korrekt"

HOLD ØJE

MED HESTENS ØJNE

ET OVERBLIK OVER BEHANDLINGSMULIGHEDER

DYRLÆGENS VINKEL MED DYRLÆGE PETER HJULER

Heromsommerenoplevervimange problemermedhestenesøjne. Øjneneerenaf hestensmestfølsommeorganer,ogdetervigtigt atværeopmærksompåeventuelle øjenproblemer.

Vi vil guide dig gennem nogle almindelige øjenlidelser hos heste, hvad du selv kan gøre, og hvornår det er nødvendigt at kontakte dyrlægen.

Udflåd fra begge øjne er sandsynligvis gener fra insekter eller støv

Hvis du bemærker, at din hest har udflåd fra begge øjne, er der ofte tale om gener forårsaget af insekter eller støv. Dette er normalt ikke noget, der kræver en akut dyrlægeundersøgelse, men det er stadig vigtigt at holde øje med situationen og træffe de nødvendige forholdsregler.

Førstehjælp til øjneneskylning og forebyggelse

Hvis du observerer udflåd fra begge øjne og ser, at de ikke er hævede og lukkede, kan du prøve at se ind i øjnene. Er hornhinderne klare kan du

prøve at foretage en skånsom øjenskylning. Du kan skylle øjnene forsigtigt med saltvand, en øjenskyllevæske eller kølig kamille-te. Hvis du har mistanke om, at øjenflådet skyldes fluer, kan det være en god idé at bruge en fluemaske for at beskytte øjnene.

Ét øje = risiko for øjenskade

Hvis det kun er det ene øje, der er påvirket, er der en større risiko for, at der kan være en øjenskade. Dette kræver altid øjeblikkelig kontakt med dyrlægen for at sikre, at der bliver handlet hurtigt og korrekt.

Hvis du er usikker på, om din hests øjenproblem er en øjensygdom eller en øjenskade, skal du ikke tøve med at kontakte dyrlægen. Øjenskader skal ikke vente til næste dag, og en tidlig vurdering og behandling kan være afgørende for hestens helbred. Det koster ikke noget at ringe til dyrlægen og vende situationen, hvilket altid er en fornuftig forholdsregel ved øjenproblemer.

Vores foder indeholder bl.a: Organiske mineraler, naturligt E-vitamin, gærprodukter, urter, kvalitetsprotein

VÆLG GOD DANSK KVALITET – VÆLG HORSEPRO

Få en god foderøkonomi. Få skræddersyet et tilbud til netop dit hestehold.

Ønsker du konsulentbesøg kontakt NAG HorsePro på tlf.: 48 72 72 08 eller mail: horsepro@nag.dk

Optimal ernæring til dine avlsheste, føl og plage

HorsePro Elite: Koncentreret pelleteret foder – kun 1,9% stivelse – tilsat Agrimos – også velegnet til avlsheste på græs.

HorsePro Unique: Lækker kornfri müsli – kun 9,9% stivelse – tilsat Levucell SC TITAN og Agrimos.

Dyrlægens øjenundersøgelse

Ved øjenundersøgelse af en hest med et øjenproblem starter dyrlægen med at se på hesten i boksen, hvor der er mørkt. Her danner vi os et indtryk at problemets karakter.

Undersøgelsen indebærer, at vi mærker øjet og øjenomgivelserne efter for hævelser eller ændringer i størrelse og hårdhed. Vi kigger på hovedets symmetri og sammenholder evt. ændringer med modsatte side. Øjenvippernes vinkel i forhold til hornhindens krumning skal være symmetrisk ens.

Asymmetri kan være et tegn på smerte og ændring af øjenstørrelse, som f.eks. ved grøn stær/glaukom. Herefter lyser på øjet med en skarp lyskilde for at kigge efter forandringer og teste hestens pupilrefleks. Hvis der ses tydelige forandringer i øjet, laver vi nogle test for at se, om hestens syn er påvirket.

Det vil hurtigt give os en idé om, hvorvidt hesten er blind på øjet. Hvis der er tale om blindhed på øjet, undersøger vi, om det er primært eller som følge af anden sygdom.

Hvis hesten viser tegn på øjenbetændelse, f.eks. gult flåd fra øjet, eller vi har mistanke om at hesten har fået et sår på hornhinden, så anvender vi en farvemetode, flourescein, der klart vil vise os et evt. sår og dets omfang på hornhinden.

Udover dette anvender vi somme tider et såkaldt oftalmoskoptil at undersøge øjets dybere strukturer, såsom linse, glaslegeme, nethinde og synsnerve.

Ved oftalmoskopi kigges gennem en lille linse og undersøgelsen laves tæt på øjet. Det er derfor vigtigt, at hesten står i mørke og rolige omgivelser, så hverken hesten eller dyrlægen kommer til skade.

"Hvis der ses tydelige forandringer i øjet, laver vi nogle test for at se, om hestens syn er påvirket"

I visse situationer kan det også komme på tale at ultralydsscanne øjet, for at undersøge det indre øje.

Behandling af øjenlidelser

Behandling af øjenlidelser er meget ofte lokal behandling, altså øjendråber eller salver.

Vi anvender som oftest præparater, der indeholder antibiotika, binyrebarkhormon, smertestillende midler og midler, der kan påvirke pupil-størrelsen.

Dertil kommer serum- eller PRPbehandling, hvor vi anvender hestens eget blod til at fremstille øjendråber. Ved denne behandling er effekten både at fremme helingen af hornhinde-sår og begrænse irritationen i øjet.

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at foretage mindre kirurgiske indgreb på øjet, hvis medicinsk

behandling ikke hjælper tilstrækkeligt. Vi kan også at anlægge et øjenkateter i tilfælde, hvor hestens øje skal behandles flere gange dagligt. Dette kan være en gavnlig løsning, hvis hesten ikke tolererer at blive behandlet i øjet.

Typiske øjenlidelser hos heste

Her er en liste over nogle almindelige øjenlidelser hos heste:

l Måneblindhed

l Hornhindesår

l Øjenbetændelse

l Grøn stær

l Grå stær

l Øjentraume

l Blindhed

"Vi anvender som oftest præparater, der indeholder antibiotika, binyrebarkhormon, smertestillende midler og midler, der kan påvirke pupil-størrelsen"

HESTEFORSIKRING g/s

SAMMEN OM TRYGHED

Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:

Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation . Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.

Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig. www.kdh.dk

Som hesteejer er det afgørende at være opmærksom på hestens øjne og reagere hurtigt, hvis der opstår problemer. Ved at være opmærksom på symptomerne og kende til de potentielle øjenlidelser kan du bedre tage vare på din hests helbred.

Hvis du er i tvivl, skal du altid kontakte dyrlægen, da tidlig behandling ofte kan forhindre alvorlige konsekvenser og sikre din hests velbefindende.

FAKTA

Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Hestetandklinik ved Århus.

Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.

"Ved at være opmærksom på symptomerne og kende til de potentielle

øjenlidelser kan du bedre tage vare på din hests helbred"

Peter Hjuler

STÆRKT LANDSHOLD KLAR TIL VM

Deteretstærktfelt,dertagertilHolland for at forsvare de danske farver vedVM8.–13.augustiHolland.

Deekvipager,derkommerpålandsholdet,vælgesafudtagelsesudvalget underDanskIslandshesteforenings sportskomité.

Umiddelbart efter DM i Svendborg blev Landsholdets sammensætning afsløret, og FEIF-dommer Pia Hansen fra Udtagelseskomiteen udtalte følgende:

-Det har bestemt ikke været nogen let opgave. Vi har været så heldige og forkælede, at der har været mange virkelig dygtige ekvipager at vælge mellem. Og det er jo kun dejligt, at der er så mange komptente ryttere med så talentfulde heste i Danmark.

-Vi var samtidig så privilegerede, at der i forvejen var to selvskrevne deltagere fra sidste VM, Julie Christiansen og Jón Stenild, så vi skulle vælge syv seniorer og fem ungryttere. Vi er stolte og meget glade for de ekvipager, vi sender afsted.

-Det er et stærkt hold, og vi håber selvfølgelig, at det kommer til at gå dem rigtig godt alle sammen.

-Vi ønsker dem et super VM med skønne oplevelser både individuelt og som hold.

I løbet af stævnesæsoner holder udtagelseskomitéen øje med de ryttere, der har tilkendegivet, at de står til rådighed for landsholdet.

De kriterier, ekvipagerne vælges ud fra, er blandt andet, at de har præsteret stabilt og vist en udvikling i løbet af sæsonen. I udtagelserne rider man alene på banen i A-klasserne, men rytterne skal også have vist, at de kan ride finaler på hesten.

For tiden er der meget fokus på hestevelfærd, og det gælder også,

Af HelleSkramdeFries

Foto:BrittSøby

Det stærke landsholdsfelt, der er udtaget til VM i Holland

når der skal vælges landsholdsryttere. Man ser nemlig også på, om rytterne udviser god hestevelfærd, og om de rider hesten pænt og harmonisk.

Og selvom ridning er en individuel sport, er det også vigtigt, at man har en god holdånd, når man skal afsted som en del af det danske landshold. Når holdet skal sættes kigger Udtagelsesudvalget naturligvis også på niveauet hos de øvrige lande i vurderingen af medaljechancerne.

Som landsholdsdeltager er man ambassadør for sit land, og derfor er der også krav om etisk korrekt opførsel – både i omgang med heste og med andre mennesker.

De ekvipager, Danmark sender afsted i håb om at tage medaljer ved VM 2023, er følgende:

Ungryttere

Freja Løvgreen og Fjölvi fra Hedegaard. P1, P2 og PP1.

Molly Emilie Ejlersen og Meyvant frá Feti. T2.

Signe Kaave og Reynir frá Margrétarhofi. T1.

Rebecca Hesselbjerg Taulborg og Tindra fra Kirstineholm. PP1, P2, C5.

Amanda Frandsen og Tinna frá Litlalandi. 4.1, T1, C4

Reserve: Julia Gudmundsdottir og Baldi frá Feti. T2, 4.1 og C4.

Seniorer

Julie Christiansen. Forsvarende verdensmester T2.

Jón Stenild. Forsvarende verdensmester 5.1.

Natalie Fischer og Ímnir fra Egeskov P2 og P1.

Sys Pilegaard og Abel fra Tyrevoldsdal T1.

Frederikke Stougård og Austri frá Úlfsstöðum 4.1, T1 og C4.

Dennis Hedebo Johansen og Muni fra Bendstrup T1, 4.1 og C4.

Anne Frank Andresen og Vökull frá Leirubakka 5.1 og C5.

Steffi Svendsen og Saga fra Teland P1.

Søren Madsen og Skinfaxi fra Lysholm C5, 5.1 og PP1.

Reserve: Charlotte Cook og Gæfa frá Bessastöðum samt Duld frá YtraDalsgerði.

Reserve: Alberte Smith og Arnar fra Store Skovgaard.

"Vi ønsker dem et super VM med skønne oplevelser både individuelt og som hold"

Signe kan godt lide at have en plan for, hvad der skal trænes.

HVIS MAN LAVER EN GOD PLAN, SÅ KAN DET MESTE LADE SIG GØRE

21-årigeSigneBarreKaavéblev studentsidsteår.Signeer,ligesom deflesteafdeandreungryttere,som erudtagettildetdanskelandshold, voksetopmedislandskeheste.Hun boriBedersydforAarhusmedsine forældre.Familien har selv 7 islændere,udoveretparopstaldningsheste.

Et par af deres egne avlsheste indbefatter i dag 11-årige Keila fra Beder (Tigull fra Kleiva/ Friða frá Vorsabæ II) og Stjörnudís frá Vestri-Leirárgörðum (TýrfráÞverá II/ Erpa frá Vestri-Leirárgörðum), som Signe begge har redet konkurrencer på.

Signes mor og moster red egentlig oprindelig varmblodsheste, men konverterede siden. Signe kom for alvor ind i islænderverdenen, da hendes mor købte Vanadís, en allround islænderhoppe af sin søster. Signe lånte senere blandt andet sin mors hoppe Elfa fra Tjørnegården. Den kom Signe til at ride en del Alrid på, og som Signe lærte mere og mere som rytter, kom nysgerrigheden på ovalbanedisciplinerne også hen ad vejen. Keila fra Beder købte familien som et ungt

lovede talent, som i dag er familiens avlshoppe. Denne hoppe startede Signe også med at ride ovalbanekonkurrencer på. Desværre viste det sig, at hun havde en medfødt fejl, som gjorde, at hun nu i dag er familiens avlshoppe.

-Keila lærer mig rigtig meget, og jeg får langsomt mod på mere. Efter vi får beskeden om at Keila kun ville kunne fungere som avlshoppe eller let ridehest, begynder vi at lede efter en konkurrencehest som også har lidt erfaring. Efter nogen tids søgen finder vi Stjörnudís frá Vestri-Leirárgörðum, som er en meget stor, sort og imponerende hoppe. Stjörnudís havde været ejet af familien Hannover forinden, hvor hun havde gået sport A. Derudover var hun kåret af Sys Pilegaard med en total på 7.86 som firgænger.

-Jeg synes Stjörnudís er svær, og det tager mig lidt tid at finde alle knapperne på hende, og jeg har nok stadig ikke fundet dem alle. Men vi får startet en del A-klasser, og jeg rider også lidt Gæðingakeppni på hende.

Vi er nu fremme ved 2022, og Signe gør det klart, at hun har redet hoppen helt frem til nu. Men nu tikker uret lidt for hoppens biologiske ur, og Signe ser gerne, at Stjörnudís også kan blive avlshoppe i familiens stutteri.

Alle disse stævneoplevelser lærer mig en masse og gør samtidig, at jeg gerne vil endnu mere. Jeg begynder igennem et års tid at kigge efter hest i Island, men finder ikke noget match umiddelbart, pointerer Signe.

Reynir frá Margrétarhofi

Reynir frá Margrétarhofi er en hingst som Dennis Hedebo Johansen og Kristian Tofte Ambo importerede fra Island tilbage i 2019, og som parret siden har konkurreret på. En stor smuk og meget elegant hingst med imponerende gangarter. Den smidige hingst har været vist succesfuldt af Dennis Hedebo Johansen et par sæsoner -allersenest til Icehorse Festival 2023.

-Jeg prøver Reynir i tiden lige efter NM. Da jeg prøver Reynir første gang, føles det ret godt, men der var samtidig også nogle forbehold. Især mine forældre var lidt i tvivl, om det nu også var det helt rette match. Jeg tror mine forældre bare, set i bakspejlet, ville være helt sikre på, at det var den helt rigtige beslutning at købe ham. I hvert fald bliver Reynir lagt lidt på hold, mens jeg i de næste par måneder startede med at arbejde for Nils-Christian. Her lærte jeg at tro på de mål, jeg går efter. Det hjalp mig i forhold til at prøve Reynir igen.

Af ShailaAnn Sigsgaard Foto:privat

Signe får nu prøvet Reynir for anden gang igen i april 2023.

-Denne her gang er lidt anderledes, for jeg har den helt rigtige mavefornemmelse. Reynir er en speciel hest, men det kan jeg faktisk godt lide, og jeg tror jeg klikker godt med ham, nok fordi han er en enmandshest, som knytter sig meget til sin rytter.

Da Dennis stadig havde hingsten, var Reynir meget fokuseret på ham. Nu hvor Signe har lært ham bedre at kende, er han heldigvis også blevet knyttet til hende, fortæller hun.

Signe lader forstå, at det er hans fantastiske tölt og hans særlige bevægelsesmønster, som hun er meget fascineret af.

--Jeg har nok syntes godt om Reynir siden Kristian og Dennis postede en video af ham, hvor han lige var kommet fra Island.

Familien bliver enige om, at Reynir skal med hjem. Men ikke helt endnu. For Signe bliver nemlig på Langeland i hele tre måneder, så hun kan lære Reynir at kende i hans omgivelser. Det er en rigtig god indbyrdes aftale, synes Signe, da hun ikke har travlt med at skynde sig. Signe gør også klart, at hun faktisk stadig er på Langeland.

-Det er en super god måde at lære hesten at kende på i sine egne omgivelser, så skiftet bliver så skånsomt som muligt for begge parter.

Samtidig er det en kæmpe hjælp, pointerer Signe, at kunne blive sat ind i, hvordan Dennis har trænet hingsten, så Signe kan få hjælp og vejledning. Dermed holdes hingsten tryg under de faste og vante rammer.

-Jeg har brugt meget tid på at lære Reynir at kende, ved at sadle ham op, arbejde fra jorden og bruge tid sammen med ham, når han kommer på boks, for det er vigtigt for mig, at han er tryg ved mig. På trods af, at jeg kun har haft ham i kort tid, føler jeg, at jeg allerede nu kender ham ret godt.

Tanken var på det tidspunkt, at Reynir skal være Signes konkurrencehest, når hun bliver seniorrytter om et års tid. Nu har hingsten jo allerede vist flotte resultater med en seniorrytter, så

planen er, at jeg skal have nogle gode ridt med ham indtil da, siger Signe beskedent.

Det kom bag på mig, at jeg blev udtaget til VM. Det var bestemt ikke noget, der var planlagt, at det kom til at gå så forrygende, siger hun. Signe har siden hun købte Reynir selv redet ham, men har fået undervisning af Dennis på sidelinjen. Det er noget, som hun sætter en stor ære i, at hun selv træner sin hest - og arbejder med de udfordringer, der måtte være.

-Samarbejdet med Dennis har fungeret godt, og hvis man laver en god plan, så kan det meste lade sig gøre, smiler hun.

Signe kan godt lide at have en plan for, hvad der skal trænes, og hvordan hun opnår de delmål hun sammen med sin træner har sat. Det hjælper til at være sikker på de beslutninger, som tages og holde fokus. Hun fortæller, at hun som udgangspunkt har et kortsigtet og et langsigtet mål. De kortsigtede mål er ting, som kan trænes eller rettes over kort tid f.eks. nedtagninger eller overgange.

-I denne her sæson har jeg haft nogle problemer med skridt, så mit langsigtede mål er blandt andet at kunne ride skridt. Det mål er dog ikke nået endnu, jeg havde nemlig problemer med skridten til DM.

-Men så må man jo bare kigge tilbage og se på, hvad der kan forbedres til næste gang. Uden fejl lærer man jo heller ikke noget.

BEDSTE TIP

At give hesten den tid, det tager. Skynd dig langsomt. Det er vigtigt at variere træningen, så man holder hesten motiveret. Hav en plan, og tro på det.

FAKTA

Reynir frá MargrétarhofiIS2012101031: (Þrumufleygur frá Álfhólum/ Askja frá Margrétarhofi total 8.32)

Det er Reynirs fantastiske tölt og hans særlige bevægelsesmønster, som Signe blev fascineret af

Hav en plan, og tro på det

DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT VÆRE PÅ SKRUMP

Læs mere om vores produkter og find nærmeste forhandler på aveve.dk

Meget lavt kalorieindhold. Indeholder naturlige mikromineraler og Omega 3 fedtsyrer.

Pris: 249,- (20 kg)

Fiberrig musli med lav dosering sikrer lavt kalorieindtag.

Pris: 269,- (20 kg)

Muni fra Bendstrup udtaget til 4.1, T.1 og C4

TO AVLERE BAG FLERE AF HESTENE TIL VM

Mangefulgtespændtmed,da landsholdetisportsdisciplinerne blevsatefterDMiSvendborg.Her blevblandtandrehingstenMunifra BendstrupmedrytterDennisJohansenoghingstenSkinfaxifraLysholm medrytterSørenMadsenudtagettil atrepræsentereDanmarkvedVM8. –13.augustiHolland.

"Birgitta Gudnason og Lis Lysholm er “bagmænd” til flere heste på det danske landshold. Den 5-årige hoppe List fra Bendstrup er efter Minning fra Bendstrup og dermed halvsøster til Muni fra Bendstrup. Og så er hun efter Skinfaxi fra Lysholm"

Bag disse heste står to stærke avlere, Lis Lysholm og Birgitte Gudnason, som har sat et flot aftryk på landsholdet i år. Også når man kigger på repræsentanterne i avlen.

Efter kåring 3 på Hedeland står det klart, hvem der skal repræsentere Danmark inden for avlen til VM i Holland:

7-års hingst: DK2015100181 –Hagalín fra Engholm

7-års hoppe: DK2016200352 –Dama fra Legind

6-års hingst: DK2017100389 –Hraði fra Skovhuset

6-års hoppe: DK2017200254 –Guðrún fra Bredgaard

5-års hoppe: DK2018200398 –List fra Bendstrup

Birgitta Gudnason og Lis Lysholm er dermed “bagmænd” til flere heste på det danske landshold. Den 5-årige hoppe List fra Bendstrup er efter Minning fra Bendstrup og dermed halvsøster til Muni fra Bendstrup. Og så er hun efter Skinfaxi fra Lysholm.

I 6-års klassen er Guðrun fra Bredgaard efter Iða frá Holtsmúla 1 udtaget. Hun er også efter Skinfaxi fra Lysholm.

Det er også værd at bemærke, at hoppen Amma fra Bendstrup efter Nótt fra Bendstrup og Skinfaxi fra Lysholm er højest kårede 4-års hoppe i Danmark i år indtil videre. 4-års heste er ikke med til VM, men det er dog endnu et eksempel, der understreger, at de to kvinders avl er i særklasse.

Lis Lysholm har avlet islandske heste i 11 år. Inden da havde hun avlet hunde i næsten 30 år. Hun købte sine to første rideheste, to palomino vallakker fra Þóreyjarnúpi, af Halldór Gísli Guðnason.

- Jeg syntes, at de havde et godt sind og købte derfor en hoppe fra samme sted: Sæla frá Þóreyjarnúpi, som jeg begyndte at avle på, fortæller Lis. Sæla viste sig at være et godt køb, hun har givet mange gode afkom og blev udtaget til VM hele tre gange i pasdiscipliner, hvor hun vandt i alt fire medaljer og en verdensmester titel.

Af Stine Munk Kepp FotoSefotoinfo

List fra Bendstrup efter Minning og Skinfaxi

Sæla frá Þóreyjarnúpi. Mor til Skinfaxi og Solon fra Lysholm

Foto:StaldLysholm

Foto: Debelmose Isheste

Skinfaxi fra Lysholm er efter Sæla, og det er 3. gang, han skal til et VM. Første gang var i 5-års klassen i avlen, hvor han vandt sølv, anden gang blev han som 7-års udtaget til sporten, og nu skal han så igen med i 5.1, PP1 og C5.

- Mange tror, at jeg med vilje gik efter at avle palomino heste, men det var et tilfælde, at jeg købte den farve fra Þóreyjarnúpi. Jeg har gennem årene fået tilbudt at købe en masse palomino heste, fordi folk troede, at jeg var farveavler, siger Lis.

Lis har også avlet Solon fra Lysholm, som skal med på det norske landshold med en ungdomsrytter, også i 5.1 og C5. Han er efter Sæla og hingsten Gjafar frá Hvoli.

- Jeg har før haft både mor og søn med til samme VM, men i år er helt specielt, da Sæla har to afkom med, og Skinfaxi også er slået så godt igennem som avlshest. Da det blev klart, hvem der skulle af sted, kunne jeg ikke få armene ned og måtte hjem og kysse Sæla, siger en stolt Lis Lysholm.

Hvad tror du selv, det skyldes, at du har opnået så stor succes med din avl så forholdsvis hurtigt?

- Mange fokuserer på at købe gode hingste, men jeg tror på, at det er indkøbet af gode hopper, som har gjort, at jeg har haft succes med min avl. Al god avl er bygget på en god stammoder. Og så kræver det selvfølgelig en vis portion held.

-Man skal også være en god manager af sin avl og tage de rette beslutninger. Man skal f.eks. finde gode samarbejdspartnere i form af ryttere, dyrlæger og hingstestationer. Jeg tog en beslutning om at lade Sæla gå i sporten og lave embryoer på hende i stedet for at sætte hende i fol tidligere.

-Sidst, men ikke mindst, skal man være god til at sortere fra, når man avler. Man skal være klar over, at ikke alt, man laver, bliver stjerner.

Birgitta Gudnason har avlet heste i de sidste 30 år og ejer stutteri Bendstrup. Birgittas stammoder var hoppen Fluga frá Flugumyri, som hun tog med

hjem fra Island efter et ophold dér. Alle hendes heste kan føres tilbage til denne hoppe.

-I 1990 fik Fluga afkommet Kvika fra Lillesøgård, som er afkomskåret i Eliteklassen i 2015. Kvikas første afkom var hoppen Hátið fra Bendstrup, som i 2003 repræsenterede Danmark i 5-års klassen til VM i Herning.

-Kvika er også mor til Nótt fra Bendstrup og Minning fra Bendstrup, som begge har givet en stribe gode afkom, der har gjort det godt i sport såvel som avl. Så godt, at der til DM i år var hele tre heste i finalerne i 4.1 fra Bendstrup, Muni og Nökkvi i A-finalen og Núpur i B-finalen. Og nu har Minning fra Bendstrup så to afkom (Muni og List) som er kommet med på landsholdet.

- Dennis Johansen har lagt et fantastisk arbejde i Muni, som nu er udtaget til 4.1, T.1 og C4. Det har været spændende at følge deres rejse, siger Birgitta.

Skinfaxi fra Lysholm udtaget til 5.1, PP1 og C5

- List er avlet i et samarbejde med Søren Madsen, og det er Søren, som ejer hende. Han skal også vise hende til VM. Jeg føler mig enormt heldig,

når jeg kigger ud over min “hestefamilie” og er taknemlig for at have avlet nogle gode hopper.

-Det er hoppematerialet, som er altafgørende. Desuden forsøger jeg altid at sælge mine heste til folk, som har ambitioner og har mulighed for at drive det langt.

Guðrun fra Bredgaard efter Skinfaxi

Minning fra Bendstrup. Mor til Muni og List fra Bendstrup

Foto: Debelmose Isheste

Foto: Privat

SÅ SVÆR ER OVERGANGEN FRA ISLAND TIL DANMARK FOR HESTEN

Deterenkæmpeomvæltningforen hestatbliveflyttetfraIslandtilDanmark.HerfortællerMathildeDenning someruddannetitelepatioghealing tildyr,hvordandukanhjælpehesten tilatakklimatiseresigtilaltdetnye.

Der er mange ting, som er helt unikke ved islandske heste: Deres kraft, forbundenhed til naturen, udholdenhed samtidig med deres utrolige blødhed.

Men der er også én anden ting, der virkelig er særlig for islandske heste: For eksempel at mange af dem fødes på Island og transporteres ud af landet.

Jeg har efterhånden haft æren af at tale med mange islandske heste, og netop den del af deres liv sætter for nogle rigtig dybe ar, som de kun delvist kommer sig over.

Jeg ser, at mange af de adfærdsproblemer, der opstår hos islændere, kan føres tilbage til netop dette tidspunkt af deres liv. Det kan være stress, depression eller indelukkethed, sociale vanskeligheder, svært ved at forbinde sig med andre, men også voldsom eksplosiv adfærd.

Det overraskende for mig i mine samtaler med disse heste var, at det i mindre grad handlede om selve transporten og i langt højere grad handlede om den manglende forberedelse og tiden derefter.

Jeg er overbevist om, at vi med få tiltag kan ændre denne oplevelse for de islandske heste, undgå store traumer og ende med gladere og bedre fungerende heste.

Af Mathilde Denning/indehaverAnimal Listening Foto:Sefotoinfo

"Jeg er overbevist om, at vi med få tiltag kan ændre denne oplevelse for de islandske heste, undgå store traumer og ende med gladere og bedre fungerende heste"

Foto LoiseBjørk

En helt ukendt verden

I mine samtaler med islandske heste fortæller de oftest:

l At de var uforberedte på at skulle afsted, og at det kom meget uventet.

l At det var skræmmende pludselig at blive håndteret af fremmede mennesker, og at der skete meget ’nyt’ på ganske kort tid.

l At efterlade deres flok og familie, hvor de spillede en vigtig rolle og havde et formål, var smertefuldt.

l At de havde følelsen af at lande i en ny verden, hvor de ikke forstod spillereglerne, hvor alt var anderledes lige fra luften til jorden under hovene, til hestene og menneskerne i deres omgangskreds.

l Det var svært at finde en rolle i en ny flok, som man ikke var vokset op med.

l At skiftet fra at lave intet eller meget lidt til pludselig at skulle arbejde, i træning og udrette noget var voldsomt svært

De beskriver det som om, at alt det kendte blev vendt på hovedet. Alt de elskede blev fjernet fra dem. De mistede deres familie, og endnu værre de efterlod dem uden at overdrage rollen til en anden og uden at vide, hvad der skulle blive af dem. De forstod ikke dette nye sted, og der var alt for meget nyt på én gang at forholde sig til.

Jeg forstår dem virkelig godt! De ting vi tager for givet med ’andre heste’, kan vi slet ikke tage for givet med islandske heste. For dem kan noget nyt bare væreat skulle gå på et andet underlag end jord. Eller at skulle ind i en stald. Eller at blive ført i grime og reb i stedet for bare at blive gennet med eller følge flokken.

Jeg tror, at når vi forstår, hvordan deres verden altid har set ud – så kan vi bedre forstå, hvad det er, ved denne nye tilværelse, som kan være så svært.

Jeg har haft stor succes med at prøve at imødekomme disse oplevelser hos de islandske heste, og mine klienter fortæller, at deres heste bliver gladere, og at både samvær, håndtering og træning bliver lettere!

Gør oplevelsen lettere

Jeg ser, at der er rigtig mange steder, hvor vi kan gøre oplevelsen lettere for de islandske heste.

l Jeg vil altid foreslå, at man prøver at forberede hesten, inden den skal afsted. Kan man få sælger til bare verbalt at fortælle hesten det, eller kan man selv, eller med hjælp fra en telepatør, få viderebragt denne besked, kan det gøre en verden til forskel.

Det giver hesten mulighed for at forberede sig, samtidig med at de kan ’afslutte’ deres opgaver og ansvar i flokken. Jeg ville også prøve at vise hesten forløbet, ved at forestille mig mentale billeder i hovedet. Vise den

hvordan det vil foregå, turen på skib eller i fly, at der vil være andre fremmede heste osv. Det giver en ro, og du opbygger allerede et tillidsbånd med hesten, fordi det du siger viser sig at være sandt.

l Det er altid at foretrække, at hesten er håndteret bare en smule, inden den skal afsted. At den er vant til at få grime på, blive trukket med og at være omkring mennesker, så den første oplevelse med mennesker ikke er stress og uro. Tænk for dig selv, hvor stor en forskel det gør, når du er forberedt på noget ubehageligt- i forhold til, når du bare står i det uden at være klar på det.

l Lad hesten vide at resten af flokken bliver hjemme, at den vil være i tryghed, og at en anden vil overtage dens rolle. Forestil dig, at du uventet skilles fra din familie, uden at vide, hvad der blev af dem. Bare den viden kan give stor ro. Det kan blot fortælles verbalt, til hesten, men naturligvis kun hvis det du fortæller, er sandt.

Foto LoiseBjørk

Hurtigere heling med CADDY-serien

Effektiv og dokumenteret behandling eller forebyggelse af skader, inflammatoriske tilstande, muk og hovbylder. CADDY 15W PEN, CADDY 15W FEET og CADDY 60W infrarød pad. Fra kun kr. 1.195,-

Tryghed i alle livets faser

Få op til 10%

Medlemsrabat

Få vores brede, livslange sygedækning til en skarp pris

Vores Safe Sygeforsikring inkluderer bl.a.:

-Ingen begrænsning på receptpligtig medicin.

-Ingen nedskrivning af forsikringssummen, selvom hesten bliver ældre.

-Dækker halthed, mavesår, kolik, forfangenhed, luftvejssygdomme og meget mere.

Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller beregn din pris på agria.dk.

l Når hesten ankommer, så sørg’ for om end midlertidigt at skabe forhold for hesten, der svarer så godt som muligt til det liv, den kender. Kan den komme på en stor fold med god plads med andre islandske heste, og kan den i starten få lov til at gå der, hvor du blot kommer på besøg og er omkring, er det at foretrække.

Det tager tid at akklimatisere, for selvom vi måske ikke tænker over forskellene i naturen, så kan vi måske sammenligne det med at rejse til et fremmed land. Blot at sætte sig ind i en anden kultur kræver rigtig meget energi.

l Hjælp hesten ind i flokken ved at tildele den en rolle – det kunne være som vagtpost eller som kammerat til en anden hest.

Men fortæl med ord, hvordan denne hest kan passe ind i flokken og føle sig vigtig. Husk at takke hesten ofte for at varetage denne rolle dagligt.

l Når det kommer til træning og ridning så vent gerne, til hesten er faldet ordentligt til. Den tid, du giver hesten til at finde sig til rette, kommer mange gange igen. Forestil dig selv at prøve at lære noget nyt, imens du stadig er stresset, rundt på gulvet og i sorg.

Det er næsten umuligt, og det vil sætte sine spor i træningen og give unødige konflikter. Dette kan meget muligt kræve lidt længere tid, end du selv havde regnet med, og det er ikke ualmindeligt, de beder om et par måneder, men det er uden tvivl investeringen værd.

Inddrager vi denne viden, og støtter vi hestene i overgangen fra Island, hjælper vi dem virkelig i deres oplevelse af verden. De islandske heste er helt fantastiske, og selvom de fysisk og psykisk kan holde til meget, så har de også bløde sider og går igennem indre vanskeligheder, som vi kan hjælpe dem med. De behøver ikke at lide på indersiden, for vi kan tage hånd om det og hjælpe dem i den vanskelige overgang fra Island til Danmark.

"Jeg vil altid foreslå, at man prøver at forberede hesten, inden den skal afsted.

Kan man få sælger til bare verbalt at fortælle hesten det, eller kan man selv, eller med hjælp fra en telepatør, få viderebragt denne besked, kan det gøre en verden til forskel"

FAKTA OM MATHILDE:

Uddannet i telepati og healing til dyr, samt diverse alternative behandlingsmetoder.

Hjælper dyreejere med at løse konflikter og opnå harmoni igennem forståelse for deres dyr.

Afholder uddannelser, kurser og foredrag i hele landet. Lærer dyreejere at stole på deres intuition i samværet med deres dyr og at kommunikere telepatisk med dem.

Forfatter til 4 bøger på emnet.

Er i lære hos sine dyr: de to ponyer Chanel og Cokko og katten Arwen.

Står bag firmaet Animal Listening. Følg med på Facebook og Instagram under samme navn for mere inspiration.

Foto LoiseBjørk

Brogaarden Easy Bites

En hestegodbid, som ikke kun dækker din hests behov for vitaminer og mineraler, men også forkæler dens smagsløg!

Hvis du vil give din hest den bedste mulige ernæring og samtidig forkæle den med en lækker smag, så er Brogaarden Easy Bites vitaminbolsjer lige noget for dig og din hest.

Brogaarden Easy Bites anbefales til udvoksede heste i vedligehold eller let træning, men det kan også med fordel anvendes til rideheste, der får reduceret mængde kraftfoder, og derfor behøver et ekstra tilskud af vitaminer og mineraler for at få dækket deres behov.

Læs mere på www.brogaarden.eu

Skarpe3

LANDSHOLDSRYTTER MOLLY EJLERSEN

3. Hvad glæder du dig mest til ved VM?

Meyvant er jo en erfaren herre, og derfor læner jeg mig meget op af ham. Vi er altid inde i vores egen boble, og det er jeg sikker på, at vi også vil være til VM. Jeg stoler meget på ham, og det plejer at hjælpe os inde på banen. Lige nu ligger vi og finpudser de sidste detaljer med Sasha (Sasha Sommer, Meyvants tidligere ejer, red.) Og så rider vi meget i skoven. Derude samler vi energi og glæde.

Jeg glæder mig generelt bare til hele turen. Det at være en del af landsholdet, og alle de dage vi skal være sammen. Men skal jeg vælge, så er det at komme ind på banen og mærke stemningen. Jeg kunne ikke forstille mig en bedre makker end Meyvant, og jeg glæder mig helt afsindigt til at danse med ham derinde. Det bliver en oplevelse for livet.

-Det betyder alt for mig at have min mor med som hjælper. Hun giver mig ro. Det var hende der introducerede mig til de islandske heste, da jeg var helt lille, og derfor har det en særlig betydning, at have hende med mig. Jeg kunne nemlig aldrig have gjort det uden hende. Hun er noget helt, helt særligt.

"Lige nu ligger vi og finpudser de sidste detaljer med Sasha (Sasha Sommer, Meyvants tidligere ejer, red.) Og så rider vi meget i skoven. Derude samler vi energi og glæde"

1. Hvordan forbereder du din hest på at skulle ride i så stor en arena

2. Hvad betyder det at have sin egen hjælper med?

FotoAndreasHejndorf

En glad ungrytter Danmarksmester

Foto AndreasHejndorf

HVOR DER ER VILJE - ER DER VEJ!

AMANDA OG TINNA FRÁ LITLALANDI

18-årigeAmandaFrandsen,derdannernytmakkerparmeddensorteimponerendehoppeTinnafráLitlalandi, erumådeliglykkeligforsinudtagelse til det danske landshold.Det var en kærkommenoverraskelse,ifølge hendeselv,forselvomhunhavde svageforhåbningeridettidligeforår, harparretogsåhaftderesløbende ”upsanddowns”.

Amanda er, trods sin unge alder, en ganske garvet konkurrencerytter og et velkendt ansigt i islændersporten indenfor de senere år. Hun har senest været udtaget som landsholdsrytter til NM i Gæðingakeppni (GDT) og skal nu repræsentere Danmark til VM i Holland, noget som hun har knoklet hårdt hen imod at opnå.

3. g’eren Amanda bor lidt udenfor Horsens med sin familie, og fik sin første hest, vallakken Djarfur fra Ballebækgård, da hun var 11 år gammel.

Men vejen derhen var alt andet end lige, husker Amanda tilbage. Det tog nemlig flere år at få overbevist Amandas forældre om, at de skulle anskaffe sig hest. Der blev plaget voldsomt meget gennem en del år. I hvert fald tog det alt for lang tid efter Amandas mening, lader hun forstå med et smil.

2016 var omsider året, hvor hestedrømmen blev en realitet. Hele familien var afsted på prærievogntur med nogle gule fjordheste foran, mindes Amanda tilbage. Forældrene blev endelig overbevist om at købe hest til Amanda efter denne skønne hestevognstur. Djarfur fra Ballebækgård, en yngre vallak købt af Helle Rohde, som siden skulle vise sig at være mere enestående i mere end en forstand.

En allround hest som kom til at forme Amandas ridekarriere i en bestemt retning. Amanda har altid kun redet islandske heste. Det kan hun så takke sin mor for, da det var hende som pegede Amanda imod islænderne. Amanda tror selv, det var fordi hendes mor red islandske hest, da hun var ung.

-Da vi købte ham, var der nu ikke så mange planer med ham, og da slet ikke stævner. Jeg skulle bare have det sjovt, og ride skovtur uden sadel og sådan, husker Amanda tilbage.

Eneundervisning med ungrytter

Det var ikke før hun begyndte at få privat undervisning af en meget talentfuld ungrytter i lokalområdet, at tingene for alvor tog fart. Den meget inspirerende ene-undervisning blev Amandas springbræt videre, for pludselig blev hun meget mere nysgerrig på træning og ridning -og ikke bare samværet med hesten. Det var så meget anderledes med privatundervisning end rideskole.

-Undervisningsformen gjorde, at vi virkelig fik blod på tanden med hensyn til småstævner i de lettere klasser.

Djarfur og Amanda lærte dermed ret hurtigt konkurrencesporten at kende, og har siden nydt mange imponerende sejre. Sammen har de lagt fundamentet for, hvad der er hele grundstenen i Amandas bagage i dag, fortæller hun

Af ShailaAnn Sigsgaard Foto:Sefotoinfo

De mange mindre stævner var sjovt, og det gik også fint. Det blev siden til A-stævner på Djarfur, og der blev trænet til den store guldmedalje.

Amanda og Djarfur fik endda redet flere af de helt store stævner og lykkedes tilmed også med at komme i finaler i de svære klasser. I 2018 vandt parret T3J til IcehorseFestival, men Amanda gør dog klart, at samarbejdet med Djarfur ikke bare har været en ubekymret opadgående kurve. Udfordringer kom der mange af, der skulle løses undervejs. Det har ikke altid været lige let, smiler Amanda.

Det var dog først i 2021, at ridekarrieren for alvor fik luft under vingerne med nogle overraskende placeringer. Noget som Amanda ikke havde set komme. Samarbejdet med Djarfur gik bare bedre og bedre.

-Pludselig var det som om vi fik helt hul igennem i vores samarbejde. Jeg vandt T3J, hvilket var en ”megafed” oplevelse. Det sjove var, at der var en regnefejl i karaktergennemsnittet. Var det ikke blevet opdaget, havde jeg jo ikke vundet, smiler hun.

Købet af en talentfuld hoppe

Det stod også klart for Amanda, at mens Djarfur har mange gode kvaliteter, så ville han måske ikke kunne opfylde hendes videre drømme på

sigt. Der var nok nogle begrænsninger. Han kunne blandt andet ikke helt følge med i det fri tempo. Amanda startede med at lede efter hest og fik besøgt et hav af de store salgs- og træningsstalde, men der var ikke lige nogen hest Amanda klikkede helt med.

Amanda endte med at tage til Island i efterårsferien, for at lede efter ny hest sammen med sin underviser Frederikke Stougaard, Emil Obelitz og ungrytter Signe Kaavé, som også var på udkig efter hest. Vi fandt Tinna frá Litlalandi, en sort smuk imponerende firgængerhoppe med et super godt temperament og elegante gangarter.

Det var en hoppe som egentlig ikke var tiltænkt mig som emne, men jeg fik prøvet hende på Emil og Frederikkes opfordring - og kunne virkelig godt lide hende fra allerførste ridetur. Tinna var samtidig en hoppe, man nok ikke skulle være for længe om at beslutte sig for at købe. Der var flere, der var linet op i kø, for at se på hende, i hvert fald ifølge sælger. Så vi slog til og købte hende, fortæller hun.

Med talent kommer også udfordringer

Da Tinna kom til Danmark, fik hun naturligvis lov at stå i en længere periode for at akklimatisere og falde til, i ro og mag. Amanda husker tilbage

på en del frustrationer i tiden efter hun langsomt begyndte at tage hul på hesten. Amanda ville gerne lære Tinna at kende stille og roligt, men var samtidig også bange for at ødelægge for meget, da hun endelig begyndte at pakke hende ud.

-Det var lidt frustrerende, for jeg kunne selvfølgelig ikke få hende til at gå, som hun gik i Island overhovedet. Jeg fik undervisning af både Frederikke og Hans-Christian Løwe, men jeg var virkelig bange for at ødelægge denne her virkelig talentfulde hoppe. Så det tog et godt stykke tid, før vi overhovedet fandt takten sammen. Det varede også en rum tid, før jeg turde tænke på nogen som helst stævner. Så lang tid at min træner, Frederikke Stougaard, kom mig i forkøbet. Hun mente at vi var klar.

-Men jeg mente nok stadig ikke rigtigt, at vi var det, fortæller Amanda ærligt med et smil.

-Det var så til Jökulls forårsstævne sidste år, vi red A-klasser første gang og var så heldige at vinde både junior/ ungdom og senior. Til Tvisturs Pinsestævne vandt vi V1 for ungryttere og endte i en tredelt-tiebreak i T1.

-Vi fik også startet 4.2 og T3 til Bøgelunds WRL pointstævne, hvor det blev til fine resultater. Til Tvisturs Pinestævne red vi 6.50 i T1 og 6.37 i 4.1, og til

Nordiske mesterskaber i Gæðingakeppni Djarfur og Tinna Foto Laura Sundholm

Skári Debelmose-stævnet scorede vi 6.37 i T1. Vi endte faktisk med at vinde begge seniorklasser og kvalificerede os samtidig til DM.

Til DM blev Amanda og Tinna belønnet med 6.57 i T1. Nu begyndte Amanda så småt at tro lidt mere på det. Selvom alle detaljer ikke svingede perfekt med Tinna, var der stadig langt flere fremskridt nu end tilbageskridt i samarbejdet, fortæller Amanda, og gør klart at hun begyndte at overveje at deltage i Gæðingakeppni også. Det gik også gik rigtig godt for makkerparret. Så godt at de blev udtaget til Nordiske Mesterskaber i Finland, og endte på en flot fjerdeplads kun få points fra en bronzemedalje.

-Det var selvfølgelig rigtig bittert, men da jeg fik det lidt på afstand, kunne jeg jo godt se at en fjerdeplads er superflot.

En blandet start på sæson 2023

Når talen falder på sæsonstart i 2023, er Amanda lidt ærgerlig over sin præstation ved Icehorse Festival. Ikke fordi det gik dårligt, men det gik bare heller ikke helt efter planen. Hun fik heldigvis snakket præstationen godt igennem med sin underviser, Christina Johansen, som også er eminent som coach, bedyrer Amanda.

-Vi fik lidt høvl, og mine landsholdsdrømme blev splintret for en stund der. Jeg ved, at der blev begået en del fejl, når man får alt mellem 5.9 til 7.3, er der jo noget ustabilitet i præstationen. Jeg red 6.27 i T1 og 6.27 i 4.1. Jeg må nok indrømme, at jeg var lidt lost lige efter det stævne, siger Amanda ærligt. Men det hjalp mig meget at få snakket hele præstationen igennem med Christina og få lagt en plan, for jeg troede ikke helt på mig selv efter det.

-Men der var nogle knaldgode momenter fx i traven og en flot langsom arbejdstölt – ingen tvivl om det, men præstationen var bare ikke stabil. Det gav os virkelig en del at arbejde med. Nogle af problemerne fortsatte desværre også lidt ind i de følgende stævner, blandt andet Bøgelunds udtagelsesstævne, hvor Tinna skød sin højre skulder og sprang i den fri tölt, mindes Amanda, og lader forstå, at hoppen kom foran hendes hjælpere, så det var svært at komme igennem på hende. Her måtte hun bare række hånden op og udgå af T1 udtagelsen.

Efter nogle af disse lidt udfordrende episoder på stævnebanerne med Tinna, begyndte det heldigvis at gå fremad i tölten til de næste par stævner, herunder Saga Svendborg og DM, 2023. Amanda prioriterede også at bruge lidt ekstra på undervisning.

--- Vi fik virkelig vist vores hidtil bedste tölt, især den fri tölt var bedre i T1 med 6.63 som ellers som førnævnthavde været udfordrende til de 2 forrige stævner. Der var dog stadig nogle udfordringer i den fri tölt, bedyrer Amanda.

-Det gik overordnet rigtig godt til DM, hvor jeg red 6.70 i T1J og blev Danmarksmester i 4.1J med 6.73. Jeg blev virkelig rørt over at blive udtaget til landsholdet. Jeg havde ærligt ikke store forventninger især, fordi det jo var gået lidt op og ned i starten af sæsonen, samtidig med at arbejdstölten nu var blevet en anelse dårligere. Det er ret ironisk, for det er i virkeligheden den, som er hendes adelsmærke, griner Amanda. Jeg håbede selvfølgelig, men turde ikke håbe det. Det var et stort øjeblik, siger Amanda rørt.

Nu gælder det VM i Holland, og Tinna får en kortere pause inden det går løs. Jeg har heldigvis Christina Johansen på sidelinjen til at hjælpe mig med at lægge planer for vores træningsforberedelse og ridt, slutter Amanda.

"Det stod også klart for Amanda, at mens Djarfur har mange gode kvaliteter, så ville han måske ikke kunne opfylde hendes videre drømme på sigt"

Amanda Frendsen

Foto Privat Foto Privat

"Efter nogle af disse lidt udfordrende episoder på stævnebanerne med Tinna, begyndte det heldigvis at gå fremad i tölten til de næste par stævner, herunder Saga Svendborg og DM, 2023. Amanda prioriterede også at bruge lidt ekstra på undervisning"

FREMTIDSPLANER FAKTA BEDSTE TIP

Jeg vil rigtig gerne gå alt ind på drømmen om at leve af træning og undervisning, hvis det kan lade sig gøre. Jeg ved godt, at det er en svær opgave. Hólar ville være et ultimativt mål, men det er også et nåleøje. Efter gymnasiet er min plan foreløbig at arbejde for Frederikke, Hans-Christian Löwe og Christina Johansen et års tid.

Tinna frá Litlalandi (Hringur frá Gunnarsstöðum (8.30) / (ff: Hróður frá Refsstöðum - 8.39) Vaka fráTungu (7.82) (mf: Ægir frá Litlalandi– 8.51). Kåret for 2 år siden med 7.75 (8.07 som 4-gænger.

Bedste tip til andre ungryttere: Jeg har fundet ud af gennem tiden, at man skal bruge sine penge på undervisning - og ikke heste. Jeg kender faktisk en del ungryttere, der selv har redet deres heste op. Hvis man tror på det, skal det nok lykkes med masser af undervisning og guidance.

Foto Privat

Lillehellebæk Sadelmageri

S ADLER TIL KVINDER

TILPASSET DEN KVINDELIGE ANATOMI

STOR SKULDERFRIHED

GOD TIL KORTE HESTE

GOD KAMMERPLADS

KAN SKRÆDDERSYES TIL BÅDE HEST OG RYTTER

MONO ELLER

DOBBELT KLAP

OPFYLDER DIN SADEL DE 9

VIGTIGSTE KRITERIER?

1: Ligger i balance

2: Fri af lansemærket - over og på siden

3: Der er kammerbredde nok hele vejen igennem

4. Paneler har fuld kontakt hele vejen

5: Gjordstropper peger mod gjordleje

6: Sadel ligger lige over hest

7: Den har ikke længere bæreflade end sidste / 18. ribben

8: Kopjern er korrekt tilpasset hestens skulder

9: Der er bredde nok i toppen ved lansemærket så skulder frit kan rotere

Lillehellebæk Sadelmageri

JETTE SALTOFT GRAM

VI GÅR EFTER HELT BESTEMTE HINGSTELINJER

JetteSaltoftGramhargennemde sidsteparårstartetetsamarbejdeop medandreavlere,hvordegårefter enheltspecifikafstamning.

Jette bor på Tøltevej i Tølløse, hvor hun i 20 år har drevet stutteri Høbjærg Hus, som hun ejer. Hun har indgået i et samarbejde med blandt andre Trine Lassen, som er sportsdommer og Sigurður Sigurðarson, professionel rytter på Island.

- Trine dømmer i flere forskellige lande og ser derfor, hvilke afkom der præsterer på banerne, fortæller Jette.

- Det har resulteret i, at vi går efter nogle bestemte linjer. I samarbejde med Sigurður har vi indkøbt hopper og hingste på Island efter Spuni frá Vesturkoti og Loki frá Selfossi, som vi så krydser. I år venter vi tre føl på Island og seks herhjemme. Men det har ikke ændret på mit avlsmål i forhold til at lave heste, som er nemme at ride og har et godt sind.

Ud over hestene efter Spuni og Loki har Jette også købt hingsten Narfi frá Áskoti efter Ágústínus frá Melaleiti, som hun i år har kvalificeret sig til DM i B-flok på.

Hvordan kom du i gang med at avle?

- Som ung red jeg alt med fire ben og især meget spring, fortæller Jette. - Men så vandt min veninde et ophold på en ridelejr med islandske heste på Solhøjgård. Vi tog af sted sammen, og efterfølgende blev jeg hyret til at ride dér. Jeg var der i alle mine ferier og red med turister. Inden jeg flyttede til Høbjærg Hus, boede jeg i Albertslund, hvor jeg havde en stor rideskole med alle mulige slags heste, også islandske heste, og her startede jeg med at avle i det små.

-Så var jeg til Landsmot i 2000 og så Markús frá Langholtsparti, som var et Orri-afkom med meget power og tempo. Så jeg tænkte, at sådan én ville jeg have. Kort tid efter annoncerede Bodil Nyholm, at hun havde nogle ungheste efter Markús til salg, som stod på Island.

-Så jeg købte hoppen Sunna frá Álftanesi, som var starten på mit lidt mere seriøse avl. Hun har givet mig 19 føl, alle tilgængelige rideheste, som var nemme at fungere med. Den anden grundsten i min avl er hoppen Hugdetta fra Skíðabakka I, som jeg købte af stutteri Søtofte. Den har især lavet nogle gode hopper, som jeg så har avlet videre på. Mit mål er at avle tilgængelige rideheste, som alle kan ride på, uden for meget nerve. Man skal kunne ride en tur i skoven med vennerne den ene uge og DM i ugen efter.

"I samarbejde med Sigurður har vi indkøbt hopper og hingste på Island efter Spuni frá Vesturkoti og Loki frá Selfossi, som vi så krydser.

I år venter vi tre føl på Island og seks herhjemme"

Af Stine Munk Kepp Foto:StineMunkKepp

Hvad er højdepunktet for dig som avler indtil videre?

- Højdepunktet indtil videre var, da én af mine hopper vandt som skuets bedste 3-års blandt alle racer på Roskilde Dyrskue. Det sker yderst sjældent, at en islænder vinder som bedst af alle racer. Det var en hoppe efter Sunna og Glótti frá Sveinatungu.

-Jeg havde slet ikke regnet med, at den ville klare sig så godt, men den havde så meget udtryk og var så meget “på”, så den ejede hele ringen og Roskilde, og dét så dommerne.

-Jeg har igennem mange år brugt Roskilde Dyrskue som et udstillingsvindue for den islandske hesterace og samtidig som en slags kvalitetskontrol af mine ungheste. Bjarne Poulsen står for bygningsbedømmelserne af islænderne, så man får et kvalificeret bud på, hvordan en unghest vil klare sig bygningsmæssigt til en kåring. Og så oplever man sine heste og deres reaktioner i uvante omgivelser, og det giver vigtig information om deres sind.

Hvad er dine drømme for fremtiden?

- Jeg vil gerne lave min egen Narfiafløser. Jeg vil plukke den ud, jeg selv vil have. Jeg går efter den styrbare vilje, som betyder, at hesten selv tilbyder viljen, fordi den har lyst til at arbejde.

-Jeg glæder mig til den første generation af vores Loki/Spuni-kombi, som kommer her til foråret.

-Jeg vil stadig tage på Roskilde Dyrskue, fordi jeg synes, at det giver meget vigtig information om hesten, og at man oplever den på slap line.

"Højdepunktet indtil videre var, da én af mine hopper vandt som skuets bedste 3-års blandt alle racer på Roskilde Dyrskue. Det sker yderst sjældent, at en islænder vinder som bedst af alle racer. Det var en hoppe efter Sunna og Glótti frá Sveinatung"

HESTAGALLERY RIDETIGHTS

LÆKKER NYHED FRA HESTAGALLERY

Skønne ridetights i strækbart stof med Hestagallery i silikoneprint i den elastiske linning og ned langs venstre ben. Vælg mellem Oliven eller Sort.

• Høj, elastisk talje

• Flot silikoneprint i hvidt

• Praktisk mobillomme

• Fuld grip i silikone

• Str. 36 - 46

Foto:PernillaHägg

Dennis Hedebo Johansen og hingsten Muni har mange sejre i bagagen. Nu skal de forsvare de danske farver ved VM i Holland

VM-RYTTER DENNIS HEDEBO JOHANSEN

MUNI SKAL BLIVE HOS MIG FOR EVIGT

-Men selvfølgelig vil jeg gerne vinde. Det er bare ikke sådan, at det nødvendigvis har været en dårlig tur, hvis jeg ikke vinder.

HingstenMuniernogetheltsærligt. Enhestlangtudoverdetsædvanlige. Mantaberlidtunderkæben,hver ganghantølterindpåbanen–og ikkemindst,nårhansætterigalop.

Til VM i Holland skal 14-årige Muni fra Bendstrup være med til at forsvare de danske farver med sin ejer, Dennis Hedebo Johansen, på ryggen.

Ekvipagen er udtaget til landsholdet på baggrund af deres resultater i T1, 4.1 og C4.

Ved DM i Svendborg, hvor deltagerne på landsholdet blev afsløret, vandt Muni og Dennis både udtagelsen og finalen i 4.1 og blev Danmarksmestre i både 4-gang og 4-gangskombination.

Hvor meget vil det betyde for dig, at I også bliver verdensmestre?

-Alle vil jo gerne vinde og stå så højt som muligt på podiet til sidst. Men det vigtigste er at føle, man har præsteret, som man havde håbet, forklarer Dennis Hedebo Johansen – og uddyber: -Så kan man jo ikke gøre mere. Du styrer ikke, om der er en ekvipage, der er bedre end dig på banen den dag. Eller om der sker noget, du ikke er herre over – som for eksempel, at hesten taber en sko.

Hvor meget betyder det at være udtaget til landsholdet?

-Nu er jeg så heldig, at jeg har været med til VM på flere forskellige heste –og det er stort hver gang. Men i år er det specielt for mig. Fordi jeg har haft Muni så længe, og fordi VM blev aflyst i 2021, så vi har jo i lang tid arbejdet målrettet frem mod det her VM og håbet på at komme med.

Det er også første gang, Dennis Hedebo Johansen prøver at ride VM på en hest, han helt selv ejer.

-Jeg har altid vidst, Muni har et stort talent. Jeg har haft ham, siden han var tre-fire år, hvor avleren,Birgitta, sendte ham i træning hos mig frem mod en bygningsbedømmelse.

-Han blev bygningsbedømt som fire års, og så købte jeg ham. Jeg har altid haft en særlig kemi med Muni.

Er han en svær hest?

-Han har meget energi og er meget kommunikerende. Der sker en masse inden i hovedet på ham. Så det handler om at holde fokus. Men jeg synes ikke, han er svær. Heller ikke i finalerne. Han kan godt takle, at der er andre heste på banen. Det klarer han som regel rigtig fint.

Af Helle Skram de Fries Foto:Sefotoinfo

Hvordan sørger du for, at VM er en god oplevelse for Muni?

-Jeg går meget med ham og lader ham græsse og se de andre heste. Til VM har man kun én hest med, så der er mange timer, hvor man ikke rider. -Derfor er der også meget tid til at håndtere hesten og sørge for, at den kommer ud af boksen. Der er masser af muligheder for at stimulere den med græs osv.

-Det er jo også i din egen interesse, at hesten har det mentalt godt, når den skal præstere på topplan.

-Vi har fået at vide, der er fire kilometer sti i skoven, hvor du kan gå eller ride. Hesten må jo ikke forlade området, når den først er tjekket ind. Men der er rigtig fine forhold i Holland, så det er dejligt.

-Muni er en nysgerrig hest og vil gerne have det hele med. Jo mere han oplever, jo mere slapper han af.

Du har din kæreste Kristian Tofte Ambo med som hjælper. Hvor meget betyder det?

-Rigtig meget. Han er en god støtte –og det er klart en fordel, at det er en, der kender både hest og rytter godt. Dennis Hedebo Johansen har ikke en træner med, men han er glad for at kunne bruge landsholdstræneren Anton ”Toni” Pál Nielsson.

-Toni er god at sparre med og lige hjælpe med noget finish og nogle input. Han er vant til at se mange gode heste, og så kan jeg bruge ham som et spejl og lige spørge ”Hvad så du?”. Nogle gange er det små justeringer, der giver det sidste.

-Men ellers træner jeg jo mest bare selv, fortæller Dennis og tilføjer: -Jeg glæder mig meget. Det bliver en stor oplevelse. Også at være afsted som hold.

-Der bliver også gjort noget for holdånden med fælles spisning og den slags, som skaber en god stemning. Man vil jo gerne klare sig godt selv, men ønsker også de andre på holdet succes.

Hvad skal der ske med Muni efter VM?

-Tja, det er jo en stor beslutning. Jeg har leget med tanken om at sælge ham. Han repræsenterer jo ret mange penge.

Dennis tøver lidt – og siger så: -Men nej, Muni skal blive hos mig for evigt. Det er for mærkeligt at forestille sig, at andre skulle ride på ham. Så han skal blive gammel og svajrygget her hos mig.

-Jeg har overvejet at give ham stævnefri næste år og udstationere ham, så han kan tjene nogle penge.

-Han er den første rigtig gode konkurrencehest, jeg har ejet helt selv, så det er første gang, jeg selv bestemmer, hvad hesten skal og hvornår.

-Det er helt befriende, at der ikke er andre, der kan sætte en udløbsdato. Så det kan også være, jeg prøver at komme til VM igen med Muni om to år, konkluderer Dennis Hedebo Johansen, der lige nu fokuserer på at få den bedste oplevelse sammen med Muni på banerne i Holland.

Foto:LauraSundholmogJukkaHeino

FYSIOTERAPI TIL HEST OG RYTTER

Priser:

l Vi retter de skævheder i din hest, som medfører kompensationer andre steder i kroppen for at bevare balancen.

l Behandling og evt. træning af din hest tilrettelægges ud fra en kombination af viden om hestens anatomi, fysiologi, patologi og biomekanik.

l 1.500 kr. pr. hest for bevægeanalyse under ridning, longering og mønstring, og til sidst fysioterapeutisk behandling / skræddersyet øvelsesprogram.

l 1.000 kr. for opfølgende behandling.

Fysioterapi til hest og rytter

En behandling består af:

l Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling

l Snak om træning ift. niveau og mål.

l Skræddersyede øvelser til din hest ift. eventuel problematik i kroppen.

Korrespondance: Træning og øvelsesprogram sendes via App, og der vil vi løbende holde kontakt for opfølgning mm. Dette er inkluderet i prisen.

l

Der er fuld koncentration, når Sfetti Svendsen kommer stormende i pas på Saga

LANDSHOLDSRYTTER STEFFI SVENDSEN

DET AT VINDE ER IKKE I SIG SELV SÅ VIGTIGT

Af Helle Skram de Fries Foto:AnjaMogensenPhotography

Detkanlydeabsurd,nåren rytter,dererudtagettilVMlandsholdetsiger,detatvinde ikkeisigselversåvigtigt. OgselvfølgeligvilSteffiSvendsengernevindeogvilgøresit allerbedstepåpassporeti Hollandikampenommedaljer til Danmark.

-Men det vigtigste for mig er, at mine heste præsterer bedst muligt i forhold til det stadie, de er på i deres uddannelse og træning. Om man så vinder er afhængigt af forhold, der udenfor min kontrol. Hvem er mine konkurrenter, hvad tænker dommerne osv.

Hvad betyder det for dig at være udtaget til landsholdet?

-Det betyder meget for mig, måske ikke kun det at få lov til at ride et VM igen, men atmosfæren og sammenholdet på det danske hold er noget særligt.

Steffi Svendsen har en virkelig god pashest, Saga, med til VM. En meget talentfuld hjemmeavlet 8-årig hoppe.

Sammen med sin mand driver Steffi Svendsen stutteri Telandi Bindslev i det nordlige Vendsyssel. Som professionelle avlere, havde de på forhånd store forventninger til Saga.

-Saga er jo en Teland-hest over mange generationer - specielt på far-siden.

Derfor havde vi fra starten en forventning om, at hun ville blive en god hest, da vi kendte afstamningen så godt.

-Hendes mor, Sara fra Teland, var en fantastisk hest med 9,5 for pas. Hun var Runes konkurrencehest nogle år og var i toppen i Norge både i pas-dicipliner og 5-gang. Far er Sævar fra Teland, som er solgt til Østrig, men som vi heldigvis var kloge nok til at bruge en del i avlen, inden han blev eksporteret.

-Han har også en fantastisk afstamning med forældre og bedsteforældre, som har leveret super gode heste igen og

igen. Han er faktisk 3. generation Teland avl.

-Så fordi vi kendte Sagas baggrund så godt, var vi egentlig sikre på, at hun ville blive noget særligt. I tilridningen viste hun faktisk ikke noget specielt,men da vi begyndte at åbne passen, opdagede vi, at wow – denne hest er virkelig et talent. Hun er nok den eneste hest, vi har tilredet og trænet, som endnu ikke har lavet en fejl i pas. Hun har en utrolig balance.

Du er en fantastisk dygtig rytter i flere discipliner - er du specielt glad for at ride pas?

-Det er jeg blevet, men det har absolut ikke altid været sådan. Jeg var nok meget mere en 4-gangsrytter. Det var nok først, efter jeg fandt sammen med Rune, jeg blev vild med pasridning.

-Han havde jo nogle heste med utrolig pas-talent og bare første år, efter vi havde fundet sammen, viste vi tre hopper til kåring, hvor Sara fra Teland (Sagas mor, red.) fik 9,5 for pas, og Hatid fra Teland og Sæla fra Teland fik 9,0.

-Der fik jeg virkelig forståelsen af, hvor utrolig en gangart pas er, og hvor vigtig speed og balance i hesten er. Indtil da havde jeg selvfølgelig også redet heste, som var gode i pas. Den store forskel, som jeg nok aldrig helt havde forstået, var den gode balance,Teland-hestene har. Uden nogen form for tricks og fiks med boots og skoning.

-Jeg husker, at jeg var fuldstændig i chok en gang, vi red tur i Norge. Rune red på Sara, der ikke havde nogen form for beskyttelse på. Så pludselig lægger han hende i pas, og hun flyver som en raket.

-Først blev jeg næsten gal og sur – at lægge hesten i pas uden nogen beskyttelse!

Svaret fra Rune var, at han endnu havde til gode, at en af hans heste slår sig i pas, og at det hele drejer sig om balance og talentfor gangarten.

-Det fik min øjne op, fordi jeg fra Tyskland mest havde trænet og redet heste, som virkelig skulle beskyttes for ikke at skade sig selv under pasridningen.

Nu var det hele pludselig så enkelt.

Hvordan træner du Saga lige op til VM?

De første dage efter DM gik hun kun som håndhest. Det gør vi rigtig meget.

Så fik hun 1 uges fri til at være hest og spise lidt græs. Resten af tiden frem til VM drejer sig mest om at holde hende glad med lidt rideture i den flotte nordjyske natur.

Steffi Svendsen ville ønske, hun kunne have sin mand, Rune, med som hjælper.

-Men han er jo træner for det norske hold. Han hjælper i dagene frem mod VM, men så er jeg nødt til at klare mig uden ham.

-Men vi skal ikke glemme, at vi har Toni med os på holdet, pointerer Steffi Svendsen med henvisning til landsholdstræner Anton ”Toni” Pál Nielsson.

-Han er utrolig kompetent og en meget behagelig fyr at arbejde sammen med.

Jeg tror Rune og Toni tænker meget på samme måde - det gode miks mellem god islandsk ridetradition og klassisk ridning.

Hvordan sikrer du den bedste oplevelse for Saga ved VM, når hun ikke kan komme så meget ud på fold?

-For Saga er det vigtigt, at hun kommer ud at gå. Så det bliver mange kilometer med trækketure i Nederland, fortæller Steffi, der forudser, at Saga bliver et ”kendt ansigt” i området.

Hvad er planen med Saga efter VM?

-Planen var jo egentlig at bedække hende nu i 2023, men vi har valgt at lade hende få en sæson til på stævnebanerne.

-Hun har jo faktisk allerede et afkom, en 4-års hingst efter Midas fra Jelshøjen.

Han hedder Briljant fra Teland, og det tror jeg også, han bliver.

Så nye generationer af fantastiske pasheste fra Teland er, naturligvis, allerede på tegnebrættet. Måske en lille brillant med en verdensmester som mor.

1.

Skarpe3

LANDSHOLDSRYTTER ANNE FRANK ANDRESEN

Hvordan sikrer du, at din hest trives bedst til VM?

Det er alfa og omega for mig, at Vökull trives godt under et stævne. En glad og tilpas hest kan bedre præstere optimalt. Jeg prøver så vidt muligt at holde fast i de daglige rutiner hjemmefra med fodring osv. Jeg tilføjer typisk et ekstra måltid mash og elektrolytter, så jeg ved, at han er hydreret og har energi nok til at præstere. Det er også vigtigt, at han får mulighed for at bevæge sig uden en rytter på ryggen - enten på fold og/eller på gåture i løbet af dagen.

2. Hvad betyder det at have sin egen hjælper med?

Det er guld værd for mig at have min lillesøster, Maja, med som hjælper. Hun kender rutinen og er god til at have et overblik over tiden, når vi skal sadle op og opvarme. Det giver mig en stor ro at have hende med på sidelinjen. Det gør, at jeg kan fokusere på den egentlige opgave – at lave den bedst mulige præstation.

3. Hvad glæder du dig mest til ved VM?

Jeg glæder mig allermest til at gøre min entré på VM-banen for første gang. Det kommer til at give et kæmpe sus i maven at ride ind i den store arena med hujende publikum og en storskærm at se sig selv på. Det har jeg drømt om, siden jeg var helt lille. Jeg kommer til at nyde hvert eneste skridt med Vökull. Derudover glæder jeg mig meget til at tage af sted som et hold og heppe på de andre danske ryttere.

"Det er alfa og omega for mig, at Vökull trives godt under et stævne. En glad og tilpas hest kan bedre præstere optimalt"

Her ses det tydligt, hvordan Duld løfter forbene benene højt, hvor Charlotte Cook ved hjælp af skoning satser på at få hende til at føre dem mere frem

RESERVE PÅ LANDSHOLDET CHARLOTTE COOK

ALT HANDLER IKKE OM VM

skygge over glæden ved at ride DM og stævnerne op til.

Charlotte Cook er en rutineret landsholdsrytterogtidligere verdensmesteripas.Hunhar deltagetiVMadskilligegange–tidligereforStorbritannien.

I år er hun udtaget som reserve på det danske landshold, og kommer hun ikke med, er det første gang siden 2007, hun ikke deltager i VM. Det har hun det helt roligt med.

-Alt handler ikke om VM, og livet fortsætter jo, selvom man ikke kommer på landsholdet, forklarer en af verdens bedste pasryttere med et grin – og uddyber:

-Det er da stort at komme på landsholdet og ride VM. Især første gang, man bliver udtaget, for det er en kæmpe oplevelse.

-Så det er ikke for at underkende det. Men jeg kan godt blive lidt trist over, at det tager så meget fokus. For eksempel ved DM, hvor landsholdsudtagelsen for mange af rytterne kommer til at

At være udtaget som reserve er også en ære, men det er også en krævende position.

-Du skal jo være klar helt op til afrejsen, selv om chancen for at komme med er minimal. Træning af hesten og dig selv, alt papirarbejdet osv., skal være i orden i tilfælde af, at du skal afsted.

-Hestene skal blandt andet tjekkes af kredsdyrlægen, for at de må rejse ud af landet, og du skal ind og oprettes i fødevarestyrelsen. Men sådan er det jo for alle.

Charlotte Cook er udtaget på baggrund af resultater på 9-årige Gæfa frá Bessastöðum, samt 13-årige Duld frá Ytra-Dalsgerði.

-Pasløb er jo egentlig ret simpelt, men Gæfa er ikke gammel nok. Hun er meget følsom og bliver hurtigt presset. Det ville ikke være fair overfor hesten at tage hende gennem noget, hun ikke er klar til.

Af Helle Skram de Fries Foto: Privat

-Jeg kunne tage hende med som reserve og lade hende løbe, hvis jeg følte, hun var godt tilpas. Chancen for det ville være meget lille, og det ville være min beslutning.

-Nu har jeg redet hende et par gange efter DM, og hun vil ikke kunne blive klar. Hun skal ikke gå noget før til september.

-Hun er slet ikke klar til fire gennemløb endnu. Sidst på Hedeland var hun superhurtig, og jeg blev bedt om at ride igen, men sagde at det gør jeg ikke. Hun kan ikke nu.

-Jeg tror rigtig meget på hende, men hun mangler tro på sig selv. Og alt handler ikke om VM.

Når Gæfa får mere selvtillid og

oplever ”det her, det kan jeg godt”, så bliver hun svær at slå.

-Jeg sætter mit eget mål og vil hellere spare hende – primært fordi det ikke er fair at lade hende gå VM nu, og jeg ville skulle bruge rigtig lang tid på at bygge hende op igen. Så vil jeg hellere vente.

Charlottes anden pashest Duld er til gengæld top klar.

-Så selvom Gæfa er udtagelseskomiteens første valg, ville jeg klart tage Duld med.

Valdimar, der har skoet hesten med rådgivning fra Torben Jensen, har sammen med Charlotte eksperimenteret med sko til de to hurtige pasheste.

-De er jo begge hurtige, men meget forskellige. Duld har faktisk

for gode gangarter. Hun løfter benene højt, mens Gæfa fører dem frem, hvilket giver mere fart.

Så de skal skos helt forskelligt. -Duld ser flottest ud, fordi hun laver show, så hun skal have hjælp til at smide benene frem og ikke op.

Til spørgsmålet om, hvorvidt

Charlotte Cook, satser på at ride VM næste år, lyder svaret:

-Alt handler som sagt ikke om VM. Jeg satser på at udvikle mig selv og mine heste og glæde mig over, hvert eneste stævne jeg rider – uden hele tiden at have fokus på VM.

Fører det så til en udtagelse på landsholdet, stiller Charlotte Cook naturligvis gerne op.

Gæfa klar til at springe ud af startboksen

Foto: Privat

Skarpe3

LANDSHOLDSRYTTER FREDERIKKE STOUGÅRD

1. Hvordan sikrer du, at din hest trives bedst til VM?

- Turen til Holland er lang, og derfor sørger vi for at lave mange stop undervejs, så Austri kan få så meget at spise og drikke som overhoved muligt. Derudover kører vi om natten, så vi undgår for meget trafik.

I Holland forsøger vi at holde så meget fast i de rutiner, vi har herhjemme, som vi overhoved kan. I stedet for mange timer på en stor fold, som han plejer herhjemme, går vi mange ture med ham. Jeg forsøger at træne ham så lidt som overhoved muligt og bare holde ham glad og tilpas, så han har de bedste betingelser for at præstere, når han kommer ind på banen.

2. Hvad betyder det at have sin egen hjælper med?

- Det betyder alt for mig at have Emil med. Han er den, der kender Austri og mig allerbedst. Han kommer til at hjælpe mig med at finpudse de sidste ting inden stævnestart og er en enorm klippe for mig.

3. Hvad glæder du dig mest til ved VM?

- Jeg glæder mig til det hele! Men specielt til at komme ned og se så ekstremt dygtige heste og ryttere fra hele verden træne, inden stævnet starter. Det er utrolig inspirerende! Selvfølgelig også det sociale og hyggen. Men det, jeg glæder mig klart mest til, er at ride ind på banen og mærke suset i maven! Jeg er virkelig taknemmelig for at have så flink en hest med. Han er bare altid til at regne med, selvom jeg nogen gange spænder mere ben for ham, end jeg hjælper ham. En rigtig bedste ven.

"Jeg glæder mig til det hele! Men specielt til at komme ned og se så ekstremt dygtige heste og ryttere fra hele verden træne, inden stævnet starter. Det er utrolig inspirerende! Selvfølgelig også det sociale"

5 HURTIGE

VERDENSMESTER JÓN STENILD PÅ EILÍFUR

VED VM I HOLLAND ER JÓN STENILD FORSVARENDE VERDENSMESTER I 5-GANG PÅ SIN 13 ÅR GAMLE HINGST EILÍFUR.

2. Hvordan sikrer du hestevelfærd ved VM?

3. Hvor meget betyder det for dig at vinde?

-Jeg føler ikke et ekstra pres fra omverdenen Jeg har prøvet det før og ved, hvad der skal til. Men jeg ved også, at meget kan gå galt undervejs. Jeg har jo trænet frem mod det her, men der kan ske alt fra at tabe en sko til, at hesten bliver skadet. Det er ens for alle.Eilífur har heldigvis aldrig haft en skade, men det er ingen garanti.

-Jeg koncentrerer mig om ikke at lave fejl. Dem har jeg lavet mange af, så jeg forsøger at undgå at lave de samme fejl. -Tidligere har jeg tænkt, at jeg skulle overpræstere, når jeg var på landsholdet. For at bevise jeg var værdig til pladsen. Men jeg ved, jeg er god nok, og jeg ved også, at det ikke nytter at forcere noget.

-Der er ikke så meget hestevelfærd ved et VM, griner Jón Stenild og forklarer: Det er generelt hård kost for hestene ved de store stævner, og her er vi afsted i 10 dage.

De har kun små folde og begrænset foldtid. Jeg kender Eilífur så godt og ved, hvordan jeg holder ham i højt humør.

-Han er vant til at være meget på fold, så jeg sørger for at motionerer ham med longering og jordarbejde. Sikrer at jeg ikke slider på ham ved at ride for meget, men sørger for at han får strukket benene, for de står meget på boks. . Jeg sørger også for, at han får ro til at slappe af. Det primære for mig er at holde ham i godt humør.

-Jeg rider jo for at vinde, men det er ikke noget, du kan styre. Jeg vil selvfølgelig gerne vinde. Jeg sørger for at være velforberedt, men det vigtigste er, at jeg er tilfreds med mig selv og min indsats. Hvis der så er en anden, der er bedre på dagen, vinder de.

-Bagefter er jeg er lige så glad for min hest, hvis den ikke vinder, som hvis den vinder. Alt i alt er det jo ”bare” et stævne. -Det sidste, jeg gør, inden jeg rider ind på banen, er at sige tak til dem, der hjælper mig. Og så tak til Eilífur for de fantastiske oplevelser, han giver mig. Jeg siger altid tak til ham som det allersidste. Jeg bliver helt rørt bare ved at fortælle det. Han er noget særligt.

1. Føler du et ekstra pres ved at skulle forsvare et verdensmesterskab

-Jeg håber Eilífur kan holde længe. Han er 13 nu, og han er stærkere end nogensinde fysisk og i stamina (udholdenhed, red.) Jeg tror på, han er i sine bedste år nu. Han er også blevet passet godt på.

-Det er nok individuelt, men man har jo set eksempler på heste, der præsterer flot på toppen, efter de er fyldt 20.

-Han skal have en velfortjent pause på et par måneder. Så bliver han startet op igen i november. Min ferie er så til gengæld turen til Holland.

-Efter VM skal jeg i gang med kursusaktivitet, og vi skal også holde et stævne her på stedet, forklarer Jón Stenild, der har det professionelle ishestecenter og stutteri ”Langtved Isheste” – 35 km nord for Aalborg.

"Jeg rider jo for at vinde, men det er ikke noget, du kan styre. Jeg vil selvfølgelig gerne vinde. Jeg sørger for at være velforberedt, men det vigtigste er, at jeg er tilfreds med mig selv og min indsats"

4. Hvor lang tid kan en stævnehest holde til at præstere på toppen?

5. Hvad skal Eilífur efter VM?

Foto:AndreasHejndorf

5 HURTIGE

VERDENSMESTER JULIE CHRISTIANSEN PÅ FELIX FRÁBLESASTÖÐUM

VED VM I HOLLAND ER TREDOBBELT VERDENSMESTER JULIE CHRISTIANSEN UDTAGET PÅ DEN 12-ÅRIGE VALLAK FELIX FRÁBLESASTÖÐUM

FOR AT FORSVARE DEN VM-TITEL I T2, HUN EROBREDE VED SENESTE VM PÅ HINGSTEN STORMURFRÁHEMLU

1.Er det et ekstra pres at være forsvarende verdensmester?

-Måske hvis jeg kom med den samme hest, men ikke når det er en ny hest, og jeg glæder mig helt vildt. Rejsen frem mod VM er spændende, og når det så virker på selve dagen, er det bare fuldkommen magisk.

-Man lægger mange timer i det, men jeg elsker den udvikling hen til selve dagen. Når det så topper på dagen, er det amazing. Det er jo derfor, man gør det.

-Jeg har over mange år lært at time træningen i forhold til, hvornår hesten skal toppe. Det betyder blandt andet, at der er stævner, jeg afstår fra at ride, og at jeg i starten af sæsonen bevidst rider på et lavere niveau.

Til DM i år red jeg med vilje også kun 60-70 procent. Det forklarer jeg selvfølgelig også altid hestens ejer, så forventningerne er afstemte. -Jeg ser det lidt som en opsparing i banken, så jeg ikke bruger alle pengene før VM. Der skal være en konto at tage af.

2.Hvordan sikrer du hestevelfærd ved VM?

-Den sidste tid op til VM sørger jeg for, at hesten lever, som den kommer til i Holland. Det vil sige lidt mindre foldtid og mere tid på boks. Felix kommer ud om morgenen, og så kommer han ind og får frokost i boksen, og så ud på fold om eftermiddagen igen. Så det hele ikke bare er helt anderledes fra den ene dag til den anden.

-Det tager han helt roligt. Hestene står en del på box til et VM, så det gælder om at sørge for, det ikke går

udover benene – eller humøret. -Felix er utrolig nem – også at have på fold ved stævner, selvom det er små folde. Han forholder sig roligt og lægger sig nogle gange bare til at sove. Han nyder også at være på box og kan godt slappe af.

-Mine heste er vant til at køre i trailer og på den lange tur, får han mad og vand undervejs – det er lidt som at stå i boks. -Og så er der rigtig gode forhold i Holland. Der er en fin ovalbane og skov man kan ride i.

3. Hvor meget betyder det for dig at vinde?

-Da jeg var lille, havde jeg et mål om at blive verdensmester. Første gang jeg blev det, var det mål jo nået. Allerførste gang man bliver verdensmester, er det største. Det bliver aldrig lige så stort. Men at træne op til VM er altid en personlig

kamp og en kæmpe sejr, når det lykkes på dagen. Og det er da helt fantastisk at vinde. -Jeg blev engang nummer tre, hvor hesten gik godt, og det hele gik op i en højere enhed på dagen – og det var også fantastisk.

-Det er det, der er den største udfordring. At toppe på dagen. Hvis man så er den bedste den dag, så vinder man. -Jeg måler mig aldrig på forhånd med andre ved at tænke på, hvor gode de mon er og den slags. Jeg rider ind og gør det optimalt – og bagefter kigger jeg på tavlen for at se min placering.

-Jeg presser aldrig mine heste over nievau - så bliver de bare stressede. Mit mål er en afslappet top hest som aldrig er urolig på biddet eller går med åben mund.

4. Hvor lang tid kan en stævnehest holde til at præstere på toppen?

-Hvis hesten ellers er frisk og rask, kan den holde i mange år. Der er mange eksempler på heste over 20 år, der præsterer på topplan. Hvis man passer godt på dem, kan de præstere længe. Felix er kun 12, så han har mange gode år endnu.

"Jeg måler mig aldrig på forhånd med andre ved at tænke på, hvor gode de mon er og den slags. Jeg rider ind og gør det optimalt – og bagefter kigger jeg på tavlen for at se min placering"

5.Hvad

skal Felix efter VM?

-Han skal hjem til sin ejer Mogens Buskbjerg. Faktisk har jeg haft Felix to år længere, end det oprindeligt var meningen. Da VM blev aflyst i 2021, forlængede vi kontrakten i to år. De første par måneder bliver Felix stående her hos mig, og så hjælper jeg Mogens i gang med Felix, fortæller Julie Christiansen hjemme fra Gaju Islandsheste i Allingåbro, hvor hun sammen med sønnen Óskar er ved at gøre klar til turen til VM i Holland.

Foto:AndreasHejndorf

STEINAR SIGURBJÖRNSSON

MÅLET ER AT GIVE HESTEN ANSVAR OG

GLÆDE I TRÆNINGEN

Af Bettina Stecher Foto:SteinarSigurbjörnsson

Når det kommer til hestetræning, dukker der af og til pionerer op, som er med til at redefinere måden, vi skaber forbindelse med og forstår disse prægtige skabninger. En mand, som virkelig har nytænkt måden at arbejde og danne forbindelser med hestene, er Steinar Sigurbjornsson.

Steinar Sigurbjornsson er medstifter af træningskonceptet Intrinzen. Hans arbejde dykker ned i træningen af hestens proprioceptionelle sans (se faktaboks) og holdning, men også hestens mentale balance.

Arbejdet sker blandt andet gennem øvelser så som den såkaldte ”pantherwalk” og ”crunches,” som blandt andet har fokus på at styrke, balancere og smidiggøre hesten.

Steinars rejse med hestene begyndte allerede i en ung alder, og hans passion for hestene har været den røde tråd i hele hans arbejde.

Sammen med sine medstiftere gav han liv til Intrinzen, som tog udgangspunkt i hestens sande natur og den måde, den bevæger sig på i naturen. Gennem tiden har konceptet udviklet sig og er nu blevet til Equanimity.

Essensen af harmoni, balance og ro

Equanimity står for essensen af harmoni, balance og en rolig sindstilstand. Helt grundlæggende er målet at styrke både hest og menneske, samtidig med at man plejer det indre og har en gensidig respekt og forståelse for hinanden. Positiv forstærkning er hjørnestenen i Equanimity, og der er stor fokus på at opmuntre hesten til selv at tage ejerskab af træningen på en villig og positiv måde.

Equanimity skiller sig blandt andet ud gennem Steinars fokus på hestens proprioception (se faktaboks). Der arbejdes med udvikling af hestens fokus på dens krops position og bevægelse, blandt andet for at forbedre hestens kropsholdning og bevægelse i forhold til omgivelserne.

FAKTA

Proprioception, ledsans, sans, der informerer hjernen om de enkelte kropsdeles stilling i rummet. Signaler fra sanselegemer i sener, led, muskler og hud analyseres i lille- og storhjernen til et bevidst billede af kroppens rumlige position.

Kilde: Lex.dk

En god balance kræver styrke

En af teknikkerne i træningskonceptet er ”crunches,” som også er kendt i den menneskelige træningsverden. Ligesom hos mennesker er øvelsens formål at styrke hestens coremuskulatur. I hestens tilfælde så den kan blive mere balanceret og selvbærende i ridningen og bare generelt i hverdagen.

Øvelsen foregår ikke liggende på en måtte som hos os mennesker, men kort fortalt gennem en vægtforskydning i hestens krop.

En naturlig del af den daglige træning

Ifølge Steinar er det nemt at inkorporere Equanimity i den daglige træning. Principperne bliver ifølge ham med tiden en måde at være til stede på - og ikke bare en træningsmetode.

Steinar understreger, at Equanimity opmuntrer til indbyrdes respekt, empati, årvågenhed og tålmodighed i vores interaktioner med heste. At finde den rette balance i de udfordringer, vi udsætter hesten for, giver hesten selvtillid og gør, at den vil være mere åben for at lære nyt. Ifølge Steinar vil denne balance plante et frø for at opnå succes igen i morgen.

Brug naturen til at træne bevægelse

Steinar synes, at vi bør bruge naturen, når vi træner vores heste. At det at arbejde i varieret terræn er naturligt for hestene, og at det er godt for deres fysiske og mentale velvære.

Bevægelse er sundt for heste i alle aldre, og ifølge Steinar er det vigtigt at opmuntre til netop bevægelse allerede, når hestene er unge. Men lige så vigtigt er det for de unge heste at bo i naturlige omgivelser omgivet af venner. Det er ifølge Steinar med til at give plads til glæde og tilfredshed, hvilket lægger et godt grundlag for den unge hests fremtidige udvikling.

Kan give øget præstation til konkurrencer

Når det kommer til hestesporten, synes Steinar, det er vigtigt at beholde forbindelsen til naturen, især når man har en islandsk hest.

Han opfordrer til at være forsigtig med at menneskeliggøre racen, men i stedet fokusere på at danne et godt grundlag for hestens

naturlige bevægelser. Dem, som vi allerede ser, når hestene er føl og bevæger sig frit på folden.

Steinar mener, at man gennem forbedring af hestens gangarter kan øge dens potentiale og power. Det er netop derfor, at Steinars fremgangsmåde stiler mod at få hesten til at tage ejerskab og finde glæde i bevægelse og måden at holde sin krop på.

Ifølge Steinar kan Equanimity bidrage positivt i forbindelse med stævner, netop fordi træningsprincipperne fokuserer på at forbedre hestens gangarter og udfolde hestens potentiale og power.

Når det kommer til hestesporten, synes Steinar, det er vigtigt at beholde forbindelsen til naturen, især når man har en islandsk hest.

INFO

Steinars to favoritøvelser

Steinars favoritøvelser inkluderer at arbejde med hestene i deres naturlige element – naturen. Han bruger bakker og forskelligt underlag til at træne hestens proprioception og kropsbevidsthed. Han understreger også vigtigheden af flow som en del af træningen.

Cruncheser en måde at forbedre hestens kropsholdning og selvbæring. Målet er, at hesten selv tager ejerskab for sin kropsholdning og lærer at bruge sin krop hensigtsmæssigt.

Pantherwalkhar fokus på at udforske et større bevægemønster hos hesten. Dette vil ifølge Steinar øge bevægesystemets intelligens, så det kan klare større udfordringer. I denne øvelse kan hesten trænes løs, så den kan udforske bevægelser, som den normalt vil prøve at undgå med rytter på. Det kan være hurtige vendinger, buk, løb i fuld fart eller hop. Her skal træningen virkelig være en leg ved brug af alle de typer bevægelser, som hesten er født med.

Afholder clinic til VM

Steinar afholder en clinic til VM i Holland, som vil have fokus på, hvordan man klæder både heste og mennesker på til at få øget selvværdsfølelse, kontrollere egne bevægelser, tage villigt ejerskab over træningen og samtidig omfavne naturen som en del af træningen.

Steinar er meget beæret over at blive inviteret til VM, og han glæder sig til at dele ud af sin viden om heste og træning. For ham er ethvert event som fejrer hestenes magi en chance for at inspirere og lære fra sig om de fantastiske væsener, som hestene ifølge Steinar er.

Giv hesten en stemme

Målet med Steinars arbejde er at give hesten en stemme i samværet med dens menneske. At fremme dens glæde ved bevægelse og at klæde den på til at møde enhver udfordring med selvsikkerhed.

Når det kommer til træning og samværet med heste, fremhæver Steinar vigtigheden af gensidig respekt, empati, tålmodighed og kreativitet ved løsning af udfordringer. Ifølge ham er nøglen til succes at finde præcis den rette sværhedsgrad for den enkelte hest, så træningen udmunder i selvtillid hos hesten.

FAKTA

Steinar Sigurbjornsson

Steinar Sigurbjornsson er uddannet på Hólar University på Island. Han har en stor interesse i hestens nervesystem, samt genoptræning og er en dygtig hestetræner. Han er kendt for sin viden om og dedikation til hestetræning. Steinar underviser på Hólar og er en efterspurgt underviser verden over. Han kan bookes til live clinics og seminarer, hvor hesteejere både modtager teori og personlig undervisning. Steinar tilbyder også online forløb og video coaching.

Gennem positiv forstærkning lærer Steinar heste at bære sig med stolthed gennem deres kropsholdning og bevægelser.

Læs mere om Steinar og Equanimity her:

https://www.equanimity.horse/

HESTEVELFÆRD HANDLER IKKE OM MEDALJER OG SLØJFER

IkølvandetpåudtalelsefraDet DyreetiskeRåderderblandt andetmereudstyrskontrolpåvej iislandshestesporten.

Det oplyser Dansk Islandshesteforening i en pressemeddelelse. Nogle af de konkrete tiltag, foreningen vil tage, er et pilotprojekt med udstyrskontrol af alle ryttere, samt opgradering af medlemmernes viden om hestevelfærd.

I pressemeddelelsen oplyses blandt andet, at det skal ske via et kursus i hestevelfærd, som tilbydes alle lokalklubber.

Desuden gennemfører Dansk Islandshesteforening resten af stævneåret et pilotprojekt, der tester gennemførelse af udstyrskontrol af alle ryttere til stævner

Det er udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, der har været med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan islandske sportsheste har det under træning og konkurrence.

For selv om vi allerede gør meget, kan vi blive bedre til at træne og ride på hestenes præmisser, siger formand for DI, Sus Ulbæk i meddelelsen – og tilføjer:

–Der kommer løbende ny forskning og viden, som leverer evidens for, at der er behov for at gøre endnu mere for, at vores heste har det så godt som muligt.

Formanden pointer desuden, at selvom udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd omhandler brug af heste i sport, anser DI hestevelfærd for at gælde alle aspekter af hestens liv og vores omgang med heste.

– En hests præstation må aldrig gå forud for dens velfærd. Det handler ikke om medaljer og sløjfer. Det vigtigste er, at vi kan arbejde, træne og vise hesten i et samarbejde med rytteren. I det samarbejde må hestens velfærd ikke kompromitteres, pointeres det.

Derfor arbejder foreningen blandt andet på at færdiggøre materiale til e-learning, udkommer som kurser i hestevelfærd til klubber og medlemmer.

– For Dansk Islandshesteforening er det essentielt, at viden om hestevelfærd særligt vedrørende den islandske hest kommer ud til alle medlemmer. Når ny, evidensbaseret viden er tilgængelig, skal den deles og drøftes med ryttere, trænere og dommere og være et vigtigt led i den daglige træning og under sportsstævner.

Det gælder for alle os, der arbejder med heste, at vi skal kunne være i stand til at identificere konfliktadfærd og afkode om hesten er tilpas i en trænings- og ridesituation. Det er vigtig viden, der skal bredt ud. Ikke bare til sportsudøvere og dommere, men også til den store skare af skovtursryttere og alle dem, der rider små stævner, lyder det fra Sus Ulbæk.

Af Helle Skram de Fries Foto:PernilleEngsigEskildsen

"Der kommer løbende ny forskning og viden, som leverer evidens for, at der er behov for at gøre endnu mere for, at vores heste har det så godt som muligt"

–De guidelines, der findes i sporten har over årene udviklet sig til at tage mere hensyn til hestene, men det kan godt blive endnu bedre, og det kan godt være, at vi på sigt igen er nødt til at kigge på vores konkurrenceformer.

Det bliver gennem diskussioner i FEIF, der er den internationale sammenslutning af islandshesteforeninger.

Udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd kommer også omkring udstyr og udstyrskontrol. Her kan Dansk Islandshesteforening også forbedre sin indsats, mener formanden.

DI har i mange år registreret

DET DYREETISKE RÅD?

Det Dyreetiske Råd har eksisteret siden 1991 og er nedsat i medfør af dyrevelfærdslovens § 38.

Ud fra en etisk vurdering, skal rådet følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik.

Rådet afgiver udtalelser om forskellige emner og udtaler sig her typisk med en overordnet og principiel betragtning. Rådet udarbejder desuden høringssvar

skader – for eksempel i hestens mund til udstyrskontrollen ved stævner.

-Vi udfører normalt udstyrskontrol på ca. 25-30 pct af alle heste til et stævne. Bl.a. af alle heste i finaler. Og vi har samlet den viden – men vi mangler større ensartethed i registreringen og flere analyser af data, siger Sus Ulbæk.

Foreningen har blandt andet besluttet at gennemføre 100 pct. udstyrskontrol ved alle danske mesterskaber - både sport, gædingakeppni og Alrid. Baseret på disse erfaringer vil Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening i løbet af vinteren overveje forstær-

ket udstyrskontrol, uddannelse af folk til udstyrskontrol, fit-tocompete, samt om der skal være overvågning af opvarmningen ved stævner.

Endelig – understreger Sus Ulbæk, at det ikke handler ikke om at pege fingre eller anklage hinanden for dårlig hestevelfærd.

-Det handler om, at vi som ryttere, avlere og trænere i al vores arbejde og omgang med hestene tager ansvar for hestens velfærd. Det er et fælles ansvar, som vi skal tage på os, fordi det er godt for vores heste.

FAKTA

til konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer. Fra 2016 har Rådet også varetaget informations- og debatskabende aktiviteter.

Det Dyreetiske Råd går ikke ind i enkeltsager, laver ikke sagsbehandling og varetager ikke opgaver som klageinstans. Rådet har ikke mulighed for at yde økonomisk støtte.

Hvad

skriver Rådet om udstyr i udtalelsen?

Det Dyreetiske Råd er overordnet set bekymret for, om den praksis, der i nogle tilfælde ses, når heste presses i forbindelse med udøvelse af hestesport, lever op til intentionerne i lovgivningens krav om, at hesten bl.a. skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og væsentlig ulempe, og at udstyr ikke må påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler. Forekomsten af sår og skader som følge af brug af udstyr eller andet er efter Rådets mening uacceptabelt.

DE VIGTIGE VALG VED FODERSKIFTE

have den rette mængde af energi. Derudover er management omkring hestens fodring også en vigtig del af en korrekt fodring.

For mange har sommeren budt på frodigt, frisk græs kombineret med vitaminer og mineraler. Nu begynder det allerede at skifte. Det betyder, at foderrationen ændres til grovfoder og kraftfoder.

Dette skifte er en stor ændring for hestens tarm. Man kan som hesteejer opleve, at hestens tarmsystem bliver udfordret, hvilket kan give forskellige og udfordringer i denne periode.

Det rigtige foder til din hest

Det er først og fremmest vigtigt, at alle foderskift sker langsomt og gradvist. Vi anbefaler, at man bruger 2-3 uger på et skifte.

Dernæst er det vigtigt, at man får valgt det rigtige foder. En korrekt fodring er altid optimal for alle slags heste, uanset om de bruges til sport, hygge, avl eller noget helt fjerde.

Når der tales om fodring, så gælder det hele hestens foderplan, altså både kraftfoder/vitaminer og mineraler og grovfoderet. På den måde bliver de ikke for tykke eller for tynde og bør

Hestens tarmsystem er bygget til hyppigt at æde små portioner og være i konstant bevægelse. Mange små måltider og dertil tilstrækkeligt med grovfoder fordelt over hele døgnet kan være afgørende for hestens velbefindende. Man kan, ved brug af det rette foder og management, mindske risikoen for, at din hest bliver ramt af foderbetingeede sygdomme.

Foderplan

Det kan være en god ide at få lavet en foderplan til hesten. Der kan være forskellige udfordringer at tage hensyn til. Der kan for eksempel være den nøjsomme islandske hest, hvor man gerne vil tilføre så få kalorier som muligt. Samtidig er det vigtigt, at tarmen tildeles diversitet i bl.a. fibre, og at alle hestens basale behov dækkes.

Det kan også være den aktive Islandske hest, hvor det kan være svært at tilføre nok energi til konkurrencerne eller til at holde huld.

Af: Advertorial Pavo Foto:Sefotoinfo

En foderplan hjælper med at bedømme, hvor meget og hvilket foder man skal give sin hest, for at den har en fornuftig vægt og nok energi til at udføre den træning, du laver med hesten. Vælg en uddannet foderrådgiver for at få en kvalificeret foderplan, der passer til din hest og dit management.

Grovfoderet

Grovfoderet er 90% af hestens fodring, og det er afgørende, at hesten tildeles tilstrækkeligt med grovfoder af god kvalitet. Men hvad skal et grovfoder kunne?

Dette afhænger helt af behovet hos din Islandske hest, og hvad du laver med den. En nøjsom islandsk hest, som ikke trænes, skal gerne have et grovfoder med et relativt lavt sukkerog energiindhold.

Samtidig skal grovfoderet stadig indeholde tilstrækkeligt med protein. Protein er involveret i næsten alle vitale processer i hestens krop. Derfor er det vigtigtat vide, hvor meget protein der er i dit grovfoder for at sikre, at din hest får den proteinmængde, den har brug for.

Udfordringen med nøjsomme islandske heste, som ikke trænes, kan være at de ofte fodres restriktivt i forhold til vægten. Men er grovfoderet af dårlig kvalitet, kan det være nødvendigt at supplere op med et proteintilskud for at sikre, at deres proteinbehov dækkes.

Pavo har i samarbejde med Eurofins lavet næsten 10.000 grovfoderanalyser, hvor man ser, at hver fjerde prøve enten har lavt eller meget lavt protein. Dette kan endda være for lavt til at dække vedligeholdelsesbehovet hos heste, der ikke trænes.

Derudover kan grovfoderets indhold varierer rigtig meget, da der er mange faktorer, som påvirker næringsstofindholdet. Man kan ikke med det blotte øje vurdere, hvad det indeholder.

Det kan være en rigtig god ide at have analyse på sit grovfoder, da det er størstedelen af ens fodring. En grovfoderanalyse fortæller, hvad høet eller wrap indeholder af bl.a. sukker, energi, tørstof og protein. Man kan ofte også vælge en udvidet analyse, hvor mineralindholdet også oplyses. En grovfoderanalyse gør det nemmere at tilpasse fodringen til lige netop den specifikke hest.

Hjælp til foderskifte

Står du og skal lave et foderskifte, er der en række ting, du kan gøre for at lette foderskiftet.

Det er vigtigt at tænke på stabilitet i tarmen. I hestens bagtarm findes det, der kaldes for mikrofloraen. Denne har til formål at fermentere fibre for hesten. Samtidig er den også vigtig for hestens immunforsvar.

Så for at have en velfungerende hesten, skal mikrofloraen trives. Mikrofloraen består af milliarder af bakterier og andre mikroorganismer, som alle har hver deres funktion. Vi ved endnu ikke alt om mikroorganismerne, men vi ved, at stabilitet og diversitet i fodring spiller en afgørende rolle.

Derfor kan du i et foderskifte for eksempel tildele mash, som kan stabilisere fordøjelsen. Start gerne med at tildele mash fast, inden du laver foderskiftet, og fortsæt indtil nogle uger efter foderskiftet er udført.

På den måde er der et stabilt element gennem hele foderskiftet. Der er mange mash på markedet, og hvilken mash, du skal vælge, afhænger af din hest og de udfordringer, der har været tidligere. Det kan dog være en god ide at vælge en mash som indeholder præbiotika, så som æblefibre, roefibre (pektin), inuline.lign.

En anden ting, man kan gøre, er at øge fibervariationen i sit foder. Da det ofte er mikroorganismerne, som bliver udfordret i et foderskifte, og de lever af fibre.

Det betyder, at jo flere forskellige slags fibre, man kan fodre sin hest med, jo flere forskellige mikroorganismer fodrer man, og jo mere velfungerende er mikrofloraen. Her kan man i dag også finde en lang række fiberprodukter til netop dette formål.

Er du i tvivl om hvad løsningen skal være til din hest? Så tøv ikke med at tage fat i Pavos foderrådgivning. Vi hjælper gerne dig og din hest i mål med et godt foderskiftet eller med valg af foder.

"En anden ting, man kan gøre, er at øge fibervariationen i sit foder. Da det ofte er mikroorganismerne, som bliver udfordret i et foderskifte, og de lever af fibre."

Asger og Anne fik undervejs lov til at hilse på en af Nordjysk Ridecenters heste

VENSTRE-POLITIKERE

PÅ BESØG I

NORDJYSK RIDECENTER

MED ISLANDSKE HESTE

NordjyskRidecenteriSvenstrup bød forleden velkommen tilVenstreseuropaparlamentarikerAsger Christensenogtidligeremedlemaf FolketingetAnneHonoréØstergaard.Derblevdiskuteretdyretransport ogdyrevelfærd.

I naturskønne omgivelser tog Lisa Møller Hansen fra Nordjysk Ridecenter imod tidligere medlem af Folketinget og islandsk hesterytter Anne Honoré Østergaard og Asger Christensen, som er landmand og sidder i Europa-Parlamentet. Asger sidder i Europa-Parlamentets landbrugs- og fiskeriudvalg.

I selskab med Rasmus Møller og John Siiger Hansen blev der diskuteret dyretransport og dyrevelfærd. Efter planen skal EU’s dyretransportlovgivning revideres til efteråret.

Her håber den danske europaparlamentariker, Asger Christensen, at sætte sit aftryk. For i Danmark er vi førende inden for transport af alle Jens Hansens bondegårdsdyr og lidt til - heste, grise, køer og får samt af kyllinger.

”Jeg kæmper meget for, at vi får alle op på Danmarks niveau. Vi gør allerede en masse for, at vores dyr transporteres på første klasse. Til gengæld er der nogle brodne kar i Europa, der ikke respekterer EU-lovgivningen,” lyder det fra Venstre-politikeren.

Samtidig håber Asger Christensen på, at han kan være med til at mindske den bureaukratiske byrde, som hesteejere står overfor.

”Fødevarestyrelsen har meget strenge krav, når det kommer til registreringer af heste og flytninger af heste. Det skaber en masse papirarbejde, som i mine øjne har taget overhånd. Vi har simpelthen behov for at mindske bureaukratiet,” siger Venstre-manden.

I 2020 var Asger forhandler på EU’s Jord til bord-strategi. En opdatering af dyrevelfærdslovgivningen er en del af den strategi.

Pressemeddelelse

Asger Christensen og Anne Honoré Østergaard talte med John Siiger Hansen og Rasmus Møller, der begge har indgående kendskab til islandske heste

FORSKERE OPFINDER EN ALT-I-EN FOLINGSALARM

Der findes efterhånden mange forskellige typer af folingsalarmer alt fra måing af hoppens pH i mælken, som falder i tiden lige inden foling, til de mere traditionelle alarmer som registrerer temperatursvingninger herunder sved. pH-indikator kan ved udtagelse af lidt råmælk vise om hoppen er oppe over eller ej. Problemerne ved begge systemer kan være dels at nogle hopper ikke nødvendigvis sveder ved foling, og dels at man skal malke lidt mælk ud af den drægtige hoppe, uden at der kommer mælkeløb, så den vigtige råmælk tabes.

De fleste hopper foler problemfrit, men hvis føllet ligger forkert, kan det hurtigt blive ret alvorligt for begge parter. En anordning fastgjort til haleroden har vist sig at være pålidelig til at opdage foling, viser en nylig japansk undersøgelse.

Der findes lignende anordninger, men denne indeholder tre forskellige parametre. Den registrerer bevægelser, haleføring og ændringer i hudtemperaturen ved hjælp af et termometer og et triaksialt accelerometer.

17 drægtige hopper på to private stutterier blev nøje overvåget. Sensorerne målte og registrerede overfladetemperaturen på undersiden af haleroden, aktivitetsintensitet, rulningsvinkel og y-akseacceleration hvert tredje minut.

Forskerne påpeger, at sensorerne blev sat på de drægtige hopper cirka en uge før den forventede folingsdato (defineret som 335 dage fra sidste bedækning) og blev på halerne indtil mindst en dag efter hoppernes foling.

De japanske forskere opdagede, at tre fysiologiske eller adfærdsmæssige tegn udviste signifikante ændringer kort før en hest foler: (1) et fald i hudtemperaturen under 35,5°C, (2) liggende (LD) og (3) halerejsning (TR).

De undersøgte muligheden for foling inden for en time efter opfyldelse af et eller en kombination af to eller tre af disse kriterier.

Når de betragtede hvert kriterie individuelt, fandt de ensensitivitet på 100 % for alle tre parametre, hvilket vil sige at de hver især forudså alle folinger. Men der var rigtigt mange falsk positive alarmer med hver af disse, så specificiteten var meget lav. Kombina-

tion af to af indikatorerne (hudtemperatur og liggende) havde til gengæld ingen falske alarmer og forudså alle 17 folinger. Dette var også tilfældet, når alle tre kriterier blev kombineret.

Efter at have opfyldt to eller flere af indikatorerne, viste det sig at gennemsnittet for en foling var mellem 20 og 30 minutter. Tidspunktet for en hoppefoling kan fanges med høj sensitivitet og præcision ved at kombinere LST, LD og TR, mener forskerne.

De foreslår også, at den kan være nyttig til at opdage, hvornår en hoppe er i brunst, da halerejsning oftere ses hos hopper i brunst.

Denne folingsalarm er ikke kommet på markedet endnu.

Kilde:Detectionoffoalingusinga tail-attached device with a thermistor and tri-axial accelerometer in pregnantmares.

TakahiroAoki,MakotoShibata,GuilhermeViolin,ShogoHigaki, KojiYoshioka

PLoSONE(2023)18(6):e0286807.

Af ShailaAnn Sigsgaard Foto:Privat

MASKE

NYHEDER

KØB DEN HER:

Maske til eksemdækken i elastisk stof for god pasform. Net for øjnene og lang hals, sikrer mod insekter. Med hul til pandelok.

Eksemdækken i god kvalitet og med god pasform, i elastisk, slidstærkt og åndbart stof. Dækkenet har fuld hals, og dækker maven, bringen, mellem forbenene og halen, for beskyttelse mod fluer og insekter.

KØB DET HER:

Med mange indstillingsmuligheder.

CADDY 15W FEET

CADDY 15W FEET – er en mindre udgave af vores 60w PAD, som passer perfekt til at behandle mange andre steder end på ben og hove

KØB HER:

NYHEDER

PAVO EASY POWER

Produktnyhed:

PavoEasyPower

En afbalanceret sportsmysli til islandske heste

l Øget koncentration af vitaminer og mineraler

l Optimale energikilder

l Understøtter musklerne

KØB DEN HER

KØB DEN HER

NYHEDER

HESTAGALLERY TIGHTS / HOODIE ESJA / SORT JODHPUR STØVLE

Hestagallery Tights med fuld grip

Super lækre tights med fuld grip og frække detaljer. Blødt og smidigt stof med Hestagallery i silikoneprint ned ad venstre ben og i linningen. Find dem i førende danske rideudstyrsbutikker. KUN 749,-

Hestagallery Hoodie Esja

Virkelig skøn og meget behagelig trøje med lynlås. Dejlig varm på en kølig sommerdag eller under jakken eller vesten, når det bliver koldt. Find dem i førende danske rideudstyrsbutikker. KUN 449,-

Hestagallery sort jodhpur støvle med lynlås Kvalitetsstøvle til en super pris. Støvlerne er lavet i kalveskind i en høj kvalitet, så støvlen tilpasser sig til rytterens fod. Find dem i førende danske rideudstyrsbutikker. KUN 899,KØB HER:

NYHEDER

VETROHOOF

"Vetrohoof forbedrer og styrker hornkvaliteten og øger væksthastigheden. Støtter led og sener og giver et godt stabilt fundament i hele underbenet.

Ideelt til heste, som behøver ekstra hjælp "her og nu" eller i halv dosis til heste, som generelt er udfordret med hovene eller konkurrenceheste under ekstra pres."

Pris: 459 kr. – Rækker til ca. 60 dage ved fuld dosis!

Organisk zink, kobber, selen og naturligt E-vitamin. Understøtter en sund hud, vækst og vedligehold af skelettet.

Anvendes med fordel når huden er særligt udsat - f.eks. når hesten er plaget af mange insekter.

10 ÅRS JUBILÆUM

2013 / 2023

Velfærd 2023

ABONNER GRATIS PÅ eMAGASINET ISLANDSK HEST

Find os på nettet på www.islandskhest.com, hvor du kan melde dig til.

Modtag nye magasiner og info til alle med Islandsk hest, direkte i din inbox.

Du kan også kontakte os direkte på : bs@bjmedia.dk eller på tlf. +45 2789 5471 Du finder os også på Facebook / Instagram.