DYRLÆGENS VINKEL: SAND HOS ISLANDSKE HESTE SIDE 6 DM DEBUTANTER ØNSKER FLERE JUNIORFINALER SIDE 16 FRA ANGST HEST TIL DM HEST SIDE 30 HEST MED HÆVEDE BEN SIDE 50 GÆÐINGAKEPPNI TIPS, DOMMER CECILIE LANGVAD SIDE 62
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
KARLSLUND
Find din nærmeste forhandler:
karlslundriding.com 2. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
VELKOMMEN TIL
eMAGASINET ISLANDSK HEST AUGUST / SEPTEMBER 2021
Nyt nummer og en skøn nyhed til vores læsere... Så er der igen et dejligt nummer af eMagasinet Islandsk Hest – spækket med spændende, lærerige og underholdende artikler.
Udgiver BJ Media Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com
Men vi starter lige med at bringe en skøn nyhed til alle vores læsere; Vi har fået en hjemmeside! Du finder den på www.islandskhest. com Den er helt ny og vil kontinuerligt blive opdateret, udvidet og forbedret. I denne udgivelse af magasinet finder du blandt andet følgende artikler:
Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471
DM-debutanterne Camilla Skou Fuhlendorff og Signe Ditlev har redet deres første Danmarksmesterskab i 2021. De fortæller om benhård træning med både tårer og glæder – og efterlyser flere juniorfinaler og en niveaudeling af A-klasserne.
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Mød også 15-årige Merle Cecilie Slothuus, der droppede sportsponyerne og har redet sit første DM.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
Topryttere svarer på spørgsmål om den gode stævnehest, det gode stævne og betydningen af dommersedler.
Forsidefoto: © Foto C.G. Fotografi Layout / Editing: Jes Lassen
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
I ”Dyrlægens vinkel” fortæller Nanna Luthersson om problemet med indtagelse af sand hos islandske heste. I artiklen ”Fra kørestol til selvhjulpen – med hjælp fra en islandsk hest”, fortæller Susanne Irmann Bertelsen sin gribende og utrolige historie. Foderkonsulent Rikke Grøn oplyser om at optimere præstationsevnen med korrekt energi-tildeling. 13-årige Cecilie Lindemann fortæller om sin fantastiske rejse fra at være bange for at ride til på rekordtid at vinde bronzemedalje ved DM i Sport. Læs også om unge Mathilde Mehlsen, der har kvalificeret sig med hele tre hest til DM i Gæðingakeppni – og aldrig går på kompromis med hestevelfærden. Alt dette og meget mere får du – som vanligt – ganske gratis. Og så skal I ønskes godt efterår med masser af herlige hesteoplevelser. De bedste hestehilsner
Britt Søby
Dommer Cecilie Catharina Langvad giver tre gode råd om, hvordan man rider Gæðingakeppni.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
3.
NYHED!
Sammensæt selv din sygeforsikring – og betal kun for dækninger du har brug for!
4,9 ud af 5,0 Ingen ønsker at betale for dækninger som ikke er relevante. Derfor har vi ændret vores sygeforsikring, så vi kun tilbyder én sygeforsikring, og så kan du selv tilvælge de dækninger som passer til dine behov. VORES SYGEFORSIKRING DÆKKER: • Undersøgelse, behandling, røntgen- og ultralydsscanning • Materialer og medicin, som dyrlægen anvender • Kolikoperation med op til 2 X forsikringssum • Dyrlægens transport
HOVEDSPONSOR FOR
4. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
MULIGHED FOR TILVALG: • Udleveret medicin • Alternativ behandling • Tand- og bihulelidelser • Udvidet undersøgelse og behandling • Genoptræning og sygebeslag
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.
INDHOLD eMagasinet Islandsk Hest februar / marts 2021
Dyrlægens vinkel - Sand hos Islandske Heste
KANRE R E D FLERNE E R VÆ SKE LIGE
N ELOS SVERSÅKR FO SL GER A S ÅR
6 7
DM debutanter - Vi ønsker os flere juniorfinaler
16 10
Ride tips i verdensklasse - Find dem rundt om i magasinet
12
Vaccination af føl
26 21
15 årige Mathilde - Fra angst hest til DM hest
30 25
Merle red sit første DM - Som 15 årig
38 30
Optimer præstationsevnen - Med korrekt energitildeling
40 36
Jeg er ligeså stædig - Som de heste jeg træner
42 46
Hest med hævede ben - Hvad kan jeg gøre?
50
Hestene vil altid være i mit liv - Siger 13 årige Cecilie
54
Fra kørestol til selvhjulpen - Med hjælp fra Islandsk Hest
64
Hesten skæv i kroppen - Hvad er diagnosen?
72
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
5.
Óska blev sat på en 3-dages intensiv kur med Epsom-salt og loppefrøskaller. 6. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
DYRLÆGENS
VINKEL
ERSAND HOSISLANDSKEHESTE
ET STIGENDE PROBLEM?
Dyrlægens vinkel med dyrlæge Nanna Luthersson Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat
eMagasinet Islandsk Hest erfarer, at der er mange hesteejere, der har udtrykt bekymring for netop dette dilemma den senere tid. Det kan der være flere forskellige årsager til, men en af dem er, at vi er blevet meget mere opmærksomme på at holde vores heste slanke på jordfolde for at forebygge overvægt og forfangenhed. Det er et skridt i den rigtige retning, men der vil også hermed være en øget risiko for indtagelse af sand – og udvikling af mavesår, især for visse individer. Hvad er din holdning som dyrlæge til dette dilemma?
G ER O KALL S Ø EFR LOPP R I R KE ER V D R KU - EN
ALT S M EPSO
Det er et dilemma, som ikke kan undgås. Men som med alt muligt andet, så handler det om at vurdere risikoen. Mit bedste råd er at få vurderet besætningen ved at tage en screening af hele hesteholdet. På den måde finder du ud af, hvilke heste, der har sediment med sand, og så kan man sætte ekstra ind overfor disse individer. Det er smartere end at gå med en frygt for, at alle ens heste bliver ramt.
Bor du et sted i landet, hvor der er meget sand i jorden, er risikoen større. Her vil man altid skulle tage flere forholdsregler end, hvis man bor et sted, hvor sandindholdet er lavt. Har du samtidig en eller flere heste som altid er meget sultne og på evig slankekur, skal man være mere opmærksom på dem. Min erfaring er, at det er enkelte individer, som har et ædemønster, der gør dem ekstra udsatte. De æder tæt ned mod jorden og forsøger evt. at få rødderne med - og derved får de en del jord og sand med ind. Røntgen er eneste metode! Den eneste metode til at afsløre sediment af sand i tarmene er at tage røntgenbilleder af hestens bughule. På den måde er det utrolig nemt at se, hvilke heste der har sand og i hvilket omfang. Når man kender omfanget af problemet, kan man sætte ind med behandling overfor de berørte heste.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
7.
Karlslunde Landevej 34 / 2690 Karlslunde / Tlf. Thomas, 4115 0155 og Sisse, 2889 7070 / info@equipagefys.dk / www.equipagefys.dk
8. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
DYRLÆGENS
VINKEL
Det kan være tricky at finde ud af, hvad der er (u)normalt for en hest, når den skifter miljø og får ny ejer, erkender Alexandra.
”Mange gange kommer symptomerne snigende og derfor kan heste gå med sandsediment i uger eller måneder inden problemet opdages”
De traditionelle gødningsprøver, hvor man blander hestepærer op i vand og ser, hvad der bundfældes, er meget upålidelige. Der vil være heste som udskiller sand i bunden af posen og som dermed kommer ud som positive. Det er bare ikke de heste som har de største problemer. De heste som laver et meget tætpakket sediment derimod, vil være negative ved en gødningsprøve, idet sandpartiklerne har pakket sig meget tæt. Og det tætpakkede sand kommer bare ikke ud af sig selv. Heste som hverken har kliniske symptomer eller sand i store mængder, kan få tildelt loppefrøskaller (psyllium) i en mængde på ca. 0,5-1 g pr kilo kropsvægt – blandet op i foderet. Hvor stor en mængde loppefrøskaller man kan bede den enkelte hest om at æde er igen individuelt.
Generelt er de pelleterede loppefrøskaller nemmere at indtage for de fleste heste end dem i løs form. Den daglige mængde kan gives over flere måltider dagligt, og det ser ud til at have en fornuftig effekt hos de fleste. De heste som derimod har store mængder sand i tarmene bør behandles af en dyrlæge. Hesten får lagt en sonde ned i mavesækken og pumpet en blanding af loppefrøskaller, epsom salt og eventuelt paraffinolie ned 1 – 2 gange dagligt i nogle dage indtil sandet er fjernet. Man kan så monitorere effekten af behandlingen ved at tage røntgenbilleder undervejs. De fleste heste responderer godt på behandlingen - og har udskilt sandet i løbet af 3-5 dage. I få tilfælde, og især hvor problemet har stået på igennem flere uger eller måneder, kan respons være dårligere.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
9.
DYRLÆGENS
VINKEL
”De er ømme ved berøring af bugen. Er kede af at få spændt gjord. Kan være uvillige under arbejde. Nogle får diarré eller efterløb med afføringen.”
I midten af maj 2021 blev Óska indlagt på KVL i tre dage
Hvis hesten er syg med kolik eller kraftig diarré, når man opdager problemet, så er en tarmoperation oftest eneste udvej - og desværre ikke altid med en god prognose. Store mængder sand beskadiger tarmslimhinden og gør, at en kolikoperation ikke altid ender med et godt resultat. Hvad er de typiske symptomer? Heste med store mængder sand kan få alvorlige symptomer i form af forstoppelse og kraftige koliksymptomer. Men så tydeligt behøver det slet ikke at være. Mange gange kommer symptomerne snigende og derfor kan heste gå med sandsediment i uger eller måneder inden problemet opdages. Heste med sand har ofte samme symptomer som heste med mavesår. Det kan være vanskeligt udfra symptomer alene at afgøre, hvad problemet er. De er ømme ved berøring af bugen. Er kede af at få spændt gjord. Kan være uvillige under arbejde. Nogle får diarré eller efterløb. Andre viser ikke ret mange symptomer, men ved behandling efterfølgende, kan man tydeligt se, at de har fået det bedre, når sandet er væk. De bliver gladere, mere veloplagte, mere vågne og energiske.
10. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
Har du nogle konkrete råd til, hvordan man kan undgå at hesten spiser sand (og får mavesår) af at være på jordfold? Den bedste forebyggelse mod indtagelse af sand og udvikling af mavesår, når hesten er på jordfold er at tildele tilstrækkelige mængder stråfoder. En hest skal minimum tildeles 2 kg hø eller wrap pr. 100 kg hest, og er hesten på slankekur, er det vigtigt at mængden ikke er lavere end 1,5 kg pr. 100 kg hest. Man kan yderligere formindske kalorieindholdet ved at erstatte 1/3 del af høet eller wrappen med halm eller frøgræs, såfremt det er af en god kvalitet, således at hesten ikke bliver udsat for støv eller skimmel som kan forårsage luftvejsproblemer. Hvis man er nede i disse yderst begrænsede rationer, skal man være meget opmærksom på, hvor sulten hesten er - og om den begynder at gnave i rødder og jord. Har du en hest, der er overvægtig og ikke kan administrere at få tildelt stråfoderet efter ædelyst, skal grovfoderet udfodres flere gange dagligt, så der aldrig går mere end 2-3 timer, hvor hesten ikke har adgang til noget at spise. Står hesten et sted, hvor der er meget sand i jorden og samtidig har stor tendens til at spise meget tæt nede ved jorden, kan man prøve at give stråfoderet væk fra jorden,
DANSKPRODUCERET • • • •
Lavt indhold af sukker og stivelse Lille daglig dosering Støtte til fordøjelsen med Agrimos gærkultur Organiske mineraler og naturligt E-vitamin
Nøjsom hest? Prøv HorsePro Easy Nature Se yderligere produktinformation og forhandlerliste på www.HorsePro.dk
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
11.
Optimal 10 - Icelandic Nature Koncentreret fiberholdigt foder til islandske heste og andre nøjsomme heste/ponyer i vedligehold og let arbejde. Icelandic Nature er en koncentreret, fiberholdig müsliblanding beregnet til udvoksede Islandske heste og andre nøjsomme heste/ponyer i vedligehold eller let arbejde. Består af råvarer rige på essentielle næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler samt fibre, som bidrager til en god og naturlig fordøjelse.
Icelandic Nature har et lavt energiindhold (kalorieindhold) og et højt indhold af vitaminer og mineraler. Icelandic Nature er dækkende ved en lille daglig mængde, og kan bruges som eneste foder ved siden af græs eller hø/wrap, og er derfor ideel til heste, som skal begrænse kalorie- eller sukker/stivelsesindtaget. Læs mere på www.brogaarden.eu
12. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
DYRLÆGENS
VINKEL
TARMEN SAND I E
LIG ROTN DEE TYK ESS SN E F V S PÅ RØNTGENKANTOS.
OG DETFJERNES VIS HELDIG
!!
Sand i bughulen kan kun ses via røntgen. Nyt røntgenbillede af bughulen efter tre dage med Epsomsalt og loppefrøskaller.
f.eks. i høhæk, hønet eller andre slowfeeder-anordninger. Disse heste skal monitoreres oftere for at se, hvor højt niveauet af sand er, så der kan sættes ind med forebyggende behandlinger inden problemet bliver for stort. Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt med yderligere tiltag, hvis almindelig forebyggelse ikke er tilstrækkelig. Er der tilskud, man kan give forebyggende?
”Den eneste metode til at afsløre sediment af sand i tarmene er at tage røntgenbilleder af hestens bughule”
Du kan godt give loppefrøskaller forebyggende, men har hesten har et problem med sand, så skal mængden af loppefrøskaller være væsentlig større end det, som er angivet på produktvejledningen. I stedet for at bruge loppefrøskaller til alle heste forebyggende, så anbefaler jeg, at man skal udpege de individer som har problemet - og sætte ind overfor dem. Når en hest har haft problemer med sand i tarmene, plejer jeg at sætte dem på en behandlingsprotokol, hvor de får loppefrøskaller i en forholdsvis høj dosis 7-10 dage hver måned. Dernæst anbefaler jeg kontrolrøntgen, når der er gået nogle måneder, for at se om den valgte strategi er nok til at holde problemet nede.
Grunden til at jeg ikke vælger at behandle kontinuerligt med loppefrøskaller er, at de virker bedst, hvis de tildeles i perioder eller støddoser. Hvis hestens tarmbakterier vænner sig til loppefrøskallerne, så bliver de fordøjet - og har derved ikke den samme ønskede effekt.
FAKTA
En hest skal minimum tildeles 2 kg hø eller wrap pr 100 kg hest. Er hesten er på slankekur, skal mængden ikke være lavere end 1,5 kg pr 100 kg hest. Man kan yderligere formindske kalorieindholdet ved at erstatte 1/3 del af hø/wrap med halm/frøgræs af god kvalitet. De fortæller os faktisk noget! Da Alexandra en dag ville sætte sin ellers altid flinke vallak Óska i trav, mærkede hun en lille ændring hos hesten, som først var i afdelingen for småting. Sådan føltes det i hvert fald på det tidspunkt inden alt blev ganske tydeligere, og han få måneder efter skulle blive udredt. Små tegn som måske, eller måske ikke, kunne tilskrives diverse faktorer, da han seks måneder forinden skiftede ejer og miljø.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
13.
DYRLÆGENS
VINKEL
I midten af maj 2021 blev Óska indlagt på KVL i tre dage
Alexandra husker, at Óska var stresset og urolig den første tid, ligesom mange andre heste kan være det, når de får nye omgivelser. Egentlig ikke noget mærkeligt i det. Bortset fra, at det ikke rigtig blev bedre med hans adfærd. Óska havde også løs mave, men ikke konstant. Det, som især var udfordrende, set tilbage var, at han både havde skiftet miljø, men også ejer, fortæller Alexandra til eMagasinet Islandsk Hest. Og så kan det være utrolig svært at vide, hvad der er hvad, indtil man langsomt lærer hesten lidt bedre at kende. -Jeg opdagede gradvist, at Óska var lidt øm hen over maveregionen. Han kunne også finde på at lave et ko-spark. Alexandra fik fluks lavet den sædvanlige gødningsprøve for sandsediment, hvor der intet sand bundfældede sig. Han fik alligevel for en god ordens skyld en kur med loppefrøskaller uden nogen som helst ændring af adfærd. Så langt så godt, men der var stadig noget, der virkede forkert uden hun helt kunne sætte en finger på det, erindrer hun. -Jeg mærkede stadig noget. Især når jeg red frem i trav, spændte Óska hele maveregionen- og når jeg ville lave en hel parade. Det virkede bare som om han ikke ville gå rigtig frem.
Han tøvede. Manglede nok energi set i bakspejlet. Når jeg skulle af hesten, virkede han underlig - og ud kom også nogle ind imellem besynderlige lyde. Igen, jeg kendte ikke hesten vildt godt endnu, men min mavefornemmelse sagde mig, at han klart skulle udredes. Nu. I midten af maj blev Óska indlagt på KVL i tre dage, hvor han fik gastroskopi og taget røntgenbilleder af bughulen, husker Alexandra tilbage. Her viste det sig, at Óska både havde et lille mavesår som han straks blev behandlet for - samt meget sand i tarmene, fortæller Alexandra. Vallakken blev sat på en 3-dags intensiv kur med Epsom-salt og loppefrøskaller - og sandet kom med ud. Mavesåret gik væk på en måneds tid, husker Alexandra. Da Óska kom tilbage fra hospitalet, startede processen med at huske ham på, at der ikke længere var nogle smerter i kroppen. Det gik der lige et stykke tid med, pointerer Alexandra. -Jeg gik og løb ture med ham, fordi han stadig troede, at han skulle passe på sin bug. En tilfældig dag ude i skoven satte jeg mig bare op på ham, og så var han helt normal - og har været det siden.
14. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
Vigtige overvejelser -Det som jeg kan se i dag er, at Óska jo klart fortalte mig at noget var galt. Når folk siger, at islandske heste er svære, fordi de ikke siger fra, når der er smerter, så er jeg lidt uenig. De fortæller os noget, vi skal bare blive bedre til at lytte og forstå, hvad det er de siger. Udover det, så kan det være falsk tryghed at få lavet de traditionelle sand-gødningsprøver. Min hest viste intet, selvom han havde en pakket sandborg indvendigt. Loppefrøskaller kan også være svært at give hesten derhjemme i de mængder, der skal til, hvis hesten har store mængder af pakket sand i tarmene, er min erfaring. Alexandra erkender dog også, at det kan være lidt mere tricky, når man ikke kender sin hest så godt endnu, som var tilfældet her – og kan være det hos mange andre, som har indgået et nyt partnerskab med en hest.
SE WWW.ISLANDSKHEST.COM
NYT WEBSITE
LÆS ARTIKLER OG ALLE TIDLIGERE MAGASINER
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
15.
16. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
DM-DEBUTANTER:
VI ØNSKER OS
FLERE
JUNIORFINALER OG NIVEAUINDDELING AF A-KLASSERNE
Af Berit Ertmann Foto: SashArts
Camilla Skou Fuhlendorff og Signe Ditlev har begge redet deres første Danmarksmesterskaber i 2021. Vejen dertil har været fyldt med benhård træning og tårer, men også store glæder og oplevelser. Her fortæller de, hvad der har hjulpet dem gennem rejsen - og hvad de mangler for at udvikle sig yderligere.
G SIG
NE
M's D E ST FØR 2021 CA
AO MILL
“Jeg har tudet i dag. Sorry, men det har jeg altså. Det gik ikke, som jeg gerne ville have det, og den skal jeg lige sluge”. Sådan siger den 30-årige Camilla Skou Fuhlendorff på en af DM’s første dage efter at have redet en T2, som ikke gik efter planen. Hendes hest, den 9-årige vallak Vignir fra Nørholm, også kaldet “Viggo”, var ikke med hende, og karaktererne var derfor lavere end forventet. Et kraftigt regnvejr over Tvisturs baneanlæg i Svenstrup gjorde det ikke nemmere at præstere på højeste niveau. Men på trods af den indledende skuffelse, har Camilla allerede få timer efter overskud til at reflektere over oplevelsen. “Det gik allerede galt i opvarmningen, kunne jeg mærke. Det er virkelig noget, jeg skal have styr på. For jeg ved jo, at han kan,” siger hun. Camilla Skou Fuhlendorff har ellers været lidt af hvert igennem med Vignir. Hun købte ham som skovturshest i 2016, da han var helt ung, og det var først i 2019, at hun gennem et forløb hos Christina Johansen og Hans Christian Løwe på CHC Master Class for voksne, at tingene begyndte at rykke på stævnefronten. De første stævner blev redet for tre år siden til karakterer mellem 4,60 og 5,13. Et stykke vej fra de karakterer til sport A og over 6,0 i
snit, som Camilla og Vignir har præsteret i denne sæson. Hun mener, at hårdt arbejde og en fokuseret indsats kan bringe selv “amatørryttere” rigtig langt. “Det viser bare, at hvis man arbejder hårdt og målrettet, kan de fleste opnå at være med her. Viggo er en god hest, men ikke en ekstraordinær hest. Jeg har gennem forløbene hos Christina og HC lært at træne målrettet og hele tiden fortælle mig selv, at jeg har lige så meget ret til at være her som alle de andre. Man får ingen erfaring uden at tage den erfaring, sådan ser jeg på det,” fortæller Camilla, der trods alt glæder sig over, at stævnesæsonen 2021 har vist, at ekvipagens bundniveau nu er langt højere, end det var for få år siden. En sikker og erfaren hest Juniorrytteren Signe Ditlev, som også har redet sig første DM på hesten Nóttfari “Noddi” fra Breth, har også gennemgået en voldsom udvikling i de seneste år. Hun købte den nu 19-årige Nóttfari for tre år siden som en sikker og stabil hest med stor stævneerfaring med henblik på at blive en bedre rytter og få nogle gode resultater i sine junior-år.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
17.
Camilla her på sin 9 Årige Vignir - også kaldet Viggo
“Nóttfari har erfaringen, som jeg manglede, da jeg var yngre. Jeg føler mig rigtig tryg på ham og er taknemmelig over, at jeg har ham. Han er ikke en eller anden hingst, som er flyvsk og har svært ved at høre efter. Så jeg vil sige, at hvis man som junior har en hest, der kan hjælpe én og får én til at føle sig tryg, så skal man virkelig holde fast i den så længe som muligt,” vurderer Signe, der i øvrigt endte med at blive danmarksmester i 5.1 for juniorer med sølv i PP1 og femgangskombination. Én ting savner hun dog, når hun som junior har været rundt på danske stævnepladser: Anerkendelse og mulighed for at ride flere finaler. “Der er rigtig mange gange, hvor juniorer ikke får lov til at ride finaler, fordi vi rider sammen med seniorer og
ungryttere til de fleste andre stævner. Heldigvis får jeg erfaring med finaler nu, men der har da været mange gange, hvor jeg ikke har fået mulighed for at ride en finale, fordi der ikke er særskilte junior-finaler,” lyder det fra Signe Ditlev.
ligesom fik et skulderklap for at gøre det godt. Jeg tror, at mange juniorer går glip af både lærerige finaler og den der motivation i, at folk lægger mærke til dét, man opnår, fordi man altid rider sammen med ungryttere og seniorer,” siger hun.
Til Aros Gait Event tidligere på sommeren fortæller Signe, at hun red finale sammen med ungrytterne som den eneste junior. En fed oplevelse, siger hun, selv om hun godt kunne have ønsket at blive anerkendt for at have nået finalen blandt ældre og mere erfarne ryttere.
Skal stævnestrukturen laves om?
“Man ved jo godt, at man nok ikke vinder, fordi de andre er ældre og bedre, men hvor ville det være fedt, hvis der lige blev sagt: ‘Vi har også en mega sej junior med i den her finale’, så man
Til gengæld mister hun som senior lidt motivationen af, at der er en voldsomt stor niveauforskel mellem deltagerne i A-klasserne. Som senior skal man have en karakter på 5,90 i T3 for at kvalifi-
18. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
Camilla Skou Fuhlendorff har også oplevet at mangle finaleerfaring frem mod DM. Dog ikke på grund af aldersopdeling, men snarere fordi mange stævnearrangører i coronatiden har valgt ikke at holde finaler.
Signe her på sin 19 Årige Vignir - Nóttfari “Noddi”
cere sig til T1, mens kvalifikationskravet til DM i år lå på 6,50. I det øjeblik, man har lov til at ride T1, skal man ride sammen med de allerdygtigste og professionelle ryttere og alene dét kan virke afskrækkende, efter at man så længe har kæmpet for at få A-kvalifikationen i hus, mener Camilla. “Som senior tænker man lidt, om man vil give 2.700 kr. for at tage med til et stævne og blive nummer sjok. Du skal ride mod Sys og Jóhann og nogle af dem, som ligger og får 9 og 9,5, og dér kan man jo bare ikke være med. Når du ser på B-klasserne ligger deltagerne tit ret tæt, men på det her niveau kan man ride op til sit bedste og stadig se sig selv blive nummer 27.
Dér synes jeg godt, at man kunne overveje at niveauinddele A-klasserne,” slår Camilla Skou Fuhlendorff fast, mens Signe Ditlev nikker samtykkende. “Jeg synes, at det kunne være fedt, hvis der var noget for seniorrytterne, som er under eliteniveau. Jeg kan da godt drømme om landsholdet og Nordisk Mesterskab, men jeg ved bare, at de pladser er fyldt. Der mangler ligesom et niveau over B-klasserne men under eliten for at holde motivationen hos os, der gerne vil være med, men ikke kan ride til de helt høje karakterer,” lyder det fra DM-debutanten, som bemærker, at der i flere andre af FEIF’s medlemslande netop er en inddeling af ryttere, som sikrer, at hobbyryttere ikke konkurrerer mod verdenseliten i A-klasserne.
Signe Ditlev, der i år rider sin sidste sæson som junior, er enig i, at der i den nuværende stævnestruktur er plads til forbedring. Til gengæld synes hun, at der er masser af muligheder for at dygtiggøre sig, fordi der i Danmark er så mange gode undervisere, som er villige til at lære fra sig. Da hun begyndte at ride, indrømmer hun gerne, at hun “red letridning i tölt”, fordi hun ikke vidste bedre.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
19.
Men i løbet af de seneste tre år med Nóttfari og gode undervisere har hun udviklet sig så meget, at hun nu føler sig parat til sine ungrytterår - og til at tage skridtet op ad stigen med en ny hest. “Når man går fra junior til ungrytter, er
det virkelig dem, der vil det, som holder ved. For lige pludselig skal du ride mod nogle meget bedre og ældre - vi har jo nogle meget gode ungryttere - og så kan jeg godt forstå, hvis man mister motivationen. Jeg håber og tror ikke, at det bliver et problem for mig, for jeg er
20. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
virkelig motiveret. Og nu har jeg også DM-erfaring med, det er jeg simpelthen så glad for,” siger Signe Ditlev eftertrykkeligt.
STORE HESTEDAG Dyrskuepladsen i Roskilde
// 4. – 5. september 2021
VI GLÆDER OS TIL ENDELIG AT SE JER IGEN!
Hest //
Hund
// Shows //
Konkurrencer
// Stævne //
Handel
EN HYGGELIG WEEKEND MED HELE FAMILIEN STOREHESTEDAG.DK STORE HESTEDAG @STOREHESTEDAG eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
21.
FAKTA DM Sport 2021 blev afholdt den 8.-11. juli af rideklubberne Tvistur og Saga Svendborg på Tvisturs baner i Svenstrup. Følgende Danmarksmestre blev kåret: 4.1 junior: Olivia Kasperczyk, Gauti f. Rødstenskær 4.1 ungrytter: Smilla Beyer, Fokus f. Nøddegården 4.1 senior: Steffi Svendsen, Sjóli v. Teland 5.1 junior: Signe Ditlev, Nóttfari f. Breth 5.1 ungrytter: Jessica Hou Geertsen, Þristur f. Margrétarhofi 5.1 senior: Jón Stenild, Eilífur fra Teglborg T2 junior: Gabriella Stenfeldt, Leikur f. Bispegården T2 ungrytter: Catharina Smidth, Nökkvi f. Ryethøj T2 senior: Julie Christiansen, Felix f. Blesastöðum 1A
T1 junior: Olivia Kasperczyk, Svipur f. Rødstenskær T1 ungrytter: Liv Egerland, Kolfaxi f. Blesastöðum 1A T1 senior: Sys Pilegaard, Abel f. Tyrevoldsdal
4-gangskombination junior: Olivia Kasperczyk, Svipur f. Rødstenskær 4-gangskombination ungrytter: Rosemarie Wodschow, Lettir f. Hellesylt 4-gangskombination senior: Dennis Hedebo Johansen, Muni f. Bendstrup
PP1 junior: Palma Sandlau Jacobsen, Vakur f. Gultentorp PP1 ungrytter: Søs Neergaard Andersen, Ísold f. Efri-Rauðalæk PP1 senior: Rasmus Møller Jensen, Vaki f. Auðsholtshjáleigu
5-gangskombination junior: Palma Sandlau Jacobsen, Hlekkur f. Ytra-Vallholti
P1 junior: Mathilde H. Vestergaard, Skutla f. Kvistum P1 ungrytter: Søs Neergaard Andersen, Ísold f. Efri-Rauðalæk P1 senior: Sigurður Óli Kristinsson, Snælda f. Laugabóli P2 junior: Mathilde H. Vestergaard, Skutla f. Kvistum P2 ungrytter: Søs Neergaard Andersen, Ísold f. Efri-Rauðalæk P2 senior: Natalie Fischer, Imnir f. Egeskov
22. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
5-gangskombination ungrytter: Nanna Lanzky Otto, Ondrun f. Bøgegården 5-gangskombination senior: Søren Madsen, Skinfaxi f. Lysholm
1K 0% lubra bat
Fordi islændere er noget helt specielt Hos Agria forsikrer vi alle slags heste – også de islandske, fordi alle heste har fortjent en god forsikring! Vi ved også godt, at der kan være flere dyrlægebesøg, når alderen begynder at trykke. Derfor er vores sygeforsikring livslang, og du får samme forsikringssum hele hestens liv. Har du ikke brug for en livsforsikring? Så behøver du selvfølgelig ikke at tegne den. Du kan tegne sygeforsikring uden liv allerede, når dit føl er to døgn gammelt. Og den gamle hest? Den forsikrer vi også!
Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller tag et kig på agria.dk
Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret heste siden 1924.
TØLT A4 hest.indd 1
23-09-2020 11:06:10
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
23.
24. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
RIDETIPS I VERDENSKLASSE
OM STÆVNER OG HESTE :
EMMA HANNOVER 1. Hvad vægter du højest hos en stævnehest? Det jeg har vægtet højest hos mine stævneheste er et godt sind og den gode daglige træning. Det er vigtigt at finde en hest, man passer med - både så den daglige træning bliver sjov, men også for at kunne opnå de bedste resultater. Derudover er store og rummelige bevægelser selvfølgelig vigtige, hvis man vil opnå gode resultater på stævnebanerne. 2. Hvad indebærer et godt stævne for dig? Hvilke faciliteter er vigtige? Et godt stævne indebærer gode faciliteter. Det er vigtigt for, at kunne præsteret på banen at opvarmnings-mulighederne er gode, og banen er god. En god stemning blandt ryttere og dommere er selvfølgelig også altafgørende for et godt stævne.
3. Bruger du dommersedlerne fra udtagelsen til en finale som konstruktiv vejledning? Det er meget forskelligt, hvor meget jeg bruger dommersedlerne fra udtagelsen, men jeg kigger dem altid lige hurtigt igennem. Hvor brugbare dommersedlerne er, kommer an på, hvor detaljerede de er. Det er klart, at man som rytter får mere ud af en detaljeret dommerseddel med mange kommentarer. Ofte ved man som rytter godt, hvor man har lavet fejl, og hvor man kan forbedre sig for at få en højere karakter. Man har derfor en fornemmelse af, hvad der står i dommersedlerne. Kommentarerne kan dog være gode at få for at få bekræftet ens egen fornemmelse eller brugbare, hvis der er en karakter man ikke forstår.
"Det er meget forskelligt, hvor meget jeg bruger dommersedlerne fra udtagelsen, men jeg kigger dem altid lige hurtigt igennem" eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
25.
©SashArts 26. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
AF FØL ? VACCINATION
Vi er begyndt at blive spurgt om, hvornår føl skal vaccineres første gang - og det bedste tidspunkt er når de er 5-6 måneder
Og hvorfor så ikke tidligere? Skal de ikke være beskyttet det første halve år af deres liv? Jo selvfølgelig skal de det, men føllets immunforsvar er ikke udviklet, når de er nyfødte, så til en start udnytter de antistoffer fra hoppens råmælk. Dette er langsomt aftagende over flere måneder inden føllets eget immunforsvar begynder at tage over.
Når vi når til 5-6 måneders alderen, så er føllets immunforsvar så stærkt, at de kan reagere optimalt på en vaccination og hjælpe til beskyttelse fremadrettet. Så 5-6 måneder er det optimale tidspunkt at starte vaccinationen op. Og husk, netop fordi føllet udnytter antistoffer i råmælken, så er det en fordel at booste hoppen med en vaccination 4-6 uger før forventet foling, så hendes råmælk er så effektiv som muligt Kilde: Rebild Hestepraksis
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
27.
Foto Neddens 28. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
RIDETIPS I VERDENSKLASSE
OM STÆVNER OG HESTE :
AMALIE JACOBI
1. Hvad vægter du højest hos en stævnehest? Jeg synes, der er mange ting, jeg vægter højt hos en stævnehest. En stævnehest for mig skal have et grundlæggende talent og potentiale, herunder en god energi, vilje og fremdrift. Kemien mellem hesten og mig er i samspil med de andre kriterier altafgørende for at kunne udnytte hestens talent - både i den daglige træning, og når det gælder på stævnebanerne. 2. Hvad indebærer et godt stævne for dig? Hvilke faciliteter er vigtige? Et godt stævne for mig indebærer, at min hest og jeg præsterer optimalt i forhold til, hvor vi er i udviklingen, og at det overordnede mål om at komme i en finale bliver indfriet.
derfor vigtigt for mig, at tidsplanen nogenlunde bliver overholdt, og at der vises hensyn til min hest og mig, når vi rider i collectingring. De faciliteter, jeg synes er vigtige til et stævne, er først og fremmest, at der er et staldområde, som tilgodeser hestenes behov. En god fast ovalbane og opvarmningsbane, hvor belægningen er den samme, og som bliver vedligeholdt i løbet af stævnedagene. 3. Bruger du dommersedlerne fra udtagelsen til en finale som konstruktiv vejledning? Ja, jeg bruger dommersedlerne – de kan være brugbare, hvis kommentarfelterne bliver udfyldt af dommerne. Den positive og negative kritik, jeg får, kan enten give mig et kæmpe klap på skulderen eller motivation til at gøre det endnu bedre næste gang.
For at det kan ske skal, det hele gå op i en højere enhed, og det er
"En stævnehest for mig skal have et grundlæggende talent og potentiale, herunder en god energi, vilje og fremdrift. " eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
29.
30. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
15-ÅRIGE MATHILDE MEHLSEN HAR UDRETTET ET LILLE MIRAKEL
HAR FORVANDLET
ANGST HEST TIL DM HEST I Island fandt de så hoppen Siða, der har en fin afstamning med en mor, der har 10 for langsomt tölt. -Og så var hun sådan en rigtig juniorhest. Køn og nuttet.
Af Helle Skram de Fries Foto: Privat
Mathilde er en talentfuld rytter med stor succes på stævnebanerne. Hun har DM-kvalifikation med hele tre heste i Gæðingakeppni. Camilla Mehlsen er stolt af sin 15-årige datter, Mathilde. Det har hun også al mulig grund til at være. Mathilde Mehlsen ligger nummer 1 på ranglisten i børneflok med hesten Gylfi, som hun har haft, siden hun var bare 6 år gammel. Nu er hun rykket op i Teen-flok, men Gylfi på 16 år bliver hjemme, mens Mathilde Mehlsen kommer til DM i Gæðingakeppni 2021 med hestene Siða fra Kviarhóli og Sunnanvindur fra Sólvangi. -Jeg er da ved at revne af stolthed, indrømmer mor Camilla Mehlsen gerne, men tilføjer: -Faktisk mest på grund af Mathildes tilgang til arbejdet med hestene.
Mathilde og Gylfi i T2 i 2018
At Siða er kvalificeret til DM er nemlig et lille, skønt mirakel. Mathilde havde fået en rigtig god hest på seks år, der måtte aflives et halvt år efter, hun fik den. Det var naturligvis en rigtig grim oplevelse.
-Men hun har haft en barsk start. Hun var bange for alt og pakkede sig fuldstændig ind. Hun stolede ikke på noget og gik med små stikkende bevægelser, husker Camilla Mehlsen – og tilføjer: -Vi syntes, hun var en stor mundfuld, og at Mathilde fortjente noget, der var lidt nemmere at have med at gøre. Men Mathilde ville ikke give op. -Efter tre års kys og kram lukkede Siða pludselig op og turde bevæge sig afslappet og korrekt. -Hun har kæmpe bevægelser og er en kanon god hest. -At hun overhovedet tør være på en stævnebane og har kvalificeret sig til DM, er helt ekstremt! lyder det fra Camilla Mehlsen. Mathilde er helt enig.
"Mathilde Mehlsen ligger nummer 1 på ranglisten i børneflok med hesten Gylfi, som hun har haft, siden hun var bare 6 år gammel"
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
31.
-Jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget til at ride DM. Jeg har valgt at tage Siða med, fordi det vil være en super god oplevelse for hende at være til så stort et stævne. Mathilde erkender gerne, at hun godt kan lide at konkurrere. -Nu er jeg jo rykket op i Teenflok, og så er konkurrencen selvfølgelig hårdere. Men jeg rider heller ikke for rosetterne, men for at få erfaring. -Jeg ligger nummer 3 på ranglisten
lige nu, og det er jeg faktisk VIRKELIG stolt af! -Selvfølgelig vil man gerne vinde, når man stiller op i en konkurrence – men ikke for enhver pris. Det skal være fair overfor hesten, pointerer den dygtige rytter. -Jeg sætter nogle personlige mål op til et stævne – mål, der også afhænger af de heste, jeg har med. Og der er mange andre mål end en rød roset!
32. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
Den anden hest, Mathilde tager med til DM, er Sunnanvindur fra Sólvangi, som faktisk er mors hest. -Ja, ham har Mathilde stjålet fra mig, konstaterer Camilla, der på grund af en skadet fod ikke har kunnet ride længe. -Sunnanvindur blev for seks år siden skadet i flyet på vej hertil fra Island. Dengang hjalp Mathilde også med at træne ham op. -Ja, husker Mathilde – og da min mor ikke kan ride for tiden, så har jeg fået ham igen.
Camilla hygger med Undri frá Sólvangi og Sunnanvindur frá Sólvangi hjemme i stalden
Mens Siða i dag er 11 år, er Sunnanvindur 12, så det er to femgænger-heste i den bedste alder, Mathilde tager med til DM, hvor hun også hjælper klubben Jörfi med en masse praktisk arbejde. Mathilde var kun halvandet år, første gang hun sad på en hest. -Og allerede da hun var to år, kunne hun sidde selv, husker den stolte mor. -Som fireårig fik jeg en shetlænder, men da jeg blev seks, begyndte jeg at ride på islandske heste – ligesom min mor, fortæller Mathilde.
Dengang boede familien i Skørping i Nordjylland. Da Mathilde var syv år, flyttede de til Sjælland, hvor de har deres eget hestested i Bregnerød. -Jeg fik lov til at prøve min mors gamle hest Sambo fra Feti. -Ja, min gamle, skøre 5-gænger. Han var ret vild, så Mathilde fik ikke lov til at ride stævner på ham. -Han blev hentet hjem fra Gummi (Gudmundur Gudmundursson) af Heidi Thrysøe, og efter et år købte jeg ham.
-Nu er han 20 år og går ikke stævner længere. Men han bliver hos os, hvor han er blevet ”onkel” og passer føl, forklarer Camilla. Mathilde fik så Gylfi på 7 år, som hun efter et par år begyndte at ride stævner på. Han er i dag 16 og går stadig stævner. -Han er femgænger, men bliver ikke trænet i pas. Han har præsteret rigtig flot – og gået mange stævner i blandt andet i 4.1 og T2, så derfor får han lov til at blive hjemme fra DM, fortæller Mathilde – og skynder sig at tilføje:
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
33.
Mathilde får her DM kval. Til stævnet på Katulabo 2021
-Men han kommer aldrig til salg. -Måske finder vi en part til ham – gerne et barn på otte, der vil ride stævner. Gylfi er utrolig god til børn. Når du er 15, lægger du et andet pres på hesten, indskyder mor Camilla. Mathilde er meget seriøs med sin træning. -Jeg laver nogle ugentlige programmer for hver hest. Der er seks heste, og i øjeblikket er det kun mig, der træner hestene. Vi har så også seks avlsheste, så der er nok at se til. Træningen er meget varieret. -Jeg rider også i skoven og bader med hestene. Mor Camilla indskyder: -Ja, det ser ikke altid særlig målrettet ud. Det ligner mere hygge, men det virker. Vi har aldrig skader. Vi anskaffer os derimod nogle gange skadede heste og gør dem raske. Det er Mathilde ekspert i. Mathilde laver også en del jordarbejde. -Det er en vigtig del af træningen at løsgøre hestene fra jorden. I øjeblikket øver jeg traversader fra jorden med Siða.
Mathilde får hjælp af Nille Larsen fra Klinik Skovly i Stenløse. -Hun har lært mig en masse øvelser fra jorden og en masse om genoptræning og tilridning. Mathilde får desuden undervisning af Elsa Magnusdottir fra Island, der er uddannet på Holár University. -Hun er også min veninde, og hun kommer så her på gården og underviser på nogle kurser, hvor vores opstaldere – vi har kun fire – deltager samt nogle få udefra, forklarer Camilla. -Jeg har også arbejdet for Elsa i Island i en måned. Det var fantastisk. Jeg lærte meget og tilred nogle dejlige heste. Jeg har planer om at tage derop igen næste sommer og ride heste til, lyder det fra en ivrig Mathilde. Den ”rigtige” skole skal der dog også være tid til. -Jeg skal i gymnasiet næste år, og satser på gode karakterer, så jeg kan komme til at læse jura. -Men jeg vil nok altid have noget med
34. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
TENE
ER
ES D L I H MAT FRITID HES
heste at gøre. Det forestiller jeg mig i hvert fald. Og fritiden – hvad laver du i din fritid? Mathilde griner. -Hestene er jo min fritid, så der er ikke så meget andet. De fleste venner, jeg har, er ridevenner – og så hestene. De er jo også mine venner!
DIN NYE HESTETRANSPORTER OG TRAILER
HORSETRUCKS.DK 61 46 67 12
BEDST TIL HEST KOM GODT OG TRYGT AFSTED, HVER GANG
Skydsbjerg Horsetrucks er importør og forhandler af hestetransportere fra Nuyts Horsetrucks i Holland og hestetrailere fra Mustang. Nuyts Horsetrucks og Mustang er kendetegnet ved kvalitet og stil uden at gå på kompromis med sikkerhed
Skydsbjerg A4 annonce.indd 2
14/04/2021 11.12
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
35.
Foto SashArts 36. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
RIDETIPS I VERDENSKLASSE
OM STÆVNER OG HESTE :
LAURA HANNOVER 1. Hvad vægter du højest hos en stævnehest? Jeg vægter, at hesten har et godt sind - er positiv og samarbejdsvillig og let for hjælperne. Derudover skal hesten have gode, smidige og adskilte gangarter og bruge sig rigtigt. For mig betyder det også noget, at hesten er god i alle fire eller fem gangarter, så man både kan ride en tølt og en gangartsklasse. Det er lidt sjovere, når man kører langt for at komme til stævne, at ride flere gange. 2. Hvad indebærer et godt stævne for dig? Hvilke faciliteter er vigtige? Et godt stævne afhænger af mange ting. Generelt er baneanlægget afgørende. Derudover er opvarmningsmuligheder, stalde og rolige omgivelser også vigtige faciliteter for at hesten kan yde sit bedste.
Udover selve faciliteterne er selve tilrettelæggelsen af stævnet vigtigt, og selvfølgelig er stemningen blandt ryttere, arrangører og dommere også vigtig. 3. Bruger du dommersedlerne fra udtagelsen til en finale som konstruktiv vejledning? Jeg ser altid på mine dommersedler fra udtagelserne. Jeg kan godt lide at se på kommentarerne - hvilke kommentarer og forbedringsmuligheder nævner dommerne, og hvor ligger jeg henne karaktermæssigt i de forskellige gangarter. Nogle gange er det nogle småting, der skal ændres, som er muligt at ændre på fra udtagelsen til finalen. Andre gange er det nogle kommentarer, der kræver mere træning af både hest og rytter - også må man bare hjem og træne videre.
"Det er lidt sjovere, når man kører langt for at komme til stævne, at ride flere gange"
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
37.
DROPPEDE SPORTSPONYERNE:
MERLE RED
SIT FØRSTE DM HAVDE KUN REDET ISLÆNDER I 10 MÅNEDER
Af Berit Ertmann Foto: Privat
Den 15-årige Merle Cecilie Slothuus har haft hoppen Fiðla fra Hvóli i under et år. Hun valgte at tage med til DM og ride T2, og dén beslutning fortryder hun ikke. Fortæl os lidt om din og Fiðlas rejse sammen frem mod DM? “Altså, jeg har kun haft Fiðla i 10 måneder, jeg købte hende heroppe ved Rasmus Møller sidste sommer. Og jeg har også kun redet islænder i 10 måneder. Før det red jeg sportsponyer. Så hun er min første islænder, og jeg er helt vild med hende. Hun er så rolig, men når jeg sætter mig op, er der bare power. Jeg red allerede lidt stævner sidste år og så også i år.
"Altså, jeg har kun haft Fiðla i 10 måneder, jeg købte hende heroppe ved Rasmus Møller sidste sommer. Og jeg har også kun redet islænder i 10 måneder. Før det red jeg sportsponyer"
Det er noget andet end dressur, hvor det bare er volter hele tiden - sjovere, synes jeg. Jeg havde slet ikke regnet med at nå så langt på et år, men hun ér en god hest. Jeg skal bare træne og lære hende ordentligt at kende”. Hvorfor ville du gerne ride DM? “Det har hele tiden været målet at komme med til DM, og da jeg kvalificerede mig, var det bare sådan: ‘Så skal jeg da også med!’. Jeg tror, at vi har startet 8 stævner i den her sæson, så vi har været ude en del. Den her bane er dog lidt vores “hjemmebane”, så jeg synes, at det er rigtig hyggeligt at ride heroppe. Og så ville jeg gerne have den oplevelse. Hvordan har oplevelsen så været?
Til ponystævnerne snakker man ikke rigtig med så mange folk - kun dem, man lige kender fra stalden. Og så er det sjovere at ride islænder, for der er mere fart på. Det kan jeg godt lide”. Hvad med det rent sportslige, hvordan gik det? “Det regnede vildt meget, lige inden vi skulle ind, og hun blev lidt spændt og hørte ikke helt efter. Så det gik ikke så godt, som det kunne have gjort. Det er selvfølgelig vildt ærgerligt, at det lige skulle ske til DM, så vi endte uden for finalen, for det havde været en god oplevelse. Men vi må jo bare prøve igen og håbe, at vi kommer med næste år, hvor vi så har mere erfaring og kan gøre det lidt bedre”.
“Det har været megahyggeligt. Jeg kan godt mærke, at jeg har været nervøs, men stemningen har bare været så god. 'Til islænderstævner har jeg fundet ud af, at det virker meget, som om alle kender hinanden, hjælper hinanden og hænger ud sammen. At alle er gode venner. Det kan jeg rigtig godt lide.
38. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
SY ERLE
NES
AT
RE E M ER DER PÅ MED FIÐLA M
T FAR
VERE O J S OG
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
39.
Foto Sabina Svenningsson 40. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
OPTIMÉR PRÆSTATIONSEVNEN
MED KORREKT ENERGITILDELING Af Rikke Grøn Foderkonsulent Foto: Se info
Denne artikel omhandler hvordan du gennem fodring kan give din hest de bedste vilkår for at præstere med optimal energi og overskud. Foruden hestens kvalitet, træningsmetoder og rytterens talent er der et andet parameter der har relativt stor indflydelse på præstationsevnen, nemlig hestens foder. En seriøs sportsudøver går ikke på kompromis med sin kost i forbindelse med træning og stævner, så man kan undres over at rigtig mange hesteejere og trænere har meget lidt fokus på foderets sammensætning, udover at de fleste ønsker et lavt stivelsesindhold. Når det handler om konkurrence, er det ofte marginalerne der skiller nr. 1 og 2, og derfor bør man som konkurrencerytter have fokus på alle elementer for at opnå hestens maksimale potentiale.
B DEN
EDS
TE
GI ENERLING T DE ORREK K FOR
OPN
ÅS V
ED
RING FOD
Forskellige energikilder til forskellige formål
og syre til i deres muskler fordi der ikke er fedt og fibre til rådighed.
Foderkonsulenterne taler ofte om de forskellige energikilder der findes i foder. Nogle heste har behov for hurtig energi, andre langsom energi. Men rigtig mange heste bør få en kombination af begge dele. Ved du hvad forskellen er, og hvordan du bruger denne viden i praksis?
En kombination af stivelse, fedt og fibre til sportshesten
Hurtig energi: Hesten bruger hurtig energi når den skal arbejde i højt tempo eller når den presses hårdt i længere tid, pulsen øges markant og hesten puster. Det kaldes anaerob energiomsætning. Anaerob energiomsætning udføres uden ilt, da heste der arbejder i højt tempo ikke kan ilte musklerne tilstrækkeligt, og derfor bliver musklerne nødt til at arbejde på en måde der ikke kræver ilt. Kun energi fra stivelse/kulhydrater kan omsættes når hesten arbejder anaerobt. Og derfor, hvis man i bedste mening fodrer meget stivelsesfattigt til en hest der skal arbejde hårdt, vil den ikke kunne præstere sit maksimale da energien fra stivelsesfattigt foder ikke kan udnyttes i den anaerobe fase. Langsom energi: Hesten bruger langsom energi når den arbejder i lavt til moderat tempo. Dvs. almindelig daglig ridning, i de ”langsomme” gangarter, samt under opvarmningen før hesten evt. skal arbejde hårdt. Langsom energi kan ikke frigives uden ilt hvilket betyder, at energiomsætningen er aerob – her arbejder hesten altså i et tempo hvor den kan nå at ilte musklerne. Hvis man fodrer disse heste med meget stivelse (f.eks. ren havre) vil de lynhurtigt blive trætte
For at få den bedste energifordeling i foderplanen, skal man sætte sig realistisk ind i hvor hårdt ens hest arbejder. l Arbejder hesten let til moderat, kan den ofte ”nøjes” med en foderplan der tilfører langsom energi, altså en foderplan rig på fedt og fibre, men med lavt stivelsesindhold l Arbejder hesten moderat til hårdt skal det være en kombination af hurtig og lang som energi. Dvs. alle elementer - fedt, fibre og stivelse - bør være til stede. l Arbejder hesten hovedsageligt hårdt, skal den indtage mest hurtig energi fra stivelse. Glykogendepoterne kræver stivelse Når hesten æder foder der indeholder stivelse, lagres stivelsen i lever og muskler som såkaldte glykogendepoter. Disse depoter bør ikke udtømmes hos heste der skal præstere meget hårdt, men de vil tømmes og have svært ved at genopfyldes, hvis ikke hesten tildeles en passende mængde stivelse i sin foderplan. Og dog – hesten kan godt selv restituere efter hård træning, men det tager enormt lang tid, og man vil som rytter ikke kunne forlange maksimal præstation flere dage/klasser i træk.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
41.
Bør indeholde mindst 20-30% stivelse for at være effektivt nok til at fylde depoterne. Du kan sagtens finde foder der kombinerer indholdet fra de to ovenstående kategorier, og det er netop en fordel til langt de fleste sportsheste da mange, som tidligere nævnt, arbejder både anaerobt og aerobt. Hensyntagen til hestens stivelsestolerance Foto Tine Johansen
Et eksempel kunne være: En galophest har som sådan ikke brug for udholdenhed – den skal kunne arbejde mega effektivt, i højt tempo i meget kort tid, dvs. anaerobt arbejde, og det vil derfor være begrænsende for dens præstation hvis den fodres stivelsesfrit. Dog skal galophesten også varmes op, og i den fase er fedt og fibre de bedste energikilder for at udsætte mælkesyreophobning.
Nu lyder det som om, at man skal have massevis af forskelligt foder for at skabe en korrekt foderplan. Det er ikke tilfældet! Vælg et godt basisfoder der passer til den form for arbejde hesten udfører mest. På særligt hårde dage kan hesten tilbydes en energiholdig mash, eller måske blot en større portion af sit vanlige foder end på de øvrige dage. På hviledage reduceres foderrationen og erstattes evt. med et par ekstra kg. grovfoder. Det er ganske simpelt.
Det er naturligvis de færreste heste, herunder islandske heste, der arbejder så intensivt som en galophest, og derfor er det vigtigt at der i foderplanen til disse heste er en god balance mellem energikilderne og ikke nødvendigvis en overvægt af en enkelt.
Hvordan vælger du så det rigtige hestefoder?
Energi fra fibre (f.eks. grovfoder) og fedt (f.eks. olie) udsætter tidspunktet for hvornår hesten begynder at tære på glykogendepoterne – dermed øges udholdenheden markant, og når hesten så tager hul på glykogendepoterne, får den det sidste boost til at klare en hård træning eller flere dages konkurrence.
l Foder med langsom energi: Indeholder en del olie, lucerne, skaldele fra korn, klid, hørfrø o.l.
Sportsheste på højere niveau vil altid have brug for lidt stivelse, da de momentvis vil arbejde anaerobt.
En sidste note jeg vil tilføje er, at har man en hest med en stofskiftesygdom eller andre udfordringer der gør den særligt følsom overfor stivelse, skal foderet selvfølgelig altid tilpasses herefter af hensyn til hestens sundhed og trivsel, men det er blevet en fejlopfattelse blandt mange at stivelse ikke har noget at gøre i hestefoder overhovedet. Det er altid en fordel at minimere stivelsesindtaget så vidt muligt, men skal du fodre en konkurrencehest optimalt, kan det altså være en fordel at der indgår lidt stivelse i foderplanen.
Når du køber foderblandinger der allerede er afstemt og tilpasset til heste, er der nogle grundlæggende råvarer og nøgletal du kan holde dig til:
Gå efter foder med +/- 10% fedt, under 20% stivelse og mindst 15% fibre. l Foder med hurtig energi: Indeholder ofte havre og varmebehandlet byg, poppet majs o.l.
Variation i træningen Man skal være opmærksom på at de fleste sportsheste varierer i træningsintensiteten fra dag til dag, og det bør foderplanen også justeres lidt efter. Dvs. at de dage der trænes meget intensivt, har hesten brug for en større mængde hurtig energi. På lette dage skrues der til gengæld ned for den hurtige energi, og op for den langsomme.
42. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
“Når du køber foderblandinger der allerede er afstemt og tilpasset til heste, er der nogle grundlæggende råvarer og nøgletal du kan holde dig til”
▪ ▪ ▪
Hvis hesten selv kunne vælge Indtegning fra foster til 20 år Livslang dækning på alle forsikringer
KONGERIGET DANMARKS HESTEFORSIKRING g/s - FRA HESTEFOLK TIL HESTEFOLK
www.kdh.dk – tlf. 3315 3970 – kontakt@kdh.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
43.
HER ER DET NYE eMAGASIN
DER GI’R POTE TIL BÅDE LÆSERE, SKRIBENTER, HUNDE - OG ANNONCØRER
Det er et sprit nyt søster-magasin til “eMagasinet Islandsk Hest” nemlig “emagasinet Dig og Hund” med interviews, nye trends, faglige artikler, blogs, dyrlægebrevkasse, produktnyt og livsstil m. m. Vi tør dog godt interessere os for det usædvanlige, hvis det har kant, underholdnings- eller nyhedsværdi. eMagasinet Dig og Hund er nu lanceret og vil udkomme hver anden måned. Du kan tilmelde dig Magasinet herunder som betyder at du vil modtage nye numre når de udkommer.
Samarbejde og passion for pelsdyrene: Måske har du lige fået en ny uldtot i huset eller adopteret en voksen hund fra internatet? Har du en dygtig terapieller lydig servicehund? Træner du spor med din labrador? Eller måske er du hundetræner eller har anden faglig ekspertise? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig - send os endelig en besked.
Klik lige over på Dig og Hund Facebook og giv os et like - det tager højst 3 sekunder. Vi er selvfølgelig også på instagram, nu vi er igang! Tusind tak!
HUSK AT DIG OG HUND TIL KR 0,00 ONLINE LIGE I INBOXEN MELD DIG TIL HER
JA TAK 44. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
Historier? Er du god til at skrive fængslende med en pointe? Har du allerede en hundeinstagram account, så du ved hvad det vil sige, at skulle skabe meningsfuldt og engagerende indhold? Super fotos og nye vinkler? Vi vil rigtig gerne høre fra dig - send os endelig en besked på bs@bjmedia.dk
Islandsk Hest / Februar 2019
Side 18. - Islandsk Hest / Februar 2019
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
45.
46. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
STÆDIG “JEG ER LIGE SÅ
SOM DE HESTE JEG TRÆNER”
Foto: Privat
Julie Christiansen kan i princippet alt det man skal kunne, når det kommer til islandsheste. Hun har vundet Verdensmesterskabet med forskellige islandske heste hele tre gange, og flere konkurrencer end hun kan tælle. I starten af juli blev hun Danmarksmester for 20. gang! Man kan roligt sige, at Julie er eliterytter blandt eliten. Vi har talt med hende om, hvorfor hun elsker de islandske heste, og hvordan hun vandt sit første mesterskab, samt hvad som driver hendes succeser. Kærligheden til den islandske hest har været der hos Julie siden hun var lille. Hun begyndte med at ride allerede, da hun var tre år gammel. Både hendes mor og mormor var dygtige og aktive ryttere. Særligt hendes mormor var en begavet rideinstruktør, som lærte Julie at ride i syvårsalderen. Hendes rytterliv startede på store heste; først da Julies
mor blev gravid for anden gang, og ikke turde at ride de store heste, købte familien deres første islandske hest. Da Julies mors mave blev for stor for hende til at ride på hesten, tog Julie over, som var i teenagealderen.
FAKTA
Om Julie Christiansen Teamryttere OnlyGoodHorse Bopæl: Djursland, Danmark Nogle af Julies meritter 2021 Guld DM T.2 2019 Guld VM T.2 2019 Guld DM T.2 2018 Guld DM T.2 2015 Guld DM T.2 2015 Guld NM F.1 2014 Guld NM F.1 2013 Guld VM T.2 2013 Guld DM T.2
"Jeg husker, at jeg syntes det var mærkeligt at ride den lille uldne hest. Den var meget anderledes end de heste jeg tidligere havde redet på"
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
47.
– Jeg husker, at jeg syntes det var mærkeligt at ride den lille uldne hest. Den var meget anderledes end de heste jeg tidligere havde redet på. Men da min mor ville begynde at ride efter fødslen, ville jeg ikke stoppe med at ride min lille islandske hest, jeg var helt solgt. Da jeg var omkring 15 år gammel var jeg nødt til at vælge om jeg skulle blive ved med at ride store heste eller islandske heste, og jeg valgte de islandske heste.
Hvad fik dig til at vælge den islandske hest? – Islandske heste har mere personlighed end store heste, og de er mere intelligente. Med Islandske heste har man brug for at arbejde med hjernen, med andre heste mere med muskler. Jeg er en der tænker; jeg kan godt lide at arbejde med hovedet. Én anden årsag, som gjorde, at jeg faldt for dem er nok deres stædighed. De er så meget mere stædige end store heste. Når du skal have en stor hest ind i en trailer og den først ikke vil, så kan du vende om og tage en tur rundt og så prøve igen. Det virker ikke med den islandske hest. Der er du nødt til at få den ind på det første forsøg, ellers går det ikke. De lærer hurtigere og er ikke til at narre. Guldmedaljer og om at ikke give op Følelsen for, hvordan de islandske heste fungerer, har hjulpet Julie meget igennem hendes karriere. Der er få i den her sport, som er lige så gode som hende, til at træne islandske heste.
48. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
Julie har vundet Icelandic Horse World Championship tre gange, og har været en del af det danske landshold siden 2003. Hun har også vundet det Nordiske mesterskab to gange, og de Danske mesterskaber hele 20 gange. Julie Christiansen er kort sagt en verdensmester indenfor træning og ridning af de islandske heste. Men hvad er nøglen til hendes succes og fremgang? – Jeg er lige så stædig, som de heste jeg træner, og jeg kan godt lide at finde løsninger på problemer. Hvis det er noget, der ikke fungerer så prøver vi noget nyt, til vi finder en løsning som fungerer. Desuden er det vigtigt at arbejde mod de drømme man har. Da jeg var tretten år gammel fantaserede jeg om at vinde Icelandic Horse World Championship. I 2013 gjorde jeg den drøm til virkelighed ved at stole på mine instinkter.
"Islandske heste har mere personlighed end store heste, og de er mere intelligente. Med Islandske heste har man brug for at arbejde med hjernen, med andre heste mere med muskler"
Kan du fortælle lidt mere? – Jeg havde arbejdet i Tyskland med islandske heste i flere år, og det har lært mig meget om hvordan man genkender en god hest. Da vi skulle købe en ny hest faldt jeg for en, som sælgeren fortalte, at det havde været en meget svær hest at sælge. Der var ikke nogen, som ville have ham, men jeg havde en god følelse for den hest - jeg kunne ikke forklare hvorfor. Kvinden jeg arbejder for, sagde til mig, at jeg skulle stole på min mavefornemmelse og vi købte hesten sammen. Den hest hed Straumur, og jeg vandt mit første verdensmesterskab med ham. Nu her efterfølgende ved jeg, hvorfor jeg blev tiltrukket af ham, det var hans sind. Det var så tydeligt, at han var intelligent, og havde et stort potentiale for at lære, hvis man arbejder med netop hans sind. Han er stadig min favorit blandt de heste jeg har haft.
“Jeg vil gerne dele ud af mine erfaringer” At træne og ride islandske heste er bare en lille del af det, som Julie laver. Hun arbejder også med at lære andre om islandske heste, og hvordan de fungerer, samt hjælper dem som vil finde en god islandsk hest, og finde et perfekt match. Julie fandt hurtigt ud af, at det var en stor interesse for hendes lektioner, og startede en serie Clinics, hvor hun rejste rundt og holdt foredrag om, hvordan man bedst tager sig af og træner islandske heste. Disse Clinics indeholder mange praktiske tips. Da Corona-pandemien slog til, kunne hun ikke fortsætte med at rejse rundt og begyndte i stedet at holde Clinics digitalt, som webinarer. – Serien er blevet meget populær, og vi laver Clinics på seks forskellige emner, om alt fra hvordan man rider hesten til hestens sind og fysiske konstruktion.
Her har jeg virkelig mulighed for at dele med mig af mine erfaringer. Det er til nytte for alle typer af ryttere – både dem med stor erfaring, nye og dem der bare funderer over om de skal købe en islandsk hest. Jeg går blandt andet igennem, hvad man skal tænke på, når man køber en islandsk hest og hvordan man bedst træner dem til konkurrence eller hobbyridning, og hvilken type af foder, som fungerer bedst med deres fysiologi. I næste artikel vil vi fortælle mere om den islandske hestens fysiologi og problematik, så som hud- og maveproblemer, og hvordan Julie bruger OnlyGoodHorse mælkesyrebakterier for at opretholde et sundt tarmsystem og en god fordøjelse, hele året rundt.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
49.
HEST MED HÆVET BEN
DE 5 MEST ALMINDELIGE ÅRSAGER TIL AT HESTEN STÅR MED HÆVET BEN
HVORDAN
TJEKKER DU SELV, OG HVAD KAN DU GØRE?
Af Peter Hjuler
2 Muk
Foto: Privat
1 Sår Sår og småskrammer er ofte skyld i hævede ben. Hvis hævelsen opstår lige efter at skaden er sket, så skyldes hævelsen oftest ikke sårinfektion, men snarere inflammation og blodansamling. Det er vigtigt at checke at såret ikke befinder sig tæt på led eller seneskeder. Hvis dette er tilfældet bør man altid søge dyrlægehjælp, og helst hurtigt. Udenfor de kritiske områder skal man forsøge at få et overblik over hvor dybt såret er, om det skal syes, eller om der er tale om en overfladisk skramme, der kan klares med almindelig sårpleje. Lednære sår og sår, der er dybe, gaber, eller har flap og/eller flap-dannelse bør tilses af en dyrlæge. Overfladiske skrammer med deraf følgende hævelser kan oftest håndteres med vask med desinficerende sæbe(klorhexidin-sæbe) og evt.bandagering. En god bandage kan f.eks.bestå af et hygiejnebind inderst og en alm.staldbandage, men dyrere løsninger findes.
Muk er en indledningsvis overfladisk hudbetændelse, oftest af bakteriel oprindelse. Både skabmider og fotosensibilisering ses lejlighedsvist som årsag til muk, men oftest skyldes muk at hudens lokale immunforsvar er blevet nedbrudt pga.våde ben i længere tid. Dette giver gode forhold for en bakterie kaldet Dermatophilus Congolensis. Bakteriens tilstedeværelse på huden giver anledning til udsivning af serum fra huden. Når serum tørrer ind, så dannes der skorper, hvorunder bakterien har optimale vækstforhold. Engang imellem får bakterierne adgang til lymfebanerne i benet, og dette kan give anledning til lymfekarbetændelse, lymphangitis, hvor hesten udvikler feber og voldsom hævelse af benet. Muk ses oftest i kodebøjningen, men det kan også opstå andre steder på benet. Hvis mukken kun forekommer på ben med hvide aftegn, så bør man have fotosensibilisering i tankerne. Men husk at checke om hesten har feber sideløbende med hævelsen. Muk forekommer ofte på mere end et ben. Behandlingen skal tage sigte på at fjerne skorperne, hvorunder bakterierne lever. Smør skorperne ind i ufortyndet, desinficerende sæbe, og lad det virke i 10-15 minutter. Herefter
50. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
skylles af med rent vand, samtidig med at skorperne nuldres af. En indtørrende salve bestående af honning og zink-salve kan bruges til at beskytte den rå og følsomme hud. Hvis hesten har feber, eller din behandling ikke har hjulpet efter en uge, så bør du kontakte din dyrlæge. 3 Galle Galle er et lægmandsudtryk, der beskriver en tilstand, hvor en seneskede eller et led er mere væskefyldt end normalt. Galle kan opstå som resultat af en overbelastning, men også skift fra sommerfold til opstaldning kan giver galle, særligt hos ældre heste. Galle ses oftest i seneskederne bagpå koderne, men også i seneskeden indog udvendigt på hasen kan der opstå galle. Alle led kan i princippet have galle, men det ses oftest i kodeled, haseled og knæled.
E BE
N
RE E FLE V A H KAN RSAGERÅ DEM Å ERE P T Y KK
BLIV
KLO
G
N IKLE T R A I
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
51.
Det er vigtigt at holde øje med din hest, og vide hvordan dens ben normalt ser ud. Galle, der er forårsaget af en skade, vil ofte være ledsaget af halthed, seneskeden vil føles varm, og gallen vil være hård. En sådan galle bliver normalt ikke væsentligt bedre, hvis hesten motioneres. Bløde galler eller galler, der bliver mindre eller helt forsvinder ved motion kan man i reglen lade stå ubehandlet. Hvis din hest er halt og har fået en akut galle i et led eller seneskede, så bør du kontakte din dyrlæge. Hvis hesten ikke er halt, og seneskeden/leddet hverken er varmt eller ømt, så kan man skylle benet med skiftevis varmt og koldt vand, og evt.smøre området med Voltaren gel. Hvis dette ikke hjælper, så bør du ved lejlighed søge råd hos din dyrlæge. 4 Seneskade Seneskader kan opstå som følge af en pludselig overbelastning eller som resultat af længere tids overbelastning. Når seneskaden opstår, så overstrammes senefibrene, og nogle gange, så sprænger de, andre gange er det bindevævet udenom senefibrene, der tager skade. Derefter opstår der inflammation og nogle gange blødning inden i senen. Derfor hæver senen op, og ofte bliver hesten halt. Hos vores rideheste, også de islandske heste (!!!) er den mest almindelige skade gaffelbåndsbetændelse, efterfulgt af skader i den dybe bøjesenes støttebånd hos ældre heste. Herefter er skader i den dybe og den overfladiske bøjesene de mest almindelige.
Ved allergi, foderskift eller større skift i aktivitetsniveau vil der oftest være hævelse af mere end et ben, og hævelsen vil være dejagtig. Ved hovbylder er hesten ret halt, så det giver lidt sig selv, men du kan selvfølgelig mærke efter forstærket puls og varme i den ømme hov. Dyrlæge Peter Hjuler Det er forholdsvist nemt at erkende hævelse af en senestruktur, fordi du i reglen kan sammenligne med senestrukturen på det modstående for- eller bagben. Hvis skaden er alvorlig, så kan benet imidlertid hæve kraftigt op, så hævelsen bliver diffus. Men her vil hesten jo være halt, og du bør alligevel tilkalde din dyrlæge. Enhver hævelse af en senestruktur bør udløse en dyrlægeundersøgelse, hvor lille hævelsen end er. Dette er vigtigt, fordi en lille skade i en senestruktur kan blive forværret ved fortsat brug. Hvis din hest har fået en hævet sene, så ring til din dyrlæge og søg råd, og skyl benet med rigeligt, koldt vand. 5 Foderskift / allergisk reaktion og andet Heste står somme tider med en dejagtig hævelse af et eller flere ben. Når en hævelse kaldes dejagtig, så er det fordi du kan efterlade aftryk i hævelsen ved at trykke ind på denne. Dejagtige hævelser opstår på grund af væskeophobning i benet/benene, de er som regel ikke varme og ømme. De er ofte sekundære til en anden tilstand. Står hesten med en dejagtig hævelse, kan der være flere forskellige årsager. Hævelsen kan være forårsaget af at hesten ikke tager støtte på benet. Dette kan f.eks. være p.g.a. en hovbyld.
52. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
Hvis din hest er hævet på mere end et ben, men ikke halt eller øm på hævelsen, så kan der være tale om foderskift eller lignende. Dette vil dog være noget du nok kan komme i tanke om selv. Ved hovbylder bør du kontakte dyrlæge og/eller beslagsmed. Vi vil i reglen kunne finde hovbylden, åbne den, så trykket lettes og behandling kan fortsættes. Ved hævelse i forbindelse med foderskifte bør du gennemgå din foderplan med en dyrlæge eller foderkonsulent, for at se om der er fejl i fodringen. Ved hævelse af benene i forbindelse med et allergisk tilfælde, f.eks. et insektangreb, så går behandlingen først og fremmest ud på at fjerne hesten fra årsagen til den allergiske reaktion. Dernæst kan afskylning med varmt og koldt vand være med til at fremme cirkulationen og fjerne væsken fra benene.
Ved hovbylder bør du kontakte dyrlæge og/eller beslagsmed. Vi vil i reglen kunne finde hovbylden, åbne den, så trykket lettes og behandling kan fortsættes.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
53.
Vis dommerne at du har styr på dit s***
54. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
3 TIPS TIL GÆÐINGAKEPPNI
AMALIE HAUBO-SAN PEDRO Tænk i plus/minus retninger. I GK er programmet sammensat af halve runder der betyder, at det kan være ret afgørende, hvilken retning, vi rider.
Tænk over programsammensætningen. Der er meget mere taktik i sammensætning af GK program end i sport.
Altså om vi rider galop mod “hjem” (Altså mod udgangen) eller, om vi rider galop “væk”.
Ud over de halve runder, kan vi også udnytte kortsiderne, da gangartskvaliteten kun bliver bedømt på langsiderne.
Uanset om vi har en doven hest eller en villig hest, giver det utrolig god mening at være taktisk i sammensætningen af programmet. Det samme gælder selvfølgelig også i skridt og resten af gangarterne. På den måde kan vi få hesten til at “trække” i de rigtige gangarter og bære i andre. Og så er det virkelig sjovt at ride GK et godt program har meget tanke bag. Både i plus/minus retning, men også i flow igennem overgange.
UBO IE HADRO L A AM AN PE R S RDE
YTTE EN R D, HVAD E VE MERN DOM HAVE VIL
Brug derfor kortsiden til at forberede den næste gangart allerede fra det første hjørne, du rider ind i. Selvom gangartskvaliteten ikke bliver bedømt på kortsiden, er kortsiderne stadig en del af helhedsindtrykket. Og et smukt GK program er taktisk godt sammensat, med den bedste gangart først og til sidst, og alt det andet gemt i midten. Og så husk “flow”, så programmet hænger sammen, og dommerne kan læne sig tilbage og “nyde showet”.
Husk at der bliver givet karakterer for hhv “vilje og sind”, “form under rytter” og til de unge, “sæde og indvirkning”. Fælles for disse karakterer er, at de afhænger af rytterens evne til at fremvise. Husk altså at der er forskel på at træne din hest og fremvise din hest. Hesten ser altid mere samarbejdsvillig og flot ud i en stabil og selvsikker fremvisning. Mens rytterens rideevne også ser langt mere imponerende ud med små usynlige hjælpere og selvsikker fremvisning. Ret ryggen, vælg noget musik, der giver dig den rigtige “vinder-følelse” og SMIL! Så dommerne kan se, at du er stolt over at fremvise din hest, og at du har styr på dit s*** - Dét er, hvad Gæðingakeppni handler om.
"Uanset om vi har en doven hest eller en villig hest, giver det utrolig god mening at være taktisk i sammensætningen af programmet"
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
55.
Cecilie var tidligt til hest..
56. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
13-ÅRIGE CECILIE LINDEMANN
HESTENE VIL ALTID VÆRE I MIT LIV Af Helle Skram de Fries Foto: Privat
Efter en pause vendte Cecilie Lindemann tilbage til hestelivet, som hun elsker. Der er fart på, når 13-årige Cecilie Lindemann flyver rundt på ovalbanen på sin 12-årige vallak Fjölvi fra Eyfjörd. En hest med stort potentiale, som Cecilie Lindemann på kort tid er nået rigtig langt på. Cecilie fik ham 29. december 2020. Tre måneder senere – i marts måned – red de deres første stævne og scorede 6,17 i T4. I juli 2021 deltog de i DM Sport i Aalborg, og her fik ekvipagen en bronzemedalje i T2. Næste mål er DM-kvalifikation i 4.1, så Cecilie og Fjölvi kan ride både T2 og 4.1 til DM 2022. En flyvende, men ikke nem start på et formentligt langt og lykkeligt liv som konkurrencerytter.
ES C ER S
EC I L
IE
LIG IRKE ER! V N E T SOM UNGRYT AT U G UN UN VED N E H
Det hele begyndte, da Cecilie var fire år og sammen med sin mor, Caroline Lindemann, havde hoppen Vilja, der stod i Fredensborg på stutteri Pilehøj. -Vilja red jeg på i to år, men så blev hun solgt. Min mor havde ikke tid til at ride, og så stoppede jeg også. -Men efter nogle år begyndte jeg at ride på en anden hest hos Birgitte, Skyggnir. Jeg var blevet lidt nervøs for at ride – det er jo store dyr. Men Skyggnir følte jeg mig tryg ved. Jeg ville kun ride på ham, men han var desværre ikke til salg. Sammen med Birgitte Simoni begyndte Cecilie og hendes mor at lede efter en hest til Cecilie. -En af de heste, jeg prøvede, stak af med mig, og det gjorde mig jo mere nervøs for at ride. Så vi var meget opmærksomme på at finde en stabil hest, jeg kunne stole på, forklarer Cecilie. Og sådan fandt de Stjarni, der stod i Nordjylland. -En jeg kendte havde prøvet ham og mente, han kunne være det helt rigtige for mig, så sammen med Birgitte kørte vi til Nordjylland for at prøve Stjarni. -Det var en lang tur, og lige da vi ankom, sagde jeg: ”Jeg har ikke lyst – jeg er bange!” Cecilie griner lidt ved tanken og fortsætter: -Men så var det de sødeste mennesker, og Birgitte gik rundt med mig, mens jeg sad på Stjarni.
VÆR KAL TE S T E LIV ED HES M H
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
57.
-Han er en fantastisk hest, der passer på sin rytter, og det kunne jeg mærke med det samme. Da Birgitte red ham, fløj han afsted, men når jeg kom op, var han så forsigtig. -Jeg faldt straks for ham. Han er virkelig charmerende, og jeg elsker ham. Cecilie Lindemann har nu haft 14-årige Stjarni i halvandet år og nåede at ride tre små stævner på ham, inden han i foråret blev syg. -Han ville ikke smide vinterpelsen og blev virkelig tynd, forklarer Cecilie. Stjarni er blevet grundigt dyrlæge-undersøgt og har foreløbig fået konstateret astma.
-Han er en skøn hest, og det er ham, der gav mig modet til at ride igen. Han har et super sind, og han er også god at have, hvis en veninde skal med på en skovtur. Min mor rider ham også nogle gange, så han bliver hos os, slår Cecilie fast.
-Nu ser vi, hvordan det udvikler sig. Han er i behandling, og foreløbig må vi skridte og ride lidt trav på ham. Men uanset hvordan det går for Stjarni er én ting sikkert.
-Fjölvi havde stået hos Christina og Hans-Christians stutteri Vivildgård et år, og ejeren havde satset på at ride Nordisk mesterskab på ham.
-Stjarni vil vi beholde for altid. Jeg vil gerne udvikle ham og håber at komme til at ride lidt højere klasser på ham end de helt lette.
Da Cecilie Lindemann følte sig klar til en hest med lidt større potentiale, fandt Christina Johansen Fjölvi til hende. -Jeg var begyndt at træne med Stjarni hos Christina Johansen og Hans-Christian Løwes CHC Masterclass.
Han var ikke sådan rigtig til salg, men da der ikke var NM i 2020, og hun havde nogle ung-heste på vej, fik vi lov til at købe ham. -Gudskelov, tilføjer Cecilie Lindemann med et grin.
58. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
-Fjölvi og jeg var et godt match. Han er glad og energisk, og jeg er helt tryg ved ham. Han er en power-hest, men han gør ikke noget dumt. Og jeg har lært rigtig meget af at ride ham. Ved DM 2020 i Aalborg lå Cecilie og Fjölvi nummer 1 efter udtagelsen. --Selvfølgelig giver det håb om at vinde i finalen, men Cecilie Lindemann er superglad og stolt over sin bronzemedalje. -Jeg havde jo aldrig prøvet at ride en A-finale før, så det var da fantastisk! Cecilie træner fast med Christina Johansen. Nogle gange tager hun – sammen med sin mor – den lange tur far Nordsjælland til stutteriet i Hadsten, men hun får også online undervisning. -Og så kommer Christina Johansen fast på stutteri Lille Torp Gård i Fredensborg og underviser.
Christina Johansen fandt Fjölvi til Cecilie
Sikkerhed uden Wi-Fi og strøm. Plug ’n play pakke fra 3.295kr. Brugervenlig app. til flere brugere. Bevægelsessensor, night-vision og alarm. Overvåg stald, løsdrift, fold, stævnestald.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
59.
-Jeg får kun undervisning af Christina. Hun kender både Stjarni og Fjölvi – og nu også mig – ekstremt godt. Op til stævner laver Cecilie selv sine træningsprogrammer. -Jeg longerer også – især efter et stævne, hvor det er vigtig at få løsgjort hesten igen. Cecilies mor, Caroline Lindemanns hoppe, Krista fra Nord, har i år fået et hingsteføl, Arthur, efter Straumur frá Feti. -Han er jo bare et lille føl, men jeg håber da, han måske kan blive en kommende konkurrencehest. Selv er Cecilie Lindemann også først lige begyndt sin rejse i stævneverdenen.
Ved siden af livet med hestene skal skolegangen i 8. klasse også passes. -Jeg prioriterer hestene, men der skal jo også være tid til lektier. Jeg er startet i en ny klasse – på Skovgårdsskolen i Charlottenlund - er ved at lære mine klassekammerater at kende. -Når mine heste har fri, er der tid til at hygge med veninderne. Fremtiden står stadig meget åben for 13-årige Cecilie Lindemann. -Det er jo svært i min alder at vide, hvor man ender. Men jeg tænker, at hestene altid vil være en del af mit liv. Det er en sport, jeg virkelig føler mig hjemme i. -Jeg har tidligere danset hip-hop, og
60. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
det elskede jeg også. Men så blev det heste igen – og det er det helt rigtige for mig!
Fremtiden står stadig meget åben for 13-årige Cecilie Lindemann
PRO MULTIMAX TIL 2 HESTE
EGET VÆRKSTED
Alt i service, reparationer, forsikringssager og reservedele.
NYHED
TEKNISK INFO Varenr.:
30.450
Mål udv. LxBxH: Mål indv. LxBxH: Materiale Tag/Front: Materiale sider: Egenvægt: Totalvæg standard:
503x229x272 cm 378x181x225 cm Glasfiber, se farver Aluminium Ca. 960 kg 2.600 kg
Østergaard TrailerCenter ApS, Østre Vindingevej 170, 4000 Roskilde Tlf. +45 2331 8384 • mail@oetc.dk • www.oetc.dk
STANDARDUDSTYR Aluminiums bund Pullman hjulophæng P2 Udtageligt skillerum Stor justbart saddelrum med stor adgangsdør og vindue Stor rytterdør med vindue 5 flotte glasfiberfarver Reservehjul Justerbar bomme Sidepuder
Indven Forseg 4x Vind Hoveds Udven AIRTEC Autom Multira Sparke
ü ü ü ü ü ü ü ü ü
EKSTRAUDSTYR MED VARENUMMER Ekstra opbindningsbøjle i rustfri stål Alu fælge 185/65R14 (max 2.500 kg) Reservehjul 185/65R14
Det nye Pullman 2 Performance system er konstrueret på et nyt chassis med eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021 meget lav læssehøjde - ca. 18 cm.
175 180 -
61.
Eks x L:
Bag
Foto C.G. Fotografi 62. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
3 TIPS TIL GÆÐINGAKEPPNI
FRA DOMMER CECILIE CATHARINA LANGVAD Tip 1. Sætte dig ind i guidelines’ene. Jeg oplever ofte som dommer, at folk kun overordnet har sat sig ind i reglerne i Gæðingakeppni og overser vigtige firewalls, som kan have afgørende betydning for deres endelig resultat. Det kan f.eks. være, hvis man rider for hurtigt i langsom tölt. Så rammer man en firewall og kan ikke komme over karakteren 7.4 - uanset hvor god kvalitet, opgaven ellers er udført. Det er rigtig surt at lande der, hvis hesten kan gå en supergod langsom tölt. Så mit første og måske også bedste tip, er at sætte sig grundigt ind i reglerne, så man kan ride et godt og veludført program.
T NDIG GRUERNE G I D L SÆT D I REG RIDE IN AN
G UK SÅ D GODT O T R T E DFØ VELU GRAM PRO
Tip 2. Spar den ekstra langside indtil slutningen af programmet: I alle klasser har man én langside til alle gangarter PLUS en ekstra til at gøre noget bedre. Desværre ser man ret ofte, at folk har lagt deres program således, at de vælger at starte ud med en hel runde tölt (f.eks. i A-flokk). Så kommer de gennem programmet, og så er der et eller andet der kikser. Det kan være, hesten bryder gangarten i trav. For at få maksimale point for trav, ville det kræve, at rytteren viser gangarten igen, men fordi rytteren har lagt ud med, at bruge sin ekstra langside, kan denne ikke forbedres. Det betyder altså igen, at han eller hun rammer en firewall, der hedder 7.4, for ikke at fuldføre langsiden, som igen har en effekt på det endelige resultat. En rigtig ærgerlig fejl at lave. Når jeg underviser i Gæðingakeppni, anbefaler jeg ALTID, at rytteren lægger den ekstra langside til sidst, netop således at den kan bruges, som den oprindeligt er tiltænkt -til at forbedre en opgavedel, eller bruge den som ‘blære-langside’.
Tip 3: Rid skovtur på ovalbanen. Det sidste tip er pålagt hestens udstråling. Når jeg rider skovtur, rider jeg gerne med en god energi og fremdrift, og her mærker jeg virkelig, hvordan mine heste bliver glade og liver helt op. De får en helt speciel udstråling. Det er netop denne udstråling, vi ønsker at se i Gæðingakeppni. Så jeg plejer at sige til mine elever, at hvis de er lidt ‘sports-præget’, skal de ride mere, som de ville gøre i skoven. Selvfølgelig vil vi stadig gerne have den pæne og nydelige fremvisning. Men man skal altså ikke være bange for at trykke lidt mere til hestene i Gæðingakeppni. Tit hjælper det både på udstråling, men også på bevægelserne hos hesten, og jeg ser ofte ryttere såvel som heste, finder det meget sjovere. Man skal ikke være så bange for småfejl i Gæðingakeppni, som i sport, i det store billede har det ikke helt lige så stor indflydelse. I stedet giver det plads til, at man kan få lov at bedømme kvaliteten og talentet i hesten meget mere, end jeg synes, man kan i sport. Så når jeg siger, at man skal ride skovtur på ovalbanen, er det den form for skovtur, hvor man bare giver den gas og har det sjovt, og slipper sine hæmninger en smule.
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
63.
FRA KØRESTOL TIL SELVHJULPEN MED HJÆLP FRA EN
ISLANDSK HEST
SUSANNE IRMANN BERTELSEN’S HISTORIE Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat
En helt tilfældig dag i 2007 blev Susanne invalideret. Fra det ene øjeblik helt normal fuldtidsarbejdende alenemor til 2 til det næste øjeblik ikke at kunne bevæge så meget som en arm eller et ben. Fra den dag skulle sygdom og depression blive en fast følgesvend i Susannes liv. Lige til vendepunkt i 2014, hvor den islandske hest redder hende fra afgrunden - uden at overdrive. Susanne fortæller her sin livsbekræftende historie til eMagasinet Islandsk Hest. - Klokken er 2:00 om natten. Jeg vågner brat op ved at jeg ikke kan mærke hverken mine arme eller ben. Jeg ligger i min seng paralyseret med smerter uden noget forvarsel overhovedet. Susanne kalder på sin dengang 8-årige søn som sov i værelset ved siden af, for at få ham til at ringe til sin far for hjælp. Hendes datter er kun 2 år på det tidspunkt. Susanne prøver på en gang at berolige sønnen samtidig med at det er en ubeskrivelig, livsfarlig og chokerende situation, hun ikke har den ringeste anelse om, hvordan skal ende, husker hun tilbage.
Susanne fortæller sin søn flere gange: ”Jeg er OK i mit hoved, men ring til morfar NU”. ”Min far kommer i løbet af nul komma fem og tøver ikke mange sekunder før han ringer 112". De næste mange uger Susanne er indlagt er én lang frustration, for der er ikke en eneste af de utallige forsøg på at udrede hende, der fører til vished. Lægerne er på helt bar bund sideløbende med at hun bliver undersøgt på kryds og tværs udvendigt og indvendigt. Det er først efter 5 uger på hospitalet, at en professor i reumatologi spidser begge ører, da han får Susannes journal præsenteret. -Professoren foreslår, at jeg bliver undersøgt for Reiters syndrom også kaldet reaktiv gigt som er en inflammatorisk ledbetændelse, der kan udløses som følge af infektion, fx i urinvejene eller i mavetarmkanalen af bakterien Ureaplasma urealyticum. Og vupti, de finder bakterien i urinrøret hos Susanne. Det er yderst komplekst og også højst usædvanligt, for gigtbetændelsen kan i sjældnere tilfælde også sætte sig i led og ryghvirvelsøjle. Susanne har dog haft nogle tidligere blærebetændelser, der måske kunne forklare det, påpeger hun.
64. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
-Jeg får behandling og nogle enkelte symptomer forsvandt også, men jeg får det desværre aldrig godt igen. Og forløbet herefter er egentlig lige så meget en række af endeløs håbløshed, for nu får Susanne også konstateret fibromyalgi oveni hatten - og nogle år senere igen rygsøjlegigt, for at det ikke skal være løgn. Nu er vi så langt i historien, at vi nok automatisk begynder at skimte efter det famøse vendepunkt. Hvornår får Susanne det bedre? Hvornår får Susanne sit liv igen? Men der er ikke noget lysglimt nogle steder foreløbigt. For når man bliver ramt af så mange forskellige lidelser, ligger det ikke i kortene at man kan trappe ud eller ned i medicin, lader Susanne forstå.
E PÅ N N SUSA
I S S O BL HENDE
GAV N SOMT LIV IGE E
Jeg har tit villet fortælle min historie, men har ikke haft overskud før nu eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
65.
-Jeg får nu så meget depot-medicin, at jeg tager så mange kilo på at jeg ender på 135kg. Samtidig er jeg lænket til min kørestol, og ude af i stand til at røre mig fysisk. En umulig ondartet cirkel at bryde. Susanne bliver nu indstillet til en fedmeoperation på baggrund af denne gordiske knude, da det er komplet umuligt at komme de mange ekstra kg til livs uden en hjælpende hånd, fortæller hun. -Jeg får en gastrisk bypass operation på et ret kritisk tidspunkt, som hjælper mig til at tabe mig 65 kg. Det er en kæmpe sejr. Helt godt bliver det dog aldrig, husker Susanne tilbage og husker perioden som en meget lang og tung depression. Vi er nu i 2013. Susanne går i et med kørestolen. Susanne får døgnhjælp og har fået det i flere år. Susanne bliver madet. Susanne skal have hjælp til alt. Hun har ondt i livet, får svær depression og vil egentlig gerne vælge livet fra. Hun er oven i hatten tynget af konstant at være en byrde for sine børn. Det føler hun i hvert fald selv, at hun er, fortæller hun. Men en samlever får på snarrådig maner trukket hende væk fra både de irrationelle tanker og al den dårligdom, der har forplantet omkring hende og stedet, hvor det hele startede. Det bliver et vendepunkt, som for alvor sætter skub i helingen af Susanne. -Vi lejer en campinghytte hos Gl. Klitgaard camping ved Helle Kallmayer i Nordjylland igennem et helt forår. Et skønt sted med islandske heste. Susannes datter er nu 9 år og begynder at tage ridetimer på de islandske heste. Susanne er selv opvokset med store heste, så hestepassionen blomstrer stadig.
i bevægelserne, og især i tölten, som stabiliserer Susannes muskler, led og sener. En kæmpe sejr. Det eneste minus er, at hun hurtigt opdager at hun nu får tilbagefald, når hun ikke rider, og de er desværre kun på campingpladsen i en begrænset periode, før de skal tilbage igen. Laura, Susannes datter vil gerne fortsætte succesen andetsteds og vælger Krestenstrupgård i Aalborg. -Der går ikke lang tid efter Laura starter derude, før jeg får tilbudt en part derude. Det sker efter at ejeren hører om min sygdom. Nu kan jeg endelig ride islænder hver dag, så det er en fantastisk mulighed, som bliver det endelige vendepunkt i min sygehistorie. Det, at jeg kan ride hver dag, sætter så meget skub i min krop, at jeg nu overvejende kan bruge rollatoren - og kørestolen kun i ny og næ. I 2017 føler Susanne sig så frisk at hun beslutter sig for at købe sin helt egen hest, Blossi. -Sælger siger, at jeg kan få ham til nedsat pris, da han kan være svær at fange på folden. Derfor vil jeg gerne prøve at hente ham selv. Da jeg kalder hans navn, kommer han selv hen til mig. Og det har Blossi gjort lige siden. Blossi er et naturtalent af en terapihest, en ener og bare ganske særlig. Susanne rider ham så ofte hun kan og det er ikke kun tölt, men alle gangarter som Susanne føler styrker hendes krop. Blossi står i dag opstaldet hos Anneruphus Islandsheste i Støvring. Susanne er ikke helbredt. Hun har stadig hjælpemidler, og hjemmehjælp, men nu har hun et leveværdigt liv, fordi hun både er selvhjulpen og har fået lysten tilbage. Alt sygepersonale involveret i Susannes sygehistorie er ”blown away” over det fremskridt hun gjort, fortæller hun netop med disse ord.
-En eftermiddag kigger de søde indehavere over mig, og spørger jeg ikke skal prøve en hest, for de er sikre på at tölt-bevægelserne vil kunne gøre noget godt for min krop. Det er ikke noget jeg selv er helt overbevist om på det tidspunkt. Men Susanne siger ja. Hun rider kun et par gange om ugen, men i løbet af kort tid kan hun udskifte kørestolen med rollatoren mere og mere. Der er noget 66. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
Blossi er den fødte terapihest
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
67.
-Jeg har tit gerne ville fortælle min historie, men har slet ikke haft noget overskud før nu til i dag hvor jeg er 45 år. Jeg ved, at der sidder rigtig mange derude, som er kede af livet og/eller har store smerter. Her vil jeg gerne sige: Prøv at finde ud af, hvad der for-
værrer og forbedrer dine smerter – find din (en) passion. Sig helt farvel til det gamle liv, og sæt fokus på dit nye. Det var det, der vendte skuden for mig til et værdigt liv. For mig har det været den islandske hest som har givet mig mit liv igen.
68. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
"Susanne er ikke helbredt, men lever i dag et værdigt liv"
DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING
HORSE-TRAINER SUN
HORSE-TRAINER WALK
HORSE-TRAINER RELAX
WIEGAARDEN.DK . SB . 138305
HORSE-TRAINER SPA
Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
69.
NYE RAMMER FOR
DM I SPORT Af Helle Skram de Fries
DM i Sport 2021 blev flyttet i helt nye rammer. Nemlig fra Landsskuepladsen i Herning til Tvisturs baneanlæg i Svenstrup ved Aalborg. Her blev der i dagene 8. – 11. juli dystet om medaljerne. Vejret viste sig fra mange forskellige sider – startende
I slutningen af stævnet kom der sol og varme, og alle – både ryttere, heste, publikum, udstillere, arrangører og frivillig - gjorde, hvad de kunne, for at skabe et godt stævne. eMagasinet Islandsk Hest var naturligvis på pletten med den nye fine reportagebil. Se nogle af videoerne fra mesterskabsstævnet.
med masser af regn, der gav problemer med våde baner og et meget vådt udstillerområde.
R TIL
WS E I V R INTE IGEN SN
70. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
KL A ART
Unik islænder plakat med stamtavle
Sweater i islandsk uld
TOP REITER Kristall Rose Finesse Bridles trense Hannoveransk sort med lak
Photizo VetCare Lysbehandling
TOP REITER “POCKET”, SUPER GRIP-Light-Softshell eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
71.
Af Kristina Christensen Fotos: Privat
72. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
SPØRG OS
SPØRG FAG EKSPERTEN
OM NOGET
DIAGNOSEN? HESTEN ER SKÆV I KROPPEN! HVAD ER
Kære dyrlæge, Jeg har en yngre hoppe med hofteledsartrose i venstre hofte. Det var noget som kom snigende igennem mange år, tror vi, da hun ikke responderede på diverse ledbehandlinger. Hun fungerer faktisk godt i dag selvom det har taget mange, mange måneder for hende at komme dertil. Der er stort set ikke halthed og se, og hun er glad og frisk, men naturligvis lidt skæv i kroppen.
Hofteledsarthrose er ikke den mest almindelig stillede diagnose hos heste. Det kan være svært billeddiagnostisk at stille diagnose, specielt på de større heste med stor muskelmasse.
Såfremt dyrlægen der skal behandle hesten med kiropraktik og akupunktur er blid og forsigtig i sin tilgang, så er det bestemt en behandlingsform som bør afprøves.
Men når diagnosen er stillet, så er der noget man kan gøre for at mobilisere hofteleddet og løsne muskulaturen og lindre smerter i området.
Med venlig hilsen dyrlæge Louise Laustsen
Det jeg vil høre om er, hvordan en sådan hest normalt vil kompensere? Vil den bruge sin højre side mere? For der er jo gigt, som aldrig går væk. Vil det give mening at få kiropraktor/anvende akupunktur/laser regelmæssigt til sådan en hest? Er der noget man selv ville kunne gøre?
Hunde med hofteledsarthrose kan have stor glæde af blide kiropraktisk, osteopatiske og fysioterapeutiske behandlinger.
Malene Hansen
Samme behandlinger kan bruges på heste, men da ikke lige så mange heste diagnosticeres med hofteledsarthrose, så kan det være svært at udtale sig om effekten af manuelle behandlinger hos disse heste.
"Men når diagnosen er stillet, så er der noget man kan gøre for at mobilisere hofteleddet og løsne muskulaturen og lindre smerter i området"
eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
73.
Se alt udstyr på hjemmesiden: www.avant.dk
Hestepæreopsamler
Fingerklipper
Overfaldsgreb
Ridebaneplaner
Underhegnsklipper
Skubbekost
En økonomisk og effektiv arbejdshest til indendørs- og udendørs brug.
Perfekt til stalden og marken • Løftekapacitet fra 550kg - 2.000kg • Den bedste førerposition • Ergonomi i topklasse
Fra kun kr 158.000,Eksl. moms
8 Maskinserier +260 redskaber
Jylland/Fyn : 8695 7522 - Århusvej 12, 8670 Låsby Sjælland: 5965 6037 - Industrivej 17, 4534 Hørve
Se alt udstyr på hjemmesiden:
www.avant.dk
Foto: Kim Dang Trong 74. eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
HUSK AT DU FÅR eMAGASINET
ISLANDSK HEST LIGE I INBOXEN TIL KR 0,MELD DIG TIL HER
JA TAK eMAGASINET ISLANDSK HEST / AUGUST / SEPTEMBER 2021
75.